Opdateret høringsnotat fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
6. januar 2025
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering et opdateret høringsnotat
vedrørende L 113 om forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed til
søs, lov om skibes besætning, søloven og forskellige andre love.
Det første høringsnotat oversendt til udvalget den 11. december 2024 inde-
holdt beklageligvis kun en gengivelse af de modtagne høringssvar og ikke
kommentarerne hertil, hvilket er korrigeret i det opdaterede høringsnotat.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
Offentligt
L 113 - Bilag 2
Erhvervsudvalget 2024-25


6. januar 2025
HØRINGSNOTAT VEDRØRENDE UDKAST TIL
LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM
SIKKERHED TIL SØS, LOV OM SKIBES BESÆTNING
OG SØLOVEN M.V.
I. Baggrund for lovforslaget og høring
Forslag til ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning
fremsættes med det formål at gøre det muligt for domstolene at fratage per-
soner muligheden for at gøre tjeneste på danske skibe, hvis de er dømt for
bl.a. vold eller sædelighedsforbrydelser og at give mulighed for at udstede
en ny gruppe af sønæringsbeviser.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at den årlige afgift for skibe, som
betales af ejere eller noterede befragtere af skibe, der er optaget i de danske
skibsregistre, beløbsmæssigt opjusteres med gennemsnitligt ca. 115 % så-
ledes, at Søfartsstyrelsen fortsat kan varetage den brede vifte af arbejdsop-
gaver, der påhviler en moderne flagstat. Samtidig foreslås ordningen for-
enklet således, at de nuværende fire afgiftstrin reduceres til tre.
Forslag om ændringer i anordningshjemler fremsættes med det formål at
tilvejebringe hjemmel til at sætte ændringer i søloven og ændringer i lov
om sikkerhed til søs i kraft for Grønland.
Forslag til ændringer i lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besætning
har været sendt i offentlig høring den 3. juli 2024 med høringsfrist den 22.
august 2024.
Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar, hvor
der har været bemærkninger til lovforslaget: CO-Søfart, Danske Rede-
rier/Færgerederierne og Småøernes Færgeselskaber.
Der er desuden modtaget høringssvar fra CO-industri, Færgesekretariatet
og Sammenslutningen af Danske Småøer, hvor der ikke har været bemærk-
ninger til lovforslaget.
Lovforslaget om ændring af søloven har været sendt i offentlig høring den
24. september 2024 med høringsfrist den 4. november 2024.
Offentligt
L 113 - Bilag 2
Erhvervsudvalget 2024-25
2/9
Følgende høringsberettigede organisationer har afgivet høringssvar, hvor
der har været bemærkninger til lovforslaget: Danske Rederier og Færgese-
kretariatet.
Der er desuden modtaget høringssvar fra Maritime Uddannelser, hvor der
ikke har været bemærkninger til lovforslaget.
II. Høringssvarene
1. Indledning
Følgende myndigheder og organisationer m.v. har afgivet høringssvar: Co-
Søfart, Småøernes Færgeselskaber, Færgesekretariatet og Danske Rederier.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar
fordelt på de tre love, der foreslås ændringer til. Erhvervsministeriets be-
mærkninger er angivet i kursiv under kommentar. Samtlige høringssvar er
vedlagt.
2. Lov om sikkerhed til søs
Co-Søfart understreger det som essentielt, at muligheden for frakendelse
af retten til at gøre tjeneste i danske skibe kun kan anvendes i kriminalsager,
der har forbindelse til tjenesten om bord. Og at en sådan frakendelse kun
kan effektueres ved domstolskendelser, hvilket sikrer den tiltalte en ret til
at anke.
Danske Rederier bemærker, at lovforslaget om ændring af lov om sikker-
hed til søs af flere grunde ikke i sig selv kan hindre, at personer dømt for
bl.a. vold kan komme til at gøre tjeneste på danske skibe, eftersom der alene
er tale om en af gerningsstedet afhængig skærpelse af straffen, som betyder,
at hvis overtrædelsen ikke er begået om bord eller i relation til tjenesten,
vil der ikke kunne ske fratagelse af retten. Danske Rederier finder, at også
sådanne overtrædelser begået mod personer, som den pågældende har en
arbejdsmæssig relation til, bør kunne frakendes retten til at gøre tjeneste
om bord, uagtet overtrædelsen ikke er begået på skibet eller i direkte for-
bindelse med tjenesten om bord, men derimod i en friperiode eller i forbin-
delse med kursusaktivitet o.l.
Det foreslås, at retten til at gøre tjeneste om bord midlertidigt også kan fra-
tages personer i tiden op til en eventuel domfældelse i straffesager, som vil
kunne resultere i fratagelse af retten til at gøre tjeneste om bord.
3/9
Trods lovforslagets gennemførelse vil der forsat være anledning til at ind-
hente straffeattest. Det forhold, at der særligt som led i ansættelser på dan-
ske skibe kan indhentes sådanne attester, bør efter Danske Rederiers opfat-
telse tydeliggøres og afspejles i lovbemærkningerne.
Det foreslås, at hvad angår udenlandske søfarende bør det overvejes, om
der ved fremsendelse af ansøgning om udstedelse af dansk anerkendelses-
bevis om muligt bør medsendes tilsvarende dokumentation for, at den på-
gældende ikke tidligere er dømt for bl.a. vold og sædelighedsforbrydelser.
Hvor tilvejebringelse af sådan dokumentation vil forsinke udstedelsen af
det danske anerkendelsesbevis, gøres udstedelsen betinget af, at dokumen-
tationen eftersendes inden for fx 6 måneder.
Det foreslås endeligt, at der bør være mulighed for, at frakendelse af retten
til at gøre tjeneste på danske skibe og inddragelse af sønæringsbevis kan
udstrækkes til også at omfatte danske søfarende, der uden for landets græn-
ser måtte blive dømt for overtrædelser, der efter dansk ret ville resultere
deri.
Kommentar
Erhvervsministeriet er enig i Co-Søfarts betragtning om, at muligheden for
frakendelse af retten til at gøre tjeneste i danske skibe kun kan anvendes i
kriminalsager, der har forbindelse til tjenesten om bord, herunder overtræ-
delser, der sker i forbindelse med nødvendige kursusaktiviteter, som fore-
går i tjenesten. På baggrund af bemærkningen fra Danske Rederier om
kursusaktiviteter udfoldes lovbemærkningerne.
Det bemærkes, at det vil være imod grundlæggende retsgrundprincipper,
herunder inden for strafferetten, såfremt retten til at gøre tjeneste også blev
frataget i tiden op til en eventuel domsfældelse.
Nærværende lovforslag ændrer ikke ved muligheden for at indhente straf-
feattest, og der opfordres til, at praksis på dette område fortsætter.
Forslaget om, at der ved fremsendelse af ansøgning om udstedelse af dansk
anerkendelsesbevis bør medsendes dokumentation for, at den pågældende
ikke tidligere er dømt for bl.a. vold eller sædelighedsforbrydelser, vil med-
føre en betydelig administrativ byrde/konsekvens for Søfartsstyrelsen. Det
vil medføre forøget sagsbehandlingstid ved, at Søfartsstyrelsen vil skulle
kontrollere ca. 4000 straffeattester om året og ved, at Søfartsstyrelsen skal
administrere beviser med betingede godkendelser.
Derudover vil et sådan forslag medføre, at Søfartsstyrelsens digitale an-
søgnings-og sagsbehandlingssystem skal laves om for at kunne håndtere en
sådan proces. En sådan ændring vil også kræve, at der skal tilvejebringes
fornøden hjemmel hertil. Endeligt vil der skulle tages højde for, hvordan
4/9
oplysninger om straffeforhold skal håndteres og opbevares, forhold vedr.
samtykke m.m. For søfarende i tredjelande er det rederiet, der skal søge
om anerkendelsesbevis og dermed tilvejebringe den nødvendige dokumen-
tation. Det vil sige, at rederne står for byrden med at indhente straffeatte-
ster i de tilfælde og Søfartsstyrelsen i øvrige tilfælde. Da menige ikke skal
have anerkendelsesbevis, vil et sådan tiltag kun ramme officerer. Grundet
ovenstående forhold vil det ikke være muligt for Søfartsstyrelsen at imøde-
komme forslaget om at indhente dokumentation fra udenlandske søfarende.
Frakendelse af retten til at gøre tjeneste på danske skibe og inddragelse af
sønæringsbevis skal også omfatte danske søfarende, der uden for landets
grænser måtte blive dømt for overtrædelser, der efter dansk ret ville resul-
tere deri. Der er derfor tilføjet et nyt. stk. 4 i § 29 e, hvorefter lovens be-
stemmelser om frakendelse af retten til at gøre tjeneste om bord også finder
anvendelse på handlinger foretaget i udlandet. Lovbemærkningerne herom
er udfoldet for at tydeliggøre dette.
3. Lov om skibes besætning
Danske Rederier bemærker, at lovforslaget om at samle en række i be-
kendtgørelser over tid oparbejde undtagelsesbestemmelserne i loven, uden
at der i lovbemærkningerne er nærmere redegjort for de overvejelser og
betragtninger undtagelserne baserer sig på, ikke er uden betænkeligheder.
Danske Rederier bemærker, at som anført i høringssvar af 12. juni 2023
over udkast til ny bekendtgørelse om fravigelse af kvalifikationskrav og
besætningsregler efter lov om skibes besætning, stiller Danske Rederier sig
positivt i forhold til de foreslåede ændringer, men påpeger samtidig, at det
er svært at gennemskue, hvad skærpelserne – i form af øgede krav til andre
skibstyper – kunne føre til, og finder en uddybning heraf ønskelig.
Kommentar
Det bemærkes indledningsvist, at undtagelsesmulighederne som nævnt i §
6, stk. 3, er en gengivelse af bestemmelserne i bekendtgørelse om fravigelse
af kvalifikationskrav og besætningsregler efter lov om skibes besætning
(nr. 916 af 23/06/2023). Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af bekendt-
gørelse af lov om skibes besætning (nr. 74 af 17/01/2014), § 18, stk. 2, nr.
2, litra a-d, som gengiver lignende kriterier og giver hjemmel til, at Sø-
fartsstyrelsen kan forøge eller formindske kvalifikationskravene, såfremt
kriterierne er opfyldt.
Kriterierne i denne lov er dermed tæt på identiske med tidligere bestem-
melser i besætningsloven, dog muliggør hjemlen, at der kan træffes afgø-
relser om besætningsfastsættelse og ikke kun hjemmel til at vedtage regler.
På baggrund af dette er der ikke tale om en ændret retsstilling, blot en
5/9
simplificering af reglerne på området. Søfartsstyrelsen vil derfor også op-
hæve bekendtgørelse om fravigelse af kvalifikationskrav og besætningsreg-
ler efter lov om skibes besætning, så snart loven træder i kraft.
Det bemærkes, at ligesom ny teknologi, nye skibstyper, nye designs og byg-
gematerialer med videre kan medføre, at man kan reducere kvalifikations-
kravene til besætningen, så kan selvsamme også medføre, at man skal for-
øge kvalifikationskravene. Det kunne eksempelvis være udstyr om bord,
som kræver mere uddannelse, maskineri som stiller højere krav til maskin-
besætningen om bord, højere fart og lettere byggematerialer, som stille hø-
jere krav til navigationsbesætningen med videre.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 5, stk. 2 og de saglige
kriterier, som ligger til grund for besætningsfastsættelsen. Bestemmelsen
har endvidere til formål at øge fleksibiliteten i fastsættelserne og gøre det
muligt at fravige de fastlagte skemaer jf. lovens § 6, stk. 2, såfremt det sik-
kerheds- og sundhedsmæssigt kan forsvares og på basis af de fastlagte sag-
lige kriterier i § 5, stk. 2. Kriterierne som nævnt i § 6, stk. 3 har desuden
som formål at præcisere, hvornår man kan fravige besætningslovens fast-
lagte skemaer og lægger dermed en begrænsning i fravigelserne. De al-
mindelige bemærkninger til lovforslaget er udbygget med ovenstående.
Småøernes Færgeselskaber synes godt om princippet i, at Søfartsstyrel-
sen kan forøge eller mindske kravene ift. det enkelte skib og dets fartsom-
råde, men at deres medlemmer, som fx sejler på Silkeborgsøerne eller Ma-
ribo Sø, bliver stillet over for krav, som måske mere matcher skibe i Kat-
tegat. Tilsvarende er det begrænset, hvad de to danske kabelfærgeruter kan
og skal.
Småøernes Færgeselskaber bemærker, at der er en fagterminologisk fejl i
lovforslaget. Søværnet har navigationsofficerer, på færgerne er der styr-
mænd.
Småøernes Færgeselskaber bemærker, at det ikke giver mening at tage ud-
gangspunkt i territorialfarvand. Det kan selvfølgelig løses ved at udstede
nye fartstilladelser til småfærgerne. Men færgens normale besætning skal
kunne sejle færgen til og fra værft, uden at hyre personel, som ikke kender
skibet. Det er fx aktuelt ved værftsophold. Holbækfærgen dokker normalt
i Assens og passerer derfor internationalt farvand i Storebælt.
Tilsvarende for Agersøfærgen. Et behov for dokning kan opstå meget plud-
seligt. En løsning kunne også være en tilføjelse, hvor force majeure eller
kritisk behov gør det muligt at forelægge færgen til værft med den normale
besætning, som måske inkluderer en færgenavigatør, men uden passagerer.
Tilsvarende skal der også tages højde for Christiansøfarten, hvor det ville
give god mening, at anvende færgenavigatører fremadrettet.
6/9
Kommentar
Småøernes Færgeselskabers tilfredshed med bestemmelsen om mulighed
for at forøge eller formindske kravene til besætningen på baggrund af en
konkret vurdering noteres.
Det bemærkes, at princippet allerede gælder i dag, og at denne del af lov-
forslaget blot indarbejder en gældende bekendtgørelse i lovteksten, så re-
gelsættet forenkles. Det er ikke intentionen at ændre på hverken retsstilling
eller praksis for besætningsfastsættelser med det nye lovforslag, og grund-
laget for enhver fastsættelse vil derfor fortsat være en konkret vurdering af
de sikkerhedsmæssige aspekter ved skibet og sejladsen.
Termen ’navigationsofficer’ er valgt for at opnå en større klarhed over,
hvem der er omfattet. Da det imidlertid er klart ud fra høringssvaret, at den
ønskede klarhed ikke er opnået, vil Søfartsstyrelsen gå tilbage til den tidli-
gere anvendte terminologi. Praksis ifølge loven er efter en rettelse uændret.
Afgrænsningen for færgenavigatørerne er enslydende med den afgræns-
ning, som findes i uddannelsens bekendtgørelse. Derfor vurderes sejlads
med færgenavigatører uden for det nævnte beskyttede farvand ud fra en
sikkerhedsmæssig tilgang ikke at være forsvarlig, og det kan i den sammen-
hæng fremhæves, at området ved Christiansø, som konkret nævnes i hø-
ringsvaret, er et havområde B. Dertil kommer hensynet til de internationale
forpligtelser, og det bemærkes i den sammenhæng, at færgenavigatørud-
dannelsen i sin beskrivelse ikke er fuldt STCW-kompatibel, hvilket gør en
geografisk afgrænsning nødvendig.
Der er opmærksomhed på udfordringen, som vil kunne opstå i forbindelse
med værftsforhalinger og lignende særlige begivenheder. I den sammen-
hæng henvises til lovforslagets næste stykke, som efter Erhvervsministeriets
opfattelse løser de anførte problemer uden at kompromittere de ovenstå-
ende hensyn:
”Stk. 8: Uanset afgrænsningen af fartsområde i skemaet i stk. 7 kan Sø-
fartsstyrelsen ud fra en konkret vurdering tillade undtagelsesvis sejlads
uden for indre dansk territorialfarvand med et passagerskib, som er omfat-
tet af skemaet, såfremt der i hvert enkelt tilfælde er truffet behørige foran-
staltninger til sikring af sejladsen. En sådan sejlads er dog altid begrænset
til det havområde, som er fastsat i passagerskibets fartstilladelse, og skal
altid ske under gunstige vejrforhold og uden passagerer om bord.”
4. Søloven
Danske Rederier bemærker, at der i lovforslaget nævnes en række om-
råder, som afgiften skal være med til at dække uden, at det dog specifikt
7/9
beskrives, hvad opgaverne går ud på, hvilket bør synliggøres i lovforsla-
get. Det skal bemærkes, at erhvervet allerede i dag betaler for en række
opgaver og ydelser i forhold til Søfartsstyrelsen. Derudover indeholder
lovforslaget ikke konkrete beregninger. Danske Rederier opfordrer til, at
det klargøres hvilke dele af Søfartsstyrelsens drift – formentlig primært
skibsregistreringsopgaven – som ønskes dækket via afgifter, så erhvervet
ikke efterlades i en uklar situation, hvor der uden nærmere begrundelse
kan skrues op for disse afgifter.
Langt hovedparten af danske skibe er klasset, hvilket ikke medfører sags-
behandling eller besøg på skibene fra Søfartsstyrelsens medarbejdere, ud
over at de foretager et ”skrivebordssyn” på certifikaterne. Det nævnes i lov-
bemærkningerne, at det er en udgift at foretage kontrolsyn i udlandet, hvil-
ket ikke er helt korrekt, for her opkræves betaling af rederen, hvis skibet
har været tilbageholdt, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt skibet er sødyg-
tigt. Samtidig bemærkes det, at Søfartsstyrelsens deltagelse i internationale
forhandlinger, eks. IMO (International Maritime Organisation), er en kon-
ventionsforpligtelse og ikke relateret til antallet af skibe på dansk flag.
Kommentar
Indledningsvist bemærkes, at en række af Søfartsstyrelsens ydelser er di-
rekte gebyrbelagte og således ikke indgår i den mængde af ydelser, der
nu søges dækket ved den foreslåede afgiftsforhøjelse i nærværende lov-
forslag. Den foreslåede afgiftsstigning svarer nogenlunde til de omkost-
ninger, der er forbundet med skibsregistrering på nuværende tidspunkt.
Som flagstat har Søfartsstyrelsen gennem IMO- og EU-reguleringen en
forpligtigelse til at holde overblik over tilstanden i flåden samt at føre
tilsyn med, at de Anerkendte Organisationer (Klasserne), der varetager
tilsyn og certificering af de store skibe, udfører dette i henhold til ved-
tagne retningslinjer og på en kvalitetsmæssigt korrekt måde. Søfartssty-
relsens såkaldte supervision heraf sker bl.a. ved stikprøvemæssige tilsyn
på de store skibe i international fart, som oftest i udlandet som i Kina,
Singapore og store skibsfarthavne som Rotterdam og Hamborg. Disse syn
udføres uden beregning for rederiet. I tillæg hertil indebærer Søfartssty-
relsens supervisionsrolle, at alle havnestatskontroller af de store skibe på
dansk flag i international fart, monitoreres og følges op efter behov over
for rederierne, såfremt der er konstateret fejl og mangler ved skibene i
kontrollerne. Denne opgave skal bidrage til at sikre, at skibene opereres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og som udvælgelsesmetode
til, hvilke skibe der bør udvælges til de nævnte kontrolsyn, som ikke er
betalingsbelagte.
Det er korrekt anført af Danske Rederier, at kontrolsyn som følge af al-
vorlige ulykker og tilbageholdelse er betalingspligtige. Disse syn udgør
8/9
dog alene en meget lille andel af det samlede tilsyn og supervisionsar-
bejde, som Søfartsstyrelsen udfører i relation til de store skibe. Afsnittet
om oplysninger om Søfartsstyrelsens udgifter forbundet med at have skibe
under dansk flag er udbygget.
Færgesekretariatet bemærker, at de er tilfredse med, at lovforslaget ta-
ger højde for de politiske ønsker om at holde prisen på færgefart til de
små øer så lav som mulig, hvorfor de er tilfredse med forslaget om, at
færger, der er omfattet af § 21 b i Lov om kommunal udligning og genelle
tilskud til kommuner kan opnå refusion af indbetalt årlig afgift. Dog vil
det foreslåede medføre en omstændig administrativ sagsbehandling base-
ret på den vurdering, at det ikke vil være muligt et år i forvejen præcist at
udpege hvilke skibe, der vil besejle en bestemt rute i den pågældende pe-
riode. Der gøres opmærksom på, at det af færgens fartstilladelse fremgår,
hvilke(n) rute, der må besejles, og at færgen derfor vil være knytte til
denne eller disse ruter, der vil være omfattet af § 21 b. Hvis der sker af-
vigelser herfra, vil færgen/kommunen i forhold til afgiftsfritagelsen have
en oplysningspligt i forhold til Skibsregistret, ligesom oplysningerne i øv-
rigt vil være Søfartsstyrelsen bekendt. Der opfordres derfor til, at forsla-
get genovervejes og færger omfattet af § 21 b fritages for afgiften.
Kommentar
Hensynet bag refusionsordningen er at sikre, at færgeoperatørerne ikke
overstiger EU’s statsstøtteregler, herunder navnlig de minimis-reglerne.
Reglerne tilsiger, at en virksomhed lovligt kan modtage statsstøtte som
ydes i form af flere mindre beløb, så længe det samlede beløb ikke over-
stiger en nærmere fastsat beløbsgrænse over en 3-årig periode. Med en
lovhjemlet fritagelse ville den ydede statsstøtte ikke længere være synlig
og dermed potentielt medføre, at færgeoperatørerne uforvarende over-
trådte de minimis-reglerne. Kommentaren fra Færgesekretariatet fører
ikke til en ændring af udkast til lovforslag.
III. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
Lovforslag om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om skibes besæt-
ning:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Assuranceforeningen
SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Branche-
organisation for den danske vejgodstransport (ITD), By & Havn, Central-
organisationen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart, Danmarks Fri-
tidssejler Union, Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO),
Danmarks Skibskredit A/S, Danske Shipping- og Havnevirksomheder,
DanPilot, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening,
Dansk Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk
9/9
Vandski & Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater,
Danske Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Dan-
ske Regioner, Danske Tursejlere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F
Sømændene, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund,
Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Forenede Danske Motorejere,
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens
Fremme, Færgesekretariatet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre
(Departementet for Boliger og Infrastruktur), Handelsflådens Arbejds-
miljø- og Velfærdsråd, Kommunernes Landsforening, Lederne Søfart, Ma-
skinmestrenes Forening, Marstal Navigationsskole, Martec, Metal Mari-
time, North Sea College, Offentligt Ansattes Organisationer, Radio Medi-
cal Danmark, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rektorkollegiet for de
maritime uddannelser/Maritime Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,
Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Mindre Er-
hvervsfartøjer, Skibstilsynsrådet, Småøernes Færgeselskaber, Sølovsud-
valget, Sø- og Handelsretten.
Lovforslag om ændring af søloven:
Advokatsamfundet, Ankenævnet for Søfartsforhold, Arbejdstilsynet, As-
suranceforeningen SKULD (Gjensidig), Brancheforeningen Dansk Kollek-
tiv Trafik, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport (ITD), By
& Havn, Centralorganisationen af 2010 (CO10), CO-Industri, CO-Søfart,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks Pela-
giske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S, DanPi-
lot, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk
Erhverv, Dansk Industri, Dansk Rib Charter Brancheforening, Dansk Sejl-
union, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Dansk Vandski &
Wakeboard Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske
Havne, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regi-
oner, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tursejlere, Data-
tilsynet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regule-
ring, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund - 3F Sø-
mændene, Fair Maritim, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund,
Fiskeskibsudvalget, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen for Skånsomt
Kystfiskeri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Færgesekretaria-
tet, Gorrissen Federspiel, Grønlands Selvstyre (Departementet for Boliger
og Infrastruktur), Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Kommu-
nernes Landsforening, Lederne Søfart, Marstal Navigationsskole, Martec,
Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime, North Sea College, Offentligt
Ansattes Organisationer, Radio Medical Danmark, Radiotelegrafistfor-
eningen af 1917, Rektorkollegiet for de maritime uddannelser/Maritime
Uddannelser, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske
Småøer, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibstilsynsrådet,
Småøernes Færgeselskaber, Sølovsudvalget, Sø- og Handelsretten og Ud-
dannelses- og Forskningsstyrelsen.