IFU alm. del - svar på spm. 44 om formuleringen »Du kan forvente at blive dansk statsborger« i breve afsendt af Udlændinge- og Integrationsministeriet bør ændres
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 44)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Mikkel Bjørn
IFU alm. del - svar på spm. 44.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ifu/spm/44/svar/2103330/2963743.pdf
Ministeren Side 1/2 10. januar 2025 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2024 - 18274 Akt-id 2891689 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 28. november 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 44 (Alm. del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministe- ren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 44: Vil ministeren tilkendegive om formuleringen »Du kan forvente at blive dansk stats- borger« i breve afsendt af Udlændinge- og Integrationsministeriet bør ændres til f.eks. »Din ansøgning er sendt til behandling i Folketinget« eller noget lignende af respekt for magtfordelingen, grundloven og udvalgsarbejdet i Folketinget? Svar: 1. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at når ministeriet har færdig- behandlet en ansøgning om dansk statsborgerskab, og ansøgeren lever op til de politisk fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation eller af Folke- tingets Indfødsretsudvalg er blevet meddelt dispensation herfor, meddeles ansø- geren ved brev, at ministeriet forventer at optage vedkommende på det næstkom- mende lovforslag om indfødsrets meddelelse. Det fremgår endvidere af brevet bl.a., at ansøgeren som udgangspunkt skal opfylde betingelserne helt frem til lovforslagets vedtagelse, og at ansøgeren bliver taget af lovforslaget, hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelserne. Det fremgår også af brevet bl.a., om ansøgeren efter lovens vedtagelse skal deltage i en grund- lovsceremoni. Derudover fremgår det af brevet bl.a., at det følger af grundlovens § 44, at det alene er Folketinget, der kan tildele dansk statsborgerskab, og at det betyder, at ansøge- ren først kan blive dansk, når Folketinget har vedtaget det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som pågældende er optaget på. 2. Brevet er i øvrigt udformet med en kort overskrift og en række underoverskrifter for i videst muligt omfang at sikre letforståelig formidling af en række oplysninger. 3. Jeg finder på den baggrund ikke anledning til at ændre formuleringen i de breve, som er omtalt i spørgsmålet. Offentligt IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 44 Indfødsretsudvalget 2024-25 Side 2/2 Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen