Rejserapport for Folketingets deltagelse i COP29 i Baku nov. 2024

Tilhører sager:

Aktører:


    24-000696-12 Rejserapport om Folketingets deltagelse i COP29 1582049_703992_0.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uru/bilag/78/2959136.pdf

    Side 1 | 3
    Rejserapport om Folketingets deltagelse i COP29
    Tid: Den 17.-22. november 2024
    Sted: Baku, Aserbajdsjan
    Deltagere: Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget:
    Rasmus Horn Langhoff, fmd. (S) – delegationsleder
    Lea Wermelin (S)
    Carl Valentin (SF)
    Dina Raabjerg (KF)
    Europaudvalget:
    Brigitte Klintskov Jerkel, fmd. (KF)
    Mette Reissmann (S)
    Udenrigsudvalget:
    Gunvor Wiibroe (S)
    Kim Valentin (V)
    Ledsaget af: Mathias Mæhle, udvalgssekretær
    Mille Sofie Brandrup, udvalgssekretær
    1. Formål
    Formålet med Folketingets deltagelse i FN’s 29. klimakonference
    (COP29) var at følge de internationale klimaforhandlinger og holde
    møder med andre parlamentarikere, meningsdannere,
    erhvervslivsrepræsentanter, NGO’er, tænketanke m.v. Delegationen
    deltog i anden forhandlingsuge under højniveausegmentet, hvor den
    danske klima-, energi- og forsyningsminister også deltog. Programmet
    for delegationens deltagelse kan ses her.
    2. Væsentlige punkter fra besøget
    Delegationen fulgte forhandlinger under COP29 gennem briefinger
    med klima-, energi- og forsyningsministeren og ved møder med den
    grønne tænketank CONCITO og NGO’er.
    Delegationen mødtes med Globalt Fokus, 92-gruppen og øvrige
    danske NGO’er for at drøfte status for forhandlingerne, og hvilke
    områder NGO’erne har særligt fokus på under COP29. Det nye
    klimafinansieringsmål var højt på NGO’ernes dagsorden.
    Folkekirkens Nødhjælp arrangerede et dialogmøde mellem 30
    parlamentarikere fra både det globale syd og det globale nord og en
    række ikke-statslige aktører, hvor der blev drøftet klimatilpasning og
    tab og skader.
    19. december 2024
    J.nr.: 24-000696-12
    Mathias Mæhle
    Udvalgssekretær
    mathias.maehle@ft.dk
    Folketinget
    Christiansborg
    1240 København K
    3337 5500
    ft@ft.dk
    www.ft.dk
    Offentligt
    URU Alm.del - Bilag 78
    Udenrigsudvalget 2024-25
    Side 2 | 3
    Derudover mødtes delegationen med FN’s ungdomsrepræsentanter
    fra hele verden og Den Grønne Ungdomsbevægelse, hvor der blev
    drøftet ungerepræsentanternes arbejde med klimadagsordnen, deres
    perspektiver på klimaudfordringerne og deres forventninger til COP29.
    Delegationen holdt også møder med tyske, svenske og norske
    parlamentarikere for at tale om klima- og energipolitik, og hvordan
    man styrker internationalt samarbejde, f.eks. i forhold til brint.
    Endelig mødtes delegationen med danske organisationer og
    virksomheder om mål og forventninger til COP29 og danske
    klimapolitiske prioriteter.
    Delegationen deltog på en ekskursion til Carlsberg i Baku, hvor der
    bl.a. var fokus på en cirkulær tankegang til produktion og affald.
    Besøget var arrangeret af Dansk Industri.
    3. De overordnede resultater fra COP29
    Hovedfokus for COP29 under aserbajdsjansk formandskab var at
    blive enige om et nyt kollektivt finansieringsmål, også kaldet »New
    Collective Quantified Goal on Climate Finance«, som skal sikre
    økonomisk støtte fra de udviklede lande, som har et historisk ansvar
    for klimaforandringer, til udviklingslandene, som er mest påvirkede af
    klimaforandringerne. Det nye mål skulle erstatte det tidligere
    klimafinansieringsmål på 100 mia. USD årligt, som de udviklede lande
    forpligtede sig til under COP15 i København i 2009.
    Resultatet af forhandlingerne blev, at klimafinansieringsbidraget
    tredobles til 300 mia. USD årligt i 2035, som de rige lande skal levere
    gennem offentlige indsatser til klima i udviklingslandene. Dette kan
    som i dag omfatte offentlig bilateral og multilateral finansiering,
    mobiliseret privatfinansiering gennem bilaterale og multilaterale kilder
    og eksportkreditter. Derudover blev der aftalt en overordnet
    målsætning om at øge de internationale investeringer i klimaindsatser
    i udviklingslandene til 1.300 mia. USD i 2035. For at nå denne
    målsætning skal der arbejdes for, at vilkårene for offentlig og privat
    finansiering forbedres. Dertil kommer, at der blev taget skridt mod at
    udvide antallet af lande, som bidrager med klimafinansiering, som
    f.eks. Kina, Sydkorea, Singapore og de rige Golf-lande, som bl.a.
    opfordres til at bidrage bilateralt med klimafinansiering.
    Side 3 | 3
    Derudover blev der færdigforhandlet et regelsæt for handel med
    klimakreditter i henhold til Parisaftalens art. 6, som omfatter etablering
    af et FN-sanktioneret klimakreditmarked, hvor der kan handles med
    klimakreditter, og bilaterale aftaler om overførsel af klimakreditter
    mellem lande til opfyldelse af landes NDC’er (national determined
    contribution). NDC’er er en integreret del af Parisaftalen, som viser
    hvert lands bestræbelser på at nedbringe nationale emissioner og
    tilpasse sig klimaforandringerne.
    Endelig vedtog og drøftede man en række andre emner. F.eks. blev
    der drøftet opfølgning på Global Stocktake fra COP28 i Dubai. Baku
    Adaptation Road Map og Baku High Level Dialogue on Adaptation
    blev vedtaget, som bl.a. skal styrke implementeringen af det globale
    tilpasningsmål. Man blev enige om en forlængelse af Lima-
    arbejdsprogrammet for ligestilling frem til 2034, som bl.a. skal styrke
    kønsligestilling i implementering af klimaindsatser.
    Klima-, energi- og forsyningsministeren har oversendt en
    afrapportering fra COP29 i Baku, som er omdelt på KEF alm. del –
    bilag 106.
    Slutdokumenterne fra COP29 findes her.
    4. Næste møder
    Brasilien er vært for COP30, der vil finde sted i byen Belém den 10.-
    21. november 2025. Værtskab for COP31 er endnu ikke afklaret.
    5. Opfølgning
    Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget vil fortsætte med at deltage på
    FN’s klimakonferencer. På COP29 deltog også to medlemmer fra
    Europaudvalget og Udenrigsudvalget, og medlemmerne fra disse
    udvalg vil fortsætte med at blive inviteret til at deltage i Klima-, Energi-
    og Forsyningsudvalgets program, hvis medlemmerne af udvalgene
    ønsker at deltage.
    Delegationen var tilfredse med programmet, som indeholdt en fin
    balance mellem planlagte briefinger, møder og aktiviteter og mulighed
    for at deltage i side-events og ad hoc-møder.