Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Fremsat den 30. januar 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5.
september 2024, som ændret ved lov nr. 1779 af 28.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 27 affattes således:
»Kapitel 27
Nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion.«
2. § 97 ophæves, og i stedet indsættes i kapitel 27:
Ȥ 97. Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abort-
nævnet, der træffer afgørelse i sager om anmodning om
tilladelse til abort og fosterreduktion efter §§ 94, 95, stk. 2
og 3, og § 99 a, stk. 1 og 2. Abortnævnet er i sin virksomhed
uafhængigt af instruktioner i forhold til den enkelte sags
behandling og afgørelse.
Stk. 2. Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbi-
stand til rådighed for Abortnævnet.
Stk. 3. Abortnævnets afgørelser kan indbringes for Abor-
tankenævnet, jf. § 98.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter
forhandling med Abortnævnet en forretningsorden for næv-
net.
§ 97 a. Abortnævnet består af en formand, et antal næst-
formænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og sundhedsmi-
nisteren fastsætter antallet af næstformænd og øvrige med-
lemmer.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abort-
nævnets formand og næstformænd, som skal have bestået
juridisk kandidateksamen.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker næv-
nets øvrige medlemmer med henholdsvis lægefaglige og so-
cialfaglige kompetencer. Nævnets lægefaglige medlemmer
skal være speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psyki-
atri, og beskikkes efter indstilling fra Lægeforeningen. Næv-
nets socialfaglige medlemmer beskikkes efter indstilling
fra Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverfor-
ening. Der beskikkes mindst et medlem efter indstilling fra
hver organisation.
Stk. 4. Formanden, næstformændene og de øvrige med-
lemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse
kan finde sted. Udtræder formanden, en af næstformændene
eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af nyt
medlem for den resterende del af perioden.
Stk. 5. Abortnævnet er beslutningsdygtigt, når det er sam-
mensat af formanden eller en næstformand og to øvrige
medlemmer. Sekretariatet for Abortnævnet beslutter, hvilke
medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af den en-
kelte sag.
Stk. 6. Afgørelser i Abortnævnet træffes ved stemmefler-
tal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse
af mindretallets vurdering.«
3. § 98 ophæves, og i stedet indsættes i kapitel 27:
Ȥ 98. Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abor-
tankenævnet, der træffer afgørelse i sager, som er indbragt
efter § 97, stk. 3. Abortankenævnet er i sin virksomhed
uafhængigt af instruktioner i forhold til den enkelte sags
behandling og afgørelse.
Stk. 2. Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbi-
stand til rådighed for Abortankenævnet.
Stk. 3. Abortankenævnets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter
forhandling med Abortankenævnet en forretningsorden for
nævnet.
§ 98 a. Abortankenævnet består af en formand, et an-
tal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og sund-
hedsministeren fastsætter antallet af næstformænd og øvrige
medlemmer.
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-12865
DI001364
Offentligt
L 128 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker Abor-
tankenævnets formand og næstformænd, som skal være
dommere.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker næv-
nets øvrige medlemmer med henholdsvis lægefaglige og so-
cialfaglige kompetencer. Nævnets lægefaglige medlemmer
skal være speciallæger i gynækologi og obstetrik eller psyki-
atri, og beskikkes efter indstilling fra Lægeforeningen. Næv-
nets socialfaglige medlemmer beskikkes efter indstilling
fra Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverfor-
ening. Der beskikkes mindst et medlem efter indstilling fra
hver organisation.
Stk. 4. Formanden, næstformændene og de øvrige med-
lemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse
kan finde sted. Udtræder formanden, en næstformand eller
et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af nyt medlem
for den resterende del af perioden.
Stk. 5. Abortankenævnet er beslutningsdygtigt, når det
er sammensat af formanden eller en næstformand og to øvri-
ge medlemmer. Sekretariatet for Abortankenævnet beslutter,
hvilke medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse af
den enkelte sag.
Stk. 6. Afgørelser i Abortankenævnet træffes ved stemme-
flertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegi-
velse af mindretallets vurdering.«
4. Efter § 99 indsættes:
»§ 99 a. Er den gravide kvinde på grund af svær psykisk
lidelse med realitetstab eller manglende indsigt, forstyrrelse
af intellektuel udvikling eller af anden grund ude af stand
til at forstå betydningen af indgrebet, kan Abortnævnet, når
omstændighederne taler derfor, give tilladelse til abort eller
fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket
værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmel-
sen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Abortnævnet kan, når omstændighederne taler der-
for, tillade, at samtykke ikke indhentes fra forældremyndig-
hedens indehaver, eller give tilladelse til abort eller fosterre-
duktion, selvom samtykke efter § 99, stk. 2 nægtes.
Stk. 3. Abortnævnets afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ind-
bringes for Abortankenævnet af den gravide kvinde, værgen
eller forældremyndighedens indehaver.«
5. § 100 affattes således:
Ȥ 100. Anmodning om abort eller fosterreduktion frem-
sættes over for en læge.
Stk. 2. Lægen skal gøre den gravide kvinde opmærksom
på, at den gravide kvinde ved henvendelse til regionsrådet
eller bopælskommunen kan få vejledning om mulighederne
for støtte til gennemførelse af graviditeten og støtte efter
barnets fødsel.
Stk. 3. Skønner lægen, at betingelserne for abort eller
fosterreduktion i §§ 92, 92 a, stk. 1 og 2, §§ 93, 95, stk.
1, eller § 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge
den gravide kvindes anmodning om tilladelse til abort eller
fosterreduktion med relevant journalmateriale og en udtalel-
se herom for Abortnævnet.
Stk. 4. Den gravide kvinde skal af lægen vejledes om
retten til en støttesamtale forud for og efter indgrebet. Støt-
tesamtalen kan foretages af sundhedspersoner eller hos rele-
vante civilsamfundsorganisationer.
Stk. 5. Fremsættes anmodningen om tilladelse til abort
begrundet i omstændigheder som nævnt i § 94, stk. 1, nr.
1, eller fosterreduktion begrundet i omstændigheder som
nævnt i § 95, stk. 3, skal lægen vejlede den gravide kvinde
om muligheden for at få rådgivning hos relevante civilsam-
fundsorganisationer, herunder patientforeninger og handica-
porganisationer.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om rådgivning og vejledning til gravide
kvinder samt fremsættelse af anmodning om tilladelse til
abort efter stk. 2-5.«
6. Efter § 100 indsættes:
Ȥ 100 a. Ved tilladelse til abort eller fosterreduktion skal
den gravide kvinde af Abortnævnet eller Abortankenævnet
vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter
indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af sundhedspersoner
eller hos relevante civilsamfundsorganisationer.
Stk. 2. Ved afslag på anmodning om tilladelse til abort
eller fosterreduktion, skal Abortnævnet eller Abortankenæv-
net vejlede den gravide kvinde om muligheden for at få
en støttesamtale hos relevante civilsamfundsorganisationer,
herunder patientforeninger og handicaporganisationer.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om rådgivning og vejledning til gravide
kvinder efter stk. 1 og 2.«
7. Overskriften til kapitel 31 affattes således:
»Kapitel 31
Nævn og ankenævn for sterilisation.«
8. I § 108, stk. 1, ændres »de samråd« til: »Abortnævnet«.
9. I § 108, stk. 2, ændres »Et samråds« til: »Abortnævnets«,
»det ankenævn« ændres til: »Abortankenævnet«, og »§ 97«
ændres til: »§ 98«.
10. I § 108, stk. 3, ændres »Samrådet« til: »Abortnævnet«.
11. I § 108, stk. 3, nr. 3, ændres »lov om frihedsberøvelse og
anden tvang i psykiatrien« til: »lov om anvendelse af tvang i
psykiatrien m.v.«
12. § 108, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Afgørelser om sterilisation træffes ved stem-
meflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller
vedkommende næstformands stemme udslagsgivende. Ved
dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af min-
dretallets vurdering.«
13. I § 108, stk. 5, 2. pkt., udgår »og kan omfatte flere
samråd«.
14. I § 108, stk. 5, indsættes som 3. og 4. pkt.:
2
»Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en
næstformand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskik-
kelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.«
15. Overskriften til kapitel 32 affattes således:
»Kapitel 32
Fremsættelse af anmodning om sterilisation.«
16. I § 110, 1. pkt., ændres »samrådet« til: »Abortnævnet«,
og i 3. pkt., ændres »Samrådets« til: »Abortnævnets«, og
»ankenævnet« ændres til: »Abortankenævnet«.
17. I § 111, 1. pkt., ændres »der ikke har indgået ægteskab,
er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet,
eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige
tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne på
egen hånd anmoder om sterilisation« til: »har den pågælden-
de svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende
indsigt eller en forstyrrelse af dennes intellektuelle udvik-
ling«.
18. I § 111, 1. pkt., ændres »samrådet« til: »Abortnævnet«,
og i 3. pkt., ændres »Samrådets« til: »Abortnævnets«, og
»ankenævnet« ændres til: »Abortankenævnet«.
19. I § 112, stk. 1, udgår »eller over for et regionsråd«, og i
stk. 2, 1. pkt., udgår »eller regionsrådet«.
20. I § 112, stk. 2, 2. pkt., ændres »regionsrådet« til: »Abort-
nævnet«, og i stk. 3, ændres »samrådets« til: »Abortnæv-
nets«.
21. I § 116, stk. 2, 2. pkt., ændres »et samråd eller ankenæv-
net« til: »Abortnævnet eller Abortankenævnet«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 97, stk. 3 og 4, og § 97 a, stk. 5 og 6, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 2, § 98, stk. 3 og 4, og § 98 a, stk. 5
og 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, samt denne lovs
§ 1, nr. 4-21, træder i kraft den 1. juni 2025.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
2.1.1.2. Samråd og ankenævn for sterilisation
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.2.1. Nævn for abort og fosterreduktion
2.1.2.2. Ankenævn for abort og fosterreduktion
2.1.2.3. Nævn og ankenævn for sterilisation
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Nævn for abort og fosterreduktion
2.1.3.2. Ankenævn for abort og fosterreduktion
2.1.3.3. Nævn og ankenævn for sterilisation
2.2. Behandling af anmodning om abort og fosterreduktion
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion af værge og fravigelse af krav om samtyk-
ke fra forældremyndighedens indehaver
2.2.1.2. Vejledning
2.2.1.3. Rådgivning og støttesamtaler
2.2.1.4. Anmodning om sterilisation
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.2.2.1. Anmodning om abort og fosterreduktion
2.2.2.2. Vejledning
2.2.2.3. Rådgivning og støttesamtaler
2.2.2.4. Anmodning om tilladelse til sterilisation
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Anmodning om tilladelse til abort og fosterreduktion
2.2.3.2. Vejledning
2.2.3.3. Rådgivning og støttesamtaler
2.2.3.4. Anmodning om sterilisation
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
4. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4
6. Konsekvenser for FN´s verdensmål
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Klimamæssige konsekvenser
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
14. Sammenfattende skema
1. Indledning
Retten til den fri abort blev indført i Danmark i 1973, jf.
lov nr. 350 af 13. juni 1973 om svangerskabsafbrydelse,
hvorefter det blev muligt for gravide kvinder, at få foretaget
en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge, uden at dette
forinden krævede tilladelse.
Formålet med lovforslaget er at udmønte Politisk tillægsaf-
tale om at styrke abortområdet, som blev indgået den 3.
maj 2024 mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre
og Alternativet. Aftalen er en tillægsaftale til Politisk aftale
om at styrke retten til den fri abort af 3. maj 2024, som blev
indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radi-
kale Venstre og Alternativet.
Aftalepartierne ønsker med aftalen at styrke gravide kvin-
ders retssikkerhed, ved at sikre en ensartet og gennemsigtig
praksis i hele landet for afgørelser om abort efter udløbet
af grænsen for den fri abort. På baggrund heraf besluttede
aftalepartierne at nedlægge de regionale abortsamråd, og
at oprette et nyt nationalt abortnævn (Abortnævnet), som
fremover skal behandle anmodninger om tilladelse til abort
efter udløbet af grænsen for den fri abort. Med aftalen vil
aftalepartierne også sikre en øget og forbedret vejledning og
rådgivning af gravide kvinder, herunder støttesamtaler. Dette
skal blandt andet sikres ved, at Abortnævnet skal anvise
støttetilbud til gravide kvinder, som ikke får tilladelse til
abort efter grænsen for den fri abort, hvilket kan ske ved
relevante tilbud i sundhedsvæsenet, hos kommunen eller hos
civilsamfundsorganisationer, herunder patientforeninger og
handicaporganisationer.
Det blev også understreget i aftalen, at der skal ske en større
inddragelse af den gravide kvinde under behandlingen af en
anmodning om tilladelse til abort efter grænsen for den fri
abort, herunder at den gravide kvinde skal have mulighed
for at komme til orde. Dette skal blandt andet sikres via
mulighed for fysisk deltagelse eller via teknologiske løsnin-
ger, herunder mulighed for deltagelse over telefon eller vi-
deolink på nævnsmøderne, afhængigt af den enkelte gravide
kvindes ønske.
I anledning af 50-året for retten til den fri abort i Danmark,
udkom det Etiske Råd den 26. september 2023 med rappor-
ten ”Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå? ”. Det Etiske
Råd anbefaler enstemmigt, at grundlaget for de regionale
abortsamråds virke skal tages op til gennemsyn. Efterfølgen-
de har området været genstand for politiske forhandlinger,
som blev udmøntet i tre politiske aftaler.
Med lovforslaget vil sager om anmodning om henholdsvis
tilladelse til abort efter udløbet af grænsen for den fri
abort, tilladelse til fosterreduktion, tilladelse til abort for
gravide kvinder under den fastsatte aldersgrænse for den
fri abort samt tilladelse til sterilisation blive behandlet af
Abortnævnet i første instans. Med lovforslaget vil afgørelser
fra Abortnævnet kunne påklages til Abortankenævnet.
Det bemærkes, at der med lovforslaget også foreslås enkelte
sproglige og indholdsmæssige ændringer i sundhedslovens
bestemmelser om sterilisation, af hensyn til at sikre en kon-
sekvent og ensartet begrebsanvendelse i lovens bestemmel-
ser om abort, fosterreduktion og sterilisation.
Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt
fremsatte forslag til ændring af sundhedsloven (Ændring af
grænsen for den fri abort) og forslag til ændring af sund-
hedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra
Abortnævnet for 15-17-årige).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nævn og ankenævn for abort og fosterreduktion
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og
fosterreduktion
Det følger af sundhedslovens § 97, stk. 1, 1. pkt., at inden-
5
rigs- og sundhedsministeren for hver region opretter et eller
flere samråd, der afgør sager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3,
§ 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3. Dette indebærer, at samrå-
dene skal træffe afgørelse ved anmodning om tilladelse til
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion.
Det gælder efter § 94, stk. 1, at hvis 12. svangerskabsuge
er udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbry-
delse, hvis en ud af seks oplistede betingelser er opfyldt, jf.
nr. 1-6. Efter stk. 2 gælder det, at tilladelse til svangerskabs-
afbrydelse kun må gives, hvis de forhold, der begrunder
anmodningen herom, har en sådan vægt, at det findes beret-
tiget at udsætte den gravide for den forøgede helbredsmæs-
sige risiko, som indgrebet nu indebærer. Det gælder videre
efter stk. 3, at hvis fosteret må antages at være levedygtigt,
kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt
de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende
vægt taler for det.
Det gælder efter § 95, stk. 1, at en person, der er gravid med
flere fostre, uden særlig tilladelse kan få reduceret antallet
af fostre, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12.
svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at
den gravide spontant vil abortere alle fostre, at et eller flere
fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygti-
ge eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at
der vil opstå fare for den gravides liv, eller at den gravides
legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forrin-
get. Det gælder efter stk. 2, at hvis 12. svangerskabsuge
er udløbet, kan en gravid i de tilfælde, som er nævnt i
bestemmelsens stk. 1, få tilladelse til fosterreduktion, hvis
der foreligger særlige omstændigheder. Det gælder videre
efter stk. 3, at uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan
en gravid få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre,
hvis der er risiko for, at fosteret på grund af arvelige anlæg
eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en
alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.
Det gælder efter § 99, stk. 2, at samrådet kan, når omstæn-
dighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikke
indhentes. Det gælder videre efter stk. 3, at samrådet kan,
når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsaf-
brydelse eller fosterreduktion, selv om samtykke efter stk.
1 nægtes. Samrådets afgørelser efter stk. 2 og 3 kan indbrin-
ges for ankenævnet af den gravide eller forældremyndighe-
dens indehaver.
Det følger videre af § 97, stk. 1, 2. pkt., at et samråd be-
står af tre medlemmer, henholdsvis et medlem med juridisk
eller social uddannelse og to læger. I praksis vil et af med-
lemmerne som oftest være uddannet jurist, socialrådgiver
eller socialformidler. Det er et krav, at dette medlem skal
være ansat ved regionen. Herudover skal et medlem være
speciallæge i gynækologi, og så vidt muligt være ansat ved
et stedligt sygehus. Det sidste medlem skal være speciallæge
i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.
Efter § 97, stk. 2, 1. pkt., kan et samråds afgørelse indbrin-
ges for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes
virksomhed. Efter bestemmelsens 2-4. pkt., oprettes anke-
nævnet af indenrigs- og sundhedsministeren, og består af
en formand og et antal medlemmer. Formanden skal være
dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst 3
medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfyl-
der betingelserne for at kunne være formand for nævnet. Af
de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gy-
nækologi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri
eller have særlig socialmedicinsk indsigt.
Efter § 97, stk. 3, gælder det, at tilladelse kun kan gives,
hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.
Efter § 97, stk. 4, gælder det, at samrådenes og ankenævnets
medlemmer og stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og
sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.
Efter § 97, stk. 5, skal indenrigs- og sundhedsministeren
fastsætte forretningsordenen for samrådene og ankenævnet.
2.1.1.2. Samråd og ankenævn for sterilisation
Det fremgår af sundhedslovens § 108, stk. 1, at sager om
sterilisation efter § 106, stk. 2, og §§ 107, 110 og 111 afgø-
res af de samråd, der er oprettet i henhold til § 97.
Det fremgår videre af § 108, stk. 2, at et samråds afgørelse
kan indbringes for det ankenævn, der er oprettet i henhold til
§ 97.
Efter § 108, stk. 3 gælder det, at samrådet tiltrædes af en
særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning
fra en person, der er under 18 år, er undergivet foranstaltnin-
ger i henhold til straffelovens §§ 68-70 eller mod sin vilje er
indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i medfør af
lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.
Det gælder videre efter § 108, stk. 4, at tilladelse til sterilisa-
tion kun kan gives, hvis der er enighed herom i samrådet
eller ankenævnet.
Endeligt følger det af § 108, stk. 5, at indenrigs- og sund-
hedsministeren beskikker dommere og stedfortrædere for
disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og
kan omfatte flere samråd.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det følger af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-
det, som blev indgået den 3. maj 2024 mellem Regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet, at aftalepar-
tierne ønsker at oprette et nationalt abortnævn (Abortnæv-
net), som skal træffe afgørelse i sager om anmodning om
tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet konstaterer, at andre lig-
6
nende sagstyper på sundhedsområdet, som behandles i of-
fentlige nævn, varetages af et samlet, nationalt nævn.
Med aftalen ønsker aftalepartierne at styrke abortområdet,
herunder at sætte fokus på øget retssikkerhed, samt at sik-
re en ensartet og gennemsigtig praksis for afgørelser om
abort. Aftalepartierne er enige om, at gravide kvinder skal
have mulighed for at komme til orde og blive inddraget i
Abortnævnets og Abortankenævnets sagsbehandling, og at
dette blandt andet skal sikres via teknologiske løsninger.
Derudover er aftalepartierne enige om, at der skal ske en
øget og forbedret vejledning og rådgivning, som kan bidrage
til, at den gravide kvinde kan træffe sin beslutning på et
oplyst grundlag, og få den nødvendige støtte både før og
efter et abortindgreb. Dette skal blandt andet sikres gennem
anvisning til relevante tilbud i sundhedsvæsenet eller hos
civilsamfundsorganisationer.
Af hensyn til de gravide kvinders retssikkerhed finder In-
denrigs- og Sundhedsministeriet, at anmodninger om tilla-
delse til abort efter grænsen for den fri abort skal behandles
på en sådan måde, at der sikres ensartethed og gennemsig-
tighed i afgørelsespraksis. Herudover skal den gravide kvin-
de have bedre mulighed for at blive inddraget og komme til
orde under sagsbehandlingen.
Ministeriet vurderer, at det er afgørende for at sikre en sag-
lig og kompetent behandling af sager, hvor der anmodes
om tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort, at
det kompetente nævn er sammensat af medlemmer med de
fornødne faglige kompetencer til at vurdere den enkelte sag.
Herudover finder ministeriet, at der bør anvendes mere nu-
tidige begreber i lovgivningen, hvorfor blandt andet begre-
bet »svangerskabsafbrydelse« med lovforslaget ændres til
»abort«. Det bemærkes, at ved anvendelse af begrebet abort
i lovforslaget forstås provokeret abort, medmindre andet er
anført.
2.1.2.1. Nævn for abort og fosterreduktion
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig, at Det
Etiske Råd i dets rapport ”Provokeret abort: Hvor skal græn-
sen gå? ” enstemmigt mente, at der fortsat er behov for et
organ til at træffe afgørelse i sager, hvor der anmodes om
tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at behandling af
sager om anmodning om tilladelse til abort efter grænsen
for den fri abort skal være ensartet, gennemsigtig og bør
inddrage den gravide kvindes udsagn i vurderingen.
Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-
det, at aftalepartierne ønsker at sikre en ensartet praksis i
behandling af sager, hvor der anmodes om tilladelse til en
abort efter grænsen for den fri abort. Aftalepartierne ønsker
derfor, at de regionale abortsamråd skal nedlægges, og at
der i stedet skal oprettes et nationalt abortnævn (Abortnæv-
net). Det fremgår af aftalen, at Abortnævnet skal sekretaria-
tsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.
Aftalepartierne er enige om, at der i Abortnævnet skal være
fokus på hurtig og kompetent sagsbehandling, og at gravide
kvinder skal have mulighed for at komme til orde og blive
inddraget i Abortnævnets sagsbehandling. Aftalepartierne
lægger vægt på, at teknologiske løsninger kan være med til
at sikre den nødvendige inddragelse af gravide kvinder.
Styrelsen for Patientklager sekretariatsbetjener i dag flere
nævn og ankenævn inden for en række sundhedsfaglige om-
råder, herunder Abortankenævnet. Styrelsen har derfor stor
erfaring med behandling af sager med inddragelse af blandt
andet sundhedsfaglige og juridiske kompetencer, hvilket og-
så vil være relevant for behandlingen af sager i Abortnæv-
net.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at den
nye ordning vil medføre, at Styrelsen for Patientklager vil
sekretariatsbetjene både Abortnævnet og Abortankenævnet,
som vil behandle sager om abort, fosterreduktion og steri-
lisation i henholdsvis første og anden instans. Ministeriet
vurderer imidlertid, at dette ikke vil udgøre retssikkerheds-
mæssige udfordringer eller medføre interessekonflikter. Det
skyldes, at Styrelsen for Patientklager er en selvstændig og
uafhængig offentlig myndighed, som vil behandle sagerne
på et sagligt grundlag. Styrelsen for Patientklager er ved
behandlingen af sagerne uafhængig af instruktioner om den
enkelte sags behandling og afgørelse. De sekretariater, som
vil betjene henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet,
vil være organiseret adskilt, og opgaverne vil blive varetaget
af særskilte medarbejdere, som vil være tilknyttet forskellige
enheder i styrelsen, og som vil have særskilt ledelse. Her-
udover vil der ikke være personsammenfald mellem Abort-
nævnets formand og den juridiske sekretariatsbetjening af
Abortankenævnet. Styrelsen har desuden særlige kompeten-
cer inden for sekretariatsbetjening af nævn, en stor praksis
for anvendelse af sagkyndige under behandling af sager
samt behandling af klagesager. På den baggrund finder mi-
nisteriet, at Styrelsen for Patientklager vil være bedst egnet
til at varetage sekretariatsbetjeningen af både Abortnævnet
og Abortankenævnet.
Ministeriet vurderer, at det er afgørende for en betryggende
og korrekt behandling af sager om anmodning om tilladel-
se til abort, at den gravide kvindes vurdering af sin egen
situation bliver tillagt betydning, og at den gravide kvinde i
øvrigt bliver inddraget i sagsbehandlingen.
Ministeriet lægger vægt på, at ordningen skal understøtte
en hurtig sagsbehandling henset til sagernes karakter. Det
er afgørende, at sagerne kan færdigbehandles tilstrækkeligt
hurtigt, så en eventuel abort kan foretages så tidligt som
muligt. Dette er både af hensyn til den gravide kvinde og
den gravide kvindes eventuelle partner samt de sundheds-
personer, der skal foretage abortindgrebet.
Det følger af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-
7
det, at Abortnævnet skal bestå af et formandskab og et antal
nævnsmedlemmer, der har kendskab til forhold af relevans
for de sager, som behandles i nævnet. Behandlingen af en
sag skal foretages af nævnsmedlemmer med de nødvendige
kompetencer afhængigt af den konkrete sags karakter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæs-
sigt, at Abornævnet sammensættes afhængigt af den konkre-
te sag, da sagernes karakter kan variere meget.
Ministeriet lægger desuden vægt på, at nævnsmedlemmerne
skal sikre en hurtig og kompetent behandling af sagerne,
og at det derfor skal sikres, at de har de fornødne faglige
kvalifikationer og kompetencer til at varetage et embede
som nævnsmedlem i Abortnævnet. Krav til medlemmernes
kompetencer vil blive beskrevet i forretningsordenen for
Abortnævnet.
2.1.2.2. Ankenævn for abort og fosterreduktion
Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-
det, at aftalepartierne er enige om, at der fortsat skal være
mulighed for at klage over afgørelser til Abortankenævnet.
Ministeriet bemærker, at i lignende ordninger inden for
sundhedsområdet, hvor der træffes afgørelse af et nævn, er
der mulighed for at anke til en overordnet myndighed. Der
er også en klagemulighed over afgørelser fra de regionale
abortsamråd, og ministeriet har ikke til hensigt at forringe
den eksisterende retssikkerhed for de personer, som rekurs-
muligheden stilles til rådighed over for. Det er på denne
baggrund ministeriets vurdering, at der fortsat er behov for
en myndighed, som kan træffe afgørelse i anden instans i
sager om anmodning om tilladelse til abort efter grænsen for
den fri abort og i sager, hvor den gravide kvinde er under
den fastsatte aldersgrænse for fri abort, samt i sager, hvor
der anmodes om tilladelse til fosterreduktion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger vægt på, at der
bør være en konsekvent og ensartet behandling af sager om
anmodning om tilladelse til abort og fosterreduktion. Dette
kan blandt andet sikres ved, at disse sager kan påklages til
en overordnet myndighed.
Ministeriet lægger desuden vægt på, at ordningen skal un-
derstøtte en hurtig sagsbehandling henset til sagernes karak-
ter. Det er afgørende, at sagerne kan færdigbehandles hur-
tigst muligt, så graviditeten på tidspunktet for en eventuel
abort er så lidt fremskredent som muligt.
Ministeriet finder, at Abortankenævnet skal sikre en hurtig
og kompetent behandling af sagerne, og at det derfor skal
sikres, at nævnets medlemmer har de fornødne faglige kva-
lifikationer og kompetencer til at varetage et embede som
nævnsmedlem i Abortankenævnet.
Det følger af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-
det, at Abortankenævnet skal bestå af et formandskab og et
antal nævnsmedlemmer, der har kendskab til forhold af rele-
vans for de sager, som behandles i nævnet. Behandlingen af
en sag skal foretages af nævnsmedlemmer med de nødven-
dige kompetencer afhængig af den konkrete sags karakter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det hensigtsmæs-
sigt, at Abortankenævnet kan sammensættes afhængigt af
den konkrete sag, henset til, at karakteren af sager om abort
og fosterreduktion kan variere meget. På denne baggrund
bør det sikres, at nævnet både kan sammensættes med juridi-
ske, sundhedsfaglige og socialfaglige kompetencer.
2.1.2.3. Nævn og ankenævn for sterilisation
Efter den gældende ordning behandler de regionale abort-
samråd og Abortankenævnet også sager, hvor der anmodes
om tilladelse til sterilisation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at det fortsat bør
være den samme myndighed, som træffer afgørelse i sager,
hvor der anmodes om tilladelse til sterilisation, som i sager,
hvor der anmodes om tilladelse til abort eller fosterredukti-
on. Dette skyldes blandt andet, at der er behov for de samme
faglige kompetencer hos nævnsmedlemmerne, og at sagerne
har en sammenlignelig karakter, idet de både indeholder
sundhedsfaglige og etiske aspekter. Ministeriet bemærker
herudover, at der på landsplan er meget få ansøgninger om
tilladelse til sterilisation, hvorfor det vurderes hensigtsmæs-
sigt at samle sagsbehandlingen et sted.
På den baggrund finder ministeriet, at henvisningen til næv-
net og ankenævnet i loven bør konsekvensændres i bestem-
melserne om sterilisation således, at der ikke hersker tvivl
om, hvilke myndigheder der er kompetente til at træffe afgø-
relse ved anmodninger om tilladelse til sterilisation.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Nævn for abort og fosterreduktion
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter
Abortnævnet, der skal træffe afgørelser i sager om abort og
fosterreduktion efter §§ 94, 95, stk. 2 og 3, og § 99 a, stk. 1
og 2.
Den foreslåede ordning vil indebære, at de gældende regi-
onale abortsamråd erstattes af et nyt nationalt abortnævn
(Abortnævnet).
Abortnævnets funktion vil efter den foreslåede bestemmelse
være at behandle anmodninger om tilladelse til abort efter
udløbet af den til enhver tid gældende grænse for den fri
abort. Abortnævnet vil også skulle træffe afgørelse i sager
om anmodning om tilladelse til abort fremsat fra en gravid
kvinde, som er under den fastsatte aldersgrænse for den
fri abort, og som ikke kan indhente samtykke fra forældre-
myndighedens indehaver, eller hvor forældremyndighedens
indehaver nægter at give samtykke. Abortnævnet vil også
skulle behandle sager, hvor den gravide kvinde må antages
ikke selv at kunne forstå indgrebets betydning, og hvor
8
anmodningen om tilladelse til abort fremsættes af en sær-
ligt beskikket værge eller den gravides allerede beskikkede
værge. Abortnævnet vil desuden skulle behandle sager om
anmodning om tilladelse til fosterreduktion og sterilisation.
Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Det foreslås, at Abortnævnet vil skulle sekretariatsbetjenes
af Styrelsen for Patientklager, og at nævnet i sin virksomhed
vil være uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags
behandling og afgørelse.
Det foreslås, at Abortnævnets afgørelser vil kunne indbrin-
ges for Abortankenævnet, jf. forslagets § 1, nr. 3.
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren efter for-
handling med Abortnævnet vil skulle fastsætte nævnets for-
retningsorden. Forretningsordenen vil kunne indeholde be-
stemmelser om de overordnede rammer for nævnets arbejde,
herunder nævnets opgaver, krav til medlemmernes kompe-
tencer, bestemmelser om sammensætning af nævnet i den
enkelte sag, forberedelse af nævnsbehandlingen samt selve
nævnsbehandlingen.
Det foreslås, at Abortnævnet vil skulle bestå af en formand,
et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og
sundhedsministeren vil skulle fastsætte antallet af næstfor-
mænd og beskikkede medlemmer.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-
petencen til at fastsætte antallet af næstformænd og beskik-
kede medlemmer til en myndighed under Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
Det foreslås, at Abortnævnets formand og næstformænd vil
skulle have bestået juridisk embedseksamen, og at de vil bli-
ve beskikket af indenrigs- og sundhedsministeren. Forman-
den og næstformændene vil for eksempel kunne være ansat i
Styrelsen for Patientklager.
Det forudsættes, at formanden og næstformændene vil være
uddannede jurister (cand.jur.).
Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-
petencen til at beskikke formanden og næstformændene til
en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren vil skulle
beskikke Abortnævnets øvrige medlemmer, som vil skulle
have lægefaglige eller socialfaglige kompetencer. Nævnets
lægefaglige medlemmer vil skulle være speciallæger i gy-
nækologi og obstetrik eller psykiatri, og vil blive beskikket
efter indstilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige
medlemmer vil blive beskikket efter indstilling fra Dansk
Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening. Mini-
steriet bemærker i den forbindelse, at foreningerne ikke kan
indstille de samme medlemmer til henholdsvis Abortnævnet
og Abortankenævnet.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-
petencen til at beskikke de øvrige medlemmer til en myn-
dighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Det foreslås, at medlemmerne af Abortnævnet vil blive be-
skikket for en periode af 4 år ad gangen, med mulighed for
genbeskikkelse. Genbeskikkelse vil kunne ske et ubegrænset
antal gange. Hvis et medlem udtræder af nævnet inden for
beskikkelsesperioden, vil der skulle ske beskikkelse af et nyt
medlem for den resterende del af perioden.
Med den foreslåede ordning vil nævnet være beslutnings-
dygtigt, når det er sammensat af formanden eller en næstfor-
mand og to beskikkede medlemmer. Sekretariatet for Abort-
nævnet vil skulle beslutte, hvilke beskikkede medlemmer
der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.
Med den foreslåede ordning vil nævnets afgørelser skulle
træffes med stemmeflertal. Ved dissens vil afgørelsen skulle
indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.
Det foreslås, at Abortnævnets afgørelser vil kunne indbrin-
ges for Abortankenævnet, jf. forslagets § 1, nr. 3. For en
nærmere gennemgang kan henvises til pkt. 2.1.3.2.
2.1.3.2. Ankenævn for abort og fosterreduktion
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter
Abortankenævnet, der vil skulle træffe afgørelser i sager,
som er blevet indbragt efter § 97, stk. 3.
Det bemærkes i denne forbindelse, at Abortankenævnet al-
lerede eksisterer, men af hensyn til en ensartet sprogbrug
i bestemmelserne om henholdsvis Abortnævnet og Abortan-
kenævnet foreslås det, at bestemmelsen affattes således, at
det fremgår, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter
Abortankenævnet.
Abortankenævnets funktion vil efter den foreslåede bestem-
melse være at behandle anmodninger i anden instans om
tilladelse til abort efter udløbet af den til enhver tid gæl-
dende grænse for den fri abort. Abortankenævnet vil også
skulle træffe afgørelse i sager om anmodning om tilladelse
til abort fremsat fra en gravid kvinde, som er under den
fastsatte aldersgrænse for den fri abort, og som ikke kan
indhente samtykke fra forældremyndighedens indehaver, el-
ler hvor forældremyndighedens indehaver nægter at give
samtykke. Abortankenævnet vil også skulle behandle sager,
hvor den gravide kvinde må antages ikke selv at kunne
forstå indgrebets betydning, og hvor anmodningen om tilla-
delse til abort fremsættes af en særligt beskikket værge eller
den gravides allerede beskikkede værge. Abortankenævnet
vil desuden skulle behandle sager om anmodning om tilla-
delse til fosterreduktion og sterilisation. Dette vil svare til de
opgaver, som Abortankenævnet varetager i dag.
Det foreslås, at Abortankenævnet vil skulle sekretariatsbe-
tjenes af Styrelsen for Patientklager, og at ankenævnet i sin
virksomhed vil være uafhængigt af instruktioner om den
9
enkelte sags behandling og afgørelse. Dette vil være en vi-
dereførelse af gældende ret.
Abortankenævnets afgørelser vil ikke kunne indbringes for
anden administrativ myndighed.
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren efter for-
handling med Abortankenævnet vil skulle fastsætte dettes
forretningsorden. Forretningsordenen vil kunne indeholde
bestemmelser om de overordnede rammer for ankenævnets
arbejde, herunder nævnets opgaver, krav til medlemmernes
kompetencer, bestemmelser om sammensætning af nævnet
i den enkelte sag, forberedelse af nævnsbehandlingen samt
selve nævnsbehandlingen.
Det foreslås, at Abortankenævnet vil skulle bestå af en for-
mand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Inden-
rigs- og sundhedsministeren vil skulle fastsætte antallet af
næstformænd og øvrige medlemmer.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-
petencen til at fastsætte antallet af næstformænd og øvri-
ge medlemmer til en myndighed under Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet.
Det foreslås, at ankenævnets formand og næstformænd vil
skulle være udpegede dommere, og at de vil blive beskikket
af indenrigs- og sundhedsministeren.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-
petencen til at beskikke formanden og næstformændene til
en myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Det foreslås, at indenrigs- og sundhedsministeren vil skul-
le beskikke Abortankenævnets øvrige medlemmer, som
vil skulle have lægefaglige eller socialfaglige kompeten-
cer. Nævnets lægefaglige medlemmer vil blive beskikket
efter indstilling fra Lægeforeningen, og skal være special-
læger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri. Nævnets
socialfaglige medlemmer vil blive beskikket efter indstil-
ling fra Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiver-
forening. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at forenin-
gerne ikke vil kunne indstille de samme medlemmer til
henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet.
Indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne delegere kom-
petencen til at beskikke de øvrige medlemmer til en myn-
dighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Det foreslås, at medlemmerne af Abortankenævnet vil blive
beskikket for en periode af 4 år ad gangen, med mulighed
for genbeskikkelse. Genbeskikkelse vil kunne ske et ube-
grænset antal gange. Hvis et medlem udtræder af nævnet
inden for beskikkelsesperioden, vil der skulle ske beskikkel-
se af et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Med den foreslåede ordning vil Abortankenævnet være be-
slutningsdygtigt, når det består af formanden eller en næst-
formand og to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortan-
kenævnet vil skulle beslutte, hvilke øvrige medlemmer der
skal deltage i ankenævnets afgørelse af den enkelte sag.
Som noget nyt vil Abortankenævnets afgørelser med den
foreslåede ordning skulle træffes med stemmeflertal. Ved
dissens vil afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af
mindretallets vurdering.
Det foreslås, at Abortankenævnets afgørelser ikke vil kun-
ne indbringes for anden administrativ myndighed. Dette vil
svare til den gældende ordning.
Som noget nyt vil Abortankenævnet med den foreslåede
ordning ikke længere have en tilsynsforpligtelse. Dette skyl-
des, at det med lovforslagets § 1, nr. 2, samtidig foreslås, at
Abortnævnet skal erstatte de fem regionale abortsamråd. Det
er på den baggrund vurderet, at der ikke er samme behov
for, at Abortankenævnet foretager tilsyn med afgørelses-
praksis fra første instans.
2.1.3.3. Nævn og ankenævn for sterilisation
Det foreslås, at Abortnævnet, som med lovforslaget
samtidig foreslås oprettet, jf. forslagets § 1, nr. 2, også vil
skulle behandle sager, hvor der anmodes om en tilladelse til
sterilisation.
Det foreslås på denne baggrund, at der i bestemmelserne om
sterilisation foretages konsekvensændringer i overensstem-
melse med ændringerne i reglerne om abort.
Det foreslås, at kompetencen til at behandle sager om sterili-
sation vil overgå fra abortsamrådene til Abortnævnet.
Det foreslås samtidig, at sager om sterilisation fremover vil
kunne ankes til Abortankenævnet. Dette vil svare til den
gældende ordning.
Forslaget vil indebære, at den samme struktur for behand-
ling af anmodninger om tilladelse til sterilisation og klage
over afslag herpå videreføres uændret, dog således, at be-
handlingen i første instans af anmodninger om sterilisation
foretages af det nye Abortnævn.
Med forslaget vil der ske en konsekvensændring af henvis-
ningerne til samrådene og ankenævnet, som herefter vil bli-
ve til Abortnævnet og Abortankenævnet. Med forslaget vil
der desuden blive foretaget enkelte sproglige ændringer med
henblik på at modernisere sprogbrugen i loven. Disse æn-
dringer vil imidlertid ikke have indholdsmæssig betydning.
De foreslåede ændringer af sammensætning af nævnene i
sager om abort og fosterreduktion, jf. forslagets § 1, nr. 2
og 3, vil efter den foreslåede ordning også gælde i sager om
sterilisation med de undtagelser, der gælder efter sundheds-
lovens § 108, stk. 3.
Ydermere vil forslag om stemmeafgivelse i Abortnævnet og
Abortankenævnet, hvorefter der skal træffes afgørelse med
stemmeflertal, efter den foreslåede ordning også gælde i
10
sager, hvor der anmodes om sterilisation. I sager, hvor der
tiltrædes en særlig beskikket dommer ved vurderingen af
sager om sterilisation efter sundhedslovens § 108, stk. 3, vil
det efter den foreslåede ordning være formanden eller næst-
formandens stemme, der er udslagsgivende. Med forslaget
vil det også gælde i sager om sterilisation, at ved dissens
skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets
vurdering.
2.2. Behandling af anmodning om abort og fosterreduk-
tion
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Fremsættelse af anmodning om svangerskabsafbry-
delse og fosterreduktion af værge og fravigelse af krav om
samtykke fra forældremyndighedens indehaver
Det følger af sundhedslovens § 98, stk. 1, at anmodning om
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes
af den gravide selv.
Som undtagelse hertil gælder det efter § 98, stk. 2, at hvis
den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk
udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund
er ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan
samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svan-
gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra
en særligt beskikket værge. Samrådets afgørelse herom kan
indbringes for ankenævnet af den gravide eller af værgen.
Det følger af § 99, stk. 1, at hvis den gravide er under 18. år,
og hvis denne ikke har indgået ægteskab, skal forældremyn-
dighedens indehaver samtykke i anmodningen.
Som undtagelse hertil gælder det efter § 99, stk. 2, at
samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade,
at samtykke ikke indhentes fra forældremyndighedens in-
dehaver. Samrådet kan desuden, når omstændighederne ta-
ler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterredukti-
on, selv om samtykke fra forældremyndighedens indehaver
nægtes, jf. stk. 3.
Samrådets afgørelse efter § 99, stk. 2 og 3, kan indbringes
for ankenævnet af den gravide eller forældremyndighedens
indehaver, jf. § 99, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt.
2.2.1.2. Vejledning af gravide
Det følger af sundhedslovens § 100, stk. 1, at anmodning
om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal frem-
sættes over for en læge eller over for et regionsråd.
Det følger videre af § 100, stk. 2, 1. pkt., at såfremt anmod-
ningen fremsættes over for en læge, skal lægen gøre den
gravide opmærksom på, at denne ved henvendelse til regi-
onsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder
for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte
efter barnets fødsel. Efter 2. pkt. gælder det, at såfremt
anmodningen fremsættes over for et regionsråd, skal den
gravide, hvis denne ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.
Efter § 100, stk. 3, gælder det, at den gravide skal vejledes
af en læge om indgrebets beskaffenhed og direkte følger
samt om den risiko, der må antages at være forbundet med
indgrebet.
I praksis skal lægen vejlede den gravide om, hvordan en
svangerskabsafbrydelse foretages, herunder at den kan fore-
tages enten medicinsk eller kirurgisk afhængigt af gravidite-
tens længde, samt hvilke bivirkninger m.v. den gravide vil
kunne opleve efterfølgende.
Efter § 100, stk. 4, gælder det desuden, at hvis lægen
skønner, at betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller
fosterreduktion ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge
anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet.
I praksis henvender en gravid sig som oftest hos en prakti-
serende læge, som vil foretage en indledende undersøgelse
med henblik på at vurdere, om der er tale om et svanger-
skab. Såfremt dette er tilfældet, vil lægen henvise den gravi-
de til et regionalt sygehus, som vil bestemme graviditetens
længde, samt undersøge fosterets tilstand. Hvis den gravide
ønsker at afbryde svangerskabet, vil den ansvarlige læge
på sygehuset oversende anmodningen om tilladelse til svan-
gerskabsafbrydelse samt dennes udtalelse og anden relevant
journalmateriale til abortsamrådet i den region, hvor den
gravide er bosat.
2.2.1.3. Rådgivning og støttesamtaler
Det gælder efter sundhedslovens § 100, stk. 5, at forud for
og efter indgrebet skal den gravide tilbydes en støttesamtale.
I praksis har den gravide mulighed for at få en støttesamta-
le hos sin egen læge, på sygehuset i forbindelse med en
eventuel svangerskabsafbrydelse eller hos en civilsamfunds-
organisation, for eksempel Mødrehjælpen. Den gravide har
valgfrihed i forhold til, hvilket tilbud denne ønsker at benyt-
te sig af.
Støttesamtalen forud for en eventuel svangerskabsafbrydelse
gives med henblik på at hjælpe den gravide til at træffe be-
slutningen om, hvorvidt denne ønsker at gennemføre gravi-
diteten eller at afbryde den. Under samtalen kan den gravide
tale om sine bekymringer for fremtiden, og om hvad der
for vedkommende eventuelt gør det svært at træffe valget
mellem fortsættelse af svangerskabet og svangerskabsafbry-
delse.
Formålet med støttesamtalen efter en eventuel svanger-
skabsafbrydelse er, at hjælpe den pågældende videre og
eventuelt at finde steder eller tilbud, hvor den pågældende
fortsat kan få hjælp. Støttesamtalen efter svangerskabsafbry-
delsen kan samtidig fungere som et led i arbejdet for at
forebygge uønskede graviditeter.
11
Støttesamtalerne efter § 100, stk. 5, adskiller sig fra kravet
om vejledning i § 100, stk. 2, ved, at vejledningen tager
udgangspunkt i, hvilke hjælpeforanstaltninger den gravide
kan tilbydes for at afhjælpe dennes eventuelle udfordringer,
herunder sociale, boligmæssige eller økonomiske udfordrin-
ger, som kan skabe en tvivl hos den gravide, om hvorvidt
denne kan gennemføre svangerskabet og tage vare på et
barn.
Efter § 100, stk. 6, gælder det, at hvis der fremsættes
anmodning om svangerskabsafbrydelse på fostermedicinsk
indikation som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterredukti-
on begrundet i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3,
skal den gravide tilbydes oplysninger om muligheden for
supplerende oplysning og rådgivning hos relevante handica-
porganisationer m.v.
2.2.1.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation
Det gælder efter sundhedslovens § 109, at anmodning om
sterilisation skal fremsættes af den, på hvem indgrebet skal
foretages, jf. dog § 110.
Det gælder efter § 110, at hvis den, som har fremsat anmod-
ning om sterilisation efter § 109, er varigt eller i længere
tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet på
grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt
svækket helbred eller af anden grund, kan samrådet efter
anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisa-
tion, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af
denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50
tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes
for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og
af værgen.
Det gælder desuden efter § 111, at hvis den, på hvem indgre-
bet skal foretages, er en person under 18 år, der ikke har
indgået ægteskab, er den pågældende sindssyg eller hæm-
met psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af
ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, be-
tænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation,
kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den
pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en
særligt beskikket værge. For beskikkelsen af værgen finder
bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendel-
se. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af
ansøgeren, forældremyndighedens indehaver og værgen.
Det følger af § 112, stk. 3, at såfremt en anmodning om
sterilisation fremsættes i medfør af §§ 110 eller 111, skal
den, som indgrebet søges foretaget på, forud for samrådets
behandling af ansøgningen, jf. § 108, tilbydes et samtalefor-
løb af kommunalbestyrelsen.
Det følger desuden af § 116, stk. 2, at § 110 og § 111 finder
tilsvarende anvendelse på ansøgninger om kastration. De
afgørelser, der ved ansøgning om sterilisation efter § 110
og § 111 træffes af et samråd eller ankenævnet, træffes dog
af Sundhedsstyrelsen, når der er tale om en ansøgning om
kastration.
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-
det, at gravide kvinder skal tilbydes kompetent vejledning
og rådgivning, som kan bidrage til, at den enkelte gravide
kvinde kan træffe sin beslutning om fortsættelse eller afbry-
delse af sin graviditet på et oplyst grundlag.
Aftalepartierne er enige om, at vejledning og rådgivning
skal kunne tilbydes både i det offentlige sundhedsvæsen og
af akkrediterede rådgivningstilbud.
Aftalepartierne fremhæver i aftalen, at rådgivning og støtte-
tilbud skal være målrettet forskellige relevante målgrupper,
herunder unge og særligt sårbare.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det afgørende, at
gravide kvinder tilbydes vejledning og rådgivning i forbin-
delse med eventuelle overvejelser om at få foretaget en abort
eller en fosterreduktion samt efter et eventuelt indgreb. Det-
te skyldes dels, at gravide kvinder bør modtage sundheds-
faglig vejledning om blandt andet indgrebets karakter, dels
at gravide kvinder bør tilbydes rådgivning af relevante sund-
hedsfaglige personer eller civilsamfundsorganisationer med
henblik på at drøfte eventuelle overvejelser eller tvivl om,
hvorvidt de ønsker at afbryde deres graviditet.
2.2.2.1. Fremsættelse af anmodning om abort og fosterre-
duktion
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at anmodning om
abort eller fosterreduktion fortsat skal fremsættes af den gra-
vide kvinde, hvilket er i overensstemmelse med sundheds-
lovens grundlæggende princip om patienters ret til selvbe-
stemmelse.
Det bemærkes, at fremgangsmåden for fremsættelse af an-
modning om abort og fosterreduktion behandles i det samti-
digt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven (Abort
uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for
15-17-årige).
Ministeriet finder, at i de tilfælde, hvor den gravide kvinde
er under den til enhver tid gældende aldersgrænse for den
fri abort, skal det fortsat gælde, at forældremyndighedens
indehaver skal samtykke i anmodningen om abort eller fo-
sterreduktion.
Ministeriet finder desuden, at i de tilfælde, hvor den gravide
kvinde på grund af svær psykisk lidelse med realitetstab
eller manglende indsigt, forstyrrelse af intellektuel udvikling
eller af anden grund vurderes at være ude af stand til at
forstå betydningen af indgrebet, vil Abortnævnet kunne, når
omstændighederne taler derfor, tillade, at anmodning om til-
ladelse til abort eller fosterreduktion fremsættes af en særligt
beskikket værge. Hvis der allerede er beskikket en værge for
12
den gravide kvinde, vil denne kunne fremsætte anmodning
om tilladelse til abort, hvis det vurderes hensigtsmæssigt.
Ministeriet bemærker, at der kan forekomme situationer,
hvor unge gravide kvinder, der er under aldersgrænsen for
retten til den fri abort, ikke kan få et samtykke fra forældre-
myndighedens indehaver, og at der fortsat bør være mulig-
hed for at give en tilladelse til abort i disse tilfælde. Mini-
steriet finder på den baggrund, at Abortnævnet skal kunne
give tilladelse til abort, hvis en gravid kvinde, som er under
aldersgrænsen for retten til den fri abort, enten ikke har
mulighed for at indhente et samtykke fra forældremyndighe-
dens indehaver, eller hvor forældremyndighedens indehaver
nægter at give et samtykke. I disse tilfælde vil der, som det
også er tilfældet efter den gældende ordning, skulle forelig-
ge særlige omstændigheder, som taler for at fravige kravet
om samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
2.2.2.2. Vejledning
Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-
det, at, i overensstemmelse med gældende ret, skal en gravid
kvinde, som kontakter egen læge, en gynækolog eller en
relevant afdeling på et regionalt sygehus med overvejelser
eller ønske om at få foretaget en abort, vejledes om mulig-
heden for både at gennemføre graviditeten og muligheden
for at få foretaget en abort. Den gravide kvinde skal også til-
bydes sundhedsfaglig vejledning om abortindgrebet, herun-
der oplysninger om risikoen for eventuelle komplikationer
og følger heraf. Herudover skal den gravide kvinde vejledes
om retten til rådgivning i form af en støttesamtale før og
efter et eventuelt abortindgreb.
Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-
det, at aftalepartierne er enige om, at vejledningen skal angå
selve abortindgrebets karakter, samt eventuelle komplikatio-
ner og følger. Vejledningen skal foretages af sundhedsfagli-
ge personer, som har særlige kvalifikationer inden for abort
og fosterreduktion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at vejledning af
gravide kvinder skal ske på et sundhedsfagligt grundlag,
og at den gravide kvinde skal informeres tilstrækkeligt om
selve indgrebets karakter, herunder eventuelle bivirkninger
heraf. Ministeriet lægger vægt på, at gravide kvinder hver-
ken skal føle sig presset til at få foretaget en abort, eller til at
fortsætte graviditeten.
Ydermere finder ministeriet, at det er afgørende, at den
sundhedsfaglige vejledning tilpasses den enkelte gravide
kvindes behov. For unge gravide kvinder under 18 år kan
der blandt andet være et behov for vejledning om, hvordan
den gravide kvinde kan inddrage en myndig omsorgsperson
i beslutningen om, hvorvidt den gravide kvinde ønsker abort
eller at gennemføre graviditeten, samt sundhedsfaglig vej-
ledning om prævention efter et eventuelt abortindgreb.
2.2.2.3. Rådgivning og støttesamtaler
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at det er afgøren-
de, at gravide kvinder kan modtage rådgivning, hvor der
tages hånd om den gravide kvindes individuelle behov. For-
målet med rådgivningen skal være, at den gravide kvinde
kan træffe et oplyst valg om sin egen graviditet, der imøde-
kommer den gravide kvindes individuelle behov og ønsker.
Det fremgår af Politisk tillægsaftale om at styrke abortområ-
det, at aftalepartierne er enige om, at rådgivning af gravide
kvinder kan foretages af civilsamfundsorganisationer, som
kan yde faktuel og praktisk vejledning på digitale platforme,
samt tilbyde uvildige støttesamtaler, hvor den gravide kvin-
des egne overvejelser og eventuelle tvivl om gennemførelse
eller afbrydelse af graviditeten er i fokus.
Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at unge gravide
kvinder under 18 år ikke står alene med hverken overvejel-
serne, beslutningen om abort eller det eventuelle abortind-
greb, og at der derfor skal være målrettet rådgivning og
vejledning til rådighed for mindreårige gravide kvinder.
Aftalepartierne understreger desuden, at der skal være et
fokus på, at den gravide kvinde tilbydes rådgivning hos ci-
vilsamfundsorganisationer, herunder handicaporganisationer
og patientforeninger, hvis fosteret viser tegn på handicap,
kromosomafvigelser, misdannelser eller sygdom.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at gravide kvinder
bør have valgfrihed i forhold til, hvilket rådgivningstilbud
de ønsker at gøre brug af. Ministeriet lægger vægt på, at
rådgivningen skal være objektiv, saglig og bør gives af per-
soner, som har relevante kvalifikationer hertil.
Ministeriet anerkender, at gravide kvinder, som er særligt
sårbare, herunder gravide kvinder under 18 år, kan have
et større behov for rådgivning, og at der derfor bør være
tilgængelige rådgivningstilbud, som kan tage hensyn til de
særlige behov, som den enkelte gravide kvinde måtte ha-
ve. Ministeriet finder, at det er afgørende, at unge gravide
kvinder under 18 år ikke skal stå alene med beslutningen om
abort, og at de både før og efter et eventuelt abortindgreb
skal have nogen at tale med.
Ministeriet finder det relevant, at gravide kvinder skal kun-
ne henvises til relevante civilsamfundsorganisationer, herun-
der patientforeninger og handicaporganisationer, hvis der på
baggrund af fostermedicinske undersøgelser er fundet en ri-
siko for, at barnet vil få en sygdom, som eventuelt vil kunne
medføre et handicap, hvis graviditeten gennemføres. Formå-
let hermed er, at den gravide kvinde skal kunne modtage
rådgivning om den konkrete sygdom, således at den gravide
kvinde kan træffe sin beslutning om at gennemføre eller
afbryde graviditeten på et oplyst grundlag. Derudover finder
ministeriet, at kvalificeret rådgivning om en konkret sygdom
kan forberede og betrygge den gravide kvinde, hvis den gra-
vide kvinde vælger at gennemføre en graviditet med risiko
for, at barnet vil få en sygdom.
2.2.2.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation
13
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, i overensstemmel-
se med den foreslåede ordning for fremgangsmåden for
fremsættelse af anmodning om abort eller fosterreduktion,
jf. forslagets § 1, nr. 5 og 6, at anmodning om sterilisation
skal fremsættes af kvinden, på hvem indgrebet skal foreta-
ges.
Ministeriet finder, at i tilfælde hvor kvinden, som har frem-
sat anmodning om sterilisation, er under aldersgrænsen for
retten til sterilisation, eller hvor den gravide kvinde er un-
der værgemål, skal anmodning om sterilisation fremsættes
med tilladelse af forældremyndighedens indehaver eller af
en særligt beskikket værge. I tilfælde, hvor kvinden allerede
har en beskikket værge, vil denne kunne fremsætte anmod-
ningen, hvis det findes hensigtsmæssigt.
Ministeriet lægger vægt på, at fremgangsmåden for fremsæt-
telse af anmodning om abort, fosterreduktion og sterilisation
i videst muligt omfang skal være ensrettet, hvorfor der med
lovforslaget foreslås enkelte sproglige og indholdsmæssige
ændringer i bestemmelserne om fremsættelse af anmodning
om sterilisation.
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Fremsættelse af anmodning om abort og fosterre-
duktion
Det foreslås, at anmodning om abort og fosterreduktion skal
fremsættes over for en læge.
Forslaget vil betyde, at anmodningen vil kunne fremsættes
over for en praktiserende læge, en gynækolog eller på en
relevant afdeling på et regionalt sygehus.
Med den foreslåede ordning vil det fortsat gælde, at hvis
den gravide kvinde er under den til enhver tid gældende
aldersgrænse for den fri abort, og dermed er under forældre-
myndighed, vil den unge gravide kvinde skulle indhente
et samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Med den
foreslåede ordning vil det desuden fortsat gælde, at hvis
den gravide kvinde er under værgemål, vil anmodningen om
abort eller fosterreduktion skulle fremsættes af en særligt
beskikket værge eller en allerede beskikket værge sammen
med den gravide kvinde. Dette indebærer også, at der ikke
vil kunne fremsættes en anmodning om abort eller fosterre-
duktion mod den gravide kvindes vilje. Dette vil være en
videreførelse af gældende ret.
Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Med forslaget vil det gælde, at hvis lægen skønner, at be-
tingelserne for abort eller fosterreduktion ikke er opfyldt,
herunder hvis anmodningen fremsættes efter udløbet af den
til enhver tid gældende grænse for den fri abort, eller hvis
den gravide kvinde er under den til enhver tid gældende
aldersgrænse for den fri abort, eller hvis den gravide kvinde
er under værgemål eller er ude af stand til at forstå indgre-
bets betydning, og derfor skal have en særligt beskikket
værge, skal lægen henvise den gravide kvinde til et regionalt
sygehus med henblik på videre undersøgelse.
Med den foreslåede ordning vil den ansvarlige sundhedsper-
son på sygehuset skulle foretage relevante undersøgelser,
med henblik på at fastlægge, hvor fremskredent graviditeten
er, samt hvad fosterets tilstand er. Hvis den ansvarlige sund-
hedsperson skønner, at betingelserne for abort eller fosterre-
duktion ikke er opfyldt, og den gravide kvinde fastholder
sit ønske om at få foretaget en abort, skal denne straks
forelægge den gravide kvindes anmodning om tilladelse
til abort eller fosterreduktion med relevant journalmateriale
og en udtalelse for Abortnævnet. Udtalelsen kan indeholde
oplysninger om graviditetens længde, en vurdering af den
gravide kvindes helbredsmæssige tilstand samt en vurdering
af fosterets tilstand.
Efter den foreslåede ordning vil sekretariatet for Abortnæv-
net, når den gravide kvindes anmodning om tilladelse til
abort eller fosterreduktion modtages, skulle invitere den gra-
vide kvinde til en indledende samtale, med henblik på at
afdække den gravide kvindes forhold. Samtalen vil blive af-
holdt af en medarbejder fra Styrelsen for Patientklager, som
har socialfaglige kompetencer. Den indledende samtale vil
kunne foregå fysisk i Styrelsen for Patientklagers lokaler, di-
gitalt via videolink eller via en telefonforbindelse. I særlige
situationer vil en medarbejder fra Styrelsen for Patientklager
kunne køre ud til den gravide kvinde på for eksempel en sy-
gehusafdeling eller et opholdssted, hvor den gravide kvinde
aktuelt befinder sig.
Efter den foreslåede ordning vil sekretariatet for Abortnæv-
net, efter den indledende samtale, skulle udvælge henholds-
vis formanden eller en næstformand samt de øvrige med-
lemmer, som skal vurdere sagen under hensyntagen til sa-
gens karakter og den gravide kvindes situation, som blev
afklaret under den indledende samtale.
Det foreslås, at under Abortnævnets behandling af en an-
modning om tilladelse til abort eller fosterreduktion, skal
den gravide kvinde have mulighed for at komme til orde, og
fremsætte sin egen vurdering af sin situation. Dette vil den
gravide kvinde have mulighed for både under den indleden-
de samtale, og under selve nævnsbehandlingen af sagen.
Med den foreslåede ordning vil den gravide kvinde kunne
møde fysisk op i Abortnævnet i forbindelse med nævnsbe-
handlingen, med henblik på at kunne fremkomme med egen
vurdering af sin situation og baggrunden for ønsket om at
få foretaget en abort eller fosterreduktion. Med den fore-
slåede ordning vil den gravide kvinde også kunne deltage
via telefonforbindelse, videolink eller lignende, afhængigt af
den gravide kvindes ønsker. Dette foreslås dels, fordi Abort-
nævnet med den foreslåede ordning vil være beliggende i
Styrelsen for Patientklager i Aarhus, og at gravide kvinder
derfor kan have vanskeligt ved at møde op fysisk i nævnet,
hvis de bor langt fra nævnets beliggenhed, dels fordi der kan
14
være andre årsager til, at den gravide kvinde ikke kan eller
ønsker at deltage fysisk. Det bemærkes hertil, at den gravide
kvinde ikke vil kunne tillægges processuel skadevirkning,
såfremt den gravide kvinde vælger ikke at deltage under
nævnsbehandlingen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at der
kan være gravide kvinder, som enten ikke ønsker at møde
fysisk op i Abortnævnet, eller som vil have vanskeligt her-
ved grundet for eksempel fysisk sygdom eller psykisk lidel-
se. For disse grupper vil det være muligt at deltage digitalt
eller telefonisk både under det indledende møde og under
selve nævnsbehandlingen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er også opmærksom på,
at der kan være gravide kvinder, som vil have vanskeligt
ved at deltage digitalt under møderne. For denne gruppe
vil det derfor være muligt, at deltage fysisk både under det
indledende møde og under selve nævnsbehandlingen. Det
bemærkes desuden, at der er eksisterende kommunale tilbud
samt civilsamfundsorganisationer, som den gravide kvinde
vil kunne henvende sig til for blandt andet at modtage tek-
nisk bistand.
Det bemærkes hertil, at den gravide kvinde, i overensstem-
melse med forvaltningslovens § 8, vil kunne medbringe en
bisidder både under den indledende samtale samt under sel-
ve nævnsbehandlingen. Den gravide kvinde vil også kunne
medbringe sin eventuelle partner eller en anden pårørende.
Efter den foreslåede ordning vil Abortnævnet uden unødigt
ophold skulle behandle sagen og træffe afgørelse om, hvor-
vidt betingelserne for tilladelse til abort eller fosterreduktion
er opfyldt. Abortnævnets afgørelse vil kunne indbringes for
Abortankenævnet.
2.2.3.2. Vejledning
Det foreslås, at en gravid kvinde, som kontakter en praktise-
rende læge, gynækolog eller relevant sygehusafdeling med
overvejelser eller et ønske om at få foretaget en abort eller
fosterreduktion, vil skulle vejledes om muligheden for både
at gennemføre graviditeten, og muligheden for at få foreta-
get en abort eller fosterreduktion. Lægen vil desuden skulle
oplyse den gravide kvinde om, at den gravide kvinde inden
udløbet af den til enhver tid fastsatte ugegrænse for den
fri abort, vil kunne få foretaget en abort uden tilladelse fra
Abortnævnet.
Forslaget vil indebære, at lægen vil skulle gøre den gravi-
de kvinde opmærksom på, at den gravide kvinde på det
regionale sygehus og af bopælskommunen vil kunne få vej-
ledning om mulighederne for støtte til gennemførelse af
graviditeten og støtte efter barnets fødsel.
Lægen vil således skulle opfordre den gravide kvinde til at
søge bistand i opholdskommunen, hvis lægen skønner, at
personlige, sociale, boligmæssige eller økonomiske vanske-
ligheder er årsag til den gravide kvindes ønske om at få
foretaget en abort. Formålet hermed er at hjælpe gravide
kvinder, som ønsker at gennemføre en graviditet, men som
for eksempel har økonomiske, boligmæssige eller sociale
udfordringer, og som derfor føler sig ude af stand til at gen-
nemføre en graviditet og tage vare på et barn. Den gravide
kvinde vil således skulle orienteres om mulighederne for
at modtage støtte både under graviditeten og efter fødslen,
såfremt den gravide kvinde vælger at gennemføre gravidite-
ten. Formålet med vejledningen er ikke at få den gravide
kvinde til at skifte mening om sit eventuelle ønske om at få
foretaget en abort eller fosterreduktion, men udelukkende at
oplyse den gravide kvinde om mulighederne for at få støtte i
regionalt eller kommunalt regi.
Med den foreslåede ordning vil lægen skulle vejlede den
gravide kvinde om retten til en støttesamtale både forud
for og efter indgrebet. Lægen vil skulle vejlede den gravi-
de kvinde om hvor og hos hvem støttesamtalen kan foreta-
ges. Formålet hermed er, at den gravide kvinde skal have
valgfrihed i forhold til hvilken person eller forening, som
den gravide kvinde ønsker at drøfte sine overvejelser om
abort eller fosterreduktion med.
Med forslaget vil lægen, såfremt anmodningen om tilladelse
til abort eller fosterreduktion fremsættes på baggrund af, at
der gennem fosterdiagnostiske undersøgelser er fundet en ri-
siko for, at barnet vil få alvorlig sygdom, skulle vejlede den
gravide kvinde om mulighed for at få rådgivning hos rele-
vante civilsamfundsorganisationer, herunder patientforenin-
ger og handicaporganisationer. Formålet hermed er at gøre
den gravide kvinde i stand til at træffe en oplyst beslutning
om den gravide kvindes graviditet, samt oplyse den gravide
kvinde om hvilke muligheder for hjælp og støtte den gravide
kvinde efterfølgende vil kunne få, hvis den gravide kvinde
beslutter at fortsætte graviditeten.
2.2.3.3. Rådgivning og støttesamtaler
Det foreslås, at den gravide kvinde, ved henvendelse til en
praktiserende læge, gynækolog eller relevant sygehusafde-
ling med overvejelser eller ønske om at få foretaget en abort
eller fosterreduktion, vil skulle oplyses om muligheden for
at få en støttesamtale før og efter en eventuel abort eller
fosterreduktion.
Forslaget vil indebære, at den gravide kvinde vil skulle
oplyses om, at støttesamtalen både kan afholdes af den
praktiserende læge eller gynækolog, af sundhedspersoner på
sygehuset eller af civilsamfundsorganisationer.
Det foreslås, at Abortnævnet vil skulle anvise gravide kvin-
der, som ikke får tilladelse til abort eller fosterreduktion
efter udløbet af den til enhver tid gældende ugegrænse for
den fri abort, til relevante støttetilbud i blandt andet sund-
hedsvæsenet, den gravide kvindes bopælskommune eller til
en relevant civilsamfundsorganisation, afhængigt af den gra-
vide kvindes konkrete situation og ønsker.
Forslaget vil betyde, at Abortnævnet, med den gravide kvin-
des samtykke, vil skulle kunne videreformidle den gravide
15
kvindes kontaktoplysninger til en relevant civilsamfundsor-
ganisation, således at den gravide kvinde vil kunne blive
kontaktet direkte med henblik på rådgivning. Dette tilbud
vil være frivilligt for den gravide kvinde, og vurderingen
af, hvilken civilsamfundsorganisation der er mest relevant
for den gravide kvinde, vil afhænge af den gravide kvindes
individuelle situation og behov. Ordningen vil også finde
anvendelse for gravide kvinder, som har fået afslag på en
anmodning om tilladelse til abort eller fosterreduktion. I
sådan et tilfælde vil det, hvis anmodningen om tilladelse
til abort eller fosterreduktion er fremsat på baggrund af en
risiko for, at barnet vil få sygdom, kunne være relevant at
henvise den gravide kvinde til en speciallæge eller civilsam-
fundsorganisation, herunder en patientforening eller handi-
caporganisation, som har særligt indsigt i den sygdom, som
der er en risiko for, at barnet vil få.
Det bemærkes desuden, at såfremt den gravide kvinde får et
afslag på sin anmodning om tilladelse til abort efter grænsen
for den fri abort, vil den gravide kvinde indgå i sundheds-
væsenets almindelige graviditetsprogram, og i denne forbin-
delse blive tilknyttet en jordemoder, som vil kunne støtte
den gravide kvinde igennem graviditeten.
2.3.3.4. Fremsættelse af anmodning om sterilisation
Det foreslås, at der i bestemmelserne om sterilisation foreta-
ges en række konsekvensændringer i overensstemmelse med
ændringerne i bestemmelserne om abort, med henblik på at
sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.
Med forslaget vil der blandt andet ske en konsekvens-
ændring af henvisningerne til samrådene og ankenævnet,
som herefter vil blive til Abortnævnet og Abortankenæv-
net. Med forslaget vil der desuden blive foretaget sproglige
ændringer, med henblik på at modernisere sprogbrugen i lo-
ven. Disse ændringer vil imidlertid ikke have indholdsmæs-
sig betydning.
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslaget indeholder et forslag om at oprette et nationalt
abortnævn (Abortnævnet), og dermed at nedlægge de regio-
nale abortsamråd. Det vurderes, at lovforslaget vil medføre
regionale konsekvenser henset til, at kompetencen til at be-
handle sager om abort, fosterreduktion og sterilisation over-
går fra de regionale abortsamråd til Abortnævnet.
Lovforslaget forventes også at kunne medføre regionale
konsekvenser, idet det kan blive vanskeligere for gravide
kvinder, der bor i de geografiske yderkanter samt landdi-
strikter, at møde fysisk op i Abortnævnet, som efter lovfor-
slaget vil være beliggende i Styrelsen for Patientklager i
Aarhus. Konsekvenserne heraf mindskes imidlertid ved, at
det samtidig foreslås, at der skal iværksættes blandt andet
digitale løsninger, som kan være med til at sikre den nød-
vendige inddragelse af den gravide kvinde, herunder mulig-
hed for deltagelse på nævnsmøderne over telefon, videosam-
tale eller lignende.
4. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen
Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2-21,
at indenrigs- og sundhedsministeren opretter Abortnævnet
og Abortankenævnet, som skal behandle anmodninger om
tilladelse til henholdsvis abort, fosterreduktion og sterilisa-
tion. Det er en forudsætning for, at Abortnævnet og Abor-
tankenævnet vil kunne træffe afgørelser i disse sager, at der
sker den fornødne sagsoplysning. Nogle af de oplysninger,
som skal indgå i sagsmaterialet, vil kunne stamme direkte
fra den gravide kvinde eller den kvinde, som anmoder om
tilladelse til at få foretaget en sterilisation. Andre dele af op-
lysningerne vil kunne indhentes fra for eksempel kvindens
praktiserende læge, gynækolog samt fra relevante sygehu-
safdelinger og kommunalforvaltningen.
Med de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2-21, vil Abort-
nævnet og Abortankenævnet således kunne behandle almin-
delige personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforord-
ningens artikel 6 og følsomme oplysninger, herunder hel-
bredsoplysninger, omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 9.
For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der
er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6,
stk. 1. Det gælder blandt andet artikel 6, stk. 1, litra e, hvor-
efter behandling af en opgave i samfundets interesse eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige person-
oplysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2-21,
kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, idet formålet med de foreslåede
bestemmelser er at sikre, at vurderinger af anmodninger om
tilladelse til henholdsvis abort, fosterreduktion og sterilisa-
tion kan ske på et oplyst grundlag, herunder at den pågæl-
dende kvindes forhold kan blive inddraget i vurderingen.
For så vidt angår følsomme oplysninger følger det af databe-
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der må be-
handles følsomme personoplysninger, såfremt behandlingen
er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på
grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekte-
rer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og
sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse
af den registreredes grundlæggende rettigheder.
Det er vurderingen, af behandlingen af følsomme personop-
lysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2-21,
kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 2, litra g, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Det er vurderingen,
at de foreslåede bestemmelser vil leve op til kravene i for-
ordningens artikel 9, stk. 2, litra g, idet behandlingen af føl-
somme personoplysninger kan være afgørende for, at Abort-
nævnet og Abortankenævnet kan vurdere kvindens forhold i
16
et fornødent omfang til, at nævnene kan træffe en afgørelse
i sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort, fosterre-
duktion eller sterilisation. Det vurderes, at behandlingen af
personoplysninger står i rimeligt forhold hertil. Der lægges
i den forbindelse vægt på, at de betingelser der stilles til,
at en kvinde kan få tilladelse til en abort, fosterreduktion
eller sterilisation netop angår kvindens personlige, sociale
og helbredsmæssige forhold.
Det bemærkes, at der med lovforslaget alene gives Abort-
nævnet og Abortankenævnet mulighed for, at behandle nød-
vendige og relevante oplysninger, med henblik på at de
kan varetage opgaven. Oplysninger, der kan være relevan-
te og nødvendige, vil primært være oplysninger om den
pågældende kvindes fysiske og psykiske helbredsmæssige
forhold samt sociale og økonomiske forhold. Oplysninger,
som ikke vurderes at være relevante for, at Abortnævnet og
Abortankenævnet kan vurdere den gravide kvindes og even-
tuelt fosterets helbredsmæssige forhold, må ikke videregives
i medfør af bestemmelserne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-
mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-
der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-
oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.
5. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Med lovforslaget foreslås det, at de regionale abortsamråd
nedlægges, og at der i stedet oprettes et samlet nationalt
abortnævn (Abortnævnet). Formålet hermed er at øge gra-
vide kvinders retssikkerhed, ved at sikre en ensartet og
gennemsigtig praksis i hele landet for behandling af anmod-
ninger om tilladelse til abort efter udgangen af 18. gravidi-
tetsuge, samt at sikre en øget og forbedret vejledning og
rådgivning af gravide kvinder, som overvejer eller ønsker at
få foretaget en abort, fosterreduktion eller sterilisation.
Derudover foreslås det med lovforslaget, at der sikres en
bedre adgang for gravide kvinder til at deltage under nævns-
møderne, når deres anmodning om tilladelse til abort ligger
efter grænsen for den fri abort, hvorefter den gravide kvinde
i højere grad får mulighed for, at give sin mening til kende.
Ydermere foreslås det, at der sikres en mere tilgængelig ad-
gang til uvildig vejledning, rådgivning og støtte til gravide
kvinder, som overvejer eller ønsker at få foretaget en abort,
samt at tilbuddene vil blive tilpasset den enkelte. Derudover
foreslås det, at der skabes bedre støtte til gravide kvinder,
som får foretaget abort, samt gravide kvinder, som får afslag
på en anmodning om tilladelse til abort.
Lovforslaget vurderes derfor at have positive ligestillings-
mæssige konsekvenser, idet formålet med lovforslaget er
at øge retssikkerheden for gravide kvinder, som anmoder
om tilladelse til at få foretaget en abort efter udgangen af
18. graviditetsuge, at sikre en større medinddragelse af den
gravide kvinde under sagsbehandlingen, samt at sikre bedre
mulighed for rådgivning og vejledning af gravide kvinder,
som overvejer eller ønsker at få foretaget en abort, som
har fået foretaget en abort, eller som har fået afslag på en
anmodning om tilladelse til abort.
6. Konsekvenser for FN´s verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte FN´s verdensmål 5 om
ligestilling af køn. Således vurderes lovforslaget at have po-
sitive konsekvenser i forhold til FN´s delmål 5.6 om, at der
skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sund-
hed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med
handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om
Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og
slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne.
7. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Sammen med det samtidigt fremsatte forslag til lov om æn-
dring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den
fri abort) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnæv-
net for 15-17-årige) anses lovforslaget samlet set for at være
udgiftsneutralt for det offentlige.
Den foreslåede oprettelse af Abortnævnet vil forventeligt
medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige i form
af permanente midler til Styrelsen for Patientklager, som
skal sekretariatsbetjene Abortnævnet.
De årlige udgifter vil afhænge af antallet af sager og vil
bestå af Styrelsen for Patientklagers egne udgifter, herun-
der udgifter til løn, drift og overhead, og udgifterne til
selve nævnet, herunder honorering af nævnsformand, næst-
formænd og øvrige medlemmer. Hertil kommer eventuelle
etableringsudgifter.
Udgifter forbundet med ordningen kan ikke afholdes inden
for Styrelsen for Patientklagers nuværende basisbevillings-
ramme. Udgifterne til den foreslåede ordning forudsættes
finansieret via besparelse i regionerne som følge af den fore-
slående ændring af grænsen for den fri abort i det samtidigt
fremsatte forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Æn-
dring af ugegrænsen for den fri abort) og forslag til lov om
ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke
eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige), hvori hen-
holdsvis ugegrænsen for den fri abort hæves fra udgangen af
12. til 18. graviditetsuge, og aldersgrænsen for den fri abort
sænkes fra 18 år til 15 år, hvilket forventes at ville medføre
færre anmodninger om tilladelse til abort.
Lovforslagets del om sekretariatsbetjening af Abortanke-
nævnet forventes at medføre beskedne økonomiske bespa-
relser for staten som følge af forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort),
hvor ugegrænsen for den fri abort foreslås hævet til udgan-
17
gen af 18. graviditetsuge. Dette skyldes, at en ændring af
ugegrænsen for den fri abort forventes at medføre færre
anmodninger om tilladelse til abort, og som følge heraf for-
venteligt vil medføre færre klagesager til Abortankenævnet.
Lovforslagets del om værgemål og tilladelse til abort uden
forældresamtykke for unge gravide kvinder under 15 år
m.v., forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser
for det offentlige, idet der ikke er tale om nye opgaver.
Lovforslagets del om fremgangsmåden for fremsættelse af
anmodning om abort og forsterreduktion over for en læge,
støttesamtaler og vejledning forventes at kunne afholdes in-
den for regionernes eksisterende økonomiske ramme, idet
der ikke er tale om nye opgaver.
De foreslåede ændringer om, at en gravid kvinde, i tilfæl-
de af afslag på en anmodning om tilladelse til abort eller
fosterreduktion, skal vejledes af Abortnævnet eller Abortan-
kenævnet om muligheden for at få en støttesamtale hos rele-
vante civilsamfundsorganisationer, herunder patientforenin-
ger og handicaporganisationer, vurderes at kunne afholdes
inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Lovforslaget bidrager til en forenklet og mere sammenhæn-
gende offentlig administration.
Lovforslaget implementerer effektivt genbrug af data inden
for rammerne af gældende regler for databeskyttelse.
Oprettelsen af Abortnævnet vil desuden kræve rekruttering
af medlemmer til varetagelse af nævnets opgaver samt med-
arbejdere til at sekretariatsbetjene Abortnævnet.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konse-
kvenser for kommunerne.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare reg-
ler. Efter lovforslaget vil de regionale abortsamråd blive
samlet til et nationalt abortnævn (Abortnævnet), med hen-
blik på at sikre en ensartet behandling af anmodninger om
tilladelse til abort. Med lovforslaget foreslås det desuden, at
der oprettes en forretningsorden for henholdsvis Abortnæv-
nets og Abortankenævnets virke, med henblik på at sikre
gennemsigtighed og konsekvens i behandling af anmodnin-
ger om tilladelse til abort og fosterreduktion.
Lovforslaget lever op til princip 2 om digital kommunika-
tion. Med lovforslaget foreslås det blandt andet, at gravi-
de kvinder fremover vil kunne deltage under nævnsmødet
via digitale løsninger, herunder via telefonforbindelse eller
videolink. Der vil samtidig være mulighed for, at gravide
kvinder vil kunne møde fysisk op i Abortnævnet i forbindel-
se med nævnsmøderne, såfremt den enkelte gravide kvinde
ønsker det. Ydermere vil udveksling af blandt andet journal-
materiale og øvrige mellem offentlige myndigheder skulle
ske elektronisk. Dette er med henblik på at sikre en effektiv
og tidsbesparende sagsbehandling af anmodninger om tilla-
delse til abort, fosterreduktion og sterilisation.
Lovforslaget lever delvist op til princip 3 om muliggørelse
af automatisk sagsbehandling. I tilfælde, hvor en gravid
kvinde anmoder om en abort, vil der være enkelte objektive
kriterier, som skal inddrages i vurderingen, herunder gravi-
ditetens længde, den gravide kvindes alder samt hvorvidt
den gravide kvinde er under værgemål. Disse objektive kri-
terier vil først og fremmest skulle anvendes til at vurdere,
om Abortnævnet er kompetent til at behandle den enkelte
sag.
Grundet sagernes karakter, herunder sagernes kompleksitet,
samt at der i visse tilfælde er tale om gravide kvinder, som
tilhører særligt udsatte grupper, er der behov for inddragelse
af et fagprofessionelt skøn under sagernes vurdering. I disse
sager vil der være behov for, at der foretages en helhedsvur-
dering af den gravide kvindes situation, hvorfor der ikke vil
kunne ske en automatisk sagsbehandling.
På baggrund af ovenstående er det vurderet, at der er behov
for at indsætte skønsbaserede kriterier for tilladelse til abort
og fosterreduktion, herunder at give mulighed for inddragel-
se af konkrete forhold og den konkrete situation.
Lovforslaget lever op til princip 4 om anvendelse af ensarte-
de begreber og genbrug af data. Der vil med lovforslaget
blive trukket data fra eksisterende offentlige registre som
grundlag for administrationen af lovgivningen. Dette drejer
sig om oplysninger såsom adresse-, person-, bolig- og sund-
hedsoplysninger.
Lovforslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker databe-
handling. Oplistninger fra offentlige registre, eksempelvis
om navn og adresse i Det Centrale Personregister (CPR)
samt sundhedsoplysninger og journaloplysninger, vil blive
anvendt til at give borgerne en smidig og effektiv sagsbe-
handling af anmodninger om tilladelse til abort. Det er vur-
deret, at der er den fornødne hjemmel til at indsamle data, jf.
pkt. 4. om lovforslagets forhold til databeskyttelsesforord-
ningen.
Lovforslaget lever op til princip 6 om anvendelse af offent-
lig infrastruktur. I forbindelse med placering af det nyopret-
tede Abortnævn ved Styrelsen for Patientklager, vil det sags-
behandlingssystem, som styrelsen anvender til behandling af
sager i de øvrige nævn og ankenævn, som er placeret under
styrelsen, også blive anvendt i forbindelse med behandling
af anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduktion og
sterilisation i Abortnævnet. Der vil desuden blive anvendt
eksisterende fællesoffentlig infrastruktur, herunder Digital
Post-løsningen.
Lovforslaget lever op til princip 7 om forebyggelse af snyd
og fejl, idet der vil blive indhentet oplysninger fra offentlige
registre m.v., med henblik på at afdække den gravide kvin-
des situation, og med henblik på efter omstændighederne at
validere den gravide kvindes egne oplysninger.
18
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes at medføre positive administrative
konsekvenser for borgerne, i form af bedre inddragelse af
gravide kvinder i sagsbehandlingen af anmodninger om til-
ladelse til at få foretaget en abort efter grænsen for den fri
abort eller fosterreduktion.
Lovforslaget forventes at medføre en styrkelse af retssikker-
heden for gravide kvinder, som anmoder om tilladelse til
at få foretaget en abort efter udløbet af grænsen for den
fri abort, idet sådanne anmodninger efter den foreslåede
ordning vil blive behandlet af den samme myndighed, og
det forventes derfor, at der vil være en mere ensartet sagsbe-
handling.
Lovforslaget forventes at medføre negative administrative
konsekvenser for borgerne henset til, at de regionale abort-
samråd samles i et nationalt abortnævn (Abortnævnet),
hvorefter det kan blive vanskeligere for gravide kvinder at
møde op fysisk under nævnsmøderne i Abortnævnet, som
fysisk er placeret i Aarhus i Styrelsen for Patientklagers
lokaler. Med lovforslaget foreslås det, at der skal være
bedre mulighed for, at gravide kvinder kan deltage under
nævnsmøderne ved brug af digitale løsninger, herunder via
telefonforbindelse, videolink eller lignende.
10. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konse-
kvenser.
11. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- eller natur-
mæssige konsekvenser.
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
13. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober til
den 11. november 2024 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center
for Etik og Ret, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fer-
tilitetsselskab, Dansk Psykologforening, Dansk Pædiatrisk
Selskab (DPS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynæko-
logi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialråd-
giverforening, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk
Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatil-
synet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af
Speciallæger, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoder-
foreningen, Kirkens Korshær, KL, Kristelig Lægeforening,
Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre,
Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen
Læbe-Ganespalte, LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom, Læ-
geforeningen, Manderådets Udvalg for Familieret, Mødre-
hjælpen, Nationalt Center for Etik, Organisationen af Læ-
gevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientfor-
eningen, Patientforeningen i Danmark, PCO Foreningen,
Praktiserende Lægers Organisation, Red Barnet, Unicef, Re-
gion Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,
Region Sjælland, Region Syddanmark, Rådet for Digital
Sikkerhed, Sex og Samfund, Sundhed Danmark - Forenin-
gen af danske sundhedsvirksomheder og Yngre Læger.
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget anses samlet set for at
være udgiftsneutralt for det offentli-
ge.
Lovforslaget anses samlet set for at
være udgiftsneutralt for det offent-
lige.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Det forventes, at lovforslaget
vil medføre implementeringskon-
sekvenser for staten henset til, at
det med lovforslaget foreslås, at
de regionale abortsamråd nedlæg-
ges og erstattes af et nationalt
19
abortnævn (Abortnævnet). Dette
forventes at ville medføre imple-
menteringskonsekvenser i form af
tilpasning af administrative proces-
ser og IT-understøttelse heraf samt
databeskyttelse i forbindelse med
udveksling af personoplysninger.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget forventes at medføre
positive administrative konsekven-
ser for borgerne i form af bedre ind-
dragelse af gravide kvinder i sags-
behandlingen af anmodninger om
tilladelse til at få foretaget en abort
efter grænsen for den fri abort eller
fosterreduktion.
Med lovforslaget foreslås det, at der
skal være bedre mulighed for, at
gravide kvinder kan deltage under
nævnsmøderne ved brug af digitale
løsninger.
Henset til, at de regionale abort-
samråd samles i et nationalt abort-
nævn (Abortnævnet), kan det bli-
ve vanskeligt for gravide kvinder,
at møde op fysisk under nævnsmø-
derne. Det vil i stedet være muligt
at deltage over telefon eller video-
link.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant omfang og-
så gælder ved implementering af ik-
ke-erhvervsrettet EU-regulering (sæt
X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af overskriften til kapitel 27 i sundhedsloven, at
kapitlet angår samråd og ankenævn for svangerskabsafbry-
delse og fosterreduktion.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 27 nyaffattes, så det
fremgår, at kapitlet omhandler nævn og ankenævn for abort
og fosterreduktion.
Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 27 vil ikke
medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens
af, at Abortnævnet samtidig oprettes med lovforslaget, jf.
forslagets § 1, nr. 2. Derudover foreslås det i forslagets § 1,
nr. 3, at »Ankenævnet« ændres til »Abortankenævnet«. Æn-
dringen foretages således alene med henblik på at moderni-
sere sprogbrugen i loven, og at sikre en konsekvent begrebs-
anvendelse i loven.
Til nr. 2
(Til § 97)
20
Det fremgår af § 97, stk. 1, i sundhedsloven, at indenrigs-
og sundhedsministeren for hver region opretter et eller flere
samråd, der afgør sager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, § 98,
stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af en medar-
bejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og
to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi
og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den
anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig
socialmedicinsk indsigt.
Det fremgår af § 97, stk. 2, at et samråds afgørelse kan
indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med sam-
rådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af indenrigs-
og sundhedsministeren, består af en formand og et antal
andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behand-
lingen af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, her-
under formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne
for at kunne være formand for nævnet. Af de 2 andre med-
lemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens
den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig
socialmedicinsk indsigt.
Det fremgår af § 97, stk. 3, i sundhedsloven, at tilladelse
kun kan gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller
ankenævnet.
Det fremgår af § 97, stk. 4, i sundhedsloven, at samrådenes
og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes
af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gan-
gen.
Det fremgår af § 97, stk. 5, i sundhedsloven, at indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter forretningsordenen for samrå-
dene og ankenævnet.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 97 nyaffattes.
Det foreslås i stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren
opretter Abortnævnet, der træffer afgørelse i sager om an-
modning om tilladelse til abort og fosterreduktion efter §§
94, § 95, stk. 2 og 3, og § 99 a, stk. 1 og 2. Abortnævnet er
i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner i forhold til den
enkelte sags behandling og afgørelse.
Forslaget vil indebære, at de gældende regionale abortsam-
råd vil blive erstattet af et nyt nationalt abortnævn (Abort-
nævnet), som vil skulle træffe afgørelse i første instans i
sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort og fosterre-
duktion.
Efter bestemmelsen vil Abortnævnets funktion være, at be-
handle anmodninger om tilladelse til abort efter udløbet af
den til enhver tid gældende grænse for den fri abort, træffe
afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort frem-
sat af en gravid kvinde, som er under den til enhver tid
fastsatte aldersgrænse for den fri abort, samt behandle sager,
hvor den gravide kvinde må antages ikke selv at kunne
forstå indgrebets betydning, og hvor anmodningen derfor
er fremsat af en værge. Abortnævnet vil desuden skulle be-
handle sager om anmodning om tilladelse til fosterreduktion
og sterilisation.
Det bemærkes, at grænsen for den fri abort ændres i det
samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort), og at aldersgræn-
sen for den fri abort ændres i det samtidigt fremsatte forslag
om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtyk-
ke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige).
Med ændringen vil den kompetence, som i dag ligger hos de
regionale abortsamråd, overgå til Abortnævnet. Dette inde-
bærer også, at de regionale abortsamråd efter den foreslåede
ordning vil blive nedlagt.
Efter bestemmelsen vil Abortnævnet være et uafhængigt
organ, som ikke må modtage instruktioner om den enkelte
sags behandling og afgørelse.
Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Patientklager stiller
sekretariatsbistand til rådighed for Abortnævnet.
Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet blandt
andet skulle være ansvarlig for sagsoplysning og indhentelse
af fornødne faglige vurderinger til brug for vurdering af
den enkelte sag i nævnet, samt at udarbejde den endelige
afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet også skul-
le være kompetent til at sammensætte Abortnævnet i den
enkelte sag, alt efter sagens karakter. Dette indebærer, at
sekretariatet for Abortnævnet i den enkelte sag vil skulle
sammensætte Abortnævnet afhængigt af, hvilken indikation
den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om tilladelse
til abort på baggrund af.
Vurderingen af, hvordan Abortnævnet skal sammensættes i
den enkelte sag, vil kunne foretages på baggrund af blandt
andet begrundelsen for anmodningen om tilladelse til abort,
som vil fremgå af anmodningsblanketten, og på baggrund af
de oplysninger, som vil fremkomme under den indledende
samtale med den gravide kvinde, som vil blive afholdt forud
for nævnsmødet.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientklager, i overens-
stemmelse med gældende praksis for Abortankenævnet, som
led i sekretariatsbetjeningen for Abortnævnet vil udarbejde
en årsberetning for Abortnævnet. Formålet hermed er at sik-
re en gennemsigtighed og offentlig tilgængelighed i Abort-
nævnets afgørelsespraksis. Årsberetningen vil desuden gøre
det muligt at følge Abortnævnets praksis efter ikrafttrædel-
sen af de nye regler.
Det forudsættes, at Styrelsen for Patientklager, i overens-
stemmelse med gældende praksis for Abortankenævnet, lø-
bende vil skulle offentliggøre et repræsentativt udsnit af
praksis i anonymiseret form fra Abortnævnet. Dette er med
21
henblik på at sikre gennemsigtighed og forudberegnelighed i
afgørelsespraksis fra Abortnævnet.
Det foreslås i stk. 3, at Abortnævnets afgørelser kan indbrin-
ges for Abortankenævnet, jf. § 98.
Den foreslåede bestemmelse vil i vid udstrækning svare til
den gældende bestemmelse i § 97, stk. 2, 1. pkt., hvorefter
det gælder, at et samråds afgørelse kan indbringes for et an-
kenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære den ændring i
forhold til gældende ret, at Abortankenævnet ikke vil have
en tilsynsforpligtelse over for den myndighed, som træffer
afgørelse i første instans i sager om abort, fosterreduktion
og sterilisation. Årsagen hertil er, at det vurderes, at der
ikke vil være det samme behov for at føre tilsyn med Abort-
nævnet, der med den foreslåede ordning vil være en samlet
myndighed, som tilfældet har været med de fem regionale
abortsamråd. Hensynet bag tilsynsbeføjelsen har netop væ-
ret at følge praksis for afslag og tilladelser i de fem regioner,
og dermed sikre en vis ensartethed i afgørelserne på tværs af
de fem uafhængige abortsamråd.
Den foreslåede ordning vil bygge på et to-instans-princip,
hvorefter afgørelser fra Abortnævnet vil kunne indbringes
for Abortankenævnet, jf. den foreslåede § 98.
Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren ef-
ter forhandling med Abortnævnet fastsætter en forretnings-
orden for nævnet.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse skulle fastsættes
en forretningsorden, som blandt andet vil kunne indeholde
bestemmelser om Abortnævnets organisering og opgaver.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsorde-
nen kunne fastsættes regler om blandt andet forberedelse af
sagerne i nævnet, afholdelse af møder i nævnet, nævnets
beslutningsdygtighed og om stemmeafgivelse.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsorde-
nen også kunne fastsættes bestemmelser om indstilling af
medlemmerne og deres beskikkelse, herunder proceduren
for sammensætningen af nævnet i den enkelte sag.
Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen
kunne indeholde krav til afgørelserne fra nævnet, herunder
deres udformning og offentliggørelse.
(Til § 97 a)
Det foreslås, at der indsættes en ny § 97 a i sundhedsloven.
Den foreslåede § 97 a vil i vid udstrækning videreføre gæl-
dende § 97, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 97, stk. 3-5, hvorefter
det i dag gælder, at et samråd består af en medarbejder
ved regionen med juridisk eller social uddannelse og to
læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi
og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den
anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig so-
cialmedicinsk indsigt. Et samråds afgørelse kan indbringes
for et ankenævn, der består af en formand og et antal andre
medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen
af hver klagesag deltager mindst tre medlemmer, herunder
formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for
at kunne være formand for nævnet. Af de to andre medlem-
mer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den
anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig so-
cialmedicinsk indsigt. Tilladelse kan kun gives, hvis der er
enighed herom i samrådet eller ankenævnet. Samrådenes og
ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af
indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.
Det foreslås i stk. 1, at Abortnævnet består af en formand,
et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter antallet af næstformænd og
øvrige medlemmer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og
sundhedsministeren vil have kompetence til at beskikke
medlemmerne af Abortnævnet, samt at fastsætte antallet af
henholdsvis næstformænd og øvrige medlemmer.
Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil
kunne bemyndige andre myndigheder under Indenrigs- og
Sundhedsministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør
af den foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at kompe-
tencen til at fastsætte antallet af næstformænd og øvrige
medlemmer vil kunne delegeres til en myndighed under
Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Den foreslåede bestemmelse bunder i et hensyn til, at der
vil skulle kunne beskikkes et tilstrækkeligt antal medlemmer
i Abortnævnet, således at det vil kunne blive sammensat in-
den for kort tid i den enkelte sag. Grundet sagernes karakter,
som indebærer at anmodninger om tilladelse til særligt abort
og fosterreduktion vil skulle kunne behandles inden for en
ganske kort periode, som i nogle tilfælde vil kunne være
inden for et enkelt døgn, er det afgørende, at nævnet vil
kunne blive sammensat hurtigt i den enkelte sag. Efter den
foreslåede bestemmelse vil det således løbende kunne blive
vurderet, om der er beskikket det fornødne antal medlemmer
til Abortnævnet.
Det foreslås i stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren be-
skikker Abortnævnets formand og næstformænd, som skal
have bestået juridisk kandidateksamen.
Det forudsættes, at formanden og næstformændene skal væ-
re uddannet jurister (cand.jur.). Efter den foreslåede bestem-
melse vil formandens og næstformændenes kompetencer
blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnæv-
net.
Formanden og næstformændene vil for eksempel kunne væ-
re ansat i Styrelsen for Patientklager.
Det forudsættes, at formanden eller næstformanden vil skul-
le lede og tilrettelægge nævnsmødet i den enkelte sag.
22
Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-
ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den
foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed
under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke
Abortnævnets formand og næstformænd.
Det foreslås i stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren
beskikker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis læ-
gefaglige og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefagli-
ge medlemmer vil skulle være speciallæger i gynækologi
og obstetrik eller psykiatri, og vil skulle beskikkes efter ind-
stilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige medlem-
mer beskikkes efter indstilling fra Dansk Psykologforening
eller Dansk Socialrådgiverforening. Der vil skulle beskikkes
mindst et medlem fra hver organisation.
Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortnævnet skulle
sammensættes med et lægefagligt medlem, som enten vil
skulle have speciale i gynækologi og obstetrik med særlige
kompetencer inden for føtalmedicin, eller som vil skulle ha-
ve speciale i psykiatri. Hvilket speciale, som det lægefaglige
medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags
karakter.
For eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes
om abort på baggrund af resultater fra fosterdiagnostiske
undersøgelser, der viser, at der er en væsentlig risiko for, at
barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom, misdannel-
se eller skadelig eksposition hos fosteret, vil få alvorlig syg-
dom, skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale
i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden
for føtalmedicin.
I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den
gravide kvindes manglende evne til at drage omsorg for et
barn som følge af en psykisk lidelse, vil Abortnævnet skulle
besættes af et lægefagligt medlem med speciale i psykiatri.
Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige med-
lemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forret-
ningsordenen for Abortnævnet.
Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige med-
lemmer blive indstillet af Lægeforeningen. Det bemærkes i
denne forbindelse, at Lægeforeningen vil kunne indhente bi-
drag fra relevante sundhedsfaglige selskaber og foreninger, i
det omfang det vurderes relevant for at indstille medlemmer
med de fornødne kompetencer.
Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-
ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den
foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed
under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke
Abortnævnets lægefaglige medlemmer.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der, som et tredje med-
lem, skulle beskikkes et socialfagligt medlem, som vil skulle
være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant so-
cialfaglig uddannelse og kvalifikationer. Hvilken uddannelse
og faglige kompetencer dette medlem vil skulle have, vil
afhænge af den enkelte sags karakter.
De socialfaglige medlemmer vil skulle have relevante kom-
petencer, herunder for eksempel have kendskab til udsatte
kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, være bør-
nesagkyndige (psykolog) eller have anden relevant social-
faglig uddannelse og kvalifikationer.
Som eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes
om tilladelse til abort på baggrund af den gravide kvindes
boligmæssige, sociale eller økonomiske forhold, skulle be-
sættes af et socialfagligt medlem, som har de fornødne kom-
petencer til at vurdere den gravide kvindes forhold.
Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige med-
lemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forret-
ningsordenen for Abortnævnet.
Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige med-
lemmer blive indstillet af henholdsvis Dansk Psykologfor-
ening og Dansk Socialrådgiverforening.
Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-
ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den
foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed
under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke
Abortnævnets socialfaglige medlemmer.
Formålet med den foreslåede sammensætning af Abortnæv-
net er, at nævnet skal besidde de fornødne faglige kompeten-
cer, for at kunne vurdere den enkelte sag på et tilstrækkeligt
fagligt oplyst grundlag.
Det foreslås i stk. 4, at formanden, næstformændene og de
øvrige medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbe-
skikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en af næst-
formændene eller et øvrigt medlem i perioden, vil der skulle
ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af
perioden.
Denne foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende
bestemmelse i § 97, stk. 4.
Forslaget indebærer, at beskikkelsesperioden for samtlige af
nævnets medlemmer vil være 4 år med mulighed for genbe-
skikkelse. Der vil kunne ske genbeskikkelse et ubegrænset
antal gange.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil skulle
ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af
beskikkelsesperioden, såfremt et medlem udtræder i beskik-
kelsesperioden. Dette vil svare til den gældende ordning for
abortsamrådene og Abortankenævnet.
Det foreslås i stk. 5, at Abortnævnet er beslutningsdygtigt,
når det er sammensat af formanden eller en næstformand og
to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortnævnet beslut-
23
ter, hvilke medlemmer der skal deltage i nævnets afgørelse
af den enkelte sag.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortnævnet
vil skulle sammensættes af henholdsvis formanden eller en
næstformand, som vil skulle være jurist, et lægefagligt med-
lem, som vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik
eller psykiatri, og et socialfagligt medlem, som vil skulle
være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant so-
cialfaglig uddannelse og kvalifikationer.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden betyde, at de en-
kelte sager vil blive fordelt mellem formanden og næstfor-
mændene, og sekretariatet for Abortnævnet vil herudover
skulle vælge to øvrige medlemmer til at behandle en sag
med udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes
kompetencer.
For eksempel vil Abortnævnet i en sag, hvor der anmodes
om abort på baggrund af den gravide kvindes sociale for-
hold, skulle sammensættes af formanden eller en næstfor-
mand, som vil skulle være uddannet jurist, en læge med
speciale i psykiatri samt et medlem med socialfaglige kom-
petencer.
I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af foste-
rets tilstand, vil Abortnævnet skulle sammensættes af for-
manden eller en næstformand, som vil skulle være uddannet
jurist, en læge med speciale i gynækologi og obstetrik med
særlige kompetencer inden for føtalmedicin og et medlem
med socialfaglige kompetencer.
Formålet med bestemmelsen er, at det skal sikres, at der
under behandlingen af den enkelte sag vil være de fornødne
faglige kompetencer i Abortnævnet.
Fremgangsmåden for sammensætning af Abortnævnet i den
konkrete sag vil blive nærmere beskrevet i forretningsorde-
nen for Abortnævnet.
Det foreslås i stk. 6, at afgørelser i Abortnævnet træffes
ved stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en
tilkendegivelse af mindretallets vurdering.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at afgørelser i
Abortnævnet vil blive truffet ved stemmeflertal, og at en
tilladelse til abort eller fosterreduktion vil kræve enighed
herom blandt mindst to af medlemmerne.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ved dissens vil
afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af mindretal-
lets vurdering. Formålet hermed er, at gøre praksis i Abort-
nævnet mere gennemsigtig, og at give den gravide kvinde
mulighed for, at træffe en beslutning på et oplyst grundlag,
om hvorvidt den gravide kvinde ønsker at anke et eventuelt
afslag på abort eller fosterreduktion til Abortankenævnet.
Til nr. 3
Det fremgår af § 98, stk. 1, i sundhedsloven, at anmodning
om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal frem-
sættes af den gravide selv.
Det fremgår af § 98, stk. 2, i sundhedsloven, at hvis den
gravide på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvik-
ling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund er ude
af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet,
når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsaf-
brydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra en særligt
beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder
bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendel-
se. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af
den gravide eller værgen.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 98, som er placeret i kapitel 28 ophæves,
og at der i stedet indsættes en ny § 98 og § 98 a i kapitel 27.
(Til § 98)
Det foreslås, at § 98 nyaffattes.
Den foreslåede nyaffattelse af § 98 vil i vid udstrækning
videreføre den gældende § 97, stk. 2-4, hvorefter det i
dag gælder, at et samråds afgørelse kan indbringes for et
ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksom-
hed. Ankenævnet består af en formand og et antal andre
medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen
af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder
formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for
at kunne være formand for nævnet. Af de to andre medlem-
mer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den
anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig so-
cialmedicinsk indsigt. Tilladelse til abort og fosterreduktion
kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller
ankenævnet. Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt
stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministe-
ren for indtil 4 år ad gangen.
Det foreslås i stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren
opretter Abortankenævnet, der træffer afgørelse i sager, som
er indbragt efter § 97, stk. 3. Abortankenævnet er i sin virk-
somhed uafhængigt af instruktioner i forhold til den enkelte
sags behandling og afgørelse.
Det bemærkes i denne forbindelse, at Abortankenævnet al-
lerede eksisterer, men af hensyn til en ensartet sprogbrug
i bestemmelserne om henholdsvis Abortnævnet og Abortan-
kenævnet foreslås det, at bestemmelsen affattes således at
det fremgår, at indenrigs- og sundhedsministeren opretter
Abortankenævnet.
Forslaget vil indebære, at Abortankenævnet vil skulle træffe
afgørelse i anden instans i sager, hvor der anmodes om
tilladelse til abort og fosterreduktion.
Efter bestemmelsen vil Abortankenævnets funktion være at
behandle anmodninger om tilladelse til abort efter udløbet
24
af den til enhver tid gældende grænse for den fri abort,
træffe afgørelse i sager om anmodning om tilladelse til abort
fremsat fra en gravid kvinde, som er under den til enhver tid
fastsatte aldersgrænse for den fri abort, samt behandle sager,
hvor den gravide kvinde må antages ikke selv at kunne
forstå indgrebets betydning, og hvor anmodningen derfor
er fremsat af en værge. Abortnævnet vil desuden skulle be-
handle sager om anmodning om tilladelse til fosterreduktion
og sterilisation.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Abortanke-
nævnet ikke vil have en tilsynsforpligtelse i forhold til det
nye Abortnævn. Dette skyldes, at behovet for at føre tilsyn
med, at der er en ensartet praksis for behandling af anmod-
ninger om tilladelse til abort og fosterreduktion i første in-
stans, ikke længere vil være relevant, idet det i forslagets §
1, nr. 2, samtidigt foreslås, at de fem regionale abortsamråd
erstattes med et nationalt abortnævn (Abortnævnet).
Efter bestemmelsen vil Abortankenævnet være et uafhæn-
gigt organ, som ikke må modtage instruktioner om den en-
kelte sags behandling og afgørelse.
Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Patientklager stiller
sekretariatsbistand til rådighed for Abortankenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at sekretariatet
blandt andet vil skulle være ansvarligt for sagsoplysning
og indhentelse af fornødne faglige vurderinger til brug for
vurdering af den enkelte sag i nævnet, samt at udarbejde den
endelige afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse vil sekretariatet også skul-
le være kompetent til at sammensætte Abortankenævnet i
den enkelte sag alt efter sagens karakter. Dette indebærer,
at sekretariatet for Abortankenævnet i den enkelte sag vil
skulle sammensætte Abortankenævnet afhængigt af, hvilken
indikation den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om
tilladelse til abort på baggrund af.
Vurderingen af, hvordan Abortankenævnet skal sammensæt-
tes i den enkelte sag, vil skulle foretages på baggrund af
begrundelsen for anmodningen om tilladelse til abort, som
vil fremgå af anmodningsblanketten, og på baggrund af de
oplysninger, vil fremkomme under den indledende samtale
med den gravide kvinde, som vil blive afholdt forud for
nævnsmødet.
Efter den foreslåede ordning vil Styrelsen for Patientklager,
i overensstemmelse med gældende praksis, skulle udarbejde
en årsberetning for Abortankenævnet. Formålet hermed er
at sikre en gennemsigtighed og offentlig tilgængelighed i
forhold til Abortankenævnets afgørelsespraksis.
Efter den foreslåede ordning vil Styrelsen for Patientklager,
i overensstemmelse med gældende praksis for Abortanke-
nævnet, løbende skulle offentliggøre et repræsentativt udsnit
af praksis i anonymiseret form fra Abortankenævnet. Dette
er med henblik på at sikre gennemsigtighed og forudbereg-
nelighed i afgørelsespraksis fra Abortankenævnet.
Det foreslås i stk. 3, at Abortankenævnets afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Den foreslåede ordning bygger på et to-instans-princip, som
gælder for lignende ordninger.
Forslaget vil indebære, at der ikke vil kunne klages til andre
administrative myndigheder over afgørelsen, ligesom der
ikke vil kunne klages over afgørelsens indhold til Indenrigs-
og Sundhedsministeriet.
Abortankenævnets afgørelser vil imidlertid kunne indbrin-
ges for domstolene.
Det foreslås i stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren
efter forhandling med Abortankenævnet fastsætter en forret-
ningsorden for nævnet.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse skulle fastsættes
en forretningsorden, som blandt andet vil kunne indeholde
bestemmelser om Abortankenævnets sammensætning og op-
gaver.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der i forretningsorde-
nen kunne fastsættes regler om blandt andet forberedelse
af sagerne i ankenævnet, afholdelse af møder i nævnet, næv-
nets beslutningsdygtighed og om stemmeafgivelse.
Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen og-
så kunne fastsætte bestemmelser om indstilling af medlem-
merne og deres beskikkelse, herunder proceduren for sam-
mensætningen af ankenævnet i den enkelte sag.
Efter den foreslåede bestemmelse vil forretningsordenen
kunne indeholde krav til afgørelserne fra Abortankenævnet,
herunder deres udformning og offentliggørelse.
(Til § 98 a)
Det foreslås, at der indsættes en ny § 98 a i kapitel 27.
Den foreslåede § 98 a vil i vid udstrækning videreføre gæl-
dende § 97, stk. 2, 2-5. pkt., hvorefter det i dag gælder, at
Ankenævnet består af en formand og et antal andre medlem-
mer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver
klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden
eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne
være formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal
den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden
skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialme-
dicinsk indsigt.
Det foreslås i stk. 1, at Abortankenævnet består af en for-
mand, et antal næstformænd og øvrige medlemmer. Inden-
rigs- og Sundhedsministeren fastsætter antallet af næstfor-
mænd og øvrige medlemmer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indenrigs- og
sundhedsministeren vil have kompetence til at beskikke
25
medlemmerne af Abortankenævnet, samt at fastsætte antal-
let af henholdsvis næstformænd og øvrige medlemmer.
Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-
ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den fore-
slåede bestemmelse. Dette indebærer, at kompetencen til
at fastsætte antallet af næstformænd og øvrige medlemmer
vil kunne delegeres til en myndighed under Indenrigs- og
Sundhedsministeriet.
Den foreslåede bestemmelse bunder i et hensyn til, at der
vil skulle kunne beskikkes et tilstrækkeligt antal medlemmer
i Abortankenævnet, således at det vil kunne blive sammen-
sat inden for kort tid i den enkelte sag. Grundet sagernes
karakter, som indebærer at anmodninger om tilladelse til
særligt abort og fosterreduktion vil skulle kunne behandles
inden for en ganske kort periode, som i nogle tilfælde vil
kunne være inden for et enkelt døgn, er det afgørende, at
nævnet vil kunne sammensættes hurtigt. Efter den foreslåe-
de bestemmelse vil det således løbende kunne blive vurde-
ret, om der er beskikket det fornødne antal medlemmer til
Abortankenævnet.
Det foreslås i stk. 2, at indenrigs- og sundhedsministeren be-
skikker Abortankenævnets formand og næstformænd, som
skal være dommere.
Det forudsættes, at formanden og næstformændene vil skul-
le være uddannet jurister (cand.jur.), samt være udnævnt
dommere. Efter den foreslåede bestemmelse vil formandens
og næstformændenes kompetencer blive nærmere beskrevet
i forretningsordenen for Abortankenævnet.
Det forudsættes, at formanden eller en næstformand vil
skulle lede og tilrettelægge nævnsmødet i den enkelte sag.
Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-
ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den
foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed
under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke
Abortankenævnets formand og næstformænd.
Det foreslås i stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren
beskikker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis læ-
gefaglige og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefagli-
ge medlemmer vil skulle være speciallæger i gynækologi
og obstetrik eller psykiatri, og vil skulle beskikkes efter ind-
stilling fra Lægeforeningen. Nævnets socialfaglige medlem-
mer vil skulle beskikkes efter indstilling fra Dansk Psyko-
logforening og Dansk Socialrådgiverforening. Der vil skulle
beskikkes mindst et medlem efter indstilling fra hver organi-
sation.
Efter den foreslåede bestemmelse vil Abortankenævnet
skulle sammensættes med et lægefagligt medlem, som enten
vil skulle have speciale i gynækologi og obstetrik med særli-
ge kompetencer inden for føtalmedicin, eller som vil have
speciale i psykiatri. Hvilket speciale, som det lægefaglige
medlem vil skulle have, vil afhænge af den enkelte sags
karakter.
For eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der anmo-
des om abort på baggrund af resultater fra fosterdiagnostiske
undersøgelser, der viser, at der er en væsentlig risiko for, at
barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom, misdannel-
se eller skadelig eksposition hos fosteret, vil få alvorlig syg-
dom, skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale
i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden
for føtalmedicin.
I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af den
gravide kvindes manglende evne til at drage omsorg for et
barn som følge af en psykisk lidelse, vil Abortankenævnet
skulle besættes af et lægefagligt medlem med speciale i
psykiatri.
Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige med-
lemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forret-
ningsordenen for Abortankenævnet.
Efter den foreslåede bestemmelse vil de lægefaglige med-
lemmer blive indstillet af Lægeforeningen. Det bemærkes i
denne forbindelse, at Lægeforeningen vil kunne indhente bi-
drag fra relevante sundhedsfaglige selskaber og foreninger i
det omfang, det vurderes relevant for at indstille medlemmer
med de fornødne kompetencer.
Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-
ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den
foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed
under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke
Abortankenævnets lægefaglige medlemmer.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der, som et tredje med-
lem, skulle beskikkes et socialfagligt medlem, som vil skulle
være psykolog, socialrådgiver eller have anden relevant so-
cialfaglig uddannelse og kvalifikationer. Hvilken uddannelse
og faglige kompetencer dette medlem vil skulle have, vil
afhænge af den enkelte sags karakter.
De socialfaglige medlemmer vil skulle have relevante kom-
petencer, herunder for eksempel have kendskab til udsatte
kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, være bør-
nesagkyndige (psykolog) eller have anden relevant social-
faglig uddannelse og kvalifikationer.
Som eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der an-
modes om tilladelse til abort på baggrund af den gravide
kvindes boligmæssige, sociale eller økonomiske forhold,
skulle besættes af et socialfagligt medlem, som har de for-
nødne kompetencer, til at vurdere den gravide kvindes for-
hold.
Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige med-
lemmers kompetencer blive beskrevet nærmere i forret-
ningsordenen for Abortankenævnet.
26
Efter den foreslåede bestemmelse vil de socialfaglige med-
lemmer blive indstillet af henholdsvis Dansk Psykologfor-
ening og Dansk Socialrådgiverforening.
Det bemærkes, at indenrigs- og sundhedsministeren vil kun-
ne bemyndige myndigheder under Indenrigs- og Sundheds-
ministeriet til at udøve sine beføjelser i medfør af den
foreslåede bestemmelse. Dette indebærer, at en myndighed
under Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne beskikke
Abortankenævnets socialfaglige medlemmer.
Formålet med ændringen af sammensætningen af Abortan-
kenævnet er, at nævnet skal besidde de fornødne faglige
kompetencer, for at kunne vurdere den enkelte sag på et
tilstrækkeligt fagligt oplyst grundlag.
Det foreslås i stk. 4, at formanden, næstformændene og de
øvrige medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbe-
skikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en næstfor-
mand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af
et nyt medlem for den resterende del af perioden.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende
bestemmelse i § 97, stk. 4.
Forslaget indebærer, at beskikkelsesperioden for samtlige af
Abortankenævnets medlemmer vil være 4 år, med mulighed
for genbeskikkelse. Der vil kunne ske genbeskikkelse et
ubegrænset antal gange.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil skulle
ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af
beskikkelsesperioden, såfremt et medlem udtræder i inden
for beskikkelsesperioden. Dette vil svare til den gældende
ordning for Abortankenævnet.
Det foreslås i stk. 5, at Abortankenævnet er beslutningsdyg-
tigt, når det er sammensat af formanden eller en næstfor-
mand og to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abortan-
kenævnet beslutter, hvilke medlemmer der skal deltage i
nævnets afgørelse af den enkelte sag.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortankenævnet
vil skulle sammensættes af henholdsvis formanden eller en
næstformand, som vil skulle være udpeget dommer, et læge-
fagligt medlem, som vil skulle have speciale i gynækologi
og obstetrik eller psykiatri, og et socialfagligt medlem, som
vil skulle være psykolog, socialrådgiver eller have anden
relevant socialfaglig uddannelse og kvalifikationer.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at de enkelte sager
vil blive fordelt mellem formanden og næstformændene,
og sekretariatet for Abortankenævnet vil herudover skulle
vælge to øvrige medlemmer til at behandle en sag med
udgangspunkt i sagens karakter og medlemmernes kompe-
tencer.
For eksempel vil Abortankenævnet i en sag, hvor der anmo-
des om abort på baggrund af den gravide kvindes sociale
forhold, skulle sammensættes af formanden eller en næst-
formand, som vil skulle være beskikket dommer, en læge
med speciale i psykiatri samt et medlem med socialfaglige
kompetencer.
I en sag, hvor der anmodes om abort på baggrund af fo-
sterets tilstand, vil Abortankenævnet skulle sammensættes
af formanden eller en næstformand, som vil skulle være
beskikket dommer, en læge med speciale i gynækologi og
obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin
og et medlem med socialfaglige kompetencer.
Formålet med bestemmelsen er, at det skal sikres, at der
under behandlingen af den enkelte sag vil være de fornødne
faglige kompetencer i Abortankenævnet.
Fremgangsmåden for sammensætning af Abortankenævnet
i den enkelte sag vil blive nærmere beskrevet i forretnings-
ordenen for Abortankenævnet.
Det foreslås i stk. 6, at afgørelser i Abortankenævnet træffes
ved stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen indeholde en
tilkendegivelse af mindretallets vurdering.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at afgørelser i Abor-
tankenævnet vil blive truffet ved stemmeflertal, og at en
tilladelse til abort eller fosterreduktion vil kræve enighed
herom blandt mindst to af medlemmerne.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at ved dissens vil
afgørelsen skulle indeholde en tilkendegivelse af mindretal-
lets vurdering. Formålet hermed er, at gøre praksis i Abor-
tankenævnet mere gennemsigtig.
Til nr. 4
Det foreslås, at der indsættes en ny § 99 a i kapitel 28.
Den foreslåede § 99 a vil i vid udstrækning videreføre gæl-
dende § 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3, hvorefter det i
dag gælder, at er den gravide på grund af sindssygdom,
hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller
af anden grund ude af stand til at forstå betydningen af
indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor,
tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter an-
modning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af
denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50
tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes
for ankenævnet af den gravide eller værgen. Samrådet kan,
når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter
stk. 1 ikke indhentes. Samrådets afgørelse kan af den gra-
vide indbringes for ankenævnet. Samrådet kan, når omstæn-
dighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller
fosterreduktion, selv om samtykke efter stk. 1 nægtes. Sam-
rådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den gravi-
de eller forældremyndighedens indehaver.
Det foreslås i stk. 1, at er den gravide kvinde på grund
af svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende
indsigt, forstyrrelse af intellektuel udvikling eller af anden
grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet,
27
kan Abortnævnet, når omstændighederne taler derfor, give
tilladelse til abort eller fosterreduktion efter anmodning fra
en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge
vil bestemmelsen i værgemålslovens § 50 finde tilsvarende
anvendelse.
Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Ved »svær psykisk lidelse med realitetstab eller manglende
indsigt« skal forstås alvorlige psykiske lidelser, der karakte-
riseres ved en ændret eller forvrænget virkelighedsopfattel-
se. Som eksempel herpå kan nævnes psykoselidelser, som
for eksempel skizofreni, samt affektive lidelser som bipolar
lidelse eller depression.
Ved »forstyrrelse af intellektuel udvikling« skal forstås en
intellektuel funktion, der ligger betydeligt under gennem-
snittet for den øvrige befolkning.
Efter den foreslåede bestemmelse vil vurderingen af, om
den gravide kvinde er i stand til at forstå betydningen af
indgrebet, skulle foretages på baggrund af en individuel og
konkret vurdering af den gravide kvindes funktion af en
speciallæge i psykiatri.
Efter den foreslåede bestemmelse vil beskikkelse af værgen
skulle ske af Familieretshuset i overensstemmelse med vær-
gemålslovens § 50. Hvis der allerede er beskikket en værge
for den gravide kvinde, vil denne kunne blive beskikket,
såfremt det findes hensigtsmæssigt. Dette vil være i over-
ensstemmelse med den gældende ordning.
Det bemærkes, at anmodningen om abort eller fosterredukti-
on ikke vil kunne fremsættes i strid mod den gravide kvin-
des ønsker. Dette indebærer, at selv om den gravide kvinde
er under værgemål, vil et abortindgreb eller en fosterredukti-
on ikke kunne blive foretaget tvangsmæssigt.
Det foreslås i stk. 2, at Abortnævnet kan, når omstændig-
hederne taler derfor, tillade, at samtykke ikke indhentes
fra forældremyndighedens indehaver, eller give tilladelse til
abort eller fosterreduktion, selvom samtykke efter § 99, stk.
2 nægtes.
Den foreslåede bestemmelses første led vil betyde, at så-
fremt en gravid kvinde er under den til enhver tid fastsatte
aldersgrænse for den fri abort, vil en abort eller fosterre-
duktion som udgangspunkt kræve et samtykke fra forældre-
myndighedens indehaver. I de tilfælde, hvor der er mere
end en person, der har forældremyndighed over den unge
gravide kvinde, vil der som udgangspunkt skulle kræves et
samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, jf. § 3 i
forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30.
november 2020. Det vil imidlertid være muligt efter den
foreslåede § 99 a, stk. 2, at fravige udgangspunktet således,
at en gravid kvinde, der er under den til enhver tid fastsatte
aldersgrænse for den fri abort, vil kunne få foretaget en
abort, uden at den gravide kvinde forinden indhenter et sam-
tykke fra forældremyndighedens indehaver.
I den konkrete situation vil der kunne være tungtvejende
hensyn til den gravide kvinde, som vil kunne tale for at
undlade at informere forældremyndighedens indehaver om
oplysninger, som den gravide kvinde har givet sundhedsper-
sonalet i forbindelse med sin graviditet, herunder den gra-
vide kvindes eventuelle ønske om abort. Ved vurderingen
af, om kravet om indhentelse af samtykke fra forældremyn-
dighedens indehaver skal fraviges, vil der skulle lægges
vægt på den unge gravide kvindes forhold til sine forældre,
herunder om der er en fare for, at den gravide kvinde vil
blive udsat for repressalier fra sin familie, såfremt de bliver
bekendt med graviditeten eller den gravide kvindes ønske
om at få foretaget en abort. Ved vurderingen vil der også
kunne blive lagt vægt på den unge gravide kvindes alder
og modenhed. Der vil også kunne blive lagt vægt på den
unge gravide kvindes øvrige forhold, herunder om den gra-
vide kvinde har et socialt netværk, som vil kunne støtte
den gravide kvinde i forbindelse med og efter et eventuelt
abortindgreb.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil være
tidspunktet for anmodningen om abort eller fosterreduktion,
som vil være afgørende for, om den gravide kvinde er under
den i stk. 1 fastsatte aldersgrænse, og dermed vil skulle have
et samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Den foreslåede bestemmelses andet led vil betyde, at en gra-
vid kvinde, som er under den til enhver tid fastsatte alders-
grænse for den fri abort, og som ikke kan indhente samtykke
fra forældremyndighedens indehaver, eller hvis samtykket
nægtes, alligevel vil kunne få tilladelse til at få foretaget
en abort eller fosterreduktion, såfremt tungtvejende hensyn
taler herfor.
Efter bestemmelsen vil det være Abortnævnet, som vurde-
rer, om der foreligger særlige omstændigheder.
Ved vurderingen af, om en ung gravid kvinde kan få tilladel-
se til at få foretaget en abort eller fosterreduktion på trods af,
at den gravide kvinde ikke har kunne indhente et samtykke
fra forældremyndighedens indehaver, eller hvis samtykket
nægtes, vil der skulle lægges vægt på den unge gravide
kvindes forhold til sine forældre, herunder om der er en fare
for, at den gravide kvinde vil blive udsat for repressalier fra
sin familie, såfremt de bliver bekendt med graviditeten eller
den gravide kvindes ønske om at få foretaget en abort. Ved
vurderingen vil der også kunne lægges vægt på den unge
gravide kvindes alder og modenhed. Der vil også kunne
lægges vægt på den unge gravide kvindes øvrige forhold,
herunder om den gravide kvinde har et socialt netværk, som
vil kunne støtte den gravide kvinde i forbindelse med og
efter et eventuelt abortindgreb.
Det bemærkes, at aldersgrænsen for den fri abort foreslås
ændret fra 18 år til 15 år med det samtidigt fremsatte forslag
til ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke
28
eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige). I samme
lovforslag nyaffattes sundhedslovens § 99, stk. 2.
Det foreslås i stk. 3, at Abortnævnets afgørelser efter stk.
1 og 2 kan indbringes for Abortankenævnet af den gravide
kvinde, værgen eller forældremyndighedens indehaver.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at henholdsvis den
gravide kvinde, værgen eller forældremyndighedens indeha-
ver vil kunne indbringe Abortnævnets afgørelse for Abor-
tankenævnet.
Til nr. 5
Det fremgår af sundhedslovens § 100, stk. 1, at anmodning
om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal frem-
sættes over for en læge eller over for et regionsråd.
Det fremgår af § 100, stk. 2, 1. pkt., at såfremt anmodningen
fremsættes over for en læge, så skal lægen gøre den gravide
opmærksom på, at denne ved henvendelse til regionsrådet
kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte
til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets
fødsel. Det fremgår af 2. pkt., at såfremt anmodningen frem-
sættes over for et regionsråd, skal den gravide, hvis denne
ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.
Det fremgår af § 100, stk. 3, at den gravide skal vejledes
af en læge om indgrebets beskaffenhed og direkte følger
samt om den risiko, der må antages at være forbundet med
indgrebet.
Det fremgår af § 100, stk. 4, at hvis lægen skønner, at be-
tingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion
ikke er opfyldt, skal lægen straks forelægge anmodningen
med sin udtalelse for regionsrådet.
Det fremgår af § 100, stk. 5, at den gravide forud for og
efter abortindgrebet skal tilbydes en støttesamtale.
Det fremgår af § 100, stk. 6, at fremsættes der anmodning
om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder
som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduktion begrun-
det i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3, skal den
gravide tilbydes oplysning om muligheden for supplerende
oplysning og rådgivning hos relevante handicaporganisatio-
ner m.v.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 100 nyaffattes.
Det foreslås med stk. 1, at anmodning om abort eller foster-
reduktion skal fremsættes over for en læge.
Den foreslåede bestemmelse vil i vid udstrækning viderefø-
re den gældende bestemmelse i § 100, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en gravid kvinde
vil kunne fremsætte en anmodning om abort over for hen-
holdsvis en praktiserende læge, en praktiserende gynækolog
eller på en relevant afdeling på et regionalt sygehus.
Det bemærkes, at muligheden for, at fremsætte en anmod-
ning om abort over for et regionsråd, ikke videreføres i
bestemmelsen. Dette skyldes, at denne mulighed ikke bliver
brugt i praksis, og at regionsrådene i dag ikke modtager
sådanne anmodninger.
Det foreslås med stk. 2, at lægen skal gøre den gravide kvin-
de opmærksom på, at den gravide kvinde ved henvendelse
til regionsrådet eller bopælskommunen kan få vejledning
om de mulighederne for støtte til gennemførelse af gravidi-
teten og støtte efter barnets fødsel.
Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende
bestemmelse i § 100, stk. 2, 1. pkt.
Det bemærkes, at ved »regionsrådet« skal som udgangs-
punkt forstås det regionale sygehus, som er det sted i re-
gionalt regi, hvor den gravide kvinde i praksis vil kunne
henvende sig, hvis den gravide kvinde ønsker vejledning
om mulighederne for støtte i forbindelse med graviditet og
efter barnets fødsel. Dette er i overensstemmelse med den
gældende ordning. Begrebet er anvendt af hensyn til at sikre
en ensartet begrebsanvendelse igennem loven, hvor der flere
steder henvises til regionsrådet.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen, overfor
hvem den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om
abort, eller til hvem den gravide kvinde udtrykker sine over-
vejelser om at få foretaget en abort eller en fosterreduktion,
vil skulle gøre den gravide kvinde opmærksom på, at den
gravide kvinde vil kunne modtage vejledning på det regio-
nale sygehus eller bopælskommunen vedrørende de forelig-
gende muligheder for støtte i forbindelse med graviditet og
efter barnets fødsel.
Lægen vil således skulle opfordre den gravide kvinde til
at søge bistand i opholdskommunen, hvis lægen skønner
at personlige, sociale eller økonomiske vanskeligheder er
årsag til den gravide kvindes ønske om at få foretaget en
abort. Formålet hermed er at hjælpe gravide kvinder, som
ønsker at gennemføre en graviditet, men som for eksempel
har økonomiske, boligmæssige eller sociale udfordringer,
og som derfor føler sig ude af stand til at gennemføre en
graviditet og tage vare på et barn. Den gravide kvinde vil
således skulle orienteres om mulighederne for støtte både
under graviditeten og efter fødslen, såfremt den gravide
kvinde vælger at gennemføre graviditeten. Formålet med
vejledningen er ikke at få den gravide kvinde til at skifte
mening om sit eventuelle ønske om at få foretaget en abort
eller fosterreduktion, men udelukkende at oplyse den gravi-
de kvinde om eksisterende støttemuligheder i regionalt eller
kommunalt regi.
29
Det foreslås med stk. 3, at skønner lægen, at betingelserne
for abort eller fosterreduktion i §§ 92, 92 a, stk. 1 og 2, §§
93, 95, stk. 1 eller § 96 ikke er opfyldt, skal lægen straks
forelægge den gravide kvindes anmodning om tilladelse til
abort eller fosterreduktion med relevant journalmateriale og
en udtalelse herom for Abortnævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre den gældende
bestemmelse i § 100, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen, overfor
hvem den gravide kvinde fremsætter sin anmodning om
abort, eller til hvem den gravide kvinde udtrykker overvejel-
ser om at få foretaget en abort, vil skulle fremsende den
gravide kvindes anmodning om tilladelse til abort eller fo-
sterreduktion med relevant journalmateriale og sin udtalelse
for Abortnævnet.
Det bemærkes, at § 92 a affattes i det samtidigt fremsatte
forslag om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældre-
samtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige).
Det foreslås med stk. 4, at den gravide kvinde skal af lægen
vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter
indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af sundhedspersoner
eller hos relevante civilsamfundsorganisationer.
Den foreslåede bestemmelse vil i et vist omfang videreføre
den gældende bestemmelse i § 100, stk. 5.
Efter den foreslåede bestemmelse vil en gravid kvinde, ved
henvendelse til en praktiserende læge, gynækolog eller rele-
vant sygehusafdeling med overvejelser eller ønske om at
få foretaget en abort eller fosterreduktion, skulle vejledes
om muligheden for at få en støttesamtale før og efter en
eventuel abort eller fosterreduktion.
Forslaget vil indebære, at den gravide kvinde vil skulle op-
lyses om, at støttesamtalen både vil kunne blive afholdt af
den praktiserende læge eller gynækolog, af sundhedsperso-
ner på et regionalt sygehus eller af civilsamfundsorganisati-
oner.
Efter den foreslåede bestemmelse vil støttesamtalen kunne
foretages af den praktiserende læge, som den gravide kvin-
de har henvendt sig til med overvejelser eller ønske om
at få foretaget en abort eller fosterreduktion, på sygehuset
i forbindelse med et eventuelt abortindgreb eller en foster-
reduktion, eller hos en relevant civilsamfundsorganisation,
herunder en patientforening eller handicaporganisation.
Det forudsættes ikke, at en støttesamtale hos en civilsam-
fundsorganisation vil blive foretaget af en sundhedsper-
son. Den pågældende, som vil yde vejledning, forventes
imidlertid at ville have de fornødne kvalifikationer til at
kunne foretage samtalen med henblik på at opnå formålet
med denne. Dette gælder både støttesamtaler som vil kunne
blive afholdt før og efter et eventuelt abortindgreb eller en
fosterreduktion.
Formålet med en støttesamtale forud for en eventuel abort er
at hjælpe den gravide kvinde til at træffe beslutningen om,
hvorvidt den gravide kvinde ønsker at gennemføre gravidi-
teten eller at afbryde den. Under samtalen vil den gravide
kvinde kunne tale om sine bekymringer for fremtiden og
om, hvad der for vedkommende eventuelt gør det svært at
træffe valget mellem fødsel og svangerskabsafbrydelse.
Formålet med støttesamtalen efter en eventuel abort er, at
hjælpe den gravide kvinde videre, og eventuelt at finde ste-
der eller tilbud, hvor den gravide kvinde fortsat vil kunne få
hjælp. Støttesamtalen efter et abortindgreb vil samtidig kun-
ne fungere som et led i arbejdet for at forebygge uønskede
graviditeter.
Det foreslås med stk. 5, at fremsættes anmodningen om tilla-
delse til abort begrundet i omstændigheder som nævnt i §
94, stk. 1, nr. 1, eller fosterreduktion begrundet i omstændig-
heder som nævnt i § 95, stk. 3, skal lægen vejlede den gravi-
de kvinde om muligheden for at få rådgivning hos relevante
civilsamfundsorganisationer, herunder patientforeninger og
handicaporganisationer.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at lægen vil skulle
vejlede den gravide kvinde om, at den gravide kvinde vil
kunne få rådgivning hos en relevant patientforening eller
handicaporganisation, som har indsigt i den genetiske til-
stand, sygdom, misdannelse eller påvirkning som følge af
skadelig eksposition, som der er en risiko for, at barnet vil
få.
Formålet med bestemmelsen er, at den gravide kvinde skal
kunne træffe en beslutning om sin graviditet på et oplyst
grundlag, herunder at den gravide kvinde skal kunne modta-
ge rådgivning om den konkrete genetiske tilstand, sygdom,
misdannelse eller påvirkning som følge af skadelig eksposi-
tion, som der er en risiko for, at barnet vil få.
Det foreslås med stk. 6, at indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte nærmere regler om rådgivning og vejledning
til gravide kvinder samt fremsættelse af anmodning om tilla-
delse til abort efter stk. 2-5.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes
regler, som blandt andet vil kunne indeholde bestemmelser
om lægers vejledning af gravide kvinder i forbindelse med
fremsættelse af en anmodning om abort eller fosterredukti-
on.
Til nr. 6
Det foreslås, at der i sundhedsloven indsættes en ny § 100 a.
Det foreslås med stk. 1, at ved tilladelse til abort eller fo-
sterreduktion skal den gravide kvinde af Abortnævnet eller
Abortankenævnet vejledes om retten til en støttesamtale for-
ud for og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af
sundhedspersoner eller hos relevante civilsamfundsorganisa-
tioner.
30
Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Efter den foreslåede bestemmelse vil støttesamtalen kunne
foretages af den praktiserende læge, som den gravide kvin-
de har henvendt sig til med overvejelser eller ønske om
at få foretaget en abort eller fosterreduktion, på sygehuset
i forbindelse med abortindgrebet eller fosterreduktionen, el-
ler hos relevante civilsamfundsorganisationer, herunder pa-
tientforeninger og handicaporganisationer.
Det forudsættes ikke, at en støttesamtale hos en civilsam-
fundsorganisation vil blive foretaget af en sundhedsper-
son. Den pågældende, som vil yde vejledning, forventes
imidlertid at ville have de fornødne kvalifikationer til at
kunne foretage samtalen med henblik på at opnå formålet
med denne. Dette gælder både støttesamtaler som foretages
før og efter indgrebet.
Formålet med tilbuddet om en støttesamtale forud for og
efter et abortindgreb er, at den gravide kvinde skal kunne
modtage støtte i forbindelse med aborten. Støttesamtalen
forud for indgrebet vil blandt andet kunne foretages for, at
den gravide kvinde vil kunne tale om en eventuel tvivl om
aborten, sine bekymringer for fremtiden, samt muligheder-
ne for støtte efter indgrebet. Støttesamtalen efter indgrebet
vil blandt andet kunne foretages med henblik på, at hjæl-
pe den gravide kvinde videre, og eventuelt at finde steder
eller tilbud, hvor den gravide kvinde fortsat vil kunne få
hjælp. Støttesamtalen efter et abortindgreb vil samtidig kun-
ne fungere som et led i arbejdet for at forebygge uønskede
graviditeter.
Det foreslås med stk. 2, at ved afslag på anmodning om
tilladelse til abort eller fosterreduktion, skal Abortnævnet
eller Abortankenævnet vejlede den gravide kvinde om mu-
ligheden for, at få en støttesamtale hos relevante civilsam-
fundsorganisationer, herunder patientforeninger og handica-
porganisationer.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Abortnævnet el-
ler Abortankenævnet vil skulle vejlede den gravide kvinde
om, at den gravide kvinde vil kunne få rådgivning hos en
relevant civilsamfundsorganisation, herunder hos en patient-
forening eller handicaporganisation.
Som eksempel på en relevant civilsamfundsorganisation kan
nævnes Mødrehjælpen, som har særlig indsigt i børnefamili-
er og gravide kvinder, og som kan yde rådgivning til denne
målgruppe. Et andet eksempel på en relevant civilsamfunds-
organisation er Sex & Samfund, som har særlig indsigt i
børn og unge samt seksualoplysning og -undervisning af
denne målgruppe.
I situationer, hvor det vurderes at være relevant, vil Abort-
nævnet eller Abortankenævnet desuden kunne oplyse den
gravide kvinde om muligheden for at henvende sig hos
relevante sundheds- eller socialfaglige tilbud i for eksem-
pel sundhedsvæsenet, opholdskommunen eller en civilsam-
fundsorganisation. Formålet hermed er, at den gravide kvin-
de skal kunne hjælpes videre i sin graviditet, og at den
gravide kvinde skal kunne tale med kvalificerede fagperso-
ner om sin situation.
I tilfælde, hvor den gravide kvinde har fremsat en anmod-
ning om tilladelse til abort eller fosterreduktion på bag-
grund af en risiko for, at barnet vil få alvorlig sygdom, vil
Abortnævnet og Abortankenævnet skulle vejlede den gravi-
de kvinde om, at den gravide kvinde vil kunne henvende
sig hos relevante patientforeninger og handicaporganisatio-
ner. Formålet hermed er, at den gravide kvinde skal kunne
modtage kvalificeret rådgivning om for eksempel den kon-
krete sygdom, som der er en risiko for, at barnet vil få,
og om de støttemuligheder der er tilgængelige efter barnets
fødsel.
Det foreslås med stk. 3, at indenrigs- og sundhedsministeren
kan fastsætte nærmere regler om rådgivning og vejledning
til gravide kvinder efter stk. 1 og 2.
Der vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsættes
regler, som blandt andet vil kunne indeholde bestemmelser
om typen af henholdsvis sundhedsfaglig vejledning og an-
den rådgivning, som gravide kvinder har ret til i forbindelse
med en anmodning om tilladelse til abort, samt hvilke sund-
hedspersoner og civilsamfundsorganisationer, som gravide
kvinder vil kunne henvende sig til i denne forbindelse.
Til nr. 7
Det fremgår af overskriften til kapitel 31 i sundhedsloven, at
kapitlet angår samråd og ankenævn for sterilisation.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 31 nyaffattes, så det
fremgår, at kapitlet omhandler nævn og ankenævn for steri-
lisation.
Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 31 vil ikke
medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens
af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig opret-
tes, og at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til
»Abortankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringen fore-
tages alene med henblik på at sikre konsekvens i begrebsan-
vendelsen i loven.
Til nr. 8
Det fremgår af § 108, stk. 1, at sager efter § 106, stk. 2, og
§§ 107, 110 og 111 afgøres af de samråd, der er oprettet i
henhold til § 97.
Det foreslås i § 108, stk. 1, at henvisningen til »de samråd«
ændres til »Abortnævnet«.
Den foreslåede ændring i henvisningen til Abortnævnet i §
108, stk. 1, vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer,
men er en konsekvens af, at Abortnævnet samtidig oprettes
med lovforslagets § 1, nr. 2. Ændringen foretages alene
31
med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i
loven.
Til nr. 9
Det fremgår af § 108, stk. 2, at et samråds afgørelse kan
indbringes for det ankenævn, der er oprettet i henhold til §
97.
Det foreslås i § 108, stk. 2, at henvisningen til »Et sam-
råds« ændres til »Abortnævnets«, henvisningen til »det an-
kenævn« ændres til »Abortankenævnet«, og henvisningen til
»§ 97« ændres til »§ 98«.
De foreslåede ændringer af henvisningerne til henholdsvis
Abortnævnet og Abortankenævnet i § 108, stk. 2, vil ikke
medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens
af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig op-
rettes, og at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret
til »Abortankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringerne
foretages alene med henblik på at sikre konsekvens i be-
grebsanvendelsen i loven.
Den foreslåede ændring af henvisningen til § 98 vil ikke
medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens
af, at der med lovforslaget foretages en række ændringer i
lovens bestemmelser, som samtidig rykker på bestemmelser-
ne. Ændringen foretages alene med henblik på at sikre en
korrekt henvisning til lovens bestemmelser.
Til nr. 10
Det fremgår af § 108, stk. 3, at samrådet tiltrædes af en
særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning
fra en person, der
1) er under 18 år,
2) er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens
§§ 68-70 eller
3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt
sygehus i medfør af lov om frihedsberøvelse og anden
tvang i psykiatrien.
Det foreslås i § 108, stk. 3, at henvisningen til »Samrådet«
ændres til »Abortnævnet«.
Den foreslåede ændring af henvisningen til Abortnævnet i
§ 108, stk. 3, vil ikke medføre en indholdsmæssig ændring,
men er en konsekvens af, at Abortnævnet med forslagets
§ 1, nr. 2, samtidig oprettes. Ændringen foretages alene
med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanvendelsen i
loven.
Til nr. 11
Det fremgår af § 108, stk. 3, at samrådet tiltrædes af en
særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning
fra en person, der
1) er under 18 år,
2) er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens
§§ 68-70 eller
3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt
sygehus i medfør af lov om frihedsberøvelse og anden
tvang i psykiatrien.
Det foreslås i § 108, stk. 3, nr. 3, at henvisningen til »lov
om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien« ændres
til »lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.«.
Den foreslåede ændring af henvisningen til lov om anven-
delse af tvang i psykiatrien m.v. i § 108, stk. 3, vil ikke
medføre en indholdsmæssig ændring, men foretages alene
med henblik på at sikre en korrekt henvisning til gældende
ret.
Til nr. 12
Det fremgår af § 108, stk. 4, at tilladelse kun kan gives, hvis
der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.
Det foreslås, at § 108, stk. 4, nyaffattes, så det fremgår,
at afgørelser om sterilisation træffes ved stemmeflertal. I
tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommende
næstformands stemme udslagsgivende. Ved dissens skal af-
gørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vur-
dering.
Den foreslåede bestemmelse vil med en række væsentlige
ændringer videreføre de gældende regler, der fremgår af §
108, stk. 4.
Forslaget vil betyde, at Abortnævnet og Abortankenævnet
vil kunne træffe afgørelse i sager, hvor der anmodes om en
sterilisation, ved stemmeflertal, samt at i tilfælde af stemme-
lighed, vil det være formandens eller næstformandens stem-
me, der er udslagsgivende. Ydermere vil afgørelsen skulle
indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering i
tilfælde, hvor der er ikke er enighed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Abortnævnet med
forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og at der i lovforsla-
gets § 1, nr. 7-11, 13, 16, 18, 20 og 21, er foreslået en ræk-
ke konsekvensændringer således, at Abortnævnet fremover
også vil skulle behandle anmodninger om tilladelse til steri-
lisation. Det foreslås desuden i forslagets § 1, nr. 2 og 3, at
tilladelse til abort og fosterreduktion kan gives i henholdsvis
Abortnævnet og Abortankenævnet ved stemmeflertal.
Den foreslåede bestemmelse fremsættes således med hen-
blik på at sikre ensartede regler for stemmeafgivelse i
Abortnævnet og Abortankenævnet i sager, hvor der anmodes
om henholdsvis abort, fosterreduktion og sterilisation.
Til nr. 13
Det fremgår af § 108, stk. 5, i sundhedsloven, at indenrigs-
og sundhedsministeren beskikker dommere og stedfortræde-
32
re for disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad
gangen og kan omfatte flere samråd.
Det foreslås i § 108, stk. 5, 2. pkt., at »og kan omfatte flere
samråd« udgår.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre indholdsmæssi-
ge ændringer, men er en konsekvens af, at Abortnævnet
samtidig oprettes med lovforslagets § 1, nr. 2. Ændringen
foretages alene med henblik på at sikre konsekvens i be-
grebsanvendelsen i loven.
Til nr. 14
Det fremgår af § 108, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsmini-
steren beskikker dommere og stedfortrædere for disse efter
stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og kan om-
fatte flere samråd.
Det foreslås i § 108, stk. 5, at som 3. og 4. pkt. indsættes
»Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder formanden, en
næstformand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskik-
kelse af nyt medlem for den resterende del af perioden.«.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at
Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og
at der i lovforslagets § 1, nr. 7-11, 13, 16, 18, 20 og 21, er
foreslået en række konsekvensændringer således, at Abort-
nævnet fremover også vil skulle behandle anmodninger om
tilladelse til sterilisation. Det foreslås desuden i forslagets §
1, nr. 2 og 3, at i sager, hvor der anmodes om tilladelse til
abort og fosterreduktion, vil genbeskikkelse af medlemmer-
ne af Abortnævnet og Abortankenævnet kunne finde sted,
og at såfremt et medlem udtræder i beskikkelsesperioden,
vil der ske beskikkelse af et nyt medlem for den resterende
del af perioden.
Den foreslåede bestemmelse fremsættes således med hen-
blik på at sikre ensartethed i reglerne om beskikkelse af
medlemmer i Abortnævnet og Abortankenævnet i sager,
hvor der anmodes om henholdsvis abort, fosterreduktion og
sterilisation.
Til nr. 15
Det fremgår af overskriften til kapitel 32 i sundhedsloven, at
kapitlet angår fremgangsmåden.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 32 nyaffattes, så det
fremgår, at kapitlet omhandler fremsættelse af anmodning
om sterilisation.
Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 32 vil
ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men består af en
sproglig præcisering af kapitlets indhold. Ændringen fore-
tages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i
loven og at sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.
Til nr. 16
Det fremgår af § 110, at er den, som har fremsat anmodning
om tilladelse til sterilisation efter § 109 på grund af sinds-
sygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket hel-
bred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af
stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet ef-
ter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterili-
sation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen
af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50
tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes
for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og
af værgen.
Det foreslås i § 110, 1.pkt., at henvisningen til »samrådet«
ændres til »Abortnævnet«, og i 3. pkt., at henvisningen til
»Samrådets« ændres til »Abortnævnets«, og at henvisningen
til »ankenævnet« ændres til »Abortankenævnet«.
De foreslåede ændringer af henvisningerne til Abortnævnet
og Abortankenævnet i § 110, 1. og 3. pkt., vil ikke medføre
indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at
Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og
at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til »Abor-
tankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringerne foretages
alene med henblik på at sikre konsekvens i begrebsanven-
delsen i loven.
Til nr. 17
Det fremgår af § 111, at er den, på hvem indgrebet skal
foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået æg-
teskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk
udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens
sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at
denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet
tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og
forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket
værge. For beskikkelsen af værgen finder bestemmelsen i
værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets
afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, for-
ældremyndighedens indehaver og værgen.
Det foreslås i § 111, 1. pkt., at »der ikke har indgået ægte-
skab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk
udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens
sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at
denne på egen hånd anmoder om sterilisation« ændres til
»har den pågældende svær psykisk lidelse med realitetstab
eller manglende indsigt eller en forstyrrelse af dennes intel-
lektuelle udvikling«.
Forslaget om, at sætningen vedrørende ægteskab udgår af
bestemmelsen, fremsættes på baggrund af, at det i medfør
af ægteskabsloven ikke er muligt for personer under 18 år
at indgå ægteskab, jf. § 2 i lovbekendtgørelse nr. 969 af
26. juni 2020 om ægteskabs indgåelse og opløsning. Den
foreslåede ændring foretages således med henblik på at sikre
overensstemmelse i gældende ret.
Den foreslåede ændring i begrebsanvendelsen vedrørende
33
psykisk lidelse skal ses i sammenhæng med, at der i forsla-
gets § 1, nr. 4, samtidig foreslås ændringer i betegnelserne
for psykisk lidelse i bestemmelserne om abort og fosterre-
duktion.
Den foreslåede ændring i begrebsanvendelsen vedrørende
psykisk lidelse i § 111, 1. pkt., vil ikke medføre en indholds-
mæssig ændring, og har således ikke til hensigt at ændre
personkredsen, som er omfattet af bestemmelsens anvendel-
sesområde, men foretages alene med henblik på at moderni-
sere sprogbrugen i loven og at sikre en ensartet begrebsan-
vendelse i loven.
Til nr. 18
Det fremgår af § 111, at er den, på hvem indgrebet skal
foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået æg-
teskab, er den pågældende sindssyg eller hæmmet psykisk
udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens
sjælelige tilstand, herunder svag begavelse, betænkeligt, at
denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet
tillade sterilisation efter anmodning fra den pågældende og
forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket
værge. For beskikkelsen af værgen finder bestemmelsen i
værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets
afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, for-
ældremyndighedens indehaver og værgen.
Det foreslås i § 111, 1. pkt., at »samrådet« ændres til »Abort-
nævnet«, og i 3. pkt., at »Samrådets« ændres til »Abortnæv-
nets«, og at »ankenævnet« ændres til »Abortankenævnet«.
De foreslåede ændringer af henvisningerne til Abortnævnet
og Abortankenævnet i § 111, 1. og 3. pkt., vil ikke medføre
en indholdsmæssig ændring, men er en konsekvens af, at
Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og
at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til »Abor-
tankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringen foretages
alene med henblik på at sikre en ensartet i begrebsanvendel-
se i loven.
Til nr. 19
Det fremgår af § 112, stk. 1, at anmodning om sterilisation
fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd.
Det fremgår af § 112, stk. 2, 1. pkt., at hvis betingelserne i
§ 105 eller § 106, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger
omstændigheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser
lægen eller regionsrådet den pågældende til sterilisationsbe-
handling.
Det foreslås i § 112, stk. 1, at »eller over for et regionsråd«
udgår af bestemmelsen, og i stk. 2, 1. pkt., at »eller regions-
rådet« udgår af bestemmelsen.
De foreslåede ændringer i § 112, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.,
vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en
konsekvens af, at reglerne for fremsættelse af anmodning
om abort og fosterreduktion med forslagets § 1, nr. 5, forslås
ændret således, at anmodning om abort og fosterreduktion
fremover kun vil kunne ske over for en læge. Derudover
fremsættes anmodninger om sterilisation i praksis ikke over
for regionsrådene. Ændringerne foretages alene med henblik
på at sikre en ensretning i reglerne for fremsættelse af an-
modning om abort, fosterreduktion og sterilisation.
Til nr. 20
Det fremgår af § 112, stk. 2, at hvis betingelserne i § 105
eller § 106, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstæn-
digheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser lægen eller
regionsrådet den pågældende til sterilisationsbehandling. I
modsat fald skal lægen forelægge anmodningen med sin
udtalelse for regionsrådet.
Det fremgår af § 112, stk. 3, at såfremt en anmodning om
sterilisation fremsættes i medfør af §§ 110 eller 111, skal
den, som indgrebet søges foretaget på, forud for samrådets
behandling af ansøgningen, jf. § 108, tilbydes et samtalefor-
løb af kommunalbestyrelsen.
Det foreslås i § 112, stk. 2, 2. pkt., at henvisningen til
»regionsrådet« ændres til »Abortnævnet«, og i stk. 3, at
henvisningen til »samrådets« ændres til »Abortnævnets«.
De foreslåede ændringer i § 112, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, vil
ikke medføre indholdsmæssige ændringer, men er en konse-
kvens af, at Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig
oprettes, og at reglerne for fremsættelse af anmodning om
abort og fosterreduktion med forslagets § 1, nr. 5, forslås
ændret således, at anmodning om abort og fosterreduktion
fremover kun vil kunne ske over for en læge. Ændringerne
foretages alene med henblik på at sikre en ensretning i reg-
lerne for anmodning om abort, fosterreduktion og sterilisa-
tion.
Til nr. 21
Det fremgår af § 116, stk. 2, at § 110 og § 111 finder
tilsvarende anvendelse på ansøgninger om kastration. De
afgørelser, der ved ansøgning om sterilisation efter § 110 og
§ 111, træffes af et samråd eller ankenævnet, træffes dog
af Sundhedsstyrelsen, når der er tale om en ansøgning om
kastration.
Det foreslås i § 116, stk. 2, 2. pkt., at henvisningen til »et
samråd eller ankenævnet« ændres til »Abortnævnet eller
Abortankenævnet«.
De foreslåede ændringer af henvisningerne til Abortnævnet
og Abortankenævnet i § 116, stk. 2, 2. pkt., vil ikke medføre
indholdsmæssige ændringer, men er en konsekvens af, at
Abortnævnet med forslagets § 1, nr. 2, samtidig oprettes, og
at henvisningen til »ankenævnet« foreslås ændret til »Abor-
tankenævnet« i forslagets § 1, nr. 3. Ændringerne foretages
alene med henblik på at sikre en ensartet begrebsanvendelse
i loven.
34
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2025,
jf. dog stk. 2.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil blandt andet indebære, at
efter lovens ikrafttræden vil Abortnævnet blive oprettet, og
medlemmerne af nævnet vil blive udpeget og beskikket.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil betyde, at kompetencen til
at behandle anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduk-
tion og sterilisation i første instans vil skulle overgå fra de
regionale abortsamråd til Abortnævnet.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil desuden indebære, at
Abortankenævnet vil blive videreført med de ændringer i
sammensætningen af nævnsmedlemmerne, der følger af for-
slagets § 1, nr. 3. Dette vil betyde, at nævnsmedlemmerne i
Abortankenævnet vil kunne blive udpeget og beskikket fra
den 1. maj 2025.
Det foreslås i stk. 2, at § 97, stk. 3 og 4, og § 97 a, stk. 5 og
6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 98, stk. 3 og 4,
og § 98 a, stk. 5 og 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,
samt denne lovs § 1, nr. 4-21, træder i kraft den 1. juni 2025.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil betyde, at Abortnævnet
først vil være beslutningsdygtigt fra den 1. juni 2025.
Hensynet bag i lovens § 2 at foreslå to forskellige ikrafttræ-
delsestidspunkter for lovens bestemmelser er, at Abortnæv-
net skal være beslutningsdygtigt fra den 1. juni 2025, og at
det på dette tidspunkt vil være afgørende, at Abortnævnet vil
være nedsat, og at nævnsmedlemmerne vil være beskikket.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil indebære, at de regionale
abortsamråd vil være beslutningsdygtige indtil den 1. juni
2025, hvorefter kompetencen til at behandle anmodninger
om tilladelse til henholdsvis abort, fosterreduktion og sterili-
sation i første instans vil overgå til Abortnævnet.
I den forbindelse vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde,
at anmodninger om tilladelse til abort, fosterreduktion eller
sterilisation, som er modtaget af et abortsamråd før den 1.
juni 2025, men som ikke er færdigbehandlet før den 1. juni
2025, vil blive overdraget til Abortnævnets behandling.
Det vil eksempelvis være tilfældet, hvor en gravid kvinde,
som er i 19. graviditetsuge, anmoder abortsamrådet om en
tilladelse til abort den 31. maj 2025, og hvor samrådet ikke
når at færdigbehandle anmodningen før den 1. juni 2025. I
dette tilfælde vil sagen overgå til Abortnævnet, som herefter
vil skulle behandle anmodningen om tilladelse efter de gæl-
dende regler på afgørelsestidspunktet.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil indebære, at afgørelser fra
Abortnævnet først vil kunne blive indbragt for Abortanke-
nævnet fra den 1. juni 2025.
Forslaget indebærer, at efter den 1. juni 2025 vil kompeten-
cen til at behandle anmodninger om tilladelse til abort, fo-
sterreduktion og sterilisation i anden instans skulle ligge hos
Abortankenævnet med de organisatoriske ændringer, som
med lovens § 1, nr. 3, foreslås. Dette betyder, at Abortanke-
nævnet, med de foreslåede ændringer i nævnets sammensæt-
ning og reglerne for stemmeafgivelse m.v., først vil være
beslutningsdygtigt fra den 1. juni 2025. Indtil dette tidspunkt
vil det hidtil gældende Abortankenævn skulle behandle an-
modninger om tilladelse til abort, fosterreduktion og sterili-
sation i anden instans.
For eksempel vil Abortankenævnet, med den hidtil gælden-
de sammensætning, skulle behandle anmodninger om tilla-
delse til abort, fosterreduktion og sterilisation i anden in-
stans i sager, som er påklaget inden den 1. juni 2025, og
som kan nå at blive færdigbehandlet i Abortankenævnet
inden lovens ikrafttræden. Derimod vil en sag, som ikke er
færdigbehandlet før lovens ikrafttræden, skulle behandles af
Abortankenævnet med de ændringer, der foreslås i lovens §
1, nr. 3.
I den forbindelse vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at
en sag før lovens ikrafttræden kan blive behandlet i første
instans i et regionalt abortsamråd efter de hidtil gældende
regler, og efter lovens ikrafttræden kan blive behandlet i
Abortankenævnet med de ændringer, der følger af lovens
bestemmelser.
Det afgørende tidspunkt for, hvilke regler der finder anven-
delse ved behandlingen af en sag, vil være tidspunktet for
afgørelsen.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det følger
af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland.
Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at
en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig
anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.
De foreslåede ændringer til sundhedsloven i lovforslagets §
1 vedrører bestemmelser, der, efter sundhedslovens § 278,
stk. 2 og 3, ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, hvorfor lovforslagets ændringer til sundhedsloven ikke
skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
35
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015
af 5. september 2024, som ændret ved lov nr.
1779 af 28. december 2023, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 27 affattes således:
Kapitel 27
Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse
og fosterreduktion
»Kapitel 27
Nævn og ankenævn for abort og fosterredukti­
on«.
§ 97. Indenrigs- og sundhedsministeren opretter
for hver region et eller flere samråd, der afgør
sager efter § 94, § 95, stk. 2 og 3, § 98, stk.
2, og § 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af
en medarbejder ved regionen med juridisk eller
social uddannelse og to læger. Den ene læge skal
være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt
ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden
skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig
socialmedicinsk indsigt.
Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for
et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrå-
denes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes af
indenrigs- og sundhedsministeren, består af en
formand og et antal andre medlemmer. Forman-
den skal være dommer. I behandlingen af hver
klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herun-
der formanden eller et medlem, der opfylder be-
tingelserne for at kunne være formand for næv-
net. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være
speciallæge i gynækologi, mens den anden skal
2. § 97 ophæves, og i stedet indsættes i kapitel
27:
Ȥ 97. Indenrigs- og sundhedsministeren opretter
Abortnævnet, der træffer afgørelse i sager om
anmodning om tilladelse til abort og fosterreduk-
tion efter §§ 94, 95, stk. 2 og 3, og § 99 a, stk.
1 og 2. Abortnævnet er i sin virksomhed uafhæn-
gigt af instruktioner i forhold til den enkelte sags
behandling og afgørelse.
Stk. 2. Styrelsen for Patientklager stiller sekreta-
riatsbistand til rådighed for Abortnævnet.
Stk. 3. Abortnævnets afgørelser kan indbringes
for Abortankenævnet, jf. § 98.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter efter forhandling med Abortnævnet en forret-
ningsorden for nævnet.
§ 97 a. Abortnævnet består af en formand, et
antal næstformænd og øvrige medlemmer. Inden-
36
være speciallæge i psykiatri eller have særlig so-
cialmedicinsk indsigt.
Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enig-
hed herom i samrådet eller ankenævnet.
Stk. 4. Samrådenes og ankenævnets medlemmer
samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og
sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter forretningsordenen for samrådene og anke-
nævnet.
rigs- og sundhedsministeren fastsætter antallet af
næstformænd og øvrige medlemmer.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-
ker Abortnævnets formand og næstformænd,
som skal have bestået juridisk kandidateksamen.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-
ker nævnets øvrige medlemmer med henholdsvis
lægefaglige og socialfaglige kompetencer. Næv-
nets lægefaglige medlemmer skal være special-
læger i gynækologi og obstetrik eller psykiatri,
og beskikkes efter indstilling fra Lægeforenin-
gen. Nævnets socialfaglige medlemmer beskik-
kes efter indstilling fra Dansk Psykologforening
og Dansk Socialrådgiverforening. Der beskikkes
mindst et medlem efter indstilling fra hver orga-
nisation.
Stk. 4. Formanden, næstformændene og de øvri-
ge medlemmer beskikkes for en periode på 4
år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder for-
manden, en af næstformændene eller et øvrigt
medlem i perioden, sker beskikkelse af nyt med-
lem for den resterende del af perioden.
Stk. 5. Abortnævnet er beslutningsdygtigt, når det
er sammensat af formanden eller en næstformand
og to øvrige medlemmer. Sekretariatet for Abort-
nævnet beslutter, hvilke medlemmer der skal del-
tage i nævnets afgørelse af den enkelte sag.
Stk. 6. Afgørelser i Abortnævnet træffes ved
stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen inde-
holde en tilkendegivelse af mindretallets vurde-
ring.«
§ 98. Anmodning om svangerskabsafbrydelse el-
ler fosterreduktion skal fremsættes af den gravide
selv.
Stk. 2. Er den gravide på grund af sindssygdom,
hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket
helbred eller af anden grund ude af stand til at
forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet,
når omstændighederne taler derfor, tillade svan-
gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter an-
modning fra en særligt beskikket værge. For
3. § 98 ophæves, og i stedet indsættes i kapitel
27:
Ȥ 98. Indenrigs- og sundhedsministeren opretter
Abortankenævnet, der træffer afgørelse i sager,
som er indbragt efter § 97, stk. 3. Abortankenæv-
net er i sin virksomhed uafhængigt af instruktio-
ner i forhold til den enkelte sags behandling og
afgørelse.
37
beskikkelsen af denne værge finder bestemmel-
sen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendel-
se. Samrådets afgørelse kan indbringes for anke-
nævnet af den gravide eller værgen.
Stk. 2. Styrelsen for Patientklager stiller sekreta-
riatsbistand til rådighed for Abortankenævnet.
Stk. 3. Abortankenævnets afgørelser kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsæt-
ter efter forhandling med Abortankenævnet en
forretningsorden for nævnet.
§ 98 a. Abortankenævnet består af en formand, et
antal næstformænd og øvrige medlemmer. Inden-
rigs- og sundhedsministeren fastsætter antallet af
næstformænd og øvrige medlemmer.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-
ker Abortankenævnets formand og næstformænd,
som skal være dommere.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-
ker nævnets øvrige medlemmer med lægefaglige
og socialfaglige kompetencer. Nævnets lægefag-
lige medlemmer skal være speciallæger i gynæ-
kologi og obstetrik eller psykiatri, og beskikkes
efter indstilling fra Lægeforeningen. Nævnets so-
cialfaglige medlemmer beskikkes efter indstilling
fra Dansk Psykologforening og Dansk Socialråd-
giverforening. Der beskikkes mindst et medlem
efter indstilling fra hver organisation.
Stk. 4. Formanden, næstformændene og de øvri-
ge medlemmer beskikkes for en periode på 4
år. Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder for-
manden, en næstformand eller et øvrigt medlem i
perioden, sker beskikkelse af nyt medlem for den
resterende del af perioden.
Stk. 5. Abortankenævnet er beslutningsdygtigt,
når det er sammensat af formanden eller en næst-
formand og to øvrige medlemmer. Sekretariatet
for Abortankenævnet beslutter, hvilke medlem-
mer der skal deltage i nævnets afgørelse af den
enkelte sag.
Stk. 6. Afgørelser i Abortankenævnet træffes ved
stemmeflertal. Ved dissens skal afgørelsen inde-
holde en tilkendegivelse af mindretallets vurde-
ring.«
38
4. Efter § 99 indsættes:
»§ 99 a. Er den gravide kvinde på grund af svær
psykisk lidelse med realitetstab eller manglende
indsigt, forstyrrelse af intellektuel udvikling eller
af anden grund ude af stand til at forstå betydnin-
gen af indgrebet, kan Abortnævnet, når omstæn-
dighederne taler derfor, give tilladelse til abort
eller fosterreduktion efter anmodning fra en sær-
ligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne
værge finder bestemmelsen i værgemålslovens §
50 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Abortnævnet kan, når omstændighederne
taler derfor, tillade, at samtykke ikke indhentes
fra forældremyndighedens indehaver, eller give
tilladelse til abort eller fosterreduktion, selvom
samtykke efter § 99, stk. 2 nægtes.
Stk. 3. Abortnævnets afgørelser efter stk. 1 og 2
kan indbringes for Abortankenævnet af den gra-
vide kvinde, værgen eller forældremyndighedens
indehaver.«
§ 100. Anmodning om svangerskabsafbrydelse
eller fosterreduktion fremsættes over for en læge
eller over for et regionsråd.
Stk. 2. Fremsættes anmodningen over for en læ-
ge, skal denne gøre den gravide opmærksom på,
at denne ved henvendelse til regionsrådet kan få
vejledning om de foreliggende muligheder for
støtte til gennemførelse af svangerskabet og for
støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodnin-
gen over for et regionsråd, skal den gravide, hvis
denne ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Den gravide skal af en læge vejledes om
indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt
om den risiko, der må antages at være forbun-
det med indgrebet. Det samme gælder den, der
skal fremsætte anmodning efter § 98, stk. 2, eller
samtykke efter § 99, stk. 1.
Stk. 4. Skønner lægen, at betingelserne for svan-
gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i § 92,
§ 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt,
5. § 100 affattes således:
Ȥ 100. Anmodning om abort eller fosterredukti-
on fremsættes over for en læge.
Stk. 2. Lægen skal gøre den gravide kvinde op-
mærksom på, at den gravide kvinde ved henven-
delse til regionsrådet eller bopælskommunen kan
få vejledning om mulighederne for støtte til gen-
nemførelse af graviditeten og støtte efter barnets
fødsel.
Stk. 3. Skønner lægen, at betingelserne for abort
eller fosterreduktion i §§ 92, 92 a, stk. 1 og 2,
§§ 93, 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt,
skal lægen straks forelægge den gravide kvindes
anmodning om tilladelse til abort eller fosterre-
duktion med relevant journalmateriale og en ud-
talelse herom for Abortnævnet.
Stk. 4. Den gravide kvinde skal af lægen vejledes
om retten til en støttesamtale forud for og efter
indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af sund-
39
skal lægen straks forelægge anmodningen med
sin udtalelse for regionsrådet.
Stk. 5. Forud for og efter indgrebet skal den
gravide tilbydes en støttesamtale. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler
herom.
Stk. 6. Fremsættes der anmodning om svan-
gerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder
som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduk-
tion begrundet i omstændigheder som nævnt i §
95, stk. 3, skal den gravide tilbydes oplysning om
muligheden for supplerende oplysning og rådgiv-
ning hos relevante handicaporganisationer m.v.
hedspersoner eller hos relevante civilsamfunds-
organisationer.
Stk. 5. Fremsættes anmodningen om tilladelse til
abort begrundet i omstændigheder som nævnt i §
94, stk. 1, nr. 1, eller fosterreduktion begrundet
i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3, skal
lægen vejlede den gravide kvinde om mulighe-
den for at få rådgivning hos relevante civilsam-
fundsorganisationer, herunder patientforeninger
og handicaporganisationer.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om rådgivning og vej-
ledning til gravide kvinder samt fremsættelse af
anmodning om tilladelse til abort efter stk. 2-5.«
§ 100. Anmodning om svangerskabsafbrydelse
eller fosterreduktion fremsættes over for en læge
eller over for et regionsråd.
Stk. 2. Fremsættes anmodningen over for en læ-
ge, skal denne gøre den gravide opmærksom på,
at denne ved henvendelse til regionsrådet kan få
vejledning om de foreliggende muligheder for
støtte til gennemførelse af svangerskabet og for
støtte efter barnets fødsel. Fremsættes anmodnin-
gen over for et regionsråd, skal den gravide, hvis
denne ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Den gravide skal af en læge vejledes om
indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt
om den risiko, der må antages at være forbun-
det med indgrebet. Det samme gælder den, der
skal fremsætte anmodning efter § 98, stk. 2, eller
samtykke efter § 99, stk. 1.
Stk. 4. Skønner lægen, at betingelserne for svan-
gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i § 92,
§ 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er opfyldt,
skal lægen straks forelægge anmodningen med
sin udtalelse for regionsrådet.
Stk. 5. Forud for og efter indgrebet skal den
gravide tilbydes en støttesamtale. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler
herom.
6. Efter § 100 indsættes:
Ȥ 100 a. Ved tilladelse til abort eller fosterre-
duktion skal den gravide kvinde af Abortnævnet
eller Abortankenævnet vejledes om retten til en
støttesamtale forud for og efter indgrebet. Støtte-
samtalen kan foretages af sundhedspersoner eller
hos relevante civilsamfundsorganisationer.
Stk. 2. Ved afslag på anmodning om tilladelse
til abort eller fosterreduktion, skal Abortnævnet
eller Abortankenævnet vejlede den gravide kvin-
de om muligheden for at få en støttesamtale hos
relevante civilsamfundsorganisationer, herunder
patientforeninger og handicaporganisationer.
Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte nærmere regler om rådgivning og vej-
ledning til gravide kvinder efter stk. 1 og 2.«
40
Stk. 6. Fremsættes der anmodning om svan-
gerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder
som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller fosterreduk-
tion begrundet i omstændigheder som nævnt i §
95, stk. 3, skal den gravide tilbydes oplysning om
muligheden for supplerende oplysning og rådgiv-
ning hos relevante handicaporganisationer m.v.
7. Overskriften til kapitel 31 affattes således:
Kapitel 31
Samråd og ankenævn for sterilisation
»Kapitel 31
Nævn og ankenævn for sterilisation«.
§ 108. Sager efter § 106, stk. 2, og §§ 107, 110
og 111 afgøres af de samråd, der er oprettet i
henhold til § 97.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
8. I § 108, stk. 1, ændres »de samråd« til:
»Abortnævnet«.
§ 108. ---
Stk. 2. Et samråds afgørelse kan indbringes for
det ankenævn, der er oprettet i henhold til § 97.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
9. I § 108, stk. 2, ændres »Et samråds« til:
»Abortnævnets«, »det ankenævn« ændres til:
»Abortankenævnet«, og »§ 97« ændres til: »§
98«.
§ 108. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Samrådet tiltrædes af en særlig beskikket
dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en
person, der
1) ---
2) ---
3) ---
10. I § 108, stk. 3, ændres »Samrådet« til:
»Abortnævnet«.
41
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
§ 108. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Samrådet tiltrædes af en særlig beskikket
dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en
person, der
1) ---
2) ---
3) mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på
et regionalt sygehus i medfør af lov om fri-
hedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
11. I § 108, stk. 3, nr. 3, ændres »lov om friheds-
berøvelse og anden tvang i psykiatrien« til: »lov
om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.«
§ 108. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Tilladelse kan kun gives, hvis der er enig-
hed herom i samrådet eller ankenævnet.
Stk. 5. ---
12. § 108, stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. Afgørelser om sterilisation træffes ved
stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er
formandens eller vedkommende næstformands
stemme udslagsgivende. Ved dissens skal afgø-
relsen indeholde en tilkendegivelse af mindretal-
lets vurdering.«
§ 108. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-
ker dommere og stedfortrædere for disse efter
stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og
kan omfatte flere samråd.
13. I § 108, stk. 5, 2. pkt., udgår »og kan omfatte
flere samråd«.
42
§ 108. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren beskik-
ker dommere og stedfortrædere for disse efter
stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen og
kan omfatte flere samråd.
14. I § 108, stk. 5, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Genbeskikkelse kan finde sted. Udtræder for-
manden, en næstformand eller et øvrigt medlem i
perioden, sker beskikkelse af nyt medlem for den
resterende del af perioden.«
15. Overskriften til kapitel 32 affattes således:
Kapitel 32
Fremgangsmåden
»Kapitel 32
Fremsættelse af anmodning om sterilisation«.
§ 110. Er den, som har fremsat anmodning om
sterilisation efter § 109 på grund af sindssygdom,
hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket
helbred eller af anden grund varigt eller for læn-
gere tid ude af stand til at forstå betydningen af
indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en
særligt beskikket værge tillade sterilisation, når
omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen
af denne værge finder bestemmelsen i værge-
målslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrå-
dets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af
den, på hvem indgrebet skal foretages, og af vær-
gen.
16. I § 110, 1. pkt., ændres »samrådet« til:
»Abortnævnet«, og i 3. pkt., ændres »Samrådets«
til: »Abortnævnets«, og »ankenævnet« ændres
til: »Abortankenævnet«.
§ 111. Er den, på hvem indgrebet skal foretages,
en person under 18 år, der ikke har indgået æg-
teskab, er den pågældende sindssyg eller hæm-
met psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på
grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder
svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen
hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet til-
lade sterilisation efter anmodning fra den pågæl-
dende og forældremyndighedens indehaver eller
en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af
værgen finder bestemmelsen i værgemålslovens
§ 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse
17. I § 111, 1. pkt., ændres »der ikke har indgå-
et ægteskab, er den pågældende sindssyg eller
hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øv-
rigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand,
herunder svag begavelse, betænkeligt, at denne
på egen hånd anmoder om sterilisation« til: »har
den pågældende svær psykisk lidelse med reali-
tetstab eller manglende indsigt eller en forstyrrel-
se af dennes intellektuelle udvikling«.
43
kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, for-
ældremyndighedens indehaver og værgen.
§ 111. Er den, på hvem indgrebet skal foretages,
en person under 18 år, der ikke har indgået æg-
teskab, er den pågældende sindssyg eller hæm-
met psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på
grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder
svag begavelse, betænkeligt, at denne på egen
hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet til-
lade sterilisation efter anmodning fra den pågæl-
dende og forældremyndighedens indehaver eller
en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af
værgen finder bestemmelsen i værgemålslovens
§ 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse
kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, for-
ældremyndighedens indehaver og værgen.
18. I § 111, 1. pkt., ændres »samrådet« til:
»Abortnævnet«, og i 3. pkt., ændres »Samrådets«
til: »Abortnævnets«, og »ankenævnet« ændres
til: »Abortankenævnet«.
§ 112. Anmodning om sterilisation fremsættes
over for en læge eller over for et regionsråd.
Stk. 2. Hvis betingelserne i § 105 eller § 106,
stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstæn-
digheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser
lægen eller regionsrådet den pågældende til ste-
rilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen
forelægge anmodningen med sin udtalelse for re-
gionsrådet.
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
19. I § 112, stk. 1, udgår: »eller over for et regi-
onsråd«, og i stk. 2, 1. pkt., udgår: »eller regions-
rådet«.
§ 112. ---
Stk. 2. Hvis betingelserne i § 105 eller § 106,
stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstæn-
digheder som nævnt i § 110 eller § 111, henviser
lægen eller regionsrådet den pågældende til ste-
rilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen
forelægge anmodningen med sin udtalelse for re-
gionsrådet.
Stk. 3. Såfremt en anmodning om sterilisation
fremsættes i medfør af §§ 110 eller 111, skal den,
som indgrebet søges foretaget på, forud for sam-
20. I § 112, stk. 2, 2. pkt., ændres »regionsrådet«
til »Abortnævnet«, og i stk. 3, ændres »samrå-
dets« til: »Abortnævnets«.
44
rådets behandling af ansøgningen, jf. § 108, til-
bydes et samtaleforløb af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. ---
§ 116. ---
Stk. 2. § 110 og § 111 finder tilsvarende anven-
delse på ansøgninger om kastration. De afgørel-
ser, der ved ansøgning om sterilisation efter §
110 og § 111 træffes af et samråd eller ankenæv-
net, træffes dog af Sundhedsstyrelsen, når der er
tale om en ansøgning om kastration.
Stk. 3. ---
21. I § 116, stk. 2, 2. pkt., ændres »et samråd eller
ankenævnet« til: »Abortnævnet eller Abortanke-
nævnet«.
45


Folketingets sundhedsudvalg og ligestillingsudvalg
Til orientering fremsendes hermed høringsnotat og høringssvar til Forslag til lov om
ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v.).
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 14. oktober til den 11.
november 2024.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W ism.dk
Dato: 30-01-2025
Enhed: Etik I Sundhedsvæsenet
Sagsbeh.: Cathrine Kaaber
Sørensen
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 12865
Dok. nr.: 217952
Offentligt
L 128 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25


1
07-11-2024
EMN-2022-00968
1735953
Sofie Mayling Vennike
Danske Regioners høringssvar til høring over lovforslag om abort (op-
rettelse af nyt abortnævn mm.)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om at afgive hørings-
svar til høring over lovforslag om abort, herunder lovforslag om ændring af ugegræn-
sen for den fri abort, lovforslag om ændring af aldersgrænsen for fri abort, samt lov-
forslag om oprettelse af nyt abortnævn mm.
Danske Regioner takker for muligheden for at afgive høringssvar og kommentere på
de ændringer, som lovforslagene vil medføre for abortområdet.
Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne til høringssvaret vedr. lovforslag
om oprettelse af nyt abortnævn mm.
Danske Regioners bemærkninger til lovforslag vedr. ændring af ugegrænsen for fri
abort samt lovforslag om ændring af aldersgrænse for fri abort fremgår af Danske Re-
gioners høringssvar til disse lovforslag, og der henvises til disse for øvrige bemærknin-
ger. Danske Regioner har desuden afgivet et separat høringssvar vedr. de økonomiske
konsekvenser af lovforslaget for regionerne.
Høringssvaret er sendt med forbehold for Danske Regioners bestyrelses endelige god-
kendelse.
Generelle bemærkninger
Regionerne anerkender, at der er fremsat forslag til ændring af den nuværende abort-
lovgivning, som ikke har været ændret i 50 år. Regionerne kan tilslutte sig behovet for,
at lovteksten ændres til mere nutidigt sprogbrug, samt at den gravide inddrages mere
i sagernes behandling, samt at behandling af sagerne tilstræbes og forventes mere
transparent. Regionerne kan endvidere tilslutte sig ønsket om, at der lægges betydelig
vægt på vejledning og rådgivning og støtte til den gravide. Der er således generel op-
bakning til mængden af vejledningsforpligtelserne. Det bemærkes dog, at der med for-
Offentligt
L 128 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
2
del kunne være initieret yderligere særregulering vedrørende særlig vejledning og om-
sorg for 15-17-årige, samt særligt for dem under 15 år. Der henvises for sidstnævnte
til Danske Regioners høringssvar til lovforslag om ændring af aldersgrænse for fri abort.
1) Bemærkninger vedr. høring af den gravide i ansøgninger om abort på social
indikation
Det fremgår ikke, hvorvidt der stadig vil skulle afholdes sociale samtaler, som dem,
der i dag afholdes regionalt. Det fremgår heller ikke med præcisering, hvorvidt sagen
altid skal oplyses fuldt skriftligt. I forhold til muligheden for at tillægge processuel
skadevirkning, hvis den gravide ikke kan eller ønsker at give foretræde, beskrives
denne ikke. Ofte vil foretræde være en fordel for ressourcestærke gravide, hvorfor
det bør overvejes, hvorvidt dette blot skal være en ret og ikke pligt. I fald der ikke ta-
ges stilling hertil, foreslås det, at det fremgår af bestemmelserne, at manglende
fremmøde uanset årsag, ikke skal tillægges processuel skadevirkning for ansøger. Det
bør desuden overvejes om partneren kan deltage. Derudover er der ikke i lovforsla-
get særlige overvejelser om inddragelse af gravide under 15 år, der ansøger om se-
nabort. Gravide under 15 år har krav på, at inddragelsen sker på en måde, som sikrer,
at den gravide ikke lider overlast.
Vedr. digitale samtaler med abortsøgende kvinder
Regionerne fremhæver, at de afdækkende samtaler bør bevares og ikke mindst beva-
res i fysisk form. Ved nedlæggelsen af de regionale Abortsamråd og oprettelsen af et
nationalt abortnævn lægges der op til, at der skal ske en styrket inddragelse og høring
af de abortsøgende kvinder og at samtalerne fremadrettet skal afholdes uden fysisk
møde med kvinden. Digitale samtaleformer kan dog vanskeliggøre, at der kan skabes
den trygge alliance, som er en nødvendighed, hvis samtalen både skal sikre indhentelse
af tilstrækkelige oplysninger og samtidig sikre kvindens velbefindende. De afdækkende
samtaler kommer oftest til at foregå ganske kort tid efter, at graviditeten er konstate-
ret, og mange af kvinderne fremstår derfor i en form for choktilstand, præget af store
følelser og ude af stand til selv at træffe den ønskede beslutning. Derudover kan kvin-
dens sociale eller psykiske situation fordre, at der i forbindelse med samtalen kan
handles akut og sættes andre tiltag i værk. Endvidere skal det bemærkes, at det kan
være svært for kvinderne at transportere sig langt, idet nogle ikke har adgang til en bil
eller har svært ved at benytte offentlig transport. Desuden har der været tilfælde, hvor
samtaler har været nødvendige at afholde på f.eks. en psykiatrisk eller somatisk afde-
ling, hvis kvinden har været indlagt eller på et kommunalt misbrugscenter, hvis kvin-
den har været svær at fastholde til at kunne fremmøde på et bestemt tidspunkt. I gan-
ske særlige tilfælde har det også været nødvendigt at afholde samtalen i kvindens
hjem.
Regionerne vil derfor fremhæve, at det kan forringe retssikkerheden for kvinden, hvis
det ikke er muligt at lave en tilbundsgående belysning af den gravides samlede sociale
situation gennem en samtale ved fysisk fremmøde Det gælder især de dårligst stillede
kvinder, som ikke har adgang til, eller formår at anvende videosamtale og lign. og som
3
ikke formår selvstændigt at redegøre for deres samlede sociale situation. Det vil også
medføre en væsentlig retssikkerhedsmæssig forringelse for kvinder, som på den ene
eller anden måde er under pres, idet disse kvinder ikke bringes ud af det miljø, hvor de
måtte være under pres, som det er tilfældet i dag, hvor samtalen foregår i et lukket
rum kun med deltagelse af ansøgeren, en læge og en socialrådgiver. Det kan betyde,
at der etableres et system, der bedst kan anvendes af de bedst fungerende kvinder,
som kender deres rettigheder og muligheder. Man kan derimod på den anden side
frygte, at de kvinder som ikke formår at anvende teknologiske løsninger, ikke taler
dansk, ikke på forhånd kender deres rettigheder og muligheder og som ikke formår
praktisk eller økonomisk at rejse langt for at deltage i en personlig samtale, ikke opnår
den tilladelse til abort, som de ellers ville være berettigede til, eller at de opgiver at
ansøge på forhånd.
Vedr. afdækning af de abortsøgende kvinders forhold forud for afgørelsen:
Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvem der skal gennemføre de afdækkende
samtaler med de abortsøgende kvinder, inden Abortnævnet skal træffe afgørelse. Hvis
indhentelsen af information primært skal foregå ved kvindens fysiske eller virtuelle
fremmøde på nævnsmøderne, vil det være væsentligt, at der forinden gives de nød-
vendige oplysninger om kvindens forhold til nævnsmedlemmerne. Samtalen og afdæk-
ningen af kvindens forhold er afgørende i forhold til at sikre grundlaget for den efter-
følgende afgørelse. Det er her, kvindens eget perspektiv bliver tydeligt. Ligeledes er
det her, der skal dannes tilstrækkeligt vidensgrundlag for, at der kan træffes den kor-
rekte afgørelse.
Det anbefales, at der udarbejdes vejledninger til den kommende praksis, som kan
sikre, at de afdækkende samtaler med kvinderne får rette fokuspunkter og dermed
skaber overblik over kvindens samlede sociale og helbredsmæssige forhold. Formålet
hermed er at danne et fagligt funderet grundlag for den juridiske beslutning om se-
nabort.
Regionerne vil på den baggrund anbefale, at der i processen med at klargøre den til-
passede lovgivning og kommende vejledning til praksis, inddrages den viden om mål-
gruppen og disse svære samtaler med abortsøgende kvinder, som findes i de regionale
Abortsamrådssekretariater.
2) Bemærkninger vedr. placering af nye nævn
Regionerne finder anledning til at udtrykke en vis betænkelighed ved, at både det nye
abortnævn og abortankenævnet placeres i én og samme myndighed. Betænkelighe-
den består trods ministeriets vurdering og bemærkningerne herom i lovbemærknin-
gerne. På trods af at der ikke vil være personsammenfald i forhold til medarbejder-
gruppen, der skal betjene de to afgørelsesinstanser, ændrer det ikke ved, at medarbej-
derne er kolleger i samme styrelse og alt andet lige antages at have deres daglige gang
sammen. De er en del af den samme virksomhedskultur og faglige læringsramme, og
med tanke på, at domstole eksempelvis ikke blot skal være uvildige og habile, men
også skal fremstå uvildige og habile, synes det påfaldende, at de to instanser skal pla-
ceres under samme overordnede ledelse, samlet i én styrelse.
4
Såfremt Abortnævnet skal være uafhængigt, må det følgeligt skulle sammensættes af
personer uden fast ansættelse i den sekretariatsbetjenende myndighed (som også be-
tjener klageinstansen på området). Det forhold, at det af lovforslaget fremgår, at:
”Abortnævnets formand, næstformænd og øvrige medlemmer beskikkes for en periode
af 4 år” føjer blot til bekymringen i forhold til uafhængigheden, idet der vanskeligt kan
rekrutteres fagligt kompetente medarbejdere til varetagelsen af opgaven ved Styrel-
sen for Patientsikkerhed, hvis man ikke er ansat i længere tid end fire år – dog med
mulighed for forlængelse.
Bekymringen understreges af lovforslagets beskrivelse af sekretariatets funktion, da
der ikke udelukkende er tale om klassisk sekretariatsbistand i form af referatskrivning
og formulering af udkast til en afgørelse for nævnet, men en indgribende ageren i både
sagens tilrettelæggelse og oplysning og ikke mindst en stillingtagen til sammensætnin-
gen af Abortnævnet i de enkelte konkrete sager.
Hvis den foreslåede organisering mellem beslutningsinstanser i regi af Styrelsen for
Patientklager fastholdes, bør det tydeliggøres markant, hvordan man vil forsikre sig,
instanserne er uvildige af hinanden. Dette kan muligvis ske i udformningen af de to
nævns kommende forretningsordener. Det vil dog næppe kunne sikre, at det fremstår
udenfor enhver tvivl, at de to afgørelsesinstanser er uvildige og det kan gøre det svært
som borger at have tillid til, at ens klage får ordentlig behandling.
3) Bemærkninger vedr. forretningsordenen i et nyt Abortnævn
Der er flere steder, hvor de fremsatte lovforslag efterlader rum for fortolkning og
manglende præciseringer. Regionerne ser frem til tydeliggørelse i en kommende for-
retningsorden, hvor indkomne input fra høringssvarene ønskes at indgå, herunder ek-
sempelvis bemærkning om udarbejdelse af årsberetning.
Årsberetning
Det fremgår af lovforslagets § 97, stk. 3, at Styrelsen for Patientklager stiller sekretari-
atsbistand til rådighed, og det fremgår videre af lovbemærkningerne på side 41, at der
ved den fremsatte lovbestemmelse skal forstås, at Styrelsen for Patientklager årligt
skal udarbejde årsberetning. Dette kan imidlertid ikke læses ud af formuleringen i lov-
bestemmelsen ”sekretariatsbistand”.
Det foreslås særskilt præciseret i lovbestemmelsen, at der indeholdt i denne sekreta-
riatsopgave er en lovfæstet opgave med at udarbejde en årsberetning. Alternativt bør
det fremgå af forretningsordenen for Abortnævnet
Sagsbehandling
5
Regionerne kan bakke op om forslaget på side 27 om, at Abortnævnet vil skulle be-
handle sager uden unødigt ophold. Dette fremgår imidlertid heller ikke konkret af
den foreslåede lovtekst. Dette bør fremgå direkte af en lovbestemmelse. Det skal
hertil bemærkes, at dette ses at være kontraindiceret ift. til rykningen af grænsen for
fri abort til udløbet af 18. graviditetsuge.
4) Bemærkninger vedr. udpegning af nævnsmedlemmer
For så vidt angår forslaget om, at faglige områder og fagpersoner inddrages i sagerne,
kan regionerne tilslutte sig dette forslag vedr. udpegning af nævnsmedlemmer. Der
kan imidlertid med det fremsatte lovforslag være en vis bekymring for, om der af se-
kretariatet kan sammensættes et nævn med medlemmer til behandling af en sag i hen-
holdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet, hvor en læge indenfor fagområdet i gy-
nækologi og obstetrik ikke indgår, men i stedet eksempelvis en psykiater. Dette vurde-
rer regionerne i givet fald kan være uhensigtsmæssigt.
Der er ikke krav om de lægelige medlemmers uddannelser herunder speciallægeud-
dannelse, hvilket efter regionernes vurdering ville være hensigtsmæssigt i lighed med
den gældende retstilstand, hvor der direkte i nuværende bestemmelser sikres tilste-
deværelsen af ikke blot lægelig kompetence, men relevant lægelig kompetence. Psy-
kiatere vil ofte være uundværlige i de sager, der vurderes på social indikation, da det
ofte er af afgørende betydning, at det kan vurderes om psykisk sårbarhed hos ansøge-
ren har karakter af en egentlig psykiatrisk diagnose. Men fraværet af specialviden om
gynækologi og obstetrik vil eksempelvis være højt uhensigtsmæssig i forhold til vurde-
ringen af en sag på medicinsk indikation.
Af den grund foreslår regionerne, at det er et krav, at lægelige medlemmer udpeges af
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Jordemoderforeningen foreslås ligeledes
at kunne udpege medlemmer til nævnene.
Regionerne ønsker at påpege vigtigheden i meget klare kriterier for at udpege og be-
skikke medlemmer og netop sikre de faglige kvalifikationer og kompetencer. Der vur-
deres at være en risiko for uensartede afgørelser, hvis ikke det er meget tydelige kri-
terier, der går igen for omtrentlige ens sager i forhold til sammensætning af nævnets
medlemmer fra sag til sag. Af samme årsag er det regionernes forventning, at dette vil
blive udspecificeret i forretningsorden, idet det ikke fremgår eksplicit af de foreslåede
bestemmelser, som lovbemærkningerne ellers kan give indtryk af. Endelig bemærkes
det, at den faglige sammensætning af medlemmer i Abortnævnet og Abortankenæv-
net bør være den samme for derved at sikre en reel to-instans prøvelse.
I forlængelse heraf finder regionerne det uhensigtsmæssigt, at det er sekretariatsfunk-
tionen i Styrelsen for Patientklager, der både udpeger medlemmer og sammensætter
de konkrete nævn medmindre det af forretningsordenen fremgår hvilke kompetencer,
der skal være til stede. Allerede på udpegningstidspunktet bør det sikres, at medlem-
merne besidder de fornødne og relevante faglige kompetencer og tilsvarende gør sig i
sagens natur gældende, når det konkrete nævn skal samles.
Endelig finder regionerne, at mulighed for at komme med indsigelser eksempelvis fra
den gravide overfor sammensætningen af nævn bør beskrives.
6
Kompetencer
Det foreslås, at der i forretningsordenen nærmere beskrives de forventede kompeten-
cer hos nævnsmedlemmerne, samt overvejelser om, hvordan nævnsmedlemmerne
forholder sig til og bevarer deres integritet og undgår at blive inhabile.
Antallet af udpegede medlemmer skal kvalificeres grundigt og realistisk. Der skal sam-
tidig tages højde for behovet for hurtig sagsbehandling, særligt henset, at personerne,
der skal udpeges, også kan være klinisk aktive ved fuldtidsjobs.
Det er dertil hensigtsmæssigt, at der sikres ligelig geografisk fordeling af beskikkede
nævnsmedlemmer for at dække mulige nationale forskelle. Regionerne er er opmærk-
somme på, at dette kan medføre behov for anvendelse af virtuelle mødeformer, hvil-
ket der samtidig er en række udfordringer med, hvilket også er beskrevet i Danske Re-
gioners høringssvar.
I forhold til kompetencer for formand og næstformænd for henholdsvis Abortnævnet
og Abortankenævnet angives udelukkende i lovbemærkningerne, at disse foreslås at
være henholdsvis uddannede jurister og udnævnt dommere. Dette fremgår imidlertid
ikke i de foreslåede bestemmelser. Det skal hertil bemærkes, at der bør stilles krav om,
at formanden/næstformanden er cand.jur. og ikke har en anden lignende juridisk ud-
dannelse.
Drift
Det er i lovforslaget mangelfuldt beskrevet og defineret, hvordan abortnævnet skal
driftes. Erfaringen fra de nuværende samråd er, at der – selv med færre abortansøg-
ninger pga. den kommende højere ugegrænse for fri abort – vil være behov for, at
nævnet samles ofte flere gange om dagen for at behandle de medicinske sager, som
er langt de hyppigste. Der er oftest et behov for afklaring indenfor timer. Det vil derfor
være overordentligt problematisk at skifte sammensætning af nævnet ud fra sag til
sag. Nævnsmedlemmerne vil formodentligt være klinisk arbejdende og skal kunne
passe nævnets arbejde ind i deres øvrige funktioner. Regionerne bemærker derfor, at
det for funktionen vil være meget ønskeligt med en form for vagtplan, så man som
nævnsmedlem ved, hvornår man skal stå til rådighed.
Stemmeflertal fremfor enighed ved afgørelser
Regionerne kan tilslutte sig forslaget om, at der skal være stemmeflertal fremfor enig-
hed, og at beslutningerne skal begrundes og dokumenteres for at skabe åbenhed.
Dette forslag ses dog ikke motiveret i lovforslagene, hvilket ville være ønskeligt.
Udslagsgivende stemme
I lovforslagets § 1, nr. 12 foreslås, at ved afgørelse om sterilisation ved stemmelighed
er formandens eller næstformandens stemme udslagsgivende. Ved stemmelighed for-
udsættes et nævn af fire medlemmer i tilfælde af deltagelse af en særlig beskikket
7
dommer. Den udslagsgivende stemme fra en formand, der er jurist vil da vægte tun-
gere end stemmen fra en særligt beskikket dommer. Der savnes en begrundelse for
ønsket om at tillægge formandens stemme mere vægt end øvrige medlemmers.
Tilsyn
Det foreslås, at Abortankenævnet ikke skal føre tilsyn med Abortnævnet, hvilket findes
bekymrende henset til retssikkerheden. Afgørelser fra Abortnævnet med tilladelse til
abort vil aldrig gå til Abortankenævnet, og på trods af sammenlægning af tidligere fem
samråd til ét nævn, ses der stadig et behov for at der føres tilsyn med afgørelsespraksis
og ensartethed heraf. Desuden har det nuværende Abortankenævn en vigtig funktion
i at lægge den overordnede juridiske linje for afgørelserne. I en situation som denne
med ny lovgivning, ny administrativ struktur, nye personer der træffer afgørelserne og
en væsentlig udvidelse af den legale abortgrænse finder regionerne dette særdeles
bekymrende. Afsnittet herom nederst på side 41 gentages i bemærkningerne på side
45. Dette ændrer dog ikke i regionernes bekymring. Der savnes en begrundelse for
hvorfor tilsynsfunktionen ikke ønskes opretholdt. Der kan være økonomiske holde-
punkter herfor, men det er vanskeligt at finde juridiske holdepunkter.
Særligt beskikkede værger
I henhold til den foreslåede § 99 a kan det være svært at foranstalte og anvende særligt
beskikkede værger henset til sagsbehandlingen bl.a. sagsbehandlingstiden af beskik-
kelser. Dette gælder særligt, hvis ansøger er langt henne i sin graviditet. Der nævnes i
lovbemærkningerne på side 23, at en allerede beskikket værge for den gravide fortsat
vil kunne fremsætte anmodning om abort. Ligeledes nævnes på side 26, at det samme
vil kunne gøre sig gældende ved anmodning om sterilisation. Regionerne vil gerne til-
godese en sådan arbejdsgang, men bestemmelsen læses imidlertid ikke sådan, at dette
er muligt, idet ordlyden angiver ”anmodning fra en særligt beskikket værge” jf. § 99 a,
stk. 1, 1. pkt. Dette harmonerer ej heller med det angivne i lovbemærkningerne på side
50, hvor det omtales, at en allerede beskikket værge for den gravide kan særligt be-
skikkes til at må fremsætte anmodning om abort, fosterreduktion eller sterilisation.
Det er ved ordlyden i § 99a ønskeligt med mere præcis formulering end ”særlige om-
stændigheder”. Der kunne i stedet angives de kriterier, som kunne medføre en tilla-
delse. Alternativt bør særlige omstændigheder beskrives yderligere i lovforslaget eller
andetsteds.
Sterilisation
Ved at benævne nævnet ”Abort”-nævnet, kan det retorisk forekomme pudsigt, at et
nævn med så specifik en titel kan behandle andet end abortsager, herunder anmod-
ninger om sterilisation. Det kan gives en overvejelse, om nævnets titel burde være
mindre entydigt.
Med lovforslaget foreslås den ændrede sammensætning i nævnene også at gælde ved
sterilisationssager. Men det bør overvejes ved nærmere specificering i forretningsor-
8
den, om skiftende beskikkede medlemmer er hensigtsmæssigt særligt i sterilisations-
sager, eller om de i sådanne sager mest hensigtsmæssigt var snævrere fastlagt, hvilke
medlemmer, der skal træde sammen.
Arbejdsgang
I lovforslagets side 21 og 26 omtales og forudsættes det, at der sker både bestemmelse
af graviditetens længde samt undersøgelse af fosterets tilstand, men der forekommer
imidlertid ikke en arbejdsgang, hvor undersøgelse af fosterets tilstand altid vil være
indeholdt. Der kan dertil bemærkes, at det blandt andet begrundes i, at nogle tilstande
for fostre først kan ses ved undersøgelser senere i graviditeten.
5) Bemærkninger vedr. rådgivnings- og støttetilbud i civilsamfundet
Til lovforslaget § 1, punkt 5, § 100, stk. 2, om at lægen skal gøre den gravide opmærk-
som på, at den gravide ved henvendelse til regionsrådet eller bopælskommunen kan
få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af gravidite-
ten og for støtte efter barnets fødsel, skal det bemærkes, at der bør ske en konse-
kvent ændring af bestemmelsen, således at regionernes vejledningsforpligtelse over-
går til Styrelsen for Patientklager i forbindelse med overtagelsen af området.
Generelt bemærkes, at gravides muligheder for vejledning og rådgivning ikke ses at
være styrket med lovforslaget. Gravide har efter den nugældende ordning mulighe-
der for støttesamtaler før og efter indgrebet, og de kan få vejledning og rådgivning
om abort hos både private organisationer, hvor de selv opsøger rådgivningen, og i of-
fentligt regi. Det er positivt i forhold til de unge, at man styrker informationen om,
hvor man kan få rådgivningen.
Der ses ikke i forbindelse med lovforslaget at være taget stilling til om bekendtgørelse
om psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongruppe skal kon-
sekvensændres. Efter bekendtgørelsen kan kvinder, der har søgt om tilladelse til se-
nabort få tilskud til psykologsamtaler før og efter indgrebet. En konsekvensændring i
forhold til den hævede abortgrænse vil betyde, at færre kvinder får ret til tilskud til
psykologsamtaler i forbindelse med abort.
Der står på side 25 at ”Det fremgår af politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet,
at aftalepartierne er enige om, at rådgivning af gravide kan foretages af civilorganisa-
tioner, som kan yde faktuel og praktisk vejledning på digitale platforme, samt tilbyde
uvildige støttesamtaler, hvor den gravides egne overvejelser og eventuelle tvivl om
gennemførelse eller afbrydelse af graviditeten er i fokus.” samt ”Indenrigs- og
Sundhedsministeriet finder, at gravide bør have valgfrihed i forhold til, hvilket rådgiv-
ningstilbud de ønsker at gøre brug af.”
Regionerne vil i forlængelse af dette gøre opmærksom på den geografiske forskellig-
hed, der er i forhold til, hvor civilorganisationer er repræsenteret i landet. Det bemær-
kes også, at der vil være gravide, der af forskellige årsager, ikke vil have ressourcer til
at gøre brug af og/eller forstå vejledning på digitale platforme. Desuden er der stor
9
forskel på indgreb i 12. graviditetsuge sammenlignet med 18. graviditetsuge, hvilket
kræver specialiseret rådgivning og opfølgning.
Yderligere tekstnære bemærkninger
Side Bemærkning
Side 23 På side 23 nævnes ”samrådet”, hvor der skal stå Abortnævnet.
Side 26 I 1. afsnit antages ordet gravid at være forkert, da dette afsnit omhandler sterilisation.
Side 30 Afsnit 2 gentages i afsnit 6.
Side 32 Der gøres brug af begrebet ’kvinder’ fremfor gravide, som ellers konsekvent anvendes.
Side 33 I afsnit 2 nævnes Abortankenævn, hvor der retteligt skal stå Abortnævn. Der sker en sam-
menblanding af de to nævn, der bør præciseres eller omformuleres.
Side 35 Trækning af data fra eksisterende offentlige registre beskrives, men det nævnes ikke
hvilke oplysninger og med hvilken hjemmel.
Forebyggelse af snyd og fejl og validering af den gravides oplysninger er nævnt – igen fra
hvilke systemer og med hvilke hjemler?
Side 40 I afsnit 9 gentages sætning fra afsnit 6 vedrørende Abortnævnets uafhængighed fra in-
struktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Side 44 I 3. sidste afsnit, 2. sætning nævnes ”praksis i Abortankenævnet”, hvor der retteligt skal
stå Abortnævnet.
Side 47 I afsnit 4 mangler ordet ”formanden” i sætningen.
Side 50 Omtale af samtykke fra begge forældre ”som udgangspunkt” kan skabe uklarhed om,
hvorvidt det er et krav.
Side 52 Hvis den gravide blot overvejer at få en abort, skal sagen ikke fremsendes til Abortnæv-
net, som ellers angivet i formulering i 4. sidste afsnit.
Venlig hilsen
Camilla Hersom
Vicedirektør
Danske Regioner
1
20-12-2024
EMN-2022-00968
1741395
Sofie Mayling Vennike
NOTAT
Danske Regioners politiske høringssvar til ny lov på abortområdet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Danske Regioner om at afgive hø-
ringssvar til høring over lovforslag om abort, herunder lovforslag om ændring
af ugegrænsen for fri abort, lovforslag om ændring af aldersgrænsen for fri
abort, samt lovforslag om oprettelse af nyt abortnævn mm.
Danske Regioner takker for muligheden for at afgive høringssvar og kommen-
tere på de ændringer, som lovforslagene vil medføre for abortområdet.
Først og fremmest vil vi gerne fremhæve, at Danske Regioner bakker op om, at
lovgivningen på abortområdet revideres og gøres mere tidssvarende. Den gæl-
dende lovgivning er over 50 år gammel og stemmer ikke længere overens med
de medicinske og lægefaglige muligheder, der er for abort i dag, eller med de
tilbud om fosterdiagnostiske undersøgelser, der er indført siden lovgivningens
vedtagelse i 1973.
Danske Regioner forholder sig ikke til den politiske aftale om ændring af alders-
grænse for fri abort, ændring af ugegrænsen for fri abort samt oprettelse af nyt
abortnævn mm., men vi har følgende bemærkninger til lovforslagene:
Danske Regioner bemærker i forhold til lovforslaget om ændring af alders-
grænsen for fri abort blandt andet, at der er behov for tilstrækkelige rådgiv-
nings- og støttetiltag, når gravide ned til 15 år med lovforslaget vil kunne gen-
nemgå en abort op til 18. graviditetsuge, uden at involvere forældremyndighed.
Danske Regioner bemærker i forhold til lovforslaget om ændring af uge-
grænsen for fri abort særligt, at der er behov for præcisering af de bestem-
melser, der kan anvendes til at give tilladelse til senabort efter 18. gravidi-
tetsuge på baggrund af både medicinsk og social indikation, herunder også
efter grænsen for levedygtighed.
2
Danske Regioner bemærker i forhold til lovforslaget om oprettelse af nyt
nationalt abortnævn, at det kan være problematisk, at både abortnævnet
og abortankenævnet placeres i samme instans; Styrelsen for Patientklager.
Regionerne mener, at det kan påvirke uvildighed i hvert nævn, når sekreta-
riaterne deler arbejdsplads. Regionerne har også bemærkninger til, hvordan
der sikres de rette og tilstrækkelige kompetencer i abortnævnet. Derudover
bemærker regionerne, at der er behov for at sikre, at der i ansøgninger om
abort på social indikation sikres de rigtige rammer og muligheder for, at alle
gravide involveres på en måde, der ikke belaster den gravides mulighed for
at få tilladelse. Regionerne fremhæver desuden også, at der er behov for at
sikre de rigtige støttetilbud til alle, der gennemgår en abort med særlig fokus
på gravide, der skal gennemgå aborter senere i graviditeten, da disse abor-
ter kan være særligt belastende.
Danske Regioner har i tillæg til dette høringssvar på vegne af regionerne afgivet
tre administrative høringssvar, som uddyber ovennævnte bemærkninger samt
peger på en række yderligere forhold, der bør være opmærksomhed på. De ad-
ministrative høringssvar er fremsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet d.
13. november.
Med venlig hilsen
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 1
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
11.11.2024
J.nr. 3.4.4/HES
Lovforslag er en styrkelse af unges selvbestemmelse over egen krop
Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden
forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Børnerådet anerkender lovforslagenes intentioner og betydelige ændringer for unges selvbestemmelse
over egen krop, med hensyn til selvstændigt at kunne træffe valget, en ensartet abortpraksis ved
senaborter og en modernisering af abortgrænsen.
Styrkelse af unges ret til egen krop
Vi anerkender og bifalder lovforslagets centrale ændring, som styrker unges ret til at bestemme over egen
krop og reproduktive sundhed. Denne ændring er et vigtigt skridt mod at sikre, at unge gravide i
aldersgruppen 15-17 år kan træffe egne, informerede valg om deres helbred uden unødige barrierer. At
unge i denne aldersgruppe gives samme ret til selvbestemmelse, som følger den seksuelle lavalder, er en
afgørende udvikling, som, vi vurderer, vil støtte de unges integritet og autonomi i beslutningsprocesser,
der kan have vidtrækkende konsekvenser for deres liv. Det er et særligt vigtigt forslag for unge, der oplever
vanskeligheder i forholdet til deres forældre eller frygter fordømmelse eller negative konsekvenser ved at
inddrage deres forældre i deres graviditet.
Støtte og rådgivning til unge gravide
Børnerådet vil i forlængelse heraf understrege vigtigheden af, at unge i denne sårbare situation får adgang
til støtte og rådgivning, både før og efter en eventuel beslutning om abort. Vi vil opfordre til, at det
afdækkes, om det kan være nødvendigt at tilbyde unge opfølgende samtaler med en psykolog eller rådgiver
efter en abort. Denne støtte kan hjælpe med at bearbejde følelsesmæssige reaktioner og eventuelle sociale
konsekvenser, de unge kan opleve.
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det er nødvendigt, at sundhedspersonalet, som kommer i kontakt med
de unge, får klare retningslinjer for at sikre, at der tilbydes alderssvarende, empatisk og forståelig
rådgivning. Unge skal opfordres til at inddrage en betroet voksen, hvis det er muligt, og der bør etableres
relevante og lettilgængelige støttetilbud til unge, som måske står alene med denne beslutning. Det bør
omfatte både medicinske og følelsesmæssige aspekter, herunder mulige reaktioner efter indgrebet. På
denne måde kan vi sikre, at de unge træffer deres beslutning på et oplyst grundlag i et trygt og støttende
miljø.
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 2
Opmærksomhed på abortnævnet og kritikken af abortsamrådene
Børnerådet finder det relevant, at lovforslaget forholder sig til den alvorlige kritik, som de
regionale abortsamråd har været genstand for. Kritikpunkterne har inkluderet oplevelser af
vilkårlighed, uigennemsigtighed og geografiske forskelle i samrådenes afgørelser, hvilket udfordrer retten
til lige sundhedsbehandling for gravide, der søger abort efter 12. graviditetsuge.1
Vi opfordrer derfor til, at
det nye Abortnævn opbygges med fokus på en gennemsigtig behandlingsprocedure, der i højere grad
prioriterer unge gravides inddragelse og sikrer en ensartet og respektfuld behandling af disse sager.
Nævnet bør derfor tilføres tilstrækkelige ressourcer og modtage løbende opfølgning og evaluering for at
sikre, at det tjener sit formål.
Dertil er vi betænkelige ved, at Abortnævnet og Abortankenævnet begge betjenes af Styrelsen for
Patientsikkerhed. Selvom Abortnævnet og Abortankenævnet formelt er uafhængige, kan der være risiko
for, at sager ikke bliver vurderet objektivt og uvildigt, når administrationen for begge niveauer udføres af
samme enhed. Vi kan være bekymrede for, at Styrelsen for Patientsikkerhed som administrativ støtte kan
udvikle en institutionel bias i forhold til bestemte fortolkningspraksisser eller procedurer, som indirekte
kan påvirke både Abortnævnet og Abortankenævnets vurderinger. Dette kan udfordre en reelt uvildig
ankeinstans. Børnerådet opfordrer til, at den foreslåede ordning følges og evalueres med fokus på unge
kvinders retssikkerhed, i forbindelse med genbehandling.
Seksualundervisning til alle børn og unge
Endelig vil vi understrege vigtigheden af, at børn og unge modtager tids- og alderssvarende
seksualundervisning. For at styrke unges evne til at træffe informerede valg om seksualitet og prævention
bør der sikres kontinuerlig og opdateret seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Det er vigtigt, at denne undervisning tilpasses aldersgruppen og omfatter viden om prævention, kropslig
autonomi, samtykke og seksuelle rettigheder. Ved at sikre børn og unge grundlæggende viden om deres
egne rettigheder og om præventive muligheder kan vi sikre, at unge bedre forstår og kan tage ansvar for
deres seksuelle sundhed.2
Afslutningsvis støtter vi lovforslaget som en væsentlig forbedring af unges rettigheder og muligheden for
at udøve selvbestemmelse over egen krop. Vi opfordrer til fortsat fokus på støtte og rådgivning til de unge,
en evaluering af det nye abortnævn samt en styrket indsats for alderssvarende seksualundervisning i hele
landet.
Med venlig hilsen
(plads til signatur) (plads til signatur)
Bente Boserup Maja Olesen
Forperson Sekretariatschef
1
Store forskelle mellem landsdelene på, hvor mange kvinder der får ja til abort | Politik | DR
2
Seksualundervisning på ungdomsuddannelser | Sex & Samfund
1
Astrid Rønnebeck Matthiesen
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>
Sendt: 14. oktober 2024 15:17
Til: Cathrine Kaaber Sørensen
Cc: DEP Sundhedsministeriet; Charlotte Beierholm Olsen; Julia Hvid Pedersen; Astrid
Rønnebeck Matthiesen
Emne: SV: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort,
ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn
m.v.)
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler
på afsenderen.
Kære Cathrine Kaaber Sørensen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanet Danneberg Jepsen
Ledelsessekretær
Vester Voldgade 113
1552 København V
Direkte +45 33 38 92 76
Mobil +45 29 20 02 76
Mail jdj@da.dk
Web da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare
denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.
Fra: Cathrine Kaaber Sørensen <cks@sum.dk>
Sendt: 14. oktober 2024 10:53
Til: Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; formand@paediatri.dk;
dasys@dasys.dk; dsr@dsr.dk; dbio@dbio.dk; fh@fho.dk; fas@dadl.dk; sek@jordemoderforeningen.dk;
klfformand@gmail.com; Lægeforeningen <dadl@dadl.dk>; lvs@dadl.dk; plo@dadl.dk; yl@dadl.dk;
info@danskepatienter.dk; familieretsudvalg@manderaadet.dk; njl@patientforeningen.dk;
info@sundheddanmark.nu; jurfak@jur.ku.dk; Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>; kbpt@regionsjaelland.dk;
info@patientsikkerhed.dk; ds@socialraadgiverne.dk; dp@dp.dk; info@humanrights.dk; kk@kirkenskorshaer.dk;
KVINFO <kvinfo@kvinfo.dk>; info@lfbf.dk; DKetik Institutionspostkasse <DKetik@DKetik.dk>;
pebl@patienterstatningen.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; info@digitalsikkerhed.dk; info@sexogsamfund.dk;
dh@handicap.dk; regionh@regionh.dk; regionsjaelland@regionsjaelland.dk; kontakt@rsyd.dk;
kontakt@regionmidtjylland.dk; region@rn.dk; info@fertilitetogtab.dk; kontakt@llg.dk; mail@pcoinfo.dk;
2
lgbt@lgbt.dk; moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; ungdom@lgbt.dk; formand@pcoforeningen.dk;
medlem@patientforeningen.dk
Cc: Charlotte Beierholm Olsen <CBO@SUM.DK>; Eva Jensen <EJE@SUM.DK>; Julia Hvid Pedersen <jhp@sum.dk>;
Astrid Rønnebeck Matthiesen <arm@sum.dk>
Emne: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den
fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller
tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 11.
november 2024.
Bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk, cks@sum.dk, cbo@sum.dk, jhp@sum.dk og arm@sum.dk.
Med venlig hilsen
Cathrine Kaaber Sørensen
Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet
M 2180 9420
@ cks@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
Læs ministeriets datapolitik her
www.sum.dk
1
Astrid Rønnebeck Matthiesen
Fra: Mikkel Thor Schuster Olsen <mikkel.thor.schuster.olsen.01@regionh.dk>
Sendt: 25. oktober 2024 14:17
Til: DEP Sundhedsministeriet; Cathrine Kaaber Sørensen; Charlotte Beierholm Olsen;
Julia Hvid Pedersen; Astrid Rønnebeck Matthiesen
Cc: Peter Lommer Kristensen
Emne: Sv: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri
abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.)
Vedhæftede filer: Signature-20241025121722.txt
Til rette vedkommende
Dansk Endokrinologisk Selskab har ingen bemærkninger til det fremsendte vedr. udkast til forslag til lov om
ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov
om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
På vegne af Dansk Endokrinologisk Selskab
Med venlig hilsen
Mikkel Thor Olsen
Læge, Ph.d.-studerende, Dansk Endokrinologisk Selskab-sekretær
Nordsjællands Hospital
Dyrehavevej 29, DK-3400, Hillerød
Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling
Telefon 48 29 74 83 Mobil 31 49 72 95
Email Mikkel.thor.schuster.olsen.01@regionh.dk
Fra: LVS <lvs@DADL.DK>
Sendt: 16. oktober 2024 09:59
Emne: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen
for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller
tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 11.
november 2024.
Bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk, cks@sum.dk, cbo@sum.dk, jhp@sum.dk og arm@sum.dk.
2
Med venlig hilsen
Cathrine Kaaber Sørensen
Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet
M 2180 9420
@ cks@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
Læs ministeriets datapolitik her
www.sum.dk
Region Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt
dine rettigheder på vores hjemmeside: www.regionh.dk/persondatapolitik
1
Astrid Rønnebeck Matthiesen
Fra: LVS <lvs@DADL.DK>
Sendt: 29. oktober 2024 10:14
Til: Cathrine Kaaber Sørensen
Emne: VS: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri
abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.)
Vedhæftede filer: Signature-20241029091510.txt
Kære Cathrine
DASEM takker for muligheden for at komme med høringssvar.
Vi har gennemgået materialet og har ingen kommentarer for nuværende. DASEM ser frem til samarbejdet
og en fortsat involvering omkring de akutte patienter.
Dbh og på vegne af DASEM
Amalie Bytofte
Faglig sekretær, FU, DASEM
Fra: LVS <lvs@DADL.DK>
Sendt: 16. oktober 2024 09:59
Emne: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen
for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller
tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 11.
november 2024.
Bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk, cks@sum.dk, cbo@sum.dk, jhp@sum.dk og arm@sum.dk.
Med venlig hilsen
Cathrine Kaaber Sørensen
Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet
M 2180 9420
@ cks@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
2
Læs ministeriets datapolitik her
www.sum.dk
1
Astrid Rønnebeck Matthiesen
Fra: DASYS <dasys@dasys.dk>
Sendt: 13. november 2024 10:33
Til: Cathrine Kaaber Sørensen
Cc: DASYS
Emne: SV: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort,
ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn
m.v.)
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Cathrine Kaaber Sørensen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Jeg må beklage den sene tilbagemelding, men DASYS har ikke bemærkninger til høring over lovforslag om abort.
Venlig hilsen
Lene Schade Jensen
DASYS' sekretariat
Tlf. 4695 4203
Sankt Annæ Plads 30,
DK-1250 København K
dasys@dasys.dk www.dasys.dk
Fra: Cathrine Kaaber Sørensen <cks@sum.dk>
Sendt: 14. oktober 2024 10:51
Til: Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; formand@paediatri.dk;
DASYS <dasys@dasys.dk>; Dansk Sygeplejeråd <dsr@dsr.dk>; dbio@dbio.dk; fh@fho.dk; fas@dadl.dk;
sek@jordemoderforeningen.dk; klfformand@gmail.com; Lægeforeningen <dadl@dadl.dk>; lvs@dadl.dk;
plo@dadl.dk; yl@dadl.dk; info@danskepatienter.dk; familieretsudvalg@manderaadet.dk;
njl@patientforeningen.dk; info@sundheddanmark.nu; jurfak@jur.ku.dk; da@da.dk; kbpt@regionsjaelland.dk;
info@patientsikkerhed.dk; ds@socialraadgiverne.dk; dp@dp.dk; info@humanrights.dk; kk@kirkenskorshaer.dk;
KVINFO <kvinfo@kvinfo.dk>; info@lfbf.dk; DKetik Institutionspostkasse <DKetik@DKetik.dk>;
pebl@patienterstatningen.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; info@digitalsikkerhed.dk; info@sexogsamfund.dk;
dh@handicap.dk; regionh@regionh.dk; regionsjaelland@regionsjaelland.dk; kontakt@rsyd.dk;
kontakt@regionmidtjylland.dk; region@rn.dk; info@fertilitetogtab.dk; kontakt@llg.dk; mail@pcoinfo.dk;
lgbt@lgbt.dk; moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; ungdom@lgbt.dk; formand@pcoforeningen.dk;
medlem@patientforeningen.dk
Cc: Charlotte Beierholm Olsen <CBO@SUM.DK>; Eva Jensen <EJE@SUM.DK>; Julia Hvid Pedersen <jhp@sum.dk>;
Astrid Rønnebeck Matthiesen <arm@sum.dk>
Emne: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den
fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste
2
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller
tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 11.
november 2024.
Bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk, cks@sum.dk, cbo@sum.dk, jhp@sum.dk og arm@sum.dk.
Med venlig hilsen
Cathrine Kaaber Sørensen
Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet
M 2180 9420
@ cks@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
Læs ministeriets datapolitik her
www.sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
København den 11. november 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort
uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til
lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS) hilser en revidering af lovgivningen om abort
velkommen. DJS ønsker en tidssvarende lovgivning med fokus på at sikre reproduktive
rettigheder for alle der har behov for en abort - uanset indikation. Vi vil dertil påpege
indsatser, der med fordel kan forbedres og styrkes. Dette til gavn for både kvinder og for det
personale, der dagligt arbejder på de afdelinger, hvor aborterne finder sted. Vores
kommentarer tager udgangspunkt i lovforslaget og vores tidligere holdningstilkendegivelse
om abort i samarbejde med Jordemoderforeningen1
.
DJS har følgende kommentarer til de fremsatte ændringsforslag:
Lov om ændring af sundhedsloven
(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17- årige
DJS ser positivt på lovforslaget om, at lade retten til fri abort følge den seksuelle lavalder.
Dette er vigtigt for at sikre rettighederne for de unge, der af forskellige grunde ikke kan eller
vil involvere deres forældre i beslutningen omkring at få foretaget en abort.
DJS finder det afgørende, at der er stor fokus på netop denne gruppe af unge mennesker, for
hvem valget om en abort kan være svært at stå med uden familiens viden og/eller støtte. DJS
finder det positivt, at det i bemærkningen til lovteksten understreges, at denne gruppe skal
vejledes til at inddrage forældre eller en anden voksen, de har tillid til, men at deres ret til den
selvstændige beslutningstagen respekteres. DJS finder dog, at der påhviler et ansvar for at
sikre en støtteperson i forløbet, hvis en ung af forskellige årsager ikke har en tillidsfuld
relation at støtte sig til. DJS foreslår, at der kan tilknyttes en ungerådgiver med særlig viden
og uddannelse i de forskellige aspekter af abort, som kan udføre denne vigtige
omsorgsopgave, i det omfang det vurderes relevant eller ønskes af den unge.
DJS gør opmærksom på at der, jf. den nuværende bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse
og fosterreduktion § 4, stk. 3, og lovens § 100, stk. 5 understreges, at den gravide, der ønsker
abort eller fosterreduktion, bør tilbydes rådgivende støttesamtaler både angående indgrebets
beskaffenhed, eventuelle bivirkninger og risici, samt om muligheder ved fortsættelse af
graviditeten og efter en fødsel2
. DJS anerkender, at Ministeriet i lovforslaget lægger op til en
etablering af en offentlig digital platform, hvor den unge kan søge sundhedsfaglig vejledning
2
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1015
1
https://jordemoderforeningen.dk/2023/09/26/djs-og-jordemoderforeningens-holdning-abortloven-skal-revideres/
1
og information, idet de digitale medier anses som en lettilgængelig og ønsket
informationssøgnings kilde for målgruppen. DJS ønsker dog at understrege, at dette tilbud
ikke kan stå alene, og at der bør sikres adgang til kompetent og personlig rådgivning for den
unge. DJS mener denne rådgivningsopgave bør være en specialistopgave i tilfælde af at den
gravide er mellem 15 og 17 år. DJS foreslår derfor, at de instanser vi allerede har i dag, eks.
Mødrehjælpen3
eller Sex og Samfund4
, styrkes med henblik på specielt at støtte unge
mennesker. Det kunne være med et specifikt efter/videreuddannelsestilbud til
“ungerådgivere”.
Derudover foreslår DJS, at man ser mod muligheden af at styrke og udbrede tilbuddet med
Ungdomsmodtagelser, som netop arbejder med denne aldersgruppe5
. Det er vigtigt, at
information og rådgivning er let tilgængeligt, tilpasset til aldersgruppen og af høj faglig
kvalitet, så unge mennesker ikke er i tvivl om hvor og hvornår de kan henvende sig ved
behov, og hvad deres muligheder er. Ligeledes bør forebyggelse i form af antikonceptionel
rådgivning og prævention styrkes for at sikre, at færre bliver uønsket gravide.
Lov om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.)
DJS hilser forslaget om at hæve grænsen for fri abort fra udgangen af 12. graviditetsuge til
udgangen af 18. graviditetesuge velkomment. DJS mener, at lovforslaget om en hævet grænse
for fri abort i højere grad afspejler samfundets udvikling og sikrer kvinders reproduktive
selvbestemmelse, end det gør sig gældende med nuværende lovgivning. Sammenligner vi os
med andre lande, eks. Sverige6
eller Island7
, som har en højere grænse end Danmark, ser vi
ikke belæg for, at en øget grænse vil medføre markant flere sene aborter.
Det er vigtigt for DJS at understrege behovet for, at aborterne foregår på en måde, hvor både
patienterne og personalets rettigheder sikres. Allerede fra graviditetsuge 14 foregår aborten
som en medicinsk induceret fødsel. Jo tættere aborterne kommer på levedygtighed, jo mere
lig en fødsel er aborten, og dette skal der afsættes ressourcer og personale til, således at
varetagelsen forekommer på det højest faglige niveau. Abort, uanset på hvilket tidspunkt den
udføres, kræver sufficient smertelindring og omsorg både fysisk, psykisk og socialt. De
nuværende tilbud indenfor området bør derfor forbedres så tilbudet både før, under og efter
en abort afspejler bedste evidens og en værdig omsorg.
DJS foreslår, at der allokeres midler til at sikre afskærmede afsnit i forbindelse med
fødeafdelingerne, hvor aborterne kan foregå. Et stigende antal fødeafdelinger opretter i disse
år specialiserede afsnit, hvor senaborter (som defineret i nuværende lovgivning) og
dødfødsler varetages af specialuddannet personale, med ekspertise og erfaring i håndteringen
af disse forløb. Personalet skal sikres kompetencer og viden i form af videreuddannelse og
mulighed for specialisering for at kunne varetage behandlingen ved aborter bedst muligt.
Dette vil ligeledes vise hensyn til de sundhedspersoner, der ifølge lovgivningens §102 kan
7
https://www.government.is/publications/legislation/lex/2019/11/20/Termination-of-Pregnancy-Act-No.-43-2019/
6
https://www.socialstyrelsen.se/globalassets/sharepoint-dokument/artikelkatalog/statistik/2024-5-9073.pdf
5
https://www.ungdomsmodtagelsen.dk/
4
https://sexogsamfund.dk/krop-sex/viden-om-abort/stoette-foer-efter-abort
3
https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/abortradgivning/
2
ønske at blive undtaget fra at medvirke i aborter8
, idet det ikke som nu vil være en opgave der
tilfalder den i vagten tilgængelige jordemoder, uden at denne på forhånd har ønsket eller har
erfaring med denne gren af det jordemoderfaglige felt.
Lov om ændring af sundhedsloven
(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
DJS støtter nedlæggelsen af de regionale samråd og oprettelsen af ét nationalt abortnævn, der
skal behandle de ansøgninger om abort, der sker efter 18. uge. Dog så vi gerne, at
abortnævnet i højere grad havde en rådgivende funktion frem for en bestemmende.
DJS anerkender, at et samlet abortnævn vil give en intern gennemsigtighed i
sagsbehandlingen, da der opbygges en samlet historik for beslutningspraksis i lignende sager.
I lovforslaget fremstår nævnet dog meget lig de tidligere samråd, og det er derfor svært at
vurdere, hvorvidt kvinders rettigheder og krav på gennemsigtighed i processen styrkes i
tilstrækkelig grad med den nye organisation. Forskning i samrådene har netop vist, at der har
manglet gennemsigtighed i forventet udfald ift. søgt indikation, altså at den eksterne
gennemsigtighed har manglet.9
Dette ønsker DJS offentliggjort i den foreslåede årsberetning
fra abortnævnet, så det tydeliggøres for en abortsøgende kvinde, hvilke mulige udfald af
ansøgningen hun kan forvente.
DJS ønsker, at det nye abortnævn sikrer, at kvindernes stemme i beslutningen altid høres, da
hun må antages at være den person, der bedst kan vurdere, hvorvidt hun har behov for en
abort i sin givne livssituation. Ovennævnte forskning har vist, at kvinderne i de nuværende
abortsamråd ikke altid er blevet hørt i den sagsbehandlingsproces, der omhandler deres
reproduktive rettigheder10
. Derfor byder DJS velkomment, at lovforslaget tilsigter, at
kvindernes stemme og vurdering af egen livssituation sikres som en central del af
sagsbehandlingen.
Lovforslaget anerkender, at der vil være en regional forskel i abortansøgeres mulighed for at
møde fysisk op i Abortnævnet, da dette vil være beliggende i Styrelsen for Patientklager.
Dette angives at kunne imødegås ved teknologiske løsninger i form af telefon, videomøder
eller lignende. DJS ønsker, at den abortsøgendes rettigheder til at blive hørt i sagen altid
vægtes højt, og at der derfor bør stilles den nødvendige teknologi til rådighed, for at sikre
lighed i sundhed.
Ved ansøgning om abort på føtal/medicinsk indikation vil ansøgningen ofte være forudgået af
vejledende samtaler med en føtalmediciner, hvor denne læge kan hjælpe kvinden/parret med
ansøgningen. DJS ønsker, at der ved social indikation bør sikres en tilsvarende fagkyndig
vejledning i ansøgningsgrundlaget for kvinden, i form af samtaler med en børnesagkyndig
eller socialrådgiver, således at kvinders grundlag for at søge om abort, sikres lige muligheder
uanset årsagen. Ligeledes bør der ikke kunne træffes afgørelser på baggrund af formodninger
om, at de på ansøgningstidspunktet foreliggende grunde til at ansøge om abort, vil kunne
ændres. Der bør altid tages udgangspunkt i nutiden og kvindens egen vurdering. At sikre
10
Petersen, A. F., & Herrmann, J. R. (2021). Abortsamrådenes hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning. Ugeskrift for
Retsvæsen, 2021, 190-201. [U2021B.190].;
9
Petersen, A. F., & Herrmann, J. R. (2021). Abortsamrådenes hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning. Ugeskrift for
Retsvæsen, 2021, 190-201. [U2021B.190].;
8
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1015
3
kvindernes retsstilling i ansøgningsprocessen kan ske ved sikring af bistand fra eks. jurist i
det omfang kvinden ønsker det.
Yderligere kommentarer:
Information og rådgivning
Som tidligere nævnt er det vigtigt, at informationen til gravide der står overfor valget om
abort, er fyldestgørende. DJS mener, at der er behov for at sikre en bred række af muligheder
for information, både af medicinsk, psykologisk og social karakter, da grunden til at til-eller
fravælge en abort kan være forskellige. De tiltag vi har i dag, bør derfor styrkes og udbygges,
og retten til at få støttesamtaler11
bør udvides til at omfatte, at disse samtaler kan finde sted
hos den fagperson, den gravide føler sig mest tryg ved. Derved kan det sikres, at den gravide
har mulighed for at tilvælge netop det tilbud, der passer bedst.
Abort efter voldtægt eller incest
Særligt i sager om graviditeter som følge af voldtægt eller incest anser DJS det som en
essentiel del af abortnævnets ansvar at beskytte disse kvinders integritet. Ifølge både FN´s
torturkommision og WHO kan en tvungen graviditet som følge af en voldtægt anses som
tortur, der truer kvindens liv og helbred12
, og derfor anser DJS det som abortnævnets pligt at
beskytte disse kvinders grundlæggende menneskerettigheder. I tilføjelse mener DJS, at
abortnævnet har en forpligtelse til at beskytte kvinder, der har været udsat for seksuelle
overgreb i selve den sagsbehandling, de skal igennem, da der kan være risiko for
retraumatisering13
. DJS foreslår, at der skrives ind i forretningsordenen for abortnævnet, at en
sagkyndig med faglige kompetencer indenfor voldtægt er en del af nævnets sammensætning i
ansøgninger med denne begrundelse.
Kvalitetssikring af lovændringer
DJS vil opfordre aftaleparterne og Folketingets medlemmer til, at der ikke igen går 50 år før
det vurderes, hvorvidt lovgivningen er tidssvarende. Der bør laves en plan for at sikre
kvaliteten og aktualiteten af de ændringer, der vedtages med en ny abortlov, og hvorvidt der
er behov for yderligere ændringer.
DJS opfordrer til, at lovgivningen senest om fem år får et “kvalitetscheck”, hvor det
undersøges, hvorvidt ændringerne har haft den ønskede effekt, og om hvorvidt der er brug for
yderligere ændringer og forbedringer. Fremadrettet bør dette gøres regelmæssigt med 5-10 års
interval i takt med ny viden og udvikling på det reproduktive område.
På vegne af bestyrelsen,
Nina Olsén Nathan
Forkvinde for Dansk Jordemoderfagligt Selskab
13
https://www.information.dk/debat/2024/04/voldtaegtsofres-adgang-senabort-boer-sikres-ny-abortlov
12
Petersen, A. F. (2022). Accessing Late-Term Abortion Following Sexual Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box. Nordic
Journal of Human Rights, 40(2), 389–406.
11
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2005/1483
4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
23. oktober 2024
Sendt pr. e-mail til:
sum@sum.dk iph@sum.dk cks@sum.dk og cbo@sum.dk
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af sundhedsloven (fri abort, abort uden forældresamtykke, og
oprettelse af nyt abortnævn) sagsnr. 2024-11345
Dansk Selskab for Folkesundhed har ingen bemærkninger til de fremsatte forslag, men ønsker at rette
opmærksomheden mod vigtigheden af at kombinere moderniseringen af abortlovgivningen med et styrket
fokus på forebyggende indsatser. Særligt bør følgende fokusområder prioriteres:
• Et fortsat fokus på forebyggelse af uønskede graviditeter gennem seksualundervisning og tilgængelige
præventionsmuligheder.
• Sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, herunder betydningen for ulighed i sundhed, især blandt
udsatte grupper.
Abortlovgivningen er en central del af befolkningens reproduktive sundhed og rettigheder. Vi anbefaler derfor, at
både etiske overvejelser og folkesundhedsperspektiver inddrages i den videre udformning af lovgivningen for at
sikre de bedst mulige sundhedsforhold for alle.
Med venlig hilsen,
Christina Bjørk Petersen
Forperson
Dansk Selskab for Folkesundhed
DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK
sekretær, DSMG: genetikdsmg@gmail.com
Side 1 af 1
København 7. november 2024
Høringssvar fra Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik (DSMG) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende
de tre lovforslag om ændringer i sundhedsloven, herunder hævning af grænsen for fri abort, ændringer i
samtykkekrav for unge samt oprettelsen af et nationalt abortnævn.
DSMG har ingen kommentarer til lovforslaget om hævning af grænsen for fri abort eller lovforslaget om
ændringer i samtykkekrav for unge.
Vedrørende oprettelse af nationalt abortnævn og ankenævn
DSMG vurderer, at genetisk ekspertise er afgørende i det foreslåede nationale abortnævn. Hævningen af
abortgrænsen vil medføre flere komplekse sager, hvor genetiske sygdomme spiller en central rolle. Ifølge
abortankenævnets data fra 2023 blev 85 % af aborter efter uge 18 godkendt på grund af fosterskader.
DSMG anbefaler derfor, at der, ud over føtalmedicinsk ekspertise, tilknyttes klinisk genetiske speciallæger
med kompetence inden for fosterdiagnostik. Dette kan omfatte både sager, hvor genetiske analyser allerede
er udført, og sager, hvor genetiske analyser ikke er foretaget, men kunne have afklaret risikoen for betydende
sygdom. Den genetiske ekspertise bør styrke både abortnævnet og ankenævnet.
Genetisk lægefaglig ekspertise er særlig relevant i følgende situationer:
1. Vurdering af levedygtighed ved sjældne genetiske syndromer i sager med gestationsalder over 22
uger.
2. Risiko- og penetransvurderinger for syndromer med nedsat penetrans.
3. Kvalitetssikring af genetisk udredning, så den gravide kan træffe en velinformeret beslutning. I
nogle tilfælde kan yderligere genetisk testning reducere restrisikoen for alvorlig sygdom til et
niveau, der kan ændre kvindens beslutning om graviditeten. Da sådanne analyser kan være
omkostningstunge, er der behov for ensartede og objektive vurderinger for tilbud om disse analyser
på tværs af regionerne.
Registrering af indikationer
For at evaluere konsekvenserne af lovændringerne anbefaler DSMG, at der etableres et anonymiseret
registreringssystem for indikationer for abortansøgning, herunder genetiske resultater og misdannelser. Dette
vil styrke den løbende evaluering og understøtte en faktabaseret debat.
Vi ser frem til en videre dialog og står til rådighed for yderligere drøftelser.
Med venlig hilsen
Bitten Schönewolf-Greulich
Forperson
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
DSOG takker for muligheden for at komme med høringssvar på de 3 lovforslag vedr.
abortgrænsen, alder og abortnævn.
Vores nedenstående input skal ses i lyset af en stor glæde over at det er lykkedes at gennemføre
en ambitiøs og tidssvarende ændring af den nuværende abortlovgivning som ikke har været
ændret i 50 år. I DSOG er det en vigtig milepæl for vores fag, vores kolleger og ikke mindst for
kvinderne. Vi hilser velkommen at teksten ændres til et mere nutidigt sprog og at kvinderne
inddrages mere og at behandling af sagerne bliver mere transparente.
Vedr. forlaget til lov om ændring af sundhedsloven vedrørende de unge 15-17-årige og
forældresamtykke,
Vi har ingen kommentarer til forslaget, ud over vi bakker 100% op om ændringen.
Vedr. lovforslaget om ændret ugegrænse har vi følgende kommentarer:
Side 26 afsnit 6: vedr. afgørelser tæt ved grænsen: denne tilføjelse om at forhold der ikke kan
henføres til den gravide kan medføre at tidsgrænse overskrides, hvor der er anmodet om abort før
GA 18 hilses velkommen. Men sætningen om ” der kan i øvrigt ikke afvises at der kan ske lægelige
fejl …” foreslås ændret til sundhedsfaglige fejl. Det er lidt uvidst hvad der henvises til? Forsinkelse i
svarafgivelse, administrative fejl eller? Bør ikke kobles op på lægegruppen alene.
I samme afsnit på næste side fremgår ”en forsinkelse som ikke kan henføre til den gravide….” (2.
afsnit) hænger ikke sammen med teksten før.
Vedr. fosterreduktion er vi enig i at grænsen skal ensrettes ift grænsen for abort.
Det er lidt utydeligt i forslaget om aborten skal være opstartet senest 17+6 eller afsluttet inden
udgange af 18. graviditetsuge. Bla side 41, hvor det flere gange fremgår at ”abortindgrebet
foretages inden udgangen af 18.graviditets uge..”.
Vedr paragraf 94(side 44-46):
Enig i speciallægefaglig erklæring om fosterets diagnose/prognose. Også godt at den gravides egen
vurdering medtages- at hun bliver hørt. Vi bemærker dog at partneren ikke fremgår af lovudkast.
Vi er enige i at teksten vedr strafferetslige forhold ikke ændres men er uddybet på siderne 46-48
Side 54 under til nr 12: sidste afsnit: den foreslåede ændring har den virkning at læger som ikke er
ansat ….vil kunne foretage aborter indtil 18.grav uge. Dette harmonerer ikke med teksten tidligere
i dokumentet hvor abort kun kan foretages på sygehuse. Mangler der et IKKE foran ”vil kunne
foretage abort..”?
Vedrørende lovforslag om ændring af sundhedsloven mhp. oprettelse af abortnævn mm.
Vedr. samme placering af sekretariatsbetjening for både abortnævn og abortankenævn
Både abortnævnet og abortankenævnet foreslås at blive forankret og sekretariatsbetjent af
Styrelsen for patientklager som hører fysisk til i Århus. Dette giver som udgangspunkt mening,
men det kan bekymre at sådanne to nævn der behandler komplekse faglige og etiske dilemmaer
ligger samme sted. Der har tidligere været kritik af en uensartet og ikke transparant
beslutningsproces samrådende imellem, derfor vil der være en særlig opmærksomhed på de to
nye nævn. Vi vil gerne opfordre til at der kommer tydelig transparens i sagsbehandlingen. Dette
kan formentlig sikres i kommissoriet, alternativt skal en anden sekretariatsbetjeningsmodel
overvejes.
Vedr. udpegning af formand og næstformand
-Udpegning af formand og næstformand i begge råd foretages af ministeriet og foreslås at være
dommere eller jurister af profession. Det fremgår af udkastet at det også f.eks kan være ansatte i
styrelsen, men bør måske understreges at det skal være jurister af profession.
Vedr. udpegning af nævnsmedlemmer
Da abort ligger inden for vores fagområde og vi varetager det faglige udførende led og har det
faglige ansvar ligger selve abortnævnet os meget på sinde og vi ønsker ikke at blive afkoblet fra
den besluttende proces. Vi bemærker derfor at der lægges op til at inkludere flere faggrupper og
fagområder der ikke tidligere har været udpegede i samråd eller ankenævn. Vi foreslår at der
fortsat skal være en speciallæge i Gynækologi og obstetrik med i alle sager (også de sociale) så den
fagfaglige tilgang er et gennemgående element. Derudover hilser vi velkomment at andre faglige
områder og fagpersoner inddrages i sagerne. Vores overvejelser går også på at det er vores
kolleger der har den lange og dybe erfaring med samrådssagerne og den samtidige kobling ud til
afdelingerne og det faglige miljø.
Endelig vil vi foreslå at det er de lægevidenskabelige selskaber (LVS) der får den udpegende rolle til
nævnsmedlemmerne. Det vil sikre at de faglige selskaber inden for Gynækologi og Obstetrik og
Psykiatri inddrages. Som politisk standsorganisation har Lægeforeningen ikke nødvendigvis viden
om hvilke kompetencer de enkelte medlemmer besidder, dette ligger i de enkelte faglige
specialers organisering. Vi er særdeles opmærksomme på hvor vigtigt det er at de læger og andre
fagpersoner der udpeges, til det beskikkede erhverv har den faglige erfaring og efteruddannelse
der skal til.
Kommisorium
Vi forstår at der vil blive udarbejdet et kommissorium, hvor de forventede kompetencer hos
nævnsmedlemmerne vil blive nøjere beskrevet. I forhold til kommissoriet er det vigtigt at
nævnsmedlemmerne kan bevare deres integritet og ikke komme i situationer hvor de er inhabile.
Mht. at sammensætte abortnævnsmedlemmer fra sag til sag mener vi det er meget vigtigt at
kriterierne for udpegelse er meget klare. Det kan med de mange sager der skal afgøres blive
heterogent og give uensartede afgørelser hvis ikke der er meget tydelige kriterier.
Vi stiller os meget gerne til rådighed og sparring i forbindelse med udarbejdelse af kommissoriet.
Overvejelser om antallet af beskikkede medlemmer der udpeges
Når vi tager udgangspunkt i abortankenævnsrapportens tal fra 2023 vil der være ca. 260 sager fra
uge 18+0 om året, der skal behandles. Af disse vil ca. 35 være på social indikation resten vil være
på (føtal)medicinsk indikation. Det vil betyde 1-6 sager om ugen. Derfor skal antallet af udpegede
medlemmer kvalificeres grundigt og realistisk. Da der samtidig skal tages højde for hurtig
sagsbehandling, håber vi at I vil tage højde for at vores kolleger der skal udpeges, også er klinisk
aktive og har fuldtidsjobs. Medmindre der arbejdes med en anden model hvor rådsmedlemmer er
deltidsansatte.
Fysiske møder i abortnævn og abortankenævn
Som vi læser teksten, planlægges der med fysiske nævnsmøder, der skal foregå hurtigt/effektivt
aht. evt. igangsættelse af abort. Vi finder det dog vigtigere og hensigtsmæssigt at der sikres ligelig
geografisk fordeling af beskikkede for at dække de forskelle der naturligt er på tværs af Danmark
indenfor land og byområder. For at sikre dette vil vi anbefale at der også åbnes op for virtuelle
mødeformer. Det kan eventuelt graderes og afhænge af de enkelte sager, idet der kan være
forskel på de dilemmaer der skal diskuteres. Som samrådene foregår nu er det ofte korte
virtuelle/telefon afgørelser for de sager der er oplagte. Ressourcerne kan så bruges på at samles
fysisk ved de sager der forventeligt kan kræve grundigere diskussioner. Som eksempel kan nævnes
anmodning på social indikation efter GA 18, eller anmodning på føtalmedinsk indikation ved
mindre misdannelse eller ikke letale genetiske sygdomme. Men overordnet set vil fysiske
fremmødeformer som krav være ressourcekrævende og forskelligt fra hvordan det foregår i dag.
Hurtig og kompetent sagsbehandling
Det fremgår at lovudkast at man skal sikre at ”nævnsmedlemmerne hurtig og kompetent
behandler sagerne”. Hvordan tænkes det sikret? Og hvem sikrer de faglige
kvalifikationer/kompetencer og hvem har indsigelsesret? Dette fremgår ikke klart af lovudkastet.
Vi vil endnu en gang fremhæve vigtigheden af et grundigt udarbejdet kommissorium, hvor den
praktiske operationalisering er tænkt igennem, er en forudsætning for troværdigheden og
transparensen for vores kolleger og i den sidste ende vores patienter.
Stemmeflertal frem for enighed ved afgørelser
Mht. afgørelse hilser vi velkommen at der skal være stemmeflertal, og at grunde til evt. uenighed
dokumenteres for at skabe åbenhed.
Indflydelse for patienten
Det er en meget positiv udvikling at kvinden også selv får indflydelse ved at fremlægge sine
synspunkter. Det bør overvejes om partneren kan deltage.
Mht. kvindens deltagelse fremgår det at det evt. kan være virtuelt. Dette hilser vi velkomment
MEN det skal sikres at der ikke på den baggrund kommer ulighed i sundhed. Der er fortsat nogle
borgere i Danmark der ikke har mulighed eller evner for/til at opkoble virtuelt, eller ikke
kommunikativt klar til at varetage virtuel samtale alene. Vi foreslår at der i hver region laves
løsninger som understøtter de allermest sårbare familier.
Kvindens mulighed for støtte og rådgivning
Vedrørende kvinders mulighed for vejledning henvises bla. til civilorganisationer. DSOG har flere
gange kommenteret på dette, idet der desværre ikke er ligelig adgang til f.eks. mødrehjælpen eller
Sex og Samfund på tværs af Danmark. Vi opfordrer igen til at dette formaliseres og systematiseres
så der bliver lige adgang til sundhed. Der bør udarbejdes en oversigt hvoraf det fremgår hvilke
forskellige muligheder der er i de forskellige regioner samt gives råderum for at tilgang til de
forskellige civilorganisationer, sundhedsvæsenet og støttemuligheder i hjemkommune øges.
På vegne af DSOGs bestyrelse
Venlig hilsen
Lise Lotte Torvin Andersen
Formand DSOG
M: kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Side 1 / 5
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(ændring af ugegrænsen for den fri abort, oprettelse af et nyt abortnævn m.v., og
abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15 - 17 årige).
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte høring. Som det nævnes i
lovforslagene, har rådet i varierende detaljegrad allerede forholdt sig til de
foreslåede ændringer i sin redegørelse om abort fra 20231. Derfor vil dette
høringssvar primært fokusere på de ændringsforslag, som rådet ikke tog stilling til
i 2023. Det vil især sige 1) den konkrete omstrukturering af abortsamrådene og 2)
revisionen af betingelserne for at kunne få tilladelse til abort efter udløbet af
ugegrænsen for den fri abort. For en god ordens skyld skal rådets overordnede
tilgang og stillingtagen til abort i redegørelsen fra 2023 dog kort opsummeres
indledningsvist.
I redegørelsen fra 2023 pegede rådet på, at enhver regulering af abort kan ses som
udtryk for en afvejning af fire overordnede hensyn:
1) et hensyn til den gravide (og en evt. partner)
2) et hensyn til fosteret
3) et bredere samfundshensyn (fx til personer, der allerede lever med
bestemte sygdomme eller handicaps) og
4) et hensyn til sundhedspersonalet.
I redegørelsen fra 2023 førte rådsmedlemmernes konkrete afvejning af disse
hensyn til, at et flertal på 9 ud af 17 anbefalede, at ugegrænsen for den fri abort
flyttes fra uge 12 til 18. Et samlet råd anbefalede også dels, at abortsamrådenes
sammensætning og funktion tages op til gennemsyn, og at 15 til 17-årige burde
have samme mulighed for selv at tage stilling til abort inden for grænsen for den fri
abort, som kvinder over 18 år har.
Efter kort at have opsummeret rådets tilgang og stillingtagen til abort i
redegørelsen fra 2023, præsenteres i de følgende tre afsnit rådets forståelse af og
kommentarer til forslagene til lov om ændring af 1) ugegrænsen for den fri abort,
2) oprettelse af et nyt abortnævn og 3) abort uden forældresamtykke.
1 https://etiskraad.dk/alle-udgivelser/abort-og-fosterdiagnostik/udtalelse-om-graensen-for-
provokeret-abort-2023
Dato: 6. november 2024
Sagsnr.: SJ-STD-
MECH.DKETIK
Dok.nr.: 2991571
Sagsbeh.: MECH.DKETIK
Side 2 / 5
1) Ugegrænsen for den fri abort
Hvad angår en ugegrænse på 18 uger for den fri abort, flugter den som allerede
nævnt med den grænse, som et flertal af rådets medlemmer foreslog i 2023, og
rådet har derfor ikke yderligere kommentarer til denne.
Rådet finder det på sin plads, at man i forbindelse med den foreslåede lovændring
har valgt at opdatere sprogbrugen en række steder, så den er mere tidssvarende.
Det gælder fx ændringen fra ’svangerskab’ til ’graviditet’ og ændringen fra ’legemlig
og sjælelig’ til ’fysisk og psykisk’.
Rådet ser også positivt på lovforslagets forsøg på, som rådet forstår det, at
specificere alvorlighedsbegrebet ved at fokusere på faktorer så som antallet af
operationer, de enkelte operationers omfang, samt sandsynligheden for, at
operationerne er vellykkede (se fx s. 46). Det kan være med til at gøre de konkrete
vurderinger mere gennemsigtige. Det er dog værd at bemærke, at man stadig synes
at operere med et udefineret alvorlighedsbegreb, når man udover de nævnte
faktorer også taler om, ”hvor alvorlig barnets lidelser må antages at blive, hvis det
bliver født” (ibid). Det kan dog godt tænkes, at det ikke er muligt at specificere det
yderligere, fordi det ganske enkelt er svært at sammenligne forskellige lidelser på
meningsfuld vis.
Udover de nævnte punkter har rådet også hæftet sig ved lovforslagets forsøg på,
som rådet forstår det, at definere den ’væsentlige risiko’, som indgår i
nyformuleringen af den såkaldte fostermedicinske indikation for abort efter
ugegrænsens udløb. I den nye formulering lyder det, at der kan gives tilladelse til
abort efter ugegrænsens udløb, hvis ”der er væsentlig risiko for, at barnet på grund
af en genetisk tilstand, sygdom eller alvorlig misdannelse [i fosterstadiet] vil få
alvorlig sygdom” (s. 62). Samtidig forklares det i bemærkningerne, at der ”ved
væsentlig risiko forstås, at fosterdiagnostiske undersøgelser skal vise, at der er en
øget sandsynlighed for, at barnet vil lide af en alvorlig lidelse eller sygdom, som
ligger uden for det normale” sådan så ”sandsynligheden for, at barnet vil få en
alvorlig sygdom eller lidelse, skal være højere end den, der gælder generelt” (p. 46).
Som rådet ser det, er det uheldigt at sætte ’væsentlig risiko’ lig med ’øget
sandsynlighed’. For en dagligsprogsbetragtning virker der til at være en betydelig
forskel på de to udtryk. En risiko er en sandsynlighed for, at noget dårligt eller
uønsket sker, og når risikoen er væsentlig, har den en vis størrelse. Det kan altså
ikke være en hvilken som helst øget sandsynlighed i forhold til det, der gælder
generelt, men en sandsynlighed af en vis størrelse. Det er et separat spørgsmål, om
sandsynligheden blot bør være øget eller den snarere bør være væsentligt øget, for
at kunne få tilladelse til abort efter ugegrænsens udløb. Men hvis ønsket er at sikre
så gennemsigtig en lovgivning som muligt, finder rådet det uheldigt, hvis udtrykket
’væsentlig risiko’ sættes lig med ’øget sandsynlighed’.
Side 3 / 5
Endelig har rådet også hæftet sig ved, at lovforslaget indebærer en ændring af
muligheden for at få tilladelse til abort, når fosteret er levedygtigt. Ifølge gældende
lov er det sådan, at hvis ”fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til
svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3 [den fostermedicinske
indikation] nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det” (p. 63). I
den nye § 95 hedder det derimod blot, at ”hvis fosteret på baggrund af en
lægefaglig vurdering må antages at være levedygtigt, kan der gives tilladelse til
abort, hvis betingelser for abort efter stk. 1, nr. 1 [den fostermedicinske indikation]
er opfyldt” (p. 63). Som rådet forstår det, vil lovforslaget altså betyde, at det ikke
længere er sådan, at den fostermedicinske indikation med ’afgørende vægt’ skal
tale for en abort, hvis fosteret er levedygtigt. Den skal blot tale for abort, hvilket vil
sige, at der skal være en øget sandsynlighed for en alvorlig tilstand.
Rådet finder det værd at gøre opmærksom på, at det i givet fald kan opfattes som
en væsentlig svækkelse af det gradualistiske princip, som har spillet en central rolle
i dansk abortpraksis. Ifølge det gradualistiske princip skal hensynet til fosteret
gradvist tillægges større og større betydning i takt med at fosteret udvikler sig. Det
er, som rådet forstår det, bl.a. derfor, at gældende lov siger, at den
fostermedicinske indikation skal tale for abort med ’afgørende vægt’, når fosteret
formodes at være levedygtigt. Når man fjerner kravet om afgørende vægt ved
levedygtighed kan det derfor virke som om, at man svækker det gradualistiske
princip. Det kan der være gode grunde til, og rådsmedlemmerne ser også forskelligt
på, om det er en god ide. Men de er alle enige om, at det i det mindste bør
begrundes tydeligere, hvilke overvejelser, der ligger bag en så grundlæggende
ændring af betingelserne. Er det for at sikre, at loven er i overensstemmelse med
praksis? Hvad er det i så fald, der begrunder praksis? Er det hensyn til fosteret selv?
Er det hensyn til den gravide? Eller en bestemt afvejning af de to?
2) Oprettelse af et nyt abortnævn
Hvad angår forslaget om at oprette et nyt nationalt abortnævn som erstatning for
de gamle regionale abortsamråd, ser rådet positivt på, at samrådene er blevet taget
op til gennemsyn, sådan som rådet også foreslog i sin redegørelse fra 2023.
Rådet finder også overordnet set det konkrete forslag om at oprette et nyt nationalt
abortnævn hensigtsmæssigt. Når ugegrænsen ændres, vil der skulle behandles
væsentligt færre sager, og for at sikre en kritisk masse af sager, giver det, som rådet
ser det, mening at samle sagsbehandlingen centralt, samtidig med at det også
styrker muligheden for en ensartet behandling af alle sager.
Rådet ser også positivt på styrkelsen af gravides mulighed for selv at få foretræde
for abortnævnet. I den forbindelse vil det, som rådet set det, dog være vigtigt, at
der 1) dels gøres bestræbelser for at sikre, at alle gravide får de samme muligheder
for foretræde uanset bopæl, og, at der 2) dels gøres bestræbelser for at sikre, at
muligheden for foretræde ikke risikerer at føre til en ny form for ulighed, hvor dem,
der er bedst til at tale deres sag, får en uberettiget fordel.
Side 4 / 5
På samme hvis finder rådet det også positivt, at den gravide får ret til vejledning
om muligheden for en støttesamtale hos relevante civilorganisationer i tilfælde af
et afslag på en anmodning om abort.
Hvad angår abortnævnets sammensætning, finder rådet overordnet set forslaget
hensigtsmæssigt. Det gælder både forslaget om, at de menige medlemmer
beskikkes efter indstilling af Lægeforeningen, Dansk Psykologforening og Dansk
Socialrådgiverforening, og forslaget om, at det konkrete nævn, som behandler en
konkret sag, sammensættes af sekretariatet på baggrund af sagens karakter. Som
rådet forstår det, åbner begge faktorer op for en mere sagligt/fagligt nuanceret
belysning af den enkelte sag, måske især i forhold til den social-psykologiske
dimension.
Hvad angår sekretariatsbetjeningen, har rådet bemærket, at ministeriet selv
forholder sig til at abortnævnet og abortankenævnet begge betjenes af Styrelsen
for Patientklager. Så længe begge organer, som det understreges, ikke betjenes af
samme personale, ser rådet ikke noget problem med en sådan ordning. Rådet har
dog også bemærket, at det i forbindelse med ideen om, at abortnævnets formand
og næstformand skal være uddannede jurister (cand. jur.) nævnes, at ”formanden
og næstformanden vil eksempelvis kunne være ansat i Styrelsen for Patientklager”
(p. 16). Rådet er bevidst om, at en sådan model også anvendes i fx Det Psykiatriske
Patientklagenævn, men anser det ved anvendelsen af en sådan model for vigtigt at
sikre, at formanden, næstformanden og sekretariatsmedlemmerne ikke står i en
relation, som kan give anledning til interessekonflikter.
3) Abort uden forældresamtykke
Rådet anbefalede, som allerede nævnt, i sin redegørelse fra 2023, at 15 til 17-årige
burde have samme mulighed for selv at tage stilling til abort inden for grænsen for
den fri abort, som gravide på 18 år eller derover har. Rådet lagde dengang vægt på,
at forældremyndighedens indehaver i udgangspunktet bør søges inddraget, men at
det i sidste ende er op til den unge at tage stilling. Rådets bemærkninger til
lovforslaget er derfor yderst begrænsede, idet det på begge punkter flugter med
rådets anbefalinger. Rådet har dog hæftet sig ved, at det på s. 9 med henvisning til
vejledning nr. 25 af 4. april 2006 om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion2
anføres, at ”bortset fra tilfælde, hvor et ønske om svangerskabsafbrydelse skyldes
hensynet til den gravides eller fosterets helbred, bør den gravide […] gøres bekendt
med, at der er mulighed for støttesamtaler til gennemførelse af svangerskabet og
støtte efter barnets fødsel”, samtidig med at det også forklares, at formålet med at
gøre den gravide bekendt med muligheden er at sikre, ”at vedkommende ikke
beslutter sig uden nærmere overvejelser” (p. ). Medmindre der med udtrykket
’hensynet til den gravides eller fosterets helbred’ sigtes til de tilfælde, hvor den
gravides liv er i fare eller fosterets liv ikke står til at rede, har rådet svært ved at se,
hvorfor en gravid ikke også bør informeres om muligheden for støttesamtaler til
2 https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2006/25
Side 5 / 5
gennemførelse af svangerskabet og støtte efter barnets fødsel i de tilfælde, hvor et
fremsat ønske om abort skyldes hensynet til den gravides eller fosterets helbred.
For formålet med at oplyse om muligheden for sådanne samtaler er jo netop at give
den gravide selv muligheden for at træffe en oplyst og velovervejet beslutning om,
i hvilken grad en gennemførsel af graviditeten kan finde sted på vilkår, som på
tilstrækkeligt betryggende vis kan opveje de risici for kvindens eller fosterets
helbred, der måtte være afdækket.
På Det Etiske Råds vegne,
Leif Vestergaard Pedersen, Formand for Det Etiske Råd
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail sendt til sum@sum.dk, jhp@sum.dk, cks@sum.dk og
cbo@sum.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325632
SINL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/02308-2
11. NOVEMBER 2024
H Ø R I N G S S V A R T I L U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F S U N D H E D S L O V E N ( Æ N D R I N G A F
U G E G R Æ N S E N F O R D E N F R I A B O R T M V . )
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved e-mail af 14. oktober 2024
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(ændring af ugegrænsen for den fri abort mv., abort uden
forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige og
oprettelse af nyt abortnævn).
Institut for Menneskerettigheder finder det særdeles positivt, at
ministeriet med lovforslaget ændrer ugegrænsen for den fri abort fra
den 12. til den 18. graviditetsuge, samt at gravide 15-17-årige får
mulighed for at få abort uden forældresamtykke, idet det vil styrke
gravides ret til sundhed og selvbestemmelse.
Instituttet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
SAMMENFATNING
Det er instituttets opfattelse, at lovforslaget i højere grad bør inddrage
menneskeretlige hensyn, herunder hensynet til barnets bedste
(mindreårige gravide under 18 år), hensynet til gravide ofre for
seksuelle overgreb mv., samt hensynet til den gravide med særlige
behov, fx handicap, i forhold til adgangen til abort.
Derfor anbefaler instituttet, at
• Ministeriet udtrykkeligt indskriver kravet om varetagelse af
barnets bedste i lovforslaget.
• Ministeriet ændrer lovbemærkningerne til lovforslagets § 94,
stk. 1, nr. 2, så der i højere grad lægges vægt på den gravides
2/10
forklaring i sager om seksuelle overgreb mv., medmindre
forklaringen helt åbenlyst fremstår usandsynlig.
• Ministeriet præciserer i lovbemærkningerne, at gravide med
særlige behov på grund af fx handicap, får den relevante støtte
til at kunne fremmøde fysisk ved Abortnævnet.
Instituttet finder desuden, at lovforslaget på en række områder bør
tydeliggøres, ligesom praksis bør gøres offentligt tilgængeligt. Dette skal
sikre såvel gennemsigtighed som forudsigelighed for den gravide og
fagpersoner.
Derfor anbefaler instituttet, at
• Abortnævn og Abortankenævnet løbende offentliggør et
væsentligt og repræsentativt udsnit af afgørelsespraksis i
anonymiseret form.
• Ministeriet uddyber lovbemærkningerne til lovforslagets §§ 93
og 94, med eksempler fra abortsamrådenes nuværende praksis.
• Ministeriet udarbejder vejledningsmateriale, der som minimum
indeholder oplysninger om ansøgningsprocessen og muligheden
for at få abort efter lovforslagets §§ 93 og 94.
• Ministeriet enten overvejer en anden sprogbrug i lovforslagets
§§ 110 og 111, som ikke angiver en bredere målgruppe end
hidtil, eller fastholder den nuværende sprogbrug i
sundhedslovens §§ 110 og 111.
DEN MENNESKERETLIGE RAMME
Adgangen til abort er central for udfoldelsen af kvinders ret til sundhed
samt deres ret til personlig integritet og selvbestemmelse, ligesom det
har betydning for en lang række andre rettigheder.
Instituttet udgav i juni 2023 en rapport om abort i et menneskeretligt
perspektiv . Den menneskeretlige ramme for adgangen til abort er
nærmere beskrevet i rapportens kapitel 3. I det følgende belyses de
processuelle garantier i sager om abort nærmere, da denne del er af
relevans for vores bemærkninger til lovforslaget.
Processuelle garantier i sager om abort
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder
ikke en egentlig ret til abort. Alligevel har Den Europæiske
3/10
Menneskerettighedsdomstol (EMD) i sin praksis opstillet en række
processuelle garantier eller principper, som myndighederne skal leve op
til i forbindelse med behandlingen af sager om abort. Det gælder
navnlig spørgsmål om reguleringens klarhed og behovet for en effektiv
procedure for sagernes afgørelse samt en mulighed for efterprøvelse af
sagerne.
EMD har i en række sager vedrørende forskellige medlemslandes
abortregulering vurderet, om reguleringen af adgangen til abort var
tilstrækkeligt forudsigelig og gennemsigtig, samt om der var en
tilgængelig og effektiv procedure til afgørelse af, om den gravide
opfyldte betingelserne for lovlig abort i national ret. EMD har blandt
andet fastslået, at den gravide under sagsbehandlingen skal have
mulighed for at blive hørt og få taget sine synspunkter i betragtning,
ligesom afgørelsen skal være skriftlig. Proceduren for afgørelsen må
ikke være langtrukken, men skal sikre adgang til abort inden for rimelig
tid med henblik på at begrænse helbredsrisici for den gravide.
Hvis disse principper ikke er overholdt, vil EMD statuere, at der er sket
en krænkelse af retten til respekt for privatlivet (artikel 8). I særligt
grove tilfælde, eller hvor klageren er i en særligt sårbar situation, for
eksempel hvis det handler om mindreårige eller abort i forbindelse med
seksuelle overgreb, vil forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende
behandling (artikel 3) kunne komme i betragtning.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
1. BARNETS BEDSTE FOR GRAVIDE UNDER 18 ÅR
Det er et grundprincip efter dansk ret, at barnets bedste skal komme i
første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Det fremgår fx af
barnets lovs § 2, forældreansvarslovens § 1 samt FN’s
Børnekonventions artikel 3 og Handicapkonventions artikel 7. Dertil har
FN’s Børnekomité anbefalet, at kravet om at varetage barnets bedste
afspejles og implementeres i al relevant lovgivning mv.1 FN’s
Børnekonvention definerer børn som værende fra nul til 18 år.
Sundhedsloven og dette lovforslag til ændring af sundhedsloven,
indeholder – i modsætning til ovennævnte love – ikke en generel
bestemmelse om varetagelse af barnets bedste.
1 FN’s Børnekomités generelle kommentar nr. 14 om barnets bedste,
2013, afsnit 15, punkt a. Se også Børnekomitéens konkluderende
observationer om Danmarks femte periodiske rapport, 2017, afsnit 7.
4/10
Af lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 4, (lovforslaget om ændring af
ugegrænsen for den fri abort, side 49), fremgår, at den gravide
ansøgers unge alder skal tillægges betydning ved vurderingen af, om
der skal gives tilladelse til abort efter 18. graviditetsuge. Instituttet
anser det for positivt, at det præciseres, at kriteriet ’ung alder’ vil
omfatte alle gravide under 18 år. Det er i overensstemmelse med
Børnekonventionens artikel 1. Hidtil har de nuværende abortsamråd
fortolket ’ung alder’ som gravide på 16 år eller derunder.2
Hensynet til barnets bedste eller den gravides unge alder nævnes ikke i
lovforslaget § 93, som vedrører muligheden for at få afbrudt sin
graviditet efter udgangen af 18. graviditetsuge, hvis indgrebet foretages
af hensyn til den gravides liv og helbred.
Instituttet finder, at hensynet til barnets bedste eller den gravides unge
alder bør nævnes som et relevant hensyn i vurderingen i lovforslagets §
93 og lovbemærkningerne hertil, idet hensynet kan være relevant for
vurderingen.
Det fremgår desuden af forskningen på området, at hensynet til barnets
bedste ikke hidtil er blevet eksplicit inddraget i abortsamrådenes
afgørelser om tilladelse til abort efter 12. graviditetsuge.3
På den baggrund er det instituttets opfattelse, at det bør tydeliggøres i
lovforslaget, at barnets bedste skal komme i første række i alle forhold
omkring abort, hvor den gravide ansøger er under 18 år. Det skyldes, at
den gravide ansøger i kraft af sin alder under 18 år, stadig bør opfattes
som et barn og netop derfor vil have behov for særlig støtte og
vejledning. Kravet om barnets bedste forudsætter navnlig, at der i alle
foranstaltninger vedrørende børn foretages en konkret vurdering af det
pågældende barns bedste, og at barnets synspunkter tillægges
passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.4
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet
udtrykkeligt indskriver kravet om varetagelse af barnets bedste i
lovforslaget.
2 Annika Frida Petersen, Accessing Late-Term Abortion Following Sexual
Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box, Nordic Journal of
Human Rights, årg. 40, nr. 2, 2022, side 389 ff. på side 402.
3 Annika Frida Petersen, Accessing Late-Term Abortion Following Sexual
Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box, Nordic Journal of
Human Rights, årg. 40, nr. 2, 2022, side 389 ff. på side 402.
4 FN’s Børnekomités generelle kommentar nr. 14 om barnets bedste,
2013, afsnit 6, 32-40 og 43-45.
5/10
2. GRAVIDE OFRE FOR SEKSUELLE OVERGREB
I lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2 (etisk indikation), fremgår, at en gravid
efter udgangen af 18. graviditetsuge kan få tilladelse til en abort, hvis
graviditeten skyldes seksuelle overgreb eller krænkelser, fx voldtægt
(straffelovens § 216).
Af lovbemærkningerne til lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2 (lovforslaget
om ændring af ugegrænsen for den fri abort, side 47), fremgår, at der
ikke kræves politianmeldelse eller retsmedicinsk undersøgelse, men at
det skal sandsynliggøres, at graviditeten skyldes omstændigheder som
nævnt i straffelovens § 210, § 216, §§ 218-220, eller §§ 222-224. Ifølge
lovbemærkningerne får den gravide mulighed for at komme til orde og
til at blive inddraget i vurderingen. Ligesom den gravides egen
vurdering af sin situation vil skulle tillægges vægt.
Instituttet bemærker, at det vil være Abortnævnet, som skal foretage
en troværdighedsvurdering af den gravide, når anmodning om abort
fremsættes efter lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2. Instituttet bemærker i
den forbindelse, at det kan være vanskeligt at foretage en
troværdighedsvurdering af en gravid, som alene fremmøder ved
Abortnævnet virtuelt fx en enlig gravid mor, som ikke har mulighed for
børnepasning eller en gravid, som er underlagt negativ social kontrol.
Det er instituttets opfattelse, at Abortnævnet i sager efter lovforslagets
§ 94, stk. 1, nr. 2, i højere grad bør lægge vægt på kvindens forklaring,
medmindre forklaringen helt åbenlyst fremstår usandsynlig.5
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet ændrer
lovbemærkningerne til lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2, så der i
højere grad lægges vægt på den gravides forklaring i sager om
seksuelle overgreb mv., medmindre forklaringen helt åbenlyst
fremstår usandsynlig.
5 Se reference til norsk ret, hvor følgende formulering anvendes direkte
i lovteksten til den norske abortlov vedrørende tilladelse til abort ved
seksuelle overgreb: ”Det skal legges vesentlig vekt på hvordan kvinnen
selv bedømmer sin situasjon.”, jf. den nugældende abortlov, i § 2,
fjerde ledd: https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1975-06-13-50.
I forslag til nye norske abortregler findes lignende formulering: ”Den
gravides oppfatning av situasjonen skal tillegges betydelig vekt ved
vurderingen av om vilkårene er oppfylt.”, jf. Del 5, punkt 36, § 5 her:
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-2023-
29/id3018279/?ch=6#kap36
6/10
Desuden finder instituttet, at det bør sikres, at Abortnævnets
medlemmer har den relevante faglige viden og kompetence
vedrørende ofre for seksuelle overgreb mv. I sådanne sager har
Abortnævnet et skærpet ansvar for at sikre en betryggende procedure
for behandlingen af sagerne, herunder at tage hensyn til den gravides
særlige sårbarhed, risikoen for retraumatisering, og at overindsamling
af data ikke finder sted. 6
3. LIGE ADGANG TIL ABORT FOR GRAVIDE MED SÆRLIGE
BEHOV
Det fremgår af lovforslaget (afsnit 2.1.2.1 i lovforslaget om oprettelse af
nyt abortnævn mv.), at det nye Abortnævn centraliseres (fem regionale
abortsamråd bliver til ét samlet Abortnævn) og placeres i Aarhus. Det
fremgår desuden af lovforslaget (afsnit 2.2.3.1. i lovforslaget om
oprettelse af nyt abortnævn m.v.), at når en gravid anmoder om abort
efter 18. graviditetsuge vil den gravide have mulighed for at komme til
orde og fremsætte sin egen vurdering af sin situation. Ligesom det
fremgår, at den gravide vil kunne deltage via telefonopkald,
videosamtale eller lignende.
Instituttet finder, at centraliseringen af Abortnævnet kan føre til en
ulige adgang til abort. Instituttet bemærker, at der vil være tilfælde,
hvor en gravid ønsker at fremmøde fysisk ved Abortnævnet, men hvor
den gravide kan have særlige behov (fx handicap) og derfor behov for
støtte til transport fra bopælen til Abortnævnet. Det er instituttets
vurdering, at denne gruppe af gravide bør indtænkes i lovforslaget, så
denne gruppe kan få den relevante støtte til at kunne fremmøde fysisk i
Abortnævnet.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet
præciserer i lovbemærkningerne, at gravide med særlige behov
på grund af fx handicap, får den relevante støtte til at kunne
fremmøde fysisk ved Abortnævnet.
4. GENNEMSIGTIGHED I AFGØRELSESPRAKSIS
Det fremgår af lovforslaget, (afsnit 2.1.2 i lovforslaget om oprettelse af
nyt abortnævn m.v.), at både aftalepartierne og ministeriet er
opmærksomme på, at anmodninger om abort efter 18. graviditetsuge
skal behandles på en sådan måde, at der sikres ensartethed og
gennemsigtighed i afgørelsespraksis. Forskningen viser, at der tidligere
har været store regionale forskelle på, hvordan reglerne administreres
6 Annika Frida Petersen, Forvaltningen af adgang til senabort efter
voldtægt, Juristen 2023, nr. 4, side 134-146.
7/10
på tværs af abortsamrådene. Fx havde et regionalt samråd en
afslagsprocent på 5 %, mens et andet samråd havde en afslagsprocent
på 17 % i sager om abort på social indikation.7
Instituttet er af den opfattelse, at der fremadrettet bør sikres en større
forudsigelighed og gennemsigtighed i afgørelsespraksis fra
Abortnævnet og Abortankenævnet. Det følger af generelle
retssikkerheds- og menneskeretlige principper. Instituttet finder derfor,
at der løbende bør offentliggøres et væsentligt og repræsentativt udsnit
af afgørelsespraksis i anonymiseret form fra Abortnævnet og
Abortankenævnet, fx løbende via Abortnævnets hjemmeside eller årligt
i en årsberetning.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Abortnævn og
Abortankenævnet løbende offentliggør et væsentligt og
repræsentativt udsnit af afgørelsespraksis i anonymiseret form.
5. LOVBEMÆRKNINGER OG VEJLEDNINGSMATERIALE BØR
STYRKES
Det fremgår af lovforslaget (afsnit 6.1. i lovforslaget om ændring af
ugegrænsen for den fri abort mv.), at ministeriet har udarbejdet mere
detaljerede lovbemærkninger til de enkelte betingelser for tilladelse til
abort efter grænsen for den fri abort [efter sundhedslovens §§ 93 og
94] med det formål, at betingelserne skal være lettere at forstå for
borgerne og myndighedsudøverne, og at der skal være et bedre
fortolkningsgrundlag til betingelserne. Ydermere skelnes der klart
mellem hovedregel og undtagelser i lovteksten.
Instituttet finder det positivt, at ministeriet har fokus på, at
lovbemærkningerne skal udgøre et bedre fortolkningsgrundlag.
Instituttet er af den opfattelse, at eksemplerne i lovforslaget
vedrørende mulighederne for at få graviditeten afbrudt efter
sundhedslovens § 93 og tilladelse til at få abort i sundhedslovens § 94,
stk. 1, bør uddybes med udgangspunkt i eksempler fra
abortsamrådenes nuværende praksis. Det bemærkes, at der især
mangler eksempler på den nye § 94, stk. 1, nr. 5 (social indikation) i
lovforslaget, som er en bestemmelse, der er meget åbent og vagt
formuleret, og som tidligere er blevet fortolket meget forskelligt af de
respektive abortsamråd.
7 Annika Frida Petersen og Janne Rothmar Herrmann, Abortsamrådenes
hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning, Ugeskrift for
Retsvæsen, U2021B.190.
8/10
Det kan medvirke til sikre bedre og mere tydelige fortolkningsgrundlag
og retningslinjer for myndigheder, fagpersoner og den gravide.
Desuden er det værd at fremhæve, at det følger af generelle
retssikkerheds- og menneskeretlige principper, at der skal være en vis
grad af gennemsigtighed i forhold til afgørelsespraksis og at borgeren
bør kunne læse loven og derefter have en rimelig mulighed for at kunne
forudberegne sin retsstilling.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet
uddyber lovbemærkningerne til lovforslagets §§ 93 og 94, med
eksempler fra abortsamrådenes nuværende praksis.
Instituttet bemærker desuden, at lovforslagets nye regler for
abortgrænser, 15-17-åriges mulighed for at få abort uden
forældresamtykke og nyt samlet Abortnævn, bør understøttes af
vejledningsmateriale bredt i samfundet. Således vil den gravide såvel
som fagpersoner på hospitaler, botilbud, asylcentre, krisecentre mv.,
kunne orientere sig i vejledningsmaterialet.
Instituttet bemærker desuden, at lovforslaget ikke indeholder nogen
nærmere oplysninger om hvordan ansøgning om en abort efter 18.
graviditetsuge vil skulle foregå. Det bør tydeliggøres, hvordan denne
proces vil være for den gravide, herunder proces vedrørende en evt.
for-samtale med praktiserende læge, gynækolog eller
sundhedspersonale på hospitalet. Ligesom det bør oplyses hvordan
ansøgninger på social indikation (lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 5) og
etisk indikation (lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2) skal foregå, herunder
hvordan sagen forløber, hvis den gravide ikke ønsker at fremmøde for
Abortnævnet.
Instituttet finder derfor, at ministeriet bør udarbejde
vejledningsmateriale, der som minimum indeholder oplysninger om
ansøgningsprocessen og muligheden for at få abort efter lovforslagets
§§ 93 og 94.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet med
lovforslaget udarbejder vejledningsmateriale, der som minimum
indeholder oplysninger om ansøgningsprocessen og muligheden
for at få abort efter lovforslagets §§ 93 og 94.
9/10
6. MINISTERIET BØR OVERVEJE ANDEN SPROGBRUG END
’SVÆR PSYKISK LIDELSE’
I lovforslaget foreslår ministeriet at ændre sprogbrugen omkring
persongruppen for sterilisation. Ministeriets foreslåede sprogbrug
fremstår dog ikke konsekvent eller retvisende.
I lovforslagets § 107 foreslås “sindssygdom eller anden sjælelig lidelse”
ændret til “svær psykisk lidelse” (§ 1, nr. 17, i lovforslaget om ændring
af ugegrænsen for den fri abort mv.).
I lovforslagets § 110 foreslås “sindssygdom” ændret til “svær psykisk
lidelse” (§ 1, nr. 19, i lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri
abort mv.).
Desuden foreslås det, at der i lovforslagets § 111, at “sindssyg” ændres
til “psykisk lidelse” (§ 1, nr. 17, i lovforslaget om oprettelse af et nyt
abortnævn mv.).
Instituttet finder, at det for det første er uklart, hvorfor sprogbrugen i
lovforslagets §§ 107 og 110 ændres til “svær psykisk lidelse”, mens det i
lovforslagets § 111 ændres til “psykisk lidelse”. Det er også uklart,
hvorfor begrebet “sindssygdom” fastholdes i lovforslaget til en ny § 99
a i sundhedsloven (§ 1, nr. 4, i lovforslaget om oprettelse af et nyt
abortnævn mv.).
For det andet anfører ministeriet i lovforslaget, at ingen af ovennævnte
sproglige ændringer tilsigter nogen indholdsmæssige ændringer af
lovens persongruppe. Der er ifølge lovbemærkningerne blot tale om
sproglige moderniseringer (afsnit 2.2.8 og 2.3.5 i lovforslaget om
ændring af ugegrænsen for den fri abort mv. og afsnit 2.3.3.4 i
lovforslaget om oprettelse af et nyt abortnævn mv.).
Det er instituttets umiddelbare vurdering, at “psykisk lidelse” kan
sidestilles med “sjælelig lidelse” i sundhedslovens § 107. Ingen af de to
begreber er dog klart defineret eller afgrænset.
Derimod er det instituttets opfattelse af begrebet “sindssygdom” er
væsentligt snævrere end både “svær psykisk lidelse” og “psykisk
lidelse”. “Sindssygdom” anvendes typisk om en sindslidelse med
markant ændring af totalpersonligheden og tab af realitetssans og
realitetstilpasning.8 Instituttet finder, at selv svære psykiske lidelser ikke
nødvendigvis vil indebære tab af realitetssans eller -tilpasning.
8 Mette Brandt-Christensen og Aksel Bertelsen i Ugeskrift for Læger,
årg. 172, nr. 17, 2010, side 1274 ff.
10/10
Instituttet kan tilslutte sig ønsket om at modernisere sprogbrugen
omkring mennesker med handicap. Imidlertid finder instituttet det
problematisk, hvis sundhedslovens ordlyd kommer til at angive et
bredere anvendelsesområde, end hvad der ifølge lovbemærkningerne
er tilsigtet, når der er tale om bestemmelser, som danner grundlag for
myndighedernes afgørelser om sterilisation over for borgere med
psykiske lidelser.
Det kan ikke forventes, at de myndigheder og sundhedspersoner, der
skal anvende bestemmelserne, vil være opmærksomme på, hvad der
står i lovens lovbemærkninger eller dens tidligere ordlyd. Dermed er
der risiko for, at lovforslagets §§ 110 og 111 vil blive anvendt forkert og
utilsigtet få et bredere anvendelsesområde.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet enten
overvejer en anden sprogbrug i lovforslagets §§ 110 og 111, som
ikke angiver en bredere målgruppe end hidtil, eller fastholder
den nuværende sprogbrug i sundhedslovens §§ 110 og 111.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2024-11345.
Med venlig hilsen
Pernille Boye Koch
NATIONAL CHEF
Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 - 2300 København S
Telefon 4695 3400 – www.jordemoderforeningen.dk - sek@jordemoderforeningen.dk
København, den 11. november 2024
Til
Indenrigs – og Sundhedsministeriet
Att: sum@sum.dk, jhp@sum.dk, cks@sum.dk og cbo@sum.dk
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd
for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et
nyt abortnævn m.v.)
Jordemoderforeningen takker for det fremsendte høringsmateriale over udkast til
ændring af Sundhedsloven på en række områder relateret til kvinders adgang til fri
abort, hvori der blandt andet lægges op til, at grænsen for fri abort ændres til 18
fulde graviditetsuger, at unge kvinder over 15 år ikke behøver forældres samtykke
eller tilladelse fra et abortsamråd, og at der oprettes et nyt abortnævn.
Jordemoderforeningen hilser overordnet forslaget velkomment, idet der lægges op
til en ændring af lovgivningen, der i langt højere grad afspejler kvinders
selvbestemmelse på et sundhedsfagligt oplyst grundlag og handlemuligheder som
følge af de sundhedstilbud, som gravide kvinder i dag har adgang til. Udviklingen
indenfor prænatal diagnostik har muliggjort, at man i dag får viden om eventuelle
meget alvorlige sygdomme hos fosteret på et tidspunkt, der ligger tidligt i
graviditeten, men dog efter den i dag gældende mulighed for fri abort. Der gives
med de foreslåede lovændringer mulighed for, at kvinderne kan træffe et frit valg
som følge heraf. Samtidig lægges der op til en række ændringer, der smidiggør og
sikrer en mere ensartet behandling af abortansøgninger efter tidspunkt for den fri
abort, eller ved eksempelvis ansøgning om fosterreduktion.
Vi bemærker, at man har valgt et sprogbrug, hvori man undlader at italesætte, at
langt, langt størstedelen af de personer, der skal gennemgå en abort, er kvinder.
Vi er meget bevidste om, at vi som samfund har en forpligtelse til at favne bredt,
herunder også at personer, der ikke identificerer sig som kvinder, kan blive gravide
og kan have brug for at kunne gennemføre en abort.
Der er dog til hele abortspørgsmålet knyttet et stærkt element af i dag ligestilling - i
historisk perspektiv og i stigende grad gældende i visse lande og stater tillige et
kvindeundertrykkende perspektiv. Vi finder derfor, at det er vigtigt at italesætte, at
det er kvinder, der er gravide, og ikke blot ’personer’. Det fremgår jo også netop
flere steder i lovforarbejdet, at man med den nye lov vil sikre et større element af
ligestilling, hvilket vi ikke finder at man gør, ved at italesætte en kvinde som fx ’en
person med en livmoder’.
I imødekommelse af, at der vil være borgere, der ikke identificerer sig som kvinder,
men har ønsket om adgang til abort, vil vi derfor forslå, at man indledningsvist
tilføjer et afsnit, hvori man deklarerer, at man respekterer, at ændringerne på
abortområdet ikke alene adresserer kvinder, men også personer med en livmoder,
der ikke identificerer sig som kvinder, men at man i respekt for det prekære område
har valgt et ordbrug, der italesætter, at det i langt størstedelen af situationerne er
kvinder, der skal gennemgå en abort.
Jordemoderforeningen har følgende en række mere tekstnære bemærkninger:
Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen
for den fri abort m.v.)
Ændring 2: Der fremsættes forslag om at ændre formuleringen i § 61, stk. 1,
’svangerskabshygiejne’ til ’hygiejne i forbindelse med graviditet’.
I 1945 blev loven om svangerskabshygiejne vedtaget af Rigsdagen. Den gav den
gravide ret til en række vederlagsfrie besøg hos læge og jordemoder. Ordet
’svangerskabshygiejne’ er således af ældre dato og knytter sig til de undersøgelser,
som den gravide tilbydes i graviditeten. Ved at opdele ordet, mister det sin
semantiske betydning, og leder i stedet tankerne hen mod en moderne forståelse af
begrebet hygiejne, som noget, der skal forhindre smittespredning og dermed
sygdom. Det er ikke vores opfattelse, at det er dette, der er intentionen med
lovforslaget.
Jordemoderforeningen opfordrer til, at man i stedet anvender betegnelsen
’graviditetsundersøgelser’.
Det foreslås, at § 62, stk. 1, ændrer ordlyd fra ’svangerskabsforebyggende metoder’
til: ’graviditetsforebyggende metoder’.
Jordemoderforeningen foreslår, at man i formuleringen får præciseret, at det
gælder graviditeter, der er uønskede, så ordlyden bliver: ’metoder til at undgå
uønsket graviditet’.
Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden
forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige)
Jordemoderforeningen hilser forslaget velkomment om at unge kvinder i alderen
15-17 år kan beslutte at gennemføre en abort uden forældrenes samtykke, idet
forslaget er med til at styrke unge kvinders selvbestemmelse, og er en naturlig
forlængelse af den seksuelle lavalder på 15 år.
Lovforarbejdet pointerer, at unge mellem 15-17 år skal vejledes til at inddrage
forældre eller værge i tilfælde af en abort – alternativt en anden voksen, den unge
har tillid til. Det pointeres tillige, at der vil blive etableret en offentlig digital
platform, der samler og formidler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og
information.
Jordemoderforeningen bakker op om dette, men håber samtidig, at den digitale
platform ikke vil danne basis som et alternativ for det vigtige tilbud om
støttesamtaler, således som §100, stk. 5 foreskriver, at Indenrigs- og
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for.
At skulle gennemgå en abort er for langt de fleste kvinder forbundet med svære
overvejelser. For en betragtelig del af disse kvinder er det tillige forbundet med
svære smerter1, og teenagere synes i højere grad at have brug for stærkere
smertelindring sammenlignet med øvrige kvinder1.
Jordemoderforeningen finder derfor, at det er vigtigt for alle, men især for de unge
kvinder, at kvinderne kan få den fornødne hjælp og omsorg under forløbet, og at de
efterfølgende har mulighed for at tale forløbet igennem med en fagperson.
Jordemoderforeningen ser frem til at ovenstående forhold præciseres i en
efterfølgende bekendtgørelse/vejledning.
Vedrørende forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.)
Lovforslaget imødekommer overordnet et stort behov for lige adgang til ensartet og
gennemsigtig praksis med ét overordnet samlet Abortnævn. Med forslaget lægges
der op til ét enkelt samlet nævn. Det påpeges i lovarbejdet, at ønsket er, at den
gravide skal have mulighed for at komme til orde.
Jordemoderforeningen ser, at det vil være et begrænset antal kvinder for hvem det
vil være nødvendigt at gøre brug af muligheden for at komme til orde, når grænsen
for fri abort hæves til uge 18. Alligevel afstedkommer konstruktionen en risiko for
stor geografisk slagside. Det fremhæves nemlig, at kvinderne skal tilbydes mulighed
for at deltage over telefon, videosamtale eller ved fysisk fremmøde, afhængigt af
den enkelte ansøgers ønske.
Netop sidstnævnte volder dog store udfordringer, da en f.eks. socialt dårligt stillet
kvinde fra Falster vil have væsentligt sværere ved at deltage i et fysisk møde i
Abortnævnet i Aarhus end en tilsvarende kvinde fra netop Aarhus. Derved stilles
kvinden fra Falster reelt markant dårligere.
Vi finder, at det som minimum bør fremgå, at kvinden er berettiget til at få
godtgjort sine rejseomkostninger ved denne ordning.
Jordemoderforeningen finder, at den foreslåede lovændring i § 97 a og § 98 a synes
noget upræcise på en række områder. Dette gælder både i forhold til antallet af
næstformænd og beskikkede medlemmer, som vil blive fastsat af ministeren, men
også i forhold til formuleringen i stk. 4, hvoraf det fremgår, at det er sekretariatet
for Abortnævnet, der beslutter, hvilke beskikkede medlemmer, der skal deltage i
nævnets afgørelse af den enkelte sag.
Intentionen om at sikre transparens kan være svær at leve op til, hvis det ikke klart
fremgår, hvilke principper, der ligger til grund for vurderingerne. Det fremgår at
lovteksten, at der er hensigt om at oprette en forretningsorden for Abortnævnet og
1
Acta Obstet Gynecol Scand, 2020. Pain during medical abortion in early pregnancy in teenage and
adult women. Venla Kemppainen, Maarit Mentula, Vilja Palkama, Oskari Heikinheimo
Abortankenævnets virke med henblik på at sikre gennemsigtighed.
Jordemoderforeningen finder dog ikke, at dette tilstrækkeligt belyser, hvilket
grundlag vurderingerne tænkes at ville blive truffet på.
I Sverige har man erfaret, at den nationale lovgivning på dette område ikke er
tilstrækkelig transparent, selvom man havde intentioner om det modsatte. Man har
derfor iværksat en revision, der skal gennemgå de nationale samråd. Man kan med
fordel række ud til de svenske myndigheder med henblik på at drage nytte af deres
erfaringer.
Det foreslås i udkast til § 100, stk. 4, at… ’den gravide skal vejledes af lægen om
retten til en støttesamtale forud og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af
sundhedspersoner eller hos relevante civilorganisationer.’
Retten til støttesamtale både før og efter en abort er et væsentligt element i den
omsorg, som kvinder, der potentielt skal gennemgå en abort, skal tilbydes.
Samtidig er der dog erfaring for, at kvinder, der gennemgår en abort på social
indikation, ofte ikke opsøger deres egen læge efterfølgende. Det anføres at grunden
hertil beror på, at kvinderne oplever det skamfuldt. Af den årsag er det vigtigt, at
kvinderne ikke nødvendigvis behøver at skulle vejledes af lægen om muligheden for
en støttesamtale efter indgrebet, men at denne vejledning i lige så høj grad kan
forestås af den sundhedsperson, der har været omsorgsgiver under forløbet. Dette
være sig uanset, at man ikke længere skelner mellem abort på føtal eller social
indikation.
Jordemoderforeningen anerkender, at civilorganisationer kan udøve vigtige
funktioner i samfundet. Vi vil dog understrege, at i relation til de dilemmaer, der
kan opstå i forbindelse med spørgsmålet om abort, er det vigtigt, at kvinden
understøttes af sundhedspersoner, der er fagligt kvalificerede og har den
nødvendige sundhedsfaglig viden - i bred forstand - på området.
Deraf følger også, at kvinder, der har gennemgået en abort, bør have ret til en
opfølgningssamtale med den sundhedsperson, der har forestået hjælpen og
omsorgen ved indgrebet. Det vil for kvinder, der gennemgår en abort efter 12.-14.
uge ofte være en jordemoder.
Vi stiller os derfor også uforstående overfor, at det i §100 a, stk. 2 præciseres, at en
kvinde, i tilfælde af, at hun får afslag på anmodning om abort, skal vejledes om
muligheden for at få en støttesamtale hos relevante civilorganisationer. Det vil
naturligvis være relevant at tale med ex handicaporganisationer, men det vil i lige så
høj grad være relevant at blive tilbudt samtale med sundhedsfagligt personale med
indsigt og viden på det pågældende område.
Med venlig hilsen
Lis Munk
Forkvinde for Jordemoderforeningen
1
Kvinderådets høringssvar til modernisering af lovgivning
vedrørende retten til abort for kvinder i Danmark
Kvinderådets høringssvar vedr. udkast til forslag tillov om ændring af sundhedsloven (Ændring
af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden
forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15 17 -årige) og forslag til lov om
ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Kvinderådet mener, at kvinders ret til selv at bestemme over deres egen krop, skal være det
styrende princip i dansk abortlovgivning. Derfor er vi overordnet positive overfor de foreslåede
forbedringer, og takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lov om ændring af
sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), lov om ændring af
sundhedsloven(Abortudenforældresamtykke eller tilladelsefra et abortsamråd for 15-17-årige)
og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Vi vil gerne anerkende samtlige af aftalepartierne for at have lyttet til civilsamfundet, fagfolk,
eksperter, og forpå den baggrund at tage dette vigtigeinitiativtilat modernisere abortlovgivning,
og sikre kvinders sundhedog ret til at bestemme over egen krop. Vi betragter moderniseringen af
abortlovgivningen som et afgørende fremskridt for kvinders rettigheder og ligestilling i Danmark.
Samtidig sender danske politikers vilje til at modernisere abortlovgivningen et vigtigt signal til
kollegaer i Europa og globalt, om at tage politisk ansvar for at sikre og styrke kvinders ret til abort
i en tid, hvor rettigheder er under pres mange steder i verden. Det er afgørende, at vi i Danmark
sender et klart signal og går foran for at sikre reproduktive kvinders rettigheder i praksis.
Derfor en stor tak til samtlige partier som har valgt at gå foran ved at styrke retten til den fri abort
med den politiske aftale indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet samt aftalen om abort
uden forældresamtykke for 15- 17-årige indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Alternativet.
I det følgendeudfoldes Kvinderådets konkrete bemærkninger til forslag til ændringer i lovgivning
vedrørende abort. Vi står til rådighed for spørgsmål og uddyber meget gerne kommentarer.
2
Udvidelsenaf abortgrænsener enstyrkelseafkvindersreproduktive rettigheder
Med lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri abort foreslås det, at ugegrænsen for
den fri abort ændres fra 12. til 18. graviditetsuge, og betingelserne for tilladelse til abort og
fosterreduktion efter ugegrænsen for den fri abort moderniseres og forbedres. Kvinderådet
ønsker en abortgrænse på 22. uger, men bakker op om de foreslåede 18 uger, som vi mener er
et markant og positivt fremskridt ift. den nuværende abortgrænse på 12. uger.
For Kvinderådet er retten til selv at træffe beslutning om, hvornår man vil have børn, hvor mange
man vil have og med hvem, afgørende for at kvinder kan leve frie og gode liv. Vi ser udvidelsen af
abortgrænse til 18 uger som en styrkelse af kvinders reproduktive rettigheder, og mener det vil
øge muligheden for, selvat træffe væsentligebeslutningerom graviditet og familiedannelse. Det
omfatter både retten til abort, information og oplysning om reproduktiv sundhed, og retten til at
vælge graviditet og vælge moderskab til eller fra.
Unge kvinder skal også have ret til at bestemme over egen krop
Med lovforslaget om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-
årige foreslås det, at gravide mellem 15-17 år får mulighed for at få en abort uden samtykke fra
deres forældre eller tilladelse til abort fra et abortsamråd, indtil den gældende ugegrænse for fri
abort. De 15-17-åriges ret til abort sidestilles med den ret, som i dag gælder for gravide, som er
fyldt 18 år.
Kvinderådet bakker op om forslaget, som vi betragter som en afgørende styrkelse af unge
kvinders reproduktive rettigheder og mulighed for at træffe beslutning over egen krop, børn og
familiedannelse. Det følger i fin forlængelse af den seksuelle lavalder på 15 år, og er en vigtig
anerkendelse af, at også unge kvinder skal have ret til selvbestemmelse og høres i spørgsmål
om egen krop og sundhed på lige fod med alle andre.
Det er samtidig vigtigtatstyrke ungekvinders ret til uvildig sundhedsfaglig rådgivning, omsorg og
socialfaglig støtte i det omfang, der er behov for det. Lovforarbejdet pointerer, at unge mellem
15-17 år skal vejledes til at inddrage forældre eller være i tilfælde af en abort – alternativt en
anden voksen, den unge har tillid til. Det pointeres tillige, at der vil blive etableret en offentlig
digital platform, der samler og formidler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og information.
3
Kvinderådet bakker op om dette, men håber samtidig, at den digitale platform ikke vil danne
basis som et alternativ for det vigtige tilbud om støttesamtaler, således som §100, stk. 5,
foreskriver at Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for. Vi bakker
desuden op om den øgede inddragelse af civilsamfundet, som vi mener med fordel kan spille en
styrket rolle i støtte og rådgivning i forhold til særligt unge kvinder.
For Kvinderådet er det afgørende, at der stilles tilstrækkelig kvalificeret og uvildig støtte og
rådgivning tilrådighed for at tage hånd om unge gravide kvinder. Retten til selvbestemmelse skal
være bakket op af tilbud, der kan skabe plads for drøftelser og svære overvejelser samt den
nødvendige sundhedsfaglige støtte, rådgivning, behandling og omsorg både under graviditeten
og efter en evt. abort, herunder også mulighed for at tale forløbet igennem med en fagperson.
Væk med formynderiet – afskaf de regionale abortsamråd
Med lovforslaget om oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v. foreslås det, at sager om
anmodning om henholdsvis abort efter udløbet af grænsen for den fri abort, tilladelse til
fosterreduktion, tilladelse til abort for gravide under den fastsatte aldersgrænse for den fri abort
samt tilladelse til sterilisation bliver behandlet af ét nationalt abortnævn (Abortnævnet) i første
instans. Med lovforslaget vil afgørelser fra Abortnævnet kunne påklages til Abortankenævnet.
Kvinderådetanser retten til abort som en grundlæggenderettighed, og mener ikke at kvinder skal
begrunde deres ret - eller bede andre personer eller instanser om tilladelse - til at modtage en
nødvendig sundhedsfaglig ydelse. Derfor anbefaler Kvinderådet en total afskaffelse af de
regionale abortråd, og bakker fuldt ud op om, at der med forslag til ændringer i lovgivningen
lægges op til at det nu sker.
I tråd med dette er Kvinderådet dog imod, at der oprettes et nationalt abortnævn til at træde i
stedet for de regionale abortråd. Vi fastholder, at kvinder ikke bør skulle begrunde deres legitime
ønske om at træffe beslutningeromegen krop, børnog familiedannelse. Besluttes det at indføre
abortnævn, er det afgørende at sikre alle kvinders lige ret til at komme til orde og blive hørt,
ligesom det skal sikres, at konstruktionen ikke skaber en social og geografisk slagside.
Det er positivt, at der lægges op til at sikre frivillighed ift. at deltage samt at der åbnes op for
mulighedforselv at vælge deltagelsesformhhv. fysisk, digitaltellerskriftligt. Det er dog vigtigt, at
kvinder som ønsker at deltage og høres ved fysisk fremmøde, altid har mulighed for det. Der bør
4
derfor tages højde for at sikre adgang for kvinder med handikap eller andre med begrænset
mobilitet, ligesom det bør sikres at udgifter eller støtte til transport ikke bliver en barriere.
Besluttes det at indføre nationale abortråd, er det afgørende at der sikres en relevant, tværfaglig
og afbalanceret sammensætning, og at der altid er åbenhed og villighed blandt medlemmer til at
lade kvindens ret til at bestemme over egen krop veje tungt. Det er samtidig vigtigt, at der sikres
løbende udskiftning i medlemmer, ligesom udvalgets bedømmere bør afspejle den indikation,
der er behov for at tage højde for i udvalget.
Beslutninger om abort bør som udgangspunkt altid træffes af gravide kvinder selv fremfor af
myndighederne. Kvinderne skal mødes med sundhedsfaglig og anden vejledning og støtte, så
beslutningen træffes frit og på et oplyst grundlag. Det bør gælde alle kvinder uanset alder,
geografi og social baggrund. Det er også vigtigt at nævne, at der ingen begrænsninger bør være
på abort efter seksuelle overgreb. Her bør der altid skal være ubegrænset adgang til abort.
Retten til fri abort handler om særligt kvinders rettigheder og ligestilling
Vi bemærker afslutningsvist at der konsekvent i lovarbejdet omtales den gravide kvinde, som
’den gravide’, og nogle steder ’denne’ eller ’person med livmoder’. Det vil vi i Kvinderådet gerne
anholde og stille os stærkt kritiske overfor. Det er primært kvinder, der gennemgår graviditet og
aborter. Vi ønskerderfor at det anerkendes, at moderniseringenaf lovgivning på abortområdet er
et vigtigt skridt for kvinders grundlæggende ret til egen krop, selvbestemmelse og ligestilling.
Kvinderådet finder det generelt problematisk, at det på mange områder er forsøg på at fjerne køn
i lovgivningsarbejdet. Vi arbejder for at fremme ligestilling uanset køn, og det gør vi bedst ved at
sikre et fortsat blik for hvordan kønnede normer og ulighed skaber særlige barrierer for kvinders
og for så vidt alle menneskers rettigheder og ligestilling. Ligestilling kræver at vi forstår og
anerkender betydningen af køn, derfor er kønsneutralisering en barriere for ligestilling.
Vi vil gerneunderstrege, at der i enkelte tilfælde, hvor en personikke identificerersig somkvinde,
men er gravid og ønsker at gennemføre en abort, skal sikres lige adgang til tilbud, anerkendelse
og respekt fra såvel myndigheder som civilsamfund. I Kvinderådet bakker vi fuldt ud op om alle
personers rettigheder og ligestilling uanset køn. Det skal lovgivningen sikre og samtidig
anerkende, at det fortsat primært er kvinder, som gennemgår graviditet og abort.
Med venlig hilsen
Helene Forsberg på vegne af Kvinderådet
5
1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 14. oktober anmodet om KVINFOs eventuelle
bemærkninger til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den
fri abort m.v.), lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse
fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse
af et nyt abortnævn m.v.).
Med lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri abort lægger aftalepartierne op til, at
hæve ugegrænsen for den fri abort ændres fra 12. til 18. graviditetsuge, og betingelserne for
tilladelse til abort og fosterreduktion efter ugegrænsen for den fri abort moderniseres og
forbedres.
Med lovforslaget om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-
årige lægger aftalepartierne op til, at gravide mellem 15 og 17 år får mulighed for at få en abort
uden samtykke fra deres forældre eller tilladelse til abort fra et abortsamråd, indtil den enhver tid
gældende ugegrænse for fri abort. De 15-17-åriges ret til abort sidestilles med den ret, som i
dag gælder for gravide, som er fyldt 18 år.
Med lovforslaget om oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v. foreslås det, at sager om
anmodning om henholdsvis abort efter udløbet af grænsen for den fri abort, tilladelse til
fosterreduktion, tilladelse til abort for gravide under den fastsatte aldersgrænse for den fri abort
samt tilladelse til sterilisation bliver behandlet af et nationalt abortnævn (Abortnævnet) i første
instans. Med lovforslaget vil afgørelser fra Abortnævnet kunne påklages til Abortankenævnet.
KVINFO finder det særdeles positivt at aftalepartierne nu styrker abortområdet og dermed
kvinders ret til egen krop, da det er gavnligt for individet og for samfundet som helhed.
Oprettelse af nyt abortnævn
KVINFO finder det positivt, at lovforslaget vil styrke kvinders retssikkerhed ved at sikre en
ensartet og landsdækkende praksis og nedlægge de regionale abortsamråd. Tal fra regionerne
har vist, at der er store forskelle mellem landsdele på, hvor mange kvinder der får ja til en
senabort. Kvinder på tværs af regioner stilles nu mere lige, når de søger om en senabort.
KVINFO mener, at det nye abortnævn bør vægte kvindens selvbestemmelse højt ved en
afgørelse om senabort eller sterilisation.
12. august 2022
2
KVINFO bemærker desuden, at den gravide bør få økonomisk støtte til fysisk fremmøde, for at
sikre lige adgang for alle.
Ændring af ugegrænsen for den fri abort
KVINFO hilser det meget velkomment, at aftalepartierne nu hæver abortgrænsen fra uge 12 til
uge 18, da dette styrker kvinders medbestemmelse over egen krop og reproduktive sundhed.
Derudover har der ikke været sundhedsfaglige argumenter for en abortgrænse ved uge 12.
Ændringen vil desuden sikre, at kvinder får længere tid til at overveje og træffe informerede
valg, hvis 1. trinmester-scanningen resulterer i en besked, som påvirker den gravide negativt.
Lovforslaget er et skridt mod en mere ligestillet og retfærdig tilgang til reproduktive rettigheder.
KVINFO anser det som meget positivt, at Danmark styrker abortrettigheder, mens store dele af
verden svækker dem.
Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17 årige
KVINFO finder det positivt, at aftalepartierne også styrker unge gravides ret til abort. Unge
gravide sidestilles nu med gravide over 18 år, og det er et vigtigt skridt mod at sikre lige
rettigheder for alle gravide, uanset alder.
Ved at give unge kvinder samme muligheder som voksne, anerkendes deres ret til at træffe
beslutninger om deres egen sundhed og fremtid. Denne ændring giver dem større autonomi og
beskytter deres individuelle frihed.
Venlig hilsen
Julie Martin Legêne
Politisk konsulent
1
Astrid Rønnebeck Matthiesen
Fra: Kamilla Gerhard Nielsen <kamillagnielsen@dadlnet.dk>
Sendt: 11. november 2024 16:48
Til: DEP Sundhedsministeriet; Julia Hvid Pedersen; Cathrine Kaaber Sørensen; Charlotte
Beierholm Olsen
Emne: Bemærkninger til høring over lovforslag om abort
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Høringssvar fra ledere for familieambulatorierne i Danmark:
Bemærkningen vedrører primært oprettelsen af et nyt abortnævn.
Vi anbefaler at der i det nye nationale abortsamråd bliver tilført viden om kvinder og/eller par med forbrug
af illegale rusmidler og/eller psykosociale problemstillinger.
Fostre der udsættes for rusmidler eller alkohol i graviditeten har en betydelig øget risiko for at pådrage sig
skader som medfører varige mén.
Vi anbefaler at der bliver udpeget en obstetriker med erfaring fra familieambulatorier til dette nævn.
med venlig hilsen
Overlæge Annette Kjærbye Thygesen, leder af Familieambulatoriet Region H
Overlæge Kirsten Schiøtt, specialeansvarlig overlæge Familieambulatoriet AUH
Jordemoder Sanne Ravnsbæk, leder af Familieambulatoriet AUH
Chefjordemoder Kathrine Hornum-Stenz, Familieambulatoriet Region H
Vicechefjordemoder Lene Nygaard
Jordemoder Stina Parbst, leder af Familieambulatoriet Region Sjælland
Overlæge Kamilla groenemeijer Nielsen, Specialeansvarlig overlæge Familieambulatoriet Region Sjælland
10. november 2024
Bemærkninger til høring over lovforslag om abort
Vi i Bestyrelsen for Landsforeningen Læbe-Ganespalte har gennemlæst høringsbrev og forslag til
lovændring af sundhedsloven om abort, med hovedfokus på det som berører vores område.
På nuværende tidspunkt ved vi, at det er meget forskelligt, hvilken information man modtager i forbindelse
med at en spalte konstateres ved en scanning. Forskellen kan være forskellig fra den ene region til den
anden, fra det ene hospital til det andet og endda fra den ene fagperson til den anden. Vi er blevet gjort
opmærksomme på, at kirurger fra Rigshospitalet – HovedOrtoCenter, som udfører operationerne på læbe-
ganespalteområdet, i samarbejde med føtalmedicinsk selskab er i gang med at udarbejde en fælles national
guideline, som skal sikre, at alle får det samme vejledningstilbud landet over, hvis en spalte konstateres ved
ultralydsscanning.
I henhold til mulighed om støttesamtale henstiller vi til, at det ikke kun skal være en ret men også et krav,
at kommende forældre skal have en samtale med sundhedsfaglige, der har specialviden, hvis der
konstateres en spalte hos fosteret inden 18. svangerskabsuge. Dette for at sikre, at kommende forældre
har kendskab til behandlingsmulighederne for børn født med læbe-gumme-ganespalte og kan træffe et
kvalificeret valg, på oplyst grundelag.
Vi tilslutter os, at der oprettes et nationalt abortnævn for at sikre en ens behandling og rådgivning i hele
landet.
På vegne af Landsforeningen Læbe-ganespalte
Lizette Petersen Laursen
Formand
Høringssvar
11. november 2024
Sagsnr: 2024 - 7464
Side 1 af 4
8. november 2024
Mødrehjælpens bemærkninger til lovforslag om
ændring af sundhedsloven (ændring af ugegræn-
sen for den fri abort m.v.), ændring af sundhedslo-
ven (abort uden forældresamtykke eller tilladelse
fra et abortsamråd for 15-17-årige) og ændring til
sundhedsloven (oprettelse af nyt abortnævn m.v.)
Generelle bemærkninger
Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med kommentarer til de tre
lovforslag til sundhedsloven, der omhandler ændring af ugegrænsen for den fri abort,
abort uden forældresamtykke samt oprettelse af nyt abortnævn.
Mødrehjælpen mener generelt, at det er meget positivt, at der er indgået tre aftaler om
abort, som sikrer mere tidssvarende lovgivning på området, oprettelse af nyt abortnævn
og mere fokus på vejledning og støtte, så de gravide ikke skal stå alene.
Mødrehjælpen mener, at det er positivt, at ugegrænsen for den fri abort hæves, så den
bliver mere tidssvarende – og samtidig sikrer, at gravide fx ikke skal træffe forhastede be-
slutninger på baggrund af fosterdiagnostiske undersøgelser i første trimester. Derudover
er Mødrehjælpen positive over, at lovforslaget også moderniserer betingelserne for sær-
lig tilladelse til abort efter uge 18.
Mødrehjælpen støtter også lovforslaget, der giver unge mellem 15-17 år ret til abort uden
forældresamtykke. Vi mener dog, at det er vigtigt, at forældre som udgangspunkt inddra-
ges med henblik på at støtte den unge. Omvendt er Mødrehjælpen også bekendt med, at
nogle unge gravide står i en situation, hvor det ikke er muligt, fx på grund af frygt for re-
pressalier. Det er afgørende for de unge, som ikke kan inddrages deres forældre i beslut-
ningen, at de får tilstrækkelig vejledning og støtte fra sundhedsfagligt personale og rele-
vante civilsamfundsorganisationer.
Side 2 af 4
Tilsvarende hilser Mødrehjælpen det nye nationale Abortnævn velkommen og understre-
ger vigtigheden af at sikre en ensartet sagsbehandlingspraksis på tværs af landet med ét
Abortnævn, som erstatter de regionale abortsamråd. Mødrehjælpen er også meget posi-
tive over, at Abortnævnet fremover vil have et medlem udpeget af Dansk Socialrådgiver-
forening, som skal sikre en stærk socialfaglighed i sagsbehandlingen.
Specifikke bemærkninger
Lovforslag om ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.):
Mødrehjælpen er positive over, at der med lovforslaget, indføres en mere tidssvarende
ugegrænse, jf. §92 i lovforslag til ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for
den frie abort mv). Mødrehjælpen mener, at den nye ugegrænse vil give gravide bedre
muligheder for at tage stilling og handle på resultater af fosterdiagnostiske undersøgelser
i 1. trimester, hvilket er meget vigtigt, da det for mange kvinder kan være en svær beslut-
ning.
Samtidig bliver indikationerne for abort efter uge 18 også mere tidssvarende jf. §94 i lov-
forslaget. Mødrehjælpen læser sproget omkring sociale indikation for senabort i §94,
punkt 5 således, at det styrker muligheden for senabort på social indikation. Mødrehjæl-
pen mener, at det er vigtigt, at dette sprog styrkes, så der bliver større adgang til senabort
på social indikation, samtidig med at vi understreger vigtigheden af, at der udarbejdes
vejledningsmateriale til fortolkningen af indikationerne i §94, punkt 1-5, der sikrer en
bred fortolkning af indikationerne. Mødrehjælpen mener, at det er vigtigt for at styrke
gravides ret til at bestemme over egen krop, særligt sammenholdt med det faktum, at der
også i de politiske aftaler om abort lægges vægt på, at den gravide skal inddrages i be-
handlingen af anmodningen af senabort ved at have mulighed for at komme til orde.
Mødrehjælpen bemærker dog også, at det i lovforslaget står skrevet, at selve aborten skal
være gennemført inden udløbet af uge 18, hvis den skal gennemføres uden særlig tilla-
delse. Det mener Mødrehjælpen er problematisk. Som det også anføres i bemærknin-
gerne til lovforslaget, kan der forekomme situationer, hvor den gravide får foretaget sup-
plerende fosterdiagnostiske undersøgelse, som på grund af administrative sagsgange for-
sinker processen, ligesom lægelige fejl kan forsinke processen. Mødrehjælpen mener
ikke, at man i sådanne tilfælde skal have særlig tilladelse til at få en abort.
Lovforslag om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse til
abortsamråd for 15-17 årige):
Mødrehjælpen er positive over, at der med §92a i lovforslag om ændring af sundhedslo-
ven (abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) ind-
skrives ret til abort uden forældresamtykke for 15-17-årige. Mødrehjælpen understreger
også vigtigheden af, at unge vejledes til at inddrage forældre i tilfælde af abort, men er
også bekendt med, at der kan være nogle unge gravide, som ikke har mulighed herfor.
Mødrehjælpen er enige i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at det er væ-
sentligt, at de sundhedspersoner, som er i kontakt med den unge gravide vejleder til at
tale med en voksen om sine overvejelser, og at de unge får tilstrækkelig vejledning til støt-
tesamtaler, ex i relevant civilsamfund. Mødrehjælpen foreslår, at det i indføres i loven at
Mødrehjælpen og Sex og Samfund har relevante, uvildige tilbud.
Side 3 af 4
Derudover mener Mødrehjælpen også, at en offentlig digital platform, der samler og for-
midler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og information om støttetilbud, er et rigtigt
og vigtigt tilbud. Her vil Mødrehjælpen understrege, at dette sundhedsfaglige tilbud kan
kobles sammen med Mødrehjælpens digitale tilbud (www.abort.dk), som har fokus på
uvildig rådgivning og støtte til gravide og par, som er i tvivl, samt på støtte i forbindelse
med psykiske eftervirkninger af en abort.
Lovforslag om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.):
Mødrehjælpen er meget positive over lovforslag om ændring af sundhedsloven (opret-
telse af nyt abortnævn m.v.), hvor det foreslås, at der oprettes et nyt nationalt Abort-
nævn, som skal erstatte de regionale abortsamråd. Det har været kritiseret af bl.a. Institut
for Menneskerettigheder1
, at sagsbehandlingen i abortsamrådene var for forskelligartet
på tværs af de fem regionale samråd, og Mødrehjælpen er derfor meget positive over, at
der nu kommer ét nationalt nævn, som skal sikre en ensartet sagsbehandling.
Derudover er Mødrehjælpen meget positive over, at det bliver gjort til lov, at der skal
være et medlem af Abortnævnet, som har en socialfaglig baggrund. Med §97a indskrives
det, at Dansk Socialrådgiverforening skal udpege et medlem til Abortnævnet.
Mødrehjælpen er også positive over, at Abortankenævnet videreføres, jf. lovforslagets
§98, som skal træffe afgørelser i sager, som er blevet indbragt efter §97 stk. 4. Jf. §98 stk.
2 udpeger Dansk Socialrådgiverforening også et medlem til Abortankenævnet. Det er af-
gørende af de gravides ret til behandling i to instanser sikres med lovforslaget. Mødre-
hjælpen kan dog være bekymrede over, at både Abortnævnet og Abortankenævnet betje-
nes af Styrelsen for Patientklager, da det er afgørende, at alle gravide har mulighed for at
anke en afgørelse i Abortnævnet og få en reel ny vurdering af sagen. Det anføres i be-
mærkningerne til lovforslaget, at Styrelsen for Patientklager skal sikre, at det er to forskel-
lige sekretariater, som betjener de to nævn, at de vil være organiseret adskilt, og opga-
verne vil blive varetaget af særskilte medarbejdere. Mødrehjælpen understreger, at dette
er afgørende for at sikre gravides retssikkerhed.
Mødrehjælpen er også positive over, at det med lovforslaget indskrives i §100 og §100a,
at den gravide skal vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter et indgreb
hos sundhedspersoner eller relevante civilsamfundsorganisationer. Mødrehjælpen fore-
slår, at det indføres i lovforslaget, at Mødrehjælpen og Sex og Samfund tilbyder støtte-
samtaler og uvildig rådgivning.
Det er også vigtigt, at det indføres, at den gravide med §100 stk. 2 i lovforslaget får ret til
en støttesamtale i tilfælde af afslag på en anmodning om senabort i Abortnævnet eller
Abortankenævnet. Også her anbefaler Mødrehjælpen at de relevante civilsamfundsorga-
nisationer indføres i lovforslaget. I lovforslagets bemærkninger står det også anført, at
Abortnævnet eller Abortankenævnet vil kunne henvise den gravide direkte til en
1
Institut for Menneskerettigheder (2023): ”Abort i et menneskeretligt perspektiv”: https://menneske-
ret.dk/udgivelser/abort-menneskeretligt-perspektiv
Side 4 af 4
støttesamtale hos en relevant civilsamfundsorganisation. Mødrehjælpen mener, at dette
er et meget relevant og vigtigt tilbud, men understreger også vigtigheden af at have en
afgrænset liste af uvildige rådgivnings- og støttetilbud, som Abortnævnet og Abortanke-
nævnet kan henvise til, således det sikres, at gravide i denne sårbare situation henvises til
uvildige og lødige rådgivningstilbud.
Spørgsmål til høringssvaret kan stilles til chef for politik, analyse og kommunikation Tasja
Parize på tnp@moedrehjaelpen.dk.
De bedste hilsener
Ninna Thomsen
Direktør
Mødrehjælpen
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 33 12 43 43 • FAX +45 33 12 43 41
pebl@patienterstatningen.dk www.patienterstatningen.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
7. november 2024
Dokumentnummer: 24PEBL-120076
Patienterstatningen har 14. oktober 2023 modtaget høringsbrev vedrørende lovforslag om
abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort
samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Peter Jakobsen
chefkonsulent
7. november 2024
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Bestyrelsen i PETAB - Fagligt Selskab for Perinatale Tab og Sene Aborter (www.petab.dk) fremsender
hermed høringssvar til de tre udkast til ændringer i sundhedsloven vedrørende
• ændring af ugegrænsen for den fri abort
• abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15- 17-årige samt
• oprettelse af et nyt abortnævn.
PETAB er et nyt fagligt selskab, så her først en kort præsentation af selskabet.
PETAB blev stiftet i marts 2023 med følgende formål:
1. At arbejde for at forbedre kvaliteten i de sundhedsfaglige tilbud til kvinder/par, der mister i
graviditeten, under eller kort efter fødslen.
2. At fremme det tværfaglige samarbejde både lokalt og nationalt omkring ovenstående målgruppe.
3. At fremme debatten vedrørende håndteringen af sene aborter og perinatale tab med henblik på
øget prioritering af området.
4. At medvirke til fortsat dygtiggørelse af selskabets medlemmer og andre interesserede bl.a. ved
afholdelse af møder, kurser, seminarer og workshops.
5. At understøtte forskning og kvalitetsudvikling indenfor området.
PETAB er et tværfagligt selskab, og medlemmerne er hovedsageligt jordemødre, læger og enkelte
sygeplejersker. Vi afholder velbesøgte årlige seminarer og webinarer https://www.petab.dk/arrangementer.
Vi har bred kontakt til det sundhedsfaglige miljø omkring kvinder/familier, der mister barn i graviditeten,
under eller kort efter fødslen, og vi bestræber os på at repræsentere alle regioner. Vi bedriver desuden
forskning indenfor området.
Vi håber, at vi ved fremtidige høringer vil være at finde på høringslisten indenfor områder, hvor PETAB har
viden, erfaring og kompetencer.
Bestyrelsen i PETAB (2024):
Dorte Hvidtjørn, jordemoder, MPH, ph.d., Klinisk jordemoderspecialist, Afsnit for Tab, Aarhus Universitetshospital
Rikke Bertram Grunddal, jordemoder, psykoterapeut, Familieambulatoriet, Odense Universitetshospital
Anne Gjesing Høj Eggers, speciallæge i obstetrik, ph.d., ledende overlæge i obstetrisk uddannelse, Sjællands
Universitetshospital
Lens Skou Jensen, jordemoder, psykoterapeut, Enhed for Tab, Rigshospitalet
Mette Kiel Smed, jordemoder, cand.san.-studerende, koordinerende jordemoder på Enhed for Tab, Rigshospitalet
Maj Johanna Michno Apollo, jordemoder, Afsnit for Tab, Regionshospitalet Gødstrup
Betina Krogh Hansen, jordemoder, Afsnit for Tab, Regionshospitalet Gødstrup
Maritha Bjerre, jordemoder, psykoterapeut, Regionshospitalet Gødstrup
Bestyrelsen kan kontaktes via mail på info@petab.dk
November 2024
Høringssvar fra PETAB til udkast til forslag til Lov om ændring af
sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.)
Udkastet er langt og præget af mange gentagelser. Det er vanskeligt at få overblik over nuværende og
fremtidige formuleringer. PETAB anbefaler en gennemskrivning, der fremmer overskueligheden for læserne.
Uønsket eller ønsket gravid. Den nye lov danner grundlag for afbrydelse af både ønskede graviditeter (hvor
fund ved prænatal screening fører til et ønske om abort) og uønskede graviditeter. Det er et vilkår for loven,
men PETAB opfordrer til, at sprogbrug i især baggrundsafsnittene revideres med dette for øje.
Graviditetslængde. Der anvendes gennem hele dokumentet sprogbrugen ”18. uge” og tilsvarende. Det
professionelle, medicinske sprog anvender altid de præcise udtryk, som tager udgangspunkt i antal fuldførte
graviditetsuger + antal dage. 18. graviditetsuge dækker således hele perioden fra 17+0 til 17+6.
PETAB anbefaler, at man anvender det præcise sprog i lovteksten og at dette gøres konsekvent.
Hvornår kan dødsfald konstateres. Den nuværende lovgivning anfører, at man først juridisk set kan
konstatere et dødsfald, når et foster er blevet født1
. I praksis kan man i dag konstatere, at et foster er dødt,
ved at ultralydsscanne. I praksis kan man endogså medicinsk forårsage dødsfaldet ved at sprøjte kalium i
fosterhjertet, så fosteret dør eller ved at afklemme navlesnoren, hvorved fosteret dør. Denne procedure
anvendes (efter tilladelse fra abortsamrådet) i flerfoldsgraviditeter, hvis det ene foster er svært sygt, eller
hvis overlevelsen af et foster er afhængigt af, at et andet foster dør. Med den nuværende lovgivning kan
man gennemføre en tvillingegraviditet, hvor det ene foster er dødt ved graviditetslængde 12+3 og det andet
foster fortsat lever. Begge fødes ved graviditetslængde 38+5, den ene vejer 12 gram, den anden vejer 3500
gram. Begge fostre skal efter gældende lov registreres som hhv. dødfødt barn og levendefødt barn. Dermed
har forældrene pligt til at begrave/kremere det dødfødte barn, selv om det i praksis, som i nævnte
eksempel, kun er en lille fortættet masse på få cm. Nogle forældre ønsker at opfatte det døde foster som en
abort med dertilhørende mulighed for at bortskaffe det med sygehusaffald. Andre forældre er glade for
muligheden for at få registreret begge børn som borgere.
Man kan altid vælge at få et aborteret foster begravet/kremeret, hvis man ønsker det. Man kan omvendt
ikke indenfor nuværende lovgivning vælge at bortskaffe et dødfødt barn - som et dødt foster i en
flerfoldsgraviditet vil blive registret som, hvis det fastholdes, at man først på fødselstidspunktet kan
konstatere dødsfaldet.
PETAB anbefaler, at dette juridiske dilemma tages op, så forældre i flerfoldsgraviditeter, hvor et foster er
konstateret dødt i livmoderen før graviditetslængde 22+0, kan vælge at opfatte det døde barn som et
aborteret foster.
PETAB stiller sig til rådighed for yderligere redegørelse, da dette emne er meget komplekst.
1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og
dødsattester m.v. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2006/10101
Tekstnære kommentarer:
• Svangerskabshygiejne. Side 39 (m.fl.): ”Det foreslås i § 61, stk. 1, at begrebet
”svangerskabshygiejne” ændres til ”hygiejne i forbindelse med graviditet”. Den foreslåede ændring
vil ikke medføre en indholdsmæssig betydning, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri
abort med lovforslaget ændres, og at begrebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til
graviditetsuge. Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven og at
sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.”
Vi støtter op om, at begrebet svangerskabshygiejne er forældet og ikke bør anvendes i denne lovtekst. Den
nye formulering anvender dog stadig ordet ”hygiejne”, der ikke giver ikke mening i denne sammenhæng.
• Frivillighed. S. 21 punkt 2.2.2 ” Gravide modtager ved den første graviditetskonsultation hos en
praktiserende læge information om tilbuddet om fosterdiagnostiske undersøgelser. Det generelle
fosterdiagnostiske tilbud inkluderer undersøgelser i 1. og 2. trimester af graviditeten.
Undersøgelserne er frivillige”.
Det bør være åbenbart, at alle undersøgelser og behandlinger er frivillige. PETAB anbefaler derfor, at sidste
sætning slettes.
• Risikobegrebet. S. 22: ”Ét af disse hensyn er, at der vil være en stigende risiko for, at fosteret vil
udvise livstegn, desto mere fremskreden graviditeten er. Dette kan medføre et ubehag i forbindelse
med aborten for både den gravide, dennes eventuelle partner samt for sundhedspersonalet.”
Det er en udbredt opfattelse, at livstegn i forbindelse med sen, provokeret abort, altid er ikke-ønsket. På
dette område er der stor forskel på de uønskede graviditeter og de i udgangspunktet ønskede graviditeter,
som afbrydes pga. fostermisdannelser eller lignende. PETAB har stor erfaring med at varetage sene,
provokerede aborter pga. fostermisdannelser, og en stor del af forældrene udtrykker stor taknemmelighed
over det, når et foster har vist livstegn ved fødslen – også selv om denne er startet som en abortprocedure.
Dansk forskning understøtter dette.2
Nogle forældre vælger nøddåb til disse meget små børn og finder
netop dét væsentligt. Kun levendefødte børn kan døbes.
I tilfælde af uønsket graviditet er livstegn oftere forbundet med etiske dilemmaer. Hvis forældrene ikke
ønsker at varetage omsorgen for det døende nyfødte barn, er personalet forpligtet til at gøre det.3
PETAB anbefaler, at afsnittet omformuleres, så det kan favne både ønskede og uønskede graviditeter og
nuancerer de heraf følgende forskellige reaktioner og muligheder. Værdiladede ord bør udelades.
• Hjælp til beslutningen. S.22. ”Derudover kan der være gravide, som på dette fremskredne tidspunkt
i graviditeten, kan have et ønske om at modtage støtte i forbindelse med, at denne skal træffe
beslutningen om, hvorvidt graviditeten skal afbrydes eller gennemføres. Det kan derfor være
hensigtsmæssigt, at den gravide skal anmode om tilladelse til at få foretaget en abort, således at
den gravide ikke står alene med beslutningen.”
2
Maiken F. Damm , Stina Lou Fleron , Puk Sandager , Ida Vogel , Christina Prinds , Dorte Hvidtjoern , A Time/Space
Bubble: Expectant Parents’ Experience of Birth after Termination of Pregnancy due to Fetal Anomaly in a Midwifery-
led, Obstetric Unit for Prenatal Loss, Midwifery (2024), doi: https://doi.org/10.1016/j.midw.2024.104189
3
Sundhedsstyrelsen. Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv. 2005
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2005/~/media/93C011AB599D483B976237969F082523.ashx
Erfaringsmæssigt opleves det, at nogle mennesker finder moralsk opbakning ved at få tilladelse fra de
nuværende abortsamråd til at afbryde graviditeten. PETAB finder dog, at dette ikke i sig selv skal anvendes
som argument for at sætte grænsen for den fri abort ved graviditetslængde 17+6. Alle gravide tilbydes
støtte uanset graviditetslængde. Nogle mennesker finder det dog begrænsende, at de ikke selv må træffe
beslutningen. Andre læner sig op ad, at en tilladelse fra abortsamrådet viser, at andre er enige med dem i,
at misdannelsen er alvorlig nok til, at abort er rimeligt. De fleste forældre har store moralske konflikter op til
en sen, provokeret abort i en ønsket graviditet.
PETAB anbefaler, at man tydeliggør, hvilken støtte, man taler om.
• En naturlig fødsel. S. 23. ”Det afgørende er i den forbindelse, om der er en realistisk udsigt til, at
fosteret vil kunne overleve i minimum nogle uger, hvis det på tidspunktet for det påtænkte indgreb
kommer til verden ved en naturlig fødsel.”
PETAB anbefaler, at ordlyden ændres til f.eks. ”en spontan fødsel”. Denne term anvendes i forvejen af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet4
og må anses for mere præcis.
• S. 23 ”I perioden fra 2017-2021 blev der født 111 børn i 23. graviditetsuge. Heraf viste 56 (51%)
livstegn, og 9 (16% af de levendefødte) var i live fire uger efter den oprindelige terminsdato.
Sandsynligheden for, at et barn overlever efter en fødsel i 22. graviditetsuge, er derfor lille.”
Der er ingen reference på dette udsagn, ligesom der også mangler referencer på flere andre udsagn. Det
fremgår ikke, om der er tale om levendefødte børn efter abortprocedure eller om det er spontant
indsættende fødsler. Det fremgår heller ikke, om disse børn havde misdannelser eller sygdomme, og om
deres mødre var raske.
PETAB anbefaler, at der anføres referencer på udsagn som dette, så de kan efterses og uddybes ved behov.
4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om jordemødres forbeholdte virksomhedsområde.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/575
November 2024
Høringssvar fra PETAB til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven
(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
Udkastet er langt og præget af mange gentagelser. Det er vanskeligt at få overblik over nuværende og
fremtidige formuleringer.
PETAB anbefaler en gennemskrivning, der fremmer overskueligheden for læserne.
Formand. Da der i den øvrige tekst lægges vægt på at sprogbrug moderniseres, anbefaler PETAB, at man
overvejer at skrive f.eks. ”formand/forkvinde” i lovteksten. Alternativt anvende ”forperson”.
Rådgivning, vejledning og støtte: Det fremstår uklart, hvordan den gravide finder frem til diverse tilbud om
rådgivning, vejledning og støtte, og hvem der kan udbyde disse.
Inddragelse af kvinden. Det er flere steder anført, at abortsøgende kvinders egne udsagn kan inddrages.
Det fremgår dog ikke, om kvinderne altid kan få lov at ytre sig om egen sag.
PETAB anbefaler, at det lovmæssigt sikres, at kvinderne altid kan komme til orde.
Afrapportering. PETAB anbefaler, at der fremover igen kommer en årlig rapport fra både abortnævnet og
abortankenævnet. Vi foreslår ligeledes, at dette skrives ind i lovgrundlaget.
Nævnets navn. PETAB undrer sig over, at navnet ikke er ”Abort- og sterilisationsnævnet”, når nævnet skal
varetage begge områder.
November 2024
Høringssvar fra PETAB til udkast til forslag til Lov om ændring af
sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et
abortsamråd for 15-17- årige).
Vejledning og støtte. PETAB ønsker at påpege vigtigheden af, at den gravide unge får relevant vejledning
og støtte i forbindelse med at træffe en beslutning om en eventuel abort. Det er i lovforslaget ikke tydeligt
for os, hvordan dette iværksættes og hvem, der varetager opgaven. Der lægges i lovforslaget blandt andet
op til, at den gravide unge fra egen læge skal informeres om, at den unge gravide kan kontakte
regionsrådet, der så vil kunne vejlede den unge gravide i, hvor denne kan få vejledning og støtte. Det er en
snørklet vej, og det undrer os at regionsrådene har en rolle i dette. PETAB har en bekymring om, hvorvidt
den unge gravide ved denne model opnår at få relevant vejledning og støtte i processen. PETAB opfordrer
derfor til, at det struktureres således, at den unge ikke selv har ansvar for at opsøge vejledning og støtte,
men at dette automatisk tilbydes til den unge gravide. Ligeledes ønsker PETAB at pointere vigtigheden af,
at denne støtte og vejledning varetages af kompetente fagpersoner.
Seksuel lavalder. I stykke 2.3.1 fastslås det, at ‘Hvis den gravide er fyldt 15 år på tidspunktet for
anmodningen om abort, kan vedkommende med den foreslåede ordning selv samtykke til at få foretaget en
abort.’. Det vil i praksis betyde, at den unge kan være blevet gravid fra 18 uger før hun fylder 15 år og
dermed er under den seksuelle lavalder. Hvis dette bliver gældende i den endelige lov, opfordrer PETAB til,
at det pointeres, at den sundhedsperson, der modtager anmodning om abort, har ansvar for at forholde sig
aktivt til, om der kan være begået ulovlige forhold. Dette finder PETAB vigtigt for at beskytte den unge
gravide.
Økonomi. I stykke 6 nævnes det, at lovforslaget forventeligt vil medføre færre udgifter for staten, da der
ikke skal bruges administrative ressourcer på at indhente samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
PETAB stiller sig undrende overfor dette, da lovforslaget nødvendigvis pålægger det offentlige ansvaret for
relevant information, vejledning og støtte til den unge gravide. Det er PETABs formodning, at abortforløb,
hvor den unge gravide ikke inddrager forældremyndighedens indehaver, bør og vil være omkostningstunge.
November 2024
______________________
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S
Telefon 3393 1010
info@sexogsamfund.dk
www.sexogsamfund.dk
_____________________
______________________
Sex & Samfund
er stolt medlem af
International Planned
Parenthood Federation
_____________________
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att: sum@sum.dk, jhp@sum.dk, cks@sum.dk og cbo@sum.dk
Høringssvar til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige)
og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn
m.v.).
Sex & Samfund takker for invitationen til indgivelse af høringssvar.
Den reformerede danske abortlovgivning er skelsættende og historisk. Den vil
styrke retten til at bestemme over egen liv og krop for 15-17årige, styrke
retsfølelse, agens og gennemsigtighed for gravide og helt overordnet styrke den
kropslige selvbestemmelse betragteligt.
Sex & Samfund hilser alle tre forslag til lov om ændring af sundhedsloven velkomne
og ser særligt positivt på liberaliseringen af kvinders adgang til fri abort, med et løft
fra 12. til 18. graviditetsuge.
Desuden hilses den gennemgående, moderniserede sprogbrug i loven og sikring af
ensartet begrebsanvendelse i loven yderst velkommen!
I det følgende, har vi anført bemærkninger og forslag til de tre dele af lovforslaget
og står, som altid klar til opfølgende dialog.
Bemærkninger til forslag om ændring af ugegrænsen for den fri abort
m.v
§ 92: Sex & Samfund ser meget positivt på denne ændring, da det styrker kvindens
ret til at bestemme over egen krop. Dog er det vigtigt for os at understrege, at en
grænse på 18 uger ikke giver den gravide fuld kropslig selvbestemmelse, da der
forsat er en periode hvor hun skal søge andres tilladelse.
En abort kan foretages sikkert i hele graviditeten, og hensyn til kvindens helbred
kan derfor ikke være et argument for at ikke lægge grænsen senere end 18.uge. Der
er ligeledes sundhedsoplysninger, tilvejebragt i forbindelse med det
fosterdiagnostiske tilbud, som kvinden ikke selv kan træffe beslutninger om med
en grænse på 18 uger. Sex & Samfund anerkender fuld ud, at beslutningen om abort
kan være sværere for nogle kvinder, jo længere fremskreden graviditeten er, men
vi anerkender også, at kvinder bør have den fulde beslutningsret over egen krop og
eget liv. Og at hun skal tilbydes støtte hertil.
§ 93: Sex & Samfund ønsker at understrege vigtigheden af denne paragraf og
hilsener forenklingen af formuleringen velkommen.
November 2024
______________________
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S
Telefon 3393 1010
info@sexogsamfund.dk
www.sexogsamfund.dk
_____________________
______________________
Sex & Samfund
er stolt medlem af
International Planned
Parenthood Federation
_____________________
§ 94, 5: det anbefales at bibeholde element fra nuværende lovgivning, som
inkluderer omsorgen for hjemmets øvrige børn som en faktor der tages hensyn til.
For nogle gravide bunder ønsket om abort i belastningen af eller omsorgen for den
samlede familie. Det kan tolkes som en forringelse ikke at medtage denne nuance.
2.1.2.3. Manglende evne til at drage omsorg for barnet
Det bør være opmærksomhed på, at der ikke altid er rum for en klar vurdering af,
hvad der kan betegnes som en forbigående tilstand. Afgørende, at gravides egen
vurdering, hvor mulig, tages i betragtning.
Supplerende bemærkning om evt. samvittighedsfritagelse.
I den nuværende lovgivnings paragraf 102 står: ”Læger, sygeplejersker,
jordemødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, for hvem det strider
mod deres etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor.
Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte
erhverv ”
Der er ikke nævnelse af samvittighedsfritagelse i nuværende udkast. Hvis en
revideret af version af lovforslaget skulle åbne for samvittighedsfritagelse, ser vi det
som helt afgørende, at denne mulighed for fritagelse ikke krænker kvindens
rettigheder. Derfor anbefaler vi, i så fald det indskrives i loven, at
samvittighedsfritagelsen kun kan ske hvis andet personale kan og vil foretage
indgrebet. I andre kontekster f.eks. nogle områder i Italien, har
sundhedspersonalets mulighed for samvittighedsfritagelse udviklet sig til en
barriere for kvinders ret til fri abort, da der er en markant begrænsning på
personale der vil udføre aborterne.
Bemærkninger til forslag om adgang til abort uden forældresamtykke
eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige
Det er meget positivt at unge i alderen 15- 17 år med lovændringen nu får ret til at
bestemme over egen krop og liv.
Det er positivt at grænsen for selvbestemmelse flugter med den seksuelle lavalder
og øvrig lovgivning vedrørende selvbestemmelse i sundhedsvæsenet. Og at unges
ret til privatliv respekteres i højere grad end tilfældet er i dag.
Det er derudover en styrkelse af rettigheder og frihed for de allermest sårbare unge
der ikke har deres forældres opbakning til selvbestemmelse.
Det er positivt og centralt at der i loven præciseres, at forældre ikke inddrages i
beslutningen eller modtager information om denne uden den gravides ønske, og at
November 2024
______________________
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S
Telefon 3393 1010
info@sexogsamfund.dk
www.sexogsamfund.dk
_____________________
______________________
Sex & Samfund
er stolt medlem af
International Planned
Parenthood Federation
_____________________
den unge således kan være sikker på at forældre ikke får viden om indgrebet,
medmindre den unge selv ønsker det.
Sex & Samfund opfordrer til opmærksomhed på, at post-abortrådgivning, herunder
f.eks. om brug af prævention, ligeledes kan være sårbar eller problematisk og der
derfor også bør sikres fortrolighed og selvbestemmelse omkring dette område.
Sex & Samfund ønsker at rette særlig opmærksomhed på målgruppen under 15 år,
som forsat skal have forældresamtykke ved ønske om abort. Under den nye
lovgivning, vil denne målgruppe forsat kunne søge om dispensation igennem
abortnævnet.
I 2023 var der 50 unge under 15 der fik abort.
Det er helt afgørende, at der sikres fyldestgørende støtte, rådgivning og omsorg til
denne gruppe og sikrer deres mulighed for selvbestemmelse i videst muligt omfang
indenfor gældende lovgivning – herunder deres rettigheder som børn, retten til
privatliv, og hensyn for de børn der ikke har god relation til deres forældre/værge.
Bemærkninger til forslag til lov om oprettelse af et nyt abortnævn m.v.
Sex & Samfund hilser reformeringen, herunder nedlæggelse af de regionale
samråd, yderst velkommen.
Det er positivt med et samlet nationalt nævn, så der sikres ensartede afgørelser og
mindre bureaukrati. Desuden positivt med fokus på og styrkelsen af benyttelse af
digitale løsninger, så geografisk ulighed undgås.
Det er afgørende, at abortnævn og abortklagenævn adskilles. I lovforslaget
skitseres en fælles placering under styrelsen for patientklager, dog med to
sekretariater. Det vil være helt centralt – og en sikring af den gravides
retssikkerhed, at der ikke er sammenfald i personkreds og administration.
Det er centralt at et nyt abortnævn vil have fokus på den gravides stemme i
afgørelsesprocesserne. Sex & Samfund opfordrer til, at dette tydeliggøres
yderligere i den nuværende tekst, for dermed både at styrke den gravides
retsfølelse i videst muligt omfang samt sikre gennemsigtighed i afgørelserne.
Sex & Samfund støtter vægten på frivillighed, men det bør sikres at dette inkluderer
forskellige former for inddragelse, så også særligt sårbare gravide kan vælge
muligheden for at blive hørt og vælge det inddragelsesformat der passer bedst –
f.eks. med følge af (passiv observatør) bisidder, eller via telefonisk/skriftlig eller
onlinedeltagelse. Der bør dermed være rum for, at den gravide selv vurderer,
hvilken form for høring der giver mest tryghed i situationen. Det bør ligeledes
sikres, at der ydes støtte til fysisk tilstedeværelse for de gravide, der ønsker dette
format, men har behov for assistance, herunder f.eks. gravide der lever med
handicap.
November 2024
______________________
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S
Telefon 3393 1010
info@sexogsamfund.dk
www.sexogsamfund.dk
_____________________
______________________
Sex & Samfund
er stolt medlem af
International Planned
Parenthood Federation
_____________________
Sex & Samfund opfordrer til, at det yderligere tydeliggøres, hvorledes information
der skal danne grundlag for afgørelserne indhentes. Det er centralt at afgørelserne
træffes på et fyldestgørende grundlag, at informationerne indhentes med respekt
for den potentielt sårbare situation den gravide står i, samt at det gøres af en
kvalificeret person. I nuværende tekst er det uklart, hvorledes information til brug
for beslutningsgrundlag på sociale indikatorer tilvejebringes. Dette anbefales at få
tydeliggjort yderligere.
Vedrørende sammensætning af det kommende abortnævn, efterlyses bl.a.
information om antal medlemmer. Det er positivt at nævnet sammensættes
forskelligt fra udnævnelse til udnævnelse. Men da nævnet træffer afgørelser via
flertalsbeslutninger, vil det have en stor betydning, om der sidder et lige eller ulige
antal medlemmer af nævnet.
Omkring relevante faggrupper, ønsker vi også at lede opmærksomheden over på
f.eks. føtal medicinere i sager på føtal indikation, psykiatere på psykiatrisk
indikation, obstetrikere på indikation om den gravides helbred, og socialrådgivere
med særlig viden om seksuelle overgreb i de relevante sager.
Sex & Samfund bakker op om vigtigheden af, at rådgivning af gravide, herunder
målgruppen ml. 15-17 år, kan foretages af civilsamfundsorganisationer, som kan
yde faktuel og praktisk vejledning på digitale platforme, samt tilbyde uvildige
støttesamtaler, hvor den gravides egne overvejelser og eventuelle tvivl om
gennemførelse eller afbrydelse af graviditeten er i fokus. Det er afgørende at
gravide kan få uvildig rådgivning, og at der er en række af tilbud om dette, så behov
dækkes bredt, samt at disse tilbud er let tilgængelige for alle.


KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
Udkast til lov om ændring af sundhedsloven
(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget er ét ud af tre lovforslag vedrørende abort, som i perioden 14. oktober 2024 til 11.
november 2024 har været sendt i offentlig høring. De øvrige to lovforslag er forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15- 17-årige).
Lovforslaget har været sendt i offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Etik og Ret, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Psykologforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Selskab for
Obstetrik og Gynækologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af
Speciallæger, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, Kirkens Korshær, KL, Kristelig
Lægeforening, Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Ufrivilligt
Barnløse, Landsforeningen Læbe-Ganespalte, LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom, Lægeforeningen,
Manderådets Udvalg for Familieret, Mødrehjælpen, Nationalt Center for Etik, Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, PCO
Foreningen, Praktiserende Lægers Organisation, Red Barnet, Unicef, Region Hovedstaden, Region
Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rådet for Digital Sikkerhed, Sex og
Samfund, Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder og Yngre Læger.
Lovforslaget blev endvidere sendt til Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets Ligestillingsudvalg til
orientering den 14. oktober 2024.
Lovforslaget er desuden offentliggjort på Høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk
Selskab for Akutmedicin og Patienterstatningen.
Indenrigs- Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra: Fagligt Selskab for
Perinatale Tab og Sene Aborter, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Dansk Selskab for Medicinsk
Genetik, Dansk Jordemoderfagligt Selskab, Landsforeningen Læbe-Ganespalte, Dansk Føtalmedicinsk
Selskab, Lægeforeningen, KVINFO, Det Etiske Råd, Børnerådet, Jordemoderforeningen,
Familieambulatorierne i Danmark, Mødrehjælpen, Sex & Samfund, Kvinderådet, Danske Regioner og
Institut for Menneskerettigheder.
Enhed: Etik i Sundhedsvæsenet
Sagsbeh.: cks
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 12542
Dok. nr.: 243197
Dato: 10-01-2025
Offentligt
L 128 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Side 2
Nedenfor er gengivet de væsentligste pointer i de modtagne høringssvar. Høringssvar, der ikke vedrører
det konkrete lovforslag, fremgår ikke af høringsnotatet. Der henvises til de enkelte høringssvar for en
fuldstændig gennemgang.
Ministeriets bemærkninger til høringssvarene er kursiverede.
2. Høringsparternes bemærkninger til lovforslaget
2.1. Generelle bemærkninger
Dansk Føtalmedicinsk Selskab (DFMS) er glade for, at man ved lovændringen vil styrke de gravides
retssikkerhed ved at sikre en mere ensartet og gennemsigtig praksis i hele landet for afgørelser om abort
efter udløbet af grænsen for den fri abort i Danmark. DFMS ser frem til, at lovteksten ændres til et mere
nutidigt sprog, og at kvinderne inddrages mere, og at behandlingen af sagerne bliver mere transparent.
KVINFO finder det positivt, at lovforslaget vil styrke kvinders retssikkerhed ved at sikre en ensartet og
landsdækkende praksis og nedlægge de regionale abortsamråd. KVINFO mener, at kvinder på tværs af
regioner vil blive stillet mere lige, når de søger om en senabort.
Det Etiske Råd ser positivt på, at samrådene er blevet taget op til gennemsyn, sådan som rådet også
foreslår i sin redegørelse fra 2023.
Børnerådet anerkender lovforslagets intentioner og betydelige ændringer for unges selvbestemmelse
over egen krop med hensyn til en ensartet abortpraksis.
Mødrehjælpen er meget positive overfor lovforslaget, herunder at der oprettes et nyt nationalt
Abortnævn, som skal erstatte de regionale abortsamråd.
Sex & Samfund hilser reformeringen, herunder nedlæggelse af de regionale samråd, yderst velkommen.
Jordemoderforeningen hilser overordnet forslaget velkommen, idet der lægges op til en ændring af
lovgivningen, der ifølge foreningen i langt højere grad afspejler kvinders selvbestemmelse på et
sundhedsfagligt oplyst grundlag og handlemuligheder som følge af de sundhedstilbud, som gravide
kvinder har i dag. Jordemoderforeningen bemærker, at der lægges op til en række ændringer, der
smidiggør og sikrer en mere ensartet behandling af abortansøgninger efter tidspunktet for den fri abort
eller ved ansøgning om fosterreduktion. Jordemoderforeningen finder, at lovforslaget overordnet
imødekommer et stort behov for lige adgang til ensartet og gennemsigtig praksis med ét overordnet
samlet Abortnævn.
Danske Regioner anerkender, at der er fremsat forslag til ændring af den nuværende abortlovgivning,
som ikke har været ændret i 50 år. Regionerne kan tilslutte sig behovet for, at lovteksten ændres til mere
nutidigt sprogbrug, og at den gravide inddrages mere i sagernes behandling, samt at sagerne tilstræbes
og forventes mere transparent. Regionerne kan endvidere tilslutte sig ønsket om, at der lægges betydelig
vægt på vejledning, rådgivning og støtte til den gravide.
Jordemoderforeningen bemærker, at man i lovforslaget har valgt et sprogbrug, hvori man undlader at
italesætte, at langt størstedelen af de personer, der skal gennemgå en abort, er kvinder.
Jordemoderforeningen bemærker, at der til abortspørgsmålet er knyttet et stærkt ligestillingselement, og
at det derfor er vigtigt at italesætte, at det er kvinder, der er gravide, og ikke blot ”personer”.
Jordemoderforeningen foreslår, at man i imødekommelse af, at der vil være borgere, der ikke
identificerer sig som kvinder, men har ønsket om adgang til abort, at man indledningsvist tilføjer et afsnit,
hvori men deklarerer, at man respekterer, at ændringerne på abortområdet ikke alene adresserer
kvinder, men også personer med en livmoder, der ikke identificerer sig som kvinder.
Kvinderådet bemærker, at konsekvent i lovforslaget anvendes begrebet ”den gravide”, og nogle steder
”denne” eller ”person med livmoder”. Kvinderådet forholder sig stærkt kritiske overfor dette, og
bemærker, at det primært er kvinder, der gennemgår graviditet og aborter. Kvinderådet ønsker, at det
anerkendes, at moderniseringen af lovgivning på abortområdet er et vigtigt skridt for kvinders
Side 3
grundlæggende ret til egen krop, selvbestemmelse og ligestilling. Kvinderådet bemærker, at der skal
sikres lige adgang til tilbud, anerkendelse og respekt fra såvel myndigheder som civilsamfund fx i tilfælde,
hvor en person ikke identificerer sig som kvinde, men er gravid og ønsker en abort.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til lovforslaget,
herunder til lovforslagets dele om henholdsvis oprettelse af ét nationalt abortnævn (Abortnævnet) og
modernisering af sprogbrugen i loven.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af høringssvarene ændret betegnelsen ”den gravide”,
der stammer fra en ændring af sundhedsloven i 2014, til ”den gravide kvinde”, hvilket også er i
overensstemmelse med den politiske aftale. Ministeriet har yderligere ændret betegnelsen ”person med
livmoder”, jf. sundhedslovens § 106, stk. 1, til ”kvinde”. Ministeriet ønsker således at anvende disse
kønsspecifikke betegnelser i lovforslaget for at understrege, at retten til fri og sikker abort er
grundlæggende for kvinders rettigheder og lige muligheder samt for ligestilling i samfundet. Ministeriet vil
dog i lovforslagets bemærkninger fremhæve, at ændringerne på abortområdet omfatter alle personer, der
er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet eller juridisk køn.
2.2. Oprettelse af et nyt abortnævn (Abortnævnet)
Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS) støtter nedlæggelsen af de regionale samråd og oprettelsen af ét
nationalt abortnævn, der skal behandle de ansøgninger om abort, der foretages efter 18. uge. DJS så dog
gerne, at Abortnævnet i højere grad havde en rådgivende funktion frem for en bestemmende.
Landsforeningen Læbe-Ganespalte tilslutter sig, at der oprettes et nationalt abortnævn for at sikre en ens
behandling og rådgivning i hele landet.
Lægeforeningen anerkender behovet for en mere ensartet praksis, og at der er behov for at styrke
gennemsigtighed og retssikkerhed på landsplan i forbindelse med behandling af anmodning om sene
aborter. Lægeforeningen anerkender ligeledes, at et nationalt abortnævn potentielt kan understøtte
disse hensyn.
Det Etiske Råd finder overordnet set lovforslaget hensigtsmæssigt. Når ugegrænsen ændres, vil der ifølge
rådet skulle behandles væsentligt færre sager, og for at sikre en kritisk masse af sager giver det efter
rådets opfattelse mening at samle sagsbehandlingen centralt, samtidig med at det også styrker
muligheden for en ensartet behandling af sager.
Mødrehjælpen hilser det nye nationale Abortnævn velkommen og understreger vigtigheden af at sikre en
ensartet sagsbehandlingspraksis på tværs af landet med et Abortnævn, som erstatter de regionale
abortsamråd. Mødrehjælpen er positive over, at Abortankenævnet videreføres, idet det er afgørende, at
de gravides ret til behandling i to instanser sikres.
Sex & Samfund finder det positivt, at der oprettes et samlet nationalt nævn, så der sikres ensartede
afgørelser og mindre bureaukrati, og at der er fokus på at styrke muligheden for at benytte digitale
løsninger, så geografisk ulighed undgås.
DJS anerkender, at et samlet abortnævn vil give en intern gennemsigtighed i sagsbehandlingen, da der
opbygges en samlet historik for beslutningspraksis i lignende sager. DJS finder, at Abortnævnet fremstår
meget lig de tidligere samråd, og at det er svært at vurdere, hvorvidt kvinders rettigheder og krav på
gennemsigtighed i processen styrkes i tilstrækkelig grad med den nye organisation.
Børnerådet opfordrer til, at det nye Abortnævn opbygges med fokus på en gennemsigtig
behandlingsprocedure, der i højere grad prioriterer unge gravides inddragelse og sikrer en ensartet og
respektfuld behandling af disse sager. Nævnet bør tilføres tilstrækkelige ressourcer og modtage løbende
opfølgning og evaluering for at sikre, at det tjener sit formål.
Side 4
Lægeforeningen finder det afgørende, at en centralisering af behandling om abort efter grænsen for den
fri abort ikke forlænger sagsbehandlingstiderne eller på anden måde vanskeliggør eller skaber ulighed i
adgangen til at få behandlet en anmodning om tilladelse til abort efter udgangen af 18. graviditetsuge.
Kvinderådet anser retten til abort som en grundlæggende rettighed og mener ikke, at kvinder skal
begrunde deres ret – eller bede andre personer eller instanser om tilladelse – til at modtage en
nødvendig sundhedsfaglig ydelse. Derfor anbefaler Kvinderådet en total afskaffelse af de regionale
abortsamråd, og bakker fuldt ud op om forslaget om at nedlægge de regionale samråd. Kvinderådet
ønsker ikke, at der oprettes et nationalt abortnævn til at træde i stedet for de regionale abortsamråd,
idet kvinder ikke bør skulle begrunde deres legitime ønske om at træffe beslutninger om egen krop, børn
og familiedannelse.
Fagligt Selskab for Perinatale Tab og Aborter (PETAB) anbefaler, at ”Abortnævnet” i stedet kaldes ”Abort-
og sterilisationsnævnet” henset til, at det skal træffe afgørelser i anmodninger om tilladelse til både abort
og sterilisation.
Danske Regioner bemærker, at det ved at benævne nævnet ”Abort”-nævnet, retorisk kan forekomme
pudsigt, at nævnet skal behandle sager om fosterreduktion og sterilisation i tillæg til sager om abort.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig den generelle opbakning til oprettelse af Abortnævnet fra
høringsparterne.
Ministeriet bemærker, at Abortnævnets funktion vil være at træffe afgørelse i første instans i sager, hvor
der anmodes om tilladelse til abort, fosterreduktion og sterilisation. I overensstemmelse med andre
lignende nævn vil Abortnævnets funktion ikke være af rådgivende karakter. Abortnævnet vil imidlertid
være underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder en forpligtelse til at yde
vejledning til borgerne. Ministeriet bemærker, at det med lovforslaget indskrives i loven, at den gravide
kvinde har ret til at modtage sundhedsfaglig vejledning og vejledning om muligheden for at få rådgivning
hos civilsamfundsorganisationer, herunder patientforeningen eller handicaporganisationer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at gennemsigtigheden i processen for anmodning om
tilladelse til abort, fosterreduktion og sterilisation skal sikres gennem en større inddragelse af den gravide
kvinde i processen, herunder retten for kvinden til at komme til orde under sagens behandling, publicering
af en årsrapport for både Abortnævnet og Abortankenævnet og en løbende offentliggørelse af nævnenes
afgørelser. Ydermere vil der blive udarbejdet forretningsordener for hhv. Abortnævnet og
Abortankenævnet, hvor blandt andet medlemmernes kvalifikationer, medlemmernes beskikkelse,
nævnenes sagsgang m.v., vil blive beskrevet.
Ministeriet er således enig i, at der skal være en gennemsigtig behandlingsprocedure i både Abortnævnet
og Abortankenævnet, og at nævnene skal bestræbe sig på at inddrage den gravide kvinde i
sagsbehandlingen. Herudover er ministeriet enig i, at sagsbehandlingen skal være ensartet, hurtig og
respektfuld over for den gravide kvinde.
Ministeriet er enig i, at en samlet administration af behandling af anmodninger om tilladelse til abort,
fosterreduktion og sterilisation ikke må forlænge sagsbehandlingstiden eller skabe ulighed i adgangen for
gravide kvinder til at få behandlet en anmodning om tilladelse til abort m.v. Sagsbehandlingstiden er
således et selvstændigt opmærksomhedspunkt, og i overensstemmelse med Politisk aftale om at styrke
abortområdet vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet udarbejde en halvårlig afrapportering til aftalekredsen
med status på sagsbehandlingstiden fra lovændringens ikrafttrædelse og to år frem.
Herudover er ministeriet enig i, at retten til abort er en grundlæggende sundhedsrettighed for kvinder.
Ministeriet bemærker i denne forbindelse, at der både efter gældende ret og den foreslåede ordning er
forskellige betingelser, der skal være opfyldt, for at en kvinde kan få foretaget en abort. Disse betingelser
er fastsat ud fra et ønske om at afveje en række hensyn, herunder hensynet til den gravide kvinde og
dennes eventuelle partner samt sundhedspersonalet. På den baggrund – og af hensyn til retssikkerheden –
Side 5
finder ministeriet det hensigtsmæssigt, at der også fremover skal være to instanser, som har kompetencer
til at vurdere, om betingelserne for abort efter udgangen af ugegrænsen for den fri abort er opfyldt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at de nuværende regionale samråd som udgangspunkt
betegnes ”abortsamråd”, og det gældende ankenævn i dag betegnes ”Abortankenævnet”, selvom
nævnene også behandler sager om tilladelse til fosterreduktion og sterilisation. På den baggrund har
ministeriet fundet det mest hensigtsmæssigt at omtale det nye nævn ”Abortnævnet”. Dette skyldes også,
at langt størstedelen af de sager, som skal behandles i nævnet, vil være anmodninger om tilladelse til
abort. Ministeriet finder derfor ikke anledning til at ændre navnet på Abortnævnet.
2.2.1. Sekretariatsbetjening af Abortnævnet og Abortankenævnet
DSOG bemærker, at det som udgangspunkt giver mening, at både Abortnævnet og Abortankenævnet
foreslås at blive forankret og sekretariatsbetjent af Styrelsen for Patientklager, men at det kan bekymre,
at sådanne to nævn, der behandler komplekse faglige og etiske dilemmaer, ligger samme sted. PETAB
opfordrer derfor til, at der kommer tydelig transparens i sagsbehandlingen, hvilket kan sikres i
kommissoriet, og alternativt kan en anden sekretariatsbetjeningsmodel overvejes.
Det Etiske råd bemærker, at så længe begge organer ikke betjenes af samme personale, ser rådet ikke
noget problem med en ordning, hvor både Abortnævnet og Abortankenævnet sekretariatsbetjenes af
Styrelsen for Patientklager. Rådet bemærker i forhold til muligheden for, at Abortnævnets formand og
næstformand kan være ansat i Styrelsen for Patientklager, at en sådan ordning også anvendes i for
eksempel Det Psykiatriske Patientklagenævn, men anser det for vigtigt ved anvendelsen af en sådan
model at sikre, at formanden, næstformændene og sekretariatsmedlemmerne ikke står i en relation, som
kan give anledning til interessekonflikter.
Børnerådet anfører, at rådet er betænkelige ved, at Abortnævnet og Abortankenævnet begge betjenes af
Styrelsen for Patientsikkerhed. Børnerådet finder, at selvom Abortnævnet og Abortankenævnet formelt
er uafhængige, kan der kan være risiko for, at sagerne ikke bliver vurderet objektivt og uvildigt, når
administrationen for begge niveauer udføres af samme enhed. Børnerådet er bekymrede for, at Styrelsen
for Patientsikkerhed som administrativ støtte kan udvikle en institutionel bias i forhold til bestemte
fortolkningspraksisser eller procedurer, som indirekte kan påvirke både Abortnævnets og
Abortankenævnets vurderinger. Dette kan udfordre en reel uvildig ankeinstans. Børnerådet opfordrer til,
at den foreslåede ordning følges og evalueres med fokus på unge kvinders retssikkerhed i forbindelse
med genbehandling.
Mødrehjælpen er bekymrede for, at både Abortnævnet og Abortankenævnet betjenes af Styrelsen for
Patientklager, da det ifølge Mødrehjælpen er afgørende, at alle gravide har mulighed for at anke en
afgørelse i Abortnævnet og få en reel ny vurdering af sagen. Mødrehjælpen understreger, at det er
afgørende for at sikre gravides retssikkerhed, at der er to forskellige sekretariater i Styrelsen for
Patientklager, som betjener de to nævn, at de vil være organiseret adskilt, og at opgaverne vil blive
varetaget af særskilte medarbejdere.
Sex & Samfund finder, at det er afgørende, at Abortnævnet og Abortankenævnet adskilles, og at der ikke
må være sammenfald i personkreds og administrativt.
Danske Regioner udtrykker betænkelighed ved, at både Abortnævnet og Abortankenævnet placeres i én
og samme myndighed, idet medarbejderne i de to nævn er kollegaer i samme styrelse og alt andet lige
antages at have deres daglige gang sammen. På trods af, at der ikke vil være personsammenfald i forhold
til medarbejdergruppen, der skal betjene de to afgørelsesinstanser, ændrer det ikke ved, at
medarbejderne er kollegaer i samme styrelse og alt andet lige antages at have deres daglige gang
sammen. Medarbejderne vil være en del af den samme virksomhedskultur og faglige læringsramme, og
vil ifølge Danske Regioner ikke fremstå uvildige og habile. Bekymringen understreges af, at der ikke
udelukkende er tale om klassisk sekretariatsbistand i form af referatskrivning og formulering af udkast til
en afgørelse for nævnet, men en indgribende ageren i både sagens tilrettelæggelse og oplysning og ikke
mindst en stillingtagen til sammensætningen af Abortnævnet i de enkelte konkrete sager.
Side 6
Danske Regioner finder, at medlemmerne bør sammensættes af personer uden fast ansættelse i den
sekretariatsbetjenende myndighed. Danske Regioner finder, at hvis den foreslåede organisering mellem
beslutningsinstanser i regi af Styrelsen for Patientklager fastholdes, bør det tydeliggøres markant,
hvordan man vil forsikre sig, at instanserne er uvildige af hinanden. Dette vil muligvis kunne ske i
forretningsordenerne for Abortnævnet og Abortankenævnet, men vil dog næppe kunne sikre, at det
fremstår uden for enhver tvivl, at de to afgørelsesinstanser er uvildige, og det kan gøre det svært som
borger at have tillid til, at ens klage får ordentlig behandling.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at Styrelsen for Patientklager er en selvstændig og
uafhængig myndighed, som behandler klager over behandlingssteders sundhedsfaglige virksomhed.
Styrelsen for Patientklager er ved behandlingen af klager uafhængig af instruktioner om den enkelte sags
behandling og afgørelse. Styrelsen for Patientklager stiller herudover sekretariatsbistand til rådighed for
en række nævn, som behandler klager over forhold inden for sundhedsvæsenet. Disse nævn er ligeledes
selvstændige myndigheder og uafhængige af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at Styrelsen for Patientklager allerede i dag sekretariatsbetjener
nævn, hvor det er afgørende, at der ikke sker påvirkning imellem de enkelte nævns opgaver. Styrelsen for
Patientklager sekretariatsbetjener således såvel Det Psykiatriske Patientklagenævn som Det Psykiatriske
Ankenævn. En del af de afgørelser, som træffes af Det Psykiatriske Patientklagenævn, påklages til Det
Psykiatriske Ankenævn. Ligeledes sekretariatsbetjener Styrelsen for Patientklager såvel Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn som Ankenævnet for Patienterstatningen, hvor der er forudsat en adskillelse af
behandlingen af erstatningsankesager fra behandlingen af klager over sundhedspersoner.
Det er afgørende for ministeriet, at der både formelt og i praksis er tale om en uvildig to-
instansbehandling, og at borgerne har tillid til, at deres klage får en ordentlig behandling. I den forbindelse
fremhæver ministeriet, at Abortnævnet og Abortankenævnet vil være fuldt adskilte organisatoriske
enheder med fuld digital adskillelse for at sikre, at medarbejdere og ledere, der sekretariatsbetjener
nævnene, ikke er placeret i samme enheder.
På baggrund af høringssvarene har ministeriet uddybet behovet for en tydelig opdeling af de to nævn i
lovbemærkningerne, og vil desuden fremhæve dette yderligere i de kommende forretningsordener for
både Abortnævnet og Abortankenævnet.
2.2.2. Udpegning, beskikkelse og sammensætning af medlemmer i Abortnævnet og Abortankenævnet
2.2.2.1. Udpegning og beskikkelse af medlemmer
DSOG foreslår, at det er de lægevidenskabelige selskaber (LVS), der får den udpegende rolle til
nævnsmedlemmerne. Det vil ifølge DSOG sikre, at de faglige selskaber inden for gynækologi og obstetrik
og psykiatri inddrages. DSOG anfører, at som politisk standsorganisation har Lægeforeningen ikke
nødvendigvis viden om, hvilke kompetencer de enkelte medlemmer besidder. Dette ligger i de enkelte
faglige specialers organisering.
DFMS finder det vigtigt, at indstilling af den lægefaglige ekspertise sker fra de videnskabelige selskaber
under LVS, herunder DFMS, da disse selskaber har viden om de enkelte medlemmers faglige
kompetencer. DFMS mener, at det er vigtigt, at der beskikkes et tilstrækkeligt antal medlemmer til både
Abortnævnet og Abortankenævnet, så der sikres en kompetent, ensartet og hurtig sagsbehandling.
Danske Regioner foreslår, de lægelige medlemmer skal udpeges af Dansk Selskab for Obstetrik og
Gynækologi, og at Jordemoderforeningen også skal kunne udpege medlemmer til nævnene.
Kvinderådet finder, at hvis det besluttes at indføre et nationalt abortnævn, er det afgørende, at der sikres
en relevant, tværfaglig og afbalanceret sammensætning, og at der altid er åbenhed og villighed blandt
medlemmerne til at lade kvindens ret til at bestemme over egen krop veje tungt. Det er samtidig vigtigt,
at der sikres løbende udskiftning i medlemmer, ligesom udvalgets medlemmer bør afspejle den
indikation, der er behov for at tage højde for ved afgørelsen.
Side 7
Danske Regioner udtrykker en bekymring ved, at medlemmerne af Abortnævnet beskikkes for en periode
på 4 år ad gangen, idet der ifølge Danske Regioner vanskeligt kan rekrutteres fagligt kompetente
medarbejdere til varetagelsen af opgaven ved Styrelsen for Patientklager, hvis man ikke er ansat i
længere tid end fire år – dog med mulighed for forlængelse.
Jordemoderforeningen finder, at de foreslåede lovændringer i § 97 a og § 98 a synes noget upræcise på
en række områder. Dette gælder ifølge Jordemoderforeningen både i forhold til antallet af næstformænd
og beskikkede medlemmer, som vil blive fastsat af ministeren, men også i forhold til formuleringen i stk.
4, hvoraf det fremgår, at det er sekretariatet for Abortnævnet, der beslutter, hvilke beskikkede
medlemmer, der skal deltage i nævnets afgørelse af den enkelte sag. Jordemoderforeningen finder, at
intentionen om at sikre transparens kan være svær at leve op til, hvis det ikke klart fremgår, hvilke
principper, der ligger til grund for vurderingerne. Det bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at der er
hensigt om at oprette en forretningsorden for Abortnævnet og Abortankenævnets virke med henblik på
at sikre gennemsigtighed. Jordemoderforeningen finder ikke, at dette tilstrækkeligt belyser, hvilket
grundlag vurderingerne tænkes at blive truffet på.
Sex & Samfund efterlyser bl.a. information om antal medlemmer i det kommende abortnævn. Sex &
Samfund finder det positivt, at nævnet sammensættes forskelligt fra udnævnelse til udnævnelse, men
anfører, at da nævnet træffer afgørelser via flertalsbeslutninger, vil det have en stor betydning, om der
sidder et lige eller ulige antal medlemmer af nævnet.
Danske Regioner finder det uhensigtsmæssigt, at det er sekretariatsfunktionen i Styrelsen for
Patientklager, der både udpeger medlemmer og sammensætter de konkrete nævn, medmindre det af
forretningsordenen fremgår hvilke kompetencer, der skal være til stede i nævnet. Allerede på
udpegningstidspunktet bør det sikres, at medlemmerne besidder de fornødne og relevante faglige
kompetencer, og tilsvarende bør gøre sig gældende, når de enkelte nævn skal nedsættes.
Danske Regioner påpeger vigtigheden af, at der fastsættes klare kriterier for at udpege og beskikke
medlemmerne og sikre de faglige kvalifikationer og kompetencer. Danske Regioner anfører, at der er en
risiko for uensartede afgørelser, hvis ikke sager af samme karakter behandles med ens sammensætning af
nævnene. Danske Regioner forventer, at dette vil blive udspecificeret i forretningsordenen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig høringsparternes forslag til selskaber og foreninger, der
kan indstille de lægefaglige medlemmer til Abortnævnet og Abortankenævnet. Ministeriet henviser til
Politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, hvor det fremgår, at aftalekredsen er enige om, at de
lægefaglige medlemmer skal udpeges af Lægeforeningen, og at de øvrige medlemmer skal udpeges af
henholdsvis Dansk Psykologforening og Dansk Socialrådgiverforening. Ministeriet finder, at
Lægeforeningen er kompetent til at varetage denne opgave, men tilføjer i lovbemærkningerne, at
Lægeforeningen kan indhente bidrag fra relevante sundhedsfaglige selskaber og foreninger i det omfang,
det vurderes aktuelt.
For så vidt angår beskikkelsesperioden kan ministeriet henvise til den foreslåede § 97 a og § 98 a, hvor det
fremgår, at nævnsmedlemmerne vil blive beskikket for en periode på 4 år ad gangen med mulighed for
genbeskikkelse. Ministeriet finder beskikkelsesperioden hensigtsmæssig henset til, at den giver
nævnsmedlemmerne mulighed for at oparbejde erfaring og kompetencer i vurderingen af sagerne
samtidig med, at der også vil kunne ske en løbende udskiftning af medlemmerne. Ministeriet har suppleret
lovforslagets bemærkninger til ovennævnte bestemmelser med oplysning om, at genbeskikkelse kan ske et
ubegrænset antal gange.
For så vidt angår sekretariaterne for henholdsvis Abortnævnets og Abortankenævnets kompetence til at
sammensætte nævnet i den enkelte sag bemærker ministeriet, at dette er valgt af hensyn til at sikre, at
nævnet besidder den fornødne faglige kundskab i den enkelte sag. Sekretariaterne, som vil være
beliggende i Styrelsen for Patientklager, vil på baggrund af den indledende samtale med den gravide
kvinde og sagens øvrige oplysninger kunne vurdere, hvilke faglige kompetencer der skal være i nævnet ved
behandling af den enkelte sag. Ministeriet finder, at denne ordning vil være med til at sikre, at sagerne vil
blive behandlet på en faglig kvalificeret måde.
Side 8
Ministeriet har på baggrund af høringssvarene suppleret lovteksten til henholdsvis § 97 a og § 98 a med
oplysning om, at Abortnævnet og Abortankenævnet er beslutningsdygtigt, når det er sammensat af
formanden eller en næstformand og to beskikkede medlemmer. Formanden eller næstformanden i
Abortnævnet skal have bestået juridisk kandidateksamen, og skal være beskikket dommer i
Abortankenævnet. Ministeriet har yderligere suppleret lovteksten med krav om, at nævnet skal
sammensættes med henholdsvis lægefaglige- og socialfaglige medlemmer afhængigt af sagens karakter.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at der skal være klare kriterier for udpegelse af medlemmer til
Abortnævnet og Abortankenævnet. På den baggrund vil der blive udarbejdet en forretningsorden for
henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet, hvor det blandt andet vil blive beskrevet, hvilke
kompetencer medlemmerne skal have, herunder hvilke betingelser der skal opfyldes for, at en beskikkelse
af et medlem kan ske, og ud fra hvilke principper nævnene skal sammensættes i den enkelte sag.
2.2.2.2. Sammensætning af Abortnævnet og Abortankenævnet
Det Etiske Råd finder Abortnævnets sammensætning hensigtsmæssig. Det gælder både forslaget om, at
medlemmerne beskikkes efter indstilling af Lægeforeningen, Dansk Psykologforening og Dansk
Socialrådgiverforening, og forslaget om, at det konkrete nævn, som behandler en konkret sag,
sammensættes af sekretariatet på baggrund af sagens karakter. Rådet finder, at det åbner op for en mere
sagligt/fagligt nuanceret belysning af den enkelte sag, især i forhold til den social-psykologiske dimension.
Danske Regioner bemærker, at den faglige sammensætning af medlemmer i Abortnævnet og
Abortankenævnet bør være den samme i den enkelte sag for derved at sikre en reel to-instans prøvelse.
Danske Regioner finder, at der bør være en mulighed for at komme med indsigelser fra eksempelvis den
gravide overfor sammensætningen af nævnet.
Danske Regioner finder, at antallet af udpegede medlemmer skal kvalificeres grundigt og realistisk, og at
der samtidig skal tages højde for behovet for hurtig sagsbehandling, særligt henset til, at medlemmerne
også kan have fuldtidsjobs ved siden af.
Sex & Samfund ønsker det indskrevet i loven, at fx føtalmedicinere bør deltage i nævnet i sager på
føtalmedicinsk indikation, psykiatere i sager på psykiatrisk indikation, obstetrikere i sager på indikation
om den gravides helbred, og socialrådgivere med særlig viden om seksuelle overgreb i de relevante sager.
Danske Regioner bemærker, at der bør sikres en ligelig geografisk fordeling af beskikkede medlemmer for
at tage højde for de forskelle, der er på tværs af landet, og opfordrer på denne baggrund til, at der åbnes
op for muligheden for at afholde virtuelle nævnsmøder.
Danske Regioner finder, at det i lovforslaget er mangelfuldt beskrevet og defineret, hvordan Abortnævnet
skal driftes. Danske Regioner forventer, at der vil være behov for, at nævnet skal samles flere gange om
dagen, for at behandle anmodninger på fostermedicinsk indikation, hvor der kan være behov for en
afklaring inden for få timer. På den baggrund finder Danske Regioner det problematisk, at nævnet kan
sammensættes forskelligt fra den ene sag til den anden. Danske Regioner anbefaler, at der udarbejdes en
form for vagtplan, så nævnsmedlemmerne vil vide, hvornår de skal stå til rådighed.
Danske Regioner bemærker, at der med lovforslaget også foreslås en ændring i sammensætningen af
nævnet i sager om sterilisation, men at der bør tages stilling til, om en skiftende sammensætning er
hensigtsmæssig i sager om sterilisation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan henvise til Politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, hvor
det fremgår, at aftalepartierne er enige om, at behandlingen af en sag skal foretages af
nævnsmedlemmer med de nødvendige kompetencer afhængig af den konkrete sags karakter. Det er
ministeriets vurdering, at en ordning, hvorefter Abortnævnet og Abortankenævnet sammensættes
forskelligt afhængigt af den enkelte sags karakter, er hensigtsmæssig henset til, at sagernes karakter
varierer betydeligt. I en sag, hvor den gravide kvinde anmoder om tilladelse til en abort på social
Side 9
indikation, kan det eksempelvis være relevant, at nævnet sammensættes med en psykiater og et
socialfagligt medlem, som er kompetente til at vurdere den gravides situation. I en sag, hvor den gravide
kvinde anmoder om en abort på fostermedicinsk indikation, vil det derimod være relevant at nævnet
sammensættes med en speciallæge i gynækologi og obstetrik med særlig indsigt i føtalmedicin.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at Abortnævnet og Abortankenævnet vil være to forskellige
nævn, med to forskellige sekretariater. Behandlingen af en sag i henholdsvis første og anden instans vil
være fuldstændig adskilt, og der vil være tale om en reel ny vurdering af sagen i anden instans, jf. pkt.
2.2.1.
For så vidt angår spørgsmålet om en indsigelsesret for den gravide over for sammensætningen af nævnet
kan ministeriet oplyse, at Styrelsen for Patientklager, som skal varetage sekretariatsbetjeningen, har en
stor erfaring med at behandle sager af sundhedsfaglig karakter i andre nævn, og har et samarbejde med
en lang række sagkyndige, som styrelsen kan indhente udtalelser fra i behandlingen af den enkelte sag.
Styrelsen for Patientklager har således en erfaring med at vurdere, hvilke faglige kvalifikationer der skal til
for at oplyse og vurdere den enkelte sag. Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at
fastsætte, at den gravide skal have indsigelsesret over for sammensætningen af nævnet i den enkelte sag.
Ministeriet kan i denne forbindelse henvise til Politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, hvor det
fremgår, at der afsættes 0,5 mio. kr. til at evaluere, om de iværksatte initiativer til en styrkelse af
abortområdet har virket efter hensigten, og at en evaluering igangsættes 2 år efter initiativerne er trådt i
kraft.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i behovet for en hurtig behandling af den enkelte sag henset til
sagernes karakter. Dette er en af årsagerne til, at der i lovforslaget lægges op til, at kompetencen til at
beskikke medlemmerne til Abortnævnet og Abortnævnet kan delegeres til en myndighed under Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, herunder for eksempel Styrelsen for Patientklager. Ved at delegere denne
kompetence til Styrelsen for Patientklager vil styrelsen skulle vurdere, hvor mange medlemmer der skal
beskikkes til nævnene, så nævnene kan sammensættes tilstrækkeligt hurtigt i den enkelte sag. Ydermere
foreslås det, at formanden og næstformændene i Abortnævnet kan være ansat i Styrelsen for
Patientklager med henblik på at sikre, at der altid vil kunne findes en formand til nævnet i den enkelte sag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender hensynet bag, at der sikres en ligelig geografisk fordeling af
beskikkede medlemmer, og henviser til lovforslagets afsnit om den foreslåede ordning, hvor det fremgår,
at der vil være mulighed for at afholde nævnsmøderne virtuelt. Dette vil også gælde for de beskikkede
medlemmer. Hensigten bag muligheden for at deltage virtuelt på nævnsmøderne er blandt andet at sikre,
at kompetente fagpersoner i hele landet vil kunne beskikkes til Abortnævnet og Abortankenævnet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at der også i sager om sterilisation kan fremsættes en
anmodning på baggrund af forskellige indikationer, herunder på baggrund af den gravides sociale
situation eller risikoen for, at barnet vil få alvorlig sygdom som følge af en genetisk tilstand hos den
gravide. På baggrund heraf er det ministeriets vurdering, at det også er hensigtsmæssigt at sammensætte
Abortnævnet og Abortankenævnet afhængigt af, hvilken indikation der anmodes om tilladelse til
sterilisation på baggrund af.
2.2.2.2. Formand og næstformænd
PETAB anbefaler at man skriver fx ”formand/forkvinde” eller ”forperson” i lovteksten i stedet for
”formand” på grund af den øvrige modernisering af sproget.
DSOG bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at formanden og næstformændene kan være ansat i
Styrelsen for Patientklager, men mener at det bør understreges, at disse også skal være jurister.
Danske Regioner bemærker, at det i lovbemærkningerne foreslås, at formanden og næstformændene for
henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet skal være jurister og dommere, men at dette ikke fremgår
af selve de foreslåede bestemmelser. Danske Regioner finder, at der bør stilles krav om, at formanden og
næstformændene i Abortnævnet skal være cand.jur., og ikke have en anden lignende uddannelse.
Side 10
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender hensynet bag at have en kønsneutral lovgivning og kan i
denne forbindelse oplyse, at lovgivning på sundhedsområdet så vidt muligt, og i det omfang det giver
mening, er kønsneutral. Hensynet bag at anvende betegnelsen ”formand” i den konkrete situation er, at
en lignende betegnelse anvendes for de øvrige nævn, som reguleres i sundhedsloven, herunder
Medicintilskudsnævnet, Sundhedssamarbejdsudvalget og Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn. Ministeriet
finder på denne baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i lovforslaget, men bemærker at
betegnelsen ”formand” fortsat skal forstås kønsneutralt – dvs. som en person, der for en periode er valgt
til at stå i spidsen for hhv. Abortnævnet eller Abortankenævnet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på baggrund af høringssvarene suppleret lovbemærkningerne med
oplysninger om, at formanden og næstformændene for Abortnævnet og Abortankenævnet skal være
uddannet jurister (cand.jur.), og for Abortankenævnets vedkommende skal formanden og
næstformændene være udpegede dommere.
2.2.2.3. Lægefaglige medlemmer
DSOG bemærker, at der lægges op til at inkludere flere faggrupper og fagområder, der ikke tidligere har
været udpegede i samråd eller ankenævn. DSOG foreslår, at der fortsat skal være en speciallæge i
gynækologi og obstetrik med i alle sager, så den fagfaglige tilgang er et gennemgående element. DSOG
hilser velkomment, at andre faglige områder og fagpersoner inddrages i sagerne. DSOG bemærker, at
deres kolleger har den lange og dybe erfaring med samrådssagerne og den samtidige kobling ud til
afdelingerne og det faglige miljø.
DFMS er tilfredse med, at det ene medlem af Abortnævnet skal være en speciallæge i gynækologi og
obstetrik med særlig ekspertise inden for føtalmedicin. DFMS mener, at dette kan tilføre den
kompetence, som der efterspørges i den nye lovændring, og sikre en mere ensartet og transparent
behandling.
DSOG bemærker, at hvis man tager udgangspunkt i Abortankenævnets årsrapport fra 2023, vil der være
ca. 260 sager fra uge 18+0 om året, der skal behandles. Af disse vil ca. 35 være på social indikation, og
resten vil være på (føtal)medicinsk indikation. Det vil ifølge DSOG betyde 1-6 sager om ugen, og selskabet
mener derfor, at antallet af udpegede medlemmer skal kvalificeres grundigt og realistisk. Da der samtidig
skal tages højde for hurtig sagsbehandling, håber DSOG, at der tages højde for medlemmer, der er klinisk
aktive og har fuldtidsjobs.
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik (DSMG) finder, at genetisk ekspertise er afgørende i det foreslåede
nationale abortnævn, idet en hævet grænse for den fri abort ifølge selskabet vil medføre flere komplekse
sager, hvor genetiske sygdomme spiller en central rolle. DSMG anbefaler, at der ud over føtalmedicinsk
ekspertise tilknyttes genetiske speciallæger med kompetence inden for fosterdiagnostik. Dette kan ifølge
DSMG omfatte både sager, hvor genetiske analyser allerede er udført, og sager, hvor genetiske analyser
ikke er foretaget, men kunne have afklaret risikoen for betydende sygdom.
DFMS opfordrer til, at der inddrages udtalelser fra andre specialer, der besidder specifik viden om
fostersygdom, for eksempel speciallæger i klinisk genetik, i tilfælde af, at nævnet behandler sager
vedrørende kompleks sygdom.
Familieambulatorierne i Danmark anbefaler, at der i Abortnævnet bliver tilført viden om kvinder og/eller
par med forbrug af illegale rusmidler og/eller psykosociale problemstillinger, og anbefaler i denne
forbindelse, at der bliver udpeget en obstetriker med erfaring fra familieambulatorier til nævnet.
Danske Regioner kan tilslutte sig forslaget om, at faglige områder og fagpersoner inddrages i sagerne.
Ifølge Danske Regioner kan der imidlertid være en vis bekymring for, at en sag kan behandles i både
Abortnævnet og Abortankenævnet, uden at der i nogen af instanserne er indgået en læge med speciale i
gynækologi og obstetrik. Dette vurderer regionerne kan være uhensigtsmæssigt.
Side 11
Danske Regioner bemærker, at der i lovforslaget ikke er beskrevet krav om de lægefaglige medlemmers
uddannelser, herunder speciallægeuddannelser, hvilket efter regionernes vurdering ville være
hensigtsmæssigt i lighed med den gældende retstilstand, hvor der direkte i nuværende bestemmelser
sikres tilstedeværelsen af ikke blot lægelig kompetence, men relevant lægelig kompetence. Danske
Regioner bemærker, at psykiatere ofte vil være uundværlige i de sager, der vurderes på social indikation,
da det ofte er af afgørende betydning, at det kan vurderes om psykisk sårbarhed hos ansøgeren har
karakter af en egentlig psykiatrisk diagnose. Fraværet af specialviden om gynækologi og obstetrik vil
eksempelvis være højt uhensigtsmæssig i forhold til vurderingen af en sag på medicinsk indikation.
Lægeforeningen ser frem til muligheden for at indstille medlemmerne til det nationale abortnævn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på baggrund af sagernes varierende karakter, at det ikke altid vil
være nødvendigt at nedsætte Abortnævnet i den enkelte sag med en speciallæge i gynækologi og
obstetrik. Der kan være sager, hvor anmodningen om abort fremsættes på baggrund af den gravides
sociale forhold eller fysiske sygdom, og i disse sager vil det efter ministeriets vurdering ikke være
nødvendigt at inddrage en speciallæge i gynækologi og obstetrik. Ministeriet anerkender imidlertid, at
deltagelse af et medlem, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik med særlige kompetencer inden for
føtalmedicin, er afgørende i vurderingen af anmodninger om tilladelse til abort på fostermedicinsk
indikation.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at der skal sikres et tilstrækkeligt antal medlemmer i
Abortnævnet og Abortankenævnet. Ministeriet er desuden enig i antagelsen om, at de fleste anmodninger
om tilladelse til abort vil blive fremsat på såkaldt fostermedicinsk indikation efter den foreslåede § 94, stk.
1, nr. 1. Det er ministeriets vurdering, at hensynet til at rekruttere et tilstrækkeligt antal lægefaglige
medlemmer til nævnet, som har de fornødne kompetencer, vil kunne opnås ved, at Styrelsen for
Patientklager får delegeret kompetencen til at beskikke nævnets medlemmer. Styrelsen for Patientklager
har erfaring med at behandle sager, hvor der kræves en sundhedsfaglig specialviden hos medlemmerne af
nævnet, og hvor der kan inddrages supplerende vurderinger fra sagkyndige personer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er bevidst om, at en vurdering af bl.a. et fosters tilstand kan være en
kompleks opgave, som kan kræve inddragelse af forskellige lægefaglige specialer. I dag foretages der
fosterdiagnostiske undersøgelser på de regionale sygehuse, hvor læger med forskellige specialer kan blive
inddraget i vurderingen af fosterets tilstand, herunder i vurderingen af fosterets eventuelle diagnose og
prognose. Fremover vil der fortsat være mulighed for, at der kan inddrages bl.a. læger med speciale i
genetik i forbindelse med vurdering af sager, hvor der anmodes om tilladelse til abort på såkaldt
fostermedicinsk indikation, uden at disse sagkyndige indgår som nævnsmedlemmer i sagen. Det er
ministeriets vurdering, at sammensætningen af Abortnævnet, hvor læger med speciale i gynækologi og
obstetrik med særlige kompetencer inden for føtalmedicin samt læger med speciale i psykiatri kan indgå
som medlemmer i den enkelte sag, er tilstrækkelig til, at sagerne kan blive vurderet på et tilstrækkeligt
grundlag henset til, at udtalelser fra andre sagkyndige kan indgå som et element i sagsoplysningen.
Ministeriet henviser til lovforslagets §§ 97 og 98, hvor det fremgår, at der vil blive udarbejdet en
bekendtgørelse om forretningsorden. På baggrund af høringssvarene har ministeriet suppleret
lovbemærkningerne, så det tydeligere fremgår, at forretningsordenen også vil kunne indeholde de
overordnede rammer for nævnets arbejde, herunder nævnets opgaver, krav til medlemmernes
kompetencer, sammensætning af nævnet i den enkelte sag, forberedelse af nævnsbehandlingen samt
selve nævnsbehandlingen. For så vidt angår sekretariatets beslutning om, hvilke beskikkede medlemmer
der skal deltage i den enkelte sag, vil også oplysninger herom fremgå af den kommende bekendtgørelse
om forretningsorden for hhv. Abortnævnet og Abortankenævnet.
For så vidt angår antallet af medlemmer ved behandling af den enkelte sag kan ministeriet henvise til
lovforslagets § 97 a, stk. 1, og § 98 a, stk. 1, hvor det fremgår, at nævnene sammensættes af tre
medlemmer. På baggrund af høringssvarene har ministeriet suppleret § 97 a og § 98 a med oplysninger
om, at henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet er beslutningsdygtigt, når det er sammensat af
formanden og to beskikkede medlemmer.
Side 12
2.2.2.4. Socialfaglige medlemmer
Mødrehjælpen er meget positive over, at Abortnævnet og Abortankenævnet fremover vil have et
medlem udpeget af Dansk Socialrådgiverforening, som skal sikre en stærk socialfaglighed i
sagsbehandlingen.
Institut for Menneskerettigheder finder det bør sikres, at Abortnævnets medlemmer har den relevante
faglige viden og kompetence vedrørende ofre for seksuelle overgreb m.v. I sådanne sager har
Abortnævnet et skærpet ansvar for at sikre en betryggende procedure for behandlingen af sagerne,
herunder tage hensyn til den gravides særlige sårbarhed, risikoen for retraumatisering, og at
overindsamling af data ikke finder sted.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det er en central del af Abortnævnets og Abortankenævnets
opgave at tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at der tages hensyn til den enkelte gravide
og dennes situation. Dette gælder også gravide, som har været udsat for eksempelvis et seksuelt overgreb
og i situationer, hvor den gravide har psykosociale udfordringer. Ministeriet kan i denne forbindelse
henvise til Politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, hvor det fremgår, at der kan beskikkes
medlemmer med kendskab til bl.a. udsatte kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, og at disse
skal indstilles af Dansk Socialrådgiverforening.
2.2.3. Forretningsorden
DSOG spørger, hvordan det vil blive sikret, at nævnsmedlemmerne hurtigt og kompetent behandler
sagerne, hvem der skal sikre de faglige kvalifikationer og kompetencer, og hvem der har indsigelsesret.
DSOG fremhæver vigtigheden af et grundigt udarbejdet kommissorium, hvor den praktiske
operationalisering er tænkt igennem, idet dette er en forudsætning for troværdigheden og
transparensen.
Danske Regioner mener, at der er flere steder, hvor lovforslaget efterlader rum for fortolkning og
manglende præciseringer. Regionerne ser frem til tydeliggørelse i en kommende forretningsorden, hvor
indkomne input fra høringssvarene ønskes at indgå, herunder eksempelvis bemærkning om udarbejdelse
af årsberetning.
Danske Regioner foreslår, at der i forretningsordenen beskrives de nærmere forventede kompetencer
hos nævnsmedlemmerne, samt overvejelser om hvordan nævnsmedlemmerne forholder sig til og
bevarer deres integritet.
DFMS bemærker, at det ikke i selve lovteksten specifikt er beskrevet kompetencekrav til medlemmerne af
Abortnævnet og Abortankenævnet. DFMS opfordrer til, at der i kommissoriet specifikt indføjes, at
nævnene skal besættes med et lægefagligt medlem med speciale i gynækologi og obstetrik, og som
besidder en særlig ekspertise inden for føtalmedicin, alternativt psykiatri.
DSOG foreslår, at der udarbejdes et kommissorium, hvor de forventede kompetencer hos
nævnsmedlemmerne vil blive beskrevet. Det bemærkes, at det er vigtigt, at nævnsmedlemmerne kan
bevare deres integritet og ikke komme i situationer, hvor de er inhabile. Det er ifølge DSOG vigtigt, at
kriterierne for udpegelse er klare, idet der med de mange sager, der skal afgøres, kan blive heterogent og
give uensartede afgørelser, hvis der ikke er meget tydelige kriterier.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan henvise til lovforslagets §§ 97 og 98, hvor det fremgår, at indenrigs-
og sundhedsministeren efter forhandling med henholdsvis Abortnævnet og Abortankenævnet fastsætter
en forretningsorden for hver af de to nævn. Forretningsordenen vil kunne indeholde de overordnede
rammer for nævnets arbejde, herunder nævnets opgaver, krav til medlemmernes kompetencer,
sammensætning af nævnet i den enkelte sag, forberedelse af nævnsbehandlingen samt selve
nævnsbehandlingen.
Ministeriet er enig i, at det skal sikres, at nævnsmedlemmerne ikke er inhabile i den enkelte sag, hvorfor
der også i forretningsordenen vil blive beskrevet procedurer for, hvordan et nævnsmedlem kan afstå fra at
deltage behandlingen i en sag, hvor pågældende er inhabil.
Side 13
2.2.4. Offentliggørelse af afgørelsespraksis og årsrapport
Institut for Menneskerettigheder mener, at der fremadrettet bør sikres en større forudsigelighed og
gennemsigtighed i afgørelsespraksis fra Abortnævnet og Abortankenævnet. Instituttet finder, at der
løbende bør offentliggøres et væsentligt og repræsentativt udsnit af afgørelsespraksis i anonymiseret
form fra Abortnævnet og Abortankenævnet, for eksempel via Abortnævnets hjemmeside eller årligt i en
årsberetning.
DJS gør opmærksom på, at forskning i samrådene har vist, at der har manglet gennemsigtighed i
sagsbehandlingen, hvorfor det ønskes offentliggjort i den foreslåede årsberetning fra Abortnævnet, så
det tydeliggøres over for abortsøgende, hvilke mulige udfald af ansøgningen de kan forvente.
PETAB anbefaler, at der fremover igen kommer en årlig rapport fra både Abortnævnet og
Abortankenævnet, og at dette skrives ind i lovgrundlaget.
Danske Regioner foreslår, at det særskilt præciseres i den foreslåede § 97, stk. 3, at Styrelsen for
Patientklager årligt skal udarbejde en årsberetning. Alternativt bør dette fremgå af forretningsordenen
for Abortnævnet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder det vigtigt, at der skabes en forudsigelighed og gennemsigtighed
i afgørelsespraksis i Abortnævnet og Abortankenævnet. På baggrund af høringssvarene har ministeriet
tydeliggjort i lovbemærkningerne, at Styrelsen for Patientklager, i overensstemmelse med gældende
praksis for Abortankenævnet, vil udarbejde en årsberetning for Abortnævnet. Ydermere vil Styrelsen for
Patientklager, i overensstemmelse med gældende praksis for Abortankenævnet, løbende offentliggøre
praksis fra Abortnævnet i anonymiseret form. Dette vil også fremgå af forretningsordenen for hhv.
Abortnævnet og Abortankenævnet.
2.2.5. Tilsyn
Danske Regioner bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at Abortankenævnet ikke vil skulle føre tilsyn
med Abortnævnet, hvilket findes bekymrende henset til retssikkerheden. Det bemærkes i denne
forbindelse, at afgørelser i Abortnævnet, hvor der gives tilladelse til abort, ikke vil komme forbi
Abortankenævnet, og at der derfor fortsat ses et behov for, at der føres tilsyn med afgørelsespraksis og
ensartetheden heraf. Det bemærkes yderligere, at det nuværende Abortankenævn har en vigtig funktion i
at lægge den overordnede juridiske linje for afgørelserne. I en situation som denne med ny lovgivning, ny
administration og ny administrativ struktur samt nye personer, der træffer afgørelserne, og en væsentlig
udvidelse af den legale abortgrænse, finder regionerne dette særdeles bekymrende. Der savnes en
begrundelse for, hvorfor tilsynsfunktionen ikke ønskes opretholdt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at den primære årsag til, at Abortankenævnet har ført tilsyn
med abortsamrådene er, at samrådene udgør fem uafhængige institutioner, og at der derfor har været et
behov for at føre tilsyn med, om samrådene havde en ensartet praksis. Ministeriet finder, at ved
oprettelsen af Abortnævnet, som skal træffe afgørelse i alle anmodninger om tilladelse til abort,
fosterreduktion og sterilisation i første instans, er der ikke længere samme behov for at føre tilsyn.
Ministeriet er enig i, at det er vigtigt, at der kan ske en prøvelse af anmodninger om tilladelse til abort,
fosterreduktion og sterilisation i to instanser.
2.3. Behandling af anmodninger om tilladelse til abort og fosterreduktion
2.3.1. Indledende samtale
Danske Regioner efterspørger oplysninger om, hvorvidt der stadig vil skulle afholdes sociale/indledende
samtaler, hvem der eventuelt vil skulle afholde disse samtaler, og hvorvidt sagen altid skal oplyses
skriftligt. Danske Regioner efterspørger desuden oplysninger om, hvorvidt det kan tillægges processuel
skadevirkning, hvis den gravide ikke kan eller ikke ønsker at give foretræde.
Danske Regioner finder, at digitale samtaleformer kan vanskeliggøre, at der kan skabes den trygge
alliance, som er en nødvendighed, hvis samtalen både skal sikre indhentelse af tilstrækkelige oplysninger
og samtidig sikre kvindens velbefindende. Samtidig bemærker Danske Regioner, at det kan være svært for
Side 14
den gravide at transportere sig langt, idet nogle ikke har adgang til en bil eller har svært ved at benytte
offentlig transport. Danske Regioner frygter, at de kvinder, som ikke formår at anvende teknologiske
løsninger, ikke taler dansk, ikke på forhånd kender deres rettigheder og muligheder og som ikke formår
praktisk eller økonomisk at rejse langt for at deltage i en personlig samtale, ikke opnår den tilladelse til
abort, som de ellers ville være berettigede til, eller at de opgiver at ansøge på forhånd.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at gravide kvinder også fremover vil blive tilbudt indledende
samtaler forud for nævnsbehandlingen i Abortnævnet med henblik på at afdække den gravides forhold.
Det er ministeriets opfattelse, at langt de fleste kvinder, som anmoder om tilladelse til abort på
fostermedicinsk indikation, ikke i dag ønsker at deltage under en indledende samtale med samrådene, idet
hun får den nødvendige sundhedsfaglige rådgivning på de regionale sygehuse. I disse sager vil der ikke
være det samme behov for at afholde en indledende samtale med den gravide kvinde, idet de oplysninger,
som sagen skal afgøres på baggrund af, vil blive indhentet fra bl.a. sygehuset eller fra andre fagpersoner,
som har vurderet fosterets tilstand.
For de gravide, som ønsker at få en indledende samtale, vil dette også fremover være muligt. Her vil den
gravide bl.a. have mulighed for at kvalificere sit ønske om at få foretaget en abort eller fosterreduktion.
Den indledende samtale vil blive foretaget af en medarbejder fra sekretariatet for Abortnævnet, som har
de relevante kompetencer. Den gravide vil have mulighed for at deltage på det indledende møde enten
fysisk, via telefon eller videolink, afhængigt af hvad hun ønsker. I særlige situationer vil en medarbejder fra
Styrelsen for Patientklager kunne køre ud til den gravide kvinde på for eksempel en hospitalsafdeling eller
et opholdssted, hvor den gravide kvinde aktuelt befinder sig. Formålet med de forskellige muligheder for at
deltage på de indledende møder er at tilgodese den enkelte gravide kvindes behov og ønsker.
Ministeriet kan oplyse, at deltagelse vil være en ret for den gravide, og ikke en pligt. På baggrund af
høringssvaret har ministeriet suppleret bemærkningerne med oplysning om, at manglende deltagelse
under nævnsmødet ikke kan tillægges processuel skadevirkning for den gravide.
2.3.2. Den gravides mulighed for at komme til orde
PETAB bemærker, at det flere steder er anført, at abortsøgende kvinders egne udsagn kan inddrages,
men at det ikke fremgår, om den gravide altid kan få lov til at ytre sig om sin egen sag. PETAB anbefaler,
at det lovmæssigt sikres, at kvinder altid kan komme til orde.
DSOG finder, at det er en meget positiv udvikling, at kvinden også selv får indflydelse ved at fremlægge
sine synspunkter. Det bør overvejes, om partneren kan deltage.
DJS byder velkomment, at lovforslaget tilsiger, at kvindernes stemme og vurdering af egen livssituation
sikres som en central del af sagsbehandlingen.
KVINFO mener, at det nye abortnævn bør vægte kvindens selvbestemmelse højt ved en afgørelse om
senabort eller sterilisation.
Sex & Samfund finder det centralt, at et nyt abortnævn vil have fokus på den gravides stemme i
afgørelsesprocesserne, og opfordrer til, at dette tydeliggøres yderligere i lovforslaget, for dermed både at
styrke den gravides retsfølelse i videst muligt omfang samt sikre gennemsigtighed i afgørelserne.
Danske Regioner bemærker, at der ikke i lovforslaget er særlige overvejelser om inddragelse af gravide
under 15 år, der ansøger om senabort. Gravide under 15 år har krav på, at inddragelsen sker på en måde,
som sikrer, at den gravide ikke lider overlast.
Kvinderådet finder, at hvis Abortnævnet skal indføres, er det afgørende at sikre alle kvinders lige ret til at
komme til orde og blive hørt, ligesom det skal sikres, at konstruktionen ikke skaber en social og geografisk
slagside.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet henviser til Politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, hvor det
fremgår, at der skal ske en større inddragelse af den gravide kvinde under behandlingen af anmodninger
Side 15
om tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort, herunder at den gravide kvinde skal have mulighed
for at komme til orde. Dette skal blandt andet sikres via mulighed for fysisk deltagelse eller via
teknologiske løsninger, herunder mulighed for deltagelse over telefon eller videolink afhængigt af den
enkelte ansøgers ønske.
Ministeriet er enig i, at der skal være mulighed for, at den gravide kvinde kan komme til orde og blive
inddraget i Abortnævnets sagsbehandling. Ministeriet er også enig i, at inddragelsen af den gravide kvinde
skal ske under hensyntagen til den gravide kvindes individuelle og særlige forhold, herunder under
hensyntagen til gravide under 15 år i overensstemmelse med Børnekonventionens bestemmelser.
2.3.3. Mødeformat og mulighed for at møde fysisk op
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at lovforslaget ikke indeholder nogen nærmere oplysninger
om, hvordan ansøgning om en abort efter 18. graviditetsuge vil skulle foregå. Det bør tydeliggøres,
hvordan denne proces vil være for den gravide, herunder proces vedrørende en eventuel for-samtale
med praktiserende læge, gynækolog eller sundhedspersonale på hospitalet. Det bør oplyses, hvordan
ansøgninger på social indikation og etisk indikation skal foregå, herunder hvordan sagen forløber, hvis
den gravide ikke ønsker at fremmøde for Abortnævnet.
DSOG bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at der skal kunne afholdes fysiske nævnsmøder, der skal
foregå hurtigt og effektivt af hensyn til en eventuel igangsættelse af abort. DSOG finder det dog vigtigere
og hensigtsmæssigt, at der sikres ligelig geografisk fordeling af beskikkede medlemmer, for at dække de
forskelle, der naturligt er på tværs af Danmark inden for land- og byområder. Det kan eventuelt graderes
og afhænge af de enkelte sager, idet der kan være forskel på de dilemmaer, der skal diskuteres. DSOG
bemærker, at som samrådene foregår nu, er det ofte korte virtuelle/telefon afgørelser for de sager, der
er oplagte. Ressourcerne kan så bruges på at samles fysisk ved de sager, der forventeligt kan kræve
grundigere diskussioner. DSOG bemærker, at overordnet set vil fysiske fremmødeformer som krav være
ressourcekrævende og forskelligt fra, hvordan det foregår i dag.
DSOG hilser velkomment, at kvinden kan deltage virtuelt på nævnsmødet, men bemærker samtidigt, at
det skal sikres, at der ikke på den baggrund kommer ulighed i sundhed. Det bemærkes i denne
forbindelse, at der fortsat er nogle borgere i Danmark, der ikke har mulighed for eller evner til at tilgå et
virtuelt møde, eller ikke kommunikativt er klar til at varetage en virtuel samtale alene. DSOG foreslår, at
der i hver region laves løsninger, som understøtter de mest sårbare familier.
DJS bemærker, at det angives i lovforslaget, at den regionale forskel i abortansøgeres mulighed for at
møde fysisk op i Abortnævnet vil blive forsøgt imødekommet ved teknologiske løsninger i form af telefon,
videomøder eller lignende. DJS ønsker, at den abortsøgendes rettigheder til at blive hørt i sagen altid
vægtes højt, og at der derfor bør stilles den nødvendige teknologi til rådighed for at sikre lighed i
sundhed.
KVINFO mener, at den gravide bør få økonomisk støtte til fysisk fremmøde for at sikre lige adgang for alle.
Det Etiske Råd ser positivt på styrkelsen af gravides mulighed for selv at få foretræde for Abortnævnet. I
den forbindelse vil det dog ifølge Rådet være vigtigt, at der 1) dels gøres bestræbelser for at sikre, at alle
gravide får de samme muligheder for foretræde uanset bopæl, og at der 2) dels gøres bestræbelser for at
sikre, at muligheden for foretræde ikke risikerer at føre til en ny form for ulighed, hvor dem, der er bedst
til at tale deres sag, får en uberettiget fordel.
Jordemoderforeningen finder, at det vil være et begrænset antal kvinder for hvem, det vil være
nødvendigt at gøre brug af muligheden for at komme til orde, når grænsen for den fri abort hæves til uge
18. Alligevel afstedkommer konstruktionen en risiko for stor geografisk slagside. Jordemoderforeningen
mener, der vil være en ulige adgang til at møde op fysisk i Abortnævnet. Jordemoderforeningen finder, at
der som minimum bør være en adgang for kvinder til at få godtgjort deres rejseomkostninger ved
ordningen.
Side 16
Sex & Samfund støtter vægten på frivillighed, men det bør sikres, at dette inkluderer forskellige former
for inddragelse, så også særligt sårbare gravide kan vælge muligheden for at blive hørt og vælge det
inddragelsesformat, der passer bedst – for eksempel med følge af (passiv observatør) bisidder, eller via
telefonisk-, skriftlig- eller onlinedeltagelse. Der bør være rum for, at den gravide selv vurderer, hvilken
form for høring der giver mest tryghed i situationen. Det bør sikres, at der ydes støtte til fysisk
tilstedeværelse for de gravide, der ønsker dette format, men har behov for assistance, herunder for
eksempel gravide, der lever med handicap.
Kvinderådet finder det positivt, at der lægges op til at sikre frivillighed ift. at deltage, samt at der åbnes op
for mulighed for selv at vælge deltagelsesform hhv. fysisk, digitalt eller skriftligt. Dog findes det vigtigt, at
kvinder, som ønsker at deltage og høres ved fysisk fremmøde, altid har mulighed for det. Ifølge
Kvinderådet bør der tages højde for at sikre adgang for kvinder med handicap eller andre med begrænset
mobilitet, ligesom det bør sikres, at udgifter eller støtte til transport ikke bliver en barriere.
Institut for Menneskerettigheder finder, at centraliseringen af Abortnævnet kan føre til en ulige adgang til
abort. Det bemærkes, at der vil være tilfælde, hvor en gravid ønsker at fremmøde fysisk ved
Abortnævnet, men hvor den gravide kan have særlige behov (fx ved handicap) og derfor behov for støtte
til transport fra bopælen til Abortnævnet. Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at denne
gruppe af gravide bør tænkes ind i lovforslaget, så denne gruppe kan få den relevante støtte til at kunne
fremmøde fysisk i Abortnævnet.
Danske Regioner efterspørger information om, hvorvidt den gravides eventuelle partner kan deltage.
Danske Regioner bakker op om, at det fremgår af lovforslaget, at Abortnævnet vil skulle behandle sager
uden unødigt ophold. Der opfordres til, at dette fremgår direkte af en lovbestemmelse. Danske Regioner
bemærker, at dette ses at være kontraindiceret ift. rykningen af grænsen for den fri abort til udløbet af
18. graviditetsuge.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan henvise til Politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, hvor
det fremgår, at da Abortnævnet fremover vil være beliggende i ét organ, er aftalepartierne enige om, at
teknologiske løsninger kan være med til at sikre den nødvendige inddragelse af den gravide, herunder
mulighed for deltagelse over telefon, videosamtale el.lign. samt fysisk fremmøde afhængigt af den enkelte
ansøgers ønske.
Ministeriet kan oplyse, at det ikke vil være et krav, at nævnsmøderne afholdes fysisk. Det vil være et tilbud
for gravide kvinder, at de kan møde fysisk op i Abortnævnet og Abortankenævnet, så de kan komme til
orde, og blive inddraget i sagsbehandlingen. Det vil være mulighed for, at både nævnsmedlemmerne og de
gravide kvinder vil kunne deltage på møderne via telefonforbindelse og videolink. Ministeriet er enig i, at
det er afgørende, at nævnsmøderne kan afholdes smidigt, og at nævnene skal kunne sammensættes
hurtigt.
Ministeriet kan oplyse, at Abortnævnet vil blive samlet i det omfang, det er nødvendigt. Dette indebærer
også, at hvis der er en sag, hvor en ekstraordinært hurtig afgørelse er afgørende, vil Abortnævnet skulle
samles inden for særlig kort tid. Hensynet til en hurtig og smidig sagsbehandling er grunden til, at der i
lovforslaget lægges op til, at formanden og næstformændene vil kunne være ansatte i Styrelsen for
Patientklager, og at det er sekretariatet for Abortnævnet beliggende i Styrelsen for Patientklager, der skal
nedsætte Abortnævnet i den enkelte sag.
Ministeriet er opmærksom på, at der kan være gravide kvinder, som kan have vanskeligt ved at møde op
fysisk i Abortnævnet, f.eks. på grund af at den gravide bor langt fra Aarhus, hvor nævnet vil være
beliggende, eller på grund af en fysisk sygdom eller en psykisk lidelse hos den gravide kvinde. Af denne
grund vil der også være mulighed for at deltage via f.eks. telefon eller videolink. Ministeriet kan i denne
forbindelse oplyse, at der er flere civilsamfundsorganisationer, som tilbyder digital hjælp og bistand, og at
gravide kvinder vil have mulighed for at opsøge sådanne tilbud for at få hjælp til at opsætte et videolink.
Side 17
Den gravide kvinde vil, i overensstemmelse med forvaltningslovens § 8, kunne medbringe en bisidder både
under den indledende samtale samt under selve nævnsbehandlingen. Den gravide vil også kunne
medbringe sin eventuelle partner eller en anden pårørende.
2.3.4. Stemmeafgivelse
DSOG hilser velkomment, at der vil blive truffet afgørelse ved stemmeflertal, og at grunde til eventuel
uenighed dokumenteres for at skabe åbenhed.
Danske Regioner kan tilslutte sig forslaget om, at der skal være stemmeflertal fremfor enighed, og at
beslutningerne skal begrundes og dokumenteres for at skabe åbenhed. Dette ses imidlertid ikke
motiveret i lovforslagene.
Danske Regioner bemærker, at det foreslås, at ved afgørelse om sterilisation ved stemmelighed er
formandens eller næstformandens stemme udslagsgivende. Ved stemmelighed forudsættes et nævn af
fire medlemmer i tilfælde af deltagelse af en særlig beskikket dommer. Den udslagsgivende stemme fra
en formand, der er jurist, vil da vægte tungere end stemmen fra en særligt beskikket dommer. Der savnes
en begrundelse for ønsket om at tillægge formandens stemme mere vægt end de øvrige medlemmers.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret sig høringsparternes opbakning til forslaget om, at
afgørelser i Abortnævnet og Abortankenævnet skal træffes ved stemmeflertal, og at mindretallets mening
skal fremgå af afgørelsen.
For så vidt angår sager om sterilisation bemærker ministeriet, at også disse sager som udgangspunkt
behandles ved stemmeflertal i Abortnævnet og Abortankenævnet. For så vidt angår behandlinger af
sterilisationssager vedrørende personer under 18 år, personer undergivet foranstaltninger i henhold til
straffelovens §§ 68-70 eller personer, der mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus
i medfør af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., vil der som i dag skulle ske tiltrædelse af en
særlig beskikket dommer af hensyn til sagernes karakter. I disse situationer, hvor der vil kunne forekomme
stemmelighed, finder ministeriet det hensigtsmæssigt, at det er formandens stemme, der er
udslagsgivende.
2.3.5. Afgørelsesgrundlag
DJS mener, at der ikke bør kunne træffes afgørelser på baggrund af formodninger om, at de på
ansøgningstidspunktet foreliggende grunde til at ansøge om abort vil kunne ændres. Der bør altid tages
udgangspunkt i nutiden og kvindens egen vurdering. En sikring af kvinders retsstilling i
ansøgningsprocessen bør kunne ske ved bistand fra fx en jurist i det omfang, kvinden ønsker det.
DJS finder, at særligt i sager om graviditeter som følge af voldtægt eller incest, er det en essentiel del af
Abortnævnets ansvar at beskytte disse kvinders integritet. DJS bemærker, at ifølge både FN´s
torturkommission og WHO kan en tvungen graviditet som følge af voldtægt anses som tortur, der truer
kvindens liv og helbred, og derfor anser DJS det som Abortnævnets pligt at beskytte disse kvinders
grundlæggende menneskerettigheder. DJS mener, at Abortnævnet har en forpligtelse til at beskytte
kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, i selve den sagsbehandling, de skal igennem, da der
kan være risiko for retraumatisering. DSJ foreslår, at det skrives ind i forretningsordenen for
Abortnævnet, at en sagkyndig med faglige kompetencer inden for voldtægt er en del af nævnets
sammensætning i ansøgninger med denne begrundelse.
Sex & Samfund opfordrer til, at det yderligere tydeliggøres, hvorledes information, der skal danne
grundlag for afgørelserne, indhentes. Det er centralt, at afgørelserne træffes på et fyldestgørende
grundlag, at informationerne indhentes med respekt for den potentielt sårbare situation, den gravide står
i, samt at det gøres af en kvalificeret person.
Sex & Samfund finder det uklart i det fremsendte lovforslag, hvorledes information til brug for
beslutningsgrundlag på sociale indikatorer tilvejebringes, og anbefaler at dette tydeliggøres.
Side 18
Kvinderådet mener, at beslutninger om abort som udgangspunkt altid bør træffes af gravide kvinder selv
frem for af myndighederne. Kvinderne skal mødes med sundhedsfaglig og anden vejledning og støtte, så
beslutningen træffes frit og på et oplyst grundlag. Det bør gælde alle kvinder uanset alder, geografi og
social baggrund.
Kvinderådet finder, at der ingen begrænsninger bør være på abort efter seksuelle overgreb.
Danske Regioner bemærker, at det forudsættes i lovforslaget, at på tidspunktet for henvisning af den
gravide til en sygehusafdeling efter fremsættelse af anmodning om abort over for en læge, vil det ikke
altid være muligt at undersøge fosterets tilstand, idet nogle tilstande for fostre først kan ses ved
undersøgelser senere i graviditeten.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at Abortnævnet og Abortankenævnet skal træffe afgørelse på
baggrund af de forhold, der er gældende på tidspunktet for afgørelsen. Ministeriet er også enig i, at
afgørelserne skal træffes på et fyldestgørende og oplyst grundlag.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det er en central del af Abortnævnets og Abortankenævnets
opgave at tilrettelægge sagsbehandlingen på en sådan måde, at der tages hensyn til den enkelte gravide
og hendes situation. Dette gælder også for gravide, som har været udsat for eksempelvis et seksuelt
overgreb og i situationer, hvor den gravide har psykosociale udfordringer. Ministeriet kan i denne
forbindelse henvise til Politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, hvor det fremgår, at der skal
beskikkes medlemmer med kendskab til bl.a. udsatte kvinder, herunder vold og overgreb mod kvinder, og
at disse skal indstilles af Dansk Socialrådgiverforening.
Sagsbehandlingen i Abortnævnet og Abortankenævnet skal foretages i overensstemmelse med
forvaltningslovens regler. For så vidt angår processen for, hvordan sekretariatet for Abortnævnet i praksis
indhenter sagens oplysninger, vil dette blive beskrevet nærmere i forretningsordenen for Abortnævnet.
2.4. Rådgivning og vejledning af gravide i forbindelse med abort
Danske Regioner tilslutter sig ønsket om, at der lægges betydelig vægt på vejledning og rådgivning og
støtte til gravide. Der er generel opbakning til mængden af vejledningsforpligtelser iblandt regionerne.
Danske Regioner anfører dog samtidig, at gravides muligheder for vejledning og rådgivning generelt ikke
ses at være styrket med lovforslaget. Gravide har ifølge Danske Regioner efter den gældende ordning
muligheder for støttesamtaler før og efter indgrebet, og de kan få vejledning og rådgivning om abort hos
både private organisationer, hvor de selv opsøger rådgivningen, og i offentligt regi. Danske Regioner
finder det imidlertid positivt, at man i forhold til de unge styrker informationen om, hvor man kan få
rådgivning.
Danske Regioner gør opmærksom på, at der er stor forskel på abortindgreb foretaget i 12. graviditetsuge
sammenlignet med 18. graviditetsuge, og at en ændring af ugegrænsen derfor vil kræve specialiseret
rådgivning og opfølgning.
PETAB finder, at det fremstår uklart, hvordan den gravide finder frem til diverse tilbud om rådgivning,
vejledning og støtte, og hvem der kan udbyde disse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har noteret høringsparternes bemærkninger vedrørende rådgivning og
vejledning af gravide kvinder i forbindelse med abort. Ministeriet er enig i, at det er afgørende, at gravide
kvinder har adgang til både sundhedsfaglig vejledning, rådgivning fra civilsamfundsorganisationer,
støttesamtaler og relevant digitalt materiale i forbindelse med en abort eller fosterreduktion.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at rådgivning og vejledning af gravide kvinder skal
foretages, og foretages allerede, af en lang række aktører inden for både sundhedsvæsenet og i
civilsamfundet. Der henvises til nedenstående gennemgang af henholdsvis rådgivning, vejledning og
støttesamtaler til gravide kvinder i forbindelse med abort, jf. pkt. 2.4.1-2.4.4.
2.4.1. Rådgivning af gravide kvinder
Side 19
DSOG bemærker, at der ikke er lige adgang til civilorganisationer på tværs af landet, og opfordrer derfor
til, at det formaliseres og systematiseres, og at der bliver udarbejdet en oversigt over, hvilke
civilorganisationer der er i de forskellige regioner. Der opfordres desuden til, at der gives et øget råderum
for adgangen til de forskellige civilorganisationer, sundhedsvæsenet og støttemuligheder i
hjemkommunen.
Danske Regioner gør opmærksom på den geografiske forskel, der gælder i forhold til, hvor
civilorganisationer er repræsenteret i landet. Det bemærkes også, at der vil være gravide, som ikke har
ressourcer til at gøre brug af og/eller forstå vejledning på digitale platforme.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at ikke er alle civilsamfundsorganisationer er
repræsenteret i alle landets regioner. Ministeriet bemærker i denne forbindelse, at der er mange både
telefoniske og online rådgivningstilbud, som varetages at kvalificerede medarbejdere og frivillige. Der er
også civilsamfundsorganisationer, som tilbyder fysisk rådgivning, fx Mødrehjælpen, som har et
rådgivningstilbud i København, Aahus, Aalborg og Odense.
Det er ministeriets opfattelse, at der blandt gravide kvinder, som overvejer eller ønsker en abort,
efterspørges større mulighed for anonym vejledning og støtte uden fysisk fremmøde. Ministeriet er dog
samtidig opmærksom på, at ikke alle gravide kvinder har mulighed for at modtage vejledning telefonisk
eller online af forskellige årsager, mens andre ikke ønsker at benytte sig at disse muligheder. Etablering af
en ny digitale platform skal derfor anses for et sted, hvor den gravide blandt andet kan finde
sundhedsfaglig rådgivning og vejledning af generel karakter – herunder kontaktoplysninger på
civilsamfundsorganisationer med særligt kendskab til eksempelvis sårbare kvinder. Den digitale platform
vil således være et supplement til den sundhedsfaglige vejledning, som gravide kvinder kan modtage fra
sundhedspersoner samt indgang til relevante civilsamfundsorganisationer.
2.4.2. Vejledning af gravide kvinder
DJS bemærker, at ved ansøgning om abort på føtalmedicinsk indikation vil ansøgningen ofte være
forudgået af vejledende samtaler med en føtalmedicinker, hvor lægen kan hjælpe kvinden eller parret
med ansøgningen. DJS ønsker, at der ved anmodning om abort på social indikation bør sikres en fagkyndig
vejledning i ansøgningsgrundlaget for kvinden i form af samtaler med en børnesagkyndig eller
socialrådgiver, således at kvinders grundlag for at søge om abort sikres uanset årsagen.
DJS bemærker, at det er vigtigt, at informationen til gravide, der står over for valget om abort, er
fyldestgørende. DJS mener, at der er behov for at sikre en bred række af muligheder for information,
både af medicinsk, psykologisk og social karakter, da grunde til at til- eller fravælge en abort kan være
forskellige. DJS mener, at de tiltag vi har i dag, bør styrkes og udbygges.
Landsforeningen Læbe-Ganespalte henstiller til, at det ikke kun skal være en ret men også et krav, at
kommende forældre skal have en samtale med sundhedsfaglige, der har specialviden, hvis der
konstateres en spalte hos fosteret inden 18. graviditetsuge. Dette er for at sikre, at kommende forældre
har kendskab til behandlingsmulighederne for børn, der er født med læbe-, gumme- og ganespalte, og så
de kan træffe et kvalificeret valg på et oplyst grundlag.
Danske Regioner bemærker, at regionernes vejledningsforpligtelse efter den foreslåede § 100, stk. 2,
hvorefter lægen skal gøre den gravide opmærksom på, at denne kan få vejledning om de foreliggende
muligheder for støtte til gennemførelse af graviditeten og efter barnets fødsel, skal overgå til Styrelsen
for Patientklager.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at en gravid, som ønsker at fremsætte en anmodning om
tilladelse til abort efter grænsen for den fri abort, vil få tilbudt en indledende samtale af sekretariatet for
Styrelsen for Patientklager. Formålet med denne samtale er at afdække den gravides situation og årsagen
til den gravides ønske om at få foretaget en abort. Samtalen vil blive afholdt af en medarbejder i Styrelsen
for Patientklager, som vil have de fornødne kompetencer til at afdække den gravides situation. Som led i
den indledende samtale vil den gravide også blive vejledt om selve processen for behandling af en
anmodning om tilladelse til abort, og i hvilken rådgivning og støtte, som er tilgængelig for den gravide.
Side 20
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan henvise til Politisk aftale om at styrke abortområdet, hvor det
fremgår, at der skal etableres en offentlig digital platform, der samler og formidler kvalificeret
sundhedsfaglig vejledning og information om, hvor den gravide kan finde rådgivning og støttetilbud
målrettet forskellige relevante grupper, herunder unge og særligt sårbare. Herudover følger det af aftalen,
at Mødrehjælpen bevilliges et fast årligt tilskud på 1,3 mio. kr., og Sex & Samfund bevilliges et fast årligt
tilskud på 0,6 mio. kr.
I de tilfælde, hvor der gennem fosterdiagnostiske undersøgelser er fundet en genetisk tilstand, sygdom
eller misdannelse hos fosteret, vil den gravide kvinde blive tilbudt information om
behandlingsmulighederne. Såfremt den gravide ønsker at få foretaget en abort på baggrund af fosterets
tilstand, vil der i Abortnævnet deltage en speciallæge i gynækologi og obstetrik. Som en del af
sagsoplysningen vil indgå materiale fra sygehuset vedrørende fosterets diagnose og prognose. På
baggrund af sagsoplysningen, herunder materiale fra sygehuset og den gravides eget udsagn, vil
Abortnævnet træffe en afgørelse om, hvorvidt betingelserne for abort efter grænsen for den fri abort er
opfyldt.
Ministeriet bemærker, at regionerne – dvs. de regionale sygehuse - og kommunerne fortsat vil have en
forpligtelse til at vejlede gravide kvinder om støttetilbud m.v. i forbindelse med fødsel og graviditet. Det
ændrer lovforslaget ikke på.
I dag har sundhedsvæsenet et ansvar for at yde støtte og vejledning, som videreføres, mens
civilsamfundsorganisationerne tildeles en større rolle, end de har i dag.
2.4.3. Rådgivning og vejledning til unge
Børnerådet understreger vigtigheden af, at unge får adgang til støtte og rådgivning, både før og efter en
eventuel beslutning om abort. Børnerådet opfordrer til, at det afdækkes, om det kan være nødvendigt at
tilbyde unge opfølgende samtaler med en psykolog eller rådgiver efter en abort. Denne støtte kan hjælpe
med at bearbejde følelsesmæssige reaktioner og eventuelle sociale konsekvenser, de unge kan opleve.
Børnerådet gør opmærksom på, at det er nødvendigt, at sundhedspersonalet, som kommer i kontakt
med de unge, får klare retningslinjer for at sikre, at der tilbydes alderssvarende, empatisk og forståelig
rådgivning. Der bør etableres relevante og lettilgængelige støttetilbud til unge, som måske står alene med
denne beslutning. Det bør omfatte både medicinske og følelsesmæssige aspekter, herunder mulige
reaktioner efter indgrebet. På denne måde kan det sikres, at de unge træffer deres beslutning på et
oplyst grundlag i et trygt og støttende miljø.
Børnerådet opfordrer til fortsat fokus på støtte og rådgivning til de unge.
Sex & Samfund bakker op om vigtigheden af, at rådgivning af gravide, herunder målgruppen mellem 15-
17 år, kan foretages af civilsamfundsorganisationer, som kan yde faktuel og praktisk vejledning på digitale
platforme, samt tilbyde uvildige støttesamtaler, hvor den gravides egne overvejelser og eventuelle tvivl
om gennemførelse eller afbrydelse af graviditeten er i fokus. Det er afgørende, at gravide kan få uvildig
rådgivning, og at der er en række af tilbud om dette, så behov dækkes bredt, samt at disse tilbud er let
tilgængelige for alle.
Danske Regioner bemærker, at der kunne være initieret yderligere særregulering vedrørende særlig
vejledning og omsorg for 15-17-årige, samt særligt for dem under 15 år.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det er vigtigt, at rådgivning og vejledning af gravide kvinder
sker under hensyntagen til den enkelte gravides situation, herunder dennes eventuelle særlige behov.
Ministeriet er også enig i, at der skal være rådgivnings- og vejledningstilbud, der er særligt målrettet til
unge gravide kvinder. Dette behov bestyrkes af, at der med forslag til ændring af sundhedsloven (Abort
uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige), der blev sendt i offentlig høring
Side 21
på samme tidspunkt som lovforslaget om oprettelse af et nyt abortnævn m.v., foreslås en ændring af
aldersgrænsen for den fri abort, således at gravide, der er fyldt 15 år, kan fremsætte en anmodning om
abort uden samtykke fra sine forældre.
Ministeriet bemærker i denne forbindelse, at f.eks. Sex & Samfund allerede i dag tilbyder abortrådgivning,
der er særligt målrettet de unge. For at styrke civilorganisationernes indsats samt gøre deres uvildige
rådgivning og vejledning mere synlig og lettere tilgængelig følger det af Politisk tillægsaftale om at styrke
abortområdet, at Sex & Samfund bevilliges et fast årligt tilskud på 0,6 mio.kr.
2.4.4. Støttesamtaler
Jordemoderforeningen finder, at retten til en støttesamtale både før og efter en abort er et væsentligt
element i den omsorg, som kvinder, der potentielt skal gennemgå en abort, skal tilbydes.
Mødrehjælpen er positive over, at det med lovforslaget indskrives i §§ 100 og 100 a, at den gravide skal
vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter et indgreb hos sundhedspersoner eller
relevante civilsamfundsorganisationer. Mødrehjælpen foreslår, at det indføres i lovforslaget, at
Mødrehjælpen og Sex & Samfund tilbyder støttesamtaler og uvildig rådgivning.
Det Etiske Råd finder det positivt, at den gravide får ret til vejledning om muligheden for en støttesamtale
hos relevante civilorganisationer i tilfælde af et afslag på en anmodning om abort.
DSJ mener, at retten til at få støttesamtaler bør udvides til at omfatte, at disse samtaler kan finde sted
hos den fagperson, den gravide føler sig mest tryg ved, så det sikres, at den gravide har mulighed for at
tilvælge det tilbud, der passer bedst.
Jordemoderforeningen oplyser, at der er erfaringer for, at kvinder, der gennemgår en abort på social
indikation, ofte ikke opsøger deres egen læge efterfølgende, blandt andet fordi kvinden oplever det
skamfuldt. Jordemoderforeningen finder det vigtigt, at kvinderne ikke nødvendigvis behøver at skulle
vejledes af lægen om muligheden for en støttesamtale efter indgrebet, men at denne vejledning i lige så
høj grad kan forestås af den sundhedsperson, der har været omsorgsgiver under forløbet.
Jordemoderforeningen anerkender, at civilorganisationer kan udøve vigtige funktioner i samfundet, men
vil også understrege, at i relation til de dilemmaer, der kan opstå i forbindelse med spørgsmålet om abort,
er det vigtigt, at kvinden understøttes af sundhedspersoner, der er fagligt kvalificerede og har den
nødvendige sundhedsfaglige viden – i bred forstand – på området. Jordemoderforeningen mener, at
kvinder, der har gennemgået en abort, bør have ret til en opfølgningssamtale med den sundhedsperson,
der har forestået hjælpen og omsorgen efter indgrebet, hvilket for kvinder, der har gennemgået en abort
efter 12-14. graviditetsuge, ofte vil være en jordemoder.
Jordemoderforeningen stiller sig uforstående over for, at det i § 100 a, stk. 2, præciseres, at en kvinde, i
tilfælde af at hun får afslag på anmodning om abort, skal vejledes om muligheden for at få en
støttesamtale hos relevante civilorganisationer. Jordemoderforeningen finder, at det vil være relevant at
tale med for eksempel handicaporganisationer, men at det i lige så høj grad vil være relevant at blive
tilbudt samtale med sundhedsfagligt personale med indsigt og viden på det pågældende område.
Mødrehjælpen finder, at det er vigtigt, at det indføres, at den gravide med § 100, stk. 2, får ret til en
støttesamtale i tilfælde af, at hun får afslag på en anmodning om senabort i Abortnævnet eller
Abortankenævnet. Også her anbefaler Mødrehjælpen, at de relevante civilsamfundsorganisationer
indføres i lovforslaget. Mødrehjælpen mener, at tilbuddet om, at Abortnævnet eller Abortankenævnet vil
kunne henvise den gravide direkte til en støttesamtale hos en relevant civilsamfundsorganisation, er et
meget relevant og vigtigt, men understreger også vigtigheden af at have en afgrænset liste af uvildige
rådgivnings- og støttetilbud, som Abortnævnet og Abortankenævnet kan henvise til, således at det sikres,
at gravide i denne sårbare situation henvises til uvildige og lødige rådgivningstilbud.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det er vigtigt, at gravide kvinder kan modtage en
støttesamtale hos en relevant sundhedsperson eller civilsamfundsorganisation både før og efter et
Side 22
abortindgreb, og i tilfælde af, at den gravide kvinde har fået et afslag på en anmodning om tilladelse til
abort.
Den gravide kvinde har ret til en støttesamtale både forud for og efter abortindgrebet, og hun har
valgfrihed i forhold til, hvem hun ønsker at afholde denne samtale hos. Der er desuden en række
civilsamfundsorganisationer, som har en lang erfaring med at yde rådgivning til kvinder, som overvejer at
få eller har fået foretaget en abort. Ydermere er der patientforeninger og handicaporganisationer, som
gravide kvinder kan henvende sig til, med henblik på at modtage rådgivning om konkrete sygdomme og
lidelser, hvis der på baggrund af fosterdiagnostiske undersøgelser er fundet en øget risiko for, at barnet vil
lide af sygdom efter fødslen.
Vejledningen om støttesamtale gives i forbindelse med, at den gravide fremsætter en anmodning om
abort over for lægen. Der kan her henvises til den foreslåede § 100, stk. 1, hvorefter det fremgår, at
anmodning om abort skal fremsættes over for en læge. Vejledningen om retten til en støttesamtale vil
også ske hos Abortnævnet, Abortankenævnet og i forbindelse med et eventuelt abortindgreb.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan oplyse, at i de tilfælde, hvor den gravide kvinde får et afslag på en
anmodning om tilladelse til abort, vil den gravide blive omfattet af det generelle offentlige tilbud til
gravide (svangeromsorg). I den forbindelse kan den gravide oplyse om sine tanker om abort og det
forudgående forløb, således at der kan tages særligt hensyn til dette i det videre forløb.
2.5. Evaluering og opfølgning
DSMG anbefaler, at der etableres et anonymiseret registreringssystem for indikationer for
abortansøgning, herunder genetiske resultater og misdannelser, idet dette vil styrke den løbende
evaluering og understøtte en faktabaseret debat.
DJS opfordrer aftaleparterne og Folketingets medlemmer til, at der ikke igen går 50 år, før det vurderes,
hvorvidt lovgivningen er tidssvarende. Der bør laves en plan for at sikre kvaliteten og aktualiteten af de
ændringer, der vedtages med en ny abortlov, og hvorvidt der er behov for yderligere ændringer. DJS
opfordrer til, at lovgivningen senest om fem år får et ”kvalitetstjek”, hvor det undersøges, hvorvidt
ændringerne har haft den ønskede effekt, og om hvorvidt der er brug for yderligere ændringer og
forbedringer. Fremadrettet bør dette ifølge DJS gøres regelmæssigt med 5-10 års interval i takt med ny
viden og udvikling på det reproduktive område.
Lægeforeningen opfordrer til, at der senest to år efter etableringen af det nationale abortnævn foretages
en grundig evaluering af, om det nyoprettede nationale abortnævn har forlænget sagsbehandlingstiderne
eller på anden måde vanskeliggjort eller skabt ulighed i adgangen til at få behandlet en anmodning om
abort efter udgangen af 18. graviditetsuge.
Børnerådet opfordrer til, at der laves en evaluering af det nye abortnævn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at abortområdet skal følges, for at sikre, at de ændrede regler
har den ventede og ønskede virkning.
Ministeriet henviser desuden til Politisk tillægsaftale om at styrke abortområdet, hvor det fremgår, at der
afsættes 0,5 mio. kr. til at evaluere, om de iværksatte initiativer til en styrkelse af abortområdet har virket
efter hensigten, herunder om kvinderne får den vejledning og rådgivning om abort, de har brug for. En
evaluering igangsættes 2 år efter, initiativerne er trådt i kraft.
2.6. Øvrige bemærkninger
Danske Regioner bemærker i forhold til den foreslåede § 99 a, at det kan være svært at foranstalte og
anvende særligt beskikkede værger henset til bl.a. sagsbehandlingstiden af beskikkelser. Dette gælder
særligt, hvis ansøger er langt henne i sin graviditet. Regionerne vil gerne tilgodese en ordning hvorefter,
at en allerede beskikket værge for den gravide fortsat vil kunne fremsætte anmodning om abort, men
finder ikke, at bestemmelsen giver adgang hertil. Danske Regioner finder heller ikke, at
lovbemærkningerne lægger op til en sådan ordning, idet det fremgår, at en allerede beskikket værge for
Side 23
den gravide kan særligt beskikkes til at måtte fremsætte anmodning om abort, fosterreduktion eller
sterilisation. Danske Regioner efterspørger, at bemærkningerne i lovforslaget, hvor det fremgår, at
såfremt der allerede er beskikket en værge for den gravide, vil denne efter omstændighederne kunne
fremsætte anmodningen om tilladelse til abort, skrives ind i selve bestemmelsen. Danske Regioner
efterspørger, at der i § 99 a anvendes en mere præcis formulering end ”særlige omstændigheder”, fx ved
angivelse af kriterier, som kunne medføre en tilladelse. Alternativt bør ”særlige omstændigheder”
beskrives yderligere i lovforslaget.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan henvise til lovforslagets specielle bemærkninger til den foreslåede §
99 a, hvor det fremgår, at efter den foreslåede bestemmelse vil beskikkelse af værgen fortsat skulle ske af
Familieretshuset i overensstemmelse med værgemålslovens § 50. Hvis der allerede er beskikket en værge
for den gravide kvinde, kan denne beskikkes, såfremt det findes hensigtsmæssigt. Den foreslåede ordning
stemmer overens med gældende § 2 i bekendtgørelse nr. 1483 af 19. december 2005 om
svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Beskikkelse af værgen skal ske i overensstemmelse med § 50 i
lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021 af værgemålsloven.
Danske Regioner bemærker, at der ikke i lovforslaget er taget stilling til, om bekendtgørelse om
psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper skal konsekvensændres. Det
gælder efter bekendtgørelsen, at kvinder, der har søgt om tilladelse til senabort, kan få tilskud til
psykologsamtaler før og efter indgrebet. Danske Regioner bemærker, at en konsekvensændring i forhold
til den hævede grænse for den fri abort vil betyde, at færre vil få ret til tilskud til psykologsamtaler i
forbindelse med abort.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke for nuværende grundlag for at ændre i bekendtgørelse om
psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper i forbindelse med dette lovforslag.