Henvendelse af 23/1-2025 fra Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark, LPD, om bekymring for sagsbehandlingstiden i Det Psykiatriske Patientklagenævn
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Bilag 58)
Aktører:
Den 23..docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/§71/bilag/58/2969566.pdf
Den 20. januar 2025 Til §71-tilsynet Foreningen af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark – LPD – vil hermed udtrykke bekymring over sagsbehandlingstiden i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Vi får mange henvendelser fra patientrådgivere om dette problem, som lader til at være stærkt stigende. Siden Det Psykiatriske Patientklagenævn i december 2023 flyttede fra Nævnenes Hus i Viborg til Styrelsen for Patientklager i Århus, er der desværre sket en drastisk forlængelse af sagsbe- handlingstiden på de klager, man sender til dem. En klage over påtænkt tvangsmedicin behandles i overensstemmelse med fristen – 7 dage fra Det Psykiatriske Patientklagenævn har modtaget klagen. Klages der over anden tvang, kan man p.t. forvente, at klagen behandles inden for 8 måneder – dette meddeles i en besked i E-boks. Et eksempel: Jeg er i dag blevet indkaldt til et møde i Det Psykiatriske Patientklagenævn på fredag den 24. januar 25, hvor en klage fra den 16. maj 2024 skal behandles. Efter 8 måneder er de fleste patienter blevet udskrevet og har ikke ofte den store interesse i at deltage i et møde på sygehuset. Endvidere kan det være svært for alle involverede parter at huske præcist, hvad der skete. På sygehuset kan lægen være rejst, og en ny læge, som aldrig har set patienten, skal deltage i mødet. Det er frustrerende for patienten, som kan føle, at hans/hendes klage bliver syltet og ikke taget alvorligt. Og på samme tid kan det føles som et brud på ens retssikkerhed, at en klage ikke behandles hurtigere. En klage i det psykiatriske system har ikke fuldstændig reversibilitet, men får man medhold i sin klage over en tvangsindlæggelse/tvangstilbageholdelse, så skal man jo udskrives, hvilket betyder, at sagsbehandlingstiden kan have en – for patienten – vital betydning. Med venlig hilsen Britta Nielsen – på vegne af LPD Offentligt §71 Alm.del - Bilag 58 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25