Udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B12

    https://www.ft.dk/samling/20241/beslutningsforslag/b12/bilag/3/2963146.pdf

    Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. januar 2025
    Udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om, at 15-17 årige ikke skal kunne igangsætte
    kønsskiftebehandling uden forældresamtykke
    [af Dina Raabjerg (KF) m.fl.]
    1. Indstillinger
    <>
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
    Moderaterne, Enhedslisten og Radikale Venstre
    Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, EL og RV) indstiller
    beslutningsforslaget til forkastelse.
    Flertallet ønsker at passe på børn og unge, som unægtelig
    befinder sig i en sårbar situation. Flertallet ønsker, at dette
    er et område, som skal følges tæt, og at Sundhedsstyrelsen
    fortsat skal følge nyeste forskning og udenlandske erfarin-
    ger på området. Flertallet bemærker i den sammenhæng, at
    Danske Regioner har oplyst, at der ikke er et problem i
    praksis, som taler for at indføre et krav om forældresamtyk-
    ke. Flertallet bemærker desuden, at Danske Regioner har
    bekræftet, at der ikke har været tilfælde, hvor der er igangsat
    kønsmodificerende behandling uden forældrenes opbakning
    og samtykke.
    Flertallet noterer sig, at der allerede er et stort fokus på at
    sikre den nødvendige støtte og behandling til børn og unge,
    der oplever kønsinkongruens. Børn og unge skal og kan ikke
    skifte køn fra den ene dag til den anden. Det bemærkes
    hertil, at børn og unge udelukkende kan modtage medicinsk
    kønsmodificerende behandling, da kirurgi mhp. at skifte et
    køn ikke er lovligt for børn og unge under 18 år.
    Den primære indsats til børn og unge med uoverens-
    stemmelse mellem det biologiske køn og kønsidentitet er
    psykosocial støtte. Børn og unge kan efter vedholdende
    og langvarig uoverensstemmelse samt en omfattende udred-
    ning modtage medicinsk kønsmodificerende hormonbehand-
    ling. Langt de fleste børn og unge finder en måde at leve
    i overensstemmelse med deres biologiske køn og for dem,
    der ikke gør, er adgang til hjælp afgørende. Hvis kønsmo-
    dificerende medicinsk behandling vurderes hensigtsmæssig,
    informeres og inddrages forældremyndighedsindehaveren på
    lige fod med de 15-17-årige.
    Flertallet noterer sig hertil, at sundhedslovens klare ud-
    gangspunkt er, at 15-17-årige selv kan give et selvstændigt
    samtykke til behandling i sundhedsvæsenet. Hvis der skal
    laves undtagelser hertil, bør der være et tungtvejende hensyn
    til at beskytte den unge, som beror på konkrete erfaringer og
    praktiske problemstillinger fra sundhedsvæsenet. Flertallet
    vurderer ikke, at der sådanne udfordringer i praksis, som
    taler for en ændring af 15-17-åriges gældende ret til selvbe-
    stemmelse.
    Flertallet kan på den baggrund ikke støtte forslaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 2. oktober 2024 og
    var til 1. behandling den 14. november 2024. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Sundhedsudvalget.
    Til beslutningsforslag nr. B 12 Folketinget 2024-25
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    B 12 - Bilag 3
    Sundhedsudvalget 2024-25
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
    henvendelser om beslutningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål
    til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,
    [som ministeren har besvaret. ]
    Lea Wermelin (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Lasse Haugaard Pedersen (S)
    Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) nfmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Sara Emil Baaring (S)
    Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Heidi Bank (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
    Rasmus Lund-Nielsen (M) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA)
    Helena Artmann Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Peter Kofod (DF)
    Kirsten Normann Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Karsten Filsø (SF) Peder Hvelplund (EL)
    Stinus Lindgreen (RV) Helene Brydensholt (ALT)
    Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 50
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 24
    Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 15
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Liberal Alliance (LA) 15
    Moderaterne (M) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 10
    Enhedslisten (EL) 9
    Dansk Folkeparti (DF) 7
    Radikale Venstre (RV) 6
    Alternativet (ALT) 5
    Siumut (SIU) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 6
    2