Ændringsforslag nr. 1-2 af Søren Søndergaard (EL) og Sascha Faxe (ALT) stillet den 18.12.2024

Tilhører sager:

Aktører:


    L 97 ÆF til 3. beh.

    https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l97/bilag/7/2958573.pdf

    Ændringsforslag stillet den 18. december 2024
    Ændringsforslag
    til 3. behandling af
    Forslag til lov om ændring af lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
    kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområdet, museumsloven,
    lov om musik og forskellige andre love
    (Opgavebortfald på Kulturministeriets område)
    [af kulturministeren (Christina Egelund fg.)]
    Af Søren Søndergaard (EL) og Sascha Faxe (ALT):
    Til titlen
    1) Ordene »lov om Kulturministeriets kulturaftaler med
    kommuner m.v. og om regionernes opgaver på kulturområ-
    det,« udgår.
    [Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. opret-
    holdes]
    Til § 1
    2) Paragraffen udgår.
    [Kulturministeriets kulturaftaler med kommuner m.v. opret-
    holdes]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1 og 2
    Det fremsatte lovforslag indebærer bl.a., at lovgrundlaget
    for Kulturministeriets kulturaftaler med kommunerne m.v.
    bliver ophævet som en del af politisk prioriteret opgavebort-
    fald på ministeriets område.
    Enhedslistens ændringsforslag indebærer, at kulturafta-
    lerne bliver opretholdt.
    De regionale kulturaftaler har været en succes og har
    tilført værdi specielt for små kommuner uden for de store
    byer, som ikke selv har volumen til at lave kulturelle arran-
    gementer og tilbud. De kommunale kulturaftaler har været
    en håndsrækning til bl.a. sådanne kommuner, som sammen
    med andre kommuner via regionale kulturaftaler har haft
    muligheden for at medvirke til at etablere kulturelle tilbud
    og initiativer, som kommer mange til gode.
    Det er derfor et stort skridt at nedlægge kulturaftaler-
    ne. Det fremgår af bemærkningerne, at kulturregionerne kan
    vælge, om de fortsat vil modtage udviklingsmidler som en
    samlet kulturregion, eller om de ønsker at stoppe samarbej-
    det, hvorefter hver kommune vil få deres andel af midlerne
    udregnet efter borgertal. Det er imidlertid under udvalgsbe-
    handlingen (svar på spørgsmål 2) kommet frem, at hvis én
    kommune i en kulturregion i forbindelse med nedlæggelsen
    af kulturaftalerne ikke længere ønsker at fortsætte samarbej-
    det, anses kulturregionen for opløst. Kulturaftalernes fremtid
    hænger dermed med en vedtagelse af L 97 i en tynd tråd.
    Nedlæggelsen af kulturaftalerne forventes, jf. bemærk-
    ningerne, at medføre en reduktion på 0,6 årsværk i Slots- og
    Kulturstyrelsen. Enhedslisten mener ikke, at denne besparel-
    se på nogen måde står mål med de negative konsekvenser af
    at gennemføre lovforslaget på dette punkt.
    Enhedslisten foreslår på den baggrund med ændringsfor-
    slagene, at den del af det fremsatte lovforslag, som indebæ-
    rer, at Kulturministeriets kulturaftaler med kommunerne bli-
    ver ophævet, udgår af lovforslaget. De 0,6 årsværk foreslås
    finansieret af det økonomiske råderum.
    Lovforslaget kan efter en vedtagelse af ændringsforslage-
    ne gennemføres af Folketinget med det øvrige foreslåede
    opgavebortfald.
    Til lovforslag nr. L 97 Folketinget 2024-25
    AX030848
    Offentligt
    L 97 - Bilag 7
    Kulturudvalget 2024-25