L 111 - svar på spm. 15 om, hvilke brancher og typer virksomheder der i Danmark anses som kritiske i henhold til lovforslaget, men som ikke er defineret som kritiske i direktiverne
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Dina Raabjerg
- Relevant for: Europaudvalget
Svar på L 111 spm. 15.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l111/spm/15/svar/2108779/2972514.pdf
Side 1/3 Ministeren Dato 31-01-2025 J nr. 2022 - 1944 Akt-id 581535 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på L 111 – spm. 15 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har d. 27. januar 2025 stillet følgende spørgsmål om L 111 Forslag til lov om styrket beredskab i energisektoren, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF). Spørgsmål 15 I høringssvar til lovforslaget fremgår det, at den danske implementering af lov- forslaget potentielt udvider definitionen af kritiske virksomheder i forhold til NIS2- direktivet og CER-direktivet. Dette nævnes ikke som overimplementering i svar på L 111 spørgsmål 4. I høringssvarene nævnes f.eks. mindre biogasanlæg, tank- stationer og ladestanderoperatører som muligvis omfattede virksomheder, selvom disse ikke eksplicit er nævnt i direktiverne. Der henvises til høringssva- rene fra Biogas Danmark og Drivkraft Danmark, jf. L 111 – bilag 1 »Eksterne hø- ringssvar«. Kan ministeren redegøre for, hvilke brancher og typer virksomheder der i Danmark anses som kritiske i henhold til lovforslaget, men som ikke er defi- neret som kritiske i direktiverne? Endvidere ønskes en redegørelse for de vurde- ringer, der ligger bag denne udvidelse, samt hvordan proportionaliteten sikres i forhold til direktivernes krav. Svar I NIS2- og CER-direktivet er der oplistet seks delsektorer (el, gas, olie, fjernkøling, fjernvarme og brint) under energisektoren, som er omfattet af direktivernes an- vendelsesområde. Lovforslaget omfatter i overensstemmelse med direktiverne disse delsektorer. Der er visse virksomhedstyper under de omfattede delsekto- rerne, hvor der lægges op til, at disse virksomhedstyper indgår i lovforslaget an- vendelsesområde, men hvor det ikke direkte følger som krav fra direktiverne. Dette vedrører 1) biogasproducenter, 2) tankstationer, 3) regionale koordinations- centre og 4) operatører af ladestationer (ladestandere) fsva. CER-direktivet. Ad. 1. Biogasproducenter Baggrunden for at omfatte biogasproducenter er, at biogasproduktionen har fået en væsentlig betydning i gassystemet i Danmark. Der er i gassystemet sket en Offentligt L 111 - endeligt svar på spørgsmål 15 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25 Side 2/3 udvikling, hvor naturgas fra den danske del af Nordsøen eller import af naturgas i vidt omfang er blevet erstattet af decentral biogasproduktion. Opgraderet biogas svarede i 2023 til ca. 40 pct. af det samlede danske gasforbrug, og andelen af biogas i gasnettet forventes at stige yderligere fremover. Det vurderes derfor, at det er væsentligt at omfatte biogasproduktionsanlæg idet anlæggene samlet set anses som værende kritiske for den danske gasforsyning. Det gælder for både biogasanlæg såvel som for øvrige gasproducerende anlæg og gasbehandlings- anlæg, at det enkelte anlæg ikke er kritisk i sig selv, fordi anlægget producerer til et sammenhængende gasnet. Ikke desto mindre er de gasproducerende anlæg vigtige for at gøre energiforsyningen modstandsdygtig over for uforudsete hæn- delser på tværs af de enkelte led. Ad. 2. Tankstationer Baggrunden for at omfatte tankstationsvirksomheder er, at de er forsyningsmæs- sigt kritiske, idet tankstationer er et væsentligt led i distributionen af olieprodukter. Det er Energistyrelsens vurdering, at der kan være risici forbundet med, at mange tankstationskæder har ét samlet IT-system, som benyttes på tværs af tankstati- onskæden, og som forbinder forsynings- og forretningskritiske systemer. Et cy- berangreb vil kunne forstyrre olieforsyningen fra en større delmængde af de dan- ske tankstationer og skabe usikkerhed omkring brændstofforsyningen. Regule- ringen af tankstationsvirksomhederne vil således gøre sektoren mere modstands- dygtig. Ad. 3. Operatører af regionale koordinationscentre Baggrunden for at omfatte operatører af regionale koordinationscentre er, at de vurderes at være kritiske for energiforsyningen, da de varetager en række funkti- oner i forhold til bl.a. beredskabet i elsektoren, herunder fx koordinering af regio- nale sikkerhedsberegninger, koordinering af tiltag til sikring af systemsikkerhed mellem TSO’erne samt opfølgning og rapportering i tilfælde af blackout. De regi- onale koordinationscentre er således kritiske for at have et sammenhængende og funktionsdygtigt eltransmissionsnet i Danmark, som er forbundet til andre lan- des transmissionsnet. Ad. 4. Operatører af ladestationer (ladestandere) Operatører af ladestationer, der er ansvarlige for forvaltning og drift af en ladesta- tion, som leverer ladetjeneste til slutbrugere, er omfattet af NIS2-direktivets an- vendelsesområde, men er ikke omfattet af CER-direktivets anvendelsesområde. Baggrunden for, at der i lovforslaget lægges op til at omfatte operatører af lade- stationer for begge direktiver, er, at området har voksende betydning for energi- forsyningen i takt med flere elbiler, og at det er væsentligt, at operatørerne har et helhedsorienteret fokus på sikkerhed, robustgørelse og beredskab. Side 3/3 Proportionalitet i forhold til anvendelsesområde og krav For sikre en passende proportionalitet og for kun at omfatte virksomheder i ener- gisektoren, som er kritiske for energiforsyningen, er udgangspunktet, at virksom- hederne omfattes på baggrund af deres forsyningsmæssige kritikalitet. Virksom- hederne niveauinddeles og deres anlæg klassificeres desuden således, at de en- kelte krav målrettes på en måde, der bedst muligt sikrer proportionalitet mellem omkostninger for virksomhederne og nødvendig sikkerhed for forsyningen af den pågældende energiart, alt efter hvor vigtig en virksomhed eller et anlæg er for leveringen af den energiart. Niveauinddelingen og klassificereingen af anlæg ef- ter kritikalitet betyder også, at de mest forsyningskritiske virksomheder og anlæg vil opleve hyppigere tilsyn end mindre kritiske virksomheder og anlæg. Med venlig hilsen Lars Aagaard