Spm. om, på hvilket grundlag regeringen vælger at gå videre end de to EU-direktiver (NIS2-direktivet og CER-direktivet) og indføre en række supplerende krav

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til: Klima-, energi- og forsyningsministeren
Dato: 27. januar 2025
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 111
Forslag til lov om styrket beredskab i energisektoren.
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Spørgsmål 13
Ministeren nævnte under 1. behandlingen af lovforslaget, at »Lovforslaget implementerer
to EU-direktiver – NIS2-direktivet og CER-direktivet – i energisektoren. Dertil lægges der
med lovforslaget op til at indføre supplerende krav, der går længere end direktiverne, for
bl.a. at øge den fysiske sikkerhed ved energianlæg og højne cybersikkerhedsniveauet for
forsyningskritiske systemer. Jeg hørte en af ordførerne spørge til, hvordan det kan være,
for normalt er det minimumsimplementering, men det er naturligvis, fordi vi har en politisk
vurdering af, at trusselsniveauet gør, at det er velbegrundet at stille de skærpede krav.
Lovforslaget dækker virksomheder i el-, gas-, olie-, fjernvarme-, fjernkøling- og brintsekto-
ren.« Vil ministeren redegøre for, på hvilket grundlag regeringen vælger at gå videre end
de to direktiver og indføre en række supplerende krav (overimplementering), herunder om
det sker på baggrund af officielle myndighedsvurderinger af trusselsniveauet som f.eks.
fra Center for Cybersikkerhed?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 31. januar 2025 kl. 13:00.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på dina.raabjerg@ft.dk og til lov@ft.dk.
På udvalgets vegne
Rasmus Horn Langhoff
formand
1/1
Offentligt
L 111 - Spørgsmål 13
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25