L 111 - svar på spm. 13 om, på hvilket grundlag regeringen vælger at gå videre end de to EU-direktiver (NIS2-direktivet og CER-direktivet) og indføre en række supplerende krav

Side 1/2
Ministeren
Dato
31-01-2025
J nr. 2022 - 1944
Akt-id 581535
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Svar på L 111 – spm. 13
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har d. 27. januar 2025 stillet følgende
spørgsmål om L 111 Forslag til lov om styrket beredskab i energisektoren, som
jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg
(KF).
Spørgsmål 13
Ministeren nævnte under 1. behandlingen af lovforslaget, at »Lovforslaget imple-
menterer to EU-direktiver – NIS2-direktivet og CER-direktivet – i energisektoren.
Dertil lægges der med lovforslaget op til at indføre supplerende krav, der går læn-
gere end direktiverne, for bl.a. at øge den fysiske sikkerhed ved energianlæg og
højne cybersikkerhedsniveauet for forsyningskritiske systemer. Jeg hørte en af
ordførerne spørge til, hvordan det kan være, for normalt er det minimumsimple-
mentering, men det er naturligvis, fordi vi har en politisk vurdering af, at trussels-
niveauet gør, at det er velbegrundet at stille de skærpede krav. Lovforslaget dæk-
ker virksomheder i el-, gas-, olie-, fjernvarme-, fjernkøling- og brintsektoren.« Vil
ministeren redegøre for, på hvilket grundlag regeringen vælger at gå videre end
de to direktiver og indføre en række supplerende krav (overimplementering), her-
under om det sker på baggrund af officielle myndighedsvurderinger af trusselsni-
veauet som f.eks. fra Center for Cybersikkerhed?
Svar
Overordnet set er det vurderingen, at NIS2- og CER-direktivet og den eksiste-
rende beredskabslovgivning ikke i sig selv i tilstrækkelig grad robustgør energi-
sektoren. Det skyldes bl.a., at der på cyberområdet og for så vidt angår fysisk
sikring af energianlæg og forsyningskritiske systemer vurderes at være særlige
behov sikkerheds- og beredskabsmæssigt, fx specifikke krav til segmentering,
realtidsovervågning af anlæg og geografisk placering af drift af forsyningskritiske
systemer.
Som del af vurderingen indgår bl.a. erfaringer fra Energistyrelsens beredskabstil-
syn og seneste trusselsvurdering for energisektoren fra Center for Cybersikker-
Offentligt
L 111 - endeligt svar på spørgsmål 13
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
hed. Behovet for supplerende krav skal desuden holdes op imod, at energisekto-
ren er en særlig kritisk sektor, hvor sikkerheds- og beredskabsmæssige hændel-
ser kan skabe kaskadeeffekter i andre kritiske sektorer, som er afhængig af en
stabil energiforsyning. De supplerende krav er primært rettet mod de mest forsy-
ningskritiske virksomheder ud fra risikobaseret tilgang og af hensyn til bl.a. pro-
portionalitet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard