Fremsat den 22. januar 2025 af Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30921

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/beslutningsforslag/b102/20241_b102_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 22. januar 2025 af Pelle Dragsted (EL), Peder Hvelplund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL),
    Søren Egge Rasmussen (EL), Leila Stockmarr (EL), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velasquez (EL) og Mai Villadsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om beskyttelse af demokratiet mod indblanding fra rigmænd, oligarker og
    andre stærke økonomiske aktører gennem begrænsning af donationer til
    politiske partier og kandidater
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at fremsætte et lovforslag, der indfører et loft over, hvor meget en
    enkelt person årligt må donere til et politisk parti eller en politisk kandidat, på 20.000 kr. Lovforslaget skal ligeledes forbyde
    donationer til politiske partier og kandidater til parlamentarisk valg fra alle andre end fysiske personer.
    Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2024-25
    AX030921
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget har til formål at beskytte vores folke-
    styre mod, at rigmænd, oligarker eller andre stærke økono-
    miske aktører kan øve indflydelse gennem økonomisk støtte
    til de politiske partier og kandidater.
    Danmark står over for en stigende trussel mod vores
    demokrati både fra udenlandske aktører og på vores egen
    hjemmebane. Vi har lige set, hvordan verdens rigeste mand,
    Elon Musk, brugte sin enorme formue til at få Donald
    Trump valgt som præsident i USA for bagefter at få en
    fremtrædende og magtfuld post på Trumps hold.
    Elon Musk har siden åbent erklæret sin hensigt om at
    blande sig i europæiske valgkampe. I Storbritannien har han
    annonceret, at han vil finansiere den yderste højrefløj (»Elon
    Musk Hijacks U. K. Politics in Favor of the Far Right«,
    nytimes.com, den 6. januar 2025). Og senest har han åbent
    støttet det højreekstreme tyske parti AfD (»Verdens rigeste
    mand blander sig i tysk valgkamp og peger på højrefløjspar-
    ti«, tv2.dk, den 28. december 2024).
    Samtidig har vi set, hvordan Putin aktivt forsøger at mani-
    pulere valg i Europa. Via økonomisk støtte fra Kremlloyale
    oligarker er der skabt destabilisering og splid i flere lande
    (»MEP᾽erne fordømmer Ruslands forsøg på at underminere
    europæiske demokratier«, europarl.europa.eu, den 8. februar
    2024). Det udgør en direkte trussel mod demokratiets inte-
    gritet.
    Disse handlinger illustrerer en bekymrende tendens, hvor
    udenlandske og private interesser søger at påvirke demokra-
    tier gennem økonomisk støtte.
    I Danmark har vi endnu ikke set samme niveau af indblan-
    ding, men vi har set, at økonomiske donationer fra private
    interesser til de politiske partier er stigende, og vi har set
    en række problematiske eksempler med økonomiske donati-
    oner fra selskaber til partier, der kan have sammenhæng med
    bestemte politiske initiativer, som tilgodeser selv samme
    økonomiske interesser.
    Dette risikerer at skabe en skævvridning, hvor de partier,
    der forsvarer mere pengestærke grupper og individers inte-
    resser, har flere penge at føre valgkamp for end de partier,
    der repræsenterer mindre pengestærke grupper i samfundet.
    Enhedslisten har tidligere fremsat beslutningsforslag om
    øget åbenhed om partistøtte, senest i 2024 (beslutningsfor-
    slag nr. B 152, folketingsåret 2023-24) for at skabe gennem-
    sigtighed i de økonomiske strømme, der påvirker vores poli-
    tiske system. Men som eksemplerne fra udlandet viser, er
    åbenhed ikke tilstrækkeligt. Gennemsigtighed alene vil ik-
    ke løse problemerne med økonomisk skævvridning mellem
    partierne og fjerner heller ikke muligheden for, at rigmænd
    og særinteresser potentielt kan købe sig til indflydelse.
    Et målrettet forbud mod udenlandske donationer, sådan
    som to regeringspartier har foreslået, vil heller ikke være
    tilstrækkeligt. Det vil være nemt for udenlandske oligarker
    og rigmænd at omgå reglerne, f.eks. ved at bruge danske
    stråmænd eller oprette danskregistrerede selskaber til at ka-
    nalisere pengene gennem. Dette understreger behovet for et
    generelt loft over donationer, uanset donationens oprindelse.
    Et generelt loft på 20.000 kr., samtidig med at det alene
    vil være tilladt for fysiske personer at yde økonomisk støtte,
    vil effektivt beskytte vores demokrati mod, at både danske
    og udenlandske rigmænd og oligarker kan skævvride vores
    demokrati gennem økonomiske donationer til partierne.
    Flere lande har allerede indført regler, der begrænser øko-
    nomisk indflydelse i politik. I Frankrig er der et årligt loft
    over, hvor meget enkeltpersoner kan donere til politiske
    partier, mens donationer fra juridiske personer som virksom-
    heder er forbudt (»Regulation of Foreign Involvement in
    Elections: France«, The Law Library of Congress, 2019). I
    Canada er der ligeledes et årligt loft over donationer fra
    enkeltpersoner, og hverken virksomheder eller fagforeninger
    må give økonomisk støtte til partier (»Political Party Financ-
    ing in Canada«, The Canadian Encyclopedia, den 7. februar
    2006, opdateret den 16. december 2020). Disse eksempler
    viser, hvordan andre lande mere effektivt end Danmark be-
    skytter deres demokratier mod økonomisk manipulation og
    oligarkisk indflydelse.
    Danmark er ifølge OECD᾽s opgørelse fra 2024 et af gans-
    ke få lande, der ikke engang har et uafhængig tilsynsorgan
    til at føre kontrol med finansieringen af politiske partier
    (»The OECD Reinforcing Democracy Initiative«, OECD,
    2024). Danmark er ligeledes et af kun tre lande, der ikke har
    regler om hverken at modtage donationer anonymt fra uden-
    landske stater eller fra virksomheder. Et forbud mod alle tre
    ting har over halvdelen af alle OECD-lande (»OECD dum-
    per danske regler om økonomisk partistøtte«, Økonomisk
    Ugebrev, den 22. april 2024).
    Danmark har brug for tidssvarende regler, der beskytter
    vores folkestyre bedre mod økonomisk påvirkning og frem-
    med indblanding. Indførslen af et loft for donationer og for-
    bud mod udenlandske bidrag er et vigtigt skridt for at sikre,
    at demokratiet forbliver folkets styre og ikke underlægges
    pengestærke særinteresser.
    Det foreslås derfor, at der indføres regler, der sikrer, at det
    kun er fysiske personer, som må donere til politiske partier
    og kandidater, og at en fysisk person maksimalt må donere
    20.000 kr. pr. år i økonomisk støtte til et parti eller en kan-
    didat. Samtidig foreslås det at forbyde juridiske personer,
    herunder alle virksomheder og foreninger, at yde økonomisk
    støtte til politiske partier og kandidater. Økonomisk støtte
    kan være i form af rede penge, ydelser eller varer. Eksemp-
    ler på varer eller ydelser kan være at stille lokaler til rådig-
    hed, betale for annoncer, stille annonceplads til rådighed
    m.v. Beløbsgrænsen gælder også i forhold til usædvanlige
    rabatter på varer eller ydelser, der må sidestilles med direkte
    økonomisk støtte.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Pelle Dragsted (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af
    demokratiet mod indblanding fra rigmænd, oligarker og
    andre stærke økonomiske aktører gennem begrænsning af
    donationer til politiske partier og kandidater.
    (Beslutningsforslag nr. B 102)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3