BEU alm. del - svar på spm. 379 om provenueffekten (umiddelbart og efter tilbageløb og adfærd) af en afskaffelse af boligstøtten

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Carl Andersen (LA)
Carl.Andersen@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 4588
31-01-2025
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. august 2024 stillet følgende spørgsmål nr.
379 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Carl
Andersen (LA) (MFU).
Spørgsmål nr. 379:
”Vil ministeren oplyse provenueffekten (umiddelbart og efter tilbageløb og adfærd)
af en afskaffelse af boligstøtten for hhv.:
a) alle, b) overførselsindkomstmodtagere, c) su-modtagere, d) folke- og førtids-
pensionister, e) modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs-
ydelse, f) beskæftigede og selvstændige og g) alle med en samlet indkomst over
den relative fattigdomsgrænse.
Derudover ønskes det oplyst, hvad provenueffekten vil være ved blot at stoppe in-
dekseringen af boligstøtten samlet set de kommende 10 år og varigt. Svaret bedes
også oplyse effekten på arbejdsudbud, gini og BNP og antallet af berørte personer.”
Svar:
Boligstøtte kan i hovedtræk opdeles i boligydelse og boligsikring. Boligydelse ydes
til folkepensionister og førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension før
1. januar 2003. Boligsikring ydes til bl.a. beskæftigede, SU-modtagere og kontant-
hjælpsmodtagere. Boligstøtte beregnes ud fra en række kriterier såsom huslejen,
husstandens samlede indkomst og formue samt boligens størrelse mv.
Efter gældende regler er det som udgangspunkt kun én person i boligen, som kan
indgive en ansøgning om boligstøtte på vegne af husstanden. I denne besvarelse er
det lagt til grund, at boligstøtte afskaffes for husstanden, såfremt mindst en person i
boligen er i målgruppen for afskaffelsen af boligstøtten.
Såfremt boligstøtten afskaffes for grupper i boligstøttesystemet, vil det medføre, at
de berørtes forsørgelsesgrundlag reduceres, hvilket kan indebære, at der er borgere,
som flytter fra deres nuværende bolig. Besvarelsen tager ikke højde for fx merud-
gifter til særordninger som fx hjælp til flytning efter aktivloven, beboerindskudslån
mv.
I udgangspunktet er der i de opgjorte virkninger af ændringer i boligstøtten indreg-
net en afledt virkning på arbejdsudbuddet baseret på en antagelse om, at en æn-
dring i boligstøtte kan repræsenteres ved en ækvivalent til en skatteændring. Der-
Offentligt
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 379
Beskæftigelsesudvalget 2023-24
2
ved kan de afledte arbejdsudbudsvirkninger opgøres ud fra ministeriernes regne-
principper på skatteområdet. Det indebærer, at adfærdsvirkningen kan afvige fra en
tilsvarende beregning baseret på fx beskæftigelses- og overførselsindkomstområ-
det.
Beskæftigelsesministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Finans-
ministeriet, som oplyser følgende:
”De umiddelbare offentlige udgifter til boligstøtte forventes at udgøre ca. 17,8 mia.
kr. i 2025, svarende til ca. 13,7 mia. kr. efter tilbageløb. En fuld afskaffelse skøn-
nes at indebære en forbedring af den offentlige saldo på 16 mia. kr. efter tilbageløb
og adfærd, jf. tabel 1 nedenfor.
Den afledte adfærdsvirkning afspejler en forventet positiv arbejdsudbudsvirkning
svarende til 9.900 fuldtidspersoner. Det øgede arbejdsudbud vil udover at bidrage
til saldovirkningen indebære en stigning i BNP på omkring 5,7 mia. kr.
Det er i opgørelsen af de afledte arbejdsudbudsvirkninger lagt til grund, at ændrin-
ger i boligstøtten vil have samme afledte virkninger som en ækvivalent skatteæn-
dring, dvs. en skatteændring der påvirker den sammensatte marginalprocent og net-
tokompensationsgraden på samme måde som boligstøtten.
En afskaffelse af boligstøtten vil berøre omkring 829.400 personer, som får reduce-
ret deres disponible indkomst. Da de berørte i gennemsnit har lavere disponible
indkomster end gennemsnittet, trækker en afskaffelse af boligstøtten i retning af
stigende indkomstforskelle. Konkret skønnes en fuld afskaffelse at bidrage til en
stigning i indkomstforskellene på 0,88 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af en afskaffelse af boligstøtten, 2023 i 2025-niveau
Berørte
Umiddelbar
mindreud-
gift
Mindreud-
gift efter
tilbageløb
Mindreudgift
efter tilbage-
løb og adfærd
Arbejds-
udbud
Forde-
lingsvirk-
ning
Virkning af
øget arbejds-
udbud på
BNP
Helårs-
personer
Mia. kr.
Fuldtids-
personer
Gini, pct.-
point
Mia. kr.
a) Fuld afskaffelse 829.400 17,8 13,7 16,0 9.900 0,88 5,7
Afskaffelse for
b) Overførselsmodtagere 608.600 15,5 11,9 14,3 9.800 0,75 4,8
c) SU-modtagere 108.900 1,0 0,8 1,1 1.800 0,09 1,5
d) Folke- og førtidspensi-
onister
409.700 13,7 10,6 10,8 1.400 0,59 1,1
e) Modtagere af SHO-
ydelse
15.100 0,1 0,1 0,1 100 0,02 0,0
f) Beskæftigede og selv-
stændige
282.300 2,9 2,2 2,1 800 0,17 1,4
g) Alle med indkomst over
lavindkomstgrænsen
581.300 14,2 10,9 12,9 8.300 0,67 4,7
Anm.: Berørte omfatter alle personer i boligstøttehusstanden. Fordelingsvirkningen er baseret på en tilsvarende opgørelse i
2021, der er det seneste år med detaljerede oplysninger om befolkningens disponible indkomster. Den skønnede
arbejdsudbudsadfærd er baseret på en opgørelse for en given måned (december 2021) opregnet til årsniveau. Det er
3
En målrettet afskaffelse forudsætter en række implementeringsmæssige præciserin-
ger, herunder relateret til periodelængde, samtidighed, målretning og indkomstni-
veau. I forhold til periodelængde er det i opgørelsen lagt til grund, at afskaffelsen
vedrører boligstøtten for en given måned. I forhold til samtidighed er det lagt til
grund, at det er personens socioøkonomiske status i den måned boligstøtte vedrø-
rer, der er afgørende. Endelig er det lagt til grund, at afskaffelsen gælder, hvis blot
en af de voksne i boligstøttehusstanden er omfattet af kriteriet for afskaffelsen, og
der er derudover ikke sat en bagatelgrænse indkomstniveauet for at være omfattet
af kriteriet.
Med det udgangspunkt vurderes en afskaffelse for overførselsmodtagere at være
forbundet med en offentlig mindreudgift på 14,3 mia. kr. efter tilbageløb og ad-
færd. Den afledte adfærdsvirkning på 9.800 fuldtidspersoner er næsten på niveau
med virkningen ved en fuld afskaffelse, hvilket bl.a. skal ses i lyset af, at en målret-
tet afskaffelse for overførselsmodtagere indebærer et større økonomisk incitament
til beskæftigelse end, hvis afskaffelsen også gælder for beskæftigede.
En afskaffelse for SU-modtagere skønnes med de anvendte regneprincipper at have
en relativt stor arbejdsudbudsvirkning, svarende til 1.800 fuldtidspersoner, som af-
spejler såvel merarbejde under studiet som mindre forsinkelse i afslutning af ud-
dannelsen1
. Det bemærkes, at der i forbindelse med adfærdsberegningerne for SU-
modtagere er taget udgangspunkt i regneprincipper for virkninger af ændringer i
ydelsesniveauer for SU, dvs. ud fra en antagelse om, at en ændring i boligsikringen
fører til samme adfærdsreaktion om en ækvivalent ændring i SU’en (efter skat).
Langt hovedparten af de offentlige udgifter til boligstøtte er boligydelse, som er be-
tegnelsen for boligstøtte til folkepensionister og førtidspensionister på gammel ord-
ning (tilkendt før 2003). Sammen med boligsikring til førtidspensionister på ny
ordning udgør de samlede udgifter til boligstøtte til folke- og førtidspensionister
13,7 mia. kr., svarende til 10,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den afledte ar-
bejdsudbudsadfærd vurderes at være relativt begrænset set i forhold til den umid-
delbare besparelse. Det skal ses i lyset af, at virkningen af økonomiske incitamen-
ter til beskæftigelse antages at være aftagende med alderen over folkepensionsalde-
ren, samt at førtidspensionisters arbejdsudbud skal ses i sammenhæng med andre
faktorer end de økonomiske incitamenter. Derfor vurderes arbejdsudbudsreaktio-
nen blandt førtidspensionister at være relativt begrænset.
1 Heri indgår endvidere et mindre negativt bidrag fra, at øget beskæftigelse under studiet trækker i retning
af senere færdiggørelse.
i adfærdsvirkningen lagt til grund, at ændringer i boligstøtten har samme virkning som en ækvivalent skatteændring
hhv. en ækvivalent ydelsesændring for såvidt angår SU-modtagere. Den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er afrundet
til nærmeste 100 fuldtidspersoner.
Kilde: Beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik.
4
Samlet set skønnes en afskaffelse af boligstøtten for folke- og førtidspensionister at
bidrage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til 1.400 fuldtidspersoner. Samti-
dig vurderes afskaffelsen dog at bidrage til en stigning i indkomstforskellene på
0,59 pct.-point målt med Gini-koefficienten. Det skal i forhold til fordelingsvirk-
ningen af en afskaffelse for folke- og førtidspensionister bemærkes, at pensionister
visiteret til en ældre- eller plejebolig ofte har en høj husleje og modtager en høj bo-
ligstøtte. En afskaffelse kan således indebære en relativ stor indkomstnedgang for
visse personer.
Afskaffes boligstøtten for husstande med arbejdsindkomst, mindskes det økonomi-
ske incitament til beskæftigelse. Når der, trods det negative økonomiske incitament
til at være beskæftiget frem for at være på overførselsindkomst, skønnes en positiv
arbejdsudbudsvirkning af en afskaffelse for de beskæftigede på ca. 800 fuldtidsper-
soner, skyldes det, at indkomstmålretningen af boligstøtten indebærer et betydelig
bidrag til den sammensatte marginalprocent for de berørte. Arbejdsudbudsvirknin-
gen er således sammensat af et fald i deltagelsen på arbejdsmarkedet svarende til
2.000 fuldtidspersoner og et øget arbejdsudbud blandt de nuværende beskæftigede
svarende til ca. 2.800 fuldtidspersoner.
En afskaffelse af boligstøtten for husstande med arbejdsindkomst skønnes at være
forbundet med en offentlige mindreudgifter på 2,1 mia. kr. efter tilbageløb og ad-
færd. Da boligstøtten er indkomstmålrettet, er det dem med relativt lav arbejdsind-
komst, der oplever et fald i den disponible indkomst, når boligstøtten afskaffes for
husstande med arbejdsindkomst. Dermed bidrager afskaffelsen for beskæftigede
også til en stigning i indkomstforskellene. Stigningen i indkomstforskellene kan
opgøres til 0,17 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Den sidste gruppe, der er spurgt til en afskaffelse af boligstøtten for, er alle med en
samlet indkomst over den relative fattigdomsgrænse. Der er i opgørelsen heraf ta-
get udgangspunkt i personer med en disponibel indkomst over lavindkomstgræn-
sen, dvs. over halvdelen af medianindkomsten, da det er det opgørelseskriterie, der
anvendes af de økonomiske ministerier.
Det skal bemærkes, at kriteriet for afskaffelse af boligstøtten i dette scenarie rum-
mer en række udfordringer. For det første opgøres gruppen af personer med relativt
lav indkomst med udgangspunkt i den årlige indkomst og typisk med 2 års forsin-
kelse i forhold til udbetalingstidspunktet på boligstøtten. For det andet indgår bo-
ligstøtte i den disponible indkomst, hvorfor såvel grænsen som indkomsten for dem
under grænsen er påvirket af niveauet for boligstøtten. For det tredje vil en afskaf-
felse af boligstøtten for personer over grænsen kunne betyde et fald i den dispo-
nible indkomst, som bringer dem under grænsen, hvormed de igen bliver berettiget
til boligstøtte.
Opgørelsen af virkningerne af, at afskaffe boligstøtten for personer med en ind-
komst over lavindkomstgrænsen, er således af beregningsteknisk karakter. Konkret
5
er der taget udgangspunkt i en afgrænsning af personerne ud fra deres disponible
indkomster ekskl. boligstøtte. Med det udgangspunkt kan det opgøres, at 14,2 mia.
kr. af de samlede udgifter til boligstøtte på 17,8 mia. kr. går til personer med en di-
sponibel indkomst (ekskl. boligstøtte), der er over lavindkomstgrænsen opgjort i en
verden uden boligstøtte.
En afskaffelse af boligstøtten for disse personer vurderes at indebære offentlige
mindreudgifter på 12,9 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Arbejdsudbudsvirknin-
gen skønnes at udgøre 8.300 fuldtidspersoner, mens fordelingsvirkningen kan op-
gøres til 0,67 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.
Endelig er der spurgt til de økonomiske konsekvenser af at stoppe indekseringen af
boligstøtten. Hertil skal det indledningsvist bemærkes, at boligstøtte ikke er en in-
dekseret ydelse. Boligstøtten udgør overordnet set en andel af husleje minus en an-
del af indkomsten over et vist niveau. Boligstøtten følger således som udgangs-
punkt huslejeudviklingen. Grænsen for, hvornår indkomsten bliver modregnet i bo-
ligstøtten, er imidlertid indekseret med hhv. udviklingen i forbrugerpriserne (bolig-
sikring) og udviklingen i lønnen på det private arbejdsmarked (boligydelse). Til-
svarende gælder for de øvrige beløbsgrænser i boligstøttelovgivningen, herunder fx
den mindste egenbetaling mv.
Det er lagt til grund, at det er denne indeksering af beløbsgrænserne for modreg-
ning mv., der ønskes en vurdering af. En fastholdelse af beløbsgrænserne vil grad-
vist øge indkomstmålretningen af boligstøtten, så den i reale termer reelt udfases.
Der er dog tale om en relativt langsom udfasning. Således skønnes en fastholdelse
af beløbsgrænserne på 2024-niveauet at reducere de offentlige udgifter til bolig-
støtte med ca. 5,0 mia. kr. (2025-niveau) over de kommende 10 år, svarende til en
samlet mindreudgift på ca. 4,4 mia. kr. (2025-niveau) efter tilbageløb og adfærd i
2034, jf. tabel 2.
Tabel 2
Økonomiske konsekvenser af en nominel fastholdelse af beløbsgrænser i boligstøttelovgivningen
på 2024-niveauet, 2025-2034 og varig virkning opgjort i 2025-niveau
2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034
Varig
virkning
Mia. kr., 2025-niveau
Umiddelbar
mindreudgift
550 1.150 1.650 2.100 2.600 3.100 3.550 4.050 4.550 5.000 10.700
Mindreudgift efter
tilbageløb
400 900 1.250 1.650 2.000 2.400 2.750 3.100 3.500 3.850 8.250
Mindreudgift efter
tilbageløb og adfærd
450 1.000 1.400 1.850 2.300 2.700 3.100 3.550 3.950 4.400 8.700
Fuldtidspersoner
Arbejdsudbud 200 300 600 800 1.000 1.300 1.500 1.700 1.900 2.200
Gini-koefficient, pct.-point
Fordelingsvirkning 0,02 0,04 0,05 0,07 0,09 0,10 0,12 0,14 0,16 0,18
Mia. kr., 2025-niveau
Virkning af øget 0,15 0,25 0,50 0,65 0,85 1,05 1,25 1,40 1,60 1,90
6
Fastholdes beløbsgrænserne også nominelt i årene efter 2034 vurderes den varige
virkning af den ændrede/annullerede regulering af beløbsgrænserne af være for-
bundet med en styrkelse af de offentlige finanser med knap 8,7 mia. kr. (2025-ni-
veau) opgjort ved den varige virkning, dvs. ved nutidsværdien af alle de årlige min-
dreudgifter efter tilbageløb og adfærd.
At den varige virkning af en fastholdelse af beløbsgrænserne (som reelt svarer til
en afskaffelse på meget lang sigt) er mindre end mindreudgiften ved en afskaffelse
skal ses i sammenhæng med to forhold. For det første kommer besparelsen gradvist
og for det andet indebærer de gældende regler, at udgifterne til boligsikring er fal-
dende over tid opgjort i 2025-niveau. På meget lang sigt har de fastholdte beløbs-
grænser således reelt kun betydning for den del af boligstøtten, der er boligydelse.
Efter 10 år med nominelt fastholdte beløbsgrænser skønnes arbejdsudbuddet styr-
ket svarende til knap 2.200 fuldtidspersoner. Det øgede arbejdsudbud skønnes at
afspejle sig i en stigning i BNP på knap 1,9 mia. kr. (2025-niveau) i 2034.
Den lavere boligstøtte efter 10 år med fastholdte beløbsgrænser indebærer isoleret
set en stigning i indkomstforskellene på 0,18 pct.-point målt ved Gini-koefficien-
ten.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Finansministeriet.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister
arbejdsudbud på BNP
Anm.: Afrundet til nærmeste 50 mio. kr og til nærmeste 100 fuldtidspersoner.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen samt Opdateret 2030-planforløb: Grundlag for
udgiftslofter 2028.