Fremsat den 15. januar 2025 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 15. januar 2025 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland
(Betalingspåkrav)
§ 1
I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186
af 18. september 2023, som ændret ved lov nr. 1781 af 28.
december 2023, § 2 i lov nr. 1782 af 28. december 2023, § 4
i lov nr. 1794 af 28. december, § 2 i lov nr. 411 af 23. april
2024, § 1 i lov nr. 662 af 11. juni 2024 og i § 1 i lov nr. 1463
af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 262 indsættes i afsnit III:
»Kapitel 22
Betalingspåkrav
§ 263. Reglerne i dette kapitel kan anvendes ved inddri-
velse af forfaldne pengekrav på højst 100.000 kr., når kredi-
tor ikke forventer, at skyldneren har indsigelser mod kravet
eller vil gøre modkrav gældende. Renter og omkostninger
medregnes ikke ved opgørelsen af kravets værdi.
Stk. 2. Er der angivet flere skyldnere i samme betalings-
påkrav, anvendes reglerne i §§ 263 d-263 g for hver skyld-
ner for sig.
§ 263 a. Inddrivelsen indledes ved indlevering af beta-
lingspåkrav til Retten i Grønland.
Stk. 2. Såfremt kreditor anmoder om, at udlæg iværksæt-
tes uden fornyet anmodning, jf. § 263 b, stk. 2, nr. 2, er det
en betingelse, at der er værneting i Grønland efter § 601, stk.
1 og stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3. Før betalingspåkravet indleveres til retten, skal der
til skyldneren være sendt et påkrav, der opfylder betingelser-
ne i stk. 4 og 5, og den frist, der er nævnt i stk. 5, skal være
udløbet, medmindre overholdelse af disse bestemmelser vil
medføre en nærliggende risiko for, at fordringen ellers ikke
vil kunne inddrives.
Stk. 4. I påkravet skal tydeligt angives alle oplysninger,
som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordrin-
gen.
Stk. 5. I påkravet skal angives en frist, inden for hvil-
ken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages
foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere
omkostninger. Fristen skal være mindst 14 dage fra afsen-
delsen af påkravet.
§ 263 b. Betalingspåkravet skal indeholde
1) parternes navne og adresser, herunder en adresse, hvor-
til meddelelser til kreditor kan sendes,
2) kreditors krav og
3) en beskrivelse af baggrunden for kreditors krav.
Stk. 2. Betalingspåkravet skal endvidere indeholde oplys-
ning om,
1) hvorvidt kreditor ønsker betalingspåkravet forkyndt for
skyldneren, såfremt udlæg er udelukket efter § 603, stk.
1, eller konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 eller 171 eller §
207, stk. 1,
2) hvorvidt kreditor ønsker, at udlæg iværksættes uden
fornyet anmodning fra kreditor, såfremt skyldneren ik-
ke fremsætter indsigelser, og
3) hvorvidt kreditor ønsker, at retssagsbehandling indledes
på grundlag af betalingspåkravet uden indlevering af
stævning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
om betalingspåkravets udformning, herunder om anvendelse
af særlige blanketter og om indlevering af kopier af beta-
lingspåkravet.
Stk. 4. Retten i Grønland vejleder om udfyldning af blan-
ketter.
§ 263 c. Opfylder betalingspåkravet ikke kravene i §§
263-263 b, afvises sagen ved en beslutning, der meddeles
kreditor. Det samme gælder, hvis kreditors krav ikke findes
begrundet ved sagsfremstillingen. Efter kreditors anmodning
skal afgørelsen om afvisning begrundes.
Stk. 2. Retten kan give kreditor en frist til at afhjælpe
mangler som nævnt i stk. 1.
Lovforslag nr. L 119 Folketinget 2024-25
Justitsmin., j.nr. 2023-08423
AA014570
Stk. 3. Retten træffer afgørelse om betaling af sagsom-
kostninger og giver betalingspåkravet påtegning herom.
§ 263 d. Retten sørger for, at betalingspåkravet vedhæftet
den i stk. 2 nævnte vejledning bliver forkyndt for skyldne-
ren, medmindre udlæg er udelukket efter § 603, stk. 1, eller
konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 eller 171 eller § 207, stk.
1, og kreditor har anmodet om, at forkyndelse i så fald
undlades, jf. § 263 b, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen udarbejder en vejledning til
skyldneren om retsvirkningerne af betalingspåkravet og om,
hvad skyldneren bør foretage sig til varetagelse af sine inte-
resser.
§ 263 e. Hvis skyldneren har indsigelser mod kravet, skal
skyldneren skriftligt give retten meddelelse herom inden 4
uger fra forkyndelsen af betalingspåkravet.
§ 263 f. Fremkommer der ikke rettidigt indsigelser mod
kravet, jf. § 263 e, giver retten betalingspåkravet påtegning
herom og underretter parterne. Såfremt kreditor har anmodet
om foretagelse af udlæg uden fornyet anmodning, jf. § 263
b, stk. 2, nr. 2, sender retten betalingspåkravet til kredsret-
ten, og betalingspåkravet sidestilles med en anmodning om
tvangsfuldbyrdelse. Såfremt kreditor ikke har anmodet om
foretagelse af udlæg uden fornyet anmodning, sender retten
udskrift af betalingspåkravet til kreditor.
Stk. 2. Når betalingspåkravet har fået påtegning efter stk.
1, 1. pkt., har det samme bindende virkning som en dom.
Stk. 3. Skyldneren kan inden for en frist på 4 uger kræve
sagen genoptaget. Anmodning skal fremsættes til Retten i
Grønland. Fremsættes anmodningen til kredsretten, giver
kredsretten straks Retten i Grønland meddelelse herom. Ret-
ten i Grønland kan undtagelsesvis genoptage sagen, hvis
anmodning fremsættes senere, men inden 1 år. Genoptagelse
kan betinges af, at skyldneren betaler eller stiller sikkerhed
for de sagsomkostninger, der er pålagt.
Stk. 4. Genoptages sagen, annullerer retten påtegningen
efter stk. 1, 1. pkt., og går frem efter § 263 g.
§ 263 g. Fremkommer der rettidigt indsigelser mod kra-
vet, jf. § 263 e, og har kreditor anmodet om, at retssagsbe-
handling indledes uden indlevering af stævning, jf. § 263
b, stk. 2, nr. 3, iværksætter retten retssagsbehandling på
grundlag af betalingspåkravet, der sidestilles med en stæv-
ning. Har kreditor ikke anmodet om, at retssagsbehandling
indledes uden indlevering af stævning, sendes betalingspå-
kravet til kreditor, og skyldneren underrettes herom.«
2. I § 598, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »tvangsfuldbyrdes,«:
»samt betalingspåkrav med påtegning efter § 263 f, stk. 1,«.
3. I § 599 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Betalingspåkrav med påtegning efter § 263 f, stk.
1, kan fuldbyrdes straks.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
4. I § 600, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
5. I § 609, stk. 3, indsættes efter »kendelser«: »samt beta-
lingspåkrav med påtegning efter § 263 f, stk. 1,«.
6. Overskriften før § 708 affattes således:
»Borgerlige domssager og betalingspåkrav«.«
7. I § 708 indsættes efter »1. instans«: » og betalingspå-
krav«.
8. I § 708 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Afgiftspligten bortfalder, hvis forkyndelse af be-
talingspåkravet undlades, fordi udlæg er udelukket efter §
603, stk. 1, eller konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 eller 171 el-
ler § 207, stk. 1, og kreditor har anmodet om, at forkyndelse
i så fald undlades, jf. § 263 b, stk. 2, nr. 1.«
9. I § 715, nr. 1, indsættes efter »stævninger«: », betalings-
påkrav«.
10. I § 720 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Når tvangsfuldbyrdelse iværksættes på grundlag
af et betalingspåkrav i medfør af § 263 f, stk. 1, 2. pkt.,
betales ikke afgift efter stk. 1, nr. 1, jf. dog § 722.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Betalingspåkrav
2.1. Gælende ret
2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket part-
nerskab med Grønland i rigsfællesskabet. I fællesskab med
Grønland vil regeringen derfor udvikle danske ansvarsområ-
der, blandt andet ved at opdatere lovgivningen for Grønland
på områder, som Danmark har ansvaret for. Det er vigtigt, at
den lovgivning for Grønland, som Danmark har ansvaret for,
er tidssvarende og af god kvalitet.
Naalakkersuisut har anmodet om, at der i grønlandsk rets-
pleje indføres samme mulighed for forenklet behandling af
inkassosager, som der er gældende i Danmark.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Naalakkersuisuts anmod-
ning, og det foreslås på den baggrund, at der i retsplejelov
for Grønland indsættes regler om betalingspåkrav.
Det bemærkes, at når der i lovforslagets bemærkninger hen-
vises til »retsplejeloven«, sigtes der til retsplejelov for Grøn-
land, medmindre andet er angivet.
2. Betalingspåkrav
2.1. Gældende ret
Retten i Grønland er 1. instans for civile retssager, jf. rets-
plejelovens § 57.
Parterne kan aftale, at en retssag, som hører under Retten i
Grønland, skal behandles af kredsretten, jf. retsplejelovens
§ 202. Kredsretten kan dog uanset en sådan aftale henvise
sagen til Retten i Grønland efter retsplejelovens § 56, hvis
sagen angår særlig vanskelige faktiske eller retlige spørgs-
mål, sagen er af principiel karakter, eller sagen har særlig
indgribende betydning for en part.
Der er ikke fastsat særlige regler om behandlingen af inkas-
sosager, dvs. sager om pengekrav hvor skyldneren ikke har
indsigelser mod kravet.
2.2. Justitsministeriets overvejelser
Ved lov nr. 450 af 9. juni 2004, der trådte i kraft den 1.
januar 2005, blev der indført nye regler om forenklet inkas-
soproces i den danske retsplejelov med det formål at lette
inddrivelsen af ubestridte pengekrav. Den forenklede inkas-
soproces, der er valgfri for fordringshaveren, indeholder føl-
gende hovedelementer:
‐ Fordringshaveren skal indlevere et krav om betaling (beta-
lingspåkrav) til fogedretten. Betalingspåkravet skal indehol-
de de samme oplysninger som en stævning i en inkassosag
(navnlig parternes navne og adresser, kravet og begrundel-
sen herfor).
‐ Betalingspåkravet skal (efter fogedrettens indledende kon-
3
trol) forkyndes for skyldneren på samme måde som en
stævning. Hvis skyldneren ikke kan acceptere kravet, skal
skyldneren inden 14 dage skriftligt gøre indsigelse over for
fogedretten. Indsigelsen behøver ikke at være nærmere be-
grundet.
‐ Hvis skyldneren ikke gør indsigelse inden 14 dage, giver
fogedretten betalingspåkravet påtegning herom. Fogedretten
underretter både fordringshaveren og skyldneren herom. Et
betalingspåkrav med påtegning kan tjene som grundlag for
tvangsfuldbyrdelse og har samme bindende virkning som
en dom. Det kan i betalingspåkravet angives, at sagen skal
fortsætte med tvangsfuldbyrdelse uden fornyet anmodning
fra fordringshaveren, hvis skyldneren ikke gør indsigelse.
‐ Hvis skyldneren gør indsigelse inden 14 dage, kan sagen
ikke fortsætte som inkassosag. Tvisten må i så fald afgøres
under en almindelig civil retssag. Det kan i betalingspåkra-
vet angives, at sagen skal fortsætte med retssagsbehandling
uden fornyet anmodning fra fordringshaveren, hvis skyldne-
ren gør indsigelse.
Naalakkersuisut har anmodet om, at der i grønlandsk rets-
pleje indføres samme mulighed for forenklet behandling af
inkassosager, som der er gældende i Danmark.
Justitsministeriet kan tilslutte sig Naalakkersuisuts anmod-
ning.
2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i den grønlandske retsplejelov indsættes
regler om betalingspåkrav.
Betalingspåkrav er karakteriseret ved, at retten skal foretage
en juridisk kontrol af betalingspåkravet, før det i givet fald
forkyndes for skyldneren, svarende til den juridiske kontrol,
som retten foretager før afsigelsen af en udeblivelsesdom i
en civil retssag.
Da civile retssager og dermed den juridiske kontrol forud
for afsigelse af en udeblivelsesdom foretages ved Retten i
Grønland, foreslås det, at betalingspåkrav i Grønland skal
behandles ved Retten i Grønland og ikke som i Danmark
ved fogedretten.
Det foreslås i tilknytning hertil, at hvis skyldneren ikke
har indsigelser mod kravet, og kreditor har anmodet om,
at tvangsfuldbyrdelse i så fald iværksættes på grundlag af
betalingspåkravet uden fornyet anmodning, skal Retten i
Grønland sende betalingspåkravet til kredsretten, som deref-
ter på grundlag heraf skal indlede tvangsfuldbyrdelse uden
fornyet anmodning fra kreditor. Kreditor vil dermed ligesom
i Danmark kunne få fastslået kravet og gennemført tvangs-
fuldbyrdelse i en sammenhængende sagsgang på grundlag af
én anmodning.
Endvidere foreslås det, at kredsretten skal kunne modtage
og videresende en anmodning fra skyldneren om genopta-
gelse af en sag om betalingspåkrav til Retten i Grønland.
Som følge af de grønlandske forhold foreslås det, at skyld-
nerens frist for at gøre indsigelse mod kravet i alle tilfæl-
de skal være 4 uger fra forkyndelsen af betalingspåkravet,
hvor fristen i Danmark er 14 dage, når forkyndelsen sker i
Danmark, og 4 uger, når forkyndelsen sker i Grønland, på
Færøerne eller i udlandet.
Endvidere foreslås det, at skyldneren i det påkrav, der som
udgangspunkt skal sendes til skyldneren, før betalingspå-
krav kan indleveres til retten, skal have en frist på mindst
14 dage til at betale kravet, uden at der påløber yderligere
omkostninger, hvor fristen i Danmark er 10 dage.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre merudgifter for domstole-
ne på 0,5 mio. kr. i 2025 relateret til udvikling og implemen-
tering af en it-løsning til håndtering af betalingskrav samt
ca. 0,2-0,3 mio. kr. i 2025 til den nødvendige kompetenceu-
dvikling af medarbejdere ved bl.a. kredsretterne i Grønland
som følge af ændringer i sagsbehandlingen.
Merudgifterne håndteres inden for de eksisterende økonomi-
ske rammer.
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller implemente-
ringsmæssige konsekvenser for regionerne eller kommuner-
ne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget giver mulighed for en forenklet behandling af
sager om inddrivelse af pengekrav på højst 100.000 kr., når
sagsøgte ikke har indsigelser mod kravet, hvilket forventes
at kunne medføre en administrativ og økonomiske lettelse
for virksomheder.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget giver mulighed for en forenklet behandling af
sager om inddrivelse af pengekrav på højst 100.000 kr., når
4
sagsøgte ikke har indsigelser mod kravet, hvilket forventes
at kunne medføre en administrativ lettelse for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juni 2024 til
den 2. juli 2024 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, ASG (Akademikernes
Sammenslutning i Grønland), Avannaata Kommunia, Bank-
Nordik, BDO, Danske Advokater, Dansk IT, Datatilsynet,
Den Danske Dommerforening, Departement for Erhverv,
Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Departe-
ment for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Departe-
ment for Fiskeri og Fangst, Departement for Sociale Anligg-
ender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender,
Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, De-
partement for Sundhed, Departement for Landbrug, Selvfor-
syning, Energi og Miljø Departement for Boliger og Infra-
struktur, Departement for Børn og Unge, Det Kriminalpræ-
ventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige,
Formandens Departement, Grønlands Erhverv, Grønlandske
Advokater, GrønlandsBANKEN, Grønlands Landsret, Grøn-
lands Politiforening, Grønlands Revision, Grønlands Råd for
Menneskerettigheder, IKIU Retshjælpen, INI A/S, Institut
for Menneskerettigheder, Iserit A/S, Justitia, Kommune Qe-
qertalik, Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Kujalleq,
Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Kredsdommerforenin-
gen, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Nunatsinni Advo-
katit, NUSUKA (Arbejdsgiverforening for hjemmehørende
virksomheder i Grønland), PiSiu (Det Grønlandske Krimi-
nalpræventive Råd), Politiforbundet i Danmark, Retspolitisk
Forening, Retten i Grønland, PWC Grønland, SFAI (Grøn-
land Statsautoriserede Revisorer ApS), Sulinermik Inuus-
sutissarsiuteqartut Kattuffiat (SIK), Vestre Landsret, Østre
Landsret og Qeqqata Kommunia.
Endelig har udkastet til lovforslag været forelagt Grønlands
Selvstyre til udtalelse. Grønlands Selvstyre har i den forbin-
delse tilsluttet sig lovforslaget.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget forventes at medføre merudgif-
ter for domstolene på 0,5 mio. kr. i 2025 re-
lateret til udvikling og implementering af en
it-løsning til håndtering af betalingskrav samt
ca. 0,2-0,3 mio. kr. i 2025 til den nødvendi-
ge kompetenceudvikling af medarbejdere ved
bl.a. kredsretterne i Grønland som følge af
ændringer i sagsbehandlingen.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget medfører udvikling og imple-
mentering af en it-løsning til håndtering af
betalingskrav.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lettelse for virksomheder, der inddriver
ubestridte pengekrav på højst 100.000 kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lettelse for virksomheder, der inddriver
ubestridte pengekrav på højst 100.000 kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lettelse for borgere, der inddriver ube-
stridte pengekrav på højst 100.000 kr.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
5
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås et nyt kapitel 22 om betalingspåkrav i retspleje-
lovens afsnit III om civile sagers behandling.
Reglerne om betalingspåkrav er et tilbud til kreditor, som
kan anvendes, når betingelserne er opfyldt. Kreditor kan
alternativt vælge at anlægge en almindelig retssag, selv om
betingelserne for at indlevere et betalingspåkrav er opfyldt.
Der henvises generelt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger
(Til § 263)
Den foreslåede § 263 angår anvendelsesområdet for det
foreslåede kapitel 22 om betalingspåkrav.
Det foreslås i § 263, stk. 1, at reglerne i dette kapitel
kan anvendes ved inddrivelse af forfaldne pengekrav på
højst 100.000 kr., når kreditor ikke forventer, at skyldneren
har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gælden-
de. Renter og omkostninger medregnes ikke ved opgørelsen
af kravets værdi.
Reglerne om betalingspåkrav kan anvendes i alle sager, der
hører under de almindelige domstole, jf. retsplejelovens § 1.
Der skal være tale om et forfaldent pengekrav. Det er uden
betydning, hvad grundlaget for kravet er, eksempelvis en
kontrakt, en skadegørende handling eller en offentligretlig
forpligtelse. Kravet skal imidlertid være forfaldent og må
ikke være betinget af en modydelse.
Kravet må højst være på 100.000 kr. Heri medregnes ik-
ke renter og omkostninger. Med renter sigtes til renter af
den hovedstol, som er genstand for betalingspåkravet. Så-
fremt betalingskravet kun omfatter renter – eksempelvis
fordi hovedstolen allerede er betalt, eller fordi der allerede
foreligger særligt retsgrundlag vedrørende hovedstolen, og
betalingspåkravet indleveres med henblik på afbrydelse af
forældelse vedrørende senere påløbne renter – skal renterne
dog medregnes og må højst udgøre 100.000 kr. Omkost-
ninger omfatter i denne sammenhæng såvel udenretlige in-
kassoomkostninger som sagsomkostninger ved domstolsbe-
handlingen. Betalingspåkravet skal afvises, hvis det lyder på
et højere beløb end 100.000 kr. eksklusive renter og omkost-
ninger.
Der er ikke noget til hinder for, at kreditor indgiver forskel-
lige betalingspåkrav om forskellige krav, der hver især ikke
overstiger 100.000 kr. Der skal i så fald betales særskilt rets-
afgift for hvert betalingspåkrav, da det svarer til at indlevere
flere stævninger om forskellige krav.
Der er heller ikke noget til hinder for, at kreditor i samme
betalingspåkrav medtager flere krav, der til sammen ikke
overstiger 100.000 kr., og der skal så kun betales én retsaf-
gift. Kreditor kan imidlertid ikke få delvis medhold. Enten
finder retten det samlede krav begrundet ved sagsfremstil-
lingen, eller også afvises hele betalingspåkravet, medmindre
kreditor inden en af retten fastsat frist berigtiger betalings-
påkravet. Tilsvarende har den enkelte skyldner enten indsi-
gelser eller ikke. Fremsætter en skyldner indsigelser, der
udtrykkeligt er begrænset til en del af kravet, kan betalings-
påkravet ikke i forhold til denne skyldner for nogen dels
vedkommende gives påtegning om, at skyldneren ikke har
fremsat indsigelser.
Endelig er det en betingelse, at kreditor ikke forventer, at
skyldneren har indsigelser mod kravet eller vil gøre mod-
krav gældende.
Det foreslås i § 263, stk. 2, at hvis der er angivet flere
skyldnere i samme betalingspåkrav, anvendes reglerne i §§
263 d-263 g for hver skyldner for sig.
Forslaget indebærer, at hvis der er angivet flere skyldnere i
et betalingspåkrav, skal de foreslåede regler i retsplejelovens
§§ 263 d-263 g anvendes for hver skyldner for sig. Derimod
skal de foreslåede regler i § 263, stk. 1, og §§ 263 a-263
c anvendes for betalingspåkravet under ét, uanset om der
er angivet én eller flere skyldnere i betalingspåkravet. I det
følgende redegøres der nærmere for anvendelsen af hver af
6
de nævnte bestemmelser, når der er angivet flere skyldnere i
samme betalingspåkrav.
At det foreslåede § 263, stk. 1, skal anvendes for betalings-
påkravet som helhed, indebærer som også berørt ovenfor,
at der for alle skyldneres vedkommende skal være tale om
inddrivelse af forfaldne pengekrav, at der ved ét betalings-
påkrav højst kan inddrives 100.000 kr. i alt (ekskl. renter
og omkostninger), og at kreditor for ingen af skyldnerne
forventer, at de har indsigelser mod kravet eller vil gøre
modkrav gældende. Beløbsmaksimummet på 100.000 kr.
(ekskl. renter og omkostninger) indebærer, at der f.eks. kan
fremsættes krav om betaling af 100.000 kr. mod to solida-
risk hæftende skyldnere eller om, at to skyldnerne hver skal
betale 50.000 kr. Derimod kan der ikke ved ét betalingspå-
krav fremsættes krav om f.eks., at to skyldnere hver skal
betale 60.000 kr.
At reglerne i den foreslåede § 263 a skal anvendes for beta-
lingspåkravet som helhed, indebærer bl.a., at der skal være
værneting i Grønland i forhold til alle skyldnere. Kravet i
det foreslåede § 263 a, stk. 2, om, at der før betalingspåkra-
vet indleveres til retten, skal være sendt et påkrav til skyld-
neren, skal også være opfyldt i forhold til alle skyldnerne.
Opfylder betalingspåkravet ikke kravene i § 263, stk. 1,
og §§ 263 a-§ 263 b i forhold til alle skyldnerne, skal beta-
lingspåkravet i sin helhed afvises efter § 263 c. Det samme
gælder, hvis kreditors krav ikke findes begrundet ved sags-
fremstillingen for så vidt angår en eller flere af skyldnerne,
jf. forslaget til § 263 c, stk. 1, 2. pkt. Betalingspåkravet vil
ikke kunne afvises efter den foreslåede § 263 c alene for
nogle skyldneres vedkommende. Retten kan imidlertid efter
det foreslåede § 263 c, stk. 2, give kreditor en frist til at
afhjælpe mangler, og en afhjælpning kan også bestå i, at
kreditor lader nogle af skyldnerne udgå af betalingspåkravet.
Reglerne i de foreslåede §§ 263 d-263 g skal som nævnt
anvendes for hver skyldner for sig. Det skal således afgøres
for hver skyldner for sig, om forkyndelse af betalingspåkra-
vet skal undlades efter det foreslåede § 263 d, stk. 1, fordi
udlæg er udelukket efter retsplejelovens § 603, stk. 1, eller
konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 eller 171 eller § 207, stk.
1, og kreditor har anmodet om, at forkyndelse i så fald
undlades.
Fristen efter den foreslåede § 263 e for at fremkomme
med indsigelser mod kravet skal for hver skyldner regnes
fra forkyndelsen af betalingspåkravet for den pågældende
skyldner. Påtegning efter det foreslåede § 263 f, stk. 1, 1.
pkt., om, at der ikke rettidigt er fremkommet indsigelser,
skal gives for så vidt angår hver skyldner, der ikke har gjort
indsigelse inden for den frist, der gælder for den pågældende
skyldner, og udlæg skal i givet fald iværksættes efter det
foreslåede § 263 f, stk. 1, 2. pkt., i forhold til disse skyldne-
re. Fristen for genoptagelse efter det foreslåede § 263 f, stk.
3, skal også regnes for hver skyldner i forhold til, hvornår
betalingspåkravet har fået påtegning om, at den pågældende
skyldner ikke rettidigt er fremkommet med indsigelser, og i
givet fald genoptages sagen kun for så vidt angår skyldnere,
der anmoder herom. Tilsvarende skal der gås frem efter den
foreslåede § 477 g for hver skyldner, der rettidigt fremkom-
mer med indsigelser, eller for hvem sagen genoptages.
Det følger af det anførte, at hvis kreditor har anmodet
både om, at udlæg iværksættes uden fornyet anmodning,
såfremt skyldneren ikke fremsætter indsigelser, og om, at
retssagsbehandling indledes på grundlag af betalingspåkra-
vet, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser, vil det kunne
forekomme, at udlæg iværksættes i forhold til én eller flere
skyldnere samtidig med, at retssagsbehandling iværksættes i
forhold til én eller flere andre skyldnere.
(Til § 263 a)
Den foreslåede § 263 a angår indledningen af en sag ved
betalingspåkrav og betingelserne herfor.
Det foreslås i § 263 a, stk. 1, at inddrivelsen indledes ved
indlevering af betalingspåkrav til Retten i Grønland.
Indleveringen af betalingspåkrav til retten er et retsligt
skridt, der afbryder forældelse, jf. 1908-lovens § 2, 2. pkt.
Det er en forudsætning, at der er værneting for kravet i
Grønland efter retsplejelovens almindelige regler i lovens
kapitel 17.
Det foreslås i § 263 a, stk. 2, at hvis kreditor anmoder om,
at udlæg iværksættes uden fornyet anmodning, jf. det § 263
b, stk. 2, nr. 2, er det en betingelse, at der er værneting i
Grønland efter § 601, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
Det betyder, at i de tilfælde, hvor kreditor alene anmoder om
at få etableret et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, vil alene vær-
netingsreglerne for civile retssager i retsplejelovens kapitel
17 gælde.
I de tilfælde, hvor kreditor ønsker udlæg foretaget uden for-
nyet anmodning, skal der derimod endvidere være værneting
i Grønland efter retsplejelovens § 601, stk. 1 og stk. 2,
1. pkt., der indeholder de almindelige regler om værneting
ved udlæg. Betalingspåkravet kan således i disse tilfælde
kun indgives til Retten i Grønland, hvis der er værneting i
Grønland både efter kapitel 17 og efter § 601, stk. 1 og stk.
2, 1. pkt.
Retten i Grønland påser af egen drift, at der er værneting
7
for sagen i Grønland, jf. herved den foreslåede § 263 c. Er
der ikke værneting for sagen i Grønland, afvises sagen, jf.
ligeledes den foreslåede § 263 c
Det foreslås i § 263 a, stk. 3, at før betalingspåkravet indle-
veres til retten, skal der til skyldneren være sendt et påkrav,
der opfylder betingelserne i stk. 4 og 5, og den frist, der er
nævnt i stk. 5, skal være udløbet, medmindre overholdelse
af disse bestemmelser vil medføre en nærliggende risiko for,
at fordringen ellers ikke vil kunne inddrives.
Det foreslås i § 263 a, stk. 4, at der i påkravet tydeligt skal
angives alle oplysninger, som er nødvendige for skyldnerens
bedømmelse af fordringen.
Det foreslås i § 263 a, stk. 5, at der i påkravet skal angi-
ves en frist, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordrin-
gen, uden at der foretages foranstaltninger, hvorved der på-
føres skyldneren yderligere omkostninger. Fristen skal være
mindst 14 dage fra afsendelsen af påkravet.
De foreslåede § 263 a, stk. 3-5, indebærer, at betalingspå-
krav først vil kunne indleveres til retten, når der til skyldne-
ren er sendt et påkrav, der tydeligt angiver alle oplysninger,
som er nødvendige for, at skyldneren dels kan identificere
det fremsatte krav om betaling, dels kan bedømme retmæs-
sigheden, herunder opgørelsen af kravet.
Kreditors og skyldnerens navn og adresse skal altid angi-
ves. Endvidere skal påkravet indeholde præcise oplysninger
om det forhold, kravet støttes på, herunder i givet fald på
hvilken måde en aftale er misligholdt.
Herudover skal kravet specificeres i hovedstol og ren-
te. Omfatter kravet flere forskellige gældsposter til samme
kreditor, skal hvert enkelt forhold behandles for sig. Endvi-
dere skal grundlaget for renteberegningen angives. Der skal
således oplyses om anvendte rentesatser, og fra hvilken dato
rente er beregnet, bl.a. således at skyldner kan kontrollere, at
der ikke opkræves forældede renter. Det anførte gælder for
såvel morarente som kreditrente. Ved påløbne renter skal der
oplyses om det rentebeløb, som skyldneren skal betale. Op-
lysninger om eventuel fremtidig rente kan ske ved at angive
rentesatsen.
Med hensyn til inkassoomkostninger skal der så vidt muligt
oplyses om det beløb, som skyldneren kan komme til at be-
tale i omkostninger, herunder om allerede påløbne omkost-
ninger.
I påkravet skal endvidere angives en frist på mindst 14 dage,
inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden
at der foretages foranstaltninger, hvorved skyldneren påfø-
res yderligere omkostninger. Betalingspåkrav kan dermed
tidligst indleveres til retten, når den frist på mindst 14 dage,
der er angivet i påkravet, er udløbet, uden at skyldneren
har betalt. Der regnes kun med hele dage, og betalingspåkra-
vet kan dermed tidligst indleveres til retten dagen efter, at
fristen på 14 dage er udløbet.
Betalingspåkrav kan dog indgives uden at afvente udløbet af
fristen på mindst 14 dage, hvis der er en nærliggende risiko
for, at fordringen ellers ikke vil kunne inddrives. Dette vil
navnlig være tilfældet, hvis det er nødvendigt at foretage
retslige skridt inden udløbet af fristen for at undgå, at kravet
forældes.
Retten i Grønland skal af egen drift påse, at betingelserne i §
263 a, stk. 3-5, er opfyldt, og skal i benægtende fald afvise
sagen, jf. den foreslåede § 263 c. Rettens prøvelse vil ske på
grundlag af betalingspåkravet, der således skal indeholde de
oplysninger, der er nødvendige for, at retten kan konstatere,
at betingelsen om fremsendelse af påkrav til skyldneren er
opfyldt. Retten vil dog eventuelt kunne give kreditor en frist
til at afhjælpe eventuelle mangler ved betalingspåkravet i
denne henseende, jf. den foreslåede regel i § 263 c, stk. 2.
Det kræves imidlertid ikke, at kreditor i betalingspåkravet
beskriver indholdet af et forudgående påkrav til skyldneren
så detaljeret, at retten kan kontrollere selve indholdet af
påkravet. Det vil være tilstrækkeligt, at kreditor i betalings-
påkravet angiver, at der på en nærmere angiven dato er
fremsendt påkrav til skyldneren om betaling af det beløb,
som er angivet i betalingspåkravet. Er betalingspåkravet en
sammenlægning af flere krav, kan det være nødvendigt, at
kreditor oplyser dato og beløb for påkravene vedrørende de
enkelte delkrav.
(Til § 263 b)
Den foreslåede § 263 b angår kravene til betalingspåkravets
indhold.
Det foreslås i § 263 b, stk. 1, at betalingspåkravet skal inde-
holde 1) parternes navne og adresser, herunder en adresse
hvortil meddelelser til kreditor kan sendes, 2) kreditors krav
og 3) en beskrivelse af baggrunden for kreditors krav.
Kravene svarer til nogle af de tilsvarende krav til stævnin-
ger, jf. retsplejelovens § 217, stk. 2.
Det vil imidlertid være tilstrækkeligt, at betalingspåkravet
indeholder en kort beskrivelse af baggrunden for kreditors
krav.
Der stilles ikke krav om, at relevante beviser skal angives,
8
og der skal ikke vedlægges nogen bilag som dokumentation
for kravet.
Retten i Grønland skal af egen drift påse, at kravene i stk.
1 er opfyldt, og skal i benægtende fald afvise sagen, jf.
den foreslåede § 263 c. Retten vil dog eventuelt kunne give
kreditor en frist til at afhjælpe mangler, jf. den foreslåede
regel i § 263 c, stk. 2.
Det foreslås i § 263 b, stk. 2, at betalingspåkravet endvidere
skal indeholde oplysning om, 1) hvorvidt kreditor ønsker
betalingspåkravet forkyndt for skyldneren, såfremt udlæg er
udelukket efter § 603, stk. 1, eller konkurslovens §§ 16,
16 a, 31 eller 171 eller § 207, stk. 1, 2) hvorvidt kreditor
ønsker, at udlæg iværksættes uden fornyet anmodning fra
kreditor, såfremt skyldneren ikke fremsætter indsigelser, og
3) hvorvidt kreditor ønsker, at retssagsbehandling indledes
på grundlag af betalingspåkravet uden indlevering af stæv-
ning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser.
Det foreslåede § 263 b, stk. 2, opregner de valgmuligheder,
kreditor vil have for behandlingen af betalingspåkravet.
Kreditor vil for det første kunne anmode om, at sagen sluttes
og betalingspåkravet tilbagesendes, hvis udlæg er udelukket
i medfør af fredningsreglen i retsplejelovens § 603, stk.
1, eller i medfør af konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 eller
171 eller § 207, stk. 1, om anmeldt betalingsstandsning,
konkurs, åbning af tvangsakkordforhandling og indledning
af gældssaneringssag. I givet fald tilbagebetales retsafgiften,
jf. forslaget til retsplejelovens § 708, stk. 2, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 8.
Kreditor vil for det andet have to valgmuligheder, hvis
skyldneren ikke fremsætter indsigelser. Kreditor vil kunne
vælge blot at få en udskrift af betalingspåkravet med rettens
påtegning om, at skyldneren ikke rettidigt har fremsat ind-
sigelser. Betalingspåkravet med påtegning vil have samme
retskraft som en dom, jf. forslaget til § 263 f, stk. 2, og vil
senere kunne anvendes som grundlag for tvangsfuldbyrdel-
se, jf. retsplejelovens § 598, stk. 1, nr. 1, som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 2.
Kreditor vil alternativt kunne vælge at få foretaget udlæg
uden fornyet anmodning herom. Indleveringen af betalings-
påkravet til Retten i Grønland vil i så fald fungere som en
anmodning både om forkyndelse af betalingspåkravet for
skyldneren og som en anmodning om efterfølgende tvangs-
fuldbyrdelse, hvis skyldneren ikke fremsætter indsigelser.
Endelig vil kreditor tilsvarende have to valgmuligheder, hvis
skyldneren fremsætter indsigelser: at få betalingspåkravet
tilbage eller at få sagen fortsat som en civil retssag, således
at betalingspåkravet træder i stedet for en stævning.
Af hensyn til sagens behandling vil det være nødvendigt,
at kreditor har angivet sine valg på disse tre punkter i beta-
lingspåkravet. Rent praktisk vil det ske ved afkrydsning på
en standardblanket, jf. nedenfor om stk. 3.
Sagen må derfor afvises, hvis kreditor ikke har tilkendegivet
sine valg, jf. den foreslåede § 263 c. Det vil dog normalt væ-
re naturligt at give kreditor en frist til at afhjælpe manglen,
jf. den foreslåede regel i § 263 c, stk. 2.
Det foreslås i § 263 b, stk. 3, at Domstolsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om betalingspåkravets udformning,
herunder om anvendelse af særlige blanketter og om indle-
vering af kopier af betalingspåkravet.
For Danmarks vedkommende henvises til Domstolsstyrel-
sens bekendtgørelse nr. 352 af 7. april 2015.
Det bemærkes, at en tilsvarende grønlandsk blanket også
vil skulle udformes på grønlandsk, enten i form af en dob-
beltsproget grønlandsk/dansk blanket eller i form af en grøn-
landsksproget og en dansksproget version af blanketten.
Det foreslås i § 263 b, stk. 4, at Retten i Grønland vejleder
om udfyldning af blanketter.
Det betyder, at kreditor vil kunne få vejledning fra Retten i
Grønland med hensyn til, hvordan betalingspåkravsblanket-
ten skal udfyldes.
(Til § 263 c)
Den foreslåede § 263 c indeholder regler om rettens indle-
dende kontrol af betalingspåkravet.
Det foreslås i § 263 c, stk. 1, at hvis betalingspåkravet
ikke opfylder kravene i §§ 263-263 b, afvises sagen ved
en beslutning, der meddeles kreditor. Det samme gælder,
hvis kreditors krav ikke findes begrundet ved sagsfremstil-
lingen. Efter kreditors anmodning skal afgørelsen begrun-
des.
Skyldneren forventes som udgangspunkt ikke at have ind-
sigelser, og betalingspåkravet som forkyndt af retten vil
derfor som regel automatisk få retskraft, når fristen for at
fremkomme med indsigelser er udløbet, jf. forslaget til §
263 f.
Af hensyn til skyldnerens retssikkerhed er det derfor efter
det foreslåede § 263 c, stk. 1, 1. pkt., en betingelse for, at
retten kan forkynde betalingspåkravet, at sagen er omfattet
af den foreslåede § 263, og at betalingspåkravet opfylder
9
kravene i §§ 263 a og 263 b. Retten kan give kreditor en
frist til at afhjælpe eventuelle mangler, jf. nedenfor om det
foreslåede stk. 2, men afhjælpes sådanne mangler ikke, skal
sagen afvises.
Der er ikke som ved stævninger mulighed for at forkynde
et mangelfuldt påkrav, der dog kan danne grundlag for be-
handling af sagen. Dette skyldes blandt andet, at der ved
forkyndelse af en stævning ikke er taget stilling til, om der
kan afsiges udeblivelsesdom, hvis sagsøgte ikke svarer. I
modsætning hertil gør beslutningen om forkyndelse af et
betalingspåkrav endeligt op med, at kravet kan tillægges
retskraft og kan tvangsfuldbyrdes, hvis skyldneren ikke gør
indsigelse.
Betalingspåkravet skal derfor også afvises, hvis kreditors
krav ikke findes begrundet ved sagsfremstillingen, jf. det
foreslåede § 263 c, stk. 1, 2. pkt. Det er forudsat, at rettens
kontrol af betalingspåkravet i denne henseende skal være
identisk med den kontrol af stævninger, der efter gælden-
de regler og praksis foretages ved afsigelse af udeblivelses-
domme i medfør af retsplejelovens § 221.
I de tilfælde, hvor kreditors krav ikke findes begrundet ved
sagsfremstillingen, vil rettens reaktion også være afvisning
(eller at give frist til afhjælpning af mangler, jf. det foreslåe-
de § 263 c, stk. 2). Der kan ikke blive tale om »frifindelse«
af skyldneren, hverken helt eller delvis.
Dette gælder også med hensyn til renter og udenretlige in-
kassoomkostninger. Hvis betalingspåkravet indeholder krav
om betaling af renter eller udenretlige inkassoomkostninger,
som ikke findes begrundet ved sagsfremstillingen, kan retten
kun afvise sagen eller anmode kreditor om at berigtige be-
talingspåkravet (afhjælpe manglen). Nægter kreditor at fra-
falde krav på renter eller udenretlige inkassoomkostninger,
som retten finder uhjemlede, skal retten afvise sagen ved en
beslutning, der efter anmodning skal begrundes, og kreditor
vil kunne kære afgørelsen om afvisning efter reglerne i rets-
plejelovens kapitel 43.
Derimod fastsættes de egentlige sagsomkostninger for selve
betalingspåkravssagen af retten, jf. nedenfor om det foreslå-
ede stk. 3.
Det foreslås i § 263 c, stk. 2, at retten kan give kreditor en
frist til at afhjælpe mangler som nævnt i stk. 1.
Det er overladt til rettens skøn, om retten vil give frist til
afhjælpning af mangler eller straks vil afvise sagen. Der
kan i almindelighed være større anledning til at give frist til
afhjælpning, når betalingspåkrav indleveres af en ikke-pro-
fessionel part, eller når manglen er udtryk for, at retten med
hensyn til et hidtil uafklaret juridisk spørgsmål har anlagt en
anden fortolkning end kreditor. Der kan omvendt i alminde-
lighed være mindre anledning til at give frist til afhjælpning,
når betalingspåkrav indleveres af en professionel part og
manglen kan være udtryk for manglende omhu.
Den praktiske forskel mellem frist til afhjælpning og afvis-
ning vil navnlig være, at hvis kreditor efter en afvisning
af sagen indleverer et nyt betalingspåkrav, hvor manglen
er afhjulpet, skal der betales ny retsafgift for betalingspåkra-
vet. Hvis retten giver kreditor frist til at afhjælpe mangler
ved betalingspåkravet, vil kreditor derimod efter at have
afhjulpet manglerne kunne få behandlet det tilrettede beta-
lingspåkrav uden at skulle betale ny retsafgift.
Det foreslås i § 263 c, stk. 3, at retten træffer afgørelse
om betaling af sagsomkostninger og giver betalingspåkravet
påtegning herom.
Sagsomkostningerne vil omfatte retsafgiften samt kreditors
udgifter til professionel partsrepræsentant, hvis betalingspå-
kravet er indleveret til retten af en professionel partsrepræ-
sentant for kreditor. Det forudsættes i den forbindelse, at
de vejledende takster for udmåling af sagsomkostninger til
dækning af advokatsalær i inkassoretssager, som udarbejdes
af præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, også skal
anvendes i forbindelse med betalingspåkrav.
Retten vil skulle fastsætte sagsomkostningerne i forbindelse
med den indledende kontrol af betalingspåkravet. Beløbet
vil blive påført betalingspåkravet, sådan at skyldneren ved
forkyndelsen af betalingspåkravet oplyses om det samlede
beløb, der skal betales, hvis skyldneren ikke gør indsigelse.
Rettens afgørelse om sagsomkostninger deler skæbne med
betalingspåkravet. Såfremt skyldneren rettidigt gør indsigel-
se, får afgørelsen om sagsomkostninger således ikke nogen
virkning.
Beslutningen om at forkynde et betalingspåkrav indebærer
samme stillingtagen til kravet og sagsfremstillingen som
afsigelsen af en udeblivelsesdom. Beslutningen skal derfor
træffes af en jurist. Dette forhindrer ikke, at Retten i Grøn-
land tilrettelægger arbejdet på den måde, at rettens kontor-
personale foretager en indledende sagsbehandling og på
grundlag heraf afgiver indstilling til en jurist om, hvorvidt
betalingspåkravet skal forkyndes.
(Til § 263 d)
Den foreslåede § 263 d indeholder regler om forkyndelse af
betalingspåkravet.
Det foreslås i § 263 d, stk. 1, at retten sørger for, at beta-
10
lingspåkravet vedhæftet den i stk. 2 nævnte vejledning bli-
ver forkyndt for skyldneren, medmindre udlæg er udelukket
efter § 603, stk. 1, eller konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 eller
171 eller § 207, stk. 1, og kreditor har anmodet om, at
forkyndelse i så fald undlades, jf. § 263 b, stk. 2, nr. 1.
Retten skal sørge for at lade betalingspåkravet forkynde,
medmindre (1) sagen afvises efter den foreslåede § 263 c,
eller (2) udlæg er udelukket efter fredningsreglen i retsple-
jelovens § 603, stk. 1, eller efter konkurslovens §§ 16, 16
a, 31 eller 171 eller § 207, stk. 1, om anmeldt betalings-
standsning, konkurs, åbning af tvangsakkordforhandling og
indledning af gældssaneringssag, og kreditor har anmodet
om, at forkyndelse undlades i denne situation.
Det foreslås i § 263 d, stk. 2, at Domstolsstyrelsen udar-
bejder en vejledning til skyldneren om retsvirkningerne af
betalingspåkravet og om, hvad skyldneren bør foretage sig
til varetagelse af sine interesser.
For Danmarks vedkommende henvises til bilag 2 til Dom-
stolsstyrelsens bekendtgørelse nr. 352 af 7. april 2015.
Det bemærkes, at en tilsvarende grønlandsk vejledning også
vil skulle udformes på grønlandsk, enten i form af en dob-
beltsproget grønlandsk/dansk vejledning eller i form af en
grønlandsksproget og en dansksproget version af vejlednin-
gen.
Bortset fra den særlige regel om, at forkyndelse – hvis kre-
ditor har anmodet om det – undlades, når udlæg er udeluk-
ket efter retsplejelovens § 603, stk. 1, eller konkurslovens
§§ 16, 16 a, 31 eller 171 eller § 207, stk. 1, svarer den
foreslåede § 263 d til retsplejelovens § 219 om forkyndelse
af stævninger.
I de tilfælde, hvor forkyndelse undlades under henvisning til
retsplejelovens § 603, stk. 1, eller konkurslovens §§ 16, 16
a, 31 eller 171 eller § 207, stk. 1, og kreditors anmodning,
sendes betalingspåkravet til kreditor med oplysning om, at
de nævnte bestemmelser er til hinder for udlæg. Endvidere
tilbagebetales retsafgiften, jf. forslaget til retsplejelovens §
708, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.
(Til § 263 e)
Den foreslåede § 263 e indeholder regler om skyldnerens
mulighed for at gøre indsigelse mod kravet.
Det foreslås, at hvis skyldneren har indsigelser mod kravet,
skal skyldneren skriftligt give retten meddelelse herom in-
den 4 uger fra forkyndelsen af betalingspåkravet.
Det vil være tilstrækkeligt, at skyldneren skriftligt og med
fornøden identifikation af sagen giver Retten i Grønland en
ganske kort meddelelse, hvoraf det fremgår, at skyldneren
ikke godkender kravet. Et udsagn som »jeg har indsigelser
mod kravet« eller »jeg accepterer ikke kravet« vil for ek-
sempel være tilstrækkeligt, og meddelelsen behøver ikke at
oplyse, hvad indsigelserne går ud på.
Skyldnerens frist for at gøre indsigelse vil i alle tilfælde
være 4 uger fra forkyndelsen af betalingspåkravet, og Retten
i Grønland vil ikke kunne tage hensyn til en indsigelse,
som indgives til retten efter fristens udløb, uanset om ret-
ten endnu ikke har givet betalingspåkravet påtegning efter
det foreslåede § 263 f, stk. 1. Retten vil dog i forbindelse
med underretningen af skyldneren om påtegningen efter det
foreslåede § 263 f, stk. 1, kunne vejlede skyldneren om
adgangen til at kræve sagen genoptaget efter det foreslåede
§ 263 f, stk. 3.
Retten vil også kunne vejlede skyldneren om adgangen til at
kræve sagen genoptaget, hvis retten modtager en indsigelse
fra skyldneren, efter at retten har givet betalingspåkravet
påtegning.
(Til § 263 f)
Den foreslåede § 263 f indeholder regler om retsvirkninger-
ne, hvis skyldneren ikke rettidigt fremkommer med indsigel-
ser mod betalingspåkravet.
Det foreslås i § 263 f, stk. 1, at hvis der ikke rettidigt
fremkommer indsigelser mod kravet, giver retten betalings-
påkravet påtegning herom og underretter parterne. Såfremt
kreditor har anmodet om foretagelse af udlæg uden fornyet
anmodning, jf. § 263 b, stk. 2, nr. 2, sender retten betalings-
påkravet til kredsretten, og betalingspåkravet sidestilles med
en anmodning om tvangsfuldbyrdelse. Såfremt kreditor ikke
har anmodet om foretagelse af udlæg uden fornyet anmod-
ning, sender retten udskrift af betalingspåkravet til kreditor.
Som anført i bemærkningerne til den foreslåede § 263 c skal
retten før forkyndelsen af betalingspåkravet kontrollere, at
betalingspåkravet kan tillægges retskraft og kan fuldbyrdes,
hvis skyldneren ikke gør indsigelse. Rettens påtegning efter
det foreslåede § 263 f, stk. 1, 1. pkt., vil derfor være en
rent administrativ ekspedition og vil kunne gives af rettens
kontorpersonale.
Når retten har givet betalingspåkravet påtegning om, at
skyldneren ikke rettidigt er fremkommet med indsigelser,
afhænger den videre sagsgang af, hvad kreditor har valgt.
Hvis kreditor har anmodet om foretagelse af udlæg uden
fornyet anmodning herom, skal Retten i Grønland sende
11
betalingspåkravet til kredsretten, og betalingspåkravet side-
stilles med en anmodning om tvangsfuldbyrdelse. Retten i
Grønland vil skulle sende betalingspåkravet til den kredsret,
som er stedligt kompetent i forhold til skyldneren, jf. rets-
plejelovens § 601, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., der ikke foreslås
ændret. Kredsretten skal derefter iværksætte tvangsfuldbyr-
delse på grundlag af betalingspåkravet, der sidestilles med
en anmodning om tvangsfuldbyrdelse, jf. det foreslåede §
263 f, stk. 1, 2. pkt.
Retten i Grønland vil have kontrolleret værnetingsgrundla-
get før forkyndelsen af påkravet, jf. de foreslåede regler i §
263 b, stk. 2, og § 263 c. Der vil derfor ikke skulle ske ny
prøvelse efter retsplejelovens § 601. Betalingspåkravet med
påtegning efter § 263 f, stk. 1, 1. pkt., vil udgøre tvangsfuld-
byrdelsesgrundlaget, jf. retsplejelovens § 598, stk. 1, nr. 1,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2. Kravene i retspleje-
lovens § 601, stk. 4, til anmodningen om tvangsfuldbyrdelse
vil derfor også være opfyldt. Samlet set vil der derfor ikke
kunne blive tale om afvisning efter retsplejelovens § 602 om
manglende kompetence, utilstrækkeligt grundlag for tvangs-
fuldbyrdelse eller manglende oplysninger eller dokumenter.
Derimod vil fredningsreglen i retsplejelovens § 603, stk. 1,
finde anvendelse. Fredningsreglen vil også finde anvendel-
se, selv om Retten i Grønland efter kreditors anmodning
allerede før forkyndelsen af påkravet har foretaget prøvelse
efter denne bestemmelse, jf. de foreslåede regler i § 263 b,
stk. 2, nr. 1, og § 263 d, stk. 1. Det kan nemlig eventuelt i
mellemtiden ved en anden fogedforretning være konstateret,
at det ikke er muligt at opnå dækning hos skyldneren.
I øvrigt skal tvangsfuldbyrdelsen ske efter de almindelige
regler i retsplejelovens §§ 604 og følgende. Det bemærkes,
at der efter forslaget ikke vil gælde nogen fuldbyrdelsesfrist,
dvs. tvangsfuldbyrdelse vil kunne ske straks, jf. det foreslåe-
de § 599, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 3).
Som nævnt vil betalingspåkravet være sidestillet med en
anmodning om tvangsfuldbyrdelse. Dette indebærer blandt
andet, at prioritetsstillingen for udlæg, jf. retsplejelovens §
614, stk. 3, vil skulle regnes fra indleveringen af betalings-
påkravet til Retten i Grønland.
Hvis kreditor ikke har anmodet om foretagelse af udlæg
uden fornyet anmodning herom, sender retten en udskrift af
betalingspåkravet (med påtegning) til kreditor, jf. det fore-
slåede § 263 f, stk. 2, 3. pkt.
Kreditor vil senere kunne indgive anmodning om tvangs-
fuldbyrdelse på grundlag af betalingspåkravet, men der vil
så skulle ske fornyet prøvelse bl.a. efter retsplejelovens §§
601-603, og der vil også skulle betales ny retsafgift.
Det foreslås i § 263 f, stk. 2, at når betalingspåkravet har
fået påtegning efter stk. 1, 1. pkt., har det samme bindende
virkning som en dom.
Det betyder, at et betalingspåkrav, der har fået påtegning
efter det foreslåede § 263 f, stk. 1, 1. pkt., vil have samme
bindende virkning (retskraft) som en dom. Betalingspåkra-
vet vil således hindre, at der senere anlægges retssag om
samme krav, og dette vil gælde for begge parter. Betalings-
påkravet vil endvidere udgøre et særligt retsgrundlag efter
1908-lovens § 1, stk. 2, således at kravet bringes ind under
20-årig forældelse efter danske lov 5-14-4. Udenretlige in-
kassoomkostninger, som er medtaget i betalingspåkravet og
tillagte sagsomkostninger samt renter frem til den dag, hvor
retten giver betalingspåkravet påtegning om, at der ikke er
fremkommet indsigelser, vil også være underlagt 20-årig
forældelse efter Danske Lov 5-14-4. Fremtidige renter vil
derimod være underlagt 1908-lovens 5-årige forældelse.
Det foreslås i § 263 f, stk. 3, at skyldneren inden for en
frist på 4 uger kan kræve sagen genoptaget. Anmodning skal
fremsættes til Retten i Grønland. Fremsættes anmodningen
til kredsretten, giver kredsretten straks Retten i Grønland
meddelelse herom. Retten i Grønland kan undtagelsesvis
genoptage sagen, hvis anmodning fremsættes senere, men
inden 1 år. Genoptagelse kan betinges af, at skyldneren be-
taler eller stiller sikkerhed for de sagsomkostninger, der er
pålagt.
Det betyder, at skyldneren vil have mulighed for at få sagen
genoptaget efter tilsvarende regler, som gælder for genopta-
gelse af en sag, når der er afsagt udeblivelsesdom, jf. rets-
plejelovens § 232. Skyldneren vil således have krav på, at
sagen genoptages, hvis anmodning herom fremsættes inden
4 uger efter, at retten har givet betalingspåkravet påtegning
om, at der ikke rettidigt er fremkommet indsigelser.
Anmodningen skal fremsættes til Retten i Grønland, men
hvis skyldneren fremsætter anmodningen til kredsretten, ek-
sempelvis i forbindelse med en tvangsfuldbyrdelse af beta-
lingspåkravet, skal kredsretten sørge for straks at give Ret-
ten i Grønland meddelelse herom.
Retten vil kunne betinge genoptagelse af, at skyldneren be-
taler de sagsomkostninger, der er pålagt skyldneren, eller
stiller sikkerhed for betalingen, men bortset herfra vil skyld-
neren have et absolut krav på genoptagelse, når anmodnin-
gen fremsættes inden for 4-ugers fristen. Sagsomkostninger-
ne omfatter retsafgiften og eventuelle udgifter til professio-
nel partsrepræsentant i forbindelse med indleveringen af be-
talingspåkravet, hvorimod udenretlige inkassoomkostninger
ikke er omfattet.
Indgives anmodningen om genoptagelse senere end 4 uger
efter, at retten har givet betalingspåkravet påtegning om, at
12
der ikke rettidigt er modtaget indsigelser, vil genoptagelse
derimod kun kunne ske undtagelsesvis. Adgangen til gen-
optagelse forudsættes administreret på samme måde som
reglen i retsplejelovens § 232 om genoptagelse af udeblivel-
sesdomme. Der vil således navnlig kunne tages hensyn til,
om det er undskyldeligt, at anmodningen om genoptagelse
ikke er indgivet tidligere.
Det foreslås i § 263 f, stk. 4, at hvis sagen genoptages,
annullerer retten påtegningen efter stk. 1, 1. pkt., og går
frem efter § 263 g.
Det betyder, at retsvirkningen af en genoptagelse af sagen
er, at påtegningen efter stk. 1, 1. pkt., annulleres. Betalings-
påkravet vil herefter ikke længere kunne tvangsfuldbyrdes,
og et eventuelt allerede foretaget udlæg på grundlag af beta-
lingspåkravet vil skulle ophæves, jf. herved retsplejelovens
§ 610, nr. 5.
Den videre sagsgang efter en genoptagelse af sagen vil af-
hænge af, hvad kreditor har valgt for det tilfælde, at skyld-
neren fremsætter indsigelser mod kravet, jf. nærmere den
foreslåede § 263 g.
(Til § 263 g)
Den foreslåede § 263 g indeholder regler om, hvad der
skal ske, når skyldneren rettidigt meddeler retten at have
indsigelser mod kreditors krav.
Det foreslås, at hvis der rettidigt fremkommer indsigelser
mod kravet, jf. § 263 e, og kreditor har anmodet om, at rets-
sagsbehandling indledes uden indlevering af stævning, jf. §
263 b, stk. 2, nr. 3, iværksætter retten retssagsbehandling på
grundlag af betalingspåkravet, der sidestilles med en stæv-
ning. Har kreditor ikke anmodet om, at retssagsbehandling
indledes uden indlevering af stævning, sendes betalingspå-
kravet til kreditor, og skyldneren underrettes herom.
Det betyder, at hvis kreditor har anmodet om, at retssags-
behandling i denne situation indledes uden indlevering af
stævning, skal retten drage omsorg for, at retssagsbehand-
ling indledes, idet betalingspåkravet sidestilles med en stæv-
ning, jf. det foreslåede § 263 g, 1. pkt.
Da betalingspåkravet allerede er forkyndt, betyder det, at
retten pålægger skyldneren, der nu er at anse som sagsøgt, at
svare efter reglerne i retsplejelovens § 220, og at sagen her-
efter fortsætter ved Retten i Grønland som en civil retssag.
Hvis skyldnerens indsigelser mod betalingspåkravet er ud-
førligt begrundet, vil retten også kunne behandle indsigel-
serne som et svarskrift og dermed undlade at pålægge skyld-
neren/sagsøgte at svare efter reglerne i retsplejelovens §
220. I givet fald vil retten meddele skyldneren/sagsøgte, at
der nu er indledt retssag, og at de modtagne indsigelser vil
blive anset som sagsøgtes svarskrift, medmindre sagsøgte
inden for en nærmere angiven frist fremkommer med et
supplerende svar.
Det bemærkes, at da betalingspåkravet sidestilles med en
stævning, anses retssag for anlagt ved indleveringen af be-
talingspåkravet til retten. Dette vil eksempelvis gælde i re-
lation til begyndelsestidspunktet for beregning af procesren-
te. Det vil også kunne have betydning i relation til, om en
anden retssag om samme krav mellem samme parter skal
afvises (litis pendens). Hvis den anden retssag er anlagt efter
indleveringen af betalingspåkravet til retten, vil den retssag,
der indledes på grundlag af betalingspåkravet, således blive
anset for at være anlagt først.
Hvis kreditor har anmodet om, at retssagsbehandling ikke
indledes uden indlevering af stævning, såfremt skyldneren
rettidigt fremsætter indsigelser, vil sagen være slut. Beta-
lingspåkravet skal sendes til kreditor, og både kreditor og
skyldneren skal underrettes om, at der er modtaget indsigel-
ser, og at sagen er afsluttet, jf. det foreslåede § 263 g, 2. pkt.
Til nr. 2
Retsplejelovens § 598 angår grundlaget for tvangsfuldbyr-
delse.
Det foreslås i § 598, stk. 1, nr. 1, efter »tvangsfuldbyrdes« at
indsætte »betalingspåkrav med påtegning efter § 263 f, stk.
1«.
Det betyder, at betalingspåkrav, der er kontrolleret af Retten
i Grønland og forkyndt for skyldneren, uden at denne retti-
digt har fremsat indsigelser mod kravet, vil kunne tjene som
grundlag for tvangsfuldbyrdelse på linje med en dom, når
retten har givet betalingspåkravet påtegning om, at der ikke
er fremkommet indsigelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Retsplejelovens § 599 angår fuldbyrdelsesfristen for de for-
skellige tvangsfuldbyrdelsesgrundlag nævnt i § 598.
Det foreslås at indsætte et nyt § 599, stk. 2, hvorefter beta-
lingspåkrav med påtegning efter § 263 f, stk. 1, kan fuldbyr-
des straks.
13
Det betyder, at betalingspåkrav, der er kontrolleret af Ret-
ten i Grønland og forkyndt for skyldneren, uden at denne
rettidigt har fremsat indsigelser mod kravet, vil kunne fuld-
byrdes straks efter, at retten har givet betalingspåkravet på-
tegning om, at der ikke er fremkommet indsigelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Retsplejelovens § 600 angiver, hvornår anmodning om
tvangsfuldbyrdelse kan indgives.
Det foreslås i § 600, stk. 1, 2. pkt., at ændre henvisningen til
§ 599, stk. 6, til en henvisning til § 599, stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte et
nyt § 599, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvorved det
gældende § 599, stk. 6, bliver § 599, stk. 7.
Forslaget medfører ingen realitetsændringer.
Til nr. 5
Retsplejelovens § 609 angår fogedrettens prøvelse af indsi-
gelser mod grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen.
Det fremgår af § 609, stk. 3, at indsigelser mod rigtigheden
af domme og kendelser og indsigelser mod indenretlige for-
lig, som angår rettens virksomhed, ikke kan gøres gældende
under tvangsfuldbyrdelsen.
Det foreslås i § 609, stk. 3, efter »kendelser« at indsætte
»samt betalingspåkrav med påtegning efter § 263 f, stk. 1«.
Det betyder, at indsigelser mod rigtigheden af betalingspå-
krav med påtegning efter retsplejelovens § 263 f, stk. 1, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, ikke vil kunne gøres
gældende under tvangsfuldbyrdelsen.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at betalingspå-
krav, der er kontrolleret af Retten i Grønland og forkyndt for
skyldneren, uden at denne rettidigt har fremsat indsigelser
mod kravet, skal have samme bindende virkning som en
dom, når retten har givet betalingspåkravet påtegning om, at
der ikke er fremkommet indsigelser, jf. retsplejelovens § 263
f, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Retsplejelovens kapitel 55, som har overskriften »Afgifter
i borgerlige domssager i 1. instans«, angår dels borgerlige
domssager, jf. overskriften før § 708, dels bevisoptagelse
m.v., jf. overskriften før § 718.
Det foreslås, at overskriften før § 708 affattes »Borgerlige
domssager og betalingspåkrav«.
Forslaget indebærer, at retsplejelovens §§ 708-717 vil gælde
i sager om betalingspåkrav, i det omfang reglerne efter deres
indhold er relevante, jf. herved også de foreslåede ændringer
af §§ 708 og 715 (lovforslagets § 1, nr. 7-9).
Retsplejelovens § 708 foreslås ændret, så der skal betales
samme retsafgift på 500 kr. for betalingspåkrav som for
borgerlige domssager i 1. instans, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Retsplejelovens § 709 indebærer, at der alene vil skulle beta-
les én retsafgift på 500 kr. for et betalingspåkrav, selv om
betalingspåkravet indeholder krav mod flere skyldnere. Det
bemærkes, at der foreslås en beløbsgrænse på 100.000 kr.
for betalingskrav, og at der derfor ikke ved ét betalingspå-
krav vil kunne kræves mere end 100.000 kr. i alt, jf. den
foreslåede § 263 og bemærkningerne hertil (lovforslagets §
1, nr. 1).
Retsplejelovens §§ 710 og 711 om adcitationssøgsmål, in-
terventionssøgsmål og sagsøgtes modkrav til selvstændig
dom vil ikke være relevante for betalingspåkrav.
Retsplejelovens § 712 vil som udgangspunkt ikke være rele-
vant for betalingspåkrav, men indebærer dog, at hvis et be-
talingspåkrav fejlagtigt indleveres til kredsretten, og kreds-
retten afviser sagen i stedet for at henvise den til Retten
i Grønland, skal der ikke betales retsafgift igen, hvis beta-
lingspåkravet indleveres til Retten i Grønland inden 3 måne-
der efter afvisningen. Et andet formentlig lige så sjældent
forekommende tilfælde kunne være, at sagen afvises som
følge af manglende værneting i Grønland, hvor skyldneren
efterfølgende får værneting i Grønland. Er der gået mindre
end 3 måneder efter afvisningen, vil betalingspåkravet kun-
ne indleveres igen, uden at der skal betales ny retsafgift.
Retsplejelovens § 713 vil ikke være relevant for selve sagen
om betalingspåkrav, men hvis skyldneren fremsætter indsi-
gelser, og kreditor har anmodet om, at der i så fald indle-
des retssagsbehandling uden fornyet anmodning, indebærer
retsplejelovens § 713, at hvis sagen efter indledningen af
retssagsbehandling oversendes til behandling ved Grønlands
Forbrugerudvalg, jf. retsplejelovens § 225, stk. 2, og kredi-
tor herefter hæver sagen, vil den betalte retsafgift for beta-
lingspåkravet kunne forlanges tilbagebetalt.
14
Retsplejelovens § 714 indebærer, at hvis en sag om beta-
lingspåkrav efter kære til Grønlands Landsret hjemvises til
Retten i Grønland, skal der ikke betales ny retsafgift for
den fornyede behandling af betalingspåkravet ved Retten i
Grønland.
Retsplejelovens § 715 foreslås ændret, så det fremgår, at
afgiftspligten for betalingspåkrav indtræder, når betalingspå-
kravet indleveres til retten, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Retsplejelovens § 716 om afgiftsfri sager vil ikke være rele-
vant for betalingspåkrav, og § 717 om fri proces og statstje-
nestemænd, der anlægger sag efter ordre, vil næppe heller i
praksis få betydning for betalingspåkrav.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Retsplejelovens § 708 fastsætter, at der for borgerlige doms-
sager i 1. instans svares en afgift på 500 kr.
Det foreslås i § 708 efter »1. instans« at indsætte »og beta-
lingspåkrav«.
Det betyder, at der for betalingspåkrav ligesom for borgerli-
ge domssager i 1. instans skal betales en retsafgift på 500 kr.
Afgiftspligten indtræder ved indleveringen af betalingspå-
kravet til Retten i Grønland, jf. retsplejelovens § 715, nr. 1,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9.
Retten i Grønland vil ikke skulle begynde prøvelsen af beta-
lingspåkravet, før retsafgiften er betalt.
Betales afgiften ikke efter påkrav, kan retten fastsætte en
frist for afgiftens betaling, og hvis afgiften herefter ikke
betales inden fristens udløb, betragtes anmodningen om be-
handling af betalingspåkravet som bortfaldet, jf. retsplejelo-
vens § 737, stk. 1, 2. og 3. pkt., der ikke foreslås ændret.
Til nr. 8
Retsplejelovens § 708 fastsætter, at der for borgerlige doms-
sager i 1. instans svares en afgift på 500 kr.
Det foreslås i § 708 efter »1. instans« at indsætte »og beta-
lingspåkrav«.
Det betyder, at der for betalingspåkrav ligesom for borgerli-
ge domssager i 1. instans skal betales en retsafgift på 500 kr.
Afgiftspligten indtræder ved indleveringen af betalingspå-
kravet til Retten i Grønland, jf. retsplejelovens § 715, nr. 1,
som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9.
Retten i Grønland vil ikke skulle begynde prøvelsen af beta-
lingspåkravet, før retsafgiften er betalt.
Betales afgiften ikke efter påkrav, kan retten fastsætte en
frist for afgiftens betaling, og hvis afgiften herefter ikke
betales inden fristens udløb, betragtes anmodningen om be-
handling af betalingspåkravet som bortfaldet, jf. retsplejelo-
vens § 737, stk. 1, 2. og 3. pkt., der ikke foreslås ændret.
Det foreslås at indsætte et nyt § 708, stk. 2, hvorefter af-
giftspligten bortfalder, hvis forkyndelse af betalingspåkravet
undlades, fordi udlæg er udelukket efter § 603, stk. 1, eller
konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 eller 171 eller § 207, stk.
1, og kreditor har anmodet om, at forkyndelse i så fald
undlades, jf. § 263 b, stk. 2, nr. 1.
Det betyder, at afgiftspligten bortfalder, når udlæg er ude-
lukket efter de nævnte bestemmelser, og kreditor i betalings-
påkravet har valgt, at betalingspåkravet i så fald ikke skal
forkyndes for skyldneren, sådan at sagen afsluttes uden stil-
lingtagen til, om kreditors krav er berettiget.
Retsafgiften skal ikke tilbagebetales i andre tilfælde, her-
under når betalingspåkravet afvises på grund af mangler,
eller fordi kravet ikke er begrundet ved sagsfremstillingen,
eller når sagen i overensstemmelse med kreditors valg i
betalingspåkravet afsluttes, efter at skyldneren har gjort ind-
sigelse mod kravet, og dermed uden rettens stillingtagen til,
om kravet er berettiget.
Retsafgiften skal heller ikke betales i tilfælde, hvor Retten i
Grønland giver betalingspåkravet påtegning om, at skyldne-
ren ikke har fremsat indsigelser, og sender betalingspåkravet
til kredsretten med henblik på tvangsfuldbyrdelse, hvorefter
kredsretten nægter at foretage udlæg i medfør af retsplejelo-
vens § 603, stk. 1, eller konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 eller
171 eller § 207, stk. 1, idet udlæg nu – i modsætning til
da Retten i Grønland traf afgørelse om forkyndelse af beta-
lingspåkravet – er udelukket efter en af disse bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Retsplejelovens § 715 angår afgiftspligtens indtræden.
15
Det fremgår af retsplejelovens § 715, nr. 1, at afgiftspligten
for stævninger og andre processkrifter af afgiftspligtigt ind-
hold indtræder ved indleveringen.
Det foreslås i § 715, nr. 1, efter »stævninger« at indsætte
»betalingspåkrav«.
Forslaget indebærer, at afgiftspligten for betalingspåkrav vil
indtræde ved indleveringen af betalingspåkravet til retten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 10
Retsplejelovens § 720 angår retsafgiften for fogedforretnin-
ger.
Det fremgår af retsplejelovens § 720, stk. 1, nr. 1, at der for
udlæg svares en afgift på 300 kr.
Det foreslås at indsætte et nyt § 720, stk. 2, som fastsætter,
at når tvangsfuldbyrdelse iværksættes på grundlag af et beta-
lingspåkrav i medfør af § 263 f, stk. 1, 2. pkt., betales ikke
afgift efter stk. 1, nr. 1, jf. dog § 722.
Forslaget indebærer, at når skyldneren ikke fremsætter ind-
sigelser mod betalingspåkravet, og Retten i Grønland i over-
ensstemmelse med kreditors valg i betalingspåkravet heref-
ter sender betalingspåkravet med påtegning til kredsretten,
sådan at betalingspåkravet sidestilles med en anmodning
om tvangsfuldbyrdelse, jf. retsplejelovens § 263 f, stk. 1,
2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 1, skal der
som udgangspunkt ikke betales retsafgift for udlæg efter
retsplejelovens § 720, stk. 1, nr. 1.
Den retsafgift på 500 kr., som efter forslaget skal betales ved
indleveringen af betalingspåkravet, jf. lovforslagets § 1, nr.
7, vil således også dække en efterfølgende tvangsfuldbyrdel-
se, når tvangsfuldbyrdelsen i medfør af det foreslåede § 263
f, stk. 1, 2. pkt., iværksættes uden fornyet anmodning.
I tilfælde, hvor kreditor har valgt at få betalingspåkravet
med påtegning tilbage uden på det tidspunkt at indlede
tvangsfuldbyrdelse, vil der imidlertid, hvis kreditor senere
anmoder om udlæg på grundlag af betalingspåkravet, skulle
betales sædvanlig retsafgift på 300 kr. for anmodningen om
udlæg, jf. retsplejelovens § 720, stk. 1, nr. 1.
Der vil endvidere skulle betales retsafgift for udlæg, hvis
kreditor senere end 3 måneder efter, at betalingspåkravet
blev indleveret til Retten i Grønland, fremsætter ny anmod-
ning vedrørende kravet, jf. den foreslåede henvisning til
retsplejelovens § 722.
Det bemærkes i den forbindelse, at oversendelsen af be-
talingspåkravet med påtegning fra Retten i Grønland til
kredsretten med henblik på tvangsfuldbyrdelse ikke er en
ny anmodning fra kreditor. Når kreditor i betalingspåkravet
har valgt, at tvangsfuldbyrdelse skal iværksættes uden ny
anmodning, hvis skyldneren ikke har indsigelser mod kra-
vet, vil indleveringen af betalingspåkravet fungere som en
anmodning om tvangsfuldbyrdelse, og tvangsfuldbyrdelsen
vil i givet fald skulle ske på grundlag af denne oprindelige
anmodning, uanset om der i mellemtiden måtte være gået
mere end 3 måneder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Bestemmelsen angår lovens ikrafttræden.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186
af 18. september 2023, som ændret ved lov nr. 1781 af 28.
december 2023, § 2 i lov nr. 1782 af 28. december 2023, §
4 i lov nr. 1794 af 28. december 2023, § 2 i lov nr. 411 af
23. april 2024 og i § 1 i lov nr. 1463 af 10. december 2024,
foretages følgende ændringer:
§ 262. --- 1. Efter § 262 indsættes i afsnit III:
»Kapitel 22
Betalingspåkrav
§ 263. Reglerne i dette kapitel kan anvendes ved inddri-
velse af forfaldne pengekrav på højst 100.000 kr., når kredi-
tor ikke forventer, at skyldneren har indsigelser mod kravet
eller vil gøre modkrav gældende. Renter og omkostninger
medregnes ikke ved opgørelsen af kravets værdi.
Stk. 2. Er der angivet flere skyldnere i samme betalingspå-
krav, anvendes reglerne i §§ 263 d-263 g for hver skyldner
for sig.
§ 263 a. Inddrivelsen indledes ved indlevering af beta-
lingspåkrav til Retten i Grønland.
Stk. 2. Såfremt kreditor anmoder om, at udlæg iværksættes
uden fornyet anmodning, jf. § 263 b, stk. 2, nr. 2, er det en
betingelse, at der er værneting i Grønland efter § 601, stk. 1
og stk. 2, 1. pkt.
Stk. 3. Før betalingspåkravet indleveres til retten, skal der
til skyldneren være sendt et påkrav, der opfylder betingelser-
ne i stk. 4 og 5, og den frist, der er nævnt i stk. 5, skal være
udløbet, medmindre overholdelse af disse bestemmelser vil
medføre en nærliggende risiko for, at fordringen ellers ikke
vil kunne inddrives.
Stk. 4. I påkravet skal tydeligt angives alle oplysninger,
som er nødvendige for skyldnerens bedømmelse af fordrin-
gen.
Stk. 5. I påkravet skal angives en frist, inden for hvil-
ken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages
foranstaltninger, hvorved der påføres skyldneren yderligere
omkostninger. Fristen skal være mindst 14 dage fra afsen-
delsen af påkravet.
§ 263 b. Betalingspåkravet skal indeholde
1) parternes navne og adresser, herunder en adresse, hvor-
til meddelelser til kreditor kan sendes,
17
2) kreditors krav og
3) en beskrivelse af baggrunden for kreditors krav.
Stk. 2. Betalingspåkravet skal endvidere indeholde oplys-
ning om,
1) hvorvidt kreditor ønsker betalingspåkravet forkyndt for
skyldneren, såfremt udlæg er udelukket efter § 603, stk. 1,
eller konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 eller 171 eller § 207, stk.
1,
2) hvorvidt kreditor ønsker, at udlæg iværksættes uden
fornyet anmodning fra kreditor, såfremt skyldneren ikke
fremsætter indsigelser, og
3) hvorvidt kreditor ønsker, at retssagsbehandling indledes
på grundlag af betalingspåkravet uden indlevering af stæv-
ning, såfremt skyldneren fremsætter indsigelser.
Stk. 3. Domstolsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
betalingspåkravets udformning, herunder om anvendelse af
særlige blanketter og om indlevering af kopier af betalings-
påkravet.
Stk. 4. Retten i Grønland vejleder om udfyldning af blan-
ketter.
§ 263 c. Opfylder betalingspåkravet ikke kravene i §§
263-263 b, afvises sagen ved en beslutning, der meddeles
kreditor. Det samme gælder, hvis kreditors krav ikke findes
begrundet ved sagsfremstillingen. Efter kreditors anmodning
skal afgørelsen om afvisning begrundes.
Stk. 2. Retten kan give kreditor en frist til at afhjælpe
mangler som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Retten træffer afgørelse om betaling af sagsomkost-
ninger og giver betalingspåkravet påtegning herom.
§ 263 d. Retten sørger for, at betalingspåkravet vedhæftet
den i stk. 2 nævnte vejledning bliver forkyndt for skyldne-
ren, medmindre udlæg er udelukket efter § 603, stk. 1, eller
konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 eller 171 eller § 207, stk.
1, og kreditor har anmodet om, at forkyndelse i så fald
undlades, jf. § 263 b, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2. Domstolsstyrelsen udarbejder en vejledning til
skyldneren om retsvirkningerne af betalingspåkravet og om,
hvad skyldneren bør foretage sig til varetagelse af sine inte-
resser.
§ 263 e. Har skyldneren indsigelser mod kravet, skal
skyldneren skriftligt give retten meddelelse herom inden 4
uger fra forkyndelsen af betalingspåkravet.
§ 263 f. Fremkommer der ikke rettidigt indsigelser mod
kravet, jf. § 263 e, giver retten betalingspåkravet påtegning
herom og underretter parterne. Såfremt kreditor har anmodet
om foretagelse af udlæg uden fornyet anmodning, jf. § 263
b, stk. 2, nr. 2, sender retten betalingspåkravet til kredsret-
ten, og betalingspåkravet sidestilles med en anmodning om
tvangsfuldbyrdelse. Såfremt kreditor ikke har anmodet om
18
foretagelse af udlæg uden fornyet anmodning, sender retten
udskrift af betalingspåkravet til kreditor.
Stk. 2. Når betalingspåkravet har fået påtegning efter stk.
1, 1. pkt., har det samme bindende virkning som en dom.
Stk. 3. Skyldneren kan inden for en frist på 4 uger kræ-
ve sagen genoptaget. Anmodning skal fremsættes til Retten
i Grønland. Fremsættes anmodningen til kredsretten, giver
kredsretten straks Retten i Grønland meddelelse herom. Ret-
ten i Grønland kan undtagelsesvis genoptage sagen, hvis
anmodning fremsættes senere, men inden 1 år. Genoptagelse
kan betinges af, at skyldneren betaler eller stiller sikkerhed
for de sagsomkostninger, der er pålagt.
Stk. 4. Genoptages sagen, annullerer retten påtegningen
efter stk. 1, 1. pkt., og går frem efter § 263 g.
§ 263 g. Fremkommer der rettidigt indsigelser mod kravet,
jf. § 263 e, og har kreditor anmodet om, at retssagsbehand-
ling indledes uden indlevering af stævning, jf. § 263 b, stk.
2, nr. 3, iværksætter retten retssagsbehandling på grundlag
af betalingspåkravet, der sidestilles med en stævning. Har
kreditor ikke anmodet om, at retssagsbehandling indledes
uden indlevering af stævning, sendes betalingspåkravet til
kreditor, og skyldneren underrettes herom.«
§ 598. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af
1) domme og beslutninger afsagt eller truffet af domstole
eller andre myndigheder i Grønland, hvis afgørelse efter
lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes,
2. I § 598, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »tvangsfuldbyrdes,«:
»betalingspåkrav med påtegning efter § 263 f, stk. 1,«.
2-9) ---
Stk. 2-6. ---
§ 599. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. Beslutninger kan fuldbyrdes straks, medmindre an-
det er bestemt i beslutningen.
3. I § 599 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 3. De forlig, der er nævnt i § 598, stk. 1, nr. 2,
kan fuldbyrdes, når kravet er forfaldet, medmindre andet er
bestemt i forliget.
»Stk. 3. Betalingspåkrav med påtegning efter § 263 f, stk. 1,
kan fuldbyrdes straks.«
Stk. 4-6. --- Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
§ 600. Anmodning om tvangsfuldbyrdelse kan først indgi-
ves efter udløbet af de frister, der er nævnt i § 599. For krav
omfattet af § 599, stk. 6, kan anmodning tidligst indgives
dagen efter sidste rettidige indbetalingsdag.
Stk. 2. ---
4. I § 600, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.
§ 609. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Indsigelser mod rigtigheden af domme og kendelser
og indsigelser mod indenretlige forlig, som angår rettens
virksomhed, kan ikke gøres gældende under tvangsfuldbyr-
delsen.
5. I § 609, stk. 3, indsættes efter »kendelser«: »samt beta-
lingspåkrav med påtegning efter § 263 f, stk. 1,«.
Kapitel 55 6. Overskriften før § 708 affattes således:
19
Afgifter i borgerlige domssager i 1. instans
Borgerlige domssager
»Borgerlige domssager og betalingspåkrav«
§ 708. For borgerlige domssager i 1. instans svares en
afgift på 500 kr.
7. I § 708 indsættes efter »1. instans«: »og betalingspåkrav«.
§ 708. ---
8. I § 708 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Afgiftspligten bortfalder, hvis forkyndelse af beta-
lingspåkravet undlades, fordi udlæg er udelukket efter § 603,
stk. 1, eller konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 eller 171 eller §
207, stk. 1, og kreditor har anmodet om, at forkyndelse i så
fald undlades, jf. § 263 b, stk. 2, nr. 1.«
§ 715. Afgiftspligten indtræder
1) for stævninger og andre processkrifter af afgiftspligtigt
indhold: ved indleveringen,
2-3) ---
9. I § 715, nr. 1, indsættes efter »stævninger«: », betalings-
påkrav«.
§ 720. ---
Stk. 2. Anmoder en kreditor samtidig om udlæg på grund-
lag af udpantningsret hos samme skyldner for flere krav,
svares én afgift.
Stk. 3. Anmoder en kreditor om udlæg eller arrest for
samme krav hos flere skyldnere, svares der afgift for hver
skyldner. Dette gælder dog ikke, hvis skyldnerne er samle-
vende ægtefæller, eller hvor begæringen vedrører fast ejen-
dom, som tilhører skyldnerne i forening.
Stk. 4. Afgiftspligten bortfalder, hvis fogedretten efter §
603, stk. 1, afviser at foretage udlægsforretning, eller hvis
forretningen afvises efter konkurslovens §§ 16, 16 a, 31 og
171 og § 207, stk. 1.
10. I § 720 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Når tvangsfuldbyrdelse iværksættes på grundlag
af et betalingspåkrav i medfør af § 263 f, stk. 1, 2. pkt.,
betales ikke afgift efter stk. 1, nr. 1, jf. dog § 722.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5
20