Svar på spm. nr. S 545: Hvad mener ministeren om, at Imam Ali Moskéen angiveligt har kunnet modtage tre store kontante donationer fra anonyme donatorer på henholdsvis 27.000, 37.000 og 38.000 kroner, og frygter ministeren, at reglerne gør det muligt for moskéer at medvirke til økonomisk kriminalitet?

Kirkeminister Morten Dahlins svar på MF Betina Kastbjerg spørgsmål af 21. ja-
nuar 2025 (Spørgsmål S 545).
Spørgsmål S 545:
”Hvad mener ministeren om, at Imam Ali Moskéen angiveligt har kunnet mod-
tage tre store kontante donationer fra anonyme donatorer på henholdsvis
27.000, 37.000 og 38.000 kroner, og frygter ministeren, at reglerne gør det mu-
ligt for moskéer at medvirke til økonomisk kriminalitet?”
Svar:
Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i vigtigheden af fokus på pengestrømme
til moskeer og anerkendte trossamfund generelt.
Derfor sikrer trossamfundsloven åbenhed og gennemsigtighed om trossam-
funds og menigheders økonomi og organisation. Anerkendte trossamfund skal
således hvert år udarbejde og indberette det seneste årsregnskab samt oplys-
ninger om donationer til Trossamfundsregistret, jf. § 21 i lov om trossamfund
uden for folkekirken (trossamfundsloven).
Årsregnskabet skal være udformet i overensstemmelse med reglerne i årsregn-
skabsloven og skal som minimum aflægges i overensstemmelse med reglerne
for regnskabsklasse A. Årsregnskabet skal ud over at leve op til disse krav inde-
holde oplysninger om det samlede beløb, trossamfundet henholdsvis menighe-
den har modtaget i donationer i regnskabsåret, jf. § 17, stk. 1, i bekendtgørelse
om Trossamfundsregisteret. Som donationer anses kontantbeløb, bortset fra
medlemskontingent, samt økonomisk støtte i form af lånegarantier, varer, tje-
nesteydelser og fast ejendom m.v.
Anerkendte trossamfund og menigheder har endvidere via en digital selvbetje-
ningsløsning pligt til at indberette oplysninger om donationer, jf. § 17, stk. 2, i
bekendtgørelsen.
Det fremgår desuden af § 17, stk. 3, i bekendtgørelsen, at indberetningen skal
angive:
1) det samlede donationsbeløb modtaget i regnskabsåret,
2) oplysninger om hvorvidt trossamfundet henholdsvis menigheden i
regnskabsåret har modtaget en eller flere donationer fra samme dona-
tor, der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr., og
3) oplysninger om størrelsen af donationen fra den enkelte donator samt
donators navn og adresse, når der er tale om en eller flere donationer
fra samme donator, der enkeltvis eller samlet overstiger 20.000 kr.
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 465653
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 29. januar 2025
Folketingets Lovsekretariat (lov@ft.dk)
Betina.Kastbjerg@ft.dk
Offentligt
S 545 endeligt svar
2024-25
Akt nr.: 465653
Side 2
Donators navn og adresse skal dog ikke oplyses, hvis der er tale om do-
nationer fra enkeltpersoner eller enkeltmandsfirmaer. I stedet angives
donator som anonym.
En ordning, der ville indebære en pligt til at offentliggøre identiteten på de en-
keltpersoner eller enkeltmandsvirksomheder, som har støttet et bestemt aner-
kendt trossamfund, vil være egnet til at afsløre de pågældende enkeltpersoners
trosretning. En sådan tvungen offentliggørelse af enkeltpersoners trosretning
vil udgøre et indgreb i de pågældendes religionsfrihed, jf. EMRK artikel 9, stk. 1,
jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 19, som fremsat, side 47.
Jeg er fortaler for åbenhed og gennemsigtighed om de anerkendte trossam-
funds økonomi. Hensynet til menneskerettighederne og religionsfriheden gør
dog, at det ikke er det rigtige redskab at påtvinge anerkendte trossamfund en
pligt til at offentliggøre identiteter og adresser på enkeltpersoner eller enkelt-
mandsvirksomheder, som donerer til trossamfundet.
I forhold til spørgsmålet om kontantforbuddet og hvidvaskloven kan jeg hen-
vise til min besvarelse af 9. januar 2025 på KIU alm. del spørgsmål 15, som er
vedlagt denne besvarelse. Spørgsmål vedrørende hvidvaskloven hører under
erhvervsministerens ressort, hvorfor jeg må henvise hertil for besvarelse af
spørgsmål vedrørende den lovgivning.
Morten Dahlin
/ Jens-Christian Hedegaard holm


Kirkeudvalget har ved brev af 4. december (KIU alm. del – spørgsmål 15) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, om anerkendte trossamfund er undtaget fra kontantfor-
buddet og hvidvaskloven ved modtagelse, køb og salg over et vist pengebeløb?”
Svar:
Lovgivning om kontantforbuddet og hvidvaskloven er ikke inden for mit mini-
steriums ressort.
Jeg har derfor til brug for besvarelsen indhentet følgende svarbidrag fra Er-
hvervsministeriet, som jeg kan henholde mig til:
”Kontantforbuddet i hvidvasklovens § 5 fastslår, at erhvervsdrivende, som
ikke er omfattet af § 1, stk. 1, ikke må modtage kontantbetalinger på 15.000
kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere beta-
linger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.
Hvorvidt anerkendte trossamfund er omfattet af kontantforbuddet afhæn-
ger af, om deres aktiviteter kan karakteriseres som erhvervsmæssige.
Ved erhvervsdrivende forstås personer, virksomheder eller fonde, der dri-
ver en virksomhed. En erhvervsdrivende virksomhed har til formål at
fremme sine økonomiske interesser gennem erhvervsdrift. Det indebærer,
at virksomheden for egen regning og risiko driver en forretning med hen-
blik på at generere indtjening. Erhvervsmæssig virksomhed er kendetegnet
ved, at ydelser udbydes på markedslignende vilkår, og at der normalt mod-
tages vederlag som modydelse, jf. Folketingstidende 2016-2017, tillæg A, L
41 som fremsat 13. oktober 2016.
Ved et trossamfund forstås et fællesskab, hvis medlemmer samles om en tro
på magter, som står over mennesker og naturlove, efter udformede læresæt-
ninger og ritualer, jf. Lov om trossamfund uden for folkekirken § 1.
Anerkendte trossamfund har som udgangspunkt ikke et erhvervsmæssigt
formål, da deres aktiviteter primært retter sig mod udøvelse af religion.
Modtagelse af betalinger for ydelser relateret til religiøs praksis, såsom ce-
remonier, betragtes normalt ikke som erhvervsmæssige. Derfor falder tros-
samfundet i sådanne tilfælde uden for kontantforbuddet.
Aktiviteter, der går ud over det religiøse formål, såsom køb og salg af varer
eller fast ejendom, kan dog vurderes som erhvervsmæssige. Hvis et tros-
samfund udfører markedslignende eller kommercielle aktiviteter, vil disse
således være omfattet af kontantforbuddet.”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 455503
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 9. januar 2025
Folketingets Kirkeudvalg
Lov@ft.dk
Carl.Andersen@ft.dk
Offentligt
S 545 endeligt svar
2024-25
Akt nr.: 455503
Side 2
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at indsamlinger, der udelukkende finder sted ved
indendørs gudstjenester eller møder, og som forestås af vedkommende tros-
samfund eller mødearrangør, ikke er omfattet af lov om indsamlinger m.v., jf.
lovens § 2, stk. 1, nr. 3.
Donationer, der indsamles ved gudstjenester (kollekt), skal indgå i opgørelsen
af det samlede beløb, der er modtaget i donationer. Det samlede donationsbe-
løb skal indberettes sammen med det anerkendte trossamfunds årsregnskab, jf.
trossamfundslovens § 21 smh. med § 17 i bekendtgørelse om Trossamfundsre-
gistret.
Morten Dahlin
/ Jens-Christian Hedegaard Holm