Svar på spm. nr. S 538: Forventer ministeren, at tilbageførelsen til de 30 dages behandlingsgaranti fører til et øget brug af privathospitaler samt kortere ventetid for patienterne?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og sundhedsministeren
- Til: Sophie Løhde
- Spørger: Per Larsen
- Minister: indenrigs- og sundhedsministeren
Svar på spm. S 538.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/spoergsmaal/s538/svar/2107037/2969812.pdf
Medlem af Folketinget Per Larsen (KF) har den 17. januar 2025 stillet følgende spørgsmål nr. S 538 til indenrigs- og sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål S 538: ”Forventer ministeren, at tilbageførelsen til de 30 dages behandlingsgaranti fører til et øget brug af privathospitaler samt kortere ventetid for patienterne?” Svar: For mig er det helt afgørende, at patienterne får rettidig udredning og behandling. Derfor skal vi udnytte den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet bedst muligt. Behandlingsretten for somatisk behandling under det udvidede frie sygehusvalg har i en periode fra den 1. juni 2023 til og med den 31. december 2024 været udvidet fra 30 til 60 dage. Formålet har været at øge det lægefaglige prioriteringsrum i det offentlige sygehusvæsen midlertidigt i en situation med kapacitetsudfordringer, så sundhedsvæsenet har haft bedre mulighed for at prioritere de patienter, som er mest behandlingskrævende ud fra et lægefagligt synspunkt. I samme periode har der været en aftale mellem regeringen, Danske Regioner og Sundhed Danmark om brug af privat kapacitet til afvikling af ventelister, jf. Delaftale til Akutplan. Fra og med den 1. januar i år er behandlingsretten for somatisk behandling under det udvidede frie sygehusvalg igen 30 dage. Det betyder, at patienter som udgangspunkt har ret til at blive behandlet på et privathospital, hvis regionerne ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage. Tilbageførelsen af behandlingsretten har hele tiden været forudsat. Jeg forventer derfor, at regionerne overholder reglerne om det udvidede frie sygehusvalg. Med venlig hilsen Sophie Løhde Folketingets Lovsekretariat Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 24.01.2025 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh: lva Sagsnr.:2025 - 748 Dok. nr.: 285626 Offentligt S 538 endeligt svar 2024-25