L 100 - svar på spm. 4 om, der er proportionalt at lydoptage alle kunder såvel som ansatte i bekæmpelsen af butikstyveri

Side 1/6
Besvarelse af spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed
(Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod
borgernær kriminalitet) (L 100), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 12. december 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 8. januar 2025
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Jakob Laudrup
Sagsnr.: 2024-15102
Dok.: 3557166
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 100 - endeligt svar på spørgsmål 4
Retsudvalget 2024-25
Side 2/6
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket
indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100):
”Mener ministeren, der er proportionalt at lydoptage alle –
kunder såvel som ansatte – i bekæmpelsen af butikstyveri, og
hvordan vil ministeren sikre, at der ikke snages i almindelige
menneskers fortrolige samtaler elle sker misbrug af oplysninger
i forhold til ansættelsesretlige sanktioner?”
Svar:
1. Det følger af straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, at med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget ved hjælp af et apparat
hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler
eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som
den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget
har skaffet sig adgang.
Straffelovens § 263 blev nyaffattet ved lov nr. 1719 af 17. december 2018
om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og
medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.). Ifølge bemærkningerne
til § 263, stk. 2, nr. 2, jf. Folketingstidende 2018-2019 (1. samling), tillæg
A, L 20 som fremsat, side 48, betyder det, at en aflytning eller optagelse er
hemmelig, at den eller de personer, hvis udtalelser, samtaler eller
forhandlinger aflyttes eller optages, ikke er bekendt med aflytningen eller
optagelsen.
Nyaffattelsen af straffelovens § 263 skete på baggrund af Straffelovrådets
betænkning nr. 1563/2017 om freds- og ærekrænkelser.
Det fremgår af betænkningen, side 71, at hemmelig aflytning eller optagelse
ikke alene foreligger, når aflytningen eller optagelsen uden de talendes
vidende foregår ved anvendelse af skjulte mikrofoner m.v., men også når
der f.eks. er synlige mikrofoner i lokalet, som de talende blot ikke er klar
over, er i funktion.
Det fremgår endvidere, at eftersom samtykke fra blot én deltager i samtalen
eller berettiget deltager i forhandlingen i lukket møde bringer en aflytning
eller optagelse helt uden for kriminaliseringen, har begrænsningen til
hemmelig aflytning og optagelse ikke stor betydning i praksis. Når der
Side 3/6
foreligger samtykke fra én sådan person, er det således under alle
omstændigheder uden betydning, om aflytningen eller optagelsen sker
hemmeligt eller åbenlyst for de øvrige deltagere i samtalen eller
forhandlingen.
Derudover fremgår det, at begrænsningen til hemmelig aflytning og
optagelse dog har den praktiske betydning, at når aflytningen eller
optagelsen sker åbenlyst for alle deltagere i samtalen eller forhandlingen, er
der ikke behov for at vurdere, om mindst én af deltagerne – i og med, at de
taler uanset viden om aflytningen eller optagelsen – har givet (stiltiende)
samtykke til aflytningen eller optagelsen. Selve det, at aflytningen eller
optagelsen sker åbenlyst, bringer nemlig forholdet uden for
kriminaliseringen.
Som det også fremgår af pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, er det på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at det
afgørende for, om en aflytning eller en optagelse er hemmelig efter
straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, er, at den eller de personer, der aflyttes eller
optages, konkret er bekendt med, at de aflyttes eller optages, eller at
aflytningen eller optagelsen sker åbenlyst.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at det i eksempelvis butikker er
muligt at foretage lydoptagelse, hvis dette sker åbenlyst, f.eks. hvis der er
opsat tydelig skiltning herom. Som det fremgår af pkt. 2.2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, kan bestemmelsen dog efter Justitsministeriets
opfattelse med fordel præciseres med henblik på at undgå tvivl herom.
Med lovforslaget foreslås det derfor som nævnt i pkt. 2.2.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, at der foretages en rent sproglig ændring af
straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, så ordet ”hemmeligt” ændres til ”skjult”.
Ændringen har til formål at give mulighed for i bemærkningerne nærmere
at beskrive, hvornår der er tale om en skjult aflytning eller optagelse.
Aflytning eller optagelse skal herefter ikke anses for at være skjult, hvis den
eller de personer, der aflyttes eller optages, konkret er bekendt med, at de
aflyttes eller optages, eller hvis aflytningen eller optagelsen foregår
åbenlyst.
En aflytning eller en optagelse vil f.eks. være åbenlys, hvis den sker ved
hjælp af et apparat, som er placeret så den eller de personer, der aflyttes eller
Side 4/6
optages, nemt kan se, at det er i brug, og som har en karakter, der gør, at det
i almindelighed vil blive opfattet som et apparat til brug for aflytning eller
optagelse.
Ligeledes vil en aflytning eller en optagelse være åbenlys, hvis der f.eks. er
opsat tydelig skiltning om, at der foretages aflytning eller optagelse.
Skiltningen skal være tydelig både i forhold til skiltningens placering og
indhold. Skiltning ved indgangen til en butik, hvor det fremgår, at der
foretages aflytning eller optagelse i butikken, vil som udgangspunkt være
tilstrækkelig.
Hvis lydoptagelse foretages i overensstemmelse med de rammer, der er
beskrevet ovenfor, vil der ikke foreligge en overtrædelse af straffelovens §
263, stk. 2, nr. 2.
2. Det forhold, at lydoptagelse foretages på en måde, der ikke er i strid med
straffelovens § 263, stk. 2, nr. 2, ændrer imidlertid ikke på, at optagelsen
skal foretages inden for rammerne af de databeskyttelsesretlige regler,
herunder tv-overvågningsloven, hvis optagelsen indeholder
personoplysninger.
De databeskyttelsesretlige regler opstiller en række betingelser, der skal
være opfyldt, hvis der skal foretages lydoptagelse – f.eks. sammen med tv-
overvågning – med henblik på at forebygge og opklare butikskriminalitet,
hvis dette indebærer behandling af personoplysninger.
En af disse betingelser er, at behandlingen (lydoptagelse) skal være
nødvendig og proportional. Det følger bl.a. af princippet om dataminimering
i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, og heri ligger, at der
ikke må anvendes lydoptagelse, hvis mindre indgribende foranstaltninger er
tilstrækkelige, ligesom lydoptagelse som middel skal stå i rimeligt forhold
til målet. Lydoptagelse skal også være egnet til at opnå det tilstræbte formål.
Hvorvidt det er proportionalt at foretage lydoptagelse i en butik med henblik
på at forebygge og opklare butikskriminalitet, vil altid bero på en konkret
vurdering af forholdene i den enkelte butik. Man vil som butiksindehaver
skulle overveje, om formålet med at lydoptage kan forfølges på anden og
mindre indgribende vis, f.eks. ved at foretage videoovervågning uden
lydoptagelse. Ligeledes skal man som butiksindehaver overveje, om det er
nødvendigt at foretage lydoptagelse i hele butikken, eller om det er
Side 5/6
tilstrækkeligt at foretage lydoptagelse i bestemte dele af butikken, f.eks. i et
kasseområde, men ikke andre dele af butikken, herunder områder hvor der
ikke er almindelig adgang, f.eks. frokoststue, personalerum, baglokale mv.
En anden betingelse er, at der skal være hjemmel til at lydoptage. I forhold
til butiksindehavere vil den såkaldte interesseafvejningsregel i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f, være relevant. Det er
efter bestemmelsen et krav, at interessen i at foretage lydoptagelse
overstiger kunders, ansattes mv. interesse i ikke at blive optaget. Det
indebærer, at behandlingen skal forfølge den dataansvarliges eller
tredjemands legitime interesse, som kan være af juridisk, økonomisk eller
af faglig karakter, at interessen er konkret begrundet, og at interessen
dermed ikke alene er illusorisk eller spekulativ. Endvidere skal
lydoptagelsen være nødvendig for at kunne forfølge den dataansvarliges
eller tredjemands interesse.
En tredje betingelse er, at butiksindehaveren skal sørge for, at
personoplysningerne behandles til udtrykkeligt angivne og legitime formål,
og at personoplysningerne ikke viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med disse formål (princippet om formålsbegrænsning). Det
følger af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b. Formålet
skal være fastlagt, før behandlingen påbegyndes, og være specifikt og
konkret. En butiksindehaver kan derfor kun gennemgå optagelser, hvis dette
ikke kan anses for at være gennemgang til et uforeneligt formål.
En fjerde betingelse er, at butiksindehaveren skal sikre den nødvendige
behandlingssikkerhed. Behandlingssikkerhed er reguleret i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, og artikel 32.
Eksempler på foranstaltninger, man som butiksindehaver kan tage i brug for
at sikre den fornødne behandlingssikkerhed, er bl.a. at begrænse antallet af
personer, der har adgang til personoplysningerne, og logning af, hvem der
tilgår og bruger personoplysningerne.
Butiksindehaveren vil endvidere skulle sikre sig, at lydoptagelser, der
optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende
øjemed, slettes senest 30 dage efter, at optagelserne er optaget, jf. tv-
overvågningslovens § 4 c, stk. 4. Materialet vil dog i visse situationer kunne
gemmes længere, hvis f.eks. det er nødvendigt af hensyn til en indgivet
politianmeldelse, jf. tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 5. Slettefristen på 30
dage i tv-overvågningslovens § 4 c, stk. 4, skal bl.a. ses i lyset af, at det for
Side 6/6
efterforskningen af visse former for kriminalitet i praksis kan være
nødvendigt at have adgang til optagelser foretaget en vis kortere periode
forud for selve det tidspunkt, hvor kriminaliteten er begået.
Hvis det ikke er nødvendigt at opbevare billed- og lydoptagelserne i 30 dage,
vil oplysningerne skulle slettes tidligere, jf. princippet om
opbevaringsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1,
litra e.
Det er den dataansvarlige (butiksindehaveren), som er ansvarlig for og skal
kunne påvise, at principperne for behandling af personoplysninger
overholdes, jf. artikel 5, stk. 2. Man skal derfor som butiksindehaver være
opmærksom på at dokumentere overholdelse af databeskyttelsesreglerne.
Endvidere kan Justitsministeriet oplyse, at der er mulighed for at klage til
Datatilsynet over en butiks behandling af personoplysninger vedrørende
f.eks. en kunde eller en butiksansat, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
77 og databeskyttelseslovens § 39.
Justitsministeriet bemærker derudover, at et vejledende overblik over
mulighederne for at foretage lydoptagelse i forbindelse med tv-overvågning
i øjeblikket er under udarbejdelse. Det er målrettet butiksindehavere og
udarbejdes i samarbejde med Dansk Erhverv og De Samvirkende
Købmænd. Overblikket skal bidrage til, at det bliver mere klart, hvad man
som butiksindehaver må, og hvad butiksindehaveren i den forbindelse skal
være opmærksom på.
3. Som det fremgår ovenfor, vil der gælde en række regler for
butiksindehaveres eventuelle anvendelse af lydoptagelse. Inden for
rammerne af disse regler – og eventuelle aftaler mellem de relevante
organisationer på området – er det op til butiksindehaverne at tage stilling
til, om der skal anvendes lydoptagelse eller ej, og hvordan det i givet fald
skal foregå.