Fremsat den 30. januar 2025 af indenrigs-og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 30. januar 2025 af indenrigs-og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sundhedsloven
(Abort uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5.
september 2024, som ændret ved lov nr. 1779 af 28.
december 2023, foretages følgende ændringer:
1. I § 37, stk. 2, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. En forældremyndighedsindehavers adgang til akt-
indsigt i en mindreårig kvindes patientjournal m.v. omfatter
ikke forhold omfattet af § 92, a, stk. 1 og 2. Dog finder 1.
pkt. ikke anvendelse, hvis den mindreårige kvinde ikke selv
er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, jf.
§ 17, stk. 2.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. I § 38, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 37, stk. 2 og 3« til: »§ 37,
stk. 2 og 4«.
3. Efter § 92 indsættes:
»§ 92 a. En gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til
at få foretaget en abort uden samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren efter reglerne i §§ 92, 93 og 94, jf. dog §
17, stk. 2.
Stk. 2. En gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til at
få foretaget en fosterreduktion uden samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren efter reglerne i §§ 95 og 96, jf. dog
§ 17, stk. 2.
Stk. 3. Uanset § 17, stk. 1, 2. pkt., vil forældremyndig-
hedsindehaveren i tilfælde omfattet af denne bestemmelses
stk. 1 og 2 ikke modtage information eller blive inddraget i
den mindreårige kvindes stillingtagen.«
4. Overskriften til kapitel 28 affattes således:
»Kapitel 28
Fremsættelse af anmodning om abort eller fosterreduktion.«
5. § 99 affattes således:
Ȥ 99. Anmodning om abort og fosterreduktion skal frem-
sættes af den gravide kvinde.
Stk. 2. Er den gravide kvinde under 15 år, skal forældre-
myndighedens indehaver samtykke i anmodningen, jf. dog §
99 a, stk. 2.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2025.
Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-12865
DI001365
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Abort og fosterreduktion uden forældresamtykke eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17 årige
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Ret til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion for gravide under 18 år
2.1.1.2. Den gravides og forældremyndighedsindehavers samtykke til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
2.1.1.3. Patienters ret til information om deres helbredstilstand og behandlingsmuligheder
2.1.1.4. Forældremyndighedens indehavers ret til information og aktindsigt
2.1.1.5. Gravides ret til at modtage vejledning
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Fremsættelse af anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
5. Konsekvenser for FN´s verdensmål
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Retten til den fri abort blev indført i Danmark i 1973, jf.
lov nr. 350 af 13. juni 1973 om svangerskabsafbrydelse,
hvorefter det blev muligt for gravide kvinder at få foretaget
en abort inden udgangen af 12. graviditetsuge, uden at dette
forinden krævede tilladelse.
På tidspunktet for indførelse af retten til den fri abort blev
det samtidig besluttet, at såfremt den gravide kvinde er
under 18 år, skal forældremyndighedens indehaver samtyk-
ke i anmodningen. Med indførelse af bestemmelserne om
svangerskabsafbrydelse i sundhedsloven i 2005, blev alders-
grænsen for den fri abort videreført.
Formålet med lovforslaget er at udmønte den politiske aftale
indgået den 3. maj 2024 mellem Regeringen (Socialdemo-
kratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alterna-
tivet om abort uden forældresamtykke (15-17-årige). Afta-
len er en tillægsaftale til Politisk aftale om at styrke retten til
den fri abort af den 3. maj 2024 indgået mellem Regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Socialistisk
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
2
Det følger af Politisk tillægsaftale om abort uden forældre-
samtykke (15-17-årige), at aftalepartierne er enige om, at
ændre aldersgrænsen for den fri abort og dermed styrke
unge gravide kvinders selvbestemmelse ved, at den unge
gravide kvinde selv skal kunne give informeret samtykke til
abort og få samme rettigheder til abort, som gravide kvinder
på 18 år eller derover har.
Det følger endvidere af aftalen, at formålet med at ændre
aldersgrænsen er at styrke de unge gravide kvinders selv-
bestemmelse i overensstemmelse med sundhedslovens gene-
relle regler om, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give
informeret samtykke til behandlingen.
Det blev også understreget i aftalen, at unge gravide kvinder
mellem 15-17 år skal vejledes til at inddrage forældre i
tilfælde af en abort eller alternativt en anden voksen, som
den unge gravide kvinde har tillid til - men at forældrene
ikke skal informeres om en abort eller overvejelser herom,
hvis den unge gravide kvinde ikke ønsker det.
Endelig følger det af aftalen, at forældre ikke skal have ad-
gang til aktindsigt i den unge gravide kvindes patientjournal
vedrørende abort eller overvejelser herom.
I anledningen af 50-året for retten til den fri abort i Dan-
mark udkom Det Etiske Råd den 26. september 2023 med
rapporten ”Provokeret abort: Hvor skal grænsen gå? ”. Det
Etiske Råd anbefaler enstemmigt, at 15-17-årige selv bør
kunne beslutte, om de vil have en abort eller ej og om
forældremyndighedens indehaver skal informeres eller ind-
drages. Efterfølgende har området været genstand for politi-
ske forhandlinger, som blev udmøntet i tre politiske aftaler,
hvoraf den ene politiske aftale udmøntes med dette lovfor-
slag.
Med lovforslaget vil gravide kvinder mellem 15-17 år få ret
til at få foretaget en abort uden samtykke fra deres forældre,
eller tilladelse til abort fra Abortnævnet, indtil den til enhver
tid gældende ugegrænse for den fri abort. Hermed sidestilles
de 15-17-åriges ret til abort, med den ret, som gælder for
gravide kvinder, som er fyldt 18 år. Forældremyndighedens
indehaver vil i dette tilfælde ikke modtage information eller
blive inddraget i den mindreårige kvindes stillingtagen til
abort eller overvejelser herom, medmindre den mindreårige
kvinde ønsker dette. Forældremyndighedens indehaver vil
ligeledes ikke få adgang til aktindsigt i den mindreårige
kvindes patientjournal, som omhandler abort eller overvejel-
ser herom. Tilsvarende rettigheder vil også gælde for gravi-
de kvinder mellem 15-17 år, som ønsker at få foretaget en
fosterreduktion.
Dette lovforslag skal ses i sammenhæng med de samtidigt
fremsatte forslag til ændring af sundhedsloven (Ændring
af ugegrænsen for den fri abort) og forslag til ændring af
sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Abort uden samtykke fra forældremyndighedsinde-
haveren eller tilladelse fra Abortnævnet for 15-17-årige
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Ret til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
for gravide under 18 år
Efter sundhedslovens § 92 kan en gravid uden tilladelse få
sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden
udløbet af 12. svangerskabsuge, og den gravide, efter at
reglerne i lovens § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om
svangerskabsafbrydelse.
Den gældende bestemmelse betyder, at gravide, der er fyldt
18 år, kan få foretaget en svangerskabsafbrydelse uden tilla-
delse fra et af de fem regionale abortsamråd, hvis indgrebet
kan foretages inden udgangen af 12. svangerskabsuge.
Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan abortsamrådene i særli-
ge tilfælde give tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis en
af de nærmere betingelser i sundhedslovens § 94, stk. 1, er
opfyldt.
Det fremgår af § 94, stk. 2, at tilladelse til svangerskabsaf-
brydelse kun må gives, hvis de forhold, der begrunder an-
søgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget
at udsætte den gravide for den forøgede helbredsmæssige
risiko, som indgrebet nu indebærer.
Det fremgår af § 94, stk. 3, at når fosteret må antages at
være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse
kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder,
med afgørende vægt taler derfor. Dette medfører, at der kun
kan gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse, efter fosteret
må antages at være levedygtigt, hvis der er fare for, at bar-
net på grund af arvelige anlæg, beskadigelse eller sygdom
i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig
lidelse.
Det følger af vejledning nr. 25 af 4. april 2006 om svanger-
skabsafbrydelse og fosterreduktion, at vurderingen af, hvor-
vidt ugegrænsen på 12. svangerskabsuge er overskredet, be-
stemmes på baggrund af den gravides oplysninger sammen-
holdt med lægelige oplysninger. Oplysningerne er baseret på
en gynækologisk undersøgelse foretaget af en speciallæge
i gynækologi og obstetrik samt som udgangspunkt en ultral-
ydsundersøgelse.
Det følger af § 93, at selv om 12. svangerskabsuge er udlø-
bet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab
afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare
for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes
legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende
eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Det gælder efter sundhedslovens § 95, stk. 1, at en person,
der er gravid med flere fostre, uden særlig tilladelse kan få
reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan foretages in-
den udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formind-
3
sker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle
fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel
ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig
eller sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides
liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil
blive væsentligt forringet.
Det gælder efter § 95, stk. 2, at hvis 12. svangerskabsuge
er udløbet, kan en gravid få tilladelse til fosterreduktion,
hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. betingelserne
i stk. 1.
Yderligere følger det af § 96, at selv om 12. svangerskabs-
uge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret
antallet af fostre, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge
fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes
legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare udelukkende
eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Det følger af sundhedslovens § 98, stk. 1, at anmodning om
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes
af den gravide selv, jf. pkt. 2.2.1.
Er den gravide under 18 år, og har denne ikke indgået æg-
teskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i
anmodningen, jf. lovens § 99, stk. 1. Det betyder, at gravide
under 18 år, som udgangspunkt ikke kan få foretaget en
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion uden samtykke
fra forældremyndighedens indehaver.
Bestemmelsen gælder også for gravide under 15 år, hvoref-
ter der også skal indhentes et samtykke fra forældremyndig-
hedens indehaver, såfremt den gravide ønsker en svanger-
skabsafbrydelse eller fosterreduktion, jf. pkt. 2.2.1.
Når omstændighederne taler derfor, kan samrådet tillade, at
samtykke efter stk. 1 ikke indhentes, jf. lovens § 99, stk. 2,
1. pkt. Bestemmelsen gælder også for gravide under 15 år,
hvorefter samrådet kan, når omstændighederne taler derfor,
tillade at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes.
Samrådet kan også, når omstændighederne taler derfor, til-
lade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om
samtykke efter stk. 1 nægtes, jf. lovens § 99, stk. 3, 1.
pkt. Bestemmelsen omfatter også gravide under 15 år, hvor-
efter de også kan få tilladelse til svangerskabsafbrydelse
eller fosterreduktion, selvom forældremyndighedens indeha-
ver nægter samtykke, og omstændighederne taler derfor.
Det følger af lovens § 100, stk. 1, at anmodning om svanger-
skabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes over for en
læge eller over for et regionsråd.
I forbindelse med den gravides anmodning skal lægen gøre
den gravide opmærksom på, at denne ved henvendelse til re-
gionsrådet kan få vejledning om de foreliggende muligheder
for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte
efter barnets fødsel. Fremsættes anmodningen over for et
regionsråd, skal den gravide, hvis denne ønsker det, vejledes
som nævnt i 1. pkt., jf. § 100, stk. 2, 2. pkt.
2.1.1.2. Den gravides og forældremyndighedsindehaverens
samtykke til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
Det følger af sundhedsloven § 15, stk. 1, at ingen behand-
ling må indledes eller fortsættes uden patientens informere-
de samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestem-
melser fastsat i henhold til lov eller af sundhedslovens §§
17-19.
Det følger af lovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at en patient,
der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til
behandling.
Det følger af lovens § 17, stk. 2, at såfremt en sundhedsper-
son efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der
er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenser-
ne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver
give informeret samtykke til behandling.
Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke,
der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra
sundhedspersonens side, jf. lovens § 16, jf. § 15, stk. 3.
Lovens § 19, stk. 1, fastsætter, at hvis en patient, der mid-
lertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret
samtykke eller er under 15 år, befinder sig i en situation,
hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens
overlevelse, eller for på længere sigt at forbedre patientens
chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resul-
tat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller
fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller
fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende,
værge eller fremtidsfuldmægtig.
Efter lovens § 20, stk. 1, følger det, at en patient, der ikke
selv kan give informeret samtykke, skal informeres og ind-
drages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten
forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade
patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de
er aktuelle og relevante, tillægges betydning.
Det følger af lovbemærkningerne til sundhedsloven fra
2005, jf. Folketingstidende [2004-05], tillæg A, L74 som
fremsat, side 3223, hvor bestemmelserne om svangerskabs-
afbrydelse og fosterreduktion blev indsat i sundhedsloven,
at reglerne i kapitel 5 (dagældende §§ 16-22) om patienters
medinddragelse i beslutninger ikke finder anvendelse i re-
lation til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. Patie-
nters medinddragelse i beslutninger om svangerskabsafbry-
delse og fosterreduktion er udtømmende reguleret i afsnit
VII. Reglerne om patienters medinddragelse i beslutninger
reguleres i dag i lovens §§ 15-21 i kapitel 5.
Det bemærkes, at lovgiver ikke har omtalt de ovenfor beskr-
evne lovbemærkninger i selve lovteksten i lovforslaget. Ef-
terfølgende lovforslag har ikke omtalt lovbemærkningerne,
og de er ikke blevet fulgt i praksis, hvorfor der ikke er
støttet ret herpå. Lovbemærkningerne må på baggrund af de
nævnte årsager ikke anses for at have betydning for den nu-
4
værende retstilstand. Det betyder, at reglerne i sundhedslo-
vens kapitel 5 finder anvendelse for svangerskabsafbrydelse
og fosterreduktion, medmindre der er fastsat særbestemmel-
ser i loven herom.
Det følger for eksempel af den gældende særbestemmelse
om abort i § 99, stk. 1, at såfremt den gravide er under 18 år,
og denne ikke har indgået ægteskab, skal forældremyndig-
hedens indehaver samtykke i anmodningen. Denne bestem-
melse foreslås nyaffattet, således at anmodning om abort og
fosterreduktion skal fremsættes af den gravide kvinde uden
forældremyndighedens indehavers samtykke.
2.1.1.3. Patienters ret til information om deres helbredstil-
stand og behandlingsmuligheder
Det følger af sundhedslovens § 16, stk. 1, at en patient
har ret til at få information om sin helbredstilstand og om
behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplika-
tioner og bivirkninger.
En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke,
herunder patienter der er under 15 år, skal imidlertid også
informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det
omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmin-
dre dette vurderes at ville kunne skade patienten. Der lægges
i den forbindelse vægt på tilkendegivelser fra gravide, der er
under 15 år, jf. lovens § 20, stk. 1.
Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1, jf.
lovens § 16, stk. 2.
Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være
tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hen-
syn til alder, modenhed, erfaring m.v., jf. lovens § 16, stk. 3.
Informationen skal blandt andet omfatte oplysninger om
mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder
om risiko for komplikationer og bivirkninger, hvis patienten
frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsop-
lysninger m.v. Informationen skal være mere omfattende,
når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige
komplikationer og bivirkninger, jf. lovens § 16, stk. 4.
Af lovens § 16, stk. 5, følger det, at såfremt det skønnes, at
patienten i øvrigt er uvidende om forhold, der har betydning
for patientens stillingtagen, jf. lovens § 15, skal sundheds-
personen særligt oplyse herom, medmindre patienten har
frabedt sig information efter stk. 2.
Der er fastsat nærmere regler om informationens indhold
og form i bekendtgørelse nr. 359 af 4. april 2019 om infor-
mation og samtykke i forbindelse med behandling og ved
videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.
2.1.1.4. Forældremyndighedens indehavers ret til informa-
tion og aktindsigt
Efter lovens § 17, stk. 1, 2. pkt., følger det, at forældremyn-
dighedens indehaver skal have information om den mindreå-
riges behandling, jf. § 16, og at vedkommende skal inddra-
ges i den mindreåriges stillingtagen til behandlingen.
Bestemmelsen medfører, at forældremyndighedens indeha-
ver skal modtage information om den mindreåriges behand-
ling samt inddrages i den mindreåriges stillingtagen til be-
handling, når vedkommende er fyldt 15 år. På samme måde
har forældremyndighedens indehaver ret til information m.v.
om den mindreårige, når vedkommende er under 15 år.
Det følger af sundhedsloven § 17, stk. 3, 2. pkt., at en
patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt efter
bestemmelserne i sundhedslovens §§ 36-39.
Det fremgår af sundhedslovens § 37, stk. 1, 1. pkt., at den,
om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler
m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri.
Bestemmelserne betyder, at en patient, der er fyldt 15 år, har
ret til aktindsigt i sin egen patientjournal.
En mindreårig under 15 år vil efter omstændighederne også
være berettiget til aktindsigt under forudsætning af, at den
unge gravide kvinde under 15 år vurderes at være tilstræk-
kelig moden til at kunne forstå og håndtere oplysninger-
ne. Hvis forældremyndighedsindehaveren modsætter sig, at
et barn eller en ung gravid kvinde under 15 år får aktindsigt,
skal den pågældende myndighed, institution eller sundheds-
person dog være opmærksom på, om der kan være grundlag
for at afvise aktindsigt, jf. vejledning nr. 9118 af 26. januar
2022 om aktindsigt i patientjournaler og om videregivelse af
helbredsoplysninger til afdødes nærmeste pårørende.
Patienter, som er under 18 år, er underlagt forældremyndig-
hed, og forældremyndighedens indehaver har således som
udgangspunkt ret til aktindsigt i vedkommendes barns patie-
ntjournaler, i samme omfang som den mindreårige selv har, i
medfør af sundhedslovens § 37, stk. 1.
Det følger af lovens § 37, stk. 2, at en forældremyndig-
hedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreåriges pa-
tientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses, i
det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at
blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige
for afgørende hensyn til den mindreårige. Det gør sig også
gældende i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse
af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og for-
følgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller
andre i sager om strafferetlig forfølgning.
Sundhedslovens § 37, stk. 2, medfører, at et behandlings-
sted, der behandler en anmodning om aktindsigt fra en
forældremyndighedsindehaver, skal foretage en konkret vur-
dering af, om der er oplysninger i den mindreåriges patie-
ntjournal, der bør undtages fra adgangen til aktindsigt.
I vejledning nr. 9118 af 26. januar 2022 om aktindsigt i
patientjournaler og om videregivelse af helbredsoplysninger
til afdødes nærmeste pårørende følger det, at forældremyn-
5
dighedsindehavers adgang til aktindsigt kan begrænses, hvis
der i patientjournalen fremgår følsomme oplysninger om
blandet andet abort, og hvis oplysningerne, når de kommer
til forældremyndighedens indehavers kendskab, kan komme
den mindreårige til skade. Hvis den gravide er under 15 år,
må samme hensyn gøre sig gældende.
Det følger endvidere af vejledningen, at hvis patienten er
mellem 15 og 17 år, og der er grund til at antage, at det
vil stride mod den unge gravide kvindes ønske, at foræl-
dremyndighedens indehaver får aktindsigt i journalen, bør
den relevante myndighed, institution eller sundhedsperson,
der har ansvaret for patientjournalen m.v., søge dette oplyst
nærmere ved at kontakte den 15-17-årige. Den 15-17-åriges
ønsker skal herefter indgå ved vurderingen af, om der er
grundlag for at begrænse forældremyndighedsindehaverens
ret til aktindsigt.
2.1.1.5. Gravides ret til at modtage vejledning
I forbindelse med den gravides anmodning om svanger-
skabsafbrydelse efter lovens § 92, skal lægen efter lovens
§ 100, stk. 3, give den gravide vejledning om indgrebets
beskaffenhed og direkte følger, samt om den risiko, der må
antages at være forbundet med indgrebet.
Det følger af vejledning nr. 25 af 4. april 2006 om svanger-
skabsafbrydelse og fosterreduktion, at selv om den gravide
opfylder betingelserne for at få svangerskabsafbrydelse eller
fosterreduktion uden tilladelse fra et abortsamråd, bør lægen
under samtalen generelt tilstræbe, at vedkommende ikke be-
slutter sig uden nærmere overvejelser.
Bortset fra tilfælde, hvor et ønske om svangerskabsafbrydel-
se skyldes hensynet til den gravides eller fosterets helbred,
bør den gravide derfor gøres bekendt med, at der er mulig-
hed for støtte til gennemførelse af svangerskabet og støtte
efter barnets fødsel, jf. lovens § 100, stk. 2.
Lægen skal gøre den gravide bekendt med, at vedkommende
af regionsrådet kan få nærmere oplysninger og anden bi-
stand i forbindelse med svangerskab og fødsel. Lægen bør
endvidere opfordre den gravide til at søge bistand i opholds-
kommunen, hvis lægen skønner, at personlige, sociale eller
økonomiske vanskeligheder er årsag til ønsket om svanger-
skabsafbrydelse.
Lægen og den gravide skal ved deres underskrift bekræfte,
at vejledningen har fundet sted. Dette gælder også, når vej-
ledning skal gives til forældremyndighedens indehaver eller
en særligt beskikket værge, jf. lovens § 100, stk. 3 og 5. Er
den gravide ude af stand til at forstå betydningen af indgre-
bet, jf. lovens § 98, stk. 2, skal denne dog ikke bekræfte, at
vejledning har fundet sted.
Lægen skal i forbindelse med vejledning om indgrebets be-
skaffenhed også vejlede om den gravides mulighed for at
modtage støttesamtaler før og efter indgrebet, jf. lovens §
100, stk. 5.
Vejledning om muligheden for støttesamtale skal gives både
mundtligt og skriftligt, jf. § 4, stk. 2 i bekendtgørelsen om
svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Det følger af Politisk tillægsaftale om abort uden forældre-
samtykke (15-17-årige), som blev indgået den 3. maj 2024
mellem Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-
terne) og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedsli-
sten, Radikale Venstre og Alternativet, at aldersgrænsen for
den fri abort skal ændres i overensstemmelse med sundheds-
lovens generelle regler om, at en patient, der er fyldt 15 år,
selv kan give informeret samtykke til behandlingen. Formå-
let er at styrke unge gravide kvinders selvbestemmelse.
Aftalepartierne lagde i den politiske aftale vægt på, at den
seksuelle lavalder er 15 år, og at det derfor er oplagt, at unge
kvinder, der er fyldt 15 år, og bliver gravide, også selv kan
tage stilling til om de vil fortsætte graviditeten eller have en
abort.
Aftalepartierne konstaterede på denne baggrund, at 15-17-
årige bør have samme rettigheder til abort, som gravide
kvinder på 18 år eller derover. Dette understøtter også en
større selvbestemmelse over egen krop, når man er fyldt 15
år.
Ministeriet bemærker, at det følger af sundhedslovens § 17,
stk. 1, 1. pkt., at patienter, der er fyldt 15 år, selv kan give
informeret samtykke til behandling. Dog følger det videre,
at forældremyndighedens indehaver skal modtage informa-
tion og inddrages i den mindreåriges stillingtagen, jf. § 17,
stk. 1, 2, pkt.
Ministeriet vurderer på den baggrund, at der er behov for at
affatte en undtagelse til § 17, stk. 1, 2. pkt., således at foræl-
dremyndighedens indehaver til en gravid kvinde, der er fyldt
15 år, ikke vil modtage information eller blive inddraget i
den mindreårige kvindes stillingtagen til abort. Den gravide
kvinde kan dog altid vælge, at informere og inddrage foræl-
dremyndighedens indehaver i stillingtagen til abort, hvis den
unge gravide kvinde ønsker det.
Aftalepartierne er ifølge den politiske aftale enige om, at
unge kvinder mellem 15-17 år skal vejledes til at inddrage
forældre eller værge i tilfælde af en abort alternativt en an-
den voksen, som den unge gravide kvinde har tillid til men
at forældre eller værge ikke skal informeres om en abort
eller overvejelser herom, hvis den unge gravide kvinde ikke
ønsker det.
Ministeriet har fokus på vigtigheden af, at særligt unge gra-
vide kvinder skal føle sig støttet og vejledt i deres beslutning
om, hvorvidt de skal have foretaget en abort. De relevante
sundhedspersoner, som den unge gravide kvinde er i kontakt
med, bør således opfordre den unge gravide kvinde til at
inddrage sine forældrene eller en anden voksen, som den
unge gravide kvinde har tillid til, og som den gravide kvinde
6
kan søge vejledning, støtte og omsorg hos. Det er særligt
væsentligt i situationen, hvor graviditeten er fremskreden,
og hvor den unge gravide kvinde vil skulle have foretaget en
medicinsk abort, som indebærer at aborten vil have karakter
af en fødsel, og som kan være en svær situation, for den
mindreårige at gå igennem.
Ministeriet bemærker i øvrigt, at det er erfaringen i dag,
at langt de fleste unge gravide kvinder, som er fyldt 15 år,
inddrager deres forældre i deres overvejelser om abort og får
den nødvendige vejledning og støtte fra deres forældre. Det
forventes derfor også, at der er tale om et fåtal af unge
gravide kvinder, som vil afstå fra at inddrage deres forældre
i deres stillingtagen til abort eller begrænse deres forældre i
at modtage information herom.
Aftalepartierne er ifølge den politiske aftale enige om, at
forældre ikke skal have adgang til aktindsigt i den gravide
kvindes patientjournal vedr. forhold om abort eller overve-
jelser herom.
Ministeriet bemærker, at det følger af sundhedslovens § 37,
stk. 2, at der er en mulighed for at begrænse forældremyn-
dighedens indehavers adgang til aktindsigt i den gravide
kvindes patientjournal om blandt andet abort, hvis afgørende
hensyn taler herfor.
Ministeriet vurderer dog, at der er behov for at affatte en
undtagelse til § 37, stk. 1, om, at forældremyndighedens
indehaver ikke vil få adgang til aktindsigt i den mindreårige
kvindes patientjournal, når det omhandler abort eller overve-
jelser herom. Med undtagelsen vil sundhedspersoner ikke
skulle foretage en vurdering af anmodningen efter lovens §
37, stk. 2, når forældremyndighedsindehaveren anmoder om
aktindsigt i den mindreåriges patientjournal.
Ministeriet er samtidig bekendt med, at nogle unge gravide
kvinder står i en situation, hvor det ikke er muligt for dem at
dele overvejelser og ønske om en abort med deres forældre,
blandt andet på grund af frygt for repressalier. Herudover
oplever nogle unge gravide kvinder, at deres forældre i dag
nægter at give samtykke til abort. Også disse gravide kvin-
der, som ikke i dag er i stand til at indhente samtykke til
abort fra deres forældre, får med den foreslåede ændring ret
til at få foretaget en abort uden samtykke fra forældremyn-
dighedsindehaveren.
Aftalepartierne lægger i den politiske aftale også vægt på, at
den unge gravide kvinde skal have tilstrækkelig vejledning
og støtte både før og efter aborten.
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det er væsentligt,
at de sundhedspersoner, som er i kontakt med den unge
gravide kvinde, vejleder og opfordrer den gravide kvinde til
at tale med en voksen om sine overvejelser og beslutning
om eventuel abort. Efter en abort er det også væsentligt,
at sundhedspersoner informerer de unge om deres mulighe-
der for blandt andet støttesamtaler, så de får den fornødne
omsorg og hjælp efter forløbet. Yderligere vil der blive etab-
leret en offentlig digital platform, der samler og formidler
kvalificeret sundhedsfaglig vejledning og information om,
hvor den gravide kvinde kan finde rådgivning og støttetilbud
målrettet forskellige relevante grupper, herunder unge og
særligt sårbare.
Der henvises desuden til det samtidigt fremsatte forslag om
ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn
m.v.), hvori det foreslås, at lægen skal vejlede den gravide
kvinde om retten til en støttesamtale både forud for og efter
aborten.
Med det samtidigt fremsatte lovforslag vil lægen også skulle
vejlede den gravide kvinde om mulighed for at få rådgiv-
ning hos relevante patientforeninger eller handicaporganisa-
tioner, såfremt anmodningen om tilladelse til abort eller
fosterreduktion fremsættes på baggrund af, at der er en risi-
ko for, at barnet på grund af en genetisk tilstand, sygdom,
misdannelse eller skadelig eksposition hos fosteret, vil få
alvorlig sygdom.
Ministeriet vurderer, at de gældende regler om patientens ret
til at modtage sundhedsfaglig vejledning i forbindelse med,
at en gravid kvinde anmoder om abort, er formelt sikret i
gældende regler, jf. lovens § 16, stk. 1 og 4. Ministeriet vil
dog tydeliggøre patientens ret i kommende vejledningsmate-
riale.
Det skyldes, at den gravide kvinde allerede i dag bliver
vejledt om indgrebets beskaffenhed og risiko, der er forbun-
det med aborten samt mulighed for at modtage støtte og
støttesamtaler før og efter aborten m.v., jf. lovens § 100, stk.
2, 3 og 5.
Ministeriet har vurderet, at de foreslåede nye regler om
abort også bør gælde for fosterreduktion. Det betyder, at
en ung gravid kvinde, kan få foretaget en fosterreduktion,
uden at skulle indhente samtykke fra forældremyndighedens
indehaver. Forældremyndighedens indehaver vil ikke mod-
tage information herom, eller blive inddraget i den unge
gravide kvindes overvejelser herom. Ligesom forældremyn-
dighedens indehaver ikke vil få adgang til aktindsigt i den
gravide kvindes patientjournal vedrørende forhold om fo-
sterreduktionen. Den gravide kvinde kan dog vælge at ind-
drage forældremyndighedens indehaver i beslutningen om at
få foretaget en fosterreduktion og i den forbindelse give dem
adgang til information m.v.
Ministeriet finder endelig, at der bør anvendes mere nutidige
begreber i sundhedsloven, hvorfor begrebet svangerskabsaf-
brydelse foreslås erstattet med abort. Det bemærkes, at ved
anvendelse af begrebet abort i lovforslaget, forstås provoke-
ret abort (fremkaldt afbrydelse af graviditet).
2.1.3. Den foreslåede ordning
For at styrke de unge gravide kvinders selvbestemmelse i
overensstemmelse med sundhedslovens generelle regler om,
at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret
samtykke til behandlingen, foreslås det, at unge gravide
7
kvinder selv skal kunne give informeret samtykke til abort
eller fosterreduktion.
Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Den unge gravide kvinde vil få de samme rettigheder til
abort, som gravide kvinder på 18 år eller derover har i dag,
og vil dermed selv kunne træffe beslutning om, hvorvidt
den gravide kvinde ønsker at fortsætte graviditeten eller
få foretaget en abort frem til den gældende ugegrænse for
den fri abort. Grænsen for den fri abort er efter gældende
regler indtil udgangen af 12. graviditetsuge, men vil med det
samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort), blive ændret til
udgangen af 18. graviditetsuge. Efter udgangen af 18. gravi-
ditetsuge vil det fremover kræve tilladelse at få foretaget en
abort.
Hvis den gravide kvinde er fyldt 15 år på tidspunktet for
anmodningen om abort, kan den gravide kvinde med forsla-
get selv samtykke til at få foretaget en abort. Det er i den
forbindelse væsentligt, at den relevante sundhedsperson er
opmærksom på, at den unge gravide kvinde kan være blevet
gravid, da den gravide kvinde var under den seksuelle laval-
der, og at der derfor potentielt kan være begået et seksuelt
overgreb. Sundhedspersoner har en forpligtelse til at under-
rette kommunen, hvis de under udøvelsen af deres erhverv
får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung
under 18 år har været udsat for et overgreb eller i øvrigt
antages af have behov for særlig støtte, jf. § 133, stk. 1, nr. 1
og 3, i lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024 af barnets
lov.
Det bemærkes i den forbindelse, at principperne i Børne-
konventionen i situationer, hvor den gravide kvinde er min-
dreårig, skal iagttages. Det indebærer i overensstemmelse
med konventionens artikel 3, at barnets tarv skal vurderes
og tages i betragtning som det primære hensyn i alle foran-
staltninger, som det offentlige foretager sig, der vedrører
barnet. Der vil altid skulle foretages en individuel og kon-
kret vurdering af alle relevante hensyn. Ydermere skal bar-
net i overensstemmelse med konventionens artikel 12 have
ret til at udtrykke sine synspunkter, og disse skal tillægges
passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og
modenhed.
Forslaget vil også betyde, at gravide kvinder, der er fyldt 15
år, kan få foretaget en abort uden at anmode om tilladelse
indtil udløbet af den til enhver tid gældende ugegrænse for
den fri abort.
Efter udgangen af grænsen for den fri abort, vil lovens §
94, stk. 1, om at der kan gives tilladelse til abort, hvis
betingelserne herfor er opfyldt, gælde.
I forbindelse med beslutning om abort er det væsentligt, at
den gravide kvinde, som er fyldt 15 år, bliver oplyst af den
relevante sundhedsperson om sine muligheder for støtte, og
bliver opfordret til at inddrage forældremyndighedens inde-
haver, alternativt en anden voksen, som den unge gravide
kvinde har tillid til. Sundhedspersonen bør således både yde
vejledning før en eventuel abort og efter selve aborten. Dette
foreslås tydeliggjort i kommende vejledningsmateriale.
Forældremyndighedens indehaver vil i nogle tilfælde være
den rette til at give det informerede samtykke til abort, så-
fremt den 15-17-årige ikke selv kan forstå konsekvenserne
af sin stillingtagen. Det forudsættes, at forældremyndigheds-
indehaveren modtager samme information, som den min-
dreårige kvinde ville have fået, så forældremyndighedsinde-
haveren kan træffe en beslutning ud fra et oplyst grundlag.
Ved vurderingen af, om den mindreårige kvinde selv er i
stand til at forstå konsekvenserne ved sin stillingtagen, vil
den relevante sundhedsperson skulle foretage samme afvej-
ning som benyttes i lovens § 17, stk. 2.
I vurderingen som følge af lovens § 17, stk. 2, indgår blandt
andet den unge gravide kvindes alder og den unge gravide
kvindes forståelse for situationen samt modenhed.
Som eksempel kan der opstå en situation, hvor den min-
dreårige kvinde ikke ønsker en abort, fordi den gravide
kvinde er bange for at indgrebet vil gøre ondt eller være
ubehageligt. Hvis den unge gravide kvinde tager stilling
på dette grundlag, må den behandlingsansvarlige sundheds-
person vurdere, om den unge gravide kvinde har forstået
konsekvenserne af sin stillingtagen, jf. § 17, stk. 2. For at
styrke unge gravide kvinders selvbestemmelsesret, foreslås
det, at for gravide kvinder, som er fyldt 15 år, og som anmo-
der om en abort, vil forældremyndighedens indehaver ikke
blive inddraget i beslutningen eller modtage information
herom. Den gravide kvinde vil dog altid kunne vælge, at
forældremyndighedens indehaver inddrages og informeres i
beslutningen om abort.
For at sikre, at der ikke gives aktindsigt til forældremyndig-
hedens indehaver i den mindreårige kvindes patientjournal,
når det omhandler abort eller overvejelser herom, foreslås
det, at der tilføjes en ny bestemmelse herom i loven.
Afskæring af retten til aktindsigt gør sig dog ikke gældende,
såfremt den mindreårige kvinde ikke selv er i stand til at
forstå konsekvenserne af sin stillingtagen. I sådanne tilfælde
vil forældremyndighedens indehaver kunne få adgang til
aktindsigt i den mindreårige kvindes patientjournal.
Det foreslås, at de foreslåede regler om abort også gælder
for fosterreduktion. Det vil betyde, at en ung gravid kvin-
de kan få foretaget fosterreduktion, uden at skulle indhen-
te samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Forældre-
myndighedens indehaver vil ikke modtage information her-
om, eller blive inddraget i den unge gravide kvindes over-
vejelser herom. Ligesom forældremyndighedens indehaver
ikke vil få adgang til aktindsigt i den gravide kvindes pa-
tientjournal vedrørende forhold om fosterreduktionen. Med-
8
mindre den gravide kvinde ønsker forældremyndighedens
indehaver inddraget.
Endelig foreslås det, at begrebet »svangerskabsafbrydelse«
erstattes med »abort« af hensyn til at anvende et mere nuti-
digt begreb.
2.2. Fremsættelse af anmodning om svangerskabsafbry-
delse og fosterreduktion
2.2.1. Gældende ret
Det følger af § 98, stk. 1, i sundhedsloven, at anmodning om
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes
af den gravide selv.
Det følger imidlertid af § 99, stk. 1, at hvis den gravide er
under 18 år, og hvis denne ikke har indgået ægteskab, skal
forældremyndighedens indehaver samtykke i anmodningen.
Som undtagelse gælder det efter § 99, stk. 2, at samrådet
kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke
ikke indhentes fra forældremyndighedens indehaver. Samrå-
det kan desuden, når omstændighederne taler derfor, tillade
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om sam-
tykke fra forældremyndighedens indehaver nægtes, jf. stk. 3.
Samrådets afgørelse efter § 99, stk. 2 og 3, kan indbringes
for Abortankenævnet af den gravide eller forældremyndig-
hedens indehaver, jf. § 99, stk. 2, 2. pkt. og stk. 3, 2. pkt.
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser
Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at anmodning om
abort eller fosterreduktion fortsat skal fremsættes af den
gravide kvinde selv.
Betegnelsen »den gravide kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Ministeriet finder det også relevant at tydeliggøre retsstil-
lingen for de gravide kvinder, som er under den fastsatte
aldersgrænse for den fri abort, som efter gældende ret er 18
år. Med forslaget ændres grænsen til 15 år, jf. forslagets § 1,
nr. 3, hvorefter forældremyndighedens indehaver skal sam-
tykke i anmodningen om en abort, hvis den mindreårige gra-
vide kvinde er under 15 år. Det bemærkes i den forbindelse,
at undtagelsesmuligheden, hvorefter en gravid kvinde under
den fastsatte aldersgrænse for den fri abort ikke behøver at
indhente et samtykke fra forældremyndighedens indehaver,
eller hvorefter den gravide kvinde kan få tilladelse til at få
foretaget en abort på trods af, at forældremyndighedens in-
dehaver nægter at give et samtykke til abort, behandles i det
samtidigt fremsatte forslag om ændring af sundhedsloven
(Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at anmodning om abort og fosterreduktion skal
fremsættes af den gravide kvinde.
Med den foreslåede ordning vil det fortsat gælde, at hvis den
gravide kvinde er under den til enhver tid gældende alders-
grænse for den fri abort, og dermed er under forældremyn-
dighed, eller hvis den gravide kvinde er under værgemål,
vil anmodningen om abort eller fosterreduktion skulle frem-
sættes af forældremyndighedens indehaver eller af værgen
sammen med den gravide kvinde. Dette indebærer også, at
der ikke vil kunne fremsættes anmodning om abort eller fo-
sterreduktion mod den gravide kvindes vilje. Den foreslåede
ordning er en videreførelse af gældende ret efter § 98.
Det foreslås i § 99, stk. 2, at hvis den gravide kvinde er
under 15 år, skal forældremyndighedens indehaver samtyk-
ke i anmodningen om abort eller fosterreduktion. Retstillin-
gen for de gravide kvinder, som er under 15 år, tydeliggøres
ved denne ændring, og er i overensstemmelse med gældende
ret.
3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen
Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1, 3 og
5, at en gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til at få
foretaget en abort uden samtykke fra forældremyndigheds-
indehaveren, og uden at forældremyndighedens indehaver
modtager information eller bliver inddraget i den mindreåri-
ges stillingtagen. I disse tilfælde vil forældremyndighedens
indehaver som udgangspunkt ikke have adgang til aktindsigt
i den mindreåriges patientjournal, medmindre den mindreå-
rige ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin
stillingtagen. Anmodning om abort og fosterreduktion skal
fremsættes af den gravide kvinde selv, medmindre den gra-
vide kvinde er under 15 år, i hvilket tilfælde forældremyn-
dighedens indehaver skal samtykke i anmodningen. Hvis
grænsen for den fri abort er overskredet, vil den gravide
kvinde skulle fremsætte en anmodning om tilladelse til abort
over for Abortnævnet, som vil skulle træffe afgørelse om
betingelserne for tilladelse til abort efter grænsen for den fri
abort er opfyldt.
Med de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1, 3 og 5, vil
sundhedspersoner, Abortnævnet og Abortankenævnet såle-
des kunne behandle almindelige personoplysninger omfattet
af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og følsomme op-
lysninger, herunder helbredsoplysninger, omfattet af databe-
skyttelsesforordningens artikel 9.
For så vidt angår almindelige personoplysninger følger det
af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2 og 3, at der
er mulighed for at opretholde og indføre mere specifikke
bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af dele af artikel 6,
stk. 1. Det gælder blandt andet artikel 6, stk. 1, litra e, hvor-
efter behandling af en opgave i samfundets interesse eller
som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Det er vurderingen, at behandlingen af almindelige person-
9
oplysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1,
3 og 5, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, jf. stk. 2 og 3, idet formålet med
de foreslåede bestemmelser er at sikre, at vurderinger af an-
modninger om abort, og anmodninger om tilladelse til abort
kan ske på et oplyst grundlag, herunder at den pågældende
unge gravide kvindes forhold kan blive inddraget i vurde-
ringen. De samme hensyn gør sig gældende i forbindelse
med sundhedspersoners videregivelse af oplysninger m.v. til
andre sundhedspersoner i forbindelse med behandlingen af
unge gravide kvinder.
For så vidt angår følsomme oplysninger følger det af databe-
skyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, at der må be-
handles følsomme personoplysninger, såfremt behandlingen
er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på
grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret
og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekte-
rer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og
sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse
af den registreredes grundlæggende rettigheder.
Det er vurderingen, at behandlingen af følsomme personop-
lysninger efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 1, 3
og 5, kan ske i medfør af databeskyttelsesforordningens
artikel 9, stk. 2, litra g, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Det
er vurderingen, at de foreslåede bestemmelser vil leve op
til kravene i forordningens artikel 9, stk. 2, litra g, idet be-
handlingen af følsomme personoplysninger kan være afgø-
rende for, at Abortnævnet og Abortankenævnet kan vurdere
kvindens forhold i et fornødent omfang til, at nævnene kan
træffe en afgørelse i sager, hvor der anmodes om tilladelse
til abort. Det vurderes, at behandlingen af personoplysninger
står i rimeligt forhold hertil. Der lægges i den forbindelse
vægt på, at de betingelser der stilles til, at en kvinde kan
få tilladelse til en abort, netop angår kvindens personlige og
helbredsmæssige forhold.
Det bemærkes, at der med lovforslaget alene gives sund-
hedspersoner, Abortnævnet og Abortankenævnet mulighed
for, at behandle nødvendige og relevante oplysninger, med
henblik på at de kan varetage deres respektive opgaver. Op-
lysninger, der kan være relevante og nødvendige, vil pri-
mært være oplysninger om den pågældende kvindes fysiske
og psykiske helbredsmæssige forhold, samt sociale og øko-
nomiske forhold. Oplysninger, som ikke vurderes at være
relevante for, at sundhedspersoner, Abortnævnet og Abor-
tankenævnet kan vurdere kvindens og eventuelt fosterets
helbredsmæssige forhold, må ikke videregives i medfør af
bestemmelserne.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal afslutningsvis be-
mærke, at det forudsættes, at de øvrige bestemmelser i da-
tabeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herun-
der de grundlæggende principper i databeskyttelsesforord-
ningens artikel 5, også iagttages, når der behandles person-
oplysninger i medfør af de foreslåede bestemmelser.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Med lovforslaget foreslås det, at aldersgrænsen for den fri
abort sænkes, således at unge gravide kvinder mellem 15-17
år fremover kan få foretaget en abort uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver eller tilladelse fra Abort-
nævnet inden for den til enhver tid gældende grænse for den
fri abort.
Lovforslaget vurderes derfor at have positive ligestillings-
mæssige konsekvenser, idet formålet med lovforslaget er
at styrke unge gravide kvinders selvbestemmelse i overens-
stemmelse med sundhedslovens generelle regler om, at en
patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke
til behandling, der har betydning for deres krop og liv.
Med lovforslaget skabes der endvidere en overensstemmelse
mellem den seksuelle lavalder og aldersgrænsen for den fri
abort, og dermed afspejles det, at unge gravide kvinder mel-
lem 15-17 år er i stand til at træffe informerede beslutninger
om deres egen krop og liv.
Ydermere styrker lovforslaget retsstillingen for unge gravi-
de kvinder mellem 15-17 år, der lever med negativ social
kontrol, da de ikke skal have deres forældres eller værges
samtykke til at få en abort, og fordi deres forældre eller
værge afskæres fra at blive informeret om en eventuel abort,
hvis den unge gravide kvinde ikke ønsker det.
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte FN´s verdensmål 5 om
ligestilling af køn. Således vurderes lovforslaget at have po-
sitive konsekvenser i forhold til FN´s delmål 5.6 om, at der
skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sund-
hed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med
handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om
Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og
slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne. Herunder
understøtter lovforslaget FN’s verdensmål nr. 5.6.1. om at
øge andelen af kvinder mellem 15-49 år, som træffer deres
egne informerede valg om seksuelle forhold, brug af præ-
vention og reproduktive sundhedsydelser.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det forventes, at lovforslaget vil medføre færre udgifter for
regionerne, henset til, at der skal bruges færre ressourcer
på dels administrativt arbejde i forbindelse med indhentelse
af forældremyndighedens indehavers samtykke til abort hos
unge gravide kvinder under 18 år, dels færre ressourcer til
behandling i Abortnævnet og Abortankenævnet af anmod-
ninger om tilladelse til abort uden forældremyndighedens
indehavers samtykke.
Lovforslaget forventes at medføre færre udgifter for staten,
henset til, at Abortankenævnet også vil skulle behandle
10
færre klagesager vedrørende anmodninger om tilladelse til
abort uden forældremyndighedens indehavers samtykke.
Lovforslaget forventes at medføre positive implemente-
ringsmæssige konsekvenser for regionerne henset til, at
sundhedspersoner ikke længere vil være forpligtede til at
indhente samtykke fra forældremyndighedens indehaver for
unge gravide kvinder, der er fyldt 15 år, og som ønsker at få
foretaget en abort.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for kommunerne.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare reg-
ler, da lovforslaget er formuleret klart og enkelt. Det bliver
blandt andet med lovforslaget tydeliggjort, hvorledes gravi-
de kvinder, som er under 15 år, er stillet i forhold til deres
ret til abort. Borgerne bliver således bedre stillet, da reglerne
bliver nemmere at forstå.
Lovforslaget lever i det væsentligste op til princip 2 om
digital kommunikation. Der er fortsat krav til de offentlige
myndigheder i sundhedsvæsenet om, at udveksling af blandt
andet journalmateriale skal ske elektronisk. Dette er med
henblik på at sikre en effektiv og tidsbesparende sagsbe-
handling af anmodninger om tilladelse til abort.
Lovforslaget lever delvist op til princip 3 om muliggørelse
af automatisk sagsbehandling. I tilfælde, hvor en gravid
kvinde anmoder om en abort, vil der være enkelte objektive
kriterier, som skal inddrages i vurderingen, herunder gravi-
ditetens længde, den gravide kvindes alder, hvorvidt den
gravide kvinde er under værgemål m.v. Grundet sagernes
karakter, herunder sagernes kompleksitet samt at der i visse
tilfælde er tale om gravide kvinder, som tilhører særligt
udsatte grupper, er der behov for inddragelse af et fagprofes-
sionelt skøn. I disse sager er der behov for, at der foretages
en helhedsvurdering af den gravide kvindes situation.
På baggrund af ovenstående er det vurderet, at der er behov
for at indsætte skønsbaserede kriterier for tilladelse til abort
og fosterreduktion, herunder at give mulighed for inddragel-
se af konkrete forhold og den konkrete situation.
Lovforslaget lever op til princip 4 om anvendelse af ensarte-
de begreber, idet visse begreber med lovforslaget foreslås
moderniseret.
Lovforslaget lever op til princip 5 om tryg og sikker data-
håndtering. Oplistninger fra offentlige registre, blandt andet
om navn og adresse i Det Centrale Personregister (CPR)
samt sundhedsoplysninger og journaloplysninger, bliver an-
vendt til at give borgerne en smidig og effektiv sagsbehand-
ling af anmodninger om tilladelse til abort. Behandling af
personoplysninger m.v. vil blive foretaget på baggrund af
samtykke fra den enkelte gravide kvinde.
Lovforslaget lever op til princip 6 om anvendelse af offent-
lig infrastruktur, idet der ved fremsendelse af anmodning om
tilladelse til abort vil blive anvendt eksisterende offentlig in-
frastruktur, så der sikres genbrug og sammenhæng på tværs.
Lovforslaget lever op til princip 7 om forebyggelse af snyd
og fejl, idet der vil blive indhentet oplysninger fra offentlige
registre m.v. med henblik på at afdække den gravide kvindes
situation, og med henblik på at validere den gravide kvindes
egne oplysninger.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at medføre positive administrative
konsekvenser for borgere mellem 15-17 år, som ønsker en
abort. Det skyldes, at de med lovforslaget selv vil kunne
træffe beslutning om at få foretaget en abort, da krav om
indhentelse af samtykke fra forældremyndighedens indeha-
ver eller tilladelse fra Abortnævnet bortfalder for unge gra-
vide kvinder mellem 15-17 år.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre klimamæssige konse-
kvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at medføre miljø- eller natur-
mæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. oktober til
den 11. november 2024 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center
for Etik og Ret, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fer-
tilitetsselskab, Dansk Psykologforening, Dansk Pædiatrisk
Selskab (DPS), Dansk Selskab for Obstetrik og Gynæko-
logi, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialråd-
giverforening, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk
Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Handicapor-
ganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatil-
synet, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af
Speciallæger, Institut for Menneskerettigheder, Jordemoder-
11
foreningen, Kirkens Korshær, KL, Kristelig Lægeforening,
Kvinderådet, KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre,
Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Landsforeningen
Læbe-Ganespalte, LGBT+ Danmark, LGBT+ Ungdom, Læ-
geforeningen, Manderådets Udvalg for Familieret, Mødre-
hjælpen, Nationalt Center for Etik, Organisationen af Læ-
gevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientfor-
eningen, Patientforeningen i Danmark, PCO Foreningen,
Praktiserende Lægers Organisation, Red Barnet, Unicef, Re-
gion Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland,
Region Sjælland, Region Syddanmark, Rådet for Digital
Sikkerhed, Sex og Samfund, Sundhed Danmark - Forenin-
gen af danske sundhedsvirksomheder og Yngre Læger.
13. Sammenfattende skema
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vurderes at medfø-
re positive administrative konse-
kvenser for borgere mellem 15-17
år, der ønsker en abort. Dette
skyldes, at de med lovforslaget
selv vil kunne træffe beslutning
om at få foretaget en abort, da
krav om samtykke fra forældre-
myndighedens indehaver eller til-
ladelse fra et abortsamråd bortfal-
der for unge gravide kvinder mel-
lem 15-17 år.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Det fremgår som en generel regel af den gældende bestem-
melse i sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der er
fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behand-
ling. Forældremyndighedens indehaver skal dog have infor-
mation og inddrages i den mindreåriges stillingtagen, jf. 2.
pkt.
Det fremgår af sundhedslovens § 37, stk. 1, at den, om hvis
helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., på
anmodning har ret til aktindsigt heri.
Patienter, som er under 18 år, er underlagt forældremyndig-
hed, og forældremyndighedens indehaver har således som
udgangspunkt ret til aktindsigt i den mindreåriges patie-
ntjournal, i samme omfang som den mindreårige selv har,
i medfør af sundhedslovens § 37, stk. 1.
Forældremyndighedens indehavers ret til aktindsigt i den
mindreåriges patientjournaler kan begrænses, jf. sundheds-
lovens § 37, stk. 2, såfremt forældremyndighedens indeha-
vers interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne fin-
des at burde vige for afgørende hensyn til den mindreårige,
eller hvis det er nødvendigt af hensyn til forebyggelse, efter-
forskning og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttel-
se af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i sundhedslovens § 37, indsættes et nyt
stk. 3 om, at en forældremyndighedsindehavers adgang til
aktindsigt i en mindreårig kvindes patientjournal m.v. ikke
omfatter forhold omfattet af § 92 a, stk. 1 og 2. Dog finder
12
1. pkt. ikke anvendelse, hvis den mindreårige kvinde ikke
selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingta-
gen, jf.§ 17, stk. 2.
Betegnelsen »kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle
personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet
eller juridisk køn.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det klart lovfæstes,
at forældremyndighedens indehaver ikke vil få adgang til
aktindsigt i den mindreårige gravide kvindes patientjournal
vedrørende abort, fosterreduktion eller overvejelser herom,
medmindre den mindreårige gravide kvinde samtykker her-
til.
Med den foreslåede bestemmelse vil sundhedspersoner,
ved modtagelsen af aktindsigtsanmodningen, ikke skulle
foretage en vurdering om, hvorvidt der kan gives aktind-
sigt. Sundhedspersonen skal således ikke foretage en afvej-
ning af hensynet til forældremyndighedens indehavers inte-
resse i at blive gjort bekendt med oplysningerne og hensynet
til den mindreårige kvinde, når forældremyndighedsindeha-
veren anmoder om aktindsigt i den mindreårige kvindes
patientjournal om abort eller fosterreduktion.
Dette vil ikke gøre sig gældende, såfremt den mindreårige
kvinde ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin
stillingtagen. I sådanne tilfælde, vil forældremyndighedens
indehaver få adgang til aktindsigt i den mindreårige kvindes
patientjournal, hvis forældremyndighedens indehaver søger
om aktindsigt i den mindreårige kvindes patientjournal om
abort eller fosterreduktion.
Ved vurderingen af, om den mindreårige kvinde selv er i
stand til at forstå konsekvenserne ved sin stillingtagen, vil
den relevante sundhedsperson skulle foretage samme afvej-
ning, som benyttes i lovens § 17, stk. 2.
I vurderingen, som følger af § 17, stk. 2, indgår blandt andet
den unge kvindes alder og den unge kvindes forståelse for
situationen samt modenhed.
For eksempel kan der opstå en situation, hvor den mindreå-
rige kvinde ikke ønsker en abort, fordi den gravide kvinde
er bange for, at indgrebet vil gøre ondt og være ubehage-
ligt. Hvis den unge gravide kvinde tager stilling på dette
grundlag, må den behandlingsansvarlige sundhedsperson
vurdere, om den unge gravide kvinde kan forstå konsekven-
serne af sin stillingtagen, jf. § 17, stk. 2.
Det forudsættes i denne situation, at forældremyndigheds-
indehaveren modtager samme information, som den min-
dreårige kvinde ville have fået, hvis den mindreårige kvinde
kunne forstå konsekvenserne ved sin stillingtagen, således at
forældremyndighedsindehaveren vil kunne træffe en beslut-
ning om abort ud fra et oplyst grundlag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.3.
Til nr. 2
Det fremgår af sundhedslovens § 38, stk. 1, 1. pkt. at den
myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansva-
ret for patientjournalerne m.v., snarest efter modtagelse af en
anmodning om aktindsigt, afgør, om retten til aktindsigt kan
begrænses efter lovens § 37, stk. 2 og 3.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 38, stk. 1, nr. 1, at »§ 37, stk. 2 og 3« ændres
til »§ 37, stk. 2 og 4«.
Den foreslåede ændring i henvisningen i § 38, stk. 1, vil
ikke medføre en indholdsmæssig ændring, men er en konse-
kvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås indsat
et nyt stk. 3 i sundhedslovens § 37. Ændringen foretages
således alene med henblik på at sikre en korrekt henvisning
til lovens bestemmelser.
Til nr. 3
Det fremgår af sundhedslovens § 92, stk. 1, at en gravid
uden tilladelse kan få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet
kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge, og den
gravide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit
ønske om svangerskabsafbrydelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 92 a i sundhedsloven.
Det foreslås i stk. 1, at en gravid kvinde, der er fyldt 15
år, har ret til at få foretaget en abort uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren efter reglerne i §§ 92, 93
og 94, jf. dog § 17, stk. 2.
Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at 15-17-årige får
de samme rettigheder til abort, som gravide kvinder på 18 år
eller derover har. Gravide kvinder, som er fyldt 18 år, kan i
dag selv give samtykke til abort, hvilket de 15-17-årige efter
den foreslåede bestemmelse også vil kunne.
Med den foreslåede bestemmelse vil en gravid kvinde, som
er fyldt 15 år, selv kunne give informeret samtykke til at få
foretaget en abort, og vil ikke længere skulle have samtykke
fra forældremyndighedens indehaver eller en tilladelse fra et
abortsamråd, hvis den gravide kvinde ønsker en abort inden
for udgangen af grænsen for den fri abort. Efter udløbet af
ugegrænsen for den fri abort, vil den gravide kvinde, med
den foreslåede ordning, selv kunne give informeret samtyk-
ke til at få foretaget en abort, og kan således selv anmode
13
om tilladelse hertil i Abortnævnet uden at forældremyndig-
hedens indehaver inddrages i denne beslutning.
Der henvises desuden til det samtidigt fremsatte lovforslag
om ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for
den fri abort), hvor sundhedslovens §§ 93 og 94 foreslås
ændret.
Den foreslåede ændring i § 92 a, stk. 1, henviser til § 92
i sundhedsloven, som foreslås affattet ved § 1, nr. 6, i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort), som nærmere be-
skriver, at en gravid kvinde, som anmoder om at få foretaget
en abort, jf. sundhedslovens § 100, har ret til uden tilladel-
se at få foretaget en abort, hvis indgrebet foretages inden
udgangen af 18. graviditetsuge. Der henvises til bemærknin-
gerne til § 1, nr. 6, i det samtidigt fremsatte lovforslag om
ændring af sundhedsloven (Ændring af ugegrænsen for den
fri abort).
Det bemærkes desuden, at sundhedslovens § 100 foreslås
nyaffattet i det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af
sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.).
Der henvises også i den foreslåede § 92 a, stk. 1, til § 93
i sundhedsloven, som foreslås affattet ved § 1, nr. 7, i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort), som omhandler,
at efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en gravid kvinde
uden tilladelse få foretaget en abort, hvis indgrebet foretages
for at afværge fare for den gravide kvindes liv eller for at
undgå en alvorlig forringelse af dennes fysiske eller psyki-
ske helbred.
Der henvises endvidere i den foreslåede § 92 a, stk. 1, til §
94 i sundhedsloven, som foreslås nyaffattet i § 1, nr. 8 i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort), som nærmere
beskriver, at efter udgangen af 18. graviditetsuge kan en
gravid kvinde få tilladelse fra Abortnævnet til at få foretaget
en abort indtil fosteret er levedygtigt, hvis en af de nærmere
betingelser i bestemmelsen er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at de
generelle regler i § 17, stk. 2, om, at hvis den mindreårige
kvinde ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af
sin stillingtagen, vil forældremyndighedens indehaver kunne
give det informerede samtykke, vil fortsat finde anvendel-
se. Der er således udelukkende tale om en tydeliggørelse af
retsstillingen for de mindreårige gravide kvinder.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt.
2.1.2. og 2.1.3.
Det foreslås i stk. 2, at en gravid kvinde, der er fyldt 15 år,
har ret til at få foretaget en fosterreduktion uden samtykke
fra forældremyndighedsindehaveren efter reglerne i §§ 95
og 96, jf. dog § 17, stk. 2.
Betegnelsen »en gravid kvinde« skal forstås bredt og om-
fatter alle personer, der er eller kan blive gravide, uanset
kønsidentitet eller juridisk køn.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at 15-17-årige
får de samme rettigheder til fosterreduktion, som gravide
kvinder på 18 år eller derover har. Gravide kvinder, som er
fyldt 18 år, kan i dag selv give samtykke til fosterreduktion,
hvilket de 15-17-årige, efter den foreslåede bestemmelse,
også vil kunne.
Med den foreslåede bestemmelse vil en gravid kvinde, som
er fyldt 15 år, selv kunne give informeret samtykke til at
få foretaget en fosterreduktion, og vil ikke længere skulle
have samtykke fra forældremyndighedens indehaver, hvis
den gravide kvinde ønsker en fosterreduktion.
Den foreslåede ændring i § 92 a, stk. 2, henviser til § 95 i
sundhedsloven, som foreslås ændret ved § 1, nr. 9-13, i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort) om, at en gravid
kvinde kan få foretaget en fosterreduktion inden 18. gravidi-
tetsuge er udløbet, hvis nogle nærmere betingelser beskrevet
i bestemmelsen er opfyldt.
Den foreslåede ændring i § 92 a, stk. 1, henviser til § 96 i
sundhedsloven, som foreslås ændret ved § 1, nr. 10-12, i det
samtidig fremsatte lovforslag om ændring af sundhedsloven
(Ændring af ugegrænsen for den fri abort) om, at en gra-
vid kvinde kan få foretaget en fosterreduktion, selv om 18.
graviditetsuge er udløbet, hvis nogle nærmere betingelser
beskrevet i bestemmelsen er opfyldt.
Det foreslås i stk. 3, at uanset § 17, stk. 1, 2. pkt., vil
forældremyndighedsindehaveren i tilfælde omfattet af denne
bestemmelses stk. 1 og 2 ikke modtage information eller
blive inddraget i den mindreårige kvindes stillingtagen.
Betegnelsen »kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle
personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet
eller juridisk køn.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at forældre-
myndighedsindehaveren ikke modtager information eller
bliver inddraget i den mindreårige kvindes stillingtagen til
abort eller fosterreduktion. Den gravide kvinde vil dog fort-
sat have mulighed for at inddrage forældremyndighedsinde-
haveren i beslutningen, samt at anmode om, at information
også bliver sendt til forældremyndighedsindehaveren, hvis
den gravide kvinde ønsker dette.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at 15-17-årige gra-
vide kvinder vil få samme rettigheder til abort og fosterre-
duktion som gravide kvinder som er fyldt 18 år har. Hvis
den gravide kvinde er fyldt 15 år, vil forældremyndigheds-
indehaveren ikke modtage information eller inddrages i den
mindreårige kvindes stillingtagen. Medmindre den gravide
kvinde ønsker dette.
14
Til nr. 4
Det fremgår af overskriften til kapitel 28 i sundhedsloven, at
kapitlet angår fremgangsmåden.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 28 nyaffattes, så det
fremgår, at kapitlet omhandler fremsættelse af anmodning
om abort eller fosterreduktion.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre en indholdsmæssig
ændring, men består af en sproglig præcisering af kapitlets
indhold. Ændringen foretages alene med henblik på at mo-
dernisere sprogbrugen i loven og indgår i arbejdet med at
sikre en ensartet begrebsanvendelse i loven.
Til nr. 5
Det fremgår af § 98, stk. 1, i sundhedsloven, at anmodning
om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal frem-
sættes af den gravide selv.
Det fremgår af § 99, stk. 1, i sundhedsloven, at hvis den
gravide er under 18 år, og har denne ikke indgået ægteskab,
skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmod-
ningen.
Det bemærkes, at § 98 ophæves i det samtidigt fremsatte
forslag om ændring af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt
abortnævn m.v.).
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 99 nyaffattes.
Det foreslås i stk. 1, at anmodning om abort og fosterreduk-
tion skal fremsættes af den gravide kvinde.
Betegnelsen »kvinde« skal forstås bredt og omfatter alle
personer, der er eller kan blive gravide, uanset kønsidentitet
eller juridisk køn.
Den foreslåede bestemmelse bygger på et princip om in-
formeret samtykke, hvorefter det gælder, at et indgreb, be-
handling eller lignende kun kan foretages, hvis patienten på
baggrund af lægefaglig vejledning har samtykket i behand-
lingen, jf. sundhedslovens § 15, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke ændre på den nuværen-
de retsstilling, men viderefører blot gældende ret, hvorefter
en gravid kvinde selv fremsætter anmodning om abort og
fosterreduktion.
Den foreslåede ændring indebærer også en ophævelse af,
at indgåelse af ægteskab medfører, at kravet om samtykke
fra forældremyndighedens indehaver ikke gælder, hvilket
også er en konsekvens af, at det ikke længere er lovligt at
gifte sig i Danmark, hvis man er under 18 år. Det følger
af ægteskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 14.
august 2023 § 2, at den, som er under 18 år, ikke må indgå
ægteskab.
Den foreslåede bestemmelse foretages således også med
henblik på, at sikre overensstemmelse i gældende ret.
Det foreslås i stk. 2, at er den gravide kvinde under 15 år,
skal forældremyndighedens indehaver samtykke i anmod-
ningen, jf. dog § 99 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at
de 15-17-årige foreslås reguleret særskilt, og dermed vil få
tilsvarende rettigheder, som gravide kvinder, der er fyldt 18
år, har i dag, som følge af den nye foreslåede nyaffattelse af
§ 92 a, stk. 1 og 2.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på retsstillingen
for de unge gravide kvinder under 15 år, da det allerede
følger af gældende ret, at det er forældremyndighedens inde-
haver, som skal samtykke i anmodningen om for eksempel
en abort, hvis den unge gravide kvinde er under 15 år. Der
er således tale om en tydeliggørelse af rettighederne for de
unge gravide kvinder, som er under 15 år og ønsker en abort
eller fosterreduktion.
Der henvises i den foreslåede § 99, stk. 2, til den nyaffattede
§ 99 a, stk. 2, i det samtidig fremsatte forslag om ændring
af sundhedsloven (Oprettelse af et nyt abortnævn m.v.). Det
følger af den foreslåede § 99 a, stk. 2, at Abortnævnet kan,
når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke ikke
indhentes fra forældremyndighedens indehaver, eller give
tilladelse til abort eller fosterreduktion, selvom samtykke
efter § 99, stk. 2, nægtes.
Der henvises til bemærkningerne til § 1 nr. 3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2025.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil indebære, at en gravid
kvinde, der er fyldt 15 år på ikrafttrædelsestidspunktet, har
ret til at få foretaget en abort eller fosterreduktion på samme
vilkår som en gravid kvinde, der er fyldt 18 år.
I den forbindelse vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde,
at en gravid kvinde, der er fyldt 15 år på ikrafttrædelses-
tidspunktet, og som før lovens ikrafttræden har fået afslag
på en anmodning om tilladelse til abort eller fosterredukti-
on uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren fra
et regionalt abortsamråd, vil have ret til inden udgangen
af ugegrænsen for den fri abort, at få foretaget en abort
eller fosterreduktion efter lovens ikrafttræden uden samtyk-
ke fra forældremyndighedsindehaveren eller tilladelse fra
Abortnævnet.
I praksis vil ikrafttrædelsestidspunktet for eksempel indebæ-
re, at hvis en gravid kvinde, der er fyldt 16 år, og som
er i 14. graviditetsuge, anmoder et regionalt abortsamråd
om tilladelse til abort den 28. maj 2025, og hvor samrå-
15
det træffer afgørelse om afslag på tilladelse til abort uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren den 30. maj
2025, vil den gravide kvinde have ret til at få foretaget en
abort eller fosterreduktion uden samtykke fra forældremyn-
dighedsindehaveren eller tilladelse fra Abortnævnet efter lo-
vens ikrafttræden, hvis indgrebet foretages inden udløbet af
ugegrænsen for retten til den fri abort. I dette tilfælde vil den
unge gravide kvinde blot kunne anmode om en abort hos
sin egen læge, som vil henvise den gravide kvinde videre til
abortindgrebet på sygehuset.
Tilsvarende vil ikrafttrædelsestidspunktet i praksis også in-
debære, at en gravid kvinde, der er fyldt 14 år, som er i
8. graviditetsuge, og som får afslag på en anmodning om til-
ladelse til abort uden samtykke fra forældremyndighedsind-
ehaveren den 28. maj 2025, og som modtager et afslag fra
et regionalt abortsamråd den 29. maj 2025, og som fylder 15
år den 30. maj 2025, vil have ret til at få foretaget en abort
inden for grænsen for den fri abort uden samtykke fra foræl-
dremyndighedsindehaveren eller tilladelse fra Abortnævnet
efter lovens ikrafttræden efter de nye regler.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil også indebære, at hvis en
anmodning om abort eller fosterreduktion fremsættes over
for en læge før lovens ikrafttræden, og den forestående
lovændring kan have betydning for den gravide kvindes
situation på grund af den gravide kvindes aktuelle alder og
graviditetsuge, skal den gravide kvinde gøres opmærksom
på den forestående lovændring, og vejledes om sine rettig-
heder efter de nye regler, der gælder fra lovens ikrafttræden.
Herudover vil den foreslåede ikrafttrædelse også indebære,
at en gravid kvinde, der er fyldt 15 år på ikrafttrædelsestids-
punktet, og som har fået afslag på tilladelse til abort eller
fosterreduktion uden samtykke fra forældremyndighedsinde-
haveren efter ugegrænsen for den fri abort før lovens ikraft-
træden, vil kunne fremsætte en ny anmodning om tilladelse
til abort eller fosterreduktion uden samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren overfor Abortnævnet efter lovens
ikrafttræden. Anmodningen vil skulle behandles efter de nye
regler.
For eksempel vil en gravid kvinde, der er fyldt 15 år, og som
har fået afslag på en anmodning om abort uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren fra et regionalt abortsam-
råd den 30. maj 2025, kunne fremsætte en ny anmodning
om tilladelse til abort uden forældresamtykke efter lovens
ikrafttræden. Anmodningen om tilladelse til abort vil heref-
ter skulle behandles i Abortnævnet efter de nye regler, hvis
ugegrænsen for retten til den fri abort er overskredet. Hvis
kvinden derimod, efter de nye regler, er inden for ugegræn-
sen for retten til den fri abort, kan den gravide kvinde få
foretaget en abort uden at skulle anmode om tilladelse hertil
i Abortnævnet.
Med den foreslåede ikrafttrædelse vil den gravide kvinde
dog kunne støtte ret på en begunstigende afgørelse fra de
regionale abortsamråd om tilladelse til abort, som er truffet
inden lovens ikrafttræden.
Det kan for eksempel være tilfældet, hvor en gravid kvinde,
som er fyldt 17 år, og som er i 6. graviditetsuge, har fået
tilladelse til abort uden forældresamtykke fra et regionalt
abortsamråd den 31. maj 2025 efter de gældende regler. I
dette tilfælde vil den gravide kvinde fortsat kunne støtte ret
på afgørelsen fra abortsamrådet efter lovens ikrafttræden,
hvis abortindgrebet for eksempel endnu ikke er foretaget,
under forudsætning af at ugegrænsen for retten til den fri
abort ikke er overskredet.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil herudover indebære, at an-
modninger om tilladelse til abort og fosterreduktion efter
udgangen af den gældende ugegrænse for retten til den fri
abort, som er indgivet til et regionalt abortsamråd før lovens
ikrafttræden, og som fortsat er under behandling på ikraft-
trædelsestidspunktet, vil skulle behandles af Abortnævnet
efter de nye regler efter lovens ikrafttræden.
Det bemærkes, at anmodninger om tilladelse til abort inden
udgangen af 18. graviditetsuge, jf. den foreslåede ændring i
det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af sundheds-
loven (Ændring af ugegrænsen for den fri abort), hvor uge-
grænsen ændres til 18. graviditetsuge, som er fremsat over-
for et regionalt abortsamråd før lovens ikrafttræden, ikke vil
skulle behandles i Abortnævnet efter lovens ikrafttræden. I
disse tilfælde vil anmodningen bortfalde, og den gravide
kvinde vil have ret til at få foretaget en abort uden tilladelse.
Det kan for eksempel være tilfældet, hvor en gravid kvin-
de, der er fyldt 16 år, og som er i 11. graviditetsuge, har
anmodet om tilladelse til at få foretaget en abort uden for-
ældresamtykke den 29. maj 2025, og hvor det regionale
abortsamråd ikke har truffet en afgørelse på ikrafttrædelses-
tidspunktet. I dette tilfælde vil den gravide kvinde kunne
fremsætte en ny anmodning om tilladelse til abort over for
en læge efter lovens ikrafttræden.
Den foreslåede ikrafttrædelse vil også betyde, at afgørelser
om abort og fosterreduktion, som er afgjort af et regionalt
abortsamråd før lovens ikrafttræden, og som er påklaget til
Abortankenævnet inden ikrafttrædelsestidspunktet, men som
først er færdigbehandlet efter ikrafttrædelsestidspunktet, vil
skulle behandles efter de nye regler.
Abortankenævnet vil således skulle behandle alle sager, som
er påklaget til Abortankenævnet før lovens ikrafttræden,
men ikke færdigbehandlet på ikrafttrædelsestidspunktet, ef-
ter de nye regler.
Herudover vil den foreslåede ikrafttrædelse betyde, at en
gravid kvinde, som er fyldt 15 år på ikrafttrædelsestidspunk-
tet, og som af Abortankenævnet har fået afslag på en an-
modning om tilladelse til abort uden samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren før lovens ikrafttræden, vil have ret
til at få foretaget en abort uden samtykke fra forældremyn-
dighedsindehaveren eller tilladelse efter lovens ikrafttræden,
under forudsætning af at ugegrænsen for retten til den fri
abort ikke er overskredet.
Det vil for eksempel være tilfældet, hvor en gravid kvinde,
16
som er fyldt 17 år, og som er i 9. graviditetsuge, har fået
afslag på en anmodning om tilladelse til abort fra Abortan-
kenævnet den 30. maj 2025 efter de gældende regler. I dette
tilfælde vil den gravide kvinde overfor en læge kunne frem-
sætte en ny anmodning om tilladelse til abort efter de nye
regler.
Den foreslåede ikrafttrædelse for så vidt angår de foreslåede
aktindsigtsregler vil betyde, at såfremt en forældremyndig-
hedsindehaver har anmodet om aktindsigt i den mindreårige
gravide kvindes patientjournal før lovens ikrafttræden, men
afgørelsen om hvorvidt der kan gives aktindsigt, først træf-
fes efter lovens ikrafttræden, vil de nye regler finde anven-
delse.
I praksis vil ikrafttrædelsestidspunktet for eksempel indebæ-
re, at hvis en forældremyndighedsindehaver har anmodet om
aktindsigt i sit 15-årige barns patientjournal den 25. maj
2025, men afgørelsen om hvorvidt der kan gives aktindsigt
først træffes efter lovens ikrafttræden, vil de nye regler finde
anvendelse. Det vil betyde, at aktindsigtsanmodningen ville
skulle afvises, da forældremyndighedsindehaveren ikke vil
få adgang til aktindsigt i sit barns patientjournal efter de nye
regler.
Hvis forældremyndighedens indehaver anmoder om aktind-
sigt og der træffes afgørelse inden lovens ikrafttræden, vil
det være de gældende regler, der finder anvendelse. Det
betyder, at en sundhedsperson ville skulle lave en vurdering
af, om der kan gives aktindsigt i den mindreårige kvinders
patientjournal til forældremyndighedens indehaver.
Hvis forældremyndighedens indehaver klager over en afgø-
relse om aktindsigt, der er truffet før lovens ikrafttræden,
men klagen først behandles efter lovens ikrafttræden, vil
klagen skulle behandles efter de nye regler.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da det følger
af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gæl-
der for Færøerne og Grønland.
Det følger dog af sundhedslovens § 278, stk. 2 og 3, at
en række af lovens kapitler og bestemmelser ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
De foreslåede ændringer til sundhedsloven i lovforslagets
§ 1 vedrører bestemmelser, der ikke efter sundhedslovens
§ 278, stk. 2 og 3, kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land, hvorfor lovforslagets ændringer til sundhedsloven ikke
skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 5. sep-
tember 2024, som ændret ved lov nr. 1779 af 28. december
2023, foretages følgende ændringer:
§ 37. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For optegnelser journalført før den 1. januar 2010
kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens
interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes
at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv
eller til andre private interesser.
1. I § 37, stk. 2, indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:
»Stk. 3. En forældremyndighedsindehavers adgang til akt-
indsigt i en mindreårig kvindes patientjournal m.v. omfatter
ikke forhold omfattet af § 92 a, stk. 1 og 2. Dog finder 1.
pkt. ikke anvendelse, hvis den mindreårige kvinde ikke selv
er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, jf.
§ 17, stk. 2.«
Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.
§ 38. Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der
har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør snarest efter
modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patientjour-
nal, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk.
2 og 3. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles
inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen,
medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller
kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har
anmodet om aktindsigt, skal i givet fald underrettes om
grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen
kan forventes færdigbehandlet.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
2. I § 38, stk. 1, 1.pkt. ændres »§ 37, stk. 2 og 3« til »§ 37,
stk. 2 og 4«.
§ 92. En gravid kan uden tilladelse få sit svangerskab af-
brudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12.
svangerskabsuge og den gravide, efter at reglerne i § 100 er
iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse.
3. Efter § 92 indsættes:
»§ 92 a. En gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til
at få foretaget en abort uden samtykke fra forældremyndig-
hedsindehaveren efter reglerne i § 92, jf. dog § 17, stk. 2.
Stk. 2. En gravid kvinde, der er fyldt 15 år, har ret til at
få foretaget en fosterreduktion uden samtykke fra forældre-
myndighedsindehaveren efter reglerne i §§ 95 og 96, jf. dog
§ 17, stk. 2.
Stk. 3. Uanset § 17, stk. 1, 2. pkt., vil forældremyndigheds-
indehaveren i tilfælde omfattet af denne bestemmelses stk.
1 ikke modtage information eller blive inddraget i den min-
dreårige kvindes stillingtagen.«
18
4. Overskriften til kapitel 28 affattes således:
Kapitel 28
Fremgangsmåden
»Kapitel 28
Fremsættelse af anmodning om abort eller fosterreduktion«
§ 99. Er den gravide under 18 år, og har denne ikke indgået
ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i
anmodningen.
Stk. 2. Er den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet
psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden
grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan
samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svan-
gerskabsafbrydelse eller fosterreduktion efter anmodning fra
en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge
finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende an-
vendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenæv-
net af den gravide eller værgen.
5. § 99 affattes således:
Ȥ 99. Anmodning om abort og fosterreduktion skal frem-
sættes af den gravide kvinde.
Stk. 2. Er den gravide kvinde under 15 år, skal forældremyn-
dighedens indehaver samtykke i anmodningen, jf. dog § 99
a, stk. 2.«
19