Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Fremsat den 30. januar 2025 af indenrigs-og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sundhedsloven
(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5.
september 2024, som ændret ved lov nr. 1779 af 28.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 37, stk. 2, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. En forældremyndighedsindehavers adgang til akt-
indsigt i en mindreårig kvindes patientjournal m.v. omfatter
ikke forhold omfattet af § 92, a, stk. 1 og 2. Dog finder 1.
pkt. ikke anvendelse, hvis den mindreårige kvinde ikke selv
er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, jf.
§ 17, stk. 2.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. I § 38, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 37, stk. 2 og 3« til: »§ 37,
stk. 2 og 4«.
3. Efter § 92 indsættes:
»§ 92 a. En gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til
at få foretaget en abort uden samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren efter reglerne i §§ 92, 93 og 94, jf. dog §
17, stk. 2.
Stk. 2. En gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til at
få foretaget en fosterreduktion uden samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren efter reglerne i §§ 95 og 96, jf. dog
§ 17, stk. 2.
Stk. 3. Uanset § 17, stk. 1, 2. pkt., vil forældremyndig-
hedsindehaveren i tilfælde omfattet af denne bestemmelses
stk. 1 og 2 ikke modtage information eller blive inddraget i
den mindreårige kvindes stillingtagen.«
4. Overskriften til kapitel 28 affattes således:
»Kapitel 28
Fremsættelse af anmodning om abort eller fosterreduktion.«
5. § 99 affattes således:
Ȥ 99. Anmodning om abort og fosterreduktion skal frem-
sættes af den gravide kvinde.
Stk. 2. Er den gravide kvinde under 15 år, skal forældre-
myndighedens indehaver samtykke i anmodningen, jf. dog §
99 a, stk. 2.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2025.
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-12865
DI001365
Offentligt
L 127 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Abort og fosterreduktion uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17 årige
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Ret til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion for gravide under 18 år
2.1.1.2. Den gravides og forældremyndighedsindehavers samtykke til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
2.1.1.3. Patienters ret til information om deres helbredstilstand og behandlingsmuligheder
2.1.1.4. Forældremyndighedens indehavers ret til information og aktindsigt
2.1.1.5. Gravides ret til at modtage vejledning
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Fremsættelse af anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Konsekvenser for FN´s verdensmål
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Retten til den fri abort blev indført i Danmark i 1973, jf.
lov nr. 350 af 13. juni 1973 om svangerskabsafbrydelse,
hvorefter det blev muligt for gravide kvinder at få foretaget
en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge, uden at dette
forinden krævede tilladelse.
På tidspunktet for indførelse af retten til den fri abort blev
det samtidig besluttet, at såfremt den gravide kvinde er
under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver samtyk-
ke i anmodningen. Med indførelse af bestemmelserne om
svangerskabsafbrydelse i sundhedsloven i 2005, blev alders-
grænsen for den fri abort videreført.
Formålet med lovforslaget er at udmønte den politiske aftale
indgået den 3. maj 2024 mellem Regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alterna-
tivet om abort uden forældresamtykke (15-17-årige). Afta-
len er en tillægsaftale til Politisk aftale om at styrke retten til
den fri abort af den 3. maj 2024 indgået mellem Regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
2
Det følger af Politisk tillægsaftale om abort uden forældre-
samtykke (15-17-årige), at aftalepartierne er enige om, at
ændre aldersgrænsen for den fri abort og dermed styrke
unge gravide kvinders selvbestemmelse ved, at den unge
gravide kvinde selv skal kunne give informeret samtykke til
abort og få samme rettigheder til abort, som gravide kvinder
på 18 år eller derover har.
Det følger endvidere af aftalen, at formålet med at ændre
aldersgrænsen er at styrke de unge gravide kvinders selv-
bestemmelse i overensstemmelse med sundhedslovens gene-
relle regler om, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give
informeret samtykke til behandlingen.
Det blev også understreget i aftalen, at unge gravide kvinder
mellem 15-17 år skal vejledes til at inddrage forældre i
tilfælde af en abort eller alternativt en anden voksen, som
den unge gravide kvinde har tillid til - men at forældrene
ikke skal informeres om en abort eller overvejelser herom,
hvis den unge gravide kvinde ikke ønsker det.
Endelig følger det af aftalen, at forældre ikke skal have ad-
gang til aktindsigt i den unge gravide kvindes patientjournal
vedrørende abort eller overvejelser herom.
I anledningen af 50-året for retten til den fri abort i Dan-
mark udkom Det Etiske Råd den 26. september 2023 med
rapporten ”Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå? ”. Det
Etiske Råd anbefaler enstemmigt, at 15-17-årige selv bør
kunne beslutte, om de vil have en abort eller ej og om
forældremyndighedens indehaver skal informeres eller ind-
drages. Efterfølgende har området været genstand for politi-
ske forhandlinger, som blev udmøntet i tre politiske aftaler,
hvoraf den ene politiske aftale udmøntes med dette lovfor-
slag.
Med lovforslaget vil gravide kvinder mellem 15-17 år få ret
til at få foretaget en abort uden samtykke fra deres forældre,
eller tilladelse til abort fra Abortnævnet, indtil den til enhver
tid gældende ugegrænse for den fri abort. Hermed sidestilles
de 15-17-åriges ret til abort, med den ret, som gælder for
gravide kvinder, som er fyldt 18 år. Forældremyndighedens
indehaver vil i dette tilfælde ikke modtage information eller
blive inddraget i den mindreårige kvindes stillingtagen til
abort eller overvejelser herom, medmindre den mindreårige
kvinde ønsker dette. Forældremyndighedens indehaver vil
ligeledes ikke få adgang til aktindsigt i den mindreårige
kvindes patientjournal, som omhandler abort eller overvejel-
ser herom. Tilsvarende rettigheder vil også gælde for gravi-
de kvinder mellem 15-17 år, som ønsker at få foretaget en
fosterreduktion.
Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt
fremsatte forslag til ændring af sundhedsloven (Ændring
af ugegrænsen for den fri abort) og forslag til ændring af
sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Abort uden samtykke fra forældremyndighedsinde-
haveren eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Ret til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
for gravide under 18 år
Efter sundhedslovens § 92 kan en gravid uden tilladelse få
sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden
udløbet af 12. svangerskabsuge, og den gravide, efter at
reglerne i lovens § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om
svangerskabsafbrydelse.
Den gældende bestemmelse betyder, at gravide, der er fyldt
18 år, kan få foretaget en svangerskabsafbrydelse uden tilla-
delse fra et af de fem regionale abortsamråd, hvis indgrebet
kan foretages inden udgangen af 12. svangerskabsuge.
Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan abortsamrådene i særli-
ge tilfælde give tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis en
af de nærmere betingelser i sundhedslovens § 94, stk. 1, er
opfyldt.
Det fremgår af § 94, stk. 2, at tilladelse til svangerskabsaf-
brydelse kun må gives, hvis de forhold, der begrunder an-
søgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget
at udsætte den gravide for den forøgede helbredsmæssige
risiko, som indgrebet nu indebærer.
Det fremgår af § 94, stk. 3, at når fosteret må antages at
være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse
kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder,
med afgørende vægt taler derfor. Dette medfører, at der kun
kan gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse, efter fosteret
må antages at være levedygtigt, hvis der er fare for, at bar-
net på grund af arvelige anlæg, beskadigelse eller sygdom
i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig
lidelse.
Det følger af vejledning nr. 25 af 4. april 2006 om svanger-
skabsafbrydelse og fosterreduktion, at vurderingen af, hvor-
vidt ugegrænsen på 12. svangerskabsuge er overskredet, be-
stemmes på baggrund af den gravides oplysninger sammen-
holdt med lægelige oplysninger. Oplysningerne er baseret på
en gynækologisk undersøgelse foretaget af en speciallæge
i gynækologi og obstetrik samt som udgangspunkt en ultral-
ydsundersøgelse.
Det følger af § 93, at selv om 12. svangerskabsuge er udlø-
bet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab
afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare
for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes
legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende
eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Det gælder efter sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person,
der er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse kan få
reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages in-
den udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formind-
3
sker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle
fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel
ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig
eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides
liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil
blive væsentligt forringet.
Det gælder efter § 95, stk. 2, at hvis 12. svangerskabsuge
er udløbet, kan en gravid få tilladelse til fosterreduktion,
hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. betingelserne
i stk. 1.
Yderligere følger det af § 96, at selv om 12. svangerskabs-
uge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret
antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge
fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes
legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende
eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Det følger af sundhedslovens § 98, stk. 1, at anmodning om
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes
af den gravide selv, jf. pkt. 2.2.1.
Er den gravide under 18 år, og har denne ikke indgået æg-
teskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i
anmodningen, jf. lovens § 99, stk. 1. Det betyder, at gravide
under 18 år, som udgangspunkt ikke kan få foretaget en
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion uden samtykke
fra forældremyndighedens indehaver.
Bestemmelsen gælder også for gravide under 15 år, hvoref-
ter der også skal indhentes et samtykke fra forældremyndig-
hedens indehaver, såfremt den gravide ønsker en svanger-
skabsafbrydelse eller fosterreduktion, jf. pkt. 2.2.1.
Når omstændighederne taler derfor, kan samrådet tillade, at
samtykke efter stk. 1 ikke indhentes, jf. lovens § 99, stk. 2,
1. pkt. Bestemmelsen gælder også for gravide under 15 år,
hvorefter samrådet kan, når omstændighederne taler derfor,
tillade at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes.
Samrådet kan også, når omstændighederne taler derfor, til-
lade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om
samtykke efter stk. 1 nægtes, jf. lovens § 99, stk. 3, 1.
pkt. Bestemmelsen omfatter også gravide under 15 år, hvor-
efter de også kan få tilladelse til svangerskabsafbrydelse
eller fosterreduktion, selvom forældremyndighedens indeha-
ver nægter samtykke, og omstændighederne taler derfor.
Det følger af lovens § 100, stk. 1, at anmodning om svanger-
skabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes over for en
læge eller over for et regionsråd.
I forbindelse med den gravides anmodning skal lægen gøre
den gravide opmærksom på, at denne ved henvendelse til re-
gionsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder
for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte
efter barnets fødsel. Fremsættes anmodningen over for et
regionsråd, skal den gravide, hvis denne ønsker det, vejledes
som nævnt i 1. pkt., jf. § 100, stk. 2, 2. pkt.
2.1.1.2. Den gravides og forældremyndighedsindehaverens
samtykke til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
Det følger af sundhedsloven § 15, stk. 1, at ingen behand-
ling må indledes eller fortsættes uden patientens informere-
de samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestem-
melser fastsat i henhold til lov eller af sundhedslovens §§
17-19.
Det følger af lovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at en patient,
der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til
behandling.
Det følger af lovens § 17, stk. 2, at såfremt en sundhedsper-
son efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der
er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenser-
ne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver
give informeret samtykke til behandling.
Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke,
der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra
sundhedspersonens side, jf. lovens § 16, jf. § 15, stk. 3.
Lovens § 19, stk. 1, fastsætter, at hvis en patient, der mid-
lertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret
samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation,
hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens
overlevelse, eller for på længere sigt at forbedre patientens
chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resul-
tat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller
fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller
fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende,
værge eller fremtidsfuldmægtig.
Efter lovens § 20, stk. 1, følger det, at en patient, der ikke
selv kan give informeret samtykke, skal informeres og ind-
drages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten
forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade
patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de
er aktuelle og relevante, tillægges betydning.
Det følger af lovbemærkningerne til sundhedsloven fra
2005, jf. Folketingstidende [2004-05], tillæg A, L74 som
fremsat, side 3223, hvor bestemmelserne om svangerskabs-
afbrydelse og fosterreduktion blev indsat i sundhedsloven,
at reglerne i kapitel 5 (dagældende §§ 16-22) om patienters
medinddragelse i beslutninger ikke finder anvendelse i re-
lation til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Patie-
nters medinddragelse i beslutninger om svangerskabsafbry-
delse og fosterreduktion er udtømmende reguleret i afsnit
VII. Reglerne om patienters medinddragelse i beslutninger
reguleres i dag i lovens §§ 15-21 i kapitel 5.
Det bemærkes, at lovgiver ikke har omtalt de ovenfor beskr-
evne lovbemærkninger i selve lovteksten i lovforslaget. Ef-
terfølgende lovforslag har ikke omtalt lovbemærkningerne,
og de er ikke blevet fulgt i praksis, hvorfor der ikke er
støttet ret herpå. Lovbemærkningerne må på baggrund af de
nævnte årsager ikke anses for at have betydning for den nu-
4
værende retstilstand. Det betyder, at reglerne i sundhedslo-
vens kapitel 5 finder anvendelse for svangerskabsafbrydelse
og fosterreduktion, medmindre der er fastsat særbestemmel-
ser i loven herom.
Det følger for eksempel af den gældende særbestemmelse
om abort i § 99, stk. 1, at såfremt den gravide er under 18 år,
og denne ikke har indgået ægteskab, skal forældremyndig-
hedens indehaver samtykke i anmodningen. Denne bestem-
melse foreslås nyaffattet, således at anmodning om abort og
fosterreduktion skal fremsættes af den gravide kvinde uden
forældremyndighedens indehavers samtykke.
2.1.1.3. Patienters ret til information om deres helbredstil-
stand og behandlingsmuligheder
Det følger af sundhedslovens § 16, stk. 1, at en patient
har ret til at få information om sin helbredstilstand og om
behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplika-
tioner og bivirkninger.
En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke,
herunder patienter der er under 15 år, skal imidlertid også
informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det
omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmin-
dre dette vurderes at ville kunne skade patienten. Der lægges
i den forbindelse vægt på tilkendegivelser fra gravide, der er
under 15 år, jf. lovens § 20, stk. 1.
Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1, jf.
lovens § 16, stk. 2.
Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være
tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hen-
syn til alder, modenhed, erfaring m.v., jf. lovens § 16, stk. 3.
Informationen skal blandt andet omfatte oplysninger om
mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder
om risiko for komplikationer og bivirkninger, hvis patienten
frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsop-
lysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende,
når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige
komplikationer og bivirkninger, jf. lovens § 16, stk. 4.
Af lovens § 16, stk. 5, følger det, at såfremt det skønnes, at
patienten i øvrigt er uvidende om forhold, der har betydning
for patientens stillingtagen, jf. lovens § 15, skal sundheds-
personen særligt oplyse herom, medmindre patienten har
frabedt sig information efter stk. 2.
Der er fastsat nærmere regler om informationens indhold
og form i bekendtgørelse nr. 359 af 4. april 2019 om infor-
mation og samtykke i forbindelse med behandling og ved
videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.
2.1.1.4. Forældremyndighedens indehavers ret til informa-
tion og aktindsigt
Efter lovens § 17, stk. 1, 2. pkt., følger det, at forældremyn-
dighedens indehaver skal have information om den mindreå-
riges behandling, jf. § 16, og at vedkommende skal inddra-
ges i den mindreåriges stillingtagen til behandlingen.
Bestemmelsen medfører, at forældremyndighedens indeha-
ver skal modtage information om den mindreåriges behand-
ling samt inddrages i den mindreåriges stillingtagen til be-
handling, når vedkommende er fyldt 15 år. På samme måde
har forældremyndighedens indehaver ret til information m.v.
om den mindreårige, når vedkommende er under 15 år.
Det følger af sundhedsloven § 17, stk. 3, 2. pkt., at en
patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt efter
bestemmelserne i sundhedslovens §§ 36-39.
Det fremgår af sundhedslovens § 37, stk. 1, 1. pkt., at den,
om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler
m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri.
Bestemmelserne betyder, at en patient, der er fyldt 15 år, har
ret til aktindsigt i sin egen patientjournal.
En mindreårig under 15 år vil efter omstændighederne også
være berettiget til aktindsigt under forudsætning af, at den
unge gravide kvinde under 15 år vurderes at være tilstræk-
kelig moden til at kunne forstå og håndtere oplysninger-
ne. Hvis forældremyndighedsindehaveren modsætter sig, at
et barn eller en ung gravid kvinde under 15 år får aktindsigt,
skal den pågældende myndighed, institution eller sundheds-
person dog være opmærksom på, om der kan være grundlag
for at afvise aktindsigt, jf. vejledning nr. 9118 af 26. januar
2022 om aktindsigt i patientjournaler og om videregivelse af
helbredsoplysninger til afdødes nærmeste pårørende.
Patienter, som er under 18 år, er underlagt forældremyndig-
hed, og forældremyndighedens indehaver har således som
udgangspunkt ret til aktindsigt i vedkommendes barns patie-
ntjournaler, i samme omfang som den mindreårige selv har, i
medfør af sundhedslovens § 37, stk. 1.
Det følger af lovens § 37, stk. 2, at en forældremyndig-
hedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreåriges pa-
tientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i
det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at
blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige
for afgørende hensyn til den mindreårige. Det gør sig også
gældende i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse
af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og for-
følgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller
andre i sager om strafferetlig forfølgning.
Sundhedslovens § 37, stk. 2, medfører, at et behandlings-
sted, der behandler en anmodning om aktindsigt fra en
forældremyndighedsindehaver, skal foretage en konkret vur-
dering af, om der er oplysninger i den mindreåriges patie-
ntjournal, der bør undtages fra adgangen til aktindsigt.
I vejledning nr. 9118 af 26. januar 2022 om aktindsigt i
patientjournaler og om videregivelse af helbredsoplysninger
til afdødes nærmeste pårørende følger det, at forældremyn-
5
dighedsindehavers adgang til aktindsigt kan begrænses, hvis
der i patientjournalen fremgår følsomme oplysninger om
blandet andet abort, og hvis oplysningerne, når de kommer
til forældremyndighedens indehavers kendskab, kan komme
den mindreårige til skade. Hvis den gravide er under 15 år,
må samme hensyn gøre sig gældende.
Det følger endvidere af vejledningen, at hvis patienten er
mellem 15 og 17 år, og der er grund til at antage, at det
vil stride mod den unge gravide kvindes ønske, at foræl-
dremyndighedens indehaver får aktindsigt i journalen, bør
den relevante myndighed, institution eller sundhedsperson,
der har ansvaret for patientjournalen m.v., søge dette oplyst
nærmere ved at kontakte den 15-17-årige. Den 15-17-åriges
ønsker skal herefter indgå ved vurderingen af, om der er
grundlag for at begrænse forældremyndighedsindehaverens
ret til aktindsigt.
2.1.1.5. Gravides ret til at modtage vejledning
I forbindelse med den gravides anmodning om svanger-
skabsafbrydelse efter lovens § 92, skal lægen efter lovens
§ 100, stk. 3, give den gravide vejledning om indgrebets
beskaffenhed og direkte følger, samt om den risiko, der må
antages at være forbundet med indgrebet.
Det følger af vejledning nr. 25 af 4. april 2006 om svanger-
skabsafbrydelse og fosterreduktion, at selv om den gravide
opfylder betingelserne for at få svangerskabsafbrydelse eller
fosterreduktion uden tilladelse fra et abortsamråd, bør lægen
under samtalen generelt tilstræbe, at vedkommende ikke be-
slutter sig uden nærmere overvejelser.
Bortset fra tilfælde, hvor et ønske om svangerskabsafbrydel-
se skyldes hensynet til den gravides eller fosterets helbred,
bør den gravide derfor gøres bekendt med, at der er mulig-
hed for støtte til gennemførelse af svangerskabet og støtte
efter barnets fødsel, jf. lovens § 100, stk. 2.
Lægen skal gøre den gravide bekendt med, at vedkommende
af regionsrådet kan få nærmere oplysninger og anden bi-
stand i forbindelse med svangerskab og fødsel. Lægen bør
endvidere opfordre den gravide til at søge bistand i opholds-
kommunen, hvis lægen skønner, at personlige, sociale eller
økonomiske vanskeligheder er årsag til ønsket om svanger-
skabsafbrydelse.
Lægen og den gravide skal ved deres underskrift bekræfte,
at vejledningen har fundet sted. Dette gælder også, når vej-
ledning skal gives til forældremyndighedens indehaver eller
en særligt beskikket værge, jf. lovens § 100, stk. 3 og 5. Er
den gravide ude af stand til at forstå betydningen af indgre-
bet, jf. lovens § 98, stk. 2, skal denne dog ikke bekræfte, at
vejledning har fundet sted.
Lægen skal i forbindelse med vejledning om indgrebets be-
skaffenhed også vejlede om den gravides mulighed for at
modtage støttesamtaler før og efter indgrebet, jf. lovens §
100, stk. 5.
Vejledning om muligheden for støttesamtale skal gives både
mundtligt og skriftligt, jf. § 4, stk. 2 i bekendtgørelsen om
svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det følger af Politisk tillægsaftale om abort uden forældre-
samtykke (15-17-årige), som blev indgået den 3. maj 2024
mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedsli-
sten, Radikale Venstre og Alternativet, at aldersgrænsen for
den fri abort skal ændres i overensstemmelse med sundheds-
lovens generelle regler om, at en patient, der er fyldt 15 år,
selv kan give informeret samtykke til behandlingen. Formå-
let er at styrke unge gravide kvinders selvbestemmelse.
Aftalepartierne lagde i den politiske aftale vægt på, at den
seksuelle lavalder er 15 år, og at det derfor er oplagt, at unge
kvinder, der er fyldt 15 år, og bliver gravide, også selv kan
tage stilling til om de vil fortsætte graviditeten eller have en
abort.
Aftalepartierne konstaterede på denne baggrund, at 15-17-
årige bør have samme rettigheder til abort, som gravide
kvinder på 18 år eller derover. Dette understøtter også en
større selvbestemmelse over egen krop, når man er fyldt 15
år.
Ministeriet bemærker, at det følger af sundhedslovens § 17,
stk. 1, 1. pkt., at patienter, der er fyldt 15 år, selv kan give
informeret samtykke til behandling. Dog følger det videre,
at forældremyndighedens indehaver skal modtage informa-
tion og inddrages i den mindreåriges stillingtagen, jf. § 17,
stk. 1, 2, pkt.
Ministeriet vurderer på den baggrund, at der er behov for at
affatte en undtagelse til § 17, stk. 1, 2. pkt., således at foræl-
dremyndighedens indehaver til en gravid kvinde, der er fyldt
15 år, ikke vil modtage information eller blive inddraget i
den mindreårige kvindes stillingtagen til abort. Den gravide
kvinde kan dog altid vælge, at informere og inddrage foræl-
dremyndighedens indehaver i stillingtagen til abort, hvis den
unge gravide kvinde ønsker det.
Aftalepartierne er ifølge den politiske aftale enige om, at
unge kvinder mellem 15-17 år skal vejledes til at inddrage
forældre eller værge i tilfælde af en abort alternativt en an-
den voksen, som den unge gravide kvinde har tillid til men
at forældre eller værge ikke skal informeres om en abort
eller overvejelser herom, hvis den unge gravide kvinde ikke
ønsker det.
Ministeriet har fokus på vigtigheden af, at særligt unge gra-
vide kvinder skal føle sig støttet og vejledt i deres beslutning
om, hvorvidt de skal have foretaget en abort. De relevante
sundhedspersoner, som den unge gravide kvinde er i kontakt
med, bør således opfordre den unge gravide kvinde til at
inddrage sine forældrene eller en anden voksen, som den
unge gravide kvinde har tillid til, og som den gravide kvinde
6
kan søge vejledning, støtte og omsorg hos. Det er særligt
væsentligt i situationen, hvor graviditeten er fremskreden,
og hvor den unge gravide kvinde vil skulle have foretaget en
medicinsk abort, som indebærer at aborten vil have karakter
af en fødsel, og som kan være en svær situation, for den
mindreårige at gå igennem.
Ministeriet bemærker i øvrigt, at det er erfaringen i dag,
at langt de fleste unge gravide kvinder, som er fyldt 15 år,
inddrager deres forældre i deres overvejelser om abort og får
den nødvendige vejledning og støtte fra deres forældre. Det
forventes derfor også, at der er tale om et fåtal af unge
gravide kvinder, som vil afstå fra at inddrage deres forældre
i deres stillingtagen til abort eller begrænse deres forældre i
at modtage information herom.
Aftalepartierne er ifølge den politiske aftale enige om, at
forældre ikke skal have adgang til aktindsigt i den gravide
kvindes patientjournal vedr. forhold om abort eller overve-
jelser herom.
Ministeriet bemærker, at det følger af sundhedslovens § 37,
stk. 2, at der er en mulighed for at begrænse forældremyn-
dighedens indehavers adgang til aktindsigt i den gravide
kvindes patientjournal om blandt andet abort, hvis afgørende
hensyn taler herfor.
Ministeriet vurderer dog, at der er behov for at affatte en
undtagelse til § 37, stk. 1, om, at forældremyndighedens
indehaver ikke vil få adgang til aktindsigt i den mindreårige
kvindes patientjournal, når det omhandler abort eller overve-
jelser herom. Med undtagelsen vil sundhedspersoner ikke
skulle foretage en vurdering af anmodningen efter lovens §
37, stk. 2, når forældremyndighedsindehaveren anmoder om
aktindsigt i den mindreåriges patientjournal.
Ministeriet er samtidig bekendt med, at nogle unge gravide
kvinder står i en situation, hvor det ikke er muligt for dem at
dele overvejelser og ønske om en abort med deres forældre,
blandt andet på grund af frygt for repressalier. Herudover
oplever nogle unge gravide kvinder, at deres forældre i dag
nægter at give samtykke til abort. Også disse gravide kvin-
der, som ikke i dag er i stand til at indhente samtykke til
abort fra deres forældre, får med den foreslåede ændring ret
til at få foretaget en abort uden samtykke fra forældremyn-
dighedsindehaveren.
Aftalepartierne lægger i den politiske aftale også vægt på, at
den unge gravide kvinde skal have tilstrækkelig vejledning
og støtte både før og efter aborten.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det er væsentligt,
at de sundhedspersoner, som er i kontakt med den unge
gravide kvinde, vejleder og opfordrer den gravide kvinde til
at tale med en voksen om sine overvejelser og beslutning
om eventuel abort. Efter en abort er det også væsentligt,
at sundhedspersoner informerer de unge om deres mulighe-
der for blandt andet støttesamtaler, så de får den fornødne
omsorg og hjælp efter forløbet. Yderligere vil der blive etab-
leret en offentlig digital platform, der samler og formidler
kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og information om,
hvor den gravide kvinde kan finde rådgivning og støttetilbud
målrettet forskellige relevante grupper, herunder unge og
særligt sårbare.
Der henvises desuden til det samtidigt fremsatte forslag om
ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn
m.v.), hvori det foreslås, at lægen skal vejlede den gravide
kvinde om retten til en støttesamtale både forud for og efter
aborten.
Med det samtidigt fremsatte lovforslag vil lægen også skulle
vejlede den gravide kvinde om mulighed for at få rådgiv-
ning hos relevante patientforeninger eller handicaporganisa-
tioner, såfremt anmodningen om tilladelse til abort eller
fosterreduktion fremsættes på baggrund af, at der er en risi-
ko for, at barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom,
misdannelse eller skadelig eksposition hos fosteret, vil få
alvorlig sygdom.
Ministeriet vurderer, at de gældende regler om patientens ret
til at modtage sundhedsfaglig vejledning i forbindelse med,
at en gravid kvinde anmoder om abort, er formelt sikret i
gældende regler, jf. lovens § 16, stk. 1 og 4. Ministeriet vil
dog tydeliggøre patientens ret i kommende vejledningsmate-
riale.
Det skyldes, at den gravide kvinde allerede i dag bliver
vejledt om indgrebets beskaffenhed og risiko, der er forbun-
det med aborten samt mulighed for at modtage støtte og
støttesamtaler før og efter aborten m.v., jf. lovens § 100, stk.
2, 3 og 5.
Ministeriet har vurderet, at de foreslåede nye regler om
abort også bør gælde for fosterreduktion. Det betyder, at
en ung gravid kvinde, kan få foretaget en fosterreduktion,
uden at skulle indhente samtykke fra forældremyndighedens
indehaver. Forældremyndighedens indehaver vil ikke mod-
tage information herom, eller blive inddraget i den unge
gravide kvindes overvejelser herom. Ligesom forældremyn-
dighedens indehaver ikke vil få adgang til aktindsigt i den
gravide kvindes patientjournal vedrørende forhold om fo-
sterreduktionen. Den gravide kvinde kan dog vælge at ind-
drage forældremyndighedens indehaver i beslutningen om at
få foretaget en fosterreduktion og i den forbindelse give dem
adgang til information m.v.
Ministeriet finder endelig, at der bør anvendes mere nutidige
begreber i sundhedsloven, hvorfor begrebet svangerskabsaf-
brydelse foreslås erstattet med abort. Det bemærkes, at ved
anvendelse af begrebet abort i lovforslaget, forstås provoke-
ret abort (fremkaldt afbrydelse af graviditet).
2.1.3. Den foreslåede ordning
For at styrke de unge gravide kvinders selvbestemmelse i
overensstemmelse med sundhedslovens generelle regler om,
at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret
samtykke til behandlingen, foreslås det, at unge gravide
7
kvinder selv skal kunne give informeret samtykke til abort
eller fosterreduktion.
Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Den unge gravide kvinde vil få de samme rettigheder til
abort, som gravide kvinder på 18 år eller derover har i dag,
og vil dermed selv kunne træffe beslutning om, hvorvidt
den gravide kvinde ønsker at fortsætte graviditeten eller
få foretaget en abort frem til den gældende ugegrænse for
den fri abort. Grænsen for den fri abort er efter gældende
regler indtil udgangen af 12. graviditetsuge, men vil med det
samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort), blive ændret til
udgangen af 18. graviditetsuge. Efter udgangen af 18. gravi-
ditetsuge vil det fremover kræve tilladelse at få foretaget en
abort.
Hvis den gravide kvinde er fyldt 15 år på tidspunktet for
anmodningen om abort, kan den gravide kvinde med forsla-
get selv samtykke til at få foretaget en abort. Det er i den
forbindelse væsentligt, at den relevante sundhedsperson er
opmærksom på, at den unge gravide kvinde kan være blevet
gravid, da den gravide kvinde var under den seksuelle laval-
der, og at der derfor potentielt kan være begået et seksuelt
overgreb. Sundhedspersoner har en forpligtelse til at under-
rette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres erhverv
får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung
under 18 år har været udsat for et overgreb eller i øvrigt
antages af have behov for særlig støtte, jf. § 133, stk. 1, nr. 1
og 3, i lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024 af barnets
lov.
Det bemærkes i den forbindelse, at principperne i Børne-
konventionen i situationer, hvor den gravide kvinde er min-
dreårig, skal iagttages. Det indebærer i overensstemmelse
med konventionens artikel 3, at barnets tarv skal vurderes
og tages i betragtning som det primære hensyn i alle foran-
staltninger, som det offentlige foretager sig, der vedrører
barnet. Der vil altid skulle foretages en individuel og kon-
kret vurdering af alle relevante hensyn. Ydermere skal bar-
net i overensstemmelse med konventionens artikel 12 have
ret til at udtrykke sine synspunkter, og disse skal tillægges
passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og
modenhed.
Forslaget vil også betyde, at gravide kvinder, der er fyldt 15
år, kan få foretaget en abort uden at anmode om tilladelse
indtil udløbet af den til enhver tid gældende ugegrænse for
den fri abort.
Efter udgangen af grænsen for den fri abort, vil lovens §
94, stk. 1, om at der kan gives tilladelse til abort, hvis
betingelserne herfor er opfyldt, gælde.
I forbindelse med beslutning om abort er det væsentligt, at
den gravide kvinde, som er fyldt 15 år, bliver oplyst af den
relevante sundhedsperson om sine muligheder for støtte, og
bliver opfordret til at inddrage forældremyndighedens inde-
haver, alternativt en anden voksen, som den unge gravide
kvinde har tillid til. Sundhedspersonen bør således både yde
vejledning før en eventuel abort og efter selve aborten. Dette
foreslås tydeliggjort i kommende vejledningsmateriale.
Forældremyndighedens indehaver vil i nogle tilfælde være
den rette til at give det informerede samtykke til abort, så-
fremt den 15-17-årige ikke selv kan forstå konsekvenserne
af sin stillingtagen. Det forudsættes, at forældremyndigheds-
indehaveren modtager samme information, som den min-
dreårige kvinde ville have fået, så forældremyndighedsinde-
haveren kan træffe en beslutning ud fra et oplyst grundlag.
Ved vurderingen af, om den mindreårige kvinde selv er i
stand til at forstå konsekvenserne ved sin stillingtagen, vil
den relevante sundhedsperson skulle foretage samme afvej-
ning som benyttes i lovens § 17, stk. 2.
I vurderingen som følge af lovens § 17, stk. 2, indgår blandt
andet den unge gravide kvindes alder og den unge gravide
kvindes forståelse for situationen samt modenhed.
Som eksempel kan der opstå en situation, hvor den min-
dreårige kvinde ikke ønsker en abort, fordi den gravide
kvinde er bange for at indgrebet vil gøre ondt eller være
ubehageligt. Hvis den unge gravide kvinde tager stilling
på dette grundlag, må den behandlingsansvarlige sundheds-
person vurdere, om den unge gravide kvinde har forstået
konsekvenserne af sin stillingtagen, jf. § 17, stk. 2. For at
styrke unge gravide kvinders selvbestemmelsesret, foreslås
det, at for gravide kvinder, som er fyldt 15 år, og som anmo-
der om en abort, vil forældremyndighedens indehaver ikke
blive inddraget i beslutningen eller modtage information
herom. Den gravide kvinde vil dog altid kunne vælge, at
forældremyndighedens indehaver inddrages og informeres i
beslutningen om abort.
For at sikre, at der ikke gives aktindsigt til forældremyndig-
hedens indehaver i den mindreårige kvindes patientjournal,
når det omhandler abort eller overvejelser herom, foreslås
det, at der tilføjes en ny bestemmelse herom i loven.
Afskæring af retten til aktindsigt gør sig dog ikke gældende,
såfremt den mindreårige kvinde ikke selv er i stand til at
forstå konsekvenserne af sin stillingtagen. I sådanne tilfælde
vil forældremyndighedens indehaver kunne få adgang til
aktindsigt i den mindreårige kvindes patientjournal.
Det foreslås, at de foreslåede regler om abort også gælder
for fosterreduktion. Det vil betyde, at en ung gravid kvin-
de kan få foretaget fosterreduktion, uden at skulle indhen-
te samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Forældre-
myndighedens indehaver vil ikke modtage information her-
om, eller blive inddraget i den unge gravide kvindes over-
vejelser herom. Ligesom forældremyndighedens indehaver
ikke vil få adgang til aktindsigt i den gravide kvindes pa-
tientjournal vedrørende forhold om fosterreduktionen. Med-
8
mindre den gravide kvinde ønsker forældremyndighedens
indehaver inddraget.
Endelig foreslås det, at begrebet »svangerskabsafbrydelse«
erstattes med »abort« af hensyn til at anvende et mere nuti-
digt begreb.
2.2. Fremsættelse af anmodning om svangerskabsafbry-
delse og fosterreduktion
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 98, stk. 1, i sundhedsloven, at anmodning om
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes
af den gravide selv.
Det følger imidlertid af § 99, stk. 1, at hvis den gravide er
under 18 år, og hvis denne ikke har indgået ægteskab, skal
forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen.
Som undtagelse gælder det efter § 99, stk. 2, at samrådet
kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke
ikke indhentes fra forældremyndighedens indehaver. Samrå-
det kan desuden, når omstændighederne taler derfor, tillade
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om sam-
tykke fra forældremyndighedens indehaver nægtes, jf. stk. 3.
Samrådets afgørelse efter § 99, stk. 2 og 3, kan indbringes
for Abortankenævnet af den gravide eller forældremyndig-
hedens indehaver, jf. § 99, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt.
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at anmodning om
abort eller fosterreduktion fortsat skal fremsættes af den
gravide kvinde selv.
Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Ministeriet finder det også relevant at tydeliggøre retsstil-
lingen for de gravide kvinder, som er under den fastsatte
aldersgrænse for den fri abort, som efter gældende ret er 18
år. Med forslaget ændres grænsen til 15 år, jf. forslagets § 1,
nr. 3, hvorefter forældremyndighedens indehaver skal sam-
tykke i anmodningen om en abort, hvis den mindreårige gra-
vide kvinde er under 15 år. Det bemærkes i den forbindelse,
at undtagelsesmuligheden, hvorefter en gravid kvinde under
den fastsatte aldersgrænse for den fri abort ikke behøver at
indhente et samtykke fra forældremyndighedens indehaver,
eller hvorefter den gravide kvinde kan få tilladelse til at få
foretaget en abort på trods af, at forældremyndighedens in-
dehaver nægter at give et samtykke til abort, behandles i det
samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven
(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at anmodning om abort og fosterreduktion skal
fremsættes af den gravide kvinde.
Med den foreslåede ordning vil det fortsat gælde, at hvis den
gravide kvinde er under den til enhver tid gældende alders-
grænse for den fri abort, og dermed er under forældremyn-
dighed, eller hvis den gravide kvinde er under værgemål,
vil anmodningen om abort eller fosterreduktion skulle frem-
sættes af forældremyndighedens indehaver eller af værgen
sammen med den gravide kvinde. Dette indebærer også, at
der ikke vil kunne fremsættes anmodning om abort eller fo-
sterreduktion mod den gravide kvindes vilje. Den foreslåede
ordning er en videreførelse af gældende ret efter § 98.
Det foreslås i § 99, stk. 2, at hvis den gravide kvinde er un-
der 15 år, skal forældremyndighedens indehaver samtykke
i anmodningen om abort eller fosterreduktion. Retstillingen
for de gravide kvinder, som er under 15 år, tydeliggøres ved
denne ændring, og er i overensstemmelse med gældende ret.
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen
Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1, 3 og
5, at en gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til at få
foretaget en abort uden samtykke fra forældremyndigheds-
indehaveren, og uden at forældremyndighedens indehaver
modtager information eller bliver inddraget i den mindreåri-
ges stillingtagen. I disse tilfælde vil forældremyndighedens
indehaver som udgangspunkt ikke have adgang til aktindsigt
i den mindreåriges patientjournal, medmindre den mindreå-
rige ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin
stillingtagen. Anmodning om abort og fosterreduktion skal
fremsættes af den gravide kvinde selv, medmindre den gra-
vide kvinde er under 15 år, i hvilket tilfælde forældremyn-
dighedens indehaver skal samtykke i anmodningen. Hvis
grænsen for den fri abort er overskredet, vil den gravide
kvinde skulle fremsætte en anmodning om tilladelse til abort
over for Abortnævnet, som vil skulle træffe afgørelse om
betingelserne for tilladelse til abort efter grænsen for den fri
abort er opfyldt.
Med de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1, 3 og 5, vil
sundhedspersoner, Abortnævnet og Abortankenævnet såle-
des kunne behandle almindelige personoplysninger omfattet
af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og følsomme op-
lysninger, herunder helbredsoplysninger, omfattet af databe-
skyttelsesforordningens artikel 9.
For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der
er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6,
stk. 1. Det gælder blandt andet artikel 6, stk. 1, litra e, hvor-
efter behandling af en opgave i samfundets interesse eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige person-
oplysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1,
9
3 og 5, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, idet formålet med
de foreslåede bestemmelser er at sikre, at vurderinger af an-
modninger om abort, og anmodninger om tilladelse til abort
kan ske på et oplyst grundlag, herunder at den pågældende
unge gravide kvindes forhold kan blive inddraget i vurde-
ringen. De samme hensyn gør sig gældende i forbindelse
med sundhedspersoners videregivelse af oplysninger m.v. til
andre sundhedspersoner i forbindelse med behandlingen af
unge gravide kvinder.
For så vidt angår følsomme oplysninger følger det af databe-
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der må be-
handles følsomme personoplysninger, såfremt behandlingen
er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på
grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekte-
rer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og
sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse
af den registreredes grundlæggende rettigheder.
Det er vurderingen, at behandlingen af følsomme personop-
lysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1, 3
og 5, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra g, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Det
er vurderingen, at de foreslåede bestemmelser vil leve op
til kravene i forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, idet be-
handlingen af følsomme personoplysninger kan være afgø-
rende for, at Abortnævnet og Abortankenævnet kan vurdere
kvindens forhold i et fornødent omfang til, at nævnene kan
træffe en afgørelse i sager, hvor der anmodes om tilladelse
til abort. Det vurderes, at behandlingen af personoplysninger
står i rimeligt forhold hertil. Der lægges i den forbindelse
vægt på, at de betingelser der stilles til, at en kvinde kan
få tilladelse til en abort, netop angår kvindens personlige og
helbredsmæssige forhold.
Det bemærkes, at der med lovforslaget alene gives sund-
hedspersoner, Abortnævnet og Abortankenævnet mulighed
for, at behandle nødvendige og relevante oplysninger, med
henblik på at de kan varetage deres respektive opgaver. Op-
lysninger, der kan være relevante og nødvendige, vil pri-
mært være oplysninger om den pågældende kvindes fysiske
og psykiske helbredsmæssige forhold, samt sociale og øko-
nomiske forhold. Oplysninger, som ikke vurderes at være
relevante for, at sundhedspersoner, Abortnævnet og Abor-
tankenævnet kan vurdere kvindens og eventuelt fosterets
helbredsmæssige forhold, må ikke videregives i medfør af
bestemmelserne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-
mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-
der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-
oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Med lovforslaget foreslås det, at aldersgrænsen for den fri
abort sænkes, således at unge gravide kvinder mellem 15-17
år fremover kan få foretaget en abort uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver eller tilladelse fra Abort-
nævnet inden for den til enhver tid gældende grænse for den
fri abort.
Lovforslaget vurderes derfor at have positive ligestillings-
mæssige konsekvenser, idet formålet med lovforslaget er
at styrke unge gravide kvinders selvbestemmelse i overens-
stemmelse med sundhedslovens generelle regler om, at en
patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke
til behandling, der har betydning for deres krop og liv.
Med lovforslaget skabes der endvidere en overensstemmelse
mellem den seksuelle lavalder og aldersgrænsen for den fri
abort, og dermed afspejles det, at unge gravide kvinder mel-
lem 15-17 år er i stand til at træffe informerede beslutninger
om deres egen krop og liv.
Ydermere styrker lovforslaget retsstillingen for unge gravi-
de kvinder mellem 15-17 år, der lever med negativ social
kontrol, da de ikke skal have deres forældres eller værges
samtykke til at få en abort, og fordi deres forældre eller
værge afskæres fra at blive informeret om en eventuel abort,
hvis den unge gravide kvinde ikke ønsker det.
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte FN´s verdensmål 5 om
ligestilling af køn. Således vurderes lovforslaget at have po-
sitive konsekvenser i forhold til FN´s delmål 5.6 om, at der
skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sund-
hed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med
handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om
Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og
slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne. Herunder
understøtter lovforslaget FN’s verdensmål nr. 5.6.1. om at
øge andelen af kvinder mellem 15-49 år, som træffer deres
egne informerede valg om seksuelle forhold, brug af præ-
vention og reproduktive sundhedsydelser.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det forventes, at lovforslaget vil medføre færre udgifter for
regionerne, henset til, at der skal bruges færre ressourcer
på dels administrativt arbejde i forbindelse med indhentelse
af forældremyndighedens indehavers samtykke til abort hos
unge gravide kvinder under 18 år, dels færre ressourcer til
behandling i Abortnævnet og Abortankenævnet af anmod-
ninger om tilladelse til abort uden forældremyndighedens
indehavers samtykke.
Lovforslaget forventes at medføre færre udgifter for staten,
henset til, at Abortankenævnet også vil skulle behandle
færre klagesager vedrørende anmodninger om tilladelse til
abort uden forældremyndighedens indehavers samtykke.
10
Lovforslaget forventes at medføre positive implemente-
ringsmæssige konsekvenser for regionerne henset til, at
sundhedspersoner ikke længere vil være forpligtede til at
indhente samtykke fra forældremyndighedens indehaver for
unge gravide kvinder, der er fyldt 15 år, og som ønsker at få
foretaget en abort.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for kommunerne.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare reg-
ler, da lovforslaget er formuleret klart og enkelt. Det bliver
blandt andet med lovforslaget tydeliggjort, hvorledes gravi-
de kvinder, som er under 15 år, er stillet i forhold til deres
ret til abort. Borgerne bliver således bedre stillet, da reglerne
bliver nemmere at forstå.
Lovforslaget lever i det væsentligste op til princip 2 om
digital kommunikation. Der er fortsat krav til de offentlige
myndigheder i sundhedsvæsenet om, at udveksling af blandt
andet journalmateriale skal ske elektronisk. Dette er med
henblik på at sikre en effektiv og tidsbesparende sagsbe-
handling af anmodninger om tilladelse til abort.
Lovforslaget lever delvist op til princip 3 om muliggørelse
af automatisk sagsbehandling. I tilfælde, hvor en gravid
kvinde anmoder om en abort, vil der være enkelte objektive
kriterier, som skal inddrages i vurderingen, herunder gravi-
ditetens længde, den gravide kvindes alder, hvorvidt den
gravide kvinde er under værgemål m.v. Grundet sagernes
karakter, herunder sagernes kompleksitet samt at der i visse
tilfælde er tale om gravide kvinder, som tilhører særligt
udsatte grupper, er der behov for inddragelse af et fagprofes-
sionelt skøn. I disse sager er der behov for, at der foretages
en helhedsvurdering af den gravide kvindes situation.
På baggrund af ovenstående er det vurderet, at der er behov
for at indsætte skønsbaserede kriterier for tilladelse til abort
og fosterreduktion, herunder at give mulighed for inddragel-
se af konkrete forhold og den konkrete situation.
Lovforslaget lever op til princip 4 om anvendelse af ensarte-
de begreber, idet visse begreber med lovforslaget foreslås
moderniseret.
Lovforslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker data-
håndtering. Oplistninger fra offentlige registre, blandt andet
om navn og adresse i Det Centrale Personregister (CPR)
samt sundhedsoplysninger og journaloplysninger, bliver an-
vendt til at give borgerne en smidig og effektiv sagsbehand-
ling af anmodninger om tilladelse til abort. Behandling af
personoplysninger m.v. vil blive foretaget på baggrund af
samtykke fra den enkelte gravide kvinde.
Lovforslaget lever op til princip 6 om anvendelse af offent-
lig infrastruktur, idet der ved fremsendelse af anmodning om
tilladelse til abort vil blive anvendt eksisterende offentlig in-
frastruktur, så der sikres genbrug og sammenhæng på tværs.
Lovforslaget lever op til princip 7 om forebyggelse af snyd
og fejl, idet der vil blive indhentet oplysninger fra offentlige
registre m.v. med henblik på at afdække den gravide kvindes
situation, og med henblik på at validere den gravide kvindes
egne oplysninger.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at medføre positive administrative
konsekvenser for borgere mellem 15-17 år, som ønsker en
abort. Det skyldes, at de med lovforslaget selv vil kunne
træffe beslutning om at få foretaget en abort, da krav om
indhentelse af samtykke fra forældremyndighedens indeha-
ver eller tilladelse fra Abortnævnet bortfalder for unge gra-
vide kvinder mellem 15-17 år.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konse-
kvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- eller natur-
mæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober til
den 11. november 2024 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center
for Etik og Ret, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fer-
tilitetsselskab, Dansk Psykologforening, Dansk Pædiatrisk
Selskab (DPS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynæko-
logi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialråd-
giverforening, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk
Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatil-
synet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af
Speciallæger, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoder-
foreningen, Kirkens Korshær, KL, Kristelig Lægeforening,
Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre,
11
Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen
Læbe-Ganespalte, LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom, Læ-
geforeningen, Manderådets Udvalg for Familieret, Mødre-
hjælpen, Nationalt Center for Etik, Organisationen af Læ-
gevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientfor-
eningen, Patientforeningen i Danmark, PCO Foreningen,
Praktiserende Lægers Organisation, Red Barnet, Unicef, Re-
gion Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,
Region Sjælland, Region Syddanmark, Rådet for Digital
Sikkerhed, Sex og Samfund, Sundhed Danmark - Forenin-
gen af danske sundhedsvirksomheder og Yngre Læger.
13. Sammenfattende skema
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vurderes at medfø-
re positive administrative konse-
kvenser for borgere mellem 15-17
år, der ønsker en abort. Dette
skyldes, at de med lovforslaget
selv vil kunne træffe beslutning
om at få foretaget en abort, da
krav om samtykke fra forældre-
myndighedens indehaver eller til-
ladelse fra et abortsamråd bortfal-
der for unge gravide kvinder mel-
lem 15-17 år.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Det fremgår som en generel regel af den gældende bestem-
melse i sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der er
fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behand-
ling. Forældremyndighedens indehaver skal dog have infor-
mation og inddrages i den mindreåriges stillingtagen, jf. 2.
pkt.
Det fremgår af sundhedslovens § 37, stk. 1, at den, om hvis
helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., på
anmodning har ret til aktindsigt heri.
Patienter, som er under 18 år, er underlagt forældremyndig-
hed, og forældremyndighedens indehaver har således som
udgangspunkt ret til aktindsigt i den mindreåriges patie-
ntjournal, i samme omfang som den mindreårige selv har,
i medfør af sundhedslovens § 37, stk. 1.
Forældremyndighedens indehavers ret til aktindsigt i den
mindreåriges patientjournaler kan begrænses, jf. sundheds-
lovens § 37, stk. 2, såfremt forældremyndighedens indeha-
vers interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne fin-
des at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige,
eller hvis det er nødvendigt af hensyn til forebyggelse, efter-
forskning og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttel-
se af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i sundhedslovens § 37, indsættes et nyt
stk. 3 om, at en forældremyndighedsindehavers adgang til
aktindsigt i en mindreårig kvindes patientjournal m.v. ikke
omfatter forhold omfattet af § 92 a, stk. 1 og 2. Dog finder
1. pkt. ikke anvendelse, hvis den mindreårige kvinde ikke
selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingta-
gen, jf.§ 17, stk. 2.
12
Betegnelsen »kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle
personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet
eller juridisk køn.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det klart lovfæstes,
at forældremyndighedens indehaver ikke vil få adgang til
aktindsigt i den mindreårige gravide kvindes patientjournal
vedrørende abort, fosterreduktion eller overvejelser herom,
medmindre den mindreårige gravide kvinde samtykker her-
til.
Med den foreslåede bestemmelse vil sundhedspersoner,
ved modtagelsen af aktindsigtsanmodningen, ikke skulle
foretage en vurdering om, hvorvidt der kan gives aktind-
sigt. Sundhedspersonen skal således ikke foretage en afvej-
ning af hensynet til forældremyndighedens indehavers inte-
resse i at blive gjort bekendt med oplysningerne og hensynet
til den mindreårige kvinde, når forældremyndighedsindeha-
veren anmoder om aktindsigt i den mindreårige kvindes
patientjournal om abort eller fosterreduktion.
Dette vil ikke gøre sig gældende, såfremt den mindreårige
kvinde ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin
stillingtagen. I sådanne tilfælde, vil forældremyndighedens
indehaver få adgang til aktindsigt i den mindreårige kvindes
patientjournal, hvis forældremyndighedens indehaver søger
om aktindsigt i den mindreårige kvindes patientjournal om
abort eller fosterreduktion.
Ved vurderingen af, om den mindreårige kvinde selv er i
stand til at forstå konsekvenserne ved sin stillingtagen, vil
den relevante sundhedsperson skulle foretage samme afvej-
ning, som benyttes i lovens § 17, stk. 2.
I vurderingen, som følger af § 17, stk. 2, indgår blandt andet
den unge kvindes alder og den unge kvindes forståelse for
situationen samt modenhed.
For eksempel kan der opstå en situation, hvor den mindreå-
rige kvinde ikke ønsker en abort, fordi den gravide kvinde
er bange for, at indgrebet vil gøre ondt og være ubehage-
ligt. Hvis den unge gravide kvinde tager stilling på dette
grundlag, må den behandlingsansvarlige sundhedsperson
vurdere, om den unge gravide kvinde kan forstå konsekven-
serne af sin stillingtagen, jf. § 17, stk. 2.
Det forudsættes i denne situation, at forældremyndigheds-
indehaveren modtager samme information, som den min-
dreårige kvinde ville have fået, hvis den mindreårige kvinde
kunne forstå konsekvenserne ved sin stillingtagen, således at
forældremyndighedsindehaveren vil kunne træffe en beslut-
ning om abort ud fra et oplyst grundlag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.3.
Til nr. 2
Det fremgår af sundhedslovens § 38, stk. 1, 1. pkt. at den
myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansva-
ret for patientjournalerne m.v., snarest efter modtagelse af en
anmodning om aktindsigt, afgør, om retten til aktindsigt kan
begrænses efter lovens § 37, stk. 2 og 3.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 38, stk. 1, nr. 1, at »§ 37, stk. 2 og 3« ændres
til »§ 37, stk. 2 og 4«.
Den foreslåede ændring i henvisningen i § 38, stk. 1, vil
ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konse-
kvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås indsat
et nyt stk. 3 i sundhedslovens § 37. Ændringen foretages
således alene med henblik på at sikre en korrekt henvisning
til lovens bestemmelser.
Til nr. 3
Det fremgår af sundhedslovens § 92, stk. 1, at en gravid
uden tilladelse kan få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet
kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge, og den
gravide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit
ønske om svangerskabsafbrydelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 92 a i sundhedsloven.
Det foreslås i stk. 1, at en gravid kvinde, der er fyldt 15
år, har ret til at få foretaget en abort uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren efter reglerne i §§ 92, 93
og 94, jf. dog § 17, stk. 2.
Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at 15-17-årige får
de samme rettigheder til abort, som gravide kvinder på 18 år
eller derover har. Gravide kvinder, som er fyldt 18 år, kan i
dag selv give samtykke til abort, hvilket de 15-17-årige efter
den foreslåede bestemmelse også vil kunne.
Med den foreslåede bestemmelse vil en gravid kvinde, som
er fyldt 15 år, selv kunne give informeret samtykke til at få
foretaget en abort, og vil ikke længere skulle have samtykke
fra forældremyndighedens indehaver eller en tilladelse fra et
abortsamråd, hvis den gravide kvinde ønsker en abort inden
for udgangen af grænsen for den fri abort. Efter udløbet af
ugegrænsen for den fri abort, vil den gravide kvinde, med
den foreslåede ordning, selv kunne give informeret samtyk-
ke til at få foretaget en abort, og kan således selv anmode
om tilladelse hertil i Abortnævnet uden at forældremyndig-
hedens indehaver inddrages i denne beslutning.
Der henvises desuden til det samtidigt fremsatte lovforslag
13
om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for
den fri abort), hvor sundhedslovens §§ 93 og 94 foreslås
ændret.
Den foreslåede ændring i § 92 a, stk. 1, henviser til § 92
i sundhedsloven, som foreslås affattet ved § 1, nr. 6, i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort), som nærmere be-
skriver, at en gravid kvinde, som anmoder om at få foretaget
en abort, jf. sundhedslovens § 100, har ret til uden tilladel-
se at få foretaget en abort, hvis indgrebet foretages inden
udgangen af 18. graviditetsuge. Der henvises til bemærknin-
gerne til § 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte lovforslag om
ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den
fri abort).
Det bemærkes desuden, at sundhedslovens § 100 foreslås
nyaffattet i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af
sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Der henvises også i den foreslåede § 92 a, stk. 1, til § 93
i sundhedsloven, som foreslås affattet ved § 1, nr. 7, i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort), som omhandler,
at efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en gravid kvinde
uden tilladelse få foretaget en abort, hvis indgrebet foretages
for at afværge fare for den gravide kvindes liv eller for at
undgå en alvorlig forringelse af dennes fysiske eller psyki-
ske helbred.
Der henvises endvidere i den foreslåede § 92 a, stk. 1, til §
94 i sundhedsloven, som foreslås nyaffattet i § 1, nr. 8 i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort), som nærmere
beskriver, at efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en
gravid kvinde få tilladelse fra Abortnævnet til at få foretaget
en abort indtil fosteret er levedygtigt, hvis en af de nærmere
betingelser i bestemmelsen er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at de
generelle regler i § 17, stk. 2, om, at hvis den mindreårige
kvinde ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af
sin stillingtagen, vil forældremyndighedens indehaver kunne
give det informerede samtykke, vil fortsat finde anvendel-
se. Der er således udelukkende tale om en tydeliggørelse af
retsstillingen for de mindreårige gravide kvinder.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt.
2.1.2. og 2.1.3.
Det foreslås i stk. 2, at en gravid kvinde, der er fyldt 15 år,
har ret til at få foretaget en fosterreduktion uden samtykke
fra forældremyndighedsindehaveren efter reglerne i §§ 95
og 96, jf. dog § 17, stk. 2.
Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at 15-17-årige
får de samme rettigheder til fosterreduktion, som gravide
kvinder på 18 år eller derover har. Gravide kvinder, som er
fyldt 18 år, kan i dag selv give samtykke til fosterreduktion,
hvilket de 15-17-årige, efter den foreslåede bestemmelse,
også vil kunne.
Med den foreslåede bestemmelse vil en gravid kvinde, som
er fyldt 15 år, selv kunne give informeret samtykke til at
få foretaget en fosterreduktion, og vil ikke længere skulle
have samtykke fra forældremyndighedens indehaver, hvis
den gravide kvinde ønsker en fosterreduktion.
Den foreslåede ændring i § 92 a, stk. 2, henviser til § 95 i
sundhedsloven, som foreslås ændret ved § 1, nr. 9-13, i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort) om, at en gravid
kvinde kan få foretaget en fosterreduktion inden 18. gravidi-
tetsuge er udløbet, hvis nogle nærmere betingelser beskrevet
i bestemmelsen er opfyldt.
Den foreslåede ændring i § 92 a, stk. 1, henviser til § 96 i
sundhedsloven, som foreslås ændret ved § 1, nr. 10-12, i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort) om, at en gra-
vid kvinde kan få foretaget en fosterreduktion, selv om 18.
graviditetsuge er udløbet, hvis nogle nærmere betingelser
beskrevet i bestemmelsen er opfyldt.
Det foreslås i stk. 3, at uanset § 17, stk. 1, 2. pkt., vil
forældremyndighedsindehaveren i tilfælde omfattet af denne
bestemmelses stk. 1 og 2 ikke modtage information eller
blive inddraget i den mindreårige kvindes stillingtagen.
Betegnelsen »kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle
personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet
eller juridisk køn.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at forældre-
myndighedsindehaveren ikke modtager information eller
bliver inddraget i den mindreårige kvindes stillingtagen til
abort eller fosterreduktion. Den gravide kvinde vil dog fort-
sat have mulighed for at inddrage forældremyndighedsinde-
haveren i beslutningen, samt at anmode om, at information
også bliver sendt til forældremyndighedsindehaveren, hvis
den gravide kvinde ønsker dette.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at 15-17-årige gra-
vide kvinder vil få samme rettigheder til abort og fosterre-
duktion som gravide kvinder som er fyldt 18 år har. Hvis
den gravide kvinde er fyldt 15 år, vil forældremyndigheds-
indehaveren ikke modtage information eller inddrages i den
mindreårige kvindes stillingtagen. Medmindre den gravide
kvinde ønsker dette.
Til nr. 4
Det fremgår af overskriften til kapitel 28 i sundhedsloven, at
kapitlet angår fremgangsmåden.
14
Det foreslås, at overskriften til kapitel 28 nyaffattes, så det
fremgår, at kapitlet omhandler fremsættelse af anmodning
om abort eller fosterreduktion.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig
ændring, men består af en sproglig præcisering af kapitlets
indhold. Ændringen foretages alene med henblik på at mo-
dernisere sprogbrugen i loven og indgår i arbejdet med at
sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.
Til nr. 5
Det fremgår af § 98, stk. 1, i sundhedsloven, at anmodning
om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal frem-
sættes af den gravide selv.
Det fremgår af § 99, stk. 1, i sundhedsloven, at hvis den
gravide er under 18 år, og har denne ikke indgået ægteskab,
skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmod-
ningen.
Det bemærkes, at § 98 ophæves i det samtidigt fremsatte
forslag om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.).
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 99 nyaffattes.
Det foreslås i stk. 1, at anmodning om abort og fosterreduk-
tion skal fremsættes af den gravide kvinde.
Betegnelsen »kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle
personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet
eller juridisk køn.
Den foreslåede bestemmelse bygger på et princip om in-
formeret samtykke, hvorefter det gælder, at et indgreb, be-
handling eller lignende kun kan foretages, hvis patienten på
baggrund af lægefaglig vejledning har samtykket i behand-
lingen, jf. sundhedslovens § 15, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på den nuværen-
de retsstilling, men viderefører blot gældende ret, hvorefter
en gravid kvinde selv fremsætter anmodning om abort og
fosterreduktion.
Den foreslåede ændring indebærer også en ophævelse af,
at indgåelse af ægteskab medfører, at kravet om samtykke
fra forældremyndighedens indehaver ikke gælder, hvilket
også er en konsekvens af, at det ikke længere er lovligt at
gifte sig i Danmark, hvis man er under 18 år. Det følger
af ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 14.
august 2023 § 2, at den, som er under 18 år, ikke må indgå
ægteskab.
Den foreslåede bestemmelse foretages således også med
henblik på, at sikre overensstemmelse i gældende ret.
Det foreslås i stk. 2, at er den gravide kvinde under 15 år,
skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmod-
ningen, jf. dog § 99 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at
de 15-17-årige foreslås reguleret særskilt, og dermed vil få
tilsvarende rettigheder, som gravide kvinder, der er fyldt 18
år, har i dag, som følge af den nye foreslåede nyaffattelse af
§ 92 a, stk. 1 og 2.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på retsstillingen
for de unge gravide kvinder under 15 år, da det allerede
følger af gældende ret, at det er forældremyndighedens inde-
haver, som skal samtykke i anmodningen om for eksempel
en abort, hvis den unge gravide kvinde er under 15 år. Der
er således tale om en tydeliggørelse af rettighederne for de
unge gravide kvinder, som er under 15 år og ønsker en abort
eller fosterreduktion.
Der henvises i den foreslåede § 99, stk. 2, til den nyaffattede
§ 99 a, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag om ændring
af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.). Det
følger af den foreslåede § 99 a, stk. 2, at Abortnævnet kan,
når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke ikke
indhentes fra forældremyndighedens indehaver, eller give
tilladelse til abort eller fosterreduktion, selvom samtykke
efter § 99, stk. 2, nægtes.
Der henvises til bemærkningerne til § 1 nr. 3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2025.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil indebære, at en gravid
kvinde, der er fyldt 15 år på ikrafttrædelsestidspunktet, har
ret til at få foretaget en abort eller fosterreduktion på samme
vilkår som en gravid kvinde, der er fyldt 18 år.
I den forbindelse vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde,
at en gravid kvinde, der er fyldt 15 år på ikrafttrædelses-
tidspunktet, og som før lovens ikrafttræden har fået afslag
på en anmodning om tilladelse til abort eller fosterredukti-
on uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren fra
et regionalt abortsamråd, vil have ret til inden udgangen
af ugegrænsen for den fri abort, at få foretaget en abort
eller fosterreduktion efter lovens ikrafttræden uden samtyk-
ke fra forældremyndighedsindehaveren eller tilladelse fra
Abortnævnet.
I praksis vil ikrafttrædelsestidspunktet for eksempel indebæ-
re, at hvis en gravid kvinde, der er fyldt 16 år, og som
er i 14. graviditetsuge, anmoder et regionalt abortsamråd
om tilladelse til abort den 28. maj 2025, og hvor samrå-
det træffer afgørelse om afslag på tilladelse til abort uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren den 30. maj
2025, vil den gravide kvinde have ret til at få foretaget en
abort eller fosterreduktion uden samtykke fra forældremyn-
15
dighedsindehaveren eller tilladelse fra Abortnævnet efter lo-
vens ikrafttræden, hvis indgrebet foretages inden udløbet af
ugegrænsen for retten til den fri abort. I dette tilfælde vil den
unge gravide kvinde blot kunne anmode om en abort hos
sin egen læge, som vil henvise den gravide kvinde videre til
abortindgrebet på sygehuset.
Tilsvarende vil ikrafttrædelsestidspunktet i praksis også in-
debære, at en gravid kvinde, der er fyldt 14 år, som er i
8. graviditetsuge, og som får afslag på en anmodning om til-
ladelse til abort uden samtykke fra forældremyndighedsind-
ehaveren den 28. maj 2025, og som modtager et afslag fra
et regionalt abortsamråd den 29. maj 2025, og som fylder 15
år den 30. maj 2025, vil have ret til at få foretaget en abort
inden for grænsen for den fri abort uden samtykke fra foræl-
dremyndighedsindehaveren eller tilladelse fra Abortnævnet
efter lovens ikrafttræden efter de nye regler.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil også indebære, at hvis en
anmodning om abort eller fosterreduktion fremsættes over
for en læge før lovens ikrafttræden, og den forestående
lovændring kan have betydning for den gravide kvindes
situation på grund af den gravide kvindes aktuelle alder og
graviditetsuge, skal den gravide kvinde gøres opmærksom
på den forestående lovændring, og vejledes om sine rettig-
heder efter de nye regler, der gælder fra lovens ikrafttræden.
Herudover vil den foreslåede ikrafttrædelse også indebære,
at en gravid kvinde, der er fyldt 15 år på ikrafttrædelsestids-
punktet, og som har fået afslag på tilladelse til abort eller
fosterreduktion uden samtykke fra forældremyndighedsinde-
haveren efter ugegrænsen for den fri abort før lovens ikraft-
træden, vil kunne fremsætte en ny anmodning om tilladelse
til abort eller fosterreduktion uden samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren overfor Abortnævnet efter lovens
ikrafttræden. Anmodningen vil skulle behandles efter de nye
regler.
For eksempel vil en gravid kvinde, der er fyldt 15 år, og som
har fået afslag på en anmodning om abort uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren fra et regionalt abortsam-
råd den 30. maj 2025, kunne fremsætte en ny anmodning
om tilladelse til abort uden forældresamtykke efter lovens
ikrafttræden. Anmodningen om tilladelse til abort vil heref-
ter skulle behandles i Abortnævnet efter de nye regler, hvis
ugegrænsen for retten til den fri abort er overskredet. Hvis
kvinden derimod, efter de nye regler, er inden for ugegræn-
sen for retten til den fri abort, kan den gravide kvinde få
foretaget en abort uden at skulle anmode om tilladelse hertil
i Abortnævnet.
Med den foreslåede ikrafttrædelse vil den gravide kvinde
dog kunne støtte ret på en begunstigende afgørelse fra de
regionale abortsamråd om tilladelse til abort, som er truffet
inden lovens ikrafttræden.
Det kan for eksempel være tilfældet, hvor en gravid kvinde,
som er fyldt 17 år, og som er i 6. graviditetsuge, har fået
tilladelse til abort uden forældresamtykke fra et regionalt
abortsamråd den 31. maj 2025 efter de gældende regler. I
dette tilfælde vil den gravide kvinde fortsat kunne støtte ret
på afgørelsen fra abortsamrådet efter lovens ikrafttræden,
hvis abortindgrebet for eksempel endnu ikke er foretaget,
under forudsætning af at ugegrænsen for retten til den fri
abort ikke er overskredet.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil herudover indebære, at an-
modninger om tilladelse til abort og fosterreduktion efter
udgangen af den gældende ugegrænse for retten til den fri
abort, som er indgivet til et regionalt abortsamråd før lovens
ikrafttræden, og som fortsat er under behandling på ikraft-
trædelsestidspunktet, vil skulle behandles af Abortnævnet
efter de nye regler efter lovens ikrafttræden.
Det bemærkes, at anmodninger om tilladelse til abort inden
udgangen af 18. graviditetsuge, jf. den foreslåede ændring i
det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af sundheds-
loven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort), hvor uge-
grænsen ændres til 18. graviditetsuge, som er fremsat over-
for et regionalt abortsamråd før lovens ikrafttræden, ikke vil
skulle behandles i Abortnævnet efter lovens ikrafttræden. I
disse tilfælde vil anmodningen bortfalde, og den gravide
kvinde vil have ret til at få foretaget en abort uden tilladelse.
Det kan for eksempel være tilfældet, hvor en gravid kvin-
de, der er fyldt 16 år, og som er i 11. graviditetsuge, har
anmodet om tilladelse til at få foretaget en abort uden for-
ældresamtykke den 29. maj 2025, og hvor det regionale
abortsamråd ikke har truffet en afgørelse på ikrafttrædelses-
tidspunktet. I dette tilfælde vil den gravide kvinde kunne
fremsætte en ny anmodning om tilladelse til abort over for
en læge efter lovens ikrafttræden.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil også betyde, at afgørelser
om abort og fosterreduktion, som er afgjort af et regionalt
abortsamråd før lovens ikrafttræden, og som er påklaget til
Abortankenævnet inden ikrafttrædelsestidspunktet, men som
først er færdigbehandlet efter ikrafttrædelsestidspunktet, vil
skulle behandles efter de nye regler.
Abortankenævnet vil således skulle behandle alle sager, som
er påklaget til Abortankenævnet før lovens ikrafttræden,
men ikke færdigbehandlet på ikrafttrædelsestidspunktet, ef-
ter de nye regler.
Herudover vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at en
gravid kvinde, som er fyldt 15 år på ikrafttrædelsestidspunk-
tet, og som af Abortankenævnet har fået afslag på en an-
modning om tilladelse til abort uden samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren før lovens ikrafttræden, vil have ret
til at få foretaget en abort uden samtykke fra forældremyn-
dighedsindehaveren eller tilladelse efter lovens ikrafttræden,
under forudsætning af at ugegrænsen for retten til den fri
abort ikke er overskredet.
Det vil for eksempel være tilfældet, hvor en gravid kvinde,
som er fyldt 17 år, og som er i 9. graviditetsuge, har fået
afslag på en anmodning om tilladelse til abort fra Abortan-
kenævnet den 30. maj 2025 efter de gældende regler. I dette
16
tilfælde vil den gravide kvinde overfor en læge kunne frem-
sætte en ny anmodning om tilladelse til abort efter de nye
regler.
Den foreslåede ikrafttrædelse for så vidt angår de foreslåede
aktindsigtsregler vil betyde, at såfremt en forældremyndig-
hedsindehaver har anmodet om aktindsigt i den mindreårige
gravide kvindes patientjournal før lovens ikrafttræden, men
afgørelsen om hvorvidt der kan gives aktindsigt, først træf-
fes efter lovens ikrafttræden, vil de nye regler finde anven-
delse.
I praksis vil ikrafttrædelsestidspunktet for eksempel indebæ-
re, at hvis en forældremyndighedsindehaver har anmodet om
aktindsigt i sit 15-årige barns patientjournal den 25. maj
2025, men afgørelsen om hvorvidt der kan gives aktindsigt
først træffes efter lovens ikrafttræden, vil de nye regler finde
anvendelse. Det vil betyde, at aktindsigtsanmodningen ville
skulle afvises, da forældremyndighedsindehaveren ikke vil
få adgang til aktindsigt i sit barns patientjournal efter de nye
regler.
Hvis forældremyndighedens indehaver anmoder om aktind-
sigt og der træffes afgørelse inden lovens ikrafttræden, vil
det være de gældende regler, der finder anvendelse. Det
betyder, at en sundhedsperson ville skulle lave en vurdering
af, om der kan gives aktindsigt i den mindreårige kvinders
patientjournal til forældremyndighedens indehaver.
Hvis forældremyndighedens indehaver klager over en afgø-
relse om aktindsigt, der er truffet før lovens ikrafttræden,
men klagen først behandles efter lovens ikrafttræden, vil
klagen skulle behandles efter de nye regler.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det følger
af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland.
Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at
en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
De foreslåede ændringer til sundhedsloven i lovforslagets
§ 1 vedrører bestemmelser, der ikke efter sundhedslovens
§ 278, stk. 2 og 3, kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, hvorfor lovforslagets ændringer til sundhedsloven ikke
skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. sep-
tember 2024, som ændret ved lov nr. 1779 af 28. december
2023, foretages følgende ændringer:
§ 37. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For optegnelser journalført før den 1. januar 2010
kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens
interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes
at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv
eller til andre private interesser.
1. I § 37, stk. 2, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. En forældremyndighedsindehavers adgang til akt-
indsigt i en mindreårig kvindes patientjournal m.v. omfatter
ikke forhold omfattet af § 92 a, stk. 1 og 2. Dog finder 1.
pkt. ikke anvendelse, hvis den mindreårige kvinde ikke selv
er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, jf.
§ 17, stk. 2.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.
§ 38. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der
har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør snarest efter
modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patientjour-
nal, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk.
2 og 3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles
inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen,
medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller
kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har
anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om
grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen
kan forventes færdigbehandlet.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
2. I § 38, stk. 1, 1.pkt. ændres »§ 37, stk. 2 og 3« til »§ 37,
stk. 2 og 4«.
§ 92. En gravid kan uden tilladelse få sit svangerskab af-
brudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12.
svangerskabsuge og den gravide, efter at reglerne i § 100 er
iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse.
3. Efter § 92 indsættes:
»§ 92 a. En gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til
at få foretaget en abort uden samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren efter reglerne i § 92, jf. dog § 17, stk. 2.
Stk. 2. En gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til at
få foretaget en fosterreduktion uden samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren efter reglerne i §§ 95 og 96, jf. dog
§ 17, stk. 2.
Stk. 3. Uanset § 17, stk. 1, 2. pkt., vil forældremyndigheds-
indehaveren i tilfælde omfattet af denne bestemmelses stk.
1 ikke modtage information eller blive inddraget i den min-
dreårige kvindes stillingtagen.«
18
4. Overskriften til kapitel 28 affattes således:
Kapitel 28
Fremgangsmåden
»Kapitel 28
Fremsættelse af anmodning om abort eller fosterreduktion«
§ 99. Er den gravide under 18 år, og har denne ikke indgået
ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i
anmodningen.
Stk. 2. Er den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet
psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden
grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan
samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svan-
gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra
en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge
finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende an-
vendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenæv-
net af den gravide eller værgen.
5. § 99 affattes således:
Ȥ 99. Anmodning om abort og fosterreduktion skal frem-
sættes af den gravide kvinde.
Stk. 2. Er den gravide kvinde under 15 år, skal forældremyn-
dighedens indehaver samtykke i anmodningen, jf. dog § 99
a, stk. 2.«
19


KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige)
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige).
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget er ét ud af tre lovforslag vedrørende abort, som i perioden 14. oktober 2024 til 11.
november 2024 været sendt i offentlig høring. De øvrige to lovforslag er forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Udkast til lovforslag har været sendt i offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Etik og Ret, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Psykologforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Selskab for
Obstetrik og Gynækologi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk
Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Handicaporganisationer,
Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af
Speciallæger, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, Kirkens Korshær, KL, Kristelig
Lægeforening, Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre, Landsforeningen for Ufrivilligt
Barnløse, Landsforeningen Læbe-Ganespalte, LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom, Lægeforeningen,
Manderådets Udvalg for Familieret, Mødrehjælpen, Nationalt Center for Etik, Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark, PCO
Foreningen, Praktiserende Lægers Organisation, Red Barnet, Unicef, Region Hovedstaden, Region
Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rådet for Digital Sikkerhed, Sex og
Samfund, Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder og Yngre Læger.
Udkast til lovforslag blev endvidere sendt til Folketingets Sundhedsudvalg og Folketingets
Ligestillingsudvalg til orientering den 14. oktober 2024.
Lovforslaget har desuden været offentliggjort på Høringsportalen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:
Lægemiddelstyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk
Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Akutmedicin, Patienterstatningen, Dansk Selskab for
Medicinsk Genetik og Dansk Føtalmedicinsk Selskab.
Indenrigs- Sundhedsministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra: Fagligt Selskab for
Perinatale Tab og Sene Aborter, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Erhvervsstyrelsen,
Mødrehjælpen, Dansk Jordemoderfagligt Selskab, Lægeforeningen, KVINFO, Det Etiske Råd, Børnerådet,
Jordemoderforeningen, Kvinderådet, Sex & Samfund, Institut for Menneskerettigheder og Danske
Regioner.
Enhed: Etik i Sundhedsvæsenet
Sagsbeh.: cks
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 12542
Dok. nr.: 243197
Dato: 10-01-2025
Offentligt
L 127 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
Side 2
Bemærkninger af generel politisk karakter, gengivelse af de foreslåede regelændringer og bemærkninger,
der ikke vedrører det konkrete lovforslag, indgår ikke i høringsnotatet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet
kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til høringssvarene.
Ministeriets bemærkninger til høringssvarene er kursiverede.
2. Generelle bemærkninger
Jordemoderforeningen hilser lovforslaget velkomment og anfører, at forslaget er med til at styrke unge
kvinders selvbestemmelse, og er en naturlig forlængelse af den seksuelle lavalder på 15 år.
Lægeforeningen støtter lovforslaget og bemærker, at de foreslående ændringer anerkender de unges ret
til autonomi i beslutninger om egen krop og sundhed.
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) oplyser, at selskabet bakker 100 % op om forslaget.
Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS) ser positivt på lovforslaget om at lade retten til fri abort følge den
seksuelle lavalder. Selskabet anfører, at det er vigtigt for at sikre rettighederne for de unge, der af
forskellige grunde ikke kan eller vil involvere deres forældre i beslutningen omkring at få foretaget en
abort.
Danske Regioner bakker op om, at lovgivning om aldersgrænse på abortområdet sidestilles med den i
øvrigt i loven definerede aldersgrænse for, hvornår der kan gives informeret samtykke til behandling i
sundhedsvæsenet.
Mødrehjælpen støtter lovforslaget. Børnerådet anerkender og bifalder lovforslagets centrale ændring,
som styrker unges ret til at bestemme over egen krop og reproduktive sundhed.
Sex & Samfund finder, at der er tale om en skelsættende og historisk reformation af den danske
abortlovgivning, som vil styrke 15-17-åriges ret til at bestemme over eget liv og krop.
Kvinderådet bakker op om forslaget, som rådet betragter som en afgørende styrkelse af unge kvinders
reproduktive rettigheder og mulighed for at træffe beslutning over egen krop, børn og familiedannelse.
KVINFO finder det positivt, at unge gravides ret til abort styrkes, og oplyser, at forslaget er et vigtigt skridt
mod at sikre lige rettigheder for alle gravide, uanset alder. KVINFO bemærker, at ved at give unge kvinder
samme muligheder som voksne, anerkendes deres ret til at træffe beslutninger om deres egen sundhed
og fremtid. Denne ændring giver dem større autonomi og beskytter deres individuelle frihed.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig den genelle opbakning fra høringsparterne.
2.1. Ændring af aldersgrænsen for den fri abort
Institut for Menneskerettigheder finder det særdeles positivt, at gravide 15-17-årige får mulighed for at
få abort uden forældresamtykke, idet det vil styrke gravides ret til sundhed og selvbestemmelse.
Børnerådet vurderer, at lovforslaget er et vigtigt skridt mod at sikre, at unge gravide i aldersgruppen 15-
17 år kan træffe egne, informerede valg om deres helbred uden unødige barrierer. At unge i denne
aldersgruppe gives samme ret til selvbestemmelse, som følger den seksuelle lavalder, er ifølge rådet en
afgørende udvikling, som, efter rådets vurdering, vil støtte de unges integritet og autonomi i
beslutningsprocesser, der kan have vidtrækkende konsekvenser for de unges liv.
Det Etiske Råd bemærker, lovforslaget flugter med rådets tidligere anbefalinger, idet et samlet etisk råd i
sin redegørelse fra 2023 anbefalede, at 15-17-årige bør have samme mulighed for selv at tage stilling til
abort inden for grænsen for den fri abort, som gravide på 18 år eller derover har.
Sex & Samfund ser meget positivt på, at unge i alderen 15-17 år med lovændringen får ret til at
bestemme over egen krop og liv. Sex & Samfund anfører i den forbindelse, at det er positivt, at grænsen
Side 3
for selvbestemmelse flugter med den seksuelle lavalder og øvrig lovgivning vedrørende selvbestemmelse
i sundhedsvæsenet. Herudover mener Sex &Samfund, at unges ret til privatliv respekteres i højere grad,
end tilfældet er i dag.
Kvinderådet oplyser, at en ændring af aldersgrænsen for den fri abort vil stemme overens med den
seksuelle lavalder på 15 år, og at det er en vigtig anerkendelse af, at også unge kvinder skal have ret til
selvbestemmelse og høres i spørgsmål om egen krop og sundhed på lige fod med alle andre.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig, at høringsparterne generelt bakker op om lovforslagets del
om, at unge gravide kvinder i alderen 15-17 år kan få foretaget en abort uden forældresamtykke eller
særlig tilladelse fra Abortnævnet inden for den enhver tid gældende grænse for den fri abort. Det
bemærkes i den forbindelse, at det foreslås med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af
sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.) at oprette et Abortnævn, som fremadrettet vil skulle
træffe afgørelser i sager om abort, og at de eksisterende regionale abortsamråd dermed ophører.
2.1.1 Selvbestemmelse (forældresamtykke og inddragelse)
Lægeforeningen støtter forslag om at lade unge gravide mellem 15-17 år træffe beslutning om abort
uden krav om forældresamtykke eller godkendelse fra abortsamrådet. Lægeforeningen anfører, at 15-17-
årige gravide bør have ret til at bestemme, hvorvidt forældremyndighedens indehaver skal inddrages i
eller informeres om den unges beslutning om at få foretaget en abort.
Børnerådet anfører, at lovforslaget er et særligt vigtigt forslag for unge, der oplever vanskeligheder i
forholdet til deres forældre eller frygter fordømmelse eller negative konsekvenser ved at inddrage deres
forældre i deres graviditet. Sex & Samfund mener, at forslaget er en styrkelse af rettigheder og frihed for
de allermest sårbare unge, der ikke har deres forældres opbakning til selvbestemmelse. Det er positivt og
centralt, at der i loven præciseres, at forældre ikke inddrages i beslutningen eller modtager information
om den unge uden den gravides ønske.
Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS) finder det afgørende, at der er stort fokus på netop denne gruppe
af unge mennesker, for hvem valget om en abort kan være svært at stå med uden familiens viden og/eller
støtte. DSJ finder det positivt, at denne gruppe skal vejledes til at inddrage forældre eller en anden
voksen, de har tillid til, men at deres ret til den selvstændige beslutningstagen respekteres. Det Etiske Råd
henviser til rådets tidligere anbefalinger fra 2023, hvor rådet lagde vægt på, at forældremyndighedens
indehaver i udgangspunktet bør søges inddraget, men at det i sidste ende er op til den unge at tage
stilling. Jordemoderforeningen oplyser, at unge mellem 15-17 år skal vejledes til at inddrage forældre
eller værge i tilfælde af en abort – alternativt en anden voksen, den unge har tillid til. Mødrehjælpen
mener det er vigtigt, at forældre som udgangspunkt inddrages med henblik på at støtte den unge.
Danske Regioner anerkender, at lovgiver med lovforslaget ønsker at tilgodese, at der i helt særlige
tilfælde kan være omstændigheder, der begrunder, at det er bedst for den mindreårige ikke at involvere
forældremyndighedsindehavere, men stiller spørgsmål ved proportionaliteten af lovbestemmelsens
opbygning, hvis kun få unge i praksis afstår fra at inddrage sine forældre.
Danske Regioner bemærker, at forældremyndighedens indehaver i nogle tilfælde vil skulle give
informeret samtykke til abort, hvis den 15-17-årige ikke selv kan forstå konsekvenserne af sin
stillingtagen. Danske Regioner anfører i den forbindelse, at det vil være den relevante sundhedsperson,
der skal foretage den konkrete afvejning, og foreslår derfor, at der i forslaget indsættes eksempler på
tilfælde, hvor den unge ikke vil være vurderet i stand til at give informeret samtykke til abort. Danske
Regioner begrundet dette ønske med, at det er nemmere for de unge gravide patienter at forstå, i hvilke
situationer unge ikke selv kan bestemme, at de vil have en abort, og vil ifølge Danske Regioner harmonere
med ønsket om at gøre abortområdet mere gennemsigtigt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig høringsparternes generelle opbakning til lovforslagets del
om, at unge gravide kvinder mellem 15-17 år selv kan beslutte, om de ønsker en abort og ikke skal have
forældresamtykke eller inddrage forældrene i deres stillingtagen.
Side 4
Ministeriet bemærker, at de regionale abortsamråd i 2023 gav 45 tilladelser og 3 afslag på ansøgninger
om tilladelse til abort uden indhentet samtykke fra forældremyndighedens indehaver, jf. sundhedsloven §
99, stk. 2. Der blev behandlet tre sager, hvor forældremyndighedens indehaver nægtede at give samtykke
til den gravides anmodning om abort, jf. lovens § 99, stk. 3, og hvor samrådene gav tilladelse til abort. Dog
bemærkes det, at de fleste tilladelser til abort er givet inden udgangen af 18. graviditetsuge, og
forventeligt vil være væsentligt lavere efter lovforslagets ikrafttræden. Dette skal ses i sammenhæng med
det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri
abort), hvor ugegrænsen for den fri abort ændres fra udgangen af 12. graviditetsuge til udgangen af 18.
graviditetsuge. Det betyder, at inden udgangen af 18. graviditetsuge, vil gravide kunne anmode om en
abort hos egen læge og kræver således ikke tilladelse i Abortnævnet.
Ministeriet finder på denne baggrund, at der er tale om få sager, hvor 15-17-årige fik tilladelse til abort
uden forældresamtykke fra de regionale abortsamråd. Ministeriet finder, at bestemmelsen om tilladelse til
abort uden forældresamtykke er proportional set i lyset af bestemmelsens karakter og hensynet til at
beskytte særligt de unge, som ikke ønsker at inddrage deres forældre i deres overvejelse om abort
eksempelvis på grund af risiko for repressalier.
Danske Regioner har oplyst, at i langt de fleste tilfælde vil den unge inddrage sine forældre i beslutningen
omkring abort. Det er således ministeriets forståelse, at langt de fleste 15-17-årige inddrager deres
forældre. Ministeriet forventer også, at det fremadrettet vil være det altovervejende udgangspunkt, at de
fleste 15-17-årige inddrager deres forældre. Ministeriet finder dette hensigtsmæssigt og henviser til
lovforslagets afsnit 2.3.1., hvor det fremgår, at den unge gravide kvinde altid vil blive opfordret til at
inddrage sine forældre eller en anden voksen, de har tillid til, i sine overvejelser om abort. Det er vigtigt at
understrege, at det i sidste ende er det den unge gravides eget valg.
Ministeriet bemærker imidlertid, at der undtagelsesvist kan forekomme tilfælde, hvor en 15-17-årig gravid
vurderes ikke at være i stand til at kunne forstå konsekvenserne af sin stillingtagen til abort. I sådanne
tilfælde vil forældremyndighedens indehaver kunne give det informerede samtykke. Det er den relevante
sundhedsperson, som skal foretage en individuel vurdering af patienten. Det følger af den gældende § 17,
stk. 2, i sundhedsloven, at såfremt en sundhedsperson efter en individuel vurdering skønner, at patienten,
der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan
forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke til behandling. Det forudsættes, at
forældremyndighedsindehaveren modtager samme information, som den mindreårige kvinde ville have
fået, så forældremyndighedsindehaveren kan træffe en beslutning ud fra et oplyst grundlag.
I vurderingen som følger af lovens § 17, stk. 2, indgår bl.a. den unge kvindes alder og den unge kvindes
forståelse for situationen samt modenhed. Som eksempel kan der opstå en situation, hvor den
mindreårige kvinde ikke ønsker en abort, fordi hun er bange for at indgrebet vil gøre ondt eller kan være
ubehageligt. Hvis den unge kvinde tager stilling på dette grundlag, må den behandlingsansvarlige
sundhedsperson vurdere om den unge kvinde har forstået konsekvenserne af sin stillingtagen, jf. § 17, stk.
2. Dette er blevet nærmere præciseret i lovbemærkningerne.
Ministeriet har endelig fokus på vigtigheden af, at særligt unge kvinder skal føle sig støttet og vejledt i
deres beslutning om, hvorvidt de skal have foretaget en abort. De relevante sundhedspersoner, som den
unge kvinde er i kontakt med, bør således opfordre den unge kvinde til at inddrage sine forældre eller en
anden voksen, som den unge kvinde har tillid til, og som hun kan søge vejledning, støtte og omsorg hos.
Sundhedspersonen bør således både yde vejledning før en eventuel abort og efter selve aborten. Dette vil
blive tydeliggjort i kommende vejledningsmateriale.
2.2 Aktindsigt i mindreåriges patientjournaler
Lægeforeningen ønsker, at det tydeligt fremgår af loven, hvis lovgiver ønsker en absolut ret, som sikrer, at
forældremyndighedens indehaver ikke skal kunne få adgang til aktindsigt i oplysninger om den unges
graviditet og abort. Lægeforeningen foreslår, at der i sundhedslovens § 17 henvises til den foreslåede
§ 92 a, stk. 2, 1. pkt., for at skabe klarhed over reglerne.
Sex & Samfund anfører, at den unge kan være sikker på, at forældre ikke får viden om indgrebet,
medmindre den unge selv ønsker det.
Side 5
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at det i dag er muligt at begrænse forældrenes adgang til
aktindsigt i barnets patientjournal, hvis forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt
med oplysningerne vurderes at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige. Det kunne fx være i
tilfælde af en abort. Danske Regioner har oplyst, at man i praksis ikke giver forældre adgang til aktindsigt i
oplysninger om abort. Desuden oplyses det, at det er sjældent, at forældremyndighedens indehaver
anmoder om aktindsigt i 15-17-åriges behandling.
Ministeriet anerkender imidlertid, at der efter nuværende regler er tale om en konkret og individuel
vurdering i hver sag, hvilket både kan bidrage til usikkerhed i forhold til den unge gravide. Derfor vil
ministeriet tilføje en ny bestemmelse om, at forældremyndighedens indehaver ikke vil få adgang til
aktindsigt i den mindreårige kvindes patientjournal, når det omhandler abort eller overvejelser herom.
Denne tilføjelse vil medføre, at det klart lovfæstes, at forældremyndighedens indehaver ikke vil få adgang
til aktindsigt i en mindreåriges patientjournal (15-17-årig) vedrørende abort eller overvejelser herom,
medmindre den mindreårige gravide samtykker hertil.
Dette gør sig dog ikke gældende, såfremt den mindreårige kvinde ikke selv er i stand til at forstå
konsekvenserne af sin stillingtagen. I sådanne tilfælde vil forældremyndighedens indehaver få adgang til
aktindsigt i den mindreårige kvindes patientjournal. Vurderingen foretages af den relevante
sundhedsperson efter sundhedsloven § 17, stk. 2, se uddybende herom i høringsnotatets afsnit 2.1.1 om
selvbestemmelse (forældresamtykke og inddragelse).
2.3. Sundhedsfaglige vejledning og rådgivning, herunder støttesamtaler
Lægeforeningen anbefaler, at unge gravide tilbydes rådgivning og støtte fra sundsprofessionelle både før
og efter aborten, så de får den nødvendige vejledning og støtte i den særligt sårbare situation.
Danske Regioner gør opmærksom på, at der i loven bør være en konkretiseret forpligtigelse og
beskrivelse af den vejledning og støtte, sundhedspersonerne skal yde. Retningslinjerne herfor kan ifølge
Danske Regioner tilrettelægges med inddragelse af fagekspertise fx psykiatere, psykologer, kommuner og
gynækologisk/obstetriske afdelinger på sygehusene. Danske Regioner ønsker desuden en præcisering af,
hvor vejledning og støtte fra sundhedspersoner skal ligge – eksempelvis hos egen læge eller
praktiserende speciallæge. Regionerne ønsker, at der lægges stor vægt på, at de unge patienter bliver
grebet og får den nødvendige støtte og omsorg i forbindelse med abortindgrebet.
PETAB påpeger vigtigheden af, at den gravide unge får relevant vejledning og støtte i forbindelse med, at
de træffer en beslutning om en eventuel abort, og ønsker det tydeliggjort i lovforslaget, hvordan dette
iværksættes, og hvem der varetager opgaven. PETAB undrer sig desuden over, at den gravide skal
kontakte regionsrådet i forhold til vejledning og støtte, og er bekymret for, at den unge gravide ikke får
relevant vejledning og støtte i processen. PETAB opfordrer til, at den unge ikke selv har ansvar for at
opsøge vejledning og støtte, men at der automatisk tilbydes kompetent støtte og vejledning til den unge
gravide af kompetente fagpersoner.
Børnerådet understreger vigtigheden af, at unge i denne sårbare situation får adgang til støtte og
rådgivning, både før og efter en eventuel beslutning om abort. Rådet opfordrer til, at det afdækkes, om
det kan være nødvendigt at tilbyde unge opfølgende samtaler med en psykolog eller rådgiver efter en
abort. Rådet gør opmærksom på, at sundhedspersonalet, som kommer i kontakt med de unge, skal have
klare retningslinjer for at sikre, at der tilbydes alderssvarende, empatisk og forståelig rådgivning. Unge
skal opfordres til at inddrage en betroet voksen, hvis det er muligt, og der bør etableres relevante og
lettilgængelige støttetilbud til unge, som måske står alene med denne beslutning.
Jordemoderforeningen finder det vigtigt, at alle, men især de unge kvinder, kan få den fornødne hjælp og
omsorg under forløbet, og at de efterfølgende har mulighed for at tale forløbet igennem med en
fagperson. Jordemoderforeningen ser frem til, at dette præciseres i en efterfølgende
bekendtgørelse/vejledning.
Jordemoderforeningen bakker op om etableringen af en offentlig digital platform, der samler og formidler
kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og information, men håber samtidig, at den digitale platform ikke
Side 6
vil danne basis som et alternativ for det vigtige tilbud om støttesamtaler. Mødrehjælpen mener, at en
offentlig digital platform er et rigtigt og vigtigt tilbud og understreger, at dette sundhedsfaglige tilbud kan
kobles sammen med Mødrehjælpens digitale tilbud. DJS anerkender, at der i forslaget lægges op til en
etablering af en offentlig digital platform, men understreger, at dette tilbud ikke kan stå alene, og at der
bør sikres adgang til kompetent og personlig rådgivning for den unge. Kvinderådet bakker op om
etablering af offentlig digital platform, men håber samtidig, at den digitale platform ikke vil danne basis
som et alternativ for det vigtige tilbud om støttesamtaler.
Mødrehjælpen oplyser, at nogle unge gravide står i en situation, hvor det ikke er muligt at inddrage sine
forældre, fx på grund af frygt for repressalier. Det er ifølge Mødrehjælpen afgørende for de unge, som
ikke kan inddrage deres forældre i beslutningen, at de får tilstrækkelig vejledning og støtte fra
sundhedsfagligt personale og relevante civilsamfundsorganisationer. Mødrehjælpen er enig i, at det er
væsentligt, at de sundhedspersoner, som er i kontakt med den unge gravide, vejleder til at tale med en
voksen om sine overvejelser, og at de unge får tilstrækkelig vejledning til støttesamtaler, fx i relevant
civilsamfund. Mødrehjælpen foreslår, at det indføres i loven, at Mødrehjælpen og Sex og Samfund har
relevante, uvildige tilbud.
Kvinderådet bakker op om den øgede inddragelse af civilsamfundet og finder det afgørende, at der stilles
tilstrækkelig kvalificeret og uvildig støtte og rådgivning til rådighed for at tage hånd om unge gravide
kvinder.
DJS mener, at der skal sikres en støtteperson i forløbet, som kan støtte og vejlede unge, som ikke har en
tillidsfuld relation at støtte sig til. Det kan ifølge DJS være en ungerådgiver med særlig viden og
uddannelse. Rådgivning er ifølge DJS en specialistopgave, og DJS foreslår, at de indsatser, der allerede
eksisterer i dag, fx Mødrehjælpen og Sex & Samfund, styrkes – eventuelt med tilbud om efter- eller
videreuddannelse af ungerådgivere.
PETAB mener, at lovforslaget pålægger det offentlige ansvaret for relevant information, vejledning og
støtte til den unge gravide, og at det bør og vil være omkostningstungt, hvis den unge gravide ikke
inddrager forældremyndighedens indehaver. PETAB undrer sig derfor over, at lovforslaget forventeligt vil
medføre færre udgifter for staten, da der ikke skal bruges administrative ressourcer på at indhente
samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enig i, at det er vigtigt, at unge gravide kvinder får relevant og
tilstrækkelig vejledning, rådgivning og støtte i forbindelse med deres graviditet og eventuelle valg om at få
foretaget en abort. Det er i den forbindelse væsentligt, at de unge kvinder får støtte forud for og efter et
eventuelt abortindgreb. I dag har sundhedsvæsenet et ansvar for at yde støtte og vejledning i forbindelse
med abort, som videreføres, mens civilsamfundsorganisationerne tildeles en større rolle, end de har i dag.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det følger af gældende ret, som også fremgår af lovforslagets
pkt. 2.1.1.1., at i forbindelse med kvindens anmodning om abort skal lægen oplyse, at denne ved
henvendelse til regionsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse
af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel. På samme måde skal den gravide vejledes, hvis
anmodningen fremsættes over for et sygehus.
Det følger videre af lovforslagets pkt. 2.1.1.5., at den gravide ved anmodning om abort skal vejledes af
lægen om selve abortindgrebet, herunder om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den
risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Lægen bør generelt tilstræbe under samtalen, at
den gravide kvinde ikke beslutter sig uden nærmere overvejelser. Den gravide kvinde bør således også
gøres bekendt med, at der er mulighed for støtte til gennemførelse af svangerskabet og støtte efter
barnets fødsel.
Ministeriet bemærker, at gravide allerede i dag har mulighed for at få en støttesamtale hos sin egen læge,
på sygehuset i forbindelse med en eventuel abort eller hos en civilsamfundsorganisation, for eksempel
Side 7
Mødrehjælpen eller Sex & Samfund. Den gravide har valgfrihed i forhold til, hvilket tilbud hun ønsker at
benytte sig af.
Ministeriet bemærker, at der vil blive sikret øget inddragelse af civilsamfundsorganisationer. Der tilføres
ekstra midler til Sex & Samfund og Mødrehjælpen, som skal være med til at sikre, at alle, som overvejer
eller ønsker en abort, får den fornødne støtte, ligesom det fortsat vil være muligt at få vejledning hos
andre civilsamfundsorganisationer.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet noterer sig, at høringsparterne generelt bakker op om forslaget om
etablering af en offentlig digital platform, der samler og formidler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning
og information til gravide. Ministeriet bemærker, at den digitale platform er et supplement og dermed
ikke skal erstatte sundhedsfaglig vejledning, tilbuddet om støttesamtaler eller rådgivning hos
civilsamfundsorganisationer.
Ministeriet vurderer fortsat, at lovforslaget forventes at medføre færre udgifter for staten henset til, at
Abortankenævnet også vil skulle behandle færre klagesager vedr. ansøgninger om tilladelse til abort uden
forældremyndighedens indehavers samtykke.
Ministeriet vil endeligt henvise til det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.), som viderefører gældende ret om, at den gravide skal tilbydes en
støttesamtale forud for og efter aborten. I dag kan støttesamtalen foretages af den praktiserende læge,
som den gravide kvinde har henvendt sig til med overvejelser eller ønske om at få foretaget en abort eller
fosterreduktion, eller på hospitalet i forbindelse med et eventuelt abortindgreb eller en fosterreduktion.
Ministeriet vil med lovforslaget give civilsamfundsorganisationerne en større rolle, idet støttesamtalen
også kan foretages hos en relevant civilsamfundsorganisation, herunder en patientforening eller en
handicaporganisation. En relevant patientforening eller handicaporganisation vil have en stor indsigt i den
genetiske tilstand, sygdom, misdannelse eller påvirkning som følge af skadelig eksposition, hvis barnet har
en risiko herfor. Formålet er, at den gravide kvinde skal kunne træffe en beslutning om sin graviditet på et
oplyst grundlag, herunder at den gravide kvinde skal kunne modtage rådgivning om den konkrete
genetiske tilstand, sygdom, misdannelse eller påvirkning af skadelig eksposition, som der er en risiko for,
at barnet vil få.
2.4 Sundhedspersoners underretningspligt
Danske Regioner anfører, at lovforslagets opbygning giver anledning til overvejelser omkring brugen af
underretninger. Danske Regioner mener, at forslagets sammenfald mellem, dels at indføre, at den
mindreårige kan bestemme ikke at involvere myndige omsorgspersoner i forbindelse med aborten, dels
at indføre fri abort frem til 18. graviditetsuge, hvor aborten foregår ved en fødsel og dels fjerne en
myndigheds (samrådenes) vurdering af, hvorvidt forældremyndighedsindehavere skal informeres, giver
anledning til bekymring. Danske Regioner bemærker i den forbindelse, at der vil kunne forekomme
tilfælde, hvor den unge aborterer et foster, der viser livstegn, og hvor der skal gives palliativ omsorg samt
forestås begravelse af fostret. Derfor vil det ifølge Danske Regioner være påkrævet, at
sundhedspersonerne ved senaborter vurderer, om deres skærpede underretningspligt efter barnets lov
(LBKG 2024-06-19 nr. 890) medfører, at de skal foretage en underretning for at sikre omsorgen og
trivslen for den mindreårige, som ikke vil inddrage en myndig omsorgsperson. Danske Regioner
bemærker yderligere, at lovforslaget ikke nævner underretning til kommunen efter barnets lov kap. 16.
PETAB opfordrer til, at hvis en sundhedsperson modtager en anmodning om abort fra en 15-årige gravid,
som ikke var fyldt 15 år på undfangelsestidspunktet, skal sundhedspersonen aktivt forholde sig til, om der
kan være begået ulovlige forhold.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet bemærker, at fagpersoner, herunder sundhedspersoner, har en udvidet
underretningspligt, når de får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under
18 år har behov for støtte. Underretningspligt går forud for tavshedspligten, dvs. tavshedspligten fritager
Side 8
ikke sundhedspersoner for underretningspligten, såfremt der er tale om forhold, der kræver underretning
til kommunen.
Sundhedspersoner har en forpligtelse til at underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres
erhverv får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung under 18 år har været udsat for et
overgreb, jf. barnets lov § 133. Dette står nærmere beskrevet i lovforslagets afsnit 2.1.3, hvor det også er
blevet præciseret, at sundhedspersoner også har en forpligtelse til at underrette kommunen, hvis et barn
eller en ung antages at have behov for særlig støtte.
2.5 Børnekonventionen
Danske Regioner gør opmærksom på, at de rettigheder, som børn har efter FN´s børnekonvention, ikke
nævnes i lovforslaget. Danske Regioner mener også, at man i forslaget bør overveje sammenhængen til
Barnets Lov og reglerne for de børn, der er anbragt uden for hjemmet, og hvor kommunen har overtaget
varetagelsen af omsorgen for barnet.
Institut for Menneskerettigheder mener, at lovforslaget i højere grad bør inddrage menneskeretlige
hensyn, herunder hensynet til barnets bedste (mindreårige gravide under 18 år) og anbefaler, at kravet
om varetagelse af barnets bedste udtrykkeligt indskrives i lovforslaget. Instituttet anfører, at hverken
sundhedsloven eller forslag til ændring af sundhedsloven indeholder en generel bestemmelse om
varetagelse af barnets bedste.
Sex & Samfund ønsker at rette særlig opmærksomhed på målgruppen under 15 år, som forsat skal have
forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet ved ønske om abort. Sex & Samfund anfører, at denne
gruppe skal sikres mulighed for selvbestemmelse i videst muligt omfang indenfor gældende lovgivning –
herunder deres rettigheder som børn, retten til privatliv, og hensyn for de børn der ikke har god relation
til deres forældre/værge.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender, at det er et grundprincip efter dansk ret, at barnets bedste
skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Det er ministeriets vurdering, at
lovforslaget er i overensstemmelse med Børnekonventionen, men for at imødekomme eventuelle
misforståelser eller tvivl, suppleres lovbemærkningerne med et afsnit om overholdelse af
Børnekonventionen, herunder at hensyn til den mindreårige skal inddrages som et vægtigt hensyn i
vurderingen af sagen.
2.6 Begrebsanvendelse
Jordemoderforeningen bemærker, at man har valgt et sprogbrug, hvori man undlader at italesætte, at
langt størstedelen af de personer, der skal gennemgå en abort, er kvinder. Jordemoderforeningen gør
opmærksom på, at foreningen er meget bevidste om, at samfund har en forpligtelse til at favne bredt,
herunder også at personer, der ikke identificerer sig som kvinder, kan blive gravide og kan have brug for
at kunne gennemføre en abort. Der er dog til hele abortspørgsmålet ifølge Jordemoderforeningen knyttet
et stærkt element af ligestilling. Jordemoderforeningen finder derfor, at det er vigtigt at italesætte, at det
er kvinder, der er gravide, og ikke blot ’personer’. Kvinderådet anfører, at det primært er kvinder, der
gennemgår graviditet og aborter, og ønsker derfor, at det anerkendes, at moderniseringen af lovgivning
på abortområdet er et vigtigt skridt for kvinders grundlæggende ret til egen krop, selvbestemmelse og
ligestilling. Kvinderådet understreger, at der i enkelte tilfælde, hvor en person ikke identificerer sig som
kvinde, men er gravid og ønsker at gennemføre en abort, skal sikres lige adgang til tilbud, anerkendelse
og respekt fra såvel myndigheder som civilsamfund.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet anerkender hensynet og har på baggrund af høringssvarene ændret
”den gravide”, der stammer fra en ændring af sundhedsloven i 2014, til ”den gravide kvinde”, hvilket også
er i tråd med den politiske aftale, som lovforslaget udmønter, hvor kvinders reproduktive rettigheder er i
fokus. Ministeriet vil i lovforslagets bemærkninger fremhæve, at ændringerne på abortområdet imidlertid
omfatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset deres kønsidentitet eller om de har foretaget
juridisk kønsskifte.
Side 9


Folketingets sundhedsudvalg og ligestillingsudvalg
Til orientering fremsendes hermed høringsnotat og høringssvar til forslag om
ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra
Abortnævnet for de 15-17-årige).
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 14. oktober til den 11.
november 2024.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W ism.dk
Dato: 30-01-2025
Enhed: Etik I Sundhedsvæsenet
Sagsbeh.: cks
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 12865
Dok. nr.: 217952
Offentligt
L 127 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25


1
07-11-2024
EMN-2022-00968
1735952
Sofie Mayling Vennike
Danske Regioners høringssvar til høring over lovforslag om abort
(ændring af aldersgrænsen for den fri abort)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om at afgive hørings-
svar til høring over lovforslag om abort, herunder lovforslag om ændring af ugegræn-
sen for den fri abort, lovforslag om ændring af aldersgrænsen for fri abort, samt lov-
forslag om oprettelse af nyt abortnævn mm.
Danske Regioner takker for muligheden for at afgive høringssvar og kommentere på
de ændringer, som lovforslagene vil medføre for abortområdet
Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne til høringssvaret til høring af lov-
forslag om ændring af aldersgrænsen for fri abort.
Danske Regioners bemærkninger til lovforslag om ændring af ugegrænse for fri abort
samt lovforslag vedr. oprettelse af nyt abortnævn mm. fremgår af Danske Regioners
høringssvar til disse lovforslag, og der henvises til disse for de øvrige bemærkninger.
Danske Regioner har desuden afgivet et separat høringssvar vedr. de økonomiske kon-
sekvenser af lovforslaget for regionerne.
Høringssvaret er sendt med forbehold for Danske Regioners bestyrelses endelige god-
kendelse.
1) Bemærkninger til lovforslag om at ændre aldersgrænsen for fri abort
Regionerne bakker op om, at lovgivning om aldersgrænse på abortområdet sidestilles
med den i øvrigt i loven definerede aldersgrænse for, hvornår der kan gives informeret
samtykke til behandling i sundhedsvæsenet. På s. 23 i lovforslaget fremgår det af lov-
forslagets bemærkninger til de enkelte bestemmelser ”Til nr. 1”, at ”Formålet med be-
stemmelsen er at sænke aldersgrænsen, så gravide, der er fyldt 15 år, fremadrettet selv
kan træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at få foretaget en abort. Med den fore-
slåede bestemmelse vil en gravid, som er fyldt 15 år, selv kunne give informeret sam-
Offentligt
L 127 - Bilag 1
Sundhedsudvalget 2024-25
2
tykke til at få foretaget en abort, og vil ikke længere skulle have samtykke fra forældre-
myndighedens indehaver eller en tilladelse fra et abortsamråd, hvis denne ønsker en
abort inden for udløbet af grænsen for den fri abort.”
Den foreslåede § 92 a, omfatter retstilstanden i de tilfælde, hvor den mindreårige, der
er fyldt 15 år, ønsker en abort inden udløbet af den foreslåede abortgrænse på 17+6
uger. I modsætning til tidligere vil den mindreårige i henhold til dette lovforslag kunne
få en abort uden forældresamtykke eller uden en tilladelse fra samrådet i de tilfælde,
hvor forældrene ikke ønskes inddrages, inden udgangen af 18. graviditetsuge.
Det antages, at de 15-17-åriges samtykkekompetence ved anmodning om abort efter
18. graviditetsuge er hjemlet i den nyaffattede § 99, stk. 2.
Regionerne ønsker at fremhæve, at de rettigheder, børn har efter FN´s børnekonven-
tion, ikke nævnes i udkastet til lovforslaget. Ligeledes nævner udkastet til lovforslaget
ikke underretning til kommunen efter Barnets Lov kap. 16.
Det antages, at de 15-17-åriges samtykkekompetence ved anmodning om abort efter
18. graviditetsuge er hjemlet i den nyaffattede § 99, stk. 2.
Det bemærkes videre til forslagets § 92a, stk. 1, at der ikke ses at være foreslået et
nyt stykke 3, som der henvises til i stk. 1.
Derudover har Danske Regioner en række bemækninger, som uddybes i det følgende.
2) Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-
årige
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at den mindreårige på 15-17 år skal have
samtykkekompetence, ligesom det er tilfældet efter sundhedsloven i øvrigt. Det frem-
går derudover af § 92a, stk. 2, at forældremyndighedsindehavernes ret til information
og inddragelse i den mindreåriges stillingtagen ikke tilsvarende skal gælde for abort-
området. Samtidig fjernes den tidligere vurdering i samrådet af, hvorvidt forældrene
kan undlade at samtykke og i den forbindelse blive informeret om den gravide mindre-
åriges situation. Der foreslås således en ny retstilstand, hvor den mindreårige kan
vælge at gennemgå en abort helt indtil uge 17+6 uden involvering af pårørende.
Regionerne er opmærksomme på, at der er historiske undtagelser til den information
forældre kan få om deres barn i forbindelse med bl.a. abort, jf. vejledning 1998-09-16
nr. 161 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger. Det
bør dog sikres at de mindreårige gravide kan få tilstrækkelig omsorg og støtte bl.a. i de
tilfælde, hvor den unge gravide skal abortere ved en fødsel grundet høj gestationsal-
der.
Regionerne anerkender, at lovgiver med lovforslaget ønsker at tilgodese, at der i helt
særlige tilfælde kan være omstændigheder, der begrunder, at det er bedst for den
mindreårige ikke at involvere forældremyndighedsindehavere. I lovforslaget nævnes
der som eksempel situationer, hvor den mindreårige frygter repressalier fra sine om-
givelser. Hvis det – som lovforslaget angiver på side 11– kun er et fåtal af gange, at den
3
mindreårige ikke ønsker at inddrage forældremyndighedsindehavere, rejser regio-
nerne spørgsmålet om hvorvidt det bør overvejes, om det er proportionelt at opbygge
bestemmelsen som foreslået.
Uagtet at det fremgår af lovforslaget, at de unge skal vejledes, er der et stort spænd
fra vejledning til den omsorg en forældremyndighedsindehaver eller anden pårørende
kan yde. I fald lovgiver ikke ændrer ved bestemmelsen, gør regionerne opmærksom
på, at der bør være en konkretiseret forpligtigelse og beskrivelse af den vejledning og
støtte sundhedspersonerne skal yde. Retningslinjerne herfor kan tilrettelægges med
inddragelse af fagekspertise fx psykiatere, psykologer, kommuner og gynækolo-
gisk/obstetriske afdelinger på sygehusene. Det skal desuden præciseres, hvor denne
opgave, som er helt essentielt for at sikre, at en ung gravid patient sikkert kommer
helskindet igennem et abortforløb, skal ligge. Er det hos egen læge, eller er det hos
den praktiserende speciallæge? Regionerne ønsker i det hele taget at lægge stor vægt
på, hvor vigtigt det er at disse unge patienter bliver grebet og får den nødvendige
støtte og omsorg i forbindelse med abortindgrebet. En stor andel af de unge gravide
patienter (under 18 år), der i dag søger om tilladelse til abort uden forældresamtykke
er udsatte unge, der eksempelvis ikke har nogen relation til deres forældre.
Den 15-17-åriges evne til at forstå konsekvenserne ved sin stillingtagen
Det fremgår af lovforslagets side 13, at forældremyndighedens indehaver i nogle til-
fælde vil være den rette til at give informeret samtykke til abort, såfremt den 15-17-
årige ikke selv kan forstå konsekvenserne af sin stillingtagen. Det vil være den rele-
vante sundhedsperson, der skal foretage denne afvejning.
Det foreslås, at der i § 92 a, stk. 2, bør indsættes eksempler på tilfælde, hvor den unge
gravide patient ikke vil være vurderet i stand til at give informeret samtykke til abort.
Dette for at gøre det nemmere for de unge gravide patienter at forstå, i hvilke situati-
oner de alligevel ikke selv kan bestemme, at de vil have en abort. Dette vil også har-
monere med ønsket om at gøre abortområdet mere gennemsigtigt.
Underretning
Bestemmelsens nuværende opbygning giver anledning til overvejelser omkring
brugen af underretninger. Der tænkes konkret på lovforslagets sammenfald mellem,
dels at indføre, at den mindreårige kan bestemme ikke at involvere myndige
omsorgspersoner i forbindelse med aborten, dels at indføre fri abort frem til 18.
graviditetsuge, hvor aborten foregår ved en fødsel og dels fjerne en myndigheds
(samrådenes) vurdering af, hvorvidt forældremyndighedsindehavere skal informeres,
giver anledning til bekymring.
Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor den unge føder et foster, der viser livstegn og
hvor der skal gives palliativ omsorg samt forestås begravelse af fostret.
4
Det vil derfor være påkrævet, at sundhedspersonerne ved senaborter vurderer, om
deres skærpede underretningspligt efter barnets lov (LBKG 2024-06-19 nr. 890) med-
fører, at de skal foretage en underretning for at sikre omsorgen og trivslen for den
mindreårige, som ikke vil inddrage en myndig omsorgsperson.
3) Samtykke fra mindreårige under den gældende aldersgrænse
Sammenhængen til Barnets Lov og reglerne for de børn, der er anbragt uden for hjem-
met og hvor kommunen har overtaget varetagelsen af omsorgen for barnet, bør over-
vejes. Det følger af den nuværende praksis fra Abortankenævnet, at der også for børn,
der er anbragt uden for hjemmet (selv tvangsanbringelser) skal indhentes samtykke
fra forældremyndighedsindehaverne. Dette er selvsagt en noget uhensigtsmæssig
praksis, idet det ofte netop har været nødvendigt at anbringe barnet uden for hjemmet
pga. forældrenes manglende varetagelse af omsorgen for barnet. Det bør derfor over-
vejes at slå fast, at det er kommunen, der varetager omsorgen for anbragte børn, hvor-
for det også er kommunen, der træffer afgørelse ift. barnets forhold – herunder også
samtykke til abort. Der er således i sådanne sager ikke nogen grund til at sagen både
skal behandles i det sociale og det sundhedsfaglige system.
Venlig hilsen
Camilla Hersom
Vicedirektør
Danske Regioner
1
20-12-2024
EMN-2022-00968
1741395
Sofie Mayling Vennike
NOTAT
Danske Regioners politiske høringssvar til ny lov på abortområdet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Danske Regioner om at afgive hø-
ringssvar til høring over lovforslag om abort, herunder lovforslag om ændring
af ugegrænsen for fri abort, lovforslag om ændring af aldersgrænsen for fri
abort, samt lovforslag om oprettelse af nyt abortnævn mm.
Danske Regioner takker for muligheden for at afgive høringssvar og kommen-
tere på de ændringer, som lovforslagene vil medføre for abortområdet.
Først og fremmest vil vi gerne fremhæve, at Danske Regioner bakker op om, at
lovgivningen på abortområdet revideres og gøres mere tidssvarende. Den gæl-
dende lovgivning er over 50 år gammel og stemmer ikke længere overens med
de medicinske og lægefaglige muligheder, der er for abort i dag, eller med de
tilbud om fosterdiagnostiske undersøgelser, der er indført siden lovgivningens
vedtagelse i 1973.
Danske Regioner forholder sig ikke til den politiske aftale om ændring af alders-
grænse for fri abort, ændring af ugegrænsen for fri abort samt oprettelse af nyt
abortnævn mm., men vi har følgende bemærkninger til lovforslagene:
Danske Regioner bemærker i forhold til lovforslaget om ændring af alders-
grænsen for fri abort blandt andet, at der er behov for tilstrækkelige rådgiv-
nings- og støttetiltag, når gravide ned til 15 år med lovforslaget vil kunne gen-
nemgå en abort op til 18. graviditetsuge, uden at involvere forældremyndighed.
Danske Regioner bemærker i forhold til lovforslaget om ændring af uge-
grænsen for fri abort særligt, at der er behov for præcisering af de bestem-
melser, der kan anvendes til at give tilladelse til senabort efter 18. gravidi-
tetsuge på baggrund af både medicinsk og social indikation, herunder også
efter grænsen for levedygtighed.
2
Danske Regioner bemærker i forhold til lovforslaget om oprettelse af nyt
nationalt abortnævn, at det kan være problematisk, at både abortnævnet
og abortankenævnet placeres i samme instans; Styrelsen for Patientklager.
Regionerne mener, at det kan påvirke uvildighed i hvert nævn, når sekreta-
riaterne deler arbejdsplads. Regionerne har også bemærkninger til, hvordan
der sikres de rette og tilstrækkelige kompetencer i abortnævnet. Derudover
bemærker regionerne, at der er behov for at sikre, at der i ansøgninger om
abort på social indikation sikres de rigtige rammer og muligheder for, at alle
gravide involveres på en måde, der ikke belaster den gravides mulighed for
at få tilladelse. Regionerne fremhæver desuden også, at der er behov for at
sikre de rigtige støttetilbud til alle, der gennemgår en abort med særlig fokus
på gravide, der skal gennemgå aborter senere i graviditeten, da disse abor-
ter kan være særligt belastende.
Danske Regioner har i tillæg til dette høringssvar på vegne af regionerne afgivet
tre administrative høringssvar, som uddyber ovennævnte bemærkninger samt
peger på en række yderligere forhold, der bør være opmærksomhed på. De ad-
ministrative høringssvar er fremsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet d.
13. november.
Med venlig hilsen
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 1
Indenrigs- og sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
11.11.2024
J.nr. 3.4.4/HES
Lovforslag er en styrkelse af unges selvbestemmelse over egen krop
Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden
forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Børnerådet anerkender lovforslagenes intentioner og betydelige ændringer for unges selvbestemmelse
over egen krop, med hensyn til selvstændigt at kunne træffe valget, en ensartet abortpraksis ved
senaborter og en modernisering af abortgrænsen.
Styrkelse af unges ret til egen krop
Vi anerkender og bifalder lovforslagets centrale ændring, som styrker unges ret til at bestemme over egen
krop og reproduktive sundhed. Denne ændring er et vigtigt skridt mod at sikre, at unge gravide i
aldersgruppen 15-17 år kan træffe egne, informerede valg om deres helbred uden unødige barrierer. At
unge i denne aldersgruppe gives samme ret til selvbestemmelse, som følger den seksuelle lavalder, er en
afgørende udvikling, som, vi vurderer, vil støtte de unges integritet og autonomi i beslutningsprocesser,
der kan have vidtrækkende konsekvenser for deres liv. Det er et særligt vigtigt forslag for unge, der oplever
vanskeligheder i forholdet til deres forældre eller frygter fordømmelse eller negative konsekvenser ved at
inddrage deres forældre i deres graviditet.
Støtte og rådgivning til unge gravide
Børnerådet vil i forlængelse heraf understrege vigtigheden af, at unge i denne sårbare situation får adgang
til støtte og rådgivning, både før og efter en eventuel beslutning om abort. Vi vil opfordre til, at det
afdækkes, om det kan være nødvendigt at tilbyde unge opfølgende samtaler med en psykolog eller rådgiver
efter en abort. Denne støtte kan hjælpe med at bearbejde følelsesmæssige reaktioner og eventuelle sociale
konsekvenser, de unge kan opleve.
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det er nødvendigt, at sundhedspersonalet, som kommer i kontakt med
de unge, får klare retningslinjer for at sikre, at der tilbydes alderssvarende, empatisk og forståelig
rådgivning. Unge skal opfordres til at inddrage en betroet voksen, hvis det er muligt, og der bør etableres
relevante og lettilgængelige støttetilbud til unge, som måske står alene med denne beslutning. Det bør
omfatte både medicinske og følelsesmæssige aspekter, herunder mulige reaktioner efter indgrebet. På
denne måde kan vi sikre, at de unge træffer deres beslutning på et oplyst grundlag i et trygt og støttende
miljø.
Børnerådet · 3378 3300 · brd@brd.dk · www.børnerådet.dk 2
Opmærksomhed på abortnævnet og kritikken af abortsamrådene
Børnerådet finder det relevant, at lovforslaget forholder sig til den alvorlige kritik, som de
regionale abortsamråd har været genstand for. Kritikpunkterne har inkluderet oplevelser af
vilkårlighed, uigennemsigtighed og geografiske forskelle i samrådenes afgørelser, hvilket udfordrer retten
til lige sundhedsbehandling for gravide, der søger abort efter 12. graviditetsuge.1
Vi opfordrer derfor til, at
det nye Abortnævn opbygges med fokus på en gennemsigtig behandlingsprocedure, der i højere grad
prioriterer unge gravides inddragelse og sikrer en ensartet og respektfuld behandling af disse sager.
Nævnet bør derfor tilføres tilstrækkelige ressourcer og modtage løbende opfølgning og evaluering for at
sikre, at det tjener sit formål.
Dertil er vi betænkelige ved, at Abortnævnet og Abortankenævnet begge betjenes af Styrelsen for
Patientsikkerhed. Selvom Abortnævnet og Abortankenævnet formelt er uafhængige, kan der være risiko
for, at sager ikke bliver vurderet objektivt og uvildigt, når administrationen for begge niveauer udføres af
samme enhed. Vi kan være bekymrede for, at Styrelsen for Patientsikkerhed som administrativ støtte kan
udvikle en institutionel bias i forhold til bestemte fortolkningspraksisser eller procedurer, som indirekte
kan påvirke både Abortnævnet og Abortankenævnets vurderinger. Dette kan udfordre en reelt uvildig
ankeinstans. Børnerådet opfordrer til, at den foreslåede ordning følges og evalueres med fokus på unge
kvinders retssikkerhed, i forbindelse med genbehandling.
Seksualundervisning til alle børn og unge
Endelig vil vi understrege vigtigheden af, at børn og unge modtager tids- og alderssvarende
seksualundervisning. For at styrke unges evne til at træffe informerede valg om seksualitet og prævention
bør der sikres kontinuerlig og opdateret seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelser.
Det er vigtigt, at denne undervisning tilpasses aldersgruppen og omfatter viden om prævention, kropslig
autonomi, samtykke og seksuelle rettigheder. Ved at sikre børn og unge grundlæggende viden om deres
egne rettigheder og om præventive muligheder kan vi sikre, at unge bedre forstår og kan tage ansvar for
deres seksuelle sundhed.2
Afslutningsvis støtter vi lovforslaget som en væsentlig forbedring af unges rettigheder og muligheden for
at udøve selvbestemmelse over egen krop. Vi opfordrer til fortsat fokus på støtte og rådgivning til de unge,
en evaluering af det nye abortnævn samt en styrket indsats for alderssvarende seksualundervisning i hele
landet.
Med venlig hilsen
(plads til signatur) (plads til signatur)
Bente Boserup Maja Olesen
Forperson Sekretariatschef
1
Store forskelle mellem landsdelene på, hvor mange kvinder der får ja til abort | Politik | DR
2
Seksualundervisning på ungdomsuddannelser | Sex & Samfund
1
Astrid Rønnebeck Matthiesen
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>
Sendt: 14. oktober 2024 15:17
Til: Cathrine Kaaber Sørensen
Cc: DEP Sundhedsministeriet; Charlotte Beierholm Olsen; Julia Hvid Pedersen; Astrid
Rønnebeck Matthiesen
Emne: SV: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort,
ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn
m.v.)
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede dokumenter, som ikke er sikre, medmindre du stoler
på afsenderen.
Kære Cathrine Kaaber Sørensen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Jeanet Danneberg Jepsen
Ledelsessekretær
Vester Voldgade 113
1552 København V
Direkte +45 33 38 92 76
Mobil +45 29 20 02 76
Mail jdj@da.dk
Web da.dk
Denne mail er tilsigtet en bestemt modtager og kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke den rette modtager, beder vi dig om at orientere os ved at besvare
denne mail og derefter slette den. Det er ikke tilladt at beholde, kopiere, videresende eller bruge oplysninger fra denne mail, hvis du ikke er den rette modtager.
Fra: Cathrine Kaaber Sørensen <cks@sum.dk>
Sendt: 14. oktober 2024 10:53
Til: Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; formand@paediatri.dk;
dasys@dasys.dk; dsr@dsr.dk; dbio@dbio.dk; fh@fho.dk; fas@dadl.dk; sek@jordemoderforeningen.dk;
klfformand@gmail.com; Lægeforeningen <dadl@dadl.dk>; lvs@dadl.dk; plo@dadl.dk; yl@dadl.dk;
info@danskepatienter.dk; familieretsudvalg@manderaadet.dk; njl@patientforeningen.dk;
info@sundheddanmark.nu; jurfak@jur.ku.dk; Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>; kbpt@regionsjaelland.dk;
info@patientsikkerhed.dk; ds@socialraadgiverne.dk; dp@dp.dk; info@humanrights.dk; kk@kirkenskorshaer.dk;
KVINFO <kvinfo@kvinfo.dk>; info@lfbf.dk; DKetik Institutionspostkasse <DKetik@DKetik.dk>;
pebl@patienterstatningen.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; info@digitalsikkerhed.dk; info@sexogsamfund.dk;
dh@handicap.dk; regionh@regionh.dk; regionsjaelland@regionsjaelland.dk; kontakt@rsyd.dk;
kontakt@regionmidtjylland.dk; region@rn.dk; info@fertilitetogtab.dk; kontakt@llg.dk; mail@pcoinfo.dk;
2
lgbt@lgbt.dk; moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; ungdom@lgbt.dk; formand@pcoforeningen.dk;
medlem@patientforeningen.dk
Cc: Charlotte Beierholm Olsen <CBO@SUM.DK>; Eva Jensen <EJE@SUM.DK>; Julia Hvid Pedersen <jhp@sum.dk>;
Astrid Rønnebeck Matthiesen <arm@sum.dk>
Emne: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den
fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller
tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 11.
november 2024.
Bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk, cks@sum.dk, cbo@sum.dk, jhp@sum.dk og arm@sum.dk.
Med venlig hilsen
Cathrine Kaaber Sørensen
Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet
M 2180 9420
@ cks@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
Læs ministeriets datapolitik her
www.sum.dk
1
Astrid Rønnebeck Matthiesen
Fra: Mikkel Thor Schuster Olsen <mikkel.thor.schuster.olsen.01@regionh.dk>
Sendt: 25. oktober 2024 14:17
Til: DEP Sundhedsministeriet; Cathrine Kaaber Sørensen; Charlotte Beierholm Olsen;
Julia Hvid Pedersen; Astrid Rønnebeck Matthiesen
Cc: Peter Lommer Kristensen
Emne: Sv: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri
abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.)
Vedhæftede filer: Signature-20241025121722.txt
Til rette vedkommende
Dansk Endokrinologisk Selskab har ingen bemærkninger til det fremsendte vedr. udkast til forslag til lov om
ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov
om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
På vegne af Dansk Endokrinologisk Selskab
Med venlig hilsen
Mikkel Thor Olsen
Læge, Ph.d.-studerende, Dansk Endokrinologisk Selskab-sekretær
Nordsjællands Hospital
Dyrehavevej 29, DK-3400, Hillerød
Endokrinologisk og Nefrologisk Afdeling
Telefon 48 29 74 83 Mobil 31 49 72 95
Email Mikkel.thor.schuster.olsen.01@regionh.dk
Fra: LVS <lvs@DADL.DK>
Sendt: 16. oktober 2024 09:59
Emne: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen
for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller
tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 11.
november 2024.
Bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk, cks@sum.dk, cbo@sum.dk, jhp@sum.dk og arm@sum.dk.
2
Med venlig hilsen
Cathrine Kaaber Sørensen
Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet
M 2180 9420
@ cks@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
Læs ministeriets datapolitik her
www.sum.dk
Region Hovedstaden anvender de personoplysninger, du giver os i forbindelse med din henvendelse. Du kan læse mere om formålet med anvendelsen samt
dine rettigheder på vores hjemmeside: www.regionh.dk/persondatapolitik
1
Astrid Rønnebeck Matthiesen
Fra: LVS <lvs@DADL.DK>
Sendt: 29. oktober 2024 10:14
Til: Cathrine Kaaber Sørensen
Emne: VS: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri
abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.)
Vedhæftede filer: Signature-20241029091510.txt
Kære Cathrine
DASEM takker for muligheden for at komme med høringssvar.
Vi har gennemgået materialet og har ingen kommentarer for nuværende. DASEM ser frem til samarbejdet
og en fortsat involvering omkring de akutte patienter.
Dbh og på vegne af DASEM
Amalie Bytofte
Faglig sekretær, FU, DASEM
Fra: LVS <lvs@DADL.DK>
Sendt: 16. oktober 2024 09:59
Emne: LVS - Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen
for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller
tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 11.
november 2024.
Bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk, cks@sum.dk, cbo@sum.dk, jhp@sum.dk og arm@sum.dk.
Med venlig hilsen
Cathrine Kaaber Sørensen
Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet
M 2180 9420
@ cks@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
2
Læs ministeriets datapolitik her
www.sum.dk
1
Astrid Rønnebeck Matthiesen
Fra: DASYS <dasys@dasys.dk>
Sendt: 13. november 2024 10:33
Til: Cathrine Kaaber Sørensen
Cc: DASYS
Emne: SV: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort,
ændring af aldersgrænsen for den fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn
m.v.)
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Cathrine Kaaber Sørensen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Jeg må beklage den sene tilbagemelding, men DASYS har ikke bemærkninger til høring over lovforslag om abort.
Venlig hilsen
Lene Schade Jensen
DASYS' sekretariat
Tlf. 4695 4203
Sankt Annæ Plads 30,
DK-1250 København K
dasys@dasys.dk www.dasys.dk
Fra: Cathrine Kaaber Sørensen <cks@sum.dk>
Sendt: 14. oktober 2024 10:51
Til: Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; Kommunernes Landsforening <KL@KL.DK>; formand@paediatri.dk;
DASYS <dasys@dasys.dk>; Dansk Sygeplejeråd <dsr@dsr.dk>; dbio@dbio.dk; fh@fho.dk; fas@dadl.dk;
sek@jordemoderforeningen.dk; klfformand@gmail.com; Lægeforeningen <dadl@dadl.dk>; lvs@dadl.dk;
plo@dadl.dk; yl@dadl.dk; info@danskepatienter.dk; familieretsudvalg@manderaadet.dk;
njl@patientforeningen.dk; info@sundheddanmark.nu; jurfak@jur.ku.dk; da@da.dk; kbpt@regionsjaelland.dk;
info@patientsikkerhed.dk; ds@socialraadgiverne.dk; dp@dp.dk; info@humanrights.dk; kk@kirkenskorshaer.dk;
KVINFO <kvinfo@kvinfo.dk>; info@lfbf.dk; DKetik Institutionspostkasse <DKetik@DKetik.dk>;
pebl@patienterstatningen.dk; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>; info@digitalsikkerhed.dk; info@sexogsamfund.dk;
dh@handicap.dk; regionh@regionh.dk; regionsjaelland@regionsjaelland.dk; kontakt@rsyd.dk;
kontakt@regionmidtjylland.dk; region@rn.dk; info@fertilitetogtab.dk; kontakt@llg.dk; mail@pcoinfo.dk;
lgbt@lgbt.dk; moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; ungdom@lgbt.dk; formand@pcoforeningen.dk;
medlem@patientforeningen.dk
Cc: Charlotte Beierholm Olsen <CBO@SUM.DK>; Eva Jensen <EJE@SUM.DK>; Julia Hvid Pedersen <jhp@sum.dk>;
Astrid Rønnebeck Matthiesen <arm@sum.dk>
Emne: Høring over lovforslag om abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den
fri abort samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
Til høringsparterne på den vedlagte høringsliste
2
Se venligst vedhæftede høringsbrev og udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller
tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal bede om at modtage eventuelle bemærkninger til udkastet senest den 11.
november 2024.
Bemærkninger bedes sendt til sum@sum.dk, cks@sum.dk, cbo@sum.dk, jhp@sum.dk og arm@sum.dk.
Med venlig hilsen
Cathrine Kaaber Sørensen
Fuldmægtig, Kontoret for Etik i Sundhedsvæsenet
M 2180 9420
@ cks@sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Tlf. 7226 9000
Læs ministeriets datapolitik her
www.sum.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
København den 11. november 2024
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort
uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til
lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS) hilser en revidering af lovgivningen om abort
velkommen. DJS ønsker en tidssvarende lovgivning med fokus på at sikre reproduktive
rettigheder for alle der har behov for en abort - uanset indikation. Vi vil dertil påpege
indsatser, der med fordel kan forbedres og styrkes. Dette til gavn for både kvinder og for det
personale, der dagligt arbejder på de afdelinger, hvor aborterne finder sted. Vores
kommentarer tager udgangspunkt i lovforslaget og vores tidligere holdningstilkendegivelse
om abort i samarbejde med Jordemoderforeningen1
.
DJS har følgende kommentarer til de fremsatte ændringsforslag:
Lov om ændring af sundhedsloven
(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17- årige
DJS ser positivt på lovforslaget om, at lade retten til fri abort følge den seksuelle lavalder.
Dette er vigtigt for at sikre rettighederne for de unge, der af forskellige grunde ikke kan eller
vil involvere deres forældre i beslutningen omkring at få foretaget en abort.
DJS finder det afgørende, at der er stor fokus på netop denne gruppe af unge mennesker, for
hvem valget om en abort kan være svært at stå med uden familiens viden og/eller støtte. DJS
finder det positivt, at det i bemærkningen til lovteksten understreges, at denne gruppe skal
vejledes til at inddrage forældre eller en anden voksen, de har tillid til, men at deres ret til den
selvstændige beslutningstagen respekteres. DJS finder dog, at der påhviler et ansvar for at
sikre en støtteperson i forløbet, hvis en ung af forskellige årsager ikke har en tillidsfuld
relation at støtte sig til. DJS foreslår, at der kan tilknyttes en ungerådgiver med særlig viden
og uddannelse i de forskellige aspekter af abort, som kan udføre denne vigtige
omsorgsopgave, i det omfang det vurderes relevant eller ønskes af den unge.
DJS gør opmærksom på at der, jf. den nuværende bekendtgørelse om svangerskabsafbrydelse
og fosterreduktion § 4, stk. 3, og lovens § 100, stk. 5 understreges, at den gravide, der ønsker
abort eller fosterreduktion, bør tilbydes rådgivende støttesamtaler både angående indgrebets
beskaffenhed, eventuelle bivirkninger og risici, samt om muligheder ved fortsættelse af
graviditeten og efter en fødsel2
. DJS anerkender, at Ministeriet i lovforslaget lægger op til en
etablering af en offentlig digital platform, hvor den unge kan søge sundhedsfaglig vejledning
2
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1015
1
https://jordemoderforeningen.dk/2023/09/26/djs-og-jordemoderforeningens-holdning-abortloven-skal-revideres/
1
og information, idet de digitale medier anses som en lettilgængelig og ønsket
informationssøgnings kilde for målgruppen. DJS ønsker dog at understrege, at dette tilbud
ikke kan stå alene, og at der bør sikres adgang til kompetent og personlig rådgivning for den
unge. DJS mener denne rådgivningsopgave bør være en specialistopgave i tilfælde af at den
gravide er mellem 15 og 17 år. DJS foreslår derfor, at de instanser vi allerede har i dag, eks.
Mødrehjælpen3
eller Sex og Samfund4
, styrkes med henblik på specielt at støtte unge
mennesker. Det kunne være med et specifikt efter/videreuddannelsestilbud til
“ungerådgivere”.
Derudover foreslår DJS, at man ser mod muligheden af at styrke og udbrede tilbuddet med
Ungdomsmodtagelser, som netop arbejder med denne aldersgruppe5
. Det er vigtigt, at
information og rådgivning er let tilgængeligt, tilpasset til aldersgruppen og af høj faglig
kvalitet, så unge mennesker ikke er i tvivl om hvor og hvornår de kan henvende sig ved
behov, og hvad deres muligheder er. Ligeledes bør forebyggelse i form af antikonceptionel
rådgivning og prævention styrkes for at sikre, at færre bliver uønsket gravide.
Lov om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.)
DJS hilser forslaget om at hæve grænsen for fri abort fra udgangen af 12. graviditetsuge til
udgangen af 18. graviditetesuge velkomment. DJS mener, at lovforslaget om en hævet grænse
for fri abort i højere grad afspejler samfundets udvikling og sikrer kvinders reproduktive
selvbestemmelse, end det gør sig gældende med nuværende lovgivning. Sammenligner vi os
med andre lande, eks. Sverige6
eller Island7
, som har en højere grænse end Danmark, ser vi
ikke belæg for, at en øget grænse vil medføre markant flere sene aborter.
Det er vigtigt for DJS at understrege behovet for, at aborterne foregår på en måde, hvor både
patienterne og personalets rettigheder sikres. Allerede fra graviditetsuge 14 foregår aborten
som en medicinsk induceret fødsel. Jo tættere aborterne kommer på levedygtighed, jo mere
lig en fødsel er aborten, og dette skal der afsættes ressourcer og personale til, således at
varetagelsen forekommer på det højest faglige niveau. Abort, uanset på hvilket tidspunkt den
udføres, kræver sufficient smertelindring og omsorg både fysisk, psykisk og socialt. De
nuværende tilbud indenfor området bør derfor forbedres så tilbudet både før, under og efter
en abort afspejler bedste evidens og en værdig omsorg.
DJS foreslår, at der allokeres midler til at sikre afskærmede afsnit i forbindelse med
fødeafdelingerne, hvor aborterne kan foregå. Et stigende antal fødeafdelinger opretter i disse
år specialiserede afsnit, hvor senaborter (som defineret i nuværende lovgivning) og
dødfødsler varetages af specialuddannet personale, med ekspertise og erfaring i håndteringen
af disse forløb. Personalet skal sikres kompetencer og viden i form af videreuddannelse og
mulighed for specialisering for at kunne varetage behandlingen ved aborter bedst muligt.
Dette vil ligeledes vise hensyn til de sundhedspersoner, der ifølge lovgivningens §102 kan
7
https://www.government.is/publications/legislation/lex/2019/11/20/Termination-of-Pregnancy-Act-No.-43-2019/
6
https://www.socialstyrelsen.se/globalassets/sharepoint-dokument/artikelkatalog/statistik/2024-5-9073.pdf
5
https://www.ungdomsmodtagelsen.dk/
4
https://sexogsamfund.dk/krop-sex/viden-om-abort/stoette-foer-efter-abort
3
https://moedrehjaelpen.dk/holdepunkt/abortradgivning/
2
ønske at blive undtaget fra at medvirke i aborter8
, idet det ikke som nu vil være en opgave der
tilfalder den i vagten tilgængelige jordemoder, uden at denne på forhånd har ønsket eller har
erfaring med denne gren af det jordemoderfaglige felt.
Lov om ændring af sundhedsloven
(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
DJS støtter nedlæggelsen af de regionale samråd og oprettelsen af ét nationalt abortnævn, der
skal behandle de ansøgninger om abort, der sker efter 18. uge. Dog så vi gerne, at
abortnævnet i højere grad havde en rådgivende funktion frem for en bestemmende.
DJS anerkender, at et samlet abortnævn vil give en intern gennemsigtighed i
sagsbehandlingen, da der opbygges en samlet historik for beslutningspraksis i lignende sager.
I lovforslaget fremstår nævnet dog meget lig de tidligere samråd, og det er derfor svært at
vurdere, hvorvidt kvinders rettigheder og krav på gennemsigtighed i processen styrkes i
tilstrækkelig grad med den nye organisation. Forskning i samrådene har netop vist, at der har
manglet gennemsigtighed i forventet udfald ift. søgt indikation, altså at den eksterne
gennemsigtighed har manglet.9
Dette ønsker DJS offentliggjort i den foreslåede årsberetning
fra abortnævnet, så det tydeliggøres for en abortsøgende kvinde, hvilke mulige udfald af
ansøgningen hun kan forvente.
DJS ønsker, at det nye abortnævn sikrer, at kvindernes stemme i beslutningen altid høres, da
hun må antages at være den person, der bedst kan vurdere, hvorvidt hun har behov for en
abort i sin givne livssituation. Ovennævnte forskning har vist, at kvinderne i de nuværende
abortsamråd ikke altid er blevet hørt i den sagsbehandlingsproces, der omhandler deres
reproduktive rettigheder10
. Derfor byder DJS velkomment, at lovforslaget tilsigter, at
kvindernes stemme og vurdering af egen livssituation sikres som en central del af
sagsbehandlingen.
Lovforslaget anerkender, at der vil være en regional forskel i abortansøgeres mulighed for at
møde fysisk op i Abortnævnet, da dette vil være beliggende i Styrelsen for Patientklager.
Dette angives at kunne imødegås ved teknologiske løsninger i form af telefon, videomøder
eller lignende. DJS ønsker, at den abortsøgendes rettigheder til at blive hørt i sagen altid
vægtes højt, og at der derfor bør stilles den nødvendige teknologi til rådighed, for at sikre
lighed i sundhed.
Ved ansøgning om abort på føtal/medicinsk indikation vil ansøgningen ofte være forudgået af
vejledende samtaler med en føtalmediciner, hvor denne læge kan hjælpe kvinden/parret med
ansøgningen. DJS ønsker, at der ved social indikation bør sikres en tilsvarende fagkyndig
vejledning i ansøgningsgrundlaget for kvinden, i form af samtaler med en børnesagkyndig
eller socialrådgiver, således at kvinders grundlag for at søge om abort, sikres lige muligheder
uanset årsagen. Ligeledes bør der ikke kunne træffes afgørelser på baggrund af formodninger
om, at de på ansøgningstidspunktet foreliggende grunde til at ansøge om abort, vil kunne
ændres. Der bør altid tages udgangspunkt i nutiden og kvindens egen vurdering. At sikre
10
Petersen, A. F., & Herrmann, J. R. (2021). Abortsamrådenes hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning. Ugeskrift for
Retsvæsen, 2021, 190-201. [U2021B.190].;
9
Petersen, A. F., & Herrmann, J. R. (2021). Abortsamrådenes hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning. Ugeskrift for
Retsvæsen, 2021, 190-201. [U2021B.190].;
8
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1015
3
kvindernes retsstilling i ansøgningsprocessen kan ske ved sikring af bistand fra eks. jurist i
det omfang kvinden ønsker det.
Yderligere kommentarer:
Information og rådgivning
Som tidligere nævnt er det vigtigt, at informationen til gravide der står overfor valget om
abort, er fyldestgørende. DJS mener, at der er behov for at sikre en bred række af muligheder
for information, både af medicinsk, psykologisk og social karakter, da grunden til at til-eller
fravælge en abort kan være forskellige. De tiltag vi har i dag, bør derfor styrkes og udbygges,
og retten til at få støttesamtaler11
bør udvides til at omfatte, at disse samtaler kan finde sted
hos den fagperson, den gravide føler sig mest tryg ved. Derved kan det sikres, at den gravide
har mulighed for at tilvælge netop det tilbud, der passer bedst.
Abort efter voldtægt eller incest
Særligt i sager om graviditeter som følge af voldtægt eller incest anser DJS det som en
essentiel del af abortnævnets ansvar at beskytte disse kvinders integritet. Ifølge både FN´s
torturkommision og WHO kan en tvungen graviditet som følge af en voldtægt anses som
tortur, der truer kvindens liv og helbred12
, og derfor anser DJS det som abortnævnets pligt at
beskytte disse kvinders grundlæggende menneskerettigheder. I tilføjelse mener DJS, at
abortnævnet har en forpligtelse til at beskytte kvinder, der har været udsat for seksuelle
overgreb i selve den sagsbehandling, de skal igennem, da der kan være risiko for
retraumatisering13
. DJS foreslår, at der skrives ind i forretningsordenen for abortnævnet, at en
sagkyndig med faglige kompetencer indenfor voldtægt er en del af nævnets sammensætning i
ansøgninger med denne begrundelse.
Kvalitetssikring af lovændringer
DJS vil opfordre aftaleparterne og Folketingets medlemmer til, at der ikke igen går 50 år før
det vurderes, hvorvidt lovgivningen er tidssvarende. Der bør laves en plan for at sikre
kvaliteten og aktualiteten af de ændringer, der vedtages med en ny abortlov, og hvorvidt der
er behov for yderligere ændringer.
DJS opfordrer til, at lovgivningen senest om fem år får et “kvalitetscheck”, hvor det
undersøges, hvorvidt ændringerne har haft den ønskede effekt, og om hvorvidt der er brug for
yderligere ændringer og forbedringer. Fremadrettet bør dette gøres regelmæssigt med 5-10 års
interval i takt med ny viden og udvikling på det reproduktive område.
På vegne af bestyrelsen,
Nina Olsén Nathan
Forkvinde for Dansk Jordemoderfagligt Selskab
13
https://www.information.dk/debat/2024/04/voldtaegtsofres-adgang-senabort-boer-sikres-ny-abortlov
12
Petersen, A. F. (2022). Accessing Late-Term Abortion Following Sexual Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box. Nordic
Journal of Human Rights, 40(2), 389–406.
11
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2005/1483
4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
23. oktober 2024
Sendt pr. e-mail til:
sum@sum.dk iph@sum.dk cks@sum.dk og cbo@sum.dk
Høringssvar vedr. lovforslag om ændring af sundhedsloven (fri abort, abort uden forældresamtykke, og
oprettelse af nyt abortnævn) sagsnr. 2024-11345
Dansk Selskab for Folkesundhed har ingen bemærkninger til de fremsatte forslag, men ønsker at rette
opmærksomheden mod vigtigheden af at kombinere moderniseringen af abortlovgivningen med et styrket
fokus på forebyggende indsatser. Særligt bør følgende fokusområder prioriteres:
• Et fortsat fokus på forebyggelse af uønskede graviditeter gennem seksualundervisning og tilgængelige
præventionsmuligheder.
• Sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, herunder betydningen for ulighed i sundhed, især blandt
udsatte grupper.
Abortlovgivningen er en central del af befolkningens reproduktive sundhed og rettigheder. Vi anbefaler derfor, at
både etiske overvejelser og folkesundhedsperspektiver inddrages i den videre udformning af lovgivningen for at
sikre de bedst mulige sundhedsforhold for alle.
Med venlig hilsen,
Christina Bjørk Petersen
Forperson
Dansk Selskab for Folkesundhed
DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK
sekretær, DSMG: genetikdsmg@gmail.com
Side 1 af 1
København 7. november 2024
Høringssvar fra Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik (DSMG) takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende
de tre lovforslag om ændringer i sundhedsloven, herunder hævning af grænsen for fri abort, ændringer i
samtykkekrav for unge samt oprettelsen af et nationalt abortnævn.
DSMG har ingen kommentarer til lovforslaget om hævning af grænsen for fri abort eller lovforslaget om
ændringer i samtykkekrav for unge.
Vedrørende oprettelse af nationalt abortnævn og ankenævn
DSMG vurderer, at genetisk ekspertise er afgørende i det foreslåede nationale abortnævn. Hævningen af
abortgrænsen vil medføre flere komplekse sager, hvor genetiske sygdomme spiller en central rolle. Ifølge
abortankenævnets data fra 2023 blev 85 % af aborter efter uge 18 godkendt på grund af fosterskader.
DSMG anbefaler derfor, at der, ud over føtalmedicinsk ekspertise, tilknyttes klinisk genetiske speciallæger
med kompetence inden for fosterdiagnostik. Dette kan omfatte både sager, hvor genetiske analyser allerede
er udført, og sager, hvor genetiske analyser ikke er foretaget, men kunne have afklaret risikoen for betydende
sygdom. Den genetiske ekspertise bør styrke både abortnævnet og ankenævnet.
Genetisk lægefaglig ekspertise er særlig relevant i følgende situationer:
1. Vurdering af levedygtighed ved sjældne genetiske syndromer i sager med gestationsalder over 22
uger.
2. Risiko- og penetransvurderinger for syndromer med nedsat penetrans.
3. Kvalitetssikring af genetisk udredning, så den gravide kan træffe en velinformeret beslutning. I
nogle tilfælde kan yderligere genetisk testning reducere restrisikoen for alvorlig sygdom til et
niveau, der kan ændre kvindens beslutning om graviditeten. Da sådanne analyser kan være
omkostningstunge, er der behov for ensartede og objektive vurderinger for tilbud om disse analyser
på tværs af regionerne.
Registrering af indikationer
For at evaluere konsekvenserne af lovændringerne anbefaler DSMG, at der etableres et anonymiseret
registreringssystem for indikationer for abortansøgning, herunder genetiske resultater og misdannelser. Dette
vil styrke den løbende evaluering og understøtte en faktabaseret debat.
Vi ser frem til en videre dialog og står til rådighed for yderligere drøftelser.
Med venlig hilsen
Bitten Schönewolf-Greulich
Forperson
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
DSOG takker for muligheden for at komme med høringssvar på de 3 lovforslag vedr.
abortgrænsen, alder og abortnævn.
Vores nedenstående input skal ses i lyset af en stor glæde over at det er lykkedes at gennemføre
en ambitiøs og tidssvarende ændring af den nuværende abortlovgivning som ikke har været
ændret i 50 år. I DSOG er det en vigtig milepæl for vores fag, vores kolleger og ikke mindst for
kvinderne. Vi hilser velkommen at teksten ændres til et mere nutidigt sprog og at kvinderne
inddrages mere og at behandling af sagerne bliver mere transparente.
Vedr. forlaget til lov om ændring af sundhedsloven vedrørende de unge 15-17-årige og
forældresamtykke,
Vi har ingen kommentarer til forslaget, ud over vi bakker 100% op om ændringen.
Vedr. lovforslaget om ændret ugegrænse har vi følgende kommentarer:
Side 26 afsnit 6: vedr. afgørelser tæt ved grænsen: denne tilføjelse om at forhold der ikke kan
henføres til den gravide kan medføre at tidsgrænse overskrides, hvor der er anmodet om abort før
GA 18 hilses velkommen. Men sætningen om ” der kan i øvrigt ikke afvises at der kan ske lægelige
fejl …” foreslås ændret til sundhedsfaglige fejl. Det er lidt uvidst hvad der henvises til? Forsinkelse i
svarafgivelse, administrative fejl eller? Bør ikke kobles op på lægegruppen alene.
I samme afsnit på næste side fremgår ”en forsinkelse som ikke kan henføre til den gravide….” (2.
afsnit) hænger ikke sammen med teksten før.
Vedr. fosterreduktion er vi enig i at grænsen skal ensrettes ift grænsen for abort.
Det er lidt utydeligt i forslaget om aborten skal være opstartet senest 17+6 eller afsluttet inden
udgange af 18. graviditetsuge. Bla side 41, hvor det flere gange fremgår at ”abortindgrebet
foretages inden udgangen af 18.graviditets uge..”.
Vedr paragraf 94(side 44-46):
Enig i speciallægefaglig erklæring om fosterets diagnose/prognose. Også godt at den gravides egen
vurdering medtages- at hun bliver hørt. Vi bemærker dog at partneren ikke fremgår af lovudkast.
Vi er enige i at teksten vedr strafferetslige forhold ikke ændres men er uddybet på siderne 46-48
Side 54 under til nr 12: sidste afsnit: den foreslåede ændring har den virkning at læger som ikke er
ansat ….vil kunne foretage aborter indtil 18.grav uge. Dette harmonerer ikke med teksten tidligere
i dokumentet hvor abort kun kan foretages på sygehuse. Mangler der et IKKE foran ”vil kunne
foretage abort..”?
Vedrørende lovforslag om ændring af sundhedsloven mhp. oprettelse af abortnævn mm.
Vedr. samme placering af sekretariatsbetjening for både abortnævn og abortankenævn
Både abortnævnet og abortankenævnet foreslås at blive forankret og sekretariatsbetjent af
Styrelsen for patientklager som hører fysisk til i Århus. Dette giver som udgangspunkt mening,
men det kan bekymre at sådanne to nævn der behandler komplekse faglige og etiske dilemmaer
ligger samme sted. Der har tidligere været kritik af en uensartet og ikke transparant
beslutningsproces samrådende imellem, derfor vil der være en særlig opmærksomhed på de to
nye nævn. Vi vil gerne opfordre til at der kommer tydelig transparens i sagsbehandlingen. Dette
kan formentlig sikres i kommissoriet, alternativt skal en anden sekretariatsbetjeningsmodel
overvejes.
Vedr. udpegning af formand og næstformand
-Udpegning af formand og næstformand i begge råd foretages af ministeriet og foreslås at være
dommere eller jurister af profession. Det fremgår af udkastet at det også f.eks kan være ansatte i
styrelsen, men bør måske understreges at det skal være jurister af profession.
Vedr. udpegning af nævnsmedlemmer
Da abort ligger inden for vores fagområde og vi varetager det faglige udførende led og har det
faglige ansvar ligger selve abortnævnet os meget på sinde og vi ønsker ikke at blive afkoblet fra
den besluttende proces. Vi bemærker derfor at der lægges op til at inkludere flere faggrupper og
fagområder der ikke tidligere har været udpegede i samråd eller ankenævn. Vi foreslår at der
fortsat skal være en speciallæge i Gynækologi og obstetrik med i alle sager (også de sociale) så den
fagfaglige tilgang er et gennemgående element. Derudover hilser vi velkomment at andre faglige
områder og fagpersoner inddrages i sagerne. Vores overvejelser går også på at det er vores
kolleger der har den lange og dybe erfaring med samrådssagerne og den samtidige kobling ud til
afdelingerne og det faglige miljø.
Endelig vil vi foreslå at det er de lægevidenskabelige selskaber (LVS) der får den udpegende rolle til
nævnsmedlemmerne. Det vil sikre at de faglige selskaber inden for Gynækologi og Obstetrik og
Psykiatri inddrages. Som politisk standsorganisation har Lægeforeningen ikke nødvendigvis viden
om hvilke kompetencer de enkelte medlemmer besidder, dette ligger i de enkelte faglige
specialers organisering. Vi er særdeles opmærksomme på hvor vigtigt det er at de læger og andre
fagpersoner der udpeges, til det beskikkede erhverv har den faglige erfaring og efteruddannelse
der skal til.
Kommisorium
Vi forstår at der vil blive udarbejdet et kommissorium, hvor de forventede kompetencer hos
nævnsmedlemmerne vil blive nøjere beskrevet. I forhold til kommissoriet er det vigtigt at
nævnsmedlemmerne kan bevare deres integritet og ikke komme i situationer hvor de er inhabile.
Mht. at sammensætte abortnævnsmedlemmer fra sag til sag mener vi det er meget vigtigt at
kriterierne for udpegelse er meget klare. Det kan med de mange sager der skal afgøres blive
heterogent og give uensartede afgørelser hvis ikke der er meget tydelige kriterier.
Vi stiller os meget gerne til rådighed og sparring i forbindelse med udarbejdelse af kommissoriet.
Overvejelser om antallet af beskikkede medlemmer der udpeges
Når vi tager udgangspunkt i abortankenævnsrapportens tal fra 2023 vil der være ca. 260 sager fra
uge 18+0 om året, der skal behandles. Af disse vil ca. 35 være på social indikation resten vil være
på (føtal)medicinsk indikation. Det vil betyde 1-6 sager om ugen. Derfor skal antallet af udpegede
medlemmer kvalificeres grundigt og realistisk. Da der samtidig skal tages højde for hurtig
sagsbehandling, håber vi at I vil tage højde for at vores kolleger der skal udpeges, også er klinisk
aktive og har fuldtidsjobs. Medmindre der arbejdes med en anden model hvor rådsmedlemmer er
deltidsansatte.
Fysiske møder i abortnævn og abortankenævn
Som vi læser teksten, planlægges der med fysiske nævnsmøder, der skal foregå hurtigt/effektivt
aht. evt. igangsættelse af abort. Vi finder det dog vigtigere og hensigtsmæssigt at der sikres ligelig
geografisk fordeling af beskikkede for at dække de forskelle der naturligt er på tværs af Danmark
indenfor land og byområder. For at sikre dette vil vi anbefale at der også åbnes op for virtuelle
mødeformer. Det kan eventuelt graderes og afhænge af de enkelte sager, idet der kan være
forskel på de dilemmaer der skal diskuteres. Som samrådene foregår nu er det ofte korte
virtuelle/telefon afgørelser for de sager der er oplagte. Ressourcerne kan så bruges på at samles
fysisk ved de sager der forventeligt kan kræve grundigere diskussioner. Som eksempel kan nævnes
anmodning på social indikation efter GA 18, eller anmodning på føtalmedinsk indikation ved
mindre misdannelse eller ikke letale genetiske sygdomme. Men overordnet set vil fysiske
fremmødeformer som krav være ressourcekrævende og forskelligt fra hvordan det foregår i dag.
Hurtig og kompetent sagsbehandling
Det fremgår at lovudkast at man skal sikre at ”nævnsmedlemmerne hurtig og kompetent
behandler sagerne”. Hvordan tænkes det sikret? Og hvem sikrer de faglige
kvalifikationer/kompetencer og hvem har indsigelsesret? Dette fremgår ikke klart af lovudkastet.
Vi vil endnu en gang fremhæve vigtigheden af et grundigt udarbejdet kommissorium, hvor den
praktiske operationalisering er tænkt igennem, er en forudsætning for troværdigheden og
transparensen for vores kolleger og i den sidste ende vores patienter.
Stemmeflertal frem for enighed ved afgørelser
Mht. afgørelse hilser vi velkommen at der skal være stemmeflertal, og at grunde til evt. uenighed
dokumenteres for at skabe åbenhed.
Indflydelse for patienten
Det er en meget positiv udvikling at kvinden også selv får indflydelse ved at fremlægge sine
synspunkter. Det bør overvejes om partneren kan deltage.
Mht. kvindens deltagelse fremgår det at det evt. kan være virtuelt. Dette hilser vi velkomment
MEN det skal sikres at der ikke på den baggrund kommer ulighed i sundhed. Der er fortsat nogle
borgere i Danmark der ikke har mulighed eller evner for/til at opkoble virtuelt, eller ikke
kommunikativt klar til at varetage virtuel samtale alene. Vi foreslår at der i hver region laves
løsninger som understøtter de allermest sårbare familier.
Kvindens mulighed for støtte og rådgivning
Vedrørende kvinders mulighed for vejledning henvises bla. til civilorganisationer. DSOG har flere
gange kommenteret på dette, idet der desværre ikke er ligelig adgang til f.eks. mødrehjælpen eller
Sex og Samfund på tværs af Danmark. Vi opfordrer igen til at dette formaliseres og systematiseres
så der bliver lige adgang til sundhed. Der bør udarbejdes en oversigt hvoraf det fremgår hvilke
forskellige muligheder der er i de forskellige regioner samt gives råderum for at tilgang til de
forskellige civilorganisationer, sundhedsvæsenet og støttemuligheder i hjemkommune øges.
På vegne af DSOGs bestyrelse
Venlig hilsen
Lise Lotte Torvin Andersen
Formand DSOG
M: kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Side 1 / 5
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(ændring af ugegrænsen for den fri abort, oprettelse af et nyt abortnævn m.v., og
abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15 - 17 årige).
Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte høring. Som det nævnes i
lovforslagene, har rådet i varierende detaljegrad allerede forholdt sig til de
foreslåede ændringer i sin redegørelse om abort fra 20231. Derfor vil dette
høringssvar primært fokusere på de ændringsforslag, som rådet ikke tog stilling til
i 2023. Det vil især sige 1) den konkrete omstrukturering af abortsamrådene og 2)
revisionen af betingelserne for at kunne få tilladelse til abort efter udløbet af
ugegrænsen for den fri abort. For en god ordens skyld skal rådets overordnede
tilgang og stillingtagen til abort i redegørelsen fra 2023 dog kort opsummeres
indledningsvist.
I redegørelsen fra 2023 pegede rådet på, at enhver regulering af abort kan ses som
udtryk for en afvejning af fire overordnede hensyn:
1) et hensyn til den gravide (og en evt. partner)
2) et hensyn til fosteret
3) et bredere samfundshensyn (fx til personer, der allerede lever med
bestemte sygdomme eller handicaps) og
4) et hensyn til sundhedspersonalet.
I redegørelsen fra 2023 førte rådsmedlemmernes konkrete afvejning af disse
hensyn til, at et flertal på 9 ud af 17 anbefalede, at ugegrænsen for den fri abort
flyttes fra uge 12 til 18. Et samlet råd anbefalede også dels, at abortsamrådenes
sammensætning og funktion tages op til gennemsyn, og at 15 til 17-årige burde
have samme mulighed for selv at tage stilling til abort inden for grænsen for den fri
abort, som kvinder over 18 år har.
Efter kort at have opsummeret rådets tilgang og stillingtagen til abort i
redegørelsen fra 2023, præsenteres i de følgende tre afsnit rådets forståelse af og
kommentarer til forslagene til lov om ændring af 1) ugegrænsen for den fri abort,
2) oprettelse af et nyt abortnævn og 3) abort uden forældresamtykke.
1 https://etiskraad.dk/alle-udgivelser/abort-og-fosterdiagnostik/udtalelse-om-graensen-for-
provokeret-abort-2023
Dato: 6. november 2024
Sagsnr.: SJ-STD-
MECH.DKETIK
Dok.nr.: 2991571
Sagsbeh.: MECH.DKETIK
Side 2 / 5
1) Ugegrænsen for den fri abort
Hvad angår en ugegrænse på 18 uger for den fri abort, flugter den som allerede
nævnt med den grænse, som et flertal af rådets medlemmer foreslog i 2023, og
rådet har derfor ikke yderligere kommentarer til denne.
Rådet finder det på sin plads, at man i forbindelse med den foreslåede lovændring
har valgt at opdatere sprogbrugen en række steder, så den er mere tidssvarende.
Det gælder fx ændringen fra ’svangerskab’ til ’graviditet’ og ændringen fra ’legemlig
og sjælelig’ til ’fysisk og psykisk’.
Rådet ser også positivt på lovforslagets forsøg på, som rådet forstår det, at
specificere alvorlighedsbegrebet ved at fokusere på faktorer så som antallet af
operationer, de enkelte operationers omfang, samt sandsynligheden for, at
operationerne er vellykkede (se fx s. 46). Det kan være med til at gøre de konkrete
vurderinger mere gennemsigtige. Det er dog værd at bemærke, at man stadig synes
at operere med et udefineret alvorlighedsbegreb, når man udover de nævnte
faktorer også taler om, ”hvor alvorlig barnets lidelser må antages at blive, hvis det
bliver født” (ibid). Det kan dog godt tænkes, at det ikke er muligt at specificere det
yderligere, fordi det ganske enkelt er svært at sammenligne forskellige lidelser på
meningsfuld vis.
Udover de nævnte punkter har rådet også hæftet sig ved lovforslagets forsøg på,
som rådet forstår det, at definere den ’væsentlige risiko’, som indgår i
nyformuleringen af den såkaldte fostermedicinske indikation for abort efter
ugegrænsens udløb. I den nye formulering lyder det, at der kan gives tilladelse til
abort efter ugegrænsens udløb, hvis ”der er væsentlig risiko for, at barnet på grund
af en genetisk tilstand, sygdom eller alvorlig misdannelse [i fosterstadiet] vil få
alvorlig sygdom” (s. 62). Samtidig forklares det i bemærkningerne, at der ”ved
væsentlig risiko forstås, at fosterdiagnostiske undersøgelser skal vise, at der er en
øget sandsynlighed for, at barnet vil lide af en alvorlig lidelse eller sygdom, som
ligger uden for det normale” sådan så ”sandsynligheden for, at barnet vil få en
alvorlig sygdom eller lidelse, skal være højere end den, der gælder generelt” (p. 46).
Som rådet ser det, er det uheldigt at sætte ’væsentlig risiko’ lig med ’øget
sandsynlighed’. For en dagligsprogsbetragtning virker der til at være en betydelig
forskel på de to udtryk. En risiko er en sandsynlighed for, at noget dårligt eller
uønsket sker, og når risikoen er væsentlig, har den en vis størrelse. Det kan altså
ikke være en hvilken som helst øget sandsynlighed i forhold til det, der gælder
generelt, men en sandsynlighed af en vis størrelse. Det er et separat spørgsmål, om
sandsynligheden blot bør være øget eller den snarere bør være væsentligt øget, for
at kunne få tilladelse til abort efter ugegrænsens udløb. Men hvis ønsket er at sikre
så gennemsigtig en lovgivning som muligt, finder rådet det uheldigt, hvis udtrykket
’væsentlig risiko’ sættes lig med ’øget sandsynlighed’.
Side 3 / 5
Endelig har rådet også hæftet sig ved, at lovforslaget indebærer en ændring af
muligheden for at få tilladelse til abort, når fosteret er levedygtigt. Ifølge gældende
lov er det sådan, at hvis ”fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til
svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3 [den fostermedicinske
indikation] nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det” (p. 63). I
den nye § 95 hedder det derimod blot, at ”hvis fosteret på baggrund af en
lægefaglig vurdering må antages at være levedygtigt, kan der gives tilladelse til
abort, hvis betingelser for abort efter stk. 1, nr. 1 [den fostermedicinske indikation]
er opfyldt” (p. 63). Som rådet forstår det, vil lovforslaget altså betyde, at det ikke
længere er sådan, at den fostermedicinske indikation med ’afgørende vægt’ skal
tale for en abort, hvis fosteret er levedygtigt. Den skal blot tale for abort, hvilket vil
sige, at der skal være en øget sandsynlighed for en alvorlig tilstand.
Rådet finder det værd at gøre opmærksom på, at det i givet fald kan opfattes som
en væsentlig svækkelse af det gradualistiske princip, som har spillet en central rolle
i dansk abortpraksis. Ifølge det gradualistiske princip skal hensynet til fosteret
gradvist tillægges større og større betydning i takt med at fosteret udvikler sig. Det
er, som rådet forstår det, bl.a. derfor, at gældende lov siger, at den
fostermedicinske indikation skal tale for abort med ’afgørende vægt’, når fosteret
formodes at være levedygtigt. Når man fjerner kravet om afgørende vægt ved
levedygtighed kan det derfor virke som om, at man svækker det gradualistiske
princip. Det kan der være gode grunde til, og rådsmedlemmerne ser også forskelligt
på, om det er en god ide. Men de er alle enige om, at det i det mindste bør
begrundes tydeligere, hvilke overvejelser, der ligger bag en så grundlæggende
ændring af betingelserne. Er det for at sikre, at loven er i overensstemmelse med
praksis? Hvad er det i så fald, der begrunder praksis? Er det hensyn til fosteret selv?
Er det hensyn til den gravide? Eller en bestemt afvejning af de to?
2) Oprettelse af et nyt abortnævn
Hvad angår forslaget om at oprette et nyt nationalt abortnævn som erstatning for
de gamle regionale abortsamråd, ser rådet positivt på, at samrådene er blevet taget
op til gennemsyn, sådan som rådet også foreslog i sin redegørelse fra 2023.
Rådet finder også overordnet set det konkrete forslag om at oprette et nyt nationalt
abortnævn hensigtsmæssigt. Når ugegrænsen ændres, vil der skulle behandles
væsentligt færre sager, og for at sikre en kritisk masse af sager, giver det, som rådet
ser det, mening at samle sagsbehandlingen centralt, samtidig med at det også
styrker muligheden for en ensartet behandling af alle sager.
Rådet ser også positivt på styrkelsen af gravides mulighed for selv at få foretræde
for abortnævnet. I den forbindelse vil det, som rådet set det, dog være vigtigt, at
der 1) dels gøres bestræbelser for at sikre, at alle gravide får de samme muligheder
for foretræde uanset bopæl, og, at der 2) dels gøres bestræbelser for at sikre, at
muligheden for foretræde ikke risikerer at føre til en ny form for ulighed, hvor dem,
der er bedst til at tale deres sag, får en uberettiget fordel.
Side 4 / 5
På samme hvis finder rådet det også positivt, at den gravide får ret til vejledning
om muligheden for en støttesamtale hos relevante civilorganisationer i tilfælde af
et afslag på en anmodning om abort.
Hvad angår abortnævnets sammensætning, finder rådet overordnet set forslaget
hensigtsmæssigt. Det gælder både forslaget om, at de menige medlemmer
beskikkes efter indstilling af Lægeforeningen, Dansk Psykologforening og Dansk
Socialrådgiverforening, og forslaget om, at det konkrete nævn, som behandler en
konkret sag, sammensættes af sekretariatet på baggrund af sagens karakter. Som
rådet forstår det, åbner begge faktorer op for en mere sagligt/fagligt nuanceret
belysning af den enkelte sag, måske især i forhold til den social-psykologiske
dimension.
Hvad angår sekretariatsbetjeningen, har rådet bemærket, at ministeriet selv
forholder sig til at abortnævnet og abortankenævnet begge betjenes af Styrelsen
for Patientklager. Så længe begge organer, som det understreges, ikke betjenes af
samme personale, ser rådet ikke noget problem med en sådan ordning. Rådet har
dog også bemærket, at det i forbindelse med ideen om, at abortnævnets formand
og næstformand skal være uddannede jurister (cand. jur.) nævnes, at ”formanden
og næstformanden vil eksempelvis kunne være ansat i Styrelsen for Patientklager”
(p. 16). Rådet er bevidst om, at en sådan model også anvendes i fx Det Psykiatriske
Patientklagenævn, men anser det ved anvendelsen af en sådan model for vigtigt at
sikre, at formanden, næstformanden og sekretariatsmedlemmerne ikke står i en
relation, som kan give anledning til interessekonflikter.
3) Abort uden forældresamtykke
Rådet anbefalede, som allerede nævnt, i sin redegørelse fra 2023, at 15 til 17-årige
burde have samme mulighed for selv at tage stilling til abort inden for grænsen for
den fri abort, som gravide på 18 år eller derover har. Rådet lagde dengang vægt på,
at forældremyndighedens indehaver i udgangspunktet bør søges inddraget, men at
det i sidste ende er op til den unge at tage stilling. Rådets bemærkninger til
lovforslaget er derfor yderst begrænsede, idet det på begge punkter flugter med
rådets anbefalinger. Rådet har dog hæftet sig ved, at det på s. 9 med henvisning til
vejledning nr. 25 af 4. april 2006 om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion2
anføres, at ”bortset fra tilfælde, hvor et ønske om svangerskabsafbrydelse skyldes
hensynet til den gravides eller fosterets helbred, bør den gravide […] gøres bekendt
med, at der er mulighed for støttesamtaler til gennemførelse af svangerskabet og
støtte efter barnets fødsel”, samtidig med at det også forklares, at formålet med at
gøre den gravide bekendt med muligheden er at sikre, ”at vedkommende ikke
beslutter sig uden nærmere overvejelser” (p. ). Medmindre der med udtrykket
’hensynet til den gravides eller fosterets helbred’ sigtes til de tilfælde, hvor den
gravides liv er i fare eller fosterets liv ikke står til at rede, har rådet svært ved at se,
hvorfor en gravid ikke også bør informeres om muligheden for støttesamtaler til
2 https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2006/25
Side 5 / 5
gennemførelse af svangerskabet og støtte efter barnets fødsel i de tilfælde, hvor et
fremsat ønske om abort skyldes hensynet til den gravides eller fosterets helbred.
For formålet med at oplyse om muligheden for sådanne samtaler er jo netop at give
den gravide selv muligheden for at træffe en oplyst og velovervejet beslutning om,
i hvilken grad en gennemførsel af graviditeten kan finde sted på vilkår, som på
tilstrækkeligt betryggende vis kan opveje de risici for kvindens eller fosterets
helbred, der måtte være afdækket.
På Det Etiske Råds vegne,
Leif Vestergaard Pedersen, Formand for Det Etiske Råd
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail sendt til sum@sum.dk, jhp@sum.dk, cks@sum.dk og
cbo@sum.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325632
SINL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/02308-2
11. NOVEMBER 2024
H Ø R I N G S S V A R T I L U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Æ N D R I N G A F S U N D H E D S L O V E N ( Æ N D R I N G A F
U G E G R Æ N S E N F O R D E N F R I A B O R T M V . )
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved e-mail af 14. oktober 2024
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(ændring af ugegrænsen for den fri abort mv., abort uden
forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige og
oprettelse af nyt abortnævn).
Institut for Menneskerettigheder finder det særdeles positivt, at
ministeriet med lovforslaget ændrer ugegrænsen for den fri abort fra
den 12. til den 18. graviditetsuge, samt at gravide 15-17-årige får
mulighed for at få abort uden forældresamtykke, idet det vil styrke
gravides ret til sundhed og selvbestemmelse.
Instituttet har følgende bemærkninger til lovforslaget:
SAMMENFATNING
Det er instituttets opfattelse, at lovforslaget i højere grad bør inddrage
menneskeretlige hensyn, herunder hensynet til barnets bedste
(mindreårige gravide under 18 år), hensynet til gravide ofre for
seksuelle overgreb mv., samt hensynet til den gravide med særlige
behov, fx handicap, i forhold til adgangen til abort.
Derfor anbefaler instituttet, at
• Ministeriet udtrykkeligt indskriver kravet om varetagelse af
barnets bedste i lovforslaget.
• Ministeriet ændrer lovbemærkningerne til lovforslagets § 94,
stk. 1, nr. 2, så der i højere grad lægges vægt på den gravides
2/10
forklaring i sager om seksuelle overgreb mv., medmindre
forklaringen helt åbenlyst fremstår usandsynlig.
• Ministeriet præciserer i lovbemærkningerne, at gravide med
særlige behov på grund af fx handicap, får den relevante støtte
til at kunne fremmøde fysisk ved Abortnævnet.
Instituttet finder desuden, at lovforslaget på en række områder bør
tydeliggøres, ligesom praksis bør gøres offentligt tilgængeligt. Dette skal
sikre såvel gennemsigtighed som forudsigelighed for den gravide og
fagpersoner.
Derfor anbefaler instituttet, at
• Abortnævn og Abortankenævnet løbende offentliggør et
væsentligt og repræsentativt udsnit af afgørelsespraksis i
anonymiseret form.
• Ministeriet uddyber lovbemærkningerne til lovforslagets §§ 93
og 94, med eksempler fra abortsamrådenes nuværende praksis.
• Ministeriet udarbejder vejledningsmateriale, der som minimum
indeholder oplysninger om ansøgningsprocessen og muligheden
for at få abort efter lovforslagets §§ 93 og 94.
• Ministeriet enten overvejer en anden sprogbrug i lovforslagets
§§ 110 og 111, som ikke angiver en bredere målgruppe end
hidtil, eller fastholder den nuværende sprogbrug i
sundhedslovens §§ 110 og 111.
DEN MENNESKERETLIGE RAMME
Adgangen til abort er central for udfoldelsen af kvinders ret til sundhed
samt deres ret til personlig integritet og selvbestemmelse, ligesom det
har betydning for en lang række andre rettigheder.
Instituttet udgav i juni 2023 en rapport om abort i et menneskeretligt
perspektiv . Den menneskeretlige ramme for adgangen til abort er
nærmere beskrevet i rapportens kapitel 3. I det følgende belyses de
processuelle garantier i sager om abort nærmere, da denne del er af
relevans for vores bemærkninger til lovforslaget.
Processuelle garantier i sager om abort
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder
ikke en egentlig ret til abort. Alligevel har Den Europæiske
3/10
Menneskerettighedsdomstol (EMD) i sin praksis opstillet en række
processuelle garantier eller principper, som myndighederne skal leve op
til i forbindelse med behandlingen af sager om abort. Det gælder
navnlig spørgsmål om reguleringens klarhed og behovet for en effektiv
procedure for sagernes afgørelse samt en mulighed for efterprøvelse af
sagerne.
EMD har i en række sager vedrørende forskellige medlemslandes
abortregulering vurderet, om reguleringen af adgangen til abort var
tilstrækkeligt forudsigelig og gennemsigtig, samt om der var en
tilgængelig og effektiv procedure til afgørelse af, om den gravide
opfyldte betingelserne for lovlig abort i national ret. EMD har blandt
andet fastslået, at den gravide under sagsbehandlingen skal have
mulighed for at blive hørt og få taget sine synspunkter i betragtning,
ligesom afgørelsen skal være skriftlig. Proceduren for afgørelsen må
ikke være langtrukken, men skal sikre adgang til abort inden for rimelig
tid med henblik på at begrænse helbredsrisici for den gravide.
Hvis disse principper ikke er overholdt, vil EMD statuere, at der er sket
en krænkelse af retten til respekt for privatlivet (artikel 8). I særligt
grove tilfælde, eller hvor klageren er i en særligt sårbar situation, for
eksempel hvis det handler om mindreårige eller abort i forbindelse med
seksuelle overgreb, vil forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende
behandling (artikel 3) kunne komme i betragtning.
BEMÆRKNINGER TIL LOVFORSLAGET
1. BARNETS BEDSTE FOR GRAVIDE UNDER 18 ÅR
Det er et grundprincip efter dansk ret, at barnets bedste skal komme i
første række i alle foranstaltninger vedrørende børn. Det fremgår fx af
barnets lovs § 2, forældreansvarslovens § 1 samt FN’s
Børnekonventions artikel 3 og Handicapkonventions artikel 7. Dertil har
FN’s Børnekomité anbefalet, at kravet om at varetage barnets bedste
afspejles og implementeres i al relevant lovgivning mv.1 FN’s
Børnekonvention definerer børn som værende fra nul til 18 år.
Sundhedsloven og dette lovforslag til ændring af sundhedsloven,
indeholder – i modsætning til ovennævnte love – ikke en generel
bestemmelse om varetagelse af barnets bedste.
1 FN’s Børnekomités generelle kommentar nr. 14 om barnets bedste,
2013, afsnit 15, punkt a. Se også Børnekomitéens konkluderende
observationer om Danmarks femte periodiske rapport, 2017, afsnit 7.
4/10
Af lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 4, (lovforslaget om ændring af
ugegrænsen for den fri abort, side 49), fremgår, at den gravide
ansøgers unge alder skal tillægges betydning ved vurderingen af, om
der skal gives tilladelse til abort efter 18. graviditetsuge. Instituttet
anser det for positivt, at det præciseres, at kriteriet ’ung alder’ vil
omfatte alle gravide under 18 år. Det er i overensstemmelse med
Børnekonventionens artikel 1. Hidtil har de nuværende abortsamråd
fortolket ’ung alder’ som gravide på 16 år eller derunder.2
Hensynet til barnets bedste eller den gravides unge alder nævnes ikke i
lovforslaget § 93, som vedrører muligheden for at få afbrudt sin
graviditet efter udgangen af 18. graviditetsuge, hvis indgrebet foretages
af hensyn til den gravides liv og helbred.
Instituttet finder, at hensynet til barnets bedste eller den gravides unge
alder bør nævnes som et relevant hensyn i vurderingen i lovforslagets §
93 og lovbemærkningerne hertil, idet hensynet kan være relevant for
vurderingen.
Det fremgår desuden af forskningen på området, at hensynet til barnets
bedste ikke hidtil er blevet eksplicit inddraget i abortsamrådenes
afgørelser om tilladelse til abort efter 12. graviditetsuge.3
På den baggrund er det instituttets opfattelse, at det bør tydeliggøres i
lovforslaget, at barnets bedste skal komme i første række i alle forhold
omkring abort, hvor den gravide ansøger er under 18 år. Det skyldes, at
den gravide ansøger i kraft af sin alder under 18 år, stadig bør opfattes
som et barn og netop derfor vil have behov for særlig støtte og
vejledning. Kravet om barnets bedste forudsætter navnlig, at der i alle
foranstaltninger vedrørende børn foretages en konkret vurdering af det
pågældende barns bedste, og at barnets synspunkter tillægges
passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.4
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet
udtrykkeligt indskriver kravet om varetagelse af barnets bedste i
lovforslaget.
2 Annika Frida Petersen, Accessing Late-Term Abortion Following Sexual
Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box, Nordic Journal of
Human Rights, årg. 40, nr. 2, 2022, side 389 ff. på side 402.
3 Annika Frida Petersen, Accessing Late-Term Abortion Following Sexual
Assault: Looking Inside the Danish Legal Black Box, Nordic Journal of
Human Rights, årg. 40, nr. 2, 2022, side 389 ff. på side 402.
4 FN’s Børnekomités generelle kommentar nr. 14 om barnets bedste,
2013, afsnit 6, 32-40 og 43-45.
5/10
2. GRAVIDE OFRE FOR SEKSUELLE OVERGREB
I lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2 (etisk indikation), fremgår, at en gravid
efter udgangen af 18. graviditetsuge kan få tilladelse til en abort, hvis
graviditeten skyldes seksuelle overgreb eller krænkelser, fx voldtægt
(straffelovens § 216).
Af lovbemærkningerne til lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2 (lovforslaget
om ændring af ugegrænsen for den fri abort, side 47), fremgår, at der
ikke kræves politianmeldelse eller retsmedicinsk undersøgelse, men at
det skal sandsynliggøres, at graviditeten skyldes omstændigheder som
nævnt i straffelovens § 210, § 216, §§ 218-220, eller §§ 222-224. Ifølge
lovbemærkningerne får den gravide mulighed for at komme til orde og
til at blive inddraget i vurderingen. Ligesom den gravides egen
vurdering af sin situation vil skulle tillægges vægt.
Instituttet bemærker, at det vil være Abortnævnet, som skal foretage
en troværdighedsvurdering af den gravide, når anmodning om abort
fremsættes efter lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2. Instituttet bemærker i
den forbindelse, at det kan være vanskeligt at foretage en
troværdighedsvurdering af en gravid, som alene fremmøder ved
Abortnævnet virtuelt fx en enlig gravid mor, som ikke har mulighed for
børnepasning eller en gravid, som er underlagt negativ social kontrol.
Det er instituttets opfattelse, at Abortnævnet i sager efter lovforslagets
§ 94, stk. 1, nr. 2, i højere grad bør lægge vægt på kvindens forklaring,
medmindre forklaringen helt åbenlyst fremstår usandsynlig.5
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet ændrer
lovbemærkningerne til lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2, så der i
højere grad lægges vægt på den gravides forklaring i sager om
seksuelle overgreb mv., medmindre forklaringen helt åbenlyst
fremstår usandsynlig.
5 Se reference til norsk ret, hvor følgende formulering anvendes direkte
i lovteksten til den norske abortlov vedrørende tilladelse til abort ved
seksuelle overgreb: ”Det skal legges vesentlig vekt på hvordan kvinnen
selv bedømmer sin situasjon.”, jf. den nugældende abortlov, i § 2,
fjerde ledd: https://lovdata.no/dokument/NL/lov/1975-06-13-50.
I forslag til nye norske abortregler findes lignende formulering: ”Den
gravides oppfatning av situasjonen skal tillegges betydelig vekt ved
vurderingen av om vilkårene er oppfylt.”, jf. Del 5, punkt 36, § 5 her:
https://www.regjeringen.no/no/dokumenter/nou-2023-
29/id3018279/?ch=6#kap36
6/10
Desuden finder instituttet, at det bør sikres, at Abortnævnets
medlemmer har den relevante faglige viden og kompetence
vedrørende ofre for seksuelle overgreb mv. I sådanne sager har
Abortnævnet et skærpet ansvar for at sikre en betryggende procedure
for behandlingen af sagerne, herunder at tage hensyn til den gravides
særlige sårbarhed, risikoen for retraumatisering, og at overindsamling
af data ikke finder sted. 6
3. LIGE ADGANG TIL ABORT FOR GRAVIDE MED SÆRLIGE
BEHOV
Det fremgår af lovforslaget (afsnit 2.1.2.1 i lovforslaget om oprettelse af
nyt abortnævn mv.), at det nye Abortnævn centraliseres (fem regionale
abortsamråd bliver til ét samlet Abortnævn) og placeres i Aarhus. Det
fremgår desuden af lovforslaget (afsnit 2.2.3.1. i lovforslaget om
oprettelse af nyt abortnævn m.v.), at når en gravid anmoder om abort
efter 18. graviditetsuge vil den gravide have mulighed for at komme til
orde og fremsætte sin egen vurdering af sin situation. Ligesom det
fremgår, at den gravide vil kunne deltage via telefonopkald,
videosamtale eller lignende.
Instituttet finder, at centraliseringen af Abortnævnet kan føre til en
ulige adgang til abort. Instituttet bemærker, at der vil være tilfælde,
hvor en gravid ønsker at fremmøde fysisk ved Abortnævnet, men hvor
den gravide kan have særlige behov (fx handicap) og derfor behov for
støtte til transport fra bopælen til Abortnævnet. Det er instituttets
vurdering, at denne gruppe af gravide bør indtænkes i lovforslaget, så
denne gruppe kan få den relevante støtte til at kunne fremmøde fysisk i
Abortnævnet.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet
præciserer i lovbemærkningerne, at gravide med særlige behov
på grund af fx handicap, får den relevante støtte til at kunne
fremmøde fysisk ved Abortnævnet.
4. GENNEMSIGTIGHED I AFGØRELSESPRAKSIS
Det fremgår af lovforslaget, (afsnit 2.1.2 i lovforslaget om oprettelse af
nyt abortnævn m.v.), at både aftalepartierne og ministeriet er
opmærksomme på, at anmodninger om abort efter 18. graviditetsuge
skal behandles på en sådan måde, at der sikres ensartethed og
gennemsigtighed i afgørelsespraksis. Forskningen viser, at der tidligere
har været store regionale forskelle på, hvordan reglerne administreres
6 Annika Frida Petersen, Forvaltningen af adgang til senabort efter
voldtægt, Juristen 2023, nr. 4, side 134-146.
7/10
på tværs af abortsamrådene. Fx havde et regionalt samråd en
afslagsprocent på 5 %, mens et andet samråd havde en afslagsprocent
på 17 % i sager om abort på social indikation.7
Instituttet er af den opfattelse, at der fremadrettet bør sikres en større
forudsigelighed og gennemsigtighed i afgørelsespraksis fra
Abortnævnet og Abortankenævnet. Det følger af generelle
retssikkerheds- og menneskeretlige principper. Instituttet finder derfor,
at der løbende bør offentliggøres et væsentligt og repræsentativt udsnit
af afgørelsespraksis i anonymiseret form fra Abortnævnet og
Abortankenævnet, fx løbende via Abortnævnets hjemmeside eller årligt
i en årsberetning.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Abortnævn og
Abortankenævnet løbende offentliggør et væsentligt og
repræsentativt udsnit af afgørelsespraksis i anonymiseret form.
5. LOVBEMÆRKNINGER OG VEJLEDNINGSMATERIALE BØR
STYRKES
Det fremgår af lovforslaget (afsnit 6.1. i lovforslaget om ændring af
ugegrænsen for den fri abort mv.), at ministeriet har udarbejdet mere
detaljerede lovbemærkninger til de enkelte betingelser for tilladelse til
abort efter grænsen for den fri abort [efter sundhedslovens §§ 93 og
94] med det formål, at betingelserne skal være lettere at forstå for
borgerne og myndighedsudøverne, og at der skal være et bedre
fortolkningsgrundlag til betingelserne. Ydermere skelnes der klart
mellem hovedregel og undtagelser i lovteksten.
Instituttet finder det positivt, at ministeriet har fokus på, at
lovbemærkningerne skal udgøre et bedre fortolkningsgrundlag.
Instituttet er af den opfattelse, at eksemplerne i lovforslaget
vedrørende mulighederne for at få graviditeten afbrudt efter
sundhedslovens § 93 og tilladelse til at få abort i sundhedslovens § 94,
stk. 1, bør uddybes med udgangspunkt i eksempler fra
abortsamrådenes nuværende praksis. Det bemærkes, at der især
mangler eksempler på den nye § 94, stk. 1, nr. 5 (social indikation) i
lovforslaget, som er en bestemmelse, der er meget åbent og vagt
formuleret, og som tidligere er blevet fortolket meget forskelligt af de
respektive abortsamråd.
7 Annika Frida Petersen og Janne Rothmar Herrmann, Abortsamrådenes
hemmelige liv: Praksisanalyse af en Black Box forvaltning, Ugeskrift for
Retsvæsen, U2021B.190.
8/10
Det kan medvirke til sikre bedre og mere tydelige fortolkningsgrundlag
og retningslinjer for myndigheder, fagpersoner og den gravide.
Desuden er det værd at fremhæve, at det følger af generelle
retssikkerheds- og menneskeretlige principper, at der skal være en vis
grad af gennemsigtighed i forhold til afgørelsespraksis og at borgeren
bør kunne læse loven og derefter have en rimelig mulighed for at kunne
forudberegne sin retsstilling.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet
uddyber lovbemærkningerne til lovforslagets §§ 93 og 94, med
eksempler fra abortsamrådenes nuværende praksis.
Instituttet bemærker desuden, at lovforslagets nye regler for
abortgrænser, 15-17-åriges mulighed for at få abort uden
forældresamtykke og nyt samlet Abortnævn, bør understøttes af
vejledningsmateriale bredt i samfundet. Således vil den gravide såvel
som fagpersoner på hospitaler, botilbud, asylcentre, krisecentre mv.,
kunne orientere sig i vejledningsmaterialet.
Instituttet bemærker desuden, at lovforslaget ikke indeholder nogen
nærmere oplysninger om hvordan ansøgning om en abort efter 18.
graviditetsuge vil skulle foregå. Det bør tydeliggøres, hvordan denne
proces vil være for den gravide, herunder proces vedrørende en evt.
for-samtale med praktiserende læge, gynækolog eller
sundhedspersonale på hospitalet. Ligesom det bør oplyses hvordan
ansøgninger på social indikation (lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 5) og
etisk indikation (lovforslagets § 94, stk. 1, nr. 2) skal foregå, herunder
hvordan sagen forløber, hvis den gravide ikke ønsker at fremmøde for
Abortnævnet.
Instituttet finder derfor, at ministeriet bør udarbejde
vejledningsmateriale, der som minimum indeholder oplysninger om
ansøgningsprocessen og muligheden for at få abort efter lovforslagets
§§ 93 og 94.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet med
lovforslaget udarbejder vejledningsmateriale, der som minimum
indeholder oplysninger om ansøgningsprocessen og muligheden
for at få abort efter lovforslagets §§ 93 og 94.
9/10
6. MINISTERIET BØR OVERVEJE ANDEN SPROGBRUG END
’SVÆR PSYKISK LIDELSE’
I lovforslaget foreslår ministeriet at ændre sprogbrugen omkring
persongruppen for sterilisation. Ministeriets foreslåede sprogbrug
fremstår dog ikke konsekvent eller retvisende.
I lovforslagets § 107 foreslås “sindssygdom eller anden sjælelig lidelse”
ændret til “svær psykisk lidelse” (§ 1, nr. 17, i lovforslaget om ændring
af ugegrænsen for den fri abort mv.).
I lovforslagets § 110 foreslås “sindssygdom” ændret til “svær psykisk
lidelse” (§ 1, nr. 19, i lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri
abort mv.).
Desuden foreslås det, at der i lovforslagets § 111, at “sindssyg” ændres
til “psykisk lidelse” (§ 1, nr. 17, i lovforslaget om oprettelse af et nyt
abortnævn mv.).
Instituttet finder, at det for det første er uklart, hvorfor sprogbrugen i
lovforslagets §§ 107 og 110 ændres til “svær psykisk lidelse”, mens det i
lovforslagets § 111 ændres til “psykisk lidelse”. Det er også uklart,
hvorfor begrebet “sindssygdom” fastholdes i lovforslaget til en ny § 99
a i sundhedsloven (§ 1, nr. 4, i lovforslaget om oprettelse af et nyt
abortnævn mv.).
For det andet anfører ministeriet i lovforslaget, at ingen af ovennævnte
sproglige ændringer tilsigter nogen indholdsmæssige ændringer af
lovens persongruppe. Der er ifølge lovbemærkningerne blot tale om
sproglige moderniseringer (afsnit 2.2.8 og 2.3.5 i lovforslaget om
ændring af ugegrænsen for den fri abort mv. og afsnit 2.3.3.4 i
lovforslaget om oprettelse af et nyt abortnævn mv.).
Det er instituttets umiddelbare vurdering, at “psykisk lidelse” kan
sidestilles med “sjælelig lidelse” i sundhedslovens § 107. Ingen af de to
begreber er dog klart defineret eller afgrænset.
Derimod er det instituttets opfattelse af begrebet “sindssygdom” er
væsentligt snævrere end både “svær psykisk lidelse” og “psykisk
lidelse”. “Sindssygdom” anvendes typisk om en sindslidelse med
markant ændring af totalpersonligheden og tab af realitetssans og
realitetstilpasning.8 Instituttet finder, at selv svære psykiske lidelser ikke
nødvendigvis vil indebære tab af realitetssans eller -tilpasning.
8 Mette Brandt-Christensen og Aksel Bertelsen i Ugeskrift for Læger,
årg. 172, nr. 17, 2010, side 1274 ff.
10/10
Instituttet kan tilslutte sig ønsket om at modernisere sprogbrugen
omkring mennesker med handicap. Imidlertid finder instituttet det
problematisk, hvis sundhedslovens ordlyd kommer til at angive et
bredere anvendelsesområde, end hvad der ifølge lovbemærkningerne
er tilsigtet, når der er tale om bestemmelser, som danner grundlag for
myndighedernes afgørelser om sterilisation over for borgere med
psykiske lidelser.
Det kan ikke forventes, at de myndigheder og sundhedspersoner, der
skal anvende bestemmelserne, vil være opmærksomme på, hvad der
står i lovens lovbemærkninger eller dens tidligere ordlyd. Dermed er
der risiko for, at lovforslagets §§ 110 og 111 vil blive anvendt forkert og
utilsigtet få et bredere anvendelsesområde.
• Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at ministeriet enten
overvejer en anden sprogbrug i lovforslagets §§ 110 og 111, som
ikke angiver en bredere målgruppe end hidtil, eller fastholder
den nuværende sprogbrug i sundhedslovens §§ 110 og 111.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2024-11345.
Med venlig hilsen
Pernille Boye Koch
NATIONAL CHEF
Jordemoderforeningen – Svend Aukens Plads 11 - 2300 København S
Telefon 4695 3400 – www.jordemoderforeningen.dk - sek@jordemoderforeningen.dk
København, den 11. november 2024
Til
Indenrigs – og Sundhedsministeriet
Att: sum@sum.dk, jhp@sum.dk, cks@sum.dk og cbo@sum.dk
Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af
sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd
for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et
nyt abortnævn m.v.)
Jordemoderforeningen takker for det fremsendte høringsmateriale over udkast til
ændring af Sundhedsloven på en række områder relateret til kvinders adgang til fri
abort, hvori der blandt andet lægges op til, at grænsen for fri abort ændres til 18
fulde graviditetsuger, at unge kvinder over 15 år ikke behøver forældres samtykke
eller tilladelse fra et abortsamråd, og at der oprettes et nyt abortnævn.
Jordemoderforeningen hilser overordnet forslaget velkomment, idet der lægges op
til en ændring af lovgivningen, der i langt højere grad afspejler kvinders
selvbestemmelse på et sundhedsfagligt oplyst grundlag og handlemuligheder som
følge af de sundhedstilbud, som gravide kvinder i dag har adgang til. Udviklingen
indenfor prænatal diagnostik har muliggjort, at man i dag får viden om eventuelle
meget alvorlige sygdomme hos fosteret på et tidspunkt, der ligger tidligt i
graviditeten, men dog efter den i dag gældende mulighed for fri abort. Der gives
med de foreslåede lovændringer mulighed for, at kvinderne kan træffe et frit valg
som følge heraf. Samtidig lægges der op til en række ændringer, der smidiggør og
sikrer en mere ensartet behandling af abortansøgninger efter tidspunkt for den fri
abort, eller ved eksempelvis ansøgning om fosterreduktion.
Vi bemærker, at man har valgt et sprogbrug, hvori man undlader at italesætte, at
langt, langt størstedelen af de personer, der skal gennemgå en abort, er kvinder.
Vi er meget bevidste om, at vi som samfund har en forpligtelse til at favne bredt,
herunder også at personer, der ikke identificerer sig som kvinder, kan blive gravide
og kan have brug for at kunne gennemføre en abort.
Der er dog til hele abortspørgsmålet knyttet et stærkt element af i dag ligestilling - i
historisk perspektiv og i stigende grad gældende i visse lande og stater tillige et
kvindeundertrykkende perspektiv. Vi finder derfor, at det er vigtigt at italesætte, at
det er kvinder, der er gravide, og ikke blot ’personer’. Det fremgår jo også netop
flere steder i lovforarbejdet, at man med den nye lov vil sikre et større element af
ligestilling, hvilket vi ikke finder at man gør, ved at italesætte en kvinde som fx ’en
person med en livmoder’.
I imødekommelse af, at der vil være borgere, der ikke identificerer sig som kvinder,
men har ønsket om adgang til abort, vil vi derfor forslå, at man indledningsvist
tilføjer et afsnit, hvori man deklarerer, at man respekterer, at ændringerne på
abortområdet ikke alene adresserer kvinder, men også personer med en livmoder,
der ikke identificerer sig som kvinder, men at man i respekt for det prekære område
har valgt et ordbrug, der italesætter, at det i langt størstedelen af situationerne er
kvinder, der skal gennemgå en abort.
Jordemoderforeningen har følgende en række mere tekstnære bemærkninger:
Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen
for den fri abort m.v.)
Ændring 2: Der fremsættes forslag om at ændre formuleringen i § 61, stk. 1,
’svangerskabshygiejne’ til ’hygiejne i forbindelse med graviditet’.
I 1945 blev loven om svangerskabshygiejne vedtaget af Rigsdagen. Den gav den
gravide ret til en række vederlagsfrie besøg hos læge og jordemoder. Ordet
’svangerskabshygiejne’ er således af ældre dato og knytter sig til de undersøgelser,
som den gravide tilbydes i graviditeten. Ved at opdele ordet, mister det sin
semantiske betydning, og leder i stedet tankerne hen mod en moderne forståelse af
begrebet hygiejne, som noget, der skal forhindre smittespredning og dermed
sygdom. Det er ikke vores opfattelse, at det er dette, der er intentionen med
lovforslaget.
Jordemoderforeningen opfordrer til, at man i stedet anvender betegnelsen
’graviditetsundersøgelser’.
Det foreslås, at § 62, stk. 1, ændrer ordlyd fra ’svangerskabsforebyggende metoder’
til: ’graviditetsforebyggende metoder’.
Jordemoderforeningen foreslår, at man i formuleringen får præciseret, at det
gælder graviditeter, der er uønskede, så ordlyden bliver: ’metoder til at undgå
uønsket graviditet’.
Vedrørende Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden
forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige)
Jordemoderforeningen hilser forslaget velkomment om at unge kvinder i alderen
15-17 år kan beslutte at gennemføre en abort uden forældrenes samtykke, idet
forslaget er med til at styrke unge kvinders selvbestemmelse, og er en naturlig
forlængelse af den seksuelle lavalder på 15 år.
Lovforarbejdet pointerer, at unge mellem 15-17 år skal vejledes til at inddrage
forældre eller værge i tilfælde af en abort – alternativt en anden voksen, den unge
har tillid til. Det pointeres tillige, at der vil blive etableret en offentlig digital
platform, der samler og formidler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og
information.
Jordemoderforeningen bakker op om dette, men håber samtidig, at den digitale
platform ikke vil danne basis som et alternativ for det vigtige tilbud om
støttesamtaler, således som §100, stk. 5 foreskriver, at Indenrigs- og
Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for.
At skulle gennemgå en abort er for langt de fleste kvinder forbundet med svære
overvejelser. For en betragtelig del af disse kvinder er det tillige forbundet med
svære smerter1, og teenagere synes i højere grad at have brug for stærkere
smertelindring sammenlignet med øvrige kvinder1.
Jordemoderforeningen finder derfor, at det er vigtigt for alle, men især for de unge
kvinder, at kvinderne kan få den fornødne hjælp og omsorg under forløbet, og at de
efterfølgende har mulighed for at tale forløbet igennem med en fagperson.
Jordemoderforeningen ser frem til at ovenstående forhold præciseres i en
efterfølgende bekendtgørelse/vejledning.
Vedrørende forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.)
Lovforslaget imødekommer overordnet et stort behov for lige adgang til ensartet og
gennemsigtig praksis med ét overordnet samlet Abortnævn. Med forslaget lægges
der op til ét enkelt samlet nævn. Det påpeges i lovarbejdet, at ønsket er, at den
gravide skal have mulighed for at komme til orde.
Jordemoderforeningen ser, at det vil være et begrænset antal kvinder for hvem det
vil være nødvendigt at gøre brug af muligheden for at komme til orde, når grænsen
for fri abort hæves til uge 18. Alligevel afstedkommer konstruktionen en risiko for
stor geografisk slagside. Det fremhæves nemlig, at kvinderne skal tilbydes mulighed
for at deltage over telefon, videosamtale eller ved fysisk fremmøde, afhængigt af
den enkelte ansøgers ønske.
Netop sidstnævnte volder dog store udfordringer, da en f.eks. socialt dårligt stillet
kvinde fra Falster vil have væsentligt sværere ved at deltage i et fysisk møde i
Abortnævnet i Aarhus end en tilsvarende kvinde fra netop Aarhus. Derved stilles
kvinden fra Falster reelt markant dårligere.
Vi finder, at det som minimum bør fremgå, at kvinden er berettiget til at få
godtgjort sine rejseomkostninger ved denne ordning.
Jordemoderforeningen finder, at den foreslåede lovændring i § 97 a og § 98 a synes
noget upræcise på en række områder. Dette gælder både i forhold til antallet af
næstformænd og beskikkede medlemmer, som vil blive fastsat af ministeren, men
også i forhold til formuleringen i stk. 4, hvoraf det fremgår, at det er sekretariatet
for Abortnævnet, der beslutter, hvilke beskikkede medlemmer, der skal deltage i
nævnets afgørelse af den enkelte sag.
Intentionen om at sikre transparens kan være svær at leve op til, hvis det ikke klart
fremgår, hvilke principper, der ligger til grund for vurderingerne. Det fremgår at
lovteksten, at der er hensigt om at oprette en forretningsorden for Abortnævnet og
1
Acta Obstet Gynecol Scand, 2020. Pain during medical abortion in early pregnancy in teenage and
adult women. Venla Kemppainen, Maarit Mentula, Vilja Palkama, Oskari Heikinheimo
Abortankenævnets virke med henblik på at sikre gennemsigtighed.
Jordemoderforeningen finder dog ikke, at dette tilstrækkeligt belyser, hvilket
grundlag vurderingerne tænkes at ville blive truffet på.
I Sverige har man erfaret, at den nationale lovgivning på dette område ikke er
tilstrækkelig transparent, selvom man havde intentioner om det modsatte. Man har
derfor iværksat en revision, der skal gennemgå de nationale samråd. Man kan med
fordel række ud til de svenske myndigheder med henblik på at drage nytte af deres
erfaringer.
Det foreslås i udkast til § 100, stk. 4, at… ’den gravide skal vejledes af lægen om
retten til en støttesamtale forud og efter indgrebet. Støttesamtalen kan foretages af
sundhedspersoner eller hos relevante civilorganisationer.’
Retten til støttesamtale både før og efter en abort er et væsentligt element i den
omsorg, som kvinder, der potentielt skal gennemgå en abort, skal tilbydes.
Samtidig er der dog erfaring for, at kvinder, der gennemgår en abort på social
indikation, ofte ikke opsøger deres egen læge efterfølgende. Det anføres at grunden
hertil beror på, at kvinderne oplever det skamfuldt. Af den årsag er det vigtigt, at
kvinderne ikke nødvendigvis behøver at skulle vejledes af lægen om muligheden for
en støttesamtale efter indgrebet, men at denne vejledning i lige så høj grad kan
forestås af den sundhedsperson, der har været omsorgsgiver under forløbet. Dette
være sig uanset, at man ikke længere skelner mellem abort på føtal eller social
indikation.
Jordemoderforeningen anerkender, at civilorganisationer kan udøve vigtige
funktioner i samfundet. Vi vil dog understrege, at i relation til de dilemmaer, der
kan opstå i forbindelse med spørgsmålet om abort, er det vigtigt, at kvinden
understøttes af sundhedspersoner, der er fagligt kvalificerede og har den
nødvendige sundhedsfaglig viden - i bred forstand - på området.
Deraf følger også, at kvinder, der har gennemgået en abort, bør have ret til en
opfølgningssamtale med den sundhedsperson, der har forestået hjælpen og
omsorgen ved indgrebet. Det vil for kvinder, der gennemgår en abort efter 12.-14.
uge ofte være en jordemoder.
Vi stiller os derfor også uforstående overfor, at det i §100 a, stk. 2 præciseres, at en
kvinde, i tilfælde af, at hun får afslag på anmodning om abort, skal vejledes om
muligheden for at få en støttesamtale hos relevante civilorganisationer. Det vil
naturligvis være relevant at tale med ex handicaporganisationer, men det vil i lige så
høj grad være relevant at blive tilbudt samtale med sundhedsfagligt personale med
indsigt og viden på det pågældende område.
Med venlig hilsen
Lis Munk
Forkvinde for Jordemoderforeningen
1
Kvinderådets høringssvar til modernisering af lovgivning
vedrørende retten til abort for kvinder i Danmark
Kvinderådets høringssvar vedr. udkast til forslag tillov om ændring af sundhedsloven (Ændring
af ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden
forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15 17 -årige) og forslag til lov om
ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Kvinderådet mener, at kvinders ret til selv at bestemme over deres egen krop, skal være det
styrende princip i dansk abortlovgivning. Derfor er vi overordnet positive overfor de foreslåede
forbedringer, og takker for muligheden for at afgive bemærkninger til lov om ændring af
sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.), lov om ændring af
sundhedsloven(Abortudenforældresamtykke eller tilladelsefra et abortsamråd for 15-17-årige)
og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Vi vil gerne anerkende samtlige af aftalepartierne for at have lyttet til civilsamfundet, fagfolk,
eksperter, og forpå den baggrund at tage dette vigtigeinitiativtilat modernisere abortlovgivning,
og sikre kvinders sundhedog ret til at bestemme over egen krop. Vi betragter moderniseringen af
abortlovgivningen som et afgørende fremskridt for kvinders rettigheder og ligestilling i Danmark.
Samtidig sender danske politikers vilje til at modernisere abortlovgivningen et vigtigt signal til
kollegaer i Europa og globalt, om at tage politisk ansvar for at sikre og styrke kvinders ret til abort
i en tid, hvor rettigheder er under pres mange steder i verden. Det er afgørende, at vi i Danmark
sender et klart signal og går foran for at sikre reproduktive kvinders rettigheder i praksis.
Derfor en stor tak til samtlige partier som har valgt at gå foran ved at styrke retten til den fri abort
med den politiske aftale indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne),
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet samt aftalen om abort
uden forældresamtykke for 15- 17-årige indgået af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og
Alternativet.
I det følgendeudfoldes Kvinderådets konkrete bemærkninger til forslag til ændringer i lovgivning
vedrørende abort. Vi står til rådighed for spørgsmål og uddyber meget gerne kommentarer.
2
Udvidelsenaf abortgrænsener enstyrkelseafkvindersreproduktive rettigheder
Med lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri abort foreslås det, at ugegrænsen for
den fri abort ændres fra 12. til 18. graviditetsuge, og betingelserne for tilladelse til abort og
fosterreduktion efter ugegrænsen for den fri abort moderniseres og forbedres. Kvinderådet
ønsker en abortgrænse på 22. uger, men bakker op om de foreslåede 18 uger, som vi mener er
et markant og positivt fremskridt ift. den nuværende abortgrænse på 12. uger.
For Kvinderådet er retten til selv at træffe beslutning om, hvornår man vil have børn, hvor mange
man vil have og med hvem, afgørende for at kvinder kan leve frie og gode liv. Vi ser udvidelsen af
abortgrænse til 18 uger som en styrkelse af kvinders reproduktive rettigheder, og mener det vil
øge muligheden for, selvat træffe væsentligebeslutningerom graviditet og familiedannelse. Det
omfatter både retten til abort, information og oplysning om reproduktiv sundhed, og retten til at
vælge graviditet og vælge moderskab til eller fra.
Unge kvinder skal også have ret til at bestemme over egen krop
Med lovforslaget om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-
årige foreslås det, at gravide mellem 15-17 år får mulighed for at få en abort uden samtykke fra
deres forældre eller tilladelse til abort fra et abortsamråd, indtil den gældende ugegrænse for fri
abort. De 15-17-åriges ret til abort sidestilles med den ret, som i dag gælder for gravide, som er
fyldt 18 år.
Kvinderådet bakker op om forslaget, som vi betragter som en afgørende styrkelse af unge
kvinders reproduktive rettigheder og mulighed for at træffe beslutning over egen krop, børn og
familiedannelse. Det følger i fin forlængelse af den seksuelle lavalder på 15 år, og er en vigtig
anerkendelse af, at også unge kvinder skal have ret til selvbestemmelse og høres i spørgsmål
om egen krop og sundhed på lige fod med alle andre.
Det er samtidig vigtigtatstyrke ungekvinders ret til uvildig sundhedsfaglig rådgivning, omsorg og
socialfaglig støtte i det omfang, der er behov for det. Lovforarbejdet pointerer, at unge mellem
15-17 år skal vejledes til at inddrage forældre eller være i tilfælde af en abort – alternativt en
anden voksen, den unge har tillid til. Det pointeres tillige, at der vil blive etableret en offentlig
digital platform, der samler og formidler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og information.
3
Kvinderådet bakker op om dette, men håber samtidig, at den digitale platform ikke vil danne
basis som et alternativ for det vigtige tilbud om støttesamtaler, således som §100, stk. 5,
foreskriver at Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for. Vi bakker
desuden op om den øgede inddragelse af civilsamfundet, som vi mener med fordel kan spille en
styrket rolle i støtte og rådgivning i forhold til særligt unge kvinder.
For Kvinderådet er det afgørende, at der stilles tilstrækkelig kvalificeret og uvildig støtte og
rådgivning tilrådighed for at tage hånd om unge gravide kvinder. Retten til selvbestemmelse skal
være bakket op af tilbud, der kan skabe plads for drøftelser og svære overvejelser samt den
nødvendige sundhedsfaglige støtte, rådgivning, behandling og omsorg både under graviditeten
og efter en evt. abort, herunder også mulighed for at tale forløbet igennem med en fagperson.
Væk med formynderiet – afskaf de regionale abortsamråd
Med lovforslaget om oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v. foreslås det, at sager om
anmodning om henholdsvis abort efter udløbet af grænsen for den fri abort, tilladelse til
fosterreduktion, tilladelse til abort for gravide under den fastsatte aldersgrænse for den fri abort
samt tilladelse til sterilisation bliver behandlet af ét nationalt abortnævn (Abortnævnet) i første
instans. Med lovforslaget vil afgørelser fra Abortnævnet kunne påklages til Abortankenævnet.
Kvinderådetanser retten til abort som en grundlæggenderettighed, og mener ikke at kvinder skal
begrunde deres ret - eller bede andre personer eller instanser om tilladelse - til at modtage en
nødvendig sundhedsfaglig ydelse. Derfor anbefaler Kvinderådet en total afskaffelse af de
regionale abortråd, og bakker fuldt ud op om, at der med forslag til ændringer i lovgivningen
lægges op til at det nu sker.
I tråd med dette er Kvinderådet dog imod, at der oprettes et nationalt abortnævn til at træde i
stedet for de regionale abortråd. Vi fastholder, at kvinder ikke bør skulle begrunde deres legitime
ønske om at træffe beslutningeromegen krop, børnog familiedannelse. Besluttes det at indføre
abortnævn, er det afgørende at sikre alle kvinders lige ret til at komme til orde og blive hørt,
ligesom det skal sikres, at konstruktionen ikke skaber en social og geografisk slagside.
Det er positivt, at der lægges op til at sikre frivillighed ift. at deltage samt at der åbnes op for
mulighedforselv at vælge deltagelsesformhhv. fysisk, digitaltellerskriftligt. Det er dog vigtigt, at
kvinder som ønsker at deltage og høres ved fysisk fremmøde, altid har mulighed for det. Der bør
4
derfor tages højde for at sikre adgang for kvinder med handikap eller andre med begrænset
mobilitet, ligesom det bør sikres at udgifter eller støtte til transport ikke bliver en barriere.
Besluttes det at indføre nationale abortråd, er det afgørende at der sikres en relevant, tværfaglig
og afbalanceret sammensætning, og at der altid er åbenhed og villighed blandt medlemmer til at
lade kvindens ret til at bestemme over egen krop veje tungt. Det er samtidig vigtigt, at der sikres
løbende udskiftning i medlemmer, ligesom udvalgets bedømmere bør afspejle den indikation,
der er behov for at tage højde for i udvalget.
Beslutninger om abort bør som udgangspunkt altid træffes af gravide kvinder selv fremfor af
myndighederne. Kvinderne skal mødes med sundhedsfaglig og anden vejledning og støtte, så
beslutningen træffes frit og på et oplyst grundlag. Det bør gælde alle kvinder uanset alder,
geografi og social baggrund. Det er også vigtigt at nævne, at der ingen begrænsninger bør være
på abort efter seksuelle overgreb. Her bør der altid skal være ubegrænset adgang til abort.
Retten til fri abort handler om særligt kvinders rettigheder og ligestilling
Vi bemærker afslutningsvist at der konsekvent i lovarbejdet omtales den gravide kvinde, som
’den gravide’, og nogle steder ’denne’ eller ’person med livmoder’. Det vil vi i Kvinderådet gerne
anholde og stille os stærkt kritiske overfor. Det er primært kvinder, der gennemgår graviditet og
aborter. Vi ønskerderfor at det anerkendes, at moderniseringenaf lovgivning på abortområdet er
et vigtigt skridt for kvinders grundlæggende ret til egen krop, selvbestemmelse og ligestilling.
Kvinderådet finder det generelt problematisk, at det på mange områder er forsøg på at fjerne køn
i lovgivningsarbejdet. Vi arbejder for at fremme ligestilling uanset køn, og det gør vi bedst ved at
sikre et fortsat blik for hvordan kønnede normer og ulighed skaber særlige barrierer for kvinders
og for så vidt alle menneskers rettigheder og ligestilling. Ligestilling kræver at vi forstår og
anerkender betydningen af køn, derfor er kønsneutralisering en barriere for ligestilling.
Vi vil gerneunderstrege, at der i enkelte tilfælde, hvor en personikke identificerersig somkvinde,
men er gravid og ønsker at gennemføre en abort, skal sikres lige adgang til tilbud, anerkendelse
og respekt fra såvel myndigheder som civilsamfund. I Kvinderådet bakker vi fuldt ud op om alle
personers rettigheder og ligestilling uanset køn. Det skal lovgivningen sikre og samtidig
anerkende, at det fortsat primært er kvinder, som gennemgår graviditet og abort.
Med venlig hilsen
Helene Forsberg på vegne af Kvinderådet
5
1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 14. oktober anmodet om KVINFOs eventuelle
bemærkninger til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den
fri abort m.v.), lov om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse
fra et abortsamråd for 15-17-årige) og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse
af et nyt abortnævn m.v.).
Med lovforslaget om ændring af ugegrænsen for den fri abort lægger aftalepartierne op til, at
hæve ugegrænsen for den fri abort ændres fra 12. til 18. graviditetsuge, og betingelserne for
tilladelse til abort og fosterreduktion efter ugegrænsen for den fri abort moderniseres og
forbedres.
Med lovforslaget om abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-
årige lægger aftalepartierne op til, at gravide mellem 15 og 17 år får mulighed for at få en abort
uden samtykke fra deres forældre eller tilladelse til abort fra et abortsamråd, indtil den enhver tid
gældende ugegrænse for fri abort. De 15-17-åriges ret til abort sidestilles med den ret, som i
dag gælder for gravide, som er fyldt 18 år.
Med lovforslaget om oprettelse af et nyt nationalt abortnævn m.v. foreslås det, at sager om
anmodning om henholdsvis abort efter udløbet af grænsen for den fri abort, tilladelse til
fosterreduktion, tilladelse til abort for gravide under den fastsatte aldersgrænse for den fri abort
samt tilladelse til sterilisation bliver behandlet af et nationalt abortnævn (Abortnævnet) i første
instans. Med lovforslaget vil afgørelser fra Abortnævnet kunne påklages til Abortankenævnet.
KVINFO finder det særdeles positivt at aftalepartierne nu styrker abortområdet og dermed
kvinders ret til egen krop, da det er gavnligt for individet og for samfundet som helhed.
Oprettelse af nyt abortnævn
KVINFO finder det positivt, at lovforslaget vil styrke kvinders retssikkerhed ved at sikre en
ensartet og landsdækkende praksis og nedlægge de regionale abortsamråd. Tal fra regionerne
har vist, at der er store forskelle mellem landsdele på, hvor mange kvinder der får ja til en
senabort. Kvinder på tværs af regioner stilles nu mere lige, når de søger om en senabort.
KVINFO mener, at det nye abortnævn bør vægte kvindens selvbestemmelse højt ved en
afgørelse om senabort eller sterilisation.
12. august 2022
2
KVINFO bemærker desuden, at den gravide bør få økonomisk støtte til fysisk fremmøde, for at
sikre lige adgang for alle.
Ændring af ugegrænsen for den fri abort
KVINFO hilser det meget velkomment, at aftalepartierne nu hæver abortgrænsen fra uge 12 til
uge 18, da dette styrker kvinders medbestemmelse over egen krop og reproduktive sundhed.
Derudover har der ikke været sundhedsfaglige argumenter for en abortgrænse ved uge 12.
Ændringen vil desuden sikre, at kvinder får længere tid til at overveje og træffe informerede
valg, hvis 1. trinmester-scanningen resulterer i en besked, som påvirker den gravide negativt.
Lovforslaget er et skridt mod en mere ligestillet og retfærdig tilgang til reproduktive rettigheder.
KVINFO anser det som meget positivt, at Danmark styrker abortrettigheder, mens store dele af
verden svækker dem.
Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17 årige
KVINFO finder det positivt, at aftalepartierne også styrker unge gravides ret til abort. Unge
gravide sidestilles nu med gravide over 18 år, og det er et vigtigt skridt mod at sikre lige
rettigheder for alle gravide, uanset alder.
Ved at give unge kvinder samme muligheder som voksne, anerkendes deres ret til at træffe
beslutninger om deres egen sundhed og fremtid. Denne ændring giver dem større autonomi og
beskytter deres individuelle frihed.
Venlig hilsen
Julie Martin Legêne
Politisk konsulent
1
Astrid Rønnebeck Matthiesen
Fra: Kamilla Gerhard Nielsen <kamillagnielsen@dadlnet.dk>
Sendt: 11. november 2024 16:48
Til: DEP Sundhedsministeriet; Julia Hvid Pedersen; Cathrine Kaaber Sørensen; Charlotte
Beierholm Olsen
Emne: Bemærkninger til høring over lovforslag om abort
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Høringssvar fra ledere for familieambulatorierne i Danmark:
Bemærkningen vedrører primært oprettelsen af et nyt abortnævn.
Vi anbefaler at der i det nye nationale abortsamråd bliver tilført viden om kvinder og/eller par med forbrug
af illegale rusmidler og/eller psykosociale problemstillinger.
Fostre der udsættes for rusmidler eller alkohol i graviditeten har en betydelig øget risiko for at pådrage sig
skader som medfører varige mén.
Vi anbefaler at der bliver udpeget en obstetriker med erfaring fra familieambulatorier til dette nævn.
med venlig hilsen
Overlæge Annette Kjærbye Thygesen, leder af Familieambulatoriet Region H
Overlæge Kirsten Schiøtt, specialeansvarlig overlæge Familieambulatoriet AUH
Jordemoder Sanne Ravnsbæk, leder af Familieambulatoriet AUH
Chefjordemoder Kathrine Hornum-Stenz, Familieambulatoriet Region H
Vicechefjordemoder Lene Nygaard
Jordemoder Stina Parbst, leder af Familieambulatoriet Region Sjælland
Overlæge Kamilla groenemeijer Nielsen, Specialeansvarlig overlæge Familieambulatoriet Region Sjælland
10. november 2024
Bemærkninger til høring over lovforslag om abort
Vi i Bestyrelsen for Landsforeningen Læbe-Ganespalte har gennemlæst høringsbrev og forslag til
lovændring af sundhedsloven om abort, med hovedfokus på det som berører vores område.
På nuværende tidspunkt ved vi, at det er meget forskelligt, hvilken information man modtager i forbindelse
med at en spalte konstateres ved en scanning. Forskellen kan være forskellig fra den ene region til den
anden, fra det ene hospital til det andet og endda fra den ene fagperson til den anden. Vi er blevet gjort
opmærksomme på, at kirurger fra Rigshospitalet – HovedOrtoCenter, som udfører operationerne på læbe-
ganespalteområdet, i samarbejde med føtalmedicinsk selskab er i gang med at udarbejde en fælles national
guideline, som skal sikre, at alle får det samme vejledningstilbud landet over, hvis en spalte konstateres ved
ultralydsscanning.
I henhold til mulighed om støttesamtale henstiller vi til, at det ikke kun skal være en ret men også et krav,
at kommende forældre skal have en samtale med sundhedsfaglige, der har specialviden, hvis der
konstateres en spalte hos fosteret inden 18. svangerskabsuge. Dette for at sikre, at kommende forældre
har kendskab til behandlingsmulighederne for børn født med læbe-gumme-ganespalte og kan træffe et
kvalificeret valg, på oplyst grundelag.
Vi tilslutter os, at der oprettes et nationalt abortnævn for at sikre en ens behandling og rådgivning i hele
landet.
På vegne af Landsforeningen Læbe-ganespalte
Lizette Petersen Laursen
Formand
Høringssvar
11. november 2024
Sagsnr: 2024 - 7464
Side 1 af 4
8. november 2024
Mødrehjælpens bemærkninger til lovforslag om
ændring af sundhedsloven (ændring af ugegræn-
sen for den fri abort m.v.), ændring af sundhedslo-
ven (abort uden forældresamtykke eller tilladelse
fra et abortsamråd for 15-17-årige) og ændring til
sundhedsloven (oprettelse af nyt abortnævn m.v.)
Generelle bemærkninger
Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at komme med kommentarer til de tre
lovforslag til sundhedsloven, der omhandler ændring af ugegrænsen for den fri abort,
abort uden forældresamtykke samt oprettelse af nyt abortnævn.
Mødrehjælpen mener generelt, at det er meget positivt, at der er indgået tre aftaler om
abort, som sikrer mere tidssvarende lovgivning på området, oprettelse af nyt abortnævn
og mere fokus på vejledning og støtte, så de gravide ikke skal stå alene.
Mødrehjælpen mener, at det er positivt, at ugegrænsen for den fri abort hæves, så den
bliver mere tidssvarende – og samtidig sikrer, at gravide fx ikke skal træffe forhastede be-
slutninger på baggrund af fosterdiagnostiske undersøgelser i første trimester. Derudover
er Mødrehjælpen positive over, at lovforslaget også moderniserer betingelserne for sær-
lig tilladelse til abort efter uge 18.
Mødrehjælpen støtter også lovforslaget, der giver unge mellem 15-17 år ret til abort uden
forældresamtykke. Vi mener dog, at det er vigtigt, at forældre som udgangspunkt inddra-
ges med henblik på at støtte den unge. Omvendt er Mødrehjælpen også bekendt med, at
nogle unge gravide står i en situation, hvor det ikke er muligt, fx på grund af frygt for re-
pressalier. Det er afgørende for de unge, som ikke kan inddrages deres forældre i beslut-
ningen, at de får tilstrækkelig vejledning og støtte fra sundhedsfagligt personale og rele-
vante civilsamfundsorganisationer.
Side 2 af 4
Tilsvarende hilser Mødrehjælpen det nye nationale Abortnævn velkommen og understre-
ger vigtigheden af at sikre en ensartet sagsbehandlingspraksis på tværs af landet med ét
Abortnævn, som erstatter de regionale abortsamråd. Mødrehjælpen er også meget posi-
tive over, at Abortnævnet fremover vil have et medlem udpeget af Dansk Socialrådgiver-
forening, som skal sikre en stærk socialfaglighed i sagsbehandlingen.
Specifikke bemærkninger
Lovforslag om ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.):
Mødrehjælpen er positive over, at der med lovforslaget, indføres en mere tidssvarende
ugegrænse, jf. §92 i lovforslag til ændring af sundhedsloven (ændring af ugegrænsen for
den frie abort mv). Mødrehjælpen mener, at den nye ugegrænse vil give gravide bedre
muligheder for at tage stilling og handle på resultater af fosterdiagnostiske undersøgelser
i 1. trimester, hvilket er meget vigtigt, da det for mange kvinder kan være en svær beslut-
ning.
Samtidig bliver indikationerne for abort efter uge 18 også mere tidssvarende jf. §94 i lov-
forslaget. Mødrehjælpen læser sproget omkring sociale indikation for senabort i §94,
punkt 5 således, at det styrker muligheden for senabort på social indikation. Mødrehjæl-
pen mener, at det er vigtigt, at dette sprog styrkes, så der bliver større adgang til senabort
på social indikation, samtidig med at vi understreger vigtigheden af, at der udarbejdes
vejledningsmateriale til fortolkningen af indikationerne i §94, punkt 1-5, der sikrer en
bred fortolkning af indikationerne. Mødrehjælpen mener, at det er vigtigt for at styrke
gravides ret til at bestemme over egen krop, særligt sammenholdt med det faktum, at der
også i de politiske aftaler om abort lægges vægt på, at den gravide skal inddrages i be-
handlingen af anmodningen af senabort ved at have mulighed for at komme til orde.
Mødrehjælpen bemærker dog også, at det i lovforslaget står skrevet, at selve aborten skal
være gennemført inden udløbet af uge 18, hvis den skal gennemføres uden særlig tilla-
delse. Det mener Mødrehjælpen er problematisk. Som det også anføres i bemærknin-
gerne til lovforslaget, kan der forekomme situationer, hvor den gravide får foretaget sup-
plerende fosterdiagnostiske undersøgelse, som på grund af administrative sagsgange for-
sinker processen, ligesom lægelige fejl kan forsinke processen. Mødrehjælpen mener
ikke, at man i sådanne tilfælde skal have særlig tilladelse til at få en abort.
Lovforslag om ændring af sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse til
abortsamråd for 15-17 årige):
Mødrehjælpen er positive over, at der med §92a i lovforslag om ændring af sundhedslo-
ven (abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige) ind-
skrives ret til abort uden forældresamtykke for 15-17-årige. Mødrehjælpen understreger
også vigtigheden af, at unge vejledes til at inddrage forældre i tilfælde af abort, men er
også bekendt med, at der kan være nogle unge gravide, som ikke har mulighed herfor.
Mødrehjælpen er enige i bemærkningerne til lovforslaget, hvor det anføres, at det er væ-
sentligt, at de sundhedspersoner, som er i kontakt med den unge gravide vejleder til at
tale med en voksen om sine overvejelser, og at de unge får tilstrækkelig vejledning til støt-
tesamtaler, ex i relevant civilsamfund. Mødrehjælpen foreslår, at det i indføres i loven at
Mødrehjælpen og Sex og Samfund har relevante, uvildige tilbud.
Side 3 af 4
Derudover mener Mødrehjælpen også, at en offentlig digital platform, der samler og for-
midler kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og information om støttetilbud, er et rigtigt
og vigtigt tilbud. Her vil Mødrehjælpen understrege, at dette sundhedsfaglige tilbud kan
kobles sammen med Mødrehjælpens digitale tilbud (www.abort.dk), som har fokus på
uvildig rådgivning og støtte til gravide og par, som er i tvivl, samt på støtte i forbindelse
med psykiske eftervirkninger af en abort.
Lovforslag om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.):
Mødrehjælpen er meget positive over lovforslag om ændring af sundhedsloven (opret-
telse af nyt abortnævn m.v.), hvor det foreslås, at der oprettes et nyt nationalt Abort-
nævn, som skal erstatte de regionale abortsamråd. Det har været kritiseret af bl.a. Institut
for Menneskerettigheder1
, at sagsbehandlingen i abortsamrådene var for forskelligartet
på tværs af de fem regionale samråd, og Mødrehjælpen er derfor meget positive over, at
der nu kommer ét nationalt nævn, som skal sikre en ensartet sagsbehandling.
Derudover er Mødrehjælpen meget positive over, at det bliver gjort til lov, at der skal
være et medlem af Abortnævnet, som har en socialfaglig baggrund. Med §97a indskrives
det, at Dansk Socialrådgiverforening skal udpege et medlem til Abortnævnet.
Mødrehjælpen er også positive over, at Abortankenævnet videreføres, jf. lovforslagets
§98, som skal træffe afgørelser i sager, som er blevet indbragt efter §97 stk. 4. Jf. §98 stk.
2 udpeger Dansk Socialrådgiverforening også et medlem til Abortankenævnet. Det er af-
gørende af de gravides ret til behandling i to instanser sikres med lovforslaget. Mødre-
hjælpen kan dog være bekymrede over, at både Abortnævnet og Abortankenævnet betje-
nes af Styrelsen for Patientklager, da det er afgørende, at alle gravide har mulighed for at
anke en afgørelse i Abortnævnet og få en reel ny vurdering af sagen. Det anføres i be-
mærkningerne til lovforslaget, at Styrelsen for Patientklager skal sikre, at det er to forskel-
lige sekretariater, som betjener de to nævn, at de vil være organiseret adskilt, og opga-
verne vil blive varetaget af særskilte medarbejdere. Mødrehjælpen understreger, at dette
er afgørende for at sikre gravides retssikkerhed.
Mødrehjælpen er også positive over, at det med lovforslaget indskrives i §100 og §100a,
at den gravide skal vejledes om retten til en støttesamtale forud for og efter et indgreb
hos sundhedspersoner eller relevante civilsamfundsorganisationer. Mødrehjælpen fore-
slår, at det indføres i lovforslaget, at Mødrehjælpen og Sex og Samfund tilbyder støtte-
samtaler og uvildig rådgivning.
Det er også vigtigt, at det indføres, at den gravide med §100 stk. 2 i lovforslaget får ret til
en støttesamtale i tilfælde af afslag på en anmodning om senabort i Abortnævnet eller
Abortankenævnet. Også her anbefaler Mødrehjælpen at de relevante civilsamfundsorga-
nisationer indføres i lovforslaget. I lovforslagets bemærkninger står det også anført, at
Abortnævnet eller Abortankenævnet vil kunne henvise den gravide direkte til en
1
Institut for Menneskerettigheder (2023): ”Abort i et menneskeretligt perspektiv”: https://menneske-
ret.dk/udgivelser/abort-menneskeretligt-perspektiv
Side 4 af 4
støttesamtale hos en relevant civilsamfundsorganisation. Mødrehjælpen mener, at dette
er et meget relevant og vigtigt tilbud, men understreger også vigtigheden af at have en
afgrænset liste af uvildige rådgivnings- og støttetilbud, som Abortnævnet og Abortanke-
nævnet kan henvise til, således det sikres, at gravide i denne sårbare situation henvises til
uvildige og lødige rådgivningstilbud.
Spørgsmål til høringssvaret kan stilles til chef for politik, analyse og kommunikation Tasja
Parize på tnp@moedrehjaelpen.dk.
De bedste hilsener
Ninna Thomsen
Direktør
Mødrehjælpen
KALVEBOD BRYGGE 45 • 1560 KØBENHAVN V • TEL +45 33 12 43 43 • FAX +45 33 12 43 41
pebl@patienterstatningen.dk www.patienterstatningen.dk
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
7. november 2024
Dokumentnummer: 24PEBL-120076
Patienterstatningen har 14. oktober 2023 modtaget høringsbrev vedrørende lovforslag om
abort (ændring af ugegrænsen for den fri abort, ændring af aldersgrænsen for den fri abort
samt oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Vi har ikke bemærkninger til det fremsendte udkast.
Med venlig hilsen
Peter Jakobsen
chefkonsulent
7. november 2024
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Bestyrelsen i PETAB - Fagligt Selskab for Perinatale Tab og Sene Aborter (www.petab.dk) fremsender
hermed høringssvar til de tre udkast til ændringer i sundhedsloven vedrørende
• ændring af ugegrænsen for den fri abort
• abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15- 17-årige samt
• oprettelse af et nyt abortnævn.
PETAB er et nyt fagligt selskab, så her først en kort præsentation af selskabet.
PETAB blev stiftet i marts 2023 med følgende formål:
1. At arbejde for at forbedre kvaliteten i de sundhedsfaglige tilbud til kvinder/par, der mister i
graviditeten, under eller kort efter fødslen.
2. At fremme det tværfaglige samarbejde både lokalt og nationalt omkring ovenstående målgruppe.
3. At fremme debatten vedrørende håndteringen af sene aborter og perinatale tab med henblik på
øget prioritering af området.
4. At medvirke til fortsat dygtiggørelse af selskabets medlemmer og andre interesserede bl.a. ved
afholdelse af møder, kurser, seminarer og workshops.
5. At understøtte forskning og kvalitetsudvikling indenfor området.
PETAB er et tværfagligt selskab, og medlemmerne er hovedsageligt jordemødre, læger og enkelte
sygeplejersker. Vi afholder velbesøgte årlige seminarer og webinarer https://www.petab.dk/arrangementer.
Vi har bred kontakt til det sundhedsfaglige miljø omkring kvinder/familier, der mister barn i graviditeten,
under eller kort efter fødslen, og vi bestræber os på at repræsentere alle regioner. Vi bedriver desuden
forskning indenfor området.
Vi håber, at vi ved fremtidige høringer vil være at finde på høringslisten indenfor områder, hvor PETAB har
viden, erfaring og kompetencer.
Bestyrelsen i PETAB (2024):
Dorte Hvidtjørn, jordemoder, MPH, ph.d., Klinisk jordemoderspecialist, Afsnit for Tab, Aarhus Universitetshospital
Rikke Bertram Grunddal, jordemoder, psykoterapeut, Familieambulatoriet, Odense Universitetshospital
Anne Gjesing Høj Eggers, speciallæge i obstetrik, ph.d., ledende overlæge i obstetrisk uddannelse, Sjællands
Universitetshospital
Lens Skou Jensen, jordemoder, psykoterapeut, Enhed for Tab, Rigshospitalet
Mette Kiel Smed, jordemoder, cand.san.-studerende, koordinerende jordemoder på Enhed for Tab, Rigshospitalet
Maj Johanna Michno Apollo, jordemoder, Afsnit for Tab, Regionshospitalet Gødstrup
Betina Krogh Hansen, jordemoder, Afsnit for Tab, Regionshospitalet Gødstrup
Maritha Bjerre, jordemoder, psykoterapeut, Regionshospitalet Gødstrup
Bestyrelsen kan kontaktes via mail på info@petab.dk
November 2024
Høringssvar fra PETAB til udkast til forslag til Lov om ændring af
sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort m.v.)
Udkastet er langt og præget af mange gentagelser. Det er vanskeligt at få overblik over nuværende og
fremtidige formuleringer. PETAB anbefaler en gennemskrivning, der fremmer overskueligheden for læserne.
Uønsket eller ønsket gravid. Den nye lov danner grundlag for afbrydelse af både ønskede graviditeter (hvor
fund ved prænatal screening fører til et ønske om abort) og uønskede graviditeter. Det er et vilkår for loven,
men PETAB opfordrer til, at sprogbrug i især baggrundsafsnittene revideres med dette for øje.
Graviditetslængde. Der anvendes gennem hele dokumentet sprogbrugen ”18. uge” og tilsvarende. Det
professionelle, medicinske sprog anvender altid de præcise udtryk, som tager udgangspunkt i antal fuldførte
graviditetsuger + antal dage. 18. graviditetsuge dækker således hele perioden fra 17+0 til 17+6.
PETAB anbefaler, at man anvender det præcise sprog i lovteksten og at dette gøres konsekvent.
Hvornår kan dødsfald konstateres. Den nuværende lovgivning anfører, at man først juridisk set kan
konstatere et dødsfald, når et foster er blevet født1
. I praksis kan man i dag konstatere, at et foster er dødt,
ved at ultralydsscanne. I praksis kan man endogså medicinsk forårsage dødsfaldet ved at sprøjte kalium i
fosterhjertet, så fosteret dør eller ved at afklemme navlesnoren, hvorved fosteret dør. Denne procedure
anvendes (efter tilladelse fra abortsamrådet) i flerfoldsgraviditeter, hvis det ene foster er svært sygt, eller
hvis overlevelsen af et foster er afhængigt af, at et andet foster dør. Med den nuværende lovgivning kan
man gennemføre en tvillingegraviditet, hvor det ene foster er dødt ved graviditetslængde 12+3 og det andet
foster fortsat lever. Begge fødes ved graviditetslængde 38+5, den ene vejer 12 gram, den anden vejer 3500
gram. Begge fostre skal efter gældende lov registreres som hhv. dødfødt barn og levendefødt barn. Dermed
har forældrene pligt til at begrave/kremere det dødfødte barn, selv om det i praksis, som i nævnte
eksempel, kun er en lille fortættet masse på få cm. Nogle forældre ønsker at opfatte det døde foster som en
abort med dertilhørende mulighed for at bortskaffe det med sygehusaffald. Andre forældre er glade for
muligheden for at få registreret begge børn som borgere.
Man kan altid vælge at få et aborteret foster begravet/kremeret, hvis man ønsker det. Man kan omvendt
ikke indenfor nuværende lovgivning vælge at bortskaffe et dødfødt barn - som et dødt foster i en
flerfoldsgraviditet vil blive registret som, hvis det fastholdes, at man først på fødselstidspunktet kan
konstatere dødsfaldet.
PETAB anbefaler, at dette juridiske dilemma tages op, så forældre i flerfoldsgraviditeter, hvor et foster er
konstateret dødt i livmoderen før graviditetslængde 22+0, kan vælge at opfatte det døde barn som et
aborteret foster.
PETAB stiller sig til rådighed for yderligere redegørelse, da dette emne er meget komplekst.
1
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vejledning om ligsyn, indberetning af dødsfald til politiet og
dødsattester m.v. https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2006/10101
Tekstnære kommentarer:
• Svangerskabshygiejne. Side 39 (m.fl.): ”Det foreslås i § 61, stk. 1, at begrebet
”svangerskabshygiejne” ændres til ”hygiejne i forbindelse med graviditet”. Den foreslåede ændring
vil ikke medføre en indholdsmæssig betydning, men er en konsekvens af, at grænsen for den fri
abort med lovforslaget ændres, og at begrebet svangerskabsuge i denne forbindelse ændres til
graviditetsuge. Ændringen foretages alene med henblik på at modernisere sprogbrugen i loven og at
sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.”
Vi støtter op om, at begrebet svangerskabshygiejne er forældet og ikke bør anvendes i denne lovtekst. Den
nye formulering anvender dog stadig ordet ”hygiejne”, der ikke giver ikke mening i denne sammenhæng.
• Frivillighed. S. 21 punkt 2.2.2 ” Gravide modtager ved den første graviditetskonsultation hos en
praktiserende læge information om tilbuddet om fosterdiagnostiske undersøgelser. Det generelle
fosterdiagnostiske tilbud inkluderer undersøgelser i 1. og 2. trimester af graviditeten.
Undersøgelserne er frivillige”.
Det bør være åbenbart, at alle undersøgelser og behandlinger er frivillige. PETAB anbefaler derfor, at sidste
sætning slettes.
• Risikobegrebet. S. 22: ”Ét af disse hensyn er, at der vil være en stigende risiko for, at fosteret vil
udvise livstegn, desto mere fremskreden graviditeten er. Dette kan medføre et ubehag i forbindelse
med aborten for både den gravide, dennes eventuelle partner samt for sundhedspersonalet.”
Det er en udbredt opfattelse, at livstegn i forbindelse med sen, provokeret abort, altid er ikke-ønsket. På
dette område er der stor forskel på de uønskede graviditeter og de i udgangspunktet ønskede graviditeter,
som afbrydes pga. fostermisdannelser eller lignende. PETAB har stor erfaring med at varetage sene,
provokerede aborter pga. fostermisdannelser, og en stor del af forældrene udtrykker stor taknemmelighed
over det, når et foster har vist livstegn ved fødslen – også selv om denne er startet som en abortprocedure.
Dansk forskning understøtter dette.2
Nogle forældre vælger nøddåb til disse meget små børn og finder
netop dét væsentligt. Kun levendefødte børn kan døbes.
I tilfælde af uønsket graviditet er livstegn oftere forbundet med etiske dilemmaer. Hvis forældrene ikke
ønsker at varetage omsorgen for det døende nyfødte barn, er personalet forpligtet til at gøre det.3
PETAB anbefaler, at afsnittet omformuleres, så det kan favne både ønskede og uønskede graviditeter og
nuancerer de heraf følgende forskellige reaktioner og muligheder. Værdiladede ord bør udelades.
• Hjælp til beslutningen. S.22. ”Derudover kan der være gravide, som på dette fremskredne tidspunkt
i graviditeten, kan have et ønske om at modtage støtte i forbindelse med, at denne skal træffe
beslutningen om, hvorvidt graviditeten skal afbrydes eller gennemføres. Det kan derfor være
hensigtsmæssigt, at den gravide skal anmode om tilladelse til at få foretaget en abort, således at
den gravide ikke står alene med beslutningen.”
2
Maiken F. Damm , Stina Lou Fleron , Puk Sandager , Ida Vogel , Christina Prinds , Dorte Hvidtjoern , A Time/Space
Bubble: Expectant Parents’ Experience of Birth after Termination of Pregnancy due to Fetal Anomaly in a Midwifery-
led, Obstetric Unit for Prenatal Loss, Midwifery (2024), doi: https://doi.org/10.1016/j.midw.2024.104189
3
Sundhedsstyrelsen. Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel mv. 2005
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2005/~/media/93C011AB599D483B976237969F082523.ashx
Erfaringsmæssigt opleves det, at nogle mennesker finder moralsk opbakning ved at få tilladelse fra de
nuværende abortsamråd til at afbryde graviditeten. PETAB finder dog, at dette ikke i sig selv skal anvendes
som argument for at sætte grænsen for den fri abort ved graviditetslængde 17+6. Alle gravide tilbydes
støtte uanset graviditetslængde. Nogle mennesker finder det dog begrænsende, at de ikke selv må træffe
beslutningen. Andre læner sig op ad, at en tilladelse fra abortsamrådet viser, at andre er enige med dem i,
at misdannelsen er alvorlig nok til, at abort er rimeligt. De fleste forældre har store moralske konflikter op til
en sen, provokeret abort i en ønsket graviditet.
PETAB anbefaler, at man tydeliggør, hvilken støtte, man taler om.
• En naturlig fødsel. S. 23. ”Det afgørende er i den forbindelse, om der er en realistisk udsigt til, at
fosteret vil kunne overleve i minimum nogle uger, hvis det på tidspunktet for det påtænkte indgreb
kommer til verden ved en naturlig fødsel.”
PETAB anbefaler, at ordlyden ændres til f.eks. ”en spontan fødsel”. Denne term anvendes i forvejen af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet4
og må anses for mere præcis.
• S. 23 ”I perioden fra 2017-2021 blev der født 111 børn i 23. graviditetsuge. Heraf viste 56 (51%)
livstegn, og 9 (16% af de levendefødte) var i live fire uger efter den oprindelige terminsdato.
Sandsynligheden for, at et barn overlever efter en fødsel i 22. graviditetsuge, er derfor lille.”
Der er ingen reference på dette udsagn, ligesom der også mangler referencer på flere andre udsagn. Det
fremgår ikke, om der er tale om levendefødte børn efter abortprocedure eller om det er spontant
indsættende fødsler. Det fremgår heller ikke, om disse børn havde misdannelser eller sygdomme, og om
deres mødre var raske.
PETAB anbefaler, at der anføres referencer på udsagn som dette, så de kan efterses og uddybes ved behov.
4
Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Bekendtgørelse om jordemødres forbeholdte virksomhedsområde.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/575
November 2024
Høringssvar fra PETAB til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven
(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.)
Udkastet er langt og præget af mange gentagelser. Det er vanskeligt at få overblik over nuværende og
fremtidige formuleringer.
PETAB anbefaler en gennemskrivning, der fremmer overskueligheden for læserne.
Formand. Da der i den øvrige tekst lægges vægt på at sprogbrug moderniseres, anbefaler PETAB, at man
overvejer at skrive f.eks. ”formand/forkvinde” i lovteksten. Alternativt anvende ”forperson”.
Rådgivning, vejledning og støtte: Det fremstår uklart, hvordan den gravide finder frem til diverse tilbud om
rådgivning, vejledning og støtte, og hvem der kan udbyde disse.
Inddragelse af kvinden. Det er flere steder anført, at abortsøgende kvinders egne udsagn kan inddrages.
Det fremgår dog ikke, om kvinderne altid kan få lov at ytre sig om egen sag.
PETAB anbefaler, at det lovmæssigt sikres, at kvinderne altid kan komme til orde.
Afrapportering. PETAB anbefaler, at der fremover igen kommer en årlig rapport fra både abortnævnet og
abortankenævnet. Vi foreslår ligeledes, at dette skrives ind i lovgrundlaget.
Nævnets navn. PETAB undrer sig over, at navnet ikke er ”Abort- og sterilisationsnævnet”, når nævnet skal
varetage begge områder.
November 2024
Høringssvar fra PETAB til udkast til forslag til Lov om ændring af
sundhedsloven (Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et
abortsamråd for 15-17- årige).
Vejledning og støtte. PETAB ønsker at påpege vigtigheden af, at den gravide unge får relevant vejledning
og støtte i forbindelse med at træffe en beslutning om en eventuel abort. Det er i lovforslaget ikke tydeligt
for os, hvordan dette iværksættes og hvem, der varetager opgaven. Der lægges i lovforslaget blandt andet
op til, at den gravide unge fra egen læge skal informeres om, at den unge gravide kan kontakte
regionsrådet, der så vil kunne vejlede den unge gravide i, hvor denne kan få vejledning og støtte. Det er en
snørklet vej, og det undrer os at regionsrådene har en rolle i dette. PETAB har en bekymring om, hvorvidt
den unge gravide ved denne model opnår at få relevant vejledning og støtte i processen. PETAB opfordrer
derfor til, at det struktureres således, at den unge ikke selv har ansvar for at opsøge vejledning og støtte,
men at dette automatisk tilbydes til den unge gravide. Ligeledes ønsker PETAB at pointere vigtigheden af,
at denne støtte og vejledning varetages af kompetente fagpersoner.
Seksuel lavalder. I stykke 2.3.1 fastslås det, at ‘Hvis den gravide er fyldt 15 år på tidspunktet for
anmodningen om abort, kan vedkommende med den foreslåede ordning selv samtykke til at få foretaget en
abort.’. Det vil i praksis betyde, at den unge kan være blevet gravid fra 18 uger før hun fylder 15 år og
dermed er under den seksuelle lavalder. Hvis dette bliver gældende i den endelige lov, opfordrer PETAB til,
at det pointeres, at den sundhedsperson, der modtager anmodning om abort, har ansvar for at forholde sig
aktivt til, om der kan være begået ulovlige forhold. Dette finder PETAB vigtigt for at beskytte den unge
gravide.
Økonomi. I stykke 6 nævnes det, at lovforslaget forventeligt vil medføre færre udgifter for staten, da der
ikke skal bruges administrative ressourcer på at indhente samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
PETAB stiller sig undrende overfor dette, da lovforslaget nødvendigvis pålægger det offentlige ansvaret for
relevant information, vejledning og støtte til den unge gravide. Det er PETABs formodning, at abortforløb,
hvor den unge gravide ikke inddrager forældremyndighedens indehaver, bør og vil være omkostningstunge.
November 2024
______________________
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S
Telefon 3393 1010
info@sexogsamfund.dk
www.sexogsamfund.dk
_____________________
______________________
Sex & Samfund
er stolt medlem af
International Planned
Parenthood Federation
_____________________
Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Att: sum@sum.dk, jhp@sum.dk, cks@sum.dk og cbo@sum.dk
Høringssvar til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Ændring af
ugegrænsen for den fri abort m.v.), forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige)
og forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn
m.v.).
Sex & Samfund takker for invitationen til indgivelse af høringssvar.
Den reformerede danske abortlovgivning er skelsættende og historisk. Den vil
styrke retten til at bestemme over egen liv og krop for 15-17årige, styrke
retsfølelse, agens og gennemsigtighed for gravide og helt overordnet styrke den
kropslige selvbestemmelse betragteligt.
Sex & Samfund hilser alle tre forslag til lov om ændring af sundhedsloven velkomne
og ser særligt positivt på liberaliseringen af kvinders adgang til fri abort, med et løft
fra 12. til 18. graviditetsuge.
Desuden hilses den gennemgående, moderniserede sprogbrug i loven og sikring af
ensartet begrebsanvendelse i loven yderst velkommen!
I det følgende, har vi anført bemærkninger og forslag til de tre dele af lovforslaget
og står, som altid klar til opfølgende dialog.
Bemærkninger til forslag om ændring af ugegrænsen for den fri abort
m.v
§ 92: Sex & Samfund ser meget positivt på denne ændring, da det styrker kvindens
ret til at bestemme over egen krop. Dog er det vigtigt for os at understrege, at en
grænse på 18 uger ikke giver den gravide fuld kropslig selvbestemmelse, da der
forsat er en periode hvor hun skal søge andres tilladelse.
En abort kan foretages sikkert i hele graviditeten, og hensyn til kvindens helbred
kan derfor ikke være et argument for at ikke lægge grænsen senere end 18.uge. Der
er ligeledes sundhedsoplysninger, tilvejebragt i forbindelse med det
fosterdiagnostiske tilbud, som kvinden ikke selv kan træffe beslutninger om med
en grænse på 18 uger. Sex & Samfund anerkender fuld ud, at beslutningen om abort
kan være sværere for nogle kvinder, jo længere fremskreden graviditeten er, men
vi anerkender også, at kvinder bør have den fulde beslutningsret over egen krop og
eget liv. Og at hun skal tilbydes støtte hertil.
§ 93: Sex & Samfund ønsker at understrege vigtigheden af denne paragraf og
hilsener forenklingen af formuleringen velkommen.
November 2024
______________________
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S
Telefon 3393 1010
info@sexogsamfund.dk
www.sexogsamfund.dk
_____________________
______________________
Sex & Samfund
er stolt medlem af
International Planned
Parenthood Federation
_____________________
§ 94, 5: det anbefales at bibeholde element fra nuværende lovgivning, som
inkluderer omsorgen for hjemmets øvrige børn som en faktor der tages hensyn til.
For nogle gravide bunder ønsket om abort i belastningen af eller omsorgen for den
samlede familie. Det kan tolkes som en forringelse ikke at medtage denne nuance.
2.1.2.3. Manglende evne til at drage omsorg for barnet
Det bør være opmærksomhed på, at der ikke altid er rum for en klar vurdering af,
hvad der kan betegnes som en forbigående tilstand. Afgørende, at gravides egen
vurdering, hvor mulig, tages i betragtning.
Supplerende bemærkning om evt. samvittighedsfritagelse.
I den nuværende lovgivnings paragraf 102 står: ”Læger, sygeplejersker,
jordemødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, for hvem det strider
mod deres etiske eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning fritages herfor.
Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte
erhverv ”
Der er ikke nævnelse af samvittighedsfritagelse i nuværende udkast. Hvis en
revideret af version af lovforslaget skulle åbne for samvittighedsfritagelse, ser vi det
som helt afgørende, at denne mulighed for fritagelse ikke krænker kvindens
rettigheder. Derfor anbefaler vi, i så fald det indskrives i loven, at
samvittighedsfritagelsen kun kan ske hvis andet personale kan og vil foretage
indgrebet. I andre kontekster f.eks. nogle områder i Italien, har
sundhedspersonalets mulighed for samvittighedsfritagelse udviklet sig til en
barriere for kvinders ret til fri abort, da der er en markant begrænsning på
personale der vil udføre aborterne.
Bemærkninger til forslag om adgang til abort uden forældresamtykke
eller tilladelse fra et abortsamråd for 15-17-årige
Det er meget positivt at unge i alderen 15- 17 år med lovændringen nu får ret til at
bestemme over egen krop og liv.
Det er positivt at grænsen for selvbestemmelse flugter med den seksuelle lavalder
og øvrig lovgivning vedrørende selvbestemmelse i sundhedsvæsenet. Og at unges
ret til privatliv respekteres i højere grad end tilfældet er i dag.
Det er derudover en styrkelse af rettigheder og frihed for de allermest sårbare unge
der ikke har deres forældres opbakning til selvbestemmelse.
Det er positivt og centralt at der i loven præciseres, at forældre ikke inddrages i
beslutningen eller modtager information om denne uden den gravides ønske, og at
November 2024
______________________
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S
Telefon 3393 1010
info@sexogsamfund.dk
www.sexogsamfund.dk
_____________________
______________________
Sex & Samfund
er stolt medlem af
International Planned
Parenthood Federation
_____________________
den unge således kan være sikker på at forældre ikke får viden om indgrebet,
medmindre den unge selv ønsker det.
Sex & Samfund opfordrer til opmærksomhed på, at post-abortrådgivning, herunder
f.eks. om brug af prævention, ligeledes kan være sårbar eller problematisk og der
derfor også bør sikres fortrolighed og selvbestemmelse omkring dette område.
Sex & Samfund ønsker at rette særlig opmærksomhed på målgruppen under 15 år,
som forsat skal have forældresamtykke ved ønske om abort. Under den nye
lovgivning, vil denne målgruppe forsat kunne søge om dispensation igennem
abortnævnet.
I 2023 var der 50 unge under 15 der fik abort.
Det er helt afgørende, at der sikres fyldestgørende støtte, rådgivning og omsorg til
denne gruppe og sikrer deres mulighed for selvbestemmelse i videst muligt omfang
indenfor gældende lovgivning – herunder deres rettigheder som børn, retten til
privatliv, og hensyn for de børn der ikke har god relation til deres forældre/værge.
Bemærkninger til forslag til lov om oprettelse af et nyt abortnævn m.v.
Sex & Samfund hilser reformeringen, herunder nedlæggelse af de regionale
samråd, yderst velkommen.
Det er positivt med et samlet nationalt nævn, så der sikres ensartede afgørelser og
mindre bureaukrati. Desuden positivt med fokus på og styrkelsen af benyttelse af
digitale løsninger, så geografisk ulighed undgås.
Det er afgørende, at abortnævn og abortklagenævn adskilles. I lovforslaget
skitseres en fælles placering under styrelsen for patientklager, dog med to
sekretariater. Det vil være helt centralt – og en sikring af den gravides
retssikkerhed, at der ikke er sammenfald i personkreds og administration.
Det er centralt at et nyt abortnævn vil have fokus på den gravides stemme i
afgørelsesprocesserne. Sex & Samfund opfordrer til, at dette tydeliggøres
yderligere i den nuværende tekst, for dermed både at styrke den gravides
retsfølelse i videst muligt omfang samt sikre gennemsigtighed i afgørelserne.
Sex & Samfund støtter vægten på frivillighed, men det bør sikres at dette inkluderer
forskellige former for inddragelse, så også særligt sårbare gravide kan vælge
muligheden for at blive hørt og vælge det inddragelsesformat der passer bedst –
f.eks. med følge af (passiv observatør) bisidder, eller via telefonisk/skriftlig eller
onlinedeltagelse. Der bør dermed være rum for, at den gravide selv vurderer,
hvilken form for høring der giver mest tryghed i situationen. Det bør ligeledes
sikres, at der ydes støtte til fysisk tilstedeværelse for de gravide, der ønsker dette
format, men har behov for assistance, herunder f.eks. gravide der lever med
handicap.
November 2024
______________________
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S
Telefon 3393 1010
info@sexogsamfund.dk
www.sexogsamfund.dk
_____________________
______________________
Sex & Samfund
er stolt medlem af
International Planned
Parenthood Federation
_____________________
Sex & Samfund opfordrer til, at det yderligere tydeliggøres, hvorledes information
der skal danne grundlag for afgørelserne indhentes. Det er centralt at afgørelserne
træffes på et fyldestgørende grundlag, at informationerne indhentes med respekt
for den potentielt sårbare situation den gravide står i, samt at det gøres af en
kvalificeret person. I nuværende tekst er det uklart, hvorledes information til brug
for beslutningsgrundlag på sociale indikatorer tilvejebringes. Dette anbefales at få
tydeliggjort yderligere.
Vedrørende sammensætning af det kommende abortnævn, efterlyses bl.a.
information om antal medlemmer. Det er positivt at nævnet sammensættes
forskelligt fra udnævnelse til udnævnelse. Men da nævnet træffer afgørelser via
flertalsbeslutninger, vil det have en stor betydning, om der sidder et lige eller ulige
antal medlemmer af nævnet.
Omkring relevante faggrupper, ønsker vi også at lede opmærksomheden over på
f.eks. føtal medicinere i sager på føtal indikation, psykiatere på psykiatrisk
indikation, obstetrikere på indikation om den gravides helbred, og socialrådgivere
med særlig viden om seksuelle overgreb i de relevante sager.
Sex & Samfund bakker op om vigtigheden af, at rådgivning af gravide, herunder
målgruppen ml. 15-17 år, kan foretages af civilsamfundsorganisationer, som kan
yde faktuel og praktisk vejledning på digitale platforme, samt tilbyde uvildige
støttesamtaler, hvor den gravides egne overvejelser og eventuelle tvivl om
gennemførelse eller afbrydelse af graviditeten er i fokus. Det er afgørende at
gravide kan få uvildig rådgivning, og at der er en række af tilbud om dette, så behov
dækkes bredt, samt at disse tilbud er let tilgængelige for alle.