L 100 - svar på spm. 13 om lydovervågning alene sker på fastdefinerede områder i butikken f.eks. ved kasselinjen i butikker

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed
(Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod
borgernær kriminalitet) (L 100), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 16. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 8. januar 2025
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Jakob Laudrup
Sagsnr.: 2024-15102
Dok.: 3557021
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 100 - endeligt svar på spørgsmål 13
Retsudvalget 2024-25
Side 2/2
Spørgsmål nr. 13 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket
indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100):
”Vil ministeren forholde sig til forslag fra HK Handel om, at
lydovervågning alene sker på fastdefinerede områder i butikken
f.eks. ved kasselinjen i butikker, der er særligt ramt af
butikstyverier, og ikke mindst som en forsøgsordning, der skal
evalueres efter eksempelvis et år?”
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets
Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om
politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100).


Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed
(Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod
borgernær kriminalitet) (L 100), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 12. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 8. januar 2025
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Jakob Laudrup
Sagsnr.: 2024-15102
Dok.: 3557166
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 100 - endeligt svar på spørgsmål 13
Retsudvalget 2024-25
Side 2/6
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket
indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100):
”Mener ministeren, der er proportionalt at lydoptage alle –
kunder såvel som ansatte – i bekæmpelsen af butikstyveri, og
hvordan vil ministeren sikre, at der ikke snages i almindelige
menneskers fortrolige samtaler elle sker misbrug af oplysninger
i forhold til ansættelsesretlige sanktioner?”
Svar:
1. Det følger af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, at med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget ved hjælp af et apparat
hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler
eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som
den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget
har skaffet sig adgang.
Straffelovens § 263 blev nyaffattet ved lov nr. 1719 af 17. december 2018
om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og
medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.). Ifølge bemærkningerne
til § 263, stk. 2, nr. 2, jf. Folketingstidende 2018-2019 (1. samling), tillæg
A, L 20 som fremsat, side 48, betyder det, at en aflytning eller optagelse er
hemmelig, at den eller de personer, hvis udtalelser, samtaler eller
forhandlinger aflyttes eller optages, ikke er bekendt med aflytningen eller
optagelsen.
Nyaffattelsen af straffelovens § 263 skete på baggrund af Straffelovrådets
betænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser.
Det fremgår af betænkningen, side 71, at hemmelig aflytning eller optagelse
ikke alene foreligger, når aflytningen eller optagelsen uden de talendes
vidende foregår ved anvendelse af skjulte mikrofoner m.v., men også når
der f.eks. er synlige mikrofoner i lokalet, som de talende blot ikke er klar
over, er i funktion.
Det fremgår endvidere, at eftersom samtykke fra blot én deltager i samtalen
eller berettiget deltager i forhandlingen i lukket møde bringer en aflytning
eller optagelse helt uden for kriminaliseringen, har begrænsningen til
hemmelig aflytning og optagelse ikke stor betydning i praksis. Når der
Side 3/6
foreligger samtykke fra én sådan person, er det således under alle
omstændigheder uden betydning, om aflytningen eller optagelsen sker
hemmeligt eller åbenlyst for de øvrige deltagere i samtalen eller
forhandlingen.
Derudover fremgår det, at begrænsningen til hemmelig aflytning og
optagelse dog har den praktiske betydning, at når aflytningen eller
optagelsen sker åbenlyst for alle deltagere i samtalen eller forhandlingen, er
der ikke behov for at vurdere, om mindst én af deltagerne – i og med, at de
taler uanset viden om aflytningen eller optagelsen – har givet (stiltiende)
samtykke til aflytningen eller optagelsen. Selve det, at aflytningen eller
optagelsen sker åbenlyst, bringer nemlig forholdet uden for
kriminaliseringen.
Som det også fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er det på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det
afgørende for, om en aflytning eller en optagelse er hemmelig efter
straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, er, at den eller de personer, der aflyttes eller
optages, konkret er bekendt med, at de aflyttes eller optages, eller at
aflytningen eller optagelsen sker åbenlyst.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at det i eksempelvis butikker er
muligt at foretage lydoptagelse, hvis dette sker åbenlyst, f.eks. hvis der er
opsat tydelig skiltning herom. Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, kan bestemmelsen dog efter Justitsministeriets
opfattelse med fordel præciseres med henblik på at undgå tvivl herom.
Med lovforslaget foreslås det derfor som nævnt i pkt. 2.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at der foretages en rent sproglig ændring af
straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, så ordet ”hemmeligt” ændres til ”skjult”.
Ændringen har til formål at give mulighed for i bemærkningerne nærmere
at beskrive, hvornår der er tale om en skjult aflytning eller optagelse.
Aflytning eller optagelse skal herefter ikke anses for at være skjult, hvis den
eller de personer, der aflyttes eller optages, konkret er bekendt med, at de
aflyttes eller optages, eller hvis aflytningen eller optagelsen foregår
åbenlyst.
En aflytning eller en optagelse vil f.eks. være åbenlys, hvis den sker ved
hjælp af et apparat, som er placeret så den eller de personer, der aflyttes eller
Side 4/6
optages, nemt kan se, at det er i brug, og som har en karakter, der gør, at det
i almindelighed vil blive opfattet som et apparat til brug for aflytning eller
optagelse.
Ligeledes vil en aflytning eller en optagelse være åbenlys, hvis der f.eks. er
opsat tydelig skiltning om, at der foretages aflytning eller optagelse.
Skiltningen skal være tydelig både i forhold til skiltningens placering og
indhold. Skiltning ved indgangen til en butik, hvor det fremgår, at der
foretages aflytning eller optagelse i butikken, vil som udgangspunkt være
tilstrækkelig.
Hvis lydoptagelse foretages i overensstemmelse med de rammer, der er
beskrevet ovenfor, vil der ikke foreligge en overtrædelse af straffelovens §
263, stk. 2, nr. 2.
2. Det forhold, at lydoptagelse foretages på en måde, der ikke er i strid med
straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, ændrer imidlertid ikke på, at optagelsen
skal foretages inden for rammerne af de databeskyttelsesretlige regler,
herunder tv-overvågningsloven, hvis optagelsen indeholder
personoplysninger.
De databeskyttelsesretlige regler opstiller en række betingelser, der skal
være opfyldt, hvis der skal foretages lydoptagelse – f.eks. sammen med tv-
overvågning – med henblik på at forebygge og opklare butikskriminalitet,
hvis dette indebærer behandling af personoplysninger.
En af disse betingelser er, at behandlingen (lydoptagelse) skal være
nødvendig og proportional. Det følger bl.a. af princippet om dataminimering
i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, og heri ligger, at der
ikke må anvendes lydoptagelse, hvis mindre indgribende foranstaltninger er
tilstrækkelige, ligesom lydoptagelse som middel skal stå i rimeligt forhold
til målet. Lydoptagelse skal også være egnet til at opnå det tilstræbte formål.
Hvorvidt det er proportionalt at foretage lydoptagelse i en butik med henblik
på at forebygge og opklare butikskriminalitet, vil altid bero på en konkret
vurdering af forholdene i den enkelte butik. Man vil som butiksindehaver
skulle overveje, om formålet med at lydoptage kan forfølges på anden og
mindre indgribende vis, f.eks. ved at foretage videoovervågning uden
lydoptagelse. Ligeledes skal man som butiksindehaver overveje, om det er
nødvendigt at foretage lydoptagelse i hele butikken, eller om det er
Side 5/6
tilstrækkeligt at foretage lydoptagelse i bestemte dele af butikken, f.eks. i et
kasseområde, men ikke andre dele af butikken, herunder områder hvor der
ikke er almindelig adgang, f.eks. frokoststue, personalerum, baglokale mv.
En anden betingelse er, at der skal være hjemmel til at lydoptage. I forhold
til butiksindehavere vil den såkaldte interesseafvejningsregel i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, være relevant. Det er
efter bestemmelsen et krav, at interessen i at foretage lydoptagelse
overstiger kunders, ansattes mv. interesse i ikke at blive optaget. Det
indebærer, at behandlingen skal forfølge den dataansvarliges eller
tredjemands legitime interesse, som kan være af juridisk, økonomisk eller
af faglig karakter, at interessen er konkret begrundet, og at interessen
dermed ikke alene er illusorisk eller spekulativ. Endvidere skal
lydoptagelsen være nødvendig for at kunne forfølge den dataansvarliges
eller tredjemands interesse.
En tredje betingelse er, at butiksindehaveren skal sørge for, at
personoplysningerne behandles til udtrykkeligt angivne og legitime formål,
og at personoplysningerne ikke viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med disse formål (princippet om formålsbegrænsning). Det
følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b. Formålet
skal være fastlagt, før behandlingen påbegyndes, og være specifikt og
konkret. En butiksindehaver kan derfor kun gennemgå optagelser, hvis dette
ikke kan anses for at være gennemgang til et uforeneligt formål.
En fjerde betingelse er, at butiksindehaveren skal sikre den nødvendige
behandlingssikkerhed. Behandlingssikkerhed er reguleret i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, og artikel 32.
Eksempler på foranstaltninger, man som butiksindehaver kan tage i brug for
at sikre den fornødne behandlingssikkerhed, er bl.a. at begrænse antallet af
personer, der har adgang til personoplysningerne, og logning af, hvem der
tilgår og bruger personoplysningerne.
Butiksindehaveren vil endvidere skulle sikre sig, at lydoptagelser, der
optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende
øjemed, slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er optaget, jf. tv-
overvågningslovens § 4 c, stk. 4. Materialet vil dog i visse situationer kunne
gemmes længere, hvis f.eks. det er nødvendigt af hensyn til en indgivet
politianmeldelse, jf. tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5. Slettefristen på 30
dage i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, skal bl.a. ses i lyset af, at det for
Side 6/6
efterforskningen af visse former for kriminalitet i praksis kan være
nødvendigt at have adgang til optagelser foretaget en vis kortere periode
forud for selve det tidspunkt, hvor kriminaliteten er begået.
Hvis det ikke er nødvendigt at opbevare billed- og lydoptagelserne i 30 dage,
vil oplysningerne skulle slettes tidligere, jf. princippet om
opbevaringsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra e.
Det er den dataansvarlige (butiksindehaveren), som er ansvarlig for og skal
kunne påvise, at principperne for behandling af personoplysninger
overholdes, jf. artikel 5, stk. 2. Man skal derfor som butiksindehaver være
opmærksom på at dokumentere overholdelse af databeskyttelsesreglerne.
Endvidere kan Justitsministeriet oplyse, at der er mulighed for at klage til
Datatilsynet over en butiks behandling af personoplysninger vedrørende
f.eks. en kunde eller en butiksansat, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
77 og databeskyttelseslovens § 39.
Justitsministeriet bemærker derudover, at et vejledende overblik over
mulighederne for at foretage lydoptagelse i forbindelse med tv-overvågning
i øjeblikket er under udarbejdelse. Det er målrettet butiksindehavere og
udarbejdes i samarbejde med Dansk Erhverv og De Samvirkende
Købmænd. Overblikket skal bidrage til, at det bliver mere klart, hvad man
som butiksindehaver må, og hvad butiksindehaveren i den forbindelse skal
være opmærksom på.
3. Som det fremgår ovenfor, vil der gælde en række regler for
butiksindehaveres eventuelle anvendelse af lydoptagelse. Inden for
rammerne af disse regler – og eventuelle aftaler mellem de relevante
organisationer på området – er det op til butiksindehaverne at tage stilling
til, om der skal anvendes lydoptagelse eller ej, og hvordan det i givet fald
skal foregå.


Side 1/12
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af straffeloven og lov
om politiets virksomhed
(Styrket indsats mod borgernær kriminalitet)
Indhold
1. Høringen ............................................................................................. 2
1.1. Høringsperiode ............................................................................. 2
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.................................... 2
2. Høringssvarene................................................................................... 4
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget ...................................... 4
2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for særvilkåret om økonomisk
kontrol i straffelovens § 57 a................................................................... 4
2.3. Præcisering af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og
optagelse.................................................................................................. 6
2.4. Skærpelse af straffen for butikstyveri og andre tyverier efter
straffelovens § 287 .................................................................................. 9
2.5 Hjemmel til at politiet kan standse cyklister med henblik på at
kontrollere cyklens stelnumre ............................................................... 10
2.6 Økonomi ......................................................................................... 11
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet............................................. 11
Dato: 13. november 2024
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Malthe Krusell Krarup
Sagsnr.: 2024-12810
Dok.: 3479122
Offentligt
L 100 - Bilag 1
Retsudvalget 2024-25
Offentligt
L 100 - endeligt svar på spørgsmål 13
Retsudvalget 2024-25
Side 2/12
1. Høringen
1.1.Høringsperiode
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september 2024 til og med
den 21. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndig-
heder og organisationer mv.
Herudover blev udkastet til lovforslag offentliggjort på Høringsportalen den
23. september 2024.
Udkastet til lovforslag blev beklageligvis ikke sendt til Folketingets Rets-
udvalg til orientering i forbindelse med høringen den 23. september 2024.
Lovforslaget blev eftersendt til Folketingets Retsudvalg den 8. oktober
2024.
1.2. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer mv.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget
høringssvar, og om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til ud-
kastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte
myndigheder, organisationer mv., men på egen foranledning har sendt be-
mærkninger til udkastet til lovforslag. Sådanne interessenter er i oversigten
markeret med *.
Høringspart Hørings-
svar mod-
taget
Bemærknin-
ger
Ingen be-
mærkninger
Advokatrådet
Advokatsamfundet
Amnesty International
Copenhagen Business School
(CBS) – CBS LAW
Danmarks Jurist- og Økonomfor-
bund
Danske Advokater
Side 3/12
Dansk Detail
Dansk Erhverv (DE) x x
Danske Regioner x x
Datatilsynet x x
De Samvirkende Købmænd (DSK) x x
Den Danske Dommerforening x x
Den Uafhængige Politiklagemyn-
dighed
x x
Det Kriminalpræventive Råd
(DKR)
x x
Dansk Industri
Dommerfuldmægtigforeningen
Domstolenes Tjenestemandsfor-
ening
Domstolsstyrelsen x x
Foreningen af Offentlige Anklagere
Fængselsforbundet
Gadejuristen
HK Handel x x
HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole
HK Landsklubben Politiet og An-
klagemyndigheden
x x
Institut for Menneskerettigheder
IT-Politisk Forening* x x
Justitia
Kommunernes Landsforening (KL) x x
Kriminalforsorgsforeningen
Københavns Retshjælp
Københavns Universitet – Det Juri-
diske Fakultet
Landsforeningen af Forsvarsadvo-
kater
Landsforeningen KRIM
Politidirektørforeningen
Politiforbundet x x
Retspolitisk Forening
Rigsombudsmanden i Grønland
Rigsombudsmanden på Færøerne
Side 4/12
Samtlige byretter x x
Syddansk Universitet – Det Sam-
fundsvidenskabelige Universitet
Aarhus
Sø- og Handelsretten
Vestre Landsret x x
Østre Landsret x x
Aalborg Universitet – Juridisk Insti-
tut
Aarhus Universitet – Juridisk Insti-
tut
2. Høringssvarene
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene, herunder om der er fo-
retaget ændringer i anledning af høringssvarene, er skrevet med kursiv.
Under pkt. 3 er det opsummeret, hvilke ændringer der er foretaget i forhold
til det udkast, som har været i offentlig høring.
Samtlige høringssvar er vedlagt særskilt.
2.1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Der er blandt høringsparterne generelt opbakning til lovforslaget. Samtidig
udtrykker Dansk Erhverv (DE) ønske om flere tiltag mod butikstyveri,
navnlig forebyggende tiltag rettet mod unge, ligesom De Samvirkende
Købmænd (DSK) opfordrer til, at lovforslaget følges op af yderligere poli-
tiske tiltag.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle bemærkninger
til lovudkastet.
2.2. Udvidelse af anvendelsesområdet for særvilkåret om økonomisk kontrol
i straffelovens § 57 a
DE fremhæver behovet for forebyggelse af kriminalitet, og hvis erfarin-
gerne med den nuværende § 57 a i straffeloven er positive i den henseende,
bakker DE op om, at anvendelsesområdet udvides. DE finder, at det vil være
Side 5/12
relevant at undersøge, om bestemmelsen skal udvides til også at omfatte §
276, så butikstyverier inkluderes i bestemmelsens anvendelsesområde.
Det Kriminalpræventive Råd (DKR) fremhæver, at rådet anerkender be-
hovet for at understøtte og vejlede unge om økonomiske forhold og dermed
skabe bedre forudsætninger for et liv uden kriminalitet. Rådet anfører sam-
tidig, at der kan være en risiko for, at den unge forsøger at omgå kontrollen,
f.eks. ved at stifte kontant gæld. Rådet anbefaler, at Justitsministeriet evalu-
erer brugen af økonomisk kontrol med henblik på at afdække, om tiltaget
virker efter hensigten, og hvordan tiltaget kan anvendes bedst muligt.
Det fremgår af afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at
Justitsministeriet forud for indførsel af straffelovens § 57 a fandt, at retssy-
stemet i højere grad skulle bidrage i forhold til at resocialisere unge men-
nesker, og at dette f.eks. kunne ske ved, at den unge understøttes i og vejle-
des om væsentlige livsforhold, herunder økonomiske forhold. Det var end-
videre Justitsministeriets opfattelse, at en betinget dom ikke nødvendigvis i
tilstrækkeligt omfang bidrager til at støtte den unge, der står på kanten til
at fortsætte en kriminel tilværelse, til at fravælge et liv med kriminalitet.
Med indførelsen af straffelovens § 57 a har kriminalforsorgen fået bedre
rammer til at understøtte og arbejde med den unges tilgang til personlig
økonomi. Direktoratet for Kriminalforsorgen har i den forbindelse oplyst,
at den tilsynsførende i kriminalforsorgen bl.a. kan sætte fokus på den unges
langsigtede økonomiske planlægning for at imødegå impulsive økonomiske
handlinger, der kan være tæt knyttet til risikoen for at begå ny kriminalitet.
Det sker som udgangspunkt ved månedlige samtaler mellem kriminalforsor-
gen og den unge. Den løbende kontakt har til formål dels at sikre, at den
unge løbende får den vejledning og støtte, der er nødvendig for, at den unge
bliver understøttet i at leve på en økonomisk ansvarlig og hensigtsmæssig
måde, dels at kriminalforsorgen kan føre kontrol med, at den unge overhol-
der særvilkårets bestemmelser.
Justitsministeriet finder, at de hensyn, der lå bag indførelse af ordningen i
2022, herunder i forhold til at understøtte den unge til et liv uden krimina-
litet, også gør sig gældende for så vidt angår indbrudstyveri og hæleri. Det
er Justitsministeriets opfattelse, at når unge begår indbrudstyveri eller hæ-
leri, kan det – i lighed med når unge begår anden utryghedsskabende kri-
minalitet – være udtryk for, at de unge har svært ved at administrere deres
økonomi og foretage fornuftige økonomiske prioriteringer i dagligdagen.
Side 6/12
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne, men har ikke fundet anled-
ning til at foretage ændringer i lovforslaget. Ministeriet vil desuden – i over-
ensstemmelse med sædvanlig praksis – løbende være opmærksom på even-
tuelle behov for ændringer af bestemmelserne.
2.3.Præcisering af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, om aflytning og opta-
gelse
Datatilsynet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at aflytning og opta-
gelse, som indeholder personoplysninger og dermed kan være omfattet af
databeskyttelsesreglerne, vil skulle ske inden for de databeskyttelsesretlige
rammer. Datatilsynet bemærker dertil, at Justitsministeriet kan overveje at
tilføje en henvisning til reglerne i tv-overvågningsloven.
Justitsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger på baggrund af
Datatilsynets høringssvar.
DE og DSK er positive over for præciseringen af den allerede gældende
retstilstand. DSK betoner i den forbindelse, at lydoptagelser ikke skal an-
vendes ansættelsesretligt over for ansatte, men udelukkende til forebyggelse
og dokumentation af kriminalitet.
DE foreslår desuden, at det undersøges, om trusler og vold mod butiksan-
satte kan omfattes af en skærpet straframme.
Justitsministeriet har noteret sig forslaget, der imidlertid ligger uden for
rammerne af dette lovforslag. Justitsministeriet har derfor ikke fundet an-
ledning til at ændre lovforslaget på den baggrund.
DKR finder det positivt at styrke indsatsen mod trusler mod butiksansatte,
da trusler kan have betydelige følgevirkninger for ofrene. DKR fremhæver
samtidig, at brugen af dette tiltag skal kunne retfærdiggøres i forhold til dets
potentielle negative konsekvenser. DKR opfordrer derfor til, at det evalue-
res, hvorvidt tiltaget virker i forhold til at forebygge og dokumentere trusler,
herunder under hvilke forudsætninger det virker, og om det også vil have
negative konsekvenser.
Justitsministeriet har noteret sig synspunktet og har ikke fundet anledning
til at foretage ændringer i lovforslaget. Ministeriet vil desuden – i
Side 7/12
overensstemmelse med sædvanlig praksis – løbende være opmærksom på
eventuelle behov for ændringer.
HK HANDEL og IT-Politisk Forening forholder sig generelt kritisk til
lovforslagets forslag om ændring af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, og
giver udtryk for, at der ikke bør indføres mulighed for lydoptagelser i butik-
ker, da der efter deres opfattelse er tale om et stort indgreb i borgernes rets-
sikkerhed.
HK Handel og IT-Politisk Forening redegør for deres opfattelse af retstil-
standen med henvisning til bl.a. forarbejderne til tv-overvågningsloven. HK
Handel anfører, at de forstår forslaget til ændringen af straffelovens § 263,
stk. 2, nr. 2, sådan, at det er klart, at der med de nuværende lovforarbejder
til tv-overvågningsloven ikke er muligt for arbejdsgiver at foretage lydopta-
gelse i butikker, og at der ønskes en adgang hertil fremadrettet.
Det er desuden IT-Politisk Forenings opfattelse, at skiltning ved indgangen
til en butik ikke vil være egnet til at skabe et konkret kendskab hos de ta-
lende om, at der sker optagelse eller aflytning af lyd. På samme måde er det
HK Handels opfattelse, at det ikke er åbenlyst, at en stor butik aflyttes i alle
afdelinger, fordi der er skiltes ved indgangen.
HK Handel mener derudover, at der i lovforslaget ikke er redegjort tilstræk-
keligt for reglerne i persondataforordningen, herunder reglerne om saglig-
hed og proportionalitet. Det skal efter HK Handels opfattelse som led i pro-
portionalitetsafvejningen overvejes, om det er sagligt og nødvendigt at lyd-
optage i alle enheder, eller om det f.eks. kan begrænses til der, hvor penge-
udveksling sker. HK Handel foreslår derudover, at der indføres krav om
logning af, hvem der tilgår oplysningerne. HK Handel mener endvidere, at
der efter deres opfattelse skal være særlige dokumenterede kriminalitetsfor-
hold, som godtgør brugen af lydovervågning, ligesom medarbejderen skal
kunne få indsigt i beslutningsgrundlaget, således sagligheden heraf kan vur-
deres. HK Handel anfører endvidere, at såfremt lovforslaget vedtages, er det
efter HK Handels vurdering nødvendigt at foretage en konsekvensanalyse,
inden lydoptagelser iværksættes i den enkelte butik, idet lydoptagelser in-
debærer en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder.
Endelig fremgår det af høringssvaret, at der mellem HK Handel og DE er
indgået en aftale om, at der ikke må foretages lydovervågning på arbejds-
pladsen, medmindre den ansatte selv giver samtykke i forbindelse med ek-
sempelvis et overfald.
Side 8/12
IT-Politisk Forening foreslår, at lovforslagets § 1, nr. 2, udgår, når det frem-
sættes. I stedet kan der laves målrettede løsninger med mulighed for lydop-
tagelse af samtaler ved f.eks. kasseområdet med bodycams til de ansatte i
butikken.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at der ikke med lovforslaget fo-
reslås ændringer af de databeskyttelsesretlige regler. Derfor har Justitsmi-
nisteriet ikke fundet anledning til i lovforslaget at beskrive de databeskyttel-
sesretlige regler nærmere. Justitsministeriet kan dog generelt anføre, at mi-
nisteriet er enig i det anførte om, at lydoptagelser, som indeholder person-
oplysninger, vil skulle leve op til de databeskyttelsesretlige regler, herunder
kravene om hjemmelsgrundlag, proportionalitet, saglighed samt reglen om
behandlingssikkerhed i databeskyttelsesforordningens artikel 32, hvorefter
bl.a. logning kan være et relevant værktøj. Justitsministeriet bemærker der-
udover, at et vejledende overblik over mulighederne for at foretage lydop-
tagelser i forbindelse med tv-overvågning i øjeblikket er under udarbej-
delse.
Derudover kan Justitsministeriet bemærke, som det også er beskrevet i af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det er Justits-
ministeriets opfattelse, at aflytning og optagelse i eksempelvis butikker ikke
er omfattet af forbuddet mod hemmelig aflytning og optagelse, jf. straffelo-
vens § 263, stk. 2, nr. 2, hvis dette sker åbenlyst, f.eks. hvis der er opsat
tydelig skiltning herom. Den foreslåede ændring af straffeloven har til for-
mål at præcisere retstilstanden for at undgå tvivl herom.
Endvidere kan Justitsministeriet bemærke, som det også fremgår af be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at der med den foreslåede ændring
af straffeloven lægges op til, at en aflytning eller en optagelse vil være åben-
lys, hvis der f.eks. er opsat tydelig skiltning om, at der foretages aflytning
eller optagelse. Skiltningen skal være tydelig både i forhold til skiltningens
placering og indhold. Det vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt med
skiltning ved indgangen til en butik, hvor der fremgår, at der foretages af-
lytning eller optagelse i butikken. Som det således fremgår, er der tale om
et udgangspunkt, som kan fraviges efter de nærmere omstændigheder.
På den baggrund har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at foretage
ændringer i lovforslaget.
Side 9/12
2.4. Skærpelse af straffen for butikstyveri og andre tyverier efter straffelo-
vens § 287
DSK bemærker, at skærpelse af straffen for bl.a. butikstyveri er ønskværdig
og nødvendig og ser med tilfredshed på det foreslåede bødeniveau. DSK
foreslår bl.a., at der indføres et eller flere yderligere trin i strafskærpelsen
for gentagelsestilfælde, da der navnlig findes en gruppe af butikstyve, for
hvem der er tale systematisk og ofte organiseret kriminalitet. DE bemærker
desuden, at det til stadighed bør sikres, at tyverier med professionelt præg,
tyverier begået med henblik på videresalg og gentagne butikstyverier begået
af samme gerningsmand takseres hårdere end almindelige butikstyverier.
Justitsministeriet bemærker, at ved gentagne overtrædelser af straffelovens
§ 276, der almindeligvis vil blive straffet efter straffelovens § 287, efter om-
stændighederne kan straffes efter straffelovens § 285, stk. 1, 1. pkt., der har
en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Der lægges med lov-
forslaget ikke op til at ændre på, hvornår overtrædelser af straffelovens §
276, der almindeligvis straffes efter straffelovens § 287, skal straffes efter
straffelovens § 285. Justitsministeriet bemærker desuden, at der alene kan
straffes efter straffelovens § 287, stk. 1, når overtrædelsen er af mindre
strafværdighed. Herudover bemærkes det, at straffen for tyveri kan stige til
fængsel i indtil 6 år efter straffelovens § 286, hvis forbrydelsen er af særlig
grov beskaffenhed. Justitsministeriet har på den baggrund noteret sig for-
slagene, men har ikke fundet anledning til på den baggrund at foretage til-
pasninger i lovforslaget.
DE er positive over for, at der lægges op til en øget straf. DE foreslår her-
udover en række yderligere tiltag. For det første foreslås det, at sager om
butikstyveri kumuleres. For det andet foreslås det, at bøder for tyveri skal
kunne anvendes som fundament for en fogedretssag, og at der skal kunne
ske lønindeholdelse. For det tredje foreslås det, at det øgede provenu fra de
højere bødeindtægter anvendes direkte til forebyggelse af yderligere butiks-
tyverier. For det fjerde foreslås det, at det sikres, at politiet har de nødven-
dige ressourcer til at kunne øge fokus på efterforskning af butikstyverier.
Justitsministeriet bemærker, at de almindelige regler om straffens fastsæt-
telse fremgår af straffelovens kapitel 10. Det følger bl.a. af straffelovens §
88, stk. 1, 1. pkt., at såfremt nogen ved en eller flere handlinger har begået
flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for den
Side 10/12
foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragt-
ning, den strengeste af disse. Udgangspunktet ved anvendelse af straffelo-
vens § 88 er, at der ikke sker en sammenlægning af de straffe, der ville være
forskyldt for hver lovovertrædelse for sig, men udmåles en fællesstraf, der
efter omstændighederne indebærer en modereret kumulation. Det følger
desuden af straffelovens § 50, stk. 1, at bøder tilfalder statskassen.
Justitsministeriet kan endvidere bemærke, at det fremgår af regeringens ud-
spil ”Sammen om en tryggere hverdag” fra februar 2024, som nærværende
lovforslag har til formål at implementere, at kampen mod butikstyvene ud-
gør en vigtig del af politiets arbejde, og sigtelsesprocenten i anmeldelser
om butikstyveri generelt ligger højt på tværs af landet. Det fremgår i den
forbindelse af udspillet, at i Københavns Politi sigtes en gerningsperson i
over 90 pct. af de anmeldte butikstyverier i politikredsen, og i Østjyllands
Politi ligger sigtelsesprocenten i anmeldelser af butikstyverier på ca. 90 pct.
Forslagene om, at bøder for tyveri skal kunne anvendes som fundament for
en fogedretssag, og at der skal kunne ske lønindeholdelse, ligger efter
Justitsministeriets opfattelse uden for rammerne af dette lovforslag.
Justitsministeriet har på den baggrund noteret sig forslagene, men har ikke
fundet anledning til på den baggrund at foretage tilpasninger i lovforslaget.
2.5 Hjemmel til at politiet kan standse cyklister med henblik på at kontrol-
lere cyklens stelnumre
DKR finder det positivt, at lovforslaget lægger op til at styrke indsatsen mod
cykeltyverier, da dette er en udbredt kriminalitetsform i Danmark, som ofte
ikke bliver opklaret. DRK bemærker samtidig, at tiltaget bør evalueres med
henblik på at afklare effekten målt op mod politiets brug af ressourcer på
tiltaget.
Dommerforeningen bemærker, at der med lovforslaget indføres hjemmel
til, at cyklister vil kunne blive standset af politiet på ethvert tidspunkt og på
ethvert sted som led i politiets undersøgelse af, om en cykel er stjålet, uden
at der er en mistanke eller formodning om en lovovertrædelse. Dommer-
foreningen finder dette ganske vidtgående, men bemærker, at det er et rets-
politisk spørgsmål.
Side 11/12
Justitsministeriet bemærker, at der med lovforslaget lægges op til at give
politiet hjemmel til at kunne foretage stikprøvekontrol af cyklister med hen-
blik på at kontrollere, om den pågældendes cykel er meldt stjålet. Det vil
derfor være op til politiet at planlægge sin indsats mod cykeltyverier ved
f.eks. stikprøvekontroller på baggrund af en politifaglig vurdering.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at det fremgår af lovforslagets afsnit
2.4.3, at der efter Justitsministeriets opfattelse ikke er tale om et særligt
vidtgående indgreb, da der allerede i dag findes regler, der giver politiet
hjemmel til at standse og kontrollere køretøjer uden forudgående mistanke-
grundlag. Justitsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 2, at bestemmelsen ikke giver politiet mulighed for
at foretage andre tvangsindgreb som f.eks. legemsindgreb, ransagning af
andre genstande eller beslaglæggelse mod den pågældende cyklist. Politiet
vil efter den foreslåede bestemmelse således alene kunne standse cyklisten
med henblik på at undersøge, om cyklen er stjålet, herunder ved at under-
søge cyklens stelnummer.
Justitsministeriet har noteret sig synspunkterne og har ikke fundet anled-
ning til at foretage tilpasninger i lovforslaget. Ministeriet vil desuden – i
overensstemmelse med sædvanlig praksis – løbende være opmærksom på
eventuelle behov for ændringer af bestemmelsen.
2.6 Økonomi
Vestre Landsret og Østre Landsret finder det generelt væsentligt, at dom-
stolene tilføres de fornødne midler i forbindelse med lovændringer, som
medfører merudgifter for domstolene. I modsat fald vil den indgåede fler-
årsaftale for domstolenes økonomi 2024-2027 løbende kunne blive udhulet
i de kommende år.
Justitsministeriet bemærker hertil, at Domstolsstyrelsen har vurderet, at
lovforslaget vil medføre merudgifter for domstolene på 0,6 mio. kr. årligt. I
forlængelse heraf bemærker Justitsministeriet, at partierne bag aftalen om
domstolenes økonomi for 2024-2027 er enige om, at domstolene som det
klare udgangspunkt skal håndtere mer- og mindreudgifter i aftaleperioden
inden for de økonomiske rammer.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Side 12/12
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, inde-
holder det fremsatte lovforslag ikke nogen indholdsmæssige ændringer.
Justitsministeriet har dog foretaget enkelte ændringer af sproglig, redaktio-
nel og lovteknisk karakter i lovbemærkningerne.