L 111 - svar på spm. 2 om, hvordan man forestiller sig, at grænsen går mellem Energinets og aktørernes ansvar for infrastrukturen på havvindanlæg
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om styrket beredskab i energisektoren. (Spørgsmål 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om styrket beredskab i energisektoren. (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Dina Raabjerg
- Besvaret af: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Adressat: klima-, energi- og forsyningsministeren
- Stiller: Dina Raabjerg
Svar på L 111 spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l111/bilag/0/2969068.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 23-01-2025 J nr. 2022 - 1944 Akt-id 581535 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget Christiansborg 1240 København K Svar på L 111 – spm. 2 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af d. 9. januar 2025 stillet mig følgende spørgsmål om L 111 Forslag til lov om styrket beredskab i energisekto- ren, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raabjerg (KF) Spørgsmål 2 Vil ministeren svare på, hvordan man forestiller sig, at grænsen går mellem Ener- ginets og aktørernes ansvar for infrastrukturen på havvind-anlæg? Svar Energinet og øvrige virksomheder med offshore aktiviteter har kun ansvar for be- redskab og modstandsdygtighed for anlæg og infrastruktur, de selv ejer og drifter. Energinet har i kraft af sin rolle som transmissionssystemoperatør ansvar for funk- tion og balancering af eltransmissionsnettet, herunder ansvaret for at koordinere visse dele af beredskabet i elsektoren. Energinet har derfor visse instruktionsbe- føjelser over for virksomhederne i deres beredskab, ligesom Energinet i samar- bejde med Energistyrelsen modtager information om sårbarheder, trusler og hændelser i elsektoren, da disse kan påvirke transmissionsnettet og potentielt medføre kaskadeeffekter i elsektoren. Energinet skal som national transmissionssystemoperatør udarbejde en vurde- ring af risici og sårbarheder for det samlede elforsyningssystem samt en vurde- ring af it-relaterede risici og sårbarheder for det sammenhængende elforsynings- system og på baggrund heraf udarbejde en sektorberedskabsplan for det sam- lede elforsyningssystem. Sektorberedskabsplanen skal angive, hvordan Energi- net for elsektoren som helhed planlægger at håndtere en beredskabssituation på en koordineret måde, herunder sikring af en samordnet situationsopfattelse hos virksomhederne, samt relevante dele af det indhold, der er i virksomhedernes egne beredskabsplaner. Offentligt L 111 - endeligt svar på spørgsmål 2 Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25 Side 2/2 I en krisesituation har Energinet endvidere ansvaret for at koordinere sektorens håndtering af krisesituationen og genetableringen af forsyningen i elsektoren, her- under udpege repræsentanter til de lokale beredskabsstabe og deltage i NOST sammen med Energistyrelsen, hvis det er relevant. Desuden har Energinet an- svaret for at informere Energistyrelsen og andre centrale myndigheder. Energinet skal tillige sikre, at virksomheden når som helst i en beredskabssituation kan fo- restå elsektorens krisehåndtering, og kan fremskaffe relevante og opdaterede in- formationer om elsektorens forhold til brug for myndighedernes krisehåndtering i el- og naturgassektoren, fx information i nabolandenes forsyning af relevans for en dansk krisehåndtering. Med venlig hilsen Lars Aagaard