Spm. om, hvordan forslaget til ændring af loven tager hensyn til HELCOM/OSPARs hierarki for placering af opgravet materiale, som Danmark har tilsluttet sig
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l104/spm/2/2962574.pdf
Miljø- og Fødevareudvalget Til: Miljøministeren Dato: 8. januar 2025 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 104 Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet. (Forbud mod udledning af vand fra røggasrensesystemer på skibe, forbud mod dumpning af optaget havbunds- materiale i vanddybder under 6 m og i nærmere afgrænsede områder, regulering af udledninger til havet fra offshore CO2-lagringsplatforme, marin geoengineering m.v.). Af miljøministeren (Magnus Heunicke) Spørgsmål 2 Vil ministeren redegøre for, hvordan forslaget til ændring af loven tager hensyn til HEL- COM/OSPARs hierarki for placering af opgravet materiale, som Danmark har tilsluttet sig? Danmark har tilsluttet sig HELCOMs og OSPARs retningslinjer for klapning, her- under et hierarki for hvordan opgravet havbundsmateriale håndteres. Ifølge dette bør opgravet materiale først og fremmest nyttiggøres/genanvendes, f.eks. som byggemateri- ale, i forbindelse med by- og landskabsdannelse (f.eks. havneudvidelse, strandparker, klimasikring el. lign.). Er dette ikke muligt bør materialet oprenses (f.eks. gennem pyroly- se, forgasning el. lign.) og først som en sidste udvej kan materialet bortskaffes – altså klappes. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leila Stockmarr (EL). Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på leila.stockmarr@ft.dk og til lov@ft.dk. På udvalgets vegne Hans Kristian Skibby formand 1/1 Offentligt L 104 - Spørgsmål 2 Miljø- og Fødevareudvalget 2024-25