Fremsat den 30. januar 2025 af Christina Olumeko (ALT) og Torsten Gejl (ALT)

Fremsat den 30. januar 2025 af Christina Olumeko (ALT) og Torsten Gejl (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om en ny metode for udvælgelse af lægdommere
Folketinget pålægger regeringen senest den 1. november 2025 at fremsætte lovforslag, der skal sikre, at de kommunale
grundlisteudvalgs udvælgelse af lægdommere skal foretages efter den samme metode i alle kommuner, således at domsmænd
og nævninger udvælges ved en stratificeret lodtrækning blandt alle borgere over 18 år.
Beslutningsforslag nr. B 107 Folketinget 2024-25
AX030942
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B
55, folketingsåret 2024-25.
Ny udvælgelsesmetode
Forslagsstillerne mener, at de gældende regler for de kom-
munale grundlisteudvalgs udvælgelse af lægdommere og
de anvendte udvælgelsesmetoder ikke i tilstrækkelig grad
er konsistente og transparente. Med de gældende regler er
det op til kommunerne selv at vælge, hvilken metode de
vil anvende til at udvælge lægdommere blandt kommunens
borgere. Kommunerne benytter sig ofte af en metode, hvor
det enkelte medlem af kommunens grundlisteudvalg, f.eks. i
samarbejde med sit politiske bagland, partiforeninger og an-
dre interesseorganisationer, kan indstille et antal personer til
udvælgelse i forhold til den politiske repræsentation i kom-
munalbestyrelsen. Det foreslås derfor, at det sikres ved lov,
at de kommunale grundlisteudvalgs udvælgelse af lægdom-
mere skal foretages efter den samme metode i alle kommu-
ner, således at domsmænd og nævninger udvælges ved en
stratificeret udvælgelse blandt alle borgere over 18 år i den
enkelte kommune. Det vil være den mest transparente meto-
de, som samtidig kan sikre ensartethed blandt kommunerne
og bidrage til, at de udpegede personer udgør et alsidigt og
repræsentativt udsnit af kommunens befolkning. Samtidig
kan metoden også sikre, at det ikke er hensyn til partipoli-
tik eller anden interessevaretagelse m.v., der afgør udvælgel-
sen. Metoden indebærer, at borgerne opdeles i forskellige
undergrupper (strata) baseret på specifikke karakteristika,
hvorefter personerne udtrækkes ved en simpel tilfældig ud-
trækning i hver undergruppe. De ønskede karakteristika kan
som hidtil være alder, køn, herkomst, højeste fuldførte ud-
dannelse og beskæftigelsesmæssig status, så der i udvælgel-
sen stadig tilstræbes et alsidigt og repræsentativt udsnit af
befolkningen. Grundlisteudvalgene skal fortsat sikre, at de
udpegede personer er egnede til at virke som lægdommere,
og tilstræbe, at de udgør et alsidigt og repræsentativt udsnit
af kommunens befolkning.
Gældende regler for dannelse af nævninge- og domsmands-
lister
Det fremgår af grundlovens § 65, at der skal medvirke
lægmænd i strafferetsplejen, og at det fastsættes ved lov, i
hvilke sager og under hvilke former denne medvirken skal
finde sted, herunder i hvilke sager nævninger skal medvir-
ke. Reglerne for nævningers og domsmænds udtagelse frem-
går af retsplejelovens kapitel 6-9 a og grundlistebekendtgø-
relsen (Bekendtgørelse om grundlister, BEK nr. 809 af 5.
december 1990 med senere ændringer). I hver enkelt kom-
mune er der nedsat et grundlisteudvalg med mindst 5 med-
lemmer, som er udpeget af kommunalbestyrelsen. Grundli-
steudvalget er nedsat for en 4-årig periode og har til opgave
at udtage personer blandt kommunens borgere til kommu-
nens grundliste. Der skal udtages 1 person for hver 300
borgere i kommunen. Grundlisteudvalget skal bl.a. sikre sig,
at de udpegede personer er egnede til at virke som lægdom-
mere, og at de udgør et alsidigt og repræsentativt udsnit
af kommunens befolkning. Grundlisteudvalget afgør selv,
hvordan personerne til grundlisten udtages, og hvordan det
sikres, at de udtagne er egnede og udgør et repræsentativt
udsnit af befolkningen i kommunen. Landsretspræsidenterne
fastsætter herefter det antal lægdommere, der skal anvendes
i løbet af den 4-årige periode, og danner nævninge- og
domsmandslisterne for hver af landsretterne og for hver
byret ved lodtrækning blandt de personer, der er udtaget
på grundlisterne. Hvervet som lægdommer er et borgerligt
ombud, og de udtagne personer har som udgangspunkt pligt
til at virke som lægdommere. Der er dog i retsplejeloven
beskrevet en række årsager, der enten kan udelukke eller
fritage personer for hvervet.
Nuværende metode til udvælgelse til grundlisterne
Ifølge grundlistebekendtgørelsen skal der ved udarbejdel-
sen af grundlisterne tilstræbes en ligelig repræsentation med
hensyn til alder, køn og etnisk baggrund. Derudover stilles
der krav om, at de personer, der udtages, skal udgøre et
alsidigt sammensat udsnit af befolkningen, hvor der bl.a.
kan lægges vægt på uddannelsesmæssig baggrund og be-
skæftigelsesmæssig status. Derudover er det som nævnt op
til grundlisteudvalgene at afgøre, hvilken metode de vil an-
vende for at sikre alsidighed og repræsentativitet i forhold
til kommunens befolkning. I Justitsministeriets vejledning
om udarbejdelse af grundlister foreslås til inspiration for-
skellige metoder, som kan anvendes ved udarbejdelse af
grundlisterne og samtidig sikre, at kravene om repræsentati-
vitet og alsidighed er opfyldt (Vejledning om udarbejdelse
af grundlister, Justitsministeriet, VEJ nr. 9065 af 30. januar
2023). Metoderne til udtagelse af personer til grundlisterne
varierer på tværs af kommunerne og kan bestå af en kombi-
nation af flere metoder. Den mest anvendte metode er ifølge
vejledningen at anvende forholdstalsmetoden, hvor det en-
kelte udvalgsmedlem, f.eks. i samarbejde med sit politiske
bagland, indstiller et antal personer til udvælgelse i forhold
til den politiske repræsentation i kommunalbestyrelsen. Der-
udover kan grundlisteudvalgene f.eks. tage udgangspunkt i
de tidligere grundlister, annoncere på kommunens hjemme-
side, i lokalpressen, på borgerservice eller på biblioteker
m.v. og tage kontakt til kommunens integrationsråd eller
foreninger med hensyn til etniske minoriteter. Når grundli-
steudvalgene skal sikre de udtagnes egnethed, kan det f.eks.
ske ved at indhente skriftlig information fra de interessere-
de, ved telefonsamtaler eller ved korte personlige møder.
Lægdommernes repræsentativitet
Justitsministeriets Forskningskontor har siden 2000 fore-
taget undersøgelser af repræsentativiteten blandt de læg-
dommere, der er udvalgt til nævninge- og domsmandslister-
ne, og den seneste undersøgelse er foretaget blandt lægdom-
mere, der er udvalget for perioden 2024-2027 (»Lægdom-
meres repræsentativitet«, Justitsministeriets Forskningskon-
tor, 2024). I august 2023 fremgik det af Domstolsstyrel-
2
sens hjemmeside, at landretspræsidenterne havde udtrukket
knap 15.000 personer fra kommunernes grundlister til at
blive de nye lægdommere ved landsretterne og byretterne
i perioden 2024-2027. Undersøgelsen fra Justitsministeriets
Forskningskontor af repræsentativiteten blandt lægdommer-
ne for denne periode viser, at lægdommerne for perioden
2024-2027 er repræsentative for de danske statsborgere med
hensyn til køn og herkomst. Det skal her bemærkes, at
indvandrere og efterkommere ved tidligere undersøgelser
har været underrepræsenteret af lægdommerne. Resultater-
ne viser desuden, at lægdommere for 2024-2027 statistisk
set adskiller sig fra de danske statsborgere med hensyn til
aldersfordelingen, idet personer i aldersgruppen 18-30 år
er underunderrepræsenteret, i forhold til hvad man skulle
forvente, mens personer i aldersgruppen 31-50 år er overre-
præsenteret blandt lægdommerne i forhold til fordelingen
blandt de danske statsborgere. I undersøgelsen er der også
inkluderet resultater for højeste fuldførte uddannelse og be-
skæftigelsesmæssige status, og det konkluderes, at der er
en overrepræsentation af personer med lange og mellemlan-
ge videregående uddannelser og en underrepræsentation af
personer med grundskole- og erhvervsfaglige uddannelser
sammenlignet med resten af befolkningen. Desuden er der
en overrepræsentation af lønmodtagere med ledelsesarbejde,
lønmodtagere på højeste og lønmodtagere på mellemste ni-
veau i forhold til fordelingen i resten af befolkningen, mens
lønmodtagere på grundniveau og personer uden for arbejds-
styrken er underrepræsenteret i forhold til fordelingen i res-
ten af befolkningen.
Mere transparens og konsistens
Det er forslagsstillernes opfattelse, at undersøgelserne om
lægdommernes repræsentativitet viser, at de udtrukne læg-
dommere overordnet set er repræsentative i forhold til be-
folkningssammensætningen i Danmark, og at undersøgelser-
ne samtidig er med til at holde fokus på, at denne repræsen-
tativitet bevares. Forslagsstillerne mener dog som nævnt, at
den ofte anvendte metode i kommunerne ikke er tilstrække-
lig transparent, og at den ikke sikrer, at det ikke er hensyn til
partipolitik eller anden interessevaretagelse m.v., der afgør
udvælgelsen. Derfor foreslås det, at det sikres ved lov, at
udvælgelsen af lægdommere foretages efter den samme me-
tode i alle kommuner, således at domsmænd og nævninger
udvælges ved en stratificeret udvælgelse blandt alle borgere
over 18 år.
3
Skriftlig fremsættelse
Christina Olumeko (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en ny metode for
udvælgelse af lægdommere.
(Beslutningsforslag nr. B 107)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4