Skriftlig fremsættelse (29. januar 2025)

Tilhører sager:

Aktører:


    CQ3118

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l125/20241_l125_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (29. januar 2025)
    Erhvervsministeren (Morten Bødskov):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om Energiklagenævnet
    (Lovforslag nr. L 125)
    Der findes i dag ikke en nævnslov om Energiklagenæv-
    net. Nævnets nedsættelse og uafhængighed reguleres i dag
    af gasforsyningsloven, ligesom nævnets virke og sammen-
    sætning er reguleret i en række forskellige sektorlove, som
    hjemler klageadgang til nævnet. Den spredte regulering af
    Energiklagenævnet mindsker gennemsigtigheden på områ-
    det, og medfører i praksis udfordringer i forhold til såvel
    nævnets virke som administration af nævnet.
    Formålet med lovforslaget er derfor at samle alle regler,
    der regulerer Energiklagenævnets nedsættelse, virke og sam-
    mensætning, i en nævnslov med henblik på at sikre en over-
    skuelig, hensigtsmæssig og effektiv understøttelse af såvel
    nævnets sagsbehandling som administration af nævnet.
    Lovforslaget indeholder på den baggrund regler om:
    Nævnets kompetence og uafhængighed, nævnet sammen-
    sætning og regler for indstilling af sagkyndige medlemmer,
    der understøtter nævnets uafhængighed og sagsbehandling,
    nævnets afgørelser, formandens kompetence og delegation
    til sekretariatet, nævnets sagsbehandling og prøvelse, herun-
    der prøvelsesintensitet i sager vedrørende vedvarende energi
    og frister i forbindelse med sagsoplysning, og digital kom-
    munikation og digital selvbetjening i forbindelse med indgi-
    velse af klage og efterfølgende kommunikation med nævnet.
    Endeligt indeholder lovforslaget en række mindre, nød-
    vendige ændringer af mere teknisk karakter.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 125 Folketinget 2024-25
    Erhvervsmin.,
    Nævnenes Hus, j.nr. 24/06620
    CQ003118