URU alm. del - svar på spm. 28 om Danmark har gjort sin forpligtelse til at anholde premierminister Netanyahu ved evt. besøg i Danmark klar over for Israel
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 28)
Aktører:
Svar på URU 28.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uru/spm/28/svar/2100921/2959360.pdf
Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2, 1448 København K Tlf.: +45 3392 0000 Fax: +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Web: UM.dk 1/2 Folketingets Udenrigsudvalg Dato 18. december 2024 Sag 24/01359 Enhed MENA URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 28 fra Trine Pertou Mach (EL) stillet den 6. december 2024 til udenrigsministeren. Spørgsmål Har Danmark gjort det klart over for israelske regeringsrepræsentanter, at Danmark er forpligtet til at anholde premierminister Benjamin Netanyahu og udlevere ham til Den Internationale Straffedomstol, hvis han kommer til Danmark, og i givet fald hvordan? Hvis ikke, vil ministeren redegøre for hvorfor? Der henvises til artiklen ”Sudans klimaforhandler beskyldes for krigsforbrydelser”, Berlingske, den 25. november 2009, hvor følgende fremgår: “Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har inviteret Sudans præsident med til klimatopmødet, lige som han har inviteret alle andre stats- og regeringschefer. Men ifølge Udenrigsministeriet har Danmark mundtligt gjort det klart for Sudan, at Danmark er forpligtet til at arrestere præsident Bashir, hvis han tropper op på klimatopmødet.” Svar Det er regeringens holdning, at hvis der er mistanke om internationale forbrydelser, skal de retsforfølges. Regeringen støtter op om Den Internationale Straffedomstol, der yder et vigtigt bidrag til den internationale retsorden. Danmark overholder selvsagt sine folkeretlige forpligtelser og bakker fuldt op om Den Internationale Straffedomstols uafhængighed, ligesom Danmark, i medfør af Rom-statutten, er underlagt en generel samarbejdsforpligtelse over for Den Internationale Straffedomstol, der indebærer, at Danmark som udgangspunkt er forpligtet til at gennemføre domstolens beslutninger om anholdelse og udlevering. Offentligt URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 28 Udenrigsudvalget 2024-25 2/2 Jeg kan oplyse, at hvis personer, der er omfattet af en arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol, skulle indfinde sig på dansk territorium, vil det være op til de danske retshåndhævende myndigheder at tage stilling til sagen. I den forbindelse vil bl.a. de folkeretlige regler om immunitet kunne have betydning for Danmarks forpligtelser i henhold til en arrestordre. Dagen efter ICC udstedte arrestordrer mod premierminister Netanyahu, samt i øvrigt Israels tidligere forsvarsminister Yoav Gallant og Hamas-lederen Mohammed Deif, havde jeg en samtale med Israels udenrigsminister Gideon Saar. Her redegjorde jeg for Danmarks tilgang til ICC og de udstedte arrestordrer. Med venlig hilsen Lars Løkke Rasmussen