Spm. om, hvad »dialog med Folketinget« omfatter, og om Folketinget har haft nogen beslutningskompetence eller nærmere er blevet orienteret om de konkrete sager
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at demokratisere olie- og gaspolitikken. (Spørgsmål 1)
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b70/spm/1/2970387.pdf
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Til: Klima-, energi- og forsyningsministeren Dato: 27. januar 2025 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: B 70 Forslag til folketingsbeslutning om at demokratisere olie- og gaspolitikken. Af Theresa Scavenius (UFG) Spørgsmål 1 Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget sagde ministeren, at »Jeg konstaterer og- så bare, at der i forhold til undergrundsloven og i forhold til Nordsøaftalen ikke er nogen partier, der har ønsket at ændre den grundstruktur, der er, nemlig at når der meddeles en eneretstilladelse up front, altså den store beslutning, så er det en ministerafgørelse, og jeg skal være i dialog med Folketinget om den afgørelse, før den træffes.« Vil ministeren uddybe, hvad »dialog med Folketinget« omfatter, herunder om Folketinget har haft nogen beslutningskompetence, eller om der nærmere er tale om, at Folketinget er blevet orien- teret om de konkrete sager? Vil ministeren yderligere oversende en oversigt over, hvornår Folketinget og ikke forligskredsen er blevet inddraget i forbindelse med alle nuværende eneretstilladelser til efterforskning og indvinding af et eller flere råstoffer i henhold til undergrundsloven? Oversigten bedes omfatte både udnyttede og uudnyttede tilladelser. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på theresa.scavenius@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Rasmus Horn Langhoff formand 1/1 Offentligt B 70 - Spørgsmål 1 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25