Skriftlig fremsættelse (30. januar 2025)
Tilhører sager:
Aktører:
DH2287
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l130/20241_l130_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (30. januar 2025) Social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Ændring af reglerne om sociale akuttilbud, reglerne vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger m.v. samt udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberger m.v.) (Lovforslag nr. L 130) Lovforslaget har til formål at give mulighed for, at socia- le akuttilbud som en del af den akutte støtte, omsorg og råd- givning, som akuttilbuddet tilbyder personer med psykiske problemer, også kan tilbyde overnatning af kortere varighed, hvis det vurderes, at personen vil kunne have gavn af det. Med lovforslaget foreslås det at indsætte hjemmel i § 82 c i lov om social service til, at kommunalbestyrelsen generelt kan beslutte, at lederen af et socialt akuttilbud kan tilbyde borgere med psykiske problemer overnatning i op til 3 døgn på sociale akuttilbud. Lovforslaget har endvidere til formål at udmønte en afta- le mellem KL og regeringen om at gennemføre regelforen- klingsforslag i form af afskæring af klageadgangen til Anke- styrelsen for borgere, som udskrives i form af bortvisning fra et herberg. Med lovforslaget foreslås det at ændre servicelovens § 166, stk. 2, således, at der ikke vil kunne klages til Ankesty- relsen over udskrivning i form af bortvisning fra herberger m.v. Desuden har lovforslaget til formål at sikre, at der kan opnås statslig refusion til udgifter efter servicelovens § 85 a i de tilfælde, hvor en borger ønsker at flytte til en ny kommune efter udskrivning fra et herberg. Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i den socia- le retssikkerhedslovs § 9, der giver hjemmel til, at der med borgerens samtykke vil kunne indgås en aftale mellem to kommuner, således at en ny kommune efter indgåelse af aftalen vil blive handlekommune for borgeren inden borge- rens udskrivelse fra herberget, for så vidt angår visse ydelser efter serviceloven. Dette vil betyde, at den nye kommune kan træffe afgørelse om støtte efter § 85 a inden borgeren udskrives fra herberget, hvilket er en forudsætning for at få statslig refusion for udgifter til støtte efter servicelovens § 85 a. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 130 Folketinget 2024-25 Social- og Boligmin., j.nr. 2024-545 DH002287