IFU alm. del - svar på spm. 46 om, hvorvidt man ved, at de indfødsretsbeviser, der er udstedt til borgere fra ”uspecificerede nordiske lande”, rent faktisk er udstedt til nordiske statsborgere

Ministeren
Side 1/3
18. november 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 16698
Akt-id 2864424
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 20
(alm. del) efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 20:
Vil ministeren oversende en oversigt over, hvor mange nordiske statsborgere der
har opnået dansk indfødsret ved erklæring de seneste fem år, opgjort på hvilke
lande disse borgere kom fra, samt hvor mange af disse der har tidligere domme
samt hvilke kriminalitetsformer de er dømt for?
Svar:
Det skal indledningsvis bemærkes, at det følger af indfødsretslovens § 3, at nordiske
statsborgere kan opnå dansk indfødsrets ved erklæring, når følgende betingelser er
opfyldt:
- den er erklærende er fyldt 18 år,
- den erklærende har erhvervet sit nordiske statsborgerskab på anden måde
end ved naturalisation,
- den erklærende har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og
- den erklærende ikke i løbet af denne tid har været idømt frihedsstraf eller
foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.
Det skal videre bemærkes, at der i perioden fra den 1. juli 2004 til den 23. november
20211
gjaldt en særlig erklæringsadgang for nordiske statsborgere, herunder nor-
disk naturaliserede, mellem 18 og 23 år. Det gjaldt som betingelser for erklærings-
adgangen, at den pågældende:
1 Adgangen blev indført ved lov nr. 311 af 5. maj 2005 (Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk
indfødsret ved erklæring samt indførelse af ny bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret) og
ophævet ved lov nr. 2057 af 16. november 2021 om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse
af lov om indfødsretsprøven af 2015 (Afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske
statsborgere mellem 18 og 23 år, spørgsmål om danske værdier i en indfødsretsprøve, bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om udveksling af håndtryk ved en grundlovsceremoni og forhøjelse af
gebyret, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20
Indfødsretsudvalget 2024-25
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Indfødsretsudvalget 2024-25
Side 2/3
- havde bopæl her i riget på erklæringstidspunktet,
- havde haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt
mindst 5 år inden for de sidste 6 år,
- var ustraffet og ikke var idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel
9, og
- ikke var sigtet for en straffelovsovertrædelse.
Som det fremgår af nedenstående tabel, der omfatter begge erklæringsadgange,
er der i perioden fra april 2019, hvor sagsbehandlingen blev overført til Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, til oktober 2024 i alt udstedt 1.327 indfødsrets-
beviser ved erklæring til statsborgere fra de nordiske lande.
Tabel. Antal indfødsretsbeviser udstedt ved erklæring fra nordiske statsborgere i
perioden april 2019-oktober 2024
Statsborgerskab Kvinde Mand I alt
Sverige 330 177 507
Norge 183 121 304
Finland 86 22 108
Island 181 153 334
Uspecificerede nordiske lande* 47 27 74
I alt 827 500 1.327
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger.
*: Nationalitet fremgår ikke af Udlændinge- og Integrationsministeriets statistiksystem.
Anm.: De statistiske oplysninger er behæftet med en vis usikkerhed idet sagsbehandlingssystemerne,
som Indfødsretskontoret benytter, er opbygget som journaliserings- og sagsbehandlingssystemer og
ikke som egentlige statistiksystemer. Der tages på den baggrund forbehold for eventuelle registre-
ringsfejl og efterregistreringer.
Som anført ovenfor er det en forudsætning for erhvervelse af indfødsret ved erklæ-
ring, at vedkommende ikke i løbet af perioden på 7 år forud for indgivelse af erklæ-
ringen har været idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med fri-
hedsstraf.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at regeringen agter at skærpe vandelskravet i
erklæringsadgangen for nordiske statsborgere, således at vandelskravet fremover
regnes fra endt afsoning, og ikke fra domstidspunktet, som tilfældet er i dag. Der
henvises til bl.a. besvarelse af spørgsmål nr. 527 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalg (2023-24).
Side 3/3
En samlet opgørelse over tidligere domme og kriminalitetsformer, herunder også
afgørelser, der har medført anden straf end frihedsstraf, vil forudsætte, at der fo-
retages en registersamkøring med kriminalitetsoplysninger i Danmarks Statistik,
hvilket jeg af ressourcemæssige årsager ikke vil iværksætte.
Kaare Dybvad Bek
/
Anette Görtz


Ministeren
Side 1/1
7. januar 2025
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 18384
Akt-id 2893170
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 2. december 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 46
(alm. del) efter ønske fra Sandra Elisabeth Skalvig (LA) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 46:
Med henvisning til ministerens besvarelse af IFU alm. del – spm. 20 (2024-25) bedes
ministeren redegøre for, hvorvidt man ved, at de i alt 74 indfødsretsbeviser, der er
udstedt til borgere fra ”uspecificerede nordiske lande”, rent faktisk er udstedt til
nordiske statsborgere?
Svar:
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan indledningsvist oplyse, at det frem-
går af noten vedrørende de 74 erklæringssager, der i besvarelsen af IFU alm. del –
spm. 20 er opført som uspecificerede nordiske lande, at oplysninger om de erklær-
endes nationalitet i de pågældende sager ikke fremgår af ministeriets statistiksy-
stem.
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor ved en manuel gennemgang
af de i spørgsmålet omtalte 74 erklæringssager konstateret, at de pågældende an-
søgere oprindeligt er nordiske statsborgere.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Indfødsretsudvalget 2024-25


Ministeren
Side 1/2
4. oktober 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 70 80 24 50
Mail indfoedsret@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 13400
Akt-id 2806182
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. august 2024 stillet følgende
spørgsmål nr. 527 (Alm. del), folketingsåret 2023-24, efter ønske fra Peter Skaarup
(DD) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 527:
Vil ministeren redegøre for den nordiske aftale af 13. september 2010 om statsbor-
gerskab, som gør det nemmere for svenske statsborgere at opnå dansk statsbor-
gerskab, og vil ministeren i lyset af bandekriminaliteten i Sverige og det store antal
personer fra Mellemøsten, der har opnået statsborgerskab i Sverige, redegøre for,
om den nordiske aftale om statsborgerskab kan påvirke det danske samfund nega-
tivt?
Svar:
1. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at den nordiske aftale om
statsborgerskab stammer fra 1969 og løbende er blevet justeret. Danmark har se-
nest den 17. september 2010 godkendt aftale af 13. september 2010 mellem Dan-
mark, Finland, Island, Norge og Sverige om statsborgerskab. Formålet med aftalen
er, på baggrund af det nære samarbejde mellem de nordiske lande, at lette nordi-
ske statsborgere mulighed for at erhverve eller generhverve statsborgerskab i et
andet nordisk land.
Danmark er efter den nordiske aftale om statsborgerskab bl.a. forpligtet til at have
regler, hvorefter en statsborger i et andet aftaleland kan erhverve dansk statsbor-
gerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række nærmere fastsatte betingel-
ser er opfyldt.
2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at den
nordiske aftale om statsborgerskab er implementeret i dansk ret ved indfødsrets-
lovens § 3. Det følger heraf, at nordiske statsborgere (statsborgere i Finland, Island,
Norge eller Sverige), der har erhvervet nordisk statsborgerskab på anden måde end
ved naturalisation, kan erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring, forudsat at
visse krav er opfyldt, herunder krav til vandel og bopæl.
Offentligt
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 527
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2023-24
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 20
Indfødsretsudvalget 2024-25
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46
Indfødsretsudvalget 2024-25
Side 2/2
3. Jeg mener, at vi bør stille så strenge betingelser som muligt over for nordiske
statsborgere, der ønsker at anvende den lempede erklæringsadgang i indfødsrets-
lovens § 3.
Regeringen agter derfor at fremsætte et lovforslag om skærpelse af erklæringsad-
gangen for nordiske statsborgere, således at erklæring fremover ikke kan indgives i
en periode på 7 år efter endt afsoning i modsætning til en periode på 7 år efter
idømmelsen af frihedsstraf, som det er tilfældet i dag.
Med denne skærpelse af vandelskravet sikres det, at den danske implementering
af den nordiske aftale om statsborgerskab går til grænsen af, hvad der er muligt
inden for aftalen.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen