Fremsat den 29. januar 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Fremsat den 29. januar 2025 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om Energiklagenævnet
Kapitel 1
Energiklagenævnets kompetence og uafhængighed
§ 1. Energiklagenævnet er klageinstans for administrative
afgørelser, når det er fastsat ved lov eller i henhold til lov.
Stk. 2. Nævnet afgør spørgsmål om nævnets kompetence i
konkrete sager.
Stk. 3. Nævnet er uafhængigt af instruktioner om den
enkelte sags behandling og afgørelse.
Kapitel 2
Energiklagenævnets sammensætning
§ 2. Energiklagenævnet nedsættes af erhvervsministe-
ren. Nævnet består af en formand, et antal næstformænd og
et antal sagkyndige medlemmer, der beskikkes af erhvervs-
ministeren efter indstilling.
Stk. 2. Nævnets formand og næstformænd skal være dom-
mere.
Stk. 3. Nævnets sagkyndige medlemmer skal repræsentere
et alsidigt kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæs-
sige forhold samt besidde juridisk, økonomisk og teknisk
sagkundskab inden for områder omfattet af nævnets kompe-
tence.
Stk. 4. Indstilles der ikke sagkyndige medlemmer efter
regler fastsat i medfør af stk. 6, kan erhvervsministeren gen-
beskikke eller midlertidigt beskikke et sagkyndigt medlem
efter indstilling fra formanden.
Stk. 5. Nævnets medlemmer beskikkes for en periode på
op til fire år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræ-
den kan et nyt medlem beskikkes for den resterende del af
perioden.
Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
indstilling af sagkyndige medlemmer til nævnet.
§ 3. Energiklagenævnets formand kan beslutte, at behand-
lingen af en sag kræver, at nævnet tiltrædes af et eller flere
sagkyndige medlemmer, der ad hoc beskikkes af direktøren
for Nævnenes Hus.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
indstilling af sagkyndige medlemmer til ad hoc-beskikkelse.
Kapitel 3
Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens
kompetence
§ 4. Sagsbehandlingen ved Energiklagenævnet er skrift-
lig. Formanden kan dog i særlige tilfælde bestemme, at sag-
en skal behandles mundtligt med deltagelse af sagens parter.
§ 5. Afgørelse i den enkelte sag træffes af formanden eller
en næstformand og to, fire eller seks beskikkede sagkyndige
medlemmer, jf. dog §§ 6 og 7.
Stk. 2. Formanden bestemmer under hensyn til sagens
karakter, hvilke sagkyndige medlemmer der deltager i en
sags behandling, herunder om antallet skal være to, fire eller
seks, jf. dog § 3.
Stk. 3. Afgørelse træffes ved stemmeflerhed, jf. dog §§ 6
og 7.
§ 6. Formanden kan på Energiklagenævnets vegne afvise
klager, jf. § 8.
Stk. 2. Formanden kan på nævnets vegne afgøre, om en
klage skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor sa-
gens parter har anmodet om dette.
Stk. 3. Formanden kan på nævnets vegne træffe afgørelse
i sager om aktindsigt.
Stk. 4. Formanden kan på nævnets vegne træffe afgørelse
i sager om anmodning om genoptagelse.
Stk. 5. Formanden kan efter aftale med nævnet træffe
afgørelse på nævnets vegne i andre typer af sager under
nævnets kompetence.
Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om, at formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel
betydning og i sager, hvis afgørelse alene beror på en jurid-
isk vurdering.
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2024-25
Erhvervsmin.,
Nævnenes Hus, j.nr. 24/06620
CQ003119
§ 7. Formanden kan bestemme, at opgaver og beføjelser
efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 1, 2, 4 og 6, varetages af
sekretariatet.
Kapitel 4
Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse
§ 8. Energiklagenævnet kan afvise en klage, der er uegnet
til at danne grundlag for sagens behandling.
§ 9. Energiklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en
afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Stk. 2. Hvis en sag indeholder flere klagepunkter, kan
nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentlige forhold.
§ 10. Hvis en sag vedrører en afgørelse, som har betyd-
ning for etablering af vedvarende energianlæg i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt, skal Energiklagenævnet be-
grænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over. Næv-
net skal ved prøvelse af sager efter 1. pkt. lade myndig-
hedens vurdering af hensynet til behovet for etablering af
vedvarende energianlæg indgå med betydelig vægt.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
vedkommende minister fastsætte regler om, at stk. 1 skal
finde anvendelse på andre former for vedvarende energian-
læg, virksomhed eller infrastruktur i tilknytning hertil og
anlæg til fangst, transport eller lagring af CO2.
§ 11. Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for klager
til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet
kan behandle sagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager
ikke inden udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt
et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle sag-
en. Nævnet kan dog undlade at afvise klagen efter 2. pkt.,
hvis der foreligger særlige forhold.
Stk. 2. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udta-
lelser og fremlæggelse af oplysninger m.v. fra sagens parter,
berørte myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til brug
for sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager
ikke overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der forelig-
ger særlige forhold.
Stk. 3. Nævnet kan beslutte, at klager ikke kan fremsætte
yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgi-
ve yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere
oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig
oplyst.
Stk. 4. En klage kan uanset stk. 1 og 2 ikke afvises, hvis
en afvisning vil være i strid med internationale eller EU-ret-
lige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
§ 12. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med
klima-, energi- og forsyningsministeren Energiklagenævnets
forretningsorden.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om beta-
ling af gebyr ved indbringelse af en klage for nævnet.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om mål
for nævnets sagsbehandlingstid, herunder om at Folketinget
skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.
Kapitel 5
Administrative bestemmelser, klage og søgsmål
§ 13. Energiklagenævnet sekretariatsbetjenes af Nævne-
nes Hus.
Stk. 2. Ansatte i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om
møderet for retten i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 3,
nr. 4, for at være ansat i Energiklagenævnet.
§ 14. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed, medmindre andet følger
af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
Stk. 2. Nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene,
senest 6 måneder efter at nævnets afgørelse er truffet, med-
mindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er
truffet efter.
Kapitel 6
Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening
ved indgivelse af klage
§ 15. Indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation
om sagen med Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse
af digital selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra
obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i
lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Stk. 2. Nævnet afviser en klage, der ikke er indgivet i
overensstemmelse med stk. 1, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 3. Nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke
er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger sær-
lige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening.
Stk. 4. En klage kan ikke afvises, hvis en afvisning vil
være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser
om ret til at klage over trufne afgørelser.
Stk. 5. Nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for næv-
net eller 1. instans ved at behandle sagen.
§ 16. Forvaltningslovens § 19 finder ikke anvendelse for
oplysninger, som er tilgængelige for en part via digital selv-
betjening.
Stk. 2. Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for parten
til at afgive en udtalelse, når nye oplysninger bliver gjort
tilgængelige via digital selvbetjening.
§ 17. En klage til Energiklagenævnet indgives skriftligt til
den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage anses
for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myn-
digheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende
klagen til nævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter klagefristens udløb. Klagen skal ved vide-
resendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en ud-
talelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger
til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 2. Videresender myndigheden klagen til nævnet, sen-
der myndigheden samtidig en kopi af sin udtalelse til de i
2
sagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger
til nævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 3. Myndigheden skal straks underrette nævnet, hvis
myndigheden, efter at klagen er videresendt til nævnet, ind-
går i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klager
om forhold, der er af betydning for klagen. Nævnet kan
sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er
afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af
forhandlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 4. Myndighedens videresendelse af klagen til nævnet
og efterfølgende kommunikation om sagen med nævnet skal
ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gæl-
der sager, hvor klagen ikke er indgivet ved anvendelse af
digital selvbetjening, men hvor nævnet har truffet afgørelse
om, at klagen ikke afvises.
Stk. 5. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital
selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen
til nævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 1, 3. og 4. pkt., og
stk. 2 ikke anvendelse.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 18. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Stk. 2. Klager, der er indgivet før tidspunktet for lovens
ikrafttræden, og som ikke er færdigbehandlet før lovens
ikrafttræden, behandles efter reglerne i denne lov.
Stk. 3. For beskikkelser af nævnsmedlemmer, der er fore-
taget før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende reg-
ler anvendelse indtil beskikkelsesperiodens udløb.
Stk. 4. Beskikkelser, der foretages første gang efter lovens
ikrafttræden, kan ske for en længere periode end 4 år.
Kapitel 8
Ændringer i anden lovgivning
§ 19. I lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på
søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 27. februar
2024, foretages følgende ændring:
1. § 6 b ophæves.
§ 20. I lov om etablering og benyttelse af en rørledning
til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr.
200 af 27. februar 2024, foretages følgende ændring:
1. § 5 b ophæves.
§ 21. I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, foretages føl-
gende ændringer:
1. § 66, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
2. I § 68, stk. 1, nr. 1, ændres », og« til: ».«.
3. § 68, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, og § 69 ophæves.
§ 22. I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
124 af 2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af
11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 26 a, stk. 1, nr. 1, ændres »Energiklagenævnet,« til:
»Energiklagenævnet, og«.
2. I § 26 a, stk. 1, nr. 2, ændres », og« til: ».«.
3. § 26 a, stk. 1, nr. 3, ophæves.
4. § 27, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
§ 23. I lov om CO2-kvoter, jf. lov nr. 1767 af 28. decem-
ber 2023, foretages følgende ændring:
1. § 22, stk. 3, nr. 2, og § 25 ophæves.
§ 24. I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ænd-
ret ved § 34 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1. § 37 b ophæves.
§ 25. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248
af 24. oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af
18. maj 2011, § 1 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, § 4 i
lov nr. 640 af 11. juni 2024 og senest ved § 5 i lov nr. 673 af
11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 89, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
2. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres », og« til: ».«.
3. § 90, stk. 1, nr. 2, § 90, stk. 2, og § 91 ophæves.
§ 26. I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr.
1100 af 16. august 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
674 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. § 50 a, § 52, nr. 3, og § 53 ophæves.
2. I § 52, nr. 1, ændres »Energiklagenævnet,« til: » Energik-
lagenævnet, og«.
3. I § 52, nr. 2, ændres », og« til: ».«.
§ 27. I lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af
6. marts 2023, foretages følgende ændring:
1. § 7, stk. 5, og § 8, ophæves.
§ 28. I lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 12.
september 2024, foretages følgende ændring:
1. § 20, stk. 5 og 6, ophæves.
§ 29. I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af
9. marts 2023, som ændret ved § 35 i lov nr. 612 af 11. juni
3
2024 og § 6 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
1. I § 22, stk. 1, ændres »reglerne i §§ 89 og 91« til: » § 89«
og »reglerne i §§ 51 og 53« ændres til: »§ 51«.
§ 30. I lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, som ænd-
ret ved § 3 i lov nr. 673 af 11, juni 2024, foretages følgende
ændring:
1. I § 29, stk. 4, nr. 1, ændres »Energiklagenævnet,« til:
» Energiklagenævnet, og«.
2. I § 29, stk. 4, nr. 2, ændres », og« til: ».«.
3. § 29, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, ophæves.
§ 31. I lov om et Energiteknologisk Udviklings- og De-
monstrationsprogram og om Green Labs DK-programmet,
jf. lovbekendtgørelse nr. 895 af 28. august 2019, foretages
følgende ændring:
1. § 16, stk. 5-7, ophæves.
§ 32. I offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
125 af 6. februar 2018, som ændret ved § 34 i lov nr. 1436
af 29. juni 2021 og § 38 i lov nr. 612 af 11 juni 2024,
foretages følgende ændring:
1. I § 67, stk. 4, nr. 1, ændres », og« til: ».«.
2. § 67, stk. 4, nr. 2, og stk. 6, ophæves.
§ 33. I lov om statstilskud til elintensive virksomheder,
jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 26. januar 2017, foretages
følgende ændring:
1. § 12, stk. 3 og 6, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 34. I olieberedskabslov, jf. lov nr. 354 af 24. april 2012,
foretages følgende ændring:
1. § 21, stk. 6, ophæves.
§ 35. I miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1093 af 11. oktober 2024, foretages følgende ændring:
1. § 100 c ophæves.
§ 36. I lov om rørført transport af CO2, jf. lov nr. 612 af
11. juni 2024, foretages følgende ændring:
1. § 31 ophæves.
§ 37. I lov om supplerende bestemmelser til forordningen
om reduktion af metanemissioner i energisektoren, jf. lov nr.
1453 af 10. december 2024, foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter til stk. 5.
§ 38. I vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1149 af 28. oktober 2024, som ændret ved § 2 i lov nr.
677 af 11 juni 2024, foretages følgende ændring:
1. §§ 80 d og 80 e ophæves.
§ 39. I lov om betalingsregler for spildevandsforsynings-
selskaber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2. septem-
ber 2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 668 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
1. §§ 8 b og 8 c ophæves.
Kapitel 9
Territorialbestemmelse
§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Energiklagenævnets kompetence og uafhængighed
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.2. Energiklagenævnets sammensætning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.3. Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens kompetence
2.3.1. Energiklagenævnets afgørelsesmåde
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.3.2. Formandens kompetence
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.3.3. Bemyndigelse til sekretariatet
2.3.3.1. Gældende ret
2.3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.4. Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse
2.4.1. Generelt om Energiklagenævnets prøvelse
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.4.2. Energiklagenævnets prøvelse i sager af betydning for etablering af vedvaren-
de energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt
2.4.2.1. Gældende ret
2.4.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.4.3. Sagsbehandling og sagsoplysning i Energiklagenævnet
2.4.3.1. Gældende ret
2.4.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.4.4. Energiklagenævnets forretningsorden, gebyr og mål for sagsbehandlingstiden
2.4.4.1. Gældende ret
2.4.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.5. Administrative bestemmelser, klage og søgsmål
2.5.1. Sekretariatsbetjening og mulighed for, at ansatte i Nævnenes Hus kan møde i
retten for Energiklagenævnet
2.5.1.1. Gældende ret
2.5.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.5.2. Klage og søgsmål
2.5.2.1. Gældende ret
2.5.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.6. Digital kommunikation
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den forslåede ordning
2.7. Lovens territoriale gyldighedsområde
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
5
1. Indledning
Når kommuner eller statslige myndigheder træffer afgørel-
ser, kan der opstå tilfælde, hvor borgere og virksomheder,
som er konkret berørte heraf, eller organisationer, hvis op-
gave er interessevaretagelse på det pågældende område, er
uenige med den pågældende myndighed om juridiske eller
faktiske forhold i forbindelse med afgørelserne. En hurtig
og effektiv løsning af sådanne tvister sikrer retssikkerhed,
forudsigelighed og stabilitet for både borgere og erhvervsliv,
ligesom myndighederne får hurtig vished for, om deres af-
gørelser og praksis er lovmedholdelig.
I dag indeholder mere end 20 forskellige love en klagead-
gang til Energiklagenævnet, og flere af disse indeholder
også en hjemmel til at fastsætte yderligere klageadgange i
regler udsted i medfør af loven.
Energiklagenævnets nedsættelse og uafhængighed er regule-
ret i § 50 a i lov om gasforsyning, og herudover er der
yderligere eller supplerende regler om nævnets virke og
sammensætning i hovedparten af de forskellige sektorlove,
der indeholder en klageadgang. Der findes således ikke i dag
én samlet lov, der regulerer alle forhold vedrørende nævnets
nedsættelse, sammensætning og sagsbehandling.
Den spredte regulering af Energiklagenævnet er uoversku-
elig, og den medfører i praksis udfordringer i forhold til
såvel nævnets virke som administration af nævnet. Den
manglende samlede regulering af nævnet adskiller sig og-
så fra andre sammenlignelige nævn som f.eks. Miljø- og
Fødevareklagenævnet, Planklagenævnet og Klagenævnet for
Udbud, hvor en egentlig nævnslov regulerer nævnene.
Formålet med lovforslaget er at samle alle regler, der regu-
lerer Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensæt-
ning i en nævnslov. En samlet regulering af nævnets kompe-
tence og uafhængighed, nævnets sammensætning, nævnets
afgørelsesmåde og formandens kompetence, herunder dele-
gation til sekretariatet, nævnets sagsbehandling og prøvelse,
og digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetje-
ning ved indgivelse af klage sikrer en overskuelig, hensigts-
mæssig og effektiv understøttelse af såvel nævnets sagsbe-
handling som administration af nævnet.
Lovforslaget indeholder endvidere på baggrund af erfarin-
gerne med de gældende regler nogle justeringer af reglerne
for Energiklagenævnet, som skal bidrage til en effektiv og
hurtig sagsafvikling. Det er bl.a. i forhold til at sikre et funk-
tionsdygtigt nævn og nødvendig sagkundskab, hensigtsmæs-
sige og ensrettede regler for beskikkelse af nævnsmedlem-
mer, brug af digital kommunikation ved indgivelse af klage
og efterfølgende kommunikation med nævnet, og delegation
til nævnets formand og nævnets sekretariat.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Energiklagenævnets kompetence og uafhængighed
2.1.1. Gældende ret
Det følger af § 50 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at er-
hvervsministeren nedsætter et uafhængigt ankenævn (Ener-
giklagenævnet), der består af op til 7 medlemmer, som skal
repræsentere et alsidigt kendskab til erhvervs- og energi-
mæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk sagkund-
skab. Nævnets formand beskikkes af ministeren. Det følger
af bestemmelsens stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter
nævnets forretningsorden.
Energiklagenævnets kompetence udledes herudover af de
enkelte sektorlove, som hjemler klageadgang til nævnet.
Det følger endvidere af § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 664
af 19. juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenæv-
net, at Energiklagenævnet selv afgør spørgsmål om nævnets
kompetence.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Nedsættelse af Energiklagenævnet og nævnets uafhængig-
hed følger i dag udtrykkeligt af § 50 a i lov om gasforsy-
ning. Nævnets eksistens og uafhængighed er dog ligeledes
forudsat i sektorlovgivning – hovedsageligt på energi- og
forsyningsområdet – idet en række sektorlove, hjemler kla-
geadgang til nævnet. Disse sektorlove afgrænser endvidere
nævnets kompetence.
Energiklagenævnet er den øverste uafhængige klageinstans
for afgørelser, der træffes på Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets område, og nævnet er også den øverste admini-
strative klageinstans for nogle enkelte afgørelser, der træf-
fes på Miljøministeriets, Transportministeriets og Beskæfti-
gelsesministeriets områder. Selv om nævnets eksistens, uaf-
hængighed og kompetence er forudsat i de sektorlove, der
hjemler klageadgang til nævnet, er det Erhvervsministeriets
opfattelse, at det alligevel er mest hensigtsmæssigt, at der i
en nævnslov findes udtrykkelige bestemmelser om nævnets
nedsættelse, kompetence og uafhængighed.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse
om, at Energiklagenævnet er klageinstans for administrati-
ve afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov eller i
henhold til lov. Nævnet afgør selv spørgsmål om nævnets
kompetence, og nævnet er uafhængigt af instruktioner om
den enkelte sags behandling og afgørelse.
Den foreslåede ordning vil medføre, at Energiklagenævnets
eksistens, kompetence og uafhængighed fremgår direkte af
nævnsloven, herunder at nævnet selv afgør spørgsmål om
nævnets kompetence.
Energiklagenævnet skal være uafhængigt i relation til be-
handling og afgørelse af de indbragte klager. Det udelukker
dog ikke, at nævnet og formanden kan få praktisk bistand,
herunder lade sig sekretariatsbetjene af medarbejdere i Næv-
nenes Hus og udnytte fællesfaciliteter såsom IT mv. i Næv-
nenes Hus.
6
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkninger-
ne hertil.
2.2. Energiklagenævnets sammensætning
2.2.1. Gældende ret
Energiklagenævnets grundsammensætning følger i dag ud-
trykkeligt af § 50 a i lov om gasforsyning.
Det følger af § 50 a, stk. 1, at erhvervsministeren nedsætter
et uafhængigt ankenævn (Energiklagenævnet), der består af
op til 7 medlemmer, som skal repræsentere et alsidigt kend-
skab til erhvervs- og energimæssige forhold samt besidde
teknisk og juridisk sagkundskab. Nævnets formand beskik-
kes af ministeren.
Energiklagenævnets sammensætning er herudover reguleret
i § 2 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forret-
ningsorden for Energiklagenævnet og i de enkelte sektorlo-
ve, hvor der er fastsat regler, der fraviger eller supplerer
bestemmelsen i lov om gasforsyning.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at Energiklage-
nævnet består af en formand, en næstformand og en række
sagkyndige medlemmer, der beskikkes af transport- og ener-
giministeren (nu erhvervsministeren). Det følger endvidere
af § 2, stk. 2, at nævnets medlemmer skal repræsentere et
alsidigt kendskab til energimæssige forhold samt besidde
juridisk og teknisk sagkundskab. Endelig følger det af § 2,
stk. 3, at der beskikkes et medlem efter indstilling fra Dansk
Industri og et medlem efter indstilling fra Landbrugsrådet.
I bekendtgørelsens § 2, stk. 4-12, er Energiklagenævnets
sammensætning reguleret i overensstemmelse med bestem-
melser i nogle af de relevante sektorlove men ikke alle.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 13, at medlemmerne
beskikkes for en periode af fire år.
2.2.2. Erhvervsministeriet overvejelser og den foreslåede
ordning
Som anført oven for under pkt. 2.1.2 er det Erhvervsmini-
steriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at der i
en nævnslov findes en udtrykkelige bestemmelser bl.a. om
nævnets nedsættelse. Lovforslaget indeholder på den bag-
grund en bestemmelse om, at erhvervsministeren nedsætter
Energiklagenævnet.
Efter gældende ret er Energiklagenævnets grundsammensæt-
ning reguleret i lov om gasforsyning. Denne grundsammen-
sætning fraviges ellers suppleres i en række af de forskellige
sektorlove, der hjemler klageadgang til nævnet. Nævnets
sammensætning er således i dag udelukkende blevet overve-
jet i forhold til de konkrete klageadgange, og den spredte
regulering giver ikke mulighed for at vurdere den på bag-
grund af nævnets samlede sagsportefølje mest hensigtsmæs-
sige sammensætning af nævnet.
Erhvervsministeriet finder, at Energiklagenævnet ud over en
formand bør bestå af et antal næstformænd. Dette giver mu-
lighed for på baggrund af den aktuelle sagsportefølje i næv-
net at vurdere om og i givet fald hvor mange næstformænd,
der på et givent tidspunkt er behov for i nævnet. F.eks.
hvis der fastsættes permanente klageadgange, der medfører
et væsentligt øget sagsinflow i nævnet, eller midlertidige
puljeordninger, hvor der er klageadgang til nævnet, og hvor
der i en periode kan forventes et væsentligt øget sagsinflow.
Det foreslås på den baggrund, at Energiklagenævnet skal
bestå af en formand, et antal næstformænd og en række sag-
kyndige medlemmer, der beskikkes af erhvervsministeren.
Det fremgår ikke af gældende ret, at formandsskabet i Ener-
giklagenævnet skal være dommere. Nævnets nuværende for-
mand er efter en fast praksis byretsdommer, mens næstfor-
manden er jurist. Da de sager, der behandles af nævnet,
er af meget forskelligt omfang og karakter, strækkende sig
fra enkle sager af beskeden størrelse til meget komplicere-
de sager med betydelige økonomiske og samfundsmæssige
konsekvenser, er det efter Erhvervsministeriets opfattelse
påkrævet, at formandsskabet er dommere.
Energiklagenævnet behandler mange forskellige sagstyper
inden for de forskellige sektorlove på energi- og forsynings-
området. Det er f.eks. sager om forundersøgelsestilladelse
til havvindmølleparker, sager om tilladelse til etablering
af vindmølleparker på området for vedvarende energi, sag-
er om undersøiske rørledninger efter kontinentalsokkello-
ven og sager om udtræden af CO2-kvotelovens kvoteord-
ning. Herudover er Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riets område i en løbende udvikling, hvor der f.eks. sker
udvikling af kendte energiformer, udbygning af vedvarende
energi, kommer nye energiformer, EU-regulering og klage-
adgange o.l. Nævnets sagkyndige medlemmer skal være
med til at sikre, at den til enhver tid værende sagsporteføl-
je i nævnet kan oplyses og afgøres på et fagligt korrekt
grundlag, og at de hensyn, som de enkelte sektorlove under
nævnets kompetence har til formål at varetage, inddrages i
nævnets afgørelser.
Det er derfor Erhvervsministeriets opfattelse, at Energikla-
genævnets sammensætning som i dag skal understøtte det
nødvendige kendskab til energi-, forsynings- og erhvervs-
mæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk sagkund-
skab og anden faglighed, der er særlig relevant for afgørel-
sen af sager inden for nævnets kompetence. Det er dog
samtidig Erhvervsministeriets opfattelse, at dette kendskab
til de relevante områder samt den nødvendige sagkundskab
skal dække de klageadgange, der til enhver tid er til nævnet,
således at reguleringen tager højde for, at der sker en løben-
de udvikling på nævnets kompetenceområde med tilførelse
af nye klageadgange.
Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at det vil un-
derstøtte Energiklagenævnets sagsbehandling bedst muligt
og bidrage til en mere effektiv administration af nævnet,
hvis der for alle sager, der behandles af nævnet, er en fæl-
les pulje af sagkyndige medlemmer, som repræsenterer et
7
alsidigt kendskab til erhvervs-, forsynings- og energimæssi-
ge forhold og besidder juridisk, økonomisk og teknisk sag-
kundskab inden for områder under nævnets kompetence.
Reglerne om beskikkelse af sagkyndige medlemmer til
Energiklagenævnet foreslås på den baggrund udformet, så
antallet af sagkyndige medlemmer kan fastlægges i overens-
stemmelse med det til enhver tid værende behov i nævnet.
Det foreslås herudover, at erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke myndigheder mv. der indstiller
sagkyndige medlemmer til Energiklagenævnet. Hermed bli-
ver det muligt løbende at tilpasse, hvem der skal indstille
sagkyndige medlemmer ved indførelse af nye klageadgange,
ved ændrede behov for sagkundskab i nævnet, hvis en orga-
nisation mv. nedlægges eller ikke længere ønsker at indstille
medlemmer, hvis der oprettes nye relevante organisationer
mv.
Med henblik på at sikre, at Energiklagenævnet til enhver tid
er funktionsdygtigt og har de nødvendige sagkyndige med-
lemmer foreslås det endeligt, at erhvervsministeren, hvis
en indstillingsberettiget organisation eller myndighed ikke
efter anmodning indstiller et eller flere medlemmer, kan
genbeskikke eller midlertidigt beskikke en sagkyndig på for-
mandens anbefaling.
Det foreslås, at nævnets medlemmer beskikkes for en perio-
de af op til 4 år.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkninger-
ne hertil.
Energiklagenævnet behandler en bred vifte af sager også in-
den for højt specialiserede områder, herunder områder hvor
der meget sjældent modtages klager. Erhvervsministeriet
vurderer derfor, at der kan opstå sager eller sagskomplekser,
hvor der vil være behov for ad hoc at beskikke et sagkyndigt
medlem til nævnet med den nødvendige viden i forhold til
den eller de specifikke sager, eller fordi et beskikket sagkyn-
digt medlem med den relevante sagkundskab er inhabilt i
forbindelse med en konkret sag.
Reglerne om beskikkelse af sagkyndige medlemmer til
Energiklagenævnet foreslås på den baggrund udformet, så
der kan ske ad hoc beskikkelse af et sagkyndigt medlem,
hvis det er nødvendigt for en konkret sag eller et konkret
sagskompleks. Det foreslås også i forhold til ad hoc beskik-
kelser, at erhvervsministeren fastsætter nærmer regler for,
hvilke myndigheder, organisationer mv. der indstiller sådan-
ne medlemmer. Det foreslås, at beskikkelsen skal kunne
foretages af direktøren for Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3 og bemærkninger-
ne hertil.
2.3. Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens
kompetence
2.3.1. Energiklagenævnets afgørelsesmåde
2.3.1.1. Gældende ret
Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni
2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet, at en kla-
ge til Energiklagenævnet skal indgives skriftligt. Det følger
herudover af § 13, stk. 1, at nævnets afgørelser udfærdiges
skriftligt. Det følger endvidere af § 11, stk. 1, at nævnet
kan bestemme, om en sag skal forhandles mundtligt med
deltagelse af sagens parter.
Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 4, at formanden på
nævnets vegne afgør, at der ikke skal foretages mundtlig
forhandling i sager, hvor dette er begæret.
Det følger af bekendtgørelsens § 5, at formanden under
hensyn til sagens karakter bestemmer, hvilke beskikkede
sagkyndige medlemmer der skal deltage i en sags behand-
ling, herunder om antallet skal være to, fire eller seks. Det
følger endvidere af § 12, stk. 1 og 2, at afgørelsen i den
enkelte sag træffes af formanden eller en stedfortræder og
to, fire eller seks beskikkede sagkyndige medlemmer, og at
afgørelser træffes ved stemmeflerhed.
2.3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at de gældende regler
i det væsentlige skal videreføres i en nævnslov.
Efter gældende ret skal klager indgives skriftligt, og afgø-
relser udfærdiges skriftligt. Det foreslås, at sagsbehandlin-
gen ved Energiklagenævnet også fremover som hovedregel
skal være skriftlig. Det betyder, at en klage skal indbringes
skriftligt for nævnet, og at sagsbehandlingen afsluttes med,
at klager modtager den skriftlige afgørelse fra nævnet.
Der kan dog undtagelsesvist forekomme sager af særlig
principiel eller kompliceret karakter, hvor det undtagelses-
vist vil være hensigtsmæssigt at have mundtlig forhandling
af sagen. Det foreslås derfor, at formanden for Energiklage-
nævnet som efter gældende ret på eget initiativ eller på bag-
grund af en anmodning fra klager eller den myndighed, der
har truffet afgørelsen, kan beslutte, at sagen skal undergives
mundtlig forhandling.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4 og bemærkninger-
ne hertil.
Erhvervsministeriet finder, at det på baggrund af Energikla-
genævnets sagsportefølje forsat er hensigtsmæssigt, at næv-
net nedsættes med en formand eller en næstformand og
to, fire eller seks beskikkede sagkyndige medlemmer. Det
forudsættes, at en afgørelse som udgangspunkt vil skulle
træffes med deltagelse af to eller fire beskikkedes sagkyndi-
ge medlemmer, og kun i sager af særlig principiel karakter,
af stor samfundsmæssig interesse, eller hvor der behov for
sagkundskab af særlig og forskellig karakter, vil der skulle
træffes afgørelse med deltagelse af seks beskikkede sagkyn-
dige medlemmer.
8
Energiklagenævnets formand og nævnets sekretariat er på
baggrund af deres kendskab til sagerne og deres kompleksi-
tet nærmest til at vurdere, hvor mange medlemmer nævnet
skal nedsættes med til behandlingen af den enkelte sag,
herunder hvilken type sagkundskab der er behov for.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse
om, at formanden under hensyn til sagens karakter bestem-
mer, hvilke sagkyndige medlemmer der skal deltage i en
sags behandling, herunder om antallet skal være to, fire eller
seks.
Det vil i praksis være sekretariatet som i forbindelse med
behandlingen af klagen, som i medfør af den foreslåede
delegationsbestemmelse i § 7, jf. § 5, stk. 2, under hensyn til
sagens karakter vurderer, hvilke sagkyndige medlemmer der
skal deltage i en sags behandling, herunder om antallet skal
være to, fire eller seks.
Det foreslås endeligt, at Energiklagenævnet som i dag skal
træffe afgørelse ved stemmeflerhed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkninger-
ne hertil.
2.3.2. Formandens kompetence
2.3.2.1. Gældende ret
Det følger af § 6 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006
om forretningsorden for Energiklagenævnet, at formanden
for Energiklagenævnet er tillagt en kompetence til at træffe
afgørelse på nævnets vegne. Efter bestemmelsens stk. 1,
kan formanden på nævnets vegne afvise klager, der ikke er
omfattet af nævnets kompetence, er indgivet for sent, eller
som er indgivet af en, som ikke er klageberettiget. Efter
bestemmelsens stk. 2 kan formanden efter nærmere aftale
med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter henholdsvis lov om elforsyning, lov
om varmeforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om
CO2-kvoter eller regler udstedt i henhold til disse love. Efter
bestemmelsens stk. 3 og 4 kan formanden på nævnets vegne
afgøre, om en klage skal tillægges opsættende virkning i
sager, hvor dette er begæret, og afgøre, at der ikke skal
foretages mundtlig forhandling i sager, hvor dette er begæ-
ret. Endeligt fremgår det af bestemmelsens stk. 5, at forman-
den efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse
om genoptagelse af en sag.
Bestemmelsen i § 6 suppleres af bestemmelser i sektorlov-
givningen, hvorefter formanden efter nærmere aftale med
Energiklagenævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne i
sager, der behandles efter den enkelte lov eller regler udstedt
i henhold til denne.
2.3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Når kommuner eller statslige myndigheder træffer afgørel-
ser, kan der opstå tilfælde, hvor borgere og virksomheder,
som er konkret berørte heraf, eller organisationer, hvis op-
gave er interessevaretagelse på det pågældende område, er
uenige med den pågældende myndighed om juridiske eller
faktiske forhold i forbindelse med afgørelserne. Det er efter
Erhvervsministeriets opfattelse afgørende, at reguleringen
af Energiklagenævnet understøtter en hurtig og effektiv løs-
ning af sådanne tvister, sikrer retssikkerhed, forudsigelighed
og stabilitet for både borgere, erhvervsliv og myndigheder-
ne. Dette forudsætter, at nævnets ressourcer anvendes hen-
sigtsmæssigt, og at det samlede nævn kun behandler sager,
hvor nævnsbehandling er hensigtsmæssig eller nødvendig.
De sager, der er omfattet af Energiklagenævnets kompeten-
ce, er af meget forskelligt omfang og karakter, strækkende
sig fra enkle sager af beskeden størrelse eller sager vedrø-
rende rent juridiske spørgsmål til meget komplicerede sag-
er med betydelige økonomiske og samfundsmæssige konse-
kvenser.
Det foreslås på den baggrund, at formanden for Energiklage-
nævnet som efter gældende ret på nævnets vegne skal kunne
afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets kompetence,
er indgivet for sent, eller som er indgivet af en klager, som
ikke er klageberettiget.
Det foreslås endvidere, at formanden for Energiklagenævnet
som efter gældende ret på nævnets vegne skal kunne afgøre,
om en klage skal tillægges opsættende virkning i sager, hvor
dette er begæret.
Afgørelser i sager om aktindsigt beror alene på en jurid-
isk vurdering, hvorfor der ikke er behov for deltagelse af
beskikkede sagkyndige medlemmer. Det foreslås på den
baggrund, at formanden for Energiklagenævnet på nævnets
vegne skal kunne træffe afgørelse i sager om aktindsigt. Den
foreslåede bestemmelse svarer til nævnets praksis i dag.
Det foreslås ligeledes, at formanden for Energiklagenævnet
på nævnets vegne skal kunne træffe afgørelse i sager om
anmodning om genoptagelse. Bestemmelsen er en præcise-
ring, der svarer til nævnets praksis, således at det fremgår
udtrykkeligt, at kompetencen omfatter det at træffe afgørelse
om, hvorvidt en sag skal genoptages eller træffe afgørelse
om, hvorvidt en anmodning om genoptagelse skal afvises,
såfremt anmodningen ikke opfylder kravene for genoptagel-
se.
Det foreslås endeligt, at formanden for Energiklagenævnet
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager under nævnets kompetence, og at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at for-
manden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der
ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betyd-
ning, og i sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk
vurdering.
En lignende bemyndigelse findes ikke i gældende ret. Ener-
giklagenævnet behandler sager på et område, som er i en
løbende udvikling, hvor der f.eks. sker udvikling af kendte
energiformer, udbygning af vedvarende energi, kommer nye
9
energiformer og klageadgange o.l. Det er derfor vigtigt, at
nævnet også fremadrettet kan håndtere og løse sagerne på
den mest hensigtsmæssige og effektive måde af hensyn til
borgere, erhvervsliv og myndigheder. Erhvervsministeriet
finder på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt, at nævnet
fremadrettet kan bemyndige formanden til at træffe afgørel-
se på nævnets vegne i enkeltstående sager eller sagskom-
plekser, hvor der f.eks. er etableret en fast praksis af nævnet,
eller hvor afgørelsen alene beror på en juridisk vurdering.
Det er ligeledes hensigtsmæssigt af hensyn til en effektiv
sagsafvikling i Energiklagenævnet, at erhvervsministeren
kan fastsætte regler om, at formanden kan træffe afgørelse
på nævnets vegne i sager, der ikke indeholder spørgsmål af
større eller principiel betydning, og i sager hvis afgørelse
alene beror på en juridisk vurdering.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 6 og bemærkninger-
ne hertil.
2.3.3. Bemyndigelse til sekretariatet
2.3.3.1. Gældende ret
Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006
om forretningsorden for Energiklagenævnet, at formanden
kan bestemme, at opgaver og beføjelser efter § 3, stk. 1, § 5,
§ 6, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, og § 15, stk. 1,
varetages af sekretariatschefen.
Sekretariatschefen kan på den baggrund tilrettelægge Ener-
giklagenævnets arbejde, fastlægge tid, sted og dagsorden for
nævnets møder og drage omsorg for udførelsen af nævnets
beslutninger. Sekretariatschefen kan ligeledes under hensyn
til sagens karakter bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige
medlemmer der skal deltage i en sags behandling, herunder
om antallet skal være to, fire eller seks. Sekretariatschefen
kan desuden afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets
kompetence, er indgivet for sent, eller som er indgivet af
en, som ikke er klageberettiget. Sekretariatschefen kan end-
videre give meddelelse om klagens indgivelse til de person-
er, virksomheder eller andre, der tidligere har været part i
sagen, samt til de myndigheder, som har truffet afgørelse
i denne. Sekretariatschefen kan yderligere fastsætte en frist
for indgivelse af oplysninger og bestemme hvilke oplysnin-
ger og udtalelser der bør indhentes. Sekretariatschefen kan
berigtige åbenlyse skrivefejl, som vedrører ord, navne eller
tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og forglemmelser, som
alene vedrører afgørelsens form. Endeligt kan sekretariats-
chefen drage omsorg for, at nævnets afgørelser udsendes
snarest muligt efter, at voteringen har fundet sted.
En sådan bemyndigelse skal ifølge § 4, stk. 2, offentliggøres
på Energiklagenævnets hjemmeside.
2.3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
En stor andel af de klager, der i dag modtages i Energik-
lagenævnet, er klager, som vedrører lov om fremme af ef-
fektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion, eller regler
udstedt i medfør af loven (byggepuljesager). Byggepuljesa-
gerne er kendetegnet ved, at der er en fast nævnspraksis, og
for størstedelen af sagerne at være mindre og ukomplicerede
og alene bero på en juridisk vurdering. Også på andre områ-
der træffes der afgørelser, hvor nævnet har en fast praksis,
og som udelukkende beror på en juridisk vurdering.
Det er på den baggrund Erhvervsministeriets opfattelse, at
Energiklagenævnets sekretariat, som varetages af Nævnenes
Hus, fremover skal kunne bemyndiges til at træffe afgørelse
på nævnets vegne i videre omfang end i dag, således at næv-
nets indsats koncentreres om sager, hvor formandens eller
nævnets inddragelse er hensigtsmæssig eller påkrævet. Dette
understøtter en hurtig og effektiv sagsbehandling uden at
påvirke retssikkerheden for borgere eller myndigheder.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse
om, at formanden kan bestemme, at opgaver og beføjelser
efter den foreslåede § 5, stk. 2, og § 6, stk. 1-2, 5 og 7,
varetages af sekretariatet.
Sekretariatet vil ifølge den foreslåede bestemmelse som ef-
ter gældende ret kunne bemyndiges til under hensyn til sa-
gens karakter at bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige
medlemmer, der skal deltage i en sags behandling, herunder
om antallet skal være to, fire eller seks.
Sekretariatet vil desuden ifølge den foreslåede bestemmelse
som efter gældende ret kunne bemyndiges til at afvise kla-
ger, der ikke er omfattet af Energiklagenævnets kompetence,
er indgivet for sent, eller som er indgivet af en klager, som
ikke er klageberettiget.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at spørgsmålet om
hvorvidt en klage skal tillægges opsættende virkning, har
karakter af en umiddelbar vurdering af sagens omstændighe-
der på det foreliggende grundlag. Det er med andre ord ikke
hensigten, at der i forbindelse med denne vurdering skal
foretages en tilbundsgående prøvelse af sagens realitet. Det
er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at denne vurdering
med fordel kan varetages af Energiklagenævnets sekretariat,
da det er de foreliggende oplysninger i sagen, som ligger til
grund for afgørelsen.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse
om, at sekretariatet vil kunne bemyndiges til at træffe afgø-
relse om, hvorvidt en klage skal tillægges opsættende virk-
ning i sager, hvor dette er begæret.
Lovforslaget indeholder herudover en bestemmelse om, at
sekretariatet vil kunne bemyndiges til at træffe afgørelse i
sager om anmodning om genoptagelse.
Energiklagenævnet har efter de almindelige forvaltningsret-
lige principper en pligt til at genoptage en sag og vurdere
den på ny, hvis der er nye faktiske oplysninger af så væsent-
lig betydning, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen
ville have fået et andet resultat, hvis oplysningerne havde
foreligget ved nævnets tidligere stillingtagen til sagen, eller
10
hvis nævnet ved den tidligere behandling af sagen har begå-
et væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller hvis der er væsentli-
ge nye retlige forhold, f.eks. hvis domstolene i en tilsvaren-
de sag har underkendt nævnets fortolkning eller praksis. Det
er Erhvervsministeriets opfattelse, at vurderingen af, om en
afgørelse skal genoptages, er en sag, hvis afgørelse alene be-
ror på en juridisk vurdering, som kan varetages af nævnets
sekretariat, og at sekretariatet på en betryggende måde kan
træffe afgørelse om, hvorvidt en anmodning om genoptagel-
se skal afvises.
Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at
sekretariatet vil kunne bemyndiges til at træffe afgørelse
i sager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller prin-
cipiel betydning, og i sager hvis afgørelse alene beror på
en juridisk vurdering, såfremt erhvervsministeren har fastsat
nærmere regler om, at formanden kan træffe afgørelse på
Energiklagenævnets vegne i sådanne sager.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at sekretariatet vil
kunne bemyndiges til at træffe afgørelse i sager der ikke
indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning,
og i sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurde-
ring. Bemyndigelsen forudsættes f.eks. at blive udnyttet i
sager efter lov om fremme af effektiv energianvendelse og
drivhusgasreduktion, eller regler udstedt i medfør af loven
(byggepuljesager).
Adgangen til at bemyndige sekretariatet til at træffe afgørel-
se på formandens vegne vil ikke kunne udnyttes, hvis en
sådan bemyndigelse vil være i strid med internationale eller
EU-retlige forpligtelser, f.eks. særlige krav til Energiklage-
nævnets uafhængighed.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkninger-
ne hertil.
2.4. Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse
2.4.1. Generelt om Energiklagenævnets prøvelse
2.4.1.1. Gældende ret
Der er ikke i gældende ret bestemmelser om, at Energiklage-
nævnet kan afvise sager uden realitetsprøvelse, såfremt en
klage er uegnet til at danne grundlag for sagens behandling.
Der findes i gældende ret ikke generelle regler for Energik-
lagenævnets prøvelse. Nævnets prøvelse er således reguleret
af de almindelige forvaltningsretlige regler.
2.4.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er efter Erhvervsministeriets opfattelse afgørende, at en
nævnslov sikrer en effektiv understøttelse af sagsbehandling
i Energiklagenævnet, og at det sikres, at de tvister vedrøren-
de lovligheden af myndighedsafgørelser, der indbringes for
nævnet, løses så hurtigt som muligt, og dermed at nævnets
afgørelser ikke forsinkes. Det foreslås derfor, at hvis en
klage vedrører andre forhold end de, der er omfattet af den
påklagede afgørelse, den påklagede afgørelse ligger uden for
nævnets kompetence, klagen er indgivet for sent i forhold
til de fastsatte frister, eller klagen er indgivet af en ikke
klageberettiget, kan klagen afvises uden realitetsprøvelse af
nævnet.
Forslaget medfører, at Energiklagenævnet vil kunne afvise
en klage, der findes uegnet til at danne grundlag for sagens
behandling, uden at foretage en realitetsprøvelse af klagen.
Når kommuner eller statslige myndigheder træffer afgørel-
ser, kan der opstå tilfælde, hvor borgere og virksomheder,
som er konkret berørte heraf, eller organisationer, hvis op-
gave er interessevaretagelse på det pågældende område, er
uenige med den pågældende myndighed om juridiske eller
faktiske forhold i forbindelse med afgørelserne. En hurtig
og effektiv løsning af sådanne tvister sikrer retssikkerhed,
forudsigelighed og stabilitet for både borgere og erhvervs-
liv, ligesom myndighederne får hurtig vished for, om deres
praksis er lovmedholdelig.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at Energiklagenæv-
nets sagsbehandling og prøvelse skal kunne tilrettelægges
mest hensigtsmæssigt med henblik på at løse de tvister, der
er opstået mellem en myndighed og en klager.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en udtrykkelig be-
stemmelse om Energiklagenævnets prøvelse, hvorefter næv-
net kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold,
der er klaget over. Hvis en klage indeholder flere klage-
punkter, kan nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentlig-
ste. Den foreslåede bestemmelse svarer til nævnets praksis,
og der findes tilsvarende bestemmelser for Planklagenævnet
og Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Energiklagenævnet vil dog som i dag forsat efter omstæn-
dighederne have pligt til at inddrage andre forhold end dem,
der er klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse af gæl-
dende EU-ret eller tilsidesættelse af grundlæggende forvalt-
ningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet. Nævnet kan
således ikke i sin prøvelse se bort fra forvaltningsretlige ga-
rantiforskrifter eller brud på EU-retten, som nævnet i med-
før af Danmarks EU-retlige forpligtelser har pligt til at prø-
ve. Nævnet skal dog i forhold til sin prøvelse af mulige brud
på EU-retten ikke prøve forhold, som det ligger uden for de
EU-retlige forpligtelser at prøve ex officio. Formålet med
det foreslåede er at sikre, at hvis det ikke inden for grænsen
for, hvad nævnet ifølge EU-retten skal prøve ex officio, kan
konstateres, at afgørelsen fra 1. instansen indeholder fejl,
som ikke er omfattet af det, der er klaget over, uden, at
nævnet foretager en nærmere afdækning heraf i forbindelse
med sin indledende behandling af sagen – skal nævnet ikke
bruge tid og ressourcer på at afdække dette nærmere med
henblik på at tage stilling til, om 1. instansens afgørelse skal
ophæves og eventuelt hjemvises med henvisning hertil.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 8 og 9 og bemærk-
ningerne hertil.
2.4.2. Energiklagenævnets prøvelse i sager af betydning for
11
etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt
2.4.2.1. Gældende ret
Det følger af § 68, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende
energi, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herun-
der fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.
Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 992 af 27. august 2024
om behandling af klager vedrørende vedvarende energian-
læg og fastsættelse af frister i Energiklagenævnet, at hvis
en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for eta-
blering af vedvarende energianlæg i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt, skal Energiklagenævnet begrænse sin
prøvelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved
prøvelse af sager efter 1. pkt. lade 1. instans’ vurdering af
hensynet til behovet for etablering af vedvarende energian-
læg indgå med betydelig vægt.
2.4.2.1. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i
§ 1 i bekendtgørelse om behandling af klager vedrørende
vedvarende energianlæg og fastsættelse af frister i Energik-
lagenævnet, skal videreføres i en nævnslov.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse
om, at Energiklagenævnet skal begrænse sin prøvelse til
de forhold, der er klaget over, hvis en klage vedrører en
afgørelse, som har betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt. Nævnet
skal endvidere ved prøvelsen af en sag lade myndigheden
som har truffet afgørelsen i 1. instans’ vurdering af hensynet
til behovet for etablering af vedvarende energi indgå med
betydelig vægt, hvis klagen vedrører en afgørelse, som har
betydning for etablering af vedvarende energi i form af et
vindmølle- eller solcelleprojekt, og hvis nævnet i medfør
af den lovgivning, der hjemler klageadgang til nævnet, skal
foretage en fuld prøvelse af myndighedens afgørelse, dvs. en
prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske forhold samt
afgørelsens hensigtsmæssighed.
Det foreslåede vil indebære, at hvis en klage vedrører en
afgørelse, der har betydning for etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt, skal
Energiklagenævnet i alle tilfælde alene foretage en prøvelse
af de forhold, der er klaget over, jf. dog nedenfor, ligesom
nævnet skal inddrage hensynet til etablering af vedvarende
energi, hvis nævnet i medfør af den lovgivning, der hjem-
ler klageadgang til nævnet, skal foretage en fuld prøvelse
af myndighedens afgørelse. Det foreslåede omfatter klager
over alle afgørelser, der har direkte betydning for etablering
af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcel-
leprojekt. Bestemmelsen omfatter endvidere repowering af
sådanne vindmølle- og solcelleanlæg.
Efter den foreslåede bestemmelse vil Energiklagenævnet
dog som i dag forsat efter omstændighederne have pligt
til at inddrage andre forhold end det, der er klaget over,
f.eks. spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret eller
tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige grund-
sætninger om f.eks. habilitet.
Myndigheden har typisk et særligt lokalkendskab og – når
der er tale om kommuner – et folkevalgt mandat, idet sager-
ne efter gældende ret behandles af eller på vegne af en kom-
munalbestyrelse. I det omfang en afgørelse fra myndigheden
angår forhold, som har betydning for etablering af vedvaren-
de energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt og
bl.a. beror på et skøn, skal Energiklagenævnet i sin prøvelse
af skønnet udvise konkret tilbageholdenhed i forhold til de
dele af afgørelsen, hvor myndigheden har en sådan særlig
ekspertise, lokalkendskab eller et politisk mandat, forudsat
at dette aspekt er relevant bl.a. i henhold til det konkrete
retsgrundlag, der hjemler klageadgang til nævnet. Formålet
med bestemmelsen er at understrege, at nævnet tillige skal
lade myndighedens vurdering af hensynet til behovet for
etablering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt,
når nævnet vurderer myndighedens udøvede skøn, herunder
i forbindelse med vurderingen af, om en afgørelse skal
hjemvises til fornyet behandling hos myndigheden, eller om
nævnet kan fastsætte vilkår til afgørelsen som alternativ til
hjemvisning.
Den foreslåede bestemmelse er afgrænset til klager der
vedrører afgørelser, som har betydning for etablering af
vedvarende energi i form af et vindmølle- eller solcellepro-
jekt. Der er dog en stadig udvikling på området for vedva-
rende energi med nye typer af vedvarende energi, politiske
prioriteter af samfundsvigtige forhold o.l. Det foreslås på
den baggrund, at erhvervsministeren efter forhandling med
den relevante ressortminister kan fastsætte regler om, at be-
stemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., skal finde tilsvarende
anvendelse på andre former for vedvarende energi samt an-
læg, bygninger, virksomhed eller infrastruktur i tilknytning
hertil.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10 og bemærknin-
gerne hertil.
2.4.3. Sagsbehandling og sagsoplysning i Energiklagenæv-
net
2.4.3.1. Gældende ret
Energiklagenævnet er en del af den offentlige forvaltning,
og nævnet behandler således klager efter officialprincip-
pet. Det indebærer, at nævnet er ansvarlige for, at der fore-
ligger de oplysninger og foretages de undersøgelser, som er
nødvendige for, at nævnet har et tilstrækkeligt og forsvarligt
grundlag at træffe deres afgørelser på. Nævnet kan i høj
grad tage afsæt i de faktuelle oplysninger, som fremgår af 1.
instansens behandling af sagen, men de har ansvaret for at
sikre troværdigheden og korrektheden af disse. Nævnet kan
således vælge at lægge 1. instansens fastlæggelse af faktum
uprøvet til grund, medmindre faktum bestrides, der forelig-
12
ger nye oplysninger, eller nævnet finder, at oplysningen af
sagen i 1. instans har været utilstrækkelig i forhold til de
retsregler, som nævnet anser for relevante for sagen.
Energiklagenævnet er desuden ikke nødvendigvis forpligte-
de til rent faktisk at fremskaffe nødvendige oplysninger
f.eks. i tilfælde, hvor klager eller andre parter enten som
de eneste ligger inde med oplysningerne, eller som de eneste
gør gældende, at yderligere oplysninger er relevante. Også
efter EU-retten anerkendes det, at parter er forpligtede til
at samarbejde i forbindelse med sagsoplysningen og herved
fremlægge alle de oplysninger, som parten er i stand til at
give.
Det fremgår af § 21, stk. 1, i forvaltningsloven, at den, der
er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling
kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har
afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en
frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Bestemmelsen
gælder ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse
af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 2) partens inte-
resse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige
for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse, eller 3) der ved lov er
fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at
afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes, jf.
bestemmelsens stk. 2.
Det følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 992 af 27. august
2024 om behandling af klager vedrørende vedvarende ener-
gianlæg og fastsættelse af frister i Energiklagenævnet, at
Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til at
tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke in-
den udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstræk-
keligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet
kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger
særlige forhold.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 2, at Energikla-
genævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og
fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige
berørte myndigheder og eksterne sagkyndige mv. til brug for
sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke
overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger
særlige forhold.
Det følger herudover af bestemmelsens stk. 3, at Energik-
lagenævnet kan beslutte, at en klager ikke kan fremsætte
yderligere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgi-
ve yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere
oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig
oplyst.
Endeligt følger det af bestemmelsens stk. 4, at en klage
uanset stk. 1 og 2 ikke kan afvises, hvis en afvisning vil
være i strid med internationale eller EU-retlige forpligtelser
om ret til at klage over trufne afgørelser.
2.4.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelsen i
§ 2 i bekendtgørelse om behandling af klager vedrørende
vedvarende energianlæg og fastsættelse af frister i Energik-
lagenævnet skal videreføres i en nævnslov.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse
om, at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til
at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke in-
den udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstræk-
keligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet
kan undlade at afvise klagen, hvis der foreligger særlige
forhold. Den foreslåede bestemmelse fraviger ikke official-
princippet, men den vil indebære, at der indføres udtrykkelig
hjemmel til, at nævnet kan fastsætte en frist for klager til
at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
påbegynde eller fortsætte behandlingen af klagen.
Det sker, at Energiklagenævnet modtager en klage, hvor
det ikke fremgår klart, hvad der klages over, og nævnet vil
således ikke have et tilstrækkeligt grundlag at påbegynde
sagsbehandlingen og behandle klagen på. Den foreslåede
ordning har til formål sikre, at en klager ikke kan forhale
behandlingen af en klage ved ikke på nævnets anmodning
at angive, hvad der klages over. Det understreges, at nævnet
vil kunne fastsætte en frist for klager til at uddybe sin klage
med nødvendige oplysninger, så nævnet enten kan påbegyn-
de sagsbehandlingen og behandle klagen uden unødige for-
sinkelser eller afvise klagen. Det forudsættes således ikke, at
sagen er fuldt oplyst, men alene at klagen har tilstrækkeligt
klare og relevante klagepunkter og oplysninger til, at nævnet
kan påbegynde sagsbehandlingen.
Den forslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at Ener-
giklagenævnet vil skulle afvise klagen, hvis klager ikke in-
den udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstræk-
keligt grundlag for, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlin-
gen og behandle klagen.
Den forslåede bestemmelse skal sikre, at Energiklagenævnet
ikke vil skulle forsøge at realitetsbehandle en klage, hvis
klager alene har indsendt en foreløbig eller i øvrigt ikke
fyldestgørende klage, der f.eks. ikke indeholder klagepunk-
ter, der ikke gør det muligt at påbegynde sagsbehandlingen,
og ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist fastsat
af nævnet at uddybe klagen således, at den kan danne
grundlag for, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen. I
sådanne tilfælde vil klagen altså efter fristens udløb skulle
afvises. Hermed sikres, at tvister ikke trækker unødigt i
langdrag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlin-
gen af klagen forsinkes, fordi klager ikke har indsendt en
fyldestgørende klage og ikke efterfølgende samarbejder om
at sikre dette.
Energiklagenævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen,
hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i deres vur-
13
dering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage
baggrunden for fristoverskridelsen eller den manglende op-
lysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger und-
skyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående
hensyn til tredjemand, om det beror på nævnets forhold, at
fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridel-
sen og afgørelsens betydning for borgeren.
Energiklagenævnet forudsættes i klager over ansøgninger
om tilladelser, som vil have betydning for muligheden for
at etablere vedvarende energi i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt, hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig
afklaring gør sig gældende, at fastsætte korte frister for kla-
gens uddybning i de tilfælde, hvor der er indgivet en forelø-
big eller ikke fyldestgørende klage. Tilsvarende vil gøre sig
gældende, hvor der foreligger andre væsentlige samfunds-
hensyn. Frister skal dog altid fastsættes under hensyntagen
til omstændighederne i den konkrete sag.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklage-
nævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgan-
gen til genoptagelse af en sag samt officialprincippet finder
fortsat anvendelse.
Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at
Energiklagenævnet kan fastsætte frister for afgivelse af ud-
talelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter,
berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv. til brug for
sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager ik-
ke overholder fristen, medmindre der foreligger særlige for-
hold.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21
i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil
indebære, at der indføres en udtrykkelig bestemmelse om
Energiklagenævnets adgang til at fastsætte frister for afgi-
velse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sa-
gens parter, berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv.
til brug for sagens behandling.
Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag
til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af
klagen forsinkes, fordi klager, sagens øvrige parter, berørte
myndigheder, eksterne sagkyndige mv. ikke samarbejder om
sagens oplysning og uden unødigt ophold indsender de ud-
talelser eller oplysninger, som de mener er nødvendige for
klagens behandling.
I klager over afgørelser, som har betydning for muligheden
for at etablere vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt, hvor væsentlige samfundshensyn til
hurtig afklaring gør sig gældende, forudsættes Energiklage-
nævnet i vid udstrækning efter den foreslåede bestemmelse
at fastsætte korte frister for klagers og øvrige parters adgang
til at afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning enten
med oplysninger, som de er nærmest til at fremlægge, eller
oplysninger, som nævnet ikke umiddelbart har vurderet at
have behov for, men som den pågældende mener bør indgå
i behandlingen af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende,
hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Fris-
ter skal dog altid være rimelige og fastsættes under hensyn-
tagen til omstændighederne i den konkrete sag.
Den foreslåede bestemmelse, der ikke fraviger officialprin-
cippet, vil endvidere indebære, at Energiklagenævnet afviser
en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist
har besvaret nævnets anmodning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er som et supple-
ment til § 21 i forvaltningsloven at sikre, at en klage afvises,
hvis klager ikke samarbejder i forhold til at indsende nød-
vendige udtalelser eller oplysninger, som Energiklagenæv-
net har anmodet om, og som kun klager er i besiddelse
af. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i lang-
drag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen
af klagen forsinkes, fordi klager ikke på nævnets anmodning
samarbejder om sagens oplysning.
Energiklagenævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen,
hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i deres vur-
dering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage
baggrunden for fristoverskridelsen eller den manglende op-
lysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger und-
skyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående
hensyn til tredjemand, om det kan bebrejdes nævnet, at fri-
sten ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen
og afgørelsens betydning for borgeren.
Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold
til at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som
Energiklagenævnet har anmodet om, og som kun den pågæl-
dende part er i besiddelse af, kan nævnet, hvis det vurde-
res forsvarligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes
tilstrækkeligt, i overensstemmelse med de almindelige for-
valtningsretlige principper beslutte at fortolke de manglende
oplysninger på den for de øvrige parter mest gunstige måde
og afgøre sagen på det forelæggende grundlag. Hermed sik-
res det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe
for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsin-
kes, fordi en part ikke samarbejder om sagens oplysning.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklage-
nævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgan-
gen til genoptagelse af en sag, aktindsigtsreglerne samt offi-
cialprincippet finder fortsat anvendelse.
Det foreslås herudover, at Energiklagenævnet kan beslutte,
at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og sa-
gens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller frem-
komme med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at
sagen er tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.
Det foreslåede er et supplement til § 21 i forvaltningsloven,
jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, og vil indebære, at der ind-
føres udtrykkelig hjemmel til, at Energiklagenævnet inden
for rammerne af officialprincippet vil kunne beslutte, at kla-
ger ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og sagens
parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller fremkomme
14
med yderligere oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er
tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse.
Energiklagenævnet vil fortsat i medfør af officialprincippet
være forpligtet til at sikre, at der foreligger de oplysninger
og foretages de undersøgelser, som er nødvendige for, at
nævnet har et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag at træffe
sine afgørelser på.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklage-
nævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring samt ad-
gangen til genoptagelse af en sag finder fortsat anvendelse.
Det foreslås endeligt, at en klage ikke kan afvises, hvis en
afvisning vil være i strid med internationale eller EU-retlige
forpligtelser om ret til at klage over trufne afgørelser.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 11 og bemærknin-
gerne hertil.
2.4.4. Energiklagenævnets forretningsorden, gebyr og mål
for sagsbehandlingstiden
2.4.4.1. Gældende ret
Det følger af § 50 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at er-
hvervsministeren fastsætter Energiklagenævnets forretnings-
orden.
Energiklagenævnets forretningsorden er i dag fastsat i be-
kendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretningsorden
for Energiklagenævnet.
Der findes i sektorlovgivningen, der hjemler klageadgang til
Energiklagenævnet forskellige bemyndigelsesbestemmelser
til at fastsættes nærmere regler om betaling af gebyr ved
indgivelse af klage til nævnet. Hjemlerne er ikke udnyttet i
dag.
2.4.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at en forretningsor-
den fastsat ved bekendtgørelse er mindre sårbar i forbindel-
se med udskiftninger i personkredsen i Energiklagenævnet
frem for en forretningsorden fastsat af nævnet selv. En for-
retningsorden på bekendtgørelsesniveau gør det ligeledes
lettere at lave nødvendige ændringer og tilpasninger og ska-
ber derudover mulighed for hensigtsmæssig ensretning på
tværs af nævn.
Det foreslås herefter, at erhvervsministeren efter drøftel-
se med klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
Energiklagenævnets forretningsorden. Formålet med forret-
ningsordenen er at sikre, at erhvervsministeren har mulighed
for at fastsætte de regler, der i almindelighed er behov for til
at understøtte et funktionsdygtig nævn.
I forretningsordenen vil der på denne baggrund kunne opta-
ges generelle bestemmelser for Energiklagenævnets virke,
herunder f.eks. bestemmelser om nævnets administration og
virke, sagernes forberedelse og behandling.
Erhvervsministeriet finder, at det er hensigtsmæssigt, at
muligheden for at fastsætte et gebyr reguleres i nævnslo-
ven. Det foreslås derfor, at erhvervsministeren kan fastsætte
regler for betaling af et gebyr ved indgivelse af klage til
Energiklagenævnet.
Med ”Klimaaftale for energi og industri mv.” (juni 2020)
og ”Klimaaftale om grøn strøm og varme” (juni 2022) er
Nævnenes Hus tilført midler til et stående beredskab, så sag-
er om vind- og solprojekter (VE-sager) i perioden fra 2020
til udgangen af 2026 kan behandles inden for en maksimal
sagsbehandlingstid på 6 måneder. Alle sager vedrørende
vind- og solprojekter er behandlet inden for de forudsatte
6 måneder siden indførelsen af beredskabet.
Med de politiske aftaler er der i praksis indført et loft over
sagsbehandlingstiden for sager om vindmøller og solceller
bl.a. ved Energiklagenævnet.
Energiklagenævnet er et uafhængigt domstolslignende re-
kursnævn og vil forsat være det, hvilket betyder, at nævnet
er uafhængige af instruktioner om de enkelte sagers behand-
ling og afgørelse. Det vil derfor efter Erhvervsministeriets
opfattelse være mest korrekt, hvis der indsættes udtrykkelig
hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte finansierede
mål for nævnets sagsbehandlingstider som f.eks. det, der
følger af ”Klimaaftale for energi og industri mv.”, i den
foreslåede nævnslov. Sådanne mål kan ifølge gældende ret
fastsættes med hjemmel i § 68, stk. 2, i lov om fremme af
vedvarende energi.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse
om, at erhvervsministeren kan fastsætte mål for Energikla-
genævnets sagsbehandlingstid, herunder om at Folketinget
skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes. Det
foreslåede vil indebære, at erhvervsministeren kan fastsæt-
te sådanne mål for sagsbehandlingstiden, som nævnet, der
sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus, i sin disponering af
ressourcer samt behandling, herunder tilskæring af sager,
skal styre efter.
På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 for-
udsættes det for nuværende, at der i bekendtgørelse fastsæt-
tes mål for sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter
vedrørende sol og vind indtil udgange af 2026.
På sigt vil der kunne fastsættes mål for andre sager med
særlig prioritering for behandling af sager vedrørende f.eks.
CO2, Power to X, biogas, fjernvarme, lagring af energi
og infrastruktur til transport af grøn strøm, der ligeledes
forventes at være væsentlige for VE-udbygningen frem mod
2030 samt andre politisk prioriterede sagsområder. Det er en
forudsætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at Ener-
giklagenævnet har de fornødne ressourcer til en sådan prio-
ritering.
15
Der foreslås ligeledes, at der bliver fastsat regler om, at Fol-
ketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke overholdes.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 12 og bemærknin-
gerne hertil.
2.5. Administrative bestemmelser, klage og søgsmål
2.5.1. Sekretariatsbetjening og mulighed for, at ansatte i
Nævnenes Hus kan møde i retten for Energiklagenævnet
2.5.1.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke udtrykkelige regler om, at Energikla-
genævnet sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.
Adgangen til at møde i retten som rettergangsfuldmægtig
er generelt reguleret i retsplejelovens § 260. Det fremgår af
bestemmelsens stk. 2, at advokater er eneberettigede til at
møde i retten som fuldmægtige for sagens parter, medmin-
dre andet følger af stk. 3, 5, 6, 7, 9 og 10. Af bestemmelsens
stk. 3, nr. 4, fremgår det, at der dog kan mødes for en part
i retten ved personer, der er ansat hos parten for et tidsrum,
der ikke er kortere end 1 måned, og – når parten ikke selv er
advokat – ikke med det særlige formål at møde i retten.
Det er i dag udtrykkeligt reguleret for Planklagenævnet, jf. §
10, stk. 2, i lov om Planklagenævnet med senere ændringer,
og Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 14, stk. 2, i lov om
Miljø- og Fødevareklagenævnet med senere ændringer, at de
ansatte i Nævnenes Hus kan møde i retten for disse nævn.
2.5.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Nævnenes Hus blev oprettet som en selvstændig styrelse
under Erhvervsministeriet med virkning fra den 1. januar
2017. Nævnenes Hus har bl.a. til opgave at sekretariatsbetje-
ne en række uafhængige, domstolslignende klagenævn, her-
under bl.a. Energiklagenævnet. Hensigten med etableringen
af Nævnenes Hus var at skabe én indgang for klager og et
stærkt, fagligt, juridisk miljø, der kan bidrage til en bedre
og mere effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn, her-
under i situationer, hvor der f.eks. vedrørende det samme
projekt klages over flere forskellige afgørelser hos forskelli-
ge nævn.
Med etableringen af Nævnenes Hus gik man således fra en
konstruktion, hvor de medarbejdere, der sekretariatsbetjener
de enkelte nævn, var ansat direkte under nævnene, til en
konstruktion, hvor medarbejderne er ansat i Nævnenes Hus,
der fungerer som fællessekretariat for de klagenævn, der er
tilknyttet styrelsen.
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det er hensigts-
mæssigt, at det fremgår udtrykkeligt af en nævnslov, at
Energiklagenævnets administration varetages af et sekreta-
riat, der tillige bistår med behandling af de sager, der ind-
bringes for nævnet, og at det er Nævnenes Hus, der yder
sekretariatsbistand. Det er herudover Erhvervsministeriets
opfattelse, at fuldtidsansatte medarbejdere i Nævnenes Hus
bør have den samme mulighed for at repræsentere Energik-
lagenævnet i retssager, herunder møde i retten, som de har i
sager, der anlægges mod Miljø- og Fødevareklagenævnet og
Planklagenævnet.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund, at ansatte i
Nævnenes Hus skal anses for ansat i Energiklagenævnet i
relation til betingelserne for møderet for retten i retsplejelo-
vens § 260, stk. 3, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 13 og bemærknin-
gerne hertil.
2.5.2. Klage og søgsmål
2.5.2.1. Gældende ret
Det fremgår i dag i flere af de sektorlove, der hjemler kla-
geadgang til Energiklagenævnet, at nævnets afgørelser ikke
kan indbringes for anden administrativ myndighed, og at
nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, senest 6
måneder efter at nævnets afgørelse er truffet.
2.5.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at bestemmelserne
i sektorlovgivningen om, at Energiklagenævnets afgørelser
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og
om nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene senest
6 måneder efter, at nævnets afgørelser er truffet skal videre-
føres i en nævnslov.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en bestemmelse
om, at Energiklagenævnets afgørelser ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed, og at nævnets afgørelser
kan indbringes for domstolene, dog senest 6 måneder efter,
at nævnet har truffet afgørelse, medmindre andet følger af
den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 14 og bemærknin-
gerne hertil.
2.6. Digital kommunikation og obligatorisk digital selv-
betjening ved indgivelse af klage
2.6.1. Gældende ret
Indgivelse af klage til Energiklagenævnet er i dag reguleret i
§ 7 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om forretnings-
orden for Energiklagenævnet, hvoraf det fremgår, at klagen
skal indgives skriftligt til nævnet, og at klagen skal være
kommet frem til nævnet senest ved kontortids ophør på den
dag, hvor klagefristen udløber.
Det er i dag muligt at indgive en klage til Energiklagenæv-
net via digital selvbetjening, via digital post eller via e-mail,
og der findes ikke regler om, hvordan klagen indgives eller
for brug af digital kommunikation.
16
2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at gennemføre en ensretning af indgivelse af
klager til Energiklagenævnet, så borgerne ikke har flere for-
skellige indgange til nævnet og den efterfølgende kommuni-
kation med nævnet, og samtidig sikre en smidiggørelse af
de administrative processer i nævnet. Dette vil endvidere
understøtte en effektiv sagsbehandling i nævnet.
Lovforslaget indeholder på den baggrund bestemmelser, der
i det væsentlige svarer til lignende bestemmelser i lov om
Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenæv-
net, hvorefter indgivelse af klage og efterfølgende kommu-
nikation om sagen med Energiklagenævnet skal ske ved
anvendelse af digital selvbetjening, medmindre klager er fri-
taget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne
herom i lov om Digital Post fra offentlige afsendere. Det
foreslås endvidere, at nævnet afviser en klage, der ikke ind-
gives i overensstemmelse hermed.
Det foreslås i den forbindelse, at Energiklagenævnet kan
undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør,
at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selv-
betjening. Det foreslås endvidere, at en klage ikke afvises,
hvis en afvisning vil være i strid med internationale eller
EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over trufne afgø-
relser. Endvidere foreslås, at nævnet kan undlade at afvise
en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis
der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomi-
ske fordele for nævnet og 1. instans ved at behandle klagen.
Lovforslaget indebærer, at borgere og virksomheder mv. vil
være forpligtede til at anvende digital selvbetjening ved ind-
givelse af klage og efterfølgende kommunikation om sager
med Energiklagenævnet.
En klage vil herefter skulle sendes via digital selvbetjening
til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den digitale
selvbetjeningsløsning skal også fremover indeholde oplys-
ninger til både borgere, virksomheder og myndigheder om
fremgangsmåden ved klage. Afgørelser, der kan påklages
til Energiklagenævnet, vil skulle ledsages af en klagevej-
ledning med oplysning om proceduren for digital selvbetje-
ning. Klagen vil efter forslaget via selvbetjeningsløsningen
skulle sendes frem digitalt til den myndighed, der har truf-
fet afgørelsen. Ordningen medfører i den forbindelse en
pligt for den myndighed, hvis afgørelse der påklages, til
at overveje, om der er grundlag for at genoptage sagen og
dermed også en retlig mulighed for – men ikke pligt til – at
genoptage sagen til fuld realitetsbehandling. Med forslaget
foreslås det derfor, at der indføres en remonstrationsordning,
hvorefter klage til nævnet vil skulle indgives skriftligt til
den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse
af digital selvbetjening, og at myndigheden snarest og som
udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af
klagen skal videresende klagen til klageinstansen, såfremt
myndigheden vil fastholde afgørelsen. Klagen skal ved vide-
resendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en ud-
talelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen
og de i klagen anførte klagepunkter.
Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor en klager er fritaget
fra obligatorisk tilslutning til Digital Post efter reglerne her-
om i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.
Hvis en myndighed modtager en klage over en afgørelse
truffet af denne uden brug af digital selvbetjening fra en
klager, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital
Post, vil det herefter påhvile denne myndighed at oprette
klagen i den digitale selvbetjeningsløsning, som anvendes
i forbindelse med videresendelse af klagen til Energiklage-
nævnet. Den myndighed, som har truffet den påklagede
afgørelse, vil i den forbindelse skulle tage stilling til, om
den ønsker at fastholde sin afgørelse. Modtager nævnet en
klage direkte fra en klager, som er fritaget fra Digital Post,
vil forvaltningslovens almindelige regler om vejledning og
videresendelse finde anvendelse, jf. forvaltningslovens § 7,
stk. 1-2.
Det vil i den forbindelse påhvile den myndighed, som mod-
tager klagen, at undersøge, hvorvidt klager er fritaget fra
obligatorisk tilslutning til Digital Post.
Hvis en klager ikke er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post, vil Energiklagenævnet efter forslaget som ho-
vedregel afvise klager, der bliver indgivet uden anvendelse
af digital selvbetjening.
Såfremt en myndighed modtager en klage, der er mangel-
fuld på grund af manglende anvendelse af digital selvbetje-
ning, vil myndigheden dog først skulle vejlede klager om at
anvende den digitale selvbetjening i stedet, jf. forvaltnings-
lovens § 7, stk. 1, herunder i form af vejledning om helt
grundlæggende spørgsmål, f.eks. pligten til at anvende den
digitale selvbetjeningsløsning, den digitale selvbetjenings
web-adresse, kontaktoplysninger til supportfunktion og lig-
nende.
Beslutningen om, hvorvidt en klage skal afvises fra realitets-
behandling eller ej på grund af manglende anvendelse af
digital selvbetjening, er en afgørelse, som indebærer den
sagsbehandling, der følger af almindelige forvaltningsretlige
regler og principper om eksempelvis partshøring og begrun-
delse.
Modtages en klage uden anvendelse af digital selvbetjening
fra en borger, der er fritaget fra Digital Post, vil behandlin-
gen af klagen derimod ikke skulle afvente, at Energiklage-
nævnet træffer en konkret afgørelse.
Energiklagenævnet vil undtagelsesvis kunne dispensere fra
hovedreglen om, at nævnet afviser en klage, der ikke indgi-
ves i overensstemmelse med den foreslåede ordning, hvis
der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
17
Særlige forhold vil f.eks. kunne foreligge, hvor der er ta-
le om borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som
fysisk funktionsnedsættelse samt demens, uden at disse er
fritaget fra Digital Post. Ligeledes vil gælde for borgere,
der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte bor-
gere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvan-
skeligheder, hvor hjælp og vejledning fra 1. instansen eller
Energiklagenævnet ikke konkret vurderes at være en egnet
løsning. Der vil således kunne foreligge særlige forhold for
nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren
ikke vil kunne anvende digital selvbetjening. Tilsvarende vil
der også være nogle borgere fra de nævnte grupper, der vil
kunne anvende digital selvbetjening, og som derfor vil være
forpligtet til at anvende denne. Det forudsættes i øvrigt,
at klage fra flere personer i fællesskab, f.eks. en forening,
vil skulle indgives digitalt, hvis blot en af de deltagende
personer er i stand til at indgive klagen ved anvendelse af
digital selvbetjening.
Endvidere indebærer forslaget, at Energiklagenævnet ikke
vil kunne afvise en klage, hvis afvisningen vil stride mod
de internationale og EU-retlige forpligtelser, der følger af
f.eks. Århuskonventionen og miljøoplysningsdirektivet. Det
følger bl.a. af disse regler, at klageberettigede skal have
adgang til at få efterprøvet visse afgørelser, handlinger eller
undladelser på miljøområdet enten ved domstolene eller ved
et uafhængigt organ. Endvidere skal der stilles tilstrækkelige
og effektive retsmidler til rådighed, der skal være rimelige,
retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Desuden indebærer forslaget, at Energiklagenævnet på trods
af manglende anvendelse af digital selvbetjening i forbin-
delse med indgivelse af en klage vil kunne beslutte at rea-
litetsbehandle klagen, hvis nævnet vurderer, at der ud fra
en samlet vurdering alligevel er klare økonomiske fordele
ved at behandle klagen. Det kan f.eks. være, hvis en klage
indeholder så mange data, at den digitale selvbetjening ikke
er indrettet til at håndtere det, og hvor det vil medføre bety-
delige omkostninger for nævnet eller for 1. instansen, hvis
den digitale selvbetjeningsløsning skulle anvendes.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 15 og 17 og be-
mærkningerne hertil.
Lovforslaget indeholder endvidere en bestemmelse om, at
§ 19 i forvaltningsloven ikke finder anvendelse for oplys-
ninger, som er tilgængelige for en part via digital selvbetje-
ning. Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for parten
til at afgive en udtalelse, når nye oplysninger bliver gjort
tilgængelige via digital selvbetjening.
Det forudsættes herved, at en part med adgang til digital
selvbetjening selv vil orientere sig i nyt materiale, som gøres
tilgængeligt, således at parten kan antages at være bekendt
med oplysningerne, og at vedkommende er klar over, at
oplysningerne kan eller vil blive brugt i forbindelse med
afgørelsen af sagen. Det bemærkes, at en part med adgang
til digital selvbetjening i dag modtager en advisering, når
der er nyt materiale tilgængeligt, og det forudsættes med
forslaget at dette også fremover vil være tilfældet. En part
med adgang til digital selvbetjening vil herefter modtage en
orientering, når der er nyt materiale tilgængeligt, således at
vedkommende kan orientere sig heri.
Energiklagenævnet vil fortsat være forpligtet til at foretage
partshøring efter forvaltningslovens § 19 i forhold til parter,
som ikke har adgang til digital selvbetjening, eller som er
fritaget for brug heraf. I overensstemmelse med officialmak-
simen vil nævnet desuden fortsat være forpligtede til at ind-
hente relevante oplysninger fra parter som led i sagernes
oplysning, herunder i form af høringer med henblik på at
belyse problemstillinger, som nævnet ikke i forvejen har
oplysninger om.
Efter den foreslåede ordning vil Energiklagenævnet have
adgang til at fastsætte en frist for parten til at afgive en
udtalelse, når nye oplysninger bliver gjort tilgængelige via
digital selvbetjening. Forslaget skal særligt i tilfælde, hvor
en afgørelse i en sag er nærtforestående, sikre, at parten
indrømmes rimelig tid til at fremkomme med en eventuel
udtalelse, inden nævnet træffer afgørelse i den pågældende
sag.
Efter den foreslåede bestemmelse bør Energiklagenævnet
navnlig fastsætte en frist for en part til at afgive en udtalelse,
hvis oplysningerne er til ugunst for parten og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse. Ved fastsættelsen af en frist
for at afgive en udtalelse bør den pågældende part gives
rimelig tid til at sætte sig ind i de nye oplysninger, som er
blevet gjort tilgængelige samt tid til at overveje en eventu-
el udtalelses form og indhold. Ved fastsættelsen af fristens
længde vil der bl.a. kunne lægges vægt på oplysningernes
kompleksitet og omfang, samt om der er tale om oplysnin-
ger af en karakter, der gør, at parten typisk vil have en
interesse i at lade en repræsentant eller sagkyndige vurdere
sagen inden afgivelse af en udtalelse. Fastsættelse af en frist
vil dog efter en konkret vurdering kunne undlades, hvis det
efter oplysningernes karakter eller sagens beskaffenhed i
øvrigt må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen
på det foreliggende grundlag. Tilsvarende vil gælde, hvis
udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist
for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens
afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hen-
syn til offentlige eller private interesser, der taler imod en
sådan udsættelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 16 og bemærknin-
gerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige negative men
begrænsede positive økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige, da der er tale om
en nævnslov for et allerede etableret nævn, hvor der kun
foretages mindre justeringer i forhold til de gældende regler.
18
Det vurderes, at lovforslaget efterlever principperne om di-
gitaliseringsklar lovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Med lovforslaget bliver det obligatorisk at indgivelse af kla-
ge og efterfølgende kommunikation om sagen med Energik-
lagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening,
medmindre klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra
offentlige afsendere.
Lovforslaget medfører endvidere, at borgere med adgang til
digital selvbetjening, selv skal orientere sig i oplysninger,
som bliver tilgængelige for vedkommende via digital selv-
betjening, herunder med henblik på afgivelse af en udtalelse,
i forbindelse med Energiklagenævnets behandling af sager,
idet nævnet efter lovforslaget ikke vil være forpligtede til at
foretage en egentlig partshøring over sådanne oplysninger,
jf. forvaltningslovens § 19. Borgere vil som i dag modtage
en advis, når der er nye oplysninger i deres sag.
Energiklagenævnet er også i dag knyttet op på en digitals-
elvbetjeningsløsning i form af Nævnenes Hus’ klageportal,
som også anvendes af f.eks. Miljø- og Fødevareklagenæv-
net og Planklagenævnet. Overgangen til obligatorisk digi-
tal selvbetjening giver derfor ikke anledning til særlige op-
mærksomhedspunkter i forhold til en tryg og sikker håndte-
ring af borgernes og virksomhedernes data, herunder yderli-
gere overvejelser i forhold til databeskyttelsesforordningen,
og løsningen anvender allerede eksisterende offentlig it-in-
frastruktur, der også i dag anvendes for Energiklagenævnet
dog uden at være obligatorisk.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 30. septem-
ber til den 11. november 2024 (43 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
KL, alle kommuner, Better Energy, Biogas Danmark, Dan-
marks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjern-
varme, Dansk Industri, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Solcelleforening, Danske Havne,
European Energy, Eurowind Energy, Forsyningstilsynet,
Green Power Denmark, HOFOR, Klimabevægelsen, Land-
brug & Fødevarer og Mejeriforeningen, Nationalpark Thy,
sekretariatet, Rådet for Bæredygtigt Byggeri, Ørsted og
Energinet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /mindre ud-
gifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an-
før »Ingen«)
Implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget skønnes at have
begrænsede positive implemente-
ringskonsekvenser for det offentli-
ge.
Lovforslaget skønnes ikke at ha-
ve væsentlige negative implemen-
teringskonsekvenser for det offent-
lige.
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget skønnes at have
begrænsede positive økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget skønnes ikke at ha-
ve væsentlige negative økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Ingen Ingen
19
Administrative konsekvenser for
borgere
Lovforslaget skønnes at have be-
grænsede positive konsekvenser for
borgere.
Lovforslaget skønnes ikke at have
væsentlige negative konsekvenser
for borgere.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikkeerhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af § 50 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at er-
hvervsministeren nedsætter et uafhængigt ankenævn (Ener-
giklagenævnet), der består af op til 7 medlemmer, som skal
repræsenterer et alsidigt kendskab til erhvervs- og energi-
mæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk sagkund-
skab. Nævnets formand beskikkes af ministeren.
Energiklagenævnets kompetence udledes herudover af de
sektorlove, som hjemler klageadgang til nævnet.
Det følger endvidere § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 664 af
19. juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet, at
Energiklagenævnet selv afgør spørgsmål om nævnets kom-
petence.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at Energiklagenævnet er klagein-
stans for administrative afgørelser, når det er fastsat ved lov
eller i henhold til lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet kan behandle klager over afgørelser i alle tilfælde,
hvor der er hjemlet klageadgang til nævnet i en lov eller
bekendtgørelse.
Energiklagenævnet vil i medfør af forslaget som i dag være
den øverste klagemyndighed for administrative afgørelser på
energi- og forsyningsområdet, i det omfang det fastsættes i
lovgivningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnets eksistens og rolle som klageinstans for administra-
tive afgørelser, når det er fastsat ved lov eller i henhold til
lov, fremgår direkte af loven.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at Energiklagenævnet afgør spørgs-
mål om nævnets kompetence i konkrete sager.
Beføjelsen, der er almindelig for administrative klagenævn,
vil efter forslaget understøtte Energiklagenævnets uafhængi-
ge domstolslignende karakter, hvorefter nævnet ikke kan
modtage tjenestebefalinger om den konkrete sags behand-
ling og afgørelse.
Det foreslås i § 1, stk. 3, at Energiklagenævnet er uafhæn-
gigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og
afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Energiklagenæv-
nets uafhængighed fremgår direkte af loven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at medlemmer af
Energiklagenævnet skal være uafhængige af Folketinget og
regeringen, enhver anden myndighed og privat organisation
mv. med hensyn til behandling og afgørelse af de sager, der
indbringes for nævnet. Energiklagenævnet er således ikke
en del af det almindelige over- og underordnelsesforhold
mellem Erhvervsministeriet og Nævnenes Hus.
Uafhængigheden udelukker ikke, at Energiklagenævnet kan
sekretariatsbetjenes af medarbejdere i Nævnenes Hus, samt
at nævnet udnytter fællesfaciliteter i Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det følger af § 50 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at er-
hvervsministeren nedsætter et uafhængigt ankenævn (Ener-
giklagenævnet), der består af op til 7 medlemmer, som skal
repræsenterer et alsidigt kendskab til erhvervs- og energi-
mæssige forhold samt besidde teknisk og juridisk sagkund-
skab. Nævnets formand beskikkes af ministeren.
Energiklagenævnets sammensætning er herudover i dag re-
guleret i § 2, i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006
om forretningsorden for Energiklagenævnet og i de enkelte
sektorlove, der hjemler klageadgang til nævnet.
20
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at Energiklage-
nævnet består af en formand, en næstformand og en række
sagkyndige medlemmer, der beskikkes af transport- og ener-
giministeren (nu erhvervsministeren). Det følger af bestem-
melsens stk. 2, at nævnets medlemmer skal repræsentere et
alsidigt kendskab til energimæssige forhold samt besidde
juridisk og teknisk sagkundskab. Der beskikkes et medlem
efter indstilling fra Dansk Industri og et medlem efter ind-
stilling fra Landbrugsrådet, jf. bestemmelsens stk. 3.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 4-12, hvordan Ener-
giklagenævnets sammensætning er reguleret i henhold til
nogle af de sektorlove, der hjemler klageadgang til næv-
net. Herudover følger det af § 2, stk. 13, at medlemmerne
beskikkes for en periode af fire år.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at Energiklagenævnet nedsættes af
erhvervsministeren. Nævnet består af en formand, et antal
næstformænd og en række sagkyndige medlemmer, der be-
skikkes af erhvervsministeren efter indstilling.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Energiklage-
nævnet ud over en formand består af et antal næstfor-
mænd. Den foreslåede bestemmelse vil dermed medføre,
at erhvervsministeren på baggrund af en konkret vurdering
af nævnets aktuelle behov vil kunne udnævne en eller flere
næstformænd. Hvis der på baggrund af nævnets behov og
den aktuelle sagsportefølje ikke vurderes at være behov for
en næstformand vil den foreslåede bestemmelse medføre, at
erhvervsministeren vil kunne undlade at beskikke en sådan.
Beskikkelse af en eller flere næstformænd vil f.eks. kunne
være hensigtsmæssigt, hvis der indføres nye permanente
klageadgange, der medfører et væsentligt øget antal sager
til nævnet, eller midlertidige puljeordninger el.lign., hvor
der er klageadgang til nævnet, og hvor der i en periode kan
forventes et væsentligt øget antal sager.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at der
beskikkes et antal sagkyndige medlemmer til Energiklage-
nævnet. Antallet af sagkyndige vil blive fastsat på baggrund
af det til enhver tid værende behov i nævnet i forhold til
sagkundskab og sagsvolume. Den foreslåede bestemmelse
vil dermed sikre, at nævnets størrelse og sagkundskab kan
tilpasses løbende, samt understøtte det nødvendige kendskab
til energi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold, idet de
beskikkede sagkyndige medlemmer vil besidde den tekniske
og juridisk sagkundskab og anden faglighed, der er særlig
relevant for afgørelsen af sager inden for nævnets kompe-
tence.
Der findes i dag ikke regler om, at Energiklagenævnets for-
mand og næstformænd skal være dommere.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at Energiklagenævnets formand og
næstformænd skal være dommere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at såvel Energik-
lagenævnets formand som eventuelle næstformænd skal væ-
re udnævnte dommere. Dommere udpeges af den relevante
retspræsident, jf. retsplejelovens § 47 a, stk. 3.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at Energiklagenævnets sagkyndige
medlemmer skal repræsentere et alsidigt kendskab til ener-
gi-, forsynings- og erhvervsmæssige forhold samt besidde
juridisk, økonomisk og teknisk sagkundskab inden for områ-
der omfattet af nævnets kompetence.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de beskikkede
sagkyndige medlemmer af Energiklagenævnets samlet set
vil besidde det fornødne kendskab til energi-, forsynings- og
erhvervsmæssige forhold og juridisk, økonomisk og teknisk
sagkundskab og anden faglighed, så nævnets til enhver tid
værende sagsportefølje kan oplyses på et fagligt grundlag,
og at de hensyn, som de enkelte sektorlove under nævnets
kompetence har til formål at varetage, inddrages i nævnets
afgørelser. De beskikkede sagkyndige medlemmer af næv-
net vil kunne have erhvervet sådanne kompetencer gennem
uddannelse, erhvervserfaring, forskning mv.
Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at der
kan tages højde for, at der sker en løbende udvikling på
Energiklagenævnets kompetenceområde bl.a. med tilførelse
af nye klageadgange, hvor behovet for sagkundskab inden
for nye sektorer eller fagområder kan opstå.
Det foreslås i § 2, stk. 4, at indstilles der ikke sagkyndige
medlemmer efter reglerne fastsat i medfør af det foreslåede
stk. 6, kan erhvervsministeren genbeskikke eller midlertidig
beskikke et sagkyndigt medlem efter indstilling fra forman-
den.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren i tilfælde af, at en eller flere indstillingsberettigede
efter anmodning ikke indstiller et eller flere sagkyndige
medlemmer, enten kan genbeskikke et sagkyndigt medlem
eller midlertidigt kan beskikke et medlem efter indstilling
fra formanden.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt i situatio-
ner, hvor en genbeskikkelse eller midlertidig beskikkelse er
nødvendig for at opretholde et funktionsdygtigt Energikla-
genævn, indtil der kan udpeges et medlem efter indstilling af
den pågældende indstillingsberettigede eller en anden ind-
stillingsberettiget efter anmodning indstiller et medlem.
Det foreslås i § 2, stk. 5, at Energiklagenævnets medlemmer
beskikkes for en periode på op til 4 år med mulighed for
genbeskikkelse. Ved udtræden kan et nyt medlem beskikkes
for den resterende del af perioden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis et medlem
udtræder i løbet af 4-års-perioden, vil en indstillingsberetti-
get kunne blive bedt om at indstille et nyt medlem for den
resterende del af perioden.
Det foreslås i § 2, stk. 6, at erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om indstilling af sagkyndige medlemmer til
Energiklagenævnet.
21
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren i en bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om,
hvem der indstiller sagkyndige medlemmer til Energiklage-
nævnet.
Det vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse blive
fastsat regler om, hvilke myndigheder, institutioner, organi-
sationer o.l., der skal indstille sagkyndige medlemmer til
Energiklagenævnet.
Det forudsættes, at erhvervsministeren ved udnyttelse af be-
myndigelsen vil udvælge myndigheder, undervisningsinsti-
tutioner, faglige organisationer, interesseorganisationer o.l.,
der må antages at kunne indstille sagkyndige medlemmer
med den nødvendige viden i forhold til de sager, der be-
handles af Energiklagenævnet.
Indstilling og beskikkelse af sagkyndige medlemmer efter
forslaget sker ikke med henblik på, at det pågældende sag-
kyndige medlem skal varetage særinteresser, men alene for-
di den pågældendes viden og sagkundskab på et område
er nødvendig ved behandlingen af sager i nævnet. De be-
skikkede medlemmer af nævnet udpeges som formand og
eventuelle næstformænd, jf. også den foreslåede § 1, stk.
3, således alene på grund af deres faglighed og ikke som
interesserepræsentanter for de indstillende myndigheder, or-
ganisationer mv., og de forventes således at besidde den
til hvervet nødvendige ekspertise. Spørgsmål om eventuel
inhabilitet afgøres i øvrigt af nævnet i overensstemmelse
med forvaltningsrettens almindelige regler herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Der findes i dag ikke regler om ad hoc beskikkelse af sag-
kyndige medlemmer til Energiklagenævnet.
Det foreslås i § 3, stk. 1, at Energiklagenævnets formand
kan beslutte, at behandlingen af en sag kræver, at nævnet
tiltrædes af et eller flere sagkyndige medlemmer, der ad hoc
beskikkes af direktøren for Nævnenes Hus.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at direktøren for
Nævnenes Hus i tilfælde af, at formanden for Energiklage-
nævnet vurderer, at behandlingen af en sag kræver, at næv-
net tiltrædes af et eller flere sagkyndige medlemmer, kan
foretage ad hoc beskikkelse.
Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse vil blive
anvendt i de få situationer, hvor der i forhold til en enkelt
sag eller et sagskompleks af ensartede sager opstår behov
for ad hoc at beskikke sagkyndige medlemmer med den
nødvendige viden i forhold til den eller de specifikke sager,
fordi der ikke er beskikket medlemmer med den nødvendige
sagkundskab. Den foreslåede bestemmelse vil også blive
anvendt, hvis et beskikket sagkyndigt medlem med den rele-
vante sagkundskab er inhabilt i forbindelse med en konkret
sag, og der ikke er beskikket andre medlemmer med den
nødvendige sagkundskab.
Ved afgørelsen af sagen træder et ad hoc beskikket sagkyn-
digt medlem i stedet for et andet sagkyndigt medlem.
Den foreslåede bestemmelse vil ligeledes kunne anvendes i
den situation, hvor en indstillingsberettiget, jf. det foreslåede
§ 2, stk. 4, ikke indstiller rettidigt, og sagsbehandlingen
i den konkrete sag derved ville blive unødigt forlænget,
såfremt der ikke sker ad hoc-beskikkelse.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om indstilling af sagkyndige medlemmer til
ad hoc-beskikkelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren i en bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om,
hvem der indstiller ad hoc sagkyndige medlemmer til Ener-
giklagenævnet.
Det vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse blive
fastsat regler om, hvilke myndigheder, institutioner, organi-
sationer o.l., der skal indstille ad hoc sagkyndige medlem-
mer til Energiklagenævnet.
Det forudsættes, at erhvervsministeren ved udnyttelse af be-
myndigelsen vil udvælge myndigheder, undervisningsinsti-
tutioner, faglige organisationer, interesseorganisationer o.l.,
der må antages at kunne indstille sagkyndige medlemmer
med den nødvendige viden i forhold til de sager, der be-
handles af Energiklagenævnet.
Indstilling og beskikkelse af ad hoc sagkyndige medlemmer
efter forslaget sker ikke med henblik på, at det pågældende
sagkyndige medlem skal varetage særinteresser, men alene
fordi den pågældendes viden og sagkundskab på et område
er nødvendig ved behandlingen af sager i Energiklagenæv-
net. De beskikkede ad hoc medlemmer af nævnet udpeges,
jf. også den foreslåede § 1, stk. 3, således alene på grund
af deres faglighed og ikke som interesserepræsentanter for
de indstillende myndigheder, organisationer mv., og de for-
ventes således at besidde den til hvervet nødvendige eksper-
tise. Spørgsmål om eventuel inhabilitet afgøres i øvrigt af
nævnet i overensstemmelse med forvaltningsrettens almin-
delige regler herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Det følger af § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 664 af 19.
juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet, at en
klage til Energiklagenævnet skal indgives skriftligt. Bestem-
melsen suppleres af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, hvoraf
det fremgår, at nævnets afgørelser udfærdiges skriftligt. Det
fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 11, stk. 1, at næv-
net kan bestemme, om en sag skal forhandles mundtligt med
deltagelse af sagens parter.
22
Det følger af bekendtgørelsens § 6, stk. 4, at formanden på
nævnets vegne afgør, at der ikke skal foretages mundtlig
forhandling i sager, hvor dette er begæret.
Det foreslås i § 4 at sagsbehandlingen ved Energiklagenæv-
net er skriftlig. Formanden kan dog i særlige tilfælde be-
stemme, at sagen skal behandles mundtligt med deltagelse
af sagens parter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en sag vil skulle
indbringes skriftligt for Energiklagenævnet, og at sagen vil
blive afsluttet med, at klager modtager en skriftlig afgørelse
fra nævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at for-
manden for Energiklagenævnet på eget initiativ kan beslut-
te, at sagen skal behandles mundtligt. Det forudsættes, at
mundtlig behandling af en sag kun undtagelsesvist vil kunne
komme på tale, f.eks. ved sager af særlig principiel eller
kompliceret karakter, hvor det undtagelsesvist vil være hen-
sigtsmæssigt at have mundtlig behandling af sagen.
Klager og den myndighed, der har truffet afgørelsen, vil
kunne anmode om mundtlig behandling af en sag, hvorefter
formanden for Energiklagenævnet beslutter, om der forelig-
ger særlige grunde, som gør, at anmodningen undtagelses-
vist bør imødekommes, f.eks. ved sager af særlig principiel
eller kompliceret karakter, hvor det undtagelsesvist vil være
hensigtsmæssigt at have mundtlig behandling af sagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006
om forretningsorden for Energiklagenævnet, at formanden
under hensyn til sagens karakter bestemmer, hvilke beskik-
kede sagkyndige medlemmer der skal deltage i en sags be-
handling, herunder om antallet skal være to, fire eller seks.
Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 1 og 2, at afgørel-
sen i den enkelte sag træffes af formanden eller en stedfor-
træder og to, fire eller seks beskikkede sagkyndige medlem-
mer, og at afgørelser træffes ved stemmeflerhed.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at afgørelse i den enkelte sag træf-
fes af formanden eller en næstformand og to, fire eller seks
beskikkede sagkyndige medlemmer, jf. dog de foreslåede §§
6 og 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at i afgørelsen af
den enkelte sag deltager formanden eller en næstformand og
to, fire eller seks beskikkede sagkyndige medlemmer. Be-
stemmelsen finder ikke anvendelse på afgørelser, der træffes
af formanden eller sekretariatet efter de foreslåede §§ 6 og
7.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at formanden under hensyn til
sagens karakter bestemmer, hvilke beskikkede sagkyndige
medlemmer der deltager i en sags behandling, herunder om
antallet skal være to, fire eller seks, jf. dog § 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnets formand under hensyn til sagens karakter og den
nødvendige sagkundskab til sagens behandling vil skulle
bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer der
skal deltage i behandlingen af den enkelte sag, herunder om
antallet skal være to, fire eller seks. Formanden vil endvide-
re skulle træffe beslutning om, hvorvidt det undtagelsesvist
er påkrævet, at nævnet tiltrædes af et eller flere ad hoc
beskikkede sagkyndige medlemmer, jf. den foreslåede § 3.
Det forudsættes, at kun i sager af særlig principiel karakter,
af stor samfundsmæssig interesse, eller hvor der behov for
sagkundskab af særlig og forskellig karakter, vil der skulle
deltage seks beskikkede sagkyndige medlemmer.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at afgørelser træffes ved stemme-
flerhed, jf. dog §§ 6 og 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at afgørelser, der
træffes af nævnet træffes ved stemmeflerhed. Bestemmelsen
finder ikke anvendelse på afgørelser, der træffes af forman-
den eller sekretariatet efter de foreslåede §§ 6 og 7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 6
Kompetencen for formanden for Energiklagenævnet til i
bestemte sager at træffe afgørelse på vegne af nævnet er
reguleret i § 6 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006 om
forretningsorden for Energiklagenævnet.
Det følger af § 6, stk. 1, at formanden på Energiklagenæv-
nets vegne kan afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets
kompetence, er indgivet for sent, eller som er indgivet af en,
som ikke er klageberettiget.
Det følger af § 6, stk. 2, at formanden efter nærmere aftale
med Energiklagenævnet kan træffe afgørelse på nævnets
vegne i sager, der behandles efter henholdsvis lov om elfor-
syning, lov om varmeforsyning, lov om naturgasforsyning
og lov om CO2-kvoter eller regler udstedt i henhold til disse
love.
Det følger af § 6, stk. 3, at formanden på Energiklagenæv-
nets vegne kan afgøre, om en klage skal tillægges opsætten-
de virkning i sager, hvor dette er begæret.
Det følger af § 6, stk. 5, at formanden efter nærmere aftale
med Energiklagenævnet kan træffe afgørelse om genopta-
gelse af en sag.
Formandens kompetence udledes herudover af de enkelte
sektorlove, der hjemler klageadgang til Energiklagenævnet,
og hvorefter formanden efter nærmere aftale med nævnet
kan træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles
efter den enkelte lov eller regler udstedt i henhold til denne.
23
Det foreslås i § 6, stk. 1, at formanden på Energiklagenæv-
nets vegne kan afvise sager, jf. § 8
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden vil
kunne afvise klager, der ikke er omfattet af Energiklagenæv-
nets kompetence efter den foreslåede § 1, stk. 1, er indgivet
for sent i henhold til de klagefrister, der er fastsat i lovgiv-
ningen, eller som er indgivet af en, som ikke er klageberetti-
get.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at formanden på Energiklagenæv-
nets vegne kan afgøre, om en sag skal tillægges opsættende
virkning i sager, hvor sagens parter har anmodet om dette.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden på
Energiklagenævnets vegne vil kunne afgøre, om en sag skal
tillægges opsættende virkning i sager, hvor sagens parter har
anmodet om dette.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at formanden på Energiklagenæv-
nets vegne kan træffe afgørelse i sager om aktindsigt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden på
Energiklagenævnets vegne vil kunne træffe afgørelse i sager
om aktindsigt i nævnets sager og sager vedrørende klager
over afgørelser om aktindsigt truffet af andre myndigheder,
hvor der er klageadgang til nævnet.
Det foreslås i § 6, stk. 4, at formanden på Energiklagenæv-
nets vegne kan træffe afgørelse i sager om anmodning om
genoptagelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden
på Energiklagenævnets vegne i overensstemmelse med de
almindelige forvaltningsretlige regler for genoptagelse vil
kunne træffe afgørelse om, hvorvidt en sag skal genoptages
eller træffe afgørelse om, hvorvidt en anmodning om genop-
tagelse skal afvises fordi betingelserne for genoptagelse ikke
er opfyldt.
Efter det foreslåede § 6, stk. 5, kan formanden efter aftale
med Energiklagenævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i
andre typer af sager under nævnets kompetence.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden for
Energiklagenævnet efter nærmere aftale med nævnet gene-
relt vil kunne træffe afgørelse på nævnets vegne i sager
under nævnets kompetence.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt i situatio-
ner, hvor Energiklagenævnet har etableret en fast praksis, og
i sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
Det foreslås i § 6, stk. 6, at erhvervsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om, at formanden kan træffe afgørelse
på Energiklagenævnets vegne i sager, der ikke indeholder
spørgsmål af større eller principiel betydning og i sager, hvis
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at formanden
kan træffe afgørelse på Energiklagenævnets vegne i sager,
der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel be-
tydning, og i sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk
vurdering.
Den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt, således at
formanden for Energiklagenævnet vil kunne træffe afgørelse
på nævnets vegne i sager, hvor der inden for et lovområ-
de under Energiklagenævnets kompetence er sager, som er
kendetegnet ved, at der foreligger en fast praksis, og hvor
sagerne som udgangspunkt er ukomplicerede og alene beror
på en juridisk vurdering.
Hvis formanden vurderer, at forudsætningerne for at træffe
afgørelse i en konkret sag på vegne af Energiklagenævnet
ikke er til stede, vil formanden kunne beslutte, at den kon-
krete sag i stedet skal behandles af nævnet, jf. den foreslå-
ede § 5, stk. 1 og 2. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis
formanden vurderer, at inddragelse af sagkyndige medlem-
mer i den konkrete sag er nødvendigt eller hensigtsmæssigt.
Det forudsættes for nuværende, at det i en bekendtgørelse
vil blive fastsat, at formanden på Energiklagenævnets vegne
kan træffe afgørelse i sager efter lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion (de såkaldte byg-
gepuljesager).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 7
Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006
om forretningsorden for Energiklagenævnet, at formanden
kan bestemme, at opgaver og beføjelser efter bekendtgørel-
sens § 3, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1 og 2, § 13,
stk. 2, og § 15, stk. 1, varetages af sekretariatschefen.
Sekretariatschefen kan på den baggrund tilrettelægge Ener-
giklagenævnets arbejde, fastlægge tid, sted og dagsorden for
nævnets møder og drage omsorg for udførelsen af nævnets
beslutninger. Sekretariatschefen kan ligeledes under hensyn
til sagens karakter bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige
medlemmer der skal deltage i en sags behandling, herunder
om antallet skal være to, fire eller seks. Sekretariatschefen
kan desuden afvise klager, der ikke er omfattet af nævnets
kompetence, er indgivet for sent, eller som er indgivet af
en, som ikke er klageberettiget. Sekretariatschefen kan end-
videre give meddelelse om klagens indgivelse til de person-
er, virksomheder eller andre, der tidligere har været part i
sagen, samt til de myndigheder, som har truffet afgørelse
i denne. Sekretariatschefen kan yderligere fastsætte en frist
for indgivelse af oplysninger og bestemme hvilke oplysnin-
ger og udtalelser der bør indhentes. Sekretariatschefen kan
berigtige åbenlyse skrivefejl, som vedrører ord, navne eller
tal, blotte regnefejl samt sådanne fejl og forglemmelser, som
alene vedrører afgørelsens form. Endeligt kan sekretariats-
chefen drage omsorg for, at nævnets afgørelser udsendes
snarest muligt efter, at voteringen har fundet sted.
24
Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 2, at en bemyndigel-
se efter stk. 1, skal offentliggøres på Energiklagenævnets
hjemmeside.
Det foreslås i § 7, at formanden kan bestemme, at opgaver
og beføjelser efter de foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 2,
og § 6, stk. 1, 2, 4 og 6, varetages af sekretariatet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at formanden vil
kunne bestemme, at opgaver og beføjelser efter § 5, stk. 2,
og § 6, stk. 1, 2, 4 og 6, varetages af Nævnenes Hus som
sekretariatet for nævnet.
Der vil efter det foreslåede kunne ske delegation til sekre-
tariatet af opgaven efter § 5, stk. 2, hvorefter sekretariatet
under hensyn til sagens karakter kan bestemme, hvilke be-
skikkede sagkyndige medlemmer der skal deltage i en sags
behandling, herunder om antallet skal være to, fire eller
seks.
Der vil efter det foreslåede ligeledes kunne ske delegation til
sekretariatet af beføjelsen efter § 6, stk. 1, hvorefter sekreta-
riatet kan afvise klager, jf. § 8.
Der vil efter det foreslåede ligeledes kunne ske delegation
til sekretariatet af beføjelsen efter § 6, stk. 2, hvorefter se-
kretariatet kan afgøre, om en sag skal tillægges opsættende
virkning i sager, hvor sagens parter har anmodet om dette.
Der vil efter det foreslåede ligeledes kunne ske delegation
til sekretariatet af beføjelsen efter § 6, stk. 4, hvorefter se-
kretariatet kan træffe afgørelse i sager om anmodning om
genoptagelse.
Der vil efter det foreslåede ligeledes kunne ske delegation til
sekretariatet af beføjelsen efter § 6, stk. 6, hvorefter sekreta-
riatet, såfremt erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
herom, kan træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder
spørgsmål af større eller principiel betydning og i sager, hvis
afgørelse alene beror på en juridisk vurdering.
Det forventes, at delegation af opgaver til Energiklagenæv-
nets sekretariat i vidt omfang vil sikre en hensigtsmæssig og
effektiv understøttelse af nævnets ressourcer, og hermed, at
disse udnyttes til at træffe afgørelse i sager, hvor nævnets
sagkundskab er påkrævet, herunder i sager af mere princi-
piel karakter og sager, der ikke alene beror på en juridisk
vurdering, idet nævnets sekretariat i videre omfang vil kun-
ne træffe afgørelser på nævnets vegne.
Delegation til sekretariatet forudsætter, at sekretariatet til
enhver tid har de nødvendige kompetencer og i øvrigt har
oparbejdet et grundlæggende kendskab til nævnets sagsom-
råde og de relevante sagstyper.
Det forudsættes, at formanden for Energiklagenævnet løben-
de vurderer, i hvilket omfang kompetencen til at træffe afgø-
relse på nævnets vegne bør delegeres til sekretariatet, såle-
des at nævnets ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 8
Der findes i dag ikke regler om, at Energiklagenævnet kan
afvise sager uden realitetsprøvelse, såfremt klagen er uegnet
til at danne grundlag for sagens behandling.
Det foreslås i § 8, at er en klage uegnet til at danne grund-
lag for sagens behandling, kan Energiklagenævnet afvise
klagen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en klage f.eks.
vil kunne afvises, hvis klagen vedrører andre forhold, end
de, der er omfattet af den påklagede afgørelse, eller hvis kla-
gen ikke fremtræder som en klage. En klage, der er indgivet
for sent i forhold til de fastsatte frister, eller er indgivet af en
person, der i henhold til sektorlovgivningen ikke er klagebe-
rettiget, vil ligeledes kunne afvises uden realitetsprøvelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 9
Der findes i dag ikke generelle regler om Energiklagenæv-
nets prøvelse. Nævnets prøvelse er således reguleret af de
almindelige forvaltningsretlige regler.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at Energiklagenævnet kan begrænse
sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet vil kunne begrænse sin prøvelse af en afgørelse til
de forhold, der er klaget over. Nævnet vil dog fortsat have
mulighed for og efter omstændighederne pligt til at inddrage
andre forhold end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmålet
om overholdelse af gældende EU-ret eller tilsidesættelse af
grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks.
habilitet. Nævnet kan således ikke i sin prøvelse se bort fra
forvaltningsretlige garantiforskrifter eller brud på EU-retten,
som nævnene i medfør af Danmarks EU-retlige forpligtelser
har pligt til at prøve. Nævnet forudsættes dog i forhold til
nævnets prøvelse af mulige brud på EU-retten ikke at prøve
forhold, som det ligger uden for de EU-retlige forpligtelser
at prøve ex officio.
Energiklagenævnet vil således kunne prøve andre dele af
afgørelsen end de påklagede, ligesom nævnet vil kunne op-
lyse sagen yderligere både i forhold til klagetemaet og til
belysning af de elementer i afgørelsen, som nævnet ønsker
at inddrage i sagsbehandlingen.
Det forudsættes, at prøvelsesintensiteten i almindelighed vil
afhænge af Energiklagenævnets sammensætning, de tildel-
te ressourcer, nævnets sagsbehandling og af 1. instansens
afgørelse, og vil kunne variere, idet nævnet må sondre mel-
lem om det, der konkret skal efterprøves, er 1. instansens
anvendelse af retsreglerne, sagens faktiske grundlag eller af-
25
gørelsens hensigtsmæssighed og rimelighed (herunder også
afgørelsens proportionalitet).
Som udgangspunkt foretager Energiklagenævnet en fuld
prøvelse af 1. instansens afgørelse (dvs. at nævnet prøver
både retlige og faktiske spørgsmål), medmindre der i den
enkelte sektorlov er særligt fastsatte begrænsninger i denne
del af prøvelsen. Udgangspunktet ved prøvelsen af sagens
faktum er officialprincippet, og nævnet kan vælge at læg-
ge 1. instansens fastlæggelse af faktum uprøvet til grund,
medmindre faktum bestrides, der foreligger nye oplysninger
eller hvis nævnet finder, at oplysningen af sagen i 1. instans
har været utilstrækkelig i forhold til de retsregler, som næv-
net anser for relevante for sagen. For nævnsprøvelse af afgø-
relsernes hensigtsmæssighed, rimelighed, formålstjenlighed
mv. gælder, at nævnet under hensyn til forudsætningerne
om prøvelsesintensiteten kan vælge at prøve disse elementer
fuldt ud, medmindre lovgivningen indeholder en særlig be-
grænsning.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at hvis en sag indeholder flere
klagepunkter, kan Energiklagenævnet begrænse sin prøvelse
til de væsentlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en klage
indeholder flere klagepunkter, vil Energiklagenævnet kunne
indskrænke sig til alene at forholde sig til de væsentlige kla-
gepunkter, herunder navnlig klagepunkter, som efter næv-
nets opfattelse vil kunne føre til, at den påklagede afgørelse
ophæves, ændres eller hjemvises til fornyet behandling hos
1. instansen.
Det bør dog anføres i Energiklagenævnets afgørelse, om den
påklagede afgørelse i øvrigt indeholder væsentlige mangler,
så risikoen for at gentage disse mindskes. Dette indebærer
dog ikke en pligt til en fuldstændig gennemgang af sagen
med henblik på at konstatere eventuelle øvrige væsentlige
mangler ved afgørelsen. Det bør ligeledes anføres i afgørel-
sen, hvilke forhold nævnet har taget stilling til.
Den foreslåede bestemmelse har ikke betydning for den al-
mindelige pligt til at oplyse sagerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 10
Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 992 af 27. august 2024
om behandling af klager vedrørende vedvarende energian-
læg og fastsættelse af frister i Energiklagenævnet, at hvis
en klage vedrører en afgørelse, som har betydning for eta-
blering af vedvarende energianlæg i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt, skal Energiklagenævnet begrænse sin
prøvelse til de forhold, der er klaget over. Nævnet skal ved
prøvelse af sager efter 1. pkt. lade 1. instans’ vurdering af
hensynet til behovet for etablering af vedvarende energian-
læg indgå med betydelig vægt.
Det foreslås i § 10, stk. 1, 1. pkt., at Energiklagenævnet
skal begrænse sin prøvelse til de forhold, der er klaget over,
hvis en sag vedrører en afgørelse, som har betydning for
etablering af vedvarende energi i form af et vindmølle- eller
solcelleprojekt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en klage
vedrører en afgørelse, der har betydning for etablering af
vedvarende energianlæg i form af et vindmølle- eller solcel-
leprojekt, vil Energiklagenævnet i alle tilfælde alene skulle
foretage en prøvelse af de forhold, der er klaget over, jf. dog
nedenfor.
Den foreslåede bestemmelsen omfatter klager over alle af-
gørelser, der har direkte betydning for etablering af vedva-
rende energianlæg i form af et vindmølle- eller solcellepro-
jekt, herunder konkrete projekter i forbindelse med opstil-
lingen af vindmøller eller solceller omfattet af § 2 i lov
om fremme af vedvarende energi, projekter, der forudsætter
fysisk planlægning efter planlovgivningen, miljøvurderinger
o.l. Den foreslåede bestemmelse omfatter således både kla-
ger, der har betydning for etablering af vedvarende energi
i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt i forbindelse
med konkrete, igangværende projekter og generel planlæg-
ning, der har betydning for etablering af vedvarende energi
i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt. Bestemmelsen
omfatter endvidere repowering af sådanne anlæg. Efter det
foreslåede forstås ved betydning for etablering af vedvaren-
de energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt såvel
betydning for planlægning, projektlægning og opstilling af
projektet som etablering af ledningsnet og tilslutning af
vindmøller og solceller til elnettet o.l. i direkte forbindelse
med det konkrete projekt.
Efter det foreslåede vil Energiklagenævnet dog som i dag
fortsat efter omstændighederne have pligt til at inddrage
andre forhold end det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål
om overholdelse af gældende EU-ret eller tilsidesættelse af
grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks.
habilitet. Uanset det foreslåede 2. pkt. kan nævnet således
ikke i deres prøvelse se bort fra forvaltningsretlige garanti-
forskrifter eller brud på EU-retten, som nævnet i medfør
af Danmarks EU-retlige forpligtelser har pligt til at prø-
ve. Nævnet skal dog ikke i forhold til nævnets prøvelse
af mulige brud på EU-retten prøve forhold, som det ligger
uden for de EU-retlige forpligtelser at prøve ex officio. Med
forslaget sikres det, at hvis det ikke inden for grænsen for,
hvad nævnet ifølge EU-retten skal prøve ex officio, kan
konstateres, at afgørelsen fra 1. instansen indeholder fejl,
som ikke er omfattet af det, der er klaget over, uden, at næv-
net foretager en nærmere afdækning heraf i forbindelse med
nævnets helt indledende behandling af sagen – skal nævnet
ikke bruge tid og ressourcer på at afdække dette nærmere
med henblik på at tage stilling til, om 1. instansens afgørelse
skal ophæves og eventuelt hjemvises med henvisning hertil.
Det foreslås i § 10, stk. 1, 2. pkt., at Energiklagenævnet ved
prøvelse af sager efter det foreslåede 1. pkt. skal lade myn-
dighedens vurdering af hensynet til behovet for etablering af
vedvarende energi indgå med betydelig vægt.
26
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet skal lade myndigheden, som har truffet afgørelse i
1. instans’ vurdering af hensynet til behovet for etablering
af vedvarende energi indgå med betydelig vægt, hvis nævnet
i medfør af den lovgivning, der hjemler klageadgang til
nævnet, skal foretage en fuld prøvelse af klagen, dvs. en
prøvelse af såvel sagens retlige som faktiske forhold samt
afgørelsens hensigtsmæssighed, jf. dog det foreslåede 1. pkt.
Myndigheden har typisk et særligt lokalkendskab og – når
der er tale om kommuner – et folkevalgt mandat, idet sagen
efter gældende ret behandles af eller på vegne af en kommu-
nalbestyrelse. I det omfang en afgørelse fra myndigheden
angår forhold, som har betydning for etablering af vedvaren-
de energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt og
bl.a. beror på et skøn, skal Energiklagenævnet i sin prøvel-
se af skønnet lade myndighedens vurdering af hensynet til
behovet for etablering af vedvarende energi indgå med bety-
delig vægt. Den foreslåede bestemmelse supplerer således
for disse klager de generelle bestemmelser om nævnets prø-
velse, som fremgår af den lovgivning, der regulerer klagead-
gangen til nævnet, idet hensynet til etablering af vedvarende
energi i form af et vindmølle- eller solcelleprojekt fremgår
som et udtrykkeligt hensyn, der skal inddrages med en bety-
delig vægt. Den foreslåede bestemmelse understøtter således
et politisk ønske om inden for gældende ret at fremme ud-
bygningen af vedvarende energi.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at erhvervsministeren efter for-
handling med vedkommende minister kan fastsætte regler
om, at stk. 1 skal finde anvendelse på andre former for
vedvarende energianlæg, virksomhed eller infrastruktur i til-
knytning hertil og anlæg til fangst, transport eller lagring af
CO2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren efter forhandling med vedkommende minister vil
kunne fastsætte regler om, at bestemmelsen i det foreslåe-
de § 10, stk. 1, tilsvarende skal finde anvendelse på andre
former for vedvarende energi, samt virksomhed eller infra-
struktur i tilknytning hertil. Andre former for vedvarende
energi vil eksempelvis kunne være Power-to-X, biogas, geo-
termi og andre teknologier, der adskiller sig fra kul og andre
fossile brændsler ved blandt andet at være CO2-neutrale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 11
Det følger af § 21, stk. 1, i forvaltningsloven, at den, der
er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling
kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har
afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en
frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Bestemmelsen
gælder ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse
af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 2) partens inte-
resse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige
for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
der taler imod en sådan udsættelse, eller 3) der ved lov er
fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at
afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes, jf.
bestemmelsens stk. 2.
Det følger af § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 992 af 27. au-
gust 2024 om behandling af klager vedrørende vedvarende
energianlæg og fastsættelse af frister i Energiklagenævnet,
at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for klager til at
tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
behandle klagen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke in-
den udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstræk-
keligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet
kan undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger
særlige forhold.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at Energiklage-
nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og
fremlæggelse af oplysninger mv. fra sagens parter, øvrige
berørte myndigheder og eksterne sagkyndige mv. til brug for
sagens behandling. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke
overholder fristen efter 1. pkt., medmindre der foreligger
særlige forhold.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 3, at Energiklage-
nævnet kan beslutte, at en klager ikke kan fremsætte yderli-
gere klagepunkter, og at sagens parter ikke kan afgive yder-
ligere udtalelser eller fremkomme med yderligere oplysnin-
ger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkelig oplyst.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 4, at en klage uanset
stk. 1 og 2 ikke kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid
med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at
klage over trufne afgørelser.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at Energiklagenævnet kan fast-
sætte en frist for klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt
grundlag for, at nævnet kan behandle sagen. Nævnet afviser
sagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist
har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan
behandle sagen. Nævnet kan undlade at afvise sagen efter 2.
pkt., hvis der foreligger særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse fraviger ikke officialprincippet,
men den vil medføre, at der indføres udtrykkelig hjemmel
til, at Energiklagenævnet vil kunne fastsætte en frist for
klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at
nævnet kan påbegynde behandlingen af klagen.
Det sker, at Energiklagenævnet modtager en klage, hvor
det ikke fremgår klart, hvad der klages over, og nævnet vil
således ikke have et tilstrækkeligt grundlag at påbegynde
sagsbehandlingen og behandle klagen på. Den foreslåede
bestemmelse har til formål at sikre, at en klager ikke kan
forhale behandlingen af en klage ved ikke at angive, hvad
der klages over. Med bestemmelsens understreges det, at
nævnet vil kunne fastsætte en rimelig frist for klager til at
uddybe sin klage med nødvendige oplysninger, så nævnet
enten kan påbegynde sagsbehandlingen og behandle klagen
uden unødige forsinkelser eller afvise klagen. Det forudsæt-
27
tes således ikke, at sagen er fuldt oplyst, men alene at klagen
har tilstrækkeligt klare og relevante klagepunkter og oplys-
ninger til, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at Ener-
giklagenævnet vil skulle afvise klagen, hvis klager ikke in-
den udløbet af den fastsatte frist har tilvejebragt et tilstræk-
keligt grundlag for, at nævnet kan påbegynde sagsbehandlin-
gen og behandle klagen.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
Energiklagenævnet som udgangspunkt vil skulle afvise at
realitetsbehandle klagen, hvis klager alene har indsendt en
foreløbig eller i øvrigt ikke fyldestgørende klage og ikke
samarbejder ved inden for en rimelig frist fastsat af nævnet
at uddybe klagen således, at den kan danne grundlag for, at
nævnet kan påbegynde sagsbehandlingen. I sådanne tilfælde
vil klagen altså efter fristens udløb skulle afvises. Hermed
sikres, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe
for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsin-
kes, fordi klager ikke har indsendt en fyldestgørende klage
og ikke efterfølgende samarbejder om at sikre dette.
Energiklagenævnet vil dog kunne undlade at afvise en klage,
hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vur-
dering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage
baggrunden for fristoverskridelsen eller den manglende op-
lysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger und-
skyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående
hensyn til tredjemand, om det beror på nævnets forhold, at
fristen ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridel-
sen og afgørelsens betydning for borgeren.
Energiklagenævnet har adgang til i klager over ansøgninger
om tilladelser, som vil have betydning for muligheden for
at etablere vedvarende energi i form af vindmøller eller
solcelleanlæg, hvor væsentlige samfundshensyn til hurtig
afklaring gør sig gældende, at fastsætte korte frister for
klagens uddybning i de tilfælde, hvor der er indgivet en
foreløbig eller ikke fyldestgørende klage. Tilsvarende vil gø-
re sig gældende, hvor der foreligger andre væsentlige sam-
fundshensyn. Frister skal dog i overensstemmelse med de
almindelige forvaltningsretlige principper altid være rimeli-
ge og fastsættes under hensyntagen til omstændighederne i
den konkrete sag.
Beslutningen om, hvorvidt en klage skal afvises fra reali-
tetsbehandling er en afgørelse, der følger de almindelige for-
valtningsretlige regler og principper om eksempelvis parts-
høring og begrundelse.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklage-
nævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgan-
gen til genoptagelse af en sag samt officialprincippet finder
fortsat anvendelse.
Det foreslås i § 11, stk. 2, at Energiklagenævnet kan fastsæt-
te en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af op-
lysninger mv. fra sagens parter, berørte myndigheder og eks-
terne sagkyndige mv. til brug for sagens behandling. Nævnet
afviser klagen, hvis klager ikke overholder fristen efter 1.
pkt., medmindre der foreligger særlige forhold.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21
i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil
medføre, at der indføres en udtrykkelig bestemmelse om
Energiklagenævnets adgang til at fastsætte frister for afgi-
velse af udtalelser, fremlæggelse af oplysninger mv. fra sa-
gens parter, berørte myndigheder, eksterne sagkyndige mv.
til brug for sagens behandling.
Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag
til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen af
klagen forsinkes, fordi klager, sagens øvrige parter, berørte
myndigheder, eksterne sagkyndige mv. ikke samarbejder om
sagens oplysning og uden unødigt ophold indsender de ud-
talelser eller oplysninger, som de mener er nødvendige for
klagens behandling.
I klager over afgørelser, som har betydning for muligheden
for at etablere vedvarende energi i form af et vindmølle-
eller solcelleprojekt, hvor væsentlige samfundshensyn til
hurtig afklaring gør sig gældende, forudsættes Energiklage-
nævnet i vid udstrækning efter den foreslåede bestemmelse
at fastsætte korte frister for klagers og øvrige parters adgang
til at afgive udtalelser eller supplere sagens oplysning enten
med oplysninger, som de er nærmest til at fremlægge, eller
oplysninger, som nævnet ikke umiddelbart har vurderet at
have behov for, men som den pågældende mener bør indgå
i behandlingen af klagen. Tilsvarende vil gøre sig gældende,
hvor der foreligger andre væsentlige samfundshensyn. Fris-
ter skal dog altid fastsættes under hensyntagen til omstæn-
dighederne i den konkrete sag.
Den foreslåede bestemmelse, der ikke fraviger officialprin-
cippet, vil endvidere medføre, at Energiklagenævnet vil kun-
ne afvise en klage, hvis klager ikke inden udløbet af den
fastsatte frist har besvaret nævnets anmodning.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at
en klage afvises, hvis klager ikke samarbejder ved inden
for en rimelig frist at indsende nødvendige udtalelser eller
oplysninger, som Energiklagenævnet har anmodet om til
brug for sagens oplysning, og som kun klager er i besiddelse
af. Hermed sikres det, at tvister ikke trækker unødigt i lang-
drag til ulempe for de øvrige aktører ved, at behandlingen
af klagen forsinkes, fordi klager ikke på nævnets anmodning
samarbejder om sagens oplysning.
Energiklagenævnet vil dog kunne undlade at afvise klagen,
hvis der foreligger særlige forhold. Nævnet skal i sin vur-
dering af, hvorvidt der foreligger særlige forhold, inddrage
baggrunden for fristoverskridelsen eller den manglende op-
lysning af klagen, herunder navnlig om der foreligger und-
skyldelige omstændigheder, om der foreligger modstående
hensyn til tredjemand, om det kan bebrejdes nævnet, at fri-
sten ikke er blevet overholdt, længden af fristoverskridelsen
og afgørelsens betydning for borgeren.
Hvis en anden part end klager ikke samarbejder i forhold
28
til at indsende nødvendige udtalelser eller oplysninger, som
Energiklagenævnet har anmodet om, og som kun den pågæl-
dende part er i besiddelse af, kan nævnet, hvis det vurde-
res forsvarligt, og oplysningsgrundlaget i øvrigt vurderes
tilstrækkeligt, i overensstemmelse med de almindelige for-
valtningsretlige principper beslutte at fortolke de manglende
oplysninger på den for de øvrige parter mest gunstige måde
og afgøre sagen på det forelæggende grundlag. Hermed sik-
res det, at tvister ikke trækker unødigt i langdrag til ulempe
for de øvrige aktører ved, at behandlingen af klagen forsin-
kes, fordi en part ikke samarbejder om sagens oplysning.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklage-
nævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgan-
gen til genoptagelse af en sag, aktindsigtsreglerne samt offi-
cialprincippet finder fortsat anvendelse.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at Energiklagenævnet kan beslutte,
at klager ikke kan fremsætte yderligere klagepunkter, og
at sagens parter ikke kan afgive yderligere udtalelser eller
fremkomme med yderligere oplysninger, når nævnet vurde-
rer, at sagen er tilstrækkelig oplyst til at træffe afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse, der er et supplement til § 21
i forvaltningsloven, jf. også dennes stk. 2, nr. 2 og 3, vil
medføre, at Energiklagenævnet inden for rammerne af of-
ficialprincippet vil kunne beslutte, at klager ikke kan frem-
sætte yderligere klagepunkter og sagens parter ikke kan af-
give yderligere udtalelser eller fremkomme med yderligere
oplysninger, når nævnet vurderer, at sagen er tilstrækkeligt
oplyst til at træffe afgørelse.
Den foreslåede bestemmelse forudsættes bl.a. anvendt i til-
fælde, hvor tungtvejende hensyn til private eller offentlige
interesser taler for en særlig hurtig afklaring, og i tilfælde,
hvor der er parter, der i forbindelse med sagens behandling
agerer på en måde, som unødigt forsinker dens afgørelse
på en måde, som ikke står mål med de øvrige parters eller
offentlighedens interesse i en afklaring af klagen. Den fore-
slåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes, når det
på baggrund af de oplysninger, der allerede indgår i sagen,
vurderes, at sagsbehandlingen vil kunne koncentreres om et
enkelt klagepunkt, der allerede er tilstrækkeligt oplyst, hvis
det f.eks. efter en foreløbig gennemgang viser sig, at det på-
gældende klagepunkt indebærer, at den indklagede afgørelse
skal ophæves.
Energiklagenævnet vil med den foreslåede bestemmelse
fortsat i medfør af officialprincippet være forpligtet til at
sikre, at der foreligger de oplysninger og foretages de under-
søgelser, som er nødvendige for, at nævnet har et tilstrække-
ligt og forsvarligt grundlag at træffe sine afgørelser på.
Forvaltningsrettens almindelige forpligtelse for Energiklage-
nævnet til at vejlede en klager, fortage partshøring, adgan-
gen til genoptagelse af en sag samt aktindsigtsreglerne fin-
der fortsat anvendelse.
Det foreslås i § 11, stk. 4, at en klage uanset stk. 1 og 2 ikke
kan afvises, hvis en afvisning vil være i strid med internati-
onale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at klage over
trufne afgørelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 12
Det følger af § 50 a, stk. 2, i gasforsyningsloven, at er-
hvervsministeren fastsætter Energiklagenævnets forretnings-
orden.
Der findes i lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter
på søterritoriet, lov om etablering og benyttelse af en rørled-
ning til transport af råolie og kondensat, lov om fremme
af vedvarende energi, lov om varmeforsyning, lov om CO2-
kvoter, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov
om elforsyning, lov om gasforsyning, lov om fjernkøling,
lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgas-
reduktion, lov om fremme af energibesparelser i bygninger,
lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrati-
onsprogram og om Green Labs DK-programmet, offshore-
sikkerhedsloven, lov om rørført transport af CO2, vandfor-
syningsloven og lov om betalingsregler for spildevandsfor-
syningsselskaber m.v. forskellige bemyndigelsesbestemmel-
ser til at fastsættes nærmere regler om betaling af gebyr ved
indgivelse af klage til Energiklagenævnet. Hjemlerne er ikke
udnyttet i dag.
Det følger af § 68, stk. 2, i lov om fremme af vedvarende
energi, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herun-
der fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at erhvervsministeren efter for-
handling med klima-, energi- og forsyningsministeren fast-
sætter Energiklagenævnets forretningsorden.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren efter forhandling med klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte en række regler for Energiklage-
nævnets virksomhed og opgavevaretagelse, og dette skal
ske i en bekendtgørelse for nævnet. Forretningsordenen
kan herefter bl.a. indeholde bestemmelser om nævnets ad-
ministration og virke, og sagernes forberedelse og behand-
ling. Beskrivelsen af indholdet i forretningsordenen er ikke
udtømmende, idet forretningsordenen i almindelighed skal
indeholde de regler, som er relevante for at understøtte en
funktionsdygtig nævnsorganisation.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at erhvervsministeren kan fastsæt-
te regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en sag for
Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren vil kunne fastsætte regler om betaling af gebyr ved
indbringelse af en sag for Energiklagenævnet.
Fastsættelsen af regler om betaling af gebyr ved indbrin-
gelse af en sag for Energiklagenævnet vil ske i overens-
29
stemmelse med Finansministeriets til en hver tid gældende
budgetvejledning og i relevant omfang i henhold til Århus-
konventionens artikel 9, stk. 4, hvorefter det ikke må væ-
re »uoverkommeligt dyrt« at klage ved klager omfattet af
konventionen. Betaling af gebyr ved indbringelse af en sag
for nævnet vil have karakter af adfærdsregulering, og det
vil således ikke medføre fuld dækning af omkostningerne
forbundet med nævnets drift, hvorfor hjemmel hertil skal
tilvejebringes i særlig bevillingsbestemmelse eller med Fi-
nansministeriets godkendelse, jf. kapitel 2.3.1. i Budgetvej-
ledning 2021. Det gebyr, der vil kunne fastsættes med hjem-
mel i den foreslåede bestemmelse, vil således i intet tilfælde
kunne overstige de omkostninger, der er forbundet med den
enkelte sags behandling i nævnet.
Den foreslåede bestemmelse viderefører de eksisterende be-
myndigelsesbestemmelser i sektorlovgivningen, der som en
følge heraf foreslås ophævet.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at erhvervsministeren kan fastsæt-
te mål for Energiklagenævnets sagsbehandlingstid, herunder
om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål ikke
overholdes.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at erhvervsmini-
steren kan fastsætte sådanne mål for sagsbehandlingstiden,
som Energiklagenævnet, der, jf. den foreslåede § 13, stk.
1, sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus, i sin disponering
af ressourcer samt behandling, herunder tilskæring af sager,
skal styre efter.
På baggrund af de politiske aftaler fra 2020 og 2022 for-
udsættes det for nuværende, at der i bekendtgørelse fastsæt-
tes mål for sagsbehandlingstiden på sager om VE-projekter
vedrørende sol og vind med virkning indtil udgangen af
2026.
På sigt vil der kunne fastsættes mål for andre sager med
særlig prioritering f.eks. CO2, Power-to-X, biogas, fjernvar-
me, lagring af energi og infrastruktur til transport af grøn
strøm, der ligeledes forventes at være væsentlige for VE-ud-
bygningen frem mod 2030 samt andre politisk prioriterede
sagsområder, ligesom det eksisterende mål for VE-projekter
vedrørende sol og vind vil kunne forlænges. Det er en forud-
sætning herfor, at erhvervsministeren sikrer, at Energiklage-
nævnet har de fornødne ressourcer til en sådan prioritering.
Der vil ligeledes med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat
regler om, at Folketinget skal orienteres, hvis et fastsat mål
ikke overholdes. I praksis vil det være Nævnenes Hus, der
som sekretariat for Energiklagenævnet gør erhvervsministe-
ren opmærksom herpå, hvis målene ikke overholdes, med
henblik på at ministeren skal orientere Folketinget.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.4 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 13
Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 664 af 19.
juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet, at
formanden med bistand fra Energiklagenævnets sekretariat
tilrettelægger nævnets arbejde, fastlægger tid, sted og dags-
orden for nævnets møder og drager omsorg for udførelsen af
nævnets beslutninger.
Det følger af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, at der kan
mødes for en part i retten ved personer, der er ansat hos
parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og
– når parten ikke selv er advokat – ikke med det særlige
formål at møde i retten.
Nævnenes Hus fungerer som fællessekretariat for en række
klagenævn. De medarbejdere, der betjener Energiklagenæv-
net, er således ansat i Nævnenes Hus og ikke direkte i næv-
net.
Det foreslås i § 13, stk. 1, at Energiklagenævnet sekretaria-
tsbetjenes af Nævnenes Hus.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det fremgår ud-
trykkeligt af loven, at ansatte medarbejdere i Nævnenes Hus
bl.a. kan forberede de enkelte nævnsmøder, hvis sådanne
afholdes, skrive udkast til breve og afgørelser efter anvis-
ning fra formanden eller en eventuel næstformand, og kan
oplyse og behandle sagerne, ligesom de kan udføre andre
opgaver, der naturligt indgår i sekretariatsbetjening af Ener-
giklagenævnet.
Det foreslås i § 13, stk. 2, at ansatte i Nævnenes Hus i
spørgsmål om møderet for retten i medfør af retsplejeloven
§ 260, stk. 3, nr. 4, anses for at være ansat i Energiklagenæv-
net.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ansatte i Næv-
nenes Hus vil kunne møde i retten for Energiklagenævnet,
når betingelserne i retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, i
øvrigt er opfyldt. Det indebærer, at den ansatte ikke må være
ansat for et tidsrum, der er kortere end 1 måned, samt at
den ansatte – når parten ikke selv er advokat – ikke må
være ansat med det særlige formål at møde i retten. Det er
endvidere en betingelse, at nævnet er part i den pågældende
retssag.
§ 13, stk. 2, berører ikke i øvrigt ansættelsesforholdene eller
-vilkårene for de ansatte i Nævnenes Hus.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 14
Det følger af flere af de sektorlove, som hjemler klagead-
gang til Energiklagenævnet, at nævnets afgørelser ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og at næv-
nets afgørelser kan indbringes for domstolene, senest 6 må-
neder efter at nævnets afgørelse er truffet.
Det foreslås i § 14, stk. 1, at Energiklagenævnets afgørel-
ser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed,
30
medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen
er truffet efter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der etableres en
generel bestemmelse om, at Energiklagenævnets afgørelser
er endelige og ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed. Bestemmelsen vil finde anvendelse, når andet
ikke fremgår af den sektorlov, der hjemler klageadgang til
nævnet.
Det foreslås i § 14, stk. 2, at Energiklagenævnets afgørelser
kan indbringes for domstolene, senest 6 måneder efter at
nævnets afgørelse er truffet, medmindre andet følger af den
lovgivning, som afgørelsen er truffet efter.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, senest 6
måneder efter at nævnets afgørelse er truffet, medmindre
andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet
efter. Fristen er fastsat i lyset af, at der er et behov for,
at afgørelsens adressat eller tredjeparter kan agere i tillid
til nævnets afgørelser uden at risikere domstolsindbringelse
lang tid efter, at en afgørelse er truffet. Det vil være op til
domstolene at vurdere betydningen af en fristoverskridelse,
såfremt nævnets afgørelse indbringes for domstolene efter
udløbet af fristen på 6 måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 15
Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006
om forretningsorden for Energiklagenævnet, at en klage skal
indgives skriftligt til nævnet, og at klagen skal være kommet
frem til nævnet senest ved kontortids ophør på den dag, hvor
klagefristen udløber.
Det foreslås i § 15, stk. 1, at indgivelse af klage og efter-
følgende kommunikation om sagen med Energiklagenævnet
skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening, medmindre
klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post
efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige
afsendere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at borgere og
virksomheder mv. som hovedregel vil være forpligtede til
at anvende digital selvbetjening ved indgivelse af klage til
Energiklagenævnet.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at i tilfæl-
de, hvor der er behov for at kommunikere yderligere om
sagen, vil dette skulle ske via digital selvbetjening. Det kan
f.eks. være i forbindelse med udveksling af supplerende
oplysninger eller udtalelser.
Kravet om anvendelse af digital selvbetjening ved indgivel-
se af klage og efterfølgende kommunikation med Energikla-
genævnet vil dog ikke finde anvendelse i forhold til klagere,
som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post
efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige
afsendere. Behandlingen af sådanne klager vil herefter ikke
skulle afvente, at nævnet træffer en konkret afgørelse om,
hvorvidt der foreligger særlige forhold, der kan begrunde, at
klagen ikke skal afvises.
Hvis en myndighed modtager en klage over en afgørelse
truffet af denne uden brug af digital selvbetjening fra en
klager, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital
Post, vil det herefter påhvile denne myndighed at oprette
klagen i den digitale selvbetjeningsløsning, som anvendes
i forbindelse med videresendelse af klagen til Energiklage-
nævnet. Den myndighed, som har truffet den påklagede af-
gørelse, vil i den forbindelse tage stilling til, om den ønsker
at fastholde sin afgørelse. Modtager nævnet en klage direkte
fra en klager, som er fritaget fra Digital Post, vil forvalt-
ningslovens almindelige regler om vejledning og videresen-
delse finde anvendelse, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 1-2.
Det vil i den forbindelse påhvile den myndighed, som mod-
tager klagen, at undersøge, hvorvidt klager er fritaget fra
obligatorisk tilslutning til Digital Post.
Hvis en klage indgives af flere personer i fællesskab, f.eks.
en forening, vil indgivelse af klage og efterfølgende kom-
munikation om sagen med Energiklagenævnet skulle ske
ved anvendelse af digital selvbetjening, medmindre samtlige
deltagende personer er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post. Hvis en klage i et sådant tilfælde modtages
uden anvendelse af digital selvbetjening vil nævnet som ho-
vedregel afvise klagen, jf. det foreslåede stk. 2, medmindre
der foreligger særlige forhold, jf. det foreslåede stk. 3-5.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre, at borgere,
der alene er fritaget fra brug af andre offentlige selvbetje-
ningsløsninger, f.eks. minretssag.dk eller lignende, også au-
tomatisk vil være fritaget fra at indgive klage mv. ved digital
selvbetjening.
Det forudsættes, at en egnet digitalselvbetjeningsløsning
stilles til rådighed. Energiklagenævnet benytter sig af Næv-
nenes Hus’ klageportal, hvor det er muligt at indgive klager
over afgørelser truffet af Energistyrelsen, Forsyningstilsynet
og kommunerne. Det er med den foreslåede bestemmelse
ikke hensigten, at øvrige 1. instanser skal tilknyttes Nævne-
nes Hus’ klageportal, hvorfor klager over afgørelser truffet
af andre end Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og kommu-
nerne forsat vil kunne indgives via digital post eller e-mail
til nævnet.
Det foreslås i § 15, stk. 2, at Energiklagenævnet skal afvise
en klage, der ikke er indgivet i overensstemmelse med stk.
1, jf. dog det foreslåede stk. 3-5.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet som udgangspunkt vil skulle afvise en sag, der ikke
er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening.
En afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på
grund af manglende anvendelse af den digitale selvbetjening
31
ved indgivelse af klage er en afgørelse, som indebærer den
sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretli-
ge regler og principper om eksempelvis partshøring og be-
grundelse.
Energiklagenævnets afgørelse om afvisning af en klage på
grund af manglende anvendelse af digital selvbetjening kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed, med-
mindre det følger af den lovgivning, som den påklagede
afgørelse er truffet i medfør af.
Det er ikke hensigten med kravet om obligatorisk anven-
delse af digital selvbetjening mv. at ændre, hvordan Ener-
giklagenævnet hidtil i sin praksis har håndteret og afgjort
situationer, hvor klagefristen overskrides. Nævnet skal efter
forslaget på samme måde som hidtil afgøre, om procesfor-
udsætningerne for behandlingen af en klage ved nævnet er
opfyldt. Videre foreslås det, at hvis klager har behov for at
kommunikere yderligere med nævnet eller 1. instansen om-
kring sagen, skal det ske via den digitale selvbetjening. Det
kan f.eks. være i forbindelse med partshøring eller indgivel-
se af supplerende oplysninger.
Det foreslås i § 15, stk. 3, at Energiklagenævnet kan undlade
at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-
ning, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager
ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold,
der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening. Ligeledes vil den efterfølgende kommunika-
tion om sagen med klager også kunne foregå uden anvendel-
se af digital selvbetjening.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale
om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse samt demens, uden at borgeren er frita-
get fra Digital Post. Ligeledes for borgere, der mangler digi-
tale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med
psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor
hjælp og vejledning fra myndigheden eller Energiklagenæv-
net ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Der
kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra
de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende
digital selvbetjening. Tilsvarende vil der også være nogle
borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende digital selv-
betjening, og som derfor er forpligtet til at anvende denne.
Der vil også være tale om, at særlige forhold gør sig gælden-
de, hvis en borger ikke er i besiddelse af et kreditkort, da
borgeren i den valgte digitale selvbetjeningsløsning, under
forudsætning af at bemyndigelsen i § 12, stk. 2, udnyttes, vil
skulle indtaste betalingsoplysninger samtidig med indtast-
ningen af klage. Den digitale selvbetjeningsløsning sikrer i
den forbindelse, at klagegebyret opkræves.
Særlige forhold vil også gøre sig gældende, hvor klager ikke
kan få udstedt MitID, fordi klager ikke har et personnummer
eller ikke kan legitimere sig fyldestgørende. I dette tilfælde
kan klager ikke indgive klage digitalt. For så vidt angår en
klager, der ikke er registret med CPR med bopæl eller fast
opholdssted i Danmark, herunder en hjemløs eller borger
bosat i udlandet, stilles der særlige identifikationskrav, der
kan vanskeliggøre erhvervelse af MitID. En sådan klager vil
derfor som udgangspunkt ikke kunne indgive klagen digitalt
og skal betjenes på anden vis. Såfremt klager alligevel har
fået anskaffet sig MitID, eksempelvis ved personligt frem-
møde i borgerservice eller via dansk ambassade i udlandet,
vil borgeren skulle indgive klage digitalt.
Foreligger der særlige forhold, der gør, at klager ikke kan
eller må forventes at kunne anvende digital selvbetjening,
vil Energiklagenævnet efter forslaget skulle tilbyde klager
en alternativ klagemulighed.
Det foreslås i § 15, stk. 4, at Energiklagenævnet ikke vil
kunne afvise en klage, hvis en afvisning vil være i strid
med internationale eller EU-retlige forpligtelser om ret til at
klage over trufne afgørelser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet ikke vil kunne afvise en klage, hvis afvisningen vil
stride mod de internationale og EU-retlige forpligtelser, der
følger af f.eks. Århuskonventionen og miljøoplysningsdirek-
tivet. Det følger blandt andet af disse regler, at klageberet-
tigede skal have adgang til at få efterprøvet visse afgørel-
ser, handlinger eller undladelser på miljøområdet enten ved
domstolene eller ved et uafhængigt organ. Endvidere skal
der stilles tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed,
der skal være rimelige, retfærdige, betimelige og ikke uover-
kommeligt dyre. Reglerne stiller ikke krav om, hvordan en
klage skal indgives, men den digitale ramme for prøvelsen
må ikke udgøre en barriere for adgangen til klage eller hin-
dre, at systemet er effektivt. Når der etableres en ordning,
hvorefter der stilles krav om indgivelse af klage til nævnet
ved anvendelse af digital selvbetjening, må det derfor sik-
res, at klageadgangen til nævnet reelt ikke afskæres eller
begrænses i et omfang, der strider mod kravet om rimelige
og effektive retsmidler. Den foreslåede bestemmelse om, at
nævnet kan undlade at afvise en klage, hvis afvisningen vil
være i strid med internationale og EU-retlige forpligtelser,
sikrer dette.
Det foreslås i § 15, stk. 5, at Energiklagenævnet kan undlade
at afvise en klage, der ikke er indgivet ved digital selvbe-
tjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er
klare økonomiske fordele for nævnet eller 1. instans ved at
behandle sagen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet kan undlade at afvise en klage, der ikke er indgivet
ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økono-
misk vurdering er klare økonomiske fordele for nævnet eller
1. instans ved at behandle klagen. Det kan f.eks. være, hvis
en klage indeholder så mange data, at den digitale selvbetje-
ning ikke er indrettet til at håndtere denne. Der vil i sådanne
tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet vurdering
32
er klare økonomiske fordele ved at behandle klagen uden
indgivelse ved anvendelse af digital selvbetjening.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 16
Det følger af § 19, stk. 1, i forvaltningsloven, at såfremt
en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndig-
heden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags
faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der
ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten be-
kendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne
lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog
kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for
den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens
afgørelse. Myndigheden kan endvidere fastsætte en frist for
afgivelsen af den nævnte udtalelse.
Det foreslås i § 16, stk. 1, at forvaltningslovens § 19 ikke
finder anvendelse for oplysninger, som er tilgængelige for
en part via digital selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forvaltningslo-
vens § 19 om pligten til at foretage partshøring ikke vil fin-
de anvendelse i forhold til oplysninger, som er tilgængelige
for en part via digital selvbetjening.
Det forudsættes, at en part med adgang til digital selvbe-
tjening selv vil orientere sig i nyt materiale, som gøres
tilgængeligt, således at parten kan antages at være bekendt
med oplysningerne, og at vedkommende er klar over, at
oplysningerne kan eller vil blive brugt i forbindelse med
afgørelsen af sagen. Det bemærkes, at en part med adgang
til digital selvbetjening i dag modtager en advisering, når
der er nyt materiale tilgængeligt, og det forudsættes med
forslaget at dette også fremover vil være tilfældet. En part
med adgang til digital selvbetjening vil herefter modtage en
orientering, når der er nyt materiale tilgængeligt, således at
vedkommende kan orientere sig heri.
Energiklagenævnet vil fortsat være forpligtet til at foretage
partshøring efter forvaltningslovens § 19 i forhold til parter,
som ikke har adgang til digital selvbetjening, eller som er
fritaget for brug heraf. I overensstemmelse med officialmak-
simen vil nævnet desuden fortsat være forpligtet til at ind-
hente relevante oplysninger fra parter som led i sagernes
oplysning, herunder i form af høringer med henblik på at
belyse problemstillinger, som nævnet ikke i forvejen har
oplysninger om.
Det foreslås i § 16, stk. 2, at Energiklagenævnet kan fastsæt-
te en frist for parten til at afgive en udtalelse, når nye oplys-
ninger bliver gjort tilgængelige via digital selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet vil kunne fastsætte en frist for parten til at afgive
en udtalelse, når nye oplysninger bliver gjort tilgængelige
via digital selvbetjening. Nævnet bør navnlig fastsætte en
frist for en part til at afgive en udtalelse, hvis oplysningerne
er til ugunst for parten og er af væsentlig betydning for
sagens afgørelse. Ved fastsættelsen af en frist for at afgive
en udtalelse bør den pågældende part gives rimelig tid til
at sætte sig ind i de nye oplysninger, som er blevet gjort
tilgængelige samt tid til at overveje en eventuel udtalelses
form og indhold. Ved fastsættelsen af fristens længde vil der
bl.a. kunne lægges vægt på oplysningernes kompleksitet og
omfang, samt om der er tale om oplysninger af en karakter,
der gør, at parten typisk vil have en interesse i at lade en
repræsentant eller sagkyndige vurdere sagen inden afgivelse
af en udtalelse. Fastsættelse af en frist vil dog efter en kon-
kret vurdering kunne undlades, hvis det efter oplysningernes
karakter eller sagens beskaffenhed i øvrigt må anses for
ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende
grundlag. Tilsvarende vil gælde, hvis udsættelse vil medføre
overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,
eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes,
findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser, der taler imod en sådan udsættelse.
Energiklagenævnet vil med den foreslåede bestemmelse ha-
ve mulighed for at fastsætte en fast frist i alle eller udvalgte
sagstyper, som parten automatisk får besked om via digital
selvbetjening, når nye oplysninger bliver tilgængelige. Dette
forudsætter dog, at fristen efter en konkret vurdering forlæn-
ges efter anmodning fra parten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 17
Det følger af § 7 i bekendtgørelse nr. 664 af 19. juni 2006
om forretningsorden for Energiklagenævnet, at klagen skal
indgives skriftligt til nævnet, og at klagen skal være kommet
frem til nævnet senest ved kontortids ophør på den dag, hvor
klagefristen udløber.
Det er i dag muligt at indgive en klage til Energiklagenæv-
net via digital selvbetjening, via digital post eller via e-mail,
og der findes ikke regler om remonstration, hvordan klagen
indgives eller for brug af digital kommunikation.
Det foreslås i § 17, stk. 1, at en klage til Energiklagenævnet
indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgø-
relsen. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig
for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde
afgørelsen, videresende klagen til nævnet snarest og som
udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens ud-
løb. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens
bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndig-
hedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Myndigheden vil i de fleste tilfælde kunne videresende kla-
gen til Energiklagenævnet umiddelbart efter klagefristens
udløb eller, når dette ikke er muligt, ikke senere end 3 uger
efter klagefristens udløb. Dette kan f.eks. være tilfældet,
hvis klagepunkterne vedrører komplicerede forhold. Myn-
33
digheden bør efter almindelige forvaltningsretlige principper
orientere såvel klager som nævnet, hvis 3-ugers-fristen und-
tagelsesvist ikke kan overholdes, med angivelse af hvorfor
fristen ikke kan overholdes, samt hvornår klagen kan for-
ventes videresendt.
Det foreslås i § 17, stk. 2, at når myndigheden videresender
klagen til Energiklagenævnet, sender myndigheden samtidig
en kopi af sin udtalelse til de i sagen involverede med en
frist for at afgive bemærkninger til nævnet på 3 uger fra
modtagelsen.
Det foreslås i § 17, stk. 3, at myndigheden straks skal
underrette Energiklagenævnet, hvis myndigheden, efter at
klagen er videresendt til nævnet, indgår i forhandlinger med
adressaten for afgørelsen og klager om forhold, der er af
betydning for klagen. Nævnet kan sætte behandlingen af
sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndighe-
den underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når
de er afsluttet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Energiklage-
nævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, mens der
forhandles om forhold, der er af betydning for klagen.
Det foreslås i § 17, stk. 4, at myndighedens videresendelse
af klagen til Energiklagenævnet og efterfølgende kommuni-
kation om sagen med nævnet skal ske ved anvendelse af
digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klagen
ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men
hvor nævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Det foreslås i § 17, stk. 5, at indgives en klage ikke ved an-
vendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest
videresende klagen til Energiklagenævnet. I sådanne tilfælde
finder stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 ikke anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at indgives en kla-
ge ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, og fremgår
det ikke, at klagen er indgivet af en klager, som er fritaget
fra obligatorisk tilslutning til Digital Post, skal myndigheden
snarest videresende klagen til Energiklagenævnet, således
at nævnet kan træffe afgørelse om, hvorvidt der kan ske
fritagelse, eller om klagen skal afvises.
Myndigheden vil derfor i den pågældende situation skulle
afvente at foretage remonstration, da det ikke i forhold til
fritagelsessagen er nødvendigt, at myndigheden forholder
sig til, om myndigheden vil fastholde afgørelsen, ligesom
det ikke er nødvendigt at videresendelsen af klagen er ledsa-
get af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgå-
et i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden
med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte
klagepunkter. Dette vil derfor heller ikke kunne fremsendes
til de i sagen involverede.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 18
Det foreslås i § 18, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2025.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at klager, der er indgivet før
tidspunktet for lovens ikrafttræden, og som ikke er færdig-
behandlet før lovens ikrafttræden, behandles efter reglerne i
denne lov.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de sager, som
ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræ-
den, vil skulle behandles efter reglerne i denne lov.
Det forslås i § 18, stk. 3, at for beskikkelser af nævnsmed-
lemmer, der er foretaget før lovens ikrafttræden, finder de
hidtil gældende regler anvendelse indtil beskikkelsesperio-
dens udløb.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at beskikkelser,
der foretages efter lovens ikrafttræden, behandles efter reg-
lerne i denne lov.
Det foreslås i § 18, stk. 4, at beskikkelser, der foretages
første gang efter lovens ikrafttræden kan ske for en længere
periode end 4 år.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er muligt
at ensrette beskikkelsesperioderne for det samlede Energik-
lagenævn.
Til § 19
Til nr. 1
Det følger af § 6 b, stk. 1, i lov om kontinentalsoklen
og visse aktiviteter på søterritoriet, at ved afgørelser efter
lovens § 6 a erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet,
der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Land-
brugsraadet af 2 medlemmer med særlig sagkundskab inden
for henholdsvis havmiljø og nedlægning af og transport gen-
nem rørledninger på havbunden. Medlemmerne udpeges af
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren (nu erhvervsministeren) kan fastsætte
regler om Energiklagenævnets behandling af klager efter § 6
a og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 6 b i lov om kontinentalsoklen og visse
aktiviteter på søterritoriet ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 2
og 12, der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 20
Til nr. 1
Det følger af § 5 b i lov om etablering og benyttelse af
en rørledning til transport af råolie og kondensat, at ved
afgørelser i medfør af lovens § 5 a erstattes repræsentan-
ter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra
34
Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 1 medlem med
særlig sagkundskab inden for efterforskning og indvinding
af kulbrinter og 1 medlem med særlig sagkundskab inden
for havmiljø. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at erhvervsministeren
kan fastsætte regler om Energiklagenævnets behandling af
klager efter § 5 a og om betaling af gebyr ved indbringelse
af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 5 b i lov om etablering og benyttelse af en
rørledning til transport af råolie og kondensat ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 2
og 12, der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 21
Til nr. 1
Det følger af § 66, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende
energi, at Energiklagenævnets formand efter nærmere aftale
med nævnet træffe kan afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler fastsat i medfør af
loven.
Det foreslås, at § 66, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende
energi ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 6,
der viderefører de hidtil gældende regler.
Til nr. 2 og 3
Det følger af § 68, stk. 1, nr. 2, at klima-, energi- og
forsyningsministeren (nu erhvervsministeren) kan fastsætte
nærmere regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en
klage for Energiklagenævnet.
Det følger af lovens § 68, stk. 2, at erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sags-
behandling og prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid.
Det følger af lovens § 69, at ved afgørelser efter denne
lov eller regler udstedt i medfør af loven erstattes repræsen-
tanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling
fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 medlem-
mer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden
for elforsyning eller vedvarende energi, som udpeges af er-
hvervsministeren.
Det foreslås, at § 68, stk. 1, nr. 2, § 68, stk. 2 og § 69 i lov
om fremme af vedvarende energi ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 2
og 12, der viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring af § 68, stk. 1, nr. 1, i lov om frem-
me af vedvarende energi er en konsekvens af, at alle regler
om Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensæt-
ning foreslås fastsat i den foreslåede lov om Energiklage-
nævnet. I den forbindelse foreslås § 68, stk. 1, nr. 2, i lov om
fremme af vedvarende energi ophævet.
Til § 22
Til nr. 1, 2 og 3
Det følger af § 26 a, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning,
at klima-, energi- og forsyningsministeren (nu erhvervsmi-
nisteren) kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved ind-
bringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 26 a, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning
ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
12, der viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring af § 26 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov
om varmeforsyning er en konsekvens af, at alle regler om
Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning
foreslås fastsat i den foreslåede lov om Energiklagenævnet. I
den forbindelse foreslås § 26 a, stk. 1, nr. 3, i lov om varme-
forsyning ophævet.
Til nr. 4
Det følger af § 27, stk. 1, i lov om varmeforsyning, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren (nu erhvervsministe-
ren) kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets
sammensætning ved nævnets behandling af afgørelser efter
denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Energiklagenævnets
formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgø-
relse på nævnets vegne i sager, der skal behandles efter
denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 27, stk. 1 og 2, i lov om varmeforsyning
ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 5
og 6, der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 23
Til nr. 1
Det følger af § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om CO2-kvoter, at
erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr
ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af lovens § 25, stk. 1, at ved behandling af
klager inden for kvoteordningens område består Energikla-
genævnet af de medlemmer, som afgør klager efter lov om
elforsyning. Nævnets formand kan efter omstændighederne
beslutte, at nævnet skal bestå af de medlemmer, som afgør
klager efter lov om varmeforsyning.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Energiklagenævnets
formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgø-
35
relse på nævnets vegne i sager, der behandles efter loven
eller regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 22, stk. 3, nr. 2, og § 25 i lov om CO2-
kvoter ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 5,
6 og 12 der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 24
Til nr. 1
Det følger af § 37 b i lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, at ved afgørelser i henhold til lovens § 37 a
erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget
efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsraadet, af
1 medlem med særlig sagkundskab inden for efterforskning
og indvinding af det pågældende råstof eller inden for den
pågældende lagring eller anden anvendelse af undergrunden
og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for havmil-
jø. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og forsynings-
ministeren.
Det følger af bestemmelsen stk. 2, at Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energiklage-
nævnets behandling af klager efter lovens § 37 a og om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energikla-
genævnet.
Det foreslås, at § 37 b i lov om anvendelse af Danmarks
undergrund ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede § 2
og 12, der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 25
Til nr. 1
Det følger af § 89, stk. 5, i lov om elforsyning, at Energik-
lagenævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kan
træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles
efter loven eller regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 89, stk. 5, i lov om elforsyning ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 6,
der viderefører de hidtil gældende regler.
Til nr. 2 og 3
Det følger af § 90, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning, at
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Ener-
giklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsministeren
kan fastsætte nærmere regler om Energiklagenævnets sags-
behandling og prøvelse, herunder fastsætte mål for nævnets
sagsbehandlingstid.
Det følger af lovens § 91, at ved afgørelser efter loven eller
regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter
i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra
Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 medlemmer
med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for
elforsyning, som udpeges af klima-, energi- og forsynings-
ministeren.
Det foreslås, at § 90, stk. 1, nr. 2, § 90, stk. 2, og § 91 i lov
om elforsyning ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede § 2
og 12, der viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring af § 90, stk. 1, nr. 1, i lov om
elforsyning er en konsekvens af, at alle regler om Energik-
lagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås
fastsat i den foreslåede lov om Energiklagenævnet. I den
forbindelse foreslås § 90, stk. 1, nr. 2, i lov om elforsyning
ophævet.
Til § 26
Til nr. 1, 2 og 3
Det følger af § 50 a i lov om gasforsyning, at Erhvervsmini-
steren nedsætter et uafhængigt ankenævn (Energiklagenæv-
net), der består af op til 7 medlemmer, som skal repræsen-
tere et alsidigt kendskab til erhvervs- og energimæssige for-
hold og besidde teknisk og juridisk sagkundskab. Nævnets
formand udpeges af ministeren.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsministeren
fastsætter nævnets forretningsorden.
Det følger af lovens § 52, nr. 3, at klima-, energi- og forsy-
ningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr
ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af lovens § 53, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om Energiklage-
nævnets sammensætning ved nævnets behandling af afgørel-
ser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Energiklagenævnets
formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgø-
relse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne
lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 50 a, § 52, nr. 3, og § 53 i lov om gasforsy-
ning ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede § 1,
2, 5, 6 og 12 der viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring af § 52, nr. 1 og 2, i lov om gas-
forsyning er en konsekvens af, at alle regler om Energikla-
genævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås
fastsat i den foreslåede lov om Energiklagenævnet. I den
forbindelse foreslås § 52, nr. 3, i lov om gasforsyning ophæ-
vet.
36
Til § 27
Til nr. 1
Det følger af § 7, stk. 5, i lov om fjernkøling, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om be-
taling af gebyr ved indbringelse af klage for Energiklage-
nævnet over afgørelser truffet efter lovens § 6 b om oprin-
delsesgarantier eller regler udstedt i medfør heraf.
Det følger af lovens § 8, at ved behandling af klager over
afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven
erstattes Dansk Industris og Landbrugsraadets repræsentan-
ter i Energiklagenævnet af 2 medlemmer med særlig økono-
misk eller teknisk sagkundskab inden for fjernkølingsvirk-
somhed. Disse udpeges af klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Energiklagenævnets
formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgø-
relse på nævnets vegne i sager, der skal behandles efter
denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 7, stk. 5, og § 8 i lov om fjernkøling
ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 2,
6 og 12 der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 28
Til nr. 1
Det følger af § 20, stk. 5, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energikla-
genævnets sammensætning ved behandling af klager over
afgørelser som nævnt i lovens § 20, stk. 1, og om betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens stk. 6, at Energiklagenævnets
formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgø-
relse på nævnets vegne i sager, der skal behandles efter
denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 20, stk. 5 og 6, i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 5,
6 og 12 der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 29
Til nr. 1
Det følger af § 22 i lov om Energinet, at afgørelser truffet af
klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af lovens §
4, stk. 3-5, og § 4 a for så vidt angår eltransmissionsnet kan
påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i
lov om elforsyning og, for så vidt angår gastransmissionssy-
stemer, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om gasforsyning.
Det foreslås, at § 22, stk. 1, i lov om Energinet ændres,
således at »reglerne i §§ 89 og 91« ændres til: » § 89« og
»reglerne i §§ 51 og 53« ændres til: »§ 51«.
Ændringen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 2,
5 og 6, der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 30
Til nr. 1, 2 og 3
Det følger af § 29, stk. 4, nr. 3, i lov om fremme af ener-
gibesparelser i bygninger, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved
indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens stk. 5, at klima-, energi- og for-
syningsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenæv-
nets sammensætning ved behandling af klager som nævnt i
stk. 1.
Det foreslås, at § 29, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, i lov om fremme
af energibesparelser i bygninger ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 5
og 12, der viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring af § 29, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om
fremme af energibesparelser i bygninger er en konsekvens
af, at alle regler om Energiklagenævnets nedsættelse, virke
og sammensætning foreslås fastsat i den foreslåede lov om
Energiklagenævnet. I den forbindelse foreslås § 29, stk. 4,
nr. 3, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger
ophævet.
Til § 31
Til nr. 1
Det følger af § 16, stk. 5, i lov om et Energiteknologisk
Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs
DK-programmet, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af
en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens stk. 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energiklage-
nævnets sammensætning ved behandling af klager efter stk.
2.
Det følger af bestemmelsens stk. 7, at Energiklagenævnets
formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgø-
relse på nævnets vegne i sager, der behandles efter loven
eller regler udstedt i henhold til loven.
Det foreslås, at § 16, stk. 5-7, i lov om et Energiteknologisk
Udviklings- og Demonstrationsprogram og om Green Labs
DK-programmet ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 5,
6 og 12, der viderefører de hidtil gældende regler.
37
Til § 32
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 67, stk. 4, nr. 2, i offshoresikkerhedsloven, at
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Det følger af bestemmelsens stk. 6, at ved afgørelser ef-
ter loven eller regler udstedt i henhold til loven erstattes
repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter
indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer,
af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af beskæftigelses-
ministeren, 1 medlem, der repræsenterer arbejdstagerorgani-
sationerne i Offshoresikkerhedsrådet, og 1 medlem, der re-
præsenterer arbejdsgiverorganisationerne i Offshoresikker-
hedsrådet. Beskæftigelsesministeren udpeger de pågælden-
de medlemmer. Udpegningen af de 2 medlemmer, som
repræsenterer henholdsvis arbejdsgiverorganisationerne og
arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet, sker
efter indstilling fra de respektive organisationer.
Det foreslås, at § 67, stk. 4, nr. 2, og stk. 6, i offshoresikker-
hedsloven ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 2
og 12, der viderefører de hidtil gældende regler.
Den foreslåede ændring af § 67, stk. 4, nr. 1, i offshoresik-
kerhedsloven er en konsekvens af, at alle regler om Energik-
lagenævnets nedsættelse, virke og sammensætning foreslås
fastsat i den foreslåede lov om Energiklagenævnet. I den
forbindelse foreslås § 67, stk. 4, nr. 2, i offshoresikkerheds-
loven ophævet.
Til § 33
Til nr. 1
Det følger af § 12, stk. 3, i lov om statstilskud til elintensive
virksomheder, at ved behandling af en klage efter stk. 1
består Energiklagenævnet af de medlemmer, som fremgår af
§ 5 i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxid-
afgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.
Det følger af bestemmelsens stk. 6, at Energiklagenævnets
formand efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgø-
relse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne
lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås, at § 12, stk. 3 og 6, i lov om statstilskud til
elintensive virksomheder ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 5
og 6, der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 34
Til nr. 1
Det følger af § 21, stk. 6, i olieberedskabsloven, at ved
Energiklagenævnets behandling af sager efter denne lov el-
ler regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter
i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling af
Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 2 sagkyndige med-
lemmer, der udpeges af klima-, energi- og bygningsministe-
ren efter indstilling fra Energi- og olieforum for 4 år ad
gangen. Genudpegning kan finde sted.
Det foreslås, at § 21, stk. 6, i olieberedskabsloven ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 2,
der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 35
Til nr. 1
Det følger af § 100 c i miljøbeskyttelsesloven, at Energikla-
genævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kan
træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles
efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsministeren
kan fastsætte regler om Energiklagenævnets sammensætning
ved nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller
efter regler udstedt i medfør heraf.
Det foreslås, at § 100 c i miljøbeskyttelsesloven ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 5
og 6, der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 36
Til nr. 1
Det følger af § 31 i lov om rørført transport af CO2, at
ved afgørelser i henhold til § 30, stk. 1, erstattes repræsen-
tanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling
fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 1 medlem
med særlig sagkundskab inden for etablering og drift af
gastransporterende rørledninger og 1 medlem med særlig
sagkundskab inden for miljø. Medlemmerne udpeges af er-
hvervsministeren.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at Erhvervsministeren
kan fastsætte regler om Energiklagenævnets behandling af
klager efter § 30 og om betaling af gebyr ved indbringelse af
en klage for Energiklagenævnet.
Det foreslås, at § 31 i lov om rørført transport af CO2
ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 2
og 12, der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 37
Til nr. 1
Det følger af § 15, stk. 5, i lov om supplerende bestemmel-
ser til forordningen om reduktion af metanemissioner i ener-
gisektoren, at Energiklagenævnets formand efter nærmere
38
aftale med nævnet kan træffe afgørelse på nævnets vegne
i sager, der behandles efter regler omfattet af metanordnin-
gen.
Det foreslås, at § 15, stk. 5, i lov om supplerende bestem-
melser til forordningen om reduktion af metanemissioner i
energisektoren ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 6,
der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 38
Til nr. 1
Det følger af § 80 d i vandforsyningsloven, at Energikla-
genævnets formand efter nærmere aftale med nævnet kan
træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles
efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
Det følger af lovens § 80 e, at Erhvervsministeren kan fast-
sætte regler om behandlingen af klager ved Energiklagenæv-
net og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage
for Energiklagenævnet efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven.
Det foreslås, at §§ 80 d og 80 e i vandforsyningsloven
ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 6
og 12, der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 39
Til nr. 1
Det følger af § 8 b i lov om betalingsregler for spildevands-
forsyningsselskaber m.v., at Energiklagenævnets formand
efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgørelse på
nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller
regler udstedt i medfør af loven.
Det følger af lovens § 8 c, at erhvervsministeren kan fast-
sætte regler om behandlingen af klager ved Energiklagenæv-
net og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage
for Energiklagenævnet efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven.
Det foreslås, at §§ 8 b og 8 c i lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v. ophæves.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 6
og 12, der viderefører de hidtil gældende regler.
Til § 40
Det foreslås, at loven ikke skal gælde og ikke skal kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da sagsområdet er
overtaget af Færøerne og Grønland.
39
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 19
I lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søter-
ritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 27. februar 2024,
foretages følgende ændring:
§ 6 b. Ved afgørelser efter § 6 a erstattes repræsentan-
ter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling
fra Dansk Industri og Landbrugsraadet af 2 medlemmer
med særlig sagkundskab inden for henholdsvis havmiljø
og nedlægning af og transport gennem rørledninger på hav-
bunden. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og forsy-
ningsministeren.
1. § 6 b ophæves
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om Energiklagenævnets behandling af klager
efter § 6 a og om betaling af gebyr ved indbringelse af en
klage for Energiklagenævnet.
§ 20
I lov om etablering og benyttelse af en rørledning til trans-
port af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 200 af
27. februar 2024, foretages følgende ændring:
§ 5 b. Ved afgørelser i medfør af § 5 a erstattes repræsen-
tanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling
fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 1 medlem
med særlig sagkundskab inden for efterforskning og indvin-
ding af kulbrinter og 1 medlem med særlig sagkundskab in-
den for havmiljø. Medlemmerne udpeges af klima-, energi-
og forsyningsministeren.
1. § 5 b ophæves.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Ener-
giklagenævnets behandling af klager efter § 5 a og om
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energikla-
genævnet.
§ 21
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1031 af 6. september 2024, foretages følgende æn-
dringer:
§ 66 ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler fastsat i medfør af
loven.
1. § 66, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Ener-
giklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter
40
loven, skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørel-
sen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt be-
kendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.
§ 68 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om
1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven
eller regler fastsat i medfør af loven træffes af klima-,
energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet,
herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for
Energiklagenævnet, og at afgørelser truffet af en kollektiv
elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 57, stk. 1, eller en
institution under Klima-, energi- og forsyningsministeriet
eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 70
har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne
indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, og
2. I § 68, stk. 1, nr. 1, ændres », og« til: ».«.
2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Ener-
giklagenævnet.
3. § 68, stk. 1, nr. 2, § 68, stk. 2, og § 69, ophæves.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herun-
der fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.
§ 69 Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt
i medfør af loven erstattes repræsentanter i Energiklagenæv-
net, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og
Landbrug & Fødevarer, af 2 medlemmer med særlig økono-
misk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning eller
vedvarende energi, som udpeges af erhvervsministeren.
§ 22
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af
2. februar 2024, som ændret ved § 4 i lov nr. 673 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
§ 26 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om
1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven
eller efter regler udstedt i henhold til loven træffes af kom-
munalbestyrelsen, klima-, energi- og forsyningsministeren
eller Forsyningstilsynet, herunder at visse afgørelser ikke
skal kunne indbringes for Energiklagenævnet,
1. I § 26 a, stk. 1, nr. 1, ændres »Energiklagenævnet,« til:
»Energiklagenævnet, og«.
2) at afgørelser, truffet af en institution under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet, Forsyningstilsynet eller
anden statslig myndighed i henhold til en bemyndigelse efter
§ 24 b, stk. 1, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi-
og forsyningsministeren, og
2. I § 26 a, stk. 1, nr. 2, ændres », og« til: ».«.
3) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Ener-
giklagenævnet.
3. § 26 a, stk. 1, nr. 3, ophæves.
§ 27. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om Energiklagenævnets sammensætning
ved nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller
efter regler udstedt i henhold til loven.
4. § 27, stk. 1 og 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 1.
Stk. 2. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
41
der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i
henhold til loven.
Stk. 3. Energiklagenævnet kan hos de af loven omfattede
anlæg indhente oplysninger, som er nødvendige til vareta-
gelsen af nævnets opgaver efter denne lov eller efter regler
udstedt i henhold til loven.
§ 23
I lov om CO2-kvoter, jf. lov nr. 1767 af 28. december
2023, foretages følgende ændring:
§ 22. Erhvervsministeren kan inden for sit ansvarsområde
fastsætte regler om følgende:
1) ---
2) ---
3) ---
4) ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om følgen-
de:
1) ---
2) Betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Ener-
giklagenævnet.
1. § 22, stk. 3, nr. 2, og § 25 ophæves.
§ 25. Ved behandling af klager inden for kvoteordningens
område består Energiklagenævnet af de medlemmer, som
afgør klager efter lov om elforsyning. Nævnets formand kan
efter omstændighederne beslutte, at nævnet skal bestå af de
medlemmer, som afgør klager efter lov om varmeforsyning.
Stk. 2. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold
til loven.
§ 24
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret
ved § 34 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
§ 37 b. Ved afgørelser i henhold til § 37 a erstattes repræ-
sentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstil-
ling fra Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 1 medlem
med særlig sagkundskab inden for efterforskning og indvin-
ding af det pågældende råstof eller inden for den pågælden-
de lagring eller anden anvendelse af undergrunden og 1
medlem med særlig sagkundskab inden for havmiljø. Med-
lemmerne udpeges af klima-, energi- og forsyningsministe-
ren.
1. § 37 b ophæves.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om Energiklagenævnets behandling af klager
efter § 37 a og om betaling af gebyr ved indbringelse af en
klage for Energiklagenævnet.
42
§ 25
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24.
oktober 2023, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 18.
maj 2011, § 1 i lov nr. 2605 af 28. december 2021, § 4 i lov
nr. 640 af 11. juni 2024 og senest ved § 5 i lov nr. 673 af 11.
juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 89. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold
til loven.
1. § 89, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Stk. 6. ---
§ 90 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om
1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven
eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-,
energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet,
herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for
Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en kollektiv
elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 68 a, stk. 2, eller en
institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 92
har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne
indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, og
2. I § 90, stk. 1, nr. 1, ændres », og« til: ».«.
2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Ener-
giklagenævnet.
3. § 90, stk. 1, nr. 2, § 90, stk. 2, og § 91 ophæves.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
om Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse, herun-
der fastsætte mål for nævnets sagsbehandlingstid.
§ 91 Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i
henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenæv-
net, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og
Landbrug & Fødevarer, af 2 medlemmer med særlig økono-
misk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som
udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren.
§ 26
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af
16. august 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 674 af
11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 50 a. Erhvervsministeren nedsætter et uafhængigt anke-
nævn (Energiklagenævnet), der består af op til 7 medlem-
mer, som skal repræsentere et alsidigt kendskab til erhvervs-
og energimæssige forhold og besidde teknisk og juridisk
sagkundskab. Nævnets formand udpeges af ministeren.
1. § 50 a, § 52, nr. 3, og § 53 ophæves.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretnings-
orden.
43
§ 52. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te regler om
1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven
eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-,
energi- og forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet,
herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for
Energiklagenævnet,
2. I § 52, nr. 1, ændres »Energiklagenævnet,« til: » Energik-
lagenævnet, og.«.
2) at afgørelser truffet af en institution under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet eller af Forsyningstilsynet
i henhold til en bemyndigelse efter § 54 ikke skal kunne
indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, og
3. I § 52, nr. 2, ændres », og« til: ».«.
3) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Ener-
giklagenævnet.
§ 53. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om Energiklagenævnets sammensætning
ved nævnets behandling af afgørelser efter denne lov eller
regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 2. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold
til loven.
§ 27
I lov om fjernkøling, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 6.
marts 2023, foretages følgende ændring:
§ 7. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af klage
for Energiklagenævnet over afgørelser truffet efter § 6 b om
oprindelsesgarantier eller regler udstedt i medfør heraf.
1. § 7, stk. 5, og § 8 ophæves.
§ 8. Ved behandling af klager over afgørelser efter denne
lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes Dansk
Industris og Landbrugsraadets repræsentanter i Energiklage-
nævnet af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk
sagkundskab inden for fjernkølingsvirksomhed. Disse udpe-
ges af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i
henhold til loven.
§ 28
I lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhus-
gasreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 1336 af 12. septem-
ber 2024, foretages følgende ændring:
§ 20. ---
44
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved
behandling af klager over afgørelser som nævnt i stk. 1
og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for
Energiklagenævnet.
1. § 20, stk. 5 og 6, ophæves.
Stk. 6. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der skal behandles efter denne lov eller efter regler udstedt i
henhold til loven.
§ 29
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, som ændret ved § 35 i lov nr. 612 af 11. juni
2024 og § 6 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændring:
§ 22. Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsynings-
ministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, og § 4 a kan, for så vidt
angår eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet ef-
ter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt
angår gastransmissionssystemer, efter reglerne i §§ 51 og 53
i lov om gasforsyning.
1. I § 22, stk. 1, ændres »reglerne i §§ 89 og 91« til: »reglen
i § 89« og »reglerne i §§ 51 og 53« ændres til: »reglen i §
51«.
Stk. 2. ---
§ 30
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1923 af 8. oktober 2021, som ændret
ved § 3 i lov nr. 673 af 11, juni 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 29. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven
eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-,
energi- og forsyningsministeren, herunder at visse afgørelser
ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet,
1. I § 29, stk. 4, nr. 1, ændres »Energiklagenævnet,« til:
» Energiklagenævnet, og«.
2) at afgørelser truffet af en under klima-, energi- og
forsyningsministeren oprettet institution, et udvalg eller en
anden offentlig myndighed, som klima-, energi- og forsy-
ningsministeren i henhold til § 31, stk. 1, har henlagt sine
beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for
ministeren, og
2. I § 29, stk. 4, nr. 2, ændres », og« til: ».«.
3) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Ener-
giklagenævnet.
3. § 29, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, ophæves.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved
behandling af klager som nævnt i stk. 1.
§ 31
I lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstra-
tionsprogram og om Green Labs DK-programmet, jf. lovbe-
45
kendtgørelse nr. 895 af 28. august 2019, foretages følgende
ændring:
§ 16. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en
klage for Energiklagenævnet.
1. § 16, stk. 5-7, ophæves.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om Energiklagenævnets sammensætning ved
behandling af klager efter stk. 2.
Stk. 7. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold
til loven.
§ 32
I offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 125 af
6. februar 2018, som ændret ved § 34 i lov nr. 1436 af 29.
juni 2021 og § 38 i lov nr. 612 af 11 juni 2024, foretages
følgende ændringer:
§ 67. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter en EU-
forordning, loven eller regler udstedt i henhold til loven
træffes af beskæftigelsesministeren, og
1. I § 67, stk. 4, nr. 1, ændres », og« til: ».«.
2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Ener-
giklagenævnet.
2. § 67, stk. 4, nr. 2, og stk. 6 ophæves.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt
i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklage-
nævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri
og Landbrug & Fødevarer, af 2 sagkyndige medlemmer,
der udpeges af beskæftigelsesministeren, 1 medlem, der
repræsenterer arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikker-
hedsrådet, og 1 medlem, der repræsenterer arbejdsgiveror-
ganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet. Beskæftigelsesmi-
nisteren udpeger de pågældende medlemmer. Udpegningen
af de 2 medlemmer, som repræsenterer henholdsvis arbejds-
giverorganisationerne og arbejdstagerorganisationerne i Off-
shoresikkerhedsrådet, sker efter indstilling fra de respektive
organisationer.
§ 33
I lov om statstilskud til elintensive virksomheder, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 94 af 26. januar 2017, foretages følgende
ændring:
§ 12. ---
1) ---
2) ---
Stk. 2. ---
46
Stk. 3. Ved behandling af en klage efter stk. 1 består Ener-
giklagenævnet af de medlemmer, som fremgår af § 5 i lov
om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i
visse virksomheder med et stort energiforbrug.
1. § 12, stk. 3 og 6, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 3 og 4.
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf.
§ 34
I olieberedskabsloven, jf. lov nr. 354 af 24. april 2012,
foretages følgende ændring:
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. ---
Stk. 6. Ved Energiklagenævnets behandling af sager efter
denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes
repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter
indstilling af Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 2 sag-
kyndige medlemmer, der udpeges af klima-, energi- og byg-
ningsministeren efter indstilling fra Energi- og olieforum for
4 år ad gangen. Genudpegning kan finde sted.
1. § 21, stk. 6, ophæves.
§ 35
I miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af
11. oktober 2024, foretages følgende ændring:
§ 100 c. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf.
1. § 100 c ophæves.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Ener-
giklagenævnets sammensætning ved nævnets behandling af
afgørelser efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør
heraf.
§ 36
I lov om rørført transport af CO2, jf. lov nr. 612 af 11. juni
2024, foretages følgende ændring:
§ 31. Ved afgørelser i henhold til § 30, stk. 1, erstattes
repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter
indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af
1 medlem med særlig sagkundskab inden for etablering og
drift af gastransporterende rørledninger og 1 medlem med
særlig sagkundskab inden for miljø. Medlemmerne udpeges
af erhvervsministeren.
1. § 31 ophæves.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Ener-
giklagenævnets behandling af klager efter § 30 og om beta-
ling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklage-
nævnet.
47
§ 37
I lov om supplerende bestemmelser til forordningen om
reduktion af metanemissioner i energisektoren, jf. lov nr.
1453 af 10. december 2024, foretages følgende ændring:
§ 15. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
Stk. 4. ---
Stk. 5. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter regler omfattet af metanordningen.
1. § 15, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter til stk. 5.
Stk. 6. ---
§ 38
I vandforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af
28. oktober 2024, som ændret ved § 2 i lov nr. 677 af 11 juni
2024, foretages følgende ændring:
§ 80 d. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør af
loven.
1. §§ 80 d og 80 e ophæves.
§ 80 e. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om be-
handlingen af klager ved Energiklagenævnet og om betaling
af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet
efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
§ 39
I lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselska-
ber m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1775 af 2. september
2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 668 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændring:
§ 8 b. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere
aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager,
der behandles efter denne lov eller regler udstedt i medfør af
loven.
1. §§ 8 b og 8 c ophæves.
§ 8 c. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om behand-
lingen af klager ved Energiklagenævnet og om betaling af
gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet
efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.
48