Ændringsforslag fra erhvervsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Oversendelsesbrev.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l113/bilag/5/2968812.pdf

ERHVERVSMINISTEREN
23. januar 2025
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering ændringsforslag til L 113
om forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om skibes
besætning, søloven og forskellige andre love (Fratagelse af retten til at ar-
bejde på danske skibe for søfarende, der begår personfarlig kriminalitet
om bord eller i relation til tjenesten, ny uddannelse for færgenavigatører,
justering af årlig afgift for skibe og ikraftsættelse for Grønland af ændrin-
ger til søloven og lov om sikkerhed til søs).
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
L 113 - Bilag 5
Erhvervsudvalget 2024-25


L 113 - Ændringsforslag.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l113/bilag/5/2968813.pdf

Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om skibes besætning, søloven og forskellige andre love (L
113)
(Fratagelse af retten til at arbejde på danske skibe for søfarende, der begår personfarlig kriminalitet om bord
eller i relation til tjenesten, ny uddannelse for færgenavigatører, justering af årlig afgift for skibe og
ikraftsættelse for Grønland af ændringer til søloven og lov om sikkerhed til søs)
Af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om sikkerhed til søs, lov om skibes besætning og søloven (Frakendelse af
retten til at arbejde på danske skibe for søfarende, der begår personfarlig kriminalitet om bord eller i
relation til tjenesten, ny uddannelse for færgenavigatører, justering af årlig afgift for skibe og
ikraftsættelse for Grønland af ændringer af søloven og lov om sikkerhed til søs)«.
[Korrektion af lovforslagets titel]
Til § 1
2) I nr. 1 ændres »forbrydelsen« (første forekomst) til: »overtrædelsen« og (anden forekomst) til:
»den«.
[Sproglig præcisering]
3) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»01. § 29 e, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., affattes således:
»Stk. 6. Frakendes retten til at føre skib eller gøre tjeneste om bord ubetinget, indgiver
anklagemyndigheden vedkommendes fysiske eller digitale sønæringsbevis, duelighedsbevis,
speedbådsbevis eller vandscooterbevis og udskrift af dommen til Erhvervsministeriet.«.
»02. I § 29 e, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ændres »som styrmand eller maskinmester« til: »om
bord«.
»03. I § 29 e, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »som styrmand eller maskinmester« til: »om bord«.«
Offentligt
L 113 - Bilag 5
Erhvervsudvalget 2024-25
[Sproglig præcisering samt udvidelse af bestemmelsernes anvendelsesområde til at omfatte alle, der gør
tjeneste om bord]
Til § 2
4) Nr. 3 affattes således:
»3. Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan forøge eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav ved sejlads
med følgende skibstyper:
1) Passagerskibe og tankskibe under hensyn til skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagertal.
2) Ethvert skib med særlige manøvreegenskaber.
3) Skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr.
4) Skibe af særlig konstruktion.«
[Sproglig præcisering]
5) Efter nr. 5 indsættes som et nyt nr.:
»01. I § 13, stk. 4, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«.«
[Tilretning af henvisning]
6) I den under nr. 4 foreslåede § 6, stk. 4 indsættes efter »formindske kravene«: », jf. stk. 2,«.
[Tilføjelse af henvisning]
7) I nr. 5 ændres »uddannelsesniveau« til: »kvalifikationskrav« og »navigationsofficerer« til:
»styrmænd«.
[Sproglig præcisering]
Til § 3
8) I nr. 2 ændres »eller« (første forekomst) til: »og«.
[Sproglig præcisering]
9) I den under nr. 2 foreslåede § 15 b, stk. 4 indsættes efter »i« (første forekomst): »et« og efter
»register«: », i Fartøjsfortegnelsen«.
[Sproglig præcisering]
10) I den under nr. 2 foreslåede § 15 b, stk. 5 indsættes efter »fra«: »et« og efter
»register,«: »Fartøjsfortegnelsen«.
[Sproglig præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at foretage en sproglig præcisering af lovforslagets titel. Ændringerne i de tre ændringslove
(§§ 4-6) vedrører alene to af de tre hovedlove, der ændres i §§ 1-3. De skal derfor ikke nævnes til titlen. I
Samtidig ændres ”Fratagelse” til ”Frakendelse i undertitlen. Denne sproglige tilretning foretages for en
mere korrekt terminologi. Der er således tale om en rettelse af titlen.
Til nr. 2
Det foreslås at foretage en sproglig præcisering i lovforslagets § 1, nr. 1, så »forbrydelsen« ændres til
»overtrædelsen«. Denne sproglige tilretning foretages for en mere korrekt terminologi.
Til nr. 3
Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for bestemmelserne i lovens § 29 e, stk. 4 og 5, der bliver til
stk. 6 og 7. Bestemmelserne beskriver den praktiske håndtering af frakendelsen samt vilkår for betinget
frakendelse. Udvidelsen skyldes, at de eksisterende regler om frakendelse alene omhandler skibsførere,
styrmænd og maskinmestre, mens de nye regler skal omfatte alle, der gør tjeneste om bord.
Samtidig foretages en sproglig præcisering i lovens § 29 e, stk. 4, der bliver til stk. 6, idet beviser både
kan være fysiske og digitale og at også vandscooterbeviser kan fratages ved dom.
Til nr. 4
Det foreslås at foretage en sproglig præcisering i lovforslaget § 2, nr. 3. Der foretages ikke nogen
materiel ændring. Nyaffattelsen foreslås alene med henblik på sproglig præcisering.
Til nr. 5
Det foreslås at indsætte et nyt nummer efter lovforslagets § 1, nr. 5, som tilretter henvisningen i lovens §
13, stk. 4, da lovforslaget medfører, at lovens § 6, stk. 4, bliver til § 6, stk. 5.
Til nr. 6
Der er tale om en lovteknisk ændring. Ændringsforslaget præciserer, at der er tale om kravene i stk. 2.
Til nr. 7
Det foreslås at foretage en sproglig præcisering i lovforslagets § 2, nr. 5, så »uddannelsesniveau« ændres
til »kvalifikationskrav«. Der sker for at bruge den samme terminologi som i lovforslagets § 2, nr. 3.
Samtidig ændres »navigationsofficerer« til »styrmænd«. Denne sproglige tilretning foretages for en mere
korrekt terminologi.
Til nr. 8
I lovforslagets § 3, nr. 2 foreslåede affattelse af § 15 b, stk. 1, skrives ” Registrerede ejere eller noterede
befragtere”. I den tilsvarende bestemmelse i den i § 3, nr. 1, foreslåede affattelse af § 15 a, stk. 1, skrives
” Registrerede ejere og noterede befragtere”. For at ensrette foreslås det at foretage en sproglig
præcisering i ændringsforslaget. Der foretages ikke nogen materiel ændring.
Til nr. 9
Der er tale om en lovteknisk ændring. Ændringsforslaget præciserer, at der er tale om de danske
skibsregistre og Fartøjsfortegnelsen. Der foretages ikke nogen materiel ændring.
Til nr. 10
Der er tale om en lovteknisk ændring. Ændringsforslaget præciserer, at der er tale om de danske
skibsregistre og Fartøjsfortegnelsen. Der foretages ikke nogen materiel ændring.