Fremsat den 9. januar 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)

Fremsat den 9. januar 2025 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af strålebeskyttelsesloven1)
(Radiologisk beredskabsplan og strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer m.v.)
§ 1
I strålebeskyttelsesloven, lov nr. 23 af 15. januar 2018,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1185 af 8. juni 2021, foretages
følgende ændringer:
1. § 3, nr. 2, affattes således:
»2) Brug:
a) For radioaktive stoffer: Anvendelse, besiddelse, ef-
tersyn, eksport, forarbejdning, fremstilling, genan-
vendelse, genvinding, håndtering, import, indgreb,
kontrol, opbevaring, overdragelse, transport og ud-
ledning.
b) For strålingsgeneratorer: Anvendelse, eftersyn,
fremstilling, indgreb, installation og kontrol.«
2. I § 3 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Eksisterende bestrålingssituation: En bestrålingssituati-
on, der allerede eksisterer, når der skal tages beslutning
om kontrollen af den, og som ikke kræver eller ikke
længere kræver hasteforanstaltninger.«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
3. I § 3 indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 7, som nyt
nummer:
»8) Nødbestrålingssituation: En situation med bestråling,
der skyldes en nødsituation.«
Nr. 7-10 bliver herefter nr. 9-12.
4. I § 3 indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 12, som nyt
nummer:
»13) Ukontrolleret strålekilde: En radioaktiv strålekilde,
som hverken er underlagt eller undtaget fra myndig-
hedskontrol.«
Nr. 11 bliver herefter nr. 14.
5. Efter § 13 indsættes i kapitel 5:
»§ 13 a. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om bestem-
melse og vurdering af stråledoser til enkeltpersoner i befolk-
ningen som følge af virksomheders brug af strålekilder og
stråleudsættelse.«
6. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Sundhedsstyrelsen fører et register over strålekil-
der og anlæg.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om registre-
ring af virksomheder, der er underlagt krav om tilladelse til
og underretning om brug af strålekilder eller stråleudsættel-
se, samt disses strålekilder og anlæg.«
7. Efter § 17 indsættes:
»§ 17 a. Sundhedsstyrelsen tilrettelægger indsatser, der
har som formål at etablere myndighedskontrol med ukon-
trollerede strålekilder, som hidrører fra tidligere brug.«
8. Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Nødbestrålingssituationer og eksisterende
bestrålingssituationer
§ 23 a. Sundhedsstyrelsen udarbejder med bidrag fra de
myndigheder, der har ansvar for opretholdelse og viderefø-
relse af samfundets funktioner i nødbestrålingssituationer,
en radiologisk beredskabsplan.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende
sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom,
90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom, EU-Tidende 2014, nr. L 13, side 1.
Lovforslag nr. L 118 Folketinget 2024-25
Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2024-1819
DI001344
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen vurderer den radiologiske be-
redskabsplan efter stk. 1 i det omfang, udviklingen gør det
nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastlægger referenceniveauer og
dosisbindinger for enkeltpersoner i befolkningen i nødbe-
strålingssituationer.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om forhold
efter stk. 3.
§ 23 b. Sundhedsstyrelsen vurderer med bidrag fra rele-
vante myndigheder, om eksisterende bestrålingssituationer
er af strålebeskyttelsesmæssig betydning.
Stk 2. Sundhedsstyrelsen udarbejder i samarbejde med rele-
vante myndigheder strategier for håndtering af eksisterende
bestrålingssituationer, som efter stk. 1 er vurderet at være af
strålebeskyttelsesmæssig betydning.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastlægger referenceniveauer og
dosisbindinger for enkeltpersoner i befolkningen i eksister-
ende bestrålingssituationer, som efter stk. 1 er vurderet at
være af strålebeskyttelsesmæssig betydning.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om forhold
efter stk. 3.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2025.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger. Lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nødbestrålingssituationer og eksisterende bestrålingssituationer
2.1.1. Radiologisk beredskabsplan for nødbestrålingssituationer
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
2.1.1.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssituationer
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
2.1.2.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Bestemmelse og vurdering af befolkningsmæssig bestråling fra virksomheders brug af strålekilder og
stråleudsættelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
2.2.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Sundhedsstyrelsens register over strålekilder og anlæg
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
2.3.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Etablering af myndighedskontrol med ukontrollerede strålekilder
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
2.4.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
4. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
3
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at gennemføre dele af Rådets
direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæg-
gelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse
mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ionise-
rende stråling (herefter strålebeskyttelsesdirektivet).
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har identificeret enkel-
te områder, hvor ændring af strålebeskyttelsesloven er nød-
vendig for at leve op til strålebeskyttelsesdirektivet, på
baggrund af Europa-Kommissionens åbningsskrivelse nr.
2023/2122 af 18. oktober 2023. Flere af ændringerne er
allerede gældende i praksis på området i dag.
De to væsentligste ændringer, som der i medfør af direk-
tivet lægges op til, forpligter Sundhedsstyrelsen til i samar-
bejde med relevante myndigheder at udarbejde specifikke
planer og strategier for, hvordan forskellige bestrålingssitua-
tioner, som involverer radioaktive stoffer, håndteres.
Med lovforslaget lægges der således for det første op til
at forpligte Sundhedsstyrelsen til med bidrag fra relevante
myndigheder at udarbejde en beredskabsplan for radiologi-
ske nødbestrålingssituationer, så befolkningens udsættelse
for radioaktive stoffer minimeres.
Radiologiske hændelser har sjældent øjeblikkelige hel-
bredsmæssige konsekvenser som akut strålingssyndrom og
dødsfald. De er dog relevante at håndtere for at beskyt-
te mod langsigtede konsekvenser som udvikling af kræft
samt væsentlige erhvervs- og samfundskritiske følgevirknin-
ger. Det skyldes, at f.eks. eksport af potentielt eller konkret
forurenede produktionsfaciliteter, råstoffer eller varer kan
forventes mødt af testkrav om certificerede og dokumentere-
de kontrolmålinger fra udlandet.
En radiologisk beredskabsplan vil beskrive, hvordan f.eks.
brand, oversvømmelse, eksplosion, bortkomst eller transpor-
tuheld med kraftige radioaktive strålekilder i f.eks. i private
danske virksomheder eller hos offentlige myndigheder, her-
under sygehuse kan håndteres
Med lovforslaget lægges der for det andet op til, at
Sundhedsstyrelsen forpligtes til i samarbejde med relevante
myndigheder at udarbejde strategier for, hvordan eksister-
ende bestrålingssituationer kan håndteres, så befolkningens
udsættelse for radioaktive stoffer minimeres. En eksisteren-
de bestrålingssituation er en situation, som ikke kræver
hasteforanstaltninger f.eks. når eksponeringen kommer fra
naturlige strålekilder som radon i bygninger eller kosmisk
stråling, som flypersonel udsættes for. De relevante myndig-
heder vil variere afhængigt af den pågældende eksisterende
bestrålingssituation.
Både en radiologisk beredskabsplan og strategier for
håndtering af eksisterende bestrålingssituationer indebærer
koordination og samarbejde på tværs af myndigheder.
Lovforslaget indeholder herudover ændringer, som er nød-
vendige for at sikre implementering af strålebeskyttelsesdi-
rektivet i overensstemmelse med det, Kommissionen har
påpeget i åbningsskrivelsen. Ændringerne er i udstrakt grad
allerede afspejlet i gældende praksis.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Nødbestrålingssituationer og eksisterende bestrå-
lingssituationer
2.1.1. Radiologisk beredskabsplan for nødbestrålingssituati-
oner
2.1.1.1. Gældende ret
Det danske nationale beredskabsstyringssystem bygger
blandt andet på sektoransvarsprincippet og nærhedsprincip-
pet. Sektoransvarsprincippet betyder, at den myndighed, der
har ansvaret for en funktion i det daglige, også har ansvaret
ved ulykker og i krisesituationer, mens nærhedsprincippet
indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på bor-
gerne som muligt og dermed på det laveste organisatoriske
niveau, der kan løse opgaven hensigtsmæssigt.
Sektoransvarsprincippet er udtrykt i beredskabslovens §
24, stk. 1, hvorefter det påhviler de enkelte ministre inden
for hver deres område at planlægge for opretholdelse og
videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større
ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabspla-
ner. Det er således de samme myndigheder, der varetager
ansvar for et område i det daglige, som skal varetage ansva-
ret i beredskabs- og indsatssituationer.
I Danmark har Den Nationale Operative Stab (NOST)
og samfundets generelle indsatsberedskaber, der udgøres
af det kommunale redningsberedskab, det statslige rednings-
beredskab, sundhedsberedskabet og politiet, til opgave at
understøtte den tværgående myndighedsindsats i tilfælde
af ekstraordinære hændelser, således at konsekvenserne be-
grænses mest muligt. Herudover findes en række særlige
ekspertberedskaber på CBRNE-området, der dækker over
kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive
stoffer, hvor der på grund af særlige risici er behov for spe-
cialiserede funktioner til beskyttelse af befolkningen, miljø
m.v. Ekspertberedskaberne har specialiseret ekspertise, som
kan støtte og bidrage med rådgivnings-, analyse- og indsats-
kapacitet ved ekstraordinære hændelser.
Strålebeskyttelsesloven finder i medfør af § 1 anvendelse
på brug af strålekilder og stråleudsættelse i enhver bestrå-
lingssituation, herunder en nødbestrålingssituation, undtaget
dog stk. 2-5, som vedrører radioaktive stoffer, der forekom-
mer naturligt i det menneskelige legeme og naturlig stråling.
Af strålebeskyttelseslovens § 14, stk. 1, fremgår, at Sund-
hedsstyrelsen omgående skal underrettes om ulykker, uheld
eller hændelser, der har resulteret i, og hændelser, der kunne
have resulteret i, utilsigtet bestråling fra alle typer strålekil-
der eller i væsentlig forurening med radioaktive stoffer, og
om strålebeskyttelsesmæssigt betydende fund, tyveri, bort-
4
komst, brand, oversvømmelse eller lignende. Endvidere skal
Sundhedsstyrelsen i medfør af stk. 2 underrettes om forhold
af systematisk karakter, der kan medføre utilsigtet bestråling
eller væsentlig forurening med radioaktive stoffer. Efter stk.
3 kan Sundhedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om un-
derretning efter stk. 1 og 2.
Indberetning til Sundhedsstyrelsen skal ske til Sundheds-
styrelsens døgnvagt, jf. § 91, stk. 3, i bekendtgørelse nr.
669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyt-
telse, og pågældende vagtordning er etableret i medfør af
cirkulære nr. 15105 af 22. december 1975 om vagtordning
ved Statens Institut for Strålehygiejne.
Ved nødbestrålingssituationer gælder de referenceniveau-
er, som Sundhedsstyrelsen om nødvendigt fastsætter i den
konkrete situation, jf. § 32 i bekendtgørelse nr. 669 af 1.
juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Refe-
renceniveauer er et administrativt værktøj, der bruges til at
styre og regulere eksponeringen for ioniserende stråling i
forskellige situationer.
2.1.1.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirek-
tivets artikel 98, stk. 1, sikre, at der etableres beredskabs-
planer for de forskellige typer af nødsituationer. Beredskabs-
planerne skal i medfør af stk. 2 omfatte de elementer, der
fremgår af afsnit B i bilag XI i direktivet, og i medfør af stk.
3 en bestemmelse om overgangen fra en nødbestrålingssi-
tuation til en eksisterende bestrålingssituation. Beredskabs-
planen skal testes, gennemgås og efter behov revideres med
regelmæssige mellemrum, jf. stk. 4.
Efter strålebeskyttelsesdirektivets artikel 69, stk. 4, litra a,
sammenholdt med afsnit B i bilag XI i direktivet, skal med-
lemsstaten som led i beredskabsplanen i tilfælde af en nødsi-
tuation tilrettelægge passende beskyttelsesforanstaltninger.
I henhold til artikel 70, stk. 1, skal personer i befolknin-
gen, der potentielt kan blive berørt af en nødsituation, have
adgang til information om, hvordan de skal forholde sig
og om relevante sundhedsmæssige foranstaltninger. Disse
oplysninger skal efter stk. 2 mindst omfatte de elementer,
der er nævnt i afdeling A i bilag XII.
I henhold til artikel 71, stk. 1, skal de personer, der faktisk
bliver berørt af en nødsituation, straks informeres om nød-
situationens detaljer, hvordan de skal forholde sig, og hvil-
ke sundhedsmæssige beskyttelsesforanstaltninger der gælder
for dem. Disse oplysningerne skal efter stk. 2 omfatte de
relevante punkter i afsnit B i bilag XI til direktivet.
2.1.1.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Danmark har ikke etableret en særskilt retlig forpligtelse
til, at der skal udarbejdes en radiologisk beredskabsplan
for radiologiske nødsituationer. Radiologiske nødsituationer
omfatter alle nødsituationer, der involverer radioaktive stof-
fer, herunder derfor også nukleare nødsituationer. Det vil
f.eks. kunne være på anlæg til sterilisation af hospitalsudstyr
og til produktion af radioaktive lægemidler, lagre for radio-
aktivt affald, nuklearmedicinske afdelinger, forskningslabo-
ratorier, atomkraftbrændselstransporter eller højradioaktive
strålekilder til kvalitetskontrol af infrastruktur f.eks. broer,
fjernvarme, olie, og gasledninger, boreplatforme mv. Det vil
også kunne være ved hændelser på reaktordrevne fartøjer
eller kernekraftværker tæt på dansk territorium (nukleare
hændelser).
I tilfælde af nukleare nødsituationer gælder en nuklear be-
redskabsplan og en radiologisk beredskabsplan sideløbende
og med koordinering iht. den fordeling af ansvarsområder,
der fremgår af beredskabsloven og sundhedsloven mv. Be-
redskabsstyrelsen vil som hidtil have ansvaret for udarbej-
delse og revision af den nationale nukleare beredskabsplan,
der jf. beredskabsloven angår koordination og samarbejde
mellem de myndigheder, der har ansvar for opretholdelse
og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af en
nuklear ulykke, og som især omhandler foranstaltninger og
koordinering i akutfasen. Den radiologiske beredskabsplan
angår især fastlæggelse og implementering af referenceni-
veauer, dosiskriterier og operationelle interventionsniveau-
er for iværksættelse af sundhedsmæssige beskyttelsesforan-
staltninger, som især er aktuelle efter akutfasen. Den ra-
diologiske beredskabsplan anviser endvidere kriterier for,
hvornår en nødbestrålingssituation ikke længere kræver strå-
lebeskyttelsesmæssige hasteforanstaltninger.
Det radiologiske beredskab er som beskrevet i pkt. 2.1.1.1
en del af det samlede beredskabsstyringssystem i Dan-
mark, som blandt andet består af de specialiserede beredska-
ber. Sundhedsstyrelsen har etableret en vagtordning, hvor
en vagthavende døgnet rundt står til rådighed for borgere,
virksomheder og myndigheder med henblik på at modtage
underretning, rådgive eller instruere om foranstaltninger til
begrænsning af konsekvenserne af radiologiske hændelser
og ulykker og bistå ved bestemmelser af dosis og forure-
ningsniveauer mv.
Sundhedsstyrelsen underrettes om ulykker, også selvom
der ikke umiddelbart skal foretages yderligere, da Sundheds-
styrelsen på den baggrund kan sikre tiltag, så lignende si-
tuationer kan forebygges bl.a. gennem supplerende krav til
brug af strålekilder i tilsvarende virksomheder, eller til kon-
struktion af strålekilder, anlæg og udstyr.
Med henblik på at implementere strålebeskyttelsesdirekti-
vets krav foreslås det, at der indsættes et nyt kapitel 8 a, som
indeholder en ny § 23 a, hvorefter Sundhedsstyrelsen med
bidrag fra de myndigheder, der har ansvar for opretholdelse
og videreførelse af samfundets funktioner i nødsituationer,
skal udarbejde en radiologisk beredskabsplan.
Den radiologiske beredskabsplan skal bl.a. indeholde en
oversigt over og vurdering af potentielle nødbestrålingssi-
tuationer. På den baggrund vil der overordnet blive beskre-
vet en række grundlæggende scenarier, som vil skulle hånd-
teres ud fra samme rammesættende strålebeskyttelsesmæs-
sige kriterier. På baggrund af de grundlæggende scenarier
kortlægges bl.a. hvilke funktioner, og dermed hvilke myn-
digheder med ansvar for videreførelse af samfundets funkti-
5
oner, der forventes at blive berørt af en nødbestrålingssitua-
tion.
Håndteringen af de identificerede nødbestrålingssituatio-
ner vil bl.a. tage udgangspunkt i etablerede referenceni-
veauer for befolkningsmæssig bestråling og erhvervsmæs-
sig nødbestråling, foruddefinerede generiske kriterier for
særlige beskyttelsesforanstaltninger, løbende overvågning
og strålebeskyttelse af indsats- og redningsmandskab samt
forudgående planer for oplysning og underretning af befolk-
ningen om de sundhedsmæssige beskyttelsesforanstaltnin-
ger. Beredskabsplanen skal udarbejdes og ved behov vedli-
geholdes med bidrag fra de relevante myndigheder ligesom,
at der vil blive rakt ud til andre lande for inspiration og
sparring.
Som konsekvens af, at der i strålebeskyttelsesloven ind-
sættes et nyt kapitel 8 a, der indeholder begreber, som er
defineret i strålebeskyttelsesdirektivet, foreslås det endvide-
re at indsætte nye definitioner af ”eksisterende bestrålingssi-
tuation” og ”nødbestrålingssituation” i strålebeskyttelseslo-
vens § 3.
2.1.2. Strategier for håndtering af eksisterende bestrålingssi-
tuationer
2.1.2.1. Gældende ret
Strålebeskyttelsesloven finder i medfør af § 1 anvendelse
på brug af strålekilder og stråleudsættelse i enhver bestrå-
lingssituation, dog med de undtagelser, der fremgår af stk.
2-5. Med enhver bestrålingssituation forstås planlagte og
eksisterende bestrålingssituationer og nødbestrålingssituati-
oner i medfør af artikel 2, stk. 1, i strålebeskyttelsesdirekti-
vet, og § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019
om ioniserende stråling og strålebeskyttelse.
2.1.2.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirek-
tivets artikel 100 sikre, at eksisterende bestrålingssituatio-
ner, som er relevante ud fra et strålebeskyttelsesmæssigt
hensyn, identificeres og evalueres, jf. stk. 1. Eksisterende
bestrålingssituationer er vejledende oplistet i direktivets bi-
lag XVII og kan således være områder, som er forurenede
med radioaktivt restmateriale fra eksempelvis en nødsitua-
tion, eller restprodukter fra tidligere aktiviteter, jf. bilagets
litra a. Eksisterende bestrålingssituationer kan også være na-
turlige strålekilder, herunder udsættelse for radon og thoron
eller indendørs bestråling fra byggematerialer, jf. bilagets
litra b. Eksisterende bestrålingssituationer kan endelig være
udsættelse for råvarer, bortset fra fødevarer, foderstoffer og
drikkevand, som indeholder radionuklider fra førstnævnte
forurenede områder eller naturligt forekommende radionuk-
lider, jf. bilagets litra c.
Medlemsstaterne skal i medfør af artikel 101, stk. 1, udar-
bejde strategier, som skal sikre håndtering af eksisterende
bestrålingssituationer tilpasset den konkrete situation. Efter
stk. 2 skal hver strategi omhandle de fastsatte målsætnin-
ger og passende referenceniveauer under hensyntagen til
referenceniveauer fastlagt i bilag I. Der fremgår af artikel
73 mere specifikke krav til strategiens indhold i forhold til
forurenede områder.
Strålebeskyttelsesdirektivets artikel 102, stk. 2 og 3, be-
skriver procedurer og krav til beskyttelsesforanstaltninger,
når en strategi skal gennemføres. Udformning, omfang og
varighed af alle beskyttelsesforanstaltninger skal optimeres,
og fordeling af stråledoser, der opstår som følge af, at strate-
gien gennemføres, skal vurderes.
Efter artikel 102, stk. 4, skal medlemsstaterne sikre, at de
ansvarlige for implementering af en strategi regelmæssigt
vurderer foranstaltninger, formidler oplysninger til befolk-
ningen og udarbejder retningslinjer for håndtering af bestrå-
lingstilfælde mv.
Denne procedure sikrer, at offentligheden og miljøet be-
skyttes mod radioaktiv stråling på en måde, der er grundigt
planlagt, løbende vurderet og optimeret.
2.1.2.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i det nye kapitel 8 a indgår et nyt
§ 23 b, hvorefter Sundhedsstyrelsen i samarbejde med rele-
vante myndigheder foretager vurderinger af, om en given
eksisterende bestrålingssituation er relevant i forhold til strå-
lebeskyttelse. For de identificerede eksisterende bestrålings-
situationer udformer Sundhedsstyrelsen i samarbejde med
relevante myndigheder strategier for håndtering heraf.
Sundhedsstyrelsen og øvrige myndigheder har allerede i
praksis etableret rammer for håndtering af flere eksisterende
bestrålingssituationer, som ved tilpasning eller formalisering
vil kunne opfylde de formelle krav til en beskyttelsesstrategi
i medfør af direktivet.
Det drejer sig f.eks. om kabinepersonels udsættelse for
kosmisk stråling, hvor der i dag er udarbejdet en samar-
bejdsaftale mellem Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse og
Trafikstyrelsen, Luftfart. Samarbejdsaftalen fastlægger ram-
mer og målsætninger for samarbejdet under hensyntagen
til, at menneskelige indgreb ikke kan ændre på den kosmi-
ske stråling, men i stedet må regulere adfærden og derigen-
nem søge at begrænse konsekvenserne til et rimeligt niveau
under hensyntagen til økonomiske og samfundsmæssige for-
hold f.eks. ved at se på samlede antal timer, som personalet
er i luften.
Der er også fsva. radioaktivitet i byggematerialer, som
også er at betragte som en relevant eksisterende bestrålings-
situation, igangsat et arbejde på europæisk plan for at udvide
indholdet af de standardiserede deklarationer på byggema-
terialer, så en EU-mærkning fremadrettet vil kunne give
forvisning om at anvendelse af et givet byggemateriale i
tillæg til øvrige hensyn også lever op til de fælles europæ-
iske målsætninger for strålebeskyttelse der fremgår af direk-
tivet. Dette vil således også i en tilpasset form kunne udgøre
en del af en konkret strategi.
Strategierne vil blive tilpasset de enkelte områder og
vil således eksempelvis kunne blive udformeret som samar-
6
bejdsaftaler mellem myndigheder, organisationer eller virk-
somheder eller som handleplaner. Det konkrete ansvar for
implementering af handleplaner m.v. vil kunne fremgå af de
enkelte strategier.
Strategierne vil i overensstemmelse med direktivet blandt
andet skulle beskrive de overordnede målsætninger og kort-
og langsigtede mål for den eksisterende bestrålingssituati-
on med henblik på, at befolkningens stråleudsættelse mini-
meres under hensyntagen til øvrige samfundsmæssige for-
hold. Strategierne vil også afhængigt af den konkrete situ-
ation skulle beskrive beskyttelsesforanstaltninger, adgangs-
kontrol og dosismåleprogrammer m.v. og hvordan eventu-
elle foranstaltninger vil kunne blive ophævet. Hvis der er
tale om områder forurenet med radioaktivt materiale f.eks.
efter en nødbestrålingssituation vil strategien også skulle
fastlægge forhold som evakuering, genhusning, måle- og
renseprogrammer m.v.
2.2. Bestemmelse og vurdering af befolkningsmæssig be-
stråling fra virksomheders brug af strålekilder og stråle-
udsættelse
2.2.1. Gældende ret
En virksomhed kan først bruge strålekilder eller stråleud-
sættelse, der kræver tilladelse i henhold til strålebeskyttel-
sesloven, når virksomheden har udarbejdet og fået godkendt
en sikkerhedsvurdering, der er tilpasset art, omfang og kom-
pleksitet af virksomhedens brug af strålekilder eller stråle-
udsættelse, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1.
juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Efter
stk. 2 skal sikkerhedsvurderingen løbende opdateres, så den
til enhver tid afspejler virksomhedens aktuelle brug af strå-
lekilder eller stråleudsættelse.
Virksomheder, herunder offentlige sygehuse, der som led i
deres drift udleder radioaktive stoffer til omgivelserne, skal
således udarbejde en fremadrettet vurdering af de stråledo-
ser, som enkeltpersoner i befolkningen forventes at blive
udsat for, inden Sundhedsstyrelsen kan tillade driften.
En virksomhed skal efter § 18, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 670/2019 føre en fortegnelse over de seneste 5 års fak-
tiske udledning, opbevaring og overdragelse af radioaktivt
affald. Virksomhederne skal således kunne dokumentere de-
res faktiske udledninger.
2.2.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirek-
tivets artikel 66, stk. 2, sikre, at det identificeres, hvilke
virksomheder, der skal vurdere de stråledoser, som enkelt-
personer i befolkningen udsættes for som følge af en virk-
somheds faktiske drift og udledning af radioaktive stoffer,
der følger af virksomhedens drift, og virksomheder for hvil-
ke en screeningsvurdering af virksomhedens drift anses for
tilstrækkelig.
2.2.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning.
Dansk lovgivning kræver på den ene side, at virksomhe-
der, der som led i deres drift udleder radioaktive stoffer til
miljøet, skal dokumentere de seneste 5 års faktiske udled-
ning. Dette følger af § 18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 670
af 1. juli 2019 om brug af radioaktive stoffer. Virksomhe-
der skal samtidig kunne dokumentere, at påvirkningen fra
udledningen ikke kan forventes at overstige dosisbindingen
for stråleudsættelse af enkeltpersoner i befolkningen fastsat
i § 21, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om
ioniserende stråling og strålebeskyttelse. Ved enkeltpersoner
i befolkningen forstås personer, der kan udsættes for befolk-
ningsmæssige bestråling og som i den konkrete forbindelse
hverken kan opfattes som erhvervsmæssigt stråleudsatte ar-
bejdstagere eller som medicinsk stråleudsatte patienter. På
den anden side indeholder lovgivningen ikke et krav om,
at den virksomhed, der har en sådan drift, eller at Sundheds-
styrelsen som den kompetente myndighed, skal vurdere de
doser, som enkeltpersoner i befolkningen udsættes for som
følge af disse udledninger, således som det foreskrives i
direktivets artikel 66.
Virksomheder med tilladelse til udledning af radioaktive
stoffer til miljøet meddeler i praksis Sundhedsstyrelsen om
den samlede størrelse på de faktiske udledninger, som virk-
somhedens drift giver anledning til. Den foreslåede ændring
vil medføre, at virksomhederne i tillæg hertil skal meddele
Sundhedsstyrelsen hvilken konkret dosis, der kan forventes,
som følge af de faktiske udledninger. Denne opgørelse vil
umiddelbart kunne udledes af den dokumentation, som virk-
somheden i forvejen foretager.
Med henblik på korrekt implementering af strålebeskyttel-
sesdirektivets § 66 foreslås det, at der indsættes en ny §
13 a i strålebeskyttelsesloven, hvorefter Sundhedsstyrelsen
bemyndiges til at fastsætte regler om bestemmelse og vurde-
ring af stråledoser til enkeltpersoner i befolkningen.
Med det foreslåede § 13 a vil Sundhedsstyrelsen skulle
fastsætte regler om, at der udpeges de typer af brug af ioni-
serende stråling og stråleudsættelse, for hvilke stråledoser til
enkeltpersoner i befolkningen specifikt skal vurderes, og for
hvilke en overordnet screening vil være tilstrækkelig. Med
ændringen vil virksomheder, der som led i driften udleder
radioaktive stoffer i miljøet i et omfang, der er underlagt
krav om tilladelse og gennemførelse af sikkerhedsvurdering,
skulle foretage specifikke vurderinger af stråledoser til en-
keltpersoner i befolkningen.
Der er tale om et mindre antal virksomheder, forventeligt
mellem fem og ti. Disse virksomheder gennemfører som
nævnt allerede i praksis alle de væsentligste dele af dette
arbejde. Det forventes således at have begrænset betydning
for virksomheder og Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen vil herudover skulle fastsætte regler
om, hvordan og hvor ofte de doser, som enkeltpersoner
i befolkningen udsættes for som følge af virksomhedens
faktiske drift, vil skulle vurderes. Det er hensigten, at dosi-
svurderingen foretages samtidig med den årlige rapportering
7
vedrørende faktiske udledninger, som virksomhederne alle-
rede foretager.
Det følger af lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-
vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikker-
hedsloven) § 10, at hvis der er konkret mistanke om, at
en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovov-
ertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i
lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til
myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre
det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede
lovovertrædelse.
Bestemmelsen vil kunne være relevant, hvis Sundhedssty-
relsen som tilsynsmyndighed har en konkret mistanke om, at
en enkelt person eller en juridisk person har begået en straf-
bar lovovertrædelse, og hvis man samtidig er på et stadie
i sagen, hvor Sundhedsstyrelsen overvejer at politianmelde
overtrædelsen.
Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvis der alene
er tale om at undersøge, om der eksempelvis skal gives
påbud. Bestemmelsen vil heller ikke finde anvendelse, hvis
Sundhedsstyrelsen i første omgang vil forsøge at klare
en overtrædelse med de administrative håndhævelsesmidler
såsom påbud, forbud m.v. Langt det meste af Sundhedssty-
relsens tilsynsarbejde vil derfor kunne fortsætte som hidtil,
uden at retssikkerhedslovens § 10 vil få nogen betydning.
En virksomhed vil ikke kunne påberåbe sig retssikker-
hedslovens § 10 i en situation, hvor den selv ved, at den har
overtrådt reglerne, og derfor ikke ønsker at indsende oplys-
ningerne, men hvor Sundhedsstyrelsen ikke har oplysninger,
der giver grundlag for en konkret mistanke. Dette gælder
også, selvom Sundhedsstyrelsen i et tidligere påbud eller
forbud har meddelt, at Sundhedsstyrelsen vil politianmelde -
eller overveje at politianmelde - forholdet, hvis påbud eller
forbud ikke efterkommes.
2.3. Sundhedsstyrelsens register over strålekilder og an-
læg
2.3.1. Gældende ret
Sundhedsstyrelsen kan i medfør af § 15 i strålebeskyttel-
sesloven fastsætte regler om tilladelse til og underretning
om brug af strålekilder eller stråleudsættelse og efter § 17
fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelse, tilladelse
eller underretning.
Efter § 51 i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om
ioniserende stråling og strålebeskyttelse skal strålekilder og
anlæg være registreret i Sundhedsstyrelsens register for strå-
lekilder og anlæg.
Efter § 15 i bekendtgørelse nr. 670 af 1. juli 2019 om
radioaktive stoffer skal følgende registreres i Sundhedssty-
relsens register for strålekilder og anlæg: 1) lukkede radio-
aktive kilder, hvis aktivitet pr. strålekilde er større end 100
gange værdien i bilag 3, og 2) anlæg, der benyttes til brug
af radioaktivt materiale, der er omfattet af krav om tilladel-
se. Hvis en registreret lukket radioaktiv kilde ikke længere
er i virksomhedens besiddelse, eller et registreret anlæg ikke
længere benyttes, skal det indberettes til Sundhedsstyrelsen.
Efter § 8 i bekendtgørelse nr. 671 af 1. juli 2019 om brug
af strålingsgeneratorer skal følgende registreres i Sundheds-
styrelsens register for strålekilder og anlæg: 1) strålingsge-
neratorer, hvis anvendelse er underlagt krav om tilladelse
eller underretning, og 2) alle anlæg til brug af strålingsge-
neratorer, hvor brugen er underlagt krav om tilladelse eller
underretning.
2.3.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirek-
tivets artikel 90 sikre, at virksomheder, der bruger eller er
i besiddelse af højaktive lukkede kilder, er registeret. Dis-
se registreringer skal omfatte oplysninger om det pågælden-
de radionuklid, aktiviteten på fremstillingstidspunktet eller,
hvis denne aktivitet ikke er kendt, aktiviteten ved første
markedsføring eller det tidspunkt, hvor virksomheden er-
hvervede strålekilden, samt strålekildens type. Registrerin-
gerne skal være ajourført og bl.a. tage hensyn til overdragel-
ser af strålekilderne og andre faktorer.
2.3.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Sundhedsstyrelsen fører i dag et register for strålekilder
og anlæg, hvor registreringspligten påhviler virksomheder-
ne. Heri registreres samtlige virksomheder i Danmark, hvor
godkendte radioaktive stoffer anvendes, til hvilket formål og
i hvilke mængder. Sundhedsstyrelsen behandler og registre-
rer virksomhedernes indsendte oplysninger, herunder oplys-
ninger om det pågældende radionuklid, aktiviteten på det
tidspunkt, hvor virksomheden erhvervede strålekilden, samt
strålekildens type.
Direktivets bestemmelse er dermed gennemført i praksis,
men der er ikke fastsat en direkte forpligtelse i strålebeskyt-
telsesloven til Sundhedsstyrelsen om at varetage et register
for strålekilder og anlæg.
For at sikre en korrekt implementering af direktivets ar-
tikel 90 foreslås det, at der indsættes en ny § 15 a om,
at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om registrering
af virksomheder, der er underlagt krav om tilladelse til og
underretning om brug af strålekilder eller stråleudsættelse,
samt disses strålekilder og anlæg, og at Sundhedsstyrelsen
fører et register over strålekilder og anlæg.
Forslaget vil indebære, at Sundhedsstyrelsen i bekendtgø-
relse om ioniserende stråling og strålebeskyttelse, i bekendt-
gørelse om brug af radioaktive stoffer og i bekendtgørelse
om brug af strålingsgeneratorer skal fastsætte regler om,
hvilke strålekilder og anlæg, der skal registreres, og hvilke
oplysninger virksomhederne skal indsende i forbindelse med
registreringen.
2.4. Etablering af myndighedskontrol med ukontrollere-
de strålekilder
2.4.1. Gældende ret
8
Det fremgår af strålebeskyttelseslovens § 7, stk. 1, at
virksomheders brug af strålekilder og stråleudsættelse skal
ske under anvendelse af foranstaltninger til beskyttelse mod
ioniserende stråling, herunder forebyggelse af ulykker, uheld
og hændelser samt afbødning af konsekvenser heraf. Det
fremgår ligeledes, at virksomhederne skal afsætte tilstræk-
kelige ressourcer til, at strålebeskyttelsesforanstaltningerne
tilrettelægges, foregår og løbende vurderes, så strålebeskyt-
telsen er effektiv og passende og enhver fejl eller mangel
bliver identificeret og afhjulpet samt, at gentagelse bliver
forebygget.
Efter strålebeskyttelseslovens § 18, stk. 1, fører Sundheds-
styrelsen tilsyn med brug af strålekilder og stråleudsættel-
se. Sundhedsstyrelsen gennemfører sit tilsyn efter en løben-
de vurdering af sandsynligheden for og konsekvensen af
stråleudsættelse (risikobaseret). Efter stk. 2 kan Sundheds-
styrelsen hos den, der er forpligtet efter § 2, til enhver tid og
uden retskendelse mod behørig legitimation forlange adgang
til strålekilder, anlæg, udstyr, registre, protokoller, sikrings-
og beredskabsplaner, kvalitetssikringssystemer, tilhørende
dokumentation, herunder dokumentation i form af medicin-
ske behandlingsdata og resultater af undersøgelser m.v., og
på stedet foretage fotografiske eller andre dokumenterende
tiltag.
Har Sundhedsstyrelsen imidlertid med rimelig grund mis-
tanke om, at en enkelt person eller en juridisk person har
begået en strafbar lovovertrædelse, kan der i medfør af rets-
sikkerhedslovens § 9, stk. 1, alene ske kontrolundersøgelse
efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.
2.4.2. Strålebeskyttelsesdirektivet
Medlemsstaterne skal i medfør af strålebeskyttelsesdirek-
tivets artikel 94, stk. 2, i nødvendigt omfang sørge for at
tilrettelægge indsatser, som har til formål at etablere eller
reetablere myndighedskontrollen med ukontrollerede stråle-
kilder. Indsatserne kan omfatte medlemsstaternes medfinan-
siering af identifikation, lokalisering, håndtering, kontrol og
bortskaffelse af strålekilderne og kan også omfatte undersø-
gelse af tidligere registreringer fra myndigheder og virksom-
heder, såsom forskningsinstitutter, materialeprøvningsinsti-
tutter eller hospitaler.
2.4.3. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Sundhedsstyrelsen vurderer i dag løbende behovet for
at organisere indsatser for at identificere og bringe ukon-
trollerede strålekilder tilbage i systemet for myndighedskon-
trol (dvs. registrering af strålekilden og ansvarlig virksom-
hed hos Sundhedsstyrelsen samt tilsyn med virksomhedens
efterlevelse af strålebeskyttelseslovgivningens bestemmel-
ser). Ukontrollerede strålekilder er strålekilder, som Sund-
hedsstyrelsen ikke er bekendt med, eller hvor en ansvarlig
virksomhed ikke er identificeret. Det er Sundhedsstyrelsen
opfattelse, at antallet af ukontrollerede strålekilder i Dan-
mark er begrænset.
Ukontrollerede strålekilder vil f.eks. være proceskontrol-
udstyr, fyldehøjdemålere eller densitets- og fugtighedsmå-
lere, som kan bortkomme f.eks. i forbindelse med tyveri,
konkurs af en virksomhed, eller ældre strålekilder, der stam-
mer fra en tid, hvor kontrol og registrering kan have været
fejlbehæftet eller ufuldstændig.
Dertil kommer, at der med import af metalskrot, råvare-
metal eller metalprodukter utilsigtet kan indføres intakte el-
ler omsmeltede strålekilder til Danmark. Fund af ukontrolle-
rede strålekilder kan f.eks. ske på genvindingsvirksomheder,
ved import fra frihavne til toldarealer mv. Ukontrollerede
strålekilder kan også optræde på offentligt tilgængelige ste-
der, kommunale genbrugspladser, konkursramte virksomhe-
der m.v.
Indsatser for at etablere myndighedskontrol af strålekilder
kan f.eks. omfatte, at der ved tilsyn med virksomheder, hvor
der erfaringsmæssigt kan være større sandsynlighed for at
finde strålekilder, der ikke længere anvendes, iværksættes
grundigere kontrol med virksomhedernes egne fortegnelser,
kontroller mv. Det kan være relevant i virksomheder med
udbredt anvendelse af strålekilder fordelt på mange afdelin-
ger og fysiske lokaliteter, og kunne eksempelvis omfatte ho-
spitaler, universiteter, forskningscentre, militære anlæg m.v.
For at sikre en korrekt implementering af direktivet fore-
slås det at indsætte en ny § 17 a om, at Sundhedsstyrelsen
forpligtes til i nødvendigt omfang at sørge for at tilrettelæg-
ge indsatser for at etablere eller genetablere myndigheds-
kontrol med ukontrollerede strålekilder.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs verdensmål
Lovforslaget vurderes at bidrage til opfyldelse af verdens-
mål 3 om sundhed og trivsel. Således fremgår det af delmål
3.4, at tidlig dødelighed som følge af bl.a. kræft, inden 2030
skal reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og
behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre udgifter for Indenrigs-
og Sundhedsministeriet. Udgifterne holdes inden for egen
ramme.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regio-
ner og kommuner og har ikke implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
Lovforslaget er i relevant omfang udformet i overensstem-
melse med de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning.
Lovforslaget efterlever princip 1 om enkle og klare regler,
da regler og begreber er formuleret på en entydig og konsi-
stent måde. Lovforslaget definerer nye begreber, og lovtek-
sten kan omsættes til en række konkrete arbejdsopgaver.
Det vurderes også, at lovforslaget er i overensstemmelse
med princip 2 om digital kommunikation, idet den etablerer
lovhjemmel til den obligatoriske digitale kommunikation
mellem borgere og virksomheder og det offentlige. Det vur-
deres, at lovforslaget muliggør en fremtidig teknologisk ud-
vikling, dvs. det er teknologineutralt.
9
Lovforslaget efterlever ydermere princip 3 om mulighed
for automatisk sagsbehandling.
Ved administration af lovforslaget benyttes eksisterende
data fra Sundhedsstyrelsens register for strålekilder og an-
læg, hvorfor lovforslaget vurderes at være i overensstem-
melse med princip 4 om sammenhæng på tværs ved genbrug
af begreber og data.
Det vurderes endvidere, at princip 5 om tryg og sikker
datahåndtering, princip 6 om anvendelse af offentlig infra-
struktur, og princip 7 om at forebygge snyd og fejl er ligele-
des efterlevet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det vurderes, at lovforslaget medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærme-
re.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse-
kvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører
visse dele af strålebeskyttelsesdirektivet, som angivet i Eu-
ropa-Kommissionens åbningsskrivelse 2023/2122 om den
danske implementering af strålebeskyttelsesdirektivet.
Implementeringen er ikke i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet EU-regulering. Den na-
tionale regulering går således ikke videre end minimumskra-
vene i EU-reguleringen. Danske virksomheder stilles ikke
dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor imple-
menteringen ikke er mere byrdefuld end den forventede im-
plementering i sammenlignelige EU-lande. Fleksibilitet og
undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen er udnyttet. I det
omfang det er muligt og hensigtsmæssigt er EU-regulering
implementeret gennem alternativer til regulering. Byrdefuld
EU-regulering træder i kraft senest muligt og under hensyn-
tagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. septem-
ber 2024 til den 31. oktober 2024 (31 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Ansatte Tandlægers Organisation, Ar-
bejdstilsynet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Dekommissionering, DI Byggeri,
DiaLab, Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening, Dansk
Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Isotop
Forening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Offshore,
Dansk Radiologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Me-
dicin, Dansk Selskab for Folkesundhed, Dansk Selskab for
Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin, Danske Selskaber for
Klinisk Onkologi, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundheds-
sektoren, Dansk Selskab for Medicinsk Fysik, Dansk Sel-
skab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Tand-, Mund-
og Kæbekirurgi, Dansk Svejse- og NDT- forening, Dansk
Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bioanaly-
tikere, Danske Dental Laboratorier, Danske Patienter, Dan-
ske Regioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den Dan-
ske Dyrlægeforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
FOA, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, For-
eningen af Speciallæger, Foreningen af Specialtandlæger
i Ortodonti, Friluftsrådet FTF, Færøernes Selvstyre, Gen-
vindingsIndustrien, Green Power Denmark, Greenpeace,
HK, Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg
Universitet, Kiropraktorernes Videnscenter, KL, Kræftens
Bekæmpelse, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af
Kliniske Tandteknikere, Lægeforeningen, Lægevidenskabe-
lige Selskaber, NOAH Friends of the Earth Denmark, Pa-
tientforeningen, Praktiserende Lægers Organisation, Prakti-
serende Tandlægers Organisation, Radiograf Rådet, Rigsom-
budsmanden på Færøerne (til orientering), Rådet for Grøn
Omstilling, Sundhed Danmark, Sundhedskartellet, Tandlæ-
geforeningen, WWF Danmark og Yngre Læger.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget skønnes at medføre
udgifter for Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet , som holdes in-
den for egen ramme.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget skønnes at medføre
udgifter for Indenrigs- og Sund-
10
hedsministeriet, som holdes inden
for egen ramme.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Det er vurderingen, at lovforsla-
get medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Dis-
se konsekvenser vurderes at være
under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Det er vurderingen, at lovforsla-
get medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Dis-
se konsekvenser vurderes at være
under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører visse dele
af strålebeskyttelsesdirektivet. Lovforslaget har desuden blandt andet
som formål at imødekomme Europa-Kommissionens åbningsskrivelse
2023/2122 om den danske implementering af strålebeskyttelsesdirekti-
vet.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (der i relevant omfang også
gælder ved implementering af ikke er-
hvervsrettet EU-regulering).
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmerlser
Til § 1
Til nr. 1
Gældende ret indeholder definitioner af begreber på be-
kendtgørelsesniveau. Beskrivelserne bygger på strålebeskyt-
telsesdirektivets definitioner og, hvor det er hensigtsmæs-
sigt, på det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) eller
den Internationale Strålebeskyttelseskommissions (ICRP)
definitioner, der har bredere international anvendelse.
Begrebet ”brug” er defineret i strålebeskyttelseslovens §
3, nr. 2, som a) fremstilling, forarbejdning, besiddelse, im-
port, eksport, overdragelse, håndtering, anvendelse, kontrol,
eftersyn, opbevaring, bortskaffelse, genvinding, genanven-
delse, udledning og transport af radioaktive stoffer, og b)
fremstilling af strålingsgeneratorer, hvor der i den pågælden-
de proces skabes ioniserende stråling, og ændring af strå-
lingsgeneratorer, som kan have indvirkning på strålebeskyt-
telsesmæssige forhold, og installation, anvendelse, kontrol
og eftersyn af strålingsgeneratorer.
Brug defineres for både radioaktive stoffer og strålings-
generatorer som alle situationer, hvor stråling anvendes,
samt situationer, hvor der fremkommer stråling, uden at
der samtidig tilsigtes udnyttelse af stråling. Som følge af
forskellen angående muligheden for at afbryde stråling, de-
fineres brug forskelligt for strålingsgeneratorer og for radio-
aktive stoffer.
Særligt i forhold til radioaktive stoffer bemærkes det, at
begrebet ’brug’ bl.a. omfatter besiddelse, import, eksport,
overdragelse og transport, dvs. situationer, hvor der ikke
er tale om udnyttelse af strålingen, men hvor information
om og gennemførelse af strålebeskyttelsesforanstaltninger er
relevant, da strålingen fra radioaktive stoffer ikke kan afbry-
des. I sådanne situationer vil den, der er i fysisk besiddelse
af radioaktive stoffer være pålagt en forpligtelse til at gen-
nemføre nødvendige strålebeskyttelsesforanstaltninger. Der
vil endvidere kunne pålægges ejeren, der uden at være i fy-
sisk besiddelse af materialet, men alene er den formueretlige
ejer af dette, en forpligtelse til at være med til at sikre, at
materialet ikke overlades til nogen, som efter dansk ret eller
efter direktivets bestemmelser ikke vil være berettiget dertil.
Det foreslås at nyaffatte § 3, nr. 2, i strålebeskyttelseslo-
ven, hvorefter brug for radioaktive stoffer vil være define-
ret som anvendelse, besiddelse, eftersyn, eksport, forarbejd-
ning, fremstilling, genanvendelse, genvinding, håndtering,
import, indgreb, kontrol, opbevaring, overdragelse, transport
og udledning, og brug for strålingsgeneratorer vil være defi-
neret som anvendelse, eftersyn, fremstilling, indgreb, instal-
lation og kontrol.
11
Den foreslåede definition af brug er en præcisering af hid-
til gældende retstilstand således, at det svarer til den måde,
begrebet anvendes på i praksis. Det er ikke hensigten med
lovforslaget at udvide eller indskrænke lovens anvendelses-
område.
Den foreslåede ændring vil i forhold til radioaktive stoffer
medføre, at ”bortskaffelse” ikke længere vil være omfattet
af definitionen, og ”indgreb” vil blive tilføjet. I forhold til
strålingsgeneratorer vil ”indgreb” erstatte ”ændring”.
Begrebet ”bortskaffelse” vurderes at være for bredt i for-
hold til håndteringen af affald. Bortskaffelse omfatter ud-
ledning, injicering og deponering. ”Deponering” involverer
handlinger, eksempelvis opbevaring og håndtering, som al-
lerede er tilstrækkeligt dækket med definitionen ”brug”. Til-
svarende gør sig gældende for ”injicering”, som i tillæg også
kan foregå med henblik på andre formål end bortskaffelse,
i hvilke tilfælde opbevaring, håndtering og anvendelse, vil
være dækkende. Det foreslås derfor at fjerne ”bortskaffelse”
fra definitionen af brug.
For radioaktive stoffer beskriver begrebet ”indgreb” de
handlinger, der gennemføres, når udstyr til strålebeskyttelse,
eksempelvis beholdere til afskærmning for stråling, vedlige-
holdes eller repareres. For strålingsgeneratorer er ”indgreb”
mere sigende for den handling, der rent faktisk ønskes regu-
leret end den hidtidige begreb ”ændring”. Hvis man f.eks.
skifter farven på en strålingsgenerator, vil der være tale om
en ændring og ikke et indgreb. Det er således først, når man
foretager handlinger (indgreb), hvor strålingsgeneratorens
evne til at frembringe stråling kan påvirkes, at det vil kunne
have en strålebeskyttelsesmæssig betydning.
Til nr. 2
Strålebeskyttelseslovens § 1, stk. 1, om, at loven finder
anvendelse på brug af strålekilder og stråleudsættelse i en-
hver bestrålingssituation, omfatter alle situationer, der inde-
bærer en risiko for udsættelse for ioniserende stråling, som
der ikke kan ses bort fra med hensyn til strålebeskyttelse,
eller med hensyn til miljøet med henblik på at beskytte
menneskers sundhed på lang sigt i medfør af strålebeskyttel-
sesdirektivets artikel 2, stk. 1.
Dette omfatter enhver planlagt eller eksisterende bestrå-
lingssituation eller nødbestrålingssituation, jf. artikel 2, stk.
1, i strålebeskyttelsesdirektivet, og § 1, stk. 1, i bekendtgø-
relse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og
strålebeskyttelse.
Strålebeskyttelseslovens § 3 definerer, hvordan en ræk-
ke begreber, som anvendes i lovens bestemmelser, skal for-
stås. Begrebet ”eksisterende bestrålingssituationer” fremgår
ikke af strålebeskyttelsesloven. Definitioner af bestrålingssi-
tuationer fremgår af de tilhørende bekendtgørelser, hvor det
er mere hensigtsmæssigt i forhold til at målrette indholdet
af bestemmelserne til specifikt afgrænsede situationer og
persongrupper. En eksisterende bestrålingssituation er såle-
des defineret i § 10, nr. 17, i bekendtgørelse nr. 669 af 1.
juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse som
en bestrålingssituation, der allerede eksisterer, når der skal
tages beslutning om kontrollen af den, og som ikke kræver
eller ikke længere kræver hasteforanstaltninger.
Det foreslås at indsætte en ny § 3, nr. 3, i strålebeskyttel-
sesloven med en ny definition, hvorefter en eksisterende
bestrålingssituation vil være defineret som ”en bestrålingssi-
tuation, der allerede eksisterer, når der skal tages beslutning
om kontrollen af den, og som ikke kræver eller ikke længere
kræver hasteforanstaltninger”. Definitionen vil være ensly-
dende med strålebeskyttelsesdirektivets artikel 4, nr. 35, og
den definition, der allerede findes i bekendtgørelse nr. 669
af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse,
§ 10, nr. 17.
Baggrunden for denne ændring er, at der med dette lov-
forslags § 1, nr. 8, indsættes en ny § 23 b i strålebeskyt-
telsesloven, der indeholder bestemmelser om eksisterende
bestrålingssituationer.
Det foreslåede vil medføre, at det i strålebeskyttelsesloven
vil være defineret, hvad der vil skulle forstås ved en eksi-
sterende bestrålingssituation. Eksempelvis vil der være tale
om en eksisterende bestrålingssituation, når flybesætninger
er udsat for kosmisk stråling. På samme måde vil ekspo-
nering for radon i boliger samt naturligt forekommende
radioaktive stoffer for det meste skulle kategoriseres som
eksisterende bestrålingssituationer.
Der vil også kunne være tale om en eksisterende bestrå-
lingssituation efter overgangen fra en nødbestrålingssituati-
on, hvor aktiviteterne i samfundet tilpasses den aktuelle be-
strålingssituation, og hvor formålet er at bringe samfundet
tilbage til en ny normal situation.
Til nr. 3
Strålebeskyttelseslovens § 1, stk. 1, om, at loven finder
anvendelse på brug af strålekilder og stråleudsættelse i en-
hver bestrålingssituation, omfatter alle situationer, der inde-
bærer en risiko for udsættelse for ioniserende stråling, som
der ikke kan ses bort fra med hensyn til strålebeskyttelse,
eller med hensyn til miljøet med henblik på at beskytte
menneskers sundhed på lang sigt i medfør af strålebeskyttel-
sesdirektivets artikel 2, stk. 1.
Dette omfatter enhver planlagt eller eksisterende bestrå-
lingssituation eller nødbestrålingssituation, jf. artikel 2, stk.
1, i strålebeskyttelsesdirektivet, og § 1, stk. 1, i bekendtgø-
relse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og
strålebeskyttelse.
Strålebeskyttelseslovens § 3 definerer, hvordan en ræk-
ke begreber, som anvendes i lovens bestemmelser, skal
forstås. Begrebet nødbestrålingssituationer fremgår ikke af
strålebeskyttelsesloven. Definitioner af bestrålingssituatio-
ner fremgår af de tilhørende bekendtgørelser, hvor det er
mere hensigtsmæssigt i forhold til at målrette indholdet af
bestemmelserne til specifikt afgrænsede situationer og per-
songrupper. En nødbestrålingssituation er således defineret
i § 10, nr. 36, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om
ioniserende stråling og strålebeskyttelse som ”en situation
med bestråling, der skyldes en nødsituation”.
Det foreslås at indsætte en ny § 3, nr. 8, i strålebeskyttel-
12
sesloven med en ny definition, hvorefter en nødbestrålings-
situation vil være defineret som ”en situation med bestrå-
ling, der skyldes en nødsituation”. Definitionen vil være
enslydende med strålebeskyttelsesdirektivets artikel 4, nr.
27, og den definition, der allerede findes i bekendtgørelse nr.
669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyt-
telse, § 10, nr. 36.
Baggrunden for denne ændring er, at der med dette lovfor-
slags § 1, nr. 8, indsættes en ny § 23 a i strålebeskyttelseslo-
ven, der indeholder bestemmelser om nødbestrålingssituati-
oner.
Det foreslåede vil medføre, at det i strålebeskyttelsesloven
vil været defineret, hvad der skal forstås ved en nødbestrå-
lingssituation. Med en nødbestrålingssituation (radiologisk,
herunder nuklear) forstås en situation, hvor enkeltpersoner
i befolkningen, arbejdstagere og redningsmandskab er eller
kan være udsat for stråling over det normale i situationer,
hvor farligt radioaktivt materiale er i risiko for at blive
spredt eller allerede er blevet spredt i miljøet. Det kan også
være situationer hvor afskærmningen af en radioaktiv kilde
er i risiko for at forringes eller allerede er forringet, eller
hvor en forseglet radioaktiv kilde enten er eller er i risiko for
at være ude af kontrol.
Til nr. 4
Strålebeskyttelseslovens § 3 definerer, hvordan en ræk-
ke begreber, som anvendes i lovens bestemmelser, skal for-
stås. Begrebet ”ukontrolleret strålekilde” er ikke defineret i
strålebeskyttelsesloven.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 3, nr. 13, i strålebe-
skyttelsesloven med en ny definition, hvorefter en ukontrol-
leret strålekilde vil være defineret som ”en radioaktiv kilde,
som hverken er underlagt eller undtaget fra myndighedskon-
trol”.
Baggrunden herfor er, at der med dette lovforslag indsæt-
tes en ny § 17 a i strålebeskyttelsesloven, der indeholder
bestemmelser om at etablere myndighedskontrol med ukon-
trollerede strålekilder, som måtte hidrøre fra tidligere brug.
Forslaget vil medføre en specifik afgrænsning af begrebet
ukontrollerede strålekilder i forbindelse med, at Sundheds-
styrelsen forpligtes til i nødvendigt omfang at sørge for
at tilrettelægge indsatser for at etablere myndighedskontrol
med ukontrollerede strålekilder.
Ukontrollerede strålekilder vil ofte være proceskontrolud-
styr, fyldehøjdemålere eller densitets- og fugtighedsmålere,
der indeholder moderate mængder radioaktivt materiale for-
seglet i metalbeholdere, som anvendes medicinsk og indu-
strielt, herunder i forbindelse med byggeaktiviteter. Disse
strålekilder kan blive efterladt, mistet, stjålet eller utilsigtet
bortskaffet i miljøet eller på affaldsanlæg, der ikke modtager
radioaktivt affald eller genanvendt som skrotmetal.
Den foreslåede definition er i overensstemmelse med strå-
lebeskyttelsesdirektivets artikel 4, nr. 60.
Til nr. 5
Virksomheder, der som led i deres drift udleder radioakti-
ve stoffer til atmosfæren eller spildevand, skal i dag foretage
en fremadrettet vurdering af de doser, som enkeltpersoner
i befolkningen potentielt udsættes for, inden Sundhedsstyrel-
sen tillader driften, jf. § 20, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling og strålebeskyt-
telse. Efter stk. 2 stilles virksomhederne endvidere krav om
at dokumentere disse udledninger.
En virksomhed skal efter § 18, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 670 af 1. juli 2019 føre en fortegnelse over de seneste
5 års udledning, opbevaring og overdragelse af radioaktivt
affald, der indeholder følgende oplysninger: 1) opbevaring
af radionuklider med halveringstid længere end 24 timer:
radionuklid, kemisk og fysisk form, dato, estimeret aktivitet
og, hvor relevant, aktivitetskoncentration ved hensættelse
som radioaktivt affald samt opbevaringssted og relevant
kontaktperson, 2) udledning og overdragelse: dato, estimeret
aktivitet og, hvor relevant, aktivitetskoncentration ved ud-
ledning henholdsvis overdragelse, eventuel udledningsmeto-
de samt ved overdragelse navn på den virksomhed, hvortil
overdragelsen er sket. For udledning fra patienter og dyr i
forbindelse med indgift af radionuklider kan dokumentatio-
nen efter stk. 2 baseres på modelberegninger, der inkluderer
et statistisk skøn over udledninger baseret på antal patienter
henholdsvis dyr.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 13 a i strålebeskyt-
telsesloven om, at Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om
bestemmelse og vurdering af stråledoser til enkeltpersoner
i befolkningen som følge af virksomheders brug af strålekil-
der og stråleudsættelse.
Med lovforslaget bemyndiges Sundhedsstyrelsen til at
fastsætte nærmere regler om vurdering af de strålingsdoser,
som enkeltpersoner i befolkningen potentielt udsættes for,
som følge af virksomheders faktiske drift og de dokumente-
rede radioaktive udledninger i forbindelse hermed.
Forslaget vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil skulle fast-
sætte regler om en regelmæssig – typisk årlig – vurdering
af de doser, som enkeltpersoner i befolkningen udsættes for
som følge af virksomhedens faktiske drift og de radioaktive
udslip, der følger af en given type af brug. Disse vurderinger
kan foretages enten i form af en screeningsvurdering for
en given type af brug med lavere risiko eller på baggrund
af realistiske vurderinger for en type af brug med højere
risiko. Forslaget medfører ikke væsentlige ændringer i den
nuværende praksis.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at Sundhedssty-
relsen skal fastsætte regler om, at der udpeges de typer af
brug af radioaktive stoffer og ioniserende stråling, for hvilke
stråledoser til enkeltpersoner i befolkningen specifikt vil
skulle vurderes af virksomheden, og for hvilke en overord-
net screening vil være tilstrækkelig. Sundhedsstyrelsen vil
herudover skulle fastsætte regler om, hvordan og hvor ofte
virksomhedens vurdering af de doser, som enkeltpersoner
i befolkningen udsættes for som følge af virksomhedens
faktiske drift, skal foregå.
Det følger af lov om retssikkerhed ved forvaltningens an-
13
vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikker-
hedsloven) § 10, at hvis der er konkret mistanke om, at
en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovov-
ertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i
lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til
myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre
det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt,
kan have betydning for bedømmelsen af den formodede
lovovertrædelse.
Bestemmelsen vil kunne være relevant, hvis Sundhedssty-
relsen som tilsynsmyndighed har en konkret mistanke om, at
en enkelt person eller en juridisk person har begået en straf-
bar lovovertrædelse, og hvis man samtidig er på et stadie
i sagen, hvor Sundhedsstyrelsen overvejer at politianmelde
overtrædelsen.
Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvis der alene
er tale om at undersøge, om der eksempelvis skal gives
påbud. Bestemmelsen vil heller ikke finde anvendelse, hvis
Sundhedsstyrelsen i første omgang vil forsøge at klare
en overtrædelse med de administrative håndhævelsesmidler
såsom påbud, forbud m.v. Langt det meste af Sundhedssty-
relsens tilsynsarbejde vil derfor kunne fortsætte som hidtil,
uden at retssikkerhedslovens § 10 vil få nogen betydning.
En virksomhed vil ikke kunne påberåbe sig retssikker-
hedslovens § 10 i en situation, hvor den selv ved, at den har
overtrådt reglerne, og derfor ikke ønsker at indsende oplys-
ningerne, men hvor Sundhedsstyrelsen ikke har oplysninger,
der giver grundlag for en konkret mistanke. Dette gælder
også, selvom Sundhedsstyrelsen i et tidligere påbud eller
forbud har meddelt, at Sundhedsstyrelsen vil politianmelde -
eller overveje at politianmelde - forholdet, hvis påbud eller
forbud ikke efterkommes.
Til nr. 6
Strålekilder og anlæg skal være registreret i Sundhedssty-
relsens register for strålekilder og anlæg i medfør af § 51,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ionise-
rende stråling og strålebeskyttelse. Registreringspligten for
strålekilder og anlæg påhviler den, der bruger strålekilden
og tilhørende anlæg, jf. stk. 2, jf. dog stk. 3, hvorefter
den, der er ansvarlig for et anlæg uden selv at bruge strå-
lekilder i anlægget, er selvstændig registreringspligtig for
anlægget. Uanset stk. 2 skal en strålekilde eller anlæg kun
registreres én gang, jf. stk. 4.
Er brug af en registreringspligtig strålekilde underlagt
krav om tilladelse, må brug af strålekilden og, hvor relevant,
benyttelse af anlægget til brug af sådanne strålekilder, først
påbegyndes, efter Sundhedsstyrelsen har bekræftet registre-
ring af strålekilden og, hvor relevant, anlægget, jf. stk. 5, 1.
pkt.
Er brug af en registreringspligtig strålekilde underlagt
krav om underretning, kan brug af strålekilden og, hvor
relevant, benyttelse af anlægget til brug af sådanne strålekil-
der, påbegyndes, efter at Sundhedsstyrelsen har bekræftet at
have modtaget ansøgningen om registrering af strålekilden
og, hvor relevant, anlægget, jf. stk. 5, 2. pkt.
Enhver ændring, der vedrører oplysninger, der indgår i
Sundhedsstyrelsens register for strålekilder og anlæg, her-
under ændringer af registrerede strålekilder og anlæg, skal
indberettes til Sundhedsstyrelsen, jf. stk. 6. Registreringer
og indberetninger skal ske efter de procedurer og omfatte de
oplysninger, som anvises af Sundhedsstyrelsen, jf. stk. 8.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 15 a i strålebeskyt-
telsesloven, og det foreslås i stk. 1, at Sundhedsstyrelsen vil
kunne fastsætte regler om registrering af virksomheder, der
er underlagt krav om tilladelse til og underretning om brug
af strålekilder eller stråleudsættelse, samt disses strålekilder
og anlæg.
Forslaget vil medføre, at Sundhedsstyrelsen vil kunne
fastsætte regler om registrering af virksomheder, strålekilder
og anlæg og således konsoliderer en af de grundlæggende
forudsætninger for etablering og håndhævelse af myndig-
hedskontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil videreføre gældende
praksis på området for registrering af virksomheder. Med
lovændringen sikres en eksplicit hjemmel hertil med henblik
på korrekt implementering af strålebeskyttelsesdirektivet.
Det forventes, at der i bekendtgørelse om ioniserende strå-
ling og strålebeskyttelse vil blive fastsat regler om hvilke
oplysninger der skal indberettes i Sundhedsstyrelsens regis-
ter for strålekilder og anlæg.
Det foreslås endvidere at indsætte § 15 a, stk. 2, om, at
Sundhedsstyrelsen vil skulle føre et register over strålekilder
og anlæg.
Den foreslåede ændring fremgår allerede af § 51 i be-
kendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende stråling
og strålebeskyttelse, hvorefter strålekilder og anlæg skal væ-
re registreret i Sundhedsstyrelsens register for strålekilder
og anlæg. Der er derfor med det foreslåede ikke tiltænkt
en ændring af gældende ret, men en lovfæstning af Sund-
hedsstyrelsens eksisterende praksis i overensstemmelse med
strålebeskyttelsesdirektivet.
Til nr. 7
Det foreslås, at der indsættes en ny § 17 a i strålebeskyt-
telsesloven, og det foreslås i stk. 1, at Sundhedsstyrelsen
skal tilrettelægge indsatser, der har som formål at etable-
re myndighedskontrol med ukontrollerede strålekilder, som
måtte hidrøre fra tidligere brug. Det vil sige kilder, som
Sundhedsstyrelsen ikke er bekendt med, eller hvor en an-
svarlig virksomhed ikke er identificeret.
Bestemmelsen vil medføre, at Sundhedsstyrelsen som hid-
til vurderer behovet for at organisere systematiske indsatser
til at inddrage ukontrollerede strålekilder. Under tilsyn på
anlæg, hvor der er større sandsynlighed for at finde radioak-
tive strålekilder, der ikke længere anvendes, kan mere grun-
dige undersøgelser gennemføres. Det gælder eksempelvis
hospitaler, universiteter, forskningscentre, militære anlæg
mv.
Inddragelse af ukontrollerede strålekilder vil referere til
eksisterende processer med at identificere, lokalisere og
14
håndtere strålekilder, som ikke er registret i Sundhedssty-
relsens register, og for hvilke der ikke er specificeret en
ansvarlig virksomhed. Sundhedsstyrelsen skal fastslå, hvil-
ke strålekilder der er ukontrollerede og finde den præcise
placering af de ukontrollerede strålekilder samt tage de nød-
vendige skridt for at sikre, at strålekilderne ikke udgør en
umiddelbar fare. Strålekilderne skal flyttes til en sikker pla-
cering og håndteres på en måde, der enten deaktiverer dem,
eller gør dem sikre for genanvendelse.
Til nr. 8
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 8 a med
overskriften ’Nødbestrålingssituationer og eksisterende be-
strålingssituationer’. Kapitlet indeholder nye §§ 23 a og 23
b.
(Til § 23 a)
Det foreslås i § 23 a, stk. 1, at Sundhedsstyrelsen med
bidrag fra de myndigheder, der har ansvar for opretholdelse
og videreførelse af samfundets funktioner i nødbestrålingssi-
tuationer, skal udarbejde en radiologisk beredskabsplan.
En radiologisk beredskabsplan skal bestå af tre hovedele-
menter, som etablerer en samlet national ramme om koordi-
nering, forberedelse og udformning af konkrete planer for at
håndtere radiologiske nødsituationer.
For det første skal potentielle nødbestrålingssituationer
(radiologiske ulykker, uheld og hændelser) identificeres og
vurderes. Det forventes, at dette arbejde vil resultere i indde-
ling i 8-9 grundlæggende scenarier samt en kortlægning af
eventuelle kort- og langsigtede følgevirkninger.
For det andet skal der udarbejdes strategier for håndtering
af de identificerede nødbestrålingssituationer. Dette arbejde
vil bl.a. indebære referenceniveauer for, hvornår de forskel-
lige scenarier nødvendiggør specifikke modforholdsregler
for borgere og samfund. Referenceniveauerne vil afhænge
af scenariet og kan variere over tid, ligesom de vil være
forskellige for befolkningen, indsatspersonale og arbejdsta-
gere i kritiske samfundsfunktioner. Strategier for særligt
forurenede evakuerede områder kan omfatte koncepter for
f.eks. evakuering og kriterier for tilbageflytning af evakuere-
de befolkningsgrupper m.v. Strategierne kræver samarbejde
og koordination på tværs af myndigheder og skal løbende
vedligeholdes.
For det tredje skal der udarbejdes kommunikationsstrate-
gier og informationsmateriale om scenarierne til oplysning
af befolkningen.
Beredskabsplanen vil skulle vedligeholdes, så den løbende
er opdateret. Derfor foreslås med § 23 a, stk. 2, at den
radiologiske beredskabsplan, jf. stk. 1, skal vurderes i det
omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én
gang hvert fjerde år.
Det foreslås i § 23 a, stk. 3, at Sundhedsstyrelsen skal fast-
lægge referenceniveauer og dosisbindinger for enkeltperso-
ner i befolkningen i nødbestrålingssituationer.
Fastsættelse af referenceniveauer vil lægge sig op ad strå-
lebeskyttelsesdirektivets bilag I.
Det foreslås i § 23 a, stk. 4, at Sundhedsstyrelsen bemyn-
diges til at kunne fastsætte regler om forhold efter stk. 3.
Sundhedsstyrelsen vil således kunne fastsætte regler om
referenceniveauer og dosisbindinger for enkeltpersoner i be-
folkningen i nødbestrålingssituationer. De referenceniveau-
er der fastlægges i den radiologiske beredskabsplan bruges
f.eks. til at fastsætte, hvilke konkrete målbare aktivitetskon-
centrationer eller strålingsniveauer der udløser en bestemt
foranstaltning.
(Til § 23 b)
Det foreslås, at der indsættes en ny § 23 b, stk. 1, hvorefter
Sundhedsstyrelsen med bidrag fra relevante myndigheder
skal vurdere eksisterende bestrålingssituationer.
Forslaget vil betyde, at eksisterende bestrålingssituationer
vil blive vurderet ud fra strålebeskyttelsesmæssige hensyn
med henblik på, hvor det er relevant, at udarbejde strategier
f.eks. i form af samarbejdsaftaler mellem relevante myndig-
heder eller handleplaner for at mindske stråleudsættelsen af
enkeltpersoner i befolkningen.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 23 b, stk. 2, hvor
Sundhedsstyrelsen i samarbejde med relevante myndigheder
skal udarbejde strategier for håndtering af eksisterende be-
strålingssituationer.
Strategierne vil kunne indeholde de overordnede målsæt-
ninger, kort- og langsigtede mål, referenceniveauer samt
overvejelser om omfanget af nødvendige beskyttelsesforan-
staltninger ud fra den konkrete eksisterende bestrålingssitua-
tion. Strategierne vil blive udarbejdet med udgangspunkt i
de typer af eksisterende bestrålingssituationer, der fremgår
af strålebeskyttelsesdirektivets bilag XVII Sundhedsstyrel-
sen vil række ud til andre lande for inspiration og sparring.
Det foreslås i § 23 b, stk. 3, at Sundhedsstyrelsen skal fast-
lægge referenceniveauer og dosisbindinger for enkeltperso-
ner i befolkningen i eksisterende bestrålingssituationer.
Forslaget vil betyde, at Sundhedsstyrelsen skal fastlægge
konkrete niveauer for den effektive dosis, ækvivalente dosis
eller den aktivitetskoncentration, over hvilket det med en
eksisterende bestrålingssituation anses for uhensigtsmæssigt
at tillade, at der sker en bestråling, selv om det ikke er en
grænse, der ikke må overskrides. Dette vil gælde for enkelt-
personer i befolkningen.
Referenceniveauer i forbindelse med befolkningsmæssig
bestråling vil skulle fastlægges i overensstemmelse med
strålebeskyttelsesdirektivets førnævnte bilag I.
Det foreslås i § 23 b, stk. 4, at Sundhedsstyrelsen kan
fastsætte regler om forhold efter stk. 3.
Forslaget vil betyde, at Sundhedsstyrelsen i bekendtgørel-
se om ioniserende stråling og strålebeskyttelse vil kunne
fastlægge referenceniveauer og dosisbindinger for enkelt-
15
personer i befolkningen, herunder implementere strålebe-
skyttelsesdirektivets bilag I.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2025.
Til § 3
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger. Lovens bestemmelser vil kunne sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
Det bemærkes, at Grønland har overtaget lovgivnings-
kompetencen på strålebeskyttelsesområdet, og loven gælder
derfor ikke for Grønland.
16
Bilag 1
Lovforslag sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniseren-
de stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyt-
telsesloven), som ændret ved § 5 i lov nr. 1185
af 8. juni 2021, foretages følgende ændringer:
3. I denne lov forstås ved:
1) ---
2) Brug:
a) Fremstilling, forarbejdning, besiddelse, im-
port, eksport, overdragelse, håndtering, anven-
delse, kontrol, eftersyn, opbevaring, bortskaf-
felse, genvinding, genanvendelse, udledning
og transport af radioaktive stoffer.
b) Fremstilling af strålingsgeneratorer, hvor
der i den pågældende proces skabes ioniseren-
de stråling, og ændring af strålingsgeneratorer,
som kan have indvirkning på strålebeskyttel-
sesmæssige forhold, og installation, anvendel-
se, kontrol og eftersyn af strålingsgeneratorer.
3) – 11) ---
1. § 3, nr. 2, affattes således:
»2) Brug:
For radioaktive stoffer: Anvendelse, besiddel-
se, eftersyn, eksport, forarbejdning, fremstil-
ling, genanvendelse, genvinding, håndtering,
import, indgreb, kontrol, opbevaring, overdra-
gelse, transport og udledning.
For strålingsgeneratorer: Anvendelse, eftersyn,
fremstilling, indgreb, installation og kontrol.
2. I § 3 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Eksisterende bestrålingssituation: En be-
strålingssituation, der allerede eksisterer, når
der skal tages beslutning om kontrollen af den,
og som ikke kræver eller ikke længere kræver
hasteforanstaltninger.«
Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.
3. I § 3 indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 7,
som nyt nummer:
»8) Nødbestrålingssituation: En situation med
bestråling, der skyldes en nødsituation.«
Nr. 7-10 bliver herefter nr. 9-12.
4. I § 3 indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 12,
som nyt nummer:
17
»13) Ukontrolleret strålekilde: En radioaktiv
strålekilde, som hverken er underlagt eller
undtaget fra myndighedskontrol.«
Nr. 11 bliver herefter nr. 14.
5. Efter § 13 indsættes kapitel 5:
»§ 13 a. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler
om bestemmelse og vurdering af stråledoser
til enkeltpersoner i befolkningen som følge af
virksomheders brug af strålekilder og stråleud-
sættelse.«
6. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte reg-
ler om registrering af virksomheder, der er un-
derlagt krav om tilladelse til og underretning
om brug af strålekilder eller stråleudsættelse,
samt disses strålekilder og anlæg.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen fører et register over
strålekilder og anlæg.«
7. Efter § 17 indsættes:
»§ 17 a. Sundhedsstyrelsen tilrettelægger ind-
satser, der har som formål at etablere myndig-
hedskontrol med ukontrollerede strålekilder,
som hidrører fra tidligere brug.«
8. Efter kapitel 8 indsættes:
»Kapitel 8 a
Nødbestrålingssituationer og eksisterende be­
strålingssituationer
§ 23 a. Sundhedsstyrelsen udarbejder med bi-
drag fra de myndigheder, der har ansvar for
opretholdelse og videreførelse af samfundets
funktioner i nødbestrålingssituationer en radio-
logisk beredskabsplan.
Stk. 2. Sundhedsstyrelsen vurderer den radio-
logiske beredskabsplan efter stk. 1 i det om-
fang, udviklingen gør det nødvendigt, dog
mindst én gang hvert fjerde år.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsenfastlægger reference-
niveauer og dosisbindinger for enkeltpersoner
i befolkningen i nødbestrålingssituationer.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler
om forhold efter stk. 3.
§ 23 b. Sundhedsstyrelsen vurderer med bi-
drag fra relevante myndigheder om eksisteren-
de bestrålingssituationer er af strålebeskyttel-
sesmæssig betydning.
18
Stk. 2 Sundhedsstyrelsen udarbejder i samar-
bejde med relevante myndigheder strategier
for håndtering af eksisterende bestrålingssitua-
tioner, som efter stk. 1 er vurderet at have af
strålebeskyttelsesmæssig betydning.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastlægger referen-
ceniveauer og dosisbindinger for enkeltperso-
ner i befolkningen i eksisterende bestrålingssi-
tuationer, som efter stk. 1 er vurderet at have
af strålebeskyttelsesmæssig betydning.
Stk. 4. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler
om forhold efter stk. 3.«
19