Henvendelse af 2/1-25 fra Færgesekretariatet om færgebetjening til brug for møde 22/1-25

Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
Ønske om at målrette reguleringen i den mindre færgefart
Lov om færgefart har til formål at sikre en effektiv opfyldelse af samfundets behov for drift af
færgeruter.
Færgesekretariatets hovedformål er at fremme driftsoptimering og et løbende kommunalt
samarbejde på færgeområdet. Også derfor er der symmetri mellem lovens formål og
Færgesekretariatets ønsker om regelforenkling, der kan bidrage til, at vi lever op til både nationale
og kommunale ønsker om en effektiv og sikker færgebetjening af de danske småøer.
Udgangspunktet
Vi har talt om det længe. Hvordan kan fremtidens regler for passagerskibe i national fart udformes
mest hensigtsmæssigt indenfor de krav, der stilles i EU og anden international regulering?
Ikke desto mindre er det ikke opfattelsen, at det er blevet lettere de sidste mange år. Oplevelsen i
den mindre færgefart er, at vi ofte støder på stive regler, hvor en lille færge i et meget begrænset
fartområde billedligt talt bliver behandlet som et stort handelsskib, der sejler verden rundt.
Naturligvis går vi ikke på kompromis med sikkerheden. Men Færgesekretariatet er overbeviste om,
at nogle regler og procedurer kan forenkles og målrettes lige netop ø-færgerne i deres specifikke
fart, størrelse og virke.
Den nye færgenavigatøruddannelse er et godt eksempel, hvor vi af samarbejdets og viljens vej
endelig er ved at lykkedes med at finde en løsning, der kan bidrage til at løse et nationalt problem
med rekruttering. Uden at vi tilsidesætter sikkerheden.
Det er flere steder en udbredt opfattelse, at det i vores nabolande f.eks. Sverige og Norge er
lykkedes at finde fornuftige løsninger for indenrigsfærgefart i fjorde og skærgård, der indenfor de
overordnede internationale rammer matcher det nationale behov.
Færgesekretariatet er bekymret for en fremtidig bemandingsfastsættelse og krav til yderligere
mandskab om bord på skibene. Færgesekretariatet har ikke selv ressourcer eller kontakter til at
kortlægge og indhente erfaringer f.eks. i forhold til bemandingsfastsættelser, som man i Danmark
kunne læne sig op ad. Det kan derfor foreslås, at Søfartsstyrelsen anmodes om at lave en sådan
erfaringsindsamling med henblik på effektiv indenrigsfærgefart.
Samarbejdet med Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen har nedsat et særlig udvalg Udvalget for Indenrigsfærgefart under
Skibstilsynsrådet. Vi er glade for den bevågenhed og opmærksomhed, der her rettes mod vores
segment.
For der er brug for mere målrettede nationale retningslinjer i forhold til den mindre færgefart, så det
ikke bliver ved snakken.
Det gode samarbejde med Søfartsstyrelsen eksisterer også lokalt. Der findes via dialog ind
imellem lokale løsninger. Men de er baseret på et udgangspunkt, der ligger langt fra hverdagen
ombord på ø-færgen og med et ophæng i de internationale IMO regler, som der er meget lidt vilje
til at afvige fra. Det betyder, at der er meget stor usikkerhed i forhold til drift og økonomi for både
færge og kommuner.
Offentligt
UFS Alm.del - Bilag 11
Udvalget for Småøer 2024-25
Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
Behov for robuste regler baseret på evidens og risiko
Vi har brug for et råderum for de fagprofessionelle altså færgens personale og den kommunale
driftsorganisation. Derfor efterspørger vi en mere tillidsbaseret styring baseret på evidens og risiko
i den mindre færgefart. Vi sejler tæt på land i tæt besejlede områder i velkendt kendt og oftest roligt
farvand.
Vi taler ikke for, at der ikke også fremover skal være tilsyn fra Søfartsstyrelsens side, men for at
kontrol/syn bør bidrage til den gode opgaveløsning, hvor risiko og sikkerhed spiller hovedrollen.
Ikke gennemførelse af krav og regler, der er beregnet for den internationale skibsfart.
Kontrol fra Søfartsstyrelsens side i form af dialogbaserede syn kan hjælpe os med at håndtere
risikoen i praksis, hvor udgangspunktet bør være den enkelte færge og dens begrænsede
fartområde.
Vi har brug for robuste løsninger, som færgerne og kommunerne kan brug til at styre effektivt og
tilrettelægge en effektiv og fornuftig drift.
Bemandingsfastsættelsen bekymrer
Søfartsstyrelsen arbejder med krav om større besætninger i særlig de enmandsbetjente færger.
Kravet bliver udløst ved fastsættelse af besætningen som følge af modernisering af eksisterende
fartøjer eller ved anskaffelse af nye fx el-færger. Det er derfor afgørende, at disse krav ikke sætter
en stopper for modernisering af flåden og grøn omstilling alene begrundet i regler.
En enmandsbetjent færge vil pt. have 3 ansatte, så hvis bemandingsfastsættelsen hæves fra 1 til 2
vil det ikke blot kræve en enkelt medarbejder mere men en fordobling af medarbejderstaben, hvis
de skal kunne levere det nuværende serviceniveau.
Herudover er vi også bekymret for en evt. afsmittende effekt, så der også stilles krav om flere
besætningsmedlemmer på de to-mandsbetjente færger. Det giver enorme udfordringer i forhold til
rekruttering og økonomi i den enkelte rute og dermed i næste ende det serviceniveau, der kan
leveres.
Færgesekretariatet noterer sig, at der ikke stilles krav til to skibsførere, men at der stilles krav til, at
de ansatte har de nødvendige specificerede sejllads- og sikkerhedsmæssige kompetencer. I
forhold til gældende praksis er der tale om en stramning, hvilket markant øger personaleomkost-
ningerne for de berørte farter ligesom det stiller krav til rekruttering af personale. En opgave som
allerede i dag kan være vanskelig at løfte.
Færgesekretariatet går ikke på kompromis med sikkerheden ombord. Men kravet kan ikke være
baseret på erfaringer med uheld og ulykker i den mindre færgefart. Ø-færgerne er i kendt og
beskyttet farvand. Færgesekretariatet efterlyser derfor, at der foretages en konkret
sikkerhedsvurdering og ikke blot en skematisk tilgang til spørgsmålet.
Eksempler på andre regler
Færgesekretariatet kan pege på en række områder, hvor regelsæt og krav ikke synes helt så
relevante for de korte ruter og mindre færger, eller hvor omkostninger og opgaver ikke er
proportionelle med overfartens omfang og ressourcer. Konkret kan Færgesekretariatet pege på
følgende opgaver, som bør gennemgås mhp at finde smidige løsninger:
Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
a. Krav til skibsmedicinkisten
b. Syn – flexible synsintervaller
c. Passagerrettigheder
d. Krav til skiltning, forenkling og tidssvarende. Endvidere kræver mængden af skilte
opdatering og løbende vedligehold.
e. Håndtering af oliebiler/farligt gods om bord på færger
f. Ækvivalensprocedurer ved batteriinstallation


Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
Til Udvalget for Småøer
Tak for muligheden for at fortsætte dialogen om færgebetjening af de danske småøer den 22.
januar 2025.
Kommunerne arbejder bistået af Færgesekretariatet videre med at sikre en stabil færgebetjening af
småøerne, og vi vil gerne orientere yderligere om dette på vores kommende møde herunder også
status på standardfærgerne.
Færgesekretariatet blev på vores seneste møde bedt om at udarbejde en oversigt over behovet for
udskiftning af færger herunder udgifterne og evt. manglende finansiering. Vi vedhæfter en oversigt
over vores medlemsfærger og deres alder samt kommunale klimamål som et udgangspunkt for en
fortsat drøftelse.
Herudover blev vi bedt om at lave en oversigt over love og regler, der forhindrer en smidig
færgedrift særlig ift. små færger. Der vedhæftes et kort notat, som vi håber kan danne
udgangspunkt for videre drøftelse.
Vi ser sammen med Sammenslutningen af danske Småøer og Småøernes Færgeselskab frem til
mødet.
Venlig hilsen
Nete Herskind
Sekretariatschef
Bilag:
1. Notat over færgernes alder og kommunernes klimahandlingsplaner
2. Notat over behovet for proportionelle regler for den mindre færgefart
Offentligt
UFS Alm.del - Bilag 11
Udvalget for Småøer 2024-25


Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
Behov for puljemidler: Alder på medlemskommunernes ø-færger og
kommunernes ambitioner i klimahandleplanerne
Færgesekretariatet havde sammen med Sammenslutningen af danske Småøer og Småøernes
Færgeselskab den 11. september 2024 fornøjelse af at mødes med Folketingets udvalg for
småøer til en dialog om ø-færgefarten.
Udvalget fremsatte i den forbindelse ønske om en oversigt over behovet for investeringer i nye
færger til øerne samt eventuelt manglende finansiering til brug for udvalgets stillingtagen til
behovet for puljemidler.
Færgesekretariatet kan ikke svare på hvor mange puljemidler, der konkret af brug for, da det
afhænger af mange faktorer: Færgernes alder og stand, deres drivmidler, mulighed for retrofitting
eller andre alternative løsninger, kommunale budgetter og budgetlofter, statslig medfinansiering
mv.
En række ansøgere herunder en del af Færgesekretariatets medlemskommuner har ansøgt om
tilskud til at anskaffe nye færger under de tidligere grønne puljer. Det er typisk på ruter, hvor de
eksisterende færger er nedslidte, hvorfor de under alle omstændigheder vil skulle udskiftes inden
for forholdsvis få år. I nogle tilfælde er der ønske om at erstatte eksisterende færger, der er for
store eller små til efterspørgslen på ruten, i andre ønskes kapaciteten opretholdt.
I alle tilfælde er det behovet for at kunne opretholde stabil færgedrift, der er drivkraften bag
udskiftningsbehovet.
Kommunernes klimahandlingsplaner afspejler også ambitionerne om, at færgedriften omstilles til
fossilfri drift. Færgesekretariatet har nedenfor indsat udpluk af de kommunale klimahandlingsplaner
fsva kommunernes egen færgedrift. En omstilling til klimavenlige færger fremfor traditionelle færger
indebærer i sig selv yderligere omkostninger, når færgerne skal udskiftes, men kommunerne
italesætter i klimaplanerne ambitionerne om at bidrage til, at de nationale klimamål kan nås.
I december 2021 var der søgt om tilskud på 851,5 mio. kr. Puljen var på 233 mio. kr. hvilket
betyder, at der allerede dengang var behov for flere puljemidler. Den oprindelige tanke var, at
kommuner og andre operatører kunne opnå op til 25 pct. i tilskud. Pga. den store efterspørgsel
blev støttesatsen også til nogle af de projekter, der blev tildelt midler mindre end forudsat.
Siden har prisstigninger og eksterne hændelser samt mere præcise budgetter udhulet støttesatsen
yderligere. Det betyder, at den reelle tildelte støttesats kun udgør mellem 10 og 15 pct. af
anskaffelsesprisen.
En ny, mindre el-færge formodes at komme til at koste mellem 120-150 mio. kr. Større færger langt
mere. Hertil kommer ombygning af færgeleje og fremføring af elektricitet og ladeinfrastruktur, som
afhænger af den lokale forsyningsgrad og geografi. Men der er tale om betydelige millionbeløb,
som let løber op i 10-30 mio. kr. inkl. tilslutningsafgift.
Et færgeprojekt i kommunale rammer og økonomi er både processuelt, planlægningsmæssigt og
teknisk udfordrende. Det strækker sig over en længere årrække. Derfor er det nødvendigt, at
tilsagn om puljemidler matcher de behov, der er for langsigtet planlægning.
Offentligt
UFS Alm.del - Bilag 11
Udvalget for Småøer 2024-25
Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
Færgernes alder, de kommunale ambitioner om at bidrage til, at de nationale klimamål nås og den
store søgning på tidligere puljer vidner alt om, at der er brug for flere puljemidler med et langt
investeringsforløb for øje.
Nedenfor ses en oversigt over de kommunale færger, der er organiseret i Færgesekretariatets 18
medlemskommuner.
Kommune Færgens/færgernes
byggeår
Kommunens
klimahandlingsplan
Tilskudstilsagn
Slagelse (Agersø,
Omø)
M/F Omø 2004
M/F Agersø 1994
M/F Agersø III 2012
M/F Kattegat 1978
Fokusområde –
miljøvenlig færgedrift.
CO2 neutral i 2025. Ny
standard el-færge og
retroffitting af
Agersøfærgen fra diesel
til el.
Tilskud til
Omøfærgen –
28,7 mio. kr.
Assens (Baagø) M/F Baagø 1976
M/F Ida 1959
Baagø færgen omstilles
til fossilfrit brændstof, når
den moderniseres eller
udskiftes. Minus 170 tons
CO2 i 2050.
Aabenraa (Barsø) M/F Barsøfærgen1980 Frem mod 2050 –
omlægning af
kommunens færgedrift til
en klimavenlig løsning.
Overordnet mål om 40
pct. reduktion på
transportområdet i 2030,
neutralitet i 2050.
Faaborg-Midtfyn
(Avernakø, Lyø,
Bjørnø)
M/F Lille Bjørn1994
M/F Faaborg III 2012
Færgerne udleder 4.000
tons CO2. Tidsfrist 2030,
formentlig nye færger i
2027 til Ø-færgen, og el
til Fyn-Als.
Tilskud til
Avernakø-Lyø
24,6 mio. kr.
Aalborg (Egholm)
Hals-Egense
M/F Egholm 1972,
M/F Egholm II1963/2010
M/F Hals-Egense 1961
M/F Egense 1955
Overordnet mål 70 pct.
Reduktion i 2030, 100
pct. I 2050. Omtale af
behovet for el til
elektrificering af
transportsektoren.
Færgen ikke specifikt
nævnt.
Tilskud Hals-
Egense 19.8
mio.kr.
Horsens (Endelave) M/F Endelave 1998 Færgen ikke specifikt
nævnt.
Skive (Fur) M/F Sleipner-Fur 1996
M/F Mjølner 2012
Færgen ikke specifikt
nævnt.
Holbæk (Orø) M/F Orø 2003 Omlægning af Orø-
færgen vil have en
reduktionseffekt på 1.000
tons CO2 = 4 pct. af den
samlede udledning og 20
Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
pct. af
transportsektorens. 2030
delmål at nedbringe
fossile brændstoffer i den
tunge transport og non-
road sektoren med 20
pct. 2050 fuld udfasning
af benzin og diesel.
Norddjurs (Anholt) M/F Anholt 2003 Sektormål at skifte til
emissionsfri kollektiv
transport. Norddjurs
afsøger mulighederne for
at gøre Anholt færgen
emissionsneutral eller –
fri.
Hedensted (Hjarnø) M/F Hjarnø 1987 Nævner ikke færgen
specifikt.
Odder (Tunø) M/F Tunøfærgen 1993 Senest i 2025 har Odder
kommune Tunø-færgen i
udbud, og senest i 2030
er den udskiftet med en
el-dreven færge.
Bidrager med en
reduktion på 395 tons
CO2.
Tilskud 24,45
mio. kr.
Lolland (Askø,
Femø, Fejø)
M/F Ulfsund 1987
M/F Femøsund 1999
M/F Christine 2002
M/F Smålandshavet 1987
CO2 neutral
transportsektor i 2050.
De 4 færger bidrager
med 5 pct. af de samlede
udledningerne. Delmål:
Elektrificering i 2021-
2030 evt. Power-to-X,
brint eller gas.
Tilskud Femø-
Kragenæs 26,7
mio. kr.
Kalundborg (Sejerø,
Nekselø)
M/F Nekselø1994
M/F Sejerøfærgen1998
M/F Havlit 1996
Kommunen arbejder på
at udskifte to
dieseldrevne færger til
Nekselø og Sejerø med
el-færger.
Reduktionspotentialet
2.134 tons CO2.
Tilskud Sejerø
36,1 mio. kr.
Langeland (Strynø) M/F Strynø 2013 I 2040 er kommunen
CO2 neutral på
transportområdet excl.
færgerne. I 2025 sejler
Strynøfærgen på
HVO/biodiesel.
Struer (Venø) M/F Venøsund1931
M/F Venø Færgen 2010
Venøfærgen sejler på el
inden 2030.
Tilskud retrofit –
3,1 mio. kr.
Haderslev (Aarø) M/F Aarø 1999 Delmål 2030/2050
omstilling af færgen.
Svendborg (Skarø,
Drejø; Hjortø)
M/F Højestene 1997
M/F Hjortøboen 1976
Delmål mod 2050 –
fossilfrie kommunalt
Hjortø – tilskud
5,25
Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
ejede færger. Vil
indsætte fossilfrie færger
til Skarø, Drejø og Hjortø
inden 2030. nedsættelse
af 970 tons CO2 frem til
2030.
Skaarø – tilskud
25,4 mio. kr.
Ærø (Birkholm) Birkholmposten 2019 I 2025 udbydes
Birkholmposten med krav
om fossilfri drift. I 2035 vil
Ærø have 100 pct.
fossilfrie færger.
Kilde: Småøerne Færgeselskab, hjemmesider, kommunernes klimahandleplaner,
Transportministeriets rapporter.
Forbehold: Oplysningerne er baseret på Færgesekretariatets indhentning af oplysninger fra
ovennævnte kilder og er ikke valideret i kommunerne.
Note: Herudover er der også kommunalt eller privatejede ø-færger eller genvejsfærger, som ikke
er omfattet af det særlige ø-tilskud iflg. Udligningsloven. De færger er typisk endnu ældre. For så
vidt angår ø-kommunernes færger er disse heller ikke omfattet af ovenstående oversigt.


Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
Behov for puljemidler: Alder på medlemskommunernes ø-færger og
kommunernes ambitioner i klimahandleplanerne
Færgesekretariatet havde sammen med Sammenslutningen af danske Småøer og Småøernes
Færgeselskab den 11. september 2024 fornøjelse af at mødes med Folketingets udvalg for
småøer til en dialog om ø-færgefarten.
Udvalget fremsatte i den forbindelse ønske om en oversigt over behovet for investeringer i nye
færger til øerne samt eventuelt manglende finansiering til brug for udvalgets stillingtagen til
behovet for puljemidler.
Færgesekretariatet kan ikke svare på hvor mange puljemidler, der konkret af brug for, da det
afhænger af mange faktorer: Færgernes alder og stand, deres drivmidler, mulighed for retrofitting
eller andre alternative løsninger, kommunale budgetter og budgetlofter, statslig medfinansiering
mv.
En række ansøgere herunder en del af Færgesekretariatets medlemskommuner har ansøgt om
tilskud til at anskaffe nye færger under de tidligere grønne puljer. Det er typisk på ruter, hvor de
eksisterende færger er nedslidte, hvorfor de under alle omstændigheder vil skulle udskiftes inden
for forholdsvis få år. I nogle tilfælde er der ønske om at erstatte eksisterende færger, der er for
store eller små til efterspørgslen på ruten, i andre ønskes kapaciteten opretholdt.
I alle tilfælde er det behovet for at kunne opretholde stabil færgedrift, der er drivkraften bag
udskiftningsbehovet.
Kommunernes klimahandlingsplaner afspejler også ambitionerne om, at færgedriften omstilles til
fossilfri drift. Færgesekretariatet har nedenfor indsat udpluk af de kommunale klimahandlingsplaner
fsva kommunernes egen færgedrift. En omstilling til klimavenlige færger fremfor traditionelle færger
indebærer i sig selv yderligere omkostninger, når færgerne skal udskiftes, men kommunerne
italesætter i klimaplanerne ambitionerne om at bidrage til, at de nationale klimamål kan nås.
I december 2021 var der søgt om tilskud på 851,5 mio. kr. Puljen var på 233 mio. kr. hvilket
betyder, at der allerede dengang var behov for flere puljemidler. Den oprindelige tanke var, at
kommuner og andre operatører kunne opnå op til 25 pct. i tilskud. Pga. den store efterspørgsel
blev støttesatsen også til nogle af de projekter, der blev tildelt midler mindre end forudsat.
Siden har prisstigninger og eksterne hændelser samt mere præcise budgetter udhulet støttesatsen
yderligere. Det betyder, at den reelle tildelte støttesats kun udgør mellem 10 og 15 pct. af
anskaffelsesprisen.
En ny, mindre el-færge formodes at komme til at koste mellem 120-150 mio. kr. Større færger langt
mere. Hertil kommer ombygning af færgeleje og fremføring af elektricitet og ladeinfrastruktur, som
afhænger af den lokale forsyningsgrad og geografi. Men der er tale om betydelige millionbeløb,
som let løber op i 10-30 mio. kr. inkl. tilslutningsafgift.
Et færgeprojekt i kommunale rammer og økonomi er både processuelt, planlægningsmæssigt og
teknisk udfordrende. Det strækker sig over en længere årrække. Derfor er det nødvendigt, at
tilsagn om puljemidler matcher de behov, der er for langsigtet planlægning.
Offentligt
UFS Alm.del - Bilag 11
Udvalget for Småøer 2024-25
Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
Færgernes alder, de kommunale ambitioner om at bidrage til, at de nationale klimamål nås og den
store søgning på tidligere puljer vidner alt om, at der er brug for flere puljemidler med et langt
investeringsforløb for øje.
Nedenfor ses en oversigt over de kommunale færger, der er organiseret i Færgesekretariatets 18
medlemskommuner.
Kommune Færgens/færgernes
byggeår
Kommunens
klimahandlingsplan
Tilskudstilsagn
Slagelse (Agersø,
Omø)
M/F Omø 2004
M/F Agersø 1994
M/F Agersø III 2012
M/F Kattegat 1978
Fokusområde –
miljøvenlig færgedrift.
CO2 neutral i 2025. Ny
standard el-færge og
retroffitting af
Agersøfærgen fra diesel
til el.
Tilskud til
Omøfærgen –
28,7 mio. kr.
Assens (Baagø) M/F Baagø 1976
M/F Ida 1959
Baagø færgen omstilles
til fossilfrit brændstof, når
den moderniseres eller
udskiftes. Minus 170 tons
CO2 i 2050.
Aabenraa (Barsø) M/F Barsøfærgen1980 Frem mod 2050 –
omlægning af
kommunens færgedrift til
en klimavenlig løsning.
Overordnet mål om 40
pct. reduktion på
transportområdet i 2030,
neutralitet i 2050.
Faaborg-Midtfyn
(Avernakø, Lyø,
Bjørnø)
M/F Lille Bjørn1994
M/F Faaborg III 2012
Færgerne udleder 4.000
tons CO2. Tidsfrist 2030,
formentlig nye færger i
2027 til Ø-færgen, og el
til Fyn-Als.
Tilskud til
Avernakø-Lyø
24,6 mio. kr.
Aalborg (Egholm)
Hals-Egense
M/F Egholm 1972,
M/F Egholm II1963/2010
M/F Hals-Egense 1961
M/F Egense 1955
Overordnet mål 70 pct.
Reduktion i 2030, 100
pct. I 2050. Omtale af
behovet for el til
elektrificering af
transportsektoren.
Færgen ikke specifikt
nævnt.
Tilskud Hals-
Egense 19.8
mio.kr.
Horsens (Endelave) M/F Endelave 1998 Færgen ikke specifikt
nævnt.
Skive (Fur) M/F Sleipner-Fur 1996
M/F Mjølner 2012
Færgen ikke specifikt
nævnt.
Holbæk (Orø) M/F Orø 2003 Omlægning af Orø-
færgen vil have en
reduktionseffekt på 1.000
tons CO2 = 4 pct. af den
samlede udledning og 20
Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
pct. af
transportsektorens. 2030
delmål at nedbringe
fossile brændstoffer i den
tunge transport og non-
road sektoren med 20
pct. 2050 fuld udfasning
af benzin og diesel.
Norddjurs (Anholt) M/F Anholt 2003 Sektormål at skifte til
emissionsfri kollektiv
transport. Norddjurs
afsøger mulighederne for
at gøre Anholt færgen
emissionsneutral eller –
fri.
Hedensted (Hjarnø) M/F Hjarnø 1987 Nævner ikke færgen
specifikt.
Odder (Tunø) M/F Tunøfærgen 1993 Senest i 2025 har Odder
kommune Tunø-færgen i
udbud, og senest i 2030
er den udskiftet med en
el-dreven færge.
Bidrager med en
reduktion på 395 tons
CO2.
Tilskud 24,45
mio. kr.
Lolland (Askø,
Femø, Fejø)
M/F Ulfsund 1987
M/F Femøsund 1999
M/F Christine 2002
M/F Smålandshavet 1987
CO2 neutral
transportsektor i 2050.
De 4 færger bidrager
med 5 pct. af de samlede
udledningerne. Delmål:
Elektrificering i 2021-
2030 evt. Power-to-X,
brint eller gas.
Tilskud Femø-
Kragenæs 26,7
mio. kr.
Kalundborg (Sejerø,
Nekselø)
M/F Nekselø1994
M/F Sejerøfærgen1998
M/F Havlit 1996
Kommunen arbejder på
at udskifte to
dieseldrevne færger til
Nekselø og Sejerø med
el-færger.
Reduktionspotentialet
2.134 tons CO2.
Tilskud Sejerø
36,1 mio. kr.
Langeland (Strynø) M/F Strynø 2013 I 2040 er kommunen
CO2 neutral på
transportområdet excl.
færgerne. I 2025 sejler
Strynøfærgen på
HVO/biodiesel.
Struer (Venø) M/F Venøsund1931
M/F Venø Færgen 2010
Venøfærgen sejler på el
inden 2030.
Tilskud retrofit –
3,1 mio. kr.
Haderslev (Aarø) M/F Aarø 1999 Delmål 2030/2050
omstilling af færgen.
Svendborg (Skarø,
Drejø; Hjortø)
M/F Højestene 1997
M/F Hjortøboen 1976
Delmål mod 2050 –
fossilfrie kommunalt
Hjortø – tilskud
5,25
Færgesekretariatet – Vestergade 1 – 5970 Ærøskøbing – Tel: 70 22 02 28 – se www.faergesekr.dk for yderligere kontaktoplysninger
ejede færger. Vil
indsætte fossilfrie færger
til Skarø, Drejø og Hjortø
inden 2030. nedsættelse
af 970 tons CO2 frem til
2030.
Skaarø – tilskud
25,4 mio. kr.
Ærø (Birkholm) Birkholmposten 2019 I 2025 udbydes
Birkholmposten med krav
om fossilfri drift. I 2035 vil
Ærø have 100 pct.
fossilfrie færger.
Kilde: Småøerne Færgeselskab, hjemmesider, kommunernes klimahandleplaner,
Transportministeriets rapporter.
Forbehold: Oplysningerne er baseret på Færgesekretariatets indhentning af oplysninger fra
ovennævnte kilder og er ikke valideret i kommunerne.
Note: Herudover er der også kommunalt eller privatejede ø-færger eller genvejsfærger, som ikke
er omfattet af det særlige ø-tilskud iflg. Udligningsloven. De færger er typisk endnu ældre. For så
vidt angår ø-kommunernes færger er disse heller ikke omfattet af ovenstående oversigt.