Høringssvar og høringsnotat, fra social- og boligministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
post@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Socialudvalg
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Socialudvalg om
forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Ændring af reglerne om sociale
akuttilbud, reglerne vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v.
samt udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på
herberger m.v.).
Med venlig hilsen
Sophie Hæstorp Andersen
Social- og boligminister
Sagsnr.
2024-545
Doknr.
949754
Dato
30-01-2025
Offentligt
L 130 - Bilag 1
Socialudvalget 2024-25


Gadejuristen
Skindergade 44A, baghuset
1159 København K
T 33310075
kontakt@gadejuristen.dk
www.gadejuristen.dk
CVR: 25048482
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt som mail til: beb@sm.dk og jhon@sm.dk
4. december 2024
Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og admi-
nistration på det sociale område
(Ændring af reglerne om sociale akuttilbud, reglerne vedrørende klage-adgang ved bortvisning fra herberger
m.v. samt udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.)
Vedr. høringsbrevets pkt. 2, § 3 i lovforslaget
Gadejuristen er ikke enige i, at en bortvisning fra en § 110 boform ikke skal kunne påklages til Ankestyrelsen.
Når en borger har tager ophold på et herberg, defineres det som borgerens aktuelle hjem. Det er derfor en ekstremt
indgribende foranstaltning at bortvise borgere fra deres hjem uanset bevæggrundene herfor.
Gadejuristen er enig i, at det kan være nødvendigt for en boformsleder at bortvise en borger fra et herberg, såfremt
det kan begrundes i fællesskabets bedste. I skriver i forslaget at bortvisning ikke må ske vilkårligt, men skal være båret
af saglige hensyn. Dette kan vi kun erklære os enige i. Derfor bekymrer det os ud fra et retssikkerhedsmæssigt per-
spektiv, at det enkelte bortviste borger ikke kan få Ankestyrelsen til at vurdere, hvorvidt en bortvisning er saglig.
Målgruppen for de danske herberger er hjemløse. Med hjemløshed følger ofte et liv præget af andre voldsomme pro-
blematikker, som svækker den enkeltes livskvalitet. Når et udsat menneske har behov for at tage ophold på et her-
berg, har vi at gøre med en person, som står på kanten af velfærdssamfundet. En afgørelse om bortvisning fra et her-
berg kan sidestilles med at blive smidt på gaden. En sådan afgørelse skal kunne påklages for at sikre den enkeltes rets-
sikkerhed.
Det faktum, at en borger på nuværende tidspunkt kan klage over en bortvisning, ændrer ikke noget på selve bortvis-
ningen, som kan være begrundet i bl.a. sikkerhedsmæssige hensyn overfor andre beboere eller personale, da en klage
over bortvisning ikke kan tillægges opsættende virkning. Forslaget er derfor alene et angreb på den bortvistes ret-
tigheder og mulighed for at få oprejsning ifm. en usaglig bortvisning.
Offentligt
L 130 - Bilag 1
Socialudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Regeringen har den seneste tid lagt vægt på, at udsatte mennesker skal behandles med værdighed, hvilket den fremti-
dige værdighedsreform skal sikre. Det er ikke værdigt at blive frataget et af de vigtigste retssikkerhedsmæssige prin-
cipper i vores samfund, nemlig klageadgang.
Gadejuristen er bekendt med konkrete sager, hvor borformsledere har truffet afgørelse om bortvisning ud fra ikke-
saglige hensyn. Sager der i fremtiden ikke vil kunne påklages, såfremt forslaget bliver vedtaget i sin nuværende form.
Derfor kan vi som organisation, der kæmper for udsattes rettigheder, selvfølgelig ikke bakke op om, at man fratager
vores målgruppe rettigheder, som de i forvejen skal kæmpe for at nyde godt af.
Gadejuristen synes ikke, at det klæder regeringen at pakke tab af rettigheder ind i en dagsorden om regelforenkling,
når den selv samme regering har sat værdighed på dagsordenen for vores samfunds mest udsatte borgere.
Vedr. høringsbrevets pkt. 3, § 2 i lovforslaget
Overordnet set bifalder Gadejuristen lovforslag, der har til hensigt at forbedre indsatsen mod hjemløshed og styrker
indsatsen mod at få flere hjemløse borgere i egen bolig med den nødvendige støtte helt fra start.
Vi støder jævnligt på problemstillingen i vores møde med personale på herberger rundt omkring i landet, der kæmper
med at få nuværende-, og/eller fremtidige handlekommuner til at samarbejde omkring indsatser for borgeren, herun-
der også bostøtte.
Vi er dog generelt skeptiske overfor den egentlige effekt, dette lovforslag vil få i praksis af flere årsager.
Allerede på nuværende tidspunkt er handle/opholdskommunale tvister en kæmpe udfordring for vores borgere, der
oplever at blive kastet rundt fra kommune til kommune, der alle veje lukker døren i og oplyser, at borgeren må hen-
vende sig til en anden kommune. Det fremgår, at det vil være op til de kommuner at fastsætte nærmere krav og betin-
gelser for aftalen, og at det er frivilligt at indgå aftalen, ligesom kommunen ikke er forpligtet til at foretage en konkret
og individuel vurdering af, om der bør indgås en aftale. Vores erfaring er, at mange kommuner ikke vil kunne løfte
denne opgave, da de i forvejen på ingen måder er rustet til at håndtere den nuværende lovgivning på området, herun-
der de eksisterende delegationsregler, og det vil blot skabe større kompleksitet og administrativt tovtrækkeri i kom-
munerne.
Vi oplever, at de kommunale sagsbehandlere finder retssikkerhedslovens eksisterende regler herfor meget komplice-
rede og uigennemskuelige i forvejen, og en regelforenkling ville være at foretrække, frem for at indsætte endnu flere
bestemmelser.
Vi foreslår som alternativ, at refusionen på 50 % automatisk overføres til den nye handlekommune, også selvom bevil-
lingen af § 85 a-støtte er truffet af en anden kommune. Dette vil medføre, at det ikke er afhængigt af den enkelte
kommunes økonomistyring, om den enkelte hjemløses behov for støtte imødekommes.
Side 3 af 3
Derudover er der mange hjemløse i Danmark, der ikke opholder sig på et herberg, eksempelvis gadesovere, som der
mangler relevant stillingtagen til i indeværende lovforslag.
Vi savner derudover også et større politisk fokus på den store mangel på specialiseret bostøtte-personale, som vi ople-
ver i mange kommuner, og som har store konsekvenser for de enkelte borgere, hvis de ikke bliver grebet på anden vis.
Med venlig hilsen
Skindergade 44A, baghuset
1159 København K
Tlf.nr. +45 33 31 00 75
Mail: kontakt@gadejuristen.dk
www.gadejuristen.dk
Abel Cathrines Gade 21, st.th
1654 København V
(+45) 33 33 05 05
CVR: 42350176
kontakt@stenbroensjurister.dk
stenbroensjurister.dk
Social- og Boligministeriet
beb@sm.dk og jhon@sm.dk
Høringssvar om klageadgang ved bortvisning fra herberg
Stenbroens Jurister takker for opfordringen til at afgive høringssvar over forslag til lov om
ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. Vi har alene bemærkninger til de dele af lovforslaget, der vedrører fjernelse af retten
til at klage over bortvisning fra herberger mv.
Indledende bemærkninger
Med dette lovforslag fjernes socialt udsatte borgeres mulighed for at klage til Ankestyrelsen
over bortvisning fra herberg og andre tilbud efter servicelovens § 109 og § 110. Stenbroens
Jurister har tidligere den 26. oktober 2023 sammen med De Hjemløses Landsorganisation
(SAND) henvendt os til social- og boligmisteren og advaret imod dette. Henvendelsen
vedlægges som bilag til høringssvaret.
Det fremgår direkte af lovforslagets bemærkninger, at forslaget har negative konsekvenser for
borgernes retssikkerhed (de almindelige bemærkninger, afsnit 11). Dét er Stenbroens Jurister
helt enige i. Vi har derfor svært ved at forstå, hvorfor lovforslaget fremsættes af denne regering,
da det forekommer os at stride mod ambitionerne om mere værdighed for samfundets mest
udsatte. Desuden finder vi lovforslagets bemærkninger usammenhængende.
Klageadgangen indskrænker ikke muligheden for at bortvise
Som det fremgår af lovforslaget, kan en boformsleder fastsætte regler, som er nødvendige for,
at fx et herberg kan fungere, og beboere kan i visse situationer bortvises, hvis disse regler ikke
overholdes. Dette ændrer lovforslaget ikke på. Det er alene muligheden for at klage over en
sådan bortvisning der ophæves.
Alligevel begrundes lovforslaget med, at en bortvisning er en mulighed, som boformslederen
har i forhold til at kunne reagere straks og uden unødigt ophold, hvis en beboer f.eks. udøver
5. december 2024
Jnr. L-1920
TOBI
2 / 4
vold, optræder stærkt truende, eller på anden grov måde, selv inden for de vide rammer, der
nødvendigvis må være på et herberg mv., har handlet på en måde, der er uforeneligt med
fortsat ophold på herberget mv. Det vil typisk være tilfælde, hvor beboeren således forbryder
sig mod eventuelle ordensreglerne på herberget m.v.
I Stenbroens Jurister forstår vi ikke denne argumentation. Vi er helt enige i, at boformslederen
skal have mulighed for at fastsætte generelle regler, som er nødvendige for at botilbuddet kan
fungere. Vi er også enige i, at det i ekstreme situationer, fx ved vold, skal være muligt at bortvise
en beboer.
I Stenbroens Jurister kan vi imidlertid ikke se, hvordan muligheden for efterfølgende at klage
over bortvisningen forhindrer boformslederen i at reagere straks i de nævnte tilfælde. Det
bemærkes i den forbindelse, at en klage til Ankestyrelsen ikke har opsættende virkning, hvilket
også fremgår af lovforslaget.
Efter Stenbroens Juristers opfattelse giver de nugældende regler en rimelig balance mellem
hensynet til boformslederens behov for at kunne reagere straks og bortvise en beboer ved fx
vold, mens beboerne har mulighed for at klage over vilkårlige og ulovlige bortvisninger.
Som det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, kræver en afgørelse om bortvisning, at de
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, proportionalitet og
ligebehandlingsprincippet skal være opfyldte. Disse principper opretholdes og beskyttes
gennem muligheden for at klage over en afgørelse og få taget stilling til om bortvisningen var
lovlig. Det styrker både retssikkerheden for den enkelte klager og generelt for beboere på
herberger mv. gennem klageadgangens forebyggende potentiale og den afgrænsning mellem
lovlige og ulovlige bortvisninger, der udvikles gennem klagemyndighedens praksis.
Hvis lovforslaget gennemføres. vil en bortvist beboer ikke længere kunne få prøvet afgørelsen
administrativt, men vil dermed stå helt uden lettilgængelige og effektive retsmidler. Beboeren
vil kunne klage til Ombudsmanden og eventuelt få en udtalelse om sagen. Men udtalelsen vil
ikke have nogen bindende virkning for myndighederne. Ønsker en beboer at få truffet en
bindende afgørelse om lovligheden af en bortvisning, vil det kræve en retssag
(anerkendelsessøgsmål) mod boformslederen/herberget. Også selvom bortvisningen fremstår
åbenlyst urimelig.
3 / 4
I Stenbroens Jurister mener vi ikke, at retssager er hensigtsmæssige til omgørelse af ulovlige
afgørelser om bortvisning fra herberger. Men retssagerne kan blive nødvendige som
konsekvens af den foreslåede lovændring.
Bortvisning i praksis
Klageadgangen er vigtig fordi hjemløse ikke kun bortvises, når det er absolut nødvendigt, som
fx ved vold og alvorlige trusler, der fremhæves som eksempler i lovforslaget. Der sker også
bortvisninger, som begrundes i, at borgeren har drukket alkohol eller indtaget euforiserende
stoffer, har talt grimt eller forsvaret sig mod en anden beboer.
En bortvisning fra et herberg er et voldsomt indgreb, som i praksis ofte betyder, at stærkt
udsatte personer smides direkte på gaden uden et sted at være eller sove. Det er derfor helt
fundamentalt for herbergbeboeres værdighed og retssikkerhed, at der ikke frit kan udvikles en
ulovlig praksis på området.
I en af de sager, som lå til grund for Ankestyrelsens principmeddelelse 3-22 og for
Ombudsmandens udtalelse af 18. september 2023, blev den bortviste person (M) angrebet
med en kniv af en anden beboer på et herberg. Angrebet var fuldstændigt tilfældigt og M
forsvarede sig ved at løfte en potteplante foran sit ansigt. Politiet kom og hentede den
angribende beboer, som blev bortvist. Flere dage efter episoden blev M også bortvist fra
herberget med den begrundelse, at han havde været involveret i en voldsepisode. Personalet
havde ikke overværet episoden, da de havde låst sig inde på et kontor.
Stenbroens Jurister har bistået i en række sager om bortvisning fra herberger. I en konkret sag
bortviste et herberg en beboer for overtrædelse af husordenen, fordi beboeren havde filmet
en medarbejder, selvom det efterfølgende viste sig, at beboeren blot havde lydoptaget en
samtale med medarbejderen. Fordi der ikke var en passende bestemmelse i herbergets
husorden om forbud mod at filme/optage medarbejdere, valgte herberget i deres begrundelse
for bortvisningen at henvise til en bestemmelse i husordenen om vold og trusler. Dette
resulterede i, at beboeren fik aktiveret en behandlingsdom i psykiatrien, da det nu fremstod
som om, han var blevet bortvist pga. vold og trusler, selvom det ikke var tilfældet.
I en anden sag har Stenbroens Jurister oplevet, at husordenen blev brugt til at bortvise en
beboer, der ikke formåede at rydde sit værelse op. Bortvisningen skete med henvisning til, at
det fremgik af husordenen, at beboerne havde ansvaret for daglig rengøring. Herberget havde
ikke forudgående søgt dialog med handlekommunen om, hvorvidt beboeren fik tilstrækkelig
støtte. Beboeren endte på gaden med få dages varsel.
4 / 4
Efter Stenbroens Juristers opfattelse illustrerer disse sager, at bortvisninger fra herberger mv.
ikke altid fremstår nødvendige, rimelige og velbegrundede. Netop derfor er der behov for at
udsatte borgere efterfølgende kan få en uvildig prøvelse af bortvisningens lovlighed, herunder
som garanti mod udvikling af en generel ulovlig praksis på området.
Vigtigere på grund af hjemløsereformen
Hjemløsereformen har ændret refusionsreglerne omkring ophold på herberg, så kommunerne
ikke længere får samme medfinansiering, hvis kommunens borgere opholder sig i længere tid
på et herberg. Selvom det ikke er en formel mulighed, frygter vi i Stenbroens Jurister, at
reformen kan medføre, at herberger i tiltagende grad vil opleve et pres for at udskrive beboere,
som kommunen ikke selv har kompetence til at udskrive, fordi betingelserne i servicelovens §
110, stk. 5, ikke er opfyldt.
Stenbroens Jurister støder løbende på eksempler, hvor et herberg af egen drift har bortvist eller
udskrevet en beboer, fordi kommunen stopper betalingen til herberget. Hvis lovforslaget
gennemføres, vil disse afgørelser ikke nødvendigvis kunne påklages til Ankestyrelsen. Det kan
dermed blive særdeles vanskeligt at få stoppet en sådan praksis.
Endelig finder Stenbroens Jurister det relevant at bemærke, at Ankestyrelsen i dag
realitetsbehandler meget få sager om ophold mv. på tilbud efter servicelovens § 110.
Opretholdelse af klageadgangen antages derfor ikke at udgøre en uforholdsmæssig
administrativ byrde overfor klageadgangens retssikkerhedsmæssige værdi.
På baggrund af ovenstående anbefaler Stenbroens Jurister, at man ikke fjerner klageadgangen.
Med venlig hilsen
Stenbroens Jurister
Tobias Dorph og Filip Soos
Hus Forbis høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
Tak for muligheden for at bidrage med et høringssvar.
Hus Forbi er bekymrede for at afskære herbergsbeboere klageadgang over udskrivning.
Helt principielt bør alle borgere have mulighed for at klage over afgørelser vedrørende dem selv. Det gælder også de
mest udsatte. Hus Forbi mener, at det især gælder de mest udsatte. Det er dem, der sjældent passer ind i
eksisterende rammer, regler og procedurer, og dem der i udvidet grad har brug for klageadgangen. Kun på den måde
kan vi udvikle hjælpesystemerne, så de passer de mest udsatte samt beskytte den enkeltes rettigheder. Dette er
særlig vigtigt i forhold til en målgruppe, som typisk ofte ikke har fået deres rettigheder opfyldt og ikke er den store
tillid til hjælpesystemet. At fjerne klageadgangen vil slå yderligere skår i den tillid.
Spørgsmålet om klageadgang vil ikke mindske herbergsledernes mulighed for at opstille husordener eller udskrive
beboere, som ikke overholder den. Den mulighed vil være uændret i praksis, og herbergslederne har samme
råderum som nu til at foretage individuelle vurderinger.
I dag findes der ikke er en ensartet praksis i forhold til udskrivningerne. Det behøver der heller ikke at være, da
herbergerne er forskelligartede og har forskellige målgrupper. Men forsvinder klageretten vil mulighederne for at
udvikle og italesætte den faglig praksis- og forholde sig kritisk til den også forsvinde. Det vil dermed også slå skår i
muligheden for at udvikle på kvaliteten af den socialfaglige praksis.
I forhold til de andre ændringspunkter, støtter Hus Forbi op om muligheden for at skifte handlekommune samt
mulighed for at tilbyde akutovernatning og tilslutter sig også forslaget om hjemmel til at kommunalbestyrelserne kan
beslutte, at lederen af et akuttilbud kan tilbyde overnatninger.
Til
Social- og Boligstyrelsen
Høringssvar
Vi er at en bortvisning er en mulighed, som boformsleder har i
t i
Denne ser
opret
og
et
- så
Ann-
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail: beb@sm.dk og jhon@sm.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325719
MIKL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 24/02532-2
5. DECEMBER 2024
H Ø R I N G S S V A R O V E R L O V U D K A S T O M Æ N D R I N G A F
B L . A . R E G L E R N E V E D R Ø R E N D E K L A G E A D G A N G V E D
B O R T V I S N I N G F R A H E R B E R G E R M . V .
Social- og Boligministeriet har ved e-mail af 6. november 2024 anmodet
om Institut for Menneskerettigheders (fremover instituttet) eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social
service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (Ændring af reglerne om sociale akuttilbud, reglerne
vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v. samt
udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på
herberger m.v.).
Instituttet har bemærkninger til den del af lovudkastet, som handler om
at ændre reglerne vedrørende klageadgangen ved bortvisning fra
herberger m.v.
SAMMENFATNING
Lovudkastet lægger med forslaget om at fjerne adgangen til at klage
over afgørelser om bortvisning fra et herberg m.v. op til væsentligt at
begrænse borgerens retssikkerhed. Det skyldes, at forslaget øger den
alvorlige risiko for, at der forekommer vilkårlighed i, hvornår en borger
bortvises fra et herberg m.v.
Alvorligheden understreges af, at der er tale om en særligt sårbar
målgruppe, som har akut behov for midlertidigt ophold i en boform, og
hvor der efter menneskeretten gælder en skærpet forpligtelse for
staten til at sikre, at der er tilstrækkelige garantier imod vilkårlighed.
Desuden er det indgribende for en borger at blive bortvist fra et
herberg m.v., da en bortvisning skaber en alvorlig risiko for at øge
udsatheden for en borger, som forvejen er i en særligt udsat position,
herunder ved at personen, der bliver bortvist, kan være nødsaget til at
overnatte på gaden.
2/6
Det er på den baggrund efter instituttets opfattelse centralt at bevare
en adgang for borgere til at klage over afgørelser om bortvisning fra et
herberg m.v. for at sikre de berørte beboeres rettigheder og
retssikkerhed.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og
Boligministeriet bevarer adgangen til at klage over afgørelser om
bortvisning fra et herberg m.v.
BEVAR KLAGEADGANG VED AFGØRELSER OM BORTVISNING
Instituttet bemærker indledningsvist, at det foreslåede lovudkast
vedrører hjemløse personer, som tager ophold på herberger m.v., og
som er en særligt sårbar målgruppe, som har akut behov for
midlertidigt ophold i en boform.1
Hjemløse personer betragtes i et menneskeretligt perspektiv som
personer, der ikke har fået opfyldt deres sociale og økonomiske
menneskerettigheder. Det menneskeretlige udgangspunkt er, at det
skal være muligt for det enkelte menneske at leve en værdig
tilværelse.2 Staten har derfor en forpligtelse til at sikre imod, at den
enkelte ender i en uværdig livssituation. Det betyder grundlæggende, at
staten skal etablere en juridisk og administrativ ramme, som gør staten
i stand til at opfylde sine menneskeretlige forpligtelser.3
Med lovudkastet foreslår Social- og Boligministeriet bl.a. at ændre
servicelovens § 166, stk. 2, så der ikke længere skal være adgang til at
klage over afgørelser om udskrivning som følge af bortvisning fra
herberger m.v. efter servicelovens 110, stk. 4 (lovudkastets § 1, nr. 2).
Denne del af lovudkastet udspringer af et længere forløb, hvor en
borger først klagede over en bortvisning fra et forsorgshjem til
Ankestyrelsen, der den 14. marts 2022 afviste sagen, da Ankestyrelsen i
principmeddelelse 3-22 af 4. marts 2022 var nået frem til, at der ikke
1 Se forarbejderne til lov nr. 660 af 8. juni 2017, hvor der blev indført en
klageadgang over afgørelser om udskrivning fra et herberg m.v., de
almindelige bemærkninger, punkt 2.12.2, tilgængelig her,
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201612L00150.
2 Se bl.a. præamblen til både FN’s Konvention om Økonomiske, Sociale
og Kulturelle Rettigheder og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske
Rettigheder.
3 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Wa Baile mod Schweiz,
dom af 20. februar 2024, præmis 125.
3/6
var adgang til at klage over afgørelser om bortvisning fra herberger
m.v.4
De Hjemløses Landsorganisation (SAND) klagede herefter på vegne af
borgeren til Folketingets Ombudsmand over Ankestyrelsens afgørelse.
Folketingets Ombudsmand udtalte 18. september 2023, at
Ombudsmanden var uenig i Ankestyrelsens retsopfattelse, idet der
efter ombudsmandens opfattelse var adgang til at klage over afgørelser
om bortvisning fra herberger m.v.5
Det er på den baggrund, at ministeriet nu med lovudkastet foreslår at
fjerne klageadgangen ved afgørelser om bortvisning fra herberger m.v.
(lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2).
Det er Social- og Boligministeriets opfattelse, at der er væsensforskel på
en udskrivning begrundet i boformslederens vurdering af, at borgeren
ikke (længere) er i målgruppen for ophold på herberget m.v. og en
udskrivning, hvor en borger bortvises begrundet i alvorlige handlinger,
og hvor der også er et hensyn at tage til andre beboere og personale.
Social- og Boligministeriet argumenterer derudover i lovudkastet for, at
der ikke skal være adgang til at klage over en bortvisning fra et herberg
m.v., fordi bortvisning er en mulighed, som boformslederen har i
forhold til at kunne reagere straks og uden unødigt ophold, hvis en
beboer f.eks. udøver vold, optræder stærkt truende, eller på anden
grov måde, selv inden for de vide rammer, der nødvendigvis må være
på et herberg m.v., har handlet på en måde, der er uforeneligt med
fortsat ophold på herberget m.v. Det vil typisk være tilfælde, hvor
beboeren således forbryder sig mod eventuelle ordensregler på
herberget m.v. (lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt 2.2.2).
Social- og Boligministeriet giver dermed i lovudkastet udtryk for den
opfattelse, at en klageadgang over afgørelser om bortvisning fra et
herberg m.v., fratager boformslederens mulighed for at reagere straks
og for at varetage hensynet til andre beboere og personale.
4 Se Ankestyrelsens (nu ophævede) principmeddelelse 3-22 af 4. marts
2022, tilgængelig her,
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9205. Den konkrete
sag er gengivet i udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand, FOB 2023-26
af 18. september 2023, tilgængelig her,
https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/udtalelser/2023/2023-26.
5 Udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, FOB 2023-26 af 18.
september 2023, tilgængelig her,
https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/udtalelser/2023/2023-26.
4/6
Instituttet har meget svært ved at se, hvordan det at have adgang til at
klage over afgørelser om bortvisning fra herberger m.v., begrænser
boformslederens mulighed for at opretholde sikkerhed og tryghed på
herberget m.v.
Hvis klageadgangen ved afgørelser om bortvisning fra et herberg m.v.
bevares, ændrer det ikke på, at en klage over en sådan afgørelse fortsat
som udgangspunkt ikke har opsættende virkning, jf. § 72, stk. 1, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
En beboer, som er blevet bortvist, og som klager over denne
bortvisning, vil dermed alene have adgang til fortsat ophold på
herberget m.v. i de situationer, hvor Ankestyrelsen vurderer, at klagen
skal have opsættende virkning, jf. § 72, stk. 4, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.6
Det må i den forbindelse forventes, at Ankestyrelsen under en klagesag
ser på, hvilken adfærd fra borgeren, der ligger til grund for
bortvisningen, herunder om der er tale om vold og trusler, og om der er
et hensyn at tage til andre beboere og personale, når styrelsen skal tage
stilling til, om en klage skal tillægges opsættende virkning.
Instituttet ønsker desuden at gøre opmærksom på, at Ankestyrelsen
selv har påpeget en række alvorlige forhold, som alle taler for at bevare
klageadgangen over afgørelser om bortvisning fra et herberg m.v.
I forbindelse med Ankestyrelsens stillingtagen til spørgsmålet om,
hvorvidt der i serviceloven var en adgang til at klage over afgørelser om
bortvisning fra et herberg m.v., vurderede Ankestyrelsen således;
- at det er indgribende for en borger at blive bortvist fra sit
opholdssted,
- at det kan forekomme uhensigtsmæssigt, at der ikke er
klageadgang over afgørelser om bortvisning fra et herberg m.v.,
- at det kan forekomme svært forklarligt og muligvis tilfældigt, at
visse former for udskrivning kan behandles af Ankestyrelsen,
mens andre ikke kan, og
6 Se også vejledning over botilbud m.v. til voksne af 3. oktober 2023,
punkt 187, tilgængelig her,
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2023/9766.
5/6
- at det i særlig grad vil gøre sig gældende, hvor institutionen så at
sige kan vælge, hvilket hjemmelsgrundlag den vil benytte.7
Når beboere bliver bortvist fra herberger m.v., sker det som følge af
overtrædelser af stedets husorden, der fastsætter generelle regler, som
er nødvendige for, at boformen kan fungere ud fra sit formål.
Der er en række krav, der skal overholdes, når en husorden fastsættes,
herunder om saglighed og proportionalitet. Ligesom borgerens friheds-
og menneskerettigheder medfører væsentlige begrænsninger i,
hvordan et herberg m.v. kan regulere borgernes forhold.8
Desuden er der en række krav, der skal overholdes, når en
boformsleder træffer afgørelse om at bortvise en beboer fra et herberg
m.v., herunder krav til begrundelse efter forvaltningsloven.
Adgangen til at klage, når en borger bortvises fra et herberg m.v., udgør
en central retssikkerhedsgaranti for at sikre, at både bortvisningen
konkret og de relevante dele af husordenen overholder kravene i
lovgivningen, herunder at bortvisning og husorden er i
overensstemmelse med borgerens grundlæggende rettigheder.
Behovet for at sikre retssikkerheden for denne gruppe borgere blev
anerkendt, da der i 2017 blev indført en klageadgang over afgørelser
om udskrivning, herunder bortvisning, fra et herberg m.v. Det skete
dengang for at styrke borgerens retssikkerhed.9
Når der nu med lovudkastet lægges op til at begrænse denne
klageadgang til kun at vedrøre afgørelser om udskrivning begrundet i,
at borgeren ikke (længere) er i målgruppen for herberget m.v., er der
således tale om en begrænsning af borgerens retssikkerhed, som efter
instituttets opfattelse er af en væsentlig karakter.
7 Som gengivet i udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand, FOB 2023-26
af 18. september 2023, side 12, tilgængelig her,
https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/udtalelser/2023/2023-26.
8 Se endeligt svar på spørgsmål 191 fra Folketingets Socialudvalg af 26.
februar 2024, tilgængelig her,
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/SOU/spm/191/index.htm.
9 Forarbejderne til lov nr. 660 af 8. juni 2017, de almindelige
bemærkninger, punkt 2.12.2, tilgængelig her,
https://www.retsinformation.dk/eli/ft/201612L00150.
6/6
Det skyldes, at en fratagelse af adgangen til at klage over afgørelser om
bortvisning øger den alvorlige risiko for, at der forekommer vilkårlighed
i, hvornår en borger bortvises fra et herberg m.v.
Alvorligheden understreges af, at der er tale om en særligt sårbar
målgruppe, som har akut behov for midlertidigt ophold i en boform, og
hvor der efter menneskeretten gælder en skærpet forpligtelse for
staten til at sikre, at der er tilstrækkelige garantier imod vilkårlighed.
Desuden er det indgribende for en borger at blive bortvist fra et
herberg m.v., da en bortvisning skaber en alvorlig risiko for at øge
udsatheden for en borger, som forvejen er i en særligt udsat position,
herunder ved at personen, der bliver bortvist, kan være nødsaget til at
overnatte på gaden.
Det er på den baggrund efter instituttets opfattelse centralt at bevare
en adgang for borgere til at klage over afgørelser om bortvisning fra et
herberg m.v. for at sikre de berørte beboeres rettigheder og
retssikkerhed.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og
Boligministeriet bevarer adgangen til at klage over afgørelser om
bortvisning fra et herberg m.v.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
CHEFKONSULENT
Social- og Boligministeriet
Fremsendt til beb@sm.dk samt jhon@sm.dk
Dato: 5. december 2024
Høringssvar over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service
og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Ændring af
reglerne om sociale akuttilbud, reglerne vedrørende klageadgang ved
bortvisning fra herberger m.v. samt udvidelse af muligheden for
handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.)
Socialtilsyn Hovedstaden har ved e-mail af den 6. november 2024, modtaget Social- og
Boligministeriets høring om ændring af lov om social service samt lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Lovforslaget indeholder tre dele.
Socialtilsyn Hovedstaden afgiver høringssvar til første del vedrørende hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lederen af et akuttilbud kan tilbyde op til tre
overnatning på akuttilbud.
Vi anerkender intentionerne bag lovforslaget, men ønsker at fremhæve nogle bekymringer
og overvejelser, som vi mener bør tages i betragtning ved implementering af forslaget.
Risikoen for lang opholdstid og utilstrækkelige ressourcer:
Vi anerkender, at lovforslaget har til hensigt at forbedre tilbuddene til borgere med psykisk
lidelse og forhindre unødvendige indlæggelser. Dog påpeger vi, at der er væsentlige risici og
bekymringer i forhold til implementeringen, især hvad angår kompetencer, ressourcer og
opfølgning. Vi opfordrer derfor til, at der tages højde for disse udfordringer i den videre
behandling af lovforslaget.
2
Målgruppen og behovet for relevante faglige kompetencer:
Lovforslaget er rettet mod borgere med psykisk lidelse, og et af formålene er at undgå
indlæggelser som følge af akut mistrivsel. Vi finder det derfor relevant, at leder, eller dennes
stedfortræder, har de nødvendige faglige kompetencer til at vurdere, om en borger skal
tilbydes overnatning i et akuttilbud, eller om det er mere hensigtsmæssigt at henvise
borgeren til psykiatrisk skadestue eller indlæggelse. Det er afgørende, at beslutningen
træffes af fagfolk med erfaring og ekspertise på området, så det sikres, at borgeren får den
rette hjælp i den rette situation.
Behov for særlige kompetencer i døgnets timer samt bemanding og opfølgning:
For at kunne tilbyde overnatning i et akuttilbud må det forudsættes, at der er tilstrækkelige
bemandingsressourcer, så akuttilbuddene kan imødekomme borgernes akutte behov, også i
nattetimerne. Dette indebærer, at der er personale til stede, som kan støtte borgerne i at
overgå til en passende videreindsats, fx psykiatrisk skadestue eller indlæggelse, hvis
nødvendigt. Der bør også være en klar struktur for løbende opfølgning på borgerens
situation, herunder revurdering efter hver overnatning for at sikre, at borgeren stadig er
inden for målgruppen for akuttilbuddet.
Det bør forudsættes, at tilbuddene har de rette faglige kompetencer til både at håndtere
akutte situationer i dagtimerne og i aftentimerne. Formålet med overnatning er at forebygge
genindlæggelser, og derfor kræver det særlige kompetencer at kunne yde den nødvendige
støtte både i dag- og aftentimerne, herunder koordinering med andre instanser som
psykiatrisk skadestue og indlæggelse.
Skelnen mellem akuttilbud og botilbud:
For at undgå en forveksling mellem akuttilbud og botilbud, bør det sikres, at akuttilbuddene
etableres adskilt fra eksisterende botilbud (jf. SEL §§ 107 og 108). Der bør ikke trækkes
personaleressourcer fra botilbuddene til akuttilbuddene, da dette kan påvirke kvaliteten af
begge tilbud. Det er vigtigt, at akuttilbuddene har de nødvendige ressourcer og struktur til at
kunne håndtere den målgruppe, de er tiltænkt, uden at det går ud over andre sociale
ydelser.
Specielle behov hos borgere med psykisk lidelse:
En særlig opmærksomhed bør rettes mod den gruppe borgere, der kan have behov for
afrusning i forbindelse med stof- eller alkoholmisbrug. Det er vigtigt at overveje, om
akuttilbuddene har de rette kompetencer og ressourcer til at håndtere abstinenser og
afrusning. Der bør være klare retningslinjer for, hvordan sådanne behov håndteres, samt en
afklaring af, hvem der har ansvaret for medicinering og lægelige beslutninger i forbindelse
med stof- og alkoholforbrug.
3
Vi ser frem til at følge den videre proces og håber, at de nævnte overvejelser vil
blive inddraget i den endelige udformning af loven.
Venlig hilsen
Elisabeth Adrian Ejsing
Jurist
Socialtilsyn Hovedstaden
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløshedsindsatser 1
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.: Bente Brandborg beb@sm.dk
Joakim Holst Nicolaisen jhon@sm.dk
4. december 2024
Høringssvar Sagsnr. 2024-545
Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
1. Mulighed for overnatning efter SEL § 82c.
LOCHI kvitterer positivt for, at denne mulighed etableres på de beskrevne præmisser.
2. Hjemmel til bortvisning fra herberger m.v. efter servicelovens § 110
LOCHI støtter det fremsatte forslag og kvitterer positivt for, at begreberne afklares, så der ved påklage
sondres mellem indskrivninger, udskrivninger og bortvisninger.
Bortvisninger optræder, når der er tale om vold og trusler om vold rettet mod andre borgere,
medarbejdere og omgivelserne.
Det skal fremhæves, at bortvisninger ofte følges op af en nærmere defineret karantæneperiode, mhp.
at boformen på et senere tidspunkt kan genoptage samarbejdet med borgeren.
3. Mulighed for handlekommuneskifte under ophold på herberg m.v. efter SEL § 110
LOCHI støtter principielt forslaget. Det er dog med en vis betænkelighed, at de konkrete aftalers
detaljeringsgrad overlades entydigt til de kommuner, der skal indgå aftalen, fordi når to kommunale
parter skal indgå en konkret aftale med en borger om handlekommuneskifte med borgerens samtykke,
vil der principielt kunne udformes flere forskellige aftaler. To kommuner kan f.eks. have et stort antal
forskellige aftaler om borgere på forsorgshjem og herberger. Der peges for en forenkling i form af en
standardisering f.eks.:
Hvornår skal aftalen senest være indgået ift. en estimeret udflytningsdato?
Kan der være en form for fortrydelsesret fra den ene eller begge kommunale parter, hvis aftalens
indhold viser sig ikke at holde, eller hvis forudsætningerne ændrer sig?
Hvordan skal kommunerne forholde sig, hvis en borger både trækker sit samtykke tilbage og skifter
mening flere gange?
Borgere omfattet af § 110 udviser ofte ambivalent adfærd, hvilket bl.a. kan komme til udtryk ved
hyppigt at skifte mening til kommunalt tilhørsforhold, udflytningsmuligheder, adressevalg osv. Derfor er
det væsentligt at få afklaret, om borgerens tilbagetrækning af samtykke har juridisk gyldighed, når en
aftale allerede er indgået med en boform. Uden en præcis afklaring kan borgeren reelt opnå en slags
veto ved gentagne gange at ændre holdning til, hvilken kommune vedkommende ønsker at flytte til.
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløshedsindsatser 2
Hvis en borger trækker sit samtykke tilbage efter en indgået aftale om udflytning, og borger derefter
ønsker at flytte til en tredje kommune, opstår spørgsmålet, om den oprindelige udflytningskommune,
der indgik aftalen, pådrager sig en handle- og betalingsforpligtigelse over for en borger, som kommunen
oprindeligt ikke havde en forpligtigelse over for. Det ønskes belyst, hvordan denne problemstilling skal
håndteres.
Vi vil ligeledes fremhæve, at indgåelse af en aftale om handlekommuneskifte medfører en
opgaveglidning mellem de to involverede kommuner.
Ressourcemæssigt vil kommunerne skulle forholde sig til, at den oprindelig opgave forskydes til en
anden kommune. Har Ministeriet overvejet de økonomiske konsekvenser af dette ift. en
ressourceudligning? Hvis ikke, anbefaler vi, at dette bliver taget med i overvejelserne.
LOCHI har ikke yderligere at bemærke.
LOCHI indgår gerne i drøftelser om, hvordan eventuelle problemstillinger kan håndteres.
Venlig hilsen
Jakob May
Formand
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk
København, den 4. december 2024
Høringssvar – Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om
social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område (Ændring af reglerne om sociale akuttilbud, reglerne vedrørende
klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v. samt udvidelse af
muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.)
BL har den 6. november 2024 modtaget høring over forslag til lov om ændring af reglerne for
sociale akuttilbud, reglerne vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger mv. samt
udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberger m.v. fra Social- og
Boligministeriet.
Den foreslåede løsning har til formål at sikre, at en eventuel tilflytningskommune kan opnå
refusion på den evidensbaserede støtte i egen bolig. Det sker ved, at tilflytningskommunen
overtager ansvaret for udskrivning, handleplan for borgeren osv. forud for udflytningen.
Det er positivt, at der gøres tiltag for at løse udfordringer, når borgere krydser
kommunegrænser og for at sikre, at borgerne i videst mulige omfang får den rette bostøtte. Det
er dog usikkert, om en tilflytningskommune vil have incitament til at indgå aftale med borgeren
og den nuværende handlekommune om at overtage rollen som handlekommune.
Lovforslaget mangler afklaring af, hvilken kommune der har ansvaret for at tilbyde en borger en
almindelig bolig, hvis borgeren er visiteret til et botilbud af en kommune og derved har fået en
folkeregisteradresse i en anden kommune.
Hidtil har det været praksis, at handlekommunen havde ansvaret for at finde en permanent
boligløsning, hvad enten det handlede om en borger indkvarteret på herberg, krisecenter eller
andre typer af tilbud i en anden kommune. Nu oplever vi en uenighed mellem nogle kommuner
om, hvilken kommune der har ansvaret for at stille en boligløsning til rådighed, når borgeren
har fået en folkeregisteradresse uden for den oprindelige handlekommune på et herberg,
krisecenter, botilbud eller lignende. Dette ses også i tilfælde, hvor den oprindelige
handlekommune har forestået visitationen til botilbuddet.
Som dette er oplyst for os, skyldes det formuleringen af retssikkerhedslovens § 9, stk. 3. Denne
fastslår, at en handlekommune forsat har ansvaret for en borger, der visiteres til eller indskriver
sig på forskellige botilbud i forhold til betaling og støtte. Det er imidlertid ikke entydigt afklaret,
hvilken kommune der har ansvaret for et tilbud om en efterfølgende varig boligløsning. Her
vælger nogle kommuner nu at fastholde, at ansvaret for at tilbyde varig boligløsning påhviler
den kommune, hvor borgeren faktisk opholder sig, dvs. efter botilbuddets adresse, uanset hvem
der har haft ansvaret for visitering. Det betyder, at når en borger har ophold betalt af en
handlekommune i et tilbud i en anden kommune, bliver det ”tilbudskommunen”, der får
ansvaret for den varige boligløsning.
BL vil i denne sammenhæng gøre opmærksom på, at borgere kan komme i klemme, fordi de
ikke ved en akut indkvartering på fx herberg eller krisecenter var opmærksomme på, at de
side 2
skulle have evt. fremtidige boligløsninger fra en ny kommune.
Samtidig vil ”tilbudskommunen” ikke have et incitament til at tilbyde en boligløsning. Dels
betaler handlekommunen for opholdet på botilbuddet, dels vil tilbudskommunen uanset
statsrefusion få en udgift til bostøtte i en bolig i kommunen. Servicelovstilbud er meget uens
placeret på tværs af landet. Fx rummer 58 af landets kommuner et herberg. Der bør tages
højde for dette i en løsning.
Uklarheden om ansvaret for boliganvisning er uhensigtsmæssig, og vi skal derfor opfordre til, at
lov om retssikkerhed tilrettes for at løse de skitserede problemstillinger.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Til Social- og Boligministeriet
København, december 2024
Høringssvar vedrørende:
Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
Kirkens Korshær takker for muligheden for at afgive høringssvar.
Mennesker i hjemløshed skal kunne klage over bortvisninger fra herberger
Kirkens Korshær er stærk modstander af forslaget om at fjerne hjemløses ret til at klage over
bortvisninger fra herberger.
Som en organisation, der driver herberger, er Kirkens Korshær dog også helt enige i ministeriets
at en bortvisning er en mulighed, som boformsleder har i forhold til at kunne reagere
straks og uden unødigt ophold med henblik på at kunne sikre ro og orden, hvis en beboer fx udøver
vold eller optræder truende og evt. udadreagerende overfor øvrige beboere eller personale på
herberget, og at det typisk vil være tilfælde, hvor beboeren således forbryder sig mod eventuelle
ordensregler på herberget
Det er vigtigt, at vi har mulighed for at bortvise beboere fra vores herberger. Særligt i en tid, hvor vi
ulykkeligvis oplever, at meget udsatte mennesker med farlig adfærd bliver udskrevet fra psykiatrien
til herberger, fordi psykiatrien er presset.
Men det forhold ændrer ikke på, at en herbergsbeboer, der bliver bortvist, skal have mulighed for at
klage over bortvisningen til Ankestyrelsen.
Vi kan og skal - på én og samme tid sikre, at en leder kan bortvise beboere samtidig med, at den
bortviste har mulighed for at klage over bortvisningen til Ankestyrelsen.
Kirkens Korshær understreger derudover, at det virker modstridende, at regeringen, som netop nu
arbejder for at sikre værdighed for de mest udsatte mennesker i Danmark, samtidig foreslår at
forringe mennesker i hjemløsheds adgang til at klage og dermed deres retssikkerhed.
Mulighed for refusion i forbindelse med skift af handlekommune
Kirkens Korshær bakker op om den foreslåede bestemmelse om at give mulighed for
handlekommuneskift under ophold på herberger, som medfører, at den nye handlekommune kan få
refusion for udgifter til bostøtte efter servicelovens §85a.
Kirkens Korshær er enige i, at det er nødvendigt at sikre, at kommunerne har et økonomisk
incitament til at hjælpe mennesker i hjemløshed i egen bolig med den nødvendige støtte.
Kirkens Korshær er 450 ansatte og 9000 frivillige, som blandt andet driver varmestuer, herberger og genbrugsbutikker med glæde.
Vores arbejde er baseret på det kristne menneskesyn og støttes af stat og kommuner, men finansieres grundlæggende af private
midler, doneret af mennesker, som tror på den store værdi af de små, gode øjeblikke.
Med venlig hilsen
Kirkens Korshær opfordrer i den forbindelse til, at lovgivningen bliver ændret yderligere, så
kommunerne også får et økonomisk incitament til at hjælpe mennesker i hjemløshed, der ikke har
været forbi et herberg, efter Housing First-metoden, som fx gadesovere og sofasurfere.
Derudover er der behov for at løse udfordringen med manglen på boliger, der er til at betale, når
det midlertidige huslejetilskud udløber. Så mennesker i hjemløshed får en reel mulighed for at gøre
en bolig til et varigt hjem. Kirkens Korshær opfordrer til, at ordningen bliver forlænget og evt.
vurderes hvert andet år.
Kirkens Korshær står naturligvis til rådighed for yderligere uddybning.
Jeanette Bauer
Chef for Kirkens Korshær
Nikolaj Plads 15
1067 København K
tlf. 33121600
kk@kirkenskorshaer.dk
www.kirkenskorshaer.dk
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 1
Social- og Boligministeriet
beb@sm.dk
jhon@sm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.: 33 96 97 98
DATO: 4. december 2024
SAGSNR.: 2024 - 3317
ID NR.: 1058614
Høring - udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov
om administration på det sociale område (SM Id nr.: 935219)
Ved e-mail af 6. november 2024 har Social- og Boligministeriet anmodet om
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Ad hjemmel til bortvisning fra herberger:
Regeringens mål om regelforenkling er i sig selv prisværdigt, da dette gerne skulle
højne retssikkerheden for den enkelte.
Det fremgår af lovforslaget, at klageadgangen til Ankestyrelsen over afgørelser om
bortvisning fra herberger vil bortfalde.
Afskæring af en eksisterende klageadgang vil efter Advokatrådets opfattelse
udgøre en forringelse af retssikkerheden, og det bemærkes, at det i dette tilfælde
sker for en gruppe meget udsatte borgere. Det kan være en særdeles indgribende
beslutning for en udsat borger at blive bortvist fra et herberg.
Ændringen er i lovforslaget begrundet med, at en boformsleders afgørelse om
bortvisning ikke bør kunne påklages til Ankestyrelsen, da bortvisning er en
mulighed, som boformslederen har i forhold til at kunne reagere straks og uden
unødigt ophold, hvis en beboer f.eks. udøver vold, optræder stærkt truende, eller
på anden grov måde, selv inden for de vide rammer, der nødvendigvis må være på
Advokatrådet
www.advokatsamfundet.dk · postkasse@advokatsamfundet.dk 2
et herberg mv., har handlet på en måde, der er uforeneligt med fortsat ophold på
herberget mv.
Når der indføres regler, som udgør en forringelse af retssikkerheden for den
enkelte, bør der som minimum være en væsentlig begrundelse herfor, hvilket efter
Advokatrådets opfattelse ikke ses at være tilfældet her. Boformslederen vil selv
med en bevarelse af klageadgangen - fortsat kunne træffe afgørelse om
bortvisning, hvor boformslederen anser dette for nødvendigt, da afgørelsen ikke
vil have opsættende virkning, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 1.
Det er Advokatrådets opfattelse, at muligheden for at efterprøve en afgørelse alt
andet lige sikrer en større kvalitet i afgørelsen.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
Generalsekretær
Sammenslutningen af Boformer for hjemløse
Toldboden 3 2. D18, 8800 Viborg
M: sbh@sekr.dk // T: 78703739 // W: www.sbh.dk
3. december 2024
SBH takker for muligheden for at afgive høringssvar. Vi vil i det følgende fokusere på de foreslåede
ændringer, med særlig vægt på reglerne for bortvisning fra herberger.
1. Hjemmel til, at lederen af et akuttilbud kan tilbyde op til tre overnatninger på akuttilbud.
SBH har ingen bemærkninger.
2. Fjernelse af borgerens ret til at klage over bortvisning fra herberger m.v.
og personale. Det er afgørende, at ledel
velfungerende miljø på herbergerne.
trusler eller anden grov adfærd, som gør et fortsat ophold uforeneligt med sikkerheden og trivslen på
herberget.
SBH ønsker dog at understrege, at borgerens retssikkerhed er afgørende i forbindelse med bortvisning.
Selvom vi anerkender, at lovforslaget fremhæver savner vi en
mere konkret beskrivelse af, hvordan disse principper Det er
orgerens
lovgivning.
3. Mulighed for, at borgeren kan skifte handlekommune under ophold på herberger m.v.
hvilket er afgørende for bevilling og en smidig proces.
.
Med venlig hilsen
Mads Edwards
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om social service og lov
om administration på det sociale område
Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) har modtaget udkast til forslag til Lov om ændring af
lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
DSV er en branchesektion under Dansk Industri (DI), som samler private virksomheder
indenfor sundhed og velfærd.
Forslaget indeholder tre ændringer til lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. DSV er overordnet positive overfor
lovændringerne, da det vil gøre det nemmere for kommuner og sociale tilbud at hjælpe
borgere, der bor eller har boet på et herberg. Herunder afgiver vi bemærkninger til de
foreslåede ændringer.
Hjemmel til at lederen af et akuttilbud kan tilbyde overnatning på akuttilbud
DSV finder det positivt, at man med lovforslaget vil skabe lovhjemmel til, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lederen af et akuttilbud kan tilbyde op til tre
overnatninger på akuttilbud. Det vil både lovliggøre en praksis, som allerede eksisterer i
flere kommuner og hjælpe personer, som har akut brug for støtte og omsorg. DSV
forventer, at det vil afværge unødvendige indskrivninger af mennesker, som efter en
kortvarig akutperiode ikke længere er i målgruppen for servicelovens § 110.
Fjernelse af borgerens ret til at klage over bortvisning fra herberger m.v.
DSV anerkender, at fjernelse af borgerens klageret i tilfælde kan være hensigtsmæssig, da
bortvisning oftest sker i situationer, hvor relationen mellem borger og herberg er blevet
så belastet, at der er behov for at reagere straks. Det gælder især i bortvisningssager, hvor
trusler, vold eller anden problematisk adfærd har truet personalets og de øvrige beboeres
sikkerhed.
Dansk Sundhed og Velfærd er dog bekymret for, at fjernelse af klageretten kan blive brugt
uhensigtsmæssig. Når ledere af herberg træffer beslutning om bortvisning, så kan der
forsat ske fejl eller være mangler i behandlingen af sagen. I de tilfælde har det negative
konsekvenser for beboernes retssikkerhed, hvis de ikke kan klage over afgørelsen. Derfor
foreslår Dansk Sundhed og Velfærd, at beboere skal have mulighed for at klage til
Ankestyrelsen efter deres bortvisning.
Borgere skal kunne skifte handlekommune under ophold på herberger m.v.
DSV hilser forslaget velkommen. Vores medlemmer på socialområdet oplever, at mange
borgere fra mindre kommuner forsøger at komme væk fra deres tidligere negative
netværk, kriminalitet eller misbrug efter ophold på herberg. Det vil derfor være en stor
fordel for borgerne at kunne skifte handlekommune og dermed få mulighed for en frisk
Social- og boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
27. november 2024
ASTS
2
start i en ny kommune. Derfor er det fornuftigt at give borgerens nye kommune incitament
til at tilbyde hjælp i form af bostøtte efter servicelovens § 85 a.
DSV står til rådighed for uddybende kommentarer og videre dialog.
Med venlig hilsen
Astrid Standly Henriksen
Sekretariatsansvarlig for Dansk Sundhed og Velfærd, en del af DI
Side 1
SANDs høringssvar til udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service
og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Ændring af
reglerne om sociale akuttilbud, reglerne vedrørende klageadgang ved bortvisning
fra herberger m.v. samt udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for
borgere på herberger m.v.)
SAND De hjemløses landsorganisation takker for høringsskrivelsen. Vi har delt vores besvarelse op i
de 3 dele lovforslaget består af.
Det er en god idé at lade kommunerne kunne tilbyde overnatninger på et akuttilbud til borgere med et
behov for det.
Vi vil dog benytte lejligheden til at påpege kommunernes generelle tøven med at visitere borgere til et §
107 tilbud efter Serviceloven med mindre borgeren kommer fra et § 110 tilbud og derfor er
refusionsberettiget. Der er oftest uforholdsmæssige lang sagsbehandlingstid på visitationen til et § 107
tilbud og der er kommuner, der har ulovlige ventelister på § 107 tilbud. Derfor kan det være svært for et
akuttilbud at videregive en borger til et § 107 tilbud indenfor 3 dage.
Ministeriet bør lave initiativer der forkorter sagsbehandlingstiden og sikre at der ikke er ventetid på at
flytte ind på et § 107 tilbud, og på et § 108 tilbud, for den sags skyld.
Det er en dårlig idé at fjerne hjemløses ret til at klage over bortvisning fra herberger og forsorgshjem. Vi
har sammen med Stenbroens jurister nøje redegjort for hvorfor i et brev til Social og boligministeren d.
26. oktober 2023. Det vedhæftes høringssvaret.
De argumenter er stadig valide. Her et udpluk:
Lovforslaget ændrer hverken praksis ved udskrivning eller retstilstanden
Dette er
begrundet i, at en bortvisning er en mulighed, som boformslederen har i forhold til at kunne reagere
straks og uden unødigt ophold, hvis en beboer f.eks. udøver vold, optræder stærkt truende, eller på
anden grov måde, selv inden for de vide rammer, der nødvendigvis må være på et herberg mv., har
handlet på en måde, der er uforeneligt med fortsat ophold på herberget mv.
Boformslederen har den mulighed i dag. Den bliver hverken forbedret eller forringet af at fjerne
klageadgangen.
Side 2
Selvom du i fremtiden ikke ville kunne klage over bortvisningen, skal boformeslederen stadig begrunde
afgørelsen overfor borgerens hjemkommune og overfor den udsmidte beboer, hvis denne ønsker det.
Den eneste forskel vil være, at borgeren ikke kan få en uafhængig instans til at vurdere om de
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om saglighed, proportionalitet og
ligebehandlingsprincippet er opfyldte.
Netop denne forvaltningsretlige grundsætning vil blive misrøgtet, hvis klageretten over bortvisninger
fjernes.
SAND bliver kontaktet ca. 1 gang om ugen af herbergspersonale, der spørger hvordan loven på
hjemløseområdet skal fortolkes. Det giver os en god fornemmelse af hvad der sker på boformerne. Men
deres henvendelse er også et udtryk for at det er utydeligt, hvad der sker på området og et signal om at
boformerne ikke er klædt på til at forvalte den magt de har.
F.eks. ser vi boformer, der afviser hjemløse på baggrund af tidligere indskrivninger, hvor borgere er
blevet bortvist fra enten det aktuelle herberg eller fra et andet herberg. Episoder der ligger år tilbage om
som derfor ikke kan give et retvisende øjebliksbillede af den hjemløses behov for hjælp og støtte. Og
som ikke må bruges i vurderingen af om borgeren er målgruppe for tilbuddet.
SAND har igennem flere år været i dialog med SBH og LOCHI om vigtigheden af at få en praksis på
området; for at finde ud af hvornår det er rimeligt og hvornår det er urimeligt at smide folk ud. Det kan
kun lade sig gøre at fastlægge en rimelig praksis, hvis der er en velbeskrevet klagemulighed og en
velfungerende klageinstans. Hverken det ene eller det andet er tilfældet i dag, men burde være en
prioriteret opgave for en lovgivende magt, der værdsætter grundlæggende retsstatslige principper.
3. Mulighed for, at borgeren kan skifte handlekommune under ophold på herberger
m.v.
SAND finder den foreslåede tilføjelse om handlekommuneskift positiv. Vi kan tilslutte os argumenterne
for tilføjelsen af denne mulighed. Det er en god idé at der opsættes krav og betingelser for aftalen, f.eks.
hvis borgeren fortryder at flytte til en ny kommune.
J.nr. 24-111927
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
ast@ast.dk
sikkermail@ast.dk
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid - reception:
man-fre kl. 9.00-15.00
Åbningstid - telefon:
man-tir kl. 9.00-15.00
ons lukket
tor-fre kl. 9.00-15.00
Social- og Boligministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Ankestyrelsens svar på høring om udkast til lov om ændring af
lov om social service og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (SM Id nr.: 935219)
Social- og Boligministeriet har ved mail af 7. november 2024 bedt om
Ankestyrelsens eventuelle bemærkninger til udkast til lov om ændring af
lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (Loft over taksterne for krisecentre og herberger m.v. og
regler vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v.).
Ankestyrelsen har følgende bemærkninger:
Lovforslagets § 2, nr. 3, om en ny § 9, stk. 11, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
Der fremgår af et foreslået nyt § 9, stk. 11, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (herefter retssikkerhedsloven), at
borgerens handlekommune under opholdet i et tilbud efter § 110 i
serviceloven kan aftale med den kommune, som borgeren ønsker at
flytte til efter udskrivning, at sidstnævnte kommune bliver
handlekommune for så vidt angår udskrivning fra tilbuddet efter
servicelovens § 110, stk. 5, udarbejdelse af handleplaner efter
servicelovens §§ 141 og 142, afgørelse om midlertidige og
længerevarende botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 samt hjælp
efter servicelovens §§ 85 og 85 a.
Ankestyrelsen er bekymret for de konsekvenser, det vil kunne få for
borgerne og kommunerne, hvis kommunerne indgår aftale efter det
foreslåede § 9, stk. 11, i retssikkerhedsloven.
2. december 2024
2
Ved en sådan aftale får borgeren to handlekommuner i sager efter
serviceloven. Det kan gøre det vanskeligt for kommunerne at sikre en
sammenhængende og helhedsorienteret indsats over for borgeren,
ligesom det kan være vanskeligt for borgeren at navigere i. Derudover
vil muligheden for, at to kommuner på samme tid kan bevilge botilbud til
borgeren, blive genindført.
Eksempel 1:
Borgeren indskrives på forsorgshjem i den kommune, der hidtil har
været handlekommune for borgeren (A Kommune). A Kommune er
handlekommune efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, under opholdet
på forsorgshjemmet. Borgeren vil gerne bo i B Kommune, og
kommunerne indgår aftale efter det foreslåede § 9, stk. 11, i den
forventning, at borgeren ikke skal i botilbud eller have botilbudslignende
hjælp i forlængelse af opholdet. Kommunerne har ikke fået indskrevet i
aftalen, hvor længe den skal gælde, eller hvilke situationer der fører til
aftalens ophør.
Uden aftale vil B Kommune blive handle- og betalingskommune efter §
9, stk. 1, når borgeren udskrives og tager ophold i egen bolig i B
Kommune.
Indgår kommunerne en aftale efter det foreslåede § 9, stk. 11, under
forsorgshjemsopholdet, vil kompetencen til at udskrive borgeren fra
forsorgshjemmet efter § 110, stk. 5, udarbejde handleplaner efter
servicelovens §§ 141 og 142, træffe afgørelse om midlertidige og
længerevarende botilbud efter serviceloven samt træffe afgørelse om
støtte efter servicelovens §§ 85 og 85 a, overgå til B Kommune.
Kompetencen til at yde anden hjælp efter serviceloven forbliver hos A
Kommune. Fra aftalens indgåelse har borgeren to handlekommuner efter
serviceloven.
Vurderer B Kommune alligevel efter aftalens indgåelse, evt. fordi
kommunen har fået yderligere oplysninger om borgerens støttebehov, at
borgeren skal udskrives til et botilbud i B Kommune, eller medvirker B
Kommune til, at borgeren får ophold i egen bolig med botilbudslignende
støtte, forpligter kommunen derved A Kommune til at vedblive med at
være handlekommune i sager efter serviceloven og almenboliglovens §
115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2. Det følger af retssikkerhedslovens § 9,
stk. 3. Dog kan A Kommune ikke yde hjælp efter de regler, der fremgår
af pkt. 1-4 i det foreslåede § 9, stk. 11. Ligeledes vil A Kommune efter
3
udskrivningen blive pålagt en refusionspligt for B Kommunes udgifter
efter de love, der fremgår af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1.
Borgeren har to handlekommuner efter serviceloven fra aftalens
indgåelse, så længe borgeren er i tilbuddet eller et tilsvarende tilbud, jf.
retssikkerhedslovens § 9, stk. 4, eller indtil aftalen ophører.
Eksempel 2:
A Kommune er handlekommune forud for borgerens indskrivning på
forsorgshjem i B kommune. A Kommune har dermed handlepligten i
sager efter serviceloven og almenboliglovens § 115, stk. 2, og 4, jf. 105,
stk. 2, under borgerens ophold på forsorgshjemmet. Det følger af
retssikkerhedslovens § 9, stk. 3.
Borgeren ønsker at forblive i B Kommune efter udskrivning. Uden en
aftale efter det foreslåede § 9, stk. 11, vil A kommune bevare sine
forpligtelser, hvis kommunen bevilger ophold i botilbud efter fx
servicelovens § 107 i B Kommune eller bevilger botilbudslignende hjælp i
egen bolig, evt. i kombination med efterforsorg bevilget af
forsorgshjemmets leder. B Kommune vil være handlekommune i forhold
til anden hjælp, når borgeren flytter til kommunen.
Indgår kommunerne en aftale efter det foreslåede § 9, stk. 11, under
forsorgshjemsopholdet, vil kompetencen til at udskrive borgeren fra
forsorgshjemmet efter servicelovens § 110, stk. 5, udarbejde
handleplaner efter servicelovens §§ 141 og 142, træffe afgørelse om
midlertidige og længerevarende botilbud efter serviceloven samt træffe
afgørelse om støtte efter servicelovens §§ 85 og 85 a, overgå til B
Kommune. Kompetencen til at yde anden hjælp efter serviceloven
forbliver hos A Kommune.
Borgeren har nu to handlekommuner efter serviceloven.
Hvis B Kommune bevilger botilbud eller botilbudslignende støtte i
umiddelbar forlængelse af forsorgshjemsopholdet, følger det af
retssikkerhedslovens § 9, stk. 4, at A Kommune vedbliver med at være
handlekommune i sager efter serviceloven og almenboliglovens § 115,
stk. 2, og 4, jf. 105, stk. 2, dog bortset fra hjælp efter pkt. 1-4 i det
foreslåede § 9, stk. 11. Denne kompetence har B Kommune.
4
Ved at indgå en aftale i den situation, hvor borgeren har brug for
botilbud eller botilbudslignende hjælp, får B Kommune udgifter til hjælp
efter serviceloven, som kommunen ikke ville have haft uden en aftale.
I begge eksempler er der én kommune, der kan bevilge botilbud efter
almenboligloven (A Kommune), og en anden kommune (B Kommune),
der samtidig kan bevilge botilbud efter serviceloven. Derudover er der to
forskellige kommuner, der kan yde hjælp efter hhv. servicelovens § 83
og § 85, da hjælp efter servicelovens § 83 ikke er omfattet af
aftalemuligheden i den foreslåede § 9, stk. 11.
A Kommune afskæres samtidig fra at udarbejde handleplaner efter
servicelovens §§ 141 og 142.
En ikke urealistisk situation er, at borgeren efter ophold i botilbuddet
eller i egen bolig med botilbudslignende hjælp genindskrives på
forsorgshjem. Da B kommune alene har kompetencen efter servicelovens
§ 110, stk. 5, må handle- og betalingspligten for selve opholdet, jf. §
110, stk. 1, være hos A Kommune.
Forsorgshjemmet skal efter servicelovens § 110, stk. 7, give borgerens
handlekommune meddelelse om opholdet. Da borgeren har to
handlekommuner efter serviceloven, efterlader det tvivl om, hvilken
kommune meddelelsen skal gives til. Der kan også opstå tvivl om,
hvilken kommune et refusionskrav skal rettes mod, hvis
forsorgshjemmet ligger i C Kommune, og C Kommune har udgifter til
hjælp efter de love, der fremgår af retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 1.
Under opholdet vil A Kommune være afskåret fra at udarbejde
handleplaner efter servicelovens §§ 141 og 142. Derudover har borgeren
nu tre handlekommuner.
Der kan også opstå andre situationer, hvor borgeren får tre
handlekommuner.
Eksempel 3:
Som følge af en aftale indgået under forsorgshjemsopholdet, deler A
Kommune og B Kommune handlepligten efter serviceloven. B Kommune
tilbyder borgeren botilbud efter servicelovens § 107 i C Kommune, da B
Kommune ikke har et egnet tilbud i egen kommune. Selvom borgeren
har ønsket at bo i B Kommune, tager borgeren imod tilbuddet om
botilbud i C Kommune. Der er medvirken fra B Kommune til opholdet i
5
botilbud i C Kommune. Kommunerne har ikke fået indskrevet i aftalen,
hvor længe den skal gælde, eller hvilke situationer der fører til aftalens
ophør.
A Kommune og B Kommune deler pligten til at yde hjælp efter
serviceloven. A Kommune har derudover handlepligten efter almenbolig-
lovens § 115, stk. 2, og 4, jf. 105, stk. 2. C Kommune har handlepligten
efter andre regler. Det efterlader tvivl om, hvilken kommune, C
Kommune skal rette sit refusionskrav mod.
Det er vores forventning, at kommunerne vil være tilbageholdende med
at indgå aftaler efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 11.
Social- og Boligministeriet kan overveje, om hensigten om at sikre
statsrefusion for hjælp efter servicelovens § 85 a bedre kan
imødekommes ved at ændre reglerne om statsrefusion i serviceloven.
Vi forudsætter, at en aftale efter det foreslåede § 9, stk. 11, i lighed med
aftaler efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 9, § 9 a, stk. 8, og § 9 c, stk.
12, ikke kan indbringes for Ankestyrelsen. Vi foreslår, at dette kommer
til at fremgå af lovbemærkningerne.
Lovforslagets § 1, nr. 2, om ændring af klagereglen i servicelovens § 166
Ankestyrelsen forstår den foreslåede ændring sådan, at der ikke længere
er klageadgang for bortvisninger efter servicelovens § 110.
Ankestyrelsen har noteret sig, at der således fortsat kan klages til
Ankestyrelsen over eventuelle bortvisninger efter § 109.
Lovforslagets § 3, stk. 2, om en overgangsregel for behandlingen af klager
over afgørelser om andet end indskrivning og udskrivning, der er truffet af
boformslederen efter § 110, stk. 4, og som er indgivet før lovens
ikrafttræden.
Det fremgår af overgangsbestemmelsen, at loven ikke finder anvendelse
for klager over afgørelser om andet end [Ankestyrelsens understregning]
indskrivning og udskrivning, der er truffet af boformslederen efter § 110,
stk. 4, og som er indgivet før lovens ikrafttræden ] for sådanne
klager finder de hidtidig gældende regler anvendelse .
Ankestyrelsen bemærker, at styrelsen finder det uklart, hvilke klager der
fortsat ønskes behandlet efter de hidtil gældende regler, idet styrelsen
6
også omfatter bortvisninger, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.
Som bestemmelsen er formuleret, vil Ankestyrelsen ikke skulle behandle
klager over bortvisninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden.
Ankestyrelsen er ikke klar over, om det er hensigten, og styrelsen skal
opfordre til, at bestemmelsen præciseres.
Venlig hilsen
Mette Brinch
Dansk Psykiatrisk Selskab
www.dpsnet.dk
Forperson: Merete Nordentoft, e-mail: forperson@dpsnet.dk
Sekretær: Lene Tilgreen Nielsen: ltn@dadl.dk
21. november 2024
Kære Social- og Boligministerie
Vedr. Sagsnr. 2024-545: Høring over udkast til forslag til Lov om ændring af lov om social service og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (Ændring af reglerne om sociale akuttilbud, reglerne
vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v. samt udvidelse af muligheden for
handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.)
Tak for muligheden for at kommentere på det fremsendte høringsmateriale. Dansk Psykiatrisk Selskab har følgende
kommentarer til høringen:
Vedrørende punkt 2: Hjemmel Bortvisning fra herberger m.v. efter servicelovens § 110
I Dansk Psykiatrisk Selskab ser vi det ikke som en oplagt løsning til "..regelforenkling..." at afskære brugere fra klageadgang
ved bortvisning, og mener ikke at denne skal ophøre med regelforenkling som eneste begrundelse.
I øvrigt har DPS ingen yderligere kommentarer til høringen.
Med venlig hilsen
På vegne af
Christian Legind
Næstforperson Dansk Psykiatrisk Selskab
Venlig hilsen
Dansk Psykiatrisk Selskab
Lene Tilgreen Nielsen
Administrativ konsulent
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Tlf.: 3544 8132
E-mail: ltn@dadl.dk
Web: www.dpsnet.dk
Dato: 7. november 2024
Sags ID: SAG-2023-04904
Dok. ID: 3511789
E-mail: ANGI@kl.dk
Direkte: 3370 3242
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
NOTAT
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov
om social service og lov om administration på det so-
ciale område
KL takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til forslag til Lov
om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område (Ændring af reglerne om sociale akuttilbud, reg-
lerne vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v. samt udvi-
delse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.)
Ændring af reglerne om sociale akuttilbud
KL finder det hensigtsmæssigt, at der, som det foreslås i det fremsatte lov-
forslag, sker en ændring i lov om social service vedr. reglerne om sociale
akuttilbud. KL er af den opfattelse, at der fra kommunernes side er et ønske
om at kunne tilbyde overnatning i sociale akuttilbud for borgere i målgruppen
herfor.
KL bakker derfor op om, at der i § 82 c indsættes som stk. 3 og 4:
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at lederen af et akuttilbud i for-
længelse af akut støtte, omsorg og rådgivning efter stk. 2 og efter en konkret
vurdering kan tilbyde overnatning i maksimalt 3 på hinanden følgende næt-
ter.
Stk. 4. Lederens afgørelse om overnatning efter stk. 3 kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed
KL anerkender, at der er behov for at fastsætte en grænse for antallet af på
hinanden følgende overnatninger i akuttilbuddet. KL opfordrer dog til, at der
løbende følges op på kommunernes erfaringer med at tilbyde maksimalt tre
på hinanden følgende overnatninger, således at antallet af nætter på sigt
kan justeres op til fx 5 eller 7 nætter såfremt kommunerne oplever et fagligt
begrundet behov herfor.
KL opfordrer desuden til, at kommunerne fremadrettet med 10-årsplanen for
psykiatri sikres finansiering til at kunne etablere og udbrede sociale akuttil-
bud således, at de sociale akuttilbud bliver tilgængelige for borgere i alle
kommuner.
Øvrige bemærkninger
I lovforslaget side 6 fremgår: at sociale akuttilbud ikke skal træde i ste-
det for de behandlingstilbud, som den enkelte borger måtte have behov
for, eller den hjælp og støtte, som borgeren i øvrigt er berettiget til efter
serviceloven, ligesom sociale akuttilbud ikke kan træffe afgørelse om
hjælp og støtte efter serviceloven. akuttilbuddet ikke træde i stedet for
Dato: 7. november 2024
Sags ID: SAG-2023-04904
Dok. ID: 3511789
E-mail: ANGI@kl.dk
Direkte: 3370 3242
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
NOTAT
den rådgivning, hjælp og støtte, som borgeren skal modtage efter ser-
vicelovens bestemmelser, eller den behandling, som borgeren skal
modtage i det socialpsykiatriske system.
Det bør her tydeliggøres, at sociale akuttilbud heller ikke må træde i
stedet for den behandling, rådgivning, hjælp eller støtte, som borgeren
er berettiget til at modtage i den regionale psykiatri enten under indlæg-
gelse eller ambulant, og at en borger/patient således ikke må udskrives
tidligere end hvad vedkommende ellers ville være blevet det, fordi der
er et socialt akuttilbud til rådighed i kommunen.
Reglerne vedrørende klage-adgang ved bortvisning fra herberger m.v.
KL har ingen bemærkninger.
Udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på her-
berger m.v.
KL er tilfreds med at det bliver muligt for kommunerne at indgå frivillige afta-
ler om et skift af handlekommune i forhold til at kunne tilbyde borgere på
herberg en handleplan således at hjælpen kan iværksættes ved borgerens
indflytning i sin nye bolig, samt at det bliver muligt for den nye handlekom-
mune at ansøge om refusion for den hjælp borgeren modtager i eget hjem.
Det har ikke været muligt at få KL's høringssvar politisk behandlet indenfor
svarfristen. KL tager derfor forbehold for de økonomiske konsekvenser
af forslaget samt evt. efterfølgende politisk behandling.


1
Høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov om
social service og lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (Ændring af reglerne om sociale
akuttilbud, reglerne vedr. klageadgang ved bortvisning
fra herberger m.v. samt udvidelse af muligheden for
handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. november 2024 til den 5.
december 2024 været sendt i høring hos:
3F – Fagligt Fællesforbund, Advokatrådet, Ambulatorierne i Danmark,
Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors
Danmark, BROEN Danmark, Brugerforeningen for aktive stofbrugere
Brugernes Akademi, Børne – og Kulturchefforeningen, Center for Frivilligt
Socialt Arbejde, Center for Rusmiddelforskning, Center for Socialt Udsatte
Horsens, Centerlederforeningen, CiFri – Netværk for forskning i civilsamfund
og frivillighed, Danner, Det Centrale Handicapråd, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk
Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Dansk,
Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd,
Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner
Det Centrale Handicapråd, Det Sociale Netværk, DUKH, Fabu,
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Selskab for
Sundhedsplejersker, Fagligt selskab for Addiktiv Sygepleje, FOA,
Fonden for Socialt Ansvar, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,
Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
FSD - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark, Forening for Ledere af Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR),
Frederiksberg Kommune (Socialtilsyn Hovedstaden), Frelsens Hær,
Frivilligrådet, FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen,
Hjem til Alle, Hjørring Kommune (Socialtilsyn Nord), Holbæk Kommune
(Socialtilsyn Øst), Hus Forbi, Institut for Menneskerettigheder,
KABS – behandlingscenter for stofbrugere, Kirkens Korshær, KFUK´s Sociale
Arbejde, KFUMs Sociale Arbejde, KL, Kofoeds Skole, Kristelig Fagbevægelse,
Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen af tidligere og
nuværende Psykiatribrugere, Landsforeningen af væresteder (LVS),
Landsforeningen Lænken, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere
Lederforening for offentlige ledere i hjemløshedsindsatser, Landsforeningen for
voksne med senfølger af seksuelle overgreb (SPOR), Lev Uden Vold,
Livslinjen, Livsværk, LO, LOCHI – Foreningen for ledere og chefer i offentlige
hjemløshedsindsatser, LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre
LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen, PLO, Psykiatrifonden, Projekt
Udenfor, Reden Vesterbro, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse (SBH),
Samvirkende Menighedsplejer, SAND, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune
(Socialtilsyn Midt), SIND, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes.
Landsforbund, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), Stenbroens
Jurister, TABUKA, TUBA, Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen
Enhed
Udsatte Voksne
Sagsbehandler
Bente
Brandborg/Joakim
Holst Nicolaisen
Koordineret med
Sagsnr.
2024-545
Doknr.
943925
Dato
30-01-2025
Offentligt
L 130 - Bilag 1
Socialudvalget 2024-25
2
Ventilen, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,
WeShelter og Ældresagen.
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Blå Kors Danmark, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Danmarks Almene Boliger (BL), Dansk Sundhed og Velfærd,
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløseindsatser, Hus Forbi,
Gadejuristen, Hjem til Alle Alliancen, Hus Forbi, Institut for
Menneskerettigheder, KFUKs Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, Kommunale
Velfærdschefer, KL, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, Sammenslutningen Af
Boformer For Hjemløse i Danmark (SBH), Socialtilsyn Hovedstaden og
Stenbroens Jurister.
Der er ikke modtaget høringssvar fra øvrige parter.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer efter høringen
På baggrund af bl.a. lovteknisk gennemgang og interne overvejelser er der
foretaget følgende ændringer:
Lovforslagets § 1, nr. 1, stk. 4, udgår, da forslaget er overflødigt, idet der ikke
træffes en egentlig afgørelse om overnatning.
Lovforslagets § 1, nr. 2, justeres med henblik på at tydeliggøre, at det alene vil
være afgørelser om udskrivning i form af bortvisning fra tilbud efter
servicelovens § 110, der ikke vil kunne påklages til Ankestyrelsen.
Lovforslagets § 2, nr. 2, justeres med henblik på, at der i § 9, stk. 9 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område også henvises til den
foreslåede bestemmelse § 9, stk. 11.
Lovforslagets § 2, nr. 5, udgår, da ændringen ikke omhandler tilbud efter § 110
og at det derfor vil kræve nærmere overvejelser inden forslaget fremsættes.
4. Hovedpunkter i høringssvarene
4.1.Den forslåede hjemmel til at tilbyde overnatning på sociale akuttilbud
KL finder det hensigtsmæssigt, at der, som det foreslås i det fremsatte
lovforslag, sker en ændring i lov om social service vedr. reglerne om sociale
akuttilbud. KL bakker derfor op om de foreslåede stykker 3 og 4.
KL anerkender, at der er behov for at fastsætte en grænse for antallet af på
hinanden følgende overnatninger i akuttilbuddet. KL opfordrer dog til, at der
løbende følges op på kommunernes erfaringer med at tilbyde maksimalt tre
på hinanden følgende overnatninger, således at antallet af nætter på sigt
kan justeres op til fx 5 eller 7 nætter såfremt kommunerne oplever et fagligt
begrundet behov herfor.
KL opfordrer desuden til, at kommunerne fremadrettet med 10-årsplanen for
psykiatri sikres finansiering til at kunne etablere og udbrede sociale akuttilbud
således, at de sociale akuttilbud bliver tilgængelige for borgere i alle
kommuner.
KL mener, at det bør tydeliggøres, at sociale akuttilbud ikke må træde i
stedet for den behandling, rådgivning, hjælp eller støtte, som borgeren
er berettiget til at modtage i den regionale psykiatri enten under indlæggelse
eller ambulant, og at en borger/patient således ikke må udskrives
tidligere, end hvad vedkommende ellers ville være blevet det, fordi der
er et socialt akuttilbud til rådighed i kommunen.
3
Hjem til Alle bemærker, at mulighed for overnatning på sociale akuttilbud kan
være et relevant tilbud, hvis det er kortvarigt og ikke benyttes som erstatning
for behandling. Hjem til Alle anbefaler, at bruger af overnatning på akuttilbud
monitoreres for at sikre, at akuttilbud ikke erstatter relevante behandlingstilbud.
Kommunale Velfærdschefer giver bl.a. udtryk for, at der kan opstå en
opgaveglidning mellem den regionale og den kommunale opgaveløsning og
savner et kommunalt økonomisk incitament til at oprette og drive pladser.
Socialtilsyn Hovedstaden anerkender intentionerne bag lovforslaget, men har
fremhævet nogle bekymringer og overvejelser ift. til bl.a. kompetencer,
ressourcer og opfølgning.
Blå Kors Danmark finder lovforslaget relevant for målgruppen. Hus Forbi kan
tilslutte sig lovforslaget. Rådet for socialt Udsatte kan tilslutte sig lovforslaget
og bemærker bl.a., at rådet er positiv over for, at der er en begrænsning på
antallet af sammenhængende overnatninger i akuttilbud.
SAND, Dansk Sundhed og Velfærd og Foreningen for ledere og chefer i
offentlige hjemløseindsatser finder lovforslaget positivt.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet vil overveje, hvordan implementeringen af
muligheden for at tilbyde overnatning på sociale akuttilbud bedst muligt kan
understøttes, og hvordan der kan følges op på kommunernes erfaringer med
mulighed for tilbud om overnatning i op til tre døgn.
Det er nu tydeliggjort i lovbemærkningerne, at sociale akuttilbud ikke må træde
i stedet for den behandling, rådgivning, hjælp eller støtte, som borgeren er
berettiget til at modtage i den regionale psykiatri enten under indlæggelse eller
ambulant. Det fremgår i øvrigt af lovforslaget, at sociale akuttilbud ikke må
træde i stedet for den rådgivning, hjælp og støtte, som borgerens skal modtage
efter servicelovens bestemmelser.
4.2.Bortvisning fra herberger m.v. efter servicelovens § 110
Advokatrådet bemærker, at afskæring af en eksisterende klageadgang vil
udgøre en forringelse af retssikkerheden for en gruppe meget udsatte borgere.
Advokatrådet bemærker desuden, at muligheden for at efterprøve en afgørelse
alt andet lige sikrer en større kvalitet i afgørelsen.
Ankestyrelsen bemærker, at det er uklart, hvilke klager der fortsat ønskes
behandlet efter de hidtil gældende regler, idet styrelsen samtidig bemærker, at
begrebet ”udskrivning” ifølge lovbemærkningerne også omfatter bortvisninger.
Ankestyrelsen påpeger desuden, at styrelsen ikke vil skulle behandle klager over
bortvisninger, der er indgivet før lovens ikrafttræden, som bestemmelsen er
formuleret. Ankestyrelsen opfordrer til, at bestemmelsen præciseres.
Blå Kors finder det problematisk, hvis borgeren ikke har ret til at klage over
afgørelsen om bortvisning til Ankestyrelsen.
Dansk Psykiatrisk Selskab finder det ikke som en oplagt løsning til regelforenkling
at afskære brugere fra klageadgang ved bortvisning og mener ikke, at det kan ske
med regelforenkling som eneste begrundelse.
Dansk Sundhed og Velfærd anerkender, at fjernelse af borgerens klageret i
visse tilfælde kan være hensigtsmæssig, da bortvisning oftest sker i situationer,
hvor relationen mellem borger og herberg er blevet så belastet, at der er behov
for at reagere straks. Det gælder især i bortvisningssager, hvor trusler, vold
eller anden problematisk adfærd har truet personalets og de øvrige beboeres
sikkerhed.
4
Dansk Sundhed og Velfærd er dog bekymret for, at fjernelse af klageretten kan
blive brugt uhensigtsmæssig. Derfor foreslår Dansk Sundhed og Velfærd, at
beboere skal have mulighed for at klage til Ankestyrelsen over en bortvisning.
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløseindsatser (LOCHI) støtter
forslaget og kvitterer positivt for, at begreberne afklares, så der ved påklage
sondres mellem indskrivninger, udskrivninger og bortvisninger.
Gadejuristen mener, at en afgørelse om bortvisning fra et herberg skal kunne
påklages for at sikre den enkeltes retssikkerhed, da en bortvisning er en
ekstremt indgribende foranstaltning, der for den hjemløse kan sidestilles med
at blive smidt på gaden.
Hjem til Alle anbefaler, at klageretten beholdes samt at antallet af klager og
afgørelser monitoreres med det formål at belyse, hvorvidt boformerne formår at
tilbyde støtte til borgere med komplekse problemer. Monitoreringen kan belyse,
hvorvidt der forekommer en systematik i udskrivelser hos enkelte boformer
samt hvorvidt boformerne har de nødvendige kompetencer til at støtte borgere
med komplekse problemer.
Hus Forbi anfører, at de er bekymrede for at afskære klageadgangen over
udskrivning, da det er de mest udsatte borgere, der sjældent passer ind i
eksisterende rammer, regler og procedurer, og dem der i udvidet grad har brug
for klageadgangen. Hus Forbi skriver videre, at en afskæring af klageadgangen
ikke vil mindske herbergsledernes mulighed for at opstille husordener eller
udskrive beboere, som ikke overholder den.
Hus Forbi bemærker desuden, at såfremt klageadgangen forsvinder, vil
mulighederne for at udvikle og italesætte den faglig praksis- og forholde sig
kritisk til den– også forsvinde. Det vil dermed også slå skår i muligheden for at
udvikle på kvaliteten af den socialfaglige praksis.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at adgangen til at klage over
afgørelser om bortvisning fra et herberg m.v. bevares. Institut for
Menneskerettigheder anfører desuden, at forslaget vil begrænse borgerens
retssikkerhed, da forslaget øger den alvorlige risiko for, at der forekommer
vilkårlighed i, hvornår en borger bortvises fra et herberg m.v.
Institut for Menneskerettigheder gør endvidere opmærksom på, at bevarelsen
af klageadgangen ved afgørelser om bortvisning fra et herberg m.v. ikke
ændrer på, at en klage over en sådan afgørelse fortsat som udgangspunkt ikke
har opsættende virkning. Institut for Menneskerettigheder skriver desuden, at
adgangen til at klage, når en borger bortvises fra et herberg m.v., udgør en
central retssikkerhedsgaranti for at sikre, at både bortvisningen og de relevante
dele af husordenen overholder kravene i lovgivningen, herunder at bortvisning
og husorden er i overensstemmelse med borgerens grundlæggende
rettigheder.
Institut for Menneskerettigheder bemærker desuden, at det er indgribende for
en borger at blive bortvist fra et herberg m.v., da en bortvisning skaber en
alvorlig risiko for at øge udsatheden for en borger.
KFUKs Sociale Arbejde er imod at fjerne retten til at klage over bortvisninger
fra herberger, da fjernelsen af retten vil medføre en risiko for at "besværlige"
borgere bliver udsat for vilkårlige bortvisninger eller bortvisninger på ikkesagligt
grundlag.
Kirkens Korshær er modstander af forslaget om at fjerne hjemløses ret til at
klage over bortvisninger fra herberger.
Kommunale Velfærdschefer skriver, at intentionen om at fjerne borgerens ret til
at klage over bortvisning fra herberger efterlader den kommunale
opgaveløsning med få handlemuligheder og beror på evnen til at samarbejde
med de almene boligselskaber om anvisningsret.
5
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløshedsindsatser (LOCHI)
mener, at det skal fremhæves, at bortvisninger ofte følges op af en nærmere
defineret karantæneperiode, mhp. at boformen på et senere tidspunkt kan
genoptage samarbejdet med borgeren.
Rådet for Socialt Udsatte kan ikke tilslutte sig lovforslaget, da klager giver
mulighed for at rette op på fejl i institutionernes praksis og er derfor et vigtigt
værktøj til at sikre retssikkerhed. Rådet for Socialt Udsatte foreslår, at
klageretten suppleres med monitorering af antallet af gange, hvor herberger
anvender retten til bortvisning, samt med stikprøveundersøgelser af
bortvisningsgrundlag. I tilfælde af overdrevet brug på enkelte tilbud, bør
socialtilsynet have mulighed for at give påbud.
Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH) er enige i, at
bortvisning som en akut og nødvendig beslutning ikke bør kunne påklages til
Ankestyrelsen. En klageadgang kan hæmme lederens mulighed for en hurtig
og nødvendig reaktion i tilfælde af vold, trusler eller anden grov adfærd, som
gør et fortsat ophold uforeneligt med sikkerheden og trivslen på herberget.
Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark understreger dog, at
det er vigtigt at sikre, at bortvisning alene sker på et objektivt og retfærdigt
grundlag, og for eksempel ikke bør kunne begrundes i en urimelig restriktiv
husorden, der ikke står i forhold til borgerens adfærd. SBH finder det
afgørende, at der etableres en mekanisme, som sikrer saglighed og
proportionalitet i afgørelser, når borgerens adgang til at klage fjernes.
SAND mener, at det er en dårlig idé at fjerne retten for personer i hjemløshed
til at klage over bortvisning fra herberger og forsorgshjem. SAND anfører, at
borgerens mulighed for at klage over en bortvisning ikke står i vejen for, at
herbergslederen kan opsætte generelle regler for botilbuddet eller for, at
herbergslederen kan bortvise beboere og på denne måde varetage sit
personales og beboernes sikkerhed.
SAND skriver endvidere, at det er af stor betydning for udsatte borgeres
retssikkerhed og værdighed, at der er mulighed for efterfølgende at klage over
en bortvisning og få taget stilling til, om afgørelsen var lovlig.
Stenbroens Jurister anbefaler, at klageadgangen ikke fjernes, da de
nugældende regler balancer mellem hensynet til boformslederens behov for at
kunne reagere straks og bortvise en beboer ved fx vold, mens beboerne har
mulighed for at klage over vilkårlige og ulovlige bortvisninger. Stenbroens
Jurister skriver endvidere, at de forvaltningsretlige grundsætninger om
saglighed, proportionalitet og ligebehandlingsprincippet opretholdes og
beskyttes gennem muligheden for at klage over en afgørelse, da der dermed
kan tages stilling til, om bortvisningen var lovlig.
Stenbroens Jurister anfører desuden, at klageadgangen er vigtig, fordi
hjemløse ikke kun bortvises, når det er absolut nødvendigt, som fx ved vold og
alvorlige trusler, men bortvisninger begrundes også i, at borgeren har drukket
alkohol eller indtaget euforiserende stoffer, har talt grimt eller forsvaret sig mod
en anden beboer.
Stenbroens Jurister skriver videre, at bortvisning fra et herberg er et voldsomt
indgreb, som i praksis ofte betyder, at stærkt udsatte personer smides direkte
på gaden uden et sted at være eller sove.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet finder på baggrund af høringssvaret fra
Ankestyrelsen behov for at præcisere lovforslagets § 3, således at det fremgår,
at Ankestyrelsen fortsat vil skulle behandle klager over bortvisninger, der er
indgivet før lovens ikrafttræden.
6
Social- og Boligministeriet vil tydeliggøre i lovforslagets bemærkninger, at
forslaget ikke ændrer ved, at en boformsleders afgørelser om udskrivning, der
ikke har karakter af bortvisning, fortsat vil kunne påklages til Ankestyrelsen.
Der vil fortsat kunne klages til Ankestyrelsen over afgørelser om udskrivning fra
herberget m.v., når udskrivningen f.eks. er begrundet i en vurdering af, at
borgeren ikke længere er i målgruppen for et ophold.
Social- og Boligministeriet forventer at udsende en guide i foråret 2025, som
angiver de forhold, som boformsledere skal være opmærksomme på ved
udarbejdelse af ordensregler, herunder relevante forvaltningsretlige
grundsætninger, og som vil kunne bruges som vejledning og til inspiration ved
udarbejdelse af ordensregler.
Social- og Boligministeriet vil undersøge, om der vil kunne ske en monitorering
af bortvisninger fra herberger og overveje, hvordan der kan følges op på
herbergernes anvendelse af muligheden for at bortvise borgere fra tilbuddet.
4.3.Mulighed for handlekommuneskift under ophold på herberger m.v.
efter servicelovens § 110
Ankestyrelsen udtrykker bekymring for de konsekvenser, det vil kunne få for
borgerne og kommunerne, hvis kommunerne indgår aftale efter det foreslåede
§ 9, stk. 11, i retssikkerhedsloven. Ankestyrelsen mener, at ved sådanne aftaler
får borgeren to handlekommuner i sager efter serviceloven. Det kan gøre det
vanskeligt for kommunerne at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats over for borgeren, ligesom det kan være vanskeligt for borgeren at
navigere i. Derudover vil muligheden for, at to kommuner på samme tid kan
bevilge botilbud til borgeren, blive genindført.
Ankestyrelsen foreslår, at det kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at en
aftale efter det foreslåede § 9, stk. 11, i lighed med aftaler efter
retssikkerhedslovens § 9, stk. 9, § 9 a, stk. 8, og § 9 c, stk. 12, ikke kan
indbringes for Ankestyrelsen.
Dansk Sundhed og Velfærd støtter forslaget og ser det som fornuftigt at give
borgerens nye kommune incitament til at tilbyde hjælp i form af bostøtte efter
servicelovens § 85 a.
Blå Kors anfører, at lovændringen er særdeles relevant, da Blå Kors ofte
støder på udfordringer med at sikre relevant støtte i egen bolig, når borger
vælger at skifte bopælskommune.
Danmarks Almene Boliger (BL) mener, at det er positivt, at der gøres tiltag for
at løse udfordringer, når borgere krydser kommunegrænser og for at sikre, at
borgerne i videst mulige omfang får den rette bostøtte. Det er dog usikkert, om
en tilflytningskommune vil have incitament til at indgå aftale med borgeren og
den nuværende handlekommune om at overtage rollen som handlekommune.
BL mener, at lovforslaget mangler afklaring af, hvilken kommune der har
ansvaret for at tilbyde en borger en almindelig bolig, hvis borgeren er visiteret
til et botilbud af en kommune og derved har fået en folkeregisteradresse i en
anden kommune.
Danmarks Almene Boliger skriver videre, at lovforslaget ikke løser en
eksisterende problemstilling i forhold til formuleringen af retssikkerhedslovens §
9, stk. 3., hvor det efter Danmarks Almene Boligers overbevisning ikke er
entydigt afklaret, hvilken kommune der har ansvaret for et tilbud om en
efterfølgende varig boligløsning.
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløseindsatser (LOCHI) støtter
principielt forslaget, men anfører at det dog er med en vis betænkelighed, at de
konkrete aftalers detaljeringsgrad overlades entydigt til de kommuner, der skal
indgå aftalen, fordi når to kommunale parter skal indgå en konkret aftale med
en borger om handlekommuneskifte med borgerens samtykke, vil der
principielt kunne udformes flere forskellige aftaler. To kommuner kan f.eks.
have et stort antal forskellige aftaler om borgere på forsorgshjem og herberger.
7
Foreningen for ledere og chefer i offentlige hjemløseindsatser gør videre
opmærksom på behovet for en forenkling i form af en standardisering af,
hvornår aftalen senest skal være indgået ift. en estimeret udflytningsdato, om
der kan være en form for fortrydelsesret fra den ene eller begge kommunale
parter, hvis aftalens indhold viser sig ikke at holde, eller hvis forudsætningerne
ændrer sig samt hvordan kommunerne skal forholde sig, hvis en borger både
trækker sit samtykke tilbage og skifter mening flere gange.
Gadejuristen bifalder overordnet set lovforslaget, der har til hensigt at forbedre
indsatsen mod hjemløshed og styrke indsatsen for at få flere hjemløse borgere
i egen bolig med den nødvendige støtte helt fra start. Gadejuristen oplyser, at
de oplever, at de kommunale sagsbehandlere finder retssikkerhedslovens
eksisterende regler meget komplicerede og uigennemskuelige i forvejen, og at
en regelforenkling derfor ville være at foretrække, frem for at indsætte endnu
flere bestemmelser. Gadejuristen foreslår som alternativ, at refusionen på 50
procent automatisk overføres til den nye handlekommune, også selvom
bevillingen af § 85 a-støtte er truffet af en anden kommune.
Hjem til Alle Alliancen mener, at forslaget er et lille skridt i den rigtige retning ift.
at forbedre muligheden for handlekommuneskift for borgere i hjemløshed.
Forslaget tilgodeser dog kun borgere, hvor kommunerne indgår en aftale forud
for opholdet på herberget ophører og dermed ikke borgere, hvor opholdet af
den ene eller anden årsag ophører forud for indgåelse af en evt. aftale.
Hjem til Alle Alliancen anbefaler, at lovforslaget gennemføres, men at der
samtidigt iværksættes en proces for tilpasning af servicelovens §176 a, så der
ligesom for statens refusion på § 107-tilbud, indføres et ”refusionsvindue” på
minimum 6 måneder efter borgerens udskrivning fra herberget. Hjem til Alle gør
herudover opmærksom på, at der bør indføres statsrefusion på § 85 a for alle
borgere i hjemløshed, således at kommunerne har incitament til at tilbyde
Housing First-støtte til alle borgere i hjemløshed.
Hus Forbi støtter op om muligheden for at skifte handlekommune.
Kirkens Korshær bakker op om den foreslåede bestemmelse om at give
mulighed for handlekommuneskift under ophold på herberger, som medfører,
at den nye handlekommune kan få refusion for udgifter til bostøtte efter
servicelovens § 85 a. Kirkens Korshær er enig i, at det er nødvendigt at sikre,
at kommunerne har et økonomisk incitament til at hjælpe mennesker i
hjemløshed i egen bolig med den nødvendige støtte.
KL er tilfreds med, at det bliver muligt for kommunerne at indgå frivillige aftaler
om et skift af handlekommune i forhold til at kunne tilbyde borgere på
herberg en handleplan således, at hjælpen kan iværksættes ved borgerens
indflytning i den nye bolig, samt at det bliver muligt for den nye
handlekommune at ansøge om refusion for den hjælp borgeren modtager i
eget hjem.
Rådet for Socialt Udsatte tilslutter sig lovforslaget, da det retter op på, at
muligheden for handlekommuneskift i forbindelse med udskrivning fra
herberg utilsigtet forringes som følge af hjemløsereformen. Rådet for Socialt
Udsatte skriver videre, at forslaget dog ikke ændrer på, at aftaler om
handlekommuneskift er frivillige for kommunerne, samt at en gruppe hjemløse
fortsat vil være fastlåst i lange herbergsophold, fordi de ikke ønsker hjælp i
deres handlekommune. Rådet for Socialt Udsatte gør desuden opmærksom
på, at forslaget ikke løser det alvorlige problem, at refusionsomlægningen ikke
omfatter de borgere i hjemløshed, som ikke er indskrevet på et herberg.
Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH) støtter forslaget
om at muliggøre aftaler om handlekommuneskift, når en borger ønsker at flytte
til en anden kommune. Dette bidrager til at sikre stabilitet og adgang til
nødvendig støtte, herunder bevilling af § 85 a bostøtte, inden udflytningen.
Samtidig understøtter det kommunernes mulighed for refusion, hvilket er
afgørende for bevilling og en smidig proces.
8
SAND finder den foreslåede tilføjelse om handlekommuneskift positiv og
tilslutter sig argumenterne for tilføjelsen af denne mulighed. SAND skriver
videre, at det er en god idé, at der opsættes krav og betingelser for aftalen,
f.eks. hvis borgeren fortryder at flytte til en ny kommune.
Social- og Boligministeriets bemærkninger
Social- og Boligministeriet vil på baggrund af bemærkningerne præcisere
betingelserne for indgåelse af aftalen, herunder om borgerens samtykke til
aftalen.
Social- og Boligministeriet har præciseret i lovforslagets bemærkninger, at en
aftale efter det foreslåede § 9, stk. 11, ikke kan indbringes for Ankestyrelsen,
da der er tale om en frivillig aftale, som borgeren skal samtykke til.
Social- og Boligministeriet bemærker, at eftersom den foreslåede bestemmelse
vil være frivillig for kommunerne at indgå, vil det også være op til de
involverede kommuner selv at fastsætte nærmere krav og betingelser for
aftalen.
Social- og Boligministeriet er opmærksom på, at indgåelse af en aftale om
handlekommuneskift under en borgers herbergsophold vil medføre, at borgeren
frem til fraflytning fra herberget vil have to handlekommuner.
Social- og Boligministeriet har præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der i
aftalen bl.a. bør tages stilling til, om aftalen automatisk bortfalder, hvis borgeren
ikke flytter fra herberget m.v. inden for en bestemt periode, eller hvis borgeren
efter indgåelse af aftalen tilkendegiver, at borgeren alligevel ikke ønsker at flytte i
egen bolig i den kommune, der efter indgåelsen af aftalen er blevet ny
handlekommune for borgeren i forhold til bestemte områder. Det vil fremgå af
bemærkningerne, at denne stillingtagen netop har til hensigt at sikre, at borgeren
alene har to handlekommuner i en kort periode i forbindelse med udflytning fra
herberget.
Social- og Boligministeriet noterer sig svarene fra Hjem til Alle Alliancen og Rådet
for Socialt Udsatte, der påpeger, at der med forslaget ikke indføres mulighed for
at opnå refusion for borgere, der ikke har haft forudgående ophold på herberger.
Social- og Boligministeriet bemærker, at et forslag herom umiddelbart vurderes at
være forbundet med merudgifter, og at der med dette lovforslag ikke er afsat
midler til en sådan ændring.
Social- og Boligministeriet noterer sig Gadejuristens og Danmarks Almene
Boligers bemærkninger i forhold til behovet for at tilrette retssikkerhedslovens § 9.
Social- og Boligministeriet kan oplyse, at der med dette lovforslag ikke foretages
yderligere ændringer i retssikkerhedslovens § 9.