L 100 - svar på spm. 7 om ministeren vil som teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag, som undtager den del af forslaget, der vedrører lydoptagelse
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed. (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100).pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l100/spm/7/svar/2102536/2962547.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Peter Hummelgaard / Morten Holland Heide Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 8. januar 2025 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Jakob Laudrup Sagsnr.: 2024-15102 Dok.: 3557204 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 100 - endeligt svar på spørgsmål 7 Retsudvalget 2024-25 Side 2/3 Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100): ”Vil ministeren som teknisk bistand udarbejde et ændringsforslag, som undtager den del af forslaget, der vedrører lydoptagelse, og vil ministeren støtte et sådant ændringsforslag?” Svar: 1. Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er det Justitsministeriets opfattelse, at aflytning eller optagelse i eksempelvis butikker ikke er omfattet af forbuddet mod hemmelig aflytning og optagelse i straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, hvis dette sker åbenlyst, f.eks. hvis der er opsat tydelig skiltning herom. Det er dog samtidig ministeriets opfattelse, at straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, med fordel kan præcises med henblik på at undgå tvivl herom. Med lovforslagets § 1, nr. 2, foretages der en sådan præcisering af bestemmelsen. Da der er tale om en præcisering af gældende ret, som skal være med til at undgå tvivl, kan jeg ikke støtte et ændringsforslag, der indebærer, at præciseringen udgår af lovforslaget. 2. Et ændringsforslag, som indebærer, at den del af lovforslaget, der vedrører præciseringen af forbuddet mod hemmelig aflytning og optagelse, udgår, kan udformes på følgende måde: ”Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af (…) tiltrådt af (…): Til § 1 1) Nr. 2 udgår. Side 3/3 [Præciseringen af forbuddet om hemmelig aflytning og optagelse i straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, udgår] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med ændringsforslaget foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 2, udgår. Det indebærer, at den foreslåede præcisering af forbuddet mod hemmelig aflytning og optagelse i straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, udgår af lovforslaget. Dermed opretholdes den gældende retstilstand uden ændringer.”