Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Ministeren
Dato
15-1-2025
J nr. 2023 - 3248
Akt-id 538352
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgenes orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter hørings-
svarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om ændring
af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks un-
dergrund og lov om planlægning.
Lovforslaget er et samlelovforslag, der bl.a. skal sikre, at reglerne om tilslutning
af systembrugere til gas- og brintsystemer bliver agile og understøtter den tek-
nologiske udvikling, så reglerne både kan rumme den eksisterende metanbase-
rede gasinfrastruktur og en evt. fremtidig brintinfrastruktur. Lovforslaget indehol-
der følgende hovedelementer:
a) Den første del om tilslutningsregler for metan og brint vil give klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om
adgangen og tilslutningen til det sammenkoblede metanbaserede gas-
system og det potentielt kommende brintbaserede system. Formålet er
at indføre en mere agil ordning for detailregulering af systembrugernes
tredjepartsadgang og tilslutning til det sammenkoblede gassystem.
b) Lovforslaget indebærer dertil, at Energinets investeringer i lageraktivite-
ter for brændbare gasser underlægges samme godkendelsesregler,
som i forvejen gælder for udbygning af Energinets el- og gastransmissi-
onsinfrastruktur.
c) Herudover præciserer lovforslaget roller og ansvar i forhold til gasforsy-
ningssikkerhed i Danmark og ansvaret for certificering af nationale la-
gersystemoperatører for underjordiske metangaslagre.
d) Endvidere indføres mulighed for, at statsdeltagelse i visse eneretstilla-
delser efter undergrundsloven med henblik på at lagring af brint, trykluft,
saltvand m.v. kan ske i offentligt regi, hvis der er politisk ønske herom.
e) Endelig foreslås det, at det bliver obligatorisk for kommunerne at fast-
sætte kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyroly-
seanlæg.
Lovforslaget var i høring fra den 31. maj 2024 til den 28. juni 2024. Høringsnota-
tet og høringssvarene er vedlagt.
Offentligt
L 121 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/2
Høringen har givet anledning til visse justeringer og præciseringer af enkelte be-
stemmelser i lovforslaget og bemærkningerne til lovforslaget. Særligt bemærkes
det, at en udtrykkelig bestemmelse om, at der kan opstå ret til tredjepartsad-
gang til tilslutningsrør, slettes. Der henvises til høringsnotatet for en mere detal-
jeret gennemgang. Der er endvidere foretaget lovtekniske ændringer i lovforsla-
get siden høringen. Dertil er der sket ændringer i afsnittet om gasforsyningssik-
kerhed.
Lovforslaget fremsættes den 15. januar 2025.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard


Side 1/
12
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om
Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning
(tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til
pyrolyseanlæg m.v.)
Forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.) blev
sendt i ekstern høring den 31. maj 2024 med frist for afgivelse af høringssvar den 28. juni 2024.
Der er modtaget i alt 22 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 15 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Biogas Danmark
- Brintbranchen
- CIP
- Dansk Erhverv
- DI Dansk Industri
- DNV
- Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)
- Eurowind Energy
- Evida
- Forsyningstilsynet
- Green Power Denmark
- H2Energy
- KL
- RWE Renewables Denmark
- Ørsted
Følgende syv høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Byggeskadefonden
- DA
- Danske kloakmestre
- DSB
- Forbrugerrådet Tænk
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
- Vikingeskibsmuseet
Ministeren
Dato
18-12-2024
J nr. 2023 - 3248
Akt-id 538352
Offentligt
L 121 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2/
12
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive gennemgået efterfulgt af ministeriets
bemærkninger for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Høringssvarene har givet anledning til en række ændringer, som ligeledes præsenteres i notatet. En række
tekniske bemærkninger i høringen gav ikke anledning til justeringer i lovforslaget.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Indhold
1 Generelle tilkendegivelser om lovforslaget........................................................................................................2
2 Sikring af tredjepartsadgangen i lov om gasforsyning .......................................................................................3
2.1 Præcisering af regler om tredjepartsadgang til monopolsystemet og tilslutningsanlæg ...........................3
2.2 Forvaltningsretlige afgørelser i forbindelse med adgang til systemet, jf. § 18 ..........................................3
2.3 Infrastrukturselskabernes ejerskab af tilslutningsanlæg til brintbaserede system og fastsættelse af regler
om etablering og drift af tilslutningsanlæg .............................................................................................................4
2.4 De nødvendige kompetencer for håndtering af brint af sikkerhedsmæssige årsager ...............................5
3 Omkostningsfordeling og proces for tredjeparters tilslutning.............................................................................6
3.1 Tilslutning til gassystemerne og betaling af omkostninger ved tilslutning .................................................6
3.2 Ekspropriation...........................................................................................................................................7
3.3 Definition af ”netbruger” og ”systembruger”..............................................................................................7
3.4 Definition af teknisk kapacitet og fastsættelse af regler............................................................................7
4 Øget politisk kontrol med lagring af brændbare gasser.....................................................................................9
4.1 Vurdering af samlet forsyningssikkerhed og lagring af brint .....................................................................9
5 Nye bestemmelser (nyt kapitel) om gasforsyningssikkerhed og certificering af lagersystemoperatører............9
6 Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og saltvand m.v...........................................................................11
7 Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg......................................11
1 Generelle tilkendegivelser om lovforslaget
Green Power Denmark og Eurowind ser grundlæggende lovforslagets ændringer som nødvendige for en fortsat
udvikling af den grønne omstilling ved etablering af brintinfrastruktur og sikring af forsyningssikkerheden gennem
mulighed for lagring af bl.a. brint i undergrunden.
Dansk Industri anfører, at de er enige i, at lovforslaget bidrager til at skabe klarhed om roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og tilpasser reglerne til den teknologiske udvikling og grønne omstilling.
Overordnet finder Ørsted, at de foreslåede ændringer og tilpasninger af reglerne om tilslutning til brintnettet er
betimelige og tilrettelægger de myndighedsmæssige strukturer og fokusområder på en fornuftig måde. Vedrørende
forsyningssikkerhed finder Ørsted, at lovforslaget skaber større klarhed over roller og ansvar. Dette er vigtigt for
den fortsatte sikring af forsyningssikkerheden.
Biogas Danmark finder overordnet det foreliggende lovudkast bekymrende ift. regler og omkostninger ved
tilslutning til metangasnettet, hvilket skaber usikkerhed i forhold til udvikling af nye projekter.
Høringsparterne har yderligere konkrete, tekstnære bemærkninger, opklarende spørgsmål og/eller ønsker til
nærmere præciseringer i lovforslagets bemærkninger.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig de positive tilbagemeldinger fra høringsparterne og kvitterer for
parternes engagement i forhold til en kommende dansk brintsektor og fokus på sikring af forsyningssikkerheden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig også den overordnede bekymring ift. regler og omkostninger
ved tilslutning af opgraderingsanlæg på metangasnettet og bemærker, at lovforslaget ikke ændrer ved principperne
Side 3/
12
for tilslutning, men at reglerne vil blive videreført i en bekendtgørelse, som sendes i offentlig høring. Dette er
uddybet i mere konkrete bemærkninger til de enkelte emner senere i høringsnotatet.
2 Sikring af tredjepartsadgangen i lov om gasforsyning
2.1 Præcisering af regler om tredjepartsadgang til monopolsystemet og tilslutningsanlæg
Brintbranchen bemærker, at der er en række uafklarede spørgsmål i forbindelse med
tredjepartsadgang til tilslutningsrør. Brintbranchen anmoder om afklaringen med henblik
på at skabe sikkerhed for investorer og projektudviklere om deres projekter.
RWE Renewables Denmark A/S, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og H2 Energy (høringsparterne)
Høringspartnerne bemærker, at nogle brintanlæg vil blive udbygget i stadier, og tilslutningsrørene vil være
overdimensionerede, hvorfor det er vigtigt at sikre, at mulighederne for at afvise anmodning om tredjepartsadgang
tages i brug inden for gældende lovgivning. I tilfælde hvor tilslutningsanlægget overdrages til Energinet/Evida, er
det vigtigt, at reglerne og prissætningen herfor fremgår af den foreslåede bemyndigelse.
Evida bemærker, at der er behov for at få nærmere fastsatte regler om tilslutning til henholdsvis et metanbaseret og
brintbaseret gassystem. I begge tilfælde er det centralt at få klarlagt reguleringen vedrørende tredjepartsadgang,
herunder også vedrørende tilslutningsanlæg. Evida finder det positivt, at der udarbejdes to særskilte regulatoriske
rammer for henholdsvis brint- og metansystemet, da det er to markant forskellige markeder, hvortil kun metansystemet
har en historisk udviklet infrastruktur tilknyttet. Ved etablering af de nærmere regler bør der skelnes mellem, hvorledes
reguleringen mest optimalt fastsættes for en fremtidig brintinfrastruktur, og hvorledes reguleringen bedst muligt
tilvejebringes for den eksisterende metaninfrastruktur.
Ørsted bemærker, at de finder det fornuftigt, at reglerne på brintområdet spejler reglerne på metangasområdet.
Der er imidlertid behov for, at reglerne også tænkes fra en brintudviklers perspektiv, da tilslutningssystemet
(ledning og kompression) til brintsystemet formentlig vil blive overdimensioneret i en initial fase. Ørsted anbefaler,
at det fremgår af reguleringen, at ejer af et tilslutningsrør også har ret til at forbeholde sig brugen heraf, f.eks.
under henvisning til planer om udvidelser. Dertil fremhæves det, at det bør fremgå, hvornår kompression anses
som værende en del af tilslutningssystemet, og hvornår det henregnes til at være en del af produktionsanlægget.
Såfremt der gives adgang til et tilslutningssystem, bør det fremgå af lovgivning, at systemet skal overgå til
Energinet/Evida’s ejerskab, og der skal etableres klare guidelines for prissætningen af en sådan overdragelse af
tilslutningssystemet.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at muligheden for at give adgang, herunder afvise
tredjepartsadgang til gassystemet, er en del af gældende ret, jf. § 18 i gasforsyningsloven. Ministeriet foreslog i
lovforslaget en ny bestemmelse ved § 18, stk. 4, som fastsætter, at der ikke er adgang til tilslutningsanlæg, men at
denne adgang kunne opstå. Imidlertid har ministeriet på baggrund af de modtagne høringsbemærkninger
genovervejet den foreslåede bestemmelse og har besluttet at slette den. Ministeriet har valgt at udarbejde en bred
bemyndigelse til ministeren i § 18, stk. 6, for at fastsætte nærmere regler om tilslutningsanlæg, herunder ejerskab,
etablering og drift. Reglerne vil kunne fastsættes i bekendtgørelser om tilslutning til det metanbaserede og
brintbaserede system.
Ministeriet takker for de fremsendte høringsbemærkninger og vil overveje at inddrage disse ved eventuel fremtidig
lovændring.
Ministeriet er enig med Evida i, at der kan være behov for at tage særlige hensyn for henholdsvis brint og metan
og udarbejder derfor to særskilte bekendtgørelser for tilslutning til det brint- og metanbaserede system.
2.2 Forvaltningsretlige afgørelser i forbindelse med adgang til systemet, jf. § 18
Evida anerkender ræsonnementet bag sammenlægningen af Gasforsyningslovens § 35 a og § 18 i relation til
tredjepartsadgang til gassystemet. Sammenlægningen vil imidlertid medføre, at Evida som distributionsselskab vil
skulle udarbejde en forvaltningsafgørelse ved enhver tilslutning til distributionssystemet, såfremt de foreslåede
ændringer vil have til hensigt at omfatte alle tilslutninger. Dette vil medføre, at samtlige forbrugere og producenter
vil skulle modtage udkast til forvaltningsafgørelse, partshøres, modtage endelig forvaltningsafgørelse og have
klageadgang til Forsyningstilsynet. I dag er der alene en eksplicit henvisning til forvaltningsafgørelser i relation til
Side 4/
12
tilslutningen af biogasopgraderingsanlæg, hvormed der vil være tale om en ekstraordinær stigning i administration
af tilslutningerne fremover. Dette vurderes at være særdeles uhensigtsmæssigt i praksis. Det er Evidas opfattelse,
at udarbejdelse af forvaltningsafgørelser fortsat vil give mening ved tilslutning af biogasopgraderingsanlæg og
øvrige producenter, men at det ikke vil give mening i relation til forbrugere, hvor der ikke er krav om udarbejdelse af
en kontrakt mellem parterne i henhold til bekendtgørelse nr. 340 om forbrugeraftaler om levering af gas.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ikke ændres materielt i kravet i § 18, og at alle former
for tredjepartsadgang vil være reguleret i § 18. Der bemærkes, at private forbrugere også er omfattet af begrebet
”enhver”, som erstattes af begreb ”systembruger”, og som derfor er berettiget til at få en forvaltningsretlig
afgørelse om afslag efter § 18, stk. 4. Kravet om forvaltningsretlige afgørelser er allerede et krav i § 18, stk. 4-5,
selvom ”forvaltningsretlige” ikke udtrykkeligt fremgår af ordlyden. Det følger af § 18, stk. 4-5, at afslag på
anmodning om adgang til systemet skal begrundes, og at Forsyningstilsynet behandler klager over afslag på
anmodninger om adgang til systemet. Dette indebærer, at der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse.
Selvom der er en eksplicit forpligtelse for tilslutning af forbrugere i enkelte bestemmelser om transmissions- og
distributionsselskabernes forpligtelser (§§ 12 og 14), skal den generelle tredjepartsadgang i § 18, stk. 1, forstås
sådan, at den også gælder forbrugere som en delmængde af systembrugerne.
Ministeriet bemærker, at afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i § 18, fortsat er rettet mod alle
systembrugere, herunder private forbrugere, ejere af brint tilslutningsanlæg eller ejere af
biogasopgraderingsanlæg. Det, at Evida ikke har udstedt nogen afgørelser om afslag til adgang, jf. § 18, stk. 4, i
gasforsyningsloven, betyder ikke, at kravet ikke hidtil har været gældende. Det er alene ved afslag, at der er krav
om en skriftlig afgørelse med en begrundelse, som kan påklages. Der er således ikke tale om, at der skal træffes
nye afgørelser om tilslutning for alle de eksisterende systembrugere, og den administrative byrde i forbindelse
med en afgørelse vil kun optræde, såfremt der gives afslag om tilslutning til systemet.
Fsa. tilslutning af producenter, herunder biogasopgraderingsanlæg, vil tilslutningsregler, og evt.
forvaltningsmæssige afgørelser som følge heraf, fastsætte sammenkoblingspunktet, og hvilke krav og rettigheder
der i øvrigt gælder. Angående Evidas bemærkning om en uhensigtsmæssig stigning i administrative
omkostninger i forbindelse med afgørelser om tilslutning af biogasanlæg til systemet, bemærker ministeriet, at der
er tale om den samme sagsbehandling af en anmodning om tilslutning, som gælder i dag i hht. § 35 a. Der er
alene tale om, at § 35 a ophæves og overføres til § 18. Da der alene vil skulle træffes en forvaltningsretlig
afgørelse med klagevejledning mv., såfremt der gives et afslag eller kun gives delvis ret til adgang til systemet, er
det ministeriets vurdering, at der vil være tale om et begrænset antal af afgørelser om afslag, som vil skulle
træffes af Energinet og Evida.
2.3 Infrastrukturselskabernes ejerskab af tilslutningsanlæg til brintbaserede system og fastsættelse af
regler om etablering og drift af tilslutningsanlæg
Biogas Danmark opfordrer til, at der – såfremt lovforslaget vedtages – ligeledes vedtages et ophør af
netselskabernes monopol på etablering og drift af stikledninger. Det gældende monopol fører til flaskehalse og
unødige ekstraomkostninger for markedsaktørerne. Netselskaberne har ikke objektive incitamenter til at minimere
disse omkostninger, da de har en indtjening på såvel udførelsen som renten på investeringen. Ophør af
monopoltilstanden - således at systembruger selv kan etablere og drive stikledninger frem til det af netselskabet
anviste tilslutningspunkt - vil ikke ændre de sikkerhedsmæssige forhold, da det i forvejen er Sikkerhedsstyrelsen,
Arbejdstilsynet m.v., som fører tilsyn.
Dansk Erhverv bemærker, at det er uklart, hvorfor den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 4, ikke vil give
hjemmel til, at infrastrukturselskaber kan eje og drive tilslutningsanlæg for det brintbaserede gassystem, men
dette vil fortsat være tilfældet for metanbaserede systemer. Det er Dansk Erhvervs vurdering, at dette skaber en
uens retsstilling mellem brint- og metansystemet, og opfordrer til at ændre lovbemærkningerne således, at
infrastrukturselskaberne vil have hjemmel til også at eje og drive tilslutningsanlæg for brint. Dansk Erhverv
opfordrer til, at den foreslåede bemyndigelse bliver implementeret hurtigst muligt, så aktørerne på brintmarkedet
får en større klarhed, inden de skal træffe deres investeringsbeslutninger.
Side 5/
12
Dansk Industri bemærker, at det kan være hensigtsmæssigt at give de statsejede infrastrukturselskaber
mulighed for at eje og drive tilslutningsanlæg til brintsystemet for at lette etableringen af brintanlæg og deres
tilslutning til et kollektivt brintnet.
RWE Renewables Denmark A/S, CIP og H2Energy opfordrer til, at lovforslaget både skal sikre tilslutningsanlægs
retstilling og sikre en tilladelse til, at infrastrukturselskaberne kan eje og drive tilslutningsanlæg i brintsystemet. Det
er høringsparternes vurdering, at dette vil bidrage med en række fordele, som er vigtige for realiseringen af
målsætninger på brintområdet, herunder at nogle aktører ikke vil have kapabilitet til på egen hånd at etablere og
drive længere tilslutningsrør, og manglende erfaring på området kan resultere i, at der skal opereres med større
omkostningsmarginer.
Green Power Denmark bemærker, at det er uklart, hvorfor lovforslaget ikke omfatter mulighed for, at
infrastrukturselskaberne også kan eje og drive tilslutningsanlæg for det brintbaserede gassystem. For at sikre en
ens retstilling mellem metan- og brintsystemet opfordrer Green Power Denmark til, at ovenfornævnte
lovbemærkninger, der undtager regler for brintsystemet, ændres således, at det fremgår, at
infrastrukturselskaberne har hjemmel til også at eje og drive tilslutningsanlæg for brint, men hvor de specifikke
regler, såsom hvordan der sikres adskillelse mellem monopolforretningen og sådanne services og lignende, vil
blive fastsat via den foreslåede bemyndigelse. Green Power Denmark bemærker, at for at sikre den mest effektive
opbygning af det danske brintmarked skal konturerne i de første infrastrukturudbygninger og generelle regler og
vilkår skal være på plads i god tid, inden aktørerne skal træffe endelige investeringsbeslutninger.
Evida bemærker, at på baggrund af markedsdialoger, herunder seneste PtX-interessentforum (v/ Energistyrelsen),
har markedsaktører indikeret en vis interesse i ikke selv at skulle etablere og drive tilslutningsanlæg, men at dette i
stedet kunne udlægges til bl.a. infrastrukturselskaber, der i forvejen har betydelig erfaring hermed. En mere liberal
mulighed for, at også infrastrukturselskaberne kan etablere og drive tilslutningsanlæg, vil ligeledes understøtte
markedets øgede muligheder i at etablere infrastruktur, der etableres og drives efter de standarder og
sikkerhedsforskrifter, der finder anvendelse i det sammenhængende system. Evida imødeser en nærmere afklaring
på dette punkt, og ser i den forbindelse også behov for, at der skal etableres klare regler for hvorledes, der
eventuelt sondres mellem opgaver i det sammenhængende system, herunder distributionssystemet, og håndtering
af de enkelte tilslutningsanlæg.
Ørsted bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvorvidt Energinet/Evida kan tilbyde en etablerings- og
driftsservice af tilslutningsrør, men dette vurderes mest effektivt.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at flere høringsparter dels ønsker, at infrastrukturselskaber
også kan eje tilslutningsanlæg til det brintbaserede system samt at infrastrukturselskaberne skal have mulighed
for at etablere og drive tilslutningsanlæg på systembrugernes vegne. Ministeriet bemærker, at dette lovforslag
giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte de konkrete rammer for ejerskab, etablering og drift af
tilslutningsanlæg, og at de konkrete rammer først fastsættes med en kommende bekendtgørelse, som forventes
at træde i kraft 1. januar 2025.
Ministeriet bemærker, at den foreslåede bemyndigelse i § 18, stk. 7, vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om processen for behandling af anmodninger om tilslutning til
gassystemet, herunder infrastrukturselskabernes beføjelser og forpligtelser i relation til valg af
sammenkoblingspunkt (tilslutningspunkt) samt regler om ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg. Disse
regler vil blive udmøntet ved to bekendtgørelser om systembrugernes tilslutning til henholdsvis det brintbaserede
og metanbaserede system, som forventes at træde i kraft 1. januar 2025.
2.4 De nødvendige kompetencer for håndtering af brint af sikkerhedsmæssige årsager
Dansk Erhverv, Evida og Green Power Denmark bemærker også, at infrastrukturselskaber har værdifuld
erfaring inden for sikkerhed for eksplosive gasser.
RWE Renewables Denmark A/S, Copenhagen Infrastructure Partners og H2 Energy bemærker, at der er tale
om en meget eksplosiv gas, hvorfor nogle aktører kan foretrække at entrere med Energinet eller Evida, som har
erfaring og ekspertise i håndtering af eksplosive gasser.
Side 6/
12
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at flere høringsparter nævner en række fordele ved
infrastrukturselskabernes ejerskab af tilslutningsanlæg til et brintbaseret system, herunder sikkerhedsmæssige
grunde. Ministeriet noterer sig høringsparternes anbefalinger og bemærker, at de konkrete regler om ejerskab,
etablering og drift af tilslutningsanlæg til brintinfrastruktur først fastsættes med en kommende bekendtgørelse,
herunder om der skal være mulighed, for at infrastrukturselskaber kan etablere og drive tilslutningsanlæg på
vegne af systembrugere og derved nyttiggøre deres kompetencer. Bekendtgørelsen vil blive sendt i offentlig
høring. Ministeriet bemærker desuden, at når infrastrukturselskaberne indgår kontrakter med systembrugere, vil
der kunne stilles krav om fx brintkvalitet, hvilket vil reducere evt. risici. Dertil kommer, at der vil være øvrig
regulering om sikkerhedsaspekterne af brint. Ministeriet finder derfor ikke grundlag for at ændre på lovforslagets
del herom.
3 Omkostningsfordeling og proces for tredjeparters tilslutning
3.1 Tilslutning til gassystemerne og betaling af omkostninger ved tilslutning
DNV Energy Systems bemærker, at definitionen af systembruger kan forstås på to forskellige måder: i) at det er
transmissionsselskabet, som skal tilslutte systembrugeren (producenten af brint eller biogas) ved en
transmissionsrørledning ii) eller både ved en transmissionsrørledning og en tilslutningsrørledningen hen til
producenten. DNV Energy Systems anmoder Energistyrelsen om at afklare og uddybe dette og uddybe, om det
er intentionen i gasforsyningsloven at pålægge gastransmissions- og gasdistributionsselskaberne (Energinet og
Evida) en opgave i at anlægge disse tilslutningsrørledninger, hvor anlægsomkostningen til dette betales af
systembrugeren, som er tilfældet på biogas.
Biogas Danmark anfører, at det er Biogas Danmarks opfattelse, at nærværende forslag ikke er i tråd med EU's
anbefalinger om at udnytte landenes lokale ressourcer til at fortrænge naturgas med opgraderet biogas ved blandt
andet at give rabat på betalingen for nettilslutning.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker ift. DNV Energy Systems ønske, at systembrugerne vil blive
tilsluttet til transmissions- eller distributionssystemet med et tilslutningsanlæg, der som regel omfatter en
tilslutningsledning og tekniske anlæg.
Ministeriet bemærker angående forståelse af intentionen i gasforsyningsloven mht. gastransmissions- og
gasdistributionsselskabernes (Energinet og Evida) opgaver i at anlægge tilslutningsrørledninger, at
gasforsyningsloven ikke er til hinder for, at Evida kan foretage opgaver såsom etablering og drift af
tilslutningsanlæg på vegne af anlæggets ejer. Denne aktivitet skal være omfattet af selskabets bevilling for hhv.
metan og brint. Desuden skal økonomien for aktiviteten holdes adskilt fra de monopolregulerede
distributionsaktiviteter.
Ministeriet vil fastsætte nærmere regler om tilslutningsanlæg i kommende bekendtgørelser, herunder regler om
tilslutningsanlægs etablering og drift. Det forventes, at der udarbejdes særskilte bekendtgørelser for hhv. tilslutning
af brintproducenter til et kommende brintsystem og for tilslutning af producenter af biogas og andre grønne gasser
til det eksisterende metanbaserede system. Hvorvidt Evida også skal have mulighed for at kunne foretage opgaver
såsom etablering og drift af tilslutningsanlæg på vegne af anlæggets ejer, vil først blive fastlagt med
bekendtgørelse om tilslutning til et kommende brintsystem.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker ift. høringssvaret om, at lovforslaget ikke er i tråd med EU’s
anbefalinger omkring produktion af opgraderet biogas, at Danmark er interesseret i en klog grøn omstilling.
Lovforslaget vedrører ikke tariffer og tarifmetoder, som iht. gældende regler og i overensstemmelse med EU-retten
udvikles af infrastrukturselskaberne og godkendes af Forsyningstilsynet. Lovforslaget ændrer heller ikke på retten
for biogasproducenter til at blive tilsluttet gassystemet, og at omkostningerne til tilslutningen afholdes af
systembrugeren (her opgraderingsanlægget). Høringssvaret giver således ikke anledning til ændringer i
lovforslaget.
3.2 Ekspropriation
Side 7/
12
Evida bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til nr. 30 [om § 55, stk. 4], at ”Det foreslås i § 55, stk. 4, i lov
om gasforsyning, at ordet >>opgraderingsanlæg<< ændres til sætningen >>systembrugere indtil
sammenkoblingspunktet<<, og at henvisningen >>jf. § 35 a, stk. 1<< ændres til en henvisning til >>§ 18, stk. 1<<
og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslutning<< udgår.” Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i
forhold til adgangen til ekspropriation for tilslutninger af opgraderingsanlæg for biogas, da denne ret til tilslutning i
henhold til lovforslagets del herom, indholdsmæssigt vil fremgå af ændringerne til § 18 i stedet for § 35 a. Det
foreslåede vil medføre materielle ændringer for tilslutning af andre typer producenter af eller aftagere af energi. Der
vil navnlig kunne iværksættes ekspropriationsforretninger for de til enhver tid gældende producenter og aftagere,
som vil skulle have adgang til systemet. Evida kan tilslutte sig ændringerne til § 55, stk. 4, hvorefter bestemmelsen
hjemler ekspropriation ved tilslutning af alle systembrugere indtil sammenkoblingspunktet.
Det er Evidas opfattelse, at ekspropriation efter sammenkoblingspunktet fortsat er hjemlet i Varmeforsyningsloven.
Det bemærkes i den forbindelse, at ekspropriationshjemlerne med fordel kunne samles mere i Gasforsyningsloven,
herunder ekspropriationshjemlen i varmeforsyningslovens §§ 16 og 17 til bl.a. forstærkningsledninger (udbygning
af distributionssystemet).
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at de ekspropriationsretlige forhold, som er reguleret i lov om
varmeforsyning, omhandler gas, som anvendes til varmeformål. Gas, som anvendes til proces, herunder de
ekspropriationsretlige forhold knyttet til det, er reguleret i lov om gasforsyning.
3.3 Definition af ”netbruger” og ”systembruger”
Forsyningstilsynet bemærker, at ved ændring af ordet ”enhver” til ordet ”systembrugere” kan der opstå risiko for,
at bestemmelsen om tredjepartsadgang kan læses således, at kun systembrugere, der i forvejen har adgang til
gassystemet, kan få adgang. Forsyningstilsynet opfordrer ministeriet til at præcisere i bemærkningerne til
lovforslaget, at bestemmelsen i § 18 indebærer, at der vil være adgang til systemet for enhver systembruger, der
lever op til betingelserne for at kunne være systembrugere i gassystemet, men ikke er systembrugere på
nuværende tidspunkt.
Forsyningstilsynet anmoder om at blive inddraget i fastsættelse af regler, som vil regulere tilsynets behandling af
klager over afslag til tredjepartsadgang for at kunne bidrage til afklaringen af roller og ansvar. Forsyningstilsynet
opfordrer desuden ministeriet til at ensrette begreberne ”netbruger” og ”systembruger”, jf. det reviderede
gasdirektiv og gasforordning.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at systembruger er defineret i gasdirektivet og i
gasforsyningsloven som enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system. Ministeriet vil i
lovforslagets bemærkninger tydeliggøre, at det fortsat gælder, at en fysisk eller juridisk person har ret til adgang til
gassystemet på nuværende tidspunkt eller fremadrettet, hvis vedkommende opfylder betingelserne for at få
adgang til gassystemet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at et evt. arbejde med begreber og definitioner vil påbegyndes
ved implementering af brint- og gasmarkedspakken. Ministeriet vil inddrage Forsyningstilsynet i nødvendigt omfang
i arbejdet med fastsættelse af nærmere regler om klageadgang til Forsyningstilsynet.
3.4 Definition af teknisk kapacitet og fastsættelse af regler
Biogas Denmark anfører, at ministeren med lovforslaget bemyndiges til at omdefinere begrebet ”teknisk
kapacitet”. Dette vil efter Biogas Danmarks opfattelse i særlig høj grad skabe usikkerhed. Med fortolkningen i 2016
blev det præciseret, at den tekniske kapacitet defineres som den fysiske kapacitet – det vil sige rørets størrelse og
dermed ikke, om der er et tilstrækkeligt aftag i nettet. Dermed er det fastlagt, at det er netselskabernes ansvar at
sikre fordelingen af gassen ud til forbrugerne via netfordelingskompression mm, hvis der ikke er tilstrækkeligt aftag i
de lokale net. Dette er vigtigt, da dette princip sikrer lige vilkår for alle producenter og er grundlaget for, at
biogasproducenter i vid udstrækning har valgt at blive tilsluttet gasnettet.
Det nuværende lovgrundlag, der sikrer, at opgraderingsanlægsejer skal sikres den billigst mulige tilslutning omtales
ikke i nærværende udkast til lovforslag. Biogas Danmark skal anmode om en præcisering af, om dette er udtryk for,
at dette princip bortfalder.
Side 8/
12
Nærværende lovforslag om at bryde med det gældende princip om, at netselskaberne skal sikre udviklingen af
gasinfrastrukturen - i kombination med Evidas forslag om indfødningstariffer, som ligeledes pålægger
producenterne at betale for etablering af netfordelingskompression - vil efter Biogas Danmarks opfattelse føre til en
minimal yderligere tilslutning af ny biogasproduktion til gasnettet samt til, at flere eksisterende anlæg vil blive
frakoblet nettet. Et meget stort antal projekter er baseret på den eksisterende lovgivning og fortolkningen om
nettilslutningsvilkårene fra 2016. Der er investeret meget store beløb i projektudvikling, myndighedsbehandling og
investering i anlæg m.v.
Det bør i lovforslaget fastslås, at det gældende lovgrundlag – og herunder fortolkningen fra 2016 om fordelingen af
nettilslutningsomkostningerne - er gældende frem til, der foreligger en eventuel ny fortolkning i en bekendtgørelse,
samt at afgivne forvaltningsafgørelser og tilslutningsvilkår afgivet frem til denne dato fastholdes uanset, om
netselskabet skulle have indsat forbehold. I modsat fald vil usikkerheden føre til, at alle eksisterende
projektudviklinger går i stå eller målrettes levering af grøn biogas uden om det danske gasnet.
Biogas Danmark udtrykker desuden håb om, at nærværende forslag genovervejes og at det således også
genovervejes, om det er risikoen værd at sætte den danske førerposition inden for biogas og grønne gasser over
styr nu, hvor de øvrige EU-lande rykker hurtigt af hensyn til klima, forsyningssikkerhed m.v.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker vedr. teknisk kapacitet, at hverken »kapacitet« eller »teknisk
kapacitet« fremgår af den gældende § 35 a, i gasforsyningsloven, men er gennem Energistyrelsens lovfortolkende
notat af 22. november 2016 om principper for fordeling af omkostninger ved tilførsel af opgraderet biogas til
gassystemet indarbejdet som en del af gældende ret på grund af bestemmelsens naturlige sammenhæng med den
almindelige tredjepartsadgang i § 18, hvor nægtelse som følge af manglende kapacitet er tilladt, jf. § 18, stk. 3, nr.
1. Tilfælde hvor der ikke er kapacitet til rådighed, og der derfor nægtes adgang, må kun ske i sagligt begrundede
tilfælde. Begrebet ”teknisk kapacitet” tager ikke hensyn til afvejningen mellem mulig teknisk kapacitet (rørenes
maksimale sikkerhedstryk) over for den sikkerhedsmæssigt forsvarlige, daglige, økonomiske drift af infrastrukturen
ved et givent tryk. Der skal forbruges energi til at opretholde et bestemt drifttryk (kompression), og udgifterne til
opretholdelsen af bestemte tryk skal grundlæggende være nødvendige omkostninger for at kunne viderekonteres
af infrastrukturselskaberne til systembrugerne gennem tarifferne. Der bemærkes derfor, at ved afvejningen af, om
der skal etableres ny kapacitet eller opretholdes et højere drifttryk for at sikre tredjepartsadgangen, skal
infrastrukturselskaberne vurdere, om det er generelt økonomisk rentabelt.
Ministeriet bemærker, at det ikke er hensigten at fastsætte nye regler om teknisk kapacitet eller udarbejde et nyt
begreb af teknisk kapacitet på metanområdet. Det bemærkes, at det materielle indhold af § 23 og de tidligere
regler for gastransport er blevet videreført som et eksplicit krav til Energinet om fastsættelse af betingelser for
gastransport, som landets transmissionsselskab og den, der på gasområdet varetager systemansvarlig
virksomhed, i medfør af § 5 i bekendtgørelse nr. 1818 af 28. december 2023 om systemansvarlig virksomhed og
anvendelse af gassystemet.
Ministeriet bemærker, at regler for gastransport, altid har omfattet andet og mere end tekniske krav og standarder,
men omfattet vilkår og betingelser (krav) for benyttelse af systemet (elementer, som optræder som kontraktuelle
privatretlige forhold).
Det fremgår af § 35 b, i lov om gasforsyning, at distributions- og transmissionsselskaber eller
transmissionssystemejere og systemoperatører kan fastsætte nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der
ønskes injiceret i distributions- eller transmissionssystemet, leveres ved et givet gastryk og en given brændværdi.
Der foreslås at ophæve § 35 b, da det materielle indhold af § 35 b allerede i dag indeholdes af den gældende § 23,
stk. 1-2, hvorefter adgangen til og benyttelse af systemet er betinget af, at systembrugerne opfylder blandt andet
fastsatte tekniske krav og standarder som et givent gastryk og en given brændværdi (leveringskvalitet).
Det vil være op til infrastrukturselskaberne og andre myndigheder i øvrigt, selvstændigt at foretage en vurdering af,
hvilke dele af samlede komplekser som betingelser for gastransport, der dels er kontraktuelle vilkår og betingelser,
og hvilke der dels er tekniske krav og standarder.
De foreslåede ændringer af reglerne vil tilgodese et behov for fremtidssikring af reguleringen. Der er gennem de
seneste år sket en teknologiudvikling og udbygning med opgraderet biogas, som ikke har kunne rummes af
Side 9/
12
bestemmelsens gældende ordlyd omfattende biogasproducenter. Af hensyn til at sikre mere smidighed i
reguleringsområdet samt konsolidering af bestemmelserne i § 18 og 35a, tænkes lovforslaget også at indbefatte en
bemyndigelse til at fastsætte regler om de forskellige typer producenters særlige forhold. Det vurderes navnlig, at
der kan være forskel på, hvilke administrative regler for tredjepartsadgang, der er behov for til gassystemet baseret
på metan og det brintbaserede gassystem.
Ministeriet bekræfter, at det er hensigten at benytte bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om tilslutning til
at videreføre de gældende regler. Det skaber sikkerhed for biogasudviklingen. Det forventes, at bekendtgørelse om
tilslutningsregler for producenter af vedvarende gas til det metanbaserede system træder i kraft 1. januar 2025
samtidigt med, at lovforslaget ophæver reglerne for tilslutning af opgraderingsanlæg i § 35 a. Lovforslaget i sig selv
ændrer derfor ikke ved de eksisterende regler for tilslutning til det metanbaserede system.
Forslag til bekendtgørelse vil blive sendt i offentlig høring efter sædvanlig praksis, og der vil derfor blive mulighed
for at kommentere herpå.
4 Øget politisk kontrol med lagring af brændbare gasser
4.1 Vurdering af samlet forsyningssikkerhed og lagring af brint
Eurowind Energy, Brintbranchen og Green Power Denmark anfører, at lovforslaget bør specificere, at ikke kun
forsyningssikkerheden for metan, men den samlede forsyningssikkerhed i energisystemet bør indgå som
vurderingsparameter for en tilladelse til konvertering af en kaverne til lagring af brint. Afhængigheden af
metanforsyning bør derfor vurderes i forhold til forsyningssikkerheden ved brintproduktion baseret på vedvarende
energi.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det vil være naturligt og nødvendigt at se på den samlede
forsyningssikkerhed, når ansøgninger om konvertering til brint skal vurderes i henhold § 4 i lov om Energinet, som
er energineutral. I vurderingen af forsyningssikkerhed bredt må Energinet gerne belyse projektets betydning af
forsyningssikkerheden for alle energiformer samt vurdere projektet ift. bl.a. beredskabsmæssige hensyn og
indpasning af vedvarende energi, jf. § 4 i Lov om Energinet.
De danske metangaslagre er dog fortsat helt afgørende for gasforsyningssikkerheden i en krisesituation, og de
underjordiske gaslagre kan ikke konverteres til brint uden, at dette sker gradvist og med respekt for behovet for
tilstrækkelig lagring af metangas til sikring af gasforsyningssikkerheden.
Ministeriet bemærker, at brintmarkedet og brintinfrastrukturen først nu er ved at blive udviklet, og at
forsyningssikkerheden ift. brint p.t. ikke spiller en større rolle, hvorfor lovforslagets bemærkninger naturligt har
fokus på metanbaserede gasser.
Høringssvarene giver således ikke anledning til justeringer i lovforslaget, men hvis brintmarkedet udvikler sig i en
retning, hvor det i fremtiden kan udgøre et væsentligt bidrag til forsyningssikkerheden som et særskilt alternativ til
metanbaseret gas, vil det kunne komme på tale at formulere særskilte regler for brintforsyningssikkerhed. Dette vil i
så fald ske i en tæt dialog med branchen og relevante aktører.
5 Nye bestemmelser (nyt kapitel) om gasforsyningssikkerhed og certificering af lagersystemoperatører
5.1 Certificering af lagersystemoperatører
Forsyningstilsynet finder, at den foreslåede § 10 d (om certificering) er egnet til at tydeliggøre, at
Forsyningstilsynet er kompetent myndighed i forhold til certificering af lagersystemoperatører.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig, at Forsyningstilsynet er enigt med ministeriet i det
foreslåede om certificering.
5. 2 Gasforsyningssikkerhed
Green Power Denmark bemærker, at de finder det positivt med fortsat fokus på forsyningssikkerheden på gas
selvom forsyningssikkerheden i EU er væsentligt forbedret siden 2022. På sigt er det også vigtigt at monitorere og
sikre forsyningssikkerheden for brint.
Side 10/
12
Green Power Denmark bemærker, at de overordnet er tilfredse med tilføjelsen af §§ 24 og 25 til
gasforsyningsloven. Efter energikrisen blev det klart, at både myndigheder og markedsaktører skal kunne (re)agere
hurtigt for at sikre forsyningerne og leverancerne i Danmark.
Green Power Denmark finder, at den foreslåede § 24, stk. 1, er i overensstemmelse med
gasforsyningssikkerhedsforordningen, der fastsætter, at gasforsyningssikkerheden er et fælles ansvar på tværs af
myndigheder og markeder. Green Power Denmark opfordrer i denne forbindelse til, at myndighederne fortsat
arbejder effektivt på at opklare eventuelle uklarheder, så markedet og selskaberne kan bidrage til at opretholde
forsyningssikkerheden. Det er derfor centralt, at der ikke indføres unødige bureaukratiske processer, som ikke fører
til en forbedret forsyningssikkerhed, men blot øger dokumentationskravene.
Green Power Denmark støtter (§ 24, stk. 2 og 3), at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger
Energistyrelsen som den kompetente myndighed. Energistyrelsen skal fortsat varetage den tværgående
koordinering med andre aktører som Energinet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Forsyningstilsynet og
Evida. Derudover skal branchen fortsat inddrages, da det er et fælles ansvar at sikre forsyningssikkerheden.
Green Power Denmark bemærker (vedr. § 25, stk. 1), at lovforslaget er meget bredt formuleret således, at det
fremstår muligt at efterspørge alle oplysninger fra markedsaktørerne. For at skabe forudsigelige regulatoriske
rammer for markedets aktører og for at mindske unødvendigt bureaukrati, er det Green Power Denmarks holdning,
at de oplysninger, som ministeren og den kompetente myndighed kan indhente hos aktørerne, er klart definerede,
relevante og nødvendige for at monitorere eller sikre forsyningssikkerheden. I den forbindelse er det relevant at
skele til den netop godkendte nødforsyningsplan og særligt dennes afsnit 2.6.3, hvor rapporteringskravene til
shipperne og gasleverandørerne klart defineres. Green Power Denmark og branchen opfordrer derfor til, at
Energistyrelsen i tilfælde af en nødsituation så vidt muligt altid skeler til rapporteringsskemaet og efterspørger de
informationer, der beskrives deri. Green Power Denmark mener desuden, at den foreslåede bestemmelse (§ 25,
stk. 1) alene skal benyttes i tilfælde af, at der aktiveres et kriseniveau. Hvis der ikke er aktiveret et kriseniveau, må
det alt andet lige betyde, at markederne fungerer effektivt og hermed også, at alle leverancer kommer frem til
slutbrugerne.
I de tilfælde, hvor ministeren og den kompetente myndighed pålægger gasselskaber konkrete opgaver, opfordrer
Green Power Denmark til, at der benyttes markedsdrevne instrumenter til fx at lægge gas på lager.
Green Power Denmark bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslaget (§ 25, stk. 2 og 3), at ministeren og den
kompetente myndighed (Energistyrelsen) kan pålægge Energinet krav om at foretage konkrete handlinger. Green
Power Denmark er enig i, at Energinet bør være den primære aktør og samarbejdspartner. Ministeren og
Energistyrelsen bør indgå i tæt dialog med Energinet om de nævnte ”foranstaltninger”, idet det er Energinet, der
ligger inde med den daglige viden om markedet, forsyningssituationen og markedsaktørernes ageren. Også her
opfordrer Green Power Denmark myndighederne og Energinet til at benytte markedsdrevne værktøjer til at sikre
forsyningssikkerheden. Green Power Denmark er ligeledes enig i, at det er afgørende for forsyningssikkerheden, at
Evida skal lukke for gassen hurtigst muligt, hvis en gaskunde fortsat forbruger gas uberettiget, herunder også sikre,
at informationen fremkommer hurtigst muligt til shipperne, så det er muligt at sælge den overskydende gas på
markedet, som man må forvente er i udbudsmangel, hvis ubeskyttede kunder skulle blive afbrudt. Green Power
Denmark opfordrer i forlængelse heraf til, at der skabes den nødvendige lovhjemmel, så Evida eller Energinet skal
kommunikere informationen direkte til shipperne, hvis en ubeskyttet kunde skal helt eller delvis afbrydes.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at Green Power Denmark generelt er positive og støtter de
foreslåede nye bestemmelser om gasforsyningssikkerhed.
I forhold til bemærkningerne om indhentning af oplysninger fra markedsaktørerne bemærker ministeriet, at selvom
der er tale om en bred hjemmel til at indhente oplysninger fra markedsaktørerne, er indhentning og udveksling af
oplysninger fra relevante aktører et vigtigt element i at sikre gasforsyningssikkerheden, idet myndighederne ikke
selv har alle de oplysninger om forbrug, brug af gassystemet etc., som er vitale for at håndtere
gasforsyningssikkerheden – især i en nødsituation. Det er derfor nødvendigt med en bred hjemmel, men det er
samtidig vigtigt, at Energistyrelsen (den kompetente myndighed) kun anmoder om de oplysninger, som er saglige
og nødvendige at modtage for at varetage det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden og styringen af
krisesituationer. Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at myndigheder kun kan varetage saglige
formål, handle proportionalt og behandle forretningsmæssigt følsomme oplysninger på en betryggende måde.
Side 11/
12
Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det i lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 2.4.2.) også er omtalt,
at forsyningssikkerhed er en offentlig serviceforpligtelse, hvor der kan ske indgreb i markedet og pålægges aktører
forpligtelser, men at sådanne indgreb altid skal være ikkediskriminerende, transparente og ikke gå længere end
nødvendigt.
Ministeriet bemærker, at Green Power Denmark nævner samspillet med nødforsyningsplanen og fremhæver
rapporteringsskemaerne mv. i denne plan. Ministeriet er enig i, at nødforsyningsplanen i høj grad skal og vil
udmønte flere af de rammebestemmelser, som det foreslåede – sammen med den afledte
forsyningssikkerhedsbekendtgørelse – fastsætter omkring opgaver og ansvar.
I forhold til Green Power Denmarks bemærkning om, at markedet som udgangspunkt selv skal sikre forsyningen af
gas uden indgreb, og at evt. foranstaltninger så vidt muligt skal være markedsbaserede, bemærker ministeriet, at
dette er udgangspunktet i den måde, hvorpå gaskrisen i 2022-23 er blevet håndteret. Det er ligeledes
udgangspunktet i gasforsyningssikkerhedsforordningen, at markedsbaserede værktøjer først skal anvendes i
gaskriser før statslige indgreb eller pålæg iværksættes.
Ministeriet bemærker, at den nødvendige udveksling af oplysninger om forbrug mv. ved afbrud af gasforsyningen til
ikke-beskyttede gaskunder selvfølgelig skal sikres. Shippere (transportkunder) kan have interesse i at få hurtig
adgang til information om forbrugsstop og gasflows for at kunne disponere over evt. gas, men denne information
kan samtidig være følsom, og det er informationer, som infrastrukturselskaberne ikke uden videre kan udlevere.
Ministeriet er klar over problemstillingen, og gør opmærksom på, at lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse giver
mulighed for at fastsætte regler over for gasselskaber om deres oplysningsforpligtelser, hvilket ville kunne inkludere
nærmere regler om forpligtelser i forbindelse med forbrugsstop og afbrud. Ministeriet vil diskutere forskellige
muligheder med de relevante aktører i forbindelse med det pågående arbejde med at opdatere
nødforsyningsplanen og forsyningssikkerhedsbekendtgørelsen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker sammenfattende, at høringssvaret fra Green Power Denmark
ikke giver anledning til at ændre i det foreslåede.
6 Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og saltvand m.v.
Brintbranchen har i deres høringssvar angivet, at de støtter forslaget om, at lagring af brint fremadrettet ejes af en
statsejet virksomhed.
Eurowind Energy og Green Power Denmark har i deres høringssvar angivet, at de støtter forslagets
bestemmelser om, at tilladelse til lagring af brint m.v. i undergrunden kan tildeles til staten eller et af staten ejet
selskab uden konkurrenceudsat udbud. Et udbud vil ikke være hensigtsmæssigt ved f.eks. konvertering af en
kaverne i et gaslager til lagring af brint i en situation, hvor gaslageret allerede er ejet af en af staten ejet
virksomhed.
Ministeriets bemærkninger:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de indkomne høringssvar. Høringssvarene giver ikke anledning
til ændringer i lovforslaget. Det præciseres, at den foreslåede ændring, som fremgår af lovforslaget, ikke medfører
en pligt til statsdeltagelse i virksomhed ved lagring af brint, men alene medfører en mulighed for statsdeltagelse
uden forudgående udbud.
7 Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg
Biogas Danmark opfordrer til, at der ved udarbejdelse af retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg
lægges vægt på effektivitetssynergier og samlokalisering med øvrige tekniske anlæg, så lokale gener ikke spredes
ud til langt flere end nødvendigt.
Erhvervsflyvningens Sammenslutning vurderer, at lovforslaget vil kunne bidrage til luftfartens grønne omstilling i
forbindelse med hurtig opførelse af flere og større pyrolyseanlæg, som kan udvinde bæredygtigt brændstof til fly.
KL anfører, at der udestår afklaring af en række forhold omkring pyrolyseanlæg, før kommunerne har tilstrækkeligt
vidensgrundlag for at gennemføre den foreslåede planlægning for pyrolyseanlæg i 2025 på meningsfuld vis.
Kommunerne mangler bl.a. viden om, hvilke kriterier og hensyn der skal inddrages i planlægningen, om der er
særlige miljøforhold man bør have for øje, når man vælger potentielle placeringer for pyrolyseanlæg i
kommuneplanen, og hvilke gener fra pyrolyseanlæg der kan forventes for naboer mv. KL opfordrer derfor til, at der
Side 12/
12
hurtigst muligt udarbejdes en vejledning til opgaven samt foretages justeringer i relevant miljølovgivning mv. i det
omfang det er relevant.
KL anfører endvidere, at det er usikkert, om det er hensigtsmæssigt at udpege konkrete placeringer for
pyrolyseanlæg. Erfaringer med lignende udpegninger til biogasanlæg, vindmøller mv. har været, at de faktiske
byggeønsker ofte har været andre steder end kommuneplanens udpegninger. Udpegninger i kommuneplanen giver
således arealmæssige bindinger og grundlag for bekymringer fra naboer mv., der kan vise sig grundløse. KL vurderer
ikke, at en udpegning af beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg i kommuneplanen i sig selv vil bidrage til en
hurtigere etablering af pyrolyseanlæg, da kommuneplantillæg alternativt kan udarbejdes for de konkrete lokaliteter
inden for den periode, hvor der alligevel skal udarbejdes lokalplaner og miljøsagsbehandling.
Ministeriets bemærkninger:
By-, Land- og Kirkeministeriet bemærker, at det er regeringens ønske at fremme pyrolyseteknologien, som er en
teknologi, der muliggør lagring af kulstof, og som derved kan bidrage til reduktion af CO2-koncentrationen i
atmosfæren. For at skabe større klarhed over, hvor der kan placeres pyrolyseanlæg, ønsker regeringen at tilpasse
planloven, så kommunerne fremover skal udarbejde retningslinjer for beliggenheden af pyrolyseanlæg, ligesom det
allerede er tilfældet for biogasanlæg i dag. Kommunerne reviderer som udgangspunkt deres kommuneplaner hvert
fjerde år, og størstedelen af landets kommuner forventes at foretage deres 4-årige kommuneplanrevision i 2025. Det
er vigtigt, at kravet om retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg træder i kraft allerede i 2025, da
mange kommuner ellers først vil være forpligtet til at fastsætte retningslinjer herom ved den næste 4-årige
kommuneplanrevision i 2029.
På baggrund af høringssvarene har By-, Land- og Kirkeministeriet udvidet lovforslagets almindelige bemærkninger
med et afsnit om beliggenheden af pyrolyseanlæg og hvilke hensyn, der inddrages ved udpegningen af arealer til
pyrolyseanlæg. Ministeriet bemærker, at pyrolyseanlæg er industrielle anlæg, der i overensstemmelse med
planlovens regler om zoneopdeling som udgangspunkt hører til i erhvervsområder i tilknytning til eksisterende
byzone. Pyrolyseanlæg er imidlertid afhængige af input i form af biomasse fra bl.a. landbruget og biogasanlæg.
Herudover kan biokul, som bliver dannet ved pyrolyse, udbringes på landbrugsjorder. Ud fra logistiske hensyn kan
en placering af pyrolyseanlæg i landzone derfor efter omstændighederne være velbegrundet. Ved placering af
pyrolyseanlæg tages derudover hensyn til bl.a. natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskab i øvrigt,
kulturmiljøer, fortidsmindefredninger, vej- og tilkørselsforhold samt miljømæssige hensyn.


Fremsat den 15. januar 2024 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse
af Danmarks undergrund og lov om planlægning1)
(Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed, kommuneplanretningslinjer for
beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.)
§ 1
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af
16. august 2023 og som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1676
af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 1677 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der supplerer dele
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder
for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring
af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938,
(EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU)
2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr.
715/2009, EU-Tidende L af 15. juli 2024. Loven in-
deholder bestemmelser, der supplerer dele af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af
25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse
af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forord-
ning (EU) nr. 994/2010, EU-Tidende L af 28. oktober
2017. Loven indeholder bestemmelser, der implemen-
terer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EF) 2009/73 af 13. juli 2009 om fælles regler for det
indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv
(EF) 2003/55, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94,
som ændret ved direktiv (EU) 2019/692 af 17. april
2019 om ændring af direktiv (EF) 2009/73 om fælles
regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende
2019, nr. L 117, side 1. Loven indeholder bestemmel-
ser, der implementerer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L
328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om æn-
dring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU)
2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår frem-
me af energi fra vedvarende energikilder og om ophæ-
velse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende
2023, L af 31. oktober 2023.«
2. I § 6 indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:
»11) Gasforsyningssikkerhed: Sandsynlighed for, at der er
den tilstrækkelige mængde gas til rådighed, tilstræk-
kelig kapacitet og den nødvendige operationelle funk-
1) Loven indeholder bestemmelser, der supplerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder
for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse
(EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 715/2009, EU-Tidende L af 15. juli 2024. Loven indeholder bestemmelser, der supplerer dele
af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden
og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010, EU-Tidende L af 28. oktober 2017. Loven indeholder bestemmelser, der implementerer dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2009/73 af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv
(EF) 2003/55, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved direktiv (EU) 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv (EF) 2009/73
om fælles regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1. Loven indeholder bestemmelser, der implementerer dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
(omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring
af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om
ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende 2023, L af 31. oktober 2023.
Lovforslag nr. L 123456 Folketinget 2024-25
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 121 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
tionalitet i gassystemet til at sikre fuld forsyning af
alle danske gasforbrugere.«
Nr. 11-14 bliver herefter nr. 12-15.
3. I § 6 indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 15, som nyt
nummer:
»16) Ikke-beskyttet gaskunde: En gasforbruger, som har et
gasforbrug over en årligt fastsat tærskelværdi.«
Nr. 15-18 bliver herefter nr. 17-20.
4. I § 6 indsættes efter nr. 18, der bliver nr. 20, som nyt
nummer:
»21) Lagersystemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk per-
son, der foretager oplagring af metanbaseret gas, og
som er ansvarlig for driften af en metanbaseret gasla-
gerfacilitet.«
Nr. 19-34 bliver herefter nr. 22-37.
5. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »gassikkerhed« til: »gassikker-
hed og gasforsyningssikkerhed«.
6. Efter § 10 c indsættes før overskriften før § 11:
»Certificering af lagersystemoperatører
§ 10 d. Forsyningstilsynet er den certificerende myndig-
hed for lagersystemoperatører i Danmark.
Stk. 2. Forsyningstilsynet certificerer lagersystemoperatø-
rer i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om de indre markeder for vedvarende gas, natur-
gas og brint.
Stk. 3. Forsyningstilsynet fremsender kopi af afgørelser
om certificering til klima-, energi- og forsyningsministeren
og orienterer løbende klima-, energi- og forsyningsministe-
ren om forhold af betydning for certificeringen.«
7. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »anlæg til opgradering af
biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distribu-
tionssystemer og forbrugere« til: »systembrugere, jf. § 18,
stk. 1-3, og andre gasselskaber«.
8. I § 12 a, stk. 3, ændres »§ 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2« til: »§
18, stk. 1-3, § 20, stk. 1«.
9. I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »anlæg til opgradering af
biogas (opgraderingsanlæg), § 35 a, stk. 1, og forbrugere«
til: »systembrugere, § 18, stk. 1-3«.
10. I § 18, stk. 1, ændres »Enhver« til: »Systembrugere«, og
»jf. dog stk. 3« ændres til: »jf. dog stk. 3-5, og regler udstedt
i medfør af stk. 6«.
11. I § 18, stk. 3, nr. 2, ændres »som de er pålagt i § 12, stk.
1, nr. 2, 3 og 6« til »som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3
og 6 og § 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6«.
12. I § 18 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilslutningsanlæg, herunder ejer-
skab, etablering og drift af tilslutningsanlæg samt forhold
omfattet af stk. 1-5, herunder omkostningsfordelingen mel-
lem systembrugere og infrastrukturselskaber, om nægtelse
af adgang, om infrastrukturselskabernes behandling af an-
modninger og Forsyningstilsynets behandling af klager over
afslag.«
13. I § 20, stk. 1, 1. pkt., § 36 a, stk. 1, og i § 38, stk. 1,
indsættes efter »Priser«: », vilkår«.
14. I § 20 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »lager- og transmis-
sionsselskabernes eller transmissionssystemejernes og sy-
stemoperatørernes brugere« til: »de relevante systembruge-
re«.
15. § 23 affattes således:
»§ 23. For at få adgang til systemet skal systembrugerne
overholde:
1) tekniske krav og standarder for tilslutning, herunder
leveringskvalitet og
2) vilkår og betingelser for benyttelse af systemet.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herun-
der om, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning
samt vilkår og betingelser for benyttelse af systemet skal
fastsættes af gasselskaber eller den, der varetager systeman-
svarlig virksomhed.«
16. Overskriften før § 23 a ophæves.
17. § 23 a ophæves.
18. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 4
Gasforsyningssikkerhed
§ 24. Gasforsyningssikkerheden i Danmark påhviler kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren, gasselskaber og rele-
vante myndigheder. Disse aktører udfører opgaver og bidra-
ger til gasforsyningssikkerheden inden for deres respektive
kompetence- og aktivitetsområder.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger
den kompetente myndighed for Danmark i medfør af artikel
3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerhe-
den.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren har det
overordnede ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden
og fastsætte og koordinere foranstaltninger og samarbejde
med danske myndigheder, gasselskaber og gaskunder for at
sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark.
§ 25. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde
gasselskaber, som forsyner danske gasforbrugere med gas,
specifikke opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden i
Danmark.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan på-
byde forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber specifikke
forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger til sikring
2
af gasforsyningssikkerheden, herunder nødvendige foran-
staltninger for i en nødsituation at sikre gasforsyningen til
beskyttede gaskunder eller foretage fysisk afbrud af gaskun-
der, som uberettiget forbruger gas.
Stk. 3. Der kan foretages fysisk afbrud af gasforsyningen
til en gaskunde, der uberettiget forbruger gas i en nødsitua-
tion, jf. stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid uden retskendelse få adgang til aftagestedet med
henblik på at foretage det fysiske afbrud.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dele-
gere operationelle og koordinerende opgaver til sikring af
gasforsyningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i gasfor-
syningssikkerhedsforordningen, til forsyningskritiske gasin-
frastrukturselskaber.
Stk. 5. Delegerede opgaver, jf. stk. 4, varetages under
klima-, energi- og forsyningsministerens tilsyn.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om varetagelse af gasforsyningssikkerheden og
forhold omfattet af stk. 1-5, herunder om
1) gasselskabers og gasforbrugende virksomheders opga-
ver og oplysningsforpligtelser,
2) planlægning af forebyggende foranstaltninger, gennem-
førelse af risikovurderinger og fastsættelse af beskyttel-
sesniveauer for gasforsyningssikkerhed,
3) håndtering af krisesituationer, herunder foranstaltninger
for at sikre nødforsyning til beskyttede gaskunder, pri-
oritering og tildeling af gasforbrug inden for gruppen
af ikke-beskyttede gaskunder og afbrud af gaskunders
uberettigede gasforbrug i en nødsituation og
4) håndtering af anmodninger om solidaritet til og fra
nabomedlemsstater og etablering af en kompensations-
ordning i forbindelse med solidaritetsanmodninger.«
19. Overskriften til kapitel 6 a affattes således:
»Kapitel 6 a
Pristillæg til biogas«.
20. Overskriften før § 35 a ophæves.
21. § 35 a ophæves.
22. Overskriften før § 35 b ophæves.
23. § 35 b ophæves.
24. Overskriften før overskriften før § 35 d ophæves.
25. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Gasselskabernes tariffer, priser, vilkår og betingelser«.
26. I § 37, stk. 2, ændres »de enkelte brugere af systemet og
forbrugere« til: »systembrugerne«.
27. I § 41, stk. 1, ændres to steder »priser og betingelser« til:
»priser, vilkår og betingelser«.
28. I § 45 a, stk. 2, ændres »brugerne af systemet« til:
»systembrugerne«.
29. I § 47 a, indsættes efter »stk. 1«: »og § 9 a, stk. 1«.
30. I § 51, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. § 10 c« til: »jf. §§ 10 c
og 10 d«.
31. I § 55, stk. 4, ændres »opgraderingsanlæg« til: »system-
brugere«, »jf. § 35 a, stk. 1« ændres til: »jf. § 18, stk. 1«, og
», og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslutning«
udgår.
§ 2
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 1594 af 28.
december 2022, § 35 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, § 6 i
lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
2. I § 4 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Stk. 1, 1.-2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, og stk. 10,
nr. 3, finder tilsvarende anvendelse på etablering af nye an-
læg til lagring af brændbare gasser og væsentlige ændringer
i sådanne anlæg.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
§ 3
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som
ændret ved § 34 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 6 c affattes således:
»Kapitel 6 c
Særlige bestemmelser om statsdeltagelse i tilladelser med
eneret til efterforskning og anvendelse af undergrunden til
geologisk lagring af CO2, brint, trykluft, saltvand m.v.«
2. I § 23 y, stk. 1 og 2, indsættes efter »geologisk lagring af
CO2«: », brint, trykluft, saltvand m.v.«
3. I § 23 y, stk. 3, ændres »statslig deltagelse« til: »statsdel-
tagelse«.
§ 4
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29.
maj 2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni
2024 og § 2 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages
følgende ændring:
1. I § 11 a, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »til«: »pyrolyseanlæg
og«.
3
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2025.
Stk. 2. § 4 finder ikke anvendelse på planforslag, der of-
fentliggøres før lovens ikrafttræden. For sådanne planforslag
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Regler udstedt i medfør af § 23, stk. 3, i lov om
gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august
2023, forbliver i kraft indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 23, stk. 2, i lov om gasforsyning,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15.
Stk. 4. Regler udstedt i medfør af § 4, stk. 9, i lov om
Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9. marts 2023,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
udstedt i medfør af § 4, stk. 10, i lov om Energinet, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 2.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Sikring af tredjepartsadgangen i lov om gasforsyning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Omkostningsfordeling og proces for tredjeparters tilslutning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Politisk kontrol med lagerudviklingen for brændbare gasser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Roller og ansvar for gasforsyningssikkerheden
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Certificering af lagersystemoperatører
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og saltvand m.v.
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget handler først og fremmest om regelforenkling
gennem sikring af adgang til den etablerede metanbaserede
og evt. kommende brintbaserede monopolinfrastruktur. Der
er sket en teknologiudvikling med flere nye former for pro-
ducenter af vedvarende energi siden 2012, hvor de indleden-
de regler om tilslutning af anlæg til opgradering af biogas
kom ind i loven. Lovens regler om tilslutning skal kunne
rumme både kunder og producenter for metansystemet og
for et eventuelt kommende brintsystem. Det er afgørende, at
der er lige adgang i forhold til forskellige typer af producen-
ter, men også mellem metan og brint. Samtidig er sektorerne
i en rivende udvikling, hvilket medfører et behov for agil
fremtidssikret regulering. Derfor vil lovforslaget også give
klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om adgangen til gassystemet, for
eksempel i forhold til proces for tilslutning og vedrørende
fordelingen af omkostninger ved tilslutningen.
5
Lovforslaget har også til formål at styrke den politiske
kontrol med Energinets eventuelle engagement i lagring af
brint. Dette er i relation til samspillet mellem metan- og
brintsektoren.
Lovforslaget har endvidere til formål at fastsætte en samlet
ramme (nyt kapitel) for regler om gasforsyningssikkerhed
i lov om gasforsyning. Forsyningssikkerheden på gasområ-
det er kommet i fokus - nationalt og internationalt - efter
Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende gaskrise
med høje gaspriser og et samlet europæisk mål om, at EU
hurtigst muligt og senest i 2027 skal kunne frigøre sig helt
fra behovet for at importere gas fra Rusland. Rusland har
før krigen i Ukraine været den klart største eksportør af gas
til EU. Gaskrisen har desuden gjort det tydeligt, at gasfor-
syningssikkerheden i Danmark ikke kun kan udfordres af
nedbrud af infrastruktur, f.eks. rørbrud, men at en såkaldt
volumenhændelse, hvor der over en længere periode er man-
gel på gas, også udgør en stor risiko, som skal kunne hånd-
teres effektivt.
Det foreslåede har til formål at fastsætte en sammenhæn-
gende lovramme for gasforsyningssikkerhed i lov om gas-
forsyning. Det foreslåede har dermed også til formål at
fremhæve gasforsyningssikkerhed som et særskilt og vigtigt
reguleringsområde, ligesom det foreslåede har til formål at
præcisere og styrke klima-, energi- og forsyningsministerens
myndighedsrolle inden for gasforsyningssikkerhed i lov om
gasforsyning, herunder at styrke ministerens muligheder for
at pålægge opgaver inden for gasforsyningssikkerhed til en
bredere kreds af aktører.
Myndighedernes ansvar og roller fremgår ikke af lov om
gasforsyning i dag, men Energistyrelsen er dog over for
Europa-Kommissionen udpeget til at være den ”kompeten-
te myndighed” for Danmark i forhold til de opgaver, som
er fastsat i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Arbejdet
med gasforsyningssikkerhed er således et tæt samspil mel-
lem det nationale arbejde og det fælleseuropæiske arbejde
inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen. Målet med lovforslaget er derfor også at kæde den na-
tionale lovramme på forsyningssikkerhedsområdet sammen
med den fælles europæiske ramme.
Lovforslaget har endvidere til formål at fastsætte rammen
for certificering af lagersystemoperatører i Danmark. Som
et blandt flere forskellige instrumenter til at modvirke Ukra-
ine-krigens trussel mod EU᾽s gasforsyningssikkerhed blev
der i 2022 tilføjet en bestemmelse til den europæiske gasfor-
ordning, som fastsætter, at nationale lagersystemoperatører
skal certificeres for at kunne fungere som lagersystemopera-
tør på de nationale gasmarkeder. De underjordiske naturgas-
lagre i EU spiller en stor rolle for forsyningssikkerheden i
Europa, og certificering af gaslagre har som hovedformål
at sikre, at ejerskab eller kontrol over gaslagre i EU ikke
kan forhindre den fyldning af gaslagrene, som er nødvendig
særligt i krisesituationer, hvor gasforsyningen er truet, og
hvor gaslagrene kan spille en afgørende rolle.
Ifølge den europæiske gasforordning skal hver enkelt med-
lemsstat, som har underjordiske gaslagre, udpege en ”certifi-
cerende myndighed”, som skal forestå certificeringen af de
nationale lagersystemoperatører. Det foreslås, at den ansvar-
lige myndighed for certificering af lagersystemoperatører i
Danmark skal være Forsyningstilsynet. Lovforslaget kobler
i øvrigt certificeringen sammen med de materielle krav til
certificering, som er indeholdt i gasforordningen. Kravet om
certificering omfatter kun lagersystemoperatører, som lagrer
metanbaserede gasser, og ikke lagerselskaber, som lagrer
brint eller foretager anden form for underjordisk lagring.
Lovforslaget har herudover til formål at sikre, at staten selv,
eller at staten gennem et statsejet selskab kan deltage i tilla-
delser til anvendelse af undergrunden til efterforskning og
geologisk lagring af brint, trykluft, saltvand m.v. uden et
forudgående offentligt udbud.
Statsdeltagelse kan blive relevant, hvis der er et politisk
ønske om, at visse former for anvendelse af undergrunden
sker i statsligt regi. Det kan for eksempel være relevant, hvis
anvendelse af undergrunden sker på et område, hvor der
enten ikke er et kommercielt marked, eller markedet ikke er
tilstrækkelig modent eller egnet til konkurrenceudsættelse. I
forhold til den grønne omstilling kan statsdeltagelse i tilla-
delser til for eksempel efterforskning og geologisk lagring af
brint og trykluft være en forudsætning for, at en væsentlig
del af brintinfrastrukturen udvikles.
Lovforslaget vil skabe de samme rammer for statsdeltagelse
i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til geologisk lagring af henholdsvis CO2 og brint, trykluft,
saltvand m.v.
Den danske klimapolitik er blandt andet drevet af de nati-
onale mål for at nedbringe udledning af drivhusgasser. Må-
lene er fastsat i den danske klimalov fra 2020 (jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021). Blandt målene
er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i
2030 med 70 pct. sammenlignet med niveauet i 1990 og skal
reducere udledningen af drivhusgasser i 2025 med 50-54
pct. sammenlignet med niveauet i 1990. Dertil kommer, at
Danmark skal opfylde internationale klimaforpligtelser.
Der er derfor behov for teknologier til at optage og lagre
CO2 for at indfri Parisaftalen og Klimalovens målsætnin-
ger. Regeringen arbejder derfor aktivt for at fremme nye
teknologier, der kan lagre kulstof. Pyrolyse er en sådan
teknologi, da den gør det muligt at omdanne forskellige
typer biomasse til biokul, der kan lagres i landbrugsjorden
og derved reducere CO2-koncentrationen i atmosfæren. En
yderligere gevinst ved pyrolyse er, at der samtidig bliver
produceret pyrolysegas og -olie, som kan bidrage til at for-
trænge fossile brændstoffer.
Regeringen vil tilpasse planloven, så kommunerne fremover
skal udarbejde retningslinjer for beliggenheden af pyroly-
seanlæg og dermed skabe større klarhed over placeringsmu-
ligheder for pyrolyseanlæg, ligesom det allerede er tilfældet
6
for biogasanlæg i dag. Med lovforslaget indføres der derfor
i lov om planlægning (planloven) et obligatorisk krav om, at
kommunalbestyrelsen i kommuneplanen fastsætter retnings-
linjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Sikring af tredjepartsadgangen i lov om gasforsy-
ning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Tredjepartsadgang og relevante juridiske personer
Retten til tredjepartsadgang er regler om systembrugeres ret
til adgang til gassystemet, som er et naturligt monopol. Sy-
stembrugerne omtales i branchen nogle gange som brugere
af en bestemt type infrastruktur. Eksempelvis som lagerkun-
der. Andre gange omtales de i branchen i forhold til deres
funktion. Eksempelvis omtales engroshandlere og transpor-
tører af energi ofte som shippere. Fællesbetegnelsen i lov
om gasforsyning for alle typer brugere er: systembrugere.
Det følger således af § 6, nr. 28, i lov om gasforsyning, at
en systembruger er enhver fysisk eller juridisk person, der
forsyner eller forsynes fra et system. Det bemærkes, at der
er tale om gennemførsel af en EU-definition, jf. artikel 2, nr.
23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2009/73
af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for na-
turgas, som ændret ved direktiv (EU) 2019/692 af 17. april
2019 om ændring af direktiv (EF) 2009/73 om fælles regler
for det indre marked for naturgas (herefter gasdirektivet).
I tilknytning hertil skal ordvalget i § 6, nr. 28, »forsynes«,
i denne sammenhæng forstås som salg, herunder videresalg,
af gas, herunder af flydende gas (LNG), til kunder, jf. be-
stemmelsens nr. 9, der gennemfører gasdirektivets artikel 2,
nr. 7.
Systembrugere omfatter således både fysiske forhold (tilføre
og aftage energi fra infrastrukturen) og handelsforhold gen-
nem infrastrukturen. Det vil sige kunder, som aftager energi
fra systemet, producenter som tilfører energi til systemet,
juridiske personer som alene handler, transporterer eller på
anden vis agerer i engrosleddet uden at være producent eller
kunde.
2.1.1.2. Generel tredjepartsadgang
Regler om tredjepartsadgangen regulerer adgang til gassy-
stemet, herunder tilrettelæggelse af systemadgangen.
Det følger af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver,
mod betaling, har ret til at få adgang til systemet og, hvis
det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv
systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.
dog stk. 3. Tredjepartsadgangen gælder uanset, om der er ta-
le om brug af eller fysisk tilslutning til det eksisterende me-
tanbaserede eller det kommende brintbaserede gassystem.
Retten er dog ikke ubetinget. Ifølge bemærkningerne til §
18, følger det af stk. 1, at enhver har ret til at benytte
systemet mod betaling, men retten til at benytte systemet
er betinget af, at brugerne opfylder de krav, som fastsættes,
jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, som fremsat, side
8268-8269. Det betyder, at infrastrukturselskaberne kan ha-
ve behov for at nægte adgang, jf. § 18, stk. 3, i lov om
gasforsyning. Det kan eksempelvis være, hvis en systembru-
ger (tredjepart) ikke opfylder de tekniske krav, som er fast-
sat af infrastrukturselskaberne i medfør af § 23, i lov om
gasforsyning, eller hvis en tredjepart ikke ønsker at anvende
adgangen mod betaling (inklusive de til enhver tid gældende
forhold for tarifering i medfør af §§ 20, 20 a, og 36 a).
Til at sikre, at der kun er tale om saglige tilfælde af nægtel-
se, er langt de fleste begrænsende vilkår udlagt til forhånds-
godkendelse hos den uafhængige regulerende myndighed,
Forsyningstilsynet.
2.1.1.3. Særlige regler om kunders adgang
Gasforsyningen har traditionelt været fokuseret på levering
af energi til kunder. Derfor er der også i lov om gasforsy-
ning særligt fokus på forpligtelser til at tilslutte forbruge-
re. Forbrugere, eller aftagere af gas fra systemet skal forstås
i henhold til lov om gasforsynings almindelige begrebsan-
vendelse. Det vil sige, at de betragtes både som hushold-
ningsforbrugere og erhvervskunder.
Det følger om forbrugere af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gas-
forsyning, at et transmissionsselskab, en transmissionssyste-
mejer og en systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte
anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35
a, stk. 1, og distributionssystemer og forbrugere.
Det følger endvidere af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasfor-
syning, at et distributionsselskab i fornødent omfang skal
tilslutte anlæg til opgradering af biogas til behørig kvalitet
(opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbrugere.
Selvom der er en eksplicit forpligtelse for tilslutning af
forbrugere i enkelte bestemmelser i lov om gasforsynings
§§ 12 og 14, skal den generelle tredjepartsadgang i § 18,
stk. 1, i lov om gasforsyning, forstås sådan, at den navnlig
også gælder forbrugere som en delmængde af systembruger-
ne. Tilsvarende skal forpligtelserne for infrastrukturselska-
berne forstås sådan, at de også skal tilslutte producenter, jf.
den generelle tredjepartsadgang. Det gælder også, selvom
det ikke eksplicit fremgår af bestemmelserne om forpligtel-
serne for infrastrukturselskaberne.
2.1.1.4. Særlige regler om producentadgang
I forlængelse af Energiaftalen fra 22. marts 2012 om energi-
politiske initiativer i perioden 2012-2020, fastsatte lov nr.
576 af 18. juni 2012 (herefter 2012-ordningen), særlige reg-
ler om adgang for en bestemt type producenter af metan
– opgraderingsanlæg for biogas. Reglerne har blandt andet
til formål at skabe bedre rammebetingelser for biogas samt
som noget nyt at tilføre den vedvarende energi til gassyste-
met. Opgraderingsanlæg for biogas er også en delmængde af
7
den samlede gruppe af systembrugere, jf. lovforslagets pkt.
2.1.1.1.
Det følger således af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at
i områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system,
skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmis-
sionssystemejere og systemoperatører, efter anmodning fra
ejeren af opgraderingsanlægget, tilslutte anlæg til opgrade-
ringsanlæg af biogas til behørig gaskvalitet (opgraderingsan-
læg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.
2.1.1.5. Infrastrukturselskaberne og tilslutningsanlæggene
Der er herudover også i 2012-ordningen om adgang for
opgraderingsanlæg for biogas fastsat en særlig ordning for
ejerskab og drift af anlæg, der tilslutter systembrugere til
gassystemet på transmissions- eller distributionsniveau. Iføl-
ge bemærkningerne til § 35 a, jf. Folketingstidende 2011-12,
tillæg A, L 182 som fremsat, side 23-25, ejes ledningen
(foreslås med nærværende lovforslag at blive kaldt tilslut-
ningsanlæg) hen til forsyningsnettet (ændret med lov nr.
923 af 18. maj 2021 til transmissions- eller distributionssy-
stemet) af distributions- eller transmissionsselskabet. Det vil
sige, at der i den gældende § 35 a, i lov om gasforsyning
er hjemmel til, at infrastrukturselskaberne ejer og driver rør
og tekniske anlæg, som alene har til funktion at sikre den
fysiske adgang til det metanbaserede gassystem. Endelig
indeholder 2012-ordningen også en opdeling af tilslutnings-
omkostningerne i selve udgifterne til den fysiske tilslutning
og drift heraf, og så infrastrukturselskabernes tarifering af
deres omkostninger efter tilslutningsanlægget. Dermed hol-
des infrastrukturselskabernes almindelige økonomi adskilt
fra det eventuelt at eje og drive tilslutningsanlæggene.
2.1.1.6. Den særlige producentadgang
Ifølge bemærkningerne til § 35 a, stk. 1, jf. Folketingsti-
dende 2011-12, tillæg A, L 182, som fremsat side 24, er
der med bestemmelsen en tilslutningsforpligtelse for infra-
strukturselskaberne i områder, hvor der er infrastruktur til
transport af metan, mens der ikke er en forpligtelse til at
udbygge til områder, hvor der ikke er infrastruktur til trans-
port af metan. Der blev således ved bestemmelsens indførsel
eksplicit taget stilling til, at infrastrukturselskaber ikke var
forpligtede til at anlægge infrastruktur til ethvert potentielt
biogasområde i Danmark.
Det betyder, at der på den ene side er en lovfæstet ret til
adgang, og på den anden side er der mulighed for nægtelse
af adgang. Adgang kan nægtes inden for et begrænset rum
for infrastrukturselskaberne.
Afvejningen mellem tredjeparters ret til adgang (konkret op-
graderingsanlæg for biogas, jf. § 35 a, stk. 1), og valg af til-
slutningspunkt ift. om der er den fornødne kapacitet, svarer
til afvejningen mellem hensynene til den generelle tredje-
partsadgang over for hensynene til nægtelse af adgang, § 18,
stk. 1 og stk. 3. Afvejningen behandles i Energistyrelsens
lovfortolkende notat af 22. november 2016 om principper
for fordeling af omkostninger ved tilførsel af opgraderet bio-
gas til naturgasnettet (ændret til gassystemet med lov nr. 923
af 18. maj 2021). I notatet, beskrives »teknisk kapacitet«
som en forudsætning for tredjepartsadgangen i § 35 a, stk.
1, der herefter er underlagt en begrænsning op i mod kapaci-
teten. De processuelle krav til opklaringen af, om tilslutning
skal ske til transmissions- eller distributionsniveau jf. § 35
a, stk. 2-7, har til formål at søge spørgsmålet om ledig ka-
pacitet til rådighed oplyst. Bestemmelserne indeholder med
andre ord en proces for vurderingen af, om der er kapacitet
til rådighed (teknisk kapacitet) med henblik på afklaring af,
om opgraderingsanlægget for biogas kan tilsluttes til enten
transmissions- eller distributionsniveau.
Hverken »kapacitet« eller »teknisk kapacitet« fremgår dog
af § 35 a, i lov om gasforsyning, men er gennem det lovfor-
tolkende notat indarbejdet som en del af gældende ret på
grund af bestemmelsens naturlige sammenhæng med den
almindelige tredjepartsadgang i § 18, hvor nægtelse som
følge af manglende kapacitet er tilladt, jf. § 18, stk. 3, nr.
1. Tilfælde hvor der ikke er kapacitet til rådighed, og der
derfor nægtes adgang, sker kun i sagligt begrundede tilfæl-
de.
De gældende bestemmelser i omtalte ovenfor i beskrivelse
af gældende ret i lov om gasforsyning, er en gennemfø-
relse af EU-regler om tredjeparters adgang til infrastruktu-
ren. Med den foreslåede ændring, vil der være tale om tyde-
liggørelse af nationale regler i de allerede implementerede
EU-regler. Væsentligst er den grundlæggende tredjepartsad-
gang.
Det følger af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver
har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis
det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv
systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner,
jf. dog stk. 3. Bestemmelsen har gennemført gasdirektivets
artikel 32 om tredjeparters grundlæggende ret til adgang.
Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at
anmodningen om adgang efter stk. 1, rettes til det relevante
selskab inden for systemet, hvis infrastruktur ønskes benyt-
tet. Bestemmelsen har delvist implementeret gasdirektivets
artikel 32 om tredjepartsadgang til både transmissionssyste-
met og distributionssystemerne, uden der er bindinger på
forhånd for systembrugerne til enten transmissions- eller
distributionsniveau.
Det følger af § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning,
at selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af
objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier,
jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a. Bestemmelsen gennemfører
kravene om adgang på objektive, gennemsigtige og ikkedi-
skriminerende vilkår og betingelser i gasdirektivets artikel
32 i sig selv. Henvisningerne til §§ 20, 20 a, 23 og 36 a
sikrer dog også reference i forbindelse med den generelle
tredjepartsadgang til de nærmere materielle bestemmelser
med regler om offentliggjorte tariffer, metodegodkendt på
forhånd af den regulerende myndighed samt tilhørende kon-
traktuelle vilkår og betingelser.
8
Det følger af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i
områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system,
skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmis-
sionssystemejere og systemoperatører, efter anmodning fra
ejeren af opgraderingsanlægget, tilslutte opgraderingsanlæg
til distributionssystemerne eller transmissionssystemet. Be-
stemmelsen implementerer derfor sammen med § 18 også
gasdirektivets artikel 32 om tredjeparters adgang til infra-
strukturen, men her konkret for producenter af vedvarende
energi (opgraderet biogas). Bestemmelsen implementerer
dog også reglen om transmissions- og distributionsselska-
bers forpligtelser i forhold til integration af vedvarende gas-
ser i artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (heref-
ter VEII-direktivet).
Til at supplere de grundlæggende regler om tredjeparters ret
til adgang, indeholder lov om gasforsyning også bestemmel-
ser om infrastrukturselskabernes forpligtelser til at tilslutte.
Det følger af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at
et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en
systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til
opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1,
og distributionssystemer og forbrugere. Bestemmelsen sup-
plerer reglerne om tredjeparters adgang ved at implementere
forpligtelsen for medlemsstater i gasdirektivets artikel 32
til at sikre et system for tredjepartsadgang. Modsat gasdi-
rektivets eksplicitte regler om distributionsselskabers krav
i relation til tredjeparters adgang nedenfor, indeholder gasdi-
rektivet alene implicit samme forpligtelse for transmissions-
selskaber. Imidlertid er tredjepartsadgangen et så væsentligt
element i det liberaliserede energimarked, at bestemmelsen i
§ 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, navnlig også skal
ses som et supplement til den implicitte forpligtelse indlejret
i transmissionsselskabers kerneopgaver, som det fremgår i
gasdirektivets artikel 23, om ikkeejermæssigt adskilte trans-
missionsselskabers forpligtelser til blandt andet at tilslutte
visse systembrugere.
Det følger af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning,
at et distributionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte
anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35
a, stk. 1, og forbrugere. Bestemmelsen tydeliggør reglerne
om tredjeparters adgang ved at implementere forpligtelsen
for medlemsstater i gasdirektivets artikel 32 til at sikre et
system for tredjepartsadgang. Bestemmelsen implementerer
dog også gasdirektivets artikel 25, stk. 4, om kravet til dis-
tributionsselskaber om at tilvejebringe et system for effektiv
adgang – det vil sige tredjepartsadgang.
Det følger af § 55, stk. 4, i lov om gasforsyning, at til
etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af opgra-
deringsanlæg til distributionssystemerne eller transmissions-
systemet, jf. § 35 a, stk. 1, kan klima-, energi- og for-
syningsministeren for tilslutning til transmissionssystemet
eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distributionssy-
stemet, når almenvellet kræver det, og når der efter § 35 a,
stk. 1, er opnået ret til tilslutning, tillade, at der iværksættes
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det følger af § 55, stk. 6, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at
ved ekspropriation for tilslutninger til distributionssystemet
efter stk. 4 finder reglerne i kapitel 3 i lov om varmefor-
syning anvendelse. Det følger af § 55, stk. 6, 2. pkt., at
ved ekspropriation for tilslutninger til transmissionssystemet
efter stk. 4 finder reglerne i lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom anvendelse.
Der henvises til pkt. 2.1.3.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Med henblik på at undgå utilsigtede misforståelser og sikre
en klar retstilling for alle tredjeparters adgang inden for lov
om gasforsyning har Klima-, Energi- og Forsyningsministe-
riet overvejet flere mulige løsninger.
Den mest gennemsigtige løsning vurderes at være en præci-
sering af den generelle tredjepartsadgang i § 18, stk. 1. Det
sker blandt andet under hensyn til at forenkle reglerne og
sikre ensartethed mellem reglerne om tredjepartsadgang, så
de ikke fremgår to steder i loven med forskellige formule-
ringer.
Samtidig vurderes der at være et behov for fremtidssikring
af reglerne. Der er gennem de seneste år sket en teknologi-
udvikling, som ikke har kunnet rummes af den gældende
ordlyd, som gælder for biogasproducenter. Af hensyn til at
sikre mere smidighed i reguleringsområdet vil lovforslaget
også indbefatte en bemyndigelse til administrativt at fast-
sætte regler om de forskellige typer producenters særlige
forhold. Det vurderes navnlig, at der kan være forskel på,
hvilke administrative regler for tredjepartsadgang der er be-
hov for til det metanbaserede gassystem eller brintbaserede
gassystem.
Misforståelser af bestemmelserne om adgang efter § 18 og
§ 35 a, opstår på grund af eksplicit vægtning af kapacitet
i § 18, men kun implicit i § 35 a. Der har eksisteret en
opfattelse af, at retten til adgang efter § 35 a, stk. 1, i lov om
gasforsyning er ubetinget. Retten til tredjepartsadgang for
opgraderingsejere af biogas skal imidlertid ikke ses som en
ubetinget ret. § 35 a afspejler ligesom § 18 en ret til adgang,
men retten er betinget af begrænsninger som blandt andet
manglende kapacitet. Kapacitetshensynet i § 35 a fremgår
dog kun ved lovfortolkende udtalelser.
Begrebet »teknisk kapacitet« har været anvendt i Energi-
styrelsens lovfortolkende notat af 22. november 2016 om
principper for fordeling af omkostninger ved tilførsel af
opgraderet biogas til naturgasnettet (ændret til gassystemet
med lov nr. 923 af 18. maj 2021). Det vil sige i forhold
til den implicitte vægtning af kapacitet til rådighed i § 35
a, ligesom det eksplicit fremgår af § 18, stk. 1, jf. stk.
3. Begrebet tager navnlig ikke hensyn til afvejningen mel-
lem mulig teknisk kapacitet (rørenes maksimale sikkerheds-
9
tryk) over for den sikkerhedsmæssigt forsvarlige, daglige,
økonomiske drift af infrastrukturen ved et givent tryk. Der
skal forbruges energi til at opretholde et bestemt driftstryk
(kompression), og udgifterne til opretholdelsen af bestemte
tryk skal grundlæggende være nødvendige omkostninger for
at kunne videreføres af infrastrukturselskaberne til system-
brugerne gennem tarifferne.
Om spørgsmålet får infrastrukturselskaberne til at tilveje-
bringe (etablere) ny kapacitet eller opretholde et højere
driftstryk end ellers for at sikre tredjepartsadgangen, bemær-
kes helt overordnet, at der er tale om en afvejning af det
generelt økonomiske rentable i investeringen over for at
nægte adgang på grund af manglede kapacitet. Nægtelse af
adgang er altid væsentligt og skal behørigt begrundes.
En ubetinget forpligtelse for infrastrukturselskaberne til altid
at investere i mere kapacitet vurderes dog at være uforsvar-
ligt. Infrastrukturselskaberne er løbende forpligtede til at
sikre tilstrækkelig kapacitet til at imødegå markedets behov,
men det skal ske gennem forsvarlig økonomisk drift og
udvikling af infrastrukturen jf. blandt andet § 10 a, i lov om
gasforsyning.
I Energistyrelsens vejledende udtalelse af 6. april 2021 om
hensyn i forbindelse med afgørelse om tilslutningspunkt for
opgraderingsanlæg udtalte Energistyrelsen sig blandt andet
om forholdet mellem aktuel kapacitet til rådighed over for
beregnet, fremtidig kapacitet. Kapacitetsberegningerne blev
foretaget ud fra infrastrukturselskabernes fremskrivninger af
forbrugsudviklingerne set i lyset af blandt andet Klimaafta-
len for energi og industri af 22. juni 2020, hvori det fremgår,
at der skulle udarbejdes en analyse om mulighederne for
udfasning af brugen af metan i husholdningers opvarmning
(både vedvarende og fossilt). Når forbruget i et område
falder, mindskes behovet for at opretholde trykket i rørsyste-
merne. Her sænkes driftsomkostningerne ved, at der indkø-
bes mindre energi (de nødvendige omkostninger mindskes)
til at opretholde et lavere driftstryk - men samtidig minds-
kes kapaciteten også. Der kan i henhold til gældende ret
ikke indregnes fremskrivninger i vurderingen om kapacitet
til rådighed. Det vil sige, at selvom Klimaaftalen fra 2020
forudsætter væsentlige ændringer i det metanbaserede gas-
system, kan der ikke med ophæng i gældende ret nægtes
adgang på baggrund af ikke offentliggjorte planer og frem-
skrivninger. Dertil udtalte Energistyrelsen, at ændringer i in-
frastrukturen, som har betydning for kapaciteten, skal være
tilstrækkeligt forestående og konkrete ud fra gældende ret
om adgang til infrastrukturen eller valg af tilslutningspunkt.
Af betydning for infrastrukturselskabernes forpligtelser til at
etablere yderligere kapacitet, indgår også et andet element i
Energistyrelsens vejledende udtalelse af 6. april 2021 om
hensyn i forbindelse med afgørelse om tilslutningspunkt
for opgraderingsanlæg. Spørgsmålet om etablering af nye
tekniske anlæg eller andre ændringer i gassystemet efter
tilslutningspunktet med gassystemet (enten på distributions-
eller transmissionsniveau) er også relevant. Energistyrelsen
udtalte, at der ved afgørelse om tilslutningspunkt ikke må
tages højde for, om tilslutningen medfører behov for etable-
ring af ny eller ændring af den eksisterende kapacitet i det
bagvedliggende (metan) gassystem.
Ovenstående om at der ikke må tages højde for, om tilslut-
ningen medfører behov for etablering af ny eller ændring af
den eksisterende kapacitet i det bagvedliggende (metan)gas-
system afhænger dog af, hvilken type etablering eller æn-
dring der er brug for. Eksempelvis er etablering af tilbagefø-
relsesanlæg fra distributionssystemerne til transmissionssy-
stemet underlagt krav om myndighedsgodkendelse efter §
4 i lov om Energinet. Det betyder, at der ikke kan medreg-
nes etablering af et tilbageførelsesanlæg i spørgsmålet om
tilgængelig kapacitet i distributionssystemerne - og dermed
indgå i afgørelsen om tilslutningspunkt. Dette står i kontrast
til etablering og ændringer af forhold inden for de enkelte
dele af systemerne, som infrastrukturselskaberne i høj grad
selv har bestemmende indflydelse på. I den sammenhæng er
eksempelvis begrænsninger inden for et distributionssystem
ikke noget, der kan medregnes i spørgsmålet om kapaci-
tet. Det vil sige, at distributionssystemernes interne opdeling
i forskellige underkategorier (fordelings-, distributions- og
stikledninger) er irrelevant for kapacitetsvurderingen for et
distributionssystem, der dermed ikke kan underinddeles.
Opdelingen af distributionssystemer i underkategorier af rør
blev i øvrigt korrigeret og forladt med § 1, nr. 12, jf. lov nr.
923 af 18. maj 2021. Ifølge bemærkningerne til pkt. 3.5.2,
jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 171 s. 38, frem-
går, at delen om lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet i
den tidligere definition af distributionsnet forlades til fordel
for en italesættelse af en sondring mellem de to grundlæg-
gende niveauer, der findes inden for gassektoren – højtryk
(transmission og opstrøm) over for lavtryk (distribution). Af
de samme bemærkninger fremgår, at der efter loven ikke
er forskel på henholdsvis lokale distributionsledninger eller
regionale distributionsledninger, der anvendes til at sondre
mellem forskellige trykniveauer inden for distributionssy-
stemerne. Endelig fremgår det også konkluderende af de
samme bemærkninger, at de såkaldte lokale og regionale
ledninger tilsammen konstituerer et distributionssystem i et
givent område.
Den særlige regulering i kapitel 6 a, herunder i § 35 a, stk. 1,
har på dette punkt medført tvivl om såvel opgraderingseje-
ren for biogas’ muligheder for adgang, og for infrastruktur-
selskabernes forpligtelser til tilpasninger af infrastrukturen.
Andre bestemmelser vil fortsat kunne influere, såsom ved
fastsættelse af tekniske krav efter § 23 for adgangen.
Hjemmel til at infrastrukturselskaber kan eje og drive anlæg,
der tilslutter systembrugere til gassystemet på transmissions-
eller distributionsniveau er blevet overvejet i forhold til
samspillet mellem gældende ret for metanbaseret system
og udvikling af regler for brintsystemet. Det metanbaserede
gassystem er et etableret system, der er under væsentlig
forandring, mens det brintbaserede er i sin opstartsfase. Det
vurderes derfor hensigtsmæssigt at vælge en anden tilgang
10
for brintområdet end for metanområdet og fastsætte sådanne
regler i bekendtgørelser, som kan udstedes i medfør af den
foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 12.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Overordnet foreslås den generelle tredjepartsadgang præci-
seret ved ordlydsmæssigt at omfatte alle systembrugere.
Den foreslåede ændring vil i første omgang medføre, at det
præciseres, at den generelle tredjepartsadgang efter § 18,
stk. 1, er gældende for alle systembrugere uanset om der er
tale om aftagere eller producenter af energi, og uanset om
der er tale om fysisk tilslutning eller tredjepartsadgang gen-
nem handelsforhold. Det foreslåede vil også medføre, at der
fremadrettet vil blive anvendt et juridisk defineret begreb,
systembrugere, frem for betegnelsen enhver. Dermed vil det
mere sprogligt almindelige begreb, enhver, ophøre med at
finde anvendelse for tredjeparters adgang. Det foreslåede
vil dermed samlet set ikke medføre materielle ændringer,
da alle relevante tredjeparter fortsat vil kunne få adgang
til infrastrukturen mod betaling. Det foreslåede vil endelig
medføre, at der vil være en bedre sammenhæng mellem
begreberne nationalt og EU-retligt.
Samtidig foreslås forpligtelserne for infrastrukturselskaber-
ne til at tilslutte nogle udvalgte systembrugere - én bestemt
type producent og forbrugere - ændret til at omfatte alle
systembrugere, som netop skal forstås i medfør af den gene-
relle tredjepartsadgang.
Generaliseringen foreslås konkret gennemført ved, at der for
transmissionssystemet i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasfor-
syning ændres sætningen »anlæg til opgradering af biogas
(opgraderingsanlæg)« til ordet »systembrugere«. Samtidig
foreslås henvisningen til »§ 35 a, stk. 1« ændret til »§ 18,
stk. 1-3«. Endelig foreslås sætningen »distributionssystemer
og forbrugere« ændret til: »og andre gasselskaber«.
Den foreslåede ændring til brug af systembrugere, og at
forbrugere, som en eksplicit delmængde af systembrugerne,
udgår af bestemmelsen, vil medføre, at der i stedet for en
selektiv opremsning af udvalgte systembrugere - opgrade-
ringsanlæg for biogas og forbrugere – generelt omtales sy-
stembrugere som samlebegreb. Det foreslåede vil ikke med-
føre materielle ændringer for forpligtelserne for infrastruk-
turselskaber omfattet af § 12, da den hidtidige eksplicitering
af udvalgte systembrugere ikke har indeholdt en begræns-
ning i forhold til tredjepartsadgangen efter § 18, stk. 1. Æn-
dringen vil endvidere heller ikke medføre materielle ændrin-
ger for opgraderingsejere for biogasanlæg, da disse netop
er omfattet af begrebet, systembrugere. Tilsvarende gælder
for de forbrugere, som er tilsluttet transmissionssystemet, og
som ville kunne tilsluttes transmissionssystemet. Her vil det
foreslåede heller ikke medføre materielle ændringer, da alle
disse også er omfattet af samlebegrebet, systembrugere.
Endelig vil den foreslåede ændring af henvisningen fra § 35
a, stk. 1, til § 18, stk. 1-3, i lov om gasforsyning, medføre, at
der fremadrettet henvises til den generelle tredjepartsadgang
som sikret ved § 18, stk. 1-3. Det foreslåede vil således ikke
medføre materielle ændringer, da der fortsat vil være ret til
tilslutning mod betaling i medfør af § 18, stk. 1-3, ligesom
der har været det efter § 35 a, stk. 1.
Generaliseringen foreslås konkret også gennemført ved, at
der for distributionsselskaberne, i § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om
gasforsyning, ændres sætningen »anlæg til opgradering af
biogas (opgraderingsanlæg)« til »systembrugere«. Samtidig
foreslås henvisningen til »§ 35 a, stk. 1 og 2«, ændret til »§
18, stk. 1-3«. Endelig foreslås sætningen »og forbrugere« at
udgå.
Den foreslåede ændring til brug af systembrugere, og at
forbrugere eksplicit udgår af bestemmelsen, vil medføre, at
der i stedet for en selektiv opremsning af udvalgte system-
brugere - opgraderingsanlæg for biogas og forbrugere – ale-
ne omtales systembrugere som samlebegreb. Det foreslåede
vil ikke medføre materielle ændringer for opgraderingsejere
for biogasanlæg, da disse netop er omfattet af begrebet,
systembrugere. Tilsvarende gælder for de forbrugere, som er
tilsluttet distributionssystemerne, og som ville kunne tilslut-
tes distributionssystemerne fremover. Her vil det foreslåede
heller ikke medføre materielle ændringer, da alle disse også
vil være omfattet af samlebegrebet, systembrugere. Bestem-
melsen i § 18 indebærer fortsat, at der vil være adgang til
systemet for enhver systembruger, der lever op til betingel-
serne for at kunne være systembruger i gassystemet.
Herudover vil den foreslåede ændring af henvisningen med-
føre, at der fremadrettet henvises til den generelle tredjepart-
sadgang. Det foreslåede vil således ikke medføre materielle
ændringer, da der fortsat vil være ret til tilslutning mod
betaling.
Endelig foreslås forenklingen og præciseringen af regulerin-
gen om tredjepartsadgang også gennemført ved, at § 35 a,
i lov om gasforsyning generelt ophæves. For ensretning af
processuelle regler omfattet i forbindelse med tredjeparters
adgang foreslås en ny bemyndigelse i § 18, se nedenfor i
pkt. 2.2.
Den foreslåede ophævelse af § 35 a, i lov om gasforsyning,
vil dog for opgraderingsanlæg for biogas’ adgang til infra-
strukturen ikke medføre materielle ændringer, da adgangen
foreslås videreført i § 18. Den foreslåede ophævelse ændrer
ikke på den materielle retstilling for så vidt angår distributi-
ons- og transmissionsselskabernes hjemmel i lov om gasfor-
syning til at eje og drive rør og tekniske anlæg, som alene
har til funktion at sikre den fysiske adgang til det metanba-
serede gassystem, og hvor der ikke er tredjepartsadgang.
Der foreslås at ændre § 55, stk. 4, med henblik på at udvide
gældende ret, idet ændringen vil udvide den gældende eks-
propriationsadgang til at angå samtlige typer af tilslutninger
omfattet af gasforsyningsloven og ikke kun biogasopgrade-
ringsanlæg. Udvidelsen vil ske ved at ændre ”biogasopgra-
deringsanlæg” til ”systembrugere”. Ændringen vil konkret
betyde, at § 55, stk. 4, vil fastsætte, at til etablering og drift
11
af de nødvendige tilslutninger af systembruger til distributi-
onssystemerne eller transmissionssystemet, jf. § 18, stk. 1,
kan klima-, energi- og forsyningsministeren for tilslutning
til transmissionssystemet eller kommunalbestyrelsen for til-
slutning til distributionssystemet, når almenvellet kræver
det, og når der efter § 18, stk. 1, er opnået ret til tilslutning,
tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast
ejendom.
Udvidelsen af bestemmelsen er nødvendig som led i den
grønne omstilling og teknologiudvikling med flere nye for-
mer for producenter af vedvarende energi. Det er i den for-
bindelse afgørende for producenter og aftagere, at der sikres
lige adgang blandt systembrugere til forskellige typer af pro-
ducenter af grønne gasser, brint og kulstoffattige gasser. Til-
slutning til transmissionssystemet eller distributionssystemet
forudsætter, med mindre at der er indgået en frivillig aftale,
at der kan iværksættes ekspropriation af fast ejendom med
henblik på at tilslutte anlæg, som producerer grønne gasser,
kulstoffattige gasser og brint til det danske gassystem. Det
er derfor nødvendigt at tilpasse lovens regler om ekspropria-
tion i § 55, stk. 4, som skal kunne rumme alle systembruge-
re, som forsynes af eller forsyner det metanbaserede system
og et eventuelt kommende brintsystem.
Udvidelsen af bestemmelsen i § 55, stk. 4, sker desuden som
følge af, at alle henvisninger i loven til biogasopgraderings-
anlæg, jf. § 35 a, stk. 1, skal erstattes med henvisninger til §
18, stk. 1. Dette er fordi § 35 a, stk. 1, foreslås ophævet. §
18, stk. 1, vil udgøre hjemmel til tilslutning af alle system-
brugere, herunder aftagere af gas og biogasproducenter, til
gassystemet.
Begrebet ”systembrugere” omfatter enhver fysisk eller ju-
ridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system. Be-
grebet omfatter således ikke kun biogasopgraderingsanlæg,
men alle aftagere af gas og producenter af gas, som er om-
fattet af gasforsyningsloven, herunder gas, brint af behørig
kvalitet og gas fra vedvarende energikilder, der teknisk og
sikkert injiceres og transporteres i systemet.
Ekspropriationsadgangen vil således omfatte alle aftagere og
producenter af gas fra vedvarende energikilder eller brint,
som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i syste-
met.
Ved ekspropriation for tilslutninger til distributionssystemet
efter stk. 4 finder reglerne i kapitel 3 i lov om varmefor-
syning anvendelse. Ved ekspropriation for tilslutninger til
transmissionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom anvendelse, jf. lov om gasforsyning, § 55, stk. 6.
Den foreslåede nye bemyndigelse i § 18, stk. 6, i lov om
gasforsyning, omtalt i lovforslagets pkt. 2.2, vil kunne an-
vendes til at fastsætte regler om tilslutningsanlæg, herunder
ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg, uden at der
opstår tredjepartsadgang hertil. Den foreslåede bemyndigel-
se vil kunne anvendes til at fastsætte regler om sådanne for-
hold for det metanbaserede og det brintbaserede gassystem.
Gasforsyningsloven er ikke til hinder for, at f.eks. Evida
Holding kan oprette et datterselskab, som vil kunne etable-
re og drive tilslutningsanlæg til det brintbaserede system
i konkurrence med andre selskaber, som systembrugeren
betaler for. Der vil i medfør af det foreslåede stk. 6, kunne
fastsættes nærmere regler om tilslutningsanlæg og relaterede
aktiviteter i bekendtgørelser om tilslutning af biogas- og
brinttilslutningsanlæg.
De foreslåede ændringer vil også medføre konsekvensæn-
dringer de steder i lov om gasforsyning, hvor der henvises
til § 35 a, stk. 1.
2.2. Omkostningsfordeling og proces for tredjeparters
tilslutning
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Relevante juridiske personer
For transmissions- og distributionsselskaber omfattet af lov
om gasforsyning, gælder eksplicit, at de ud over den gene-
relle forpligtelse til at imødekomme tredjepartsadgang også
har en særlig forpligtelse til at tilslutte opgraderingsanlæg
for biogas. Deres eksplicitte forpligtelser til tilslutning af
udvalgte systembrugere i henholdsvis § 12, stk. 1, nr. 1, og
§ 14, stk.1, nr. 1, i lov om gasforsyning, skal forstås som en
eksplicitering af særlige hensyn – ikke fraværet af mulighe-
den eller retten for tilslutning af ikke omtalte systembrugere,
jf. lovforslagets pkt. 2.1.
Det følger af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at
et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en
systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til
opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1
og 2, distributionssystemer og forbrugere.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til transmissions-
selskabers forpligtelse til at tilslutte opgraderingsanlæg for
biogas i § 12, stk. 1, at der i overvejende grad forventes
at ske henvendelse til distributionsniveauet, jf. Folketingsti-
dende 2011-12, tillæg A, L 182 som fremsat, side 23, hvil-
ket også er bekræftet af gældende praksis hidtil.
Det følger af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et
distributionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte anlæg
til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk.
1, og forbrugere.
Det bemærkes, at forpligtelsen til tilslutning og måden det
i praksis gennemføres på af transmissions- og distributions-
selskaberne med ophæng i § 12, stk. 1 og § 14, stk. 1, i
lov om gasforsyning, har betydning for, hvilke og hvor store
omkostninger der ender med at være for tilslutningen samlet
set. Det vil sige at valget om, hvor i distributionssystemet
eller hvor på transmissionssystemet opgraderingsanlægget
tilsluttes, eksempelvis vil medføre forskellige omkostnin-
12
ger. Om der sluttes til ved nærmeste rør eller nærmeste
tekniske anlæg er i den forbindelse afgørende for mængden
af stålrør og dermed længden af tilslutningen. Det samme
gælder i forhold til en løsning med tilslutning til transmis-
sionssystemet eller til et distributionssystem, hvor det alt
andet lige er dyrere på transmissionsniveau.
2.2.1.2. Tekniske krav til systembrugeren
Enhver tilslutning skal leve op til de krav, der er fastsat
herfor. Det kan være et bestemt leveringstryk, en bestemt
kvalitet af gassen med videre.
Det følger således af § 23, stk. 1, i lov om gasforsyning,
at for at få adgang til benyttelse af systemet skal brugerne
opfylde de krav, der er fastsat herfor. Endvidere følger det
også af § 23, stk. 2, at for at kunne blive tilsluttet systemet,
skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav
og standarder.
Det følger også af § 35 b, i lov om gasforsyning, at distribu-
tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-
ejere og systemoperatører kan fastsætte nødvendige krav
om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i distributions-
eller transmissionssystemet, leveres ved et givet gastryk og
en given brændværdi.
I henhold til gældende ret vil fastsættelse af tekniske krav og
standarder, som ikke blot gentager eller direkte indarbejder
gældende regler fra relevant lovgivning, være underlagt krav
om notifikation under Europa-Kommissionens og Rådets
direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en infor-
mationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester.
2.2.1.3. Valgfrihed i forbindelse med tilslutning
Den generelle tredjepartsadgang i § 18, i lov om gasforsy-
ning, indeholder ikke nogen fast regel om, hvortil tilslutnin-
gen skal ske. Der er derimod en umiddelbar valgfrihed til, at
systembrugeren kan vælge det infrastrukturselskab, hvor der
ønskes en tilslutning, men med de begrænsninger som følger
i forhold til nægtelse af adgang, jf. lovforslagets pkt. 2.1.
Det følger af § 18, stk. 2, 1. pkt. i lov om gasforsyning, at
anmodningen om adgang efter stk. 1, rettes til det relevante
selskab inden for systemet, hvis infrastruktur ønskes benyt-
tet.
Den særlige regel om tilslutning af opgraderingsanlæg til
enten transmissions- eller distributionssystemerne efter §
35 a, i lov om gasforsyning, indeholder også en lignende
valgfrihed for systembrugeren, men med en eksplicit koordi-
neringsforpligtelse for transmissions- og distributionsselska-
berne i forbindelse med anmodning om adgang.
Det følger af § 35 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om gasforsyning,
at distributions- eller transmissionsselskabet eller transmis-
sionssystemejeren og systemoperatøren i fornødent omfang
skal drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distribu-
tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-
ejere og systemoperatører, før der træffes afgørelse.
Det afgørende efter begge bestemmelser er systembrugerens
forhold og betalingsvillighed over for gennemsigtigheden
i eventuelt to forskellige tilslutningsløsninger – men med
forskellige omkostningsniveauer og forskellige perspektiver
i forhold til senere udvikling hos systembrugeren.
2.2.1.4. Omkostningsbilledet ved tilslutning
Det følger af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver
har ret til, mod betaling, at få adgang til systemet og, hvis
det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv
systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.
dog stk. 3.
Det følger af § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning,
at selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af
objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier,
jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a.
Det følger af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i
områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system,
skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmis-
sionssystemejere og systemoperatører efter anmodning fra
ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte opgraderingsanlæg
til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.
Det følger af § 35 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om gasforsyning,
at ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de direkte
henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen til det
anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterfølgende
driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas.
Det følger af § 35 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om gasforsyning, at
øvrige omkostninger, herunder til etablering og ændringer,
afholdes af distributionsselskabet, hvis omkostningerne ve-
drører distributionssystemet, eller af transmissionsselskabet
eller transmissionssystemejeren og systemoperatøren, hvis
omkostningerne vedrører transmissionssystemet.
Det vil sige, tredjepartsadgangen gives mod betaling. Imid-
lertid består omkostningerne ved tilslutning af to overordne-
de forhold: henholdsvis den fysiske adgang og brugen af
gassystemet. Uanset hvilken type omkostning, gælder hen-
visningerne i § 18, stk. 2, til §§ 20 (reguleret adgang), 20
a (forhandlet adgang), 23 (tekniske standarder og øvrige
kontraktuelle forhold) og 36 a (fastsættelse af tarifmetode
samt øvrige kontraktuelle forhold), indholdsmæssigt også
for omkostninger omfattet af § 35 a, stk. 4.
Betaling for den fysiske adgang består i omkostninger, der
grundlæggende ikke har noget med enten transmissionssy-
stemet eller distributionssystemet at gøre. Det kan være
nødvendig etablering og drift af rør og tekniske installatio-
ner fra systembrugeren hen til tilslutningspunktet). Sådanne
omkostninger betegnes i § 35 a, stk. 4, 1. pkt., i lov om
gasforsyning, som direkte henførebare omkostninger, men
har også været omtalt som stikledningsbidrag.
13
Ifølge de almindelige specielle bemærkninger til § 35 a,
stk. 4, 1. pkt., i lov om gasforsyning, vil anlægsejeren skul-
le betale for et stikledningsbidrag for selve ledningen hen
til distributions- eller transmissionssystemet og herudover
løbende driftsomkostninger, jf. Folketingstidende 2011-12,
tillæg A, L 182 som fremsat, side 24.
Betaling for brugen af gassystemet handler derimod om
de tariferings- og prissætningsforhold, som reguleres i an-
dre bestemmelser i loven, og som er underlagt metodegod-
kendelseskrav hos den uafhængige regulerende myndighed,
Forsyningstilsynet.
Ifølge de almindelige specielle bemærkninger til § 35 a,
stk. 4, 2. pkt., i lov om gasforsyning, vil omkostninger til
eventuel etablering og ændring af gassystemet som følge
af tilslutningen af et opgraderingsanlæg påhvile det tilslut-
tede selskab, og omkostninger dækkes gennem selskabets
tariffer, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 182 som
fremsat, side 24.
2.2.1.5. Forvaltningsretlig afgørelse ved tilslutning
Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, at der er
tale om en forvaltningsretlig afgørelse. Imidlertid er afgørel-
ser om adgang til gassystemet efter § 18 forvaltningsretlige
afgørelser, idet afgørelser skal begrundes, og der er klagead-
gang, således at afgørelser kan påklages til Forsyningstilsy-
net.
Det følger af § 18, stk. 3, i lov om gasforsyning, at transmis-
sionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører
og distributions-, lager- og LNG-selskaber kan nægte ad-
gang til systemet i henhold til stk. 1, hvis de ikke råder
over den fornødne kapacitet, hvis adgangen til systemet ville
hindre dem i at opfylde de forpligtelser, som der er pålagt
i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, eller på grund af alvorlige
økonomiske og finansielle problemer med kontrakter, der
indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take or pay-vilkår),
jf. § 22.
Det følger af § 18, stk. 4, i lov om gasforsyning, at afslag
på en anmodning om adgang til systemet, jf. stk. 3, skal
begrundes. Det vil sige, at de skal følge de objektive, gen-
nemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, der henvises til
i § 18, stk. 2.
Det betyder, at der efter § 18, i lov om gasforsyning, forud-
sættes krav til oplysning af behovene for systembrugeren set
i relation til mulighederne hos infrastrukturselskabet. Den
behandling, screening eller oplysning af forholdene skal
ske objektivt, gennemsigtigt og på en ikkediskriminerende
måde. Dermed supplerer de implicitte forudsætninger for
processen i § 18, i lov om gasforsyning, den mere eksplicitte
proces for tilslutning efter § 35 a, stk. 2-3.
Det følger af § 35 a, stk. 2, 1. pkt., i lov om gasforsyning,
at distributions- eller transmissionsselskabet eller transmis-
sionssystemejeren og systemoperatøren fastlægger tilslut-
ningspunktet efter drøftelse med ejeren af opgraderingsan-
lægget og ud fra en økonomisk vurdering af de samlede
omkostninger for tilslutningen og de løbende driftsomkost-
ninger ved tilførslen af den opgraderede biogas.
Det følger af § 35 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning,
at distributions- eller transmissionsselskabet eller transmis-
sionssystemejeren og systemoperatøren i fornødent omfang
skal drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distribu-
tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-
ejere og systemoperatører, før der træffes afgørelse.
Det følger af § 35 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om gasforsyning, at
afgørelsen om etablering af tilslutning af et opgraderingsan-
læg til distributionssystemerne eller transmissionssystemet,
herunder om tilslutningspunktet og om fordeling af omkost-
ninger, træffes af det selskab, til hvis system det er blevet
besluttet at opgraderingsanlægget tilsluttes.
Det følger af § 35 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at forvalt-
ningsloven gælder for distributions- og transmissionsselska-
ber eller transmissionssystemejere og systemoperatører i det
omfang, de træffer afgørelse efter stk. 2.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger i pkt. 3.2.1
om § 35 a, i lov om gasforsyning, at tilslutningen efter
denne ordning afgøres, i forhold til tilslutningspunktet, ef-
ter forudgående drøftelse mellem ejeren af opgraderingsan-
lægget, og hvis fornødent andre distributionsselskaber og
transmissionsselskaber, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg
A, L 182 som fremsat, side 9. Endvidere fremgår det om
ordningen, at det er det tilsluttende infrastrukturselskab, der
træffer afgørelsen.
2.2.1.6. Klageinstans ved afslag på tilslutning
Det følger af § 18, stk. 5, i lov om gasforsyning, at Forsy-
ningstilsynet behandler klager over afslag på anmodninger
om adgang til systemet, jf. stk. 3.
Det fremgår af § 35 a, stk. 6, i lov om gasforsyning, at afgø-
relser efter stk. 2 kan påklages til Forsyningstilsynet. Klage
skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen
er meddelt. Klage indgives til distributions- eller transmissi-
onsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemope-
ratøren, der inden 4 uger efter modtagelsen videresender
klagen til tilsynet med en udtalelse og de oplysninger, der
har ligget til grund for afgørelsen.
Det vil sige, at der er i bestemmelserne om tredjepartsad-
gang er fastsat regler om klageinstans for afslag på anmod-
ning om tredjepartsadgang.
2.2.1.7. Bemyndigelse til yderligere eller præciserende reg-
ler
Det følger af § 23, stk. 3, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og
2 nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske
krav og standarder for tilslutning til samt krav for benyt-
telse af systemet skal fastsættes af transmissionsselskaber
14
eller transmissionssystemejere og systemoperatører. Bemyn-
digelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1818 af 28.
december 2023 om systemansvarlig virksomhed og anven-
delse af gassystemet. Det følger af bekendtgørelsens § 5,
stk. 1, at transmissionsselskaberne skal efter drøftelse med
distributions-, lager- og LNG-selskaber samt andre relevante
markedsaktører udarbejde vilkår og betingelser for benyttel-
sen af gassystemet, som er nødvendige for, at transmissi-
onsselskaberne kan varetage deres opgaver, herunder som
systemansvarlig virksomhed.
Endelig er der i § 35 a også fastsat regler om bemyndigelse
for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
nærmere regler for opgraderingsanlægs tilslutning.
Det følger af § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til distributions-
systemerne eller transmissionssystemet, herunder nærmere
regler om fordelingen af omkostninger ved tilslutning og
ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller transmis-
sionssystemet mellem ejeren af opgraderingsanlægget og
distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissi-
onssystemejeren og systemoperatøren.
De gældende bestemmelser omtalt ovenfor, i beskrivelse af
gældende ret i lov om gasforsyning, er en implementering af
EU-regler om tredjeparters adgang til infrastrukturen. Med
de foreslåede ændringer, vil der være tale om tydeliggørelse
af udvalgte artikler i relevante EU-regler.
Det følger af § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om gasforsyning,
at selskaberne skal give adgang til systemet på grundlag af
objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier,
jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a. Bestemmelsen implementerer
kravene om adgang på objektive, gennemsigtige og ikkedi-
skriminerende vilkår og betingelser i gasdirektivets artikel
32 i sig selv. Henvisningerne til §§ 20, 20 a, 23 og 36 a
sikrer dog også reference i forbindelse med den generelle
tredjepartsadgang til de nærmere materielle bestemmelser
med regler om offentliggjorte tariffer, metodegodkendt på
forhånd af den regulerende myndighed samt tilhørende kon-
traktuelle vilkår og betingelser.
Det følger af § 35 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, at ejeren
af opgraderingsanlægget skal afholde de direkte henførba-
re omkostninger forbundet med tilslutningen til det anviste
tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterfølgende driftsom-
kostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas. Øvrige
omkostninger, herunder til etablering og ændringer, afhol-
des af distributionsselskabet eller transmissionssystemejeren
og systemoperatøren, hvis omkostningerne vedrører distri-
butionssystemet, eller af transmissionsselskabet, hvis om-
kostningerne vedrører transmissionssystemet. Bestemmelsen
gennemfører implicit det samme system of objektive, gen-
nemsigtige og ikkediskriminerende kriterier fra gasdirekti-
vets artikel 32, ved forudsætningsvist at forlade sig på de
samme materielle bestemmelser, som henvisningerne i § 18,
stk. 2, 2. pkt., i forhold til §§ 20, 20 a, 23 og 36. Bestemmel-
sen implementerer dog også reglen om, at medlemsstaterne
pålægger transmissions- og distributionssystemoperatører at
offentliggøre tilslutningstarifferne i forbindelse med tilslut-
ning af gas fra vedvarende energikilder baseret på gennem-
sigtige og ikkediskriminerende kriterier i artikel 20, stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af
11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder (herefter VEII-direktivet).
Herved bemærkes, at hvor tariffer skal forstås bredt som
infrastrukturselskabernes løbende omkostninger, herunder
afskrivninger, driftsomkostninger, forrentninger m.v., der
skal fordeles blandt brugerne af infrastrukturen i henhold
til en metodegodkendt tariferingsmodel, som skal være gen-
nemsigtig og ligebehandlende, er omkostninger ved tilslut-
ning noget andet. Omkostninger forbundet med tilslutning
bredt set indbefatter under tiden omkostninger relateret til
etablering af den fysiske tilslutning, herunder eventuelle
omkostninger relateret til tilslutningen for infrastruktursel-
skabet (eller afkoblingen). Metoden for beregning af faste
gebyrer i forbindelse med såvel tilslutning som afkobling
skal metodegodkendes, jf. § 36 a, stk. 1, som følge af, at
der er tale om fordeling af omkostninger for infrastruktur-
selskaberne. Derimod optræder omkostninger til etablering
og drift af anlæg til tilslutning ikke som omkostninger for
infrastrukturselskaberne, og som der følgelig ikke skal ske
metodegodkendelse for. At sådanne omkostninger i VEII-
direktivet er benævnt som tilslutningstariffer er uheldigt i
relation til tarifbegrebet inden for monopolreguleringen i
gasdirektivet. Imidlertid er det fortsat et krav, at omkost-
ningerne ved tilslutning bredt set skal være gennemsigtige
og ikkediskriminerende, da netop valg af tilslutningspunkt
vil have betydning for de samlede omkostninger, som en
systembruger bliver mødt af.
Det følger af § 35 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, at
distributions- og transmissionsselskaber eller transmissions-
systemejere og systemoperatører har pligt til at give enhver,
der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg, alle
nødvendige oplysninger, herunder en rimelig og nøjagtig
tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen om
tilslutning, et detaljeret skøn over de samlede omkostninger
for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved til-
førslen af den opgraderede biogas og en rimelig og vejleden-
de tidsplan for tilslutningen. Bestemmelsen implementerer
strukturen og kravene fra artikel 16, stk. 5, i det ophævede
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2009/28 af 23.
april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedva-
rende energikilder (herefter VEI-direktivet).
2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Som følge af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
overvejelser og forslag til præcisering af reglerne om tred-
jeparters adgang til infrastrukturen – gassystemet – under
pkt. 2.1., har det været nødvendigt at overveje, hvordan
spørgsmål om, hvordan de processuelle regler for infrastruk-
turselskabernes håndtering af henvendelser om tilslutning og
15
klageforholdene ved eksempelvis nægtelse af adgang frem-
adrettet skal håndteres.
Det er i den forbindelse ministeriets opfattelse, at de hidti-
dige ordninger i henholdsvis § 18 og § 35 a, med fordel
kan tydeliggøres, så der ikke vil være brug for læsning af
implicitte forhold og forudsætninger.
Ministeriet vurderer, at en præcisering bedst vil håndteres
ved at ophæve § 35 a, og fremadrettet lade spørgsmål om
fordeling af tilslutningsomkostninger mellem systembruge-
re og infrastrukturselskaber, processuelle regler om infra-
strukturselskabernes håndtering af anmodning om adgang
og regler for klageadgang håndteres gennem udstedelse af
bekendtgørelser med hjemmel i en ny bemyndigelse i §
18, stk. 6. Dermed vil der bedre løbende kunne sikres en
retvisende beskrivelse af gældende ret, der navnlig i lyset
af udviklingen af en ny brintsektor og tilpasning af den
eksisterende metansektor, kan kræve hyppigere opdatering
af reglerne.
En udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i § 18, vil og-
så kunne præcisere, at afgørelser efter § 18 er forvaltnings-
retlige afgørelser, hvilket der ikke har været taget eksplicit
stilling til som ved § 35 a.
Endvidere vil processerne for alle former for tredjepartsad-
gang efter § 18 bedre kunne sikres gennemført ensartet på
grund af forankringen i én bestemmelse med tilhørende be-
myndigelse til detailregulering af processen for adgang.
Ministeriet vurderer, at der skal iagttages forskellige hensyn
mellem henholdsvis det metanbaserede gassystem, der er i
kraftig forandring på grund af udfasning af mange system-
brugere (husholdninger), og det kommende brintbaserede
gassystem, der er i en opstartsfase og endnu ikke er etable-
ret.
Endelig er ministeriet af den opfattelse, at der også inden
for systembrugere af det metanbaserede og brintbaserede
gassystem kan vise sig hensyn, som vil nødvendiggøre for-
skellige regler afhængigt af, hvilken type systembruger der
er tale om. Det vil kunne være mellem producenter og kun-
der, mellem forskellige producentgrupper, mellem forskelli-
ge kundegrupper eller tilsvarende kategoriseringer.
Det er ministeriets overvejelse, at det er nødvendigt at give
ministeren en bred bemyndigelse til at kunne fastsætte reg-
ler om dette, samt forhold vedrørende tilslutningsanlæg, her-
under ejerskab, etablering og drift af tilslutningsanlæg. En
bred bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler
om disse forhold, skal sikre bl.a., at der hurtigt og smidigt
kan foretages nødvendige løbende ændringer og justeringer i
regelgrundlaget.
2.2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at samle og forankre reglerne for systembruge-
res tredjepartsadgang i den gældende § 18. Samtidig foreslås
der indført en mere agil ordning for detailregulering af sy-
stembrugernes tredjepartsadgang samt ejerskab, etablering
og drift af tilslutningsanlæg gennem en bemyndigelse af
ministeren til at fastsætte bekendtgørelser.
Det foreslås konkret tydeliggjort ved, at der indsættes en ny
bemyndigelse i § 18, stk. 6, i lov om gasforsyning. Klima-,
energi- og forsyningsministeren vil herefter kunne fastsætte
regler om tilslutningsanlæg, herunder ejerskab, etablering og
drift af tilslutningsanlæg samt forhold omfattet af § 18, stk.
1-5, herunder omkostningsfordelingen mellem systembruge-
re og infrastrukturselskaber om nægtelse af adgang, om in-
frastrukturselskabernes behandling af anmodninger om tred-
jepartsadgang og Forsyningstilsynets behandling af klager
over afslag. Ved infrastrukturselskaberne forstås transmis-
sionsselskaber, transmissionssystemejere, systemoperatører
og distributionsselskaber.
Den foreslåede bemyndigelse i § 18, stk. 6, vil udgøre en
bred bemyndigelse, som vil give ministeren mulighed for at
regulere alle forhold vedrørende tilslutningsanlæg, herunder
tilrettelægge modellen vedr. anlæggenes ejerskab, etablering
og drift samt f.eks. også aftaler om kapacitetsudnyttelse i så-
danne anlæg. Brintmarkedet og etablering af tilslutningsan-
læg, som forbinder systembruger med det sammenhængende
gassystem er under udvikling og der kan opstå særlige øko-
nomiske og tekniske forhold, som der skal tages hensyn
til. En bred bemyndigelse skal bl.a. sikre, at der hurtigt
og smidigt kan foretages nødvendige løbende ændringer og
justeringer af reguleringen i bekendtgørelser.
Den foreslåede bemyndigelse i § 18, stk. 6, vil medføre,
at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fast-
sætte regler om omkostningsfordelingen mellem systembru-
gere og infrastrukturselskaber i relation til adgangen mod
betaling efter § 18, stk. 1, men dog ikke tariffer som er
infrastrukturselskabernes kompetence og omfattet af kravet
om metodegodkendelse efter §§ 20, 20 a, 23 og 36 a. Det
betyder eksempelvis, at ministeren bliver bemyndiget til at
fastsætte regler om proces og krav til, hvordan tilslutnings-
punktet skal afgøres for kategorier af systembrugere og de-
res fysiske adgang til systemet. Det vil eksempelvis gælde
for opgraderingsanlæg for biogas i relation til det metanba-
serede gassystem, eller for elektrolyseanlæg i relation til det
brintbaserede gassystem. Da afgørelse af tilslutningspunkt
er afgørende for omkostningerne forbundet med tilslutnin-
gen, vil de kommende regler imidlertid, efter omstændighe-
derne i konkrete tilfælde, forrykke på snittet mellem betalin-
gen for tilslutningsanlægget og tariffinansieringen. Det vil
kunne opfattes som bebyrdende, men regler om tilslutnings-
punktet skal ses op i mod dels den betingede tredjepartsad-
gang i dag, og dels det samlede hensyn til økonomistyring
af infrastrukturselskaberne med henblik på at balancere om-
kostninger til infrastrukturen, og at systembrugerne skal af-
holde de omkostninger, de giver anledning til. Der vil der-
med, ved andre hensyn for valg af tilslutningspunktet, ske
en omfordeling af omkostninger fra tarifdelen mod betaling
for tilslutningsanlægget eller omvendt.
Endvidere vil bemyndigelsen kunne anvendes til at fastsæt-
16
te regler, der eventuelt differentierer mellem grupper af sy-
stembrugere som eksempelvis mellem producenter og kun-
der, forskellige typer af producenter og forskellige typer
kunder. Et hensyn vil i den forbindelse kunne være, hvor
omkostningstung en gruppe af systembrugere er. Herved
vil det være afgørende at sondre, om der er tale om tred-
jepartsadgang på havet eller på land. Sådanne regler vil
kun kunne fastsættes under iagttagelse af lovens og EU-reg-
lernes generelle regler om ligebehandling og gennemsigtig-
hed. Tredjepartsadgang på havet forventes alt andet lige at
være mere omkostningstungt end på land, som følge af de
sværere operationelle forhold og de højere risikobetonede
investeringer. Det vil i den sammenhæng først og fremmest
være en forudsætning for udnyttelsen af bemyndigelsen på
dette punkt, at regler udstedt i medfør af bemyndigelsen vil
være ligebehandlende, gennemsigtige og ikkediskrimineren-
de. Bemyndigelsen kan også udnyttes til at sikre, at begre-
bet ligebehandling ikke skal misforstås ved beregning af de
faktiske omkostninger for ikke sammenlignelige typer af sy-
stembrugere, herunder omkostninger ved etablering af tred-
jepartsadgang på havet eller tredjepartsadgang på land. Der
vil dog fortsat altid inden for sammenlignelige typer af sy-
stembrugere, som eksempelvis producenter af opgraderet
biogas, skulle være tale om regler, der er ligebehandlende,
gennemsigtige og ikkediskriminerende.
Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om eksempelvis nægtelse af adgang til gassystemet, og at
der ikke er adgang til tilslutningsanlæg, idet dette ikke er
en del af det kollektive gassystem. Den foreslåede bemyndi-
gelse vil således kunne præcisere eksempelvis kriteriet i §
18, stk. 3, nr. 1, om manglende fornøden kapacitet, og hvad
der nærmere ligger heri. Det bemærkes i den forbindelse, at
den foreslåede bemyndigelse netop vil kunne udnyttes til at
fastsætte regler om, hvordan spørgsmålet om tilgængelig ka-
pacitet skal forstås i relation til tredjepartsadgangen i over-
ensstemmelse med praksis for de særlige regler om adgang
for opgraderingsanlæg for biogas i § 35 a. Bemyndigelsen
vil udnyttes til at fastsætte regler om, hvordan kapacitet
til rådighed skal forstås i de enkelte distributionssystemer
og transmissionssystemet. Den foreslåede bemyndigelse vil
kunne anvendes til at indregne fremskrivninger for kapacitet
til rådighed. Det vil kunne have betydning for valg af tilslut-
ningspunkt, hvor der kan fastsættes regler, som balancerer
totalomkostningerne ved tilslutning, idet der er en begrænset
adgang til at indregne fremskrivninger i infrastrukturen og
kapaciteten til rådighed. Det kan føre til uhensigtsmæssige
tilslutninger. Det er hensigten med det foreslåede, at bemyn-
digelsen dermed kunne anvendes til at ændre retstilstanden
set i forhold til valg af tilslutningspunkt i dag i det metanba-
serede gassystem. Det forventes, at den foreslåede ordning
vil give mulighed for at udnytte bemyndigelsen til fastsæt-
telse af regler om tilslutningspunkt. Ud fra fremskrivninger
af kapacitet til rådighed i fremtiden, vil den forventede ord-
ning føre til et tilslutningsbillede, som samlet set vil være
mere i tråd med lovens formål om at sikre en gasforsyning,
der tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med
lovens formål om blandt andet hensynet til forsyningssik-
kerhed og samfundsøkonomi. Spørgsmålet om tilgængelig
kapacitet er altid relevant, da tredjepartsadgangen ikke er
ubetinget, men skal ses i forhold til nødvendige investerin-
ger og nødvendige driftsomkostninger forbundet med at op-
retholde et højere driftstryk end ellers.
Den foreslåede bemyndigelse vil give mulighed for at fast-
sætte regler, som kan ændre på praksis for valg af tilslut-
ningspunkt og regler, som vil forholde sig til udviklingen i
såvel det metanbaserede og det brintbaserede gassystem.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler,
som kan variere afhængigt af, om der er tale om tredjepart-
sadgang til det metanbaserede gassystem eller det brintbase-
rede gassystem.
Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om processen for behandling af anmodninger om tredjepart-
sadgang, herunder infrastrukturselskabernes beføjelser og
forpligtelser i relation til valg af tilslutningspunkt. Det fore-
slåede vil således kunne udnyttes til at fastsætte regler om,
at infrastrukturselskaberne vil være underlagt forvaltnings-
loven for så vidt angår både deres afgørelse om tilslutnings-
punkt, men også tilfælde af nægtelse af anmodningen om
tredjepartsadgang. Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at
fastsætte, at infrastrukturselskaberne ligesom ved de hidti-
dige regler fortsat vil skulle agere på tilsvarende vis som
en myndighed i deres møde med tredjeparterne og behand-
ling af deres anmodninger om adgang. Dette vil navnlig
stille krav til infrastrukturselskaberne ved, at de dels vil
skulle træffe afgørelse om tilslutningspunkt ud fra objektive,
gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Men også,
at de vil skulle følge forvaltningsloven i behandlingen af
anmodninger om tredjepartsadgang, samt at denne del af de-
res forretningsområde også vil være underlagt reglerne om
offentlighed i forvaltningen. Der vil med andre ord kunne
blive stillet krav til infrastrukturselskaberne ved, at de får
til opgave at sikre gennemsigtighed og objektivitet blandt
andet i forbindelse med tilslutninger underlagt offentligretli-
ge regler. Bemyndigelsen vil dermed kunne udnyttes til at
delegere afgørelsesvirksomhed til private (infrastruktursel-
skaberne). Ved udnyttelse af bemyndigelsen på dette punkt
bemærkes, at det ikke automatisk vil påvirke det resterende
forretningsområde hos infrastrukturselskaberne – medmin-
dre andet følger herom i anden regulering.
Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag
på tredjepartsadgang. Ved udnyttelse af bemyndigelsen i
forhold til Forsyningstilsynet som klagemyndighed, vil be-
myndigelsen kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at
Forsyningstilsynet får til opgave at sikre retstillingen og
retssikkerheden for de systembrugere, som ønsker tredje-
partsadgang, særligt for dem som nægtes adgang. Dermed
vil den foreslåede bemyndigelse supplere den gældende ge-
17
nerelle bemyndigelse i forhold til at fastsætte regler om
Forsyningstilsynets opgaver i lovens § 41 a, stk. 1 og 2.
Den foreslåede bemyndigelse efter § 23, stk. 2, vil udvide
klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler i medfør af. Ministeren vil efter den udvide-
de bemyndigelsesbestemmelse for eksempel kunne bestem-
me, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning til
samt krav for benyttelse af systemet skal fastsættes af gas-
selskaber, og ikke kun af transmissionsselskaber eller trans-
missionssystemejere og systemoperatører. ”Gasselskaber” er
et bredt begreb, som er defineret i gasforsyningsloven, og
omfatter flere aktører end transmissionsselskaber eller trans-
missionssystemejere og systemoperatører.
2.3. Politisk kontrol med lagerudviklingen for brændba-
re gasser
2.3.1. Gældende ret
Lagring af metan, hvad enten der er tale om naturgas (fos-
silt) eller biometan (vedvarende energi), er reguleret i to
regelsæt inden for klima-, energi- og forsyningsministerens
ressort. Der er for det første tale om regulering af tilladelser
til anvendelse af undergrunden, etablering af nødvendige
overfladeanlæg og ekspropriation hertil omfattet af lov om
anvendelse af Danmarks undergrund. Der er for det andet
tale om monopolregulering af lagring af metan gennem lov
om gasforsyning og lov om Energinet.
2.3.1.1. Undergrundsloven
Det følger af § 23, stk. 1, 1. pkt., i lov om anvendelse af
Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1461 af 29.
november 2023, at klima, energi- og forsyningsministeren,
for en nærmere bestemt del af undergrunden, på nærmere
fastsatte vilkår, kan meddele tilladelse med eneret til efter-
forskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller
andre formål end indvinding, med undtagelse af geologisk
lagring af CO2 på under 100 kt med henblik på forskning,
udvikling eller afprøvning af nye produkter og processer.
Bestemmelsen omfatter dermed lagring af metan, men også
brint på linje med lov om gasforsynings dobbelte regulering
af både metan og brint. Imidlertid ligger det uden for lov
om anvendelsen af Danmarks undergrunds formål at tage
højde for eksempelvis forsyningssikkerhedsspørgsmål på det
metanbaserede gasmarked i Danmark.
2.3.1.2. Gasforsyningsloven og forsyningssikkerhed
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om gasforsyning, at lovens
formål er at sikre, at landets gasforsyning, herunder brintfor-
syning, tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse
med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi,
miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige for-
pligtelser vedrørende forsyningssikkerheden i EU.
Et af hovedformålene med lov om gasforsyning er dermed
at håndtere spørgsmål om forsyningssikkerhed. Loven inde-
holder en række relevante bestemmelser i forhold til lagring
og forsyningssikkerhed. Det drejer sig først og fremmest om
lovens bevillingssystem i § 10.
2.3.1.3. Gasforsyningsloven og bevillinger
Det følger af § 10, stk. 1, i lov om gasforsyning, at transmis-
sions-, distributions-, lager- og LNG-virksomhed, herunder
virksomhed i klynger, kun kan udøves efter bevilling, der
kan gives til selskaber, som opfylder kravene i § 28, jf. dog
stk. 3.
Det følger af § 10, stk. 3, i lov om gasforsyning, at en
virksomhed, der varetages af Energinet eller Energinets hel-
ejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet, udøves uden bevilling.
Energinet er som noget særligt undtaget fra lovens bevil-
lingssystem, fordi selskabet er ejet af staten og særskilt
reguleret i lov om Energinet. Det er relevant, da de danske
(metan) gaslagre er blevet købt af Energinet, og undtagelsen
til bevillingskravet dermed finder anvendelse.
Lagerselskabets aktiviteter på gasmarkederne er også regu-
leret i en række andre bestemmelser i loven, mens de almin-
delige forretningsforhold konkret følger af § 15 om lagersel-
skabers opgaver.
Det følger af § 15, stk. 1, i lov om gasforsyning, at et
lagerselskab skal måle leverancer af gas til og fra lageret,
give relevante systembrugere og sammenkoblede selskaber
de nødvendige oplysninger om måling af gas, der tilføres og
udtrækkes fra lageret, og stille nødvendig lagerkapacitet til
rådighed for transmissionsselskabers eller systemoperatørers
varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver.
Det følger af § 15, stk. 2, i lov om gasforsyning, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om
afgrænsning af opgaverne og den nødvendige lagerkapacitet,
der skal stilles til rådighed til nødforsyningsformål.
2.3.1.4. Krav til bevillingsansøgere
Til at supplere gasforsyningslovens bevillingssystem i § 10,
stiller § 28 krav til bevillingsansøgere. Bestemmelsen inde-
holder mulighed for, at klima-, energi- og forsyningsmini-
steren i bevillingerne kan fastsætte vilkår som blandt andet
hensynet til forsyningssikkerheden på gasmarkederne, jf. det
overordnede hensyn i gasforsyningslovens § 1.
Det følger af § 28, stk. 1, i lov om gasforsyning, at bevillin-
ger i medfør af loven kun kan meddeles til ansøgere, der
skønnes at have den fornødne sagkundskab og økonomiske
baggrund.
Det følger af § 28, stk. 2, i lov om gasforsyning, at i bevil-
linger kan der ud over de vilkår, der er nævnt i denne lov,
fastsættes andre objektive og ikkediskriminerende vilkår,
herunder vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdel-
se af EU-retten på området.
18
Lov om gasforsyning gælder også for Energinet og Energi-
nets datterselskaber, bortset fra hvor loven specifikt undta-
ger Energinet og Energinets datterselskaber fra reglerne som
i tilfældet med bevillingssystemet. En bevilling i henhold
til lov om gasforsyning vil sædvanligvis behandle et bevil-
lingspligtigt forhold og relationer til andre sammenkoblede
infrastrukturselskaber.
2.3.1.5. Lov om Energinet
Det følger af § 2, stk. 2, 3. pkt. i lov om Energinet, at Ener-
ginet endvidere kan varetage gasdistributions-, gaslager- og
gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed.
Endvidere findes der i lov om Energinet særlige regler om
politisk kontrol gennem klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens krav til Energinet om udbygning og væsentlige æn-
dringer af selskabets kerneaktiviteter, ejerskab og drift af
den overordnede (transmissions)energiinfrastruktur. Det føl-
ger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet, at etablering
af nye eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer og
væsentlige ændringer i bestående net og systemer kan ske,
hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herun-
der at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikker-
hed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende
konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi,
eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i
medfør af stk. 6.
Etablering og ændringer af infrastrukturen omfattet af §
4 skal med andre ord tage højde for forsyningssikkerhe-
den, beredskabsmæssige hensyn, skabelsen af velfungerende
konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi
på blandt andet gasmarkederne. Bestemmelsen omfatter ikke
lager.
2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
DONG’s tidligere ejerskab og drift af gaslagrene var omfat-
tet af lov om gasforsynings bevillingskrav. Selvom lagrene
i Danmark er drevet på kommercielle vilkår (i kraft af den
forhandlede adgang til lagre i lov om gasforsyning, jf. § 20
a) – og derfor ikke er så intensivt reguleret som eksempelvis
transmissionssystemet, har klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren kunne stille krav om blandt andet forsyningssikker-
hed, men også miljøforhold, som har været administreret
som klimahensynet ved indpasning af vedvarende energi
inden for lov om gasforsyning. Dette er dog med ophæng i
bevillingerne.
Med Energinets opkøb i henholdsvis 2007 af Lille Torup
og i 2014 af Stenlille blev lagrene undtaget fra bevillings-
systemet. Der var på daværende tidspunkt ikke udsigt til
et markant faldende gasforbrug (metan). Det var derfor op-
fattelsen, at den kommercielle drift af lagrene ville være
tilstrækkelig i forhold til at sikre tilstrækkelig med lagerka-
pacitet til at håndtere forsyningssikkerheden på det danske
(metan) gasmarked.
Situationen er en anden i dag, og med reguleringen af brint
med lov nr. 1594 af 28. december 2022, hvorefter der i lov
om gasforsyning og i lov om Energinet ved ordet »gas«
fremadrettet skal forstås både metan og brint. Dermed har
Energinet blandt andet formelt set opnået hjemmel til at
eje og drive gaslagring (inklusive brint), jf. § 2, stk. 1, i
lov om gasforsyning. Det er derfor mere aktuelt at hele
eller dele af det metanbaserede gassystem kan konverteres
til brintforsyning. Det gælder også lagrene, navnlig Lille To-
rups individuelle kaverner. Det bemærkes, at en hjemmel til
Energinet ikke er det samme som en faktisk udnyttelse, der
foruden hjemmelskravet også kræver politisk godkendelse.
Der er en fast proces for væsentlige ændringer af (metan)
gastransmissionssystemet. Det vil også omfatte konvertering
af hele eller dele af det til brint.
Der er også en fast proces gennem offentliggørelseskrav
for Energinets langsigtede planer for transmissionssystemet
i gassektoren og transmissionsnettet i elsektoren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder det nyttigt,
hvis der på tilsvarende måde skal indsendes en ansøgning
om konvertering af de eksisterende metanlagre til eksempel-
vis brint – men også anden anvendelse – da det vil kunne
påvirke blandt andet forsyningssikkerheden på (metan)gas-
markedet ved at fjerne tilgængelig kapacitet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor,
at det i første omgang er nødvendigt med en ensretning
mellem reguleringen af de underjordiske gaslagre og resten
af Energinets infrastruktur.
En sådan ensretning vil mest hensigtsmæssigt kunne indfø-
res ved, at Energinets etablering af nye gaslagre eller væ-
sentlige ændringer af eksisterende gaslagre kræves behand-
let af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 4 i lov
om Energinet.
2.3.3. Den foreslåede ordning
For at sikre klima-, energi- og forsyningsministerens admi-
nistration af blandt andet lov om gasforsyningsformål, som
eksempelvis forsyningssikkerhed og miljø inklusive klima-
formål, foreslås en tilpasning af lov om Energinet. Det sker
konkret ved, at der indsættes nye krav i bestemmelsen om
godkendelse for Energinets lageraktiviteter i lov om Energi-
nets § 4. Der foreslås overordnet indsat et nyt stykke, som
omhandler etablering og ændringer af lagre til brændbare
gasser samt konsekvensændring af henvisningen i forbindel-
se med rykning af stykker.
Konkret foreslås, at der i lov om Energinet § 4 efter stk. 8
som nyt stk. 9 indsættes, at »1, 1.-2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk.
4, og stk. 9, nr. 3, tilsvarende finder anvendelse for lagring
af brændbare gasser og væsentlige ændringer af sådanne
anlæg«.
Det foreslåede vil medføre, at væsentlige ændringer i lagre
og etablering af nye lagre for brændbare gasser, for Ener-
19
ginet, kun kan ske, hvis der er tilstrækkeligt behov for
udbygningen, som for eksempel at udbygningen sker med
sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hen-
syn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller
indpasning af vedvarende energi. Det foreslåede vil dermed
medføre, at Energinet og datterselskaber ikke vil kunne fore-
tage nyetablering af lagre til brændbare gasser, uden klima-,
energi- og forsyningsministerens tilladelse. Konvertering af
en kaverne vil være en væsentlig ændring. Afvisningsgrunde
vil kunne være hensynet til opretholdelsen af et bestemt
kapacitetsniveau i det metanbaserede gassystem af hensyn
til forsyningssikkerheden.
Det foreslåede i § 4, stk. 9, i lov om Energinet, vil ikke i
sig selv medføre, at Energinet automatisk opnår hjemmel til
nye aktiviteter relateret til lagring af brændbare gasser og
væsentlige ændringer af sådanne anlæg, da det fortsat vil
gælde, at Energinet dels skal have hjemmel i lovens § 2,
men også dels kun inden for de angivne hjemler i loven, kan
foretage sig dét, som der bagvedliggende er politisk mandat
til.
2.4. Roller og ansvar for gasforsyningssikkerheden
2.4.1. Gældende ret
Lov om gasforsyning indeholder ikke et særskilt kapitel
eller sammenhængende bestemmelser om gasforsyningssik-
kerhed, som loven ser ud i dag. Der er ikke bestemmelser
om udøvelse af myndighedsansvar for gasforsyningssikker-
hed i lov om gasforsyning,
Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2017/1938
af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse
af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning
(EU) nr. 994/2010 (gasforsyningssikkerhedsforordningen)
fastsætter, at gasforsyningssikkerheden er et fælles ansvar,
som påhviler naturgasvirksomhederne, medlemsstaterne,
navnlig gennem deres kompetente myndigheder, og Euro-
pa-Kommissionen, inden for deres respektive aktivitets- og
kompetenceområder, jf. artikel 3, stk. 1.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter endvidere,
at hver medlemsstat skal udpege en kompetent myndighed
og offentliggøre navnet på sin kompetente myndighed, jf.
forordningens artikel 3, stk. 2 og 3. Gasforsyningssikker-
hedsforordningen definerer ”kompetent myndighed” som
”en national offentlig myndighed på regeringsplan eller en
national regulerende myndighed, der er udpeget af en med-
lemsstat til at sikre gennemførelsen af de foranstaltninger,
der er fastsat i denne forordning”, jf. forordningens artikel 2,
nr. 7.
Energistyrelsen er udpeget af klima-, energi- og forsynings-
ministeren til at være den kompetente myndighed over for
Europa-Kommissionen i forhold til de opgaver, som fremgår
af gasforsyningssikkerhedsforordningen eller har ophæng i
gasforsyningssikkerhedsforordningen. Det er således Ener-
gistyrelsen, som i praksis varetager arbejdet med gasforsy-
ningssikkerhed både på nationalt plan og i relation til det
europæiske samarbejde om gasforsyningssikkerhed. Energi-
styrelsen udfører sine opgaver i sektorlovene via delegation
fra ministeren, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 910 af
26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser
(delegationsbekendtgørelsen).
Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter bl.a. en
gasforsyningsstandard for, hvor længe medlemsstaterne som
minimum skal kunne forsyne de gaskunder, som medlems-
staten har udpeget som beskyttede gaskunder, jf. artikel
6. Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal udarbej-
de nationale og regionale risikovurderinger samt forebyg-
gende handlingsplaner og nødplaner, jf. artikel 7 til 10.
Den forebyggende handlingsplan og nødplan skal beskrive
nationale foranstaltninger til opretholdelse af gasforsynings-
sikkerheden. Den forebyggende handlingsplan har fokus på
de foranstaltninger, der er nødvendige for at eliminere eller
afbøde de konstaterede risici, mens nødplanen især har fo-
kus på de foranstaltninger, som skal træffes for at eliminere
eller afbøde konsekvenserne af en gasforsyningsafbrydelse.
Nødplanen skal bl.a. fastlægge de procedurer og foranstalt-
ninger, som skal følges for tre europæiske kriseniveauer,
som gasforsyningssikkerhedsforordningen har, jf. artikel
11. De tre kriseniveauer er tidlig varsling (early warning),
alarm (alert) og nødsituation (emergency). I kriseniveauet
nødsituation (emergency) kan det blive nødvendigt at påby-
de ikke-beskyttede gaskunder at reducere eller stoppe deres
gasforbrug. Som en sidste udvej skal det ifølge forordningen
være muligt at afbryde gasforsyningen til gaskunder, som
forbruger gas uberettiget.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen opstiller endvidere
kriterier for, hvornår den kompetente myndighed kan erklæ-
re de tre kriseniveauer (tidlig varsling, alarm eller nødsitu-
ation), jf. artikel 11. Gasforsyningssikkerhedsforordningen
har ikke selvstændige sanktionsbestemmelser eller krav til,
hvordan sanktioner i national ret skal gennemføres. Det
fremgår af lov om gasforsyning, at overtrædelser af gasfor-
syningssikkerhedsforordningen kan straffes med bøde, jf.
lovens § 49, stk. 2.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter, at de nati-
onale nødplaner skal beskrive ”de tekniske eller retlige
ordninger, der er etableret med henblik på at forhindre, at
kunder, som er tilsluttet et gasdistributions- eller transmissi-
onsnet, men ikke er beskyttede kunder, uberettiget forbruger
gas”, jf. forordningens artikel 10, stk. 1, litra l. Det fremgår
allerede af den gældende danske nødplan, at de danske ik-
ke-beskyttede gaskunder risikerer at blive afbrudt, hvis de
uberettiget aftager gas i en nødsituation, hvor der ikke er gas
nok til at dække både beskyttede og ikke-beskyttede gas-
kunders gasforbrug. En gaskunde forbruger gas uberettiget,
hvis gaskunden forbruger gas efter at være blevet påbudt
at stoppe sit forbrug, eller hvis gaskunden forbruger mere
gas end den gasmængde, som gaskunden er blevet påbudt at
reducere sit gasforbrug til.
20
Gasforsyningssikkerhedsforordningen har endvidere fokus
på EU-solidaritet i nødsituationer – dvs. forpligtelserne for
medlemsstaterne i situationer, hvor en medlemsstat kommer
i en nødsituation og anmoder nabomedlemsstater om soli-
daritet i form af levering af gas til medlemsstatens mest
sårbare gaskunder (solidaritetsbeskyttede gaskunder), hvis
nabomedlemsstaterne kan levere gas ud over den gas, som
nabomedlemsstaterne skal bruge til at forsyne deres egne
solidaritetsbeskyttede gaskunder. Danmarks solidaritetsbe-
skyttede gaskunder er husholdninger og væsentlige sociale
tjenester samt fjernvarmeinstallationer, som er koblet på
gassystemet, hvis de leverer varme til husholdninger og væ-
sentlige sociale tjenester. Reglerne om solidaritet fremgår
af forordningens artikel 13, og de er også reflekteret i den
danske nødplan.
Hvis en medlemsstat i en nødsituation har anmodet en na-
bomedlemsstat om at udvise solidaritet i medfør af gasfor-
syningssikkerhedsforordningen, skal en medlemsstat, der er
direkte forbundet med den anmodende medlemsstat, træffe
de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at gasforsynin-
gen til andre gaskunder på dens område end solidaritetsbe-
skyttede kunder (husholdninger, væsentlige sociale tjenester
og fjernvarmeinstallationer, der leverer varme til disse kun-
degrupper) nedsættes eller ophører, hvis det er nødvendigt,
og så længe gasforsyningen til solidaritetsbeskyttede gas-
kunder i den anmodende medlemsstat ikke er sikret, jf. ar-
tikel 13, stk. 1. Det fremgår af gasforsyningssikkerhedsfor-
ordningens artikel 13, stk. 3, at en solidaritetsforanstaltning
iværksættes som en sidste udvej.
I denne helt særlige situation, der følger af gasforsynings-
sikkerhedsforordningens definition af solidaritetsbeskyttede
kunder, kan det derfor blive nødvendigt at afbryde gasfor-
syningen til andre virksomheder end de virksomheder, der
har status som ikke-beskyttede gaskunder. I forhold til disse
gaskunder vil der kunne fastsættes en kompensationsordning
for økonomisk tab, idet gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen fastsætter, at solidaritet kun skal ydes på grundlag af en
rimelig kompensation, som også kan omfatte erstatning for
indskrænkninger i industrien, jf. artikel 13, stk. 8 og 10.
I lov om gasforsyning er opgaven med at varetage gas-
forsyningssikkerheden i dag primært knyttet til en mere
generel bestemmelse i lovens § 12 om transmissionsselska-
bers, transmissionssystemejeres og systemoperatørers opga-
ver. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at disse selskaber skal
”varetage opgaver vedr. forsyningssikkerheden i Danmark”,
jf. § 12, stk. 1, nr. 3. Transmissionsselskabet (Energinet Ga-
stransmission A/S) og systemoperatøren (Energinet System-
ansvar A/S) er datterselskaber i Energinet koncernen. Ener-
ginet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet. I Danmark er gastransmis-
sion og systemansvar således samlet i ét statsejet selskab.
Det bemærkes, at § 12 i lov om gasforsyning tidligere kun
omfattede pligter for et ”transmissionsselskab”, men ved lov
nr. 1594 af 28. december 2022 blev bestemmelsen udvidet
til også at omfatte pligter for en ”transmissionssystemejer”
og en ”systemoperatør”. Ændringen skyldtes en omorganise-
ring i Energinet, hvor Energinet bl.a. oprettede et særskilt
datterselskab til at varetage systemansvaret for både el og
gas. Tidligere var systemansvaret for gas alene forankret i
transmissionsselskabet
Bestemmelsen fastsætter ikke nærmere, hvilke opgaver, der
er tale om, eller hvordan opgaverne bliver tildelt og gen-
nemført, men giver klima-, energi- og forsyningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om gennemfø-
relsen af bestemmelsen samt at udstede påbud om ændrin-
ger i forsyningssikkerheden, jf. § 12, stk. 3. Bemyndigelses-
bestemmelsen skal tydeliggøre, at evt. supplerende regler
til gasforsyningssikkerhedsforordningen, der omfatter trans-
missionsselskabers forpligtelse til at varetage forsyningssik-
kerhed m.v., som udgangspunkt fortsat fastsættes efter § 12,
stk. 3. Det fremgår af § 9, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsy-
ning, at følgende omkostninger til offentlige forpligtelser
skal afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede
system: Transmissionsselskabernes eller transmissionssyste-
mejernes og systemoperatørernes nødvendige omkostninger
til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmel-
serne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt på-
lagte opgaver vedrørende gassikkerhed. Som nævnt ovenfor
omfatter § 12, stk. 1, nr. 3, opgaver vedrørende forsynings-
sikkerheden i Danmark.
I Danmark betaler alle gaskunder således i dag for de samle-
de omkostninger til gasforsyningssikkerhed via en særskilt
nødtarif, som dækker Energinets omkostninger til at købe
nødforsyningsydelser hos det danske lagerselskab (lagerka-
pacitet til nødgas), nødgas i gaslageret og såkaldte fyld-
ningskrav hos markedets aktører. Fyldningskrav består i, at
kommercielle aktører byder ind i et udbud, hvor de angiver
den betaling, de skal have for at forpligte sig til at have
en vis mængde gas på lager henover vintersæsonen, som
Energinet kan overtage og råde over i en nødsituation.
De ikke-beskyttede danske gaskunder betaler en væsentligt
reduceret nødtarif til Energinet i forhold til de beskyttede
gaskunders nødtarif – netop fordi de må acceptere og ind-
rette sig efter, at der er en risiko for at de kan få deres
forsyning reduceret eller afbrudt, hvis der er erklæret en
nødsituation, og der ikke længere er gas nok til at forsyne
alle danske gaskunder.
Lov om gasforsyning fastsætter i § 14, som er en generel
bestemmelse om et distributionsselskabs forpligtelser, at et
distributionsselskab skal bistå transmissionsselskaber eller
transmissionssystemejere eller systemoperatører med opga-
ver vedrørende forsyningssikkerheden, jf. lovens § 14, stk.
1, nr. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om gennemførelsen af bestemmelser-
ne i stk. 1, jf. lovens § 14, stk. 2. Distributionsselskaber
transporterer gas gennem gasrør ved lavt tryk, dvs. via for-
delingsnet og lokale net ud til de endelige gasforbrugere. I
Danmark er al gasdistribution samlet i ét statsejet selskab,
Evida Holding A/S, hvor der tidligere var flere regionale
distributionsselskaber.
21
Der er ikke hjemmel i den gældende lov om gasforsyning
for en myndighed til at pålægge lagerselskaber selvstændige
opgaver inden for gasforsyningssikkerhed.
Lov om gasforsyning fastsætter i § 15, som er en tilsvarende
generel bestemmelse om et lagerselskabs forpligtelser, at et
lagerselskab skal stille nødvendig lagerkapacitet til rådighed
for transmissionsselskabers eller systemoperatørers vareta-
gelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte opgaver, jf. lovens §
15, stk. 1, nr. 3.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1594 af 28. de-
cember 2022, som tilføjede ”systemoperatør” i § 15, stk. 1,
nr. 3, at det forudsættes, at opgaver om gasforsyningssikker-
hed, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 3, alene er opgaver, som
kan varetages af en systemoperatør, jf. Folketingstidende
2022-23, tillæg A, L 8 som fremsat, side 53.
Lagerselskaber skal således stille lagerkapacitet til rådighed
for systemoperatøren, som køber de lagerydelser, som der
er brug for i forhold til at sikre nødforsyningen i en nødsi-
tuation. Bortset fra disse ydelser kan lagerselskaber sælge
deres lagerkapacitet frit i markedet, og markedets aktører
fylder typisk gas på lager om sommeren, hvor gasforbruget
er lavt, og trækker gas ud fra lageret om vinteren, hvor
gasforbruget er højt. De to danske gaslagre (i Lille Torup og
Stenlille) drives i et samlet selskab, Gas Storage Denmark
A/S, som er et datterselskab i Energinet koncernen. Der er
forhandlet adgang til lager i Danmark, dvs. at priserne ikke
er regulerede.
Lov om gasforsyning fastsætter i § 15, stk. 2, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder om
afgrænsning af opgaverne og den nødvendige lagerkapacitet,
der skal stilles til rådighed til nødforsyningsformål.
Der er ikke hjemmel i den gældende lov om gasforsyning
for en myndighed til at pålægge lagerselskaber selvstændige
opgaver inden for gasforsyningssikkerhed.
Lov om gasforsyning fastsætter i § 23 a, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på
håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en gasforsynings-
krise inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforord-
ningen, herunder på følgende områder: 1) Afgrænsning og
inddeling af beskyttede kundegrupper. 2) Krav til selskabers
udarbejdelse, opbevaring og videresendelse af oplysninger
til myndigheder om beskyttede og ikke-beskyttede gaskun-
der og deres gasforbrug. 3) Udstedelse af forbud mod for-
brug af gas hos ikke-beskyttede gaskunder. 4) Etablering af
en kompensationsordning, der finder anvendelse i forbindel-
se med en solidaritetskrise.
Ifølge bemærkningerne til § 23 a, jf. Folketingstidende
2018-19, tillæg A, L 178 som fremsat, side 33, kan mi-
nisteren bl.a. udstede regler om, at gasdistributionsselska-
ber, transmissionsselskaber og gasfyrede kollektive fjernvar-
meanlæg skal udarbejde og opbevare lister over deres kun-
der. Ministeren kan endvidere udstede regler om, at selska-
berne skal udarbejde og videresende oplysninger om kunde-
gruppernes gasforbrug eller andel gas anvendt til brændsel
i et gasfyret kollektivt fjernvarmeanlæg. Disse lister med
opgørelse over gaskunder og gaskundernes gasforbrug læg-
ges til grund ved beregning og fastsættelse af den nævnte
kubikmetergrænse og den årlige offentliggørelse af ikke-be-
skyttede gaskunder.
Bemyndigelsens mulighed for at udstede forbud mod for-
brug af gas hos ikke-beskyttede kunder er udmøntet i be-
kendtgørelse nr. 1349 af 27. november 2023 om varetagel-
se af gasforsyningssikkerheden (gasforsyningssikkerhedsbe-
kendtgørelsen), hvor det fremgår, at ikke-beskyttede gaskun-
der efter anmodning skal reducere eller stoppe deres gasfor-
brug i kriseniveauet Emergency, jf. bekendtgørelsens § 3,
stk. 5.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 9, stk. 1, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, der overtræder § 3, stk. 1-2 og 5, § 5, stk. 1, § 7,
stk. 4, eller undlader at efterkomme påbud meddelt efter §
8, stk. 2. Bekendtgørelsens § 9, stk. 2, fastsætter, at der kan
pålægges gasselskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Bekendtgørelsen fastsætter endvidere, at Energistyrelsen
fastsætter betingelser og forløb for reduktion eller stop af ik-
ke-beskyttede gaskunders gasforbrug i nødforsyningsplanen,
jf. § 3, stk. 6.
Der er ikke hjemmel i § 23 a i lov om gasforsyning til
at fastsætte regler om fysisk afbrud af gasforsyningen til
ikke-beskyttede gaskunder, som overtræder et påbud om at
reducere eller stoppe deres gasforbrug.
§ 23 a, nr. 3, i lov om gasforsyning indebærer, at der kun
kan nedlægges forbud mod forbrug af gas i en national
nødsituation, jf. gasforsyningssikkerhedsforordningens arti-
kel 11, stk. 1, litra c, eller i en solidaritetskrise, jf. artikel
13, stk. 1 og 5, når relevante markedsbaserede foranstaltnin-
ger er blevet gennemført, men hvor dette ikke er tilstrække-
ligt til at sikre gasforsyningen til relevante beskyttede gas-
kunder. Markedsbaserede foranstaltninger er frivillige foran-
staltninger, hvor markedets aktører selv bidrager til forsy-
ningssikkerheden, fordi de har incitament til at gøre det; det
kan f.eks. være via udbud, hvor aktørerne byder ind med,
hvad de skal have for at sikre gas til rådighed, f.eks. ved at
have gas på lager. Ikke-markedsbaserede foranstaltninger er
modsat tvungne foranstaltninger som f.eks. strategisk lager
(nødlager) eller tvungen brændselsomlægning m.v.
Bemyndigelsen giver ministeren mulighed for at fastsætte
regler om etablering af en kompensationsordning, der finder
anvendelse i forbindelse med en solidaritetskrise, jf. lovens
§ 23 a, nr. 4. Denne del af bemyndigelsesbestemmelsen gør
det muligt at fastsætte regler om en kompensationsordning
for den situation, hvor Danmark skal afgive solidaritetsgas,
og hvor virksomheder i Danmark lider et tab. I den forbin-
delse er det også hensigten, at ministeren skal kunne fast-
22
sætte regler om ansøgning om og betingelser for opnåelse
af kompensation, om beregning og udbetaling af kompen-
sation, revision og regnskab, samt om eventuel reduktion,
bortfald og tilbagebetaling af kompensation. Denne bestem-
melse er ikke blevet udmøntet ved bekendtgørelse.
§ 23 a i lov om gasforsyning er knyttet direkte til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2017/1038 om foranstalt-
ninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden (heref-
ter gasforsyningssikkerhedsforordningen), og bestemmelsen
er altså afgrænset til de emneområder, som er reguleret
i gasforsyningssikkerhedsforordningen, jf. bestemmelsens
formulering ”inden for rammerne af”.
Kapitel 9 a og 10 i lov om gasforsyning indeholder lovens
påbuds- og sanktionsbestemmelser.
Det fremgår af § 47 b, stk. 1, i lov om gasforsyning, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet
kan påbyde, at forhold, der strider mod loven, mod regler
eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang
til naturgastransmissionsnet bringes i orden straks eller in-
den en nærmere angiven frist.
Det fremgår endvidere af § 49, stk. 1, nr. 6, at medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med
bøde den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud
efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt for-
hold. Det fremgår af § 49, stk. 2, i lov om gasforsyning,
at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgiv-
ning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelser i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne
for adgang til naturgastransmissionsnet eller i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om foranstaltninger til opret-
holdelse af gasforsyningssikkerheden. Det fremgår af § 49,
stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det fremgår endelig af § 50, stk. 1, i lov om gasforsyning, at
der i regler, som udstedes i henhold til loven, kan fastsættes
bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkår, forbud
eller påbud udstedt i henhold til reglerne. Det fremgår af
§ 50, stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapi-
tel. Gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens bestemmelse
om bødestraf til ikke-beskyttede gaskunder for ikke at re-
ducere eller stoppe deres gasforbrug efter anmodning, jf.
ovenfor, er hjemlet i § 50, stk. 1, i lov om gasforsyning.
2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Forsyningssikkerheden på gasområdet er kommet i fokus i
kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine og den afledte
gaskrise i Europa. Ekstremt høje gaspriser og markant re-
duktion af import af russisk gas til EU har betydet, at EU i
fællesskab og de enkelte medlemslande hver især er blevet
tvunget til at arbejde intensivt med gasforsyningssikkerhed
for at skaffe gas fra alternative kilder og for at sikre sine
gasforbrugere bedst muligt i gaskrisen.
I forbindelse med gaskrisen i Europa har Danmark også ta-
get forskellige initiativer til at reducere gasforbruget og sik-
re gasforsyningssikkerheden med afsæt i forskellige scenari-
er og risikovurderinger for gasforsyningssikkerheden. I dette
arbejde har klima-, energi- og forsyningsministeren (heref-
ter ministeren) ved Energistyrelsen arbejdet tæt sammen
med Energinet som udøver af systemansvarlig virksomhed,
men også med det danske lagerselskab (Gas Storage Den-
mark) og distributionsselskabet (Evida) og relevante myn-
digheder. Ministeren er også gået ind i et tættere samarbejde
med gasmarkedets aktører såsom gasleverandører, interesse-
organisationer og de største gasforbrugende virksomheder i
Danmark, som er ikke-beskyttede gaskunder.
I det løbende arbejde med gasforsyningssikkerhed og den
danske nødplan m.v., er det blevet klart, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at opdatere de danske regler om gasforsynings-
sikkerhed. Lov om gasforsyning har ikke samlede regler om
gasforsyningssikkerhed, men kun generelle bestemmelser
om enkelte aktørers rolle, jf. lovforslagets pkt. 2.4.1. om
gældende ret.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen regulerer ikke med-
lemsstaternes løbende arbejde med gasforsyningssikkerhed,
nationale valg af foranstaltninger til at sikre gasforsynings-
sikkerheden eller hvilke aktører, som evt. skal have særlige
ansvarsområder eller opgaver i forbindelse med varetagelse
af gasforsyningssikkerheden. Formålet med det foreslåede
er også at fastsætte bestemmelser for dette.
Der er ikke bestemmelser om myndighedsansvaret for gas-
forsyningssikkerhed i lov om gasforsyning, og der er ikke
regler om samarbejdet mellem myndigheder eller mellem
myndigheder og aktører i gassektoren.
Lovforslaget har således også til formål at sætte en samlet,
overordnet lovramme for ministerens myndighedsrolle, her-
under Energistyrelsens rolle som ”kompetent myndighed”
i forhold til gasforsyningssikkerhedsforordningen, og klare
regler for, hvorledes ministeren skal udøve sin myndigheds-
rolle over for de forsyningskritiske gasinfrastrukturselska-
ber og gassektorens øvrige aktører som f.eks. gasleverandø-
rer og de største danske gasforbrugende virksomheder. De
største gasforbrugende virksomheder i Danmark kan f.eks.
ikke beskyttes fuldt ud inden for den definition af beskyt-
tede gaskunder, som gasforsyningssikkerhedsforordningen
fastsætter. De er derfor ikke-beskyttede gaskunder, og det
skal derfor være muligt at afbryde deres gasforsyning, hvis
de uberettiget bruger gas i en nødsituation, hvor den tilgæn-
gelige nødforsyning skal bruges til at forsyne de beskyttede
gaskunder.
I den helt ekstraordinære nødsituation, hvor en nabomed-
lemsstat anmoder Danmark om solidaritet i medfør af gas-
forsyningssikkerhedsforordningens artikel 13, så skal det
endvidere været muligt at afbryde gasforsyningen til andre
23
større gaskunder (virksomheder) end de ikke-beskyttede
gaskunder, hvis de forbruger gas uberettiget. Hvis Danmark
skal levere solidaritetsgas til en nabomedlemsstat, er det
kun de solidaritetsbeskyttede gaskunder, som kan være helt
sikker på at kunne få gas i en erklæret nødsituation. Hvis
de (solidaritets)beskyttede gaskunders gasforbrug bliver af-
brudt i en nødsituation vil det have en vidtrækkende og
uacceptabel påvirkning af det danske samfund med store
konsekvenser for liv, sundhed, fødevareforsyning, fødevare-
sikkerhed og miljø.
Det er endvidere vurderingen, at det er vigtigt, at ministeren
kan påbyde flere aktører i gassektoren roller og opgaver til
sikring af gasforsyningssikkerheden, som er en opgave af
almenøkonomisk interesse.
En klar rollefordeling og klare mandater for påbud af opga-
ver er også en forudsætning for at kunne påbyde konkrete
handlepligter og fastsætte sanktioner i form af bødestraf
for manglende efterlevelse af påbud i medfør af lov om
gasforsyning eller af specifikke pligter og ordninger fastsat
på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i lov om gasforsy-
ning. Sådanne pligter kan f.eks. være pligten for ikke-be-
skyttede gaskunder til at stoppe eller reducere deres gasfor-
brug, hvis de får påbud herom, eller det kan være pligten
for de forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber til fysisk
at afbryde gasforsyningen til de gaskunder, som uberettiget
aftager gas fra gassystemet i en nødsituation i strid med et
modtaget påbud.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at de ek-
sisterende bestemmelser om påbud og sanktioner i kapitel 9
a og 10 i lov om gasforsyning, jf. lovforslagets pkt. 2.4.1.,
er tilstrækkelige i forhold til at sikre, at det er muligt at
sanktionere aktørers manglende efterlevelse af handlepligter,
som vil kunne blive påbudt i medfør af det foreslåede.
Det vil være er et grundlæggende krav, at de påbudte opga-
ver skal være klart defineret i forhold til forsyningssikker-
hedsformålet, og opgaverne skal pålægges på en gennemsig-
tig og ikke-diskriminerende måde, hvor der er flere aktører,
som kan udføre opgaven. Det vil også være et krav, at de er
proportionale, dvs. de ikke går længere end formålet tilsiger,
og at de som udgangspunkt er begrænset i tid.
Disse grundlæggende krav til opgaver af almenøkonomisk
interesse fremgår også af gasdirektivet, jf. artikel 3 om of-
fentlige serviceforpligtelser. Artikel 3, stk. 2, tillader med-
lemsstater ud fra almindelig økonomisk interesse at pålægge
virksomheder i gassektoren offentlige serviceforpligtelser,
som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsy-
ningssikkerhed, regelmæssighed, kvalitet og pris samt miljø-
beskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvaren-
de energikilder og klimabeskyttelse. Disse forpligtelser skal
være klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikke-
diskriminerende og kontrollerbare, og de skal sikre naturga-
svirksomheder i Fællesskabet lige adgang til de nationale
forbrugere.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastlægger, at gasfor-
syningssikkerhed ikke er en enkelt aktørs ansvar, men et
bredt ansvar, som påhviler både myndigheder og naturga-
svirksomheder. Gasforsyningssikkerhedsforordningen hen-
viser til gasdirektivets definition af naturgasvirksomhed i di-
rektivets artikel 2, nr. 1, som stort set svarer til definitionen
af ”gasselskab” i § 6, nr. 12, i lov om gasforsyning. Et gas-
selskab er i lov om gasforsyning defineret som ”Enhver fy-
sisk eller juridisk person, der varetager mindst én af følgen-
de funktioner: Produktion, transmission, distribution, forsy-
ning, køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er
ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdel-
sesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men
ikke er forbruger. ” Gasselskab dækker således flere forskel-
lige typer aktører, og den foreslåede ordning i lovforslaget
vil generelt bruge begrebet gasselskab som samlebetegnelse
for de aktører, som vil være omfattet af det foreslåede om
ansvar og opgaver inden for gasforsyningssikkerhed. Gas-
selskaber i den danske lov om gasforsyning dækker endvi-
dere selskaber, som driver tilsvarende virksomhed inden for
brint, idet brint er omfattet af definitionen ”gas” i lov om
gasforsyning.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter en overord-
net ramme for visse væsentlige forhold som f.eks. fastsættel-
se af minimale beskyttelsesniveauer, krav om, at der skal la-
ves forebyggende handlingsplaner og nødplaner og krav om,
at medlemsstater skal udvise solidaritet i nødsituationer, dvs.
de skal være parat til at levere gas til nabomedlemsstaters
solidaritetsbeskyttede gaskunder, jf. ovenfor. Det er imidler-
tid et nationalt prærogativ at udfylde rammen og vurdere
risici og muligheder, herunder at vælge nationale foranstalt-
ninger og fastsætte, hvilke aktører der skal have hvilke op-
gaver for at sikre det niveau af gasforsyningssikkerhed, som
vurderes at være det rigtige – dog således, at medlemsstaten
opfylder gasforsyningssikkerhedsforordningens overordnede
ramme.
De nævnte forebyggende handlingsplaner og nødplaner er
grundlæggende administrative og beskrivende planer, uden
selvstændige sanktionsmuligheder. Klima-, Energi- og For-
syningsministeriet har overvejet, om der er behov for yder-
ligere sanktionsbestemmelser, men ministeriet vurderer, at
den gældende § 49, stk. 2, vil understøtte en tilstrækkelig
effektiv sanktionering af forordningen i dansk ret.
På baggrund af ovenstående foreslås det derfor, at der indfø-
res et nyt og særskilt kapitel om gasforsyningssikkerhed i
lov om gasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, som dels
skal give en overordnet og samlet lovramme for opgaveva-
retagelsen med mulighed for at pålægge og delegere opga-
ver til flere typer gasselskaber, og dels fastlægge ved lov, at
det overordnede myndighedsansvar for gasforsyningssikker-
heden og opgaver inden for gasforsyningssikkerhed ligger
hos ministeren.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det bemærkes indledningsvist, at ”gasforsyningssikkerhed”
24
i det foreslåede dækker gasforsyningssikkerhed for alle de
typer af gas, som er omfattet af lovens anvendelsesområdet
for lov om gasforsyning.
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 24, stk.
1, som fastsætter, at gasforsyningssikkerheden i Danmark
påhviler klima-, energi- og forsyningsministeren, gasselska-
ber og andre relevante myndigheder. Disse aktører udfører
opgaver og bidrager til gasforsyningssikkerheden inden for
deres respektive kompetence- og aktivitetsområder.
Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge den helt grund-
læggende regel om ansvaret for gasforsyningssikkerheden i
Danmark. Bestemmelsen vil ikke i sig selv indebære direkte
pligter for de relevante aktører, men den vil knæsætte et for-
syningssikkerhedsmæssigt grundprincip om opgaver, ansvar
og relevante aktører, og den fungerer som en rammesætten-
de bestemmelse for det, som i øvrigt foreslås i kapitel 4.
Den foreslåede bestemmelse er udformet med inspiration
fra en tilsvarende grundregel i gasforsyningssikkerhedsfor-
ordningens artikel 3, stk. 1, som fastsætter, at ”gasforsy-
ningssikkerheden er et fælles ansvar, som påhviler naturga-
svirksomhederne, medlemsstaterne, navnlig gennem deres
kompetente myndigheder, og Europa-Kommissionen, inden
for deres respektive aktivitets- og kompetenceområder”.
Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå
direkte i lov om gasforsyning, at gasforsyningssikkerhed
ikke blot er en opgave for den kompetente myndighed eller
Energinets ansvar, som systemoperatør, men at ansvaret for
gasforsyningssikkerheden inden for gassektoren er bredt og
kan involvere forskellige aktører (gasselskaber) på gasmar-
kedet og medføre selvstændige pligter for flere aktører end
blot Energinet.
Forslaget har ikke til formål at ændre ved, at Energinet, som
udøver af systemansvarlig virksomhed, fortsat vil have en
helt central rolle i forhold til at sikre gasforsyningssikkerhe-
den. Det vil fortsat være Energinet, som har det overordnede
overblik over det samlede danske gassystem, og Energinet
er den eneste aktør, som har mulighed for at balancere det
samlede gassystem i en krisesituation.
I forhold til myndighedsansvaret vil det følge af forslaget,
at det overordnede ansvar for gasforsyningssikkerheden vil
ligge hos ministeren, men de overordnede myndighedsopga-
ver skal udøves i samarbejde med andre relevante myndig-
heder, som typisk vil være Beredskabsstyrelsen og Sikker-
hedsstyrelsen, som varetager opgaver, som ligger tæt op
ad de opgaver, som specifikt vedrører gasforsyningssikker-
hed. Den uafhængige regulerende myndighed, Forsynings-
tilsynet, er også en relevant myndighed, idet Forsyningstil-
synet bl.a. godkender den metode, som ligger til grund for
Energinets opkrævning af nødtariffer. Forsyningstilsynet fø-
rer også tilsyn med de danske gasinfrastrukturselskaber, og
tilsynet laver generel markedsovervågning. Hensynet til gas-
forsyningssikkerheden indgår naturligt i disse opgaver, da
landets gasforsyning i det hele taget skal tilrettelægges og
gennemføres i overensstemmelse med bl.a. hensynet til gas-
forsyningssikkerhed, jf. § 1, stk. 1, i lov om gasforsyning.
Det foreslås i § 24, stk. 2, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren udpeger den kompetente myndighed for Dan-
mark i medfør af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse
af gasforsyningssikkerheden.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har administrativt
udpeget Energistyrelsen til at være ”den kompetente myn-
dighed” over for Europa-Kommissionen i medfør af gas-
forsyningssikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2. Det er
således Energistyrelsen, som i praksis varetager arbejdet
med gasforsyningssikkerhed både på nationalt plan og i
relation til det europæiske samarbejde om gasforsyningssik-
kerhed. Energistyrelsen udfører sine opgaver i sektorlovene
via delegation fra ministeren, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser (delegationsbekendtgørelsen).
Udpegelsen af Energistyrelsen til denne rolle forventes at
ske ved bekendtgørelse. Når Energistyrelsens rolle bliver
fastsat ved bekendtgørelse vil det betyde, at Energistyrelsens
rolle ikke blot fremstår som en administrativ beslutning,
men at rollen er forankret i en formel og bindende rets-
akt. Dette vil også betyde, at det udadtil - over for gassek-
toren og borgere - vil være klart, at Energistyrelsen har
denne rolle og har ansvaret for de opgaver, som følger af
gasforsyningssikkerhedsforordningen.
Gasforsyningssikkerheden sikres som nævnt i et samspil
mellem de fælleseuropæiske regler og foranstaltninger og
de nationale regler og foranstaltninger. Forslaget vil i for-
længelse heraf sikre et klart nationalt regelgrundlag, som
fastlægger rammen for det nationale arbejde omkring gas-
forsyningssikkerhed.
Med henblik på at sikre klare nationale regler om rammen
for det nationale arbejde omkring gasforsyningssikkerhed
foreslås endvidere, at der, indsættes en bestemmelse i § 24,
stk. 3, som giver klima, energi- og forsyningsministeren
det overordnede ansvar for at vurdere gasforsyningssikker-
heden og fastsætte og koordinere foranstaltninger og samar-
bejde med danske myndigheder, gasselskaber og relevante
gaskunder for at sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark.
Da Energistyrelsen udøver ministerens beføjelser efter lov
om gasforsyning, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, i delegationsbekendt-
gørelsen, fastsættes herved, at Energistyrelsen har det fagli-
ge ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden i lyset af
f.eks. nationale risikovurderinger, scenarier og fremskrivnin-
ger for forsyningssituationen.
Energistyrelsen vil kunne iværksætte og styre de foranstalt-
ninger, som styrelsen vurderer kan bidrage samfundsøko-
nomisk effektivt til at sikre det generelle niveau for gas-
forsyningssikkerhed og for særlige grupper af gaskunder,
som Energistyrelsen til enhver tid vurderer er nødvendigt
i Danmark – dog inden for de mindstekrav til beskyttel-
25
se og forsyning, som gasforsyningssikkerhedsforordningen
fastsætter.
Det er også afgørende for at kunne varetage gasforsynings-
sikkerheden, at der er et tæt samarbejde mellem forskellige
myndigheder og mellem myndigheder og markedets forskel-
lige aktører.
Det foreslåede vil være en videreførelse af gældende ret
blot med tydeliggørelse af Energistyrelsens forpligtelser
til at samarbejde tæt med både gasselskaber, herunder for-
syningskritiske gasinfrastrukturselskaber, og relevante myn-
digheder, som har ansvaret for beslægtede opgaver, som
f.eks. Sikkerhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Fødevare-
styrelsen og Miljøstyrelsen. Der vil også være en samar-
bejdspligt i forhold til relevante gaskunder, som typisk vil
være de største danske gasforbrugende virksomheder, der
ikke kan få status som beskyttede gaskunder efter gasforsy-
ningssikkerhedsforordningen. Det er f.eks. afgørende, at der
er en meget tæt dialog mellem relevante myndigheder og
de ikke-beskyttede gaskunder, som løbende skal vurderes og
kategoriseres i forhold til, hvor kritisk deres produktion (og
dermed deres gasforbrug) er for samfundet. I den proces er
der behov for at kunne give informationer til og få informa-
tioner m.v. fra disse gaskunder om deres produktion og pro-
duktionsapparat for bl.a. at kunne vurdere deres muligheder
for at gå over til alternative brændsler i produktionen eller
konsekvenserne for virksomhederne, hvis de får afbrudt de-
res gasforsyning.
Den foreslåede § 25 har til formål at fastsætte og præcisere
myndighedsansvaret og bemyndige klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til at kunne pålægge gasselskaber forskelli-
ge pligter i relation til gasforsyningssikkerheden. Formålet
er desuden at give ministeren mulighed for at delegere op-
gaver til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber – både
i forhold til opgaver efter gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen og lov om gasforsyning.
Efter det foreslåede vil ministeren kunne påbyde flere for-
skellige aktører at udføre specifikke opgaver for at sikre gas-
forsyningssikkerheden, hvis ministeren vurderer, at der er
behov for det. Forslaget giver således ministeren mulighed
for at påbyde en række gasselskaber at udføre specifikke
opgaver. Når ministeren benytter denne mulighed og træffer
en konkret beslutning, som pålægger et gasselskab at udføre
en opgave, vil der være tale om et forvaltningsretligt påbud.
Efter det foreslåede § 25, stk. 1, kan ministeren pålægge
gasselskaber, som forsyner danske gaskunder med gas, spe-
cifikke opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden i
Danmark. Der vil således alene kunne pålægges gasselska-
ber, som forsyner gaskunder med gas (gasleverandører), op-
gaver, som relaterer sig til opgaver inden for gasforsynings-
sikkerhed. Forsyning er i § 2, nr. 9, i lov om gasforsyning
defineret som salg, herunder videresalg af gas, herunder af
flydende gas (LNG), til kunder.
Baggrunden for forslaget er, at det er gasleverandørerne,
som skal forsyne alle danske gaskunder (slutkunder) med
gas – også i krisesituationer – og at det derfor er nødvendigt
i særlige situationer at kunne pålægge gasleverandører særli-
ge opgaver, hvis der opstår et behov herfor.
De specifikke opgaver, som ministeren vil kunne pålægge
gasleverandører, vil for det første kunne være særlige eller
skærpede informationsforpligtelser over for ministeren i kri-
sesituationer. Dette kan omfatte informationer til ministeren
om gaskontrakter og rådighed over kommerciel gas i dan-
ske eller europæiske gaslagre, samt forventet afsætning til
danske forbrugere. Det vil også kunne omfatte en pligt for
gasleverandører til at informere ministeren om, hvilken an-
del af deres samlede portefølje, som er bundet op på lange
kontrakter og lager, samt hvilken andel, der skal sikres i
spotmarkedet. Dette er nødvendigt, fordi ministeren vil have
behov for bl.a. at have overblik over, hvor meget gas, de
enkelte gasleverandører har eller kan forventes at råde over,
og hvilken risiko, der kan være forbundet med forsynings-
kilderne og de forskellige gaskontrakter.
For det andet vil ministeren i en situation, hvor de under-
jordiske gaslagre ikke bliver fyldt, som de burde i forhold
til markedssituationen, kunne pålægge gasleverandører at
bruge lager på en bestemt måde.
Det kan f.eks. bestå i, at gasleverandører skal have en vis
mængde af gas på lager i forhold til den gasmængde, de
leverer til beskyttede gaskunder. Dette kan være nødvendigt,
fordi de to underjordiske gaslagrene er helt afgørende for
gasforsyningssikkerheden i en nødsituation, og det er nød-
vendigt med en høj grad af sikkerhed for, at de gasselskaber,
som har ansvaret for at forsyne slutkunderne med gas, kan
sikre leveringen. Visse medlemsstater har anvendt sådanne
modeller for gasleverandørers lagerfyldning.
De opgaver, som gasleverandører evt. vil blive pålagt
med hjemmel i det foreslåede, vil forventeligt blive udmøn-
tet nærmere ved bekendtgørelse (gasforsyningssikkerheds-
bekendtgørelsen), jf. den foreslåede bemyndigelse i § 25,
stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
Gasleverandører er kommercielle virksomheder, og det er
derfor vigtigt, at evt. pålagte opgaver inden for gasforsy-
ningssikkerhed er forholdsmæssige og bliver pålagt uden
usaglig forskelsbehandling, jf. det anførte om opgaver af
almenøkonomisk interesse i lovforslagets pkt. 2.4.2.
Efter det foreslåede § 25, stk. 2, kan klima-, energi- og for-
syningsministeren påbyde forsyningskritiske gasinfrastruk-
turselskaber specifikke forebyggende eller afhjælpende for-
anstaltninger til sikring af gasforsyningssikkerheden, herun-
der nødvendige foranstaltninger for i en nødsituation at sikre
gasforsyning til beskyttede gaskunder eller foretage fysisk
afbrud af gasforsyningen til gaskunder, som uberettiget for-
bruger gas.
Der vil således alene kunne pålægges de forsyningskritiske
gasinfrastrukturselskaber opgaver, som relaterer sig til gas-
26
infrastrukturselskabernes sikring af gasforsyningssikkerhe-
den.
Forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber er gasselskaber,
som ejer eller varetager driften af gasinfrastruktur, der har
afgørende betydning for gasforsyningssikkerheden og drif-
ten af gassystemet. De omfattede gasinfrastrukturselskaber
er systemoperatører (transmissionsselskaber), distributions-
selskaber og lagerselskaber. Dette svarer til de gasinfrastruk-
turselskaber, som i dag har forpligtelser i forhold til gasfor-
syningssikkerhed i lov om gasforsyning, jf. lovforslagets
pkt. 2.4.1.
Systemoperatøren har ansvaret for det overordnede trans-
missionssystem og i forhold til gasforsyningssikkerhed, her-
under ansvaret for at balancere det samlede gassystem i en
nødsituation og transportere gas til/fra nabolande.
Distributionsselskabet har ansvaret for at håndtere den gas,
som kommer fra transmissionssystemet og vedvarende gas
(biogas) fra opgraderingsanlæg, ligesom det i næsten alle
tilfælde er distributionsselskabet, som står for den fysisk
levering af gas til forbrugerne.
Lagerselskabet driver de to underjordiske gaslagre, som er
helt afgørende for gasforsyningssikkerheden, særligt i nød-
situationer, hvor der evt. ikke er adgang til gas fra andre
kilder.
Det foreslåede skal bl.a. forstås på baggrund af og supplere
den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 3, i lov om
gasforsyning, som fastsætter, at et transmissionsselskab, en
transmissionssystemejer og en systemoperatør skal ”vareta-
ge opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark”,
dvs. det fremgår ikke, hvilke opgavetyper, der er omfattet,
og hvordan opgaver skal udføres eller pålægges. Distribu-
tionsselskaber og lagerselskaber skal alene yde bistand i
forhold til de opgaver, som Energinet udfører som system-
operatør.
Det foreslåede vil således præcisere, at det er ministeren,
som pålægger opgaver, og ministeren vil med det foreslåede
kunne pålægge selvstændige forebyggende eller afhjælpen-
de foranstaltninger (opgaver) til systemoperatører, distribu-
tionsselskaber og lagerselskaber som forsyningskritiske gas-
infrastrukturselskaber.
De specifikke opgaver, som ministeren vil kunne pålægge
Energinet som systemoperatør, vil for det første kunne bestå
i, at Energinet pålægges at købe de nødforsyningsydelser,
som er nødvendige for at sikre gasforsyningen til de be-
skyttede danske gaskunder i en nødsituation, hvis der sker
et teknisk nedbrud i gassystemet eller hvis markedet ikke
længere kan levere tilstrækkelig gas til at dække disse gas-
kunders forbrug. Dette svarer til den primære opgave for
systemoperatøren i dag.
Energinet vil skulle handle i tæt dialog med ministeren,
og Energinet vil skulle regne på og foretage sine indkøb
med udgangspunkt i, hvad der er samfundsøkonomisk mest
hensigtsmæssigt.
Ministeren vil for det andet kunne pålægge Energinet at
foretage sine beregninger og indkøb på baggrund af mini-
sterens overordnede vurdering af forsyningssituationen og
scenarier for gasforsyningssikkerheden. Disse scenarier vil
i høj grad afhænge af fælleseuropæiske scenarier, som Eu-
ropa-Kommissionen og EU᾽s medlemslande udvikler sam-
men i regi af Europa-Kommissionens samarbejdsorgan for
gasforsyningssikkerhed (Gas Coordination Group), som har
til formål at koordinere arbejdet og dermed sikre forsynings-
sikkerheden på tværs af EU᾽s medlemslande.
Det foreslåede har ikke til formål at ændre ved, at Energi-
net som udøver af systemansvarlig virksomhed fortsat er
tiltænkt at være den primære aktør, som ministeren vil på-
lægge opgaver i forhold til at varetage gasforsyningssikker-
heden i Danmark, idet Energinet har det overordnede over-
blik over det samlede danske gassystem, og Energinet har,
som den eneste aktør, mulighed for at balancere det samlede
gassystem i en krisesituation. Den primære opgave for Ener-
ginet vil derfor fortsat skulle være at stå for indkøb af de
nødvendige nødforsyningsydelser til at dække gasforbruget
for de beskyttede gaskunder i en nødsituation, jf. ovenfor.
Det foreslåede vil ikke ændre ved, at Energinet fortsat kan
indregne alle sine omkostninger til indkøb af nødforsynings-
ydelser i den nødtarif, som alle danske gasforbrugere betaler
for at få dækket omkostningerne til gasforsyningssikkerhed
i Danmark. De ikke-beskyttede gaskunder betaler dog en
væsentlig lavere nødtarif end de beskyttede gaskunder, som
afspejler, at de ikke har den samme beskyttelse som de
beskyttede gaskunder i en nødsituation.
Ministeren vil med det foreslåede også kunne pålægge gas-
distributionsselskaber forebyggende eller afhjælpende foran-
staltninger i forhold til gasforsyningssikkerheden, idet gas-
distributionsselskaber også bør betragtes som et forsynings-
kritisk gasinfrastrukturselskab. Dette skyldes ikke mindst,
at andelen af gas fra vedvarende energi (opgraderet biogas)
er stærkt stigende og forventes at dække hele det danske
gasforbrug om få år. Næsten al opgraderet biogas kommer
ind i det danske gassystem via distributionssystemet – og
bliver forbrugt af forbrugere, som er koblet på distributi-
onssystemet – i modsætning til den fossile gas, som kom-
mer ind i det danske gassystem via transmissionssystemet
fra Nordsøen og fra Tyskland. Det betyder, at mange af
de foranstaltninger og praktiske handlinger, som skal sikre
gasforsyningssikkerheden i fremtiden, i høj grad vil skulle
ske på distributionsniveau, hvorfor det bør være muligt for
ministeren at kunne pålægge distributionsselskabet (Evida)
selvstændige forebyggende eller afhjælpende foranstaltnin-
ger (opgaver) i forhold til at sikre gasforsyningssikkerheden.
Ministeren vil for det første kunne pålægge distributionssel-
skabet specifikke opgaver vedr. systemdrift eller systemop-
timering inden for gasdistributionssystemet. Det vil kunne
være nødvendigt at pålægge distributionsselskabet at distri-
27
buere gassen på en særlig måde for at tilgodese gasforsy-
ningssikkerheden eller at have særlige procedurer eller sy-
stemer for at styre gasforsyningen optimalt i nødsituationer,
hvor distributionsselskabet vil skulle sikre gasforsyningen til
de beskyttede gaskunder på tværs af de enkelte områder og
delnet i gassystemet.
Ministeren vil for det andet kunne pålægge distributionssel-
skabet opgaver vedrørende data for gasforbrug og gaskun-
der. Det er distributionsselskabet, som leverer gassen til
næsten alle danske gaskunder, og det er distributionsselska-
bet, som har alle stamdata og forbrugsdata for gaskunder-
ne. Disse data er afgørende særligt i en krisesituation, og
ministeren bør derfor kunne pålægge distributionsselskabet
f.eks. at håndtere, udvikle eller udveksle disse afgørende
data på en måde, som understøtter ministerens muligheder
for at have overblik over forsyningen og dermed sikre gas-
forsyningssikkerheden, særligt i en krisesituation.
For det tredje vil ministeren kunne pålægge et forsyningskri-
tisk gasinfrastrukturselskab, som i praksis vil være distribu-
tionsselskabet, at foretage et fysisk afbrud af gasforsyningen
til de gaskunder, som uberettiget aftager gas fra gassystemet
i en nødsituation. Hvis en gaskunde, som aftager gas ube-
rettiget fra gassystemet, ikke reducerer eller ophører med
at forbruge gas efter at have fået et påbud herom, er der
tale om uberettiget forbrug af gas og et strafbart forhold, jf.
nærmere herom nedenfor.
Det vil være naturligt, at de personer, som skal afbryde gas-
forsyningen, kan vise behørig legitimation for, at de repræ-
senterer det forsyningskritiske gasinfrastrukturselskab, som
ejer og driver den infrastruktur, der forsyner aftagestedet
med gas.
For det fjerde vil ministeren kunne pålægge et et forsynings-
kritisk gasinfrastrukturselskab, at selskabet, når den nødsitu-
ation, som berettiger fysisk afbrud iht. stk. 3, er erklæret for
ophørt, straks skal genetablere gasforsyningen til de afbrud-
te gaskunder.
Det bemærkes, at gassystemet er under en kraftig forandring
i disse år. Distributionsselskabet vil bl.a. skulle transportere
brint i det bestående gassystem eller i et nyt brintsystem, og
udfasningen af gas som brændsel for opvarmning af private
hjem vil fortsætte i de kommende år, dvs. dele af distributi-
onssystemet skal nedlukkes eller konfigureres på en anden
måde. Det er derfor ikke muligt at angive alle de foranstalt-
ninger og opgaver, det vil kunne komme på tale at påbyde
distributionsselskabet i fremtiden, men det er vigtigt. at
ministeren til enhver tid har muligheden for at pålægge
konkrete og distributionsrelaterede opgaver, som vurderes
at være nødvendige for at sikre, at gasforsyningssikkerheden
ikke bliver kompromitteret i en sådan transformation af dis-
tributionssystemet. De opgaver, som et distributionsselskab
vil kunne blive pålagt med hjemmel i det foreslåede, vil
forventeligt blive nærmere reguleret ved bekendtgørelse, jf.
den foreslåede bemyndigelse i § 25, stk. 6, jf. lovforslagets §
1, nr. 18.
Distributionsselskaber vil kunne få deres omkostninger til
pålagte opgaver inden for gasforsyningssikkerhed dækket på
samme måde som transmissionsselskaber og systemoperatø-
rer, jf. ovenfor. Det foreslåede skal derfor forstås i sammen-
hæng med den foreslåede ændring til § 9, stk. 1, nr. 2, i lov
om gasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, som vil sikre, at
et distributionsselskab også kan få dækket sine omkostnin-
ger til pålagte opgaver inden for gasforsyningssikkerhed hos
gaskunderne via selskabets tariffer.
De danske gaslagre og dermed lagerselskaber er også meget
vigtige for både den løbende gasforsyningssikkerhed, men
især i en krisesituation, hvor der f.eks. sker nedbrud i anden
infrastruktur, eller hvor der ikke er nok gas at købe i marke-
det, og hvor lagret gas kan trækkes ud fra gaslagreret og sik-
re gasforsyningssikkerheden. Det foreslåede vil bemyndige
ministeren til at kunne pålægge lagerselskaber selvstændige
opgaver inden for gasforsyningssikkerhed.
De underjordiske gaslagre er derfor forsyningskritisk gasin-
frastruktur, men lagerselskaber har i dag kun pligt til at stille
nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionssel-
skabers eller systemoperatørers opgaver inden for gasforsy-
ningssikkerhed, jf. lovforslagets pkt. 2.4.1. Det foreslåede
har ikke til formål at ændre på de generelle regler for ad-
gang til lager, men alene at bemyndige ministeren til at kun-
ne pålægge lagerselskaber handlepligter specifikt i forhold
til gasforsyningssikkerhed.
De opgavetyper, som det kunne komme på tale at pålægge
et lagerselskab (lagersystemoperatør), vil f.eks. kunne være
en skærpet overvågning og rapportering til ministeren ved-
rørende lagerkundernes brug af lager og deres reserverede
lagerkapacitet i en krisesituation.
En anden type opgave, som det kunne komme på tale at
pålægge et lagerselskab, vil være en pligt for lagerselskaber
til at stille lagerkapacitet til rådighed for en ordning, hvor
det pålægges gasleverandører at have en vis mængde gas på
lager, jf. ovenfor.
I det omfang et lagerselskab efter det foreslåede vil blive
pålagt selvstændige opgaver af større økonomisk betydning,
vil det som udgangspunkt skulle ske mod betaling til lager-
selskabet, idet der er forhandlet adgang til lager i Danmark,
jf. § 20 a i lov om gasforsyning. Forhandlet adgang betyder
bl.a., at der er ikke regulerede priser (tariffer) for adgang
til lager, og det er derfor ikke muligt for lagerselskaber at
opkræve evt. omkostninger til pålagte opgaver inden for
gasforsyningssikkerhed via en godkendt tarifmetode, som
det er tilfældet hos Energinet.
Det forudsættes i alle tilfælde, at de opgaver, som de for-
syningskritiske gasinfrastrukturselskaber vil kunne blive på-
lagt, er opgaver, som selskaberne har naturlige forudsætnin-
ger og kompetencer til at varetage. Det foreslåede skal der-
for også forstås på baggrund af den foreslåede § 24, stk. 1,
jf. lovforslagets § 1, nr. 18, om ansvaret for gasforsynings-
sikkerheden.
28
Udover ministerens adgang til at påbyde forsyningskritiske
gasinfrastrukturselskaber specifikke forebyggende eller af-
hjælpende foranstaltninger til sikring af gasforsyningssik-
kerheden, jf. den foreslåede § 25, stk. 2, kan ministeren
til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber delegere ope-
rationelle og koordinerende opgaver til sikring af gasforsy-
ningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i gasforsynings-
sikkerhedsforordningen.
Det bemærkes, at systemoperatørens omkostninger til opga-
ver, der i dag omfatter køb af nødforsyningsydelser, dækkes
af en nødtarif, som opkræves med hjemmel i lov om gasfor-
syning, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede tilføjelse
til § 9, stk. 1, nr. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 5, vil der blive skabt hjemmel til, at distributionssel-
skaber også kan medtage omkostninger til pålagte opgaver
inden for gasforsyningssikkerhed i deres tariffer. Det vil
f.eks. kunne være omkostningerne ved at skulle gennemføre
fysisk afbrud af gasforsyningen til et større antal gaskunder.
Det foreslås i § 25, stk. 3, at der kan foretages fysisk afbrud
af gasforsyningen til en gaskunde, der uberettiget forbruger
gas i en nødsituation. Politiet kan, hvis det skønnes nødven-
digt, til enhver tid uden retskendelse få adgang til aftageste-
det med henblik på at foretage det fysiske afbrud.
Det vil være et krav for foretagelse af fysisk afbrud af gas-
forsyningen til en gaskunde, at den pågældende uberettiget
forbruger gas. Gasforbrug vil være uberettiget, hvis gaskun-
den har modtaget påbud om at reducere eller stoppe sit
gasforbrug med et givet varsel, men i strid med påbuddet
er fortsat med at forbruge gas. Ministeren vil kunne udstede
påbud om reduktion eller ophør af forbrug af gas i henhold
til gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens § 3, stk. 5, jf.
den foreslåede § 25, stk. 6, i lov om gasforsyning, jf. nær-
mere herom i lovforslagets pkt. 2.4.1 og nedenfor om den
foreslåede § 25, stk. 6.
Det bemærkes, at der aktuelt ikke er hjemmel i gasforsy-
ningssikkerhedsbekendtgørelsens § 3, stk. 5, til at udstede
påbud, idet bestemmelsen alene angiver, at ikke-beskyttede
gaskunder efter anmodning skal reducere eller stoppe deres
gasforbrug i kriseniveauet Emergency. Det forudsættes der-
for, at ordlyden af gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens
§ 3, stk. 5, ændres, således at gaskunder, som uberettiget
forbruger gas, kan påbydes at reducere eller stoppe deres
gasforbrug i en nødsituation (emergency).
Manglende efterlevelse af påbud om reduktion eller ophør af
gasforbrug i en nødsituation vil udgøre et strafbart forhold,
jf. omtalen af påbuds- og sanktionsbestemmelser i lovforsla-
gets pkt. 2.4.1.
Det fysiske afbrud af gasforsyningen gennemføres som ud-
gangspunkt af forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber
efter påbud fra ministeren, jf. den foreslåede § 25, stk. 2.
Der lægges dog op til, at politiet – hvis det skønnes nødven-
digt – til enhver tid uden retskendelse kan få adgang til
aftagestedet med henblik på at foretage det fysiske afbrud,
jf. § 25, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen forudsættes navnlig
relevant i den situation, hvor en gaskunde, der uberettiget
forbruger gas i en nødsituation, ikke ønsker at give et forsy-
ningskritisk gasinfrastrukturselskab, der har fået påbud om
at foretage fysisk afbrud af gasforsyningen til gaskunden,
adgang til aftagestedet på gaskundens private ejendom.
Der vil som udgangspunkt være tale om et tvangsindgreb
uden for strafferetsplejen, hvorfor retssikkerhedslovens reg-
ler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsind-
greb og om forholdet til strafferetsplejen vil skulle iagtta-
ges. Det bemærkes i den forbindelse, at tvangsindgrebet som
udgangspunkt gennemføres med henblik på at bringe det
strafbare forhold til ophør og ikke med henblik på at tilveje-
bringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken
omfatter, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og 2.
Hvis der undtagelsesvist vil være tale om, at tvangsindgre-
bet gennemføres med henblik på at tilvejebringe oplysninger
om det eller de forhold, som mistanken omfatter, vil tvangs-
indgrebet skulle gennemføres efter reglerne i retsplejeloven
om strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, her-
under reglerne om ransagning i retsplejelovens kapitel 73.
I praksis vil det være nødvendigt, at det forsyningskritiske
gasinfrastrukturselskab bistår politiet med den tekniske gen-
nemførelse af afbruddet af gasforsyningen. Gasinfrastruktur-
selskabernes bistand skal desuden ses i lyset af, at ministe-
ren med den foreslåede § 25, stk. 2, i lov om gasforsyning
vil kunne påbyde dem specifikke forebyggende eller afhjæl-
pende foranstaltninger til sikring af gasforsyningssikkerhe-
den, samt at infrastrukturkritiske gasinfrastrukturselskaber
har den tekniske viden om, hvordan fysisk afbrydelse af
gasforsyning til aftagesteder foretages.
Et aftagested kan ifølge den gældende gasforsyningssikker-
hedsbekendtgørelse omfatte et eller flere målersteder på
samme adresse eller på forskellige adresser med en indbyr-
des afstand på højst 500 meter, som er ejet af en virksomhed
eller koncernvirksomhed.
Fysisk afbrud af en gasforbrugende virksomheds adgang til
gasforsyning kan være indgribende i forhold til den berørte
virksomhed. Når den nødsituation, som berettiger fysisk af-
brud, er erklæret for ophørt, vil det forsyningskritiske gasin-
frastrukturselskab derfor straks skulle genetablere forsynin-
gen til de afbrudte gaskunder, jf. nærmere ovenfor om stk. 2.
Det foreslås i § 25, stk. 4, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren skal kunne delegere operationelle og koordine-
rende opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden, her-
under opgaver fastsat i gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen, til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber.
Ministeren har ikke altid den viden eller kompetencer m.v.,
som er nødvendig for at løse alle relevante opgaver i forhold
til at sikre gasforsyningssikkerheden.
Det foreslåede giver på denne baggrund grundlag for, at
ministeren vil kunne benytte de forsyningskritiske gasinfra-
29
strukturselskabers viden og kompetencer og anmode disse
selskaber om at udføre forskellige opgaver på vegne af mini-
steren. Det kan f.eks. være at udarbejde scenarier eller tekni-
ske og økonomiske modeller og beskrivelse m.v., som kan
indgå i den nationale planlægning, herunder udarbejdelse af
nødplaner og forebyggende handlingsplaner, som ministeren
har ansvaret for at lave. Det kunne også være specifikke
opgaver, som kan hjælpe ministeren med at vurdere og træf-
fe kvalificerede risikovurderinger og beslutninger om f.eks.
de scenarier og den forsyningssituation, som skal lægges til
grund for indkøb af nødforsyningsydelser.
Det foreslås som et led i bestemmelsen, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne delegere opgaver, der er
fastsat i gasforsyningssikkerhedsforordningen til forsynings-
kritiske gasinfrastrukturselskaber.
Det foreslåede vil udnytte adgangen i gasforsyningssikker-
hedsforordningens artikel 3, stk. 2 til at give den udpegede
kompetente myndighed i en medlemsstat mulighed for at
uddelegere specifikke opgaver, der er fastsat i forordningen,
til andre organer. Organer er et vagt begreb, og det foreslås
derfor at præcisere begrebet i det foreslåede, således at det
vil omfatte forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber, som
i praksis vil være de selskaber, det kan være relevant at
delegere opgaver til.
I praksis vil det være Energistyrelsen (som udøver af befø-
jelserne som kompetent myndighed efter gasforsyningssik-
kerhedsforordningen), der vil delegere opgaver, og der vil
især være tale om opgaver til Energinet som udøver af sy-
stemansvarlig virksomhed. Det kan f.eks. være opgaver i
forbindelse med den konkrete håndtering af krisesituationer
eller muligheden for øjeblikkelig beslutningstagen i særlige
situationer som f.eks. en beslutning om at erklære nødsitua-
tion ved en akut hændelse, hvis det er nødvendigt og ikke
kan afvente en afklaring hos myndighederne.
Det vil også kunne være relevant at delegere konkrete op-
gaver i relation til pligten for medlemsstater til at udvise
gensidig solidaritet i nødsituationer, som er reguleret i gas-
forsyningssikkerhedsforordningens artikel 13.
Hvis Danmark bliver nødt til at anmode en nabomedlemsstat
om solidaritetsgas til Danmarks solidaritetsbeskyttede gas-
kunder i en nødsituation, så vil en enhed (som udgangspunkt
Energinet) efter det foreslåede kunne få delegeret opgaven
med at stå for det operationelle i forhold til nabomedlems-
staten. Operationelle opgaver vil f.eks. kunne være at sikre,
at der er reserveret kapacitet i gassystemet til at transportere
gassen fra nabomedlemsstaten til Danmark og sikre den
konkrete transport af gas i en nødsituation. Det vil også
kunne være at sikre, at gassen til rådighed bliver fordelt
korrekt i forhold til de danske solidaritetsbeskyttede gaskun-
der. Solidaritetsbeskyttede gaskunder er husholdninger og
væsentlige sociale tjenester såsom sundhedspleje, samt fjer-
nevarmeinstallationer, der ikke kan skifte til andre brænd-
sler end gas, og som leverer varme til privatkunder eller
væsentlige sociale tjenester. I den omvendte situation, hvor
Danmark bliver anmodet om at levere solidaritetsgas, skal
der ske en omfattende koordinering og laves en markedsaf-
dækning m.v. for at forsøge at skaffe gas i markedet, som
kan leveres til en nabomedlemsstat, som anmoder Danmark
om solidaritet.
Det foreslåede vil sikre, at ministeren også i denne situation
vil kunne delegere operationelle opgaver i forhold til de
solidaritetsforpligtelser, som Danmark (ved den kompetente
myndighed) har over for den anmodende medlemsstat, til
selskaber, som i praksis kan varetage opgaverne.
Det bemærkes, at ministeren allerede i dag samarbejder med
de gasselskaber, som har ansvaret for at drive den infrastruk-
tur, som er kritisk i forhold til at sikre gasforsyningssikker-
heden, men samarbejdet er i høj grad aftalebaseret, og det
vurderes at være hensigtsmæssigt, at det kommer til at frem-
gå af lov om gasforsyning, at ministeren formelt vil kunne
delegere opgaver til de forsyningskritiske gasinfrastruktur-
selskaber.
Det foreslåede har ikke til formål at ændre ved, at det
fortsat vil være Energinet som udøver af systemansvarlig
virksomhed, som er tiltænkt at være den primære samar-
bejdspartner for ministeren, jf. ovenfor, men ministeren ar-
bejder i dag tættere sammen med distributionsselskabet og
lagerselskabet end tidligere, bl.a. som følge af den grønne
omstilling, hvor opgraderet biogas bliver født ind i distribu-
tionssystemet, og hvor der er nye anvendelsesmuligheder
for de underjordiske gaslagre, som også vil få betydning
for gasforsyningssikkerheden fremadrettet. Det foreslåede
vil bemyndige ministeren til også at kunne delegere opgaver
til distributions- og lagerselskaber i deres egenskab af forsy-
ningskritiske gasinfrastrukturselskaber i forhold til gasforsy-
ningssikkerhed.
Det foreslåede skal forstås i sammenhæng med den foreslå-
ede § 25, stk. 2, om påbud til forsyningskritiske gasinfra-
strukturselskaber, jf. lovforslagets § 1, nr. 18. Der henvises
til de specielle bemærkninger til denne bestemmelse.
Det foreslås i § 25, stk. 5, at delegerede opgaver, jf. stk.
4, varetages under klima-, energi- og forsyningsministerens
tilsyn. Det foreslåede har til formål at fastslå, at ministeren
som den, der overdrager en opgave til en anden part, skal
føre tilsyn med, at opgaven bliver udført på den tilsigtede
måde. Ministeren vil have det endelige ansvar for opgavens
udførelse.
Det foreslås i forlængelse af forslagene vedrørende nye §§
24 og 25 ovenfor, at der bliver indsat en bemyndigelse i
§ 25, stk. 6, som giver klima-, energi- og forsyningsministe-
ren mulighed for at fastsætte nærmere regler om varetagel-
se af gasforsyningssikkerheden og forhold omfattet af stk.
1-5, herunder regler om 1) gasselskabers og gasforbrugende
virksomheders opgaver og oplysningsforpligtelser, 2) plan-
lægning af forebyggende foranstaltninger, gennemførelse af
risikovurderinger og fastsættelse af beskyttelsesniveauer for
gasforsyningssikkerhed, 3) håndtering af krisesituationer,
30
herunder foranstaltninger for at sikre nødforsyning til be-
skyttede gaskunder, prioritering og tildeling af gasforbrug
inden for gruppen af ikke-beskyttede gaskunder og afbrud
af gaskunders uberettigede gasforbrug i en nødsituation og
4) håndtering af anmodninger om solidaritet til og fra nabo-
medlemsstater og etablering af en kompensationsordning i
forbindelse med solidaritetsanmodninger.
Det foreslåede vil give en bred hjemmel til ministeren til
at fastsætte mere detaljerede regler om ansvar, roller og
opgaver for flere forskellige aktører i gassektoren, herunder
forsyningskritiske infrastrukturselskaber, gasleverandører og
de største gasforbrugende virksomheder i Danmark. Den vil
også bemyndige ministeren til at kunne fastlægge de kon-
krete handlepligter eller nationale ordninger, som vurderes
at være nødvendige for at sikre gasforsyningssikkerheden i
Danmark.
Det foreslåede skal forstås i sammenhæng med den foreslå-
ede ophævelse af § 23 a i lov om gasforsyning, jf. bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 17. Denne bestemmelse
bemyndiger ministeren til at fastsætter nærmere regler om
gasforsyningsafbrydelser inden for rammerne af gasforsy-
ningssikkerhedsforordningen. Den er således knyttet til gas-
forsyningssikkerhedsforordningen og er snævrere end det
foreslåede. Det materielle indhold i den gældende § 23 a
foreslås overført til den foreslåede nye bemyndigelse i § 25,
stk. 6.
Det forventes, at den foreslåede nye bemyndigelsesbestem-
melse i lov om gasforsyning vil blive anvendt til at fast-
sætte nye bestemmelser om opgaver og ansvar i gasforsy-
ningssikkerhedsbekendtgørelsen. Det kan for eksempel være
ved at have principielle elementer fra de nationale gasfor-
syningssikkerhedsplaner (nødplan eller forebyggende hand-
lingsplan) suppleret i gasforsyningssikkerhedsbekendtgørel-
sen, og dermed sikre direkte hjemmel til at kunne udstede
effektive påbud og sanktioner til aktører, som ikke lever
op til de krav, der stilles til dem, jf. omtalen af påbud og
sanktioner i lovforslagets pkt. 2.4.1.
Lovforslaget indeholder desuden forslag til enkelte nye defi-
nitioner i den eksisterende § 6 i lov om gasforsyning. De
foreslåede nye definitioner knytter sig primært til de foreslå-
ede nye bestemmelser om gasforsyningssikkerhed og hand-
ler om at definere begreber, som er centrale i arbejdet med
gasforsyningssikkerhed, f.eks. hvad der skal forstås ved
gasforsyningssikkerhed og ikke-beskyttede gaskunder. Der
henvises til bemærkningerne til de foreslåede definitioner i
lovforslagets § 1, nr. 2-4.
2.5. Certificering af lagersystemoperatører
2.5.1. Gældende ret
Der er ikke regler om certificering af lagersystemoperatører
i den gældende lov om gasforsyning.
Der er en bestemmelse om certificering af naturgaslager-
systemoperatører i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) 2024/1789 om de indre markeder
for vedvarende gas, naturgas og brint (herefter gasforordnin-
gen). Bestemmelsen om, at naturlagersystemoperatører skal
certificeres, blev tilføjet gasforordningen som en permanent
bestemmelse ved den såkaldte lagerforordning (Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning nr. 2022/1032).
Lagerforordningen blev vedtaget i juni 2022 som led i en
lang række tiltag for at håndtere den gaskrise, der blev ud-
løst af Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende
reduktion af russiske gasleverancer til EU. Rusland stod i
2021 for ca. 40 pct. af den importerede gas til EU, og de
europæiske gaslagre har tilsammen en lagringskapacitet på
ca. 100 mia. m3 gas svarende til ca. 25 pct. af det årlige
gasforbrug i hele EU. En række europæiske gaslagre med
russisk (med)ejerskab havde typisk en meget lavere fyld-
ningsgrad end EU᾽s øvrige underjordiske gaslagre op til og
under Rusland-Ukraine krigens start. Det blev vurdereret, at
det var nødvendigt at gribe ind over for denne uacceptable
situation via fælleseuropæisk lovgivning.
Det materielle indhold i gasforordningens artikel 15 går pri-
mært ud på, at den certificerende myndighed skal sikre, at
ejerskab eller kontrollerende indflydelse over underjordiske
gaslagre ikke skal kunne hindre, at gaslagrene bliver fyldt
og udnyttet efter hensigten. Hvis de store europæiske gas-
lagre ikke bliver fyldt i en situation, hvor gasforsyningen til
EU er truet, så vil den europæiske gasforsyningssikkerhed
kunne blive alvorligt udfordret.
Det fremgår af gasforordningens artikel 15, stk. 1, at hver
medlemsstat skal sikre, at en ”certificerende myndighed”
certificerer nationale naturgaslagersystemoperatører. Kravet
om certificering omfatter således kun naturgaslagre, dvs.
lagring af metanbaseret gas, og ikke brintlagring, CO2-lag-
ring eller andre former for underjordisk lagring. Det fremgår
også af artikel 15, stk. 1, at den certificerende myndighed
kan være enten den nationale regulerende myndighed, dvs.
Forsyningstilsynet i Danmark, eller en anden myndighed,
som medlemsstaten har udpeget til at være kompetent myn-
dighed i medfør af artikel 3, stk. 2, i gasforsyningssikker-
hedsforordningen.
Det fremgår af artikel 15, stk. 2, at den certificerende myn-
dighed skal forelægge et udkast til afgørelse om certificering
senest den 2. januar 2024 eller inden for 18 måneder fra da-
toen for modtagelsen af en underretning i henhold til artikel
15, stk. 8 eller 9. Stk. 8 og 9 handler om fornyet certifice-
ring, hvis der f.eks. sker ændringer i ejerskabet/kontrollen
over en lagersystemoperatør, som kræver en ny vurdering.
Den certificerende myndighed skal straks underrette Euro-
pa-Kommissionen om sit udkast til afgørelse, og Europa-
Kommissionen skal udtale sig om udkastet inden for 25
arbejdsdage fra underretningen, jf. artikel 15, stk. 6. Den
certificerende myndighed skal udstede endelig afgørelse in-
den for 25 arbejdsdage efter en sådan underretning, jf. arti-
kel 15, stk. 7.
31
Når den certificerende myndighed vurderer risikoen for for-
syningssikkerheden i Unionen, skal den bl.a. tage hensyn
til risici for gasforsyningssikkerheden på EU-niveau eller
på nationalt eller regionalt niveau som følge af ejerskab, for-
syning eller andre kommercielle forbindelser, der kan have
en negativ indvirkning på naturgaslagersystemoperatørens
incitamenter og evne til at fylde den underjordiske naturgas-
lagerfacilitet, jf. artikel 15, stk. 3.
Den certificerende myndighed afviser certificeringen, hvis
den konkluderer, at en person, der direkte eller indirekte
udøver kontrol over eller udøver rettigheder over lagersy-
stemoperatøren, vil kunne bringe gasforsyningssikkerheden
eller andre væsentlige sikkerhedsinteresser på nationalt eller
regionalt niveau eller på EU-niveau i fare. Den certificeren-
de myndighed kan alternativt træffe en afgørelse om certifi-
cering med vilkår, der afbøder evt. risici i forhold til at få
tilstrækkelig lagerfyldning; det kan navnlig være et krav om,
at lagersystemoperatøren (eller ejeren) ”overdrager forvalt-
ningen af naturgaslagersystemet”, jf. artikel 15, stk. 4.
Hvis den certificerende myndighed afviser at certificere en
lagersystemoperatør, så har myndigheden beføjelse til at
pålægge enhver person at afhænde den kapitalandel eller
de rettigheder, vedkommende har over lagersystemets ejer
eller lagersystemoperatøren, og til at fastsætte en tidsfrist
for en sådan afhændelse. Den certificerende myndighed kan
også pålægge foreløbige foranstaltninger for at sikre, at den
pågældende person ikke kan udøve nogen kontrol eller ret-
tighed over den pågældende lagersystemoperatør, jf. artikel
15, stk. 5.
Den certificerende myndighed skal løbende overvåge, at na-
turgaslagersystemoperatøren overholder certificeringskrave-
ne, og den skal genoptage certificeringsproceduren for at
revurdere overholdelsen hvis den modtager en underretning
fra naturgaslagersystemoperatøren om planlagte transaktio-
ner, som kræver en fornyet vurdering af, om kravene til
certificering er opfyldt. Det samme gælder, hvis den certifi-
cerende myndighed på eget initiativ får kendskab til, at en
planlagt ændring i rettigheder eller i indflydelse over en
naturgaslagersystemoperatør ville kunne føre til manglende
overholdelse af kravene – eller hvis der kommer en begrun-
det anmodning om genoptagelse fra Europa-Kommissionen,
jf. artikel 15, stk. 10.
Der er i øvrigt en række procedure- og tidskrav knyttet til
certificeringen, herunder at den certificerende myndighed
skal underrette Europa-Kommissionen om sit udkast til af-
gørelse om certificering. Europa-Kommissionen skal afgive
en udtalelse om udkastet til afgørelse inden for 25 arbejds-
dage fra underretningen, som der skal tages størst muligt
hensyn til, og den certificerende myndighed skal udstede en-
delig afgørelse om certificering inden for 25 arbejdsdage fra
modtagelsen af Europa-Kommissionens udtalelse, jf. artikel
15, stk. 6 og 7.
2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det følger af gasforordningens artikel 15 om certificering,
at naturgaslagersystemoperatører skal certificeres nationalt,
og at det er ”den certificerende myndighed”, som skal stå
for certificeringen. Bestemmelsen fastlægger ikke entydigt,
hvem der skal være den certificerende myndighed, men
overlader til den enkelte medlemsstat at fastsætte myndig-
hedsansvaret for certificering.
Der er tale om en lovbunden opgave, som kan ligge hos
enten den nationale regulerende myndighed eller den myn-
dighed, som er udpeget til at være den kompetente myndig-
hed efter artikel 3, stk. 2, i gasforsyningssikkerhedsforord-
ningen.
I Danmark er Forsyningstilsynet udpeget til at være den
nationale regulerende myndighed i henhold til gasdirektivet,
og Energistyrelsen er udpeget til at være den kompetente
myndighed i henhold til gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen. Der skal således tages stilling til, hvem der skal være
den certificerende myndighed for certificeringer af lagersy-
stemoperatører i Danmark.
Forsyningstilsynet er allerede den myndighed, som ifølge §
10 c i lov om gasforsyning skal certificere transmissionssy-
stemoperatører i forhold til at sikre, at transmissionssystem-
operatører opfylder kravene om ejermæssig adskillelse efter
§ 10 b i lov om gasforsyning. Bestemmelsen om certifice-
ring af transmissionssystemoperatører blev indsat i lov om
gasforsyning som led i den danske implementering af gasdi-
rektivet i EU᾽s tredje liberaliseringspakke fra 2009.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder på den bag-
grund, at det vil være naturligt at samle bestemmelserne
om certificering i lov om gasforsyning og placere ansva-
ret for certificeringer generelt hos Forsyningstilsynet. Forsy-
ningstilsynets erfaring og tidligere afgørelser m.v. inden for
certificering vil således kunne komme både tilsynet og de
berørte aktører til gode, og certificering vil blive fikseret
som en særlig kompetence hos tilsynet.
Ministeriet har været i dialog med Forsyningstilsynet om
opgaven, og Forsyningstilsynet finder også, at det bør frem-
gå direkte af lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet
er den myndighed, som certificerer lagersystemoperatører
i Danmark.
Det bemærkes endvidere, at Forsyningstilsynet allerede
har truffet en certificeringsafgørelse for den danske lager-
systemoperatør (Gas Storage Denmark A/S). Dette er sket
på baggrund af en anmodning fra ministeren til Forsynings-
tilsynet (fra foråret 2023) om at udarbejde det udkast til
afgørelse, som den certificerende myndighed ifølge gasfor-
ordningen allerede skulle forelægge Europa-Kommissionen
til udtalelse senest den 2. januar 2024, jf. lovforslagets pkt.
2.5.1. Det kunne ikke nås at få ansvaret for opgaven fastsat
ved lov inden denne tidsfrist, og den administrative proces
blev clearet og aftalt med Europa-Kommissionen og Forsy-
ningstilsynet.
2.5.3. Den foreslåede ordning
32
Det foreslås, at der indsættes en ny 10 d i lov om gasfor-
syning, som fastsætter rammen for certificering af lagersy-
stemoperatører i Danmark.
Det foreslås i § 10 d, stk. 1, at Forsyningstilsynet er den cer-
tificerende myndighed for lagersystemoperatører i Danmark.
Det foreslåede har til formål at fastsætte ved lov, at det er
den regulerende myndighed – dvs. Forsyningstilsynet - som
vil varetage opgaven med at certificere lagersystemoperatø-
rer i Danmark. Forsyningstilsynet har erfaring og kompeten-
cer i forhold til certificering af transmissionssystemoperatø-
rer, som kan udnyttes, hvis Forsyningstilsynet får ansvaret
for opgaven med at certificere lagersystemoperatører.
Bestemmelsen om certificering i gasforordningen indehol-
der en række procedurekrav og materielle krav, som skal
være opfyldt, for at den certificerende myndighed kan certi-
ficere en lagersystemoperatør, jf. lovforslagets pkt. 2.5.1.
Det foreslås i § 10 d, stk. 2, at Forsyningstilsynet certificerer
lagersystemoperatører i henhold til artikel 15 i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning om de indre markeder for
vedvarende gas, naturgas og brint.
Det foreslåede henviser således til gasforordningens proce-
durekrav og materielle krav til certificering, som den certi-
ficerende myndighed skal sikre, at lagersystemoperatøren
lever op til. Det foreslåede vil ikke knytte andre krav til
certificeringen end de krav, som fremgår af gasforordningen,
som har umiddelbar retsvirkning i Danmark.
Det foreslås i § 10 d, stk. 3, at Forsyningstilsynet fremsen-
der kopi af afgørelser om certificering til klima-, energi- og
forsyningsministeren og orienterer løbende klima-, energi-
og forsyningsministeren om forhold af betydning for certifi-
ceringen.
Dette krav om orientering skyldes, at gasforsyningssikker-
hed er et afgørende hensyn i afgørelser om certificering af
lagersystemoperatører, og klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren varetager de primære opgaver forbundet med gas-
forsyningssikkerheden i Danmark.
Ifølge gasforordningens artikel 15 er det ”naturgaslagersy-
stemoperatører”, som skal certificeres, og det foreslåede i
§ 10 d vil kun skulle gælde for lagersystemoperatører, som
lagrer metanbaseret gas i underjordiske lagre. Definitionen
”lagerselskab” i den gældende lov om gasforsyning vil også
dække selskaber (lageroperatører), som lagrer brint, og det
foreslåede knytter sig derfor til den foreslåede definition af
”lagersystemoperatør”.
Der henvises til lovbemærkningerne til den foreslåede defi-
nition af ”lagersystemoperatør” i § 6, nr. 21, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 4.
2.6. Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og salt-
vand m.v.
2.6.1. Gældende ret
De gældende regler om statsdeltagelse i eneretstilladelser
efter undergrundsloven fremgår af lovens § 8 og § 23 y.
Undergrundslovens § 8 vedrører statsdeltagelse i eneretstil-
ladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af råstof-
fer.
Undergrundslovens § 23 y, stk. 1, giver mulighed for, at
tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til geologisk lagring af CO2 efter lovens § 23 og tilladelser
efter regler udstedt i medfør af § 23 x kan meddeles til
staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne
vilkår.
Undergrundslovens § 23 y, stk. 2, giver mulighed for, at det
i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og tilladelser efter
regler udstedt i medfør af § 23 x fastsættes, at staten eller et
af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have
ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed.
Bestemmelsen i § 23 y blev indsat ved lov nr. 803 af 7. juni
2022 om ændring af undergrundsloven, og understøtter dele
af formålet med lov nr. 965 af 26. juni 2020 om klima (kli-
maloven), dele af Aftale om fremtiden for olie- og gasind-
vinding i Nordsøen den 3. december 2020 (Nordsøaftalen),
Principaftale om køreplan for lagring af CO2 første del af en
samlet CCS-strategi (Principaftalen af 30. juni 2021), Aftale
om en køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 samt
Anden del af en samlet CCS-strategi af 14. december 2021.
Undergrundslovens § 23 omfatter tilladelser med eneret til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring el-
ler andre formål end indvinding. Disse tilladelser forudsæt-
ter, til forskel fra tilladelser efter lovens § 5 og tilladelser til
geologisk lagring af CO2, forudgående offentligt udbud. Un-
dergrundsloven indeholder således ikke bestemmelser, der
regulerer statsdeltagelse i tilladelser til efterforskning og
anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af brint,
trykluft, saltvand m.v., uden forudgående offentligt udbud.
2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at statsdeltagelse uden forudgående offentlige udbud kan
være relevant for andre tilladelser til udnyttelse af under-
grunden, hvis anvendelse af undergrunden sker på et områ-
de, hvor der enten ikke er et kommercielt marked, eller
markedet ikke er tilstrækkelig modent eller egnet til konkur-
renceudsættelse. I forhold til den grønne omstilling, kan
statsdeltagelse i tilladelser til for eksempel efterforskning og
geologisk lagring af brint og trykluft være en forudsætning
for, at en væsentlig del af brintinfrastrukturen udvikles.
Statsdeltagelse er også et middel til, at der i Danmark op-
bygges statslig viden om undergrunden, og dermed forøge
mulighederne for, at efterforskning og geologisk lagring
sker på den mest hensigtsmæssige måde. Endvidere kan
33
statsdeltagelse i tilladelserne være et vigtigt led i at sikre det
danske samfund en rimelig andel i et eventuelt økonomisk
afkast fra anvendelse af undergrunden.
Det er vanskeligt på forhånd at afgrænse, hvor statslig delta-
gelse i efterforskning og geologisk lagring vil være relevant,
da mulighederne for anvendelse af undergrunden løbende
udvikler sig.
Det forventes, at statsdeltagelse uden forudgående offentligt
udbud vil være relevant i forhold til, efterforskning og geo-
logisk lagring af brint og trykluft i saltkavernerne ved Lille
Torup, der i dag drives af Gas Storage Denmark A/S. Salt-
kavernerne i Lille Torup forventes at være velegnede til
geologisk lagring af brint og trykluft efter ombygning. Der-
ved kan lagrene indgå i den fremtidige brintinfrastruktur og
bidrage til en stabil forsyningssikkerhed af el og brint.
Efter de gældende regler i undergrundslovens § 23 b, stk. 1
og 2, skal eneretstilladelser efter § 23, være tilgængelige for
alle foretagender, der har den nødvendige kompetence. Som
konsekvens heraf skal eventuelle fremtidige tilladelser til
brug af kavernerne til geologisk lagring af brint, trykluft,
saltvand m.v. konkurrenceudsættes. Det er ikke hensigts-
mæssigt at gennemføre et offentligt udbud i en situation,
hvor der er politisk ønske om, at staten varetager opgaven. I
forhold til efterforskning og geologisk lagring af brint, tryk-
luft, saltvand m.v., vil et offentligt udbud potentielt forsinke
projekterne på et kritisk tidspunkt, og virke begrænsende
på øvrige aktørers beslutningsprocesser og overvejelser om
investeringer.
Det er således ministeriets vurdering, at undergrundsloven
bør ændres, så staten får mulighed for at lagre brint, trykluft,
saltvand m.v. uden forudgående udbud og deltage i eksister-
ende tilladelser, hvis der er politisk ønske herom.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at undergrundslovens § 23 y ændres, så staten,
uden forudgående offentligt udbud, kan deltage i tilladelser
til efterforskning og geologisk lagring af brint, trykluft, salt-
vand m.v. efter § 23. De pågældende tilladelser vil kunne
meddeles direkte til staten eller til et af staten ejet selskab
på nærmere angivne vilkår. Den foreslåede ændring, vil des-
uden give mulighed for at fastsætte, at staten eller et af
staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have ret
til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed i
tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til geologisk lagring af brint, trykluft, saltvand m.v.
Den foreslåede ordning vil være et supplement til de gæl-
dende regler, og det vil være op til klima-, energi- og forsy-
ningsministeren at træffe beslutning om, hvorvidt statsdelta-
gelse skal ske uden forudgående udbud. Tilladelser, der vil
blive meddelt til staten eller til et af staten ejet selskab vil,
efter godkendelse i henhold til undergrundslovens § 29, kun-
ne overdrages helt eller delvis uden forudgående udbudspro-
ces til andre statslige myndigheder, helejede statslige aktie-
selskaber, offentlige selvejende institutioner, selvstændige
offentlige virksomheder og interessentskaber, hvor interes-
senterne er statsligt kontrollerede enheder. I disse tilfælde,
hvor der er tale om en intern statslig overdragelse, er der
således ikke behov for konkurrenceudsættelse.
Sker der overdragelse af tilladelser, der er meddelt til staten
eller et af staten ejet selskab til enheder med privat deltagel-
se, vil det bero på en konkret vurdering, hvorledes en sådan
overdragelse vil skulle ske.
Det kan ikke afvises, at der i tilknytning til efterforskning
og geologisk lagring af brint, trykluft og saltvand kan være
behov for lagring af andre materialer. Det foreslås derfor, at
bestemmelsen tilføjes ”m.v.”.
De foreslåede ændringer vil ikke medføre en ændring af
reglerne om vurdering af konkrete ansøgninger om tilladel-
se efter undergrundsloven. En eventuel statsdeltagelse i et
konkret projekt vil kræve særskilt hjemmel, eventuelt på
baggrund af de politiske forhandlinger om økonomiske og
juridiske vilkår for statsdeltagelsen.
Det foreslås endvidere, at betegnelsen ”statslig deltagelse”
i kapitel 6 c ændres til ”statsdeltagelse”. Dermed sikres en
ensartet begrebsanvendelse i undergrundsloven. Ændringen
har ingen retlig betydning.
2.7. Krav om kommuneplanretningslinjer for beliggen-
heden af arealer til pyrolyseanlæg
2.7.1. Gældende ret
Kommuneplanen fastlægger på grundlag af en samlet vur-
dering af udviklingen i kommunen, en hovedstruktur, som
angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanven-
delsen i kommunen, retningslinjer for arealanvendelsen m.v.
og rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af
kommunen, jf. planlovens § 11, stk. 2.
Efter planlovens § 11 a, stk. 1 (også kaldet kommuneplanka-
taloget), skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for
en lang række emner. Kommunalbestyrelsen skal tage stil-
ling til emnerne i kommuneplankataloget og sikre, at ret-
ningslinjerne på en hensigtsmæssig måde dækker hele kom-
munens areal og er så præcise, at der ikke kan være tvivl om
indholdet.
Det fremgår af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, at kommu-
neplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af
tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg. De
tekniske anlæg, der skal fastsættes retningslinjer for, omfat-
ter bl.a. transport- og kommunikationsanlæg, forsyningsan-
læg og andre tekniske anlæg.
Af planlovens § 11 b, stk. 2, følger, at kommunalbestyrel-
sen tillige kan fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for
andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i kommu-
neplankataloget i § 11 a, stk. 1.
Det fremgår af planlovens § 11 e, at kommuneplanen skal
ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, som
34
indeholder en forklaring og begrundelse for kommunalbe-
styrelsens vedtagelse af kommuneplanforslaget og for kom-
munens valg mellem forskellige alternativer m.v. Kommu-
neplanens redegørelse har karakter af et fortolkningsbidrag,
der uddyber hensigten med retningslinjerne.
Det fremgår af planlovens § 11, stk. 3, at kommuneplanen
skal indeholde kort, der knytter sig til kommuneplanens ret-
ningslinjer og til kommuneplanens rammer. Retningslinjerne
for arealanvendelsen m.v. skal relateres til kortene, dvs. at
de forskellige udpegede områder tydeligt skal fremgå af kor-
tet, og det skal angives, hvilke kortbilag der er grundlaget
for retningslinjernes bestemmelser.
Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i kom-
muneplanens retningslinjer, herunder hvor detaljeret emne-
rne skal behandles.
Det fremgår af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for byer
og landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag
til kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ik-
ke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrøren-
de vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse,
klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn
til nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger
efter § 3. Pligten til at fremsætte indsigelse gælder dog ikke,
hvis forholdet er af underordnet betydning.
Efter planlovens § 2 a offentliggør ministeren for landdi-
strikter hvert fjerde år en oversigt over nationale interesser i
kommuneplanlægningen, herunder de interesser, der er fast-
lagt i medfør af planloven og lovgivningen i øvrigt. Over-
sigten er ikke udtømmende, men den sammenfatter de på
offentliggørelsestidspunktet gældende krav til kommunernes
planlægning, der følger af lovgivningen.
2.7.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser
Pyrolyse er betegnelsen for nedbrydning af materiale gen-
nem opvarmning under iltfrie forhold. Når organisk mate-
riale behandles ved tilstrækkeligt høje temperaturer, produ-
ceres en energiholdig gas, såkaldt pyrolysegas, hvoraf en
del ved nedkøling kan blive til pyrolyseolie. Både pyrolyse-
gas og -olie kan fortrænge fossile brændsler og kan derfor
karakteriseres som grønne energiprodukter. Samtidig bliver
en del af biomassen omdannet til biokul, som er et fast
materiale med et højt indhold af kulstof, der kan lagres i
århundreder, i modsætning til den oprindelige biomasse, der
nedbrydes hurtigere. Pyrolyseprocessen kan binde en del af
biomassens kulstofindhold i biokul. Ved lagring kan biokul
således medvirke til drivhusgasreduktioner.
Regeringen ønsker at fremme pyrolyseteknologien, som er
en teknologi, der muliggør lagring af kulstof, og som derved
kan bidrage til reduktion af CO2-koncentrationen i atmosfæ-
ren. For at skabe større klarhed over, hvor der kan placeres
pyrolyseanlæg, ønsker regeringen at tilpasse planloven, så
kommunerne fremover skal udarbejde retningslinjer for be-
liggenheden af pyrolyseanlæg, ligesom det allerede er tilfæl-
det for biogasanlæg i dag.
Kommuneplankataloget indeholder i planlovens § 11 a, stk.
1, nr. 5, krav om, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte ret-
ningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg. Pyrolysean-
læg til behandling af organisk materiale som f.eks. træflis
og halm er imidlertid en ny teknologi, som kun er taget i
anvendelse i få kommuner.
Da planloven ikke indeholder et udtrykkeligt krav om, at
kommunalbestyrelsen i kommuneplanlægningen skal fast-
sætte retningslinjer for beliggenheden af arealer til pyroly-
seanlæg, foreslås det, at pyrolyseanlæg tilføjes i planlovens
§ 11 a, stk. 1, nr. 5, og dermed vil blive en udtrykkelig del af
kommuneplankataloget.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at pyrolyseanlæg tilføjes i planlovens § 11 a,
stk. 1, nr. 5, om retningslinjer for tekniske anlæg.
Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil blive obliga-
torisk for kommunalbestyrelsen at fastsætte retningslinjer i
kommuneplanen for beliggenheden af arealer til pyrolysean-
læg og på kortbilag udpege egnede arealer til formålet.
Fastsættelse af retningslinjer for beliggenheden af arealer til
pyrolyseanlæg vil kunne medvirke til at fremme udbredel-
sen af pyrolyseanlæg, da kommunalbestyrelsen i kommune-
planen på forhånd vil skulle tage stilling til, hvor og efter
hvilke retningslinjer der efter omstændighederne vil kunne
placeres pyrolyseanlæg i kommunen. Retningslinjerne vil
kunne oplyse borgere, investorer og andre interessenter om
mulige placeringer af pyrolyseanlæg og vil efter omstændig-
hederne kunne danne grundlag for en hurtigere lokalplan-
lægning for et konkret pyrolyseanlæg samt en hurtigere be-
handling af ansøgning om landzonetilladelse.
Pyrolyseanlæg er industrielle anlæg, der i overensstemmelse
med planlovens regler om zoneopdeling som udgangspunkt
hører til i erhvervsområder i tilknytning til eksisterende
byzone. Det skal bl.a. ses i lyset af, at det er et hovedfor-
mål med landzoneopdelingen at undgå spredt bebyggelse
i det åbne land, samt at der er et stort pres på jordressour-
cen. Pyrolyseanlæg er imidlertid afhængige af input i form
af biomasse fra bl.a. landbruget og biogasanlæg. Herudover
kan biokul, som bliver dannet ved pyrolyse, udbringes på
landbrugsjorder. Ud fra logistiske hensyn kan en placering
af pyrolyseanlæg i landzone derfor efter omstændighederne
være velbegrundet. Ved placering af pyrolyseanlæg tages
derudover hensyn til bl.a. natur- og landskabsfredninger, be-
skyttet natur og landskab i øvrigt, kulturmiljøer, fortidsmin-
defredninger, vej- og tilkørselsforhold samt miljømæssige
hensyn.
Da pyrolyseanlæg vil kunne medvirke til at fremme klima-
beskyttelsen, vil kommunalbestyrelsens fastsættelse af ret-
ningslinjer for beliggenheden af pyrolyseanlæg kunne være
omfattet af den nationale interesse vedrørende klimabeskyt-
35
telse efter planlovens § 29, stk. 1. Staten vil herefter kunne
føre tilsyn med, at der i kommuneplanlægningen fastsæt-
tes retningslinjer for beliggenheden af pyrolyseanlæg. Den
nationale interesse vedrørende klimabeskyttelse vil blive
beskrevet nærmere i oversigten over nationale interesser i
kommuneplanlægningen.
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslagets del om tilslutning medfører ikke i sig selv
positive konsekvenser i landdistrikter, men kan have regio-
nal betydning. Særligt hvis der etableres flere VE-metanpro-
ducerende anlæg ifm. eksisterende biogasanlæg. Sådanne
biogasanlæg er i dag placeret i nærheden af biomasseres-
sourcen, dvs. i landdistrikter.
Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslin-
jer i kommuneplanen for beliggenheden af arealer til pyro-
lyseanlæg medfører ikke i sig selv positive regionale konse-
kvenser. I det omfang den videre konkrete planlægning for
pyrolyseanlæg realiseres, vil forslaget kunne have positive
regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne.
Lovforslagets øvrige dele har ikke regionale konsekvenser.
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslagets del om klare rammer for tilslutning til brintsy-
stemet forventes at understøtte verdensmål 7 om bæredygtig
energi. I forhold til verdensmål 7 vurderes der at være posi-
tive konsekvenser specifikt i forhold til delmål 7.2, hvorefter
andelen af vedvarende energi i det globale energimix skal
øges væsentligt inden 2030.
Power-to-X kræver store mængder vedvarende energi, som
anvendes til at producere grøn brint og andre bæredygtige
brændstoffer og produkter. Muligheden for etablering og
tilslutning til en evt. kommende brintinfrastruktur vurderes
derfor at støtte anvendelse af el fra vedvarende energikilder
samt muligvis yderligere udbygning med vedvarende energi.
Såfremt Power-to-X produkter erstatter fossile alternativer,
fremmes desuden den grønne omstilling af de sektorer, som
er svære at elektrificere direkte, bl.a. tung landtransport,
skibs- og luftfart samt nogle dele af den tunge industri.
Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslin-
jer i kommuneplanen for beliggenheden af arealer til pyro-
lyseanlæg medfører ikke i sig selv positive konsekvenser
for opfyldelsen af FN’s verdensmål. I det omfang den vide-
re konkrete planlægning for pyrolyseanlæg realiseres, vil
forslaget dog kunne understøtte verdensmål 7 om bæredyg-
tig energi og verdensmål 13 om ansvarligt forbrug og pro-
duktion, idet pyrolyseteknologien kan omdanne biomasse
til grønne energiprodukter (gas, olie) og til biokul, hvilket
vurderes at have potentiale til at bidrage med væsentlige
drivhusgasreduktioner.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget har samlet set mindre negative økonomiske
konsekvenser for staten for så vidt angår gasforsyningssik-
kerhed, certificering af lagersystemoperatør og myndigheds-
behandling af tilladelser for lagre til brændbare gasser samt
kommunerne for så vidt angår retningslinjer for pyrolyse
anlæg.
Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed vurderes ikke
at have væsentlige økonomiske konsekvenser eller imple-
menteringskonsekvenser for det offentlige. Det bemærkes,
at arbejdet med gasforsyningssikkerhed kan variere afhæn-
gigt af det aktuelle gasforsyningssikkerhedsniveau. Der er
tale om et lovforslag, som særligt har til formål at fastsætte
en klar juridisk lovramme for gasforsyningssikkerhedsopga-
ven med bemyndigelser til at kunne pålægge og delegere
ansvar og opgaver til en bredere kreds af aktører i gassekto-
ren. Det foreslåede medfører ikke i sig selv nye opgaver
for klima, energi- og forsyningsministeren (Energistyrelsen)
eller andre myndigheder, men præciserer og udbygger be-
stemmelser inden for et område (gasforsyningssikkerhed),
hvor ministeren allerede er den udøvende myndighed. Præ-
ciseringen og en mere klar opgavedeling kan dog give en vis
kvalitetsforventning til ministerens varetagelse af opgaver
inden for gasforsyningssikkerhed. Der forventes ikke nye
opgaver, skønnet til under 0,1 mio. kr. årligt fra 2025 og
frem, som ikke kan afholdes inden for den eksisterende
ramme.
Forsyningstilsynet får med det foreslåede til opgave at certi-
ficere lagersystemoperatører, hvilket er en ny opgave. Det
vurderes dog, at Forsyningstilsynet vil få yderst begrænse-
de omkostninger (skønnet til 0,04 mio. kr. i 2024) ved at
certificere den danske lagersystemoperatør. Der er i dag
kun en lagersystemoperatør (lagerselskab) i Danmark, som
skal certificeres, og lagerselskabet er et helejet datterselskab
i Energinet koncernen, dvs. det er statsejet, hvilket formo-
dningsvist gør den danske certificering uproblematisk, idet
certificering i høj grad handler om at sikre, at den, der ejer
eller kontrollerer et lagerselskab, ikke misbruger ejerskabet
eller kontrollen til at bringe gasforsyningssikkerheden i fa-
re. Det bemærkes i øvrigt, at Forsyningstilsynet allerede
har udarbejdet en afgørelse om certificering, idet der skul-
le foreligge et udkast til afgørelse senest den 2. januar
2024, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger til pkt.
2.5. I 2024 udførte Forsyningstilsynet et opfølgende arbejde
på baggrund af den udtalelse, som Europa-Kommissionen
skulle afgive i forhold til udkastet til afgørelse. Dette har
Forsyningstilsynet gjort inden for Forsyningstilsynets eksi-
sterende ramme. Der er tale om en enkeltstående afgørelse
om certificering, og certificering forventes ikke at blive en
tilbagevendende opgave. Den begrænsede opgave forventes
afholdt inden for rammen af lagerselskabets faste indbeta-
ling af gebyr til Forsyningstilsynets omkostninger til drift og
opgavevaretagelse.
Lovforslagets del om politisk kontrol med investeringer i
lagerudvikling vurderes at have mindre økonomiske konse-
kvenser for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som
følge af forventet øget myndighedsbehandling ved ansøg-
36
ninger om godkendelse af investeringer i lagre til brændbare
gasser. Disse nye myndighedsopgaver foreslås gebyrfinan-
sieret af ansøger. De øgede gebyromkostninger forventes
overvæltet til lagerkunderne.
Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retnings-
linjer i kommuneplanen for beliggenheden af arealer til
pyrolyseanlæg pålægger kommunerne nye opgaver i form
af udarbejdelse af kommuneplanretningslinjer og udpegning
af arealer på kort og har derfor økonomiske og implemente-
ringsmæssige konsekvenser for kommunerne. Forslaget for-
ventes at medføre udgifter i kommunerne i størrelsesorde-
nen 1,4 mio. kr. årligt i den førstkommende fireårige planpe-
riode og derefter ca. 0,2 mio. kr. årligt varigt.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
De syv principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes
grundlæggende iagttaget med den gældende § 44 b, stk. 1,
1. pkt. i lov om gasforsyning. Det følger heraf, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, af
bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter
om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt.
For så vidt angår principperne for digitaliseringsklar lovgiv-
ning, er princip ét relevant, og to og seks er fundet begræn-
set relevante. Princip ét er princippet om enkle og klare
regler, princip to er princippet om digital kommunikation,
og princip seks er princippet om at anvendelse af offentlig
(digital) infrastruktur.
Lovforslagets del om tydeliggørelse og opdatering af tilslut-
ningsreglerne og præcisering og uddybning af reglerne af
gasforsyningssikkerhed vil bidrage til opfyldelse af princip
ét. Opfyldelsen sker dels ved at der skabes regelforsimp-
ling og ny hovedregel ved bemyndigelse til udmøntning af
bekendtgørelser om tilslutningsregler i stedet for kun spe-
cifikke regler for kun en type teknologi. Det skaber mulig-
hed for harmonisering, idet tilslutningsreglerne bliver mere
overskuelige og klare, som branchen nemmere kan relatere
sig til og reglerne nemmere tilpasses den teknologiske ud-
vikling.
Endvidere sikres med en præcisering af ansvar og roller gas-
forsyningssikkerheden også entydige og klare regler, som
forbedrer retsstillingen og gennemsigtigheden.
Det bemærkes herudover i forhold til princip to og seks, at
der allerede i dag sker digital kommunikation mellem de
relevante virksomheder og danske myndigheder.
De resterende principper for digitaliseringsklar lovgivning
vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes samlet set at medføre begrænsede
positive og negative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslagets del om tilslutning forventes i princippet ikke
at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, da
det gældende princip om, at brugerne bærer omkostningerne
ved deres tilslutning præciseres for andre teknologier. Det
skyldes, at der er tale om fordeling af omkostninger relateret
til tilslutning, hvilket vil sige, at hvis det tilsluttede anlæg
betaler mindre for tilslutningen, vil den senere producentta-
rif blive tilsvarende større.
Lovforslaget giver mulighed for at fastsætte nærmere reg-
ler om bl.a. omkostningsfordelingen mellem systembrugere
og infrastrukturselskaber. Der kan potentielt være omforde-
lingseffekter. De konkrete erhvervsøkonomiske konsekven-
ser forventes at afhænge af infrastrukturselskabernes tilslut-
ningsvilkår og den konkrete udmøntning af de nærmere
regler. Der foretages en vurdering af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser ved udarbejdelsen af de forventede bekendt-
gørelser om tilslutning.
Der eksisterer allerede i dag regler for omkostningsfordeling
mellem infrastrukturejer og anlæg, der tilsluttes gassystemet
med henblik på at levere opgraderet biogas, hvilket lovfor-
slaget ikke ændrer på. Det bemærkes, at omkostningens
størrelse ved tilslutning ikke påvirkes af lovforslaget, men
den deles op i en monopolreguleringsdel og en nødvendig
omkostning for selve tilslutningen. Dét gør sig gældende
uanset hvilken type gasart, der er tale om.
Lovforslaget tydeliggør og sikrer, at alene monopolinfra-
strukturselskabernes omkostninger reelt henregnes til regler-
ne om metodegodkendelse af fordelingen af monopolinfra-
strukturomkostninger til de forskellige systembrugere. Selve
tilslutningsomkostningen bæres af systembrugerne, og er i
den forbindelse fremmed for monopolinfrastrukturselskabet
– og skal følgelig ikke blandes sammen.
Lovforslaget forenkler reglerne og gør tredjepartsadgang for
tilslutning til systemet teknologineutralt, således at eksem-
pelvis også andre metanproducenter end biogasanlæg får en
lovgivningsmæssig ensartet ramme som biogasanlæg. Det
samme vil gælde for brintanlæg til brintsystemet.
Det vurderes, at lovforslagets del om roller og ansvar for
gasforsyningssikkerhed medfører mindre både positive og
negative konsekvenser for erhvervslivet. Der forventes po-
sitive konsekvenser, da gasforsyningssikkerheden styrkes
for små- og mellemstore erhvervsgaskunder ved at gøre
det vanskeligere for ikke-beskyttede gaskunder (store gas-
forbrugende virksomheder) ikke at efterleve et påbud om
reduktion af gasforbruget i en nødsituation, dvs. det højeste
kriseniveau i en gasforsyningskrise. På den anden side kan
der være negative økonomiske konsekvenser for de, forven-
tede meget få, ikke-beskyttede virksomheder, der med lov-
forslaget kan få afbrudt gasforsyningen, hvis de uberettiget
– og ulovligt - aftager gas i en nødsituation.
Det skal være muligt at afbryde gaskunders uberettigede
37
gasforbrug for at sikre sårbare, beskyttede gaskunders gas-
forbrug i en nødsituation. Dette følger af gasforsyningssik-
kerhedsforordningens regler om beskyttelse. De danske gas-
kunder med størst forbrug er ikke-beskyttede gaskunder, og
der skal kun afbrydes få ikke-beskyttede gaskunder for at
sikre forsyning til mange beskyttede gaskunder. Da ikke-be-
skyttede gaskunder ikke er sikret fuld forsyning længere end
72 timer i det højeste kriseniveau nødsituation, får de en ra-
bat på nødtariffen. Modsat betaler de beskyttede gaskunder,
herunder små- og mellemstore virksomheder, fuld nødtarif
for at kunne modtage nødgas i en nødsituation.
Det er således kun i en nødsituation, hvor der ikke kan
sikres fuld forsyning til alle gaskunder, at ikke-beskyttede
gaskunder kan blive påbudt at reducere eller stoppe deres
gasforbrug. Pålægget om at reducere eller stoppe gasforbru-
get vil blive givet med mindst 72 timers varsel. Ikke-beskyt-
tede gaskunder, som ikke efterlever et pålæg om at reducere
eller stoppe deres gasforbrug, vil kunne få deres gasforsy-
ning fysisk afbrudt. Dette vil stille gaskunder, som har levet
op til deres reduktionspligt, bedre, da disse så sikres deres
tildelte forbrugsmulighed for gas.
Det bemærkes, at hvis en medlemsstat i en nødsituation
har anmodet en nabomedlemsstat om at udvise solidaritet i
medfør af gasforsyningssikkerhedsforordningen (solidaritet
iværksættes ”som en sidste udvej”), så skal en medlemsstat,
der er direkte forbundet med den anmodende medlemsstat,
træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at gasfor-
syningen til andre kunder på dens område end solidaritets-
beskyttede kunder (husholdninger, væsentlige sociale tjene-
ster og fjernvarmeinstallationer, der leverer varme til disse
kundegrupper) nedsættes eller ophører, i det omfang det
er nødvendigt, og så længe gasforsyningen til solidaritetsbe-
skyttede gaskunder i den anmodende medlemsstat ikke er
sikret. I denne særlige situation, der følger af gasforsynings-
sikkerhedsforordningens definition af solidaritetsbeskyttede
kunder, kan det derfor blive nødvendigt at afbryde forsynin-
gen til andre virksomheder end de virksomheder, der er
ikke-beskyttede gaskunder.
Evt. nærmere regler om afbrud forventes at skulle fastsættes
i bekendtgørelse. De erhvervsøkonomiske konsekvenser be-
regnes i forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen i
bekendtgørelse.
Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed indeholder og-
så en bemyndigelse til at pålægge forskellige aktører op-
gaver vedr. varetagelse af gasforsyningssikkerhed ved be-
kendtgørelse. Bliver denne bemyndigelse brugt ud over de
opgaver, som allerede bliver udført i dag, kan dette medføre
yderligere administrative eller økonomiske konsekvenser for
disse aktører. Der er dog ikke konkrete planer om at pålæg-
ge nye opgaver til nye aktører, som kan have væsentlige
økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-
livet.
Lovforslagets del om at udvide eksisterende gebyrordning
for myndighedsbehandling af ansøgninger om lagre til
brændbare gasser forventes at få mindre negative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Det foreslås, at der indføres en hjemmel til at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling
til dækning af omkostningerne ved myndighedsbehandling
forbundet med godkendelser af nyetablering eller væsentlige
ændringer af lagre til brændbare gasser. Betalingen for myn-
dighedsbehandlingen forudsættes at ske ved opkrævning af
et nyt timebaseret gebyr på baggrund af timer benyttet til
myndighedsbehandlingen. Der forventes 1-2 ansøgninger
akkumuleret. Ansøgerkredsen forventes pt. begrænset til
Energinet og Gas Storage Denmark, som f.eks. vil søge
om tilladelse til væsentlige ændringer af metangaslagring til
brint og trykluft. Den samlede økonomiske konsekvens for
myndighedsbehandling forventes vurderet til ca. 0,15 mio.
kr. i 2025.
Da aktiviteterne for godkendelser er efterspørgselsreguleret,
gives der adgang til merindtægter som følge af øget aktivitet
med flere ansøgninger kan anvendes til afledte driftsudgif-
ter, herunder løn. Gebyrbetalingen for myndighedsbehand-
lingen forventes overvæltet på lagerkunderne.
Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslin-
jer i kommuneplanen for beliggenheden af arealer til pyro-
lyseanlæg medfører ikke i sig selv økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet. I det omfang den
videre konkrete planlægning for pyrolyseanlæg realiseres,
vil forslaget kunne have afledte positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Det vurderes, at lovforslaget samlet vil have mindre nega-
tive administrative konsekvenser for erhvervslivet og mini-
male positive konsekvenser for erhvervslivet.
Reguleringerne for tilslutning til gassystemerne og gasforsy-
ningssikkerhed gøres enklere, harmoniseret og mere klare,
hvilket fremmer en mere gennemsigtig regulering i en posi-
tiv retning.
Lovforslagets del om certificering af lagersystemoperatører
forventes at få minimale administrative konsekvenser for det
danske lagerselskab, Gas Storage Denmark, som skal certifi-
ceres. Der er ikke direkte erhvervsmæssige konsekvenser for
Gas Storage Denmark, idet Gas Storage Denmark allerede
betaler et fast gebyr til Forsyningstilsynet, som ikke forven-
tes justeret pga. denne opgave. Konsekvenserne kan omfatte
et behov for, at Gas Storage Denmark skal være i dialog
med Forsyningstilsynet og stille oplysninger til rådighed for
Forsyningstilsynet i forbindelse med at tilsynet skal træffe
en afgørelse om certificering. Der er tale om en forventet
ukompliceret og enkeltstående opgave, som kun skal udfø-
res for et enkelt selskab, som er statsejet. Der forventes
minimale administrative omkostninger for Gas Storage Den-
mark, hvis Forsyningstilsynet anmoder om oplysninger for
at kunne føre løbende tilsyn med certificeringen.
Lovforslagets del om øget politisk kontrol med lagerudvik-
lingen for lagre for brændbare gasser giver anledning til
38
administrative konsekvenser for de virksomheder (potentielt
Energinet, Gas Storage Denmark), som f.eks. søger om tilla-
delse til væsentlige ændringer af metangaslagring til brint og
trykluft.
Det forventes således, at en ansøger til en tilladelse vil skul-
le afholde visse administrative omkostninger, som vil relate-
re sig til udarbejdelse af ansøgningsmateriale i forbindelse
med en ansøgning om tilladelse, samt opfølgning i forhold
til f.eks. vilkår fastsat i tilladelsen m.v. Da lovforslaget alene
åbner for muligheden for at ansøge, vurderes der ikke at
være omstillingsomkostninger forbundet hermed.
Det vil være frivilligt for selskaber, om de ønsker at søge om
tilladelse. Da det er frivilligt, anses det ikke som en byrde
for erhvervslivet.
I forhold til Innovations- og Iværksættertjekket vurderes
det, at et eller flere af tjekpunkterne i Innovations- og
Iværksættertjekket er relevante. I lovforslaget tydeliggøres
tilslutningsregler, således at gasser fra brintanlæg, opgrade-
ringsanlæg og pyrolyseanlæg omfattes og sidestilles med
andre teknologier. Derfor understøtter lovforslaget teknolo-
gineutralitet i forhold til tredjepartsadgang.
Det vurderes dermed, at lovforslaget alene vil medføre om-
stillingsmæssige og løbende administrative omkostninger
under 4. mio. kr. årligt, og derfor vil der ikke ske en yder-
ligere kvalificering af de administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed vurderes ikke
at få administrative konsekvenser for borgerne, men borger-
ne kan nyde godt af en høj gasforsyningssikkerhed, som
bl.a. sikres ved at have en klar lovramme for de forskellige
aktørers roller og ansvar, herunder en ramme og forståelse
for klima-, energi- og forsyningsministerens (Energistyrel-
sens) myndighedsansvar og kompetencer i forhold til gas-
forsyningssikkerhed.
Lovforslagets del om certificering påvirker heller ikke bor-
gerne bortset fra, at formålet også her er at sikre en høj
gasforsyningssikkerhed for samfundet og dermed borgerne.
De øvrige dele har ikke konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have direkte klimamæssige
konsekvenser.
Lovforslagets del om tilslutning kan understøtte, at der vil
være adgang til den sammenhængende eksisterende infra-
struktur for metan, og den potentielle kommende infrastruk-
turfor for brint, hvilket kan komme producenter af vedva-
rende energi til gode. Dette er uanset, om der er tale om
metanbaserede eller brintbaserede producenter.
Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retnings-
linjer i kommuneplanen for beliggenheden af arealer til py-
rolyseanlæg medfører ikke i sig selv klimamæssige konse-
kvenser. I det omfang den videre konkrete planlægning for
pyrolyseanlæg realiseres, vil forslaget kunne have positive
klimamæssige konsekvenser, fordi pyrolyseteknologien kan
omdanne biomasse til grønne energiprodukter (gas, olie) og
til biokul, hvilket vurderes at have potentiale til at bidrage
med væsentlige drivhusgasreduktioner.
De øvrige dele af lovforslaget har ikke klimamæssige konse-
kvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslagets del om tilslutning vil sikre, at der vil være
adgang til den eksisterende sammenhængende infrastruktur
for metan, og den potentielle, kommende infrastruktur for
brint. Det vil kunne påvirke lokale miljø- og naturmæssige
forhold i forbindelse med etablering af tilslutninger. Imid-
lertid vil tilslutningerne selvstændigt være underlagt blandt
andet miljø- og plankrav i henhold til anden lovgivning,
da lov om gasforsyning ikke indeholder bestemmelser om
miljø- eller plantilladelser. Der er dermed alene tale om en
indirekte kvalitativ effekt.
Lovforslaget indebærer i sig selv ikke ændring af reglerne
om vurdering af miljø- eller naturmæssige konsekvenser ved
tilslutning til infrastruktur. Eventuelle tilladelser til konkrete
projekter truffet med hjemmel i lovforslaget vil kunne med-
føre miljø- og naturmæssige konsekvenser.
Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse af retningslin-
jer i kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af area-
ler til pyrolyseanlæg medfører ikke i sig selv miljø- og
naturmæssige konsekvenser. I det omfang den videre kon-
krete planlægning for pyrolyseanlæg realiseres, vil forslaget
kunne have miljø- og naturmæssige konsekvenser. Miljø- og
naturmæssige konsekvenser vil afhænge af evt. konkrete an-
læg og deres placering. Miljølovgivningen på Miljøministe-
riets område sætter rammer op, der kræver, at de miljø- og
naturmæssige konsekvenser skal belyses i forbindelse med
et eventuelt lokalplansforslag for udlæg af pyrolyseanlæg,
samt i forbindelse med miljø-vurdering og miljøgodkendelse
af det konkrete pyrolyseanlæg.
Der gælder det generelle princip, at godkendelsesmyndig-
heden ikke må meddele miljøgodkendelse medmindre den
vurderer, at virksomheden har truffet de nødvendige foran-
staltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved
anvendelse af BAT, og virksomheden i øvrigt kan drives
på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er
uforlignelige med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og
kvalitet, hvorfor de miljø- og naturmæssige konsekvenser
ved etablering af pyrolyseanlæg er acceptable.
På Miljøministeriets område er der herudover fastsat regler,
der betyder at anvendelse af biokul på landbrugsjord kræver
enten en tilladelse fra kommunalbestyrelsen efter § 19 i lov
om miljøbeskyttelse, eller at biokullet kan udbringes efter
39
reglerne i bekendtgørelse nr. 1001 af 27. juni 2018 om an-
vendelse af affald til jordbrugsformål.
De evt. miljømæssige og naturmæssige konsekvenser af py-
rolyseanlæg vil således blive vurderet i de konkrete tilfælde.
De øvrige dele af lovforslaget har ikke miljø- og naturmæs-
sige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget og kommende tilhørende bekendtgørelser på
gasområdet præciserer nationale regler til to allerede imple-
menterede EU-direktiver. Der er tale om regler og definitio-
ner fra EU-direktiv (EF) 2009/73 om fælles regler for det
indre marked for naturgas (gasdirektivet), og EU-direktiv
(EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder (VEII-direktivet). VE-II direktivet
er blevet ændret af VE-III direktivet (direktiv 2023/2413),
men nuværende lovforslag omhandler ikke implementering
af VE-III direktivet. Direktiv (EF) 2009/73 er ophævet med
virkning fra den 4. august 2024, og er erstattet af direktiv
2024/1788. Ifølge direktiv 2024/1788 gælder henvisninger
til det ophævede direktiv som henvisninger til nærværende
direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV
i direktiv 2024/1788. Det nuværende lovforslag omhandler
ikke implementering af det nye direktiv 2024/1788.
Ved præcisering af § 18, stk. 1, og den foreslåede ophævelse
af § 35 a, i lov om gasforsyning, vil der også ske tydelig-
gørelse af nationale regler som har implementeret artikel
20, stk. 1, i VEII-direktivet om distributions- og transmis-
sionsselskabers forpligtelser til indpasning af vedvarende
energi. Endelig vil en udnyttelse af den foreslåede bemyndi-
gelse i § 18, stk. 6, til at fastsætte regler om tilslutning ved
bekendtgørelse, også indeholde implementering af hele eller
dele af de to direktiver.
Lovforslagets forslag til en nyaffattelse af § 23 i lov om
gasforsyning vedrører en allerede implementeret artikel 8 i
gasdirektivet, som omhandler tekniske forskrifter for blandt
andet den generelle adgang til infrastrukturen sammenholdt
med artikel 20 i VEII-direktivet om samme emne: adgang
til den metanbaserede infrastruktur for producenter af ved-
varende energi.
Lovforslagets foreslåede bestemmelser om roller og an-
svar for gasforsyningssikkerheden refererer til og supple-
rer visse bestemmelser om ansvar for gasforsyningssikker-
hed m.v. i gasforsyningssikkerhedsforordningen (forordning
2017/1938) om foranstaltninger til opretholdelse af gasfor-
syningssikkerheden). Det foreslåede om ansvaret for gasfor-
syningssikkerhed og om, at ministeren kan pålægge opgaver
til flere forskellige aktører, har f.eks. tilknytning til gasfor-
syningssikkerhedsforordningens artikel 1, som fastsætter, at
ansvaret for gasforsyningssikkerheden er bredt og påhviler
både Europa-Kommissionen, naturgasvirksomheder og med-
lemsstaterne, navnlig gennem deres kompetente myndighe-
der.
Det foreslåede om at ministeren kan delegere opgaver til
forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber refererer til gas-
forsyningssikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2, som
fastsætter, at medlemsstaterne kan give den kompetente
myndighed mulighed for at uddelegere specifikke opgaver
efter forordningen til andre organer.
Lovforslagets bestemmelser om certificering vedrører et
krav i artikel 15, stk. 1, i gasforordningen (Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) 2024/1789 af 13. juni
2024 om de indre markeder for vedvarende gas, naturgas
og brint) om, at hver medlemsstat skal sikre, at en ”cer-
tificerende myndighed skal certificere nationale naturgasla-
gersystemoperatører”. Den certificerende myndighed kan
være enten den nationale regulerende myndighed, dvs. For-
syningstilsynet i Danmark, eller en anden myndighed, der
er udpeget til at være den kompetente myndighed i hen-
hold til artikel 3, stk. 2, i gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen. Lovforslaget fastsætter, at Forsyningstilsynet skal være
den certificerende myndighed i Danmark, og forslaget hen-
viser i øvrigt til de materielle krav og procedurekrav, som
artikel 15 i gasforordningen fastsætter for certificeringen.
De øvrige dele af lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 31. maj 2024
til den 28. juni 2024 (28 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
abf Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Accura
Advokatpartnerselskab, ADB(Association Dansk Biobrænd-
sel), Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademikerne,
Akademirådet, Aktive energiforbrugere, Albertslund Kom-
mune, Allerød Kommune, Andel, Ankenævnet på Energio-
mrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektskolen i
Århus, Asfaltindustrien, Assens Kommune, Ballerup Kom-
mune, Better Energy, Billund Kommune, Billund Vand A/S,
Biofos A/S, Biogas Danmark, Bopa Law, Bornholms Energi
og Forsyning (BEOF), Bornholms Regionskommune, Bran-
cheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brintbranchen,
Brunata, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Byg-
geskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Byg-
ningskultur Ringsted, Bygningssagkyndige & Energikonsu-
lenter, Bærebro A/S, Bæredygtigt Landbrug, C4 – Carbon
Capture Cluster Copenhagen, Camping Outdoor Danmark,
Center for Electric Power and Energy (DTU), Centrica
Energy Trading A/S, CEPOS, Cerius, Cevea, CO-industri,
Concito, COOP, Copenhagen Infrastructure Partners, CO-
WI, Crossbridge Energy Fredericia, Cyklistforbundet, Daka,
DAKOFA, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks
Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU),
DanPilot, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Dansk Arkitektur Center, Dansk Biotek, Dansk
Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaboratori-
40
um, Dansk Camping Union, Dansk Design Center, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Entomologisk Forening,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Journalist-
forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Landbrugs-
rådgivning, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Or-
nitologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem, Dansk
Sejlunion, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelleforening, Dansk
Standard, Dansk Træinformation, Dansk Ungdoms Fælles-
råd - DUF, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomhe-
der, Danske Destinationer, Danske Energiforbrugere (DEN-
FO), Danske halmleverandører, Danske Handicaporganisa-
tioner, Danske Havne, Danske Juletræer - træer & grønt,
Danske Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske
Maritime, Danske Regioner, Danske Shipping- og Havne-
virksomheder, Danske Tegl, Danske Udlejere, Danske Vand-
værker, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),
DANVAK, DCC Energi Naturgas, De Samvirkende Køb-
mænd, Decentral Energi, Det Centrale Handicapråd, Det
Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn, DGI, DHI,
DI, DOF BirdLife, Dommerforeningen, Dragør Kommune,
Drivkraft Danmark, DSB, DTL Danske Vognmænd, DTU
– Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Egedal Kom-
mune, Ejendom Danmark, Elretur, Energi Danmark, Energi-
forum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutnin-
gen, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Erhvervsflyvnin-
gens Sammenslutning (ES-DAA), Erhvervslejernes Lands-
organisation, Esbjerg Kommune, European Energy, EURO-
PEAN GREEN CITIES, Eurowind Energy A/S, Everfuel,
Evida, EWE Energie AG, FAB – Foreningen af byplanlæg-
gere, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommu-
ne, F-Camping, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans
Danmark, Fjernvarme Fyn, Forbrugerrådet Tænk, Forbun-
det Arkitekter og Designere (FAOD), Foreningen af Lystbå-
dehavne i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(FRI), Foreningen Biogasbranchen, Forsyningstilsynet, Fre-
densborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg
Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kom-
mune, Frederikssund Kommune, Friluftsrådet, FSR Danske
revisorer, Furesø Kommune, Fyens Stift, Faaborg-Midtfyn
Kommune, GAFSAM, Gammel Estrup - Danmarks Her-
regårdsmuseum, Gas Storage Denmark A/S, Gavnø Slot,
Gaz-system, Gentofte Kommune, GEUS - De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Glad-
saxe Kommune, Glostrup Kommune, GRAKOM, Green
Power Denmark, GreenTech Advisor, Greve Kommune,
Gribskov Kommune, Grundejernes Investeringsfond, Guld-
borgsund Kommune, H2 Energy Esbjerg, Haderslev Kom-
mune, Haderslev Stift, Halsnæs Kommune, Handelsflådens
Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Hedensted Kommune, He-
deselskabet, Helsingør Kommune, Helsingør Stift, Herlev
Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Histo-
riske Huse, Hjørring Kommune, HOFOR A/S, HOFOR
el og varme, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune,
HORESTA, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Hø-
je-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande
Kommune, Ineos Danmark, Intelligent Energi, Ishøj Kom-
mune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Ker-
teminde Kommune, Klimabevægelsen, KlimaEnergi A/S,
Klimarådet, Kolding Kommune, Kolonihaveforbundet, Ko-
miteen Bæredygtig Kystkultur, Københavns Kommune, Kø-
benhavns Stift, Københavns Universitet (Institut for Føde-
vare- og Ressourceøkonomi, Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning samt Professor Helle Tegner Anker), Køge
Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fæl-
lesråd, Landinspektørforeningen, Landsforeningen for Byg-
nings- og Landskabskultur, Landsforeningen Landsbyerne
i Danmark, Landsforeningen Praktisk Økologi, Langeland
Kommune, Lederne Søfart, Lejre Kommune, Lemvig Kom-
mune, Lolland Kommune, Lolland-Falsters Stift, Lundsby
Biogas, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Ma-
riagerfjord Kommune, Maskinmestrenes Forening, Mejeri-
foreningen, Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Mid-
delfart Kommune, Moesgaard Museum, Morsø Kommune,
Movia, Mærsk Drilling, Nationalpark Thy, sekretariatet, Na-
ture Energy, Neptune Energy Denmark ApS, NetVarme, Ni-
ras, NOAH Energi og Klima, Norddjurs Kommune, Nord-
fyns Kommune, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco,
Norlys, NRGi Renewables A/S, Nuuday, Nyborg Kommu-
ne, Næstved Kommune, Nævnenes Hus, Odder Kommu-
ne, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Dansk Off-
shore, Planenergi, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius
Elnet A/S, Rambøll, Randers Kommune, RealDania, Re-
bild Kommune, Ren Energi Oplysning (REO), Ribe Stift,
Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskil-
de Kommune, Roskilde Stift, Rudersdal Kommune, RWE
Renewables Denmark A/S, Rødovre Kommune, Rådet for
Bæredygtigt Byggeri, Rådet for grøn omstilling, Rådet for
Større Bade- og Vandsikkerhed, Sammenslutningen af Dan-
ske Småøer, Samsø Kommune, SEAS-NVE, SEGES, Sie-
mens Gamesa, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommu-
ne, Skive Kommune, Slagelse Kommune, SMV danmark,
Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Solrød Kom-
mune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommu-
ne, Sund & Bælt, Svendborg Kommune, Syddansk Unive-
sitet, Syddjurs Kommune, Synergi, Sønderborg Kommune,
TDC Net A/S , TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tele Industrien,
Thisted Kommune, Total S. A., Tønder Kommune, Tårnby
Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vat-
tenfall A/S, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vejle Spilde-
vand, Vestas Wind systems A/S, Vestforbrænding, Vesthim-
merlands Kommune, Viborg Kommune, Viborg Stift, Vikin-
geskibsmuseet, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien,
Vordingborg Kommune, Wind Denmark, Wind Estate A/S,
Wintershall Nordszee B. V., Ældre Sagen, Ærø Kommu-
ne, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aabenraa Kommune,
Aalborg Kommune, Aalborg Portland A/S, Aalborg Stift,
Aalborg Universitet (Institut for Kemi og Biovidenskab, In-
stitut for Planlægning og Statens Byggeforskningsinstitut),
Aarhus Kommune, Aarhus Stift, Aarhus Universitet (Institut
for Miljøvidenskab og professor emerita Ellen Margrethe
Basse), 3F – Fagligt Fælles Forbund og 92-Gruppen.
41
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
0,15 mio. kr. i 2025 for nye myndighedsop-
gaver i Energistyrelsen, som vil blive gebyrfi-
nansieret.
Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse
af retningslinjer i kommuneplanen for belig-
genheden af arealer til pyrolyseanlæg forven-
tes at medføre DUT i størrelsesorden på ca.
1,4 mio. kr. årligt i den førstkommende fire-
årige planperiode og derefter ca. 0,2 mio. kr.
årligt varigt.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslagets del om obligatorisk fastsættelse
af retningslinjer i kommuneplanen for belig-
genheden af arealer til pyrolyseanlæg pålæg-
ger kommunerne nye opgaver i form af udar-
bejdelse af nye kommuneplanretningslinjer.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Gasforsyningssikkerheden styrkes for små-
og mellemstore erhvervsgaskunder ved at
gøre det vanskeligere for ikke-beskyttede
gaskunder (store gasforbrugende virksom-
heder), ikke at efterleve et påbud om re-
duktion af gasforbruget i en nødsituation
(det højeste kriseniveau ved en gasforsy-
ningskrise).
Klima-, energi-, og forsyningsministeren vil
få øgede omkostninger, som vil blive dæk-
ket af de gebyrer, som opkræves på gasom-
rådet til finansiering af Energistyrelsens myn-
dighedsbehandling af ansøgning for lagre til
brændbare gasser. De øgede omkostninger
forventes overvæltet til gaslagerkunderne.
Der kan potentielt være omfordelingseffekter
for lovforslagets del om tilslutning.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Reglerne for tilslutning til gassystemerne
og gasforsyningssikkerhed gøres enklere,
harmoniseret og mere klare, hvilket frem-
mer en mere gennemsigtig regulering.
Under 4. mio. kr.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget forventes ikke at få admini-
strative konsekvenser for borgerne, men
borgerne kan nyde godt af en høj gasforsy-
ningssikkerhed
Der er i henhold til gældende ret i dag adgang
til ekspropriation for tilslutninger af biogasop-
graderingsanlæg til gassystemet. Der foreslås
at udvide ekspropriationsadgang for tilslutnin-
ger af alle systembrugere og ikke kun bioga-
sproducenter. Der er tale om en udvidet eks-
propriationsadgang for samtlige typer tilslut-
ninger omfattet af gasforsyningsloven – og
ikke kun biogasanlæg.
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslagets del om tilslutning og kommende tilhørende regler præciserer nationale reg-
ler, som allerede har implementeret to EU-direktiver. Der er tale om regler i gasdirektiv
(direktiv (EF) 2009/73 om fælles regler for det indre marked for naturgas), og VE II-di-
rektivet (direktiv (EU) 2018/2001) om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder), der er implementeret i lov om gasforsyning. VE II-direktiv er blevet ændret
ved direktiv 2023/2413 (VE-III direktivet), men nuværende lovforslag omhandler ikke
implementering af VE III-direktivet. Direktiv (EF) 2009/73 er ophævet med virkning
fra den 4. august 2024, og er erstattet af direktiv 2024/1788. Det nuværende lovforslag
omhandler ikke implementering af det nye direktiv 2024/1788.
Lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed refererer til og supplerer visse bestemmelser
42
om ansvar for gasforsyningssikkerhed m.v. i gasforsyningssikkerhedsforordningen (for-
ordning 2017/1938 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden).
Lovforslagets del om certificering fastsætter regler om ansvar og proces for certificering
af lagersystemoperatører i Danmark i medfør af nye regler om certificering i gasforord-
ningens artikel 15.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering (der i rele-
vant omfang også gælder ved im-
plementering af ikke-erhvervsret-
tet EU-regulering) (sæt X)
Ja Nej
[X]
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnote)
Den gældende fodnote i lov om gasforsyning indeholder en
opregning af de direktiver, som loven implementerer.
Det foreslås at nyaffatte fodnoten.
Efter det foreslåede § 1, nr. 1, indsættes en fodnote til lovens
titel, hvoraf det fremgår, at loven indeholder bestemmelser,
der supplerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) 2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder
for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring af forord-
ning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938, (EU) 2019/942
og (EU) 2022/869 og afgørelse (EU) 2017/684 og om ophæ-
velse af forordning (EF) nr. 715/2009, EU-Tidende L af 15.
juli 2024.
Loven indeholder bestemmelser, der supplerer dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af
25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af
gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU)
nr. 994/2010, EU-Tidende L af 28. oktober 2017.
Loven indeholder bestemmelser, der implementerer dele af
Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EF) 2009/73 af
13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for natur-
gas og om ophævelse af direktiv (EF) 2003/55, EU-Tidende
2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved direktiv (EU)
2019/692 af 17. april 2019 om ændring af direktiv (EF)
2009/73 om fælles regler for det indre marked for naturgas,
EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1.
Loven indeholder bestemmelser, der implementerer dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af
11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018,
nr. L 328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring
af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og
direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra
vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets direktiv
(EU) 2015/652, EU-Tidende 2023, L af 31. oktober 2023.
Den foreslåede fodnote vil medføre, at det kommer til at
fremgå af loven, at den indeholder bestemmelser, der sup-
plerer elementer i gasforordningen samt præciserer de alle-
rede implementerede bestemmelser i gasdirektivet og VE-
direktivet.
I forhold til lovforslagets del om gasforsyningssikkerhed vil
det foreslåede om, at ministeren kan pålægge opgaver til
flere forskellige aktører, supplere gasforsyningssikkerheds-
forordningens artikel 1, som fastsætter, at ansvaret for gas-
forsyningssikkerhedsansvaret er bredt og påhviler både Eu-
ropa-Kommissionen, naturgasvirksomheder og medlemssta-
terne, navnlig gennem deres kompetente myndigheder. Det
foreslåede om, at ministeren kan delegere opgaver til forsy-
ningskritiske gasinfrastrukturselskaber refererer til gasforsy-
ningssikkerhedsforordningens bestemmelse (artikel 3, stk.
2), som fastsætter, at medlemsstaterne kan give den kom-
petente myndighed mulighed for at uddelegere specifikke
opgaver efter forordningen til andre organer. Gasforsynings-
sikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2, fastsætter dog spe-
cifikt om erklæring af kriseniveauer, at hvis den kompetente
myndighed uddelegerer opgaven bestående i at erklære et
af de i artikel 11, stk. 1, omhandlede kriseniveauer, kan de
kun gøre dette til en offentlig myndighed, en transmissions-
systemoperatør eller en distributionssystemoperatør.
I forhold til lovforslagets del om certificering vil det fore-
slåede sikre dansk opfyldelse af et krav i artikel 15, stk.
1, i gasforordningen om, at hver medlemsstat skal sikre,
at en ”certificerende myndighed skal certificere nationale
naturgaslagersystemoperatører”. Den certificerende myndig-
hed kan være enten den nationale regulerende myndighed,
dvs. Forsyningstilsynet i Danmark, eller en anden myndig-
hed, der er udpeget til at være den kompetente myndighed i
henhold til artikel 3, stk. 2, i gasforsyningssikkerhedsforord-
ningen. Lovforslaget fastsætter, at Forsyningstilsynet skal
være den certificerende myndighed i Danmark, og forslaget
henviser i øvrigt til de materielle krav og procedurekrav,
som artikel 15 i gasforordningen fastsætter for certificerin-
gen.
43
I forhold til lovforslagets bestemmelse om adgang til syste-
met og de kommende tilhørende bekendtgørelser tydeliggør
bestemmelsen i to EU-direktiver. Der er tale om regler og
definitioner fra det gældende EU-direktiv (EF) 2009/73 om
fælles regler for det indre marked for naturgas (gasdirekti-
vet), og EU-direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anven-
delsen af energi fra vedvarende energikilder (VEII-direkti-
vet).
Der er tale om implementering af gasdirektivets artikel 32
om tredjeparters ret til adgang, ved at § 18, stk. 1, i lov om
gasforsyning foreslås præciseret. Ved præciseringen af § 18,
stk. 1, og den foreslåede ophævelse af § 35 a, i lov om gas-
forsyning, vil der også ske gengennemførelse af artikel 20,
stk. 1, i VEII-direktivet om distributions- og transmissions-
selskabers forpligtelser til indpasning af vedvarende ener-
gi. Endelig vil en udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse
i § 18 til at fastsætte regler om tilslutning og omkostninger
ved bekendtgørelser også indeholde implementering af hele
eller dele af de to direktiver. I forhold til lovforslagets § 23
nyaffattes den gældende bestemmelse om tekniske forskrif-
ter i lov om gasforsyning. Der er tale om implementering af
artikel 8 i gasdirektivet vedrørende tekniske forskrifter for
blandt andet den generelle adgang til infrastrukturen sam-
menholdt med artikel 20 i VEII-direktivet om samme emne:
adgang til den metanbaserede infrastruktur for producenter
af vedvarende energi.
Til nr. 2 (§ 6)
Der er ikke en definition af gasforsyningssikkerhed i den
gældende lov om gasforsyning.
Efter det foreslåede § 6, nr. 11, defineres gasforsyningssik-
kerhed som ”sandsynlighed for, at der er den tilstrækkelige
mængde gas til rådighed, tilstrækkelig kapacitet og den nød-
vendige operationelle funktionalitet i gassystemet til at sikre
fuld forsyning af alle danske gasforbrugere”.
Til nr. 3 (§ 6)
Der er ikke en definition af ikke-beskyttede gaskunder i lov
om gasforsyning.
Efter det foreslåede § 6, nr. 16, defineres en ikke-beskyttet
gaskunde som ”en gasforbruger, som har et gasforbrug over
en årligt fastsat tærskelværdi”.
Til nr. 4 (§ 6)
Der er ikke en definition af lagersystemoperatør i lov om
gasforsyning. Lov om gasforsyning har en definition af ”la-
gerselskab”, der er defineret som ”enhver fysisk eller jurid-
isk person, der varetager oplagringsfunktionen”, jf. lovens §
6, stk. 1, nr. 18.
Efter det foreslåede § 6, nr. 21, defineres lagersystemopera-
tør som ”enhver fysisk eller juridisk person, der foretager
oplagring af metanbaseret gas, og som er ansvarlig for drif-
ten af en metanbaseret gaslagerfacilitet. ”
Til nr. 5 (§ 9)
Lov om gasforsyning fastsætter i § 14, stk. 1, nr. 3, at et
distributionsselskab skal bistå transmissionsselskaber eller
transmissionssystemejer og systemoperatører med opgaver
vedrørende forsyningssikkerheden, jf. bestemmelsens hen-
visning til § 12, stk. 1, nr. 3, der fastsætter, at et transmis-
sionsselskab, transmissionssystemejer eller systemoperatør
skal varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i
Danmark.
Der er ikke bestemmelser om et distributionsselskabs selv-
stændige opgaver i forhold til gasforsyningssikkerhed. Der
er derfor heller ikke bestemmelser om betaling for de om-
kostninger, som et distributionsselskab måtte få ved at vare-
tage pålagte opgaver i forhold til gasforsyningssikkerhed.
Det fremgår dog af § 9 i lov om gasforsyning, at en række
omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle
forbrugere tilsluttet det sammenkoblede system. Det frem-
går af lovens § 9, stk. 1, nr. 2, at disse omkostninger om-
fatter distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til
dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne
i § 11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 6, samt pålagte opgaver
vedrørende gassikkerhed.
I forhold til transmission fastsætter lov om gasforsyning
i § 9, stk. 1, nr. 1, at transmissionsselskabernes eller trans-
missionssystemejernes og systemoperatørernes nødvendige
omkostninger til dækning af de opgaver, disse er pålagt
efter en række bestemmelser, herunder ovennævnte § 12,
stk. 1, nr. 3, om ”opgaver vedrørende forsyningssikkerheden
i Danmark” samt ”pålagte opgaver vedrørende gassikkerhe-
den”, skal afholdes af alle forbrugere, som er tilsluttet det
sammenkoblede gassystem.
Efter det foreslåede til § 9, stk. 1, nr. 2, ændres ”gassikker-
hed” til ”gassikkerhed og gasforsyningssikkerhed”.
Den foreslåede tilføjelse til § 9, stk. 1, nr. 2, vil medføre,
at det kommer til at fremgå af lov om gasforsyning, at de
forbrugere, som er koblet på gassystemet, også vil skulle
betale for de opgaver inden for gasforsyningssikkerhed, som
distributionsselskaber måtte blive pålagt at udføre.
Der tænkes på særskilte og klart identificerbare omkostnin-
ger, som distributionsselskaber måtte få ved at blive pålagt
at udføre konkrete offentlige serviceforpligtelser som led i
sikring af gasforsyningssikkerheden. Dette skal ses i lyset
af, at det er distributionsselskaberne – i praksis Evida – som
i fremtiden forventeligt kommer til at stå for transporten og
fordelingen af langt størstedelen af den opgraderede biogas
(eller brint), som Danmark producerer og forbruger, og som
derfor kommer til at udgøre et væsentligt bidrag til gasforsy-
ningssikkerheden i fremtiden.
Den foreslåede tilføjelse til § 9, stk. 1, nr. 2, vil dermed
sidestille distributionsselskaber med transmissionsselskaber
og systemoperatører i forhold til, hvorledes selskaberne skal
44
have dækket deres evt. omkostninger til opgaver inden for
gasforsyningssikkerhed som en offentlig serviceforpligtelse.
Det skal nævnes, at Energinet som udøver af systemansvar-
lig virksomhed også i fremtiden forventes at være den aktør,
der vil have ansvaret (og dermed omkostningerne) for at
stå for indkøb af de ydelser til nødforsyning, som Energi-
styrelsen vurderer er nødvendige for at sikre, at de danske
gaskunder kan få dækket deres gasforbrug i en nødsituation
i overensstemmelser med nationale strategier for nødforsy-
ning og de obligatoriske standarder for beskyttelse, som
gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter.
Til nr. 6 (§ 10 d)
Lov om gasforsyning har ikke bestemmelser om certifice-
ring af lagersystemoperatører.
Gasforordningens artikel 15 fastsætter krav om, at nationale
naturgaslagersystemoperatører skal certificeres. Artikel 15
blev tilføjet gasforordningen ved lagerforordningen fra juni
2022.
Det fremgår af artikel 15, stk. 1, i gasforordningen, at hver
medlemsstat skal udpege ”en certificerende myndighed”,
som skal have ansvaret for at certificere nationale naturgas-
lagersystemoperatører.
Det fremgår endvidere af artikel 15, stk. 1, at den certi-
ficerende myndighed kan være den nationale regulerende
myndighed eller en anden kompetent myndighed udpeget af
den pågældende medlemsstat i henhold til artikel 3, stk. 2,
i gasforsyningssikkerhedsforordningen. I Danmark er Forsy-
ningstilsynet udpeget til at være den nationale regulerende
myndighed i medfør af gasdirektivet fra 2009, og Energisty-
relsen er udpeget til at være den kompetente danske myn-
dighed for opgaver efter gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen.
Efter det foreslåede § 10 d, stk. 1, er Forsyningstilsynet
den certificerende myndighed for lagersystemoperatører i
Danmark.
Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå
af lov om gasforsyning, at Forsyningstilsynet vil være den
myndighed, som har ansvaret for at certificere (eller recerti-
ficere) nationale lagersystemoperatører. Dermed vil det bli-
ve fastsat ved lov, at Forsyningstilsynet vil være den kompe-
tente myndighed for certificering af lagersystemoperatører
i Danmark, og det foreslåede vil skabe parallelitet med
reglerne om transmission i lov om gasforsyning, hvor For-
syningstilsynet allerede er den kompetente myndighed for
certificering af gastransmissionssystemoperatører, jf. lovens
§ 10 c. At opgaven bliver placeret hos tilsynet i henhold
til lov vil også give transparens og klarhed i forbindelse
med evt. fremtidig tildeling af ressourcer til certificeringsop-
gaven.
Efter det foreslåede § 10 d, stk. 2, certificerer Forsyningstil-
synet lagersystemoperatører i henhold til de procedurer og
krav til certificering af lagersystemoperatører, som er fastsat
i artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
de indre markeder for vedvarende gas, naturgas og brint.
Det foreslåede vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle
anvende de materielle krav til certificering af lagersystem-
operatører, som fremgår af artikel 15 i gasforordningen. Der
henvises til omtalen af disse krav i pkt. 2.5.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Efter det foreslåede § 10 d, stk. 3, fremsender Forsyningstil-
synet kopi af afgørelser om certificering til klima-, energi-
og forsyningsministeren og orienterer løbende klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren om forhold af betydning for
certificeringen.
Det foreslåede vil medføre, at ministeren vil blive fuldt
orienteret om forhold, der vedrører certificering. Underjordi-
ske gaslagre er meget vigtige for både den europæiske og
nationale gasforsyningssikkerhed, og en væsentlig årsag til
kravet om certificering er, at ejerskab til lagre ikke må
bringe gasforsyningssikkerheden eller andre sikkerhedsinte-
resser i fare. Som ansvarlig for gasforsyningssikkerheden
vil ministeren efter det foreslåede kunne følge processen,
og vil blive orienteret om alle væsentlige forhold, herunder
knaster, vedr. certificering af lagersystemoperatører.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5. i lovforslagets almindelige
bemærkninger om certificering af lagersystemoperatører.
Til nr. 7 (§ 12)
Det fremgår af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning,
at et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en
systemoperatør i fornødent omfang skal tilslutte anlæg til
opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1
og 2, og distributionssystemer og forbrugere.
§ 12, stk. 1, i lov om gasforsyning, indeholder regler om
transmissionsselskabers, en transmissionssystemejers og en
systemoperatørs eksplicitte forpligtelse til tilslutning af ud-
valgte systembrugere. Dog uden, at der er tale om en be-
grænsning i forhold til at tilslutte enhver (systembruger), der
mod betaling skal have adgang til systemet, jf. § 18, stk.
1, i lov om gasforsyning. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver
har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis
det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv
systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.
dog stk. 3.
§ 18, stk. 1, i lov om gasforsyning indeholder regler om
generel ret til tredjepartsadgang til både det metanbaserede
og brintbaserede gassystem. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
45
Efter det foreslåede til § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasfor-
syning, ændres sætningen »anlæg til opgradering af biogas
(opgraderingsanlæg)« til »systembrugere«, og henvisningen
til »§ 35 a, stk. 1 og 2« ændres til en henvisning til »§ 18,
stk. 1-3«, og sætningen »distributionssystemer og forbruge-
re« ændres til »og andre gasselskaber«.
Formålet med ændringen er regelforenkling, at undgå unø-
dig tvivl om forpligtelserne til at tilslutte, og at sikre en
retvisende henvisning i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsy-
ning.
Den foreslåede ændring af sætningen om anlæg til opgrade-
ring af biogas til det mere generelle begreb systembrugere,
vil medføre, at forpligtelsen for transmissionsselskaber i
første omgang bedre afspejler den generelle ret for tredjep-
arter til at få adgang efter § 18, i lov om gasforsyning. Her-
udover vil ændringen medføre, at reguleringen ikke eksplicit
fremhæver én type tredjepart (opgraderingsanlæg for bio-
gas), men helt generelt fastsætter, at transmissionsselskaber
skal tilbyde adgang til alle former for tredjeparter. Det fore-
slåede vil ikke medføre materielle ændringer, da eksplicite-
ringen af transmissionsselskabers forpligtelse til at tilslutte
udvalgte systembrugere ikke har skullet betyde, at der ikke
har været adgang for andre systembrugere end de eksplicit
omtalte.
Den foreslåede ændring af henvisningen til retten til adgang
for opgraderingsanlæg for biogas i § 35 a, stk. 1 og 2, til
i stedet en henvisning til den generelle ret til tredjepartsad-
gang efter § 18, stk. 1-3, vil medføre, at henvisningen i § 12
følger lovforslagets model omkring at sikre en generel, uni-
versel tredjepartsadgang frem for særregler om enkelte typer
af systembrugere. Det foreslåede vil ikke medføre materielle
ændringer.
Den foreslåede ændring af sætningen om transmissionssel-
skabers ekspliciterede forpligtelse til at tilslutte udvalgte
systembrugere, vil medføre, at § 12, stk. 1, nr. 1, på dette
punkt mere hensigtsmæssigt følger lovens metodik.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 8 (§ 12 a)
Det fremgår af § 12 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at den,
der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ud over det,
der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis det er nødvendigt og rimeligt,
varetage den overordnede sammenhængende og helhedsori-
enterede koordinering for systemet, herunder opgaver på
vegne af en eller flere juridiske personer efter § 10 a, § 15 a,
stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2, og § 36 a, stk. 1.
§ 12 a, stk. 3, i lov om gasforsyning indeholder regler om
den, der varetager systemansvarlig virksomheds eventuelle
forpligtelser til at løse faktiske opgaver på vegne af det dan-
ske metanbaserede eller brintbaserede gasmarked, når eller
hvis der eksempelvis opstår uoverkommelige udfordringer
med interoperabiliteten eller uoverstigelige uoverensstem-
melser i forhold til eksempelvis vilkår og betingelser for
brug af infrastrukturen i Danmark. Ifølge bemærkningerne
til pkt. 3.1.3.1., er bemyndigelsen en mulighed for, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan varetage opgaver
på tværs af gassystemet og på vegne af andre infrastruktur-
selskaber ved at fastsætte regler om at samle opgavevare-
tagelsen hos den systemansvarlige juridiske person for en
række forhold, som principielt i dag skal varetages af det en-
kelte infrastrukturselskab selv, jf. Folketingstidende 2020-21
(2. samling), tillæg A, L171 som fremsat, side 20-21.
Efter det forslåede til § 12 a, stk. 3, i lov om gasforsyning,
ændres henvisningen til »§ 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2« til en
henvisning til »§ 18, stk. 1-3, § 20, stk. 1«.
Formålet med ændringen er at sikre en retvisende henvis-
ning i § 12 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, når eller
hvis lovforslagets ændrede model for sikring af tredjepart-
sadgang gennemføres.
Det foreslåede vil medføre, at der fremadrettet henvises til
de generelle regler om tredjepartsadgang for alle systembru-
gere i henhold til reglerne i § 18, stk. 1-3, i lov om gasfor-
syning, frem for den særlige tredjepartsadgang for opgrade-
ringsanlæg for biogas i henhold til § 35 a, stk. 2, i lov om
gasforsyning.
Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da
tredjepartsadgangen indholdsmæssigt fortsat sikres også for
opgraderingsanlæg for biogas ligesom for alle andre system-
brugere med ophæng i reglerne i § 18, stk. 1-3, i lov om
gasforsyning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 9 (§ 14)
Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, at et
distributionsselskab i fornødent omfang skal tilslutte anlæg
til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk.
1, og forbrugere.
§ 14, stk. 1, indebærer, at distributionsselskaber er forpligtet
til at tilslutte udvalgte systembrugere. Tilslutningen er dog
betinget af, at enhver (systembruger) skal betale for at få ad-
gang til systemet, jf. § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning. For
en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.- 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver
har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis
det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv
systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.
dog stk. 3.
§ 18, stk. 1, i lov om gasforsyning indebærer, at der er
generel ret til tredjepartsadgang til både det metanbaserede
og brintbaserede gassystem. For en nærmere beskrivelse af
46
gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Efter det foreslåede til § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasfor-
syning, ændres sætningen »anlæg til opgradering af biogas
(opgraderingsanlæg) til »systembrugere«, og henvisningen
til »§ 35 a, stk. 1 og 2« ændres til en henvisning til »§ 18,
stk. 1-3«, samt sætningen »og forbrugere« udgår.
Formålet med ændringen er at undgå unødig tvivl om for-
pligtelserne til at tilslutte, og at sikre en retvisende henvis-
ning i § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om gasforsyning, når lov-
forslagets ændrede model for sikring af tredjepartsadgang
gennemføres.
Den foreslåede ændring af henvisningen til retten til adgang
for opgraderingsanlæg for biogas i § 35 a, stk. 1 og 2, til
i stedet en henvisning til den generelle ret til tredjepartsad-
gang efter § 18, stk. 1-3, vil medføre, at henvisningen i § 14
følger lovforslagets model omkring at sikre en generel, uni-
versel tredjepartsadgang frem for særregler om enkelte typer
af systembrugere. Det foreslåede vil ikke medføre materielle
ændringer, da henvisningerne i bestemmelsen fremadrettet
mere retvisende vil følge lovens metodik med en generel
tredjepartsadgang for alle systembrugere.
Den foreslåede ændring af sætningen om distributionssel-
skabers ekspliciterede forpligtelse til at tilslutte udvalgte
systembrugere, vil medføre, at § 14, stk. 1, nr. 1, på dette
punkt mere hensigtsmæssigt vil følge lovens metodik.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 10 (§ 18)
Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver
har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis
det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv
systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.
dog stk. 3.
§ 18, stk. 1, i lov om gasforsyning indebærer, at der som
udgangspunkt er generel ret til tredjepartsadgang til både det
metanbaserede og brintbaserede gassystem. For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Efter det foreslåede til § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning,
ændres ordet »enhver« til »systembrugere«.
Formålet med ændringen er dels at præcisere lovens gene-
relle regler om tredjepartsadgang og dels at sikre en mere
hensigtsmæssig anvendelse af begreber inden for lovens sy-
stematik.
Det foreslåede vil medføre, at ordlyden af den generelle,
universelle tredjepartsadgang ændres fremadrettet til lovens
almindelige terminologiske systematik. Det foreslåede vil
ikke medføre materielle ændringer, da enhver og system-
bruger materielt omfatter den eller de samme grupper af
brugere. Det foreslåede vil dermed også medføre, at det i
forbindelse med den sproglige systematisering præciseres,
at tredjepartsadgangen gælder for alle brugere af det danske
metanbaserede eller brintbaserede gassystem. Bestemmelsen
i § 18 indebærer stadig, at der vil være adgang til systemet
for enhver systembruger, der lever op til betingelserne for at
kunne være systembruger i gassystemet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. - 2.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Efter det foreslåede til § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning,
ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk. 3-5, og regler udstedt
i medfør af stk. 6«.
Formålet med den foreslåede ændring er at præcisere, at der
er adgang til systemet, men at adgangen kan nægtes, jf. stk.
3. Afslaget på anmodningen om adgang skal være begrun-
det, jf. stk. 4, og kan påklages til Forsyningstilsynet, jf. stk.
5. Adgangen til systemet kan også begrænses af regler, som
ministeren kan fastsætte, jf. den nye bemyndigelse i stk. 6.
Ændringen af henvisningen vil bl.a. medføre, at adgangen til
systemet kan betinges af, at der vil blive truffet en forvalt-
ningsretlig afgørelse om afslag på anmodningen om adgang
til systemet, som vil skulle være saglig begrundet efter stk.
4, og som vil kunne påklages til Forsyningstilsynet, som
evt. vil kunne omstøde en afgørelse om afslag. Adgangen til
systemet vil også kunne betinges af yderligere regler, som
ministeren vil kunne fastsætte efter det foreslåede stk. 6.
Til nr. 11 (§ 18)
Det fremgår af § 18, stk. 3, nr. 2, i lov om gasforsy-
ning, at transmissionsselskaber, transmissionssystemejere,
systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber
kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1, hvis
adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de forplig-
telser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6.
Efter det foreslåede til § 18, stk. 3, nr. 2, i lov om gasforsy-
ning, ændres »som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og
6,« til »som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6 og
§ 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6,«. Forslaget vil herefter tilføje
en henvisning til § 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, som regulerer
distributionsselskabernes forpligtelser, herunder at distribu-
tionsselskaber i fornødent omfang skal tilslutte biogasopgra-
deringsanlæg og forbrugere, sikre og måle kvaliteten af den
gas, der leveres til og fra distributionssystemet i det område,
hvor selskabet varetager distributionsvirksomhed, bistå med
opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og sikre den sik-
kerhedsmæssigt forsvarlige fysiske balance i selskabets dis-
tributionssystem.
Formålet med ændringen er at præcisere, at det ikke alene
er transmissionsselskaber, men også distributionsselskaber,
som kan nægte adgang til systemet, hvis en evt. adgang vil
hindre dem i at opfylde deres forpligtelse, som er fastsat i §
14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6. Dette svarer til transmissionsselska-
47
bernes forpligtelser, som er fastsat i § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og
6.
Til nr. 12 (§ 18)
Det fremgår af § 18, stk. 1, i lov om gasforsyning, at enhver
har ret til mod betaling at få adgang til systemet og, hvis
det er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv
systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner, jf.
dog stk. 3.
Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i om-
råder, som er forsynet fra det sammenkoblede system, skal
distributions- og transmissionsselskaber eller transmissions-
systemejere og systemoperatører efter anmodning fra ejeren
af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til opgradering af
biogas til behørig kvalitet (opgraderingsanlæg) til distributi-
onssystemerne eller transmissionssystemet.
Både § 18, stk. 1, og § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsy-
ning indeholder regler om ret til tredjepartsadgang. § 35 a
regulerer udelukkende anmodninger om adgang fra opgrade-
ringsanlæg (anlæg som opgraderer biogas), hvorimod § 18
fastsætter en generel adgang for enhver systembruger, som
anmoder om adgang mod betaling og kan opfylde betingel-
ser i stk. 3. For en nærmere beskrivelse af gældende ret
henvises til pkt. 2.1. - 2.2. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Der findes ikke nogen bemyndigelse til klima-, energi- og
forsyningsministeren til at fastsætte generelle regler om
tredjeparters adgang efter bestemmelserne i § 18 i lov om
gasforsyning.
Det fremgår dog af § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til dis-
tributionssystemerne eller transmissionssystemet, herunder
nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved tilslut-
ning og ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller
transmissionssystemet mellem ejeren af opgraderingsanlæg-
get og distributions- eller transmissionsselskabet eller trans-
missionssystemejeren og systemoperatøren. Bemyndigelsen
er ikke blevet udnyttet. Det bemærkes, at rækkevidden af
bemyndigelsen er begrænset i relation til forhold, som alene
tilfalder den uafhængige regulator at regulere – Forsynings-
tilsynet.
Efter det foreslåede § 18, stk. 6, i lov om gasforsyning, be-
myndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fast-
sætte regler om tilslutningsanlæg, herunder ejerskab, etable-
ring og drift af tilslutningsanlæg, samt forhold omfattet af
stk. 1-5, herunder omkostningsfordelingen mellem system-
brugere og infrastrukturselskaber, om nægtelse af adgang,
om infrastrukturselskabernes behandling af anmodninger og
Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag. Ved in-
frastrukturselskaberne forstås transmissionsselskaber, trans-
missionssystemejere, systemoperatører og distributionssel-
skaber.
Formålet med bestemmelsen er overordnet at sikre en be-
myndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til
at fastsætte detailregler ved bekendtgørelse om tredjepart-
sadgang i form af tilslutning af systembrugere til det meta-
nbaserede og brintbaserede gassystem. Det foreslåede har
dermed til formål at beholde den gældende bemyndigelse i §
35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, da bestemmelsen i øvrigt
foreslås ophævet, men også at sikre en bredere bemyndigel-
se på netop andre og flere forhold end efter § 35 a, stk. 7, i
lov om gasforsyning.
Brintmarkedet og etablering af tilslutningsanlæg, som for-
binder systembruger med det sammenhængende gassystem,
er under udvikling. Der kan opstå særlige økonomiske og
tekniske forhold, der skal tages hensyn til. En bred bemyn-
digelse skal derfor sikre, at der hurtigt og smidigt kan
foretages nødvendige løbende ændringer og justeringer af
reguleringen i bekendtgørelser. Den foreslåede bestemmelse
vil således udgøre en bred bemyndigelse til ministeren til at
regulere alle forhold vedrørende tilslutningsanlæg, herunder
modellen vedr. ejerskab, etablering og drift af tilslutningsan-
læg, og aftaler om kapacitetsudnyttelse i sådanne anlæg m.v.
Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 6, i lov om gasfor-
syning, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte regler om tilslutningsanlæg, definere hvad
tilslutningsanlæg er, og at der ikke er adgang til tilslutnings-
anlæg. Der kan fastsættes regler om ejerskab, etablering og
drift af tilslutningsanlæg. Ved tilslutningsanlæg vil der skul-
le forstås rør og nødvendige tekniske anlæg, der etableres
og drives af juridiske personer med henblik på at tilslutte
en systembruger til det sammenhængende gassystem. Der-
med består tilslutningsanlæg principielt af samme tekniske
delkomponenter som enhver anden form for rørført energi-
transportsystem. I forhold til lov om gasforsynings kerne-
regulering, monopolinfrastrukturen med tredjepartsadgang,
vil det foreslåede dog netop optræde som noget andet end
det almindelige monopolregulerede system, fordi der ikke
er tredjepartsadgang til anlæggene. Det vil også med det
foreslåede være irrelevant til hvilken type infrastruktur, der
sker tilslutning: transmission, distribution, lager- eller LNG-
faciliteter. Tilslutningsanlæggets udstrækning hører op ved
tilslutningspunktet med et sammenkoblet gassystem, jf. §
6, nr. 26. Fra tilslutningspunktet vil rørene og de tekniske
nødvendige anlæg i stedet blive klassificeret som almindelig
distributions-, transmissions-, lager- eller LNG-infrastruk-
tur. Dermed vil en forudsætning være, at et tilslutningsanlæg
vil være dimensioneret til at servicere én systembruger. Der
bør derfor netop ikke kunne opstå ret til tredjepartsadgang
som følge af eksempelvis uudnyttet kapacitet, jf. § 18, stk.
1, jf. § 18, stk. 3, nr. 1.
Det foreslåede vil også medføre, at etablering og drift af
tilslutningsanlæg vil kunne foretages for systembrugerens
regning. Dette vil indebære, at det er systembrugeren, som
dækker omkostningerne knyttet til tilslutningsanlægs etable-
ring og drift.
Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 6, i lov om gasfor-
48
syning, vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan fastsætte regler om omkostningsfordelingen mellem
systembrugere og infrastrukturselskaber i relation til adgan-
gen mod betaling efter § 18, stk. 1, men dog ikke tariffer
som omfattet af kravet om metodegodkendelse efter §§ 20,
20 a, 23 og 36 a. Det betyder eksempelvis, at ministeren
vil blive bemyndiget til at fastsætte regler for, hvordan til-
slutningspunktet vælges mellem én type af systembrugere
og systemet. Det vil eksempelvis gælde for opgraderingsan-
læg for biogas i relation til det metanbaserede gassystem,
eller for elektrolyseanlæg i relation til det brintbaserede
gassystem. Endvidere vil bemyndigelsen kunne anvendes
til at differentiere mellem grupper af systembrugere rela-
tivt til, hvor omkostningstung en gruppe af systembrugere
er. Herved vil der navnlig være tale om mulighed for diffe-
rentierede regler, henholdsvis tredjepartsadgang på havet og
tredjepartsadgang på land, under iagttagelse af lovens og
EU-rettens generelle regler om ligebehandling og gennem-
sigtighed. Tredjepartsadgang på havet vil alt andet lige altid
være mere omkostningstungt end på land som følge af de
sværere operationelle forhold og de højere risicibetonede
anlægsinvesteringer. Det vil således først og fremmest være
en forudsætning for udnyttelsen af bemyndigelsen, at de ad-
ministrative regler for omkostningsfordeling vil være ligebe-
handlende, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Samtidig
vil det dog også være forventeligt, at bemyndigelsen udnyt-
tes til at sikre, at begrebet ligebehandling ikke misforstås til
at opfatte det således, at de faktiske omkostninger vil skul-
le være de samme for tredjepartsadgang på havet som på
land. Dertil ville ligebehandlingshensynet blive trukket for
langt. Der vil dog fortsat altid, inden for en undergruppe af
systembrugere som eksempelvis producenter af opgraderet
biogas, skulle være tale om regler, der er ligebehandlende,
gennemsigtige og ikkediskriminerende.
Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om nægtelse af adgang til gassystemet. Den foreslåede be-
myndigelse vil således kunne supplere eksempelvis kriteriet
i § 18, stk. 3, nr. 1, om manglende fornøden kapacitet,
og hvad der nærmere vil ligge heri. Det bemærkes i den
forbindelse, at den foreslåede bemyndigelse netop vil kunne
udnyttes til at fastsætte regler om, hvordan spørgsmålet om
tilgængelig kapacitet skal forstås i relation til tredjepartsad-
gangen. Energistyrelsens fortolkning af de særlige regler om
adgang for opgraderingsanlæg for biogas i § 35 a, har været
fortolket som, hvor meget teknisk kapacitet, der er til rådig-
hed i de enkelte distributionssystemer og transmissionssy-
stemet relativt til perioden. Spørgsmålet om tilgængelig ka-
pacitet vil altid være relevant. Den foreslåede bemyndigelse
vil ikke ændre på det materielle indhold for så vidt angår op-
graderingsanlæg for biogas’ tredjepartsadgang, men vil give
mulighed for at fastsætte regler, som vil kunne variere fra
undergruppe til undergruppe af systembrugere, afhængigt af
om der er tale om tredjepartsadgang til det metanbaserede
gassystem eller det brintbaserede gassystem.
Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om behandlingen af anmodninger om tredjepartsadgang,
herunder infrastrukturselskabernes beføjelser og forpligtel-
ser i relation til valg af tilslutningspunkt. Det foreslåede
vil således fortsat kunne udnyttes til at fastsætte regler om,
at infrastrukturselskaberne vil være underlagt forvaltnings-
loven for så vidt angår både deres afgørelse om tilslutnings-
punktet, men også tilfælde af nægtelse af anmodningen om
tredjepartsadgang. Det forventes dermed, at bemyndigelsen
vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at infrastruk-
turselskaberne, ligesom ved de hidtidige regler om opgrade-
ringsanlæg for biogas, vil skulle agere på tilsvarende vis
som en myndighed i deres møde med tredjeparterne. Dette
vil stille krav til infrastrukturselskaberne ved, at de vil skul-
le træffe afgørelse om tilslutningspunkt ud fra objektive,
gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Men også
at de skal følge forvaltningsloven i behandlingen af anmod-
ninger om tredjepartsadgang, samt at denne del af deres
forretningsområde også vil være underlagt reglerne om of-
fentlighed i forvaltningen. Ved udnyttelse af bemyndigelsen
på dette punkt vil det med andre ord stille krav til infra-
strukturselskaberne ved, at de på trods af deres selskabsretli-
ge natur som naturligt monopol, vil få til opgave at sikre
objektivitet, gennemsigtighed og ikke-diskrimination blandt
andet i forbindelse med tilslutninger af systembrugere til
det metanbaserede og brintbaserede gassystem. Det sikres
bedst ved krav om afgørelsesvirksomhed for infrastruktur-
selskaberne. Det vil sige, at processen for tilslutningerne
sidestilles med kravene for en offentlig myndighed, svaren-
de til den offentligretlige administration af en afgørelses-
kompetence. Denne konkrete bemyndigelse til at delegere
afgørelsesvirksomhed til private (infrastrukturselskaberne)
vil ikke automatisk påvirke det resterende forretningsområ-
de hos infrastrukturselskaberne.
Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,
energi og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om Forsyningstilsynets behandling af klager over afslag på
tredjepartsadgang. Forsyningstilsynet, der efter det foreslåe-
de vil være klagemyndighed for infrastrukturselskabernes
afgørelser, vil skulle sikre retsstillingen og retssikkerheden
for de systembrugere, som ønsker tredjepartsadgang. Der-
med vil den foreslåede bemyndigelse supplere den gældende
generelle bemyndigelse i forhold til at fastsætte regler om
Forsyningstilsynets opgaver i lovens § 41 a, stk. 1 og 2.
Til nr. 13 (§ 20, § 36 a, § 38)
§ 20, stk. 1 indeholder regler om, at transmissionssystemer,
distributionssystemer og LNG-faciliteter er underlagt den
såkaldte regulerede adgang.
Det fremgår af § 20, stk. 1, 1. pkt., i lov om gasforsyning, at
priser og betingelser for benyttelse af transmissionssystemer
og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter § 18, der
udbydes af transmissionsselskabet, transmissionssystemeje-
ren, systemoperatøren og distributions- og LNG-selskabet,
fastsættes af transmissions-, distributions-, eller LNG-sel-
skabet, jf. kapitel 7.
49
Det fremgår af § 36 a, stk. 1, i lov om gasforsyning,
at priser og betingelser for anvendelse af transmissionssy-
stemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter fast-
sættes af transmissionsselskaber, transmissionssystemejere,
systemoperatører og distributions- og LNG-selskaber efter
offentliggjorte metoder, som er godkendt af Forsyningstilsy-
net.
§ 36 a, stk. 1 indeholder regler om, at transmissionsselska-
ber, transmissionssystemejere, systemoperatører og distribu-
tions- og LNG-selskaber fastsætter deres tariffer efter of-
fentliggjorte og godkendte metoder.
Det fremgår af § 38, stk. 1, i lov om gasforsyning, at
priser og betingelser for ydelser fra transmissionsselskaber,
transmissionssystemejere, systemoperatører og LNG-selska-
ber skal fastsættes således, at der ikke diskrimineres mellem
systembrugere.
§ 38, stk. 1 indeholder regler om, at transmissionsselskaber,
transmissionssystemejere, systemoperatører og LNG-selska-
ber ikke må diskriminere mellem systembrugere.
Efter det foreslåede til § 20, stk. 1. 1. pkt., § 36 a, stk. 1, og
§ 38, stk. 1, i lov om gasforsyning, indsættes »vilkår« efter
»priser«.
Formålet med ændringen er at sikre en mere ensartet omtale
af de kontraktuelle forhold, der indgår i aftalerne mellem
infrastrukturselskab og systembruger i forbindelse med ad-
gangen. Der er i lov om gasforsyning konstateret en uregel-
mæssighed i forhold til denne omtale, hvor det under tiden
omtales som betingelser eller vilkår.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 20, stk. 1. 1. pkt., § 36
a, stk. 1, og § 38, stk. 1 fremadrettet vil være en eksplicite-
ring af, at en del af adgangen til systemet vedrører, en række
kontraktuelle vilkår og betingelser. Det foreslåede vil ikke
medføre materielle ændringer, da der er tale om en sprog-
lig præcisering ved, at der hidtil ved betingelser, indholds-
mæssigt har skullet forstås kontraktuelle vilkår og betingel-
ser. Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i forhold til
måden de kontraktuelle vilkår og betingelser frembringes,
godkendes og offentliggøres på. Infrastrukturselskaberne vil
således fortsat i dialog med markedet udarbejde betingelser-
ne og vilkårene, ligesom Forsyningstilsynet fortsat vil skulle
godkende de pågældende vilkår og betingelser. Endelig vil
der fortsat være krav om offentliggørelse af de godkendte
vilkår og betingelser.
Til nr. 14 (§ 20 a)
§ 20 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, indeholder processuel-
le regler om, hvordan forhandlet adgang og de tilhørende
vilkår og betingelser herfor, fastsættes, hvor der stilles krav
om, at brugerne skal høres forinden fastsættelsen.
Det fremgår af § 20 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at lager-
og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og
systemoperatører offentliggør en gang om året deres kom-
mercielle hovedvilkår for adgang til lagerfaciliteter, linepack
og andre hjælpefunktioner. Inden fastsættelse af vilkårene
høres lager- og transmissionsselskabernes eller transmissi-
onssystemejernes og systemoperatørernes brugere herom.
Efter det foreslåede til § 20 a, stk. 2, 2. pkt., i lov om
gasforsyning, ændres sætningen »lager- og transmissionssel-
skabernes eller transmissionssystemejernes og systemopera-
tørernes brugere« til sætningen »de relevante systembruge-
re«.
Formålet med ændringen er en ordlydsmæssig forsimpling
af bestemmelsen uden materielle ændringer. Dermed er der
tale om en ordensmæssig ændring.
Det foreslåede vil medføre, at hver enkelt systembruger-
gruppe ikke eksplicit omtales i forbindelse med kravet om
høring forinden fastsættelse af vilkår og betingelser for for-
handlet adgang. Den foreslåede ændring vil ikke medføre
materielle ændringer, da der inden for det metanbaserede
gassystem fortsat alene vil være mulighed for forhandlet ad-
gang til lager og linepack, og dertil vil alene udvalgte grup-
per af systembrugerne være relevante høringsparter. Den
foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer
for det brintbaserede gassystem, da spørgsmålet om ad-
gangstype – forhandlet eller reguleret – fastsættes andetsteds
som i lovens § 20, stk. 1, og § 20 a, stk. 1, samt den
bagvedliggende EU-regulering.
Til nr. 15 (§ 23)
§ 23 i lov om gasforsyning, giver hjemmel til, at der kan
fastsættes tekniske krav og standarder for tilslutning og be-
nyttelse af systemet. Bestemmelsen er i sin nuværende form
udarbejdet i forbindelse med den fulde markedsåbning af
gasmarkedet – liberalisering – i 2004 (2003-direktivet).
Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov om gasforsyning, at for at
få adgang til benyttelse af systemet skal brugerne opfylde de
krav, der er fastsat herfor, jf. stk. 3.
Det fremgår af § 23, stk. 2, i lov om gasforsyning, at for at
kunne blive tilsluttet systemet skal anlæg og installationer
opfylde fastsatte tekniske krav og standarder.
Det fremgår af § 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder bestemme,
at visse tekniske krav og standarder for tilslutning til samt
krav for benyttelse af systemet skal fastsættes af transmissi-
onsselskaber.
Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1818
af 28. december 2023 om systemansvarlig virksomhed og
anvendelse af gassystemet. Det følger af bekendtgørelsens
§ 5, stk. 1, at transmissionsselskaberne skal efter drøftelse
med distributions-, lager- og LNG-selskaber samt andre re-
levante markedsaktører udarbejde vilkår og betingelser for
benyttelsen af gassystemet, som er nødvendige for, at trans-
50
missionsselskaberne kan varetage deres opgaver, herunder
som systemansvarlig virksomhed.
Hjemlen til at fastsætte tekniske krav og standarder, som er
omfattet af krav om notifikation i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af
9. september 2015 om en informationsprocedure med hen-
syn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informations-
samfundets tjenester, fremgår udelukkende af § 23.
Hertil bemærkes dog netop, at regler for gastransport, altid
har omfattet andet og mere end tekniske krav og standar-
der, som er omfattet af krav om notifikation i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsproced-
ure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester. Navnlig har regler for ga-
stransport altid omfattet også vilkår og betingelser (krav) for
benyttelse af systemet. Det vil sige elementer, som optræder
som kontraktuelle privatretlige forhold, og dermed noget ud
over tekniske krav og standarder som omfattet af krav om
notifikation i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om
en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter
samt forskrifter for informationssamfundets tjenester.
Ifølge de specielle bemærkninger til § 23, er andre end
transmissionsselskabers vilkår og betingelser reguleret andre
steder i loven, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side
8270-8271. Det vil sige muligheden for at fastsætte kon-
traktuelle vilkår og betingelser, som skal offentliggøres, og
som skal påses af Forsyningstilsynet, også følger af lovens §
20 og § 36 a, jf. § 40.
Det fremgår af § 35 b, i lov om gasforsyning, at distribu-
tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-
ejere og systemoperatører kan fastsætte nødvendige krav
om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i distributions-
eller transmissionssystemet, leveres ved et givet gastryk og
en given brændværdi. Ifølge de specielle bemærkninger til§
35 b, er det fastlagt at distributions- eller transmissionssel-
skaber kan fastsætte nødvendige tekniske krav og standarder
for den opgraderede biogas, der ønskes injiceret, jf. Folke-
tingstidende 2011-12, tillæg A, L 182 som fremsat, side
23-25.
§ 35 b, i lov om gasforsyning, optræder dermed som en ek-
splicit særregulering af muligheden for at fastsætte tekniske
krav og standarder for opgraderingsanlæg for biogas til at
blive tilsluttet og løbende benytte systemet - noget der ellers
er mulighed for i medfør af lovens § 23, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at nyaffatte § 23 i lov om gasforsyning.
Efter det foreslåede § 23, stk. 1, i lov om gasforsyning,
er adgang til systemet betinget af, at systembrugere overhol-
der:
1) tekniske krav og standarder, herunder leveringskvalitet og
2) vilkår og betingelser for benyttelse af systemet.
Bestemmelsen vil være en præcisering af anvendelsesområ-
det for § 23, stk. 1, set i forhold til det gældende anven-
delsesområde for § 35 b. Bestemmelsen vil videreføre og
præcisere det materielle indhold efter § 35 b, som foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 23. Det materielle indhold
af § 35 b indeholdes allerede i dag af den gældende § 23,
stk. 2, hvorefter anlæg og installationer skal opfylde fastsat-
te tekniske krav og standarder for at kunne blive tilsluttet
systemet. Dette kan være standarder om et givent gastryk og
en given brændværdi (leveringskvalitet). For så vidt angår
vilkår og betingelser er der tale om regler for anvendelse
af transmissionssystemer og distributionssystemer. Disse be-
tingelser skal fastsættes af transmissionsselskaber og distri-
butionsselskaber på baggrund af metoder, som godkendes af
Forsyningstilsynet.
Endelig er formålet med bestemmelsen at forenkle lov om
gasforsyning ved at samle det materielle indhold af den
gældende § 23, stk. 1-2 i et stykke, særligt da dele, der
skal notificeres i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en infor-
mationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester, ikke nød-
vendigvis begrænser sig til det gældende § 23, stk. 2, men
allerede i dag kan angå forhold omfattet af den gældende §
23, stk. 1.
Den foreslåede § 23, stk. 1, vil først og fremmest medføre
en forenkling af reglen, da det gældende stk. 2 foreslås ind-
arbejdet og videreført i stk. 1. Herudover vil det foreslåede
indarbejde ordlyden fra den gældende § 35 b, der foreslås
ophævet, med henblik på at tydeliggøre omfanget af hjem-
len til at fastsætte såvel tekniske krav og standarder som
vilkår og betingelser for anvendelse af systemet generelt –
også for opgraderingsanlæg for biogas og andre typer produ-
center.
Det foreslåede vil også medføre, at der fortsat sondres mel-
lem vilkår og betingelser over for tekniske krav og standar-
der, hvor sidstnævnte kan kræve notifikation i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsproced-
ure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester. Hertil vil det foreslåede
navnlig medføre, at det vil være op til infrastrukturselska-
berne og andre myndigheder i øvrigt, selvstændigt at fore-
tage en vurdering af, hvilke dele af samlede komplekser
som betingelser for gastransport, der dels er kontraktuelle
vilkår og betingelser, og hvilke der dels er tekniske krav og
standarder, som kræver notifikation i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af
9. september 2015 om en informationsprocedure med hen-
syn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informations-
samfundets tjenester.
Efter det foreslåede § 23, stk. 2, i lov om gasforsyning,
fastsættes en bemyndigelse af klima-, energi- og forsynings-
51
ministeren til at fastsætte nærmere regler om de i stk. 1
nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske krav
og standarder for tilslutning til samt krav for benyttelse af
systemet skal fastsættes af gasselskaber eller den, der vareta-
ger systemansvarlig virksomhed. Der er tale om en udvidet
ordlyd, idet bestemmelsen ændres til at omfatte gasselskaber
og ikke alene transmissionsselskaber eller transmissionssy-
stemejere og systemoperatører.
Den foreslåede bemyndigelse vil således medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om gasselskabernes kontraktuelle vilkår og betingelser i
forhold til hensyn ved udformning af dem, som skal iagt-
tages. Det foreslåede vil ikke medføre ændring af, at infra-
strukturselskabernes kontraktuelle vilkår og betingelser fort-
sat skal anmeldes til Forsyningstilsynet, jf. § 40, stk. 2, i lov
om gasforsyning. Men det foreslåede vil medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsæt-
te regler om, at infrastrukturselskaberne eksempelvis skal
iagttage særlige risikoforhold, som eksempelvis relateret til
eventuelle statslige udbud af arealer til energiproduktion og
eventuel tilhørende tilslutning i forbindelse med udarbejdel-
se af udbudsmaterialet. Det vil også kunne være hensyn til
risici forbundet med forsinkelser af projekter og proces for
systembrugernes manglende overholdelse af de kontraktuel-
le vilkår og betingelser.
Den foreslåede bemyndigelse vil også medføre, at klima-,
energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler
om, hvilke tekniske standarder, herunder leveringskvalitet,
som skal iagttages og gælde for henholdsvis det metanbase-
rede og brintbaserede gassystem.
Den foreslåede bemyndigelse vil herudover også medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte
regler om, hvilke kontraktuelle vilkår og betingelser, tekni-
ske krav og standarder, der skal notificeres i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsproced-
ure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester.
Det foreslåede vil endelig også medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren for gasselskabernes udarbejdelse af
betingelser og vilkår samt tekniske krav og standarder, vil
kunne fastsætte regler om opgavevaretagelsen mellem sel-
skaberne, herunder navnlig den juridiske person der vareta-
ger systemansvarlig virksomhed. Det foreslåede vil dermed
på linje med blandt andet bemyndigelsen i § 2 a, stk. 2, og §
12 a, stk. 4, sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan iagttage lovens formål om at tilrettelægge landets gas-
forsyning, herunder brintforsyning, i overensstemmelse med
hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø,
forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtel-
ser vedrørende gasforsyningssikkerheden i EU.
Endelig vil det foreslåede videreføre den gældende bemyn-
digelse i § 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, men med den
foreslåede forenkling af § 23.
Ministeren vil efter det foreslåede som hidtil kunne fastsætte
nærmere regler om tekniske krav og standarder og vilkår og
betingelser for benyttelse af systemet.
Ministeren vil endvidere efter det foreslåede kunne bestem-
me, at visse tekniske krav og standarder for tilslutning samt
krav til benyttelse af systemet skal fastsættes af gasselska-
ber.
I bekendtgørelsen kan det bl.a. blive fastsat, hvilke kompe-
tencer Forsyningstilsynet skal have i forhold til disse regler,
da det følger af gasforsyningslovens § 40, stk. 1-2, at regler-
ne og metoderne, som anvendes til fastsættelse af reglerne,
skal anmeldes til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet vil
kunne give pålæg om ændring af reglerne.
Den foreslåede nyaffattelse af bemyndigelsesbestemmelse
vil medføre, at reglerne vil skulle udarbejdes af gasselskaber
og ikke kun af transmissionsselskaber eller transmissionssy-
stemejere og systemoperatører, som er tilfældet i dag. Gas-
selskaber er defineret i gasforsyningsloven, jf. § 6, nr. 12, og
omfatter også distributionsselskaber. Transmissionsselskaber
og distributionsselskaber vil inden for de offentliggjorte reg-
ler kunne nægte anlæg, som ikke opfylder gældende regler,
tilslutning til nettet.
Til nr. 16 (overskrift)
Overskriften til § 23 a i lov om gasforsyning hedder ”Gas-
forsyningsafbrydelser”.
Efter det foreslåede, udgår overskriften før § 23 a som følge
af, at § 23 a i lov om gasforsyning foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 17.
Til nr. 17 (§ 23 a)
Den gældende § 23 a i lov om gasforsyning er en bemyn-
digelsesbestemmelse, som fastsætter, at klima- energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på
håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en gasforsynings-
krise inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforord-
ningen, herunder på følgende områder: 1) Afgrænsning og
inddeling af beskyttede kundegrupper. 2) Krav til selskabers
udarbejdelse, opbevaring og videresendelse af oplysninger
til myndigheder om beskyttede og ikke-beskyttede gaskun-
der og deres gasforbrug. 3) Udstedelse af forbud mod for-
brug af gas hos ikke-beskyttede gaskunder. 4) Etablering af
en kompensationsordning, der finder anvendelse i forbindel-
se med en solidaritetskrise.
Bestemmelsen er således afgrænset til de emneområder, som
er reguleret i gasforsyningssikkerhedsforordningen, jf. be-
stemmelsens formulering ”inden for rammerne af”.
Bestemmelsen er den eneste selvstændige paragraf om gas-
forsyningssikkerhed (gasforsyningsafbrydelser) i den gæl-
dende lov om gasforsyning, idet de få øvrige forpligtelser
vedr. gasforsyningssikkerhed er indeholdt i generiske be-
stemmelser om visse infrastrukturselskabers forskellige op-
52
gaver, jf. omtalen i pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Bemyndigelsen er en del af i hjemmelsgrundlaget for den
gældende gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelse som bl.a.
indeholder kapitler om Energinets opgaver, beskyttede gas-
kunder og gasselskabers oplysningsforpligtelser.
Efter det foreslåede ophæves § 23 a.
Ophævelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 18, hvorefter bestemmelsen vil kunne indarbejdes i det
foreslåede nye kapitel 4 i lov om gasforsyning, herunder i
den foreslåede nye bemyndigelse i § 25, stk. 6. Dette vil
give større klarhed og gennemskuelighed i lovgrundlaget for
gasforsyningssikkerhed, når bemyndigelsen for ministeren
til at fastsætte nærmere regler om roller og ansvar for gas-
forsyningssikkerhed bliver en del af et samlet nyt kapitel om
gasforsyningssikkerhed.
I forlængelse af det foreslåede vil den gældende gasforsy-
ningssikkerhedsbekendtgørelse blive nyudstedt, således at §
23 a udgår fra hjemmelsgrundlaget for bekendtgørelsen. I
stedet foreslås det at indsætte den foreslåede nye § 25, stk.
6, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, i bekendtgørelsens hjemmels-
grundlag til ikrafttrædelse samtidig med lovforslagets fore-
slåede ikrafttrædelse.
Til nr. 18 (§§ 24-25)
I lov om gasforsyning er der ikke et selvstændigt kapitel
eller sammenhængende bestemmelser om gasforsyningssik-
kerhed.
Der er heller ikke bestemmelser om myndighedsansvaret
eller myndighedsopgaver inden for gasforsyningssikkerhed
i den gældende lov om gasforsyning. De få bestemmelser i
lov om gasforsyning, som vedrører gasforsyningssikkerhed,
er indeholdt i mere generelle bestemmelser om enkelte in-
frastrukturselskabers opgaver.
Der henvises til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende ret på
området for gasforsyningssikkerhed.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 4 om gasforsy-
ningssikkerhed i lov om gasforsyning.
Det foreslåede har til formål at fastsætte en sammenhængen-
de lovramme for gasforsyningssikkerhed i lov om gasforsy-
ning, hvilket er nyt.
Det foreslåede kapitel 4 vil dermed også have til formål at
fremhæve gasforsyningssikkerhed som et særskilt og vigtigt
reguleringsområde, ligesom kapitlet har til formål at frem-
hæve og styrke ministerens centrale rolle inden for gasfor-
syningssikkerhed i lov om gasforsyning, herunder at styrke
ministerens kompetence til at pålægge opgaver inden for
gasforsyningssikkerhed til en bredere kreds af aktører.
(Til § 24)
Det fremgår af § 12 i lov om gasforsyning, at et transmis-
sionsselskab, en transmissionssystemoperatør og en system-
operatør skal varetage en række opgaver. Det fremgår af §
12, stk. 1, nr. 3, at et transmissionsselskab, en transmissions-
systemejer og en systemoperatør skal varetage opgaver ved-
rørende forsyningssikkerheden i Danmark. Denne bestem-
melse erstattede den tidligere ordlyd i samme bestemmelse,
som fastsatte entydigt, at Energinet havde ansvaret for forsy-
ningssikkerheden i Danmark. Ændringen blev foretaget ved
L 1294 (2019), og det fremgår bl.a. af lovbemærkningerne
til bestemmelsen, at ændringen har til formål at gøre det
klart, at opgaver for et transmissionsselskab alene vedrører
en delmængde af det samlede antal opgaver i forbindelse
med at varetage gasforsyningssikkerheden i Danmark, jf.
Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 17 som fremsat,
side 14. Et transmissionsselskab skal således alene varetage
visse opgaver og har dermed ikke eneansvar for den samlede
gasforsyningssikkerhed.
Lov om gasforsyning fastsætter, at et distributionsselskab
skal bistå transmissionsselskaber eller transmissionssystem-
ejere eller systemoperatører med opgaver vedrørende forsy-
ningssikkerheden, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 3.
Lov om gasforsyning fastsætter, at lagerselskaber skal stille
nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionssel-
skabers eller systemoperatørers varetagelse af opgaver inden
for gasforsyningssikkerhed i henhold til § 12, stk. 1, nr. 3, i
lov om gasforsyning, jf. lovens § 15, stk.1, nr. 3.
Lov om gasforsyning indeholder ikke bestemmelser om
distributionsselskabers, lagerselskabers eller andre aktørers
selvstændige ansvar eller opgaver i relation til at sikre gas-
forsyningssikkerheden.
Der er heller ikke regler om myndigheders ansvar og rol-
ler i den gældende lov om gasforsyning. Energistyrelsen
er dog administrativt udpeget til at være den kompetente
myndighed for Danmark i medfør af gasforsyningssikker-
hedsforordningens artikel 3, stk. 2, som fastsætter, at hver
medlemsstat udpeger en kompetent myndighed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Efter det foreslåede § 24, stk. 1, 1. pkt., påhviler gasforsy-
ningssikkerheden i Danmark klima-, energi- og forsynings-
ministeren, gasselskaber og relevante myndigheder.
Det foreslåede vil medføre, at der fastsættes en ramme for
myndighedsansvaret, og det vil desuden medføre, at det
kommer til at fremgå direkte i lov om gasforsyning - som
en indledende bestemmelse i det foreslåede nye kapitel om
gasforsyningssikkerhed - at ansvaret for forsyningssikkerhe-
den inden for gassektoren er bredt og kan involvere flere
forskellige aktører på gasmarkedet. Det vil sige, at ansvaret
ikke alene påhviler en kompetent myndighed eller Energinet
som udøver af systemansvarlig virksomhed.
Det foreslåede vil ikke i sig selv medføre forpligtelser el-
53
ler rettigheder for de relevante aktører, men det fastlægger
et vigtigt forsyningssikkerhedsmæssigt grundprincip om an-
svaret og de relevante myndigheder og markedsaktører. Det
foreslåede vil også fungere som en rammesættende bestem-
melse for det, som i øvrigt foreslås i kapitel 4.
Efter det foreslåede § 24, stk. 1, 2. pkt., udfører disse aktører
opgaver og bidrager til gasforsyningssikkerheden inden for
deres respektive kompetence- og aktivitetsområder.
Det foreslåede har til formål at fastsætte en overordnet jurid-
isk ramme for forskellige aktørers opgaver og forpligtelser
i forhold til gasforsyningssikkerheden. Det foreslåede vil
dog ikke medføre direkte forpligtelser eller rettigheder for
aktører.
Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå di-
rekte af lov om gasforsyning, at ansvaret for gasforsynings-
sikkerheden både påhviler gasselskaber og myndigheder –
med fokus på klima-, energi- og forsyningsministeren. Mi-
nisteren skal dog varetage ansvaret i tæt samarbejde med
andre relevante myndigheder, som typisk vil være Bered-
skabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, som har ansvaret for
områder og opgaver, der ligger tæt op ad de opgaver, som
specifikt vedrører gasforsyningssikkerheden. Den reguleren-
de myndighed, Forsyningstilsynet, vil også være en relevant
myndighed, bl.a. fordi tilsynet skal godkende transmissions-
og distributionsselskabers metoder for systemadgang og ta-
riffastsættelse, herunder metoder for regulerede gasselska-
bers tariffer, i relation til gasforsyningssikkerhed.
Det foreslåede har et indhold, der er kalkeret over den indle-
dende bestemmelse i gasforsyningssikkerhedsforordningens
artikel 3, som fastsætter, at gasforsyningssikkerheden er
et fælles ansvar, som både påhviler myndigheder (navn-
lig den kompetente myndighed) og naturgasvirksomheder
samt Europa-Kommissionen. Gasselskaber i lov om gasfor-
syning svarer således til naturgasvirksomheder i gasforsy-
ningssikkerhedsforordningen og omfatter både transmissi-
ons- og distributionsselskaber, lagerselskaber og gasleveran-
dører m.fl.
Der er ikke bestemmelser i den gældende lov om gasforsy-
ning, som fastlægger ministerens ansvar og opgaver over
for gasmarkedets aktører eller måden, som ministeren kan
eller skal udøve sine beføjelser på. De beføjelser, som mini-
steren udøver i dag, er således alene knyttet til det faktum,
at Energistyrelsen administrativt er udpeget til at være den
kompetente myndighed for de opgaver, som er fastsat i gas-
forsyningssikkerhedsforordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende
ret på området for gasforsyningssikkerhed.
Efter det foreslåede § 24, stk. 2, udpeger klima-, energi- og
forsyningsministeren den kompetente myndighed for Dan-
mark i medfør af artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om foranstaltninger til opretholdelse af
gasforsyningssikkerheden.
Det foreslåede vil medføre, at det vil komme til at fremgå
direkte af lov om gasforsyning, at ministeren udpeger den
kompetente myndighed i henhold til gasforsyningssikker-
hedsforordningen, og at ministeren derfor har kompetencen
til at udføre de opgaver, som den kompetente myndighed
skal eller kan udføre med afsæt i gasforsyningssikkerheds-
forordningen.
Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at det kan læses og
forstås direkte af lov om gasforsyning, at ministeren udpe-
ger den kompetente myndighed i Danmark for de opgaver,
som den kompetente myndighed skal eller kan udføre med
udgangspunkt i gasforsyningssikkerhedsforordningen. Der
er således en tæt sammenhæng mellem gasforsyningssikker-
hedsforordningen og de opgaver, som skal udføres nationalt.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter f.eks., at en
medlemsstats kompetente myndighed skal lave forebyggen-
de handlingsplaner og nødplaner for at forebygge og hånd-
tere nødsituationer, og de enkelte aktørers opgaver skal be-
skrives. Men medlemsstaten fastsætter selv opgaverne for
relevante aktører i nationale ordninger, og det foreslåede vil
sikre, at ministeren kan pålægge en bredere kreds af aktører
at udføre opgaver i forbindelse med nationale ordninger, der
skal sikre gasforsyningssikkerheden.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har administrativt
udpeget Energistyrelsen til at være ”den kompetente myn-
dighed” over for Europa-Kommissionen i medfør af gasfor-
syningssikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2. Det er der-
for Energistyrelsen, som i praksis varetager myndighedsan-
svaret for gasforsyningssikkerhed både på nationalt plan og i
relation til det europæiske samarbejde om gasforsyningssik-
kerhed. Energistyrelsen udfører sine opgaver i sektorlovene
via delegation fra ministeren, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 910 af 26. juni 2024 om Energistyrelsens opgaver og
beføjelser (delegationsbekendtgørelsen).
Udpegelsen af Energistyrelsen til denne rolle forventes for-
melt at ske ved bekendtgørelse. Når Energistyrelsens rolle
bliver fastsat ved bekendtgørelse vil det betyde, at Energi-
styrelsens ansvar ikke blot fremstår som en administrativ
beslutning, men at rollen er forankret i en formel og binden-
de retsakt. Dette vil også give sikkerhed hos gassektoren og
borgere for, at Energistyrelsen har kompetence og legitimitet
til at udføre de myndighedsopgaver, som fremgår eller føl-
ger af gasforsyningssikkerhedsforordningen.
I den gældende lov om gasforsyning er der ikke bestem-
melser om ministeransvar eller ansvar i øvrigt i forhold til
gasforsyningssikkerhed.
Der er en række bemyndigelser for ministeren til at fastsætte
nærmere regler om forhold vedr. f.eks. systemoperatørers
opgaver i forhold til gasforsyningssikkerhed og et distributi-
onsselskabs eller lagerselskabs pligt til at bistå systemopera-
tører i forhold til de opgaver, som systemoperatørers måtte
varetage.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindeli-
54
ge bemærkninger for en nærmere beskrivelse af gældende
ret på området for gasforsyningssikkerhed.
Efter det foreslåede § 24, stk. 3, har klima-, energi- og
forsyningsministeren det overordnede ansvar for at vurdere
gasforsyningssikkerheden og fastsætte og koordinere foran-
staltninger og samarbejde med danske myndigheder, gassel-
skaber og gaskunder for at sikre gasforsyningssikkerheden i
Danmark.
Det foreslåede vil ikke medføre konkrete og selvstændige
handlepligter for ministeren, men det vil medføre, at det vil
komme til at fremgå klart af lov om gasforsyning, at mini-
steren har det samlede ansvar for at vurdere gasforsynings-
sikkerheden i lyset af f.eks. risikovurderinger og scenarier
for forsyningssituationen, og for at fastlægge og koordinere
det faglige arbejde, der skal sikre gasforsyningssikkerheden
i Danmark. Bestemmelsen vil således have et mere nationalt
sigte og fastlægge, at ministeren har myndighedsansvaret
også for den nationale planlægning og de nationale foran-
staltninger og ordninger, som ministeren vurderer, at der
skal til for at sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark.
Da Energistyrelsen udøver ministerens beføjelser efter lov
om gasforsyning, jf. § 3, stk. 1, nr. 6, i delegationsbekendt-
gørelsen, fastsættes herved, at Energistyrelsen har det fagli-
ge ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden i lyset af
f.eks. nationale risikovurderinger, scenarier og fremskrivnin-
ger for forsyningssituationen.
Energistyrelsen vil skulle iværksætte de foranstaltninger,
som Energistyrelsen vurderer kan bidrage systemmæssigt
og samfundsøkonomisk effektivt til at sikre det niveau for
gasforsyningssikkerhed, som Energistyrelsen til enhver tid
vurderer er nødvendigt. Det vil kunne være tiltag, som
Energistyrelsen selv udfører, eller det kan være tiltag, som
kræver en indsats fra udvalgte gasselskaber, og som Energi-
styrelsen typisk koordinerer og fastlægger rammerne for.
Både fastlæggelse af de overordnede rammer for gasfor-
syningssikkerheden og koordinering af foranstaltninger og
valg af konkrete tiltag vil kræve et solidt samarbejde mel-
lem Energistyrelsen og markedets aktører, og den foreslåede
bestemmelse har derfor også til formål at gøre det klart,
at Energistyrelsen vil skulle samarbejde bredt med gassel-
skaberne. Det vil naturligvis være i forhold til Energinet
som udøver af systemansvarlig virksomhed, som Energisty-
relsen allerede i dag samarbejder tæt med, men det vil også
omfatte de øvrige forsyningskritiske gasinfrastrukturselska-
ber. Det gælder ikke mindst det danske distributionsselskab
(Evida), hvis operationelle opgaver i forbindelse med balan-
cering af distributionssystemet og planlægning vil spille en
stadig vigtigere rolle for gasforsyningssikkerheden i takt
med, at det danske gasforbrug overgår til at blive dækket
med gas fra biogasanlæg (opgraderingsanlæg), som produ-
cerer og leverer opgraderet biogas til distributionssystemet –
dvs. uden behov for at dække de danske gaskunders forbrug
med importeret gas eller gas fra de danske nordsøfelter, som
først skal transporteres gennem transmissionssystemet ved
højt tryk.
Der vil også være en samarbejdspligt i forhold til relevante
gaskunder, som typisk vil være de største danske gasforbru-
gende virksomheder, der ikke kan få status som beskyttede
gaskunder efter gasforsyningssikkerhedsforordningen. Det
er f.eks. afgørende, at der er en meget tæt dialog mellem
relevante myndigheder og de ikke-beskyttede gaskunder,
som løbende skal vurderes og kategoriseres i forhold til,
hvor kritisk deres produktion (og dermed deres gasforbrug)
er for samfundet. I den proces er der behov for at kunne
give informationer til og få informationer m.v. fra disse
gaskunder om deres produktion og produktionsapparat for
bl.a. at kunne vurdere deres muligheder for at kunne gå over
til alternative brændsler i produktionen eller konsekvenserne
for virksomhederne, hvis de får afbrudt deres gasforsyning.
En stor del af det praktiske arbejde med gasforsyningssik-
kerhed vil være knyttet til planlægning og arbejde med
forebyggende handlingsplaner og nødplaner m.v., som er
opgaver, der er obligatoriske henhold til gasforsyningssik-
kerhedsforordningen, og hvor Energistyrelsen har både det
overordnede ansvar og ansvaret for at fastlægge de nødven-
dige foranstaltninger for forskellige aktører. Gasforsynings-
sikkerhedsforordningen har fokus på gasforsyningssikkerhe-
den i Unionen, men de enkelte medlemslande har et stort
nationalt råderum til at vælge nationale strategier og model-
ler samt tildele forskellige aktører forskellige roller nationalt
for at leve op til gasforsyningssikkerhedsforordningens mål
og standarder.
(Til § 25)
I lov om gasforsyning er der enkelte bestemmelser om bl.a.
transmissionsselskabers og systemoperatørers forpligtelser
til at varetage opgaver i forhold til gasforsyningssikkerhed
og distributionsselskabers samt lagerselskabers forpligtelser
til at bistå transmissionsselskaber og systemoperatører i for-
hold til opgaver inden for gasforsyningssikkerhed, jf. pkt.
2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der er ikke bestemmelser om andre aktører, og dermed ik-
ke om de gasselskaber, som konkret forsyner gasforbrugere
med gas.
Gasselskaber, som forsyner forbrugere med gas, benævnes
gasleverandører. Gasleverandører er som udgangspunkt ikke
reguleret eller kontrolleret i forhold til, hvordan de dispone-
rer på energimarkederne, og der er ikke bestemmelser i den
gældende lov om gasforsyning, som giver mulighed for at
pålægge gasleverandører pligter eller opgaver i forhold til
gasforsyningssikkerhed.
Der er dog en bemyndigelse i § 23 a i lov om gasforsyning,
som giver ministeren ret til at fastsætte regler med henblik
på at håndtere gasforsyningsafbrydelser i en gasforsynings-
krise inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforord-
ningen. Bestemmelsen er knyttet til og afgrænset af gasfor-
syningssikkerhedsforordningens ramme, og gasforsynings-
55
sikkerhedsforordningen har ikke materielle bestemmelser,
som fastsætter konkrete forpligtelser for forskellige typer
gasselskaber, herunder gasleverandører. Der er et generelt
krav om, at de forskellige aktørers evt. forpligtelser skal
være beskrevet i de nationale forebyggende handlingsplaner
og nødplaner. De nationale forebyggende handlingsplaner
og nødplaner er administrative og beskrivende planer, der
ikke er knyttet sanktionsmuligheder til. Gasforsyningssik-
kerhedsforordningen har heller ikke sanktionsbestemmelser
eller krav til, hvordan sanktioner i national ret skal gennem-
føres
Efter det foreslåede § 25, stk. 1, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren pålægge gasselskaber, som forsyner
danske gasforbrugere med gas, specifikke opgaver til sikring
af gasforsyningssikkerheden i Danmark.
Det foreslåede vil medføre, at ministeren vil få hjemmel til
at kunne pålægge gasselskaber, som forsyner forbrugere på
det danske marked med gas, konkrete opgaver for at bidrage
til at sikre gasforsyningssikkerheden. Der vil således med
det foreslåede alene kunne være tale om opgaver, som ve-
drører gasforsyningssikkerhed. Forsyning er i § 2, nr. 9, i lov
om gasforsyning defineret som salg, herunder videresalg, af
gas, herunder af flydende gas (LNG), til kunder. Det er gas-
leverandørerne, som indgår gaskontrakter med gaskunderne,
og som skal forsyne alle danske gaskunder med gas – også
i krisesituationer – og det er derfor nødvendigt i særlige si-
tuationer at kunne pålægge gasleverandører særlige opgaver,
hvis der opstår et behov herfor.
Det vil for det første kunne være nødvendigt at pålægge
gasleverandører særlige eller skærpede informationsforplig-
telser, hvilket vil være særligt relevant for at kunne vurdere
gasforsyningssikkerheden i en krisesituation. Dette kan om-
fatte informationer til ministeren om gaskontrakter og rådig-
hed over kommerciel gas i danske eller europæiske gaslagre
samt forventet afsætning til danske forbrugere. Det vil også
kunne omfatte en pligt for gasleverandører til at informere
ministeren om, hvilken andel af deres samlede portefølje,
som er bundet op på lange kontrakter og lager, samt hvilken
andel, der skal sikres i spotmarkedet. Dette er nødvendigt,
fordi ministeren vil have behov for bl.a. at have overblik
over, hvor meget gas, de enkelte gasleverandører har eller
kan forventes at råde over, og hvilken risiko, der kan være
forbundet med forsyningskilderne og de forskellige gaskon-
trakter.
For det andet vil ministeren i en situation, hvor de under-
jordiske gaslagre ikke bliver fyldt, som de burde i forhold
til markedssituationen, kunne pålægge gasleverandører at
bruge lager på en bestemt måde. Det kan f.eks. bestå i, at
gasleverandører skal have en minimumsmængde af gas på
lager i forhold til den gasmængde, de leverer til beskyttede
gaskunder. Sådanne modeller for markedsaktørers lagerfyld-
ning er set anvendt i visse medlemsstater. Dette kunne være
nødvendigt, fordi de to underjordiske gaslagrene er helt af-
gørende for gasforsyningssikkerheden i en nødsituation, og
det er nødvendigt med en høj grad af sikkerhed for, at de
gasselskaber, som har ansvaret for at forsyne slutkunderne
med gas, kan sikre leveringen.
De opgaver, som gasleverandører evt. vil blive pålagt
med hjemmel i det foreslåede, vil forventeligt blive udmøn-
tet nærmere ved bekendtgørelse (gasforsyningssikkerheds-
bekendtgørelsen), jf. den foreslåede bemyndigelse i § 25,
stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at det bliver muligt
at sanktionere gasleverandørers manglende efterlevelse af
pålæg, idet lov om gasforsyning fastsætter, at den, der und-
lader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder
påbud om at berigtige et ulovlig forhold, straffes med bøde,
medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning,
jf. § 49, stk. 1, nr. 6, i lov om gasforsyning. Hvis gasleveran-
dørers opgaver og pligter alene er beskrevet i forebyggende
handlingsplaner eller nødplaner m.v., som er administrative
planer, så vil det ikke være muligt at sanktionere gasleveran-
dører, som ikke udfører de opgaver, som de efter planen skal
udføre.
Det foreslåede har ikke til formål at ændre ved, at gasfor-
syningssikkerheden til enhver tid vil skulle sikres på den
mindst indgribende og mest omkostningseffektive måde, og
gasleverandører vil som udgangspunkt fortsat skulle have
ret til at disponere og konkurrere frit i det indre energimar-
ked. Men de selskaber, der fysisk står for at levere gassen
ind i de danske hjem og virksomheder, vil dog skulle kunne
pålægges særlige pligter til at give oplysninger eller rede-
gøre for deres porteføljehåndtering m.v., hvis det vurderes
at være nødvendigt – enten som en forebyggende foranstalt-
ning eller i en konkret krisesituation.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. og pkt. 2.4.3. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
I lov om gasforsyning er der enkelte bestemmelser om bl.a.
et transmissionsselskabs, en transmissionssystemejers og en
systemoperatørers forpligtelser til at varetage opgaver i for-
hold til gasforsyningssikkerhed samt distributionsselskabers
og lagerselskabers forpligtelser til at bistå transmissionssel-
skaber, transmissionssystemejere og systemoperatører i for-
hold til opgaver inden for gasforsyningssikkerhed, jf. pkt.
2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der er ikke
bestemmelser om ansvar, og der er således heller ikke be-
stemmelser om forholdet mellem de ansvarlige myndigheder
og markedets aktører, herunder særligt de infrastruktursel-
skaber, som er afgørende for gasforsyningssikkerheden.
Lov om gasforsyning §§ 49 og 50 giver mulighed for at
sanktionere overtrædelser af påbud og forbud udstedt i med-
før af loven eller regler udstedt i medfør af loven, se hertil
lovforslagets pkt. 2.4.1.
For så vidt angår pligten for ikke-beskyttede gaskunder til
efter anmodning at reducere eller stoppe deres gasforbrug
i en nødsituation (emergency), så er denne pligt strafsanktio-
neret i gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsen.
56
Bekendtgørelsen fastsætter, at ikke-beskyttede gaskunder ef-
ter anmodning skal reducere eller stoppe deres gasforbrug
i kriseniveauet Emergency, jf. § 3, stk. 5. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 9, stk. 1, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
overtræder bl.a. § 3, stk. 5. Der er ikke hjemmel i § 23 a i
den gældende lov om gasforsyning til at fastsætte regler om
fysisk afbrud af gasforsyningen til gaskunder, som uberetti-
get forbruger gas i en nødsituation.
Efter det foreslåede 25, stk. 2, kan klima-, energi- og forsy-
ningsministeren påbyde forsyningskritiske gasinfrastruktur-
selskaber specifikke forebyggende eller afhjælpende foran-
staltninger til sikring af gasforsyningssikkerheden, herunder
nødvendige foranstaltninger for i en nødsituation at sikre
gasforsyningen til beskyttede gaskunder eller foretage fysisk
afbrud af gasforsyningen til gaskunder, som uberettiget for-
bruger gas.
Der vil således alene kunne pålægges de forsyningskritiske
gasinfrastrukturselskaber opgaver, som er relateret til gasin-
frastrukturselskabernes sikring af gasforsyningssikkerheden.
Det foreslåede har til formål at give ministeren mulighed
for at pålægge de infrastrukturselskaber, som er afgørende
for gasforsyningssikkerheden i Danmark, foranstaltninger
for at sikre gasforsyningssikkerheden. Der kan både være
tale om forebyggende foranstaltninger eller foranstaltninger,
som bliver pålagt i en erklæret krisesituation. Ministerens
adgang til at udstede påbud om forebyggende eller afhjæl-
pende foranstaltninger vil være begrænset til at omfatte de
infrastrukturselskaber, som ejer eller varetager driften af
gasinfrastruktur, der har afgørende betydning for gasforsy-
ningssikkerheden og driften af gassystemet.
De omfattede gasinfrastrukturselskaber er systemoperatører
(transmissionsselskaber), distributionsselskaber og lagersel-
skaber.
Systemoperatøren har ansvaret for det overordnede trans-
missionssystem og det samlede gassystem i forhold til gas-
forsyningssikkerhed, herunder ansvaret for at balancere det
samlede gassystem i en nødsituation og ansvaret for at trans-
portere gas til/fra nabolande, som kan være særligt udfor-
drende f.eks. ved anmodninger om solidaritet i medfør af
gasforsyningssikkerhedsforordningen.
Distributionsselskabet har ansvaret for at modtage og styre
den gas, som kommer fra transmissionssystemet og vedva-
rende gas (biogas) fra opgraderingsanlæg, ligesom det i
næsten alle tilfælde er distributionsselskabet, som står for
den fysisk levering og måling af gas til forbrugerne.
Lagerselskabet driver de to underjordiske gaslagre, som er
helt afgørende for gasforsyningssikkerheden, særligt i nød-
situationer, hvor der evt. ikke er adgang til gas fra andre
kilder.
Det foreslåede skal bl.a. forstås på baggrund af og sup-
plere den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 3, i
lov om gasforsyning, som fastsætter, at et transmissionssel-
skab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal
”varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Dan-
mark”. Distributionsselskaber og lagerselskaber skal alene
yde bistand i forhold til de opgaver, som Energinet udfører
som systemoperatør, jf. pkt. 2.4.1. i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Det foreslåede vil gøre det klart, at forsyningskritiske gasin-
frastrukturselskaber ikke blot varetager opgaver på eget ini-
tiativ eller på grundlag af aftaler, men at de forsyningskriti-
ske gasinfrastrukturselskaber som udgangspunkt skal handle
på baggrund af påbud, som er baseret på de faglige vurderin-
ger og strategiske beslutninger, som ministeren træffer.
Der kan også være tilfælde, hvor et forsyningskritisk gasin-
frastrukturselskab selv vil kunne have interesse i at modtage
et påbud om at udføre en særlig handling. Det kunne for ek-
sempel være ved en særlig ressourcekrævende eller omkost-
ningstung foranstaltning, hvor et påbud kan give selskabet
en større regulatorisk sikkerhed for opgavens nødvendighed
og udførelse i forhold til selskabets ejer eller ledelse eller i
forhold til den nationale regulerende myndighed. Den regu-
lerende myndighed skal godkende metoder for tariffastsæt-
telse og betingelser for adgang hos bl.a. transmissionssel-
skaber, systemoperatører og distributionsselskaber, jf. § 36
a, stk. 1, i lov om gasforsyning.
De opgaver, som ministeren vil kunne pålægge systemope-
ratøren (Energinet), vil for det første kunne bestå i, at
Energinet pålægges at købe de nødforsyningsydelser, som
er nødvendige for at sikre gasforsyningen til de beskyttede
danske gaskunder i en nødsituation, hvis der sker et nedbrud
i gassystemet eller hvis markedet ikke længere kan levere
tilstrækkelig gas til at dække gasforbruget hos de gaskunder,
som skal beskyttes. Nødforsyningsydelser består i dag af
en vis mængde lagerkapacitet, som Energinet køber hos det
danske lagerselskab, hvor der er fyldt en mængde nødgas i,
samt Energinets køb af fyldningskrav i markedet, jf. omtalen
i lovforslagets pkt. 2.4.1.
Energinet vil skulle regne på og foretage sine indkøb med
udgangspunkt i, hvad der er samfundsøkonomisk mest hen-
sigtsmæssigt.
Ministeren vil for det andet kunne pålægge Energinet at
foretage sine samfundsøkonomiske beregninger og faktiske
indkøb på baggrund af ministerens overordnede vurdering af
forsyningssituationen og scenarier for gasforsyningssikker-
heden. Disse scenarier vil i høj grad afhænge af fælleseuro-
pæiske scenarier og strategier, som Europa-Kommissionen
og EU᾽s medlemslande (ved deres kompetente myndighe-
der) udvikler sammen i regi af Europa-Kommissionens sam-
arbejdsorgan for gasforsyningssikkerhed (Gas Coordination
Group).
Det foreslåede har ikke til formål at ændre ved, at Energinet
i rollen som systemoperatør fortsat vil være den primære
aktør i forhold til at varetage gasforsyningssikkerheden i
57
Danmark, jf. lovforslagets pkt. 2.4.3., men det foreslåede vil
supplere og præcisere den eksisterende bestemmelse om, at
systemoperatører varetager opgaver inden for gasforsynings-
sikkerhed. Det foreslåede vil ikke ændre ved, at Energinet
fortsat kan indregne sine omkostninger til indkøb af nødfor-
syningsydelser i den nødtarif, som alle danske gasforbrugere
betaler for at få dækket omkostningerne til gasforsynings-
sikkerhed i Danmark.
Ministeren vil med det foreslåede også kunne pålægge
distributionsselskaber at foretage forebyggende eller afhjæl-
pende foranstaltninger i relation til gasforsyningssikkerhed.
Ministeren vil for det første kunne pålægge distributionssel-
skabet opgaver vedrørende systemdrift eller systemoptime-
ring inden for distributionssystemet. Det vil kunne være
nødvendigt for ministeren at pålægge distributionsselskaber
at distribuere gas på en særlig måde for at tilgodese gasfor-
syningssikkerheden eller at pålægge dem at have særlige
procedurer eller systemer på plads for at styre flowet i distri-
butionssystemet optimalt i krisesituationer. Dette skyldes ik-
ke mindst, at andelen af vedvarende gas (opgraderet biogas)
er stærkt stigende og forventes at dække hele det danske
gasforbrug om få år. Næsten al opgraderet biogas kommer
ind i det danske gassystem via distributionssystemet – og
bliver forbrugt af forbrugere, som er koblet på distributions-
systemet - i modsætning til den fossile gas, som kommer
ind i det danske gassystem under højt tryk via transmissi-
onssystemet fra Nordsøen og fra Tyskland. Det betyder, at
mange af de foranstaltninger og praktiske handlinger, som
skal sikre gasforsyningssikkerheden, i fremtiden vil skulle
ske på distributionsniveau, hvorfor det vil være muligt for
ministeren at kunne pålægge et distributionsselskab opgaver
eller foranstaltninger, der kan sikre en optimal levering af
gas til gaskunderne.
Ministeren vil for det andet kunne pålægge distributionssel-
skabet specifikke opgaver i forhold til håndtering af data. Da
det er distributionsselskabet, som leverer gassen til gaskun-
derne, er det også distributionsselskabet, som har alle stam-
data og forbrugsdata for gaskunderne. Disse data er kritiske
i en krisesituation, og ministeren skal derfor kunne pålægge
distributionsselskabet f.eks. at håndtere, udvikle eller udle-
vere disse afgørende data på en måde, som understøtter mi-
nisterens muligheder for at have overblik over forsyningen
og dermed sikre gasforsyningssikkerheden – og i særdeles-
hed i en krisesituation.
Ministeren vil for det tredje kunne pålægge et distributions-
selskab at foretage et fysisk afbrud af gasforsyningen til
gaskunder, som aftager gas uberettiget fra gassystemet i en
nødsituation hvor gasforbruget hos de beskyttede (eller soli-
daritetsbeskyttede) gaskunder skal sikres.
Hvis en gaskunde ikke reducerer eller ophører med at aftage
(forbruge) gas fra gassystemet efter at have fået et påbud
herom, er der tale om uberettiget forbrug af gas og et straf-
bart forhold, jf. nærmere herom nedenfor.
Det vil være naturligt, at de personer, som skal afbryde gas-
forsyningen, kan vise behørig legitimation for, at de repræ-
senterer det forsyningskritiske gasinfrastrukturselskab, som
ejer og driver den infrastruktur, der forsyner aftagestedet
med gas.
For det fjerde vil ministeren kunne pålægge et forsynings-
kritisk gasinfrastrukturselskab, at selskabet, når den nødsitu-
ation, som berettiger fysisk afbrud iht. stk. 3, er erklæret for
ophørt, straks skal genetablere gasforsyningen til de afbrud-
te gaskunder.
Næsten alle danske gasforbrugere er koblet på distributions-
systemet, så i praksis vil det være distributionsselskabet
(dog transmissionsselskabet eller systemoperatøren, såfremt,
der måtte være koblet gaskunder direkte på transmissionssy-
stemet), som vil skulle gennemføre det fysiske afbrud af
gasforsyningen.
Som udgangspunkt er det kun ikke-beskyttede danske gas-
kunder, som vil kunne blive fysisk afbrudt i en situation,
hvor der er erklæret nødsituation for Danmark.
Det bemærkes dog, at i den helt særlige situation, hvor en
nabomedlemsstat også har erklæret nødsituation, og selv
har afbrudt både sine ikke-beskyttede og ikke-solidaritetsbe-
skyttede) gaskunder, men trods det ikke kan dække gasbeho-
vet hos sine solidaritetsbeskyttede gaskunder, kan nabomed-
lemsstaten anmode Danmark om solidaritet. Danmark skal
så afsøge alle muligheder for at tilvejebringe den nødven-
dige gas (solidaritetsgas) via markedsbaserede tiltag. Om
nødvendigt skal det dog være muligt at kunne afbryde gas-
forsyningen til flere gaskunder (virksomheder) end de ikke-
beskyttede gaskunder for at levere solidaritetsgas. Solidari-
tetsforanstaltninger skal dog kun iværksættes som en sidste
udvej.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.4.1. om gasforsynings-
sikkerhedsforordningens artikel 10 og 13, som fastsætter
rammen for en medlemsstats pligt til at forhindre, at gaskun-
der uberettiget forbruger gas i en gaskrise, hvor Danmark
formelt har erklæret en nødsituation, og hvor gasforbruget
til de beskyttede (eller solidaritetsbeskyttede) gaskunder
skal sikres.
Det bemærkes, at gassystemet er under en kraftig forandring
i disse år. Distributionsselskabet vil bl.a. skulle transportere
brint i det bestående gassystem eller i et nyt brintsystem, og
det er en politisk målsætning, at gas skal delvis udfases som
brændsel for opvarmning af private hjem, dvs. dele af distri-
butionssystemet vil blive lukket ned eller konfigureret på en
anden måde. Det er derfor ikke muligt at angive alle de op-
gaver, det vil kunne komme på tale at pålægge et distributi-
onsselskab fremadrettet, men det er vigtigt, at ministeren har
muligheden for at pålægge selskabet konkrete og distributi-
onsrelaterede opgaver, som ministeren til enhver tid vurde-
rer er nødvendige for at sikre, at gasforsyningssikkerheden
ikke bliver kompromitteret under og efter den igangværende
transformation af distributionssystemet. De opgaver, som et
58
distributionsselskab vil kunne blive pålagt med hjemmel i
det foreslåede, vil forventeligt blive nærmere reguleret ved
bekendtgørelse, jf. den foreslåede bemyndigelse i § 25, stk.
6, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
Distributionsselskaber vil skulle kunne få deres omkostnin-
ger til pålagte opgaver inden for gasforsyningssikkerhed
dækket på samme måde som transmissionsselskaber og sy-
stemoperatører, jf. ovenfor. Det foreslåede skal derfor for-
stås i sammenhæng med den foreslåede ændring til § 9,
stk. 1, nr. 2, i lov om gasforsyning, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5, som vil sikre, at et distributionsselskab også kan få
dækket sine omkostninger til pålagte opgaver inden for gas-
forsyningssikkerhed via selskabets tariffer.
De danske underjordiske gaslagre (og dermed lagerselska-
ber) er også ekstremt vigtige for både den løbende gasforsy-
ningssikkerhed, men især i en krisesituation, hvor der f.eks.
sker nedbrud i anden infrastruktur eller hvor der ikke er nok
gas at købe i markedet. I den situation kan der trækkes gas
ud fra gaslagrene, som kan opretholde gasforsyningssikker-
heden i en vis periode.
De underjordiske gaslagre er derfor forsyningskritisk gasin-
frastruktur, men lagerselskaber har i dag kun pligt til at stille
nødvendig lagerkapacitet til rådighed for transmissionssel-
skabers eller systemoperatørers opgaver inden for gasforsy-
ningssikkerhed, jf. lovforslagets pkt. 2.4.1. Det foreslåede
har ikke til formål at ændre på de generelle regler for ad-
gang til lager, men det foreslåede vil bemyndige ministeren
til at kunne pålægge lagerselskaber selvstændige opgaver i
forhold til gasforsyningssikkerhed i deres egenskab af forsy-
ningskritisk gasinfrastrukturselskab.
Ministeren vil kunne pålægge et lagerselskab (lagersystem-
operatør), at iværksætte en skærpet overvågning og rappor-
tering til ministeren vedrørende lagerkundernes brug af la-
ger og deres reserverede lagerkapacitet i en krisesituation.
Ministeren vil også kunne pålægge et lagerselskab en pligt
til at stille lagerkapacitet til rådighed for en ordning, hvor
det pålægges gasleverandører at have en vis mængde gas på
lager, jf. ovenfor.
I det omfang et lagerselskab efter det foreslåede vil blive
pålagt selvstændige opgaver af større økonomisk betydning,
vil det som udgangspunkt skulle ske mod betaling til lager-
selskabet for den lagerkapacitet, det skal stille til rådighed,
idet der er forhandlet adgang til lager i Danmark, jf. § 20 a
i lov om gasforsyning. Forhandlet adgang betyder bl.a., at
der er ikke regulerede priser (tariffer) for adgang til lager,
og lagerselskaber kan derfor ikke opkræve omkostninger til
evt. pålagte opgaver inden for gasforsyningssikkerhed via en
godkendt tarifmetode, som det er tilfældet hos Energinet.
Det forudsættes i alle tilfælde, at de opgaver, som de kritiske
gasinfrastrukturselskaber vil kunne blive pålagt, er opgaver,
som selskaberne har de naturlige forudsætninger og kompe-
tencer til at varetage. Det foreslåede skal derfor også forstås
på baggrund af den foreslåede § 24, stk. 1, jf. lovforslagets §
1, nr. 18, om ansvaret for gasforsyningssikkerheden.
Der henvises i øvrigt til omtalen af påbud til gasselskaber i
lovforslagets pkt. 2.4.3.
Ud over ministerens adgang til at påbyde forsyningskriti-
ske gasinfrastrukturselskaber specifikke forebyggende eller
afhjælpende foranstaltninger til sikring af gasforsyningssik-
kerheden, jf. den foreslåede § 25, stk. 2, kan ministeren
til forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber delegere ope-
rationelle og koordinerende opgaver til sikring af gasforsy-
ningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i gasforsynings-
sikkerhedsforordningen.
Efter det foreslåede § 25, stk. 3, kan der foretages fysisk
afbrud af gasforsyningen til en gaskunde, der uberettiget
forbruger gas i en nødsituation. Politiet kan, hvis det skøn-
nes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse få adgang til
aftagestedet med henblik på at foretage det fysiske afbrud.
Det vil være et krav for at foretage fysisk afbrud af gasfor-
syningen til en gaskunde, at den pågældende uberettiget for-
bruger gas. Gasforbrug vil være uberettiget, hvis gaskunden
har modtaget påbud om at reducere eller stoppe sit gasfor-
brug med et givet varsel, men i strid med påbuddet er fortsat
med at forbruge gas. Ministeren vil kunne udstede påbud
om reduktion eller ophør af forbrug af gas i henhold til
gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens § 3, stk. 5, jf. den
foreslåede § 25, stk. 6, i lov om gasforsyning, jf. omtalen af
bekendtgørelsen i lovforslagets pkt. 2.4.1. og nedenfor om
den foreslåede § 25, stk. 6.
Det bemærkes, at der aktuelt ikke er hjemmel i gasforsy-
ningssikkerhedsbekendtgørelsens § 3, stk. 5, til at udstede
påbud, idet bestemmelsen alene angiver, at ikke-beskyttede
gaskunder efter anmodning skal reducere eller stoppe deres
gasforbrug i kriseniveauet Emergency. Det forudsættes der-
for, at ordlyden af gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens
§ 3, stk. 5, ændres, således at gaskunder, der uberettiget
forbruger gas, kan påbydes at reducere eller stoppe deres
gasforbrug i en nødsituation.
Det fremgår af gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsens §
9, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bl.a. §
3, stk. 5, i bekendtgørelsen. Bekendtgørelsens § 9, stk. 2,
fastsætter, at der kan pålægges gasselskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel
5. Bekendtgørelsens § 9 har hjemmel i gasforsyningslovens
§ 50, der er beskrevet i lovforslagets pkt. 2.4.1. Manglende
efterlevelse af påbud om reduktion eller ophør af gasforbrug
i en nødsituation vil således udgøre et strafbart forhold.
Det fysiske afbrud af gasforsyningen gennemføres som ud-
gangspunkt af forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber
efter påbud fra ministeren, jf. den foreslåede § 25, stk. 2, i
lov om gasforsyning.
Der lægges dog op til, at politiet – hvis det skønnes nødven-
59
digt – til enhver tid uden retskendelse kan få adgang til
aftagestedet med henblik på at foretage det fysiske afbrud,
jf. § 25, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen forudsættes navnlig
relevant i den situation, hvor en gaskunde, der uberettiget
forbruger gas i en nødsituation, ikke ønsker at give et forsy-
ningskritisk gasinfrastrukturselskab, der har fået påbud om
at foretage fysisk afbrud af gasforsyningen til gaskunden,
adgang til aftagestedet på gaskundens private ejendom.
Der vil som udgangspunkt være tale om et tvangsindgreb
uden for strafferetsplejen, hvorfor retssikkerhedslovens reg-
ler om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsind-
greb og om forholdet til strafferetsplejen vil skulle iagtta-
ges. Det bemærkes i den forbindelse, at tvangsindgrebet som
udgangspunkt gennemføres med henblik på at bringe det
strafbare forhold til ophør og ikke med henblik på at tilveje-
bringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken
omfatter, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1 og 2.
I de tilfælde, hvor der undtagelsesvist vil være tale om, at
tvangsindgrebet gennemføres med henblik på at tilvejebrin-
ge oplysninger om det eller de forhold, som mistanken om-
fatter, vil tvangsindgrebet skulle gennemføres efter reglerne
i retsplejeloven om strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens
§ 9, stk. 1, herunder reglerne om ransagning i retsplejelo-
vens kapitel 73.
I praksis vil det være nødvendigt, at det forsyningskritiske
gasinfrastrukturselskab bistår politiet med den tekniske gen-
nemførelse af afbruddet af gasforsyningen. Gasinfrastruktur-
selskabets bistand skal desuden ses i lyset af, at ministeren
med den foreslåede § 25, stk. 2, i lov om gasforsyning
vil kunne påbyde dem specifikke forebyggende eller afhjæl-
pende foranstaltninger til sikring af gasforsyningssikkerhe-
den, samt at infrastrukturkritiske gasinfrastrukturselskaber
har den tekniske viden om, hvordan fysisk afbrydelse af
gasforsyning til aftagesteder foretages.
Et aftagested kan ifølge den gældende gasforsyningssikker-
hedsbekendtgørelse omfatte et eller flere målersteder på
samme adresse eller på forskellige adresser med en indbyr-
des afstand på højst 500 meter, som er ejet af en virksomhed
eller koncernvirksomhed.
Fysisk afbrud af en gasforbrugende virksomheds adgang til
gasforsyning kan være indgribende i forhold til den berørte
virksomhed. Når den nødsituation, som berettiger fysisk af-
brud, er erklæret for ophørt, vil det forsyningskritiske gasin-
frastrukturselskab derfor straks skulle genetablere forsynin-
gen til de afbrudte gaskunder, jf. nærmere ovenfor om det
foreslåede § 25, stk. 2, i lov om gasforsyning.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter, at med-
lemsstaterne kan give den kompetente myndighed mulighed
for at uddelegere specifikke opgaver, der er fastsat i denne
forordning, til andre organer, jf. artikel 3, stk. 2. Delegerede
opgaver efter varetages under den kompetente myndigheds
tilsyn og specificeres i den forebyggende handlingsplan og i
nødplanen, jf. forordningens artikel 3, stk. 2.
Det fremgår endvidere af gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gen, at foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssik-
kerheden, der er beskrevet i en forebyggende handlingsplan
og en nødplan, skal være klart definerede, gennemsigtige,
forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare, og
de må ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller den
effektive funktion af det indre gasmarked, og de og må ikke
bringe gasforsyningssikkerheden i andre medlemsstater eller
i Unionen i fare, jf. artikel 8, stk. 1.
Efter det foreslåede § 25, stk. 4, kan klima-, energi- og for-
syningsministeren delegere operationelle og koordinerende
opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden, herunder
opgaver fastsat i gasforsyningssikkerhedsforordningen, til
forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber.
Det foreslåede vil medføre, at det kommer til at fremgå af
lov om gasforsyning, at ministeren kan delegere ansvaret
for visse opgaver til forsyningskritiske gasinfrastruktursel-
skaber.
Det foreslåede har til formål at skabe grundlag for, at mini-
steren vil kunne delegere forskellige opgaver på vegne af
ministeren til disse selskaber og derved udnytte hos de for-
syningskritiske infrastrukturselskabers omfattende viden om
gasmarkedet og deres kompetencer i forhold til at håndtere
infrastruktur. Ministeren har ikke altid de nødvendige kom-
petencer og viden til at kunne løse alle relevante opgaver for
at sikre gasforsyningssikkerheden.
Det forventes, at Energistyrelsen i praksis vil være den de-
legerende myndighed, jf. det anførte om delegation i pkt.
2.4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ministeren og Energistyrelsen samarbejder allerede i dag tæt
med Energinet som udøver af systemansvarlig virksomhed,
og samarbejdet er i væsentlig grad aftalebaseret. Der vil dog
kunne være behov for, at ministeren mere formelt delegerer
opgaver, idet der vil kunne være tale om væsentlige opgaver
både med hensyn til rækkevidde og økonomiske konsekven-
ser. Det samme hensyn gør sig gældende i forhold til de øv-
rige forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber, idet disse
selskaber fremadrettet også vil skulle arbejde med at tilpasse
gassystemet til en mere alsidig gasproduktion og et mere
svingende gasforbrug og i det hele taget tilpasse gassystemet
til en situation, hvor gas (og på sigt brint) vil blive brugt
anderledes end i dag.
Det foreslåede giver på denne baggrund grundlag for, at
ministeren f.eks. vil kunne delegere arbejdet med at udarbej-
de scenarier eller tekniske/ økonomiske modeller og beskri-
velser m.v., som skal indgå i den nationale planlægning,
herunder nødplaner og forebyggende handlingsplaner, som
ministeren har ansvaret for at lave. Det kunne også være
specifikke opgaver, som kan hjælpe ministeren med at vur-
dere og træffe kvalificerede vurderinger og beslutninger om
forsyningssituationen og dermed mængden af f.eks. de nød-
forsyningsydelser, som løbende skal indkøbes.
Det foreslåede vil specifikt bemyndige ministeren til at
60
kunne delegere specifikke operationelle og koordinerende
opgaver i medfør af gasforsyningssikkerhedsforordningen til
forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber, jf. den foreslåe-
de formulering ”herunder opgaver fastsat i gasforsyningssik-
kerhedsforordningen”. Det foreslåede vil supplere gasforsy-
ningssikkerhedsforordningens artikel 3, stk. 2, og Energisty-
relsen forventes at administrere ordningen.
I praksis vil Energistyrelsen delegere opgaver til især Ener-
ginet. Det vil f.eks. kunne være opgaver i relation til konkret
teknisk krisestyring eller mulighed for, at Energinet som
systemoperatør kan træffe øjeblikkelige beslutninger under
særlige omstændigheder som f.eks. en beslutning om at
Energinet kan erklære nødsituation ved en akut hændelse,
hvis det ikke kan afvente en myndighedsbehandling. Denne
kompetence tilkommer den kompetente myndighed, men det
fremgår specifikt af gasforsyningssikkerhedsforordningens
artikel 3, stk. 2, at hvis den kompetente myndighed udde-
legerer opgaven bestående i at erklære et af de tre kriseni-
veauer, kan den kun gøre dette til en offentlig myndighed,
en transmissionssystemoperatør eller en distributionssystem-
operatør.
Der vil også kunne være tale om mere tekniske opgaver,
der skal gennemføres i henhold til gasforsyningssikkerheds-
forordningen. Den kompetente myndighed vil bl.a. efter for-
ordningen skulle udarbejde forebyggende handlingsplaner
og nødplaner i henhold til gasforsyningssikkerhedsforord-
ningens artikel 8, stk. 2. Her vil de forsyningskritiske gasin-
frastrukturselskabers indsigt i og overblik over det samlede
gassystem kunne være af afgørende betydning for planernes
kvalitet, og det vil kunne give mening at delegere opgaver
i forbindelse med denne planlægning til forsyningskritiske
gasinfrastrukturselskaber.
Det vil også kunne være relevant at delegere konkrete op-
gaver i relation til pligten for medlemsstater til at udvise
gensidig solidaritet i nødsituationer. Denne forpligtelse er
omhandlet i gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel
13, jf. omtalen i lovforslagets pkt. 2.4.1.
Hvis Danmark bliver nødt til at anmode en nabomedlemsstat
om solidaritetsgas for at dække de solidaritetsbeskyttede
gaskunders behov for gas i en nødsituation, så vil en enhed
(som udgangspunkt Energinet som systemoperatør) efter det
foreslåede kunne få delegeret opgaven med at stå for det
operationelle i forhold til nabomedlemsstaten, selvom for-
pligtelsen til at levere solidaritetsgas formelt påhviler med-
lemsstaten. Operationelle opgaver vil f.eks. kunne være at
fungere som dansk kontaktpunkt over for myndigheder og
operatører i nabomedlemsstaten og sikre, at der er reserve-
ret kapacitet i gassystemet til at kunne transportere gassen
fra nabomedlemsstaten til Danmark i en nødsituation. Det
vil også kunne være at sikre, at gassen til rådighed bliver
fordelt korrekt i forhold til de danske solidaritetsbeskyttede
gaskunder, hvilket dog også ville skulle involvere distributi-
onsselskabet.
I den omvendte situation, hvor en nabomedlemsstat anmo-
der Danmark om at levere solidaritetsgas, skal der ske en
omfattende koordinering, og der vil skulle laves markedsun-
dersøgelser m.v. for at forsøge at skaffe gas i markedet, som
kan leveres som solidaritetsgas til nabomedlemsstaten. Også
her vil det praktiske arbejde kunne delegeres til et forsy-
ningskritisk gasinfrastrukturselskab, der som udgangspunkt
vil være systemoperatøren.
Der er ikke bestemmelser om delegation i lov om gasfor-
syning, og der er derfor heller ikke regler om tilsyn med
delegerede opgaver.
Efter det foreslåede § 25, stk. 5, skal delegerede opgaver, jf.
stk. 4, varetages under klima-, energi- og forsyningsministe-
rens tilsyn.
Det foreslåede har til formål at fastslå, at ministeren ved
delegation af opgaver vil skulle føre tilsyn med, at opgaven
bliver udført på den tilsigtede måde. Det selskab, som får
delegeret en opgave, vil have de samme pligter og beføjel-
ser, som ministeren har som delegerende myndighed, men
ministeren vil fortsat have ansvaret for opgavens udførelse.
I den gældende lov om gasforsyning er der en bemyndigelse
for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte
nærmere regler om et transmissionsselskabs, en transmissi-
onssystemejers og en systemoperatørs varetagelse af opga-
ver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark, jf. § 12,
stk. 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 3. Den, der varetager systeman-
svarlig virksomhed, skal bidrage til at sikre, at der skabes de
bedst mulige betingelser for forsyningssikkerhed i Danmark,
jf. § 12 a, stk. 1, nr. 2, og ministeren kan fastsætte nærmere
regler om dette forhold, jf. § 12 a, stk. 4.
Ministeren er desuden bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om lagerselskabers pligt til at stille nødvendig lager-
kapacitet til rådighed for transmissionsselskabers eller sy-
stemoperatørers varetagelse af de i § 12, stk. 1, nr. 3, nævnte
opgaver (dvs. opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i
Danmark), jf. § 15, stk. 2, i lov om gasforsyning,
Ministeren er endvidere bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om et distributionsselskabs pligt til at bistå transmis-
sionsselskaber eller transmissionssystemejere og systemope-
ratører med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden, jf. §
14, stk. 2, jf. § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning.
Alle tre bemyndigelsesbestemmelser er således knyttet spe-
cifikt til bestemmelsen om, at et transmissionsselskab, en
transmissionssystemejer og en systemoperatør skal varetage
opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark, jf. §
12, stk. 1, nr. 3, i lov om gasforsyning.
§ 23 a i lov om gasforsyning bemyndiger klima-, energi-
og forsyningsministeren til at fastsætte nærmere regler om
håndtering af gasforsyningsafbrydelser i en gasforsynings-
krise inden for rammerne af forsyningssikkerhedsforordnin-
gen. De nærmere regler kan bl.a. vedrøre afgrænsning af
beskyttede kundegrupper, krav til selskabers udarbejdelse
og videregivelse af oplysninger til myndigheder om kunde-
61
grupper og deres gasforbrug, samt udstedelse af forbud til
ikke-beskyttede gaskunder mod forbrug af gas eller fjernvar-
me, samt etablering af en kompensationsordning, der finder
anvendelse ved en solidaritetskrise.
Bemyndigelsen i § 23 a er begrænset til at vedrøre forhold,
som er omfattet af gasforsyningssikkerhedsforordningen, og
som vedrører håndtering af gasforsyningsafbrydelser. Det
foreslås bl.a. derfor at ophæve bemyndigelsen i § 23 a,
således at indholdet i § 23 a i relevant omfang bliver skrevet
ind i en ny og bredere bemyndigelse i det foreslåede kapitel
4 om gasforsyningssikkerhed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Efter det foreslåede § 25, stk. 6, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte regler om varetagelse af gas-
forsyningssikkerheden og forhold omfattet af § 25, stk. 1-5,
herunder særligt, men ikke udelukkende, inden for de områ-
der, som er omtalt nedenfor som nr. 1-4.
Det foreslåede vil bemyndige klima-, energi- og forsynings-
ministeren til at kunne fastsætte mere detaljerede regler om
ansvar, roller og opgaver for forskellige aktører i gassek-
toren, herunder forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber,
gasleverandører og de største gasforbrugende virksomheder
i Danmark. Det foreslåede vil også bemyndige ministeren
til at kunne fastlægge de konkrete handlepligter for forskel-
lige aktører og de nationale ordninger, som vurderes at væ-
re nødvendige for at sikre gasforsyningssikkerheden i Dan-
mark.
I forlængelse af det foreslåede om ophævelse af den gælden-
de § 23 a i lov om gasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 17,
foreslås det at nyudstede bekendtgørelsen om varetagelse af
gasforsyningssikkerheden, således at § 23 a udgår fra hjem-
melsgrundlaget for bekendtgørelsen. I stedet foreslås det
at indsætte den foreslåede § 25, stk. 6, i bekendtgørelsens
hjemmelsgrundlag til ikrafttrædelse samtidig med lovforsla-
gets foreslåede ikrafttrædelse.
Det fremgår bl.a. af den gældende § 23 a, at ministeren
kan fastsætte regler inden for rammerne af gasforsynings-
sikkerhedsforordningen med henblik på at håndtere gasfor-
syningsafbrydelser, herunder bl.a. krav til selskabers udar-
bejdelse, opbevaring og videresendelse af oplysninger til
myndigheder om afgrænsning og inddeling af beskyttede
kundegrupper, samt afgrænsning og inddeling af beskyttede
kundegrupper.
Den gældende bestemmelse er fastsat med henblik på at
håndtere gasforsyningsafbrydelser inden for rammerne af
forordningen. Baggrunden for bestemmelsen er, at der i
en gasforsyningskrise er behov for løbende og fuldt opda-
terede oplysninger om gaskundernes gasforbrug, som kun
gasselskaberne vil have til rådighed. Oplysningerne er bl.a.
nødvendige, hvis beskyttede gaskunders gasforbrug skal pri-
oriteres frem for ikke-beskyttede gaskunders forbrug i en
gasforsyningskrise. Det er først og fremmest distributions-
selskaber og transmissionsselskabet, der fremsender disse
oplysninger til myndighederne.
Efter det foreslåede stk. 6, nr. 1, kan ministeren fastsætte
nærmere regler om gasselskabers og gasforbrugende virk-
somheders opgaver og oplysningsforpligtelser.
Bestemmelsen har bl.a. til formål at videreføre og udbyg-
ge den mulighed for at pålægge oplysningsforpligtelser og
opgaver for gasforbrugende virksomheder og gasselskaber,
som er indeholdt i den gældende § 23 a i lov om gasforsy-
ning. Den foreslåede bestemmelse vil dog være bredere og
ikke være begrænset til gasforsyningssikkerhedsforordnin-
gens ramme, og den vil ikke være begrænset til håndtering
af afbrydelser af gasforsyningen i en gasforsyningskrise.
Det er formålet med det foreslåede, at ministeren skal kunne
have overblik over det samlede gasforbrug og gasforbruget
fordelt på forskellige kundegrupper – specielt for at kunne
koordinere og styre deciderede nødsituationer. Derfor vil
ministeren efter det foreslåede bl.a. kunne fastsætte regler
om krav til gasselskabers udarbejdelse, opbevaring og vide-
resendelse af oplysninger om forskellige kundegrupper og
deres gasforbrug til myndighederne. Bestemmelsen vil såle-
des skulle forstås og bruges i samspil med den nationale
nødplan, som beskriver forskellige pligter for gasselskaber,
herunder gasleverandørerne, men også pligter for de største
gasforbrugende virksomheder, som f.eks. skal reducere eller
stoppe deres gasforbrug, hvis de får påbud herom i en nødsi-
tuation.
Oplysninger om gaskunder, der behandles og videresen-
des af selskaberne, vil være omfattet af databeskyttelses-
forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2016/679). Det forventes ikke, at der vil blive behandlet føl-
somme oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 9, og databeskyttelsesforordningen vil i øvrigt
blive taget i betragtning i forbindelse med enden konkrete
udmøntning af bestemmelsen.
Det vurderes ikke, at indholdet af relevante oplysningsfor-
pligtelser vil falde inden for retssikkerhedslovens § 10 om
retten til ikke at inkriminere sig selv. Retssikkerhedslovens §
10 regulerer i hvilket omfang regler om pligt til at meddele
oplysninger til en offentlig myndighed gælder, når en oplys-
ningspligtig fysisk eller juridisk person er mistænkt for at
have begået et strafbart forhold.
De oplysninger, som gasselskaber og større gasforbrugende
virksomheder typisk vil skulle meddele til ministeren, vil
vedrøre kontrakter, gasforbrug, målerdata m.v., dvs. der er
tale om markedsorienterede eller faktuelle oplysninger, jf.
ovenfor. Hvis en gaskunde forbruger gas uberettiget, er der
tale om et strafbart forhold, men et fysisk afbrud af gasfor-
syningen til en gaskunde vil som udgangspunkt skulle være
baseret på faktuelle og fjernaflæste oplysninger (målerdata)
om gasforbrug. Der henvises dog i øvrigt til lovbemærknin-
gerne til den foreslåede § 25, stk. 3, ovenfor.
Det fremgår af den gældende § 23 a, at ministeren kan
62
stille krav til selskabers udarbejdelse, opbevaring og videre-
sendelse af oplysninger til myndigheder om beskyttede og
ikke-beskyttede kundegrupper og deres gasforbrug.
Gasforsyningssikkerhedsforordningen fastsætter et mindste-
krav til beskyttelsesniveauet for beskyttede gaskunder. Det
fremgår af gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel 6,
stk. 1, at der skal træffes foranstaltninger for at sikre gasfor-
syningen til de beskyttede gaskunder i nærmere definerede
tilfælde, bl.a. i en periode på 30 dage med usædvanlig stor
gasefterspørgsel, som forekommer med en statistisk sand-
synlighed én gang hvert 20 år. Gasforsyningssikkerhedsfor-
ordningen giver dog mulighed for at fastsætte et forhøjet
beskyttelsesniveau, der går ud over perioden på 30 dage,
hvis særlige betingelser er opfyldt.
Det følger af gasforsyningssikkerhedsforordningens artikel
2, nr. 5 og 6, at privatkunder (husholdninger) er beskyttede
gaskunder i alle situationer, herunder også hvis der skal ydes
solidaritet til anden medlemsstat. Dertil kan medlemsstater-
ne fastsætte regler om beskyttelse af andre gaskunder. Små
og mellemstore virksomheder og væsentlige sociale tjene-
ster kan for eksempel også være beskyttede gaskunder.
Inddelingen i beskyttede og ikke-beskyttede gaskunder in-
den for forordningens ramme sker en gang årligt som be-
skrevet i gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsen.
Efter det foreslåede stk. 6, nr. 2, kan ministeren fastsætte
nærmere regler om planlægning af forebyggende foranstalt-
ninger, gennemførelse af risikovurderinger og fastsættelse af
beskyttelsesniveauer for gasforsyningssikkerhed.
Planlægningen af forebyggende foranstaltninger vil skulle
ske i form af egentlige overordnede, rammesættende planer
(den forebyggende handlingsplan og nødplanen) samt i form
af en mere konkret, operationaliserende udmøntning af en-
keltinitiativer. Planlægning af forebyggende foranstaltninger
har først og fremmest til formål at undgå en krisesituation,
hvor der ikke er nok gas til at forsyne alle gaskunder. Det-
te kan for eksempel gøres ved at indføre foranstaltninger,
der afbøder mindre hændelser, som dermed ikke udvikler
sig og forårsager en egentlig krisesituation. Dernæst vil der
skulle planlægges for, hvilke foranstaltninger der kan og
skal bringes i anvendelse i de tre kriseniveauer tidlig varsel
(early warning), alarm (alert) og nødsituation (emergency). I
kriseniveauet nødsituation er det ekstra vigtigt, at foranstalt-
ningerne kan håndtere og afbøde konsekvenserne, hvis der
bliver behov for at reducere eller stoppe ikke-beskyttede
gaskunders gasforbrug.
Risikovurderingerne vil kunne gennemføres med udgangs-
punkt i scenarier for den fremtidige forsyningssituation,
samt med inddragelse af en række risikoparametre som kan
være politiske, teknologiske, markedsrelaterede, samfunds-
mæssige eller naturskabte jf. bilag V i gasforsyningssikker-
hedsforordningen. Relevante risikoparametre kunne for ek-
sempel være: Stop for import af russisk gas til EU, tekni-
ske nedbrud i gassystemet som for eksempel lækager og
rørbrud, cyberangreb eller tredjelandes kontrol med infra-
struktur, prissvingninger, tyveri eller oversvømmelser. Risi-
kovurderinger kan for eksempel foretages for at vurdere,
hvad konsekvenserne er for gasforsyningssikkerheden, hvis
centrale dele af den danske infrastruktur ikke længere funge-
rer, eller hvis gasmarkedet ikke kan opfylde gasforbrugernes
behov for gas.
Risikovurderingerne vil skulle anvendes som udgangspunkt
for valg af forebyggende og afhjælpende foranstaltninger,
og som grundlag for ministerens arbejde med den nationale
nødplan.
Foranstaltninger, der skal anvendes i en krisesituation, kan
kun iværksættes og være effektive, hvis gaskunderne og
deres respektive beskyttelsesniveau er fastlagt før nødsitua-
tionen opstår.
Den foreslåede ordning vil medføre, at ministeren kan
fastsætte omfanget af beskyttede gaskunder i en nødsitua-
tion inden for rammerne af gasforsyningssikkerhedsforord-
ningen. Danmark har hidtil opretholdt det højst tilladte be-
skyttelsesniveau i forhold til hvor mange gaskunder, der
er beskyttede gaskunder. I forhold til hvor længe disse gas-
kunder skal kunne forsynes i en nødsituation, er der som
udgangspunkt mulighed i forordningen til at øge det danske
beskyttelsesniveau.
Det fremgår af den gældende § 23 a, at ministeren kan
fastsætte regler om udstedelse af forbud til kunder omfattet
af ikke-beskyttede kundegrupper mod forbrug af gas eller
fjernvarme. Behovet for at udstede forbud følger af gasfor-
syningssikkerhedsforordningens bestemmelser om håndte-
ring af gasforsyningskriser og gasforsyningsafbrydelser. For
at kunne hindre uberettiget gasforbrug i nationale nødsitua-
tioner eller i en solidaritetskrise skal medlemsstaternes kom-
petente myndighed underrette de gaskunder, der kategorise-
res som ikke-beskyttede gaskunder, om, at de skal reducere
eller standse deres gasforbrug uden at skabe teknisk usikre
situationer. Der skal dog så vidt muligt anvendes markeds-
baserede løsninger i en gasforsyningskrise, og påbud om
reduktion eller stop for gasforbrug i en gaskrise, vil kun ske
som en af de sidste foranstaltninger i en gaskrise.
Efter det foreslåede stk. 6, nr. 3 kan ministeren fastsætte
nærmere regler om håndtering af krisesituationer, herunder
foranstaltninger for at sikre nødforsyning til beskyttede gas-
kunder, prioritering og tildeling af gasforbrug inden for
gruppen af ikke-beskyttede gaskunder og afbrud af gaskun-
ders uberettigede gasforbrug i en nødsituation.
Det foreslåede vil medføre, at der vil der kunne fastsættes
regler om, hvordan en krisesituation konkret vil skulle hånd-
teres. Bestemmelsen vil være målrettet en nødsituation, hvor
gasmarkedet ikke i tilstrækkelig grad vil kunne dække alle
gaskunders behov for gas, eller hvor gasinfrastrukturen er
udfordret på grund af rørbrud eller tilsvarende. I en sådan
situation vil det derfor kunne være nødvendigt at tage ikke-
markedsmæssige foranstaltninger i anvendelse. I en sådan
63
situation, hvor der enten på grund af en volumenhændelse
eller en infrastrukturhændelse er erklæret kriseniveauet nød-
situation (emergency), vil forsyningen af beskyttede gaskun-
der skulle sikres.
De ikke-markedsmæssige foranstaltninger vil f.eks. kunne
være frigivelse af nødgas fra gaslageret, påbudt reduktion af
gasforbruget og fysisk afbrud af gasforsyningen til gaskun-
der, der uberettiget aftager gas fra gassystemet. Det er i den
forbindelse afgørende, at en reduktion af gasforbruget ikke
skal kunne medføre tekniske usikre situationer. Det foreslåe-
de vil give mulighed for at kunne fastsætte regler, der vil
give mulighed for at meddele påbud og forbud afhængigt af
den konkrete situation.
Det forventes derfor, at den gældende gasforsyningssikker-
hedsbekendtgørelse vil blive revideret i forlængelse af det
foreslåede.
Det foreslåede vil sikre, at der kan fastsættes nærmere regler
i gasforsyningssikkerhedsbekendtgørelsen om fysisk afbrud
af gasforsyningen til gaskunder, som uberettiget forbruger
gas i en nødsituation. Den gældende forsyningssikkerheds-
bekendtgørelses § 3, stk. 5, fastsætter blot, at ikke-beskyt-
tede gaskunder efter anmodning skal reducere eller stoppe
deres gasforbrug i kriseniveauet Emergency.
For det andet forventes det også, at der vil blive ændret i
bekendtgørelsens terminologi, så bekendtgørelsen vil anven-
de ordet ”påbud” i stedet for ”anmodning” i forbindelse
med de bestemmelser, som vedrører pålagt reduktion eller
stop for gasforbrug. Det er således kun forvaltningsretlige
påbud, som skal kunne medføre den bødestraf, som allerede
er forudsat som sanktion for manglende reduktion eller stop
af uberettiget gasforbrug i gasforsyningssikkerhedsbekendt-
gørelsens § 9, stk. 1, jf. § 50, stk. 1, i lov om gasforsyning.
Det fremgår af den gældende § 23 a, at ministeren kan
fastsætte regler for etablering af en kompensationsordning,
der finder anvendelse i forbindelse med en solidaritetskrise.
Bemyndigelsen giver ministeren mulighed for at fastsætte
en kompensationsordning mellem lande i forbindelse med
en solidaritetsforpligtelse efter gasforsyningssikkerhedsfor-
ordningen. Forordningens artikel 13 fastsætter, at en med-
lemsstat kan anmode en nabomedlemsstat om at levere so-
lidaritet i form af gas, hvis medlemsstaten ikke længere
kan forsyne sine egne solidaritetsbeskyttede gaskunder. Der
skal så vidt muligt anvendes markedsbaserede løsninger i
en gasforsyningsafbrydelse, og markedets aktører skal så
vidt muligt have adgang til at reagere på situationen med
markedsbaserede eller frivillige foranstaltninger. Kun hvis
de markedsbaserede foranstaltninger ikke er tilstrækkelige,
skal medlemsstaterne anvende ikkemarkedsbaserede foran-
staltninger for at yde solidaritet, jf. gasforsyningssikkerheds-
forordningens artikel 11, stk. 1, litra c, og artikel 13, stk. 5.
Den medlemsstat, der anmoder om solidaritet, skal betale
en omgående og rimelig kompensation til den medlemsstat,
der yder solidaritet. Den medlemsstat, som bliver anmodet
om at yde solidaritet, kan nemlig blive nødt til at stoppe
forsyningen til visse virksomheder, som i en nødsituation
(emergency) uden anmodning om solidaritet ellers ville væ-
re beskyttede gaskunder, og kun beskytte sine egne såkaldte
solidaritetsbeskyttede gaskunder.
Kompensationen kan omfatte den solidaritetsydende med-
lemsstats interne omkostninger ved at skulle betale erstat-
ning for indskrænkninger i industrien, der skyldes, at indu-
strikunder pålægges at reducere eller stoppe deres gasfor-
brug.
Efter det foreslåede § 25, stk. 6, nr. 4, kan ministeren blandt
andet fastsætte nærmere regler om håndtering af anmodnin-
ger om solidaritet til og fra nabomedlemsstater og etablering
af en kompensationsordning i forbindelse med solidaritets-
anmodninger.
Det foreslåede knytter sig til gasforsyningssikkerhedsforord-
ningens bestemmelse om solidaritet (artikel 13) og viderefø-
rer i vidt omfang det materielle indhold i den eksisterende
bestemmelse om kompensation i § 23 a, nr. 4.
Efter det foreslåede vil ministeren kunne fastsætte regler
for en ordning, hvor virksomheder m.v., der lider et økono-
misk tab som følge af en anmodning om solidaritet, skal
modtage en passende kompensation. Det vil også have til
formål at give ministeren mulighed til for eksempel at kun-
ne fastsætte nærmere regler om, hvilke omkostninger, der
kan ydes kompensation for, og betingelserne for at opnå
kompensation. Eller der vil kunne blive tale om regler
om afslag, dokumentation eller tilbagebetaling af kompen-
sation for eksempelved manglende efterlevelse af bestem-
melser om oplysningspligt. Bestemmelsen vil indebære, at
gasforsyningssikkerhedsforordningens bestemmelser om be-
taling af kompensation for udvist solidaritet, herunder for
indskrænkninger i industrien (eller bestemmelser om kom-
pensation i bilaterale solidaritetsaftaler indgået i henhold til
forordningen) kan udmøntes i konkrete kompensationsord-
ninger for virksomheder m.v., der lider et økonomisk tab.
Til nr. 19 (overskrift til kapitel 6 a)
Det fremgår af overskriften til kapitel 6 a, at kapitlet ve-
drører levering af opgraderet biogas til systemet og renset
biogas til bygasnet.
I kapitlet indgår blandt andet bestemmelser om opgrade-
ringsanlæg for biogas’ ret til adgang til systemet, proces
for tilslutning, omkostningsfordeling med mere. For en nær-
mere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Efter det foreslåede affattes overskriften med følgende ord-
lyd »Pristillæg til biogas«.
Formålet med nyaffattelsen er, at sikre kapitlet mere retvi-
sende angiver det materielle indhold set i forhold til lovfor-
slagets forslag om ophævelse af reglerne i kapitlet om tred-
jepartsadgang (adgang) for opgraderingsanlæg for biogas.
64
Det foreslåede vil medføre, at kapiteloverskriften ikke in-
deholder henvisning til regler i kapitlet som foreslås ophæ-
vet. Det foreslåede vil dermed sikre bedre overensstemmelse
mellem kapiteloverskrift og indhold i kapitlet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 - 2.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 20 (overskrift)
Det fremgår af overskriften før § 35 a, i lov om gasforsy-
ning, at bestemmelsen vedrører tilslutning af biogasopgrade-
ringsanlæg m.v.
Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i
områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system,
skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmis-
sionssystemejere og systemoperatører efter anmodning fra
ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte opgraderingsanlæg
til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.
§ 35 a i lov om gasforsyning, handler generelt om netop
retten til adgang til infrastrukturen for opgraderingsanlæg
for biogas (stk. 1), og processen herfor i forhold til omkost-
ningsfordeling med mere (stk. 2-6). For en nærmere beskri-
velse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Efter det foreslåede ophæves overskriften før § 35 a i lov om
gasforsyning.
Formålet med ophævelsen er at sikre, at overskriften i sig
selv ikke længere vil fremgå af lov om gasforsyning i rela-
tion til lovforslagets del om forslag til ophævelse af blandt
andet § 35 a.
Det foreslåede vil medføre, at overskriften til bestemmelsen
ikke vil fremgå. Ophævelsen vil sikre bedre overensstem-
melse mellem overskrift og indhold i kapitlet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 21 (§ 35 a)
Det fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om gasforsyning, at i
områder, som er forsynet fra det sammenkoblede system,
skal distributions- og transmissionsselskaber eller transmis-
sionssystemejere og systemoperatører efter anmodning fra
ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte opgraderingsanlæg
til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.
Det fremgår af § 35 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at dis-
tributions- eller transmissionsselskabet eller transmissions-
systemejeren og systemoperatøren fastlægger tilslutnings-
punktet efter drøftelse med ejeren af opgraderingsanlægget
og ud fra en økonomisk vurdering af de samlede omkost-
ninger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger
ved tilførslen af den opgraderede biogas. Distributions- eller
transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren og
systemoperatøren skal i fornødent omfang drøfte valg af til-
slutningspunktet med andre distributions- og transmissions-
selskaber eller transmissionssystemejere og systemoperatø-
rer, før der træffes afgørelse. Afgørelsen om etablering af til-
slutning af et opgraderingsanlæg til distributionssystemerne
eller transmissionssystemet, herunder om tilslutningspunktet
og om fordeling af omkostninger, træffes af det selskab til
hvis system, det er blevet besluttet, at opgraderingsanlægget
tilsluttes.
Det fremgår af § 35 a, stk. 3, i lov om gasforsyning, at for-
valtningsloven gælder for distributions- og transmissionssel-
skaber eller transmissionssystemejere og systemoperatører i
det omfang, de træffer afgørelse efter stk. 2.
Det fremgår af § 35 a, stk. 4, i lov om gasforsyning, at
ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de direkte hen-
førbare omkostninger forbundet med tilslutningen til det
anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterfølgende
driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede bio-
gas.
Øvrige omkostninger, herunder til etablering og ændringer,
afholdes af distributionsselskabet eller transmissionssyste-
mejeren og systemoperatøren, hvis omkostningerne vedrører
distributionssystemet, eller af transmissionsselskabet, hvis
omkostningerne vedrører transmissionssystemet.
Det fremgår af § 35 a, stk. 5, i lov om gasforsyning, at
distributions- og transmissionsselskaber eller transmissions-
systemejere og systemoperatører har pligt til at give enhver,
der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg, alle
nødvendige oplysninger, herunder en rimelig og nøjagtig
tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen om
tilslutning, et detaljeret skøn over de samlede omkostnin-
ger for tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved
tilførslen af den opgraderede biogas og en rimelig og vejle-
dende tidsplan for tilslutningen.
Det fremgår af § 35 a, stk. 6, i lov om gasforsyning, at afgø-
relser efter stk. 2 kan påklages til Forsyningstilsynet. Klage
skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen
er meddelt. Klage indgives til distributions- eller transmissi-
onsselskabet eller transmissionssystemejeren og systemope-
ratøren der inden 4 uger efter modtagelsen videresender
klagen til tilsynet med en udtalelse og de oplysninger, der
har ligget til grund for afgørelsen.
Det fremgår af § 35 a, stk. 7, i lov om gasforsyning, at kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om et opgraderingsanlægs tilslutning til distributions-
systemerne eller transmissionssystemet, herunder nærmere
regler om fordelingen af omkostninger ved tilslutning og
ved at være tilsluttet distributionssystemerne eller transmis-
sionssystemet mellem ejeren af opgraderingsanlægget og
distributions- eller transmissionsselskabet eller transmissi-
onssystemejeren og systemoperatøren.
§ 35 a i lov om gasforsyning handler generelt om retten til
adgang til infrastrukturen for opgraderingsanlæg for biogas
(stk. 1), og processen herfor i forhold til omkostningsforde-
65
ling med mere (stk. 2-6), samt en bemyndigelse for klima-,
energi- og forsyningsministeren (stk. 7). For en nærmere
beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almin-
delige bemærkninger til lovforslaget.
Efter det foreslåede ophæves § 35 a i lov om gasforsyning.
Formålet med ophævelsen er at ensrette og samle bestem-
melser om adgang til infrastrukturen, herunder processen
herfor, mens der samtidigt foreslås indført et mere agilt re-
gime for detailregulering gennem bemyndigelse til klima-,
energi- og forsyningsministeren gennem forslagets ændrin-
ger til § 18 i lov om gasforsyning.
Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer. Lov-
forslagets del om tredjepartsadgang generelt, proces herfor
og detailregulering forventes umiddelbart at implementere
samme model for tilslutning af opgraderingsanlæg for bio-
gas som § 35 a, i lov om gasforsyning, er udtryk for. For-
skellen vil blot være, at der vil blive fastsat regler ved
bekendtgørelse gennem udnyttelsen af den foreslåede be-
myndigelse frem for detailregulering på lovniveau. Enhver
udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse vil være omfattet
af kravet om offentlig høring, hvilket vil sikre høring af
parter, som hidtil har anvendt og indrettet sig i henhold til
reglerne i § 35 a i lov om gasforsyning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 22 (overskrift)
Det fremgår af overskriften før § 35 a, i lov om gasforsy-
ning, at bestemmelsen vedrører leveringskvalitet.
Det fremgår af § 35 b, i lov om gasforsyning, at distribu-
tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-
ejere og systemoperatører kan fastsætte nødvendige krav
om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i distributions-
eller transmissionssystemet, leveres ved et givent gastryk og
en given brændværdi.
Efter det foreslåede ophæves overskriften før § 35 b i lov
om gasforsyning.
Formålet med ophævelsen er at sikre overskriften i sig selv
ikke længere vil fremgå af lov om gasforsyning, i relation til
lovforslagets del om forslag til ophævelse af blandt andet §
35 b.
Det foreslåede vil medføre, at overskriften til bestemmelsen
ikke vil fremgå. Ophævelsen vil sikre bedre overensstem-
melse mellem overskrifter og indhold i kapitlet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 35 b)
Det fremgår af § 35 b i lov om gasforsyning, at distribu-
tions- og transmissionsselskaber eller transmissionssystem-
ejere og systemoperatører kan fastsætte nødvendige krav
om, at opgraderet biogas, der ønskes injiceret i distributions-
eller transmissionssystemet, leveres ved et givent gastryk og
ved en given brændværdi.
§ 35 b i lov om gasforsyning indeholder regler om, at der
kan fastsættes krav for at en delmængde af systembruger-
ne (opgraderingsanlæg for biogas) kan få adgang til syste-
met. Reglen supplerer dermed og overlapper § 23, i lov
om gasforsyning, som også indeholder denne mulighed. For
en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1-2.2. i de almindelige bemærkninger.
Efter det foreslåede ophæves § 35 b i lov om gasforsyning.
Formålet med ophævelsen er at ensrette bestemmelser og
undgå overlappende regulering, der dermed skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets del om ændringer af § 23 i lov
om gasforsyning.
Det foreslåede vil medføre, at § 35 b ikke længere vil frem-
gå af lov om gasforsyning. Det foreslåede vil ikke medføre
materielle ændringer, da der også efter § 23 i lov om gasfor-
syning kan fastsættes regler om krav til systembrugerne for
at få adgang til systemet. Der vil med andre ord ikke ske
nogle materielle ændringer for så vidt angår krav om leve-
ring ved et givent trykniveau og ved en given brændværdi,
hvis sådanne krav vil skulle anmeldes efter direktiv (EU)
2015/1535 om en informationsprocedure med hensyn til tek-
niske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets
tjenester (informationsproceduredirektivet).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.-2.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 24 (overskrift)
Det fremgår af overskriften før § 35 d i lov om gasforsy-
ning, at bestemmelsen angår pristillæg til anvendelse af bio-
gas og administration af pristillæg.
Efter det foreslåede affattes overskriften før § 35 d i lov om
gasforsyning således: »Administration af pristillæg«.
Det foreslåede vil medføre, at det ikke længere i overskrif-
ten før § 35 d vil fremgå, at overskriften handler om pristil-
læg til anvendelse af biogas.
Formålet med ændringen er, at det af den foreslåede kapitel-
overskrift for kapitel 6 a vil fremgå, at kapitel 6 a i lov
om gasforsyning vedrører pristillæg til biogas. Der er derfor
ikke behov for en gentagelse af, at bestemmelserne i kapitel
6 a omhandler pristillæg i overskriften før § 35 d.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1-2.2. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 25 (overskrift)
Det fremgår af overskriften til kapitel 7 i lov om gasforsy-
66
ning, at kapitlet vedrører gasselskabernes priser og betingel-
ser.
I kapitlet indgår blandt andet bestemmelser om infrastruk-
turselskabernes fastsættelse af priser (tariffer og tarifmeto-
der) og betingelser (betingelser og vilkår for blandt andet
brug af infrastrukturen), samspillet med Forsyningstilsynet i
forhold til metodegodkendelse af tariffer og godkendelse af
vilkår og betingelser, økonomisk regulering af infrastruktur-
selskaberne, gasleverandørernes forpligtelser over for kun-
der, og Forsyningstilsynets adgang til påbud om ændring af
priser og betingelser.
Efter det foreslåede affattes overskriften til kapitel 7 således:
»Gasselskabernes tariffer, priser, vilkår og betingelser«.
Formålet med nyaffattelsen er, at sikre kapitlet indholds-
mæssigt bedre følger det materielle indhold, som kapitlet
vedrører.
Det foreslåede vil medføre, at kapiteloverskriften vil inde-
holde en omtale af infrastrukturselskabernes tariffer, priser,
vilkår og betingelser.
Det foreslåede vil dermed sikre bedre overensstemmelse
mellem kapiteloverskrift og indhold i kapitlet ved at omtale
de væsentligste materielle emner i kapitlet. Det foreslåede
vil ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 26 (§ 37)
Det fremgår af § 37, stk. 1, i lov om gasforsyning, at priser
for ydelser fra distributionsselskaber fastsættes under hen-
syntagen til selskabernes omkostninger til indkøb af energi,
lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse,
andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning
af kapital.
Det fremgår af § 37, stk. 2, i lov om gasforsyning, de i
stk. 1 nævnte priser skal fastsættes efter rimelige, objektive,
gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier i forhold til,
hvilke omkostninger de enkelte brugere af systemet og for-
brugere giver anledning til.
Efter det foreslåede til § 37, stk. 2, i lov om gasforsyning,
ændres sætningen »de enkelte brugere af systemet og for-
brugere« til ordet »systembrugerne«.
Formålet med ændringen er en ordlydsmæssig forenkling
af lovteksten, samtidig med at fastdefinerede samlebegreber
anvendes.
Det foreslåede vil medføre, at der ikke i § 37, stk. 2, i lov
om gasforsyning, længere vil fremgå en eksplicit omtale af
både aftagere af energi og øvrige brugere, men i stedet vil
samlebetegnelsen systembruger fremgå. Det foreslåede vil
ikke medføre materielle ændringer, da systembrugerbegrebet
er fællesbetegnelsen for enhver fysisk eller juridisk person,
der forsyner eller forsynes fra et system. Det foreslåede vil
medføre, at der i bestemmelsen anvendes en begrebssyste-
matik vedrørende systembrugere, som lovforslaget generelt
foreslår gennemført.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.-2.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 27 (§ 41)
Det fremgår af § 41, stk. 1, i lov om gasforsyning, at hvis
Forsyningstilsynet finder, at priser og betingelser må anses
for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan
tilsynet give påbud om ændring af priser og betingelser.
§ 41 i lov om gasforsyning handler om Forsyningstilsy-
nets beføjelser til at påbyde ændringer i forholdet mellem
infrastrukturselskaberne og systembrugerne. Bestemmelsen
er oprindelig fra skrivningen af hovedloven i år 2000, og
angik historisk tilsynets mulighed for at påbyde ændringer
i forhandlede priser og betingelser. Ifølge de specielle be-
mærkninger til § 41 angår Forsyningstilsynets beføjelser
blandt andet at påse markedets praksis for aftaler varighed
og omfang, jf. Folketingstidende 1999-00, tillæg A, side
6579-6580.
Efter det foreslåede til § 41, stk. 1, i lov om gasforsy-
ning, ændres sætningen »priser og betingelser« til sætningen
»priser, vilkår og betingelser«.
Formålet med ændringen er at opdatere bestemmelsen til
en terminologi, som er mere opdateret i forhold til Forsy-
ningstilsynets opgaver i henhold til loven, navnlig i forhold
til kompetencerne for Forsyningstilsynet til at efterprøve
spørgsmålet om tredjepartsadgang, herunder eventuelle tek-
niske standarder og krav fastsat for adgang, eller vilkår og
betingelser fastsat for anvendelse af systemet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i stedet for pris-
er og betingelser i § 41, stk. 1, også fremgår vilkår. Den
foreslåede ændring vil ikke medføre, at der materielt sker en
udvidelse af bestemmelsens omfang, da Forsyningstilsynets
beføjelser til at give påbud om ændring af tekniske standar-
der og krav eller vilkår og betingelser fastsat af infrastruk-
turselskaberne i øvrigt omfatter hele lovens anvendelsesom-
råde med de beføjelser, som er Forsyningstilsynet tillagt, og
i henhold til de respektive infrastrukturtypers nationale og
EU-retlige reguleringsramme.
Til nr. 28 (§ 45 a)
Det fremgår af § 45 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, at trans-
missionsselskaber, transmissionssystemejere, systemopera-
tører og distributions-, lager- og LNG-selskaber skal give
brugerne af systemet de oplysninger, der er nødvendige for
at få effektiv adgang til at og sikre en effektiv udnyttelse af
systemet.
§ 45 a, stk. 2, i lov om gasforsyning, indeholder en for-
pligtelse til infrastrukturselskaberne om at levere og stille
den nødvendige information til rådighed, som dels sikrer
tredjepartsadgangen for brugerne, og dels sikrer en effektiv
67
udnyttelse blandt andet gennem brugernes mulighed for at
handle med metan eller brint.
Efter det foreslåede til § 45 a, stk. 2, i lov om gasforsynin-
gen, ændres »brugere af systemet« til »systembrugerne«.
Formålet med det foreslåede er at forsimple og ensrette
terminologien vedrørende brugerne af infrastrukturen.
Det foreslåede vil medføre, at ordet systembruger anvendes
i stedet for sætningen brugere af systemet, der indholdsmæs-
sigt dækker over det samme. Det foreslåede vil ikke medfø-
re materielle ændringer.
Til nr. 29 (§ 47 a)
Det fremgår af § 47 a, i lov om gasforsyning, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om ud-
øvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse med opkrævning og
anvendelsen af beløb, der betales af forbrugere efter § 9, stk.
1.
Efter det foreslåede til § 47 a, i lov om gasforsyning, ind-
sættes efter »stk. 1«: » og § 9 a, stk. 1«.
Formålet med det foreslåede er at sikre en effektiv kontrol
med administration af beløb til offentlige forpligtelser i
klynger. Det vil ske ved at udvide bemyndigelsen for kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren til også at omfattet
offentlige forpligtelser i medfør af reglerne om offentlige
forpligtelser i klynger omfattet af § 9 a. I forbindelse med
indsættelsen af § 9 a blev bemyndigelsen i § 47 a ved en fejl
ikke tilsvarende udvidet.
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kunne fastsætte regler om, at selskaber om-
fattet af § 9 a skal opgøre og indberette de opkrævede be-
løbsstørrelser og andre relevante forhold. Der vil endvidere
kunne opstilles krav til dokumentation og regnskabsføring i
forbindelse med anvendelsen af de opkrævede midler.
Til nr. 30 (§ 51)
Kapitel 11 i lov om gasforsyning har regler om klageadgang
til Energiklagenævnet.
Det fremgår af § 51, stk. 3, 1. pkt., i lov om gasforsyning,
at Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf. § 10 c,
ikke kan indbringes for Energiklagenævnet.
Det fremgår af § 51, stk. 3, 2. pkt., at dette dog ikke
gælder afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer i en cer-
tificeringsprocedure indledt efter § 10 c, stk. 4, og hvor
Forsyningstilsynet afslår certificeringen. Certificering efter
§ 10 c, stk. 4, handler om tilfælde, hvor der skal ske en
recertificering som følge af nye omstændigheder som f.eks.
transaktioner, der kan have betydning for certificeringen i
forhold til kravet om ejermæssig adskillelse efter § 10 b i
lov om gasforsyning.
Baggrunden for, at klageadgangen som hovedregel afskæres
er, at gasdirektivets bestemmelse om certificering af trans-
missionssystemoperatører (artikel 10) sammen med direkte
gældende bestemmelser i gasforordningen (artikel 14) fast-
lægger en klart defineret proces for certificeringen med faste
tidsrammer.
Efter det foreslåede § 51, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. § 10 c«
til: »jf. §§ 10 c og 10 d«.
De foreslåede vil medføre, at der heller ikke er klageadgang
til Energiklagenævnet over Forsyningstilsynets afgørelser
om certificering af lagersystemoperatører i henhold til den
foreslåede § 10 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Det foreslåede har til formål at have samme tilgang til kla-
geadgang for hhv. afgørelser om certificering af transmissi-
onssystemoperatører (efter § 10 c i lov om gasforsyning)
og afgørelser om certificering af lagersystemoperatører efter
den foreslåede § 10 d.
Begge bestemmelser om certificering bygger på EU-regler i
hhv. gasdirektivet (artikel 10 vedr. transmissionssystemope-
ratører) og gasforordningen (artikel 14 vedr. transmissions-
systemoperatører og artikel 15 vedr. naturgaslagersystem-
operatører). Begge EU-regelsæt er baseret på en proces,
hvor der er specifikke tidsfrister, og hvor Europa-Kommis-
sionen skal forholde sig til og udtale sig om de nationale
afgørelser.
Det foreslås dog ikke, at der bliver tilføjet en klagead-
gang, der svarer til klageadgangen i § 51, stk. 3, 2. pkt.,
vedr. evt. recertificering, som Forsyningstilsynet træffer i en
certificeringsprocedure indledt efter § 10 c, stk. 4, og hvor
Forsyningstilsynet afslår certificeringen.
Dette skyldes, at Europa-Kommissionen ved certificeringer
af lagersystemoperatører har beføjelser også ved recertifice-
ringer svarende til den almindelige procedure for certifice-
ringer.
Det bemærkes, at det foreslåede ikke begrænser adgangen til
almindelig domstolsprøvelse af afgørelser om certificering
i overensstemmelse med grundlovens § 63 beskyttelse af
retten til at få efterprøvet lovligheden af offentlige forvalt-
ningsmyndigheders afgørelser.
Til nr. 31 (§ 55)
Det fremgår af § 55, stk. 4, i lov om gasforsyning, at
til etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af op-
graderingsanlæg til distributionssystemerne eller transmissi-
onssystemet, jf. § 35 a, stk. 1, kan klima-, energi- og for-
syningsministeren for tilslutning til transmissionssystemet
eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distributionssy-
stemet, når almenvellet kræver det, og når der efter § 35 a,
stk. 1, er opnået ret til tilslutning, tillade, at der iværksættes
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 55, stk. 4, i lov om gasforsyning, regulerer således, at der
i praksis kan sikres de nødvendige arealer til tilslutninger,
68
som netop ellers ikke projektgodkendes efter enten reglerne
i lov om Energinet (Energinets infrastruktur), lov om gas-
forsyning (Evidas infrastruktur efter § 14 a) eller lov om
varmeforsyning (Evidas infrastruktur, som falder uden for §
14 a i lov om gasforsyning). Selvom der ikke er tale om in-
frastruktur med tredjepartsadgang, er der tale om nødvendig
infrastruktur til at tilvejebringe adgang for energiproducen-
ter til det sammenkoblede system.
Efter det foreslåede til § 55, stk. 4, i lov om gasforsy-
ning, ændres ordet »opgraderingsanlæg« til »systembruge-
re«, henvisningen »jf. § 35 a, stk. 1« ændres til »jf. § 18, stk.
1«, og sætningen »og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået
ret til tilslutning« udgår.
Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i forhold til
adgangen til ekspropriation med henblik på at tilslutte bio-
gasproducenter, da deres ret til tilslutning fortsat vil væ-
re omfattet af bestemmelsen, idet begrebet systembruger
er bredere end biogasproducenter og omfatter biogasopgra-
deringsanlæg (biogasproducenter). Dette følger af hovedbe-
stemmelsen i § 18, som regulerer tredjepartsadgang til gas-
systemet, og fastsætter, at alle systembrugere har ret til ad-
gang mod betaling. For at kunne få adgang til gassystemet
skal der etableres en fysisk tilslutning til gassystemet. I den
forbindelse kan det være nødvendigt at iværksætte ekspro-
priation.
Det foreslåede vil dog medføre materielle ændringer, idet
omfanget af tilslutninger udvides fra biogasopgraderingsan-
læg til systembrugere, som omfatter enhver fysisk eller ju-
ridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system. Be-
grebet omfatter således ikke kun biogasopgraderingsanlæg,
men alle andre typer producenter eller aftagere af gas, som
er omfattet af gasforsyningsloven. Der vil navnlig kunne
iværksættes ekspropriationsforretninger for de til enhver tid
gældende producenter og aftagere, som vil skulle have ad-
gang til systemet.
Udvidelsen af bestemmelsen er nødvendig som led i den
grønne omstilling og teknologiudvikling med flere nye for-
mer for producenter af vedvarende energi. Det er i den for-
bindelse afgørende for producenter og aftagere, at der sikres
lige adgang blandt systembrugere til forskellige typer af
producenter af grønne gasser, brint og kulstoffattige gasser.
Ekspropriationsadgangen vil således omfatte alle aftagere og
producenter af gas fra vedvarende energikilder eller brint,
som teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres i syste-
met.
Udvidelsen af bestemmelsen i § 55, stk. 4, sker desuden som
følge af, at § 35 a forslås ophævet, og alle henvisninger i
loven til biogasopgraderingsanlæg, jf. § 35 a, stk. 1, derfor
skal erstattes af henvisninger til systembrugere, jf. § 18, stk.
1.
Den foreslåede ændring af § 55, stk. 4, vil således medføre
en udvidelse af gældende ret, idet ændringen vil udvide
den gældende ekspropriationsadgang til at angå samtlige ty-
per tilslutninger omfattet af gasforsyningsloven og ikke kun
biogasopgraderingsanlæg. Udvidelsen vil ske ved at ændre
”biogasopgraderingsanlæg” til ”systembrugere”.
Ændringen vil konkret betyde, at § 55, stk. 4, vil fastsætte,
at til etablering og drift af de nødvendige tilslutninger af sy-
stembruger til distributionssystemerne eller transmissionssy-
stemet, jf. § 18, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren for tilslutning til transmissionssystemet eller kom-
munalbestyrelsen for tilslutning til distributionssystemet, når
almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropri-
ation vedrørende fast ejendom.
Ved ekspropriation for tilslutninger til distributionssystemet
efter stk. 4 finder reglerne i kapitel 3 i lov om varmefor-
syning anvendelse. Ved ekspropriation for tilslutninger til
transmissionssystemet efter stk. 4 finder reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen-
dom anvendelse, jf. lov om gasforsyning, § 55, stk. 6.
Med mindre der er indgået frivillig aftale, forudsætter til-
slutning til gassystemet, at der kan iværksættes ekspropria-
tion af fast ejendom med henblik på at tilslutte anlæg, som
producerer grønne gasser, kulstoffattige gasser og brint til
det danske gassystem. Der er tale om et stigende antal af
tilslutninger, som vil medføre flere ansøgninger om ekspro-
priation. Det er derfor nødvendigt at tilpasse lovens regler
om ekspropriation i § 55, stk. 4, som skal kunne rumme
alle mulige systembrugere, som forsynes af eller forsyner
det metanbaserede system og et eventuelt kommende brint-
system.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 4, stk. 3, 1 pkt., i lov om Energinet,
at Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren om godkendelse af projekter eller godkendelse af
indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af godken-
delsespligt, jf. stk. 9, nr. 3.
Efter det foreslåede til § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 9« til:
»stk. 10« i lov om Energinet.
Formålet med ændringen er, at sikre en korrekt henvisning
til bemyndigelsen i den gældende stk. 9, med den ændrede
nummerering efter den foreslåede ordning med et nyt stk. 9,
jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer i for-
hold til gældende ret. Det foreslåede vil medføre, at der
fremadrettet vil være den rette henvisning til den relevante
bemyndigelse for fastsættelse af nærmere regler om § 4 i lov
om Eneringet.
Til nr. 2
Der findes ikke regler i lov om Energinet om godkendelse af
etablering eller væsentlige ændringer af lagre med brændba-
re gasser.
69
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om Energinet, at etablering
af nye eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer og
væsentlige ændringer i bestående net og systemer kan ske,
hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herun-
der at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikker-
hed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende
konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi,
eller hvis projekter er nødvendigt til opfyldelse af pålæg
i medfør af stk. 6. Hvis et projekt har regional betydning
på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderin-
gen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmis-
sionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse.
Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov om Energinet, at Energi-
net skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om
godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse
af projekter til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf.
stk. 9, nr. 3. Det ansøgte skal være belyst i den langsigtede
udviklingsplan efter stk. 2.
Det fremgår af § 4, stk. 4, i lov om Energinet, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan i en godkendelse efter
stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagel-
se af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller
sanering af anlæg.
Efter det foreslåede § 4, stk. 9, i lov om Energinet, finder
stk. 1, 1.-2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, og stk. 9, nr. 3, tilsva-
rende anvendelse på etablering af nye anlæg til lagring af
brændbare gasser og væsentlige ændringer i sådanne anlæg.
Formålet med indsættelsen er at sikre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren får lejlighed til at behandle Energinets,
i praksis Energinets datterselskab Gas Storage Denmarks,
eventuelle ansøgninger om etablering eller væsentlige æn-
dringer af lagre med brændbare gasser. Dog uden at lade
sådanne forhold omfattes af eksempelvis plankravene i § 4 i
lov om Energinet.
Det foreslåede vil medføre, at Energinet skal søge klima-,
energi- og forsyningsministeren om tilladelse efter § 4 i lov
om Energinet for etablering af eller væsentlige ændringer
af lagre med brændbare gasser. Det foreslåede vil finde an-
vendelse for lagre med brændbare gasser som de i dag meta-
nbaserede lagre (Lille Torup og Stenlille gaslagre), brintba-
serede lagre (nye lokationer eller konvertering af metanlagre
til brintlagre) samt sådanne lagres konvertering til anden
anvendelse som eksempelvis lagring af atmosfærisk luft.
Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af § 4, stk. 1,
1.-2. pkt., i lov om Energinet, medføre, at Energinet vil
skulle dokumentere et tilstrækkeligt behov for etableringen
eller ændringen (udbygningen). Det foreslåede vil i den for-
bindelse medføre, at der skal redegøres for formålet såsom
en øget forsyningssikkerhed, iagttagelse af beredskabsmæs-
sige hensyn, skabelsen af velfungerende konkurrencemarke-
der eller indpasningen af vedvarende energi, men dog ikke
forhold relateret til § 4, stk. 6, i lov om Energinet, der
eksplicit ikke foreslås at finde anvendelse for lagre med
brændbare gasser. Det foreslåede vil i denne forbindelse
medføre, at Energinet for sådanne projekter skal udarbejde
et forretningsgrundlag til klima-, energi- og forsyningsmini-
sterens oplysning om såvel de samfundsøkonomiske forhold
ved projektet i sin egenskab af ressortminister, såvel som
det selskabsøkonomiske i relation til klima-, energi- og for-
syningsministeren som ejer af Energinet. Det foreslåede vil
i den forbindelse bevirke, at Energinet ved konvertering af
eksisterende lagre af brændbare gasser dels vil skulle rede-
gøre for påvirkningerne af hensynene i § 4, stk. 1, 1.-2.
pkt. ved konvertering væk fra eksempelvis metanlagring til
brintlagring, og dels for påvirkningerne for brintsektoren
ved hensynene omfattet af § 4, stk. 1, 1.-2. pkt.
Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af § 4, stk. 3, 1.
pkt., i lov om Energinet medføre, at Energinet skal ansøge
klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af
projekter eller godkendelse af indmeldelse af projekter til
EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3.
Det foreslåede vil medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren ved væsentlige ændringer i lagre og etablering
af nye lagre for brændbare gasser, vil skulle godkende æn-
dringen efter en ansøgningsproces efter § 4 i lov om Ener-
ginet. Det foreslåede vil indbefatte, at ministeren også for
lagre med brændbare gasser i henhold til gældende ret vil
kunne træffe beslutning om, hvorvidt et potentielt projekt
planlagt af Energinet eller dets datterselskaber skal gennem-
føres. Det foreslåede vil også medføre, at indmeldelse af
projekter til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf.
stk. 9, nr. 3, også skal godkendes af klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af § 4, stk. 4, i
lov om Energinet, medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren ved en godkendelse efter § 4, stk. 3, vil kunne
fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse af
undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sane-
ring af anlæg.
Det foreslåede vil i relation til anvendelsen af bemyndigel-
sen i § 4, stk. 9, nr. 3, i lov om Energinet, medføre, at
klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om godkendelse efter stk. 3, herunder hvilke
projekter og indmeldelser af projekter til EU, der kræver
godkendelse efter stk. 3.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af overskriften til undergrundslovens kapitel 6
c, at kapitlet omhandler statslig deltagelse i CO2-lagringstil-
ladelser.
Efter det foreslåede affattes overskriften til kapitel 6 c såle-
des: »Særlige bestemmelser om statsdeltagelse i tilladelser
med eneret til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til geologisk lagring af CO2, brint, trykluft, saltvand m.v.«.
70
Det foreslåede vil medføre, at kapitlet vil indeholde særlige
bestemmelser om statsdeltagelse i tilladelser med eneret til
efterforskning og anvendelse af undergrunden til geologisk
lagring af CO2, brint, trykluft, saltvand m.v.
Den foreslåede overskrift til kapitel 6 c skal ses i sammen-
hæng med den i lovforslaget foreslåede udvidelse af § 23
y, der også vil sikre mulighed for statsdeltagelse i tilladel-
ser til efterforskning og geologisk lagring af brint, trykluft,
saltvand m.v. på tilsvarende vis som ved tilladelser til efter-
forskning og geologisk lagring af CO2, der kan meddeles
efter § 23 og efter regler udstedt i medfør af § 23 x.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af § 23 y, jf. lovforslagets § 3, nr. 2-3.
Til nr. 2
Det fremgår af undergrundslovens § 23 y, stk. 1, at tilla-
delser til efterforskning og anvendelse af undergrunden til
geologisk lagring af CO2 efter § 23 og tilladelser efter regler
udstedt af § 23 x kan meddeles til staten eller et af staten
ejet selskab på nærmere vilkår.
Det fremgår af undergrundslovens § 23 y, stk. 2, at det i
tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og tilladelser efter
regler udstedt i medfør af § 23 x kan fastsættes, at staten
eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår
skal have ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede
virksomhed.
Efter det foreslåede til § 23 y, stk. 1 og 2, indsættes ef-
ter »geologisk lagring af CO2«: », brint, trykluft, saltvand
m.v.«.
Den foreslåede ændring i § 23 y, stk. 1, vil medføre, at
tilladelse til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til geologisk lagring af CO2, brint, trykluft, saltvand m.v.
efter § 23 og tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23
x kan meddeles til staten eller et af staten ejet selskab uden
forudgående offentligt udbud på nærmere angivne vilkår.
Den foreslåede ordning vil være et supplement til de gæl-
dende regler, hvorefter tilladelser til efterforskning og anden
anvendelse af undergrunden kan meddelelse efter gennem-
førelse af offentligt udbud.
Den foreslåede ændring af § 23 y, stk. 1, vil ikke ændre
ved, at andre enheder end staten kan meddeles tilladelse
til efterforskning og anvendelse af undergrunden efter § 23
eller efter regler udstedt i medfør af § 23 x.
De nærmere vilkår for statsdeltagelse vil, som det er tilfæl-
det i dag i forhold til statsdeltagelse i tilladelser til lagring
af CO2, for eksempel kunne fastsættes i den pågældende
tilladelse eller i regler fastsat i medfør af § 23 y, stk. 3.
Den foreslåede ændring i § 23 y, stk. 2, vil medføre, at det
i tilladelser til efterforskning og anvendelse af undergrunden
til geologisk lagring af CO2, brint, trykluft, saltvand m.v.
efter § 23 og i tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23
x vil kunne fastsættes, at staten eller et af staten ejet selskab
på nærmere angivne vilkår skal have ret til at indtræde i den
af tilladelsen omfattede virksomhed.
Den foreslåede ændring i § 23 y, stk. 2, vil medføre, at det
vil kunne fastsættes, at staten eller et af staten ejet selskab
skal have ret til at indtræde i tilladelser til efterforskning
og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af CO2,
brint, trykluft, saltvand m.v. efter § 23 eller tilladelser efter
regler udstedt i medfør af § 23 x. Det forudsættes med
forslaget, at statens rolle vil kunne være forskellig i flere
forskellige tilladelser.
Forslaget vil medføre, at staten eller et af staten ejet selskab,
vil kunne indtræde i en eksisterende tilladelse til efterforsk-
ning og anvendelse af undergrunden til geologisk lagring af
CO2, brint, trykluft, saltvand m.v., hvis der er fastsat vilkår
herom i udbudsmaterialet og i tilladelserne.
Hvis en tilladelse er meddelt til flere deltagere i forening,
er det fast praksis på undergrundslovens område, at den på-
gældende tilladelse indeholder vilkår om, at deltagerne skal
udarbejde en samarbejdsaftale, der skal godkendes af Ener-
gistyrelsen. Samarbejdsaftalen kan blandt andet indeholde
bestemmelser om koncerninterne overdragelser og eventuel
forkøbsret for de øvrige deltagere i en tilladelse, hvis en
deltager ønsker at afhænde sin andel.
Såfremt staten deltager i en tilladelse, og overdragelse af an-
dele er reguleret i den for tilladelsen gældende samarbejds-
aftale, vil dette efter omstændighederne kunne betyde, at de
øvrige deltagere vil få forkøbsret til statens andel.
Til nr. 3
Det fremgår af undergrundslovens § 23 y, stk. 3, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vil-
kår for statslig deltagelse i tilladelser som nævnt i stk. 1, og
for statslig indtræden i tilladelser som nævnt i stk. 2.
Efter det foreslåede til § 23 y, stk. 3, ændres »statslig delta-
gelse« til: »statsdeltagelse«.
Den foreslåede ændring vil ikke medføre, at det retlige
indhold i bestemmelsen ændres, men sikrer ensretning af
begrebsanvendelsen i undergrundsloven.
Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Til § 4
Til nr. 1
Efter planlovens § 11 a, stk. 1 (også kaldet kommuneplanka-
taloget), skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for
en lang række emner. Kommunalbestyrelsen skal tage stil-
ling til emnerne i kommuneplankataloget og sikre, at ret-
ningslinjerne på en hensigtsmæssig måde dækker hele kom-
71
munens areal og er så præcise, at der ikke kan være tvivl om
indholdet.
Det fremgår af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 5, at kommu-
neplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af
tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg. De
tekniske anlæg, der skal fastsættes retningslinjer for, omfat-
ter bl.a. transport- og kommunikationsanlæg, forsyningsan-
læg og andre tekniske anlæg.
Af planlovens § 11 b, stk. 2, følger, at kommunalbestyrel-
sen tillige kan fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for
andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i kommu-
neplankataloget i § 11 a, stk. 1.
Det fremgår af planlovens § 11, stk. 3, at kommuneplanen
skal indeholde kort, der knytter sig til kommuneplanens ret-
ningslinjer og til kommuneplanens rammer. Retningslinjerne
for arealanvendelsen m.v. skal relateres til kortene, dvs. at
de forskellige udpegede områder tydeligt skal fremgå af kor-
tet, og det skal angives, hvilke kortbilag der er grundlaget
for retningslinjernes bestemmelser.
Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i kom-
muneplanens retningslinjer, herunder hvor detaljeret emne-
rne skal behandles.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret om kommune-
planlægning henvises til pkt. 2.7.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Efter det foreslåede til § 11 a, stk. 1, nr. 5, indsættes efter
ordet »til«: »pyrolyseanlæg og«.
Det foreslåede vil medføre, at det vil blive obligatorisk for
kommunalbestyrelsen at fastsætte retningslinjer i kommune-
planen for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg og på
kortbilag udpege egnede arealer til formålet.
Fastsættelse af retningslinjer for beliggenheden af arealer til
pyrolyseanlæg vil kunne medvirke til at fremme udbredel-
sen af pyrolyseanlæg, da kommunalbestyrelsen i kommune-
planen på forhånd vil skulle tage stilling til, hvor og efter
hvilke retningslinjer der efter omstændighederne vil kunne
placeres pyrolyseanlæg i kommunen. Retningslinjerne vil
kunne oplyse borgere, investorer og andre interessenter om
mulige placeringer af pyrolyseanlæg og vil efter omstændig-
hederne kunne danne grundlag for en hurtigere lokalplan-
lægning for et konkret pyrolyseanlæg samt en hurtigere be-
handling af ansøgning om landzonetilladelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2-2.7.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 5
Efter det foreslåede stk. 1, træder loven i kraft den 1. april
2025. Lovforslaget indeholder erhvervsrettet regulering og
vil således fravige udgangspunktet om fælles ikrafttrædel-
sesbestemmelser enten den 1. januar eller den 1. juli. Fravi-
gelsen er begrundet i, at erhvervslivet efterspørger, at ikraft-
trædelsen sker før den næstkommende ikrafttrædelsesdato.
Efter det foreslåede stk. 2 finder § 4 ikke anvendelse på
planforslag, der offentliggøres før lovens ikrafttræden. For
sådanne planforslag finder de hidtil gældende regler anven-
delse.
Det foreslåede vil blandt andet medføre, at det statslige til-
syn efter planlovens § 29 i forhold til et planforslag, der er
offentliggjort før denne lovs ikrafttrædelse, vil ske efter de
bestemmelser i planloven, som var gældende på tidspunktet
for kommunalbestyrelsens beslutning om planforslaget.
Efter det foreslåede stk. 3, forbliver regler udstedt i medfør
af § 23, stk. 3, i lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1100 af 16. august 2023, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 1676 af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 1677 af
30. december 2024, i kraft indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af § 23, stk. 2, i lov om gasforsyning,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15.
Det foreslåede vil medføre, at regler, som er fastsat ved
bekendtgørelse, som er udstedt i medfør af § 23, stk. 3, i lov
om gasforsyning forbliver i kraft indtil de ophæves, selvom
bemyndigelsesbestemmelsen i § 23, stk. 3, rykker til stk. 2,
som følge af denne lovs § 1, nr. 15. Det betyder, at bekendt-
gørelse nr. 1818 af 23. december 2023 om systemansvarlig
virksomhed forsat vil være gældende indtil den evt. afløses
eller ophæves.
Efter det foreslåede stk. 4, forbliver regler udstedt i medfør
af § 4, stk. 9, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr.
271 af 9. marts 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 1594 af
28. december 2022, § 35 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, §
6 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 4, stk.
10 i lov om Energinet, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, fordi hoved-
lovene ikke gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
72
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om gasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1100 af
16. august 2023, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1676
af 30. december 2024 og § 2 i lov nr. 1677 af 30. december
2024, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for
det indre marked for naturgas og om ophævelse af
direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211,
side 94, som ændret ved direktiv 2019/692/EU af
17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF
om fælles regler for det indre marked for naturgas,
EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af
11. december 2018 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning),
EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413
af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU)
2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv
98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra ved-
varende energikilder og om ophævelse af Rådets di-
rektiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober
2023, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af
9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF
om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring
af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende
2015, nr. L 239, side 1.
»1) Loven indeholder bestemmelser, der supplerer dele
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2024/1789 af 13. juni 2024 om de indre markeder
for vedvarende gas, naturgas og brint, om ændring
af forordning (EU) nr. 1227/2011, (EU) 2017/1938,
(EU) 2019/942 og (EU) 2022/869 og afgørelse
(EU) 2017/684 og om ophævelse af forordning (EF)
nr.715/2009, EU-Tidende L af 15. juli 2024. Lo-
ven indeholder bestemmelser, der supplerer dele
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til
opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophæ-
velse af forordning (EU) nr. 994/2010, EU-Tidende L
af 28. oktober 2017. Loven indeholder bestemmelser,
der implementerer dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EF) 2009/73 af 13. juli 2009 om
fælles regler for det indre marked for naturgas og
om ophævelse af direktiv (EF) 2003/55, EU-Tidende
2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved direktiv
(EU) 2019/692 af 17. april 2019 om ændring af di-
rektiv (EF) 2009/73 om fælles regler for det indre
marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, si-
de 1. Loven indeholder bestemmelser der implemen-
terer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
(omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side
82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af
direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999
og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af
energi fra vedvarende energikilder og om ophævelse
af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende 2023,
L af 31. oktober 2023.«
§ 6. I denne lov forstås ved følgende: 2. I § 6 indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:
1)-34) --- »11) Gasforsyningssikkerhed: Sandsynlighed for, at der
er den tilstrækkelige mængde gas til rådighed, til-
strækkelig kapacitet og den nødvendige operationelle
funktionalitet i gassystemet til at sikre fuld forsyning
af alle danske gasforbrugere.«
Nr. 11-14 bliver herefter nr. 12-15.
73
3. I § 6 indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 15, som nyt
nummer:
»16) Ikke-beskyttet gaskunde: En gasforbruger, som har
et gasforbrug over en årligt fastsat tærskelværdi.«
Nr. 15-18 bliver herefter nr. 17-20.
4. I § 6 indsættes efter nr. 18, der bliver nr. 20, som nyt
nummer:
»21) Lagersystemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk
person, der foretager oplagring af metanbaseret gas,
og som er ansvarlig for driften af en metanbaseret
gaslagerfacilitet.«
Nr. 19-34 bliver herefter nr. 22-37.
§ 9. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal
afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede sy-
stem:
1) ---
2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger
til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter be-
stemmelserne i § 11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 6, samt
pålagte opgaver vedrørende gassikkerhed.
5. I § 9, stk. 1, nr. 2, ændres »gassikkerhed.« til: »gassikker-
hed og gasforsyningssikkerhed.«
Stk. 2-3. ---
6. Efter § 10 c indsættes før overskriften før § 11:
»Certificering af lagersystemoperatører
§ 10 d. Forsyningstilsynet er den certificerende myndig-
hed for lagersystemoperatører i Danmark.
Stk. 2. Forsyningstilsynet certificerer lagersystemoperatø-
rer i henhold til artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om de indre markeder for vedvarende gas, natur-
gas og brint.
Stk. 3. Forsyningstilsynet fremsender kopi af afgørelser
om certificering til klima-, energi- og forsyningsministeren
og orienterer løbende klima-, energi- og forsyningsministe-
ren om forhold af betydning for certificeringen.«
§ 12. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer
og en systemoperatør skal
7. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »anlæg til opgradering af
biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distribu-
tionssystemer og forbrugere«. til: »systembrugere, jf. § 18,
stk. 1-3, og andre gasselskaber«.
1) i fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af bio-
gas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2, distributi-
onssystemer og forbrugere,
2)-8) ---
Stk. 2-4. ---
§ 12 a ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed,
kan ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis det er
nødvendigt og rimeligt, varetage den overordnede sammen-
hængende og helhedsorienterede koordinering for systemet,
herunder opgaver på vegne af en eller flere juridiske person-
er efter § 10 a, § 15 a, stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2, og §
36 a, stk. 1.
8. I § 12 a, stk. 3, ændres »§ 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2« til: »§
18, stk. 1-3, § 20, stk. 1«.
Stk. 4. ---
74
§ 14. Et distributionsselskab skal
1) i fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af bio-
gas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbrugere,
9. I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »tilslutte anlæg til opgradering
af biogas (opgraderingsanlæg), § 35 a, stk. 1, og forbrugere«
til: »tilslutte systembrugere, § 18, stk. 1-3«.
2)-9) ---
Stk. 2-9. ---
§ 18. Enhver har ret til mod betaling at få adgang til
systemet og, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt
for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre
hjælpefunktioner, jf. dog stk. 3.
10. I § 18, stk. 1, ændres »Enhver« til: »Systembrugere«, og
»jf. dog stk. 3« ændres til: »jf. dog stk. 3-5, og regler udstedt
i medfør af stk. 6«.
Stk. 2-5. ---
§ 18.
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere,
systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber
kan nægte adgang til systemet i henhold til stk. 1,
11. I § 18, stk. 3, nr. 2, ændres »som de er pålagt i § 12, stk.
1, nr. 2, 3 og 6 « til »som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2, 3
og 6 og § 14, stk. 1, nr. 2, 3 og 6«.
1) hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet,
2) hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde
de forpligtelser, som de er pålagt i § 12, stk. 1, nr. 2,
3 og 6, eller
3)---
Stk. 4-5. ---
12. I § 18, indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om tilslutningsanlæg, herunder ejerskab, etable-
ring og drift af tilslutningsanlæg samt forhold omfattet af
stk. 1-5, herunder omkostningsfordelingen mellem system-
brugere og gasselskaber, om nægtelse af adgang, om infra-
strukturselskabernes behandling af anmodninger og Forsy-
ningstilsynets behandling af klager over afslag. «
§ 20. Priser og betingelser for benyttelse af transmissions-
systemer og distributionssystemer samt LNG-faciliteter efter
§ 18, der udbydes af transmissionsselskabet, transmissions-
systemejeren, systemoperatøren og distributions- og LNG-
selskabet, fastsættes af transmissions-, distributions- eller
LNG-selskabet, jf. kapitel 7. Transmissionsselskaber, trans-
missionssystemejere, systemoperatører og distributions- og
LNG-selskaber skal offentliggøre tariffer og betingelser for
benyttelse af transmissionssystemer og distributionssystemer
samt LNG-faciliteter efter § 18.
13. I § 20, stk. 1, 1. pkt., § 36 a, stk. 1, og i § 38, stk. 1,
indsættes efter »Priser«: », vilkår«.
Stk. 2-4. ---
§ 20 a. ---
Stk. 2. Lager- og transmissionsselskaber eller transmissi-
onssystemejere og systemoperatører offentliggør en gang
om året deres kommercielle hovedvilkår for adgang til lager-
faciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner. Inden fast-
sættelse af vilkårene høres lager- og transmissionsselskaber-
nes eller transmissionssystemejernes og systemoperatørernes
brugere herom.
14. I § 20 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »lager- og transmissi-
onsselskabernes eller transmissionssystemejernes og system-
operatørernes brugere« til: »de relevante systembrugere«.
Stk. 3. ---
75
15. § 23 affattes således:
§ 23. For at få adgang til benyttelse af systemet skal
brugerne opfylde de krav, der er fastsat herfor, jf. stk. 3.
»§ 23. For at få adgang til systemet skal systembrugerne
overholde:
Stk. 2. For at kunne blive tilsluttet systemet skal anlæg og
installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder.
1) tekniske krav og standarder for tilslutning, herunder
leveringskvalitet og
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold,
herunder bestemme, at visse tekniske krav og standarder for
tilslutning til samt krav for benyttelse af systemet skal fast-
sættes af transmissionsselskaber eller transmissionssystem-
ejere og systemoperatører.
2) vilkår og betingelser for benyttelse af systemet.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herun-
der om, at visse tekniske krav og standarder for leverings-
kvalitet og betingelser for adgang og benyttelse af systemet
skal fastsættes af gasselskaber, eller den der varetager syste-
mansvarlig virksomhed.«
Gasforsyningsafbrydelser 16. Overskriften før § 23 a ophæves.
§ 23 a. Med henblik på håndtering af gasforsyningsafbr-
ydelser i en gasforsyningskrise inden for rammerne af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger
til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden kan klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte regler, herunder på
følgende områder:
17. § 23 a ophæves.
1) Afgrænsning og inddeling af beskyttede kundegrup-
per.
2) Krav til selskabers udarbejdelse, opbevaring og vide-
resendelse af oplysninger til myndigheder om beskyt-
tede og ikke-beskyttede kundegrupper og deres gas-
forbrug.
3) Udstedelse af forbud til kunder omfattet af ikke-be-
skyttede kundegrupper mod forbrug af gas eller fjern-
varme.
4) Etablering af en kompensationsordning, der finder
anvendelse i forbindelse med en solidaritetskrise.
18. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 4
Gasforsyningssikkerhed
§ 24. Gasforsyningssikkerheden i Danmark påhviler kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren, gasselskaber og rele-
vante myndigheder. Disse aktører udfører opgaver og bidra-
ger til gasforsyningssikkerheden inden for deres respektive
kompetence- og aktivitetsområder.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger
den kompetente myndighed for Danmark i medfør af artikel
3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerhe-
den.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren har det
overordnede ansvar for at vurdere gasforsyningssikkerheden
og fastsætte og koordinere foranstaltninger og samarbejde
med danske myndigheder, gasselskaber og gaskunder for at
sikre gasforsyningssikkerheden i Danmark.
§ 25. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde
gasselskaber, som forsyner danske gasforbrugere med gas,
76
specifikke opgaver til sikring af gasforsyningssikkerheden i
Danmark.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan på-
byde forsyningskritiske gasinfrastrukturselskaber specifikke
forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger til sikring af
gasforsyningssikkerheden, herunder nødvendige foranstalt-
ninger for i en nødsituation at sikre gasforsyningen til be-
skyttede gaskunder eller foretage fysisk afbrud af gaskunder,
som uberettiget forbruger gas.
Stk. 3. Der kan foretages fysisk afbrud af gasforsyningen
til en gaskunde, der uberettiget forbruger gas i en nødsitua-
tion, jf. stk. 2. Politiet kan, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid uden retskendelse få adgang til aftagestedet med
henblik på foretage det fysiske afbrud.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dele-
gere operationelle og koordinerende opgaver til sikring af
gasforsyningssikkerheden, herunder opgaver fastsat i gasfor-
syningssikkerhedsforordningen, til forsyningskritiske gasin-
frastrukturselskaber.
Stk. 5. Delegerede opgaver, jf. stk. 4, varetages under kli-
ma-, energi- og forsyningsministerens tilsyn.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om varetagelse af gasforsyningssikkerheden og
forhold omfattet af stk. 1-5, herunder om
1) gasselskabers og gasforbrugende virksomheders opga-
ver og oplysningsforpligtelser,
2) planlægning af forebyggende foranstaltninger, gen-
nemførelse af risikovurderinger og fastsættelse af be-
skyttelsesniveauer for gasforsyningssikkerhed,
3) håndtering af krisesituationer, herunder foranstaltnin-
ger for at sikre nødforsyning til beskyttede gaskun-
der, prioritering og tildeling af gasforbrug inden for
gruppen af ikke-beskyttede gaskunder og afbrud af
gaskunders uberettigede gasforbrug i en nødsituation
og
4) håndtering af anmodninger om solidaritet til og fra na-
bomedlemsstater og etablering af en kompensations-
ordning i forbindelse med solidaritetsanmodninger.«
19. Overskriften til kapitel 6 a affattes således:
Kapitel 6 a »Kapitel 6 a
Levering af opgraderet biogas til systemet og renset biogas
til bygasnet
Pristillæg til biogas«.
Tilslutning af biogasopgraderingsanlæg m.v. 20. Overskriften før § 35 a ophæves.
§ 35 a. I områder, som er forsynet fra det sammenkoblede
system, skal distributions- og transmissionsselskaber eller
transmissionssystemejere og systemoperatører efter anmod-
ning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte anlæg til
opgradering af biogas til behørig kvalitet (opgraderingsan-
læg) til distributionssystemerne eller transmissionssystemet.
21. § 35 a ophæves.
Stk. 2. Distributions- eller transmissionsselskabet eller
transmissionssystemejeren og systemoperatøren fastlægger
tilslutningspunktet efter drøftelse med ejeren af opgrade-
ringsanlægget og ud fra en økonomisk vurdering af de
samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende drifts-
77
omkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas. Dis-
tributions- eller transmissionsselskabet eller transmissions-
systemejeren og systemoperatøren skal i fornødent omfang
drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distributions-
og transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og
systemoperatører, før der træffes afgørelse. Afgørelsen om
etablering af tilslutning af et opgraderingsanlæg til distribu-
tionssystemerne eller transmissionssystemet, herunder om
tilslutningspunktet og om fordeling af omkostninger, træffes
af det selskab, til hvis system det er blevet besluttet at opgra-
deringsanlægget tilsluttes.
Stk. 3. Forvaltningsloven gælder for distributions- og
transmissionsselskaber eller transmissionssystemejere og sy-
stemoperatører, i det omfang de træffer afgørelse efter stk. 2.
Stk. 4. Ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de di-
rekte henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen
til det anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterføl-
gende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede
biogas. Øvrige omkostninger, herunder til etablering og æn-
dringer, afholdes af distributionsselskabet eller transmissi-
onssystemejeren og systemoperatøren, hvis omkostningerne
vedrører distributionssystemet, eller af transmissionsselska-
bet, hvis omkostningerne vedrører transmissionssystemet.
Stk. 5. Distributions- og transmissionsselskaber eller trans-
missionssystemejere og systemoperatører har pligt til at give
enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderingsanlæg,
alle nødvendige oplysninger, herunder
1) en rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og
behandling af ansøgningen om tilslutning,
2) et detaljeret skøn over de samlede omkostninger for
tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved
tilførslen af den opgraderede biogas og
3) en rimelig og vejledende tidsplan for tilslutningen.
Stk. 6. Afgørelser efter stk. 2 kan påklages til Forsynings-
tilsynet. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger ef-
ter at afgørelsen er meddelt. Klage indgives til distributions-
eller transmissionsselskabet eller transmissionssystemejeren
og systemoperatøren, der inden 4 uger efter modtagelsen
videresender klagen til tilsynet med en udtalelse og de op-
lysninger, der har ligget til grund for afgørelsen.
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning
til distributionssystemerne eller transmissionssystemet, her-
under nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved
tilslutning og ved at være tilsluttet distributionssystemerne
eller transmissionssystemet mellem ejeren af opgraderings-
anlægget og distributions- eller transmissionsselskabet eller
transmissionssystemejeren og systemoperatøren.
Leveringskvalitet 22. Overskriften før § 35 b ophæves.
§ 35 b. Distributions- og transmissionsselskaber eller
transmissionssystemejere og systemoperatører kan fastsætte
nødvendige krav om, at opgraderet biogas, der ønskes injice-
ret i distributions- eller transmissionssystemet, leveres ved et
givet gastryk og en given brændværdi.
23. § 35 b ophæves.
78
Pristillæg til anvendelse af biogas
Administration af pristillæg
24. Overskriften før overskriften før § 35 d ophæves.
25. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
Kapitel 7 »Kapitel 7
Gasselskabernes priser og betingelser Gasselskabernes tariffer, priser, vilkår og betingelser«
§ 37. ---
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte priser skal fastsættes efter rime-
lige, objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende krite-
rier i forhold til, hvilke omkostninger de enkelte brugere af
systemet og forbrugere giver anledning til.
26. I § 37, stk. 2, ændres »de enkelte brugere af systemet og
forbrugere« til: »systembrugerne«.
§ 41. Hvis Forsyningstilsynet finder, at priser og betingel-
ser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne
lov, kan tilsynet give påbud om ændring af priser og betin-
gelser.
27. I § 41, stk. 1, ændres to steder »priser og betingelser« til:
»priser, vilkår og betingelser«.
Stk. 2. ---
§ 45 a. ---
Stk. 2. Transmissionsselskaber, transmissionssystemejere,
systemoperatører og distributions-, lager- og LNG-selskaber
skal give brugerne af systemet de oplysninger, der er nød-
vendige for at få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyt-
telse af systemet.
28. I § 45 a, stk. 2, ændres »brugerne af systemet« til:
»systembrugerne«.
Stk. 3-4. ---
§ 47 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse
med opkrævning og anvendelse af beløb, der betales af for-
brugerne efter § 9, stk. 1.
29. I § 47 a, indsættes efter »stk. 1«: » og § 9 a, stk. 1«.
§ 51. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf.
§ 10 c, kan ikke indbringes for Energiklagenævnet. Dette
gælder dog ikke afgørelser, som Forsyningstilsynet træffer
i en certificeringsprocedure indledt efter § 10 c, stk. 4, og
hvor Forsyningstilsynet afslår certificeringen.
30. I § 51, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. § 10 c« til: »jf. §§ 10 c
og 10 d«.
Stk. 4-5. ---
§ 55. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Til etablering og drift af de nødvendige tilslutnin-
ger af opgraderingsanlæg til distributionssystemerne eller
transmissionssystemet, jf. § 35 a, stk. 1, kan klima-, energi-
og forsyningsministeren for tilslutning til transmissionssy-
stemet eller kommunalbestyrelsen for tilslutning til distribu-
tionssystemet, når almenvellet kræver det, og når der efter
§ 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslutning, tillade, at der
iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.
31. I § 55, stk. 4, ændres »opgraderingsanlæg« til: »system-
brugere«, »jf. § 35 a, stk. 1« ændres til: »jf. § 18, stk. 1«, og
», og når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslutning,«
udgår.
Stk. 5-6. ---
§ 2
79
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 9.
marts 2023, som ændret ved § 2 i lov nr. 1594 af 28. decem-
ber 2022, § 35 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, § 6 i lov nr. 673
af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
§ 4. ---
Stk. 1-2. ---
Stk. 3. Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsy-
ningsministeren om godkendelse af projekter eller godken-
delse af indmeldelse af projekter til EU, der er omfattet af
godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det ansøgte skal være
belyst i den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2.
1. I § 4, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
Stk. 4-9. ---
2. I § 4, indsættes efter stk. 8 som nyt stykke: »Stk. 9. Stk.
1, 1.-2. pkt., stk. 3, 1. pkt., stk. 4, og stk. 10, nr. 3, finder
tilsvarende anvendelse på etablering af nye anlæg til lagring
af brændbare gasser og væsentlige ændringer i sådanne an-
læg.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
§ 3
I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1461 af 29. november 2023, som ændret
ved § 34 i lov nr. 612 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
1. Overskriften til kapitel 6 c affattes således:
Kapitel 6 c »Kapitel 6 c
Særlige bestemmelser om statslig deltagelse i CO2-lagrings-
tilladelser.
Særlige bestemmelser om statsdeltagelse i tilladelser med
eneret til efterforskning og anvendelse af undergrunden til
geologisk lagring af CO2, brint, trykluft, saltvand m.v.«
§ 23 y. Tilladelse til efterforskning og anvendelse af un-
dergrunden til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og tilla-
delser efter regler udstedt i medfør af § 23 x kan meddeles
til staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne
vilkår.
2. I § 23 y, stk. 1 og 2, indsættes efter »geologisk lagring af
CO2«: », brint, trykluft, saltvand m.v.«
Stk. 2. Det kan i tilladelser til efterforskning og anvendelse
af undergrunden til geologisk lagring af CO2 efter § 23 og
tilladelser efter regler udstedt i medfør af § 23 x fastsættes,
at staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne
vilkår skal have ret til at indtræde i den af tilladelsen omfat-
tede virksomhed.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast-
sætte regler om vilkår for statslig deltagelse i tilladelser som
nævnt i stk. 1 og om vilkår for statslig indtræden i tilladelser
som nævnt i stk. 2.
3. I § 23 y, stk. 3, ændres »statslig deltagelse« til: »statsdel-
tagelse«.
§ 4
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29.
maj 2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni
2024 og §2 i lov nr. 1678 af 30. december 2024, foretages
følgende ændring:
80
§ 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for
1-4) ---
5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til
fælles biogasanlæg,
1. I § 11 a, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »til«: »pyrolyseanlæg
og«.
6-30) ---
81


Side 1 af 3
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att.: ens@ens.dk, c.c.: malj@ens.dk
Høringoverforslagtillovomændring aflovomgasforsyning,lovom
energinet,lovomanvendelseafDanmarksundergrundoglovomplan-
lægning
Energistyrelsen har den 31. maj 2024 udsendt ovennævnte høring vedrørende tilslutningsregler for metan og brint,
roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til
pyrolyseanlæg m.v., J. nr. 2023-14434.
Generelle bemærkninger
Biogas Danmark finder det yderst bekymrende, at det foreliggende lovudkast gør op med de i 2016 fastlagte prin-
cipper for allokering af omkostninger for tilslutning til metangasnettet. Det skaber en enorm usikkerhed i forhold
til udvikling af nye projekter – som både tager lang tid og er særdeles omkostningstunge – og som derfor er særde-
les følsomme over for usikkerheder om det fremtidige regelgrundlag, omkostningsniveau m.v.
Det er netop de faste principper fastlagt i 2016, som har skabt grundlaget for, at projektudviklere og investorer har
turdet udvikle nye projekter – og som har ført til, at Danmark har en førerstilling internationalt med en andel af
grøn biogas i gasnettet på over 37 pct.
Det er Biogas Danmarks klare vurdering, at lovforslaget vil stoppe de projekter, der er målrettet mod at levere op-
graderet biogas (biometan) til gasnettet og at projektudvikling og myndighedsbehandling i stedet vil blive målret-
tet produktion af flydende biogas, der kan leveres udenom gasnettet til det frie marked – primært i udlandet. Der-
med risikeres, at danske ressourcer i restprodukter ikke bidrager til Danmarks klimamål.
Nærværende lovforslag om at bryde med det gældende princip om, at netselskaberne skal sikre udviklingen af
gasinfrastrukturen - i kombination med Evidas forslag om indfødningstariffer, som ligeledes pålægger producen-
terne at betale for etablering af netfordelingskompression - vil efter Biogas Danmarks opfattelse føre til en mini-
mal yderligere tilslutning af ny biogasproduktion til gasnettet samt til, at flere eksisterende anlæg vil blive frakob-
let nettet.
Et meget stort antal projekter er baseret på den eksisterende lovgivning og fortolkningen om nettilslutningsvilkå-
rene fra 2016. Der er investeret meget store beløb i projektudvikling, myndighedsbehandling og investering i an-
læg m.v.
Det er derfor fuldstændig afgørende for den fremadrettede investortillid og dermed den private sektors risikovil-
lighed i forhold til at investere i den grønne omstilling og Danmarks nationale og internationale klima- og energi-
forsyningssikkerhedsforpligtelser, at det i lovforslaget sikres, at alle de tilsagn – både betingede og ubetingede -
der er afgivet af Evida ikke kan ændres med det nye lovforslag. Der opleves i forvejen i investorkredse et stort til-
lidsbrud med forslaget om indførelse af indfødningstariffer til eksisterende anlæg – med tilbagevirkende kraft.
Biogas Danmark
Axeltorv 3
1609 København V
28. juni 2024
Offentligt
L 121 - Bilag 1
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2024-25
Side 2 af 3
Specifikke bemærkninger
Teknisk kapacitet
Der lægges op til, at ministeren bemyndiges til at omdefinere begrebet ”teknisk kapacitet”. Dette vil efter Biogas
Danmarks opfattelse i særlig høj grad skabe usikkerhed.
Med fortolkningen i 2016 blev det præciseret, at den tekniske kapacitet defineres som den fysiske kapacitet – det
vil sige rørets størrelse og dermed ikke, om der er et tilstrækkeligt aftag i nettet.
Dermed er det fastlagt, at det er netselskabernes ansvar at sikre fordelingen af gassen ud til forbrugerne via net-
fordelingskompression mm, hvis der ikke er tilstrækkeligt aftag i de lokale net. Dette er vigtigt, da dette princip
sikrer lige vilkår for alle producenter og er grundlaget for, at biogasproducenter i vid udstrækning har valgt at blive
tilsluttet gasnettet.
Netselskabernes prognoser
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at netselskaberne nu får mulighed for at indregne egne prognoser
for fremtidigt bortfald af aftag i gasnettet.
Dette vil føre til yderligere usikkerhed for projektudviklerne, som jo skal kunne være sikre på aftag til rimelige be-
tingelser. Og det vil bibringe en særdeles stor usikkerhed om biogassens bidrag til den fremtidige forsyningssik-
kerhed.
Sikring af billigst mulig nettilslutning
Det nuværende lovgrundlag, der sikrer, at opgraderingsanlægsejer skal sikres den billigst mulige tilslutning omta-
les ikke i nærværende udkast til lovforslag. Biogas Danmark skal anmode om en præcisering af, om dette er udtryk
for, at dette princip bortfalder.
Monopolbrud for stikledninger
Biogas Danmark skal opfordre til, at der – såfremt lovforslaget vedtages – ligeledes vedtages et ophør af netselsk-
abernes monopol på etablering og drift af stikledninger. Det gældende monopol fører til flaskehalse og unødige
ekstraomkostninger for markedsaktørerne. Netselskaberne har ikke objektive incitamenter til at minimere disse
omkostninger, da de har en indtjening på såvel udførelsen som renten på investeringen.
Ophør af monopoltilstanden - således at systembruger selv kan etablere og drive stikledninger frem til det af nets-
elskabet anviste tilslutningspunkt - vil ikke ændre de sikkerhedsmæssige forhold, da det i forvejen er Sikkerheds-
styrelsen, Arbejdstilsynet m.v., som fører tilsyn.
EU-forhold
Det er Biogas Danmarks opfattelse, at nærværende forslag ikke er i tråd med EU's anbefalinger om at udnytte lan-
denes lokale ressourcer til at fortrænge naturgas med opgraderet biogas ved blandt andet at give rabat på betalin-
gen for nettilslutning.
Kommuneplanlægning for pyrolyseanlæg
Lovforslaget lægger yderligere op til, at kommunerne forpligtes til at udarbejde retningslinier for beliggenheden
af arealer til pyrolyseanlæg. Biogas Danmark skal opfordre til, at der her lægges vægt på effektivitets synergier og
samlokalisering med øvrige tekniske anlæg, så lokale gener ikke spredes ud til langt flere end nødvendigt.
Side 3 af 3
Afsluttende bemærkninger
Det bør i lovforslaget fastslås, at det gældende lovgrundlag – og herunder fortolkningen fra 2016 om fordelingen
af nettilslutningsomkostningerne - er gældende frem til, der foreligger en eventuel ny fortolkning i en bekendtgø-
relse, samt at afgivne forvaltningsafgørelser og tilslutningsvilkår afgivet frem til denne dato fastholdes uanset, om
netselskabet skulle have indsat forbehold. I modsat fald vil usikkerheden føre til, at alle eksisterende projektudvik-
linger går i stå eller målrettes levering af grøn biogas uden om det danske gasnet.
Afslutningsvis skal Biogas Danmark udtrykke håb om, at nærværende forslag genovervejes og at det således også
genovervejes om det er risikoen værd at sætte den danske førerposition inden for biogas og grønne gasser over
styr nu, hvor de øvrige EU-lande rykker hurtigt af hensyn til klima, forsyningssikkerhed m.v.
Biogas Danmark står naturligvis til rådighed med uddybning af de foreliggende bemærkninger og forbeholder mu-
ligheden for at fremsende yderligere bemærkninger til dette forslag om en særdeles omfattende ændring af hele
grundlaget for den grønne omstilling af ikke kun energisystemet i Danmark, men også til at kunne leve op til for-
ventningerne i den netop indgåede aftale i den Grønne Trepart.
Biogas Danmark skal samtidig fremsætte forventning om - som repræsentant for hele biogasbranchen og dermed
ikke mindst de developpere, der arbejder med udvikling af biogasprojekter – at blive inddraget i udarbejdelsen af
de fremtidige retningslinier for tilslutning af biogas til gasnettet.
Med venlig hilsen
Bruno Sander Nielsen
2724 5967
bsn@biogas.dk
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
ag@brintbranchen.dk
+45 31 15 57 24
København, 28-06-2024
Brintbranchens høringssvar (Jr.nr. 2023-14434)
Forslag til lov om ændring af lov om
gasforsyning, lov om Energinet, lov om
anvendelse af Danmarks undergrund og lov om
planlægning
Brintbranchen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende ovenstående. De
foreslåede ændringer er nødvendige og afgørende for etablering af brintrør og -lagring, hvorfor vi
hilser lovforslaget meget velkommen.
Vi bakker generelt op mod hele forslaget, og har kun enkelte bemærkninger, som vi detaljerer
nedenfor.
Ift. brintlagring
Brintbranchen støtter forslaget om ændring af lov om Energinet, som introducerer mulighed for
brintlagring. Etablering af brint lagre vil være kritisk for den fremtidige drift af øvrige
brintinfrastruktur i Danmark. Tilladelse af kaverne til lagring af brint er også afgørende for den
grønne omstilling og for Danmarks forsyningssikkerhed.
Derfor mener vi, at lovforslaget bør specificere, at ikke kun forsyningssikkerheden for metan, men
den samlede forsyningssikkerhed i energisystemet, bør indgå som vurderingsparameter for en
tilladelse til konvertering af en kaverne til lagring af brint.
Brintbranchen støtter i øvrigt også forslagets bestemmelser om, at lagring af brint fremadrettet
ejes af en statsejet virksomhed, som det allerede er tilfaldet med gaslageret.
Ift. tredjepartsadgang
Brintbranchen største bekymring i lovforslaget er ift. tredjepartsadgang ifm. tilslutningslinjer, og
hvornår denne opstår. De specifikke regler fra §18 (gasforsyningsloven) bliver i den kontekst ret
afgørende.
Vi er derfor glæde for den fortolkning under bemærkningerne, om at øjebliks uudnyttet kapacitet
ikke vil fordre tredjepartsadgang. I et forsøg på at optimere infrastrukturudvikling i de første, usikre
år af brintanlæg- og brintinfrastrukturudvikling, er der forskellige grunde til, at aktørernes
etablering af både elektrolyseanlæg og tilslutningsrører ikke følges ad én til én, og det er
forventeligt, at nogle aktører vil overdimensionere deres rør mhp. videreudvikling af projekter
(f.eks. hvis projekterne etableres i faser).
Brintbranchen vil dog stadig gør opmærksom på, at der er en række uafklarede spørgsmål ifm.
tredjepartsadgang til tilslutningsrør, og indtil de er svarede, sidder investorerne og
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C., 2. sal
1620 København K
www.brintbranchen.dk
Adriana Guerenabarrena
Chef for regulering og analyse
ag@brintbranchen.dk
+45 31 15 57 24
projektudviklere med stor usikkerhed omkring deres projekter. Specifikt skal der udvikles regler,
der som minimum dækker:
• En detaljeret definition af ”bruger” og brugerens behov. Dvs. nærmere afgrænse, i hvilke
situationer en bruger må ekskludere andre fra at få tredjepartsadgang til sit rør, bl.a. ift.
øjebliks overdimensionering.
• En definition af snitfladen mellem en videreudvikling af et tilslutningsrør og en udvidelse
af den kollektiv brintinfrastruktur. Helt konkret skal reglerne sikre, at
projektets/virksomhedens konstruktion ikke kan påvirke hvornår der er tale om
tredjepartsadgang eller om en udvidet tilslutning.
• Regler for fastsættelse af overførselsværdien, når Evida eller Energinet skal overtage
infrastruktur fra en privat aktør ifm. opstået tredjepartsadgang.
• Regler for tariffer ifm. overtagelse af infrastruktur (fra privat aktør til Evida/Energinet),
herunder hvilke omkostninger må socialiseres.
• Aktørerne bør få tilslutningstilbud fra både Energinet og Evida når de anmoder om
tilslutningspunkt, og derved have mulighed for at vælge den mest omkostningseffektiv
løsning.
Giver ovennævnte anledning til spørgsmål, står Brintbranchen naturligvis til rådighed for videre
dialog.
RWE Renewables Denmark A/S, Copenhagen Infrastructure Partners og H2Energys
høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om gasforsyning
RWE Renewables Denmark A/S, Copenhagen Infrastructure Partners og H2Energy
(herefter høringspartner) takker for muligheden for at kommentere på forslag til lov om
ændring af lov om gasforsyning.
Med lovforslaget defineres “tilslutningsanlæg”, som anvendes i den foreslåede nye § 18, stk.
4. Bestemmelsen skal delvis erstatte §35 a, som definerer infrastrukturselskabernes
nuværende hjemmel til at eje og drive rør- og tekniske anlæg, som alene har til funktion at
sikre den fysiske adgang til det metanbaserede gassystem. Ophævelsen af §35 a vil ikke
ændre på den materielle retstilling, og infrastrukturselskaberne vil derfor fortsat have
hjemmel til at eje og drive tilslutningsanlæg med den foreslåede nye ændring.
I forlængelse heraf, fremgår det af lovbemærkningerne, at denne bestemmelse ikke vil give
hjemmel til, at infrastrukturselskaber kan anlægge, eje og drive tilslutningsanlæg1
for det
brintbaserede gassystem i modsætning til det metanbaserede gassystem. Der henvises i
stedet til anden regulering, hvor de selskabsretlige forhold ved brintsektoren og regler vil
blive fastsat med den foreslåede bemyndigelse i § 18 stk. 7.
Det er høringsparternes opfattelse af der med de foreslåede præciseringer og tilføjelser til §
18, ønskes at skabes neutralitet overfor gassystemets brugere. I så fald er det uklart,
hvorfor lovforslaget ikke omfatter hjemmel til infrastrukturselskaberne således, at de også
kan eje og drive tilslutningsanlæg for det brintbaserede gassystem. For at sikre ensartet
retstilling mellem metan- og brintsystemerne opfordrer høringsparterne til, at
ovenfornævnte lovbemærkninger, der undtager regler for brintsystemet, ændres, så det
fremgår, at infrastrukturselskaberne har hjemmel til også at eje og drive tilslutningsanlæg
for brint. De specifikke regler, såsom hvordan der sikres adskillelse mellem
monopolforretningen og sådanne services o. l., kan fortsat blive fastsat via den foreslåede
bemyndigelse.
Foruden at sikre ens retstilling, vil en tilladelse til at infrastrukturselskaberne kan eje og drive
tilslutningsanlæg i brintsystemet, selvfølgelig på markedsvilkår2
, bidrage med en række
fordele, som er vigtige for realiseringen af målsætninger på brintområdet:
• Nogle aktører vil ikke have kapabilitet til på egen hånd at etablere og drive længere
tilslutningsrør.
• Brintinfrastruktur er ikke en hyldevare, og der er derfor begrænset ekspertise og
udbud på området, hvilket kan resultere i flaskehalse og deraf høje omkostninger.
1
Der er mange tænkelige modeller såsom den der allerede findes på biogasområdet, omvendt OFTO, driftsansvarlig etc. Jo
mere fleksibilitet der gives ift. mulige modeller desto bedre.
2
F.eks. via et datterselskab (service co.), hvilket i høringpartnernes optik ikke udgør en forvridning af markedet og/eller kan
medføre krydssubsidiering.
• Da der er tale om en meget eksplosiv gas, kan nogle aktører foretrække at entrere
med Energinet eller Evida, som har erfaring og ekspertise i håndtering af eksplosive
gasser.
• Manglende erfaring på området kan resultere i, at der skal opereres med større
omkostningsmarginer.
• Større risiko for forsinkelser grundet NIMBY. Brintinfrastruktur er nyt og ukendt for
lodsejere og naboer. Høringspartnerne er ikke bekendt med, at nogle private aktører
succesfuldt har eksproprieret ifm. en gasledning.
• I markedets opstartsfase kan der være signifikant ”economy of scale” ved at lade de
etablerede infrastrukturselskaber stå for at etablere flere tilslutninger på én gang.
Høringspartnerne vil ligeledes bemærke, at nogle brintanlæg vil blive udbygget i stadier, i
takt med at markedet herfor modnes. I sådan et perspektiv vil det være naturligt at
overdimensionere tilslutningsanlægget, da omkostningerne til en forøgelse af
transportkapaciteten vil være marginal og langt billigere end hvis den forøges successivt. Af
den grund er det vigtigt at sikre, at mulighederne for at afvise anmodning om
tredjepartsadgang i videst muligt tages i brug indenfor gældende lovgivning. I tilfælde af
hvor tilslutningsanlægget overdrages til Energinet/Evida, er det vigtigt, at reglerne og
prissætningen herfor fremgår af den foreslåede bemyndigelse.
For at sikre den mest effektive opbygning af det danske brintmarked skal konturerne i de
første infrastrukturudbygninger og generelle regler og vilkår være på plads i god tid, inden
aktørerne skal træffe FID’er – forventeligt medio 2025 - hvorfor det er vigtigt, at den
foreslåede bemyndigelse jf. § 18, stk. 7 implementeres hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Pernille Haaning Thomas Young Hwan Westring Jensen
VP Head of Offshore Development DK Head of Regulatory Affairs Denmark &
& Country Chair. Hydrogen Nordics.
RWE Renewables Denmark RWE Renewables Denmark
David Dupont-Mouritzen Rasmus Bach Nielsen
Co-Project Director – Høst PtX Global Head of Fuel Decarbonisation
Director PtX Advocacy & Regulatory Affairs H2Energy - Trafigura
Copenhagen Infrastructure Partners
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Side 1/2
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
Journalnummer: 2023-14434
Den 28. juni 2024
Høringssvar til forslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov
om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar til Klima-, Energi- og Forsyningsmini-
steriets høring om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund og lov om planlægning.
Generelt er det vigtigt, at de gældende regler tilpasses den teknologiudvikling og grønne omstilling,
som sker på bl.a. gas og brintområdet, så virksomhederne både får klarhed over, hvilke rammer de
fremadrettet skal arbejde inden for, og så deres teknologiske løsninger kan anvendes bedst muligt og
bidrage til den grønne omstilling.
Hvis ambitionerne om at skabe en storskala Power-to-X-industri i Danmark skal indfris, og hvis der
skal skabes den mest effektive opbygning af det danske brintmarked, så har aktørerne behov for hur-
tigst muligt at kende konturerne i de første brintinfrastrukturudbygninger. Med andre ord er der be-
hov for, at de generelle regler og vilkår er på plads i god tid, så aktørerne på markedet kan træffe de
optimale fremadrettede investeringsbeslutninger.
Vedr. tilslutningsregler for metan og brint
Mere specifikt ift. udkastet til lovforslaget fremgår det af lovbemærkningerne til § 18, stk. 4, at bestem-
melsen ikke vil give hjemmel til, at infrastrukturselskaber kan eje og drive tilslutningsanlæg for det
brintbaserede gassystem. Dette står i modsætning til det metanbaserede gassystem. Dansk Erhverv
finder det uklart, hvorfor lovforslaget ikke omfatter muligheden for, at infrastrukturselskaberne også
kan eje og drive tilslutningsanlæg for det brintbaserede gassystem. Dette skaber en uens retsstilling
mellem brint- og metansystemet. Derfor opfordrer Dansk Erhverv til, at lovbemærkningerne ændres,
så det fremgår, at infrastrukturselskaber har hjemmel til også at eje og drive tilslutningsanlæg for
brint, selvfølgelig på markedsvilkår. De mere specifikke regler (f.eks. hvordan der sikres adskillelse
mellem monopolforretning og sådanne services) kan fastsættes via den foreslåede bemyndigelse.
En sådan tilladelse vil have en række fordele, hvis målsætningerne på brintområdet skal realiseres.
Bl.a. kan der være en væsentlig ”economy of scale” ved at lade de etablerede infrastrukturselskaber stå
for at etablere flere tilslutninger på én gang i brintmarkedets opstartsfase. I forlængelse af dette vil de
etablerede infrastrukturselskaber have værdifuld erfaring inden for sikkerhed ift. eksplosive gasser.
DANSK ERHVERV
Side 2/2
Det er vigtigt, at den foreslåede bemyndigelse bliver implementeret hurtigst muligt, så aktørerne på
brintmarkedet får en større klarhed, inden de skal træffe deres investeringsbeslutninger.
Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, står Dansk Erhverv til rådighed for uddybning.
Med venlig hilsen,
Nanna Skovgaard Mortensen
Politisk konsulent
1
Julie Strate
Fra: Kristian Nielsen <KRNI@DI.DK>
Sendt: 27. juni 2024 12:03
Til: Maria Lundgren Jacobsen; Energistyrelsens officielle postkasse; Jonathan Griffon
Bøgh Stanek
Emne: Høringssvar vedr. j. nr. 2023-3248
Energistyrelsen
A : Maria Lundgren Jacobsen
Høringssvar l forslag l lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af
Danmarks undergrund og lov om planlægning
Dansk Industri takker for ovennævnte lovforslag i høring. Vi er enige i, at lovforslaget bidrager l at skabe klarhed
om roller og ansvar i forhold l gasforsyningssikkerheden og lpasser reglerne l den teknologiske udvikling og
grønne oms lling.
DI observerer, at de statsejede infrastrukturselskaber ikke gives mulighed for at eje og drive lslutningsanlæg for
brint, som det ellers er mulig i metansystemet. Det kan imidler d være hensigtsmæssigt at give samme mulighed i
brintsystemet for at le e etableringen af brintanlæg og deres lslutning l et kollek vt brintnet. Det bør sikres, at
Evida og Energinet kan lbyde denne ydelse også på brintområdet på markedsmæssige vilkår uden at forvride
konkurrencen l private aktører.
Med venlig hilsen
Kristian Nielsen
Energipolitik
Seniorchefkonsulent
(+45) 3377 3345
(+45) 5213 2375 (Mobil)
krni@di.dk
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter
persondata i DI’s Privatlivspolitik
1
Julie Strate
Fra: Sørensen, Christian <Christian.Sorensen@dnv.com>
Sendt: 27. juni 2024 12:45
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Maria Lundgren Jacobsen
Emne: Journalnummer 2023-14434 - Høringssvar
Til Energistyrelsen
Vedr.:
Høring over forslag l Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov
om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning
journalnummer 2023-14434.
Høringssvar:
I forslag l Lov om ændring af lov om gasforsyning mv. LBK nr. 1100 af 16 august 2023 er følgende ændringsforslag:
LBK nr. 1100 af 16 august 2023, §12, nuværende tekst:
§ 12. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal
1) i fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og 2,
distributionssystemer og forbrugere,
Denne tekst foreslås i udkastets punkt 7 ændret l:
§ 12. Et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer og en systemoperatør skal
1) i fornødent omfang tilslutte system-brugere, jf. »§ 18, stk. 1-3, og andre infrastrukturselskaber.
En systembruger er defineret som: ”enhver fysisk eller juridisk person der forsyner eller forsynes fra et system”. I
denne sammenhæng er en producent af f.eks. brint en systembruger og det forstås at det er transmissionsselskabet
som skal lslu e systembrugeren om nødvendigt.
Denne ordlyd kan forstås på to måder:
1) som tilslutning umiddelbart ved en transmissionsrørledning,
2) som punkt 1 men også inklusiv selve tilslutningsrørledningen hen til producenten.
I det at Gasforsyningsloven for nuværende explicit beskriver biogas vil det være nærliggende at forstå at det er
punkt 2 ovenfor som gælder i det at praksis på bionaturgas området er at det har været gasdistribu onsselskabet
(Evida) som har anlagt rørledningen og derfor stået for hele lslutningen.
Konsekvensen heraf er at der pålægges gastransmissions- og gasdistribu onsselskaberne (Energinet og Evida) en
opgave i at anlægge disse lslutningsrørledninger (hvor anlægsomkostningen l de e betales af systembrugeren).
Venligst uddyb om de e er inten onen.
På forhånd tak
2
Best Regards / Med Venlig Hilsen
Christian Sørensen M.Sc. Mech. Eng.
Senior Engineer
Pipeline Technology Denmark
DNV Energy Systems
DNV Denmark A/S
christian.sorensen@dnv.com
Mobile +4522189118 | Direct +4579128659
dnv.com | LinkedIn
**************************************************************************************
This e-mail and any attachments thereto may contain confidential information and/or information protected by intellectual property rights for the
exclusive attention of the intended addressees named above. If you have received this transmission in error, please immediately notify the sender
by return e-mail and delete this message and its attachments. Unauthorized use, copying or further full or partial distribution of this e-mail or its
contents is prohibited.
**************************************************************************************
1
Julie Strate
Fra: Dan Banja <es@es-daa.dk>
Sendt: 26. juni 2024 11:04
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Maria Lundgren Jacobsen; Dan Banja
Emne: Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov
om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning Jnr. 2023-14434:
ES 162-24.
ES 162-24
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i høring over lovforslag om ændring
af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning
(tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsyningssikkerhed og
kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.).
ES vurderer, at lovforslaget vil kunne bidrage til luftfartens grønne omstilling i forbindelse med hurtig opførelse af
flere og større pyrolyseanlæg, som kan udvinde bæredygtigt brændstof til fly.
ES har ikke yderligere bemærkninger til lovforslaget.
Med venlig hilsen / Best Regards
Dan Banja
Oberstløjtnant / Lt. Colonel
Generalsekretær / Secretary-General
Vice-President ECOGAS & Member of GA.COM, AG.004 & CA.CSTG
Blålersvej 51
DK-2990 Nivå
Mobil: +45 2480 2256
www.es-daa.dk
Pas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt.
 Only print this e-mail if necessary.
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail info@eurowindenergy.dk
CVR 32 07 69 71 eurowindenergy.com
Til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sendt til ens@ens.dk, kopi malj@ens.dk 7. juni 2024
Journalnummer 2023-14434.
Høringssvar Eurowind Energy – Høring over forslag til Lov om ændring af lov om
gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og
lov om planlægning (Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i
forhold til gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for
beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.).
Eurowind Energy takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lovforslag til
ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.fl. Eurowind Energy ser lovforslagets
ændringer som nødvendige for en fortsat udvikling af den grønne omstilling ved etablering
af brintinfrastruktur og sikring af forsyningssikkerheden gennem mulighed for lagring af
brint og trykluft i undergrunden.
Lovforslagets ændring af undergrundsloven ser Eurowind Energy som en afgørende
forudsætning for at realiserede det VE-baserede energisystem. Muligheden for storskala
sæsonlagring af brint i kaverne vil bidrage til håndteringen af udfordringen med sikring af
forsyningssikkerheden.
Eurowind Energy vurderer derfor, at lagringsmuligheden i brintinfrastrukturen via
konvertering af kaverner i Ll. Torup vil være en afgørende del af realiseringen af de
samfunds- og klimamæssige gevinster ved etablering af brintinfrastrukturen.
Afsnit 2.3 – Øget politisk kontrol med lagring af brændbare gasser
Eurowind Energy støtter lovforslagets ændring af lov om Energinets med ændringer af
rammerne for etablering af nye lagre for brændbare gasser. Eurowind Energy ser det som
afgørende, at de nye regler vil tillade konvertering af kaverne til lagring af brint af hensyn
til den grønne omstilling.
Hensynet til den grønne omstilling og opbygning af brintinfrastruktur med adgang til lagring
bør tælle med til den samlede forsyningssikkerhed, hvor lagring af brint vil, på samme
måde som lagring af metan, vil kunne bidrage til opretholdelse af forsyningssikkerheden i
elsektoren.
Lovforslaget bør derfor specificere, at ikke kun forsyningssikkerheden for metan, men den
samlede forsyningssikkerhed i energisystemet, bør indgå som vurderingsparameter for en
tilladelse til konvertering af en kaverne til lagring af brint. Afhængigheden af metan-
forsyning bør derfor vurderes i forhold til forsyningssikkerheden ved brintproduktion baseret
på vedvarende energi.
Eurowind Project A/S
Mariagervej 58 B
9500 Hobro
Denmark
Phone +45 9620 7040
E-mail info@eurowindenergy.dk
CVR 32 07 69 71 eurowindenergy.com
Afsnit 2.6 – Statsdeltagelse ved lagring af brint, trykluft og saltvand m.v.
Eurowind Energy støtter lovforslagets bestemmelser om, at tilladelse til lagring af brint m.v.
i undergrunden kan tildeles til staten eller et af staten ejet selskab uden konkurrenceudsat
udbud. Et udbud vil ikke være hensigtsmæssigt ved f.eks. konvertering af en kaverne i et
gaslager til lagring af brint, i en situation, hvor gaslageret allerede er ejet af en staten ejet
virksomhed.
Eurowind Energy er tilgængelig for en uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Søren Klinge
skl@ewe.dk
Evida Vognmagervej 14 Tlf. +45 7789 9000
www.evida.dk 8800 Viborg
Evidas høringssvar vedr. j.nr. 2023-14434
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 31. maj 2024 sendt forslag til Lov om ændring
om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om
planlægning (Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til gasforsynings-
sikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.)
i høring med svarfrist den 28. juni 2024.
Evida takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med ovennævnte udkast.
1. Tredjepartsadgang
1.1. Systembruger
Evida kan tilslutte sig behovet for at præcisere definitionen af systembruger, hvor beskrivelsen
under punkt 2.1.1.1 opsummerer det som følgende:
Systembrugere skal i henhold til terminologien om at forsyne eller forsynes omfatte
både fysiske forhold (tilføre og aftage energi fra infrastrukturen), jf. den almindelige
danske forståelse af ord, men også handelsforhold gennem infrastrukturen, jf. den EU-
retlige definition af forsyning. Det vil sige kunder, som aftager energi fra systemet, pro-
ducenter som tilfører energi til systemet, juridiske personer som alene handler, trans-
porterer eller på anden vis agerer i engrosleddet uden at være producent eller kunde.
Præciseringen i bemærkningen sikrer, at betegnelsen systembruger omfatter alle potentielle
aktører i systemet, herunder husholdningsforbruger, producent m.v. og på den måde ikke skel-
ner mellem brugere af nettet. Dette understøtter en mere strømlinet regulering.
1.2. Tilbageføringsanlæg
Det fremgår bl.a. af punkt 2.1.3, at
Ovenstående om, at der ikke må tages højde for om tilslutningen medfører behov for
etablering af ny eller ændring af den eksisterende kapacitet i det bagvedliggende (me-
tan)gassystem afhænger dog af, hvilken type etablering eller ændring der er brug for.
Eksempelvis er etablering af tilbageføringsanlæg fra distributionssystemerne til trans-
missionssystemet underlagt krav om myndighedsgodkendelse efter § 4 i lov om Energi-
net. Det betyder, at der ikke kan medregnes etablering af et tilbageførelsesanlæg i
spørgsmålet om tilgængelig kapacitet i distributionssystemerne - og dermed indgå i af-
gørelsen om sammenkoblingspunkt. Dette står i kontrast til etablering og ændringer af
forhold inden for de enkelte dele af systemerne, som infrastrukturselskaberne i høj grad
selv har bestemmende indflydelse på. I den sammenhæng er eksempelvis begrænsnin-
ger inden for et distributionssystem ikke noget, der kan medregnes i spørgsmålet om
kapacitet. Det vil sige, at distributionssystemernes interne opdeling i forskellige under-
kategorier (fordelings-, distributions- og stikledninger) er irrelevant for kapacitetsvur-
deringen for et distributionssystem, der dermed ikke kan underinddeles.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Fremsendt til ens@ens.dk med kopi til malj@ens.dk
28. juni 2024
Sagsnr.: EMN-2024-01088
Tlf. direkte: 6225 9295
anmni@evida.dk
2/6
Evida anerkender ræsonnementet bag, at en biogastilslutning i sig selv ikke kan medføre, at
der skal etableres et tilbageføringsanlæg hos Energinet som transmissionsselskab. Deri ligger
en naturlig opdeling af de to selskabers ansvarsområder.
Evida vil, som i dag, løbende koordinere tilslutninger med Energinet, så biogasanlæggene hen-
vises til det mest optimale tilslutningspunkt. Denne koordinering vil således skabe fundament
for, at der bl.a. kan ses på de nødvendige udvidelser af metaninfrastrukturen, herunder tilba-
geføringsanlæg, netforstærkninger m.v. Denne fælles koordineringsopgave er central for den
løbende effektivisering af gasinfrastrukturen, herunder muligheden for at sikre den løbende
tilslutning af grøn gas i infrastrukturen, hvilket er en fælles opgave at understøtte.
Det betyder ligeledes, at Evida gerne understøtter den nærmere drøftelse af, hvordan en ef-
fektiv og konsistent model strømlines og effektiviseres, så tilslutningspunkterne bliver de mest
optimale.
1.3. Tilslutningsanlæg
1.3.1. Ejerskab og drift af tilslutningsanlæg
Det fremgår af punkt 2.1.3 og 2.1.4, at
Det er fundet mest hensigtsmæssigt at lade hjemmelsophænget for metansiden fort-
sætte, mens der for brintsiden bør kunne fastsættes sådanne regler med ophæng i
blandt andet den foreslåede bemyndigelse.
(…)
For så vidt angår infrastrukturselskabernes hjemmel i lov om gasforsyning til at eje og
drive rør og tekniske anlæg, som alene har til funktion at sikre den fysiske adgang til det
metanbaserede gassystem, og hvor der ikke er tredjepartsadgang, så vil den foreslåede
ophævelse ikke ændre på den materielle retsstilling. Der vil således fortsat være hjem-
mel til i det metanbaserede gassystem, at distributions- og transmissionsselskaber kan
eje og drive tilslutningsanlæg med den foreslåede nye § 18, stk. 4, i lov om gasforsyning,
om tredjeparters adgang til tilslutningsanlæg. Imidlertid vil der ikke i lov om gasforsy-
ning i sig selv være hjemmel til, at infrastrukturselskaber ejer og driver tilslutningsanlæg
for det brintbaserede gassystem, men den foreslåede bemyndigelse omtalt i punkt 2.2.
vil kunne anvendes til at fastsætte regler om sådanne forhold for det brintbaserede
gassystem.
Evida har noteret sig, at hjemmelsophænget for metansiden fortsætter.
Evida ser desuden frem til det kommende arbejde vedrørende udvikling af bekendtgørelse om
tilslutningsregler for det brintbaserede gassystem. Det bemærkes i den forbindelse, at på bag-
grund af markedsdialoger, herunder seneste PtX-interessentforum v/Energistyrelsen, har mar-
kedsaktører indikeret en vis interesse i ikke selv at skulle etablere og drive tilslutningsanlæg,
men at dette i stedet kunne udlægges til bl.a. infrastrukturselskaber, der i forvejen har bety-
delig erfaring hermed.
En mere liberal mulighed, for at også infrastrukturselskaberne kan etablere og drive tilslut-
ningsanlæg, vil ligeledes understøtte markedets øgede muligheder i at etablere infrastruktur,
der etableres og drives efter de standarder og sikkerhedsforskrifter, der finder anvendelse i
det sammenhængende system. Dermed vil infrastrukturen også have større potentiale for tek-
nisk integration og håndtering, hvilket ud fra en sikkerhedsmæssig og driftsrelateret vinkel må
anses som central for en fremtidig brintinfrastruktur.
3/6
Evida imødeser en nærmere afklaring på dette punkt, og ser i den forbindelse også behov for,
at der skal etableres klare regler for hvorledes, der eventuelt sondres mellem opgaver i det
sammenhængende system, herunder distributionssystemet, og håndtering af de enkelte til-
slutningsanlæg.
1.3.2. Nærmere om den egentlige tredjepartsadgang
Det fremgår af bemærkningerne til nr. 11 [om nyt § 18, stk. 4], at
(…)
Loven indeholder imidlertid ikke regler om den retlige status for tredjepartsadgang til
de fysiske rør og tekniske anlæg, der bliver etableret mellem en systembruger og det
sammenhængende system – anlæg til sikring af den fysiske afgang/tilslutning, men eks-
klusivt dimensioneret til én systembrugers behov. Tilslutninger er kun perifært omtalt
ved eksempelvis adgangen til ekspropriation for tilslutninger i lovens § 55, stk. 4 og 6,
eller implicit behandlet ved i praksis nødvendig infrastruktur til at sikre den fysiske ad-
gang i lovens § 18, stk. 1, og § 35 a, stk. 1, jf. § 12, stk. 1, og § 14, stk. 1.
Det foreslås at indsætte et nyt stykke i § 18, stk. 4, i lov om gasforsyning, hvorefter
>>der er ikke adgang til tilslutningsanlæg, medmindre der opstår ret til adgang.<<
Formålet med ændringen er at præcisere retsstillingen om tredjepartsadgang til de dele
af den samlede gasinfrastruktur, som juridisk ikke er en del af det regulerede gassystem,
jf. § 6, nr. 26, og i praksis betegnes som såkaldte tilslutningsanlæg (implicit uden tred-
jepartsadgang).
Det foreslåede vil medføre, at det fremadrettet bliver fastslået, at der ikke er adgang til
tilslutningsanlæg. Samtidig er formålet også, at sikre begrebet ikke bliver en mulighed
for at omgå tredjepartsadgang ved klassificering som tilslutningsanlæg, hvorfor der kan
opstå ret til tredjepartsadgang, hvorefter tilslutningsanlægget i stedet netop vil være
almindelig monopolinfrastruktur – en del af systemet – med tredjepartsadgang.
Ved tilslutningsanlæg vil der skulle forstås rør og nødvendige tekniske anlæg, der etab-
leres og drives af juridiske personer med henblik på at tilslutte en systembruger til sy-
stemet. (…) Tilslutningsanlæggets udstrækning hører op ved sammenkoblingspunktet
med systemet, jf. § 6, nr. 26. Fra sammenkoblingspunktet vil rørene og de tekniske nød-
vendige anlæg i stedet blive klassificeret som almindelig distributions-, transmissions-,
lager- eller LNG-infrastruktur. Dermed vil en forudsætning være, at et tilslutningsanlæg
vil være dimensioneret til at servicere én systembruger. Der bør derfor netop ikke
kunne opnås ret til tredjepartsadgang som følge af eksempelvis uudnyttet kapacitet, jf.
§ 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 3, nr. 1.
Det foreslåede vil dog omvendt ikke medføre, at der ikke efter frivilligt ønske fra sy-
stembrugeren kan designes et tilslutningsanlæg, som eksempelvis tager højde for bru-
gerens forventede fremtidige behov. Det vil sige i praksis en ledig kapacitet. Imidlertid
vil det eksponere tilslutningsanlægget for, at der vil opstå ret til tredjepartsadgang. Det
vil føre til en nødvendig omklassificering af hele eller dele af tilslutningsanlægget til mo-
nopolinfrastruktur, hvor der vil være almindelig tredjepartsadgang, tarifregulering med
videre.
(…)
4/6
I sådanne tilfælde vil der enten skal ske frasalg af aktiverne som rør og tekniske anlæg
til et transmissionsselskab, en transmissionssystemejer, et distributionsselskab, et la-
gerselskab eller et LNG-selskab, eller den pågældende ejer skal efterleve reglerne for
transmissionsselskaber, distributionsselskaber, lagerselskaber eller LNG-selskaber in-
klusive den monopolregulering, som gasforsyningsloven er udtryk for.
I henhold til gældende politiske aftaler på metan- og brintområdet vil transmissions-,
eller distributionsinfrastruktur alene kunne ejes og drives af enten Energinet eller Evida.
Imidlertid er der potentielt risiko for, at hverken Energinet eller Evida vil kunne eller
ville overtage og eje samt drive den nyopståede transmissions-, distributions-, lager-
eller LNG-infrastruktur (ved flytning af sammenkoblingspunktet). Klima-, energi- og for-
syningsministerens administrerer organiseringen af såvel metan- og brintforsyningen i
henhold til de gældende relevante politiske aftaler.
(…) Vurderer Forsyningstilsynet, at der er ret til tredjepartsadgang, vil ovenstående op-
retningsproces skulle gennemføres.
Evida anerkender, at der er behov for at få nærmere fastsatte regler om tilslutning til hen-
holdsvis et metanbaseret og brintbaseret gassystem. I begge tilfælde er det centralt at få klar-
lagt reguleringen vedrørende tredjepartsadgang, herunder også vedrørende tilslutningsanlæg.
Evida finder det positivt, at der udarbejdes to særskilte regulatoriske rammer for henholdsvis
brint- og metansystemet, da det er to markant forskellige markeder, hvortil kun metansyste-
met har en historisk udviklet infrastruktur tilknyttet. Ved etablering af de nærmere regler bør
der skelnes til, hvorledes reguleringen mest optimalt fastsættes for en fremtidig brintinfra-
struktur, og hvorledes reguleringen bedst muligt tilvejebringes for den eksisterende metanin-
frastruktur.
Evida ser frem til at bidrage til det videre arbejde herom.
1.4. Forvaltningsloven
Det fremgår af punkt 2.2.3, at
En udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i § 18, vil også kunne præcisere at afgø-
relser efter § 18 er forvaltningsretlige afgørelser, hvilket der ikke har været taget ekspli-
cit stilling til som ved § 35 a.
Det fremgår endvidere af punkt 2.2.4, at
(…) Men også at de vil skulle følge forvaltningsloven i behandlingen af anmodninger om
tredjepartsadgang, samt at denne del af deres forretningsområde også vil være under-
lagt reglerne om offentlighed i forvaltningen. Det vil med andre ord kunne blive stillet
krav til infrastrukturselskaberne ved, at de på trods af deres selskabsretlige natur, men
som naturligt monopol får til opgave at sikre gennemsigtighed og objektivitet blandt
andet i forbindelse med tilslutninger underlagt offentligretlige regler. Bemyndigelsen
vil dermed kunne udnyttes til at delegere afgørelsesvirksomhed til private (infrastruk-
turselskaberne). Ved udnyttelse af bemyndigelsen på dette punkt, bemærkes at det
ikke automatisk vil påvirke det resterende forretningsområde hos infrastrukturselska-
berne – medmindre andet følger herom i anden regulering.
Den foreslåede bemyndigelse vil endelig også medføre, at klima-, energi- og forsynings-
ministeren vil kunne fastsætte regler om Forsyningstilsynets behandling af klager over
5/6
afslag på tredjepartsadgang. Ved udnyttelse af bemyndigelsen i forhold til Forsynings-
tilsynet som klagemyndighed, vil bemyndigelsen kunne udnyttes til at fastsætte regler
om, at Forsyningstilsynet får til opgave at sikre retsstillingen og retssikkerheden for de
systembrugere, som ønsker tredjepartsadgang, særligt for dem som nægtes adgang.
Dermed vil den foreslåede bemyndigelse supplere den gældende generelle bemyndi-
gelse i forhold til at fastsætte regler om Forsyningstilsynets opgaver i lovens § 41 a, stk.
1 og 2.
Det følger af Bekendtgørelse nr. 340 af 23.03.2023 om forbrugeraftaler om levering af gas, at
der ikke er krav om indgåelse af en kontrakt mellem et distributionsselskab og en forbruger,
der anvender distributionsnettet, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1. Forbruger er her defineret
som en part, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Der er således som udgangspunkt ikke et krav om indgåelse af en kontrakt mellem Evida som
distributionsselskab og en forbruger [husholdningsforbruger].
Gasforsyningslovens § 35 a vedrører tilslutning af biogasopgraderingsanlæg. Det følger af § 35
a, stk. 3, at forvaltningsloven gælder for bl.a. distributionsselskaber, i det omfang de træffer
afgørelse efter stk. 2.
Det følger af Gasforsyningslovens eksisterende § 18, stk. 4, at afslag på en anmodning om ad-
gang til systemet skal begrundes. Forsyningstilsynet behandler klager over afslag på anmod-
ninger om adgang til systemet, jf. § 18, stk. 5.
Evida anerkender ræsonnementet bag sammenlægningen af Gasforsyningslovens § 35 a og §
18 i relation til tredjepartsadgang til gassystemet. Sammenlægningen vil imidlertid medføre,
at Evida som distributionsselskab vil skulle udarbejde en forvaltningsafgørelse ved enhver til-
slutning til distributionssystemet, såfremt de foreslåede ændringer vil have til hensigt at om-
fatte alle tilslutninger.
Dette vil medføre, at samtlige forbrugere og producenter vil skulle modtage udkast til forvalt-
ningsafgørelse, partshøres, modtage endelig forvaltningsafgørelse og have klageadgang til For-
syningstilsynet. I dag er der alene en eksplicit henvisning til forvaltningsafgørelser i relation til
tilslutningen af biogasopgraderingsanlæg, hvormed der vil være tale om en ekstraordinær stig-
ning i administration af tilslutningerne fremover. Dette vurderes at være særdeles uhensigts-
mæssigt i praksis.
Det er Evidas opfattelse, at udarbejdelse af forvaltningsafgørelser fortsat vil give mening ved
tilslutning af biogasopgraderingsanlæg og øvrige producenter, men at det ikke vil give mening
i relation til forbrugere, hvor der ikke er krav om udarbejdelse af en kontrakt mellem parterne
i henhold til bekendtgørelse nr. 340 om forbrugeraftaler om levering af gas.
2. § 55, stk. 4
Det fremgår af bemærkningerne til nr. 30 [om § 55, stk. 4], at
Det foreslås i § 55, stk. 4, i lov om gasforsyning, at ordet >>opgraderingsanlæg<< æn-
dres til sætningen >>systembrugere indtil sammenkoblingspunktet, og at henvisningen
>>jf. § 35 a, stk. 1<< ændres til en henvisning til >>§ 18, stk. 1<<, og at sætningen >>og
når der efter § 35 a, stk. 1, er opnået ret til tilslutning<< udgår.
Det foreslåede vil ikke medføre ændringer i forhold til adgangen til ekspropriation for
tilslutninger af opgraderingsanlæg for biogas, da denne ret til tilslutning i henhold til
6/6
lovforslagets del herom, indholdsmæssigt vil fremgå af ændringerne til § 18 i stedet for
§ 35 a.
Det foreslåede vil medføre materielle ændringer for tilslutning af andre typer produ-
center af eller aftagere af energi. Der vil navnlig kunne iværksættes ekspropriationsfor-
retninger for de til enhver tid gældende producenter og aftagere, som vil skulle have
adgang til systemet.
Evida kan tilslutte sig ændringerne til § 55, stk. 4, hvorefter bestemmelsen hjemler ekspropri-
ation ved tilslutning af alle systembrugere indtil sammenkoblingspunktet.
Det er Evidas opfattelse, at ekspropriation efter sammenkoblingspunktet fortsat er hjemlet i
Varmeforsyningsloven.
Det bemærkes i den forbindelse, at ekspropriationshjemlerne med fordel kunne samles mere
i Gasforsyningsloven, herunder ekspropriationshjemlen i Varmeforsyningslovens §§ 16 og 17
til bl.a. forstærkningsledninger (udbygning af distributionssystemet).
3. Ikrafttræden
Evida har noteret sig, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, men at forhold og afgørelser
i medfør af § 23, stk. 1-3, § 35 a, stk. 2, og § 35 b, forbliver i kraft, indtil de afløses eller ophæves
af afgørelser truffet efter den nye lov, eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af reglerne.
***
Evida står til rådighed, hvis der er spørgsmål til ovenstående.
Med venlig hilsen
Anne Møller Nielsen
Advokat
HØRINGSSVAR
Høringssvar Green Power Denmark – Høring over forslag til Lov om ændring af lov
om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og
lov om planlægning (Tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold
til gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af area-
ler til pyrolyseanlæg m.v.).
Green Power Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkastet til lovforslag
til ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet m.fl.
Green Power Denmark ser grundlæggende lovforslagets ændringer som nødvendige for en
fortsat udvikling af den grønne omstilling ved etablering af brintinfrastruktur og sikring af for-
syningssikkerheden gennem mulighed for lagring af bl.a. brint i undergrunden.
Ad pkt. a Tilslutningsregler for metan og brint
Af lovbemærkningerne til § 18, stk. 4 fremgår det, at:
”Der vil således fortsat være hjemmel til i det metanbaserede gassystem, at distributions- og
transmissionsselskaber kan eje og drive tilslutningsanlæg med den foreslåede nye § 18, stk. 4, i
lov om gasforsyning, om tredjeparters adgang til tilslutningsanlæg. Imidlertid vil der ikke i lov
om gasforsyning i sig selv være hjemmel til, at infrastrukturselskaber ejer og driver tilslutnings-
anlæg for det brintbaserede gassystem, men den foreslåede bemyndigelse omtalt i punkt 2.2.
vil kunne anvendes til at fastsætte regler om sådanne forhold for det brintbaserede gassystem.
…
Det vil sige, at der ikke inden for distributions- eller transmissionsselskabernes aktiviteter og de
tilhørende selskaber kan ejes og drives tilslutningsanlæg i det brintbaserede gassystem, hvilket
vil stå i modsætning til gældende ret for det metanbaserede gassystem.”
Det fremgår altså af lovbemærkningerne, at der ikke vil gives hjemmel til, at infrastruktursel-
skaber ejer og driver tilslutningsanlæg for det brintbaserede gassystem i modsætning til det
metanbaserede gassystem. Der henvises i stedet til anden regulering, selskabsretlige forhold
ved brintsektoren og regler der vil blive fastsat med den foreslåede bemyndigelse i § 18 stk. 7.
Det er Green Power Denmarks opfattelse af de foreslåede præciseringer og tilføjelser til § 18,
at der ønskes neutralitet overfor gassystemets brugere. I så fald er det uklart, hvorfor lov-
forslaget ikke omfatter mulighed for, at infrastrukturselskaberne også kan eje og drive tilslut-
ningsanlæg for det brintbaserede gassystem. For at sikre en ens retstilling mellem metan- og
brintsystemet opfordrer Green Power Denmark til, at ovenfornævnte lovbemærkninger, der
undtager regler for brintsystemet, ændres således at det fremgår, at infrastrukturselskaberne
28-06-2024
2
har hjemmel til også at eje og drive tilslutningsanlæg for brint, men hvor de specifikke regler
såsom hvordan der sikres adskillelse mellem monopolforretningen og sådanne services og lig-
nende vil blive fastsat via den foreslåede bemyndigelse.
Foruden at sikre ens retstilling, vil en tilladelse til, at infrastrukturselskaberne på markedsvilkår
kan eje og drive tilslutningsanlæg i brintsystemet bidrage med en række fordele, som er vigtige
for realiseringen af målsætninger på brintområdet:
- Visse aktører vil ikke have de fornødne kompetencer in-house til på egen hånd at etab-
lere og drive længere brinttilslutningsrør. Derfor er der behov for at indhente eksperti-
sen eksternt.
- Brintinfrastruktur er ikke en hyldevare, og der er derfor begrænset ekspertise og ud-
bud på området, hvilket kan resultere i flaskehalse og deraf høje omkostninger.
- Da der er tale om en meget eksplosiv gas, kan visse aktører foretrække at lade Energi-
net eller Evida varetage entreprenørrollen, da disse selskaber har erfaring og eksper-
tise i at håndtere eksplosive gasser.
- Manglende erfaring på området fra de enkelte aktører kan desuden resultere i, at der
skal opereres med større omkostningsmarginer end hos Energinet og Evida.
- Større risiko for forsinkelser grundet NIMBY og håndtering af ekspropriation mv.
Brintinfrastruktur er nyt og ukendt for lodsejere og naboer. Green Power Denmark er
ikke bekendt med, at private aktører succesfuldt har eksproprieret ifm. en gasledning.
- I markedets opstartsfase kan der være signifikante stordriftsfordele ved at lade de
etablerede infrastrukturselskaber stå for at etablere flere tilslutninger på en gang.
For at sikre den mest effektive opbygning af det danske brintmarked skal konturerne i de før-
ste infrastrukturudbygninger og generelle regler og vilkår være på plads i god tid inden aktø-
rerne skal træffe endelige investeringsbeslutninger (FID), som forventeligt er medio 2025,
hvorfor det er vigtigt, at den foreslåede bemyndigelse jf. § 18 stk. 7. implementeres hurtigst
muligt.
Ad pkt. b - Øget politisk kontrol med ansøgninger om lagre til brændbare gasser
Opbygningen af en brintinfrastruktur med adgang til lagring bør tælle med i den samlede el- og
gasforsyningssikkerhed. Lagring af brint vil på sigt have samme betydning for den samlede for-
syningssikkerhed som metangas har i dag og især havde under energikrisen.
Derfor foreslår Green Power Denmark, at den samlede forsyningssikkerhed bør indgå som et
vurderingskriterie ift. at give tilladelse til konvertering af et metangaslager til et brintlager,
fremfor at vurderingskriteriet kun relaterer sig til forsyningssikkerheden for metangas.
3
Ad pkt. c - Roller og ansvar for gasforsyningssikkerhed
Green Power Denmark finder det fortsat positivt med et øget fokus på forsyningssikkerheden
på gas. Selvom forsyningssikkerheden i EU er væsentligt forbedret siden 2022, er det vores
overbevisning, at der stadig er behov for at monitorere forsyningssituationen som følge af
energikrisen foranlediget af Ruslands invasion af Ukraine, der førte til en udbudskrise af gas i
Europa. På sigt mener Green Power Denmark selvfølgelig også, at det er vigtigt at monitorere
og sikre forsyningssikkerheden på andre forsyningsarter herunder brint.
Green Power Denmark er overordnet tilfredse med tilføjelsen af §§ 24 og 25 til gasforsynings-
loven. Efter energikrisen blev det klart, at både myndigheder og markedsaktører skal kunne
(re)agere hurtigt for at sikre forsyningerne og leverancerne i Danmark. Dog skal de initiativer,
som myndighederne foretager, fortsat have det sigte, at gasmarkederne fungerer effektivt.
Under energikrisen observerede Green Power Denmark ligeledes en øget bevågenhed på for-
syningssikkerheden, da store dele af den danske industri fortsat er afhængige af gas for at op-
retholde produktionen. Dog var den vigtigste erkendelse, at så længe markedet fungerer effek-
tivt, og gassen flyder på tværs af landegrænser, så bliver forsyningssikkerheden også opret-
holdt. Energistyrelsen skal derfor som kompetent myndighed være påpasselig med at gribe ind
i et velfungerende europæisk gasmarked, hvor der fortsat flyttes mængder over grænserne og
ud til de europæiske forbrugere til konkurrencedygtige priser.
§ 24, stk. 1
Green Power Denmark mener, at den foreslåede § 24, stk. 1, er i overensstemmelse med gas-
forsyningssikkerhedsforordningen, der fastsætter, at gasforsyningssikkerheden er et fælles an-
svar på tværs af myndigheder og markeder. Green Power Denmark opfordrer i denne forbin-
delse til, at myndighederne fortsat arbejder effektivt på at opklare eventuelle uklarheder, så
markedet og selskaberne kan bidrage til at opretholde forsyningssikkerheden.
Det er derfor centralt, at der ikke indføres unødige bureaukratiske processer, som ikke fører til
en forbedret forsyningssikkerhed, men blot øger dokumentationskravene. Bureaukrati for bu-
reaukratiets skyld er ikke til gavn for hverken industrivirksomhederne eller forbrugerne.
§ 24, stk. 2 og § 24, stk. 3
Green Power Denmark støtter, at klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger Energistyrel-
sen som den kompetente myndighed. Energistyrelsen skal fortsat varetage den tværgående
koordinering med andre aktører som Energinet, KEFM, Forsyningstilsynet og Evida. Derudover
skal branchen fortsat inddrages, da det er et fælles ansvar at sikre forsyningssikkerheden.
Energistyrelsen skal fortsat varetage drøftelserne med Kommissionen. I tilfælde af en europæ-
isk udbudskrise vil der blive behov for koordinering på tværs af medlemsstaterne. Dette gæl-
der også, hvis der skulle være behov for solidaritetsgas fra og til nabolandene.
4
§ 25, stk. 1:
Green Power Denmark bemærker, at lovforslaget er meget bredt formuleret således, at det
fremstår muligt at efterspørge alle oplysninger fra markedsaktørerne. For at skabe forudsige-
lige regulatoriske rammer for markedets aktører og for at mindske unødvendigt bureaukrati, er
det Green Power Denmarks holdning, at de oplysninger, som ministeren og den kompetente
myndighed kan indhente hos aktørerne, er klart definerede, relevante og nødvendige for at
monitorere eller sikre forsyningssikkerheden.
I den forbindelse er det relevant at skele til den netop godkendte nødforsyningsplan og særligt
dennes afsnit 2.6.3, hvor rapporteringskravene til shipperne og gasleverandørerne klart defi-
neres. Green Power Denmark og branchen opfordrer derfor til, at Energistyrelsen i tilfælde af
en nødsituation så vidt muligt altid skeler til rapporteringsskemaet og efterspørger de informa-
tioner, der beskrives deri.
Green Power Denmark mener desuden, at den foreslåede bestemmelse (§ 25, stk. 1) alene skal
benyttes i tilfælde af, at der aktiveres et kriseniveau. Hvis der ikke er aktiveret et kriseniveau,
må det alt andet lige betyde, at markederne fungerer effektivt og hermed også, at alle leveran-
cer kommer frem til slutbrugerne.
I de tilfælde, hvor ministeren og den kompetente myndighed pålægger gasselskaber konkrete
opgaver, opfordrer Green Power Denmark til, at der benyttes markedsdrevne instrumenter til
fx at lægge gas på lager. Den mulighed findes i EU-forordningen om gasoplagring (715/2009).
Særligt denne forordnings artikel 6b giver ministeren en bred mulighed for at sikre, at der
kommer nok gas på lager. I en sådan situation opfordrer Green Power Denmark til markeds-
drevne initiativer, fx at TSO’en udbyder sin lagerkapacitet til markedsdeltagerne, eller at staten
yder markedsdeltagerne en form for CfD-kontrakter. Begge metoder er karakteriseret ved at
være baseret på markedsdeltagerne, der byder ind på opgaven.
Formålet med at benytte markedsdrevne initiativer er at sikre de mest effektive priser til gavn
for den danske industri og de danske forbrugere. I forlængelse heraf opfordrer Green Power
Denmark til, at de opgaver, der eventuelt pålægges i medfør af bestemmelsen, ikke går ud
over, hvad der er nødvendigt for at sikre gasforsyningssikkerheden.
Opsummerende opfordrer Green Power Denmark således til:
- At eventuelle oplysninger, der indhentes i medfør af bestemmelsen, er klart define-
rede, relevante og nødvendige for at imødegå formålet med indhentelsen, dvs. for at
sikre forsyningssikkerheden
- At eventuelle oplysninger, der indhentes i medfør af bestemmelsen, er i overensstem-
melse med de rapporteringskrav, der beskrives i rapporteringsskemaet
- At anvendelse af bestemmelsen forudsætter, at der er aktiveret et kriseniveau (Early
Warning, Alert eller Emergency);
- At der benyttes markedsdrevne instrumenter i de tilfælde, hvor gasselskaberne pålæg-
ges konkrete opgaver, og at disse opgaver ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for
at sikre forsyningssikkerheden.
5
§ 25, stk. 2 og § 25, stk. 3
Af lovforslaget fremgår det, at ministeren og den kompetente myndighed (Energistyrelsen) kan
pålægge Energinet krav om at foretage konkrete handlinger. Green Power Denmark er enig i, at
Energinet bør være den primære aktør og samarbejdspartner. Ministeren og Energistyrelsen bør
indgå i tæt dialog med Energinet om de nævnte ”foranstaltninger”, idet det er Energinet, der
ligger inde med den daglige viden om markedet, forsyningssituationen og markedsaktørernes
ageren. Også her opfordrer Green Power Denmark myndighederne og Energinet til at benytte
markedsdrevne værktøjer til at sikre forsyningssikkerheden.
Green Power Denmark er ligeledes enig i, at det er afgørende for forsyningssikkerheden, at
Evida skal lukke for gassen hurtigst muligt, hvis en gaskunde fortsat forbruger gas uberettiget,
herunder også sikre, at informationen fremkommer hurtigst muligt til shipperne, så det er mu-
ligt at sælge den overskydende gas på markedet, som man må forvente er i udbudsmangel,
hvis ubeskyttede kunder skulle blive afbrudt.
Green Power Denmark opfordrer i forlængelse heraf til, at der skabes den nødvendige lov-
hjemmel, så Evida eller Energinet skal kommunikere informationen direkte til shipperne, hvis
en ubeskyttet kunde skal helt eller delvis afbrydes.
Ad pkt. d - Statsdeltagelse ved lagring af brint m.v.
Green Power Denmark støtter lovforslagets bestemmelser om, at tilladelse til lagring af brint
m.v. i undergrunden kan tildeles til staten eller et statsligt ejet selskab uden konkurrenceudsat
udbud. Et udbud vil ikke være hensigtsmæssigt ved fx konvertering af en kaverne i et gaslager
til lagring af brint, i en situation, hvor gaslageret allerede er ejet af en statsligt ejet virksomhed.
Det er vigtigt, at de danske lagre af brint kan tilbyde konkurrencedygtige priser til brintaktø-
rerne ift. udenlandske lagre.
Green Power Denmark står til rådighed for uddybninger af ovenstående høringssvar.
Med venlig hilsen
Frederik Ingvordsen
FIN@greenpowerdenmark.dk
Dir. tlf. +45 35 30 04 34
Michael Madsen
MMA@greenpowerdenmark.dk
Dir. tlf. + 45 25 80 00 05
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
(J nr. 2023-14434)
Sendt til ens@ens.dk med kopi til malj@ens.dk
Forsyningstilsynets høringssvar - forslag til Lov om ændring af
lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af
Danmarks undergrund og lov om planlægning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ved Energistyrelsen har den 31. maj 2024
sendt forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om an-
vendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning.
Forsyningstilsynet har gennemgået lovforslaget.
Forsyningstilsynet har følgende bemærkning til lovforslaget:
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Ændringen i lov om gasforsyning
Lovforslagets § 1, nr. 6:
Forsyningstilsynet finder, at den foreslåede § 10 d er egnet til at tydeliggøre, at Forsy-
ningstilsynet er kompetent myndighed i forhold til certificerings af lagersystmeoperatø-
rer.
Lovforslagets § 1, nr. 10:
Forsyningstilsynet finder, at der ved ændring af ordet ”enhver” til ordet ”systembru-
gere” kan opstå risiko for, at bestemmelsen om tredjepartadgang kan læses således,
at kun systembrugere, der i forvejen har adgang til gassystemet, kan få adgang.
Det følger af definitionen i artikel 2, nr. 23 i direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fæl-
les regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF,
at der ved en systembruger forstås ”en fysisk eller juridisk person, der forsyner eller
forsynes fra et system”. Forsyningstilsynet finder, at det for god ordens skyld bør tyde-
liggøres i bemærkningerne, at bestemmelsen i § 18 stadig indebærer, at der vil være
adgang til systemet for enhver systembruger, der lever op til betingelserne for at kunne
være systembruger i gassystemet, men ikke er systembruger på nuværende tidspunkt.
28. juni 2024
J.nr.: 24/01344
HEC/H/STRO
FORSYNINGSTILSYNET
Torvegade 10
3300 Frederiksværk
Telefon 4171 5400
Digital Post til os:
Send via virk.dk
Send via borger.dk
Side 2/3
Forsyningstilsynet noterer sig, at ministeren foreslår, at der indsættes en bemyndigelse
til at fastsætte regler efter § 18, stk. 7, der bl.a. vil regulere Forsyningstilsynets be-
handling af klager over afslag. Forsyningstilsynet forventer at blive inddraget i arbejdet
med at fastsætte regler efter § 18, stk. 7.
Lovforslagets § 1, nr. 11 (ændring af gasforsyningslovens § 18, stk. 4), nr. 12 (tilføjelse
af stk. 7 til § 18) samt nr. 21 (ophævelse af § 35 a):
Forsyningstilsynet er i en dialog med Energistyrelsen om den foreslåede ændring til
gasforsyningslovens § 18, stk. 4 (lovforslagets § 1 nr. 11), og om den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse i form af at nyt stk. 7 til gasforsyningslovens § 18 (lovforsla-
gets § 1, nr. 12) og i sammenhæng hermed den foreslåede ophævelse af gasforsy-
ningslovens § 35 a (lovforslagets § 1, nr. 21).
Bestemmelserne omhandler tredjepartsadgang og omkostningsfordelingen mellem di-
stributionsselskabet og transmissionsselskabet og ejeren af det anlæg, som tilkobles
enten transmissions- eller distributionssystemet. Bestemmelsen omhandler dermed
også rækkevidden af tilsynets kompetence som klagemyndighed efter gasforsyningslo-
vens § 18, stk. 5, som med lovforslaget bliver stk. 6, herunder i tilfælde af klager over
de afgørelser som distributionsselskabet eller transmissionsselskabet træffer.
Forsyningstilsynet ser frem til den videre dialog om disse forhold, både forud for frem-
sættelse af et lovforslag og i forbindelse med Energistyrelsens udarbejdelse af be-
kendtgørelser på området. Tilsynet håber, at denne dialog kan bidrage til afklaring af
roller og ansvar og dermed en regulatorisk afklaring til gavn for både branchen og de
involverede myndigheder.
Lovforslagets § 1, nr. 25:
Energistyrelsen lægger op en ændring af gasforsyningslovens § 37, stk. 2, så ”de en-
kelte brugere af systemet og forbrugere” ændres til ”systembrugerne”.
Forsyningstilsynet har noteret sig det anførte i bemærkningerne i lovforslaget om bag-
grunden for denne ændring af gasforsyningslovens § 37, stk. 2, herunder at styrelsen
anfører, at ændringen ikke vil medføre materielle ændringer (de specielle bemærknin-
ger på side 125).
Forsyningstilsynet vil i den sammenhæng påpege, at såvel den kommende gasforord-
ning som det kommende gasdirektiv sondrer mellem en ”netbruger” og en ”systembru-
ger”. Forsyningstilsynet foreslår på den baggrund, at Energistyrelsen overvejer, om
disse definitioner i den forestående ændring af EU-lovgivningen på området vil skulle
afspejles i lovforslaget, der udarbejdes bl.a. som led i udmøntningen af netop det kom-
mende gasdirektiv og den kommende gasforordning (lovforslagets § 1, nr. 1).
De almindelige bemærkninger til lovforslaget
Forsyningstilsynet finder det positivt, at Energistyrelsen med lovforslaget lægger op til
at ville præcisere retstilstanden bl.a. på områder, hvor det i lovforslaget hedder, at rets-
tilstanden følger implicit eller eksplicit af f.eks. gasdirektivet. Forsyningstilsynet bemær-
ker dog dertil, at det i sig selv forekommer lidt uklart, hvad der ligger i et udsagn som
f.eks. dette øverst på side 15:
Side 3/3
”Modsat gasdirektivets eksplicitte regler om distributionsselskabers krav i relation til tredjeparters
adgang nedenfor, indeholder direktivet alene implicit samme forpligtelse for transmissionsselska-
ber”.
I forlængelse heraf foreslår Forsyningstilsynet mere generelt, at Energistyrelsen gen-
besøger de almindelige bemærkninger til lovforslaget, da disse visse steder med fordel
kunne blive præciseret sprogligt.
Det er f.eks. ikke klart for Forsyningstilsynet, hvordan ordet ”italesættelse” skal forstås i
en sætning som denne på side 17:
”Ifølge bemærkningerne til punkt 3.5.2., jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 171, fremgår, at delen
om lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet i den tidligere definition af distributionsnet forlades
til fordel for en italesættelse af en sondring mellem de to grundlæggende niveauer, der findes in-
den for gassektoren – højtryk (transmission og opstrøm) over for lavtryk (distribution) (Forsy-
ningstilsynets fremhævelse)”.
Det samme gælder forståelsen af ”den almindelige danske forståelse af ord” på side
11, hvor det hedder bl.a.:
”Systembrugere skal i henhold til terminologien om at forsyne eller forsynes omfatte både fysiske
forhold (tilføre og aftage energi fra infrastrukturen), jf. den almindelige danske forståelse af
ord, men også handelsforhold gennem infrastrukturen, jf. den EU-retlige definition af forsyning
(Forsyningstilsynets fremhævelser).”
I det sidstnævnte eksempel henvises også til en ”EU-retlig definition af forsyning”. Det
kunne med fordel angives, hvilken EU-retlig bestemmelse der henvises til. Dette også i
forlængelse af tilsynets bemærkninger til den foreslåede ændring af gasforsyningslo-
vens § 37, stk. 2.
Med venlig hilsen
Sidsel Rosenberg
Dato: 27. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02401
Dok. ID: 3467043
E-mail: LAHN@kl.dk
Direkte: 3370 3343
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
Til ens@ens.dk
Høringssvar til forslag til ændring af lov om gasforsyning, lov
om Energinet, lov anvendelse af Danmarks undergrund og lov
om planlægning
KL kommenterer her på forslaget til ændring af lov om planlægning, hvor
der stilles krav om at kommunerne indarbejder retningslinjer til
pyrolyseanlæg i kommuneplanens retningslinjer med konkrete
udpegninger af potentielle placeringer.
Behov for bedre vidensgrundlag for planlægningen
KL deler opmærksomheden på den grønne omstilling og på at vi i den
forbindelse sikrer gode vilkår for etableringen af nye teknologier.
Forslaget om udpegninger i kommuneplanen til pyrolyseanlæg kunne
således også i udgangspunktet ses som et positivt initiativ i den
sammenhæng.
KL bemærker dog, at der udestår afklaring af en række forhold omkring
pyrolyseanlæg, før end kommunerne har tilstrækkeligt grundlag for at
gennemføre den foreslåede planlægning på meningsfuld vis. Uklarheden
om flere centrale forhold omkring pyrolyseanlæg kan således medføre et
unødigt ressourcetræk i kommunerne, såvel som en usikkerhed omkring
kvaliteten af planlægningen. Uklarhed omkring karakteren og størrelsen
af de mulige pyrolyseanlæg, der skal planlægges for, kan endvidere
medføre usikkerhed og modstand i borgerdialogen herom.
KL opfordrer derfor til, at der hurtigst muligt udarbejdes en vejledning til
opgaven samt foretages justeringer i relevant miljølovgivning mv. i det
omfang det er relevant.
Forud for kommunernes planlægning er det relevant af få viden om flere
forhold: Hvor mange anlæg vurderes relevant at planlægge for og ud fra
hvilke kriterier og hensyn? Er der særlige miljøforhold man bør have for
øje, når man vælger potentielle placeringer i kommuneplanen? Hvilke
gener kan forventes for naboer mv.? Er der tilsvarende hensyn ift. inputs
og outputs til anlæggene, der bør tages i overvejelse ifm. udpegning?
Giver det mening at samplacere med fjernvarme eller andre funktioner?
Forudsættes synergi med eksisterende biogasanlæg og dermed en
overvejelse ift. samplacering eller er der andre lokale forhold man bør
have for øje?
Et klart vejledningsgrundlag for opgaven er endvidere væsentligt, da
retningslinjer og kortbilag forudsættes indarbejdet i kommuneplanenerne
Dato: 27. juni 2024
Sags ID: SAG-2024-02401
Dok. ID: 3467043
E-mail: LAHN@kl.dk
Direkte: 3370 3343
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
senest i 2025. Da mange kommuner står over for endelig vedtagelse af
kommuneplansrevisioner i 2025, vil implementeringen medfører en
særskilt proces for denne retningslinje parallelt med den øvrige revision.
Konkrete udpegninger kan give uhensigtsmæssige bindinger
KL finder, at det overordnet kan være hensigtsmæssigt at udarbejde
retningslinjer for placering af pyrolyseanlæg i de kommuner som finder
det relevant, når de relevante hensyn er kendte. Det er dog mere usikkert
om det er hensigtsmæssigt at udpege konkrete placeringer. Erfaringer
med lignende udpegninger til biogasanlæg, vindmøller mv. har været, at
de faktiske byggeønsker ofte har været andre steder end
kommuneplanens udpegninger.
Udpegninger i kommuneplanen giver således arealmæssige bindinger og
grundlag for bekymringer fra naboer mv., der kan vise sig grundløse.
Øvrige bemærkninger
Det fremføres i lovforslaget, at indarbejdelsen i kommuneplanerne skal
ske for at sikre hurtigere etableringsmuligheder for nye pyrolyseanlæg.
KL vurderer ikke, at en udpegning i kommuneplanen i sig selv vil bidrage
til en hurtigere etablering, da kommuneplantillæg alternativt kan
udarbejdes for de konkrete lokaliteter inden for den periode, hvor der
alligevel skal udarbejdes lokalplaner og miljøsagsbehandling. Ligeledes
bemærkes, at det ikke er en forudsætning for etableringen af
pyrolyseanlæg, at der formuleres særskilte bestemmelser i
kommuneplanen.
Høringssvaret er afsendt med forbehold for politisk behandling.
Med venlig hilsen
Troels Øhlenschlæger Graversen, chefkonsulent KL
Ørsted A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com
Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia Danmark CVR-nr. 36 21 37 28
28. juni 2024
Vores ref.: PETBI
1/2
Energistyrelsen
ens@ens.dk
malj@ens.dk
Ørsteds høringssvar vedrørende forslag til Lov om
ændring af lov om gasforsyning mv af 31 maj, jeres
jour.nr 2023-14434
Ørsted takker for muligheden for at kommentere på udkastet til lovforslag om ændring
af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund
og lov om planlægning, herunder tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i
forhold til gasforsyningssikkerhed og kommuneplanlægningsretningslinjer for
beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg.
Overordnet finder Ørsted, at de foreslåede ændringer og tilpasninger er betimelige og
tilrettelægger de myndighedsmæssige strukturer og fokusområder på en fornuftig
måde.
Ørsted har følgende mere specifikke forhold, som også er relevante i udmøntningen af
de mere detaljerede regler på de behandlede områder.
Vedr. forsyningssikkerhed på metangasområdet finder Ørsted, at forslaget skaber
større klarhed over roller og ansvar. Dette er vigtigt for den fortsatte sikring af
forsyningssikkerheden. Gasforsyningskrisen i 2022, efter Ruslands invasion af Ukraine,
viste, at et velfungerende marked er det væsentligste redskab, når gassen skal fordeles
mest effektivt, herunder at prissignalet skaber den nødvendige tilpasning af forbruget.
Det er derfor centralt, at markedets funktionalitet opretholdes så længe som muligt og
myndighedernes initiativer og indgreb har sigte på at markedet fungerer. I den
forbindelse er det endvidere vigtigt, at eventuelle tiltag vedrørende f.eks. lagerfyldning
mv foregår via brug af markedet. Det bemærkes afslutningsvis, at Energistyrelsen på
god vis inddrog markedsaktørerne i håndteringen og overvågningen af
gasforsyningskrisen i 2022/23 og fortsat håndterer emnet effektivt.
Vedr. tilslutningsregler på brintområdet finder Ørsted det fornuftigt, at reglerne på
brintområdet spejler reglerne på metangasområdet. Der er imidlertid behov for, at
reglerne også afspejler, at tilslutningslinjer, inkl kompression, på brintområdet – i
modsætning til metangasområdets biometan anlæg - kan tænkes at komme fra relativt
store anlæg, som endvidere kan være forudset udvidet over en årrække. For en
brintudvikler, vil det derfor være naturligt, at tilslutningssystemet (ledning og
kompression) til brintsystemet er overdimensioneret i en initial fase, da et større
tilslutningssystem kun øger de samlede omkostninger marginalt. Det bør derfor klart
fremgå af reguleringen, at ejer af et tilslutningsrør også har ret til at forbeholde sig
brugen heraf, f.eks. under henvisning til planer om udvidelser. Tredjepartsanmodninger
2/2
skal således vige for ejerens dokumenterede fremtidige behov, da udbygningen af
systemet ellers hæmmes, hvilket igen negativt kan påvirke omstillingen. Det bør
endvidere fremgå hvornår kompression anses som værende en del af
tilslutningssystemet og hvornår det henregnes til at være en del af
produktionsanlægget. Såfremt der gives adgang til et tilslutningssystem, så fremgår det
endvidere af dansk lovgivning, at systemet skal overgå til Energinet/Evida’s ejerskab.
For at skabe gennemsigtighed, er det derfor påkrævet, at der snarest etableres klare
guidelines for prissætningen af en sådan overdragelse af tilslutningssystemet, der
sikrer fuld erstatning til den oprindelige ejer, ligesom det eksplicit bør fremgå, at den
oprindelige ejers fortsatte brug af røret er uberørt af ejendomsrettens overgang
Mens ejerskabet af et tilslutningsrør ligger hos det selskab/anlæg der tilsluttes, så
fremgår det ikke af lovforslaget hvorvidt Energinet/Evida kan tilbyde en etablerings-og
driftsservice af tilslutningsrør. Ørsted finder det mest effektivt såfremt Energinet/Evida
har denne mulighed. Dette vil smidiggøre udviklingen af markedet, da f.eks. viden om
etablering af brintinfrastruktur er begrænset.
Ørsted står naturligvis til rådighed for eventuelle opfølgende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Ørsted
Peter Biltoft-Jensen
Chief Regulatory Advisor, PtX & Gas
petbi@orsted.com
Tlf. +4599557923
1
Julie Strate
Fra: Helge Birkerod Aaquist <hba@bsf.dk>
Sendt: 28. juni 2024 09:12
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Maria Lundgren Jacobsen
Emne: Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet,
lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning. Jeres J nr.
2023-3248
Byggeskadefonden har gennemgået lovforslaget, og har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen
Helge Birkerod Aaquist
Juridisk konsulent
2215 5395 · hba@bsf.dk
Byggeskadefonden
Studiestræde 50
1554 København V
3376 2000 · bsf@bsf.dk · https://www.bsf.dk
1
Julie Strate
Fra: Dansk Arbejdsgiverforening <DA@da.dk>
Sendt: 31. maj 2024 13:30
Til: Maria Lundgren Jacobsen
Cc: Energistyrelsens officielle postkasse
Emne: SV: Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet,
lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning
Kære Maria Lundgren Jacobsen
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra: Maria Lundgren Jacobsen <malj@ens.dk>
Sendt: 31. maj 2024 13:17
Emne: Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund og lov om planlægning
Kære høringspart
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af
Danmarks undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.) i
offentlig høring.
Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslaget. Materialet er også tilgængeligt
fra https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767
Høringssvar sendes til Energistyrelsen på e-mailadresse ens@ens.dk med kopi til malj@ens.dk med angivelse af
journalnummer 2023-14434 i emnefeltet.
Fristen for høringssvar er den 28. juni 2024.
Udkastet til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.) kan ses
på høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767
Med venlig hilsen / Best regards
Maria Lundgren Jacobsen
Specialkonsulent
Gas & Biogas
Mobil / Cell +45 33 92 67 01
E-mail malj@ens.dk
2
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
1
Julie Strate
Fra: Marianne Bentsen <info@danskekloakmestre.dk>
Sendt: 11. juni 2024 09:45
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Maria Lundgren Jacobsen; Louis Bonde
Emne: Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov
om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning, j.nr. 2023-14434
Kategorier: journaliseret
Til Energistyrelsen
Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende høringen over lovforslag om ændring af lov
om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning, j.nr. j.nr.
2023-14434.
Danske Kloakmestre har ingen kommentarer l høringen.
Venlig hilsen
Marianne Bentsen
Sekretær Danske Kloakmestre
Tlf. 72 16 02 07
Sekretariat:
H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V, CVR-nr. 16 18 24 35
info@danskekloakmestre.dk • www.danskekloakmestre.dk
Facebook • Instagram • LinkedIn
Sekretariat: H. C. Andersens Boulevard 18 • 1553 København V • danskekloakmestre.dk • Facebook • Instagram • LinkedIn
2
For at beskytte dine personlige oplysninger har Microsoft Office forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.
1
Julie Strate
Fra: Isabella Leandri-Hansen <ISLE@DSB.DK>
Sendt: 27. juni 2024 08:17
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: DSBPOST; Maria Lundgren Jacobsen
Emne: SV: Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet,
lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning -
journalnummer 2023-14434
Kære Energistyrelsen,
Vedr. journalnummer 2023-14434
DSB takker for høringsmuligheden. DSB har ingen bemærkninger til høringen.
God dag.
Med venlig hilsen
Isabella Leandri-Hansen
Direktionsassistent
Koncernsekretariatet, DSB, CVR 25 05 00 53
Direkte 24689692, E-mail isle@dsb.dk
DSB Rejs med
Fra: Maria Lundgren Jacobsen <malj@ens.dk>
Sendt: 31. maj 2024 12:02
Emne: Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund og lov om planlægning
Kære høringspart
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af
Danmarks undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.) i
offentlig høring.
Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslaget. Materialet er også tilgængeligt
fra https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767
Høringssvar sendes til Energistyrelsen på e-mailadresse ens@ens.dk med kopi til malj@ens.dk med angivelse af
journalnummer 2023-14434 i emnefeltet.
Fristen for høringssvar er den 28. juni 2024.
Udkastet til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.) kan ses
på høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767
2
Med venlig hilsen / Best regards
Maria Lundgren Jacobsen
Specialkonsulent
Gas & Biogas
Mobil / Cell +45 33 92 67 01
E-mail malj@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
1
Julie Strate
Fra: Frederikke Vorborg <flv@frinet.dk>
Sendt: 28. juni 2024 21:28
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Maria Lundgren Jacobsen
Emne: Journalnr.: 2023-14434 Høringssvar Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Til Energistyrelsen
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker for muligheden for at afgive høringssvar l lsendte høring over
ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om
planlægning.
Arbejdet med energi- og klimapoli k, implementeringen af denne samt sammentænkning af energi- og
klimasektoren varetages af FRI’s Energi- og Klimaudvalg. Udvalget har som formål at bidrage l, at den grønne
oms lling af energi- og klimasektoren i Danmark foretages på et velfunderet teknisk og samfundsøkonomisk
grundlag.
Vedlagte høring omhandler eller modarbejder ikke ovennævnte formål.
FRI har derfor ingen bemærkninger l høringen.
FRI står for ua ængig rådgivning, l offentlige og private instanser i Danmark og udlandet.
FRI har videnbaserede meninger om samfundsudviklingen og arbejder for at påvirke denne i en bæredyg g retning.
Med venlig hilsen
Frederikke
Frederikke Laura Vorborg
Energi- og Klimapoli sk chef
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI
T: +45 35 25 37 45
M: +45 53 77 37 45
E-mail: flv@frinet.dk
Hvis du vil holde dig opdateret på de områder, vi arbejder med i FRI, kan du lmelde dig vores månedlige
nyhedsbrev her. / lmeld-nyhedsbrev
1
Julie Strate
Fra: Christian Sand <csa@fbr.dk>
Sendt: 19. juni 2024 13:29
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Pia Saxild; Karin Breck; Maria Lundgren Jacobsen
Emne: Journalnummer 2023-14434 - Høring over lovforslag om ændring af lov om
gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov
om planlægning
Forbrugerrådet Tænk har gennemgået høringsmaterialet og har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Karin Breck
Poli sk chef ´
Chris an Sand
Forbrugerpoli sk seniorrådgiver
Med venlig hilsen
Christian Sand
FORBRUGERPOLITISK SENIORRÅDGIVER / SENIOR CONSUMER POLICY ADVISER
M +45 4172 9403
W taenk.dk
Forbrugerrådet Tænk
Ryesgade 3A, 2. th. | 2200 Kbh. N
Fra: Maria Lundgren Jacobsen <malj@ens.dk>
Sendt: 31. maj 2024 12:02
Emne: Høring over lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund og lov om planlægning
Kære høringspart
Hermed sendes udkast til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af
Danmarks undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.) i
offentlig høring.
2
Vedhæftet er høringsbrev, høringsliste samt udkast til lovforslaget. Materialet er også tilgængeligt
fra https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767
Høringssvar sendes til Energistyrelsen på e-mailadresse ens@ens.dk med kopi til malj@ens.dk med angivelse af
journalnummer 2023-14434 i emnefeltet.
Fristen for høringssvar er den 28. juni 2024.
Udkastet til lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet, lov om anvendelse af Danmarks
undergrund og lov om planlægning (tilslutningsregler for metan og brint, roller og ansvar i forhold til
gasforsyningssikkerhed og kommuneplanretningslinjer for beliggenheden af arealer til pyrolyseanlæg m.v.) kan ses
på høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68767
Med venlig hilsen / Best regards
Maria Lundgren Jacobsen
Specialkonsulent
Gas & Biogas
Mobil / Cell +45 33 92 67 01
E-mail malj@ens.dk
Danish Energy Agency - www.ens.dk
- part of The Ministry of Climate, Energy and Utilities
Energistyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler dine
personoplysninger på vores hjemmeside https://ens.dk/om-os/energistyrelsens-behandling-af-personoplysninger
side 1/1
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Att. Maria Lundgren Jacobsen
Høring: Lovforslag om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet,
lov om anvendelse af Danmarks undergrund og lov om planlægning
(2023-14434). Vort sagsnr. H 1664.
Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag.
Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger
til det ansøgte.
Ansøger bør dog være opmærksom på Museumslovens § 29h stk.1, ifølge
hvilken fund af spor af fortidsminder eller vrag gjort under anlægsarbejde
straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen og arbejdet standses.
Med venlig hilsen
Kirsti Pedersen, museumsinspektør
Roskilde d. 24. juni 2024
Vikingeskibsmuseet
Vindeboder 12
4000 Roskilde
Telefon: 46 30 02 00
Fax: 46 30 02 01
museum@vikingeskibsmuseet.dk
www.vikingeskibsmuseet.dk
Kirsti Pedersen
Museumsinspektør
kpe@vikingeskibsmuseet.dk