§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 1 om talepapir fra lukket samråd den 14/1-2025 om regionale forskelle i tvangsforanstaltninger i psykiatrien og om tvangsforebyggende arbejde

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (alm. del), som Folketingets §71-tilsyn
har stillet til Indenrigs- og sundhedsministeren den 14. januar 2025.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes sende § 71-tilsynet sit talepapir fra det lukkede samråd den 14.
januar 2025 om regionale forskelle i tvangsforanstaltninger i psykiatrien og om
tvangsforebyggende arbejde, jf. § 71-tilsynet alm. del - samrådsspm. A og B.”
Svar:
Talepapir fra samråd A og B den 14. januar 2025 er vedlagt som bilag.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Folketingets § 71-tilsyn
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 16-01-2025
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: embj
Sagsnr.:2024 - 14781
Dok. nr.: 280607
. / .
Offentligt
§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25


TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Den 14. januar 2025, kl. 9.10 - 9.50, Folketinget, lokale 1-117, §71-tilsynet,
Taletid: ca. 8 minutter – Antal ord: 1029
Tale til samråd AB om tvang i psykiatrien
Samrådsspørgsmål A:
”Mener ministeren at det er tilfredsstillende, at der fortsat er regionale
forskelle i, hvor mange voksne der udsættes for en eller flere typer af
tvangsforanstaltninger i psykiatrien og at disse forskelle er vanskelige at
forklare? Der henvises til ministerens besvarelse af § 71-tilsynet alm. del -
spm. 10 (folketingsåret 2023-24)”.
Samrådsspørgsmål B:
”Mener ministeren, at de initiativer der nu er taget bl.a. i form af midler til
regionernes tvangsforebyggende arbejde og Task Force for Forebyggelse af
Tvang i Psykiatrien er tilstrækkelige til at sikre at tvang reduceres og
regionale forskelle udlignes, jf. at ministeren i sit svar på § 71-tilsynet alm.
del - spm. 10 (folketingsåret 2023-24) skriver at "Der er bred enighed om, at
der ikke er en enkeltstående indsats eller et enkeltstående indgreb, som er
udslagsgivende i forhold til at forebygge og reducere anvendelsen af tvang i
psykiatrien. Indsatsen heroverfor forudsætter et kontinuerligt arbejde med
en række gensidigt supplerende indsatser på flere planer og på tværs af
sektorer."?”
Spørgsmålene er stillet den 2. december 2024 efter ønske fra udvalget.
***
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh.: Line Bork
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 14781
Dok. nr.: 267448
Dato: 7. januar 2025
Offentligt
§71 Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2024-25
Side 2
[Indledning]
Tak for ordet og tak til udvalget for de to
samrådsspørgsmål, som jeg vil besvare samlet.
Der har i mange år været fokus på at nedbringe tvang i
psykiatrien, og det er også lykkedes på nogle områder.
Vi har for eksempel set, at der er sket et fald i antallet af
patienter, der bæltefikseres.
Og for første gang i flere år er der sket et mindre fald i
antallet af børn og unge med psykiske lidelser, som
udsættes for tvang.
Trods disse positive takter er brugen af tvang fortsat høj,
og vi skal derfor blive ved med at arbejde på, at få bragt
omfanget ned.
Side 3
[Nærmere om den nye partnerskabsaftale]
Jeg glæder mig derfor over, at regeringen i foråret 2024
indgik en ny partnerskabsaftale med Danske Regioner og
KL om mindre tvang i psykiatrien frem mod 2030.
Partnerskabsaftalen bygger videre på erfaringerne fra
partnerskabsperioden fra 2014-2020.
De viste, at det netop er komplekst at forebygge og
nedbringe tvang, og at det er mange indsatser, der skal i
spil for, at tvang kan nedbringes.
Der er ikke en universel knap, man kan trykke på for at
nedbringe brugen af tvang.
Omdrejningspunktet for den nye aftale er en
ambitiøs og samtidig realistisk målsætning om at
reducere brugen af tvang med 30 procent frem mod
2030.
Side 4
Med den nye målsætning retter vi særligt fokus på de
tvangsformer, der generelt opleves mest indgribende.
Det drejer sig om bælter, fastholdelse og akut
beroligende medicin med tvang.
Det har vi gjort, både fordi erfaringerne viser, og fordi
Rigsrevisionen har kritiseret, at det med den gamle
partnerskabsaftale, har været svært for regionerne at
styre meget bredt efter at nedbringe alle tvangsformer på
en og samme tid.
Det er formentlig også en del af forklaringen på
regionale forskelle i brugen af tvang.
Side 5
[Nærmere om regionale forskelle]
Vi kan konstatere, at der er regionale forskelle både i
forhold til tvang generelt og i forhold til de enkelte
tvangsformer.
Og inden for en region kan man lykkedes med at
nedbringe én tvangsform og samtidig have udfordringer
ved at nedbringe brugen af andre tvangsformer.
I Region Hovedstaden er det over en tiårig periode
eksempelvis lykkedes at gå fra at være den region, der
lagde flest personer i bælte [pr. 100.000 borgere] til,
sammen med Region Sjælland, at lægge færrest personer
i bælte [pr. 100.000 borgere].
Side 6
I samme periode har Region Hovedstaden imidlertid
vedvarende været den region, der har ligget højest i
forhold til antallet af personer, der har fået akut
beroligende medicin med tvang [pr. 100.000 borgere].
Betydelig regional variation i tvangsanvendelsen kan
skyldes flere ting.
Det kan skyldes forskelle i patientsammensætningen,
som jeg også kommer ind på i besvarelsen af det
udvalgsspørgsmål, som har givet anledning til dagens
spørgsmål, i form af forskel i demografiske og
socioøkonomiske faktorer hos patienterne, såvel som
forskelle i sygdomsbyrde.
Dertil kommer, at medarbejdersammensætning- og
kompetencer kan spille en rolle i forhold til at forebygge
tvang.
Side 7
Vi har imidlertid brug for at blive klogere på årsagerne
til regionale forskelle for at kunne sætte ind med
konkrete indsatser, som led i det generelle fokus på at
nedbringe anvendelsen af tvang.
Det skal Task Force for Mindre Tvang i psykiatrien
hjælpe med og bidrage til.
***
Side 8
[Om en styrket Task Force for Mindre tvang i
psykiatrien]
Med partnerskabsaftalen har Task Force for Mindre
Tvang i psykiatrien fået en mere aktiv og styrket rolle
sammenlignet med tidligere.
Baggrunden herfor er blandt andet kritik fra
Rigsrevisionen af regionerne og mit ministeriums indsats
for at nedbringe tvang.
Sundhedsstyrelsen sidder for bordenden, og de regionale
psykiatridirektører er en del af deltagerkredsen.
Side 9
En styrket rolle for Task Force består blandt andet i, at
den skal foretage en tættere og mere systematisk
opfølgning på udviklingen i anvendelsen af tvang, både
nationalt og i relation til de enkelte regioner og deres
udvalgte indsatser.
En konkret opgave for Task Force er også at have fokus
på betydelige forskelle i anvendelsen af tvang på tværs af
regioner og foretage analyser af årsagerne hertil.
På den måde vil der blive tilvejebragt ny, fælles viden og
indsigt, som regionerne kan få gavn af i det
tvangsforebyggende arbejde.
Side 10
Task Force vil i tråd hermed have langt større fokus på at
understøtte systematisk videndeling, læring og
udbredelse af god praksis i forhold virksomme
tvangsforebyggende indsatser.
De gode erfaringer med særlige indsatser og måder at
arbejde på kan regionerne tage med hjem og omsætte
lokalt.
Jeg glæder mig over Rigsrevisionens vurdering af den
styrkede rolle, som er blevet tildelt Task Force med den
nye partnerskabsaftale. Vurderingen fra Rigsrevisionen
er ”tilfredsstillende”.
***
Side 11
[Om at nedbringe tvang generelt]
Den generelle behandlingskvalitet og kapacitet hænger
tæt sammen med indsatsen for at nedbringe tvang
generelt.
Tvang skal så vidt muligt undgås, men vi må være ærlige
at sige, at der er situationer, hvor udøvelse af tvang er
uomgængelig, når en patient er farlig enten for sig selv
eller sine omgivelser.
Det er i psykiatriloven tydeligt beskrevet, hvornår tvang
må udøves, og når det vurderes nødvendigt, skal det ske
så skånsomt som muligt.
Med partnerskabsaftalen medfølger der øremærkede
midler til at understøtte regionernes tvangsforebyggende
arbejde.
Side 12
Regionerne bruger blandt andet midlerne til ansættelse af
forebyggelsesinstruktører i nattevagter som er
specialiserede i konflikthåndtering, til øget
kompetenceudvikling af personale og til et udkørende
interventionsteam, der samarbejder med somatiske
afdelinger.
Midlerne skal dog ikke ses isoleret, som de eneste
midler, der er prioriteret til det tvangsforebyggende
arbejde.
Det er derimod midler, der skal ses i sammenhæng med
de mere end 3 milliarder kroner, som regeringen har
prioriteret til et tiltrængt og varigt løft af psykiatrien og
herunder en styrkelse af den samlede
behandlingskapacitet, frem mod 2030.
***
Side 13
Inden jeg runder af, skal det nævnes, at indsatsen for at
nedbringe brugen af tvang er kompleks.
Der er ikke en enkeltstående og entydig indsats, som er
udslagsgivende for mindre brug af tvang.
Men vi ved , at et vedvarende ledelsesfokus på alle
niveauer i organisationen er af stor betydning, ligesom
sociale, kulturelle og fysiske aktiviteter og tilbud er
vigtige i den helhedsorienterede behandling under
indlæggelse.
***
Side 14
[Afrunding]
Med regeringens forestående massive investering i
psykiatrien med et kommende psykiatriudspil, som jeg
glæder mig til at invitere Folketingets partier til
forhandlinger om, kombineret med den nye
partnerskabsaftale og den ambitiøse politiske
tvangsmålsætning, som vi har fastlagt i fællesskab, er det
min klare forventning, at brugen af tvang frem mod 2030
vil falde, og at ubegrundede regionale forskelle i brugen
af tvang ligeledes vil blive mindre.
Det er væsentligt at understrege, at der altid vil være
regionelle forskelle vedrørende brugen af tvang, og at det
er de ubegrundede forskelle, som der stræbes efter at
nedbringe.
Så nej, jeg mener bestemt ikke, at de nuværende
initiativer er fuldt ud tilstrækkelige, men vi er heller ikke
færdige endnu, og jeg ser meget frem til de forestående
forhandlinger, hvor vi skal lægge et godt fundament for
varige forbedringer i psykiatrien.
Side 15
Tak for ordet.