Samlenotat vedr. forslag til revision af energibeskatningsdirektivet

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/1
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg Dato
09-01-2025
Bilag
1
Sag/ID Nr.
25/01479
Enhed
EUKOOR
SAMLENOTAT
Revision af energibeskatningsdirektivet
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 7. februar 2025 vedlægges
Økonomiministeriets samlenotat vedrørende revision af energibeskatnings-
direktivet.
Marie Bjerre
Offentligt
KOM (2021) 0563 - Bilag 7
Europaudvalget 2021


30. januar 2025
Samlenotat
Forslag til revision af energibeskatningsdirektivet (ETD)
KOM(2021) 0563
Materialet er udarbejdet af Økonomiministeriet og Skatteministeriet
2
Offentligt
KOM (2021) 0563 - Bilag 7
Europaudvalget 2021
Side 2 af 21
Forslag til revision af energibeskatningsdirektivet (ETD)
KOM(2021) 0563
1. Resume
Kommissionen fremsatte den 14. juli 2021 forslag til revision af energibeskat-
ningsdirektivet (ETD).
ETD har til formål at sikre et velfungerende indre marked og gøre det muligt
for EU-landene at anvende energiafgifter som middel til at fremme politiske
målsætninger, fx på klima- og miljøområdet. Det gældende ETD fastsætter mi-
nimumssatser for afgifter på kul, gas, elektricitet og mineralolier i EU samt
obligatoriske afgiftsfritagelser for bl.a. energiprodukter til luft- og søfart og
visse frivillige afgiftsfritagelser.
Kommissionen har vurderet, at der er behov for en revision af direktivet, bl.a.
fordi minimumssatserne ikke er blevet indekseret ift. prisudviklingen og der-
med er blevet udhulet over tid. Kommissionens forslag lægger bl.a. op til, at
energiprodukter fremover skal reguleres pba. energiindhold (kr./GJ) frem for
metriske enheder (kr./liter, kr./ton) samt indfører en automatisk indeksering
af minimumssatserne.
I november 2024 blev der fremsat et kompromisforslag, som fastholder Kom-
missionens forslag om at ændre afgiftsstrukturen fra metriske enheder til
energienheder og indføre en automatisk indeksering af minimumssatserne,
men som dog er mindre ambitiøst end det oprindelige forslag fra Kommissio-
nen, fx ved at de gældende obligatoriske afgiftsfritagelser for brændstof til sø-
og luftfart videreføres.
Forslaget forventes at have visse statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og
samfundsøkonomiske konsekvenser.
Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der
kan realisere EU’s klimamål for 2030 om at reducere CO2-udledninger med
mindst 55 pct. i forhold til 1990-niveauet, samt drive den grønne omstilling
både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet senest i 2050.
Regeringen arbejder derfor for en ambitiøs revision af energibeskatningsdi-
rektivet, der bidrager til at nå EU’s energi-, klima- og miljømål på linje med
danske grønne prioriteter og som overordnet afspejler danske interesser.
Samtidig arbejder regeringen for en ophævelse af de gældende obligatoriske
afgiftsfritagelser for energiprodukter anvendt til flyvninger i EU-luftrum og
til sejlads i EU-farvand, og at bestemmelserne herom bliver så ambitiøse som
muligt. Såfremt det ikke er muligt at opnå et kompromis, der indebærer en
ophævelse af disse obligatoriske afgiftsfritagelser vil regeringen arbejde for,
at der indføres en revisionsklausul af bestemmelserne.
Side 3 af 21
Regeringen vil desuden arbejde for en automatisk og løbende indeksering af
minimumsafgifterne, som sammen med en forhøjelse af satserne vil bidrage
til, at det gennemsnitlige energiafgiftsniveau i EU nærmer sig det danske ni-
veau.
Videre vil regeringen arbejde for, at affaldsforbrænding omfattes af direkti-
vet, således at der eksplicit gives mulighed for at pålægge afgifter på affalds-
forbrænding - og som minimum, at Danmark kan bevare sin nuværende af-
giftsstruktur på affaldsforbrænding.
Endeligt vil regeringen arbejde for, at der gives tid til implementeringen af
direktivet i Danmark.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 14. juli 2021 forslag til revision af energibeskat-
ningsdirektivet (direktiv 2003/96 EF) som en del af ”Fit for 55”-pakken, der
skal bidrage til at realisere EU's 2030-klimamålsætning om mindst 55 pct. re-
duktion af CO2-udledninger frem mod 2030 (i forhold til 1990-niveauet).
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 113, i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-
Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Forslaget vedtages med en-
stemmighed i Rådet.
Kommissionen har vurderet, at der er behov for en revision af direktivet for at
sikre de rette økonomiske incitamenter til at gennemføre en vellykket energi-
omstilling med færre CO2-udledninger og øgede energibesparelsesinvesteringer
samt bidrage til en bæredygtig vækst.
Kommissionens forslag er løbende blevet ændret af skiftende formandskaber,
og store dele af forslaget er i den forbindelse rullet tilbage til det gældende di-
rektiv. Det ungarske EU-formandskab fremsatte senest den 6. november 2024
et kompromisforslag, som fortsat ændrer afgiftsstrukturen fra metriske enheder
til energienheder, men som er mindre ambitiøst end det oprindelige forslag fra
Kommissionen, særligt fsva. afgifter på brændstof til sø- og luftfart, hvor de nu-
værende obligatoriske afgiftsfritagelser videreføres. Også ift. andre aspekter er
det en videreførelse af det gældende direktiv, jf. nedenfor.
Det afspejler en svær forhandlingssituation, hvor alle EU-lande skal nå til enig-
hed. Kompromisforslaget vurderes dog samlet set at være et skridt i den rigtige
retning for et grønnere EU.
3. Formål og indhold
ETD har til formål at sikre et velfungerende indre marked og gøre det muligt for
EU-landene at anvende energiafgifter som middel til at fremme politiske mål-
sætninger, fx på miljøområdet. Direktivet fastsætter minimumssatser for afgif-
Side 4 af 21
ter på kul, gas, elektricitet og mineralolier i EU samt obligatoriske afgiftsfrita-
gelser for bl.a. energiprodukter til bl.a. sø- og luftfart og visse frivillige afgifts-
fritagelser.
Kommissionens forslag til revision af direktivet lægger bl.a. op til en forhøjelse
af de nuværende minimumsafgifter, indeksering samt en differentiering af af-
giftssatserne efter energiindhold, så fossile brændsler fx pålægges højere afgif-
ter end mere bæredygtige biobrændsler.
Kompromisforslaget indfører løbende stigninger i afgifterne i løbet af en indfas-
ningsperiode og herefter en automatisk indeksering, der sikrer, at minimums-
satserne ikke bliver udhulet af prisudviklingen over tid.
Kommisionens forslag til revisionen indebar også en afskaffelse af
bestemmelserne om obligatorisk afgiftsfritagelse til energiprodukter til søfart
og luftfart. Kompromisforslaget viderefører derimod de gældende reglers
obligatoriske afgiftsfritagelser.
Kommissionens forslag indebar, at affaldsforbrænding til opvarmning eksplicit
omfattes af direktivet og dermed afgiftspålægges. Kompromisteksten
indebærer, at affaldsforbrædning ikke er omfattet af direktivet og dermed ikke
pålægges en minimumsafgift. Det er vurderingen, herunder pba. dialog med
Kommissionen, at det ikke har betydning for Danmarks nationale afgifter, dvs.
at Danmark kan opretholde de afgifter på affaldsforbrænding, som vi har i dag.
Nedenfor præsenteres de mest centrale elementer i Kommissionens forslag
samt kompromisforslaget af den 6. november 2024, jf. tabel 1. For en mere de-
taljeret gennemgang af Kommissionens oprindelige forslag henvises til Skatte-
ministeriets grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 8. oktober 2021.
Side 5 af 21
Tabel 1. Hovedelementer i Kommissionens forslag og kompromisforslag
Eksisterende regler Kommissionens forslag Kompromisforslag
Struktur for mini-
mumssatser
Minimumsafgifterne er
opgjort ud fra metriske
enheder (kr./liter, kr./tons
osv.)
Fastsætter minimumssatserne efter
energiindhold (kr./GJ). En ændring i
strukturen for minimumssatserne til
kr./GJ vil medføre, at flere energi-
produkter med et lavere energiind-
hold pr. enhed (fx kul) vil pålægges
en relativt lavere minimumsafgift
(end fx gas) end i dag.
Uændret fra Kommissionens oprin-
delige forslag.
Forhøjelser af mini-
mumssatser
Minimumsafgifterne sva-
rer til en afgift på mellem
ca. 20 og 60 kr./ton CO2.
Mineralogiske processer
(cement- og teglproduk-
tion) er ikke obligatorisk
omfattet af afgifter ved
EU-lovgivning.
Der foreslås en mindre stigning i mi-
nimumsafgifterne, der øges til mel-
lem ca. 80 og 105 kr./ton CO2 i løbet
af en indfasningsperiode på ti år.
Indfasningsperioden indebærer at
satserne stiger med en tiendedel om
året i ti år. Herefter vil satserne blive
indekseret automatisk hvert tredje år
med ændringerne i det harmonise-
rede forbrugerprisindeks.
Kommissionens forslag var tiltænkt
at træde i kraft i 2023 og være fuldt
indfaset i 2033.
Mineralogiske processer bliver omfat-
tet af afgifter fra slutningen af indfas-
ningsperioden i 2033.
I kompromisforslaget er der ligeledes
forslået en mindre stigning i mini-
mumsafgifterne, der øges til mellem
ca. 80 og 105 kr./ton CO2 i løbet af
en indfasningsperiode på ti år.
Indfasningsperioden indebærer at
satserne stiger til allerede fastsat
værdier i 2028, 2033 og 2038, hvor-
efter satserne vil blive indekseret
med det harmoniserede forbrugspris-
indeks, så de forhøjes automatisk
hvert tredje år fra 2038.
Kompromisforslaget lægger op til, at
direktivet skal træde i kraft i 2028 og
være fuldt indfaset i 2038.
Mineralogiske processer bliver ligele-
des omfattet af afgifter fra slutningen
af indfasningsperioden i 2038.
Gruppering af af-
giftsniveauerne
Afgiftsniveauet for energi-
produkter og elektricitet
er opdelt på baggrund af
type og anvendelse.
Afgiftspligtige energiprodukter og
elektricitet grupperes i generelle ka-
tegorier efter type, som rangeres ef-
ter bl.a. produkternes miljøpåvirk-
ning.
Uændret fra Kommissionens oprin-
delige forslag.
Ændringer i anven-
delsesområde
Biomasse, ammoniak og
hydrogen mv., som kan
anvendes som energi, er
ikke obligatorisk pålagt af-
gifter.
Anvendelsesområdet udvides til hy-
drogen, ammoniak og nogle typer de-
naturerede alkoholer, der ikke er
undtaget afgift efter alkoholdirektivet,
når disse energiprodukter anvendes
som motorbrændstof eller til opvarm-
ning. Udvidelsen skyldes, at disse
produkter også kan anvendes som
energiprodukter, og derfor bør omfat-
tes af det afgiftspligtige område.
Biomasse omfattes.
Uændret fra Kommissionens oprinde-
lige forslag.
I den seneste kompromistekst frem-
går det direkte, at afgift på affaldsfor-
brænding til produktion af varme er
undtaget efter direktivet, når der er
tale om affald omfattet af affalds-
håndteringsdirektivet. Det er dog mu-
ligt at fastsætte nationale afgifter på
affaldsforbrænding.
Biomasse omfattes fortsat ikke.
Affald Direktivet indebærer, at
brændsel til opvarmning
skal omfattes af afgift. EU-
landene kan dog fritage el-
ler anvende en reduceret
afgiftssats for afgiftsplig-
tige varer, når de består af
bl.a. biomasse, hvilket
bl.a. omfatter den biogene
del af affald.
Affald, der anvendes til op-
varmning i Danmark, er ef-
ter dansk opfattelse omfat-
tet af direktivet, men der
har ved forhandlingerne
vist sig at være uenighed
om, hvorvidt affald er og
fremover bør være omfat-
tet af direktivet.
Affald omfattes eksplicit af anvendel-
sesområdet. Det har tidligere været
afhængig af en fortolkning af anven-
delsesområdet.
Det foreslås entydigt, at beskatning
af affald, der anvendes som brænd-
sel til opvarmning, ikke skal være en
del af direktivets anvendelsesom-
råde.
Det er vurderingen, herunder pba. di-
alog med Kommissionen, at det ikke
har betydning for Danmarks natio-
nale afgifter, dvs. Danmark kan op-
retholde de afgifter på affaldsfor-
brænding, som vi har i dag.
Ophævelse af af-
giftsfritagelse for
søfart
Energiprodukter og elektri-
citet til intra-EU-søfart er
obligatorisk afgiftsfritaget.
Den obligatoriske afgiftsfritagelse op-
hæves for søfart, så intra-EU-sejlads,
herunder sejlads i fast rutefart, fi-
skeri, godstransport og arbejdssej-
lads (dvs. anden sejlads end fritids-
sejlads og færgefart, fx sandsugning
Den gældende obligatoriske afgiftsfri-
tagelse videreføres for energiproduk-
ter og elektricitet til såkaldt intra-EU-
søfart.
Det foreslås dog, at Kommissionen
senest ved udgangen af 2034 skal
Side 6 af 21
og klapning) inden for EU omfattes,
mens sejlads uden for EU i visse til-
fælde kan omfattes af minimumsaf-
gifterne.
evaluere, om søfart bør omfattes af
direktivet.
Ophævelse af af-
giftsfritagelse for
luftfart
Energiprodukter og elektri-
citet til intra-EU-luftfart er
obligatorisk afgiftsfritaget.
Forslaget indebærer en minimumsaf-
gift på brændstof anvendt til passa-
gerflyvninger mellem EU-lufthavne.
Internationale flyvninger ud af EU vil i
udgangspunktet ikke være omfattet
af minimumsafgiften. Internationale
flyvninger kan dog pålægges samme
afgiftssatser som luftfart inden for
EU, medmindre andet gælder ift. den
pågældende type flyvning eller iht. in-
ternationale forpligtelser, herunder
luftfartsaftaler. Derudover undtages
visse forretningsflyvninger med for-
mål, der generelt ikke kan købes af
offentligheden, fritidsflyvninger og
fragtflyvninger.
Den gældende obligatoriske afgiftsfri-
tagelse videreføres for energiproduk-
ter og elektricitet til såkaldt intra-EU-
luftfart.
Det foreslås dog, at Kommissionen
senest ved udgangen af 2034 skal
evaluere, om luftfart bør omfattes af
direktivet.
Forslaget forventes at træde i kraft fra den [1. januar 2028], jf. seneste kompro-
mistekst.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF ar-
tikel 113. Der foreligger endnu ikke en udtalelse, og det nye parlament har endnu
ikke genoptaget deres arbejde på sagen.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen
heraf henviser Kommissionen bl.a. til, at gældende minimumssatser kan redu-
cere de miljøambitioner, som medlemsstaterne kan forfølge ved hjælp af ener-
giafgifter, da energibeskatning har direkte indvirkning på virksomhedernes om-
kostninger. Kommissionen henviser således til, at harmoniseringen af energi-
beskatningen gennem energibeskatningsdirektivet har til formål at mindske de
skadelige miljø- og klimapåvirkninger, som en indbyrdes konkurrence på ener-
gibeskatningsområdet kan medføre. Endelig henviser Kommissionen til, at det
gældende direktiv alene kan afhjælpes ved en revision af energibeskatningsdi-
rektivet i samordning med andre politiske foranstaltninger på EU-plan, herun-
der revisionen af EU’s kvotehandelssystem med henvisning til, at medlemssta-
terne i henhold til det eksisterende energibeskatningsdirektiv kan hæve deres
afgift på energiprodukter og elektricitet, beslutte ikke at benytte eventuelle fri-
tagelser og lempelser eller indføre miljø- og klimamål. Kommissionen vurderer,
at sådanne nationale tilgange risikerer at forvride det indre marked og under-
grave målene for den europæiske grønne pagt som følge af de nationale afgifters
ikke-harmoniserede struktur og niveau. Da klimaforandringerne er grænse-
overskridende, har regulering på EU-niveau betydelige fordele frem for national
regulering.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering og anser således, at nær-
hedsprincippet er overholdt.
Side 7 af 21
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
EU's energibeskatningsdirektiv er implementeret i Danmark ved en række love
og bekendtgørelser1.
For en nærmere gennemgang af gældende dansk ret og lovgivningsændringer
som følge af ændringsdirektivet henvises til Skatteministeriets grund- og nær-
hedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2021.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser, herunder administra-
tive.
Forslaget vurderes samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 25
mio. kr. i 2028 stigende til ca. 60 mio. kr. frem mod 2038, jf. tabel 2. Merpro-
venuet opstår kun fra indførelsen af minimumsafgifter på mineralogiske pro-
cesser og højere minimumssatser på kvoteomfattet proces, da de andre ændrin-
ger i direktivet fortsat vil indebære, at EU’s minimumsafgifter er under det dan-
ske niveau for afgifterne.
Hvis sø- og luftfart mod forventning omfattes af direktivet, medfører forslaget
umiddelbart et merprovenu på samlet ca. 0,8 mia. kr. i 2033 stigende til 1,1 mia.
kr. i 2038. En belastning på intra-EU skibsfart forventes overvæltet i fragtrater
og ultimativt at blive båret af forbrugere af de fragtede varer.
Tabel 2
Umiddelbar provenuvirkning af potentielle større ændringer som følge af revision af direktivet med
udgangspunkt i kompromistekst af november 2024
Mio. kr. (2025-niveau) 2028 2033 2038
Mineralogiske processer omfattes 0 0 35
Højere minimumsafgifter, kvoteomfattet proces 25 25 25
I alt 25 25 60
Umiddelbar erhvervsbelastning 25 25 60
De administrative konsekvenser vil afhænge af, hvordan og hvornår forslaget
implementeres i dansk lovgivning. Skatteforvaltningen har med væsentlig usik-
kerhed skønnet, at implementeringen vil kunne medføre omkostninger for ca. 7
mio. kr. i implementeringsåret og ca. 5 mio. kr. årligt til årsværk i Skattestyrel-
sen (vejledning og kontrolopgaver) samt engangsudgifter på ca. 3 mio. kr. i im-
plementeringsåret til systemtilpasninger i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.
1 Mineralafgiftsloven, gasafgiftsloven, kulafgiftsloven, elafgiftsloven og CO2-afgiftsloven.
Side 8 af 21
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes, at forhøjelsen af minimumssatserne isoleret set ikke vil have sær-
lig betydning for det danske afgiftsniveau, der – udover for energi til erhverve-
nes procesformål (produktion) omfattet af EU’s kvotesystem, samt mineralogi-
ske processer – ligger væsentligt over de foreslåede satser, jf. tabel 3.
Tabel 3
Ændringer i afgiftsbelastning ift. gældende danske afgifter
Kr. pr. ton CO2 2028 2033 2038
Mineralogiske processer omfattes 0 0 105
Højere minimumsafgifter, kvoteomfattet proces 90 90 90
Der er betydelig usikkerhed forbundet med skønnene for de erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser og dermed konsekvenser for forbrugerne samt CO2-effek-
terne. Der vil skulle udarbejdes en måling af konsekvenserne for erhvervslivet,
så snart en endelig kompromistekst for direktivforslaget foreligger.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
For en nærmere gennemgang af de klimamæssige konsekvenser samt konse-
kvenser for miljøbeskyttelsesniveauet i EU henvises til Skatteministeriets
grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober
2021.
Det vurderes umiddelbart, at ændringerne af de danske energi- og CO2-afgifter,
som følger af gennemførelse af dele af Aftale om grøn skattereform for industri
mv. 2022 og Aftale om Grøn Luftfart i Danmark 2023, vil kunne fastholdes
med vedtagelse af kompromisforslaget. Aftale om Implementering af et Grønt
Danmark af 18. november 2024 er og vil heller ikke med revisionen være påvir-
ket af forslaget, da afgifterne fra aftalen ikke vedrører energiprodukter.
8. Høring
Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Skatter og Afgifter, i
Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik, i § 2-udvalget (land-
brug) og i § 5-udvalget (fiskeri) fra d. 14. juli 2021 til den 9. august 2021. Endvi-
dere er forslaget sendt i høring i erhvervs- og interesseorganisationerne. Der er
afgivet høringssvar fra i alt 20 organisationer. For en gennemgang af høringsvar
henvises der til samlenotatets bilag 1.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget vedtages med enstemmighed i Rådet.
Forslaget er drøftet i Rådet under skiftende formandskaber. Der er fortsat
uenighed blandt EU-landene om centrale dele af forslaget. Flere lande har givet
udtryk for, at en forhøjelse og indeksering af minimumsafgifterne er den rigtige
vej at gå, mens andre lande er skeptiske.
Side 9 af 21
Fastholdelse af afgiftsfritagelser for sø- og luftfart er afgørende for, at nogle
lande kan acceptere forslaget, hvilket disse lande begrunder i deres geografiske
forhold. Nogle andre EU-lande er dog kritiske over for undtagelserne, da det
ikke understøtter den grønne omstilling. Forhandlingerne peger dog i retning
af, at de fleste lande vil imødekomme ønsket om fastholdelse af afgiftsfritagelser
for sø- og luftfart med en revisionsklausul i 2035 for at nå til et kompromis.
Revisionsklausulen møder dog kritik fra enkelte lande.
Der lægges i forslaget op til, at beskatning af affaldsforbrænding til varmepro-
duktion ikke nævnes i direktivet. Danmark er det eneste land, som taler for, at
affaldsforbrænding bør nævnes og dermed omfattes af direktivet, således at der
er et klart ophæng til at pålægge afgifter på affald, og der er generelt ikke stor
opbakning blandt EU-landene hertil.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der
kan realisere EU’s klimamål for 2030 om at reducere CO2-udledninger med
mindst 55 pct. i forhold til 1990-niveauet, samt drive den grønne omstilling
både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet senest i 2050. Revisionen af
ETD er det eneste udestående forslag i ”Fit for 55”-pakken, der skal bidrage til
at nå EU’s 2030 klimamål.
Regeringen arbejder derfor for en ambitiøs revision af energibeskatningsdirek-
tivet, der bidrager til at nå EU’s energi-, klima- og miljømål, og der er på linje
med danske grønne prioriteter, herunder at EU’s energiafgiftssystem skal bi-
drage til en ambitiøs grøn omstilling, og til at øge incitamenter for brugen af
grønne brændstoffer.
Der arbejdes videre for en ophævelse af de gældende obligatoriske afgiftsfrita-
gelser for energiprodukter anvendt til flyvninger i EU-luftrum og til sejlads i EU-
farvand og at bestemmelserne om sø- og luftfart ikke medfører kulstoflækage og
dermed bliver så ambitiøse som muligt. Alternativt arbejdes der for en revisi-
onsklausul af bestemmelserne vedr. de obligatorisk afgiftsfritagelser.
Det er en væsentlig prioritet for regeringen, at Danmark kan opretholde de ek-
sisterende afgifter, herunder på affaldsforbrænding til varmeproduktion. Det er
vurderingen, også fra Kommissionen, at det nationalt kan lade sig gøre med
kompromisforslaget fra november 2024.
Regeringen vil desuden arbejde for en automatisk og løbende indeksering af mi-
nimumsafgifterne, som sammen med en forhøjelse af satserne vil bidrage til, at
det gennemsnitlige energiafgiftsniveau i EU nærmer sig det danske niveau og
derved ikke bare fremmer den grønne omstilling, men også danske virksomhe-
ders konkurrenceevne.
Endeligt vil regeringen arbejde for, at der gives tilstrækkelig tid til implemente-
ringen af direktivet i Danmark.
Side 10 af 21
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for ECOFIN den 10. december 2024, til orientering forud for ECOFIN den 6.
december 2022 og til orientering forud for ECOFIN den 7. december 2021.
Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 27. no-
vember 2024, samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. no-
vember 2022, samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24. no-
vember 2021 samt Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat om sagen over-
sendt til Folketingets Europaudvalg den 8. oktober 2021.
12. Uddybende forhandlingssituation
Der henvises generelt til andres landes holdning, jf. punkt 9.
Bilag 1 - Høringssvar
Brintbranchen bemærker, at man samlet finder, at FF55, og herunder forslag til
revision af energibeskatningsdirektivet, overordnet introducerer de rigtige inci-
tamenter til støtte for en grøn omstilling. Særligt støtter man skiftet til beskat-
ning baseret på energiindhold, samt at raterne moduleres efter brændstoffets
klimaaftryk. Dog er man i forbindelse med sidstnævnte kritiske overfor Kom-
missionens fortolkning af ”overgangsbrændsler” og ønsker, at fordele til ufor-
mindskede fossile brændstoffer udelades. Man er positiv overfor og støtter ud-
fasning af skattefri optankning på sø- og luftfart med fossile brændsler. I tillæg
vurderer man og ser positivt på, at forslaget introducerer en mulighed for und-
gåelse af dobbeltbeskatning af energilagring og konvertering, idet teknologier
som Power-to-X da ikke anses som både forbrugere og producenter.
Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) konstaterer i for-
hold til forslagene om indførelse af CO2-afgift, at de alene angår fartøjer over
5000 bt, og derfor vil forslagene om CO2-afgift ikke påvirke fiskerisektoren.
Derimod fremgår, at forslaget også indeholder forslag om indførelse af mini-
mum energiafgifter for brændstof, som også vil omfatte fiskerisektoren, som
hidtil har været afgiftsfritaget. DFPO kan ikke anbefale den foreslåede mini-
mumsafgift for brændstof, der anvendes i fiskerisektoren. For det første fordi
fisk er en af de fødevarer, som i forvejen har det laveste CO2-aftryk, og som sam-
tidig er en sund og proteinrig fødevare, hvorfor en afgift vil primært resultere i,
at fisk bliver dyrere for forbrugerne, da fiskerne kun har begrænset indflydelse
på udvikling af motorteknologi. For det andet anfører DFPO, at en afgift virker
konkurrenceforvridende i forhold til import af fiskerivarer fra tredjelande og
dermed vil fiskerierhvervets konkurrencesituation forværres i forhold til fiske-
riprodukter fra tredjelande. For det tredje anfører DFPO, at erhvervet kun i
yderst begrænset omfang har mulighed for at påvirke udviklingen i motor- og
brændstofteknologi og dermed bliver afgiften primært fiskal. For det fjerde me-
ner DFPO ikke, at en afgift vil være adfærdsregulerende, hvis ikke der eksisterer
mere brændstofeffektive teknologier. DFPO anbefaler, at Danmark arbejder for,
at fiskerisektorens afgiftsfrihed videreføres således, at sektoren ikke omfattes af
Side 11 af 21
den foreslåede minimumsbrændstofafgift, så initiativer for at reducere CO2-ud-
ledning og brændstofforbrug i fiskerisektoren ikke påvirkes negativt.
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) konstaterer i forhold til
forslagene om indførelse af CO2-afgift, at de alene angår fartøjer over 5000 bt,
og derfor vil forslagene om CO2-afgift som udgangspunkt ikke påvirke fiskeflå-
den, som den ser ud i dag. Derimod fremgår det, at forslaget også indeholder
forslag om indførelse af minimumsenergiafgifter, som også vil omfatte fiskeri-
sektoren, som hidtil har været afgiftsfritaget. DPPO kan ikke anbefale, at der
indføres en minimumsafgift for brændstof, der anvendes i fiskerisektoren af føl-
gende fire årsager: For det første er fisk en af de fødevarer, som i forvejen har
det laveste CO2-aftryk og samtidig en sund og proteinrig fødevare. En afgift vil
primært resultere i, at fisk bliver dyrere for forbrugerne. For det andet vil en
afgift virke konkurrenceforvridende i forhold til import af fiskerivarer fra tred-
jelande, og dermed vil fiskerierhvervets konkurrencesituationen forværres i for-
hold til fiskeriprodukter fra tredjelande. For det tredje har erhvervet kun i yderst
begrænset omfang muligt påvirke udviklingen i motor- og brændstofteknologi
og dermed bliver afgiften primært fiskal. På nuværende tidspunkt findes der
ikke reelle alternativer til konventionelt brændstof for fiskeflåden. For det fjerde
anfører DPPO, at reguleringen af fiskeriet både på EU-niveau og nationalt for-
hindrer investeringer i fartøjer, som er større og mere brændstofeffektive. Uden
ændringer i reguleringen af kapacitet og kvotefordeling er det ikke muligt for
fiskerierhvervet at ændre den nuværende flådestruktur. DPPO anfører, at man
i stedet for at gøre konventionelt brændstof dyrere kunne gøre grønne brænd-
stoffer billigere. DPPO mener, at hvis man forsøger at gennemtvinge en udvik-
ling, vil det være med betydeligt svækket konkurrencekraft som konsekvens og
risiko for at de mindste og de svageste i sektoren må lukke. DPPO mener i stedet,
at hvis man ønsker et mangfoldigt fiskeri, som udvikler som grønt og bæredyg-
tigt, skal der skabes positive incitamenter. DPPO ønsker, at Danmark arbejder
aktivt for at sikre fiskerisektorens afgiftsfrihed videreføres, og at fiskeriet ikke
omfattes af den foreslåede minimumsbrændstofafgift.
Dansk Affaldsforening bemærker, at kommunalt affald og industriaffald som
punktkilder, fortsat ikke beskattes i det reviderende Energibeskatningsdirektiv.
Dansk Affaldsforening gør dog opmærksom på, at de danske affaldsenergianlæg
er underlagt energiafgifterne i form af affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften,
og i denne forbindelse henviser de til, at Dansk Affaldsforening i samarbejde
med Skatteministeriet er ved at udvikle en ny energiafgift, som beregnes efter
den såkaldte energibalancemetode, som i højere grad vil understøtte anlægge-
nes mulighed for grøn omstilling, frem for den nuværende afgiftsmodel, som
blot hæver priser hos forbrugerne, uden at give incitament til mere miljø- og
klimavenlig produktion. Dansk Affaldsforening anfører, at de stigende afgifter
på affaldsenergi kan tilskynde til brug af endnu mere importeret biomasse frem
for effektiv brug af den grønne del af restaffaldet i fjernvarmeforsyningen. Alt
andet lige vil stigende affaldsvarmeafgifter give producenten af fjernvarme øget
Side 12 af 21
incitament til at bruge mere importeret biomasse end at nyttiggøre den inden-
landske energiressource som fx det biogene træaffald og andre ikke genanven-
delige biologiske affaldsfraktioner. Dansk Affaldsforening finder det desuden
særdeles afgørende, at ændringer af energibeskatningen i Danmark tænkes
sammen med nye miljø og klimatiltag (Grøn Skattereform) på en sådan måde,
at danske affaldsenergianlæg ikke stilles ringere i konkurrencen sammenlignet
med sektoren i andre europæiske lande.
Dansk Erhverv mener overordnet set, at det er positivt, at man ønsker at få en
mere ensartet og klar beskatning på tværs af medlemslande, brancher og ener-
giprodukter. Dansk Erhverv er også meget positiv over for Kommissionens øn-
ske om at beskatte efter energiindholdet samtidig med, at det bliver holdt op på
energiprodukternes miljømæssige indvirkning. Dansk Erhverv anser det for
centralt, at afgiftssatser på elektricitet revurderes i forhold til elektricitetens
klima- og miljømæssige belastning, som følge af at elektrificering vurderes at
udgøre en væsentlig del af EU’s klimaløsninger. Dansk Erhverv er bekymret for,
at forslaget vil føre til reel dobbeltbeskatning, idet der vurderes at være overlap
med andre Kommissionsforslag til beskatning af CO2 fsva. transport og infra-
struktur.
Dansk Gartneri finder det overordnet positivt, at klimatiltag indføres inden for
det fælles europæiske samarbejde af hensyn til, at danske virksomheders kon-
kurrenceevne ikke forringes. Imidlertid er man opmærksom på og betænkelig
ved samspillet mellem danske og EU-funderede tiltag fsva. mulig diskrepans. I
lyset af den grønne skattereform fra 2020, finder man det således uheldigt, hvis
kommende ændringer af energibeskatningsdirektivet måtte føre til, at den klar-
hed og forudsigelighed, der blev skabt med den grønne skattereform, ikke læn-
gere findes, fx. ved at niveauet for afgifterne i den grønne skattereform ikke læn-
gere spiller sammen med reglerne i energibeskatningsdirektivet, eller at de ved-
tagne kompensationsmodeller i den grønne skattereform ender ud med at være
EU-stridige.
Dansk Metal bakker grundlæggende op om Kommissionens forslag om at revi-
dere Energibeskatningsdirektivet. Dansk Metal mener, at det væsentlige i rela-
tion til revisionen er, at direktivet skal bidrage til EU’s egne klimamålsætninger
og dermed ikke gennem lovgivning at fortsætte med at gøre brugen af visse typer
grøn energi dyrere end visse typer af sort energi for virksomheder på tværs af
sektorer.
Dansk Fjernvarme bemærker, at biobrændsler hidtil ikke har været pålagt mi-
nimumsafgifter og generelt har været afgiftsfritaget i Danmark. Dansk Fjern-
varme anfører, at dette har været en af præmisserne for den massive, og politisk
ønskede, udbygning med biomasse i fjernvarmesektoren siden 2016. Dansk
Fjernvarme anser det for uhensigtsmæssigt med afgifter på biomasse, da det –
i den form, der er lagt op til – vil udhule konkurrenceevnen for fjernvarmepro-
duktion med biomasse sammenlignet med især individuelle varmepumper, idet
der i forslaget ikke lægges op til en gradueret afgift på elektricitet afhængig af
Side 13 af 21
elektricitetens oprindelse. Ligeledes vil en biomasseafgift kun for kollektiv an-
vendelse, men ikke individuel anvendelse af biomasse, udhule konkurrenceev-
nen for fjernvarmen (den såkaldte brændeovnseffekt). Individuel anvendelse af
biomasse sker desuden under ringere miljøkrav end kollektiv anvendelse, og en
forøgelse heraf vil derfor modarbejde forslagets målsætning om reduktion af
luftforureningen. Derfor finder Dansk Fjernvarme det afgørende, at en eventuel
afgift på biomasse lægges på al biomasse, altså både anvendt til individuel og
kollektiv varmeproduktion. Dansk Fjernvarme mener, at den foreslåede æn-
dring af Energibeskatningsdirektivet således risikerer både at skabe ulige kon-
kurrence mellem forskellige teknologier i varmeforsyningen, og få utilsigtede
følger i form af at skabe incitamenter til varmeløsninger, som ikke nødvendigvis
er de mest miljø- og klimavenlige. Dansk Fjernvarme anfører, at der må trædes
særdeles varsomt ved indførelse af afgifter på biomasse, særligt den bæredygtige
del af biomassen, som er en væsentlig del af den danske fjernvarmesektor – også
i fremtiden. Dansk Fjernvarme mener ikke, der bør indføres afgifter på certifi-
ceret bæredygtig biomasse. Generelt bør biomasse under ingen omstændighe-
der stilles værre end elektricitet produceret på fossile anlæg. Såfremt der indfø-
res afgifter på biomasse, er det afgørende, at biomasse beskattes ens, uanset om
det anvendes i den kollektive eller den individuelle varmeforsyning. Samtidig
skal det sikres, at elektricitet fra fossil produktion og biomasseproduktion af-
giftsmæssigt ligestilles med, hvordan fjernvarmen rammes af afgifter på både
de fossile brændsler og biomasse. På den måde undgås det, at indførelsen af
afgifter får betydning for konkurrencesituationen forskellige teknologier imel-
lem. Det er desuden Dansk Fjernvarmes anbefaling – såfremt der indføres af-
gifter på biomasse – at den del af den certificerede bæredygtige biomasse, der
består af restprodukter, afgiftsmæssigt som minimum bør sidestilles med elek-
tricitet fra VE-anlæg. Samtidig bør der på nationalt plan ved implementering af
nyt Energibeskatningsdirektiv kunne tages højde for, at biomassen fortsat skal
spille en vigtig rolle i fjernvarmesektoren fremadrettet, samt hvordan en even-
tuel indførelse af afgifter påvirker den måde anvendelsen af biomasse reduceres
i fjernvarmesektoren over tid. En for hurtig reduktion kan betyde store ekstra-
omkostninger for fjernvarmeforbrugerne og blive unødigt dyr for samfundet.
Dansk Fjernvarme anfører, at biomasse er et helt centralt brændsel i fjernvar-
mesektoren, som mere end 230 selskaber anvender i sin varmeproduktion.
Størstedelen af biomasseanlæggene er etableret efter 2015, og har erstattet kul
og til dels også naturgas, sådan som det politisk blev aftalt i energiaftalen fra
2012. Anlæggene er derfor i langt de fleste tilfælde endnu ikke tilbagebetalt.
Dansk Industri (DI) anbefaler, at revisionen af Energibeskatningsdirektivet skal
understøtte EU’s klimamål og fremme grønne løsninger og anfører, at samspil-
let med EU’s fælles CO2-kvotesystem er vigtigt for at sikre bedst muligt konsi-
stent pristryk for fremtidige investeringer. Fsva. de foreslåede ændringer i op-
gørelsen af de fælleseuropæiske minimumssatser for energibeskatning, anser
DI det for et fremskridt i forhold til det nuværende direktiv, at minimumssat-
serne nu foreslås opgjort efter energiindhold (euro/GJ) snarere end volumen
Side 14 af 21
(euro/liter), samt at der lægges op til en favorisering af de energikilder, der ud-
leder relativt mindre eller slet ingen CO2. Dette gælder ikke mindst i forhold til
biobrændsler, syntetiske brændstoffer og lignende, som i dag de facto ikke fa-
voriseres i Energibeskatningsdirektivet. Ideelt set havde DI ønsket, at mini-
mumssatserne var opgjort – og ensartet – efter CO2- udledning (euro/ton CO2),
idet dette ville skabe stærkere sammenhæng mellem udledningen og prissæt-
ningen af CO2. Med en sådan model ville der dels ske en yderligere favorisering
af grønnere energikilder til gavn for den grønne omstilling, dels ville eksempel-
vis grønnere el skulle betale en lavere energiafgift end el produceret med et hø-
jere CO2-udslip. Sidstnævnte vil således også ville medvirke til at nedbringe
CO2-udslippet. DI foreslår på den baggrund, at regeringen i implementering af
direktivet i dansk lovgivning vil ensarte den danske energibeskatning efter CO2-
udslip snarere end energiindhold på samme måde som de danske minimums-
satser i dag er ensartet efter energiindhold snarere end volumen. Derudover me-
ner DI, at den danske regering bør benytte direktivets muligheder for at favori-
sere bæredygtigt biobrændstof, biogas, elektrofuels mv. fuldt ud, for at fremme
den grønne omstilling af transportsektoren. DI opfordrer således til, at der sik-
res sammenhæng mellem de foreslåede ændringer i Energibeskatningsdirekti-
vet på den ene side og dels EU’s kvotesystem og den vedtagne danske grønne
skattereform på den anden. DI ønsker, at den danske aftale om at forøge pro-
cesenergiafgifterne rulles tilbage for at forhindre unødig belastning af virksom-
heder, som nu møder en højere CO2-kvotepris. DI mener, at den endelige im-
plementering af den danske grønne skattereform bør resultere i, at energibe-
skatning fortsat følger minimumssatserne i Energibeskatningsdirektivet dog
svarende til, at alt procesenergiforbrug betaler samme procesafgift opgjort efter
ton CO2 (kr./ton CO2) på samme måde, som al procesenergi i dag betaler samme
afgift opgjort efter energiindhold (4,5 kr./GJ). DI mener samtidigt, at den dan-
ske regering bør benytte sig af muligheden for at de såkaldte mineralogiske pro-
cesser kan håndteres særskilt af hensyn til risikoen for kulstoflækage. Fsva. øn-
sket om at fjerne diverse nationale særregler, der de facto medvirker til at un-
dergrave ønsket om at skabe en bund under beskatningen af energi i EU, støtter
DI også dette tiltag fuldt ud. DI finder det derfor vigtigt at sikre, at de gældende
undtagelser vedr. eksempelvis beskatning af varmeforbrug blandt udsatte hus-
holdninger – der i vidt omfang foreslås videreført – ikke igen skaber juridiske
smuthuller i lovgivning, der i medlemsstaterne kan udnyttes til at omgå de fæl-
les minimumssatser generelt. Det skyldes ikke mindst, at robuste fælles regler
er forudsætningen for et velfungerende indre marked for energi, brændsler og
brændstoffer. Fsva. forslaget om at udvide direktivets anvendelsesområde på en
sådan måde, at dele af sø- og lufttransporten omfattes af de fælles minimums-
satser, forholder DI sig principielt positiv, dog med følgende bemærkninger an-
gående luftfartssektoren: Kommissionens forslag vil alt andet lige skabe øget
efterspørgsel på bæredygtigt brændstof. En efterspørgsel, der i sig selv kan drive
markedspriserne på bæredygtigt brændstof radikalt i vejret, hvormed brænd-
stoffet samlet set bliver dyrere end afgiftsomkostningen. Det kan potentielt på-
virke luftfartsselskabers incitament til at indfase større mængder bæredygtigt
Side 15 af 21
brændstof. DI forudsætter, at introduktionen af en energiafgift er begrundet i et
mål om omstilling og opfordrer derfor til, at udviklingen følges nøje på to må-
der. Dels ved løbende at vurdere om afgiftens skal nedreguleres for at fastholde
tilstrækkeligt incitament, dels ved at indføre mekanismer til løbende kontrol af
prisdannelsen på bæredygtigt flybrændstof. Bæredygtige biobrændstoffer og
biogas, low-carbon brændstof, vedvarende/fornybart brændstof af ikke-biolo-
gisk oprindelse, avancerede bæredygtige biobrændstoffer og biogas samt strøm
skal i transitionsperioden indregnes med en afgiftssats på 0,15 euro i transiti-
onsperioden. Det muliggør en potentiel videreførelse af afgiftens efter transiti-
onsperiodens udløb. DI anfører, at hvis det sker, vil incitamentet til omstilling
også påvirkes negativt. De opfordrer derfor til, at Danmark arbejder for en væ-
sentlig længere periode, hvor de bæredygtige brændstoffer ikke pålægges afgift.
Ift. artikel 14, nr. 2, hvor afgiften for intra-EU cargo-only flyvninger sættes til
”nul” (dvs. de facto 0,15 euro, dog med bilateral udtagelsesmulighed), anfører
DI, at den undtagelse bør genovervejes, fordi den forvrider konkurrencen i for-
hold til belly-fragt, der som hovedregel samtidig flyver med langt mere energi-
effektive fly. DI anfører desuden, at det er helt centralt, at de forskellige brænd-
stoftypedefinitioner fremstår helt tydeligt i forhold til tabellerne i Annex 1. Der
bør således indarbejdes en tydelig reference til de pågældende definitioner i
RED II.
Danske Rederier anfører, at de har taget positivt imod tiltag, der sætter en pris
på skibsfartens udledninger, skaber incitament til de rette adfærdsændringer og
bidrager til at lukke prisgabet mellem de fossile og de fornybare brændstoffer,
herunder kvotehandelssystemet, direktivet for vedvarende energi og FuelEU
Maritime. Danske Rederier mener, at det er vigtigt at se Fit for 55 som en samlet
pakke, og at de tre forslag adresserer EU’s klimamæssige udfordringer på sø-
fartsområdet. Hertil kommer, at en ophævelse af fritagelsen vil have negative
konsekvenser for brugen af nærskibsfart i EU, persontransporten til øer og på
tværs af landområder og bidrage til manglende harmonisering af regler og af-
gifter for bunkring i og uden for EU. Derfor støtter Danske Rederier ikke Kom-
missionens forslag til, at undtagelsen for søfart i Energibeskatningsdirektivet
ophæves. Danske Rederier anfører, at ændringsforslagets omkostningsstigning
for intra-europæisk søtransport reducerer rederiernes mulighed for investering
og udvikling af grønne teknologier. Hvis de øgede brændstofomkostninger i ste-
det overføres til kunderne, vil godsafsendere og passagerer se på alternativer,
hovedsageligt den meget mindre effektive vejtransport, der vil føre til højere
CO2-emissioner. For fastboende på øerne vil dyrere transportomkostninger for-
dyre mobiliteten samt forsynings- og varetransporten. Hertil kan medlemssta-
ter selv beslutte, om brændstof solgt med henblik på søfart uden for EU skal
beskattes på samme niveau som skibsfart inden for EU eller kan fritages, samt
om elektricitet fra land til skibe skal afgiftsfritages. Dermed vil reglerne forven-
teligt ikke være ens for alle kommercielle fartøjer i alle medlemslande og der-
med stå i kontrast til det indre markeds generelle principper. Forskellene i be-
skatning vil skabe et nyt incitament, der fører til, at skibe sejler længere med
henblik på at købe brændstof i de medlemsstater, der har valgt at afgiftsfritage
Side 16 af 21
dette. Potentielt kan forslaget derfor have den utilsigtede virkning, at udlednin-
gen af drivhusgasser øges. Danske Rederier anfører, at beskatning af intra-eu-
ropæisk søtransport fra 2023 ikke i sig selv fører til CO2-neutralitet, da hoved-
udfordringen for skibsfarten er, at der i øjeblikket kun findes biobrændstoffer
og batterier som reelle alternativer til fossile brændstoffer, og rederierne bruger
dem også i et vist omfang. Mængden af biobrændstoffer er imidlertid begrænset,
ligesom brugen af batterier, og derfor har rederierne et stærkt fokus på forsk-
ning og udvikling i brugen af nye typer brændstoffer baseret på vedvarende
energi. En overgangsperiode på 10 år uden beskatning af alternative brændstof-
fer vil derfor have begrænset effekt. Danske Rederier finder det positivt, at for-
slaget lægger op til en mere lempelig proces for medlemslande til undtagelse af
landstrøm end den eksisterende, tidsbegrænsede statsstøttegodkendelse. En
permanent ordning med en obligatorisk skattefritagelse vil i større grad give
havne og skibsoperatører juridisk klarhed og sikkerhed samt fremme brugen af
landstrøm i hele EU. Landstrøm er en af de kortsigtede foranstaltninger, der er
identificeret i den indledende IMO-strategi om reduktion af drivhusgasemissi-
oner fra skibe. Fsva. intra-europæiske søtransport anfører Danske Rederier, at
for gods- og passagerskibe vil forslaget medføre øgede omkostninger og derfor
øgede fragt- og billetpriser. Det er ikke klart, hvordan forslaget påvirker kon-
kurrenceforholdet mellem nærskibsfarten og landtransporten og dermed risi-
koen for at overflytte væsentlige godsmængder fra sø- til landtransport. Øgede
omkostninger vil også have betydning for indenlandske færger, som i dag sejler
uden offentlig støtte. Det risikerer at betyde et mindre sammenhængende Dan-
mark. Danske Rederier anfører, at skibsfartens andel af den samlede godstrans-
port i EU er faldet, mens vejtransportens andel er steget. Samtidig er vejtrans-
portens samlede drivhusgasudslip højere end skibsfartens. Energibeskatnings-
direktivforslaget bør være en anledning for Kommissionen til at følge op med
en fornyet strategi med konkrete handlinger til indfrielse af Kommissionens tid-
ligere meddelelse, der konkluderede, at nærskibsfarten bør fremmes og ekspan-
deres yderligere for at kunne yde sit fulde bidrag til at løse de nuværende og
kommende transportproblemer i Europa. Nærskibsfarten har stadig et stort po-
tentiale i at nå EU's transportmål.
Danske Maritime finder det vigtigt, at forskellige typer af brændstoffer sidestil-
les skattemæssigt, så der ikke skal betales afgift af fx nye typer af brændstoffer
eller landstrøm til skibe, mens traditionel bunkerolie er afgiftsfritaget, da det vil
vanskeliggøre forskning og investeringer i miljøvenlig teknologi og fremstilling
og anvendelse af nye og renere brændstoffer. Danske Maritime foreslår endvi-
dere, at der ved udvikling, test og demonstration af maritime teknologier og sy-
stemer indføres en afgiftsfritagelse på de brændstoffer, der indgår i testforløbet.
Danske Veterantogs Fællesrepræsentation ønsker at bibeholde de nuværende
lempelige afgifter, som findes på energi til veterantogskørsel efter gældende reg-
ler for jernbanetransport. Synspunktet anføres af hensyn til muligheden for at
bedrive kulturhistorisk formidling via billetsalg til kørsel med transportkøretø-
jer fra forskellige perioder af det 20. århundrede.
Side 17 af 21
Drivkraft Danmark bakker overordnet op om den foreslåede revision af Energi-
beskatningsdirektivet, særligt at beskatningen fremover skal afspejle eksterna-
liteterne ved det enkelte brændstof og ligestilles på tværs af brændstofferne ba-
seret på energiindhold. Drivkraft Danmark støtter desuden op om, at CO2 ikke
skal indgå som en eksternalitet i beskatningen, hvilket de mener samtidig må
betyde, at såfremt vejtransport og bygninger omfattes af kvotehandelssystemet,
må de danske CO2-afgifter på brændstoffer/brændsler til samme bortfalde.
Drivkraft Danmark kan også støtte op om, at der kan indføres en lavere beskat-
ning på visse typer af VE-brændstoffer, men anfører, at muligheden bør ind-
skrænkes, så det kun er avancerede biobrændstoffer, RFNBO og tilsvarende
produkter, der kan opnå en lavere beskatning. Drivkraft Danmark understreger
dog, at en sådan mulighed principielt strider mod principperne i den foreslåede
revision af energibeskatningen, hvor CO2 netop ikke indgår i eksternaliteterne
bag de foreslåede afgiftssatser.
Forbrugerrådet Tænk støtter en gennemgribende revision af afgiftssystemet for
energiydelser, som anses at være forældet og miljømæssigt skævvridende. Dette
er dog betinget af, at en sådan revision ikke rammer udsatte forbrugere og for-
brugergrupper uforholdsmæssigt hårdt. Der er derfor et ønske om, at dette
aspekt inkluderes i konsekvensberegninger for forskellige afgiftsscenarier, lige-
som at der ønskes eventuelle kompenserende foranstaltninger for disse grup-
per.
FSR – danske revisorer anfører, at de er betænkelige over for, om revisionen af
Energibeskatningsdirektivet spænder ben for de nationale initiativer og investe-
ringer på klimaområdet, som allerede er gennemført eller i støbeskeen, og om
omlægningen er tilstrækkelig ambitiøs. Omlægningen fra en volumenbaseret af-
gift til en energibaseret afgift betyder, at afgiftsstrukturen på EU-plan nærmer
sig den gældende danske struktur, hvor der, foruden klima- og energiafgifter,
også har en sammenhæng til kvotehandelssystemet. FSR finder det positivt, at
ambitionen for den nye model er, at denne skal omfatte udledning af CO2. Som
udkastet foreligger, mener FSR dog, at der er en risiko for, at det ikke samtidigt
er muligt at gennemføre en ensartet CO2-afgift på nationalt plan og en forenk-
ling af de danske klimaafgifter, energiafgifter og tilskudspuljer, som der efter-
spørges fra flere sider, og som vil udgøre en væsentlig administrativ lettelse for
de berørte brancher og sektorer. Den nationale afgiftsstruktur risikerer at blive
låst til en energiafgift og en evt. særskilt CO2-afgift, mens den vil blive kompli-
ceret yderligere af kvotehandelssystemet og måske endda en kommende afgift
på ikke-energirelaterede CO2-udledninger for nogle brancher. Derfor kan der
med fordel indarbejdes nogle klare bestemmelser, som muliggør en mere flek-
sibel implementering, som tager højde for medlemslandenes forskellige ambi-
tionsniveau. I værste fald kan det ende med en låst, ulogisk og kompliceret lov-
givning, som vil medføre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet.
FSR anser det for positivt, at Kommissionen får delegeret kompetence til at
sikre, at KN-koderne i direktivet fremover opdateres løbende. Dette vil medføre
en større sikkerhed for, at reglerne håndhæves ens i de enkelte medlemslande
Side 18 af 21
(artikel 2, nr. 8). I den forbindelse er det afgørende, at Kommissionen foretager
de nødvendige konsultationer og høringer ved de nedsatte ekspertgrupper. Ek-
spertgruppernes medlemmer bør også, når disse består af embedsmænd, kon-
sultere de berørte erhverv, da kategoriseringen har stor betydning for den told
og afgiftsmæssige behandling af energiprodukterne. Samtidig er det vigtigt, at
der i forhold til KN-koderne sker et samarbejde over til toldområdet. FSR anfø-
rer, at på flere af de harmoniserede afgifter mangler der i dag en sammenhæng
mellem afgiftsreglerne og toldreglerne. Det ville være positivt for virksomhe-
derne, om denne mulighed blev grebet. FSR anser det også for positivt, at direk-
tivet tager højde for den administrative behandling af produkter, der tidligere
ikke har været omfattet af direktivet. Smøreolie er omfattet af den danske mi-
neralolieafgift, hvilket har medført nogle udfordringer i forhold til den admini-
strative behandling og dokumentationskrav ved import og eksport. Forslaget
omfatter kun smøreolie, artikel 21 (j), der i kommercielt øjemed transporteres i
bulk. Af hensyn til ens implementering samt efterfølgende administration for
brancher, der handler med smøreolie, bør det overvejes, om bestemmelsen i ar-
tikel 21 (j) bør udvides til at gælde al kommerciel transport, hvis dette er i over-
ensstemmelse med proportionalitetsprincippet. På samme måde bør bestem-
melsen kunne omfatte andre olieprodukter, hvor der kan være uenighed mellem
de forskellige EU-lande – fx på olier indeholdende aromater. FSR anfører, at
implementeringen bør udføres efter grundig dialog med Danmarks nabolande
med direktivets formål for øje, så der ikke opstår konkurrenceforvridning via
energiafgifterne medlemslandene imellem, og så der ikke opstår unødig lækage.
ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport anfører, at en re-
vision af Energibeskatningsdirektivet skal bidrage til den grønne omstilling ved
at gøre alternative drivmidler mere konkurrencedygtige i forhold til fossile
brændstoffer, men at de klimamæssige gevinster ved forslaget bør holdes op
imod de økonomiske konsekvenser, som transport- og logistikvirksomhederne
bliver ramt af som følge af forslaget og tilknytningen til udvidelsen af kvotehan-
delssystemet. ITD er ikke overbevist om, at Kommissionens foreslåede ændrin-
ger til Energibeskatningsdirektivet i tilstrækkeligt omfang fremmer muligheden
for at medlemslandene kan foretage justeringer af afgiftsstrukturen for alterna-
tive drivmidler, da drivmidlerne fortsat primært beskattes i forhold til energi-
indholdet frem for i forhold til CO2-udledningen. ITD anfører, at dette særligt
problematisk, da grønne alternativer til diesel i dag fortsat er alt for dyre at pro-
ducere og anvende på trods af, at en øget anvendelse heraf vil reducere bran-
chens CO2-udledning betragteligt. De finder derfor, at der er brug for et para-
digmeskifte, hvor man bevæger sig væk fra beskatning af energi og hen til be-
skatning af CO2, hvis de alternative drivmidler skal blive konkurrencedygtige
med de fossile brændstoffer, herunder konventionel diesel. ITD anfører, at
Kommissionens forslag i stedet adresserer CO2-udledningen i forbindelse med
en potentiel udvidelse af EU’s kvotehandelssystem, hvilket fjerner fleksibilite-
ten. ITD finder det unødvendigt og potentielt skadeligt for den grønne omstil-
ling, hvis man lader vejtransportsektoren omfatte af EU’s kvotehandelssystem.
Såfremt transportsektoren alligevel underlægges EU’s kvotehandelssystem, så
Side 19 af 21
er ITD enig i, at CO2-aftrykket skal adresseres heri frem for i Energibeskatnings-
direktivet, da der ellers vil blive tale om dobbeltbeskatning, som vil være øde-
læggende for hele transportsektoren. ITD går ind for forureneren-betaler-prin-
cippet og anfører, at den tunge vejgodstransport i forvejen kompenserer herfor
på en lang række områder. Det gælder ikke mindst igennem høje krav til køre-
tøjernes udledning af skadelige emissioner, indførte CO2-standarder, skærpede
miljøzonekrav, de nuværende afgifter på drivmidler, kommende introduktion af
intelligente kørselsafgifter etc. ITD anfører, at transportsektoren i denne hen-
seende er meget anderledes end andre sektorer, og man bør derfor være påpas-
selig med at overføre logikker fra andre brancher på vejtransportbranchen.
Landbrug & Fødevarer finder, at et revideret Energibeskatningsdirektiv kan bi-
drage til at sikre en mere ensartet beskatning mellem Danmark og øvrige EU-
medlemslande. Landbrug & Fødevarer er dog fortsat bekymret for dansk er-
hvervslivs konkurrenceevne i forhold til tredjelande, men også i forhold til øv-
rige EU-lande, hvis Danmark vælger et væsentligt højere afgiftsniveau end de
øvrige EU-lande. Landbrug & Fødevarer er overordnet set positive over for, at
satserne i Energibeskatningsdirektivet fremover opgøres i euro/GJ og dermed
er ens på tværs af energiindhold. Landbrug & Fødevarer noterer sig, at forslaget
til revideret direktiv tillader, at satserne kan opgøres i andre enheder, så længe
minimumssatsen opgjort i euro/GJ overholdes. Landbrug & Fødevarer er posi-
tive over for, at der indføres en overgangsperiode for nogle energiprodukter.
Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at der er en kort implementeringstid
frem til 2023, hvor Kommissionen foreslår, at ændringerne skal træde i kraft.
Den korte implementeringstid gør det vanskeligt at planlægge nye investerin-
ger, som direktivet giver incitament til, inden revisionen træder i kraft. Land-
brug & Fødevarer er glade for, at der fortsat foreslås særskilte satser for brænd-
stof, der blandt andet anvendes i landbruget. Landbrug & Fødevarer skal derfor
opfordre regeringen til at fastholde disse. Landbrug & Fødevarer finder det po-
sitivt, at Kommissionens forslag vil øge incitamentet til at anvende vedvarende
energiprodukter og teknologier. Der er behov for at fjerne unødvendige afgifts-
mæssige barrierer for anvendelsen af vedvarende energi. Landbrug & Fødevarer
støtter derfor op om en justering af Energibeskatningsdirektivet, så vedvarende
energiprodukter ikke beskattes relativt hårdere end fossile alternativer, som det
er tilfældet i dag for bl.a. biobrændstoffer og biogas. Landbrug & Fødevarer
havde gerne set, at der var en større sammenhæng mellem det reviderede for-
slag til Energibeskatningsdirektivet og Kvotehandelsdirektivet ved at fritage
kvoteomfattede virksomheder for energibeskatning, da disse virksomheders
CO2-udledning og indirekte energiforbrug allerede er reguleret af EU’s kvotesy-
stem. Landbrug & Fødevarer er positive over for, at blandinger af energiproduk-
ter fremover skal afgiftspålægges for hver del i stedet for at hele blandingen an-
ses som fx naturgas og afgiftspålægges herefter, jf. forslagets artikel 2, nr. 6. Af-
gifterne skal dermed pålægges i tråd med massebalanceprincippet. Landbrug &
Fødevarer anfører ift. implementering i både Danmark og de øvrige medlems-
lande, at direktivet fastlægger minimumssatser, og EU’s medlemslande dermed
har mulighed for at pålægge (betydeligt) højere afgifter end dem, der er fastlagt
Side 20 af 21
i direktivet. Hvis Danmark vælger et højere afgiftsniveau end de øvrige med-
lemslande, vil det være til skade for dansk vækst og konkurrenceevne.
ROCKWOOL bemærker, at Kommissionens forslag om at udvide beskatnings-
grundlaget ved at fjerne nogle af de nuværende fritagelser, inklusiv for minera-
logiske processer, vil medføre en væsentlig stigning i det samlede skattetryk for
industrier beskæftiget med mineralogiske processer og dermed udfordre den
europæiske konkurrenceevne. ROCKWOOL bemærker, at mineralogiske pro-
cesser er energiintensive processer, der også er omfattet af EU’s kvotehandels-
system, og at Kommissionens ”fit for 55” lovpakke også indeholder forslag til
revision af EU’s kvotehandelssystem, der på samme tid vil medføre øgede kvo-
tepriser og reducere antallet af gratiskvoter, der tildeles industrier med ”carbon
leakage” status, herunder mineraluld. ROCKWOOL anfører, at hvis undtagelsen
for mineralogiske processer samtidig fjernes i Energibeskatningsdirektivet, vil
det dermed ramme industriens konkurrenceevne hårdt. Dertil kommer, at in-
dustrien i de kommende årtier overfor store investeringer i den grønne omstil-
ling. ROCKWOOL bemærker, at i aftalen om en dansk grøn skattereform har
man anerkendt dette forhold ved en senere indfasning (2025) af en reduceret
energiafgift for mineralogiske processer. Tilsvarende mener ROCKWOOL, at
der på Europæisk niveau vil være behov for en væsentlig længere indfasnings-
periode, der tager højde for de forestående store udgifter i den grønne omstilling
for mineralogiske processer. ROCKWOOL opfordrer til, at man fra dansk side
har fokus på at sikre, at det samlede skattetryk for mineralogiske processer, der
er reguleret af EU (skatter og afgifter), fortsat understøtter konkurrenceevnen
og den grønne omstilling for den mineralogiske industri, så produktion med mi-
neralogiske processer fortsat vil være muligt i EU.
Rådet for Grøn Omstilling hilser det velkomment, at Kommissionen foreslår re-
vision af EU’s stærkt forældede direktiv om energibeskatning fra 2003, og at
niveauet for energibeskatning hæves betydeligt. Rådet finder dog ikke forslaget
ambitiøst nok, da Kommissionen fik udarbejdet syv scenarier og har valgt det
næstmindst ambitiøse. Rådet mener derfor, at der er brug for at hæve niveauet
betydeligt, herunder bør beskatningsniveauet også inddrage de pågældende
brændslers effekt på luftforurening. Rådet mener således, at beskatning udover
de fossile brændsler også bør omfatte afbrænding af biomasse – dvs. afbræn-
ding til aske, modsat biogas- og pyrolyseanlæg, hvor de tungt omsættelige kul-
stofforbindelser nedmuldes som både jordforbedring og kulstoflager. Beskat-
ningen af biomasseafbrænding bør omfatte både kollektive og individuelle an-
læg, idet begge dele indebærer tvivlsom bæredygtighed, idet biomasse er en be-
grænset ressource, som skal prioriteres, der hvor det gør størst gavn. Særligt træ
bør på sigt ikke afbrændes, men skal bruges i fx byggeri møbler, hvor det udgør
et kulstoflager. Samtidig har vi brug for at efterlade dødt træ i skovene af hensyn
til Biodiversiteten. Rådet for Grøn Omstilling anfører endvidere, at man ikke
bør undtage individuel anvendelse (brændefyring), idet denne bidrager med
langt den største luftforurening. Samtidig findes der metoder til opkrævning af
afgift, så man undgår de ulemper, som sås ved forslaget til brændeafgift, som
Side 21 af 21
daværende regering fremsatte i 2013, herunder at man ville fremme afbrænding
af affald frem for rent træ, samt problemer med at skelne brænde fra fx træ til
raftehegn. Ulemperne kan undgås ved at lægge afgiften på selve det at have ild i
brændefyringsenheden frem for på brændet – i praksis kan det ske ved at sætte
en føler og en logger i skorstensrøret, så man måler antal timer der er ild i en-
heden. Rådet anfører også, at Energibeskatningsdirektivet bør gøre op med
klima- og miljøskadelige indirekte subsidier i form af afgiftsfritagelser, f.eks. på
særlige køretøjer, f.eks. i landbruget.
Veteranskibsklub S/S Bjørn anfører, at klubbens turistsejladser mm. har kunnet
tilbydes til en lav pris, fordi klubben, som almennyttig forening, bl.a. har været
delvis fritaget for energiafgifter. Hvis klubben fremover skal betale energiafgif-
ter, frygter de, at omfanget af sejladser bliver så lille, at der ikke vil være ind-
tægter nok til at vedligeholde skibet. Det er derfor deres håb, at ændringen af
direktivet fortsat vil give almennyttige foreninger fritagelse for energiafgifter.