L 26 - svar på MFU spm. 4 om influencere ikke allerede er omfattet af lovforslaget
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller/MFU: Karina Lorentzen Dehnhardt
ERU L 26 - svar på spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l26/spm/4/svar/2103596/2964118.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 26 stillet af Erhvervsudvalget den 5. december 2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for, om influencere ikke allerede er omfattet af lovforslaget, jf. at Forbrugerombudsmanden allerede har udtalt, at influ- encere er erhvervsvirksomheder og derfor omfattet af markedsføringslo- ven? Vil ministeren redegøre for, hvilke nye problematikker der undersø- ges i relation til lovforslaget? Svar: Spørgsmålet forstås sådan, at der henvises til SF’s eget lovforslag, som er fremsat den 2. oktober 2024. Det er Erhvervsministeriets forståelse, at SF’s lovforslag også vil omfatte influencere i det omfang, at de anses som erhvervsdrivende. Ifølge Forbru- gerombudsmanden vil influencere typisk være erhvervsdrivende i mar- kedsføringslovens forstand, men det vil altid bero på en konkret vurdering. Det betyder at alt indhold, som influencere lægger på sociale medier derfor skal overholde markedsføringsreglerne. Vurderingen af om reglerne i et konkret tilfælde er overtrådt, hører under Forbrugerombudsmanden og i sidste instans domstolene. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af spørgsmål 2 ad L 26. Med venlig hilsen Morten Bødskov ERHVERVSMINISTEREN 13. januar 2025 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt L 26 - endeligt svar på spørgsmål 4 Erhvervsudvalget 2024-25
ERU L 26 - svar på spm. 2.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l26/spm/4/svar/2103596/2964119.pdf
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 26 stillet af Erhvervsudvalget den 5. december 2024 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for de problematikker, som ministeren nævnte un- der 1. behandlingen den 3. december, der skal undersøges i forhold til EU- retten? I forlængelse heraf, vil ministeren oplyse, om Norge, som danner baggrund for lovforslaget ikke allerede har undersøgt det? Endeligt bedes ministeren redegøre for, hvordan Frankrig har kunnet lave et forslag om mærkning af retoucherede reklamer uden problemer med EU-retten? Svar: Med SF’s lovforslag lægges der op til at regulere brugen af retoucheret reklame gennem ændring af markedsføringsreglerne. Markedsføringsreg- lerne er reguleret på EU-niveau i direktivet om urimelig handelspraksis. Direktivet indebærer, at medlemslandene ikke må fastsætte mere vidtgå- ende eller lempeligere regler inden for direktivets anvendelsesområde. Der er derfor grænser for, hvad der er muligt ift. national lovgivning. Det er korrekt, at Norge i forbindelse med deres lovforslag om mærkning af re- toucheret reklame har vurderet, at deres forslag er i overensstemmelse med EU-retten. Den franske ordning, som nævnes i spørgsmålet, vedrører, som jeg er op- lyst, mærkning af fotografier af modeller i reklamebudskaber (til kommer- cielt brug). Der er tale om en væsentlig anden ordning, som er mindre om- fattende, end det danske forslag om retouchering. I den franske ordning stilles f.eks. ikke specifikke krav til mærkets form og udtryk. Det kan be- tyde, at mærkningen kan være mere eller mindre synlig. Derfor kan de to ordninger ikke umiddelbart sammenlignes, herunder deres forenelighed med EU-retten. Med venlig hilsen Morten Bødskov ERHVERVSMINISTEREN 13. januar 2025 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt L 26 - endeligt svar på spørgsmål 4 Erhvervsudvalget 2024-25