Fremsat den 30. januar 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)

Fremsat den 30. januar 2025 af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
(Ændring af reglerne om sociale akuttilbud, reglerne vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v. samt
udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af
3. juli 2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 217 af 5. marts
2024 og § 3 i lov nr. 329 af 9. april 2024, foretages følgende
ændringer:
1. I § 82 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan generelt beslutte, at
lederen af et socialt akuttilbud som led i den hjælp, der
tilbydes efter stk. 2, og efter en konkret vurdering kan tilby-
de overnatning i maksimalt i op til 3 på hinanden følgende
nætter.«
2. § 166, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgørelser efter § 109, stk. 4, der træffes af lede-
ren af boformen og afgørelser efter § 110, stk. 4, der træffes
af lederen af boformen, dog ikke om udskrivning i form af
bortvisning, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne
i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.«
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024,
foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-13«.
2. I § 9, stk. 9, ændres »11-13« til: »11-14«.
3. I § 9 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
»Stk. 11. Den kommune, der efter stk. 1-6 og 12-14 er
handlekommune for en borger, der har ophold på en boform
efter § 110 i lov om social service, kan med borgerens
samtykke indgå aftale med en kommune, som borgeren har
intention om at flytte til, om at den nye kommune er handle-
kommune for borgeren, for så vidt angår:
1) Afgørelse om udskrivning efter § 110, stk. 5, i lov om
social service.
2) Udarbejdelse af handleplan efter §§ 141 og 142 i lov
om social service.
3) Afgørelse om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108 i
lov om social service.
4) Afgørelse om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i lov
om social service.«
Stk. 11-13 bliver herefter stk. 12-14.
4. I § 9, stk. 13, der bliver stk. 14, ændres »stk. 1-10« til:
»stk. 1-11«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2025.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for klager over
afgørelser om udskrivning i form af bortvisning efter § 110,
stk. 4 i lov om social service, som er indgivet før lovens
ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Lovforslag nr. L 130 Folketinget 2024-25
Social- og Boligmin,. j.nr. 2024-545
DH002277
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1 Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for overnatning i akuttilbud
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social og Boligministeriets overvejlser og den foreslåede ordning
2.2. Afslæring af klageafgang ved bortvisning fra herberger m.v. efter servicelovens § 110
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Mulighed for hndlekommuneskrift under ophold på herberger m.v. efter servicelovens § 110
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfatttende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at give hjemmel til, at kommu-
nalbestyrelsen kan beslutte, at lederen af akuttilbud oprettet
efter § 82 c i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 67 af 22. januar 2024 (herefter serviceloven), kan tilbyde
overnatning af kortere tids varighed.
Med lovforslaget gives således mulighed for, at kommunal-
bestyrelsen ud fra lokale forhold og prioriteringer kan be-
slutte, at akuttilbud efter en konkret vurdering kan tilbyde at
supplere den hjælp, kommunen i øvrigt kan give sine borge-
re efter servicelovens § 82 c, med tilbud om overnatning.
Bestemmelsen om sociale akuttilbud kom ind i servicelo-
vens § 82 c ved lov nr. 660 af 8. juni 2017 om ændring
af lov om social service, lov om socialtilsyn og lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (L
150/2016).
Forinden bestemmelsen om sociale akuttilbud kom ind i
serviceloven, havde der i regi af Aftale om satspuljen på
det sociale område for 2008-2011 og Aftale om satspuljen
på psykiatriområdet for 2014-2017 kørt forsøg med sociale
akuttilbud. Det indgik i forsøgene, at der skulle kunne tilby-
des overnatning på sociale akuttilbud.
Herudover indeholder lovforslaget en ændring af § 166 i
serviceloven, hvorved det foreslås, at det fremover ikke skal
være muligt for en borger at påklage en afgørelse om bort-
visning fra en boform efter servicelovens § 110 (herberg
m.v.).
Det foreslås at afskære muligheden for at klage over en
afgørelse om udskrivning begrundet i bortvisning ud fra
den begrundelse, at der er væsensforskel på en udskrivning
begrundet i boformslederens vurdering om, at borgeren ikke
(længere) er i målgruppen for ophold på herberget m.v. og
en udskrivning, hvor en borger bortvises begrundet i alvorli-
ge handlinger, og hvor der også er et hensyn at tage til andre
beboere og personale.
Endelig er Social- og Boligministeriet blevet opmærksom
på, at der med ændringerne af refusionsreglerne, der trådte
i kraft den 1. oktober 2023 ved lov nr. 482 af 12. maj 2023
(Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ord-
ning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber
m.v.), ikke er taget højde for de tilfælde, hvor en borger
ønsker at flytte til en ny kommune i forbindelse med ud-
skrivningen fra et herberg m.v. Ifølge gældende regler skal
den kommune, der udskriver borgeren, visitere til støtte efter
§ 85 a i serviceloven inden udskrivningen, for at kommunen
kan få refusion for udgifterne hertil. Når borgeren flytter ud
fra et herberg m.v. til en bolig i en anden kommune end
den oprindelige handlekommune, vil borgeren få ny handle-
kommune i den kommune, hvor boligen er beliggende, og
denne kommune vil have ansvar for at yde hjælp og støtte
og afholde udgifterne hertil. Det betyder, at den kommune,
som borgeren flytter til i egen bolig, ikke kan få refusion
for udgifter til støtte efter servicelovens § 85 a. Denne rets-
tilstand vurderes at være utilsigtet.
Det foreslås derfor med dette lovforslag, at der gives mu-
lighed for, at den kommune, der er handlekommune for
en borger, der har ophold på et herberg m.v. efter § 110
i serviceloven, med borgerens samtykke kan indgå aftale
2
med en kommune, som borgeren ønsker at flytte til efter ud-
skrivning fra herberget m.v., om at tilflytningskommune er
handlekommune for borgeren, for så vidt angår afgørelse om
udskrivning efter § 110, stk. 5, i serviceloven, udarbejdelse
af handleplan efter §§ 141 og 142 i serviceloven, afgørelse
om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108 i serviceloven
samt afgørelse om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i
serviceloven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjemmel til overnatning på sociale akuttilbud
2.1.1. Gældende ret
Det følger af servicelovens § 82 c, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen kan oprette og drive sociale akuttilbud. Oprettelse
og drift kan ske i samarbejde med andre kommuner, regio-
ner og private leverandører. Det følger endvidere af service-
lovens § 82 c, stk. 2, at formålet med et socialt akuttilbud er
at tilbyde personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg
og rådgivning.
Oprettelse af sociale akuttilbud kan ske i form af en fysisk
lokation med mulighed for personligt fremmøde. Det kan
også ske i form af en telefonisk rådgivningslinje, eller en
kombination af begge.
Det følger af bemærkningerne til stk. 1, jf. Folketingstiden-
de 2016-17 tillæg A, L 150 som fremsat, side 34, at formå-
let med sociale akuttilbud er, at kommunalbestyrelsen kan
tilbyde akut støtte, omsorg og rådgivning til borgere med
psykiske lidelser som supplement til den øvrige indsats, der
ydes til målgruppen efter servicelovens kapitel 3 og afsnit
V. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det er frivilligt
for den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvorvidt
man i den enkelte kommune og ud fra lokale forhold ønsker
at lade sociale akuttilbud indgå i det samlede kommunale
tilbud til målgruppen af borgere med psykiske lidelser.
Bestemmelsen i § 82 c, stk. 1, giver således kommunalbe-
styrelsen hjemmel, men ikke pligt til at oprette sociale aku-
ttilbud.
Sociale akuttilbud kan blandt andet forebygge (gen)indlæg-
gelser ved at være tryghedsskabende og afhjælpe den akutte
psykiske krise gennem støtte, omsorg og rådgivning, herun-
der også gennem rådgivning om relevant anden hjælp og
behandling. Sociale akuttilbud er for eksempel relevant for
borgere, der udskrives fra den regionale behandlingspsykia-
tri til egen bolig, og i overgangsperioden har brug for den
ekstra støtte og omsorg, der kan tilbydes på et akuttilbud. Et
socialt akuttilbud kan også være med til at sikre, at borgere,
som i øvrigt modtager støtte og omsorg efter serviceloven,
kan blive i egen bolig, fordi den akutte funktion skaber
tryghed for den enkelte.
Sociale akuttilbud kan benyttes uden forudgående visitation
fra kommunalbestyrelsens side.
Det følger videre af forarbejderne til stk. 2, jf. Folketings-
tidende 2016-17, tillæg A, L 150 som fremsat, side 35,
at sociale akuttilbud ikke skal træde i stedet for de behand-
lingstilbud, som den enkelte borger måtte have behov for,
eller den hjælp og støtte, som borgeren i øvrigt er berettiget
til efter serviceloven, ligesom sociale akuttilbud ikke kan
træffe afgørelse om hjælp og støtte efter serviceloven. Bor-
gere, som henvender sig til et socialt akuttilbud, skal således
rådgives og støttes i at opsøge anden hjælp hos f.eks. egen
læge, behandlingspsykiatrien m.v., når det vurderes, at bor-
geren har behov for andre indsatser.
Der findes i serviceloven ikke hjemmel til, at kommunalbe-
styrelsen kan tilbyde overnatning på sociale akuttilbud.
Sociale akuttilbud er ikke omfattet af lov om socialtilsyn og
er således underlagt kommunalt tilsyn.
2.1.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Social- og Boligministeriet er blevet bekendt med, at den
tidligere praksis fra satspuljeforsøgene med at tilbyde over-
natning på sociale akuttilbud er fortsat hos flere kommuner
trods manglende hjemmel hertil. Det giver anledning til
overvejelser om, hvorfor flere kommuner stadig tilbyder
overnatning på sociale akuttilbud.
Det er Social- og Boligministeriets vurdering, at det dels
er begrundet i ukendskab til, at der efter og på grund af
forsøgsordningernes ophør ikke længere er hjemmel til at
tilbyde overnatning og dels i, at der af hensyn til den enkelte
borger konkret kan være behov for at kunne tilbyde overnat-
ning. Dette skal ses i sammenhæng med, at der fra kommu-
nernes side efterlyses mulighed for at tilbyde overnatning på
sociale akuttilbud.
Sociale akuttilbud kan tilbyde akut støtte og omsorg samt
rådgivning af borgeren, men kan ikke visitere borgeren til
hjælp og støtte efter serviceloven eller efter anden lovgiv-
ning. Desuden må akuttilbuddet ikke træde i stedet for den
rådgivning, hjælp og støtte, som borgerens skal modtage
efter servicelovens bestemmelser, eller den behandling, som
borgeren skal modtage i det psykiatriske system.
Et socialt akuttilbud er således ikke og skal heller ikke træde
i stedet for et visiteret midlertidigt botilbud oprettet efter
servicelovens § 107 eller ophold i den regionale behand-
lingspsykiatri.
På den baggrund finder Social- og Boligministeriet, at der
bør gives kommunalbestyrelsen mulighed for, men ikke for-
pligtelse til, som en led i en tidlig forebyggende indsats, at
beslutte, at lederen af et socialt akuttilbud efter en konkret
vurdering kan give tilbud om overnatning på akuttilbuddet,
men ikke i et omfang, hvor der reelt bliver tale om et døgn-
ophold.
Der blev i 2017 udarbejdet en slutevaluering af satspuljepro-
jektet om sociale akuttilbud fra årene 2014-2017. Evaluerin-
3
gen, som omfattede 14 sociale akuttilbud, viste blandt andet,
at borgerne overnattede i akuttilbud ved 2,4 pct. af henven-
delserne. Der blev på tværs af de 14 sociale akuttilbud regi-
streret i alt 801 henvendelser, hvor en borger overnattede
i akuttilbuddet. Ved 430 af disse henvendelser overnattede
borgeren én nat, mens det 34 gange skete, at borgeren over-
nattede i otte nætter eller derover. Det gennemsnitlige antal
overnatninger per borger var 2,2.
Set i lyset af, at akuttilbud ikke må træde i stedet for den
rådgivning, hjælp og støtte, som borgeren skal modtage efter
servicelovens bestemmelser, og at der er tale om et tilbud,
som kan benyttes uden forudgående visitation fra kommu-
nens side, er det Social- og Boligministeriets vurdering, at
et antal på op til tre på hinanden følgende overnatninger vil
være et passende antal. Dette skal også ses i sammenhæng
med, at behov for overnatninger i en længere periode kan
indikere, at personen har behov for anden hjælp, f.eks. so-
cialpsykiatriske indsatser i egen bolig, midlertidigt ophold
i et § 107-tilbud eller hjælp i den regionale behandlingspsy-
kiatri. Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at et
socialt akuttilbud ikke er et behandlingstilbud.
Tilbuddet om overnatning vil derfor også skulle gives som
led i den akutte støtte, omsorg og rådgivning akuttilbuddet
kan tilbyde. En borger vil således ikke kunne opsøge et so-
cialt akuttilbud kun med henblik på overnatning, men alene
med henblik på at få støtte, omsorg og rådgivning.
På den baggrund foreslås det, at kommunalbestyrelsen gene-
relt kan beslutte, at sociale akuttilbud kan tilbyde overnat-
ning i op til maksimalt 3 nætter i sammenhæng. Det sociale
akuttilbud bør efter hver enkelt overnatning tage stilling til,
om akuttilbuddet stadig vil kunne give personen den rette
hjælp, eller om andre sociale indsatser er nødvendige. Det
kan også være indsatser i den regionale psykiatri.
Forslaget vil betyde, at lederen af et socialt akuttilbud eller
dennes stedfortræder, efter en konkret vurdering af perso-
nens aktuelle psykiske tilstand vil kunne tilbyde overnatning
som supplerende hjælp til den hjælp, som der kan gives efter
§ 82 c, stk. 2. Tilbuddet om overnatning er ikke en afgørelse
i forvaltningslovens forstand, som kan påklages.
Den tidligere slutevaluering af sociale akuttilbud viste blan-
det andet også, at borgere, der har benyttet sig af sociale
akuttilbud, mener, at tilbuddet øger deres tryghed og under-
støtter dem i en velfungerende hverdag i eget hjem. Blandet
på den baggrund forventes det, at forslaget vil kunne med-
virke til færre indlæggelser og genindlæggelser i den regio-
nale behandlingspsykiatri og dermed også medvirke til, at
f.eks. tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessyste-
met vil kunne fastholdes. Det forventes videre, at forslaget
også vil kunne understøtte personens mulighed for at kunne
blive boende i egen bolig, fordi tilbud om overnatning sam-
men med den hjælp, som akuttilbuddet i øvrigt tilbyder, kan
være med til at forebygge progression af personens aktuelle
psykiske udfordringer. Det forventes desuden, at forslaget
vil kunne være en hjælp for borgeren i overgangen fra botil-
bud til egen bolig, fordi tilbud om overnatning kan være
med til at understøtte overgangen.
Den foreslåede ordning vil ikke ændre på, at sociale akuttil-
bud fortsat er underlagt kommunalt tilsyn. Sociale akuttil-
bud skal således ikke godkendes af det tilsyn, der har til
opgave at godkende og føre et løbende driftsorienteret tilsyn
med plejefamilier og tilbud omfattet af lov om socialtilsyn
(socialtilsynet), som heller ikke fører tilsyn med sociale aku-
ttilbud.
2.2. Afskæring af klageadgang ved bortvisning fra herberger
m.v. efter servicelovens § 110
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 166, stk. 2, i serviceloven, at afgørelser
efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 4, der træffes af lederen
af boformen, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne
i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts
2024 (retssikkerhedsloven).
Det fremgår endvidere af servicelovens § 110, stk. 4, at
lederen af en boform efter § 110 træffer afgørelse om opta-
gelse og udskrivning.
En bortvisning for brud på ordensregler på herberger m.v.
efter § 110 er efter gældende ret at regne som en udskriv-
ning, der kan påklages til Ankestyrelsen.
En klage over boformslederens afgørelse om udskrivning
fra en boform efter servicelovens § 110, stk. 4, har ikke
opsættende virkning, jf. § 72 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).
En boformsleder kan fastsætte generelle regler, som er nød-
vendige for, at herberget m.v. kan fungere ud fra formålet
hermed, i form af ordensregler eller anstaltsanordninger. Be-
boere, der trods gentagne påmindelser fortsat tilsidesætter
henstillinger og bestemmelser for opholdet, kan i ekstreme
situationer, f.eks. vold, bortvises.
Ved boformslederens vurdering af, om et indgreb kan finde
hjemmel i anstaltsforhold, skal de almindelige forvaltnings-
retlige grundsætninger om saglighed, proportionalitet og li-
gebehandlingsprincippet være opfyldte.
Proportionalitetsprincippet sætter en grænse for valget af
sanktionsmuligheder. Der må ikke vælges en sanktionsmu-
lighed, der er mere indgribende en nødvendigt ved den kon-
krete handling. Sanktionen skal således stå i rimeligt forhold
til den handling, der begrunder at en sanktion overvejes.
Bortvisning må ikke ske vilkårligt, men skal være båret af
saglige hensyn.
2.2.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 3-22 fastslået, at le-
4
deren af en boform omfattet af servicelovens § 109 (kvinde-
krisecentre) eller boformer omfattet af servicelovens § 110
(forsorgshjem, herberger m.v.) kan træffe afgørelse om, at
en borger ikke længere skal opholde sig på boformen. En så-
dan afgørelse indebærer, at borgeren bliver udskrevet fra bo-
formen. Afgørelsen kan være en afgørelse om udskrivning
begrundet i en målgruppevurdering, eller en afgørelse om
bortvisning begrundet i borgerens adfærd, herunder at bor-
geren ikke overholder de eventuelt lokalt fastsatte regler for
borgernes adfærd på boformen. Det fremgår videre af prin-
cipmeddelelsen, at for afgørelser om udskrivning begrundet
i bortvisning er der ikke etableret klageadgang. Borgeren vil
således ikke kunne klage til Ankestyrelsen over en afgørelse
om udskrivning fra boformen begrundet i bortvisning. An-
kestyrelsen kan således alene tage stilling til lederens afgø-
relse om at udskrive en borger begrundet i, at borgeren ikke
(længere) er i målgruppen for ophold på boformen.
Folketingets Ombudsmand har i en efterfølgende udtalelse
af 18. september 2023 (FOB 2023-26) udtalt, at ombuds-
manden ikke er enig i Ankestyrelsens retsopfattelse. Om-
budsmanden anfører i sin udtalelse, at ordet ”udskrivning”
efter en naturlig sproglig fortolkning udtrykker det forhold
eller den beslutning, at en borger ikke længere skal opholde
sig på boformen, uanset af hvilken grund borgeren udskri-
ves, og uanset hvilket retsgrundlag udskrivningen sker efter.
Ombudsmanden finder på den baggrund, at Ankestyrelsen
ikke havde haft grundlag for at afvise en klage over bortvis-
ning.
Ankestyrelsen har i et bidrag til social- og boligministerens
besvarelse af et spørgsmål fra Folketingets Socialudvalg
(SOU alm. del – spørgsmål 402, 2022-23 (2. samling))
oplyst, at Ankestyrelsen tager ombudsmandens udtalelse til
efterretning, genoptager den konkrete sag og ophæver prin-
cipmeddelelsen.
Før der sker bortvisning af en beboer på et herberg m.v.
bør der som udgangspunkt først være givet en advarsel
vedr. samme forhold. Forhold af særlig grov karakter vil
afhængigt at de konkrete omstændigheder dog kunne med-
føre bortvisning uden forudgående varsel. Det kan f.eks.
være vold eller alvorlige trusler mod andre beboere eller
personale. Det er Social- og Boligministeriets opfattelse, at
der er væsensforskel på en udskrivning begrundet i bofor-
mslederens vurdering om, at borgeren ikke (længere) er i
målgruppen for ophold på herberget m.v. og en udskrivning,
hvor en borger bortvises begrundet i alvorlige handlinger,
og hvor der også er et hensyn at tage til andre beboere og
personale.
Det er på den baggrund Social- og Boligministeriets opfat-
telse, at en boformsleders afgørelse om bortvisning ikke bør
kunne påklages til Ankestyrelsen. Dette er begrundet i, at
en bortvisning er en mulighed, som boformslederen har i
forhold til at kunne reagere straks og uden unødigt ophold,
hvis en beboer f.eks. udøver vold, optræder stærkt truende,
eller på anden grov måde, selv inden for de vide rammer,
der nødvendigvis må være på et herberg m.v., har handlet på
en måde, der er uforeneligt med fortsat ophold på herberget
m.v. Det vil typisk være tilfælde, hvor beboeren således
overtræder eventuelle ordensreglerne på herberget m.v.
Det foreslås, at der i servicelovens § 166, stk. 2, fastsættes,
at afgørelser om udskrivning i form af bortvisning, der træf-
fes af lederen af herberget m.v., ikke kan indbringes for An-
kestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
Den foreslåede nyaffattelse af § 166, stk. 2, ændrer ikke
ved, at boformslederens afgørelser om udskrivning, der ikke
har karakter af bortvisning, vil kunne påklages til Ankesty-
relsen. Der vil f.eks. fortsat kunne klages til Ankestyrelsen
over afgørelser om udskrivning fra herberget m.v., når ud-
skrivningen er begrundet i en vurdering af, at borgeren ikke
længere er i målgruppen for et ophold.
Den foreslåede ændring ændrer ikke ved det forhold, at en
bortvisning er en udskrivning. Forpligtelsen efter § 110, stk.
7, i serviceloven for herberger m.v. til at give en orientering
til kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune, jf. §§
9-9 b i retssikkerhedsloven, så vidt muligt inden udskrivning
fra boformen, dog senest 3 hverdage herefter, vil fortsat
gælde i tilfælde af, at der er tale om en bortvisning.
2.3. Mulighed for handlekommuneskift under ophold på her-
berger m.v. efter servicelovens § 110
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 9 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område (retssikkerhedsloven), at pligten til
at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil på-
hviler handlekommunen. Der findes dog undtagelser hertil
i § 9 b om ophold uden for opholdskommunen og § 9 c
om mellemkommunal refusion. Handlekommunen er som
udgangspunkt, med de undtagelser, der findes i § 9, stk. 2-12
og § 9 a, den kommune, hvor borgeren har sin bopæl eller
sædvanligvis opholder sig.
Udgangspunktet for ydelser efter de love, der er omfattet af
retssikkerhedsloven, er, at handlekommunen har pligt til at
yde hjælp, dvs. at kommunen har visitationsansvaret, og at
det også er handlekommunen, der har betalingsansvaret.
Det fremgår af § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at en kom-
mune vedbliver at være handlekommune for en borger i
sager efter serviceloven, når denne kommune eller en anden
offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en an-
den kommune har fået ophold på herberg m.v. efter § 110
i serviceloven. Det betyder, at borgerens handlekommune
fortsætter med at være handlekommune for borgeren, selv-
om borgeren tager ophold på et herberg m.v. i en anden
kommune.
Det fremgår af § 9 stk. 9, i retssikkerhedsloven, at den kom-
mune, der efter § 9, stk. 1-6 og 11-13, er handlekommune,
kan indgå aftale med borgerens tidligere handlekommune
5
om, at den nye kommune fortsat er handlekommune, når der
er særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.
Det fremgår af § 9 stk. 10, i retssikkerhedsloven, at den
kommune, der efter § 9, stk. 3 eller 5, er handlekommune
for en borger, kan indgå aftale med den kommune, hvor
borgeren har ophold på et tilbud, om at bemyndige denne
til helt eller delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i
forhold til borgeren.
Det fremgår af § 176 a i serviceloven, at staten skal refunde-
re 50 pct. af kommunens udgifter til bostøtte efter § 85 a i
op til to år efter borgerens udskrivning fra en boform efter §
110, såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om
bostøtten inden borgerens udskrivning fra boformen efter §
110.
Det fremgår af § 110, stk. 5, i serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen kan træffe afgørelse om at udskrive en borger fra
en boform efter § 110, stk. 1, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
1) Der foreligger en handleplan eller en helhedsorienteret
plan for borgeren efter §§ 141 eller 142.
2) Der foreligger en anvisning af egen bolig eller er truffet
afgørelse om et botilbud efter §§ 107 eller 108.
3) Der er truffet afgørelse om hjælp og støtte, som modsva-
rer borgerens behov for at fastholde boligen, hvis borgeren
er anvist egen bolig.
4) Såfremt borgeren anvises en bolig, har borgeren på ud-
skrivningstidspunktet indgået en lejeaftale og kan flytte ind
i boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der mod-
svarer borgerens behov.
5) Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om et
botilbud efter §§ 107 eller 108, vil udskrivningen fra bofor-
men efter § 110, stk. 5, først kunne træffes med virkning for
borgeren, når denne kan flytte ind i botilbuddet.
2.3.2. Social- og Boligministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Social- og Boligministeriet vurderer, at de gældende regler
om refusion efter servicelovens § 176 a, reglerne om kom-
munal udskrivning fra et herberg m.v. efter servicelovens
§ 110, stk. 5, samt de almindelige bestemmelser i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale områdes (rets-
sikkerhedslovens) kapitel 3 om handlekommune og mellem-
kommunal refusion forhindrer, at tilflytningskommunen har
mulighed for at opnå statsrefusion for udgifterne til støtte ef-
ter § 85 a i serviceloven i tilfælde, hvor en borger udskrives
fra et herberg m.v. efter § 110 og tager ophold i en bolig i en
anden kommune end borgerens hidtidige handlekommune.
Den kommune, der er handlekommune for borgeren under
opholdet på herberget m.v., kan træffe afgørelse om støtte
efter servicelovens bestemmelser, herunder støtte efter § 85
a i serviceloven. Såfremt en borger ønsker at få en bolig
i en anden kommune end borgerens handlekommune efter
udskrivningen fra herberget m.v., vil denne kommune først
blive borgerens handlekommune, når borgeren er flyttet ind
i boligen, dvs. efter udskrivningen fra herberget m.v. Der-
med vil denne kommune også først kunne træffe afgørelse
om støtte efter bl.a. § 85 a, når borgeren er flyttet ud fra
herberget m.v.
Det er efter § 176 a i serviceloven et krav for at kunne
modtage refusion for udgifterne til støtte efter § 85 a, at
afgørelsen om støtte er truffet inden borgerens udskrivelse
fra herberget m.v. efter § 110. Såfremt borgeren udskrives
efter § 110, stk. 5, til en bolig i en anden kommune end
den hidtidige handlekommune, vil den støtte, borgeren blev
visiteret til af borgerens nu forhenværende handlekommune,
bortfalde. I stedet vil det være borgerens nye handlekommu-
ne, der efter udskrivelsen fra herberget m.v. til ophold i egen
bolig skal vurdere, om borgeren skal visiteres til støtte efter
§ 85 a. Såfremt borgerens nye handlekommune vurderer, at
borgeren skal visiteres til støtte efter servicelovens § 85 a,
vil den nye handlekommune ikke kunne modtage refusion
for udgifter til støtten, eftersom afgørelsen om støtten vil
være truffet efter, at borgeren er udskrevet fra herberget m.v.
efter § 110.
Baggrunden for de ændringer, der blev vedtaget med lov
nr. 482 af 12. maj 2023 om omlægning af indsatsen mod
hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsboliger
og indretning af bofællesskaber m.v., var, at Social- og Bo-
ligministeriet vurderede, at det ville være nødvendigt med et
større økonomisk incitament for kommunerne til at hjælpe
borgere i egen bolig med den nødvendige bostøtte eller i
midlertidigt botilbud med specialiseret støtte.
Social- og Boligministeriet vurderer, at der er en utilsigtet
retstilstand i visse tilfælde, hvor tilflytningskommunerne ef-
ter de gældende regler ikke har et incitament til at yde hjælp
og støtte efter § 85 a til de borgere, der har et ønske om at
flytte i en bolig i en anden kommune end handlekommunen
efter udskrivelse fra et herberg m.v. efter § 110.
Det foreslås derfor, at der i § 9 i retssikkerhedsloven indsæt-
tes et nyt stk. 11, hvorved den kommune, der er handlekom-
mune for en borger, der har ophold på et herberg m.v. efter
§ 110 i serviceloven, med borgerens samtykke, kan indgå
aftale med en kommune, som borgeren har intention om at
flytte til, om at den nye kommune er handlekommune for
borgeren, for så vidt angår afgørelse om udskrivning efter
§ 110, stk. 5, i serviceloven, udarbejdelse af handleplan
efter §§ 141 og 142 i serviceloven, afgørelse om tilbud i
boformer efter §§ 107 og 108 i serviceloven samt afgørelse
om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i serviceloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne
indgås en aftale mellem to kommuner, således at en ny
kommune efter indgåelse af aftalen vil blive handlekommu-
ne for borgeren inden borgerens udskrivelse fra herberget
m.v. efter § 110, for så vidt angår afgørelse om udskrivning
efter § 110, stk. 5, i serviceloven, udarbejdelse af handleplan
6
efter §§ 141 og 142 i serviceloven, afgørelse om tilbud i
boformer efter §§ 107 og 108 i serviceloven samt afgørelse
om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i serviceloven.
Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre, at den
kommune, der fremover bliver borgerens handlekommune,
vil få mulighed for inden borgerens udskrivelse fra herberget
m.v. efter § 110 at træffe afgørelse om støtte efter § 85 a
til borgeren, som kommunen efter borgerens udskrivelse fra
herberget m.v. vil kunne få refusion for i henhold til § 176 a
i serviceloven.
Med den foreslåede ordning vil der alene kunne indgås en
aftale om, at en ny kommune bliver handlekommune for
en borger, der har ophold på et herberg m.v. efter § 110
for så vidt angår de former for hjælp og støtte m.v., der
er oplistet i den foreslåede bestemmelse, og som knytter
sig til udskrivningen fra et herberg m.v. efter § 110, stk.
5. Det vil endvidere være et krav, at borgeren samtykker til
aftalen. Kommunen skal skrive ned i sagen, om borgeren
har givet samtykke, hvis borgeren ikke har givet skriftligt
samtykke. Borgeren vil have mulighed for at tilbagetrække
samtykket frem til, at borgeren flytter fra herberget m.v. og
dermed skifter folkeregisteradresse. Såfremt borgeren tilba-
getrækker samtykket, inden borgeren flytter fra herberget
m.v., og skifter folkeregisteradresse, vil den kommune, der
hidtil har været handlekommune for borgeren, vedblive med
at være det.
Klager over aftaler efter den foreslåede bestemmelse, vil
ikke kunne indbringes for Ankestyrelsen. Dette skal ses i
sammenhæng med, at aftalen vil være frivillig samt at det
vil være muligt for borgeren at tilbagekalde samtykket til
aftalen.
Det vil være op til de to kommuner at fastsætte aftalens
indhold. Med henblik på at sikre, at borgeren kun vil have
to handlekommuner for en kort periode i forbindelse med
udflytning fra herberget, bør kommunerne i aftalen bl.a. tage
stilling til, om aftalen automatisk bortfalder, hvis borgeren
ikke flytter fra herberget m.v. inden for en bestemt periode,
eller hvis borgeren efter indgåelse af aftalen tilkendegiver,
at borgeren alligevel ikke ønsker at flytte i egen bolig i
den kommune, der efter indgåelsen af aftalen er blevet ny
handlekommune for borgeren.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller imple-
menteringskonsekvenser for kommuner, regioner og staten.
Lovforslaget giver ikke anledning til regulering af det kom-
munale bloktilskud. Forslagets økonomiske konsekvenser
forslaget er forhandlet med KL.
I forhold til de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning vurderes forslaget at følge princip 1 om enkle og klare
lovregler, idet forslaget giver klar hjemmel til, at kommu-
nalbestyrelsen kan, men ikke har pligt til at beslutte, at
lederen af et socialt akuttilbud kan tilbyde overnatning på
akuttilbuddet.
I overensstemmelse med princip 2 om digital kommunika-
tion vil forslaget understøtte, at der kan kommunikeres digi-
talt.
Lovforslaget opfylder ikke princippet om muliggørelse af
automatisk sagsbehandling, idet der på området er behov
for en konkret og individuel vurdering som grundlag for
afgørelser efter serviceloven.
Lovforslaget opfylder princip 4 om sammenhæng på tværs
af myndigheder, eftersom der anvendes fælles begreber og
definitioner på tværs af de respektive lovgivninger.
Forslaget vil indebære indsamling, behandling og håndte-
ring af borgernes og virksomhedernes data i overensstem-
melse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 6 om gen-
brug af offentlig infrastruktur, da der er lagt op til, at admi-
nistration af reglerne forventes at ske inden for eksisterende
IT-løsninger.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 7 om fore-
byggelse af snyd og fejl, idet lovforslaget følger de samme
regler og principper som gældende ret.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller admini-
strative for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at have negative administrative kon-
sekvenser for borgerne, eftersom det i lovforslagets § 1, nr.
2, foreslås at nyaffatte servicelovens § 166, stk. 2, således
at borgernes mulighed for at klage over udskrivning fra
herberger m.v. efter servicelovens § 110, stk. 4, foreslås at
blive begrænset til ikke at omfatte udskrivning i form af
bortvisning.
Med den foreslåede ændring vil klage over udskrivning be-
grundet i bortvisning ikke være omfattet af servicelovens §
166, stk. 2.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have klimamæssige konse-
kvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljø- og naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
7
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. november
2024il den 5. december 2024 (30 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F – Fagligt Fællesforbund, Advokatrådet, Ambulatorierne i
Danmark, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, BL - Danmarks
Almene Boliger, Blå Kors Danmark, BROEN Danmark,
Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Brugernes Akade-
mi, Børne – og Kulturchefforeningen, Center for Frivilligt
Socialt Arbejde, Center for Rusmiddelforskning, Center for
Socialt Udsatte Horsens, Centerlederforeningen, CiFri –
Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed, Dan-
ner, Det Centrale Handicapråd, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp,
Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for
Psykosocial Rehabilitering, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske Ad-
vokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner,
Det Centrale Handicapråd, Det Sociale Netværk, DUKH,
Fabu, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fagligt Sel-
skab for Sundhedsplejersker, Fagligt se, Fagligt Selskab
for Addiktiv Sygepleje, FOA, Fonden for Socialt Ansvar,
Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af So-
cialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-
ster, FSD - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds-
og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forening for Ledere
af Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR), Frederiksberg Kom-
mune (Socialtilsyn Hovedstaden), Frelsens Hær, Frivilligrå-
det, FTF, Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd),
Gadejuristen, Hjem til Alle , Hjørring Kommune (Socialtil-
syn Nord), Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Hus Forbi,
Institut for Menneskerettigheder, KABS – behandlingscenter
for stofbrugere, Kirkens Korshær, KFUK´s Sociale Arbej-
de, KFUMs Sociale Arbejde, KL, Kofoeds Skole, Kristelig
Fagbevægelse, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS),
Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribruge-
re, Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforeningen
Lænken, Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere,
Lederforening for offentlige ledere i hjemløshedsindsatser,
Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle
overgreb (SPOR), Lev Uden Vold, Livslinjen, Livsværk,
LO , LOCHI – Foreningen for ledere og chefer i offent-
lige hjemløshedsindsatser, LOKK – Landsorganisation af
Kvindekrisecentre, LOS – de private sociale tilbud, Læge-
foreningen, PLO, Psykiatrifonden, Projekt Udenfor, Reden
Vesterbro, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rå-
det for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer
for Hjemløse (SBH), Samvirkende Menighedsplejer, SAND,
Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt),
SIND, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsfor-
bund, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS),
Stenbroens Jurister, TABUKA, TUBA, Ungdommens Rø-
de Kors, Ungdomsringen, Ventilen, VIVE – Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, WeShelter og
Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Lovforslaget vurderes at have negative
administrative konsekvenser for borgerne,
eftersom det i lovforslagets § 1, nr. 2,
foreslås at ændre servicelovens § 166, stk.
2, således at borgernes mulighed for at
klage over udskrivning fra herberger m.v.
efter servicelovens § 110, stk. 4 vil blive
afskåret for afgørelser om bortvisning fra
herberger m.v.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im-
8
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring (der i relevant omfang også gælder
ved implementering af ikkeerhvervsrettet
EUregulering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 82 c, stk. 1, i lov om social service, at
kommunalbestyrelsen kan oprette og drive sociale akuttil-
bud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde med andre
kommuner, regioner og private leverandører. Det følger end-
videre af servicelovens § 82 c, stk. 2, at formålet med et
socialt akuttilbud er at tilbyde personer med psykiske lidel-
ser akut støtte, omsorg og rådgivning.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 82 c. Efter den
foreslåede bestemmelse vil kommunalbestyrelsen kunne be-
slutte, men ikke have pligt hertil, at lederen af et sociale
akuttilbud som led i akut støtte, omsorg og rådgivning efter
stk. 2 og efter en konkret vurdering vil kunne tilbyde over-
natning i maksimalt op til 3 på hinanden følgende nætter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kommunalbesty-
relsen har hjemmel til generelt at kunne beslutte, at sociale
akuttilbud med en fysisk lokation kan tilbyde overnatning i
de tilfælde, hvor det efter akuttilbuddets konkrete vurdering
findes at være et nyttigt supplement til den øvrige hjælp,
som akuttilbuddet kan tilbyde.
Det sociale akuttilbud vil efter hver enkelt overnatning skul-
le tage stilling til, om akuttilbuddet stadig vil kunne give
personen den rette hjælp, eller om andre indsatser er nød-
vendige, herunder indsatser i den regionale psykiatri. Det vil
ikke være det sociale akuttilbud, der tager konkret stilling til
andre indsatser, men det kan være både kommunale myndig-
hed og den regionale psykiatri.
Ligesom det er frivilligt for kommunalbestyrelsen, om den
vil oprette sociale akuttilbud, vil det med forslaget være
frivilligt for kommunalbestyrelsen om den vil træffe en ge-
nerel beslutning om, at lederen af et socialt akuttilbud vil
kunne tilbyde overnatning i op til 3 på hinanden følgende
nætter.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at muligheden for at
kommunens sociale akuttilbud kan tilbyde overnatning i op
til 3 på hinanden følgende nætter, alene gælder for en be-
grænset periode, f.eks. hvis kommunen vil vurdere effekten
af tilbud om overnatning. Kommunalbestyrelsen kan også
senere ændre sin beslutning om, at sociale akuttilbud vil
kunne tilbyde overnatning i op til 3 på hinanden følgende
nætter til, at der ikke kan tilbydes overnatning på kommu-
nens sociale akuttilbud.
Det foreslåede stk. 3 vil betyde, at kommunalbestyrelsen
alene vil kunne beslutte, at sociale akuttilbud vil kunne til-
bydes overnatning i op til 3 på hinanden følgende nætter,
men ikke et yderligere antal nætter.
Kommunalbestyrelsen vil heller ikke kunne beslutte, at soci-
ale akuttilbud kun vil kunne tilbyde overnatning færre end
tre på hinanden følgende nætter. Det vil således være det
sociale akuttilbud, der ud fra en konkret og faglig vurdering,
vil skulle tage stilling til antallet af overnatninger i op til
maksimalt 3 på hinanden følgende nætter.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
personer med akutte psykiske problemer, der opsøger et so-
cialt akuttilbud, vil kunne få tilbud om overnatning, hvis
det ud fra en konkret og faglig vurdering skønnes hensigts-
mæssigt. Den tidsmæssige afgrænsning på op til tre nætter
skal ses i sammenhæng med, at behov for et større antal
overnatninger kan indikere, at personen har behov for anden
hjælp, f.eks. socialpsykiatriske indsatser i egen bolig, mid-
lertidigt ophold i et § 107-tilbud eller hjælp i den regionale
psykiatri. Det skal endvidere ses i sammenhæng med, at et
socialt akuttilbud ikke er et behandlingstilbud.
Forslaget vil ikke betyde, at den person, der modtager hjælp
på et socialt akuttilbud, ikke vil kunne tilbydes overnatning
i op til 3 på hinanden følgende nætter ad flere omgange ved
senere henvendelser til akuttilbuddet. Opsøger en person det
sociale akuttilbud flere gange inden for en kort periode, og
hvor det hver gang vurderes, at personen skal tilbydes over-
natning, vil akuttilbuddet dog skulle vurdere, om akuttilbud-
det stadig kan tilbyde personen den rette hjælp, eller om
andre sociale indsatser er nødvendige. Det kan også være
indsatser i den regionale psykiatri. Akuttilbuddet vil ikke
kunne træffe afgørelser om andre indsatser, men vil kunne
rådgive borgeren om, hvor denne i øvrigt kan få hjælp og
støtte.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af § 166, stk. 2, i lov om social service (service-
loven), at afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 4, der
træffes af lederen af boformen, kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at nyaffatte ser-
vicelovens § 166, stk. 2, således at det vil fremgå af bestem-
melsen, at afgørelser efter § 110, stk. 4 om udskrivning
i form af bortvisning, der træffes af lederen af boformen,
ikke vil kunne indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i
9
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at der er væ-
sentlig forskel på en udskrivning, hvor en boformsleder vur-
derer, at borgeren f.eks. ikke (længere) er i målgruppen for
et ophold på et herberg m.v. efter § 110 og en udskrivning,
hvor en boformsleder bortviser en borger fra et herberg m.v.
efter § 110.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at boformsle-
derens afgørelser om udskrivning, der ikke har karakter af
bortvisning, vil kunne påklages til Ankestyrelsen. Der vil
f.eks. fortsat kunne klages til Ankestyrelsen over afgørelser
om udskrivning fra herberget m.v., når udskrivningen er
begrundet i en vurdering af, at borgeren ikke længere er i
målgruppen for et ophold.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på det forhold, at
en bortvisning er en udskrivning. Forpligtelsen efter § 110,
stk. 7, i serviceloven for herberger m.v. til så vidt muligt
inden udskrivning fra boformen, dog senest 3 hverdage her-
efter, at give en orientering herom til kommunalbestyrelsen
i borgerens handlekommune, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedslo-
ven, vil fortsat gælde i tilfælde af, at der er tale om en
bortvisning.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det fremgår af § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område (retssikkerhedsloven), at plig-
ten til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil
påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handle-
kommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl
eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a.
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9, stk. 9, at den kom-
mune, der efter stk. 1-6 og 11-13 er handlekommune, kan
indgå aftale med borgerens tidligere handlekommune om,
at den nye kommune fortsat er handlekommune, når der er
særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.
Det foreslås for det første, at henvisningen til § 9, stk. 2-12 i
§ 9, stk. 1, 2. pkt., ændres til § 9, stk. 2-13.
Det foreslås for det andet, at henvisningen til § 9, stk. 11-13
i § 9, stk. 9, ændres til § 9, stk. 11-14.
De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med, at der
med lovforslagets § 2, nr. 3, indsættes en ny bestemmelse
som § 9, stk. 11, i retssikkerhedsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
§ 9 i lov om retssikkerhed og administration på det socia-
le områdes (retssikkerhedsloven) vedrører regler om handle-
kommune og mellemkommunal refusion for udgifter afholdt
efter bl.a. serviceloven og barnets lov.
Det fremgår af § 9, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at pligten
til at yde hjælp til en borger og afholde udgifterne hertil
påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9 c. Handle-
kommunen er den kommune, hvor borgeren har sin bopæl
eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og § 9 a.
Udgangspunktet for ydelser efter de love, der er omfattet af
retssikkerhedsloven, er, at handlekommunen har pligt til at
yde hjælp, dvs. at kommunen har visitationsansvaret, og at
det også er handlekommunen, der har betalingsansvaret.
Det fremgår af § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at en kom-
mune vedbliver at være handlekommune for en borger i
sager efter serviceloven, når denne kommune eller en anden
offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren i en an-
den kommune har fået ophold på herberger m.v. efter § 110
i serviceloven. Det betyder, at borgerens handlekommune
fortsætter med at være handlekommune for borgeren, selv-
om borgeren tager ophold på et herberg m.v. i en anden
kommune.
Det fremgår af § 9 stk. 9, i retssikkerhedsloven, at den
kommune, der efter stk. 1-6 og 11-13 er handlekommune,
kan indgå aftale med borgerens tidligere handlekommune
om, at den nye kommune fortsat er handlekommune, når der
er særlige grunde til det, og med samtykke fra borgeren.
Det fremgår af § 9 stk. 10 i retssikkerhedsloven, at den
kommune, der efter stk. 3 eller 5 er handlekommune for en
borger, kan indgå aftale med den kommune, hvor borgeren
har ophold på et tilbud, om at bemyndige denne til helt eller
delvis at varetage udøvelsen af sine opgaver i forhold til
borgeren.
Det fremgår af § 176 a i serviceloven, at staten skal refunde-
re 50 pct. af kommunens udgifter til bostøtte efter § 85 a i
op til to år efter borgerens udskrivning fra en boform efter §
110, såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om
bostøtten inden borgerens udskrivning fra boformen efter §
110.
Det fremgår af § 110, stk. 5, i serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen kan træffe afgørelse om at udskrive en borger fra
en boform efter stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Der foreligger en handleplan eller en helhedsorienteret
plan for borgeren efter §§ 141 eller 142.
2) Der foreligger en anvisning af egen bolig eller er truffet
afgørelse om et botilbud efter §§ 107 eller 108.
3) Der er truffet afgørelse om hjælp og støtte, som modsva-
rer borgerens behov for at fastholde boligen, hvis borgeren
er anvist egen bolig.
4) Såfremt borgeren anvises en bolig, har borgeren på ud-
skrivningstidspunktet indgået en lejeaftale og kan flytte ind
10
i boligen og modtage den visiterede sociale støtte, der mod-
svarer borgerens behov.
5) Såfremt kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om et
botilbud efter §§ 107 eller 108, vil udskrivningen fra bofor-
men efter denne paragraf først kunne træffes med virkning
for borgeren, når denne kan flytte ind i botilbuddet.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at der i § 9 i rets-
sikkerhedsloven indsættes et nyt stk. 11, hvorved den kom-
mune, der er handlekommune for en borger, der har ophold
på et herberg m.v. efter § 110 i serviceloven, med borgerens
samtykke kan indgå aftale med en kommune, som borgeren
har intention om at flytte til, om at den nye kommune er
handlekommune for borgeren, for så vidt angår afgørelse om
udskrivning efter § 110, stk. 5, i serviceloven, udarbejdelse
af handleplan efter §§ 141 og 142 i serviceloven, afgørelse
om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108 i serviceloven
samt afgørelse om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i
serviceloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der vil kunne
indgås en aftale mellem to kommuner, således at den kom-
mune, som borgeren ønsker at flytte til efter borgerens op-
hold på et herberg m.v. vil blive handlekommune for borge-
ren efter indgåelse af aftalen, for så vidt angår afgørelse om
udskrivning efter § 110, stk. 5, i serviceloven, udarbejdelse
af handleplan efter §§ 141 og 142 i serviceloven, afgørelse
om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108 i serviceloven
samt afgørelse om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i ser-
viceloven. Det vil være et krav, at borgeren ønsker at flytte
til den pågældende kommune umiddelbart efter udskrivning
fra herberget m.v. efter § 110, og at borgeren samtykker til
aftalen.
Med den foreslåede ordning vil der alene kunne indgås en
aftale om, at en ny kommune bliver borgerens handlekom-
mune for så vidt angår indsatser, der skal træffes afgørelser
om for borgeren i forbindelse med udskrivningen fra et
herberg m.v. efter § 110, stk. 5, i lov om social service
(serviceloven), og som er oplistet i denne bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre, at den
kommune, der fremover bliver borgerens handlekommune,
vil få mulighed for at træffe afgørelse om støtte efter § 85 a
til borgeren, som kommunen efter borgerens udskrivelse vil
kunne få refusion for udgifterne til efter § 176 a i servicelo-
ven.
En borger, der har ophold på et herberg m.v. efter § 110
i serviceloven, vil kunne modtage støtte under opholdet på
herberget m.v. efter andre bestemmelser i serviceloven eller
anden lovgivning, der er visiteret af borgerens oprindelige
handlekommune.
Derfor vil den foreslåede bestemmelse om handlekommu-
neskift udelukkende gælde handleforpligtelsen, for så vidt
angår afgørelser, der vil skulle træffes for borgeren i forbin-
delse med udskrivning fra herberget m.v. efter § 110 efter
servicelovens § 110, stk. 5, herunder forpligtelsen til at visi-
tere borgeren til støtte efter § 85 a.
Borgeren vil dermed ikke miste øvrig støtte, som borgeren
eventuelt modtager under opholdet på herberget m.v. efter §
110, når aftalen om handlekommuneskift får virkning.
Med henblik på at kunne træffe afgørelse om borgerens støt-
tebehov, når borgeren skal udskrives fra et herberg m.v. efter
§ 110, vil den nye handlekommune under overholdelse af
gældende databeskyttelsesregler og forvaltningsloven kunne
indhente oplysninger fra borgerens tidligere handle- og beta-
lingskommune om, hvorvidt vedkommende modtager øvrig
støtte efter serviceloven eller anden lovgivning for at kunne
afgøre, hvilken støtte borgeren vil skulle modtage.
Det vil være frivilligt for kommunerne at indgå en aftale om
at skifte handlekommune. Det betyder samtidig, at den kom-
mune, der rettes henvendelse til med ønske om at indgå afta-
len, vil kunne afvise at indgå en sådan aftale. Kommunen vil
ligeledes ikke være forpligtet til at foretage en konkret og
individuel vurdering af, om der bør indgås en aftale.
Eftersom den foreslåede bestemmelse vil være frivillig for
kommunerne at indgå, vil det også være op til de involve-
rede kommuner at fastsætte nærmere krav og betingelser
for aftalen, f.eks. om aftalen automatisk bortfalder, hvis bor-
geren ikke flytter fra herberget m.v. inden for en bestemt
periode, eller hvis borgeren efter indgåelse af aftalen tilken-
degiver, at borgeren alligevel ikke ønsker at flytte i egen
bolig i den kommune, der efter indgåelsen af aftalen er
blevet ny handlekommune for borgeren.
Med lov nr. 482 af 12. maj 2023 om omlægning af indsatsen
mod hjemløshed og udvidelse af ordning om udslusningsbo-
liger og indretning af bofællesskaber m.v. er der skabt et
incitament til at iværksætte bostøtte efter støttemetoderne
fra Housing First-tilgangen for borgere, der skal over i egen
bolig efter ophold på et herberg m.v. efter § 110. Dette
incitament gør sig gældende ved, at der er indført en tidsbe-
grænsning for refusion for udgifter til ophold på herberger
m.v. samtidig med, at der er indført refusion for udgifter til
bostøtte efter Housing First-tilgangen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at de
incitamenter, der er skabt med omlægningen af indsatsen
mod hjemløshed også er gældende i de tilfælde, hvor en
borger ønsker at flytte til en anden kommune end borgerens
oprindelige handlekommune.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 9, stk. 13 i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område (retssikkerhedsloven), at An-
kestyrelsen i tilfælde, hvor det ikke følger af § 9, stk. 1-10,
hvilken kommune der er handlekommune for en borger
på baggrund af borgerens tilknytning kan træffe afgørelse
11
om, hvilken kommune der er handlekommune eller midlerti-
dig handlekommune for borgeren. Ankestyrelsen kan afvise
åbenbart ubegrundede anmodninger herom.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med lovforsla-
gets § 2, nr. 3, indsættes en ny bestemmelse i retssikkerheds-
lovens § 9, således at henvisningen til § 9, stk. 1-10, i § 9,
stk. 13, ændres til § 9, stk. 1-11.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. april 2025.
Det foreslås med § 3, stk. 2, at loven ikke finder anvendel-
se for klager over afgørelser om andet end optagelse og
udskrivning, der er truffet af boformslederen efter § 110, stk.
4, og som er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne
klager finder de hidtidige gældende regler i serviceloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 67 af 22. januar 2024, anvendelse.
De foreslåede ændringer vil ikke gælde for Færøerne og
Grønland, da lov om social service ikke gælder for Færøerne
og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 67 af 22.
januar 2024, som ændret ved lov nr. 217 af 5. marts 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 82 c. Kommunalbestyrelsen kan oprette og drive sociale
akuttilbud. Oprettelse og drift kan ske i samarbejde med
andre kommuner, regioner og private leverandører.
Stk. 2. Formålet med et socialt akuttilbud er at tilbyde
personer med psykiske lidelser akut støtte, omsorg og råd-
givning.
1. I § 82 c indsættes som stk. 3:
§ 166. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov
kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, ind-
bringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
2. § 166, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Afgørelser efter § 109, stk. 3, og § 110, stk. 4, der
træffes af lederen af boformen, kan indbringes for Ankesty-
relsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024,
foretages følgende ændring:
§ 9. Pligten til at yde hjælp til en borger og afholde udgif-
terne hertil påhviler handlekommunen, jf. dog §§ 9 b og 9
c. Handlekommunen er den kommune, hvor borgeren har sin
bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. dog stk. 2-12 og §
9 a.
1. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-13«.
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Den kommune, der efter stk. 1-6 og 11-13 er hand-
lekommune, kan indgå aftale med borgerens tidligere hand-
lekommune om, at sidstnævnte fortsat er handlekommune,
når der er særlige grunde til det, og med samtykke fra borge-
ren.
2. I § 9, stk. 9, ændres »11-13« til: »11-14«.
Stk. 10-12. --- 3. I § 9 indsættes efter stk. 10 som nyt stykke:
»Stk. 11. Den kommune, der efter stk. 1-6 og 12-14 er
handlekommune for en borger, der har ophold på en boform
efter § 110 i lov om social service, kan med borgerens
samtykke indgå aftale med en kommune, som borgeren har
intention om at flytte til, om at den nye kommune er handle-
kommune for borgeren, for så vidt angår:
13
1) Afgørelse om udskrivning efter § 110, stk. 5, i lov om
social service.
2) Udarbejdelse af handleplan efter §§ 141 og 142 i lov om
social service.
3) Afgørelse om tilbud i boformer efter §§ 107 og 108 i lov
om social service.
4) Afgørelse om hjælp og støtte efter §§ 85 og 85 a i lov om
social service.«
Stk. 11-13 bliver herefter stk. 12-14.
Stk. 13. Ankestyrelsen kan i tilfælde, hvor det ikke følger
af stk. 1-10, hvilken kommune der er handlekommune for en
borger på baggrund af borgerens tilknytning træffe afgørelse
om, hvilken kommune der er handlekommune eller midlerti-
dig handlekommune for borgeren. Ankestyrelsen kan afvise
åbenbart ubegrundede anmodninger herom.
4. I § 9, stk. 13, der bliver stk. 14, ændres »stk. 1-10« til:
»stk. 1-11«.
14