Fremsat den 19. december 2024 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF)

Fremsat den 19. december 2024 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Theresa Berg Andersen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om behandlingsdomme til voldelige partnere som forsøg
Folketinget pålægger regeringen i løbet af 2025 at udar-
bejde et beslutningsgrundlag til på forsøgsbasis at gøre det
nemmere at idømme voldelige partnere, uanset om det er
for fysisk eller psykisk vold, en straf med vilkår om behand-
ling og igangsætte et udviklingsprojekt for at gøre tilbuddet
tilgængeligt på landsplan.
Beslutningsforslag nr. B 97 Folketinget 2024-25
AX030871
Bemærkninger til forslaget
Ifølge Lev Uden Vold er det en stor udfordring at nå ud
til de personer, der udøver vold mod deres partnere. Formå-
let med forslaget er derfor at få flere voldelige partnere
i behandling, uanset om det er fysisk eller psykisk vold
som f.eks. stalking. Forslagsstillerne håber, at mødet med
retssystemet vil motivere flere udøvere til at tage imod be-
handling, og mener, at motivationen bør afklares gennem en
forsøgsordning for at blive klogere på effekterne.
Et estimat fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
for Velfærd (VIVE) baseret på tal fra 2020 peger på, at
ca. 82.000 kvinder og 43.000 mænd udsættes for partner-
vold årligt (»Partnervold i Danmark 2020«, www.vive.dk,
2022). Samtidig har 21.000 børn ifølge tal fra 2017 oplevet
vold i hjemmet, inden de fylder 8 år (»Børn, der oplever
vold i familien«, vive.dk, 2017).
Selv om der i årerne 2012-2020 har været et lille fald i an-
tallet af ofre for partnervold, er tallene stadig foruroligende
høje. Ifølge den seneste undersøgelse fra Justitsministeriet
udsættes mellem 42.000-58.000 årligt for fysisk vold af en
nuværende eller tidligere partner (»Udbredt vold i hjemmet
får regeringen til at varsle strafskærpelser«, Justitsministeri-
et, den 13. december 2024, og »Udsathed for vold og andre
former for kriminalitet«, Offerundersøgelserne 2005-2023).
Formålet med forslaget er at reducere dette tal og at und-
gå, at familier går i opløsning på grund af vold, eller at børn
vokser op med vold med risiko for siden at gentage volden.
Ligeledes af hensyn til offeret, øvrig familie og for at hin-
dre gentagelseskriminalitet blev der med virkning fra den 1.
maj 1997 iværksat en lignende forsøgsordning med behand-
ling af personer, der havde begået visse seksualforbrydelser
(navnlig incest), som alternativ til frihedsstraf (lov nr. 274
af 15. april 1997, jf. lovforslag nr. L 12 af 2. oktober 1996),
og denne forsøgsordning blev siden gjort permanent ved fi-
nanslovsaftalen for 2001 (»Betinget dom med vilkår om be-
handling af personer der har begået visse seksualforbrydel-
ser«, Anklagemyndighedens Vidensbase, den 7. juli 2015).
Ordningen er siden benyttet flittigt af domstolene, eksem-
pelvis i 2022 (»Incest mod 14-årig steddatter: Derfor er
straffen betinget«, Sjællandske Nyheder, den 24. januar
2022). Forslagsstillerne tager ikke stilling til rigtigheden af
denne ordning ved incestkriminalitet i dette lovforslag, men
bemærker, at lignende ordninger eksisterer og benyttes i
retspraksis.
Under førstebehandlingen den 5. maj 2010 af beslutnings-
forslag nr. B 94 om behandlingsdomme til voldelige partne-
re som forsøg (B 94, folketingsåret 2009-2010), fremsat af
SF og en række oppositionspartier, blev der desuden frem-
lagt en bekymring for, hvorvidt indførelsen af en forsøgs-
ordning med behandlingsdomme som en del af en betinget
straf ville fungere som en »rabatordning« og samtidig signa-
lere, at partnervold var mindre alvorligt end vold generelt.
Forslagsstillerne deler bekymringen, men bemærker, at
en »rabatordning« vedrørende den lignende og eksisterende
ordning med behandlingsdomme ved incestkriminalitet ikke
fungerer som en rabatordning, men derimod som en straf,
der tager hensyn til forbrydelsens karakter, gerningsperso-
nen, offeret og offerets øvrige familie.
Sandsynligheden for, at en person begår partnervold, øges
desuden betragteligt, hvis udøveren selv har oplevet vold
i barndomshjemmet. Andelen af udøvere, der selv har op-
levet vold i hjemmet som barn, er 4,6 gange højere end
dem, der ikke oplevede vold i barndomshjemmet (»Vold
gennem livet. En undersøgelse af sammenhænge mellem
vold i barndomshjemmet og partnervold i voksenlivet«, Lev
Uden Vold, september 2023). Af hensyn til den negative
sociale arv er det derfor vigtigt, at voldsmønsteret brydes,
således at volden ikke gentages.
Internationale erfaringer viser ligeledes, at børn, der kom-
mer fra voldelige hjem, står bag vold og kriminalitet senere
i livet (»Effects of child abuse and neglect for adult sur-
vivors«, Australian Institute of Family Studies, Australian
Government, april 2010, og »Pathways Between Child Mal-
treatment and Adult Criminal Involvment«, National Institu-
te of Justice, U. S. Department of Justice, Washington DC,
oktober 2017). Derfor bør idømmelse af straf med vilkår
om behandling til voldelige partnere være en mulighed, der
arbejdes mere med. Det er vigtigt, at voldsudøverne forin-
den screenes for deres behandlingsegnethed, jf. Dialog Mod
Volds metode, sådan at kun de, der vurderes til at være
egnede, idømmes behandlingsstraf.
Formålet med at idømme behandling på forsøgsbasis og
med projektudvikling af behandlingsforløb er at indsamle
information om de forskellige behandlingstilbuds succesrate
og er med henblik på eventuelt at indføre en permanent
mulighed for at idømme behandling, hvis det kan dokumen-
teres, at det er virkningsfuldt. Voldsudøvere er en heterogen
gruppe, hvilket indsatserne i forsøgsordningen samtidig må
afspejle.
I dag er det frivilligt for voldsudøveren at tage imod be-
handlingstilbud. Ifølge justitsministerens svar på et spørgs-
mål fra Retsudvalget er 33 indsatte dømt for enten part-
nervold eller partnerdrab blevet tilbudt et forløb ved kri-
minalforsorgens tilbud Preventing Domestic Violence (PRE-
DOV), mens 6 indsatte og tilsynsklienter er tilbudt et be-
handlingsforløb hos Dialog mod Vold (REU alm. del –
spørgsmål 1505, folketingsåret 2023-24). Der oplyses dog
i samme svar fra justitsministeren, at der på daværende
tidspunkt ikke var venteliste til begge forløb, hvorfor det
må antages, at ikke alle dømte tager imod tilbuddet. Forsla-
get vil derfor, på forsøgsbasis, give mulighed for at gøre
behandling til et vilkår i en dom.
Der er flere fordele ved behandlingsdomme. Gennem en
dom med vilkår om behandling vil man have sanktione-
ringsmuligheder forbundet med ophør af behandling, og
chancen for gennemførelse af behandling vil være langt
større. Erfaringer fra USA viser endvidere, at behandling af
personer dømt for vold i hjemmet, herunder mod partnere,
medførte et fald i senere voldsepisoder (»New Treatment
2
for People Convicted of Domestic Violence Reduced Sub-
sequent Arrests For All Types of Crimes, Study Finds«,
New York University, september 2019), og samme effekt
har man set i Australien (»Evaluation of EQUIPS treatment
pathways for domestic violence offenders in New South
Wales«, (NSW Government, september 2019).
Indføres behandlingsdomme, vil det kunne betyde, at fle-
re dømte gerningsmænd kommer i behandling, bl.a. fordi
relativt få i dag vælger at deltage frivilligt, ligesom det vil
kunne fastholde gerningsmænd i behandlingen, hvis den er
idømt ved dom, idet en del ellers falder fra. Mange anmel-
der i dag ikke vold begået af en samlever eller tidligere
samlever, fordi de ikke ønsker at miste den pågældende eller
på grund af frygt, men i mange tilfælde også, fordi den
pågældende er forælder til fælles børn. Hvis voldsudøveren
kommer i behandling, vil flere ofre måske være tilskyndet til
at anmelde vold – og fastholde anmeldelsen.
Der skal tages højde for, at der skal være tilstrækkeligt
med uddannet personale og faciliteter i øvrigt til at varetage
behandlingen, og at behandlingen skal have den nødvendige
kvalitet for at have den ønskede effekt. Dette indebærer, at
behandlingsforløbene bør være af mindst 6 måneders varig-
hed og helst af 1 års varighed, da det er længden af forløbe-
ne, der er afgørende for en vellykket behandling. Samtidig
må det understreges, da der eksisterer store mørketal vedrø-
rende omfanget af partnervold, at en forsøgsordning med
behandlingsdomme for partnervold ikke må fjerne fokus fra
at styrke tilgængeligheden til behandling uden for retssyste-
met.
For at sikre kvaliteten af behandling bør der udarbejdes
et udviklingsprojekt, hvor »anger management«-forløbene
samt PREDOV-programmet fra danske fængsler overføres
til også at tilbydes generelt, hvor erfaringer fra civilsam-
fundsorganisationer samtidig udbredes, f.eks. fra Dialog
Mod Volds dialogkurser. Dette giver netop muligheden for
at evaluere de forskellige behandlingsformer og giver et
grundlag for at vurdere, om ordningen skal gøres permanent.
Der skal endvidere etableres et tilsyn med dommene, så
der er sikkerhed for, at voldelige partnere ikke snyder sig til
en lavere straf uden reelt at være motiverede for behandlin-
gen.
Ydermere bør der som led i en evaluering af forsøgsord-
ningen føres statistik over, hvor mange af de dømte, som har
gennemført behandling, der får tilbagefald. Ligeledes skal
de benyttede behandlingsformer evalueres.
Forslaget kan eventuelt indgå i regeringens kommende
strafreform og finansieres derigennem, men der opfordres
til, at der udarbejdes et beslutningsgrundlag, som også for-
holder sig til det økonomiske i ordningen. I beslutnings-
grundlaget skal der også tages stilling til, om selve dommen
skal gøres betinget, ubetinget, eller om en kombinationsdom
eller prøveløsladelse med vilkår er bedre egnet til formålet.
Ifølge forslagsstillerne burde forslaget kunne finansiere
sig selv og endda medføre betydelige besparelser, da volds-
udøvelsen kan medføre betydelige offentlige udgifter til
kontakter til skadestue, lægebesøg, medicinudgifter, politi,
ophold på krisecentre og sociale foranstaltninger til de
voldsramte personer. Behandlingsdomme til voldelige part-
nere vil dermed være en besparelse for samfundet, ligesom
det øger livskvaliteten for de voldsramte, men også for udø-
verne, der ofte er fastlåst i deres mønster.
3
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsdomme til
voldelige partnere som forsøg.
(Beslutningsforslag nr. B 97)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4