Redegørelse afgivet af europaminister (Marie Bjerre) den 30. januar 2025

Redegørelse afgivet af europaminister (Marie Bjerre) den 30. januar 2025
Redegørelse
om
Udviklingen i EU-samarbejdet
(Skriftlig redegørelse)
Indledning
Mens 2024 var et transitionsår med valg til Europa-Parla-
mentet, godkendelse af en ny Kommission og udpegning af
ny formand for Det Europæiske Råd, er EU-institutionerne
nu klar til at starte arbejdet med den nye dagsorden og
håndteringen af de udfordringer, Europa står overfor. Det
drejer sig især om krigen i Ukraine, europæisk sikkerhed
og forsvar, kriseparathed (resiliens), den europæiske konkur-
renceevne, behovet for grøn og digital omstilling samt mi-
gration.
Udgangspunktet for arbejdet er stats- og regeringschefer-
nes strategiske dagsorden for den kommende fem-årige pe-
riode fra juni 2024 og kommissionsformandens politiske
retningslinjer fra juli 2024.
EU befinder sig i en ny, international orden, der er præ-
get af global, strategisk konkurrence og et højt konfliktni-
veau. Behovet for at finde holdbare løsninger på udfordrin-
gerne forstærkes af den aktuelle geopolitiske situation, hvor
Rusland fortsætter sin angrebskrig, og konkurrencen fra Ki-
na skærpes.
Danmark overtager for 8. gang formandskabet for Rådet
i EU den 1. juli 2025. Det er en omfattende opgave, der
involverer hele regeringen og centraladministrationen. For-
mandskabsopgaven handler grundlæggende om at skabe
fremdrift i Rådets forskellige arbejdsspor. Præcis hvilke sag-
er, der kommer til at præge dagsordenen, vil bl.a. afhænge
af Kommissionens arbejdsprogram for 2025, og hvor langt
det polske formandskab kommer. Formandskabet er også
en mulighed for at sætte fokus på europæiske prioriteter af
særlig interesse for Danmark, bl.a. med temadrøftelser under
ministermøder. Det danske formandskabsprogram og -prio-
riteter vil blive offentliggjort i ugerne op til 1. juli 2025.
Redegørelsen fokuserer på nogle af de vigtigste, overord-
nede tendenser, der dominerer dagsordenerne i det europæ-
iske samarbejde.
Krigen i Ukraine
EU’s støtte til Ukraine er gennem 2024 blevet opretholdt
både politisk, militært, civilt og humanitært, og Ukraine har
i løbet af 2024 stået højt på dagsordenen til topmøderne.
Stats- og regeringscheferne opnåede i februar 2024 i for-
bindelse med en revision af EU’s flerårige finansielle ram-
me (MFF) enighed om Ukraine-faciliteten på 50 milliarder
euro, fordelt på 33 milliarder euro i lån og 17 milliarder
euro i tilskud for perioden 2024-2027. Faciliteten har til
formål at støtte Ukraines genopretning, genopbygning og
modernisering frem mod et fremtidigt EU-medlemskab. På
det humanitære område har EU fortsat været en af de tone-
angivende aktører og har ved udgangen af november 2024
leveret over 152.000 tons forsyninger, lægemidler og udstyr
til Ukraine gennem den europæiske civilbeskyttelsesmeka-
nisme. Derudover har Kommissionen placeret sig som en
af de største humanitære donorer med 950 millioner euro i
humanitær bistand til Ukraine.
Ligeledes har EU i 2024 indgået aftale om sikkerhedstil-
sagn med Ukraine og etableret en militær bistandsfond på 5
milliarder euro til støtte for Ukraine under Den Europæiske
Fredsfacilitet. Med aftalen er der mulighed for lignende årli-
ge forøgelser i 2025-2027. Midlerne i fonden er dog endnu
ikke udmøntet, da der udestår en aftale herom. Man har også
forlænget mandatet for EU’s militære bistandsmission til
Ukraine med to år til november 2026. Missionen forventes
at have trænet mere end 75.000 ukrainske soldater inden
udgangen af vinteren 2024-2025.
Under G7-aftalen om lån til Ukraine på samlet 45 mil-
liarder euro, der tilbagebetales med de ekstraordinære ind-
tægter fra immobiliserede russiske centralbankaktiver, er
EU’s lånebidrag på 18 milliarder euro. EU har i samarbej-
de med Ukraine udarbejdet et aftalememorandum, som angi-
ver betingelserne for udbetalingen af lånet. Danmark har
i 2024 været gennemførelsesaktør for brugen af dele af
renteindtægterne oppebåret i første halvår af 2024, der har
Redegørelse nr. R 7 Folketinget 2024-25
Udenrigsmin., j.nr. 24/00857
AS002246
fundet anvendelse på donationer via ukrainsk forsvarsindu-
stri. Danmark har tilkendegivet interesse for fortsat at agere
gennemførelsesaktør i 2025.
EU forsætter med at øge presset på Rusland ved at indføre
flere sanktioner mod landet. I 2024 blev der vedtaget tre
yderligere sanktionspakker, bl.a. nye maritime tiltag mod
den russiske ”skyggeflåde”. Samlet er der nu vedtaget 15
sanktionspakker. Derudover vedtog man to helt nye sankti-
onsregimer mod Rusland. Det ene rettet mod krænkelser af
menneskerettighederne i Rusland, det andet mod Ruslands
globale destabiliserende og hybride aktiviteter.
I 2024 forlængede EU for tredje gang de ensidige, midler-
tidige handelsliberaliseringer for Ukraine, som giver visse
ukrainske produkter lettere adgang til det indre marked. Li-
beraliseringerne udløber i juni 2025. Inden da skal der
forhandles om en opdatering af EU’s frihandelsaftale med
Ukraine (DCFTA) mhp. en permanent liberalisering til gavn
for begge parter.
Ukraine forventes at forblive højt på dagsordenen i 2025,
også under det danske EU-formandskab med fortsat fokus
på at støtte Ukraine bedst muligt – også i lyset af den nye
administration i USA.
Sikkerhed, forsvar og kriseparathed
I bestræbelserne på at EU skal kunne tage større ansvar
for egen sikkerhed, fylder emner som europæisk forsvars-
industri, civilt og militært beredskab, cyber og hybride tru-
sler. Udpegning af den første kommissær i EU’s historie
for forsvar og rummet understreger emnets prioritet. Kom-
missærens første opgave bliver at udarbejde en hvidbog om
fremtiden for europæisk forsvar.
Forudsætningen for, at Europa kan tage større ansvar for
egen sikkerhed, er en styrkelse af den europæiske forsvars-
teknologiske og -industrielle base – bl.a. med fokus på øget
produktionskapacitet og større forsyningssikkerhed. EU og
medlemslandene forventes med udgangspunkt i den europæ-
iske forsvarsindustrielle strategi (EDIS) fra marts 2024 at
identificere europæiske forsvarsprojekter af fælles interesse,
der udvikler eller anskaffer kapabiliteter, som er kritiske for
EU’s sikkerheds- og forsvarsinteresser. Forslag til et euro-
pæisk program for styrkelse af forsvarsindustri (EDIP), som
Kommissionen fremlagde i 2024, skal give mulighed for at
støtte sådanne projekter. Forslaget vil blive videreforhandlet
i 2025. EDIP indeholder desuden et støtteinstrument med
henblik på at integrere, genopbygge og modernisere Ukrai-
nes forsvarsindustri.
Det europæiske program for fælles udbud og indkøb af
forsvarsmateriel (EDIRPA) udmøntede for første gang i
2024 støtte til fem tværnationale projekter vedrørende fælles
udbud af forsvarsmateriel. Danmark deltager i tre af projek-
terne.
Kriseparathed har været og vil fortsat være et væsentligt
emne på stats-og regeringschefernes topmøder med fokus på
både EU’s evne til at modstå hybrid krigsførelse, svigtende
energiforsyning og naturkatastrofer.
Arbejdet med at styrke civilt og militært beredskab i Eu-
ropa vil drage inspiration fra den såkaldte Niinistö-rapport
fra november 2024. Den konkluderer, at der er behov for at
involvere alle sektorer og hele samfundet i at styrke et om-
fattende beredskab, idet EU står over for en ny virkelighed
kendetegnet ved et øget risiko- og trusselsbillede samt stor
usikkerhed. Desuden skal EU søge komplementaritet med
NATO og udbygge civilt-militært samarbejde.
EU’s konkurrenceevne og økonomiske politik
EU’s konkurrenceevne har fået yderligere opmærksomhed
med Letta- og Draghi-rapporterne om henholdsvis det in-
dre marked og EU’s fremtidige konkurrenceevne. Rappor-
terne fungerer som indspil til den kommende mandatperio-
de. Draghi-rapporten peger på, at EU er udfordret af svag
produktivitetsvækst sammenlignet med særligt USA og der-
for bør styrke innovation, dekarbonisering og sikkerhed, li-
gesom også mobilisering af investeringer og simplificering
af EU-lovgivningen ventes at spille en betydelig rolle. På
den baggrund forventes et konkurrenceevnekompas at sætte
en overordnet retning for Kommissionens arbejde med at
styrke EU’s konkurrenceevne. Kommissionen ventes også i
2025 at følge op på den erklærede målsætning om at redu-
cere byrder fra rapporteringsforpligtelser med 25 pct. (og
35 pct. for SMV’er). I det lys vil Kommissionen fremsætte
en simplificeringspakke, der skal mindske de administrative
byrder forbundet med bæredygtighedsrapportering. Der ven-
tes generelt fokus på at sikre gode rammevilkår for europæ-
iske virksomheder, herunder gennem et styrket indre marked
og mere integrerede europæiske kapitalmarkeder.
Emner som f.eks. mobilisering af investeringer i strategisk
vigtige sektorer, diversificering af forsyningskæder og ned-
bringelse af følsomme afhængigheder præger drøftelserne
og lovgivningstiltagene i det europæiske samarbejde. I 2024
blev forordningen om nettonulindustri (Net Zero Industry
Act) vedtaget for at styrke europæisk industri i den grønne
omstilling. Koblingen mellem grøn omstilling og konkur-
renceevne er centralt for den nye Kommission, der inden for
de første 100 dage vil fremlægge en aftale om ren industri
(Clean Industrial Deal) med fokus på dekarbonisering, inve-
steringsincitamenter og innovation inden for grøn teknologi.
Med øget konkurrence fra tredjelandes statsstøttede virk-
somheder er EU’s statsstøtteregler igen i søgelyset. Trods
evaluering og ændringer af statsstøtteretningslinjerne i den
forgangne mandatperiode, vurderer Kommissionen, at det
kan blive nødvendigt at modernisere retningslinjerne yderli-
gere på udvalgte områder for at understøtte europæisk indu-
stri.
I 2025 forventes Kommissionen at fremsætte forslag om
den næste flerårige finansielle ramme, MFF (med virkning
fra 2028), som skal understøtte EU’s strategiske priorite-
ter. De reviderede finanspolitiske regler, som Rådet og Eu-
ropa-Parlamentet vedtog i 2024, fokuserer på reduktion af
offentlige underskud og gæld med henblik på at skabe hold-
bare offentlige finanser og bedre efterlevelse gennem regler,
der generelt er mere tilpasset de enkelte landes økonomiske
situation. Reglerne indeholder også incitamenter til reformer
2
i EU-landene, der bl.a. styrker betingelserne for vækst og
økonomisk robusthed.
Konkurrenceevne er også relevant i forhandlingerne om
EU’s lægemiddelpakke, der vil få stor betydning for læge-
middelindustriens konkurrenceevne. Forhandlingerne ventes
at fortsætte i 2025 og under dansk formandskab.
Handelspolitikken spiller en central rolle i forhold til at
styrke EU’s konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og øko-
nomiske sikkerhed i lyset af øget geoøkonomisk rivalise-
ring. Handelsaftalerne med New Zealand, Kenya og Chile
trådte i kraft i 2024, og der blev opnået politisk enighed
om en handels- og associeringsaftale med Mercosur, lige-
som forhandlinger blev fortsat eller igangsat med en række
lande i bl.a. Sydøstasien. EU indgik også en række råstof-
partnerskaber og viste sin parathed til at forsvare sig mod
unfair handelspraksis og ulige konkurrencevilkår fra flere
tredjelande. EU forbereder sig også på dette område på sam-
arbejdet med den nye amerikanske administration.
Energi og grøn omstilling
Energipolitikken er fortsat præget af EU’s bestræbelser på
at sikre uafhængighed af russiske, fossile brændsler, sikre
Europas forsyningssikkerhed, konkurrenceevne, sikkerhed
og indsatsen for at reducere CO2-udledninger. Fokus har
bl.a. været på udbygning af vedvarende energi og andre rene
energiformer, energibesparelser, fremme diversificering af
gasforsyningen samt fremme udfasningen af russisk olie og
gas. EU’s samlede import af russisk ledningsgas og LNG er
faldet fra ca. 45 pct. i 2021 til ca. 18 pct. i første halvår
2024. EU har rakt ud til andre internationale leverandører
med det resultat, at Norge og USA er blevet EU᾽s største
gasleverandører. Den nye Kommission vil bl.a. have fokus
på at sikre stabile og overkommelige energipriser for hus-
holdningerne og virksomhederne, øge produktionen af ren
energi, opgradere den europæiske energinetinfrastruktur og
udvikle et modstandsdygtigt, sammenkoblet og sikkert ener-
gisystem.
På klimaområdet har der været fokus på implementering
af ”Fit for 55”-lovgivningspakken under Den Grønne Pagt,
som skal sikre EU’s mål om mindst 55 pct. reduktion
af drivhusgasudledninger i 2030. Dette er en vigtig mile-
pæl på vej mod målsætningen om klimaneutralitet senest i
2050. Kommissionen anbefalede i februar 2024 et nyt 2040
EU-klimamål på 90 pct. reduktion i forhold til 1990. Målet
vil indgå i det kommende forslag til revision af den europæ-
iske klimalov og forventes at ligge til grund for EU’s næste
bidrag under Parisaftalen.
Den Grønne Pagt ledte ikke kun til omfattende klimalov-
givning, men også til ny miljøregulering, herunder forord-
ningen om naturgenopretning, der blev vedtaget i 2024 efter
svære forhandlinger. Den fastsætter for første gang binden-
de mål for genopretning af økosystemer, levesteder og ar-
ter. Også lovgivning om emballage og byspildevand blev
vedtaget, mens forslag om plantebeskyttelsesmidler blev
trukket tilbage pga. Europa-Parlamentets afvisning. Forsla-
get om nye genomteknikker forhandles fortsat. Et kommen-
de lovforslag om cirkulær økonomi skal skabe et indre mar-
ked for affald, især for kritiske råstoffer, mens en revision
af kemikalielovgivningen bl.a. skal skabe mere klarhed om-
kring stoffer som PFAS.
Den digitale dagsorden
EU har i 2024 for første gang vedtaget regulering af kuns-
tig intelligens på basis af en risikobaseret tilgang. Målet for
Kommissionen er nu at booste europæisk innovation inden
for kunstig intelligens bl.a. gennem adgang til målrettet su-
percomputerkapacitet med et såkaldt AI-fabriksinitiativ og
oprettelse af et europæisk forskningsråd for kunstig intel-
ligens. Ambitionen om at udvikle europæiske teknologier
omfatter også kvante- og supercomputere, cloud computing,
rumteknologi og halvledere.
Den nye Kommission vil se på udfordringer med farlige
produkter på e-handelsplatforme og samtidig fortsat have et
stort fokus på håndhævelse af forordningerne om hhv. digi-
tale tjenester (DSA) og markeder (DMA).
I 2025 ventes de vanskelige forhandlinger i Rådet af for-
slaget om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug
af børn online at fortsætte, mens en ny cybersolidaritetsfor-
ordning skal styrke EU’s evne til at opdage og håndtere cy-
bertrusler samt styrke solidariteten mellem medlemslandene
ved cyberangreb.
Migration
Migrations- og asylpagten blev efter otte års forhandlinger
endeligt vedtaget i maj 2024 og er nu ved at blive imple-
menteret. Centralt står nye procedurer for screening og asyl-
behandling ved EU’s ydre grænser, der sigter mod kortere
behandlingstid og hurtigere udsendelse for personer, hvis
asylansøgning vurderes at være grundløs. Derudover blev
der i slutningen af 2024 vedtaget afgørelse om ophævelse af
grænsekontrol ved de indre landegrænser til hhv. Bulgarien
og Rumænien, hvilket udgør en milepæl i de to landes delta-
gelse i Schengen-samarbejdet.
Samtidig har det danske arbejde med nye løsninger til at
adressere EU’s udfordringer med irregulær migration nydt
bred opbakning blandt EU’s medlemslande. Behovet for nye
løsninger, herunder en styrket lovgivningsramme for udsen-
delse af personer uden lovligt ophold og en evaluering af
sikkert tredjelandsbegrebet, vil stå centralt for EU’s arbej-
de i den kommende institutionelle cyklus. Der ses også et
stærkt øget fokus på at adressere hybride trusler fra Rusland
og Belarus i form af instrumentalisering af migranter ved
EU’s ydre grænser.
Arbejdet med at indgå omfattende og ligeværdige partner-
skaber med tredjelande på migrationsområdet fortsætter. I
tillæg til det omfattende partnerskab med Tunesien indgået
i 2023 har EU i 2024 indgået partnerskabsaftaler med både
Egypten og Mauretanien. I 2025 vil EU forsøge at indgå
en såkaldt Middelhavspagt om EU’s tilgang til samarbejdet
med landene i regionen.
3
Retsstatsprincippet og europæisk demokrati
Kommissionens årlige retsstatsrapport, som redegør for
retsstatssituationen i alle medlemslande og indeholder lan-
despecifikke anbefalinger til hvert medlemsland, indeholdt
i 2024 som noget nyt også landekapitler for udvalgte kan-
didatlande, dog uden anbefalinger. Rapporten fra 2024 aner-
kender medlemslandenes tiltag for at adressere anbefalinger-
ne fra det forudgående år, men beskriver samtidig manglen-
de fremskridt i en række lande, herunder Ungarn, hvor der
fortsat er problemer med bl.a. retssystemets uafhængighed,
mediepluralisme og civilsamfundets råderum. Problemerne,
der ligger til grund for artikel 7-proceduren igangsat af Eu-
ropa-Parlamentet i 2018, er således fortsat uløste. Kommis-
sionen valgte i 2024 at trække Polens artikel-7 procedure
tilbage, da Kommissionen vurderede, at der ikke længere
forelå en klar risiko for et alvorligt brud på retsstatsprincip-
pet i Polen.
For at sikre bedre efterlevelse af retsstatsprincippet inde-
holder kommissionsformandens politiske retningslinjer en
målsætning om at etablere en tættere forbindelse mellem
anbefalingerne i Kommissionens retsstatsrapporter og mod-
tagelse af EU-støttemidler. Konditionalitetsmekanismen, der
kobler efterlevelse af retsstatsprincippet med udbetaling af
specifikke EU-midler, bør ifølge retningslinjerne udbredes
til at gælde alle EU-midler. Konditionalitetsmekanismen er
blevet anvendt mod Ungarn, hvorfra der fortsat tilbagehol-
des midler under mekanismen.
I tillæg til ovennævnte instrumenter er Danmark fort-
sat aktiv i principielle sager ved EU-Domstolen om EU’s
grundlæggende værdier, herunder efterlevelse af retsstats-
princippet. Senest har Danmark i november 2024 støttet
Kommissionen under den mundtlige forhandling i en princi-
piel traktatbrudsag om Ungarns anti-LGBT+ lovgivning og
Unionens fælles værdier.
Mediefrihed og -pluralisme er et af de centrale elementer
i en retsstat. Forordningen om mediefrihed, der blev vedta-
get i 2024, medfører, at medlemslandene skal respektere
mediers redaktionelle frihed og styrke beskyttelsen af jour-
nalister mod politisk indblanding. Medieområdet er også en
del af kommissionsformandens overvejelser om et kommen-
de demokratiskjold, der skal imødegå manipulation, desin-
formation og andre både interne og eksterne trusler mod
demokratiet.
Udvidelse og reformer
Der er fortsat momentum i EU’s udvidelsesproces, hvilket
især er en følge af Ruslands fuldskala invasion af Ukraine
i 2022, som har bidraget til at understrege udvidelsens geo-
politiske betydning. Ukraines hastige reformarbejde under
vanskelige betingelser har bidraget til at gøre landet til mo-
toren for udvidelsesprocessen – også i forhold til de øvri-
ge kandidatlande. Momentum ventes at fortsætte i 2025 –
bl.a. under dansk formandskab. EU har i 2024 fortsat sit
omfattende engagement på Vestbalkan, herunder gennem
udviklingen af en konditionalitetsbaseret reform- og vækst-
facilitet, som søger at knytte landene tættere på EU forud for
medlemskab.
Kommissionen forventer på baggrund af de betragtelige
reformfremskridt i Ukraine og Moldova at anbefale åbning
af de første grupperinger af forhandlingskapitler med de
to lande i løbet af 2025. Også Albanien, Montenegro og i
nogen grad Serbien har gjort gode fremskridt i 2024. Det har
bl.a. medført åbning af forhandlingskapitler med Albanien
og foreløbig lukning af forhandlingskapitler med Montene-
gro. Begge disse lande samt andre kandidatlande, herunder
især Serbien, forventes at kunne opnå yderligere fremskridt i
forhandlingerne i 2025. EU har til gengæld sat arbejdet med
Georgiens optagelse i EU i bero på grund af udviklingen i
landet og den georgiske regerings kurs, der trækker landet
væk fra EU.
Parallelt med udvidelsesprocessen pågår et arbejde for at
sikre, at EU også selv er klar til udvidelse. Man drøfter
behovet for tilpasninger af EU’s sektorpolitikker, budget
og beslutningsprocedurer, samt hvordan man sikrer retsstats-
princippets efterlevelse i et udvidet EU. Kommissionen præ-
senterede i marts en meddelelse om de politikområder, som
forventeligt vil blive påvirket af udvidelse. Kommissionen
vil komme med flere analyser i første halvdel af 2025. På
topmødet i juni 2024 vedtog stats- og regeringscheferne en
køreplan for EU-reformer.
EU’s eksterne relationer
EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er fortsat præ-
get af Ruslands invasion af Ukraine, der udgør den største
og mest direkte trussel mod europæisk stabilitet og transat-
lantisk sikkerhed, jf. første afsnit.
USA er fortsat EU’s vigtigste udenrigs-, sikkerheds- og
handelspolitiske partner, hvilket blev bekræftet af EU-lande-
ne i kølvandet på det amerikanske præsidentvalg. Den tætte
koordination mellem EU, Storbritannien og USA om sank-
tionerne mod Rusland er fortsat i 2024 særligt i rammen af
EU/G7-samarbejdet.
EU ønsker fortsat et økonomisk og politisk engagement
med Kina, men har skærpet kursen i forhold til Kinas støtte
til Ruslands krig i Ukraine, herunder med sanktioner. Rela-
tionen til Kina forventes fremadrettet bl.a. at blive præget
af udviklingen i forholdet mellem USA og Kina, ulige han-
delsvilkår, Kinas tilgang til Ukraine, Taiwan og territorial-
stridigheder i Stillehavsområdet samt menneskerettighedssi-
tuationen i Kina. I Asien er der fortsat fokus på at styrke
relationerne til lande i regionen gennem implementering af
EU’s Indo-Stillehavsstrategi.
EU’s rolle som global aktør er fortsat udfordret i en ver-
den, som også i 2024 blev mere fragmenteret og usikker. I
lyset af øgede geopolitiske spændinger har der fra EU’s
side været fortsat fokus på vigtigheden af en mere aktiv og
strategisk tilgang til global alliancedannelse med fokus på at
styrke ligeværdige globale partnerskaber, ikke mindst med
lande i Afrika, Asien og Latinamerika, bl.a. gennem Global
Gateway initiativet.
For at styrke EU’s partnerskab med Afrika og imødekom-
me stigende afrikansk efterspørgsel efter handel og investe-
ringer arbejder EU på at levere på Global Gateway Afrika
4
Investeringspakken på 150 milliarder euro samt støtte inden
for fred, sikkerhed og god regeringsførelse. Sahel står fortsat
højt på EU’s dagsorden, men betingelserne for EU’s engage-
ment er udfordret i lyset af militærkuppene i Mali, Burkina
Faso og Niger samt landenes styrkede relationer til bl.a.
Rusland.
Udviklingen i Mellemøsten med konflikter i Gaza og Li-
banon og iranske missilangreb mod Israel har resulteret i
øget regional ustabilitet og udfordret regionens opfattelse af
EU som troværdig partner i forsvaret af den internationale
retsorden. EU er indstillet på at spille en aktiv rolle i at
genstarte en fredsproces mellem Israel og Palæstina frem
mod en to-statsløsning, herunder gennem støtte til reform af
Det Palæstinensiske Selvstyre og initiativer iværksat af EU’s
særlige repræsentant for den mellemøstlige fredsproces i
samarbejde med bl.a. arabiske lande.
Det bliver i 2025 vigtigt for EU at bidrage til at sikre en
fredelig og inkluderende politisk proces i Syrien efter det
syriske regimes fald i slutningen af 2024.
EU har styrket partnerskabet med golfstaterne og afholdt i
oktober 2024 det første EU/GCC-topmøde nogensinde. EU
har fortsat fokus på situationen i Iran og vedtog i 2024 flere
sanktioner, herunder i forhold til Irans droneleverancer til
Rusland. Egypten og EU indgik i marts 2024 et strategisk
og omfattende partnerskab, som har til formål at styrke sam-
arbejdet på tværs af en række områder, herunder bl.a. handel
og investeringer, energi, migration og sikkerhed.
EU har i 2024 styrket partnerskabet med Grønland ved at
åbne et kommissionskontor i Nuuk. Det er udmeldt, at EU-
kontoret skal understøtte det aktuelle samarbejde vedr. EU’s
budgetstøtte til Grønland inden for uddannelse og grøn
vækst og identificere nye samarbejdsmuligheder. Kommis-
sionen og Naalakkersuisut arbejder videre med implemen-
teringen af et nyt, strategisk samarbejde om råstofværdikæ-
der, som blev underskrevet i november 2023 i form af et
memorandum of understanding. Samtidig arbejder EU og
Færøerne på at styrke relationerne og underskrev i 2024 en
samarbejdsaftale.
5
Bilag 1
Væsentligste domme afsagt af EU-Domstolen i 2024 i sager med dansk deltagelse
Beregning af slagteriers produktionskapacitet - sag C-311/22, Moesgaard Meat
Domstolen afsagde dom den 22. februar 2024 i en dansk straffesag forelagt af Højesteret om et
slagteris manglende miljøgodkendelse. Under sagen opstod tvivl om metoden for beregning af produkti-
onskapacitet efter direktiv 2010/75 om industrielle emissioner, og dermed om slagteriet var underlagt
kravet om miljøgodkendelse. Sagen handlede bl.a. om metoden for beregning af slagtedyrenes vægt, og
Domstolen fastslog, at et slagteris kapacitet skal beregnes på baggrund af slagtedyrenes vægt umiddelbart
efter slagtning og afblødning, og ikke på baggrund af vægten af hele dyret, som gjaldt efter danske
regler. Domstolen udtalte, at et slagteris produktionskapacitet skal beregnes på baggrund af den faktiske
månedlige produktionsmængde for slagtning og produktion, men at der ikke skal tages hensyn til evt. fy-
siske, tekniske eller juridiske begrænsninger, der kan indskrænke kapaciteten.
Statsstøttereglernes anvendelse på Femern A/S – sag T-364/20, Danmark mod Kommissionen
Ved dom af 28. februar 2024 frifandt Retten Kommissionen i en dansk anlagt sag. I sagen havde
Danmark argumenteret for, at Kommissionen fejlfortolkede statsstøttereglerne, da den i afgørelse af
20. marts 2020 konkluderede, at finansieringen af det statsejede selskab, Femern A/S, var omfattet
af statsstøttereglerne. Danmark argumenterede for, at Femern A/S’ aktiviteter havde karakter af myndig-
hedsudøvelse og derfor ikke omfattet af statsstøttereglerne, i det mindste ikke i anlægsfasen. I dommen
afviste Retten, at Femern A/S’ aktiviteter kunne anses for myndighedsudøvelse, bl.a. med henvisning
til, at Femern A/S ville udbyde tjenesteydelser i konkurrence med færgeselskaber, som i dag sejler på
ruten Rødby-Puttgarden, når Femern Bælt-forbindelsen står færdig. Retten fandt også, at finansieringen af
Femern A/S fordrejede konkurrencen og påvirkede samhandelen mellem medlemslandene. Danmark har
efterfølgende appelleret sagen til Domstolen, hvor sagen nu verserer.
Logning og adgang til identitetsoplysninger - sag C-470/21, La Quadrature du Net II
Domstolens plenum afsagde den 30. april 2024 en principiel dom i en fransk præjudiciel sag om,
hvorvidt en national myndighed med ansvar for bekæmpelse af ophavsretskrænkelser lovligt kan indhente
visse identitetsoplysninger (f.eks. navn, post- og e-mailadresser) hos en teleudbyder med henblik på at
identificere brugeren bag en bestemt IP-adresse, hvis brugeren var under mistanke for at have begået
en strafbar handling i form af en ophavsretskrænkelse online, f.eks. ved ulovlig download/deling af
musik. Danmark har afgivet skriftligt og mundtlige indlæg i sagen. I dommen bekræftede Domstolen
Danmarks fortolkning af praksis på logningsområdet, hvorefter e-databeskyttelsesdirektivet (2002/58)
sammenholdt med Chartret ikke er til hinder for, at IP-adresser og identitetsdata kan lagres generelt
og uddifferentieret med henblik på bekæmpelse af kriminalitet i almindelighed. Domstolen præciserede,
at indhentning af IP-adresser og tilknyttede identitetsoplysninger som dem i sagen principielt ikke er
underlagt et krav om forudgående kontrol af en domstol eller en uafhængig administrativ enhed. Det
forudsætter dog, at der ikke kan laves en sammenkobling mellem identitetsdata og oplysninger om den
foretagne kommunikation, og at der er indført en lagringsordning. Der vil gælde et krav om forudgående
kontrol i tilfælde, hvor en person gentagende gange krænker ophavsrettigheder på internettet, hvorved
myndigheden ved en sammenkobling af den kumulerede data vil kunne drage præcise slutninger om
vedkommendes privatliv. Domstolen konkluderer i øvrigt, at et formål om bekæmpelse af strafbare hand-
linger i almindelighed kan begrunde, at der gives adgang til trafikdata og lokaliseringsdata, der er blevet
lagret og dermed opbevaret i det omfang og tidsrum, der er nødvendigt af hensyn til markedsføringen og
faktureringen af tjenesterne.
6
Adgang til EU-udbud for virksomheder beliggende i visse tredjelande - sag C-652/22, Kolin
I dom af 22. oktober 2024 tog Domstolens Store Afdeling stilling til et principielt spørgsmål i en
kroatisk sag om tredjelandsvirksomheders muligheder for at deltage i EU-udbud efter forsyningsvirksom-
hedsdirektivet. Sagen angik en tyrkisk virksomhed, der havde deltaget i et kroatisk udbud, men ikke
vundet. Virksomheden gjorde gældende, at der var sket overtrædelse af bestemmelser i forsyningsvirk-
somhedsdirektivet. Den danske regering deltog i den mundtlige forhandling. EU-Domstolen undersøgte
af egen drift spørgsmål om, hvorvidt den overhovedet havde kompetence til at pådømme sagen henset
til, at Tyrkiet ikke er bundet af relevante internationale aftaler, navnlig WTO-aftalen om offentlige
indkøb, GPA, og dermed ikke omfattet af forsyningsvirksomhedsdirektivet. Domstolen konkluderede,
at den ikke havde kompetence. Domstolen fastslog videre, at medlemslande ikke nationalt kan gøre
forsyningsvirksomhedsdirektivets bestemmelser anvendelige for virksomheder i tredjelande, der ikke har
indgået aftale med Unionen om lige og gensidig adgang til offentlige udbud, da det er omfattet af
EU’s enekompetence. Domstolen fandt dog, at det i mangel af EU-retsakter tilkom den ordregivende
myndighed at vurdere, om økonomiske aktører fra sådanne tredjelande skal have adgang til at deltage i en
offentlig udbudsprocedure.
Statsstøtteafgørelse om Danmark kunne ikke underskrives af dansk konkurrencekommissær -
T-486/18 RENV
Den 10. april 2024 afsagde Retten dom i en sag anlagt af Danske Slagtermestre mod Kommissio-
nen. Sagen omhandlede en statsstøtteafgørelse om danske regler om spildevandstakster, som Kommis-
sionen havde blåstemplet under Vestagers mandatperiode som konkurrencekommissær. Danske Slagt-
ermestre mente, at der var tale om ulovlig statsstøtte, og at kommissæren var inhabil. Regeringen
intervenerede til støtte for Kommissionen. Retten fastslog, at kommissæren ikke var tilstrækkelig uvildig,
da Kommissionen traf afgørelsen i 2018. Uanset, at der var tale om en kollegie-beslutning, blev den
underskrevet af konkurrencekommissæren og forberedt af hendes embedsværk. Retten lagde bl.a. vægt
på, at Vestager var dansk økonomi-og indenrigsminister, vicestatsminister og medlem af regeringens
koordinationsudvalg, da loven blev vedtaget. Retten henviste også til, at loven - uanset at den var fremsat
af daværende miljøminister - havde økonomiske konsekvenser, som berørte hendes daværende ressort
som økonomi- og indenrigsminister.
Vejpakkesagerne, C-541/20-C-550/20 og C-552/20-C-555/20
Den 4. oktober 2024 afsagde Domstolens Store Afdeling dom i alt 15 annullationssager anlagt af en
række syd- og østeuropæiske lande om gyldigheden af en række retsakter i den såkaldte ”Vejpakke” fra
2020, som bl.a. har til formål at sikre fair konkurrence i EU’s vejtransportsektor og forbedre chaufførers
arbejdsvilkår. Sagsøgerlandene påstod, at grundlæggende principper og centrale bestemmelser i traktaten
blev tilsidesat, da man vedtog vejpakken i 2020. Danmark intervenerede til støtte for Rådet og Parlamen-
tet. Domstolen frifandt Rådet og Europa-Parlamentet på langt de fleste punkter, og vejpakken blev i det
store opretholdt.
7