IFU alm. del - svar på spm. 41 om Nationalt ID-center (NIDC) har den fornødne ekspertise til at kunne gennemføre fingeraftrykssammenligning og ansigtssammenligning

Side 1/5
Besvarelse af spørgsmål nr. 41 (Alm. del) fra Folketingets
Indfødsretsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 41 (Alm. del), som Folketingets
Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 7. januar 2025
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Malthe Krusell Krarup
Sagsnr.: 2024-15675
Dok.: 3537114
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 41
Indfødsretsudvalget 2024-25
Side 2/5
Spørgsmål nr. 41 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for om Nationalt ID-center (NIDC) har
den fornødne ekspertise til at kunne gennemføre
fingeraftrykssammenligning eller ansigtssammenligning i de
tilfælde, hvor fingeraftryk ikke kan optages af alle der har været
til sprogprøve eller indfødsretsprøve, hvis disse biometriske
data registreres ved prøveafholdelse, sammenlignet med det
fingeraftryk eller ansigtsfoto, der registreres ved første bestilling
af et dansk nationalitetspas efter naturalisation, således at der
automatisk kommer en notifikation om et “hit” ved en
afvigelse? Vil ministeren endvidere redegøre for, om man kan
skabe et automatisk “hit”-system ved bestilling af et nyt pas,
hvis de nye biometriske data som fingeraftryk og ansigt afviger
fra den samme persons tidligere udstedte pas, således at de
pasudstedende myndigheder kan efterforske den slags sager
nærmere?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst
følgende:
”NIDCs biometriteam har ekspertise til at yde bistand til danske
myndigheder i forhold til spørgsmål om fastlæggelse og kontrol
af udlændinges identitet ved at gennemføre eksperttekniske
sammenligninger af ansigtsfotos og fingeraftryk. Endvidere har
NIDC ekspertise til at håndtere processer, der involverer
automatiserede biometriske systemer og skal bl.a. verificere
automatiserede biometriske resultater, når UIM’s biometriske
matching system er implementeret. NIDC bemærker, at det
oftest vil være nødvendigt at indtænke menneskelig
ekspertteknisk verifikation af ellers automatiserede biometriske
resultater, da der vil kunne forekomme resultater, som ikke er
entydige og sikre, og som derfor kræver en efterfølgende
manuel vurdering af et ”hit/no-hit” resultat.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse,
at, som det fremgår af besvarelsen af 29. maj 2024 af spørgsmål
169 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, er der ikke i
dag hjemmel til at anvende fingeraftrykslæsere eller i øvrigt
optage biometri i forbindelse med legitimationskontrol ved
afholdelse af indfødsretsprøven, og indførelsen af en hjemmel
hertil vil forudsætte, at det kan lade sig gøre inden for rammerne
af de databeskyttelsesretlige regler. Det samme er tilfældet med
sprogprøverne.”
Side 3/5
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden
indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra
Politiets Administrative Center v/Midt- og Vestjyllands Politi
(PAC).
Rigspolitiet bemærker indledningsvis, at det er kommunerne,
der udsteder pas – og forlænger gyldigheden af pas – til danske
statsborgere, som opholder sig her i landet, jf.
pasbekendtgørelsens1 § 3, stk. 1.
Det fremgår af pasbekendtgørelsens § 3, at politidirektøren i
Midt- og Vestjyllands Politi kan fastsætte retningslinjer
vedrørende ekspeditionsmæssige forhold i forbindelse med
kommunernes sagsbehandling. Politiets Administrative Center
v/Midt- og Vestjyllands Politi (PAC) har på baggrund heraf og
med virkning for de pasudstedende myndigheder udarbejdet
”Politiets Pasvejledning” med det formål at gennemgå reglerne
og arbejdsgangene på pasområdet.
Nedenfor redegøres nærmere for reglerne om identitetskontrol
og afgivelse af fingeraftryk ved udstedelse af pas.
Identitetskontrol
Det fremgår af pasbekendtgørelsens § 7, stk. 1, at pasansøgeren
ved indlevering af pasansøgningen skal godtgøre sin identitet
ved forevisning af det sidst udstedte pas.
Det er således den pasudstedende kommune, der foretager
identitetskontrollen af pasansøgeren. Proceduren for
identitetskontrol ved ansøgning om pas, når pasansøgerens sidst
udstedte pas foreligger, er beskrevet i pasvejledningens afsnit
2.4.4.1.
Fremgår pasansøgerens personnummer ikke tydeligt af det
tidligere udstedte pas, f.eks. på grund af erstatningsbogstaver,
skal der tillige forevises et legitimationspapir, f.eks. et
sundhedskort, udstedt af en offentlig myndighed, hvoraf
personnummeret tydeligt fremgår.
Oplyser pasansøgeren at have skiftet navn, eller anfører
pasansøgeren et navn på ansøgningsblanketten, som er
forskelligt fra det navn, der fremgår af Det Centrale
Personregister (CPR), skal kommunen forlange dokumentation
for navneændringen ved forevisning af vielsesattest, navnebevis
1 Bekendtgørelse nr. 2693 af 28. december 2021 om pas m.v. med senere ændringer
Side 4/5
eller dokumentation for anmeldelse af navnet til
vielsesmyndigheden eller folkeregisteret.
Afgivelse af fingeraftryk
Afgivelse af fingeraftryk ved udstedelse af pas er reguleret i
pasbekendtgørelsens § 5, stk. 8-10. Det fremgår heraf, at
pasansøgeren skal afgive fingeraftryk af venstre og højre
pegefinger.
Pasansøgere under 12 år, og pasansøgere fra hvem det varigt er
umuligt at optage fingeraftryk, er dog undtaget fra kravet om at
afgive fingeraftryk, jf. pasbekendtgørelsens § 5, stk. 9.
Hvis det midlertidigt er umuligt at optage fingeraftryk af venstre
og højre pegefinger, kan der efter PAC´s nærmere anvisninger
optages fingeraftryk af andre fingre. Er det midlertidigt umuligt
at optage fingeraftryk af nogen fingre, kan der i stedet udstedes
et provisorisk pas til pasansøgeren efter reglerne i
pasbekendtgørelsens § 25.
Proceduren for afgivelse af fingeraftryk er nærmere beskrevet i
pasvejledningens afsnit 2.4.10.
Det fremgår bl.a. af vejledningen, at der ikke kan udstedes pas,
hvis pasansøgeren ikke ønsker at afgive fingeraftryk. Det er den
pasudstedende kommune, der foretager den konkrete vurdering
af, om afgivelse af fingeraftryk er muligt/ikke muligt.
Kommunen kan i tvivlstilfælde rette henvendelse til PAC.
Hvis der ikke kan optages fingeraftryk på grund af en
midlertidig eller varig skade på fingrene, eller hvis det ikke har
været muligt at opnå tilstrækkelig god kvalitet ved skanning af
fingeraftryk, skal kommunen anføre en anmærkning i
pasregisteret og orientere PAC herom.
Pasvejledningen indeholder i afsnit 2.4.10.10 en visuel guide til
kommunerne om, hvordan fingeraftryk skal afgives, med
billeder af den korrekte placering, vinkel mv.
Det er alene producenten af pas, der har mulighed for at ”åbne”
chippen og se det optagne fingeraftryk.
Politiet har ikke særlige procedurer for at efterforske sager, hvor
der måtte være afvigelser i biometriske data mellem et gammelt
pas og et nyt pas. Efterforskningen af sådanne sager vil således
– som i andre sager – i overensstemmelse med retsplejelovens §
742, stk. 2, blive iværksat, når der er rimelig formodning for, at
der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.
En efterforskning kan iværksættes på baggrund af en anmeldelse
eller af egen drift.”
Side 5/5
Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at ministeriet ikke ligger inde
med oplysninger om, hvorvidt kommunerne som pasudstedende myndighed
har mulighed for at skabe et sådant system som omtalt i spørgsmålet.


Ministeren
Side 1/1
29. maj 2024
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2024 - 7159
Akt-id 2698636
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 3. maj 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 169 (Alm.
del) efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 169:
Vil ministeren i relation til høringen over udkast til bekendtgørelse om indfødsrets-
prøven og bekendtgørelse om medborgerskabsprøven, hvor der er frist for hørings-
svar den 6. maj 2024 og henset til den skærpede kontrol efter mistanke om snyd
ved indfødsretsprøven, hvor 10 personer blev anholdt i november 2023, redegøre
for, om man til indfødsretsprøven kan opstille en fingeraftrykslæser, så det altid
senere kan kontrolleres, om prøvedeltagerens fingeraftryk er identisk med det fin-
geraftryk, der efterfølgende registreres ved pasbestilling i Borgerservice?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at der ikke i dag er hjemmel til
at anvende fingeraftrykslæsere eller i øvrigt optage biometri i forbindelse med le-
gitimationskontrol ved afholdelse af indfødsretsprøven. Det vil derfor forudsætte,
at der indføres hjemmel hertil, og at en sådan hjemmel i øvrigt kan indføres inden
for rammerne af de databeskyttelsesretlige regler.
Kaare Dybvad Bek
/
Christine V. Johansen
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 169
Indfødsretsudvalget 2023-24
Offentligt
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 41
Indfødsretsudvalget 2024-25