Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

29. januar 2025
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
s
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringssvar
samt høringsliste til forslag til lov om Energiklagenævnet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
L 125 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2024-25


Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til
lov om Energiklagenævnet
Indholdsfortegnelse
1. Høringen............................................................................................... 2
2. Høringssvarene ................................................................................ 2
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget .................................... 2
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget ................... 2
2.2.1. Energiklagenævnets kompetence......................................... 2
2.2.2. Energiklagenævnets sammensætning.................................. 3
2.2.3. Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens
kompetence ........................................................................................ 6
2.2.4. Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse............... 9
2.2.5. Administrative bestemmelser, klage og søgsmål............... 10
2.2.6. Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening
ved indgivelse af klage..................................................................... 11
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet .......................................... 17
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.............. 17
29. januar 2025
Offentligt
L 125 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2024-25
2
1. Høringen
Et udkast til forslag til lov om Energiklagenævnet har i perioden fra den
30. september 2024 til den 11. november 2024 (6 uger) været sendt i høring
hos i alt 133 myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Lovforslaget
har i samme periode været offentliggjort på høringsportalen.dk.
Der er modtaget høringssvar fra fire af de hørte myndigheder, organisatio-
ner, foreninger m.v. med konkrete indholdsmæssige bemærkninger til ud-
kastet til lovforslag.
2. Høringssvarene
Nedenfor gengives de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar over
udkastet til lovforslag.
Erhvervsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er
foretaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring. Her omtales også ændrin-
ger, som ikke er begrundet i de modtagne høringssvar, men som er foreta-
get på Erhvervsministeriets egen foranledning.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Forsyningstilsynet, Landbrug & Fødevarer og Dansk Industri ser
overordnet positivt på lovforslaget og formålet med at samle de regler, som
regulerer Energiklagenævnets nedsættelse, sammensætning og virke.
Dette vil fremme retssikkerheden, sikre en ensrettet regulering på energi-
området og understøtte administrationen og effektiviteten af nævnets sags-
behandling.
Landbrug & Fødevarer og Danske Rederier er i øvrigt kommet med
bemærkninger til den i lovforslaget forudsatte bekendtgørelse for så vidt
angår muligheden for at indstille sagkyndige medlemmer til Energiklage-
nævnet. Disse bemærkninger vil blive inddraget i forbindelse med udarbej-
delsen af bekendtgørelsen.
2.2. Bemærkninger til de enkelte punkter i lovforslaget
2.2.1. Energiklagenævnets kompetence
Dansk Industri bemærker, at det bør fremgå af loven efter hvilke love, der
kan klages til Energiklagenævnet, og dermed hvor nævnet har en rolle.
Budgettering af nævnets arbejde er ikke muligt og kan ikke udføres seriøst,
hvis grundlaget ikke er kendt og er transparent. I øvrigt vil nævnets sag-
kyndige medlemmers kompetencer også afhænge af hvilke love og sagsty-
per, der kan blive præsenteret for nævnet.
3
Dansk Industri bemærker, at det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, at
Energiklagenævnet selv fastlægger sine kompetencer. Det er en sætning
med et meget åbent indhold og mulighed for fortolkning. Det bør i stedet
fremgå, at nævnet selv afgør sine kompetencer i forhold til de sager, som
det bliver præsenteret for i forhold til de love, som giver mulighed for at
klage til nævnet.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker hertil, at de eksisterende klageadgange til
Energiklagenævnet fremgår af den til enhver tid gældende lovgivning. Der
er dermed fuld transparens i forhold til, hvilke klager nævnet skal be-
handle. Nævnet behandler mange forskellige sagstyper inden for de for-
skellige sektorlove på energi- og forsyningsområdet m.v. I dag indeholder
mere end 20 forskellige love en klageadgang til nævnet, og flere af disse
indeholder også en hjemmel til at fastsætte yderligere klageadgange i reg-
ler udsted i medfør af loven. Herudover er Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets område i en løbende udvikling, hvor der f.eks. sker udvikling
af kendte energiformer, udbygning af vedvarende energi, kommer nye
energiformer, EU-regulering m.v. og dermed nye klageadgange. Erhvervs-
ministeriet finder det ikke nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at der skal fo-
retages ændringer i en nævnslov, hver gang der foretages ændringer i eller
kommer nye bestemmelser om klageadgang. Lignende opremsninger fin-
des heller ikke i nævnslovene for sammenlignelige nævn som Miljø- og Fø-
devareklagenævnet og Planklagenævnet.
Erhvervsministeriet kan oplyse, at der på Energiklagenævnets hjemmeside
findes en liste over relevant lovgivning for de hyppigst forekommende
sagstyper.
Erhvervsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2,
hvoraf det fremgår, at Energiklagenævnet afgør spørgsmål om nævnets
kompetence, er præciseret, så det fremgår udtrykkeligt, at bestemmelsen
finder anvendelse ved nævnets behandling af konkrete sager.
2.2.2. Energiklagenævnets sammensætning
2.2.2.1. Formandsskabet
Dansk Industri bemærker, at argumentationen for hvorfor Energiklage-
nævnets formand bør være dommer ikke virker særligt underbygget. Det
bør ligeledes overvejes at beskrive næstformandsrollen og kriterierne for
at udnævne disse, så der er klare retningslinjer omkring nævnet.
Landbrug & Fødevarer udtrykker sin støtte til, at der fremadrettet bliver
mulighed for at have et antal næstformænd, og at disse beskikkes efter en
aktuel og konkret vurdering. Bestemmelsen, om at de skal være dommere,
kunne dog godt blødes op, så det alene er en hovedregel, som kan fraviges
i konkrete situationer.
4
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af de almindelige bemærk-
ning i afsnit 2.2, at de sager, der behandles af Energiklagenævnet, er af
meget forskelligt omfang og karakter strækkende sig fra enkle sager af be-
skeden størrelse til meget komplicerede sager med betydelige økonomiske
og samfundsmæssige konsekvenser, hvorfor det efter Erhvervsministeriets
opfattelse er påkrævet, at formandsskabet er dommere. Dette skal også ses
i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, hvorefter af-
gørelsen i den enkelte sag træffes af formanden eller en næstformand og
to, fire eller seks beskikkede sagkyndige medlemmer. Det er herefter Er-
hvervsministeriets vurdering, at det er nødvendigt, at formandsskabet har
de samme kompetencer. Det bemærkes i øvrigt, at formanden for Energi-
klagenævnet i dag er dommer.
2.2.2.2. Beskikkelsesperioden
Dansk Industri bemærker, at bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 6, an-
giver, at sagkyndige kan beskikkes for en periode på op til fire år. Dette
kan, hvis lovteksten læses og tolkes på i sin yderste konsekvens, få den
betydning, at et sagkyndigt medlem også kan afsættes, hvor vedkommende
er for besværlig i Energiklagenævnets arbejde.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6,
omhandler, at Energiklagenævnets medlemmer kan beskikkes for en peri-
ode af op til fire år med mulighed for genbeskikkelse. Ved udtræden kan et
nyt medlem beskikkes for den resterende del af perioden. Bestemmelsen
omhandler ikke muligheden for at afsætte et sagkyndigt medlem, ligesom
der ikke er foreslået andre bestemmelser med et sådan indhold. Den fore-
slåede bestemmelse svarer endvidere til udpegningsbestemmelser for ad-
skillige andre nævn.
2.2.2.3. Indstilling af sagkyndige medlemmer
Dansk Industri fremhæver, at beskikkelse af sagkyndige medlemmer an-
gives at skulle ske ud fra, hvad Energiklagenævnet selv finder behov for.
Flere andre klagenævn har sagkyndige udpeget med indstilling fra repræ-
sentanter for typisk hver side af en sag. Det skal altså her anføres, at Er-
hvervsministeriets valgte metode er anderledes end andre klagenævn. Det
bør fremgå af lovforslagets bemærkninger.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er vigtigt, at de sagkyndige
medlemmer besidder de nødvendige kompetencer i forhold til de enkelte
sagsområder. Ud over de energimæssige kompetencer er det også vigtigt,
at der sikres erhvervsmæssige kompetencer, hvilket gerne må præciseres.
5
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestem-
melse i § 2, stk. 3, at Energiklagenævnets sagkyndige medlemmer skal re-
præsentere et alsidigt kendskab til energi-, forsynings- og erhvervsmæs-
sige forhold. Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at det klart
fremgår, at også erhvervsmæssige kompetencer skal være repræsenteret i
nævnet.
Derudover bemærker Erhvervsministeriet, at det fremgår af de almindelige
bemærkninger i afsnit 2.2, at Energiklagenævnets sagkyndige medlemmer
skal være med til at sikre, at den til enhver tid værende sagsportefølje i
nævnet kan oplyses og afgøres på et fagligt korrekt grundlag, og at de hen-
syn, som de enkelte sektorlove under nævnets kompetence har til formål at
varetage, inddrages i nævnets afgørelser. Ligeledes er nævnet uafhængigt
af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, og det frem-
går af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 4, samt de specielle bemærk-
ninger hertil, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om indstil-
ling af sagkyndige medlemmer til nævnet, herunder hvilke myndigheder,
institutioner, organisationer o.l., der må antages at kunne indstille sagkyn-
dige medlemmer med den nødvendige viden i forhold til de klagesager, der
behandles af nævnet. Nævnets sagkyndige medlemmer beskikkes således
på baggrund af deres viden og kompetencer og ikke på baggrund af til-
hørsforhold til bestemte organisationer. Det samme gør sig gældende for
andre sammenlignelige nævn, herunder Miljø- og Fødevareklagenævnet
og Planklagenævnet, hvorfor Erhvervsministeriet ikke er enig i, at den
valgte metode er anderledes end for andre sammenlignelige nævn.
2.2.2.4. Ad hoc beskikkelse
Dansk Industri anfører, at kriterierne for ad hoc beskikkelse bør være un-
derlagt nogle på forhånd definerede og transparente regler, som derved
også sikrer sagens parter. Dette bør ske i loven og ikke i en bekendtgørelse,
eftersom det er Folketinget, som har vedtaget de love, som giver mulighed
for at klage til Energiklagenævnet.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af de specielle bemærknin-
ger til den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, at den foreslåede bestem-
melse vil blive anvendt i de få situationer, hvor der i forhold til en enkelt
klagesag eller et sagskompleks af ensartede sager opstår behov for ad hoc
at beskikke sagkyndige medlemmer med den nødvendige viden i forhold til
den eller de specifikke sager, fordi der ikke er beskikket medlemmer med
den nødvendige sagkundskab. Den foreslåede bestemmelse vil også blive
anvendt, hvis et beskikket sagkyndigt medlem med den relevante sagkund-
skab er inhabilt i forbindelse med en konkret sag, og der ikke er beskikket
andre medlemmer med den nødvendige sagkundskab. Det foreslås i § 3,
6
stk. 2, i lighed med beskikkelse af sagkyndige medlemmer i øvrigt, at er-
hvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke myndigheder,
organisationer m.v. der indstiller sådanne medlemmer. Det er Erhvervs-
ministeriets vurdering, at det på forhånd er defineret, hvornår det kan være
relevant med ad hoc beskikkelse, ligesom det ved at fastsætte nærmere reg-
ler i bekendtgørelsesform er muligt at sikre en effektiv tilpasning i takt med,
at området udvikles, og nye sagsområder og klageadgange opstår.
2.2.3. Energiklagenævnets afgørelsesmåde og formandens kompetence
2.2.3.1. Sagsbehandlingssproget
Forsyningstilsynet foreslår, at det fremgår, at sagsbehandlingssproget ved
Energiklagenævnet er dansk, medmindre der foreligger særlige grunde.
Dette begrundes med erfaringer fra tidligere sager, hvor det har vist sig
omkostningstungt for myndighederne og forsinkende for sagsbehandlin-
gen at få dokumenter oversat til dansk.
Kommentar
Erhvervsministeriet anerkender, at det kan være omkostningstungt og være
med til at forlænge sagsbehandlingstiden, at dokumenter i sagen skal over-
sættes til dansk.
Erhvervsministeriet bemærker, at der ikke i den almindelige forvaltnings-
ret er krav om, at klager skal indgives på dansk, ligesom der heller ikke
findes lignende krav til sagsbehandlingssproget i de nævn, som Energikla-
genævnet normalt sammenligner sig med. Det være sig f.eks. Planklage-
nævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet.
2.2.3.2. Mundtlig forhandling af sagen
Dansk Industri foreslår, med henvisning til at miljøkonsekvensrappor-
terne bliver mere omfattende, og at der for flere projekter ofte gennemføres
detaljerende og tekniske vurderinger, at der gives større adgang til mundt-
lig forhandling forud for, at Energiklagenævnet træffer afgørelse. Den
mundtlige forhandling vil i så fald tage afsæt i de skriftlige indlæg afgivet
af sagens parter. Herved sikres en bedre og mere tilstrækkelig belysning af
de særligt komplekse spørgsmål i en klagesag. Dansk Industri medgiver,
at det naturligvis ikke er alle klager, som kan gøres til genstand for mundt-
lig forhandling, men muligheden for at benytte mundtlig forhandling
kunne med fordel udvides, hvorefter det i forarbejderne tydeliggøres hvilke
sager, der kan gøres til genstand for mundtlig forhandling. Der kunne i den
forbindelse lægges vægt på sagens kompleksitet, væsentlighed og betyd-
ning for den grønne omstilling. Yderligere bør forarbejderne tydeliggøre
muligheden for at inddrage alle relevante parter ved mundtlig forhandling
af sager i nævnet herunder bygherre.
7
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af de specielle bemærknin-
ger til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, at mundtlig forhandling kun
undtagelsesvist vil kunne komme på tale, og at der vil skulle foreligge sær-
lige grunde, f.eks. at der er tale om sager af særlige principiel eller kom-
pliceret karakter. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at den foreslåede
bestemmelse muliggør mundtlig forhandling på den mest hensigtsmæssige
måde.
2.2.3.3. Klager som er uegnet til at danne grundlag for sagens behand-
ling
Dansk Industri bemærker, at der af hensyn til klagers retssikkerhed bør
være nogle tydeligere retningslinjer for en klages mulige afvisning, når
Energiklagenævnet vurderer, at klagen er uegnet til at danne grundlag for
sagens behandling.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at det følger af den foreslåede bestemmelse
i § 4, stk. 2, og af de specielle bemærkninger hertil, at er en klage uegnet
til at danne grundlag for sagens behandling, kan Energiklagenævnet afvise
klagen. Dette medfører, at hvis en klage vedrører andre forhold end de,
der er omfattet af den påklagede afgørelse, den påklagede afgørelse ligger
uden for nævnets kompetence, klagen er indgivet for sent i forhold til de
fastsatte frister, eller klagen er indgivet af en ikke klageberettiget, kan kla-
gen afvises uden realitetsprøvelse af nævnet. Det er Erhvervsministeriets
vurdering, at denne formulering angiver klare retningslinjer for, i hvilke
situationer nævnet kan afvise en klage som uegnet til at danne grundlag
for sagens behandling.
2.2.3.4. Energiklagenævnets afgørelsesmåde
Dansk Industri bemærker, at det i lovforslaget angives, at Energiklage-
nævnets formand og sekretariatet på baggrund af deres kendskab til sa-
gerne og deres kompleksitet er nærmest til at afgøre, hvor mange medlem-
mer, nævnet skal nedsættes med og hvilke typer af sagkundskab, der er
behov for. Det kan godt være, at Erhvervsministeriet lægger op til en prag-
matisk håndtering af disse forhold, men det er ikke sikkert, at en part i en
sag oplever sin retssikkerhed sikret herved. Tilsvarende er det heller ikke
en overbevisende tekst, der fremlægges i lovforslaget for, hvor mange sag-
kyndige, der skal supplere formanden i behandling af en sag, og spørgsmå-
let er, hvorfor peges der på et antal, hvis de sagkyndige skal udfylde en
faglig rolle. Erhvervsministeriet bør genlæse teksten og overveje, om et
sæt retningslinjer herfor vil skabe større transparens i sagerne.
8
Kommentar
Erhvervsministeriet forstår bemærkningen således, at der ikke bør være et
antal på, hvor mange sagkyndige medlemmer der kan træffe afgørelse i
den enkelte sag, men at dette derimod skal være afhængigt af, hvor mange
typer af faglighed der er brug for.
Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestem-
melse i § 5, stk. 1, at Energiklagenævnet nedsættes med en formand eller
en næstformand og to, fire eller seks beskikkede sagkyndige medlemmer.
Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, og af de
specielle bemærkninger hertil, at formanden under hensyn til sagens ka-
rakter bestemmer, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer der skal del-
tage i en sags behandling, herunder om antallet skal være to, fire eller seks,
jf. dog § 3. Dette medfører, at nævnets formand under hensyn til sagens
karakter og den nødvendige sagkundskab til sagens behandling vil skulle
bestemme, hvilke beskikkede sagkyndige medlemmer der skal deltage i be-
handlingen af den enkelte sag, herunder om antallet skal være to, fire eller
seks. Formanden vil endvidere skulle træffe beslutning om, hvorvidt det
undtagelsesvist er påkrævet, at nævnet tiltrædes af et eller flere ad hoc
beskikkede sagkyndige medlemmer, jf. den foreslåede § 3. Det forudsættes,
at en afgørelse som udgangspunkt vil skulle træffes med deltagelse af to
eller fire beskikkedes sagkyndige medlemmer og kun i sager af særlig prin-
cipiel karakter, af stor samfundsmæssig interesse, eller hvor der behov for
sagkundskab af særlig og forskellig karakter, vil der skulle træffes afgø-
relse med deltagelse af seks beskikkede sagkyndige medlemmer. Det er
herefter Erhvervsministeriets vurdering, at der er taget højde for, at sa-
gerne har forskellig karakter, herunder at der kan være sager, hvor der er
behov for sagkundskab af særlig og forskellig karakter. Erhvervsministe-
riet bemærker hertil, at nævnet træffer afgørelse ved stemmeflerhed, jf. den
foreslåede § 5, stk. 3, hvorfor der er et naturligt hensyn at tage til, at afgø-
relserne i den enkelte sag træffes af et ulige antal medlemmer.
Erhvervsministeriet bemærker desuden, at det foreslåede svarer til gæl-
dende ret.
2.2.3.5. Formandens kompetence
Dansk Industri bemærker, at det bør beskrives, om Energiklagenævnet i
forhold til formandens kompetence foruden formanden også er eventuelle
næstformænd og alle de udpegede sagkyndige, herunder om formanden
kan udnævne ekstra sagkyndige indtil formanden får flertal for sit forslag.
Kommentar
Erhvervsministeriet forstår bemærkningen således, at Dansk Industri øn-
sker at vide, hvem Energiklagenævnet er, i forhold til at indgå aftale med
formanden om, at denne efter nærmere aftale med nævnet kan træffe afgø-
relse på nævnets vegne i sager under nævnets kompetence.
9
Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af de specielle bemærknin-
ger til lovforslagets § 6, stk. 6, at den foreslåede bestemmelse forudsættes
anvendt i situationer, hvor Energiklagenævnet har etableret en fast prak-
sis, og i sager hvis afgørelse alene beror på en juridisk vurdering. Det vil
således være den nævnssammensætning, som har oparbejdet den faste
praksis, der kan beslutte, at formanden fremover kan træffe afgørelse i
denne type af sager.
Erhvervsministeriet bemærker ligeledes, at formanden for Energiklage-
nævnet ikke beskikker sagkyndige medlemmer. Nævnets sagkyndige med-
lemmer beskikkes af erhvervsministeren eller af direktøren for Nævnenes
Hus, hvis der er tale om ad hoc-beskikkelse eller delegation, efter indstil-
ling fra en indstillingsberettiget organisation.
Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at det ikke er muligt for
Energiklagenævnets formand at beskikke ekstra sagkyndige medlemmer,
indtil der opnås et flertal for formandens forslag.
2.2.4. Energiklagenævnets sagsbehandling og prøvelse
2.2.4.1. Afgørelser af betydning for etablering af vedvarende energianlæg
Dansk Industri bemærker, at som forarbejderne til den foreslåede bestem-
melse er formuleret, er der navnlig fokus på kommunernes beslutnings-
kompetence i sagerne. Med henblik på at undgå uklarheder om bestemmel-
sens anvendelsesområde, bør de statslige myndigheders beslutningskom-
petence i forhold til planlægningsprocessen af vedvarende energi også be-
skrives, idet f.eks. Energistyrelsen i forbindelse med udbud af havvind
også vedtager planer forud for afholdelse af udbud. Som følge heraf sikres
en større ensretning af alle relevante planmyndigheder i behandlingen af
sager ved Energiklagenævnet. Det vil under alle omstændigheder medvirke
positivt til udviklingen af den grønne omstilling og sikre formålet med den
foreslåede § 9, stk. 1, 2. pkt.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af de specielle bemærknin-
ger til § 9, stk. 1, 2. pkt., at 1. instansen typisk har et særligt lokalkendskab
og – når der er tale om kommuner – et folkevalgt mandat, idet sagen efter
gældende ret behandles af eller på vegne af en kommunalbestyrelse. Det
er Erhvervsministeriet vurdering, at det særlige lokalkendskab gør sig gæl-
dende for alle 1. instanser, hvorfor Energiklagenævnet i sin prøvelse af
skønnet, skal lade 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etab-
lering af vedvarende energi indgå med betydelig vægt. Derudover er der
det særlige ved kommunerne, at når de træffer afgørelse som 1. instans, så
er der ud over lokalkendskabet tillige et folkevalgt mandat, som ligeledes
indgår i 1. instansens vurdering af hensynet til behovet for etablering af
10
vedvarende energi. Det er Erhvervsministeriet vurdering, at der ikke navn-
lig er fokus på kommunerne, men at det er taget med i betragtningerne, at
der særligt for kommunerne er dette yderligere moment i form af et folke-
valgt mandat.
2.2.4.2. Sagsgangen i forbindelse med foreløbige klager
Forsyningstilsynet giver udtryk for, at det er tilfredsstillende, at Energi-
klagenævnet gives mulighed for at afvise at realitetsbehandle en foreløbig
klage, så klagen ikke trækkes unødig i langdrag men foreslår dog, at sags-
gangen for indgivelse af foreløbige klager i lovforslaget tydeliggøres, idet
det ikke med sikkerhed kan udledes af de foreslåede bestemmelser i § 10,
stk. 1, og § 16, stk. 1, at den endelige klage sendes direkte til nævnet.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestem-
melse i § 14, stk. 1, at indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation
om klagesagen med Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital
selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige af-
sendere. Lovforslagets udgangspunkt er herefter, at klager indgiver kla-
gen, uanset om denne er endelig eller foreløbig, via den digitale selvbetje-
ningsløsning Nævnenes Hus’ Klageportal. Når klagen efter remonstration
er videresendt fra 1. instansen til nævnet vil fremtidige henvendelser fra
sagens parter tilgå nævnet og sagens parter via Nævnenes Hus’ Klagepor-
tal, idet de er forpligtede til at anvende digital selvbetjening ved efterføl-
gende kommunikation om klagesagen med nævnet. Dette gælder selvsagt
også i forbindelse med fremsendelse af en endelig klage, bemærkninger
osv. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at ovenstående beskrivelse for
indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation med nævnet er dæk-
kende også for situationer, hvor den indsendte klage har en foreløbig ka-
rakter.
2.2.4.3. Frister for at komme med udtalelser m.v.
Forsyningstilsynet, bemærker, at formuleringen i den foreslåede § 10, stk.
2, kan give det indtryk, at den myndighed, som har truffet den påklagede
afgørelse i 1. instans, er part i sagen. Det er Forsyningstilsynets vurdering,
at dette ikke er tilfældet, hvorfor det foreslås, at ”øvrige” udgår af bestem-
melsen.
Kommentar
Erhvervsministeriet er enig i bemærkningen, og forslaget er præciseret i
overensstemmelse hermed.
2.2.5. Administrative bestemmelser, klage og søgsmål
11
Dansk Industri bemærker, at Nævnenes Hus spiller en stor og ganske cen-
tral rolle i forberedelsen af sagerne, og der opleves en grundig og faglig
tilgang til sagens forberedelse. Baseret på tidligere sager kunne der dog i
visse tilfælde med fordel være større fokus på at orientere bygherre, som
er adressat for den påklagede afgørelse, bedre om sagens gang og status,
ligesom der med fordel kunne være større fokus på partshøring med hen-
blik på at sikre sagens oplysning, inden der træffes afgørelse
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at høringssvaret ikke direkte vedrører lov-
forslaget eller de enkelte bestemmelser.
Erhvervsministeriet har noteret sig Dansk Industris opfordring til, at Næv-
nenes Hus sikrer sig, at bygherre er blevet tilstrækkeligt oplyst om sagens
behandling, inden der træffes afgørelse.
2.2.6. Digital kommunikation og obligatorisk digital selvbetjening ved
indgivelse af klage
2.2.6.1. Nævnenes Hus’ Klageportal
Forsyningstilsynet bemærker, at det forudsættes, at Nævnenes Hus veder-
lagsfrit stiller en egnet digital selvbetjeningsløsning og kundesupport til
rådighed. På trods af dette er det dog Forsyningstilsynets vurdering, at det
vil give anledning til negative økonomiske konsekvenser og implemente-
ringsomkostninger for Forsyningstilsynet, bl.a. i forbindelse med udste-
delse af de nødvendige digitale medarbejdersignaturer og oplæring i bru-
gen af Nævnenes Hus’ Klageportal, hvilket vil resultere i en øget opkræv-
ning af gebyrer, som i sidste ende betales af forbrugerne. De negative øko-
nomiske konsekvenser vil formentlig blive reduceret efter en opstartsperi-
ode. Forsyningstilsynet er derfor ikke enig i vurderingen af de økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, som de
fremgår af lovforslaget.
Forsyningstilsynet udtrykker bekymring i forbindelse med overgangen til
obligatorisk digital selvbetjening, særligt fremhæves fremsendelse af for-
trolige oplysninger via Nævnenes Hus’ Klageportal, begrænset erfaring i
brug af Nævnenes Hus’ Klageportal og tekniske udfordringer i forbindelse
med manglende adviseringer. Ligeledes forventes det, at Energiklagenæv-
net vil stå for arbejdet med at overføre igangværende klagesager til Næv-
nenes Hus’ Klageportal, og at Nævnenes Hus tilbyder oplæring i brugen
heraf og yder support.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at Nævnenes Hus’ Klageportal har været i
brug siden 2018 og allerede anvendes i forbindelse med indgivelse af kla-
ger til bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. Nævne-
nes Hus’ Klageportal stilles vederlagsfrit til rådighed og videreudvikles
løbende på baggrund af input og forslag fra brugerne.
12
Erhvervsministeriet bemærker i forlængelse heraf, at der ikke pålægges 1.
instanserne en ny opgave med forslaget om, at 1. instanserne fremadrettet
obligatorisk skal bruge Nævnenes Hus’ Klageportal. Klageportalen er en
sagsbehandlingsplatform for Energiklagenævnet og klagesagernes parter,
der fungerer som en digital selvbetjeningsløsning i forbindelse med be-
handlingen af klagesager. Forslaget betyder således alene, at de opgaver
som 1. instanserne allerede har i dag i forbindelse med klagesager for så
vidt angår sagsoplysning, kommunikation om sagen m.v. skal foregå via
Nævnenes Hus’ Klageportal, i stedet for via e-mails m.v. Erhvervsministe-
riet vurderer derfor ikke, at forslaget vil have væsentlige negative økono-
miske konsekvenser for 1. instanserne.
Erhvervsministeriet anerkender vigtigheden af at sikre fortrolig informa-
tion, hvorfor det også forsat vil være muligt at benytte en alternativ sikker
kommunikationskanal til særligt følsomme oplysninger, hvor dette skønnes
nødvendigt. Nævnenes Hus’ Klageportal bliver løbende gennemgået og
optimeret for at sikre en tryg og pålidelig digital platform, som både bru-
gere og myndigheder har tillid til.
Erhvervsministeriet kan oplyse, at der tilbydes support i brugen af Nævne-
nes Hus’ Klageportal, således at myndigheder, der bruger Nævnenes Hus’
Klageportal, har en sikker anvendelse. Herunder at adgang og ansvar er
klart defineret og sikret i form af uddannelse og adgangskontrol via digi-
tale medarbejdersignaturer.
Erhvervsministeriet kan bekræfte at igangværende klagesager vil blive
overført til Nævnenes Hus’ Klageportal af Nævnenes Hus, ligesom der til-
bydes oplæring i brugen af Nævnenes Hus’ Klageportal og løbende sup-
port.
2.2.6.2. Indgivelse af klage
Forsyningstilsynet bemærker, at processen for indgivelse af klage bør ty-
deliggøres, således at det præciseres, hvordan modtagelsen og videresen-
delsen af klagen i praksis sker, herunder at den digitale selvbetjeningsløs-
ning drives og videreudvikles hos Energiklagenævnet/Nævnenes Hus.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at det fremgår af den foreslåede bestem-
melse i § 14, stk. 1, at indgivelse af klage og efterfølgende kommunikation
om klagesagen med Energiklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital
selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post fra offentlige af-
sendere. Det fremgår endvidere af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk.
1, at en klage til nævnet indgives skriftligt i overensstemmelse med det fo-
reslåede § 14 til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage anses
13
for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal,
hvis den vil fastholde afgørelsen, videresende klagen til nævnet snarest og
som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb. Klagen
skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de do-
kumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myn-
digheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klage-
punkter. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at ovenstående præcis be-
skriver forløbet for indgivelse af klage og videresendelse af denne til næv-
net.
Erhvervsministeriet kan ligeledes oplyse, at Nævnenes Hus’ Klageportal
tilgås via Nævnenes Hus’ hjemmeside, hvorfor der ikke ses at være tvivl
om, at Nævnenes Hus’ Klageportal hører under Nævnenes Hus.
2.2.6.3. Fritagelse for Digital Post
Forsyningstilsynet foreslår, at det uddybes i bemærkningerne til lovforsla-
get, hvordan Forsyningstilsynet undersøger, om en klager er fritaget fra
obligatorisk tilslutning til Digital Post.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at dette ikke direkte vedrører lovforslaget
og de enkelte bestemmelser. Erhvervsministeriet finder det ikke hensigts-
mæssigt, at der i lovforslaget skal fastlægges rammer for, hvordan den en-
kelte myndighed internt foretager sin sagsbehandling Erhvervsministeriet
bemærker ligeledes, at det foreslåede allerede er gældende ret for myndig-
hederne i sammenlignelige nævn såsom Miljø- og Fødevareklagenævnet
og Planklagenævnet.
Erhvervsministeriet kan oplyse, at hvis en klager er fritaget fra obligato-
risk tilslutning til Digital Post efter reglerne herom i lov om Digital Post
fra offentlige afsendere, så er konstateringen heraf tilstrækkelig. Dette ad-
skiller sig således ikke fra brugen af digital post generelt, hvor det ikke vil
være muligt at fremsende dokumenter til en borger, som er fritaget for ob-
ligatorisk tilslutning til Digital Post.
2.2.6.4. Høring over oplysninger tilgængelige via digital selvbetjening
Forsyningstilsynet giver udtryk for, at det retssikkerhedsmæssigt er be-
tænkeligt, at lovforslaget på dette punkt fraviger væsentlige retssikkerheds-
garantier for en korrekt afgørelse i klagesagen. Klagesagerne indeholder
ofte et for parten uoverskueligt stort og komplekst antal akter, som kan
være vanskeligt at gennemskue relevansen af for parten. Den opgave bør
derfor fortsat ligge hos Energiklagenævnet, som det også er tilfældet i dag,
og som det gælder for stort set alle andre forvaltningsmyndigheder. Hertil
kommer, at selvom § 19 i forvaltningsloven ikke finder anvendelse, så kan
14
pligt til partshøring følge af almindelige (uskrevne) forvaltningsretlige reg-
ler, ligesom undersøgelsesprincippet (officialmaksimen) fortsat finder an-
vendelse for nævnet og pligt til partshøring kan følge af EU-retten, som
ikke kan fraskrives ved lov. En stor del af Forsyningstilsynets afgørelser
på el- og gasområdet træffes på baggrund af EU-ret, direkte eller indirekte.
Forsyningstilsynets foreslår, at bestemmelsen i § 15 udgår af lovforslaget.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at lovforslaget § 15 alene forholder sig til
anvendelsen af forvaltningslovens § 19 i forbindelse med oplysninger, som
er tilgængelige for en part via digital selvbetjening. Bestemmelsen forhol-
der sig ikke til forpligtelser som følger af EU-lovgivning.
Erhvervsministeriet bemærker desuden, at det fremgår af den foreslåede
bestemmelse i § 15, stk. 1, og af de specielle bemærkninger hertil, at § 19
i forvaltningsloven ikke finder anvendelse for oplysninger, som er tilgæn-
gelige for en part via digital selvbetjening. Energiklagenævnet vil dog fort-
sat være forpligtet til at foretage partshøring efter forvaltningslovens § 19
i forhold til parter, som ikke har adgang til digital selvbetjening, eller som
er fritaget for brug heraf. I overensstemmelse med officialmaksimen vil
nævnet desuden fortsat være forpligtet til at indhente relevante oplysninger
fra parter som led i sagernes oplysning, herunder i form af høringer med
henblik på at belyse problemstillinger, som nævnet ikke i forvejen har op-
lysninger om.
2.2.6.5. Remonstrationsordning
Forsyningstilsynet bemærker, at der ved indførelsen af en remonstrations-
ordning sker en forskydning af opgaver fra Energiklagenævnet til Forsy-
ningstilsynet, som udgør en ressourcemæssig byrde, som der ikke er ge-
byrfinansiering til i dag. Hertil kommer, at en remonstrationsordning for
borgerne udgør en retssikkerhedsmæssig risiko, idet der for myndighe-
derne kan være incitament til at slække på begrundelsen for afgørelsen,
sagsoplysningen m.v. Overordnet vil indførelsen af en remonstrationsord-
ning medføre nogle nye opgaver, sagsgange og administrative rutiner for
Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet foreslår, at det præciseres, at der ved ”tilgængelig” for-
stås, at myndigheden kan tilgå klagen i den digitale selvbetjeningsløsning.
Forsyningstilsynet bemærker, at fristen på som udgangspunkt 3 uger efter
klagefristens udløb for videresendelse af klagen er urealistisk kort. Forsy-
ningstilsynet foreslår, at fristen ændres til i hvert fald 6 uger efter klagefri-
stens udløb. Forsyningstilsynet fremhæver, at klagerne oftest indgives tæt
på klagefristens udløb, hvilket betyder, at Forsyningstilsynet kun har tre
uger til at komme med bemærkninger til sager, som typisk angår større og
15
komplicerede forhold af stor værdi. Ligeledes fremhæver Forsyningstilsy-
net, at deres sagsbehandlere både har juridiske, økonomiske og tekniske
kompetencer, hvorimod medarbejderne i Energiklagenævnets sekretariat
udelukkende har juridiske kompetencer. Eftersom Forsyningstilsynets af-
gørelser ofte indeholder væsentlige elementer af økonomi og teknik kan
det derfor være hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet i sine udførlige be-
mærkninger sætter Energiklagenævnets sekretariat i stand til hurtigere og
mere smidigt at igangsætte og gennemføre sagsbehandlingen af klagesa-
gen. Det vil kræve, at udgangspunktet for Forsyningstilsynets videresen-
delse af klagen til Energiklagenævnet ændres fra 3 uger til mindst 6 uger.
Forsyningstilsynet foreslår, at bestemmelsen i § 16, stk. 2, præciseres så-
ledes, at udtalelsen med bemærkninger til klagen sendes til klageren samt
de, som Forsyningstilsynet har anset for at være parter i sagen, hvor den
påklagede afgørelse er truffet. Forsyningstilsynet bemærker, at partsbegre-
bet er velkendt og kan afgrænses.
Forsyningstilsynet bemærker, at det er upræcist, hvad der menes med ud-
trykket: ”adressaten for afgørelsen og klager” om forhold, der er af betyd-
ning for klagen. Forsyningstilsynet foreslår, at teksten ændres til ”klager
og sagens parter”. Denne afgrænsning vurderes at være mere præcis.
Forsyningstilsynet bemærker, at det i de specielle bemærkninger i lov-
forslaget til bestemmelsen fremgår, at Energiklagenævnet kan sætte be-
handlingen af klagesagen i bero, mens der forhandles om tilpasninger af
projektet. Forsyningstilsynet træffer ikke afgørelser om konkrete projekter,
hvorfor bemærkningerne til lovforslaget på dette punkt bør genbesøges.
Forsyningstilsynet foreslår, at bestemmelsen i § 16, stk. 4, suppleres med
en mulighed for, at Forsyningstilsynet i særlige tilfælde kan kommunikere
skriftligt med Energiklagenævnet på en anden og mere sikker måde end
klageportalen. Det drejer sig om videresendelse af visse dokumenter, der
er indgået i sagens bedømmelse hos Forsyningstilsynet, og som indeholder
oplysninger, der har en særlig fortrolig eller følsom karakter, og hvor kon-
sekvenserne af et utilsigtet læk af oplysningerne ved en menneskelig eller
teknisk fejl i klageportalen vil være alvorlige. Forsyningstilsynet har ved
den frivillige tilslutning til klageportalen den 1. marts 2024 aftalt med
Energiklagenævnet, at Forsyningstilsynet kan videresende sådanne doku-
menter med Digital Post eller ved anden sikker fremsendelse.
Kommentar
Erhvervsministeriet bemærker, at remonstrationsordningen alene tydelig-
gør processen for den almindelige forvaltningsretlige regel om, at en myn-
dighed har pligt til at revurdere sine afgørelser. Der er konkret ikke tale
om en ny opgave for myndighederne eller en ændring i den proces, som
allerede sker i forbindelse med modtagelse af klager i Energiklagenævnet
16
men blot en fremrykning, således at revurderingen sker inden videresen-
delsen af klagen til nævnet. Formålet med dette er at sikre, at nævnet ikke
skal bruge unødige ressourcer på at behandle klager, som 1. instansen
vurderer skal genoptages. Ligeledes vil det også generelt kunne være af
betydning for klager, idet 1. instansen inden videresendelsen af klagen til
nævnet tager direkte stilling til, hvorvidt der skal ske genoptagelse, i stedet
for at skulle afvente, at nævnet indhenter oplysninger fra 1. instansen til
brug for sagsbehandlingen.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 16, stk. 1, at
en klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Den
naturlige sproglige forståelse af ordet ”tilgængelig” er, at det er muligt at
tilgå. Det er herefter Erhvervsministeriets opfattelse, at ordvalget i den fo-
reslåede bestemmelse netop præciserer, at klagen anses for indgivet, når
den kan tilgås af myndigheden.
Erhvervsministeriet bemærker, at Energiklagenævnet har mange aktører
og behandler mange forskellige sagstyper inden for de forskellige sektor-
love på energi- og forsyningsområdet. Nævnet har derfor også en forplig-
telse over for sagens parter og øvrige aktører til, at sagerne ikke trækkes
unødigt i langdrag ved, at der i lovgivning fastsættes lange frister for vi-
deresendelse af klagen, som ikke vil være passende taget sagernes kom-
pleksitet og omfang i betragtning. Ligeledes er fristen på som udgangs-
punkt 3 uger gældende ret i både Miljø- og Fødevareklagenævnet og i
Planklagenævnet, og vil efter Erhvervsministeriets vurdering også i Ener-
giklagenævnet være med til at fremme sagsbehandlingen med det resultat,
at sagsbehandlingstiden samlet bliver så kort som mulig til gavn for sagens
parter og øvrige aktører.
Erhvervsministeriet forstår Forsyningstilsynets forslag således, at myndig-
heden, som har truffet afgørelsen, er nærmest til at vurdere, hvem der må
anses for at være parter i sagen. Erhvervsministeriet er enig i dette, hvor-
for det netop i § 16, stk. 2, foreslås, at myndigheden samtidig sender en
kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede.
Erhvervsministeriet bemærker, at formuleringen i den foreslåede § 16, stk.
2, klart afgrænser og aktivt tager stilling til, at klagesagen kan sættes i
bero, hvis myndigheden indgår i forhandlinger med adressaten for afgø-
relsen og klager om forhold, der er af betydning for klagen. Det er Er-
hvervsministeriets opfattelse, at formuleringen præcis angiver, hvornår en
klagesag kan sættes i bero.
Erhvervsministeriet er enig i betragtningerne vedrørende de specielle be-
mærkninger. Det burde rettelig være ”forhold, der er af betydning for kla-
gen.”
17
Erhvervsministeriet bemærker, at det ikke i en nævnslov er fundet hensigts-
mæssigt at lovgive om konkrete tilfælde for navngivne aktører. Erhvervs-
ministeriet kan oplyse, at det forudsættes at en egnet digitalselvbetjenings-
løsning stilles til rådighed, hvorfor det også fortsat vil være muligt at be-
nytte en alternativ sikker kommunikationskanal til særligt følsomme oplys-
ninger, hvor dette skønnes nødvendigt.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag ikke væsentlige indholdsmæssige ændrin-
ger.
Der er alene foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk ka-
rakter.
Som bilag til høringsnotatet vedlægges kopi af de indkomne høringssvar.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
KL, alle kommuner, Better Energy, Biogas Danmark, Danmarks Natur-
fredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri,
Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Miljøteknologi, Dansk Solcellefor-
ening, Danske Havne, European Energy, Eurowind Energy, Forsyningstil-
synet, Green Power Denmark, HOFOR, Klimabevægelsen, Landbrug &
Fødevarer og Mejeriforeningen, Nationalpark Thy, sekretariatet, Rådet for
Bæredygtigt Byggeri, Ørsted og Energinet.
Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar
• Dansk Industri
• Danske Rederier
• Forsyningstilsynet
• Landbrug & Fødevarer


NOTAT
Høringsliste for forslag til lov om Energiklagenævnet
Ministerier
Beskæftigelsesministeriet
Klima- Energi-og Forsyningsministeriet
Miljøministeriet
Transportministeriet
Øvrige ministerielle parter
Energiklagenævnet
Energistyrelsen
Færdselsstyrelsen
Geodatastyrelsen
Kystdirektoratet
Landbrugsstyrelsen
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Trafikstyrelsen
Alle kommuner
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Assens Kommune
Ballerup Kommune
Billund Kommune
Bornholms Kommune
Brøndby Kommune
Brønderslev Kommune
Dragør Kommune
Egedal Kommune
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Favrskov Kommune
Faxe Kommune
Fredensborg Kommune
Fredericia Kommune
Frederiksberg Kommune
Frederikshavn Kommune
Frederikssund Kommune
Furesø Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
12. december 2024
Offentligt
L 125 - Bilag 1
Erhvervsudvalget 2024-25
2
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Greve Kommune
Gribskov Kommune
Guldborgsund Kommune
Haderslev Kommune
Halsnæs Kommune
Hedensted Kommune
Helsingør Kommune
Herlev Kommune
Herning Kommune
Hillerød Kommune
Hjørring Kommune
Holbæk Kommune
Holstebro Kommune
Horsens Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Hørsholm Kommune
Ikast-Brande Kommune
Ishøj Kommune
Jammerbugt Kommune
Kalundborg Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Københavns Kommune
Køge Kommune
Langeland Kommune
Lejre Kommune
Lemvig Kommune
Lolland Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Læsø Kommune
Mariagerfjord Kommune
Middelfart Kommune
Morsø Kommune
Norddjurs Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Næstved Kommune
Odder Kommune
Odense Kommune
Odsherred Kommune
Randers Kommune
Rebild Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringsted Kommune
3
Roskilde Kommune
Rudersdal Kommune
Rødovre Kommune
Samsø Kommune
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Slagelse Kommune
Solrød Kommune
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Struer Kommune
Svendborg Kommune
Syddjurs Kommune
Sønderborg Kommune
Thisted Kommune
Tønder Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Viborg Kommune
Vordingborg Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
Aalborg Kommune
Aarhus Kommune
Foreninger, organisationer m.v.
Better Energy
Biogas Danmark
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Industri
Dansk Kyst- og Naturturisme
Dansk Miljøteknologi
Dansk Solcelleforening
Danske Havne
European Energy
Eurowind Energy
Forsyningstilsynet
Green Power Denmark
HOFOR
Klimabevægelsen
Kommunernes Landsforening
4
Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen
Nationalpark Thy, sekretariatet
Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Ørsted
Selvstændige statslige virksomheder
Energinet
Fra: Søren Enemark
Til: EM NH JURA
Cc: Henriette Ingvardsen
Emne: Høring over udkast til lov om Energiklagenævnet - sagsnr. 24/06620.
Dato: 21. november 2024 09:36:37
Vedhæftede filer: image001.png
[EKSTERN E-MAIL] Denne e-mail er sendt fra en ekstern afsender.
Vær opmærksom på, at den kan indeholde links og vedhæftede filer, som ikke er sikre.
Kære Malene
Danske Rederier var ikke kaldt i høring på dette lovforslag hvilket vi er uforstående
overfor, når vi har været repræsenteret i nævnet og samtidig har en indstilling af
en kandidat i proces via Arbejdstilsynet. Vi har derfor ikke haft mulighed for at
overholde den angivne høringsfrist.
I forhold til udkastet så mener vi, at Danske Rederier fortsat skal have denne ret til
at indstille et medlem, når de nærmere regler fastsættes i en bekendtgørelse.
Kind regards
Søren Enemark
Head of HSEQ
M: +45 41 24 74 31
se@danishshipping.dk
logo
H. C. Andersens Boulevard 18 (+45) 3377 3377
1553 København V di@di.dk
Danmark di.dk CVR-nr.: 16077593
Høringssvar – udkast til lov om Energiklagenævnet
DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar til forslag til udkast til lov om Energiklagenævnet.
DI mener, det er positivt, at formålet med lovforslaget er at samle regler, der regulerer
nedsættelse, virke og sammensætning af Energiklagenævnet i en nævnslov. Det bør fremme
administrationen og effektiviteten af nævnets sagsbehandling og skabe større gennemsigtighed.
I det følgende er konkrete kommentarer til de enkelte paragraffer i lovforslaget.
Ad Lovforslagets §1:
Det bør fremgå af loven efter hvilke love, der kan klages til energiklagenævnet, og dermed hvor
nævnet har en rolle. Listen kan opdateres som en lovændring, når den særlov, der henviser til
energiklagenævnet ændres eller opdateres med en klageadgang til energiklagenævnet.
Budgettering af energiklagenævnets arbejde er ikke muligt og kan ikke udføres seriøst, hvis
grundlaget ikke er kendt og er transparent. I øvrigt vil nævnets sagkyndige medlemmers
kompetencer også afhænge af hvilke love og sagstyper, der kan blive præsenteret for nævnet. Her
refereres til §2, stk. 3.
§1, stk., 2 fastlægger, at nævnet selv fastlægger sine kompetencer. Det er en sætning med et
meget åbent indhold og mulighed for fortolkning. Det bør i stedet fremgå, at nævnet selv afgør
sine kompetencer i forhold til de sager, som det bliver præsenteret for i forhold til de love, som
giver mulighed for at klage til nævnet. Derfor har lovforslaget også behov for lovlisten, som
angivet i bemærkningerne til stk. 1.
Ad Lovforslagets §2:
Ministeriet har vurderet, at nævnets formand bør være dommer. Argumentet her er ikke særligt
underbygget. Ministeriets valg kan være udmærket, men det bør bemærkes, at hverken
planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet har en dommer som formand.
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
e-mail:
jura@naevneneshus.dk
11. november 2024
SMEK
DI-2024-05917
Deres sagsnr.: 24/06620
Det foreslås, at der kan udnævnes ind til flere næstformænd, og at disse også skal være dommere.
Rollen og opgaven som næstformand for nævnet er ikke beskrevet klart. Et er indikeret, at
næstformænd kan udnævnes hvis der er mange sager for energiklagenævnet. Der er ikke angivet
nogen mere strukturerede kriterier herfor. Det bør overvejes af beskrive næstformandsrollen og
kriterierne for at udnævne disse, så der er klare retningslinjer omkring nævnet.
Udpegning af sagkyndige angives at skulle ske ud fra, hvad nævnet selv finder behov for og den
opfattelse af et sagsområde, som nævnet kan have. Flere andre klagenævn har sagkyndige
udpeget med indstilling fra repræsentanter for typisk hver side af en sag. Den som får noget ud af
en sag og den, som det "kan gå ud over"/må tåle sagens afgørelse. Det skal altså her anføres, at
ministeriets valgte metode er anderledes end andre klagenævn. Det bør fremgå af lovforslagets
bemærkninger.
I bemærkningernes afsnit 2.3.1.2 angives, at nævnet formand og sekretariatet på baggrund af
deres kendskab til sagerne og deres kompleksitet er nærmest til at afgøre, hvor mange
medlemmer, nævnet skal nedsættes med og hvilke typer af sagkundskab, der er behov for. Det
kan godt være, at ministeriet læger op til en pragmatisk håndtering af disse forhold, men det er
ikke sikkert, at en part i en sag oplever sin retssikkerhed sikret herved. Tilsvarende er det heller
ikke en overbevisende tekst, der fremlægges i lovforslaget for, hvor mange sagkyndige, der skal
supplere formanden i behandling af en sag, og spørgsmålet er hvorfor peges der på et antal, hvis
de sagkyndige skal udfylde en faglig rolle. Ministeriet bør genlæse teksten og overveje, om et sæt
retningslinjer herfor vil skabe større transparens i sagerne.
Ad Lovforslagets §2, stk. 6:
Den angiver, at sagkyndige kan udpeges for en periode på op til fire år. Hvis man læser teksten, og
tolker på den i sin yderste konsekvens, så betyder det også, at et sagkyndigt medlem kan afsættes,
hvor vedkommende er for besværlig i nævnets arbejde. Det er forhåbentligt ikke ment sådan, men
ligesom, med kontraktjura, skal man forudse de ubehagelige situationer, der kan opstå i arbejdet
og lave kriterier for disse.
Ad Lovforslagets §3:
Paragraffen giver nævnet nogle gode muligheder for at løse sine opgaver, men det skal være klart,
at kompetencen i det eksisterende nævn ikke er til stede. For eksempel i relation til lovlisten
nævnt unde §1.
Vil der være tale om en kortfristet udpegning til en enkelt sag, eller hvor lang vil
udpegningsperioden være. Hjemmel og procedurer for denne udpegning bør fremgå klart af loven.
Det fremstår uklart hvem direktøren for Nævnenes Hus skal rådføre sig med, så de, som har den
indbragte sag, føler sig neutralt behandlet. DI har en tiltro til, at nævnte embedsfolk, dommere
som direktører har en faglig integritet, men for at beskytte dem mod et administrativt eller politisk
pres, bør de have et på forhånd defineret og transparent sæt værktøjer til udpegning m.m., som
derved også sikrer de parter, som er del af en klagesag. Kriterier for dette bør fastlægges i loven og
ikke med en bekendtgørelse, da det også er Folketinget, som har vedtaget de love, som giver
mulighed for at klage til nævnet.
Ad Lovforslagets § 4, stk. 1:
Den foreslåede bestemmelse fastholder udgangspunktet om, at der gennemføres en skriftlig
behandling af klager, og at der kun undtagelsesvist foretages en mundtlig forhandling, jf. stk. 2. I
takt med at miljøkonsekvensrapporterne bliver mere omfattende, og at der for flere projekter ofte
gennemføres detaljerende og tekniske vurderinger, foreslår vi, at der gives større adgang til
mundtlig forhandling forud for, at Energiklagenævnet træffer afgørelse. Den mundtlige
forhandling vil i så fald tage afsæt i de skriftlige indlæg afgivet af sagens parter. Herved sikres en
bedre og mere tilstrækkelig belysning af de særligt komplekse spørgsmål i en klagesag. Der er
naturligvis forståelse for, at alle klager ikke kan gøres til genstand for mundtlig forhandling.
Muligheden for at benytte mundtlig forhandling kunne således med fordel udvides, dog sådan, at
det i forarbejderne tydeliggøres hvilke sager, der kan gøres til genstand for mundtlig forhandling.
Der kunne i den forbindelse lægges vægt på sagens kompleksitet, væsentlighed og betydning for
den grønne omstilling. Yderligere bør forarbejderne tydeliggøre muligheden for at inddrage alle
relevante parter ved mundtlig forhandling af sager i nævnet, herunder bygherre.
Ad Lovforslagets §4, stk. 2:
Den angiver, at nævnet kan afvise en klage, hvis man mener, at den er uegnet til at danne
grundlag for sagens behandling. Af hensyn til klagers retssikkerhed bør der være nogle tydeligere
retningslinjer for en klages mulige afvisning.
Ad Lovforslagets §6, stk. 6:
Dette stykke bør beskrive, om nævnet her foruden formanden også er eventuelle næstformænd
og alle de udpegede sagkyndige. Kan formanden så udnævne ekstra sagkyndige indtil han får
flertal for sit forslag.
Ad Lovforslagets § 9, stk. 1, 2. pkt.:
I medfør af den foreslåede bestemmelse, skal Energiklagenævnet ved prøvelsen af sagerne skal
lade 1. instans’ vurdering af hensynet til behovet for etablering af vedvarende energianlæg indgå
med betydelig vægt. Som forarbejderne til den foreslåede bestemmelse er formuleret, er der
navnlig fokus på kommunernes beslutningskompetence i sagerne. Men henblik på at sikre
uklarheder om bestemmelsens anvendelsesområde, bør de statslige myndigheders
beslutningskompetence i forhold til planlægningsprocessen af vedvarende energi også beskrives,
idet f.eks. Energistyrelsen i forbindelse med udbud af havvind også vedtager planer forud for
afholdelse af udbud. Som følge heraf sikres en større ensretning af alle relevante planmyndigheder
i behandlingen af sager ved nævnet. Det vil under alle omstændigheder medvirke positivt til
udviklingen af den grønne omstilling og sikre formålet med den foreslåede § 9, stk. 1, 2. pkt.
Ad Lovforslagets § 12, stk. 1:
Den foreslåede bestemmelse fastslår Nævnenes Hus’ sekretariatsbetjening af sager i
Energiklagenævnet. Nævnenes Hus spiller en stor og ganske central rolle i forberedelsen af
sagerne og der opleves en grundig og faglig tilgang til sagens forberedelse. Baseret på tidligere
sager kunne der dog i visse tilfælde med fordel være større fokus på at orientere bygherre, som er
adressat for den påklagede afgørelse, bedre om sagens gang og status, ligesom der med fordel
kunne være større fokus på partshøring med henblik på at sikre sagens oplysning. Derfor vil vi
foreslå, at DI opfordrer til, at Nævnenes Hus sikrer sig, at bygherre er blevet tilstrækkeligt oplyst
om sagens behandling, inden der træffes afgørelse.
DI takker for lejligheden til at afgive høringssvar og har ikke yderligere kommentarer, og står til
rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål.
Med venlig hilsen
Søren Mensal Kristensen
Nævnenes Hus på vegne af Erhvervsministeriet
(J.nr.: 24/06620)
Sendt pr. e-mail til jura@naevneneshus.dk
Forsyningstilsynets høringssvar – udkast til lov om Energikla-
genævnet
Nævnenes Hus har på vegne af Erhvervsministeriet den 30. september 2024 sendt ud-
kast til lov om Energiklagenævnet i høring.
Forsyningstilsynet har gennemgået udkastet til lovforslag.
Det fremgår af indledningen til lovforslagets almindelige bemærkninger, at formålet
med lovforslaget er at samle den i lovgivningen spredte regulering af Energiklagenæv-
nets forhold i en samlet nævnslov. Den samlede regulering skal sikre en overskuelig,
hensigtsmæssig og effektiv understøttelse af såvel Energiklagenævnets sagsbehand-
ling som administration af nævnet.
Forsyningstilsynet anerkender denne intention og målsætning. Forsyningstilsynet håber,
at lovforslaget kan understøtte en udvikling mod lavere sagsbehandlingstider i Energi-
klagenævnet. Siden sekretariatsbetjeningen af Energiklagenævnet blev flyttet i 2017 til
Nævnenes Hus, har Forsyningstilsynet desværre oplevet generelt lange sagsbehand-
lingstider i Energiklagenævnet for klagesagerne, hvor Forsyningstilsynets afgørelser har
været påklaget. Forsyningstilsynet er dog bekymret over, at denne forbedring for Ener-
giklagenævnet sker ved, at visse administrative opgaver ved modtagelse af klager flyttes
fra Energiklagenævnet til de myndigheder, der har truffet den påklagede afgørelse, her-
under Forsyningstilsynet, der herved får en række nye, administrative opgaver.
Forsyningstilsynet har følgende bemærkning til lovforslaget:
Overordnede bemærkninger
Ved udkastet til lovforslag indføres der 1) dels pligt for klageren, sagens parter og For-
syningstilsynet til at anvende digital selvbetjening (klageportalen i Nævnenes Hus) ved
kommunikation med Energiklagenævnet og 2) dels en remonstrationsordning, hvoref-
ter klage til Energiklagenævnet vil skulle indgives af klageren til den myndighed, der
har truffet afgørelsen (Forsyningstilsynet), jf. lovforslagets §§ 14 og 16.
Forsyningstilsynet finder overordnet, at indførelse af obligatorisk brug af digital selvbe-
tjening og indførelse af en remonstrationsordning vil medføre nye opgaver for Forsy-
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
Digital Post til os:
Send via virk.dk
Send via borger.dk
11. november 2024
J.nr.: 24/02202
STRO/HECH
Side 2/14
ningstilsynet og en ressourcemæssig byrde, som Forsyningstilsynet ikke har gebyrfi-
nansiering til i dag, jf. nærmere nedenfor i bemærkningerne til de enkelte bestemmel-
ser i udkastet til lovforslag.
Forsyningstilsynet bemærker yderligere for så vidt angår forslaget om en remonstrati-
onsordning, at der herved sker en forskydning af opgaver fra Energiklagenævnet, som
i dag varetager disse opgaver, til at Forsyningstilsynet fremover skal varetage disse
opgaver, hvortil kommer en række yderligere nye opgaver for Forsyningstilsynet. For-
syningstilsynet finder, at der ikke foreligger sådanne tungtvejende grunde, der gør, at
det er hensigtsmæssigt at ændre den nuværende klageordning på dette punkt. Typen
og karakteren af de afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer og som derved kan på-
klages til Energiklagenævnet, samt sagsprocessen ved Forsyningstilsynet, hvor par-
terne partshøres over et fuldstændigt udkast til afgørelse, gør, at Forsyningstilsynet
vurderer, at der ikke er behov for en remonstrationsordning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor, hvor der også er andre forslag og
anbefalinger.
Bestemmelsen i § 10, stk. 1. (Foreløbige klager)
Det foreslås i lovforslagets § 10, stk. 1, at Energiklagenævnet kan fastsætte en frist for
en klager til at tilvejebringe et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle kla-
gen. Nævnet afviser klagen, hvis klager ikke inden udløbet af den fastsatte frist har til-
vejebragt et tilstrækkeligt grundlag for, at nævnet kan behandle klagen. Nævnet kan
dog undlade at afvise klagen efter 2. pkt., hvis der foreligger særlige forhold.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at formålet med bestemmelsen blandt an-
det er, at Energiklagenævnet vil skulle afvise at realitetsbehandle en foreløbig klage,
hvis klager ikke samarbejder ved inden for en rimelig frist fastsat af nævnet at uddybe
klagen, så klagen kan realitetsbehandles. Den foreslåede bestemmelse skal således
sikre, at Energiklagenævnet ikke vil skulle forsøge at realitetsbehandle en klage, hvis
klager alene har indsendt en foreløbig klage og ikke inden en frist uddyber klagen.
Forsyningstilsynet er bekendt med, at klager af og til indgives som en såkaldt foreløbig
klage alene med henblik på at afbryde klagefristen. En foreløbig klage er typisk en
kortfattet, summarisk klage, der ikke er egnet til at blive realitetsbehandlet. Den ende-
lige klage med klagepunkter og nærmere begrundelse for klagen indgives i denne situ-
ation først efter, at klagefristen er udløbet. Forsyningstilsynet vil derfor normalt først
kunne afgive en udtalelse med bemærkninger til klagen og klagepunkterne efter, at
den endelige klage er indgivet. Det forsinker klagesagsprocessen.
Forsyningstilsynet er derfor tilfreds med, at der ved lovforslagets § 10, stk. 1, gives mu-
lighed for, at Energiklagenævnet i visse tilfælde kan afvise at realitetsbehandle en fore-
løbig klage, så klagesagen ikke trækker unødigt i langdrag.
Forsyningstilsynet foreslår dog, at sagsgangen for indgivelse sådanne foreløbige kla-
ger, som erfaringsmæssigt forekommer i et vist antal, tydeliggøres i lovforslaget.
Side 3/14
Efter lovforslagets § 16, stk. 1, skal klager fremover indgives til Forsyningstilsynet, der
skal videresende klagen til Energiklagenævnet, hvis den påklagede afgørelse fasthol-
des. Videresendelsen skal ledsages af Forsyningstilsynets bemærkninger til klagen,
der i tilfælde, hvor klagen er foreløbig (summarisk), typisk kun kan blive af et lignende
summarisk indhold.
Såfremt Energiklagenævnet efter bestemmelsens § 10, stk. 1, vælger at fastsætte frist
for klager og afventer en endelig klage med henblik på realitetsbehandling, forudsætter
Forsyningstilsynet, at klageren skal sende den endelige klage direkte til Energiklage-
nævnet. Forsyningstilsynet forudsætter endvidere, at Energiklagenævnet anmoder
Forsyningstilsynet om bemærkninger til den endelige klage. Denne sagsgang, som
Forsyningstilsynet foretrækker, kan dog ikke med sikkerhed udledes af bestemmel-
serne i § 10, stk. 1, og § 16, stk. 1, eller bemærkningerne til bestemmelserne. Det bør
derfor præciseres. Denne sagsgang stemmer også bedst overens med, at det er Ener-
giklagenævnet, der vurderer, om den foreløbige klage er et tilstrækkeligt grundlag for,
at nævnet kan behandle klagen, eller om der skal fastsættes en frist for klageren for at
skabe et sådant grundlag (dvs. en endelige klage), jf. § 10, stk. 1, i lovforslaget. Det er
Energiklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt klagen skal afvises.
Såfremt lovforslaget derimod skal forstås sådan, at en endelig klage, der først indgives
af klageren efter klagefristen er udløbet og efter, at Forsyningstilsynet har videresendt
en foreløbig klage til Energiklagenævnet, jf. lovforslagets § 16, stk. 1, også skal indgi-
ves af klageren til Forsyningstilsynet, der så har mulighed for at videresende den en-
delige klage ledsaget med sine bemærkninger til den endelige klage, så bør denne
sagsgang for indgivelse af klage tydeliggøres i bestemmelserne i § 10, stk. 1, eller §
16, stk. 1, eller i hvert fald til bemærkningerne til bestemmelserne. Forsyningstilsynet
finder dog en sådan sagsgang uhensigtsmæssig og henviser til bemærkningerne
ovenfor.
Bestemmelsen i § 10, stk. 2, 1 pkt. (Myndigheden, der har truffet afgørelse i
1. instans)
Lovforslagets § 10, stk. 2, 1. pkt., er affattet således:
”Stk. 2. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger
m.v. fra sagens parter, øvrige berørte myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til brug for sa-
gens behandling.”
Som bestemmelsen er formuleret kunne man få det indtryk af vendingen: ”sagens par-
ter, øvrige berørte myndigheder og…”, at den myndighed, der har truffet den påkla-
gede afgørelse i 1. instans, er part i sagen. Det er efter Forsyningstilsynets vurdering
ikke tilfældet.
Forsyningstilsynet foreslår derfor, at ordet ”øvrige” udgår. Sætningen i § 10, stk. 2, 1.
pkt., lyder herefter således:
”Stk. 2. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser og fremlæggelse af oplysninger
m.v. fra sagens parter, berørte myndigheder og eksterne sagkyndige m.v. til brug for sagens be-
handling”.
Side 4/14
Bestemmelserne i §§ 14 og 16 (Digital selvbetjening ved indgivelse af klage
og efterfølgende kommunikation samt indførsel af en remonstrationsord-
ning)
Generelle bemærkninger til lovforslagets kapitel 6:
Forsyningstilsynet bemærker, at indførelse af dels obligatorisk digital selvbetjening
(lovforslagets § 14) og dels en remonstrationsordning (lovforslagets § 16), hvorefter
klage til Energiklagenævnet vil skulle indgives til den myndighed, der har truffet afgø-
relsen (Forsyningstilsynet), ved anvendelse af digital selvbetjening, svarer stort set til
lignende ordninger i lovgivningen for Planklagenævnet og for Miljø- og Fødevareklage-
nævnet.
Der er dog tale om to nye ordninger for Forsyningstilsynet.
Digital selvbetjening
Det er nyt for Forsyningstilsynet fremover at skulle kommunikere med Energiklage-
nævnet ved obligatorisk anvendelse af digital selvbetjening. Der har ikke hidtil været
bestemmelser i lovgivningen om brug af digital selvbetjening for Forsyningstilsynet el-
ler parterne i sagerne.
Forsyningstilsynet ser med en vis bekymring frem til, at ordningen med obligatorisk an-
vendelse af digital selvbetjening indføres den 1. juli 2025, hvor lovforslaget foreslås at
træde i kraft.
Baggrunden for bekymringen er, at Forsyningstilsynet efter forslag fra Energiklage-
nævnets sekretariat i en periode fra den 1. marts 2024 frivilligt har været tilsluttet Ener-
giklagenævnets (Nævnenes Hus) klageportal som digital selvbetjeningsløsning for nye
klagesager, der er modtaget og oprettet i Energiklagenævnet efter denne dato. Det
blev på baggrund af Forsyningstilsynets bekymring for utilsigtede læk af særligt fortro-
lige oplysninger aftalt, at Forsyningstilsynets fremsendelse af særligt fortrolige oplys-
ninger i visse sager blev undtaget fra brugen af klageportalen, og at der i stedet i disse
tilfælde blev anvendt en mere sikker kommunikationskanal. Der henvises herom til be-
mærkningerne nedenfor til lovforslagets § 16, stk. 4.
De klagesager, der allerede verserede ved Energiklagenævnet den 1. marts 2024 fort-
satte med at blive behandlet af Energiklagenævnet uden for klageportalen.
Erfaringerne om anvendelsen af klageportalen på det begrænsede antal nye klagesa-
ger siden 1. marts 2024 er blandede.
Forsyningstilsynet har i prøveperioden fået en vis erfaring med brugen af klageporta-
len. Der har været overvejelser i Forsyningstilsynet om den interne organisering af bru-
gen af klageportalen, herunder hvilke medarbejdere der skal have adgang til klagepor-
talen og i den forbindelse udstedelse af de nødvendige digitale medarbejdersignaturer
for at kunne få adgang til klageportalen, samt oplæring i brugen af klageportalen mv.
Der har lejlighedsvist været tekniske udfordringer med manglende advisering, når der
er nyt materiale tilgængeligt i klageportalen, herunder manglende advisering ved nye
Side 5/14
klagesager. Det har også været eksempel i en sag på advisering af nyt materiale i et
uoverskueligt omfang. I en kortere periode aftalte Forsyningstilsynet og Energiklage-
nævnets sekretariat at fremsende nye klager med Digital Post ved siden af klageporta-
len, for at være sikker på, at de kom frem. Forsyningstilsynet og Energiklagenævnets
sekretariat har i perioden været i en løbende og god dialog om sådanne forhold.
Forsyningstilsynets vil efter at loven træder i kraft den 1. juli 2025 få en meget hyppi-
gere anvendelse af klageportalen end i ovennævnte prøveperiode. Det skyldes, at det
af lovforslagets § 17, stk. 2, fremgår, at klager, der ikke er færdigbehandlet på tids-
punktet for lovens ikrafttræden, den 1. juli 2025, behandles efter loven. Dvs. at alle ver-
serende sager fra denne dato lægges ind i klageportalen. Forsyningstilsynet forudsæt-
ter, at det er Energiklagenævnet og ikke Forsyningstilsynet, der lægger de verserende
sager ind i klageportalen. Det er vigtigt, at klageportalen på dette tidspunkt virker opti-
malt, og at de medarbejdere i Forsyningstilsynet, der skal håndtere klageportalen, har
fået den nødvendige oplæring. Forsyningstilsynet anbefaler, at Nævnenes Hus og
Energiklagenævnet i perioden frem til at loven træder i kraft den 1. juli 2025, får foreta-
get en grundig teknisk prøvning af klageportalen, og at der er en fortsat god dialog
med de myndigheder, der bliver forpligtet til at anvende Klageportalen, herunder For-
syningstilsynet.
Forsyningstilsynet foreslår på denne baggrund, at Energiklagenævnet (Nævnenes
Hus) i perioden frem til, at loven forventes at træde i kraft, den 1. juli 2025, tilbyder For-
syningstilsynets medarbejdere, der skal håndtere klageportalen, oplæring i brugen af
klageportalen og yder support efter den 1. juli 2025. Ligeledes bør der i denne perio-
den ses nærmere på de tekniske udfordringer med navnlig advisering af nyt materiale,
som Forsyningstilsynet har erfaret, med henblik på at finde en holdbar løsning.
Remonstration
Med lovforslagets § 16 lægges der op til at indføre en såkaldt remonstrationsordning
for Forsyningstilsynet, hvorefter klage til Energiklagenævnet vil skulle indgives skriftligt
til Forsyningstilsynet. Det medfører en pligt for Forsyningstilsynet til at overveje, om
der er grundlag for at genoptage sagen til ny realitetsbehandling – eller hvis afgørelsen
fastholdes, videresende klagen til Energiklagenævnet til klagesagsbehandling.
En sådan ordning findes på miljø- og planområdet for henholdsvis Miljø- og Fødevare-
klagenævnet samt Planklagenævnet (og tidligere for lignende nævn på disse sagsom-
råder).
Ordningen er ny for Forsyningstilsynet. Derfor har Forsyningstilsynet modsat plan- og
miljømyndighederne i 1. instans ikke erfaring med en remonstrationsordning.
Forsyningstilsynet er overrasket over Erhvervsministeriets vurdering af behovet for og
hensigtsmæssigheden af en sådan remonstrationsordning på energi- og forsyningsom-
rådet. Det er heller ikke været en ordning, der har været drøftet i den løbende dialog
mellem Forsyningstilsynet og Energiklagenævnets sekretariat.
Som klageordningen er i dag, hvor klagen sendes til Energiklagenævnet, indhenter
Energiklagenævnet rutinemæssigt en udtalelse fra Forsyningstilsynet over klagen, her-
under at Forsyningstilsynet tilkendegiver, om tilsynet fastholder afgørelsen eller ej. Det
Side 6/14
er vist aldrig sket, eller i hvert fald yderst sjældent forekommet, at Forsyningstilsynet
ved anmodningen fra Energiklagenævnet om eventuelle bemærkninger til klagen har
indstillet til Energiklagenævnet, at afgørelsen bør ophæves og hjemvises til fornyet be-
handling og afgørelse i Forsyningstilsynet – hvilket svarende til en remonstrationsord-
ning, hvor 1. instans ved modtagelse af klagen har pligt til at overveje, om der er
grundlag for at genoptage sagen med henblik på at træffe en ny afgørelse. Det er sket
nogle få gange, at Forsyningstilsynet senere i klagesagens forløb har anmodet om af
få en påklaget afgørelse ophævet og hjemvist, f.eks. hvis der er fremkommet nye op-
lysninger eller en ændret administrativ praksis/ny lovgivning.
Derudover indeholder en remonstrationsordning set med borgernes øjne en lille rets-
sikkerhedsmæssig risiko, der mest af alt dog er teoretisk og hypotetisk: Myndigheden,
der træffer afgørelse i 1. instans, kan have incitament til at slække på begrundelsen for
afgørelsen, sagsoplysningen mv., for eksempel for at træffe en hurtigere afgørelse af
lavere kvalitet. Hvis der så – mod myndighedens forventning – klages over afgørelsen,
og klagen indgives til myndigheden, så kan myndigheden uden indblanding og under-
retning til klageinstansen genoptage sagen og nu foretage en behørig sagsbehandling
for at træffe en ny afgørelse.
Forsyningstilsynet tager dog Erhvervsministeriets vurdering af indførelse af en remon-
strationsordning til efterretning, idet der dog henvises til Forsyningstilsynets overord-
nede bemærkninger om behovet for ordningen, oven for side 1 f.
Overordnet forstår Forsyningstilsynet udkastet til lovforslag og bemærkningerne hertil
således, at der i forbindelse med indførelse af remonstrationsordningen for Forsy-
ningstilsynet og anvendelsen af ordningen vil være nogle nye opgaver, sagsgange og
administrative rutiner for Forsyningstilsynet:
 Det er nødvendigt, at Energiklagenævnet/Nævnenes Hus og Forsyningstilsy-
net i perioden frem mod, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2025, har dia-
log om klageportalen, og at der foretages nødvendige tilpasninger, så klage-
portalen fungerer mere optimalt, end tilfældet har vist sig at være i det halve
års prøveperiode, hvor Forsyningstilsynet frivilligt har benyttet klageportalen
for nye klager. Det vil kræve nogle ressourcer for Forsyningstilsynet.
 Forsyningstilsynet skal i den digitale selvbetjeningsløsning modtage klager
over afgørelser truffet af tilsynet. Det sker i dag hos Energiklagenævnet. Det
vil sige, at opgaven flyttes til Forsyningstilsynet, som får en ny opgave. Der
kan i den forbindelse opstå en række yderligere opgaver: Klagerne kan have
spørgsmål til klageindgivelsen, klageprocessen eller opleve tekniske proble-
mer, f.eks. hvis klageportalen ikke virker/er nede, problemer ved indgivelse el-
ler videresendelse af klager eller bilag hertil i særlige fil-formater eller omfang
mv. Det kan betyde, at Forsyningstilsynet modtager og skal behandle en
række henvendelser om klagehåndteringen, som er nye opgaver. Forsynings-
tilsynet foreslår, at Nævnenes Hus/Energiklagenævnet opretter en support-
linje, som både klagere og Forsyningstilsynets medarbejdere kan rette direkte
henvendelse til, når der modtages sådanne spørgsmål eller der opstår tekni-
Side 7/14
ske udfordringer. Samlet sket vil forskydningen fra Energiklagenævnet til For-
syningstilsynet af opgaven med at modtage klager og videresende dem på-
føre Forsyningstilsynet visse nye og ressourcekrævende opgaver.
 Hvis Forsyningstilsynet modtager en klage over en afgørelse uden brug af den
digitale selvbetjeningsløsning fra en klager, der er fritaget fra at anvende Digi-
tal Post, så påhviler det Forsyningstilsynet at oprette klagen i den digital selv-
betjeningsløsning. Det er en ny opgave.
 Forsyningstilsynet skal i den forbindelse undersøge, hvorvidt klageren er frita-
get fra obligatorisk tilslutning til Digital Post. Det er en ny opgave, og Forsy-
ningstilsynet er ikke bekendt med at udføre denne opgave i dag. Såfremt kla-
ger er en borger, vil undersøgelsen formentlig ske ved opslag i Digital Post,
hvilket for borgeres vedkommende kræver kendskab til CPR-nr. Det vil give
anledning til overvejelser om den interne organisering af opgaven i Forsy-
ningstilsynet, hvor kun få medarbejdere i dag har adgang til at foretage opslag
i CPR-registret, ligesom Forsyningstilsynet i de faglige sager ikke i dag anven-
der CPR-nr. Det giver derfor også anledning til overvejelser om sikker håndte-
ring i forhold til GDPR-reglerne, hvis Forsyningstilsynet hos klageren skal ind-
hente CPR-nr. til brug alene for håndteringen af klageprocessen.
 Hvis Forsyningstilsynet modtager en klage over en afgørelse uden brug af den
digitale selvbetjeningsløsning fra en klager, der ikke er fritaget fra at anvende
Digital Post, så skal Forsyningstilsynet videresende klagen til Energiklage-
nævnet, der tager stilling til, om klagen skal realitetsbehandles eller afvises.
Forsyningstilsynet skal inden videresendelsen vejlede klageren om at an-
vende den digitale selvbetjeningsløsning, jf. § 7, stk. 1, i forvaltningsloven. Det
er nye opgaver.
 Forsyningstilsynet skal i øvrigt videresende en korrekt indgivet klage, hvis til-
synet fastholder afgørelsen.
 Forsyningstilsynet skal efter videresendelse af klagen til Energiklagenævnet
fortsat under klagesagsbehandlingen obligatorisk kommunikere med Energi-
klagenævnet via klageportalen. Dette er i dag en frivillig brug for Forsyningstil-
synet.
 Da alle verserende klager pr. 1. juli 2025 lægges ind i klageportalen, som For-
syningstilsynet forudsætter at Energiklagenævnet/Nævnenes Hus gør, så vil
Forsyningstilsynet opleve at modtage væsentligt flere adviseringer om nyt ma-
teriale i klagesager, uanset om materialet er relevant eller ej. Det vil kræve
yderligere håndtering, hvilket kan være tidskrævende for Forsyningstilsynet.
Ressourceovervejelser
Forsyningstilsynet lægger på baggrund af bemærkningerne til lovforslagets § 14, stk.
2, til grund, at Energiklagenævnet/Nævnenes Hus vederlagsfrit stiller en egnet digital
selvbetjeningsløsning til rådighed for Forsyningstilsynet, og at det i dag drejer sig om
Nævnenes Hus’ klageportal. Forsyningstilsynet lægger også til grund, at Energiklage-
Side 8/14
nævnet/Nævnenes Hus stiller kundesupport (konkret vejledning og rådgivning i anven-
delse af klageportalen) til rådighed for klager, sagens parter og Forsyningstilsynet. Det
skal f.eks. gøres klart, hvad klager skal gøre ved klagefristudløb og yde telefon-support
i forhold til indgivelse af klagen via klageportalen mv.
Trods denne forudsætning skønner Forsyningstilsynet, at den administrative tilpasning
til obligatorisk brug af digital selvbetjening og indførelse af en remonstrationsordning
på energi- og forsyningsområdet med nye opgaver for Forsyningstilsynet, jf. ovenfor,
vil give anledning til visse negative økonomiske konsekvenser og implementeringsom-
kostninger for Forsyningstilsynet. Det er vanskeligt at estimere det nærmere.
Forsyningstilsynet omkostninger til drift- og opgavevaretagelsen finansieres fuldt ud af
gebyrbetaling fra de forsyningsvirksomheder og kommuner, som Forsyningstilsynet fø-
rer tilsyn mv. Energiklagenævnets drift- og opgavevaretagelse er derimod skattefinan-
sieret. Det betyder, at der ved forskydning af opgaver fra Energiklagenævnet, eller ved
andre nye opgaver for Forsyningstilsynet, vil ske en øget opkrævning af gebyrer, som i
sidste ende betales af forbrugerne og ikke bredere af skatteyderne.
Forsyningstilsynet er dermed ikke enig i vurderingen i lovforslagets bemærkninger for
så vidt angår Forsyningstilsynets forhold, Almindelige bemærkninger, Afsnit 3: ”Økono-
miske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige, hvor det frem-
går:
”Lovforslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser eller implemente-
ringskonsekvenser for det offentlige, da der er tale om en nævnslov for et allerede etableret
nævn, hvor der kun foretages mindre justeringer i forhold til de gældende regler.”
Forsyningstilsynet vurderer, at de negative økonomiske konsekvenser formentlig vil
blive reduceret efter en opstartsperiode, hvor Forsyningstilsynet indhøster viden og
knowhow med anvendelse af klageportalen og remonstrationsordningen og vidensde-
ler herom med relevante miljø- og planmyndigheder, der har praktisk kendskab.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser i lovforslagets kapital 6:
Bestemmelsen i § 14, stk. 1 (Digital selvbetjening)
Digital selvbetjening - Klageportalen
Forsyningstilsynet forstår bemærkninger til bestemmelsen sådan, at Nævnenes Hus´
klageportal stilles til rådighed for Forsyningstilsynet som den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som bestemmelsen omhandler. Forsyningstilsynet forudsætter, at det sker veder-
lagsfrit. Forsyningstilsynet forstår det endvidere sådan, at Nævnenes Hus/Energiklage-
nævnet stiller support til rådighed, jf. ovenfor, og løbende videreudvikler den digitale
selvbetjeningsløsning blandt andet for at imødekomme input og forslag fra brugerne:
klagere og myndigheder, hvis afgørelse påklages.
Indgivelse af klage
Det fremgår af bestemmelsen i § 14, skt. 1, at indgivelse af klage skal ske ved anven-
delse af digital selvbetjening, medmindre klager er fritaget fra obligatorisk tilslutning til
Digital Post. Det fremgår videre i § 16, skt. 1, 1. pkt., at klage til Energiklagenævnet
Side 9/14
indgives skriftligt i overensstemmelse med § 14 til den myndighed, der har truffet afgø-
relsen. Forsyningstilsynet forstår disse bestemmelser således, at klager skal indgive
sin klage til Energiklagenævnet ved at indgive klagen til Forsyningstilsynet ved anven-
delse af digital selvbetjening, som er Nævnenes Hus’ klageportal, der stilles til Forsy-
ningstilsynets rådighed.
Sammenhængen mellem bestemmelsen i § 14, stk. 1, om indgivelse af klage ved an-
vendelse af digital selvbetjening, og bestemmelsen i § 16, stk. 1 om, at klagen indgives
skriftligt i overensstemmelse med § 14 til den myndighed, der har truffet afgørelsen
(Forsyningstilsynet), synes ikke at være dækkende og klart beskrevet i bestemmelser-
nes ordlyd og bemærkningerne til bestemmelserne. I realiteten indgives klagen via en
klageportal hos Energiklagenævnet (Nævnenes Hus), der ikke for klageren fremstår
som en digital selvbetjeningsløsning hos Forsyningstilsynet. Man kan derfor få et andet
indtryk af klagegangen, når man læser bestemmelserne i loven. Forsyningstilsynet fo-
reslår, at processen for indgivelse af klage tydeliggøres, således at bestemmelserne
og/eller lovbemærkningerne præciserer, hvordan modtagelsen og videresendelsen af
klagen i praksis sker, herunder at den digitale selvbetjeningsløsning (klageportalen)
drives og videreudvikles hos Energiklagenævnet/Nævnenes Hus, og at klageportalen
stilles til rådighed for Forsyningstilsynet. Dette bør tydeliggøres, så det står klart for
klageren og omverdenen.
Undersøgelse af fritagelse fra Digital Post
Forsyningstilsynet er usikker på, hvorledes tilsynet behørigt undersøger, om en klager
er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital post, således at klageren automatisk også
er fritaget fra at anvende den digitale selvbetjening, som bestemmelsen omhandler.
Forsyningstilsynet foreslår, at dette uddybes i bemærkningerne til lovforslaget.
Sagsbehandlingssproget
Forsyningstilsynet foreslår, at bestemmelsen i § 14 eventuelt suppleres med en be-
stemmelse om, at sagsbehandlingssproget ved Energiklagenævnet er dansk, medmin-
dre der foreligger særlige grunde.
Baggrunden for forslaget er, at både Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet har er-
faring fra klagesager, hvor en professionel part (stor virksomhed) har indgivet klage til
Energiklagenævnet på engelsk og med ønske om at kommunikere med Energiklage-
nævnet på engelsk. Dette til trods for, at sagsbehandlingen i Forsyningstilsynet har fo-
regået på dansk. Det kan være omkostningstungt for myndighederne og forsinkende
for sagsbehandlingen at få oversat dokumenter til dansk, og der kan være en lille risiko
for forskellige forståelser af samme tekst, hvis der ikke foreligger en autentisk oversæt-
telse. I retsplejen kendes i retsplejelovens § 149, stk. 2, krav om, at retssproget er
dansk.
Bestemmelsen i § 16, stk. 1
Indgivelse af klage
Det fremgår af § 16, skt. 1, 1. pkt., at klage til Energiklagenævnet indgives skriftligt i
overensstemmelse med § 14 til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
Forsyningstilsynet henviser til bemærkningerne overfor om tydeliggørelse af samhæn-
gen mellem § 14, stk. 1, og § 16, stk. 1, 1. pkt. og forslaget om tydeliggørelse.
Side 10/14
Hvornår er klagen indgivet?
Af § 16, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at en klage anses for indgivet, når den er tilgængelig
for myndigheden.
Forsyningstilsynet foreslår, at bestemmelsen præciseres, så det fremgår, at der ved
”tilgængelig” forstås, at myndigheden kan tilgå klagen i den digitale selvbetjeningsløs-
ning (klageportalen).
Frist for videresendelse af klagen til Energiklagenævnet
Af § 16, stk. 1, 3. pkt. fremgår, at myndigheden, hvis den vil fastholde afgørelsen, skal
videresende klagen til Energiklagenævnet snarest og som udgangspunkt ikke senere
end 3 uger efter klagefristens udløb. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget
af blandt andet en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sa-
gen og de anførte klagepunkter.
Forsyningstilsynet bemærker, at fristen på som udgangspunkt 3 uger efter klagefri-
stens udløb for videresendelse af klagen, er urealistisk kort. Forsyningstilsynet fore-
slår, at fristen ændres til i hvert fald 6 uger efter klagefristens udløb. Baggrunden for
forslaget er følgende:
Det er Forsyningstilsynets erfaring gennem mange år, at klager typisk først indgives
sidst i klageperioden. Det betyder, at Forsyningstilsynet efter forslaget typisk kun vil
have 3 uger til at gennemgå klagen og udarbejde bemærkninger hertil. Hvis det sker i
forbindelse med en ferieperiode, f.eks. juli måned, vil det være meget vanskeligt at
kunne sende internt godkendte bemærkninger til en klage.
For det andet er de specielle bemærkninger til bestemmelsen ikke i overensstemmelse
med virkeligheden, når det gælder klager over Forsyningstilsynets afgørelser, der ty-
pisk angår større sager om komplicerede forhold og store værdier. I bemærkningerne
står der:
”Myndigheden vil i de fleste tilfælde kunne videresende klagen til Energiklagenævnet umiddelbart
efter klagefristens udløb eller, når dette ikke er muligt, ikke senere end 3 uger efter klagefristens
udløb. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis klagepunkterne vedrører komplicerede forhold.”
Det er helt uunderbygget, at det skulle blive muligt for Forsyningstilsynet ”i de fleste til-
fælde” at kunne videresende klagen til Energiklagenævnet ledsaget af bemærkninger
til klagen umiddelbart efter klagefristens udløb. Efter de gældende regler anmoder
Energiklagenævnet Forsyningstilsynet om bemærkninger til klagen med typisk en svar-
frist på 3 uger. Det har været praktiseret sådan, at Forsyningstilsynets begrundede an-
modninger om fristforlængelse med op til 4 uger normalt er blevet imødekommet af
Energiklagenævnet. Enkelte gange endda længere. Det drejer sig både om situationer
om kompliceret sager, men også situationer, hvor svarfristen har gået henover en fe-
rieperiode. Forsyningstilsynet er derfor bekymret for om denne praksis kan oprethol-
des, hvis denne frist fremover kun er 3 uger fra klagefristens udløb. Det bemærkes, at
klagerene typisk er omfattende og komplekse og typisk først modtages umiddelbart in-
den klagefristens udløb og nogle gange blot som en såkaldt foreløbig klage. Derfor vil
Forsyningstilsynet i praksis kun have, som udgangspunkt, 3 uger til at komme med be-
mærkninger til klagen. Forsyningstilsynet har noteret sig lovbemærkninger om, at tilsy-
net bør orientere såvel klager som nævnet, hvis 3-ugers-fristen undtagelsesvist ikke
kan overholdes, med angivelse af, hvorfor fristen ikke kan overholdes, samt hvornår
Side 11/14
klagen kan forventes videresendt. Forsyningstilsynet foreslår, at udgangspunktet for
videresendelse af klagen ændres fra 3 uger til 6 uger for at undgå at ovennævnte pro-
cedure om orientering iværksættes unødigt.
Hvis forslaget imødekommes, betyder det, at Forsyningstilsynet normalt vil have væ-
sentligt længere tid end 3 uger til at udarbejde bemærkninger til klage og fremsende
disse til Energiklagenævnet. Det har været gældende gennem alle årene, også før
Forsyningstilsynet blev nedsat ved lov i 2017, hvor det var tidligere Energitilsynet, der
varetog området som 1. instans. Det skyldes, at Forsyningstilsynets afgørelser angår
typisk angår relativt store og komplekse sager, og klagen kan indeholde omfattende
anbringender. Forsyningstilsynet har derfor igennem mange år, også dengang vi var
Energitilsyn, haft praksis for at udarbejde udførlige bemærkninger til klagen. Det er
Forsyningstilsynets forståelse, at Energiklagenævnet sekretariat har fundet det hen-
sigtsmæssigt og behjælpeligt, at Forsyningstilsynet ved disse udførlige bemærkninger
har givet et godt udgangspunkt for en hurtig og kvalitativ sagsbehandling i Energikla-
genævnet. Det bemærkes, at Forsyningstilsynets sagsbehandlere både har juridiske,
økonomiske og tekniske kompetencer, hvorimod medarbejderne i Energiklagenævnets
sekretariat udelukkende har juridiske kompetencer. Da Forsyningstilsynets afgørelse
ofte indeholder væsentlige elementer af økonomi og teknik kan det derfor være hen-
sigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet i sine udførlige bemærkninger sætter Energiklage-
nævnets sekretariat i stand til hurtigere og mere smidigt at igangsætte og gennemføre
sagsbehandlingen af klagesagen. Det vil kræve, at udgangspunktet for Forsyningstilsy-
nets videresendelse af klagen til Energiklagenævnet ændres fra 3 uger til mindst 6
uger.
Bestemmelsen i § 16, stk. 2
Orientering til de i klagesagen involverede
Af bestemmelsen fremgår, at Forsyningstilsynet skal sende kopi af sin udtalelse med
bemærkninger til klagen til ”de i klagesagen involverede”.
Bestemmelsen eller bemærkningerne til denne specificerer ikke nærmere, hvem de i
klagesagen involverede er. Forsyningstilsynet er i tvivl om, hvordan dette afgrænses.
Forsyningstilsynet foreslår, at bestemmelsen præciseres således, at kopien af udtalel-
sen sendes til klageren samt de, som Forsyningstilsynet har anset for at være parter i
sagen, hvor den påklagede afgørelse er truffet. Partsbegrebet er velkendt og kan af-
grænses.
Bestemmelsen i § 16, stk. 3
Forsyningstilsynet finder, at det er upræcist, hvad der menes med udtrykket: ”adressa-
ten for afgørelsen og klager” om forhold, der er af betydning for klagen.
Forsyningstilsynet foreslår, at teksten ændres til ”klager og sagens parter”. Denne af-
grænsning vurderes at være mere præcis.
Forsyningstilsynet stiller sig uforstående over for de specielle bemærkninger i lov-
forslaget til bestemmelsen, hvor det fremgår: ”Energiklagenævnet kan sætte behand-
lingen af klagesagen i bero, mens der forhandles om tilpasninger af projektet.”
Side 12/14
De afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer og som kan påklages til Energiklage-
nævnet, angår ikke ansøgte projekter eller noget, hvor det angår tilpasning af projek-
ter. Forsyningstilsynet er opmærksomt på, at bemærkninger på dette punkt er fuld-
stændig identiske med bemærkningerne til den lignende bestemmelse i lov om Plan-
klagenævnet, hvor det måske i højere grad giver mening at omtale tilpasninger af pro-
jekter. Forsyningstilsynet opfordrer til, at bemærkningerne i lovforslaget til lov om Ener-
giklagenævnet tilpasse dette nævns sager.
Forsyningstilsynet har i praksis oplevet, at en klager en sjælden gang anmoder Forsy-
ningstilsynet om at genoptage en afgørelse, som er påklaget, hvilket Forsyningstilsynet
er afskåret fra efter almindelige forvaltningsretlige regler, så længe klagesagen verse-
rer ved Energiklagenævnet.
Såfremt Forsyningstilsynet ønsker at indgå i en dialog med en part/klager om en sådan
anmodning, vil Forsyningstilsynet gerne orientere Energiklagenævnet om anmodning
og vores eventuelle dialog med klager.
Det er for eksempel en sådan situation, der bør afspejle sig i bemærkningerne til lov-
forslaget og ikke ovennævnte om projekter, der Forsyningstilsynet bekendt er mere re-
levant for Planklagenævnet. Forsyningstilsynet foreslår, at bemærkningerne til lov-
forslaget på dette punkt genbesøges.
Bestemmelsen i § 16, stk. 4 (Videresendelse af klagen og efterfølgende kom-
munikation mellem Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet)
Undtagelse fra brug af klageportalen i særlige tilfælde
Bestemmelsen i § 16, stk. 4, fastslår, at Forsyningstilsynet har pligt til at kommunikere
med Energiklagenævnet udelukkende ved anvendelse af digital selvbetjening, dvs. kla-
geportalen i Nævnenes Hus.
Forsyningstilsynet foreslår, at bestemmelsen i § 16, stk. 4, suppleres med en mulighed
for, at Forsyningstilsynet i særlige tilfælde kan kommunikere skriftligt med Energiklage-
nævnet på en anden og mere sikker måde end klageportalen. Det drejer sig om vide-
resendelse af visse dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse hos Forsynings-
tilsynet, og som indeholder oplysninger, der har en særlig fortrolig eller følsom karak-
ter, og hvor konsekvenserne af et utilsigtet læk af oplysningerne ved en menneskelig
eller teknisk fejl i klageportalen vil være alvorlige. Det kunne f.eks. være dokumenter
med oplysninger om igangværende eller påtænkt politimæssig efterforskning, som par-
terne i sagen ikke er bekendt med, eller dokumenter med oplysninger om sikkerheds-
mæssige problemstillinger, f.eks. forsyningsvirksomheders beredskabsplaner for kritisk
infrastruktur. Forsyningstilsynet har ved den frivillige tilslutning til klageportalen den 1.
marts 2024 aftalt med Energiklagenævnet, at Forsyningstilsynet kan videresende så-
danne dokumenter med Digital Post eller ved anden sikker fremsendelse
Bestemmelsen i § 15 (Ikke partshøring over oplysninger i klageportalen)
Efter bestemmelsen finder reglerne om partshøring i § 19 i forvaltningsloven ikke an-
vendelse for oplysninger, som er tilgængelige for parten i klageportalen. Parten skal i
Side 13/14
stedet selv orientere sig i sagsakterne på klageportalen og selv vurdere relevansen for
parten.
Forsyningstilsynet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at lovforslaget på
dette punkt fraviger væsentlige retssikkerhedsgarantier for en korrekt afgørelse i klage-
sagen.
Der ses ikke at være nogen tungtvejende grund til, at Energiklagenævnet ikke burde
kunne sortere i sagsakterne og fremhæve de akter og oplysninger, som opfylder betin-
gelserne i § 19 i forvaltningsloven for pligtmæssig partshøring af parten, inden sagen
afgøres. Det er et ansvar, der bør hvile på myndigheden og ikke parten.
Forsyningstilsynet er bekendt med lignende regulering for Planklagenævnet og Miljø-
og Fødevareklagenævnet, men det ændrer ikke ved betænkeligheden.
For Forsyningstilsynets vedkommende indeholder klagesagerne ofte et for parten
uoverskueligt stort og komplekst antal akter, som kan være vanskeligt at gennemskue
relevansen af for parten. Den opgave bør derfor fortsat ligge hos Energiklagenævnet,
som det også er tilfældet i dag og som det gælder for stort set alle andre forvaltnings-
myndigheder.
Det bemærkes, at selvom § 19 i forvaltningsloven ikke finder anvendelse, så kan pligt
til partshøring følge af almindelige (uskrevne) forvaltningsretlige regler, ligesom under-
søgelsesprincippet (officialmaksimen) fortsat finder anvendelse for Energiklagenæv-
net, ligesom pligt til partshøring kan følge af EU-retten, som ikke kan fraskrives ved
lov. En stor del af Forsyningstilsynets afgørelser på el- og gasområdet træffes på bag-
grund af EU-ret, direkte eller indirekte.
Forsyningstilsynets foreslår, at bestemmelsen i § 15 udgår af lovforslaget.
Forsyningstilsynet som høringspart
Af lovforslagets Almindelige bemærkninger, Afsnit 9: ”Hørte myndigheder og organisa-
tioner m.v.” fremgår, hvilke myndigheder mv., som udkastet til lovforslag har været i
høring hos.
Forsyningstilsynet fremgår ikke af oplistningen af myndigheder, der er blevet hørt.
På Høringsportalen fremgår Forsyningstilsynet på høringslisten under ”Øvrige ministe-
rielle parter”, dvs. som ministeriel høringspart. Det betyder, at Forsyningstilsynets hø-
ringssvar ikke lægges på Høringsportalen, og at høringssvaret ikke sendes til Folketin-
get sammen med lovforslaget, når/hvis det fremsættes.
Forsyningstilsynet er ikke enigt med Nævnenes Hus/Erhvervsministeriet i, at Forsy-
ningstilsynet er ministeriel høringspart. Forsyningstilsynet bør være ekstern hørings-
part, således at høringssvaret både offentliggøres på Høringsportalen, adresserers i
høringsnotatet og oversendes til Folketinget. Baggrunden herfor er, at Forsyningstilsy-
net på eget ministerområde, Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, opfattes som
ekstern høringspart.
Side 14/14
Det skyldes, at Forsyningstilsynet efter Lov om Forsyningstilsynet har en lovfæstet uaf-
hængighed og derfor ikke er er under instruktionsbeføjelse af ministeren. Desuden er
det en del af Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter Lov om Forsyningstilsynet,
at Forsyningstilsynets erfaringer med administrationen af sektorlovgivningen skal ind-
drages i administrationen og udviklingen af reguleringen af energiområdet. Derfor bør
der også være åbenhed over for interesserede og Folketinget om Forsyningstilsynets
høringsvar.
Forsyningstilsynet anmoder på den baggrund Nævnenes Hus/Erhvervsministeriet
meddele, hvorvidt dette høringssvar lægges på Høringsportalen og oversendes til Fol-
ketinget med henblik på, at Forsyningstilsynet om nødvendigt kan overveje eventuelt
selv at offentliggøre høringssvaret på tilsynets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Sidsel Thastum Rosenberg
Fuldmægtig, persondataambassadør
Tlf +45 41 71 53 56
stro@forsyningstilsynet.dk
Klima og Byudvikling
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Nævnenes Hus
Høringssvar til udkast til lov om Energiklagenævnet
Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået høringsmaterialet, og
har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Charlotte Korsgaard
Enhedschef
03-10-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 19592
Dokumentnummer i F2
160607
Klima og Byudvikling
Njalsgade 13
2300 København S
EAN-nummer
5798009809452
2/2
Dato 11. november 2024
Side 1 af 1
Nævnenes Hus
Toldboden 2,
8800 Viborg
jura@naevneneshus.dk
Høringssvar til udkast til lov om Energiklagenævnet
Hej i Nævnenes Hus
Hermed fremsendes høringssvar på ovennævnte fra Landbrug & Fødevarer.
Landbrug & Fødevarer kan principielt støtte, at man samler regulering af Energiklagenævnets virke
og sammensætning i en nævnslov. Det bør alt andet lige kunne medføre en mere gennemsigtigt
regelsæt og en mere effektiv administration. Vi kan også støtte, at Energiklagenævnets formand
skal være dommer. Vi finder det tillige vigtigt, at der også fremadrettet er klare regler for både
klageadgang og for procedurer for klagebehandling.
Vi kan støtte, at der fremadrettet bliver mulighed for at have et antal næstformænd, og at disse
udpeges efter en aktuel og konkret vurdering. Bestemmelsen om at de skal være dommere, synes
vi godt kunne blødes op, så det er en hovedregel, men som kan fraviges i konkrete situationer. Vi
finder det også fornuftigt, at antallet af sagkyndige medlemmer bliver fastsat på baggrund af det til
enhver tid værende behov i forhold til sagkundskab og sagsmængder. Det er en god fleksibel
model.
For os er det vigtigt, at de sagkyndige medlemmer besidder de nødvendige kompetencer i forhold
til de enkelte sagsområder. Udover de energimæssige kompetencer er det også vigtigt for os, at
der sikres erhvervsmæssige kompetencer. Vi savner dog en præcisering af netop
erhvervsmæssige kompetencer.
Der lægges op til, at de nærmere regler for hvilke myndigheder, institutioner og organisationer, der
kan indstille sagkyndige medlemmer efterfølgende fastsætte i en bekendtgørelse. Vi forventer
selvsagt, at vi som erhvervsorganisation, der repræsenterer både mange energiforbrugere og
energiproducenter, bliver hørt i denne proces.
Landbrug & Fødevarer vil gerne forbeholde os muligheden for at vende tilbage med yderligere
kommentarer, hvis vi finder behov for dette. Ønskes ovennævnte uddybet er I velkommen til at rette
henvendelse til undertegnede.
Med venlig hilsen
Jens Astrup Madsen
Chefkonsulent, Energichef
Klima & Energi
M +45 2724 5722
E JA@lf.dk