Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    AX30857

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20241/lovforslag/l79/20241_l79_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2024
    Forslag
    til
    Lov om ændring af momsloven og lov om afgift af lønsum m.v.1)
    (Indførelse af nulmoms på personbefordring med fly, justering af særordningen for små virksomheder på momsområdet og
    præcisering af hjemmel til at fastsætte tidspunkter for bogføring)
    § 1
    I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 27. februar
    2024, som ændret ved § 1 i lov nr. 1310 af 6. december
    2019, lov nr. 332 af 9. april 2024, § 4 i lov nr. 1473 af 10.
    december 2024 og § 12 i lov nr. 1489 af 10. december 2024,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 13, stk. 1, nr. 15, 2. pkt., indsættes efter »ikke«:
    »personbefordring med fly og«.
    2. I § 34, stk. 1, indsættes som nr. 22:
    »22) Passagerbefordring med fly og transport af passa-
    gerers medførte ejendele samt levering af ydelser i
    forbindelse med passagerbefordringen.«
    3. I § 55, 3. pkt., indsættes efter »fastsætte regler for«:
    »tidspunkter for bogføring af den indgående afgift,«.
    4. I § 56, stk. 3, 1. pkt., ændres »i perioden« til: », som
    bogføres i perioden efter bestemmelserne fastsat efter § 55«.
    5. Efter kapitel 17 indsættes:
    »Kapitel 17 a
    Særordningen for små virksomheder
    § 71 b. Ved anvendelse af reglerne i dette kapitel forstås
    ved:
    1) Årlig omsætning her i landet: Den samlede årlige værdi
    uden moms af leveringer af varer og ydelser foretaget
    af en afgiftspligtig person her i landet i løbet af 1
    kalenderår.
    2) Årlig omsætning i EU: Den samlede årlige værdi uden
    moms af leveringer af varer og ydelser foretaget af en
    afgiftspligtig person på EU’s afgiftsområde i løbet af 1
    kalenderår.
    Fritagelser
    § 71 c. De omhandlede fritagelser i dette kapitel finder
    anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af
    små virksomheder, jf. § 71 e.
    § 71 d. Reglerne i dette kapitel finder ikke anvendelse på
    levering af nye transportmidler, som foretages på de i § 34,
    stk. 1, nr. 1 og 2, fastsatte betingelser.
    § 71 e. En afgiftspligtig persons levering af varer og
    ydelser er fritaget fra registreringspligten efter § 47, stk.
    1, og for at betale afgift, når den årlige omsætning her i
    landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige leverancer,
    ikke overstiger 50.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og 8.
    Stk. 2. En afgiftspligtig persons førstegangssalg af kunst-
    genstande, jf. § 69, stk. 4, er fritaget fra registreringspligten
    efter § 47, stk. 1, og for at betale afgift, når den årlige om-
    sætning her i landet, der kan henføres til disse afgiftspligtige
    leverancer, ikke overstiger 350.000 kr., jf. dog stk. 3, 4 og
    8. Tærsklen for fritagelse i 1. pkt. omfatter ligeledes fritagel-
    se for levering af øvrige varer og ydelser op til 50.000 kr.
    Stk. 3. En afgiftspligtig person kan kun anvende én sek-
    torspecifik fritagelse ad gangen, jf. stk. 1 og 2.
    1) Loven gennemfører Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så
    vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger
    med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt, EU-Tidende 2020, nr. L 62, side 13, og Rådets direktiv (EU)
    2022/542 af 5. april 2022 om ændring af direktiv 2006/112/EF og (EU) 2020/285 for så vidt angår satser for merværdiafgiften, EU-Tidende 2022, nr. L
    107, side 1.
    Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2024-25
    Skattemin., j.nr. 2024-3678
    AX030857
    Stk. 4. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet
    EU-land, er omfattet af reglerne i stk. 1-3, hvis følgende
    betingelser er opfyldt, jf. dog § 71 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
    1. pkt.:
    1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelel-
    se til etableringslandet om anvendelse af fritagelse for
    små virksomheder i Danmark, herunder om enhver æn-
    dring af de oplysninger, der tidligere er givet.
    2) Den afgiftspligtige person kan identificeres ved hjælp
    af et individuelt registreringsnummer, som er tildelt af
    de relevante myndigheder i etableringslandet og inde-
    holder suffikset »EX«.
    Stk. 5. En afgiftspligtig person, der er etableret her i
    landet, kan omfattes af fritagelse for små virksomheder i et
    andet EU-land, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog
    § 71 k, stk. 3:
    1) Den afgiftspligtige person har givet forhåndsmeddelel-
    se til told- og skatteforvaltningen om anvendelse af
    fritagelse for små virksomheder i et andet EU-land,
    herunder om, hvilke EU-lande den afgiftspligtige agter
    at gøre brug af fritagelse i, jf. § 71 f.
    2) Den afgiftspligtige person er identificeret gennem tilde-
    ling af et individuelt registreringsnummer af told- og
    skatteforvaltningen, som indeholder suffikset »EX«.
    Stk. 6. En afgiftspligtig person, der er etableret her i
    landet, skal meddele told- og skatteforvaltningen enhver æn-
    dring af de oplysninger, som tidligere er givet i henhold til
    stk. 5, nr. 1, ved hjælp af ajourføring af en forhåndsmedde-
    lelse.
    Stk. 7. En forhåndsmeddelelse om, at en afgiftspligtig
    person har besluttet at ophøre med at anvende fritagelse for
    små virksomheder i et eller flere EU-lande, hvor den afgifts-
    pligtige ikke er etableret, får virkning fra den første dag i
    det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger
    fra den afgiftspligtige person eller, hvis sådanne oplysninger
    modtages i løbet af den sidste måned i et kalenderkvartal,
    fra den første dag i den anden måned i det næste kalender-
    kvartal.
    Stk. 8. En afgiftspligtig person, der er etableret i et an-
    det EU-land og opfylder betingelserne i stk. 4, er omfattet
    af fritagelse efter stk. 1 og 2 fra datoen for etableringslan-
    dets meddelelse om det individuelle registreringsnummer
    til den afgiftspligtige person eller ved en ajourføring af
    en forhåndsmeddelelse fra datoen for etableringslandets be-
    kræftelse af nummeret over for den afgiftspligtige person
    som følge af dennes ajourføring.
    Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen skal senest 35 hverda-
    ge efter modtagelse af en forhåndsmeddelelse i henhold til
    stk. 5, nr. 1, eller en ajourføring af en forhåndsmeddelelse
    i henhold til stk. 6 meddele den afgiftspligtige person det in-
    dividuelle registreringsnummer eller bekræfte ajourføringen
    af nummeret for at give adgang til fritagelse for små virk-
    somheder. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen
    i 1. pkt., hvis told- og skatteforvaltningen vurderer, at det
    er nødvendigt at foretage yderligere kontrol af hensyn til at
    forebygge momssvig eller momsunddragelse.
    § 71 f. En forhåndsmeddelelse efter § 71 e, stk. 5, nr. 1,
    skal indeholde følgende oplysninger:
    1) Den afgiftspligtiges navn, identifikationsoplysninger,
    virksomhedsaktivitet og juridiske form og adresse på
    den afgiftspligtige person.
    2) Det eller de EU-lande, hvor den afgiftspligtige person
    vil gøre brug af fritagelser for små virksomheder.
    3) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser
    foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person
    er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet
    af det foregående kalenderår eller, for så vidt angår de
    EU-lande, som anvender en karensperiode på 2 kalen-
    derår, de 2 foregående kalenderår.
    4) Den samlede værdi af leveringer af varer og ydelser
    foretaget i det EU-land, hvor den afgiftspligtige person
    er etableret, og i hvert af de andre EU-lande i løbet af
    det indeværende kalenderår forud for meddelelsen.
    Stk. 2. Meddeler en afgiftspligtig person i overensstem-
    melse med § 71 e, stk. 6, told- og skatteforvaltningen, at
    vedkommende vil gøre brug af fritagelse for små virksom-
    heder i et eller flere andre EU-lande end dem, der er anført
    i forhåndsmeddelelsen, er denne person ikke forpligtet til
    at afgive de i stk. 1 omhandlede oplysninger, hvis disse
    oplysninger allerede er indeholdt i tidligere meddelelser i
    henhold til § 71 g. Den i 1. pkt. omhandlede meddelelse skal
    indeholde det individuelle registreringsnummer omhandlet i
    § 71 e, stk. 5, nr. 2.
    § 71 g. En afgiftspligtig person etableret her i landet, der
    i henhold til § 71 e, stk. 5 og 6, gør brug af fritagelse for
    små virksomheder i et EU-land, hvor den afgiftspligtige per-
    son ikke er etableret, skal for hvert kalenderkvartal afgive
    følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen:
    1) Det individuelle registreringsnummer, jf. § 71 e, stk. 5,
    nr. 2.
    2) Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydel-
    ser, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i det
    EU-land, hvor den afgiftspligtige er etableret, eller an-
    givelse af, at der ikke er foretaget leveringer.
    3) Den samlede værdi af de leveringer af varer og ydelser,
    der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i hvert EU-
    land, bortset fra det EU-land, hvor den afgiftspligtige
    person er etableret, eller angivelse af, at der ikke er
    foretaget leveringer.
    Stk. 2. Den afgiftspligtige person skal meddele de i stk.
    1 omhandlede oplysninger inden for 1 måned fra kalender-
    kvartalets udgang.
    Stk. 3. Er den årlige omsætningstærskel i EU omhandlet
    i § 71 k, stk. 3, 1. pkt., overskredet, skal den afgiftspligtige
    person meddele told- og skatteforvaltningen dette inden for
    15 hverdage efter overskridelsen. Samtidig skal den afgifts-
    pligtige person oplyse værdien af de i stk. 1, nr. 2 og 3,
    omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af
    det indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den
    årlige omsætningstærskel i EU blev overskredet.
    § 71 h. For § 71 f, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 71 g, stk. 1, nr. 2
    og 3, gælder følgende:
    1) Værdierne består af de beløb, der er anført i § 71 j.
    2
    2) Værdierne angives i danske kroner.
    3) Den afgiftspligtige person skal særskilt oplyse den
    samlede værdi af leveringer af varer og ydelser for
    hver momsfritagelsestærskel, der finder anvendelse i
    det pågældende EU-land.
    Stk. 2. Er leveringerne foretaget i andre valutaer end dan-
    ske kroner, skal den afgiftspligtige person med henblik på
    omregning, jf. stk. 1, nr. 2, anvende den valutakurs fra Den
    Europæiske Centralbank, der var gældende den første dag i
    kalenderåret eller, hvis der ikke har været en offentliggørelse
    den dag, den næste offentliggørelsesdag.
    Stk. 3. Afgiftspligtige personer, der er etableret her i lan-
    det, skal afgive de i § 71 e, stk. 5 og 6, og § 71 g, stk. 1 og 3,
    omhandlede oplysninger digitalt til told- og skatteforvaltnin-
    gen.
    § 71 i. Told- og skatteforvaltningen skal straks enten
    deaktivere registreringsnummeret omhandlet i § 71 e, stk.
    5, nr. 2, eller, hvis den afgiftspligtige person fortsat gør brug
    af fritagelse for små virksomheder i et eller flere EU-lande,
    tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af § 71 e,
    stk. 5 og 6, for så vidt angår det berørte EU-land eller de
    berørte EU-lande, i følgende tilfælde:
    1) Den samlede værdi af leveringer oplyst af den afgifts-
    pligtige person overstiger det i § 71 k, stk. 3, omhand-
    lede beløb.
    2) Det EU-land, der indrømmer fritagelsen, har meddelt,
    at den afgiftspligtige person ikke er omfattet af fritagel-
    sen eller fritagelsen ikke længere finder anvendelse i
    det pågældende EU-land.
    3) Den afgiftspligtige person har meddelt, at den har be-
    sluttet at ophøre med at anvende fritagelsen.
    4) Den afgiftspligtige person har meddelt, eller det kan på
    anden måde lægges til grund, at dens virksomhed er
    ophørt.
    § 71 j. Den årlige omsætning, jf. § 71 b, der benyttes som
    grundlag for anvendelse af de i § 71 e, stk. 1 og 2, omhand-
    lede fritagelser, består af følgende beløb uden moms, jf. dog
    stk. 2:
    1) Beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang
    de ville blive pålagt afgift, hvis de blev leveret af en
    afgiftspligtig person, der ikke er fritaget.
    2) Beløbet for transaktioner, som i henhold til § 34, stk. 1,
    nr. 18, er fritaget for moms eller er fritaget efter § 13,
    stk. 1, nr. 15, med ret til fradrag efter § 37, stk. 8.
    3) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i
    henhold til § 34, stk. 1, nr. 5-17, og § 45, stk. 2, 4-6 og
    14.
    4) Beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i
    henhold til § 34, stk. 1, nr. 1-4, hvis en af de i § 34, stk.
    1, nr. 1-4, fastsatte fritagelser finder anvendelse.
    5) Beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom, for
    de i § 13 stk. 1, nr. 11, omhandlede finansielle trans-
    aktioner og for forsikrings- og genforsikringsydelser,
    medmindre disse transaktioner har karakter af bitrans-
    aktioner.
    Stk. 2. Overdragelse af en afgiftspligtig persons materiel-
    le eller immaterielle investeringsaktiver tages ikke i betragt-
    ning ved beregning af den i stk. 1 omhandlede omsætning.
    § 71 k. En afgiftspligtig person etableret her i landet eller
    i et andet EU-land kan ikke anvende fritagelsen efter § 71 e,
    stk. 1 eller 2, i en periode svarende til 1 kalenderår, hvor
    en tærskel for fritagelse i det omhandlede stykke blev over-
    skredet i det foregående kalenderår af denne person. Frita-
    gelsen efter § 71 e, stk. 1 eller 2, ophører med at finde
    anvendelse fra det tidspunkt, hvor en tærskel for fritagelse i
    det omhandlede stykke overskrides i løbet af 1 kalenderår.
    Stk. 2. En afgiftspligtig person, der er etableret i et andet
    EU-land, kan ikke anvende særordningen for små virksom-
    heder i dette kapitel, hvis den årlige omsætning i EU for den
    pågældende afgiftspligtige person oversteg 100.000 euro i
    det foregående eller indeværende kalenderår. Fritagelsen ef-
    ter § 71 e, stk. 1 eller 2, der er indrømmet en afgiftspligtig
    person, som er etableret i andet EU-land, jf. § 71 e, stk.
    4, ophører med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor
    den pågældende afgiftspligtige person overskrider den årlige
    omsætningstærskel i EU efter 1. pkt. i løbet af 1 kalenderår.
    Stk. 3. En afgiftspligtig person, der er etableret her i
    landet, kan ikke udnytte fritagelse for små virksomheder
    i andre EU-lande i medfør af § 71 e, stk. 5, hvis den
    årlige omsætning i EU for den pågældende afgiftspligtige
    person oversteg 100.000 euro i det foregående eller indevæ-
    rende kalenderår. Fritagelse for små virksomheder i andre
    EU-lande, der i medfør af § 71 e, stk. 5, er indrømmet en af-
    giftspligtig person, der er etableret her i landet, ophører med
    at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende
    afgiftspligtige person overskrider den årlige omsætningstær-
    skel i EU efter 1. pkt. i løbet af 1 kalenderår.
    Stk. 4. Den tilsvarende værdi i danske kroner af beløb i
    euro, der er omhandlet i denne bestemmelse, skal beregnes
    ved at anvende den vekselkurs, som Den Europæiske Cen-
    tralbank offentliggjorde den 18. januar 2018.«
    § 2
    I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
    2729 af 21. december 2021, som ændret senest ved § 11
    i lov nr. 1473 af 10. december 2024, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Der betales afgift af virksomheders aktiviteter vedrøren-
    de indenrigspassagerbefordring med fly omfattet af momslo-
    vens § 34, stk. 1, nr. 22.«
    2. I § 4, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, 1. pkt.,« til: »§ 1,
    stk. 1, 1. og 2. pkt.,«.
    § 3
    I lov nr. 332 af 9. april 2024 om ændring af momsloven
    (Særordningen for små virksomheder på momsområdet,
    justering af momsreglerne om leveringssted for visse
    virtuelt leverede ydelser, ophævelse af særlig momsregel
    3
    ved el- og gashandel og betalingsfrist for køb og indførsel af
    visse køretøjer m.v.) foretages følgende ændringer:
    1. § 1, nr. 28, ophæves.
    2. I § 2, stk. 2, ændres »og 27-29,« til: », 27 og 29,«.
    § 4
    Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
    Folketinget, den 19. december 2024
    Karina Adsbøl
    / Birgitte Vind
    4