Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for byer og landdistrikter

Dato: d. 20. november 2024
Til: By-, land- og kirkeministeriet, morchr@plst.dk, sagsnummer
2024-3263
Masnedøgade 20
2100 København Ø
Telefon: 39 17 40 00
Mail: dn@dn.dk
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til forslag til lov om ændring af lov
om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og
campering m.v.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker for muligheden for at afgive høringssvar. For-
eningen har valgt at bemærke på de dele af lovforslaget som omhandler opgavefrafald i forbin-
delse lokalplaner generelt, med Grønt Danmarkskort og med lokalplaner i kystnærhedszonen.
Stærkt problematisk forslag om bortfald af plantilsyn med lokalplaner
Jf. planlovens §29 stk. 3 kan en minister fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra
de særlige hensyn, som ministeren varetager. Denne mulighed foreslås nu ophævet (med und-
tagelse af transportministeren og forsvarsministeren).
Det vil naturligvis få betydning for de hensyn som varetages i lokalplanlægningen, både i for-
bindelse med vækst og erhvervsudvikling, i forbindelse med natur og miljø, i forbindelse med
kulturarv og landskab og øvrige nationale interesser.
Indenfor erhvervsområde kan det for eksempel betyde, at staten ikke længere kan påse, at
kommunerne i deres lokalplanlægning undgår at planlægger for miljøfølsom anvendelse i om-
råderne omkring produktions-, transport- og logistikvirksomheder af national interesse, hvis
planlægningen kan medføre en skærpelse af virksomhedernes miljøvilkår.
Inden for natur og miljø kan det for eksempel betyde, at staten ikke i samme omfang som hid-
til kan sikre, at lokalplaner ikke skader bilag IV-arter eller strider mod Natura2000 reglerne,
eller forringer levevilkår for dyr og planer. Eller at staten ikke længere i lokalplanlægningen
kan forebygge faren for forurening af grundvandet i for eksempel BNBO-områder eller områder
med særlige drikkevandsinteresser m.v.
Inden for landskaber og kulturarv kan det for eksempel betyde, at staten ikke længere på
samme måde kan sikre, at værdierne i bevaringsværdige landskaber og større sammenhæn-
gende landskaber bevares. Eller tilsvarende ikke på samme måde som hidtil kan sikre at vær-
dierne i de geologiske formationer og særlige geologiske værdier i de nationale geologiske in-
teresseområder og de nationale kystlandskaber bevares.
Muligheden for staten til at gøre indsigelse mod lokalplaner som strider mod nationale interes-
ser, er som nævnt en mulighed – ikke en pligt. Men denne mulighed spiller en væsentlig og
betydende rolle for indholdet af lokalplanlægningen. Dels har muligheden en præventiv effekt i
den kommunale lokalplanlægning som betyder, at reglerne og de nationale interesser tages
alvorligt i udarbejdelsen af planerne, for at undgå en statslig indsigelse med vetoret. Og dels
betyder det, at kommunerne i mange tilfælde indgår i faglige dialoger med staten i forbindelse
med udarbejdelsen af planerne. Det medfører en hensigtsmæssig tilpasning af planerne, så
statslige interesser i planlægningen sikres, og en statslig indsigelse helt undgås. Der foregår
således et betydeligt dialogarbejde mellem stat og kommuner, hvor statens rådgivende rolle er
af betydning for kvaliteten i den kommunale lokalplanlægning, og sikringen af de nationale in-
teresser.
Selvom indsigelsespligten for så vidt angår kommuneplaner og kommuneplantillæg oprethol-
des, er det i mange tilfælde først med lokalplanlægningen at planerne bliver så konkrete, at
Offentligt
L 116 - Bilag 1
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
2
det reelt kan vurderes, om og hvordan de udgør et problem for til eksempel beskyttede arter
og naturtyper, for vandmiljøet eller grundvandet m.v.
Ved at fjerne statens mulighed for at gøre indsigelse over for lokalplaner, vil den faglige råd-
givning i denne planfase forsvinde, og flere lokalplaner må forventes at blive udformet i strid
med såvel de nationale som internationale interesser.
Samtidigt kan den manglende hensyntagen til de nationale interesser kun i begrænset omfang
løftes gennem klagenævnene. Det skyldes, at klageadgangen over lokalplaner netop kun gæl-
der i henhold til retlige forhold, som primært drejer sig om procedurer og rammer. Klagead-
gangen omfatter som udgangspunkt ikke faglige skøn og vurderinger, som i stedet er lagt i det
statslige plantilsyn.
Hvis staten således fjerner det statslige plantilsyn i forbindelse med lokalplanlægningen, bør
det samtidigt føre til en justering af klagereglerne, så lokalplaner fremover kan påklages til
fuld prøvelse. Det vil betyde, at skøn og vurderinger i henhold til lovgivningen som ikke læn-
gere kan sikres gennem det statslige plantilsyn i stedet kan efterprøves i klagenævnet.
DN anbefaler, at forslaget om at ændre planlovens §29 stk. 3 ikke gennemføres. Alternativt, at
der samtidigt sker en justering af klageregler for lokalplaner, så disse kan påklages til fuld prø-
velse. Konkret betyder det, at såfremt lovforslaget gennemføres, bør planlovens §58 stk. 1 nr.
3 tilsvarende justeres.
Grønt Danmarkskort
Det foreslås med lovforslaget, at planlovens regler om Grønt Danmarkskort ikke længere skal
være en national interesse. Det betyder, at staten ikke længere skal påse, at kommunerne i
deres kommuneplanlægning lever op til planlovens krav om Grønt Danmarkskort.
På Planinfo.dk fremgår det, at Grønt Danmarkskort er et sammenhængende naturnetværk,
som udpeges af kommunerne i deres kommuneplaner, og som omfatter eksisterende og po-
tentielle naturområder og økologiske forbindelser. Under overskriften National og international
interesse fremgår det end videre, at Grønt Danmarkskort indgår som en forstærket indsats for
større og bedre sammenhængende naturområder, som skal understøtte en positiv udvikling i
biodiversitet og indfri intentionerne med Naturplan Danmark, samt bidrage til at opfylde FN’s
og EU’s 2020 biodiversitetsmål om at standse tilbagegangen af biodiversiteten.
I beskrivelsen af de nationale interesser, indgår Grønt Danmarkskort som en del af interessen
vedrørende naturbeskyttelse. Rækkevidden af den nationale interesse vedrørende naturbe-
skyttelse er beskrevet i forslag til L121 (fremsat 25. januar 2017). Her fremgår det, at:
”Natur- og miljøbeskyttelseshensyn er fortsat en national interesse. Der skal tages hensyn hertil i
den fysiske planlægning for at sikre, at arealanvendelsen er i balance med hensyn til natur og
miljø, herunder menneskers levevilkår og bevarelsen af dyre- og plantelivet…..som f.eks. vedrører
bevarelsen af naturen med dens bestande af vilde dyr og planter og deres levesteder (biodiversi-
tet), herunder områder udpeget i Grønt Danmarkskort. Indsigelse kan være nødvendigt for at vare-
tage beskyttelseshensyn, der skal sikres på tværs af kommunegrænser, eller som har betydning
for en hensigtsmæssig udnyttelse af landets ressourcer på lang sigt.”
Plan- og landdistriktsstyrelsen har svaret DN, at styrelsen ikke er i besiddelse af en opgørelse
vedrørende statslige indsigelser mod forslag til kommuneplanlægning, der er relateret til Grønt
Danmarkskort og har det efterspurgte detaljeringsniveau. Det kan dermed ikke oplyses, hvor
stor en besparelse der reelt opnås ved ikke længere at udøve statsligt plantilsyn med kommu-
neplanerne for så vidt angår Grønt Danmarkskort. Det fremgår dog af oversigter til Folketin-
get, at der i perioden juni 2021 til og med 2023 er gjort 11 indsigelser fra staten mod kommu-
neplaner eller kommuneplantillæg vedrørende naturbeskyttelsesinteresser.
3
Formålet med den netop vedtagne politiske aftale om Grøn Trepart er, at finde langsigtede løs-
ninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og på fremtidens forvaltning af
areal, natur og drikkevandsressourcer.
På baggrund af ovenstående peger DN på, at det er endog meget tydeligt, at netop placerin-
gen og udformningen af fremtidens natur i høj grad er en national interesse. Og at udviklingen
og placeringen af fremtidens naturarealer ikke blot er en kommunal opgave. Det er i høj grad
en opgave som tilsvarende har statens interesse, og som i lyset af treparten vil være afgø-
rende for staten at følge fremdriften i.
Den fysiske planlægning bør ses i tæt sammenhæng med omlægningen af arealerne, og udvik-
lingen af Grønt Danmarkskort må ses i tæt sammenhæng med virkeliggørelsen af den grønne
trepart. Når Grønt Danmarkskort samtidigt indgår som en del af indfrielsen af intentionerne
med Naturplan Danmark, og skal bidrage til at opfylde FN’s og EU’s 2020 biodiversitetsmål, er
der ingen tvivl om, at der er tale om en national interesse.
Der er forskel på foreløbige indsigelser, og endelige indsigelser. Staten har således måtte lave
en lang række foreløbige indsigelser imod kommuneplaner som ikke levede op til planlovens
krav for Grønt Danmarkskort. For hver af disse er der indgået aftale mellem stat og kommune
om hvilke justeringer og udbedringer som var nødvendige, for at indsigelsen kunne trækkes
tilbage. Dermed har plantilsynet haft afgørende betydning for indholdet af den kommunale
planlægning for så vidt angår Grønt Danmarkskort, også selv om der ikke foreligger endelige
indsigelser. Et lavt antal endelige statslige indsigelser er dermed ikke en indikator for væsent-
ligheden af det statslige plantilsyn.
DN peger derfor på, at Grønt Danmarkskort ér en national interesse, og dermed ikke kan eller
bør udgå af det statslige plantilsyn. Der er desuden tale om et meget uheldigt signal fra mini-
sterens side, som er ude af trit med den aktuelle politiske situation. Til med ses den reelle øko-
nomiske besparelse som ligger til grund for forslaget, at være uklar.
Derfor anbefaler DN, at forslaget ikke gennemføres.
Lokalplaner i kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen er en national interesse, og planlægning i kystområderne har sit eget kapi-
tel i planloven. Selvom der gennem de senere år er foreslået og gennemført en række ændrin-
ger af de planlægningsmæssige hensyn i zonen for at tilgodese mere kystnært byggeri, har
den nationalpolitiske holdning altid været, at det skulle ske i stor respekt for kystens natur- og
landskabsværdier.
I regeringens landdistriktsudspil fra august 2024 balanceres dette hensyn således:
”Regeringen ønsker derfor at styrke rammerne for kyst- og naturturismen både i og uden for høj-
sæsonen. Erfaringen fra forsøgsordningen for kyst- og naturturisme viser, at det kan gøres med
stor respekt for de landskabelige værdier langs Danmarks kyster…. Danmark er et smukt land,
hvor vi med rette kan være stolte af vores naturskønne landskaber og vores åbne kyststrækninger.
Naturen, kysten, de smukke landskaber og den tydelige forskel mellem by og land er en del af det,
der gør det særligt at bo i landdistrikterne. De værdier skal vi fortsat beskytte og passe på, både i
lovgivning og i praksis. Og ikke kun af hensyn til beboerne i landdistrikterne, men for alle danske-
res og kommende generationers skyld.”
Derfor undre det, at nærværende lovforslag foreslår, at ophæve planlovens §29 stk. 2. om, at:
”Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner for area-
ler i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne, hvis planforslaget er i strid med bestemmel-
serne i § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 4. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af
underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.”.
4
Der er tale om en forpligtelse som alene gælder, når der er nationale planlægningsinteresser
på spil. Det vil sige lokalplaner som reelt vil udgøre et problem for netop den nationale balance
mellem ønsket om mere byggeri og anlæg på den ene side og hensynet til kystens natur og
landskaber på den anden. Forpligtelsen gælder dermed ikke, hvis der netop ikke er sådanne
helt særlige interesser på spil.
Lovforslaget må derfor anses for værende i strid med regeringens egne interesser, og i strid
med den grundlæggende respekt for kystens natur og landskaber som har været lagt til grund
for de seneste mange års justeringer af kystnærhedszonen.
Det anses ikke for rimeligt eller fagligt forsvarligt, at forringe hensynet til kysterne i lovgivnin-
gen på den ene side, og samtidigt hævde at opretholde balancen og hensynet til kysternes na-
tur og landskaber på den anden side – hvis staten ikke længere er forpligtet til at gøre indsi-
gelse i netop de lokale planer som rent faktisk udgør et problem for de nationale hensyn til ky-
stens natur og landskaber.
I forhold til besparelsens reelle omfang, har Plan- og landdistriktsstyrelsen oplyst, at der i peri-
oden juni 2021 til og med 2023 ikke er blevet fremsat statslige indsigelser mod lokalplanfor-
slag (uden tilhørende forslag til kommuneplanlægning), der er relateret til reglerne om plan-
lægning i kystnærhedszonen. Det kunne indikere, at netop risikoen for en statslig indsigelse
har den rette effekt på kommunernes lokalplanlægning. Desuden må den reelle besparelse ved
forslaget om at annullere indsigelsespligten være mindre. Endelig er den statslige signalværdi
om ikke længere at sikre de nationale hensyn langs kysterne i lokalplanlægningen særdeles
uheldig og i strid med regeringens egne udmeldinger og grundlaget for tidligere justeringer af
reglerne om kystnærhedszonen.
Derfor anbefaler DN, at forslaget ikke gennemføres.
Med venlig hilsen
Nina Larsen Saarnak
Teamleder og koordinator for tværgående projekter
31193238, nis@dn.dk
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
chto@danskerhverv.dk
chto
Side 1/1
By,-Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Den 19. november 2024
Dansk Erhvervs høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål
m.v. og campering m.v.
Dansk Erhverv takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende forslag til lov om plan-
lægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.
Dansk Erhverv støtter op om, at kirkernes særlige vetoret fjernes. Det giver flere og bedre mulig-
heder for at udviklerne kan opstille vedvarende energi på land. Kirkernes særlige vetoret er en ri-
sikofaktor, som kan være med til, at vindmølleprojekter opgives tidligt i processen, fordi der kan
herske usikkerhed om, hvorvidt en given minister vil stille sig på kirkens side.
Vi påpeger dog de udfordringer, der ligger i Forsvarets indsigelsesmuligheder, og opfordrer til en
tidligere inddragelse af Forsvaret samt større gennemsigtighed omkring Forsvarets fremtidige be-
hov. Det vil gøre det lettere og mere overskueligt for VE-udviklere at planlægge kommende aktivi-
teter. Dansk Erhverv opfordrer desuden til en tidlig dialog mellem Forsvaret og energibranchen,
hvor essentielle data og sikkerhedskrav deles, så parterne får bedre muligheder for samarbejde.
Dansk Erhverv støtter op om, at de enkelte sektorministre får beføjelse til at fremsætte indsigelse
over for et forslag til en kommuneplan, eller ændring af en kommuneplan, frem for at indsigelser
skal koordineres med ministeren for byer og landdistrikter, forudsat at hver minister kun kan
fremsætte indsigelser relevante for eget ressort. Dansk Erhverv opfordrer i det hele taget til at
muligheden for nationale indsigelser anvendes med varsomhed og kun, når særlige kulturarvsin-
teresser kan blive tilsidesat væsentligt, da lokal selvbestemmelse bør veje tungt.
Dansk Erhverv står til rådighed ved eventuelle opfølgende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Christian Toftum
Politisk Konsulent
Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om
udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.
Indledning
Dansk Industri Turisme, Kultur & Oplevelser (DITKO) har gennemgået det fremsendte udkast til lovforslag,
som foreslår ændringer i lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål
m.v. og campering m.v. DITKO takker for muligheden for at deltage i høringen og fremsender hermed kom-
mentarer og synspunkter.
Overordnede betragtninger
DITKO anerkender og bakker op om regeringens ønske om at reducere de statslige årsværk og dermed prio-
ritere finansieringen af borgernær velfærd i kommuner og regioner. I en tid med mangel på arbejdskraft er
det særligt vigtigt, at der er stort fokus på at frigøre arbejdstid til kerneopgaven. DITKO imødeser således til
fulde behovet for at effektivisere den statslige administration, men vil samtidig fremhæve visse overvejelser
og potentialer ved de foreslåede ændringer i nærværende lovforslag, især i relation til turisme- og oplevel-
sesindustrien.
DITKO støtter generelt en decentralisering af indsigelseskompetencen til de respektive sektorministre, da
dette kan fremme en mere fokuseret og relevant indsigelse i forhold til lokale planforslag. Det bemærkes
dog, at en ophævelse af statslige indsigelser med vetovirkning fra stiftsøvrigheder og nationalparkfonde fort-
sat skal kunne sikre en sund balance mellem beskyttelse og benyttelse af kultur- og naturarv, som er essen-
tielt for udvikling af turisme- og oplevelsesindustrien. DITKO bakker op om, at forsvarsministeren og trans-
portministeren fortsat skal kunne fremsætte indsigelser med vetovirkning og opfordrer til, at der fremadret-
tet sikres mekanismer, som i fraværet af stiftsøvrighedernes og nationalparkfondenes veto opretholder
ovennævnte balance mellem beskyttelse og benyttelse til gavn for turisme- og kulturlivet. En naturlig konse-
kvens af lovforslaget kan f.eks. være, at kommunerne pålægges et endnu større ansvar for at gennemføre
høringer og lave brede konsekvensvurderinger.
Lovforslaget medfører, at Grønt Danmarkskort ikke længere vil indgå som en national interesse i kommune-
planlægningen. Det skal hertil bemærkes, at en afskrivning af Grønt Danmarkskort som national interesse
stiller nye krav til balancen mellem på den ene side at udvikle anlæg til gavn for turistområder og på den
anden side at beskytte attraktive naturområder, som begge er vigtige parametre for tiltrækning af turister.
Det kan således ikke udelukkes, at det med fraværet af Grønt Danmarkskort som national interesse bliver
Plan- og Landdistriktsstyrelsen 19. November 2024
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt til morchr@plst.dk
sværere at vurdere de nationale konsekvenser af tværkommunale planlægningsindsatser med betydning for
de pågældende områders attraktionsværdi. I sidste ende kan dette få indflydelse på muligheden for at kunne
give adgang til større naturarealer, som i sig selv har tiltrækningskraft for inden- og udenlandske turister.
Kommentarer til specifikke ændringer i lovforslaget
Undtagelse fra kravet om tilladelse efter sommerhuslovens § 8
DITKO støtter forslaget om at undtage grundejerforeningers erhvervelse af ubebyggede fællesarealer fra til-
ladelseskravet. Dette vil forenkle processerne og reducere administrative byrder for grundejerforeninger.
DITKO ser positivt på, at denne ændring er en kodifikation af gældende praksis og vurderer, at det vil kunne
bidrage til en smidigere og mere effektiv administration. DITKO anbefaler endvidere, at det bør undersøges,
om forslaget kan udvides til også at omfatte flere aktører som eksempelvis sammenslutninger og private
institutioner, som med forslaget stilles uændret ift. tilladelseskravet. Dette kan eksempelvis komme frivillige
foreninger med hyppige anvendelse af ubebyggede fællesarealer til gode.
Afsluttende bemærkninger
DITKO støtter samlet set de overordnede mål med lovforslaget, men opfordrer samtidig til løbende at gen-
besøge og monitorere lovforslagets betydning for opretholdelsen af den rette balance mellem beskyttelse
og benyttelse af kultur- og natur, som er afgørende for turisme- og oplevelsesindustrien. DITKO står til rådig-
hed for yderligere dialog og bidrag til at sikre, at lovforslaget balancerer effektivisering med bevarelse af
vigtige nationale interesser.
Med venlig hilsen,
Frederik Andresen
Konsulent
Dansk Industri – Turisme, Kultur & Oplevelser
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 1/2
Høringssvar over forslag til lov om ændring
af lov om planlægning og lov om udlejning
af fast ejendom til ferie - og fritidsformål
m.v. og campering m.v.
Danske Havne takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til
bekendtgørelse over forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.
Generelle bemærkninger
Danske erhvervshavne varetager væsentlige samfundsmæssige opgaver af lokal,
regional og national betydning. Havnene spiller en vigtig rolle som regionale og
nationale transportknudepunkter for import og eksport, forsyningssikkerhed,
energiforsyning, færgefart, militær aktivitet og ikke mindst den grønne omstilling.
Dertil kommer en lang række traditionelle havneerhverv inden for transport, logistik
og produktion, som skaber vækst og arbejdspladser i og omkring de danske
erhvervshavne.
Med den nuværende geopolitiske situation og i takt med samfundets grønne omstilling
og havnenes bidrag til udbygningen af havvind og grønne teknologier er der brug for
et større fokus på den grundlæggende og principielle beskyttelse af nationale interesser
i og omkring de danske erhvervshavne. Der er behov for en ensartet og
langtidsholdbar beskyttelse, som giver det tilstrækkelige udgangspunkt for de mange
og omkostningstunge investeringer i og på havneområderne i de kommende år.
Hvis erhvervshavnene i stigende grad skal bidrage til udviklingen af grøn industri,
energiomstilling og en bæredygtig produktion samtidig med at havnene skal
understøtte væksten i de traditionelle havneerhverv, er det afgørende at værne om
havnenes arealer og sikre havnenes nationale interesser.
Konkrete bemærkninger til lovforslaget
S22, afsnit 1-3
§ 29, stk. 2 og 3 ophæves og i stedet indsættes: Forsvarsministeren og
transportministeren kan fremsætte indsigelse mod lokalplanforslag ud fra særlige
hensyn, som hver af disse ministre varetager.
Når lovforslaget til lov om ændring af planloven og sommerhusloven således
indeholder et forslag om, at beføjelsen til at fremsætte indsigelse over for forslag til
kommuneplanlægning, der ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser, vil
overgå fra Ministeren for By- og Landdistrikter til sektorministrene, herunder
Transportministeren og Forsvarsministeren, så vil Danske Havne fremhæve
vigtigheden af, at sektorministrene skal fremsætte indsigelser med vetovirkning, når
19. november 2024
Danske Havne Bredgade 23, 2. tv. 1260 København K www.danskehavne.dk 2/2
der opdages konflikt ifht. de nationale interesser, medmindre disse kan dokumenteres
at være af helt underordnet karakter i forhold til havnenes udvikling.
Med aftalen Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og
virksomheder i hele landet mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti blev der i 2017 vedtaget en række ændringer af
planloven.
Som opfølgning på evaluering af planloven indgik regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, den 15. juni 2022 en
politisk aftale, hvori beskyttelsen af de nationale interesser omkring erhvervshavnene
fremgår:
”Beskyttelse af erhvervshavne: For bedre at beskytte erhvervshavne defineres
nationale interesser omkring erhvervshavne i den kommende oversigt over nationale
interesser i kommuneplanlægningen. De nationale interesser i erhvervshavne varetages
af Transportministeriet med henblik på at sikre tilstrækkelig havnekapacitet og
placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for havnebeliggenhed,
forsyningssikkerhed og søtransport”.
Med venlig hilsen
Danske Havne
1
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | dsk@dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast
ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn
med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse
af fast ejendom)
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
København, den 19. november 2024
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og
fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige
tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra
krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom)
De Samvirkende Købmænd (DSK) takker for muligheden for at afgive bemærkninger til
ovennævnte lovforslag om tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske
planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom.
1. Antal aflastningsområder og omfang af det udlagte salgsareal
Med ændringer af planlovens detailhandelsbestemmelser i 2017 fik kommunerne nye
muligheder for at etablere og udvide såkaldte ”aflastningsområder” uden for bymidterne.
Vurderingen dengang var, at det var relevant for et mindre antal steder, hvor bymidten skulle
aflastes – men aflastningsområderne skulle ikke konkurrere med bymidterne.
Virkeligheden har imidlertid vist sig at være en ganske anden, og siden 2017 er der blevet udlagt
ganske store arealer som aflastningsområder. Der mangler dog oplysninger om, præcist hvor
mange aflastningsområder der er udlagt på nuværende tidspunkt.
Da Indenrigs- og Boligministeriet i 2021 udgav en redegørelse for udviklingen i kommunernes
detailhandelsplanlægning1
, kunne man konstatere, at der allerede på dette tidspunkt og altså
på ganske få år var udlagt 630.000 m2
til aflastningsområder, siden muligheden blev indført.
DSK er bekendt med, at der siden redegørelsen i 2021 er udlagt stadig flere områder som
aflastningsområder.
DSK opfordrer derfor til at der skabes klarhed om antal af udlagte aflastningsområder samt
om det udlagte salgsareal i m2
, inden man fremsætter nærværende lovforslag.
1
Indenrigs- og Boligministeriet (2021): Redegørelse for udviklingen i kommunernes
Detailhandelsplanlægning, s. 9.
2
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | dsk@dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast
ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn
med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse
af fast ejendom)
2. Nationale interesser ifm. aflastningsområder skal (stadig) varetages – også udenfor
hovedstadsområdet
Den kommunale planlægning har væsentlig betydning for beskæftigelse og den økonomiske
udvikling i landet og for de enkelte områder.
Derfor er det i de gældende regler en national interesse at sikre, at kommuneplanen ved udlæg
af aflastningsområder indeholder en fyldestgørende redegørelse for, at der er et tilstrækkeligt
kundegrundlag for etablering af et aflastningsområde med flere butikker. Det vil sige, at Plan-
og Landdistriktsstyrelsen kan tage en sag op, hvis der i kommunens planlægning ikke er
redegjort tilstrækkeligt for etablering af et aflastningsområde, jf. alm. bemærkninger til lov nr.
668 af 8. juni 2017.
Det er et centralt punkt, at staten har denne indsigelsesret overfor udlægning af
aflastningsområder udenfor hovedstadsområdet.
For selvom Plan- og Landdistriktsstyrelsen primært har haft fokus på, om formalia er overholdt,
(og desværre ikke så meget på en kvalitativ vurdering af de udførte analyser, der skal ligge til
grund for beslutningen om etablering eller udvidelse af et aflastningsområde), har det haft en
effekt. Truslen om indsigelse har gjort, at formalia blev overholdt – nogle gange efter dialog
med styrelsen. En indsigelse har nemlig den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan
vedtage et planforslag endeligt.
Statens indsigelsesmuligheder er allerede løbende over årene blevet indskrænket væsentligt
på detailhandelsbestemmelsernes område.
Afskaffes statens indsigelsesret, som foreslået, er der en stor og overhængende risiko for, at
kommunerne udlægger endnu flere aflastningsområder, og at der ikke tages regionale hensyn
ved udlægningen heraf, men at det alene bliver kommunernes kamp ”alle mod alle”, så
investorer kan spille kommunerne ud mod hinanden. Får man ikke tilladelse i den ene kommune
kan man blot gå til den anden – og i sidste ende drænes bymidterne for liv.
DSK mener, at administrationen af reglerne for udlægning af nye aflastningsområder og
udvidelse af aflastningsområder bør strammes – ikke lempes. Dette er da også i
overensstemmelse med et udspil fra den tidligere socialdemokratiske regering, der foreslog et
5-årigt stop for udlægning af nye aflastningsområder. Men i stedet for at stramme reglerne, gør
man med lovforslaget det stik modsatte og endda helt uden begrundelse.
Hvad baggrunden er for, at aflastningsområder udenfor hovedstadsområdet udgår af de
nationale interesser i kommuneplanlægningen, oplyses nemlig ikke. Det oplyses heller ikke
hvorfor det samme ikke skal gælde for hovedstadsområdet. Her skal nationale interesser i
forbindelse med bl.a. aflastningsområder stadig varetages i form af Fingerplaner og
landsplandirektiver - også fremadrettet.
3
De Samvirkende Købmænd
Islands Brygge 26, DK-2300 København S
T +45 39 62 16 16 | dsk@dsk.dk
CVR nr. 15232013 | Danske Bank 4180-4110212313
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast
ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn
med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse
af fast ejendom)
DSK mener på denne baggrund, at statens indsigelsesret ifm. aflastningsområder udenfor
hovedstadsområdet bør bevares og afskaffelsen udgå af lovforslaget.
Derudover bør definitionen af hvilke plansager, der har ”national interesse”, udvides, så det
også gælder på andre områder vedrørende større detailhandelsarealer.
DSK mener, at kommunernes mulighed for at udlægge nye aflastningsområder og udvidelse
af eksisterende aflastningsområder bør fjernes, så man undgår, at der udlægges alt for store
dagligvarebutikker uden for bymidterne.
Alternativt bør der, som foreslået af den tidligere socialdemokratiske regering, indføres et
flerårigt stop for udlægning af nye og udvidelse af eksisterende aflastningsområder. Hvis
dette ikke kan gennemføres, bør der som minimum (gen)indføres et regionalt opsyn, der ud
fra en samlet vurdering ser på, om der er behov for nye butikskvadratmeter i et
aflastningsområde og i givet fald hvor mange.
Med venlig hilsen
ANNETTE NORUP THOMSEN
Erhvervsjuridisk chef
Høringssvar over forslag til "lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af
fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.”
Foreningen af Byplanlæggere har læst Plan- og Landdistriktsstyrelsen forslag til lov om ændring af
lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering
m.v.
Som forening dedikeret til at sikre en bæredygtig og helhedsorienteret byplanlægning vil vi
fremhæve følgende væsentlige bekymringer:
1. Svækkelse af kyst- og naturbeskyttelsen:
Den foreslåede lovændring indebærer en væsentlig reduktion af den statslige beskyttelse
af kystnærhedszonen på lokalplanniveau. Fjernelsen af kravet om statslig indsigelse i
sager, hvor lokalplanforslag strider mod statslige interesser, vil efterlade kystområderne
uden den tidligere garanterede nationale beskyttelse.
Kysterne og det åbne land er ikke kun en kommunal ressource, men også af stor national
og international betydning, hvad angår biodiversitet, landskabelige værdier og turisme. Ved
at overlade ansvaret alene til kommunalpolitikerne risikerer vi en fragmenteret og
utilstrækkelig beskyttelse, der tilgodeser lokale økonomiske interesser og kan skade de
fælles værdier på lang sigt.
Derfor bør armslængde princippet fastholdes, så det kan sikres, at kystområderne ikke
planlægges ud fra snævre lokale økonomiske interesser.
2. Naturbeskyttelse og Grønt Danmarkskort
Naturbeskyttelse, herunder Grønt Danmarkskort, vil ifølge lovforslaget ikke længere være
en national interesse i kommuneplanlægningen. Denne ændring rejser alvorlige
bekymringer om, hvordan staten fremover vil sikre en sammenhængende indsats for
biodiversitet og beskyttelse af naturområder på tværs af kommunegrænser.
Ved at fratage Miljøministeriet muligheden for at gøre indsigelser mod lokalplanforslag
undermineres en helhedsorienteret planlægning, som tager højde for nationale og
internationale forpligtelser, såsom EU's naturbeskyttelsesdirektiver.Det er derfor afgørende
at fastholde armslængdeprincippet for at sikre, at naturinteresser fortsat beskyttes og
prioriteres, uanset lokale økonomiske eller politiske interesser.
3. Tilsynsrolle og kommunal autonomi
Lovforslaget sidestiller ressortministeriernes bemærkninger i høringsfaserne med øvrige
parter uden at kræve, at kommunerne følger dem. Dette vil skabe en uensartet håndtering
af statslige interesser på tværs af kommunerne og kan føre til, at områder med nationale
interesser bliver påvirket af snævre lokaløkonomiske hensyn frem for helhedsorienterede
løsninger.
Armslængdeprincippet bør fastholdes som et centralt værn mod denne risiko. Staten skal
sikre en balanceret planlægning, hvor lokale interesser ikke får uforholdsmæssig vægt.
Kommunerne står ofte med begrænsede ressourcer og kompetencer til at varetage
komplekse planlægningsopgaver uden støtte fra staten. Ved at decentralisere tilsynsrollen
og kræve, at kommunerne forhandler med hvert sektorministerium individuelt, risikerer vi at
fjerne det nødvendige nationale overblik og koordinering. Dette underminerer effektiviteten
og vil yderligere belaste arbejdsmiljøet i kommunernes planlægningsafdelinger.
4. Konsekvenser for vandkantsdanmark og det åbne land
De samlede ændringer skaber betydelige ændringer i forudsætningerne for planlægning i
vandkantsdanmark og det åbne land. Ophævelsen af statslig beskyttelse i
kystnærhedszonen og fjernelsen af Grønt Danmarkskort som national interesse efterlader
vigtige naturområder uden en koordineret statslig indsats og uden et armslængde princip,
der ellers kunne sikre naturinteresserne.
Vi er særligt bekymrede over:
● At ansvaret for kystbeskyttelse og naturbevaring overlades alene til kommunerne, hvormed
armslængde princippet vil blive reduceret.
● At systemet nu kun tillader klager over procedurer, mens planindhold, der bryder
intentionerne med planloven, risikerer at blive realiseret uden effektivt tilsyn. Dette kan føre
til en stigning i byggerier, der kompromitterer kystnære og naturbeskyttede områder.
Vi vurderer, at de foreslåede ændringer vil medføre alvorlige konsekvenser for dansk planlægning,
særligt i forhold til:
Beskyttelse af natur, kyst og det åbne land: Reduceret statslig rolle risikerer at svække
beskyttelsen af landskabelige og naturmæssige værdier, som er af både national og international
betydning.
Koordineret indsats på tværs af kommunegrænser: Fjernelsen af nationale interesser i
naturbeskyttelse underminerer muligheden for en sammenhængende planlægning.
For at sikre, at den foreslåede lovændring understøtter en langsigtet, bæredygtig udvikling,
anbefaler vi:
1. At kyst- og naturbeskyttelse fortsat anerkendes som nationale interesser, som kræver
statslig indsigelsebeføjelse.
2. At Ressortministerier som Miljøministeriet bevarer muligheden for at gøre indsigelser mod
lokalplaner med væsentlige natur- og miljømæssige konsekvenser.
3. At staten bevarer en koordinerende rolle for bemærkninger fra sektorministerier, så
kommunerne ikke skal forhandle individuelt med alle ministerier.
4. At regeringen sikrer, at ændringer i tilsynsrollen ikke medfører yderligere administrative
byrder eller forringelse af arbejdsmiljøet i kommunernes planlægningsafdelinger.
Vi opfordrer til, at disse ændringer genovervejes for at undgå utilsigtede konsekvenser, der kan
underminere kvaliteten og helhedstænkningen i dansk planlægning.
Med venlig hilsen,
Vandkunsten 3, 3. 1467 København K
tlf. 96 30 22 44 mail@fbnet.dk www.fbnet.dk
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
morchr@plst.dk
7. november 2024
PFC/APKL/BR
Sagsnummer 2024-3263
Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om planlæg-
ning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsfor-
mål m.v. og campering m.v.
Feriehusudlejernes Brancheforening har med interesse læst det frem-
sendte forslag til lovændring.
Feriehusudlejernes Brancheforening er positiv over for lovforslaget, der
vil give kommunerne øget lokal selvbestemmelse. Det er vores opfat-
telse, at kommunernes og de enkelte fagministeriers gennemgang af
kommuneplanlægningen vil være tilstrækkelig.
Feriehusudlejernes Brancheforening er dog tilfreds med, at staten over-
ordnet set fortsat vil se på sager med solcelleparker og vindmøller. Disse
skal placeres, så de ikke skæmmer landskabet under hensyntagen til
områdernes mulighed for at tiltrække gæster fra ind- og udland.
Med venlig hilsen
Poul Fejer Christiansen
Vicedirektør
Historiske Huse
Borgergade 111
1300 København K
Tlf. 45 57 12 22
sekretariat@historiskehuse.dk
www.historiskehuse.dk
Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem
Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)
By-, Land- og Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Att: Morten G. Christensen
Plan og Landdistriktsstyrelsen
morchr@plst.dk
Den 20. november 2024
Vedr.: Sagsnummer 2024-3263 Høring over forslag til lov om ændring af lov om
planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og
campering m.v.
Historiske Huse takker By-, Land- og Kirkeministeriet for anmodning om høringssvar om
lovforslag til ændring af Planloven og Sommerhusloven.
Historiske Huse samler Bygnings Frednings Foreningen BYFO, og Bevaringsværdige
Bygninger med det formål at sætte fokus på den danske bygningskultur og skabe juridiske
og økonomiske vilkår for de private ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger, så de
kan leve op til det ansvar, de har som ejere af en væsentlig del af Danmarks kulturarv. Med
udgangspunkt i denne opgave afgiver Historiske Huse følgende høringssvar:
Generelle bemærkninger
Historiske Huse anerkender regeringens ambition om at reducere den statslige
administration som bevæggrund for ændringsforslagene til henholdsvis Planloven og
Sommerhusloven. Vi er imidlertid bekymrede for de konsekvenser, som
ændringsforslagene kan medføre, som I vores optik særligt drejer sig om:
• Byggeri i kystnærzonen, der uden koordinering og landskabsanalyse risikerer at
blive placeret tilfældigt og forstyrrende i vores unikke kystmiljø.
• Liberaliseringen omkring aflastningscentre, der risikerer at blive nådestødet til de i
forvejen udfordrede bymidter. Det er en myte tilbage fra 1970’erne, at der er brug for
at aflaste bycentrene. Tværtimod er der et udtalt behov for at bevare livet i
bycentrene, herunder livet i og omkring de bevaringsværdige by- og
bygningsmiljøer.
Det er i vores optik meget alvorligt, at ændringsforslagene fjerner en statslig instans, der
som koordinator af landsplansmæssige interesser kan inddrages, hvis kommunernes
planlægning går så meget på kompromis, at det risikerer at underminere vores
stedsspecifikke kvaliteter.
Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem
Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078)
2/2
Planloven
By-, Land- og Kirkeministeriets ændringsforslag af Planloven vækker stor bekymring hos
Historiske Huse, da vi anser bortfaldet af Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordinatorrolle
som en klar nedprioritering af regeringens mulighed for at varetage sammenfattende,
landsplanmæssige hensyn i Danmark.
Regeringens oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen jf. seneste
Nationaleinteresser_06072023.pdf, er fundamental for regeringens varetagelse af
sammenfattende, nationale landsplanmæssige interesser i Danmark. De
landsplanmæssige interesser realiseres i kommuneplanerne, og det statslige tilsyn med
kommuneplanlægningen er en afgørende forudsætning for, at de nationale interesser
trænger igennem i kommuneplanlægningen.
Historiske Huse har primært fokus på beskyttelsen af den byggede kulturarv, som beskrives
i Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning afsnit 3 Kulturarv og landskab.
Herefter fører Slots- og Kulturstyrelsen tilsyn med, at kommunerne sikrer den bymæssige
eller landskabelige helhed ved planlægning for bebyggelse og anlæg i sammenhæng med
kulturarv af national og international betydning, værdifulde kulturmiljøer og
kulturhistoriske bevaringsværdier herunder fredede og bevaringsværdige bygninger,
beskyttede fortidsminder, kulturarvsarealer og sten- og jorddiger.
Med forslaget lægges der op til, at Slots- og kulturstyrelsen ansvar for tilsynet fastholdes og
suppleres med en pligt til fremover at gøre indsigelse overfor kommuneplanforslag, der
ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser disse hensyn. Men fremover vil disse indsigelser komme
til at stå alene, fordi bortfaldet Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordinerende opgave
medfører, at de statslige interesser i forhold til det enkelte kommuneplanforslag ikke
længere fremstår samlet. Det vil i vores optik svække de sammenfattende
landsplanpolitiske interesser, og det kan risikere at gå ud over de kulturhistoriske
bevaringsværdier. Bortfaldet af fagministeriernes vetoret i forhold til lokalplansforslag er en
yderligere forringelse.
Det foruroliger os, at nationalparkfondene ikke må fremsætte indsigelser mod
kommuneplanlægningen (der omfatter fx alle dele af planhierarkiet, herunder lokalplaner),
men kun mod ”kommuneplanen”, som oftest er et overordnet dokument. I vores optik
forhindres nationalparkerne i at tage stilling til og protestere imod en udvikling, som er
uhensigtsmæssig i forhold til naturmæssige og kulturhistoriske bevaringsinteresser.
Sommerhusloven
Historiske Huse har ingen kommentarer
Historiske Huse stiller sig til rådighed for uddybning af ovenstående høringssvar.
Med venlig hilsen
Birthe Iuel
Direktør
HK HANDEL
1
HK HANDEL, Weidekampsgade 8, 2300 København S. - Mail: Handel@hk.dk
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Frederiksholms Kanal 21.
1220 København K.
København d. 20. november 2024
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom
til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes
fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom)
HK HANDEL takker for muligheden for at afgive bemærkninger til det ovennævnte lovforslag om tilpasning
af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning samt undtagelse fra krav om tilladelse ved
erhvervelse af fast ejendom.
Den kommunale planlægning har væsentlig betydning for uddannelse og jobskabelse i detailbranchen
Etableringen af aflastningsområder trækker handel væk fra de små butikker i bymidten og
specialvarebutikkerne, som i høj grad står for uddannelsen og jobskabelsen for faglærte i detailhandlen. Store
butikker og hypermarkeder tager færre elever og ansætter primært unge studerende, som i lavere grad ender
med en uddannelse som faglært butiksansat.
I 2016 stod de små butikker for 71,3 % af alle elevaftaler på detailområdet, og det er også i de små
dagligvarebutikker, at der er flest job til faglærte. En analyse fra SMVdanmark, udarbejdet i 2023, viser, at
mindre virksomheder uddanner to tredjedele af alle faglærte. De mindre virksomheder har flere elever pr. ansat.
Undersøgelsen viser, at virksomheder med 5-9 ansatte i gennemsnit har 4,5 elever pr. 100 ansatte, hvilket er
mere end dobbelt så mange som virksomheder med over 250 ansatte, der har 2,1 elever pr. 100 ansatte i
gennemsnit.
Derfor er det i national interesse at sikre, at kommuneplanen ved udlæg af aflastningsområder indeholder en
fyldestgørende redegørelse for, at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag for etableringen af et
aflastningsområde med flere butikker, så aflastningsområderne ikke kvæler butikslivet i bymidten. Det vil sige,
at Plan- og Landdistriktsstyrelsen fortsat skal kunne tage en sag op, hvis der i kommunernes planlægning ikke
er redegjort tilstrækkeligt for en etablering af et aflastningsområde.
Afskaffes statens indsigelsesret, som foreslået, er der en stor risiko for, at kommunerne udlægger endnu flere
aflastningsområder, og at der ikke tages regionale hensyn ved udlægningen. Dette kan både skade
detailhandlen i bymidten og detailhandlen i nabokommunerne. Derfor er det væsentligt, at kommunerne fortsat
skal redegøre for, hvordan det planlagte aflastningsområde, set i forhold til kommunens størrelse, forventes at
påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner. Fjernes dette krav, er vi bekymrede for, at
en række af de gode uddannelsespladser og faglærte job i de små butikker forsvinder.
På denne baggrund mener HK HANDEL, at statens indsigelsesret ifm. aflastningsområder udenfor
hovedstadsområdet bør bevares, og at afskaffelsen bør udgå af lovforslaget.
Med venlig hilsen.
Mette Høgh.
Formand.
Dato 20. november 2024
Side 1 af 2
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
morchr@plst.dk
Landbrug & Fødevarers høringssvar til forslag til ændring af planloven og sommerhusloven,
sagsnummer 2024-3263
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 23. oktober 2024 udsendt forslag til ændring af planloven og
sommerhusloven med høringsfrist den 20. november 2024. Lovforslaget udmønter de dele af det
politisk prioriterede opgavebortfald på By-, Land- og Kirkeministeriets område, der forudsætter
ændring af planloven eller sommerhusloven.
Bemærkninger til lovforslaget
Landbrug & Fødevarer kan overordnet ikke støtte den del af forslaget, hvor ministeren for byer og
landdistrikter mister beføjelsen til at gøre indsigelse over forslag i kommuneplanlægningen, der ikke
er i overensstemmelse med de nationale interesser. Generelt bakker Landbrug & Fødevarer op om
tiltag, der forenkler og minimerer bureaukrati og administration, men med denne lovændring er det
svært at se, hvori forenklingen og besparelsen består.
Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre til, at denne del af lovforslaget vedrørende beføjelsen til
at føre indsigelse over forslag i kommuneplanen udgår.
Hvis indsigelsesbeføjelsen i stedet skal varetages af de enkelte sektorministre, som lovforslaget
lægger op til, er der stor risiko for uensartethed i varetagelsen af indsigelsesretten på tværs af
sektorministerier. Samtidigt bliver det mere uklart, hvor ansvaret ligger med fare for, at opgaven kan
”falde imellem to stole”. Yderligere vækker det undren, at denne lovændring ses som en besparelse,
når opgaverne reelt ikke spares væk, men blot sendes videre i centraladministrationen til de enkelte
sektorministre.
Uklart hvem der fremover har indsigelsesbeføjelsen samt risiko for uensartethed i forvaltningen
Det har hidtil været således, at beføjelsen til at gøre indsigelse overfor forslag til
kommuneplanlægning, der strider mod de nationale interesser, har ligget hos ministeren for byer og
landdistrikter. Dermed har der været klarhed over, hvem der havde ansvaret for at gøre indsigelser.
Landbrug & Fødevarer finder, at denne klarhed ophører med nærværende lovændring, hvilket er
kritisk for det danske fødevareerhverv. Den nationale interesse ”Vækst og erhvervsudvikling” er
central for, at landdistrikterne og fødevareerhvervet kan trives og udvikle sig. Det er af stor betydning
for erhvervet som helhed, at der holdes øje med kommuneplaner, der strider mod denne nationale
interesse således, at det undgås, at unødvendige konflikter opstår - både i byzonen og i det åbne
land. Ofte kan mindre justeringer i rette tid forhindre store konflikter i fremtiden og sikre en fortsat
erhvervsudvikling. Når ministeren for byer og landdistrikter sender indsigelsesbeføjelsen videre til
sektorministrene, vil der opstå spørgsmål om, hvem den relevante sektorminister er (Miljøministeren,
Erhvervsministeren, eller i nogle tilfælde begge?) og der vil være risiko for, at opgaven ikke er
Side 2 af 2
tilstrækkeligt prioriteret i det relevante ministerie – også set i lyset af, at der ikke er afsat ressourcer
til det.
Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse derfor opfordre til, at der klart svares på følgende
spørgsmål:
1) Hvor mange ressourcer bruges der i dag i ministeriet for byer og landdistrikter til at varetage
opgaven med at sikre de nationale interesser overfor kommuneplanforslag?
2) Hvordan afgøres det, hvilken minister der har indsigelsesretten? Er det fx miljøministeren
fordi det er Miljøministeriet, der har udstedt miljøgodkendelse til den/de berørte
virksomheder, der er påvirket af det konkrete forslag til kommuneplan? Eller er det
erhvervsministeren, da det er den nationale interesse ”Vækst og erhvervsudvikling”, der
varetages?
3) Hvordan vil man sikre, at indsigelsesbeføjelsen varetages på ensartet vis på tværs af
sektorministrene?
4) Er det i forbindelse med lovændringen afklaret, om der i de relevante ministerier er sikret
ressourcer til at varetage indsigelsesbeføjelsen på de relevante områder?
Landbrug og Fødevarer står naturligvis til rådighed for uddybning af ovenstående.
Med venlig hilsen
Julie Rose Bang
Miljøpolitisk konsulent
M 23 45 07 11
E jrba@lf.dk
Side 1 af 2
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
2024-3263
Svar på høring om forslag til lov om ændring af lov om planlægning mfl.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har den 23. oktober 2024 sendt et udkast om lov-
forslag om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til
ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. i høring.
Lovforslaget indeholder bl.a. en tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes
planlægning af aflastningsområder. Her vil nationale interesser ifm. aflastningsområ-
der ikke længere sikre, at kommuneplanen ved udlæg af aflastningsområder inde-
holder en fyldestgørende redegørelse for, at der er tilstrækkeligt kundegrundlag for
etablering af et aflastningsområde.
Det betyder, at statens indsigelsesret over for kommunerne fjernes, så ministeren for
byer og landdistrikter ikke længere kan tage en sag op, hvis der i kommunens plan-
lægning ikke er redegjort for kundegrundlaget til et potentielt nyt aflastningsområde.
Landdistrikternes Fællesråd stiller sig undrende over for, at kommunernes mulighed
for udlægning af aflastningsområder forbedres, da vores indtryk er, at regeringen øn-
sker at bevare handelslivet i bymidterne. Vi anser lovforslaget for et endnu et skridt i
den forkerte retning, der vil medvirke til at tømme bymidterne for butiksliv.
Derfor opfordrer Landdistrikternes Fællesråd for det første til, at nationale interesser
ifm. aflastningsområder fortsat skal varetages, for det andet, at der indføres et stop
for etablering nye aflastningsområder og endelig, at det efterstræbes, at dagligvare-
butikker placeres i bymidterne.
Bevar handelslivet og dagligvarebutikker i bymidterne
I 2017 muliggjorde en ændring af planloven, at der kunne etableres og udvides af-
lastningsområder udenfor bymidterne. Vores egen rapport viser, at antallet af kæde-
butikker beliggende i aflastningsområder er steget med ca. 50 pct. fra 2017 til 2023.1
Det tyder på, at aflastningsområderne er med til at dræne bymidterne for liv og efter-
lader tomme butikslokaler i bymidterne.
Vi har forståelse for, at det giver mening for visse typer butikker at etablere sig uden-
for byen, f.eks. når der er tale om butikker med særligt pladskrævende varer. Men
når kædebutikker og dagligvarebutikker placeres udenfor bymidterne, risikerer man
at trække liv ud af bymidterne og afvikle det handelsøkosystem, som holder det sam-
lede butiksliv oppe på den lange bane.
1
Åbne butikker: Levende landsbyer og bymidter
Landdistrikternes Fællesråd
Pakhusvej 3, 1.
DK-8382 Hinnerup
Tlf.: 61 313 636
Email: mail@landdistrikterne.dk
www.landdistrikterne.dk
CVR: 20257180
Dato: 20/11/2024
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler: PHA
Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd et stop for etablering af nye aflastnings-
centre, ligesom den tidligere regering foreslog i 2021. Ligeledes mener vi, at udvidel-
ser af eksisterende aflastningsområder bør begrænses.
Det kan med fordel undersøges, om aflastningscentre uden dagligvarebutikker fortsat
skal kunne etableres og udvides, da netop dagligvarebutikkernes placering er vigtig
handelslivet i bymidterne. Derfor anbefaler Landdistrikternes Fællesråd også, at etab-
lering af dagligvarebutikker i forbindelse med omfartsveje og rundkørsler i kanten af
byen begrænses.
Landdistrikternes Fællesråd står til rådighed for yderligere dialog og sparring.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Rasmus Katholm
Sekretariatschef
By-, Land- og Kirkeministeriet
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Att. Morten G. Christensen
København, november 2024
Høringssvar fra Landsforeningen By og Land Danmark vedr. forslag til lov om
ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og
fritidsformål m.v. og campering m.v.
Sags.nr. 2024-3263.
By og Land Danmark står uforstående overfor, at By-, Land- og Kirkeministeriet har
valgt i en sådan grad at nedprioritere den sammenhængende fysiske planlægning
på landsplan, som det fremgår at det foreliggende lovforslag. I særdeleshed er vi
bekymrede for bortfaldet af fagministeriernes vetoret i forhold til lokalplanforslag.
Lokalplaner er et af de områder, der går på tværs af fagligheder og hvor en
faglighed kan overse interesser, som er essentielle for andre. Derfor er det vigtigt, at
også fagministerierne har vetoret i fremtiden, så vigtige interesser ikke forbigås.
Grønt Danmarkskort og Aflastningsområder
Hertil stiller By og Land Danmark sig kritiske overfor, at Grønt Danmarkskort og
Aflastningsområder udgår af de nationale interesser. Dette vil betyde, at Staten
ikke længere vil føre tilsyn med om kommunerne overholder loven i forhold til f.eks.
ny bebyggelse og ændret anvendelse inden for udpegningerne i Grønt
Danmarkskort. Dertil vil er der også en stor risiko for, at vores historiske bymidter vil
lide under dette, hvis der ikke længere føres tilsyn med, at det er bevist at et
aflastningscenter er nødvendigt i en given by. Vores historiske bymidter er i
forvejen presset og det er derfor nødvendigt, at der også fremover vil være et
overblik over et aflastningsområdes afledte effekt på en historisk bymidte. Det
manglende tilsyn ses også at være i direkte modstrid med Statens interesser i
’levende bymidter’, som der fra både statens og kommunernes side investeres
væsentlige midler i. Det kan medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet,
hvis bymidterne yderligere udfordres, og en højere andel af butikslejemål ikke kan
udlejes i konkurrencen med boksbutikker uden for bymidterne. Det vil ydermere
også kunne medføre unødvendigt byggeri af boksbutikker, hvilket har
uhensigtsmæssige klimamæssige konsekvenser. By og Land Danmark mener
derfor, at lovforslagets afsnit 4 og 5 er mangelfulde i deres vurdering af
lovforslagets konsekvenser.
Indsigelsespligt på lokalplaner i kystnærhedszoner
By og Land Danmark mener, at Statens indsigelsespligt på lokalplaner i
kystnærhedszoner skal bibeholdes (§ 29 stk. 2). Planloven, og resortministeren, skal
fortsat værne om Danmarks naturskønne landskaber, kulturmiljøer og åbne kyster.
Der gives ikke anden begrundelse end administrativ besparelse, som dog virker
uholdbar, da der henvises til at styrelsen/ministerier kan påklage sager til
Planklagenævnet, hvis lokalplanerne ikke overholder planlovens bestemmelser.
Denne øvelse vil alt andet lige være mere vanskelig, og kan i yderste tilfælde
medføre behov for fysisk lovliggørelse af forhold, der er etableret på baggrund af en
lokalplan, som ophæves af nævnet. Lovforslaget har derfor potentielt økonomisk
betydning for erhvervslivet. Igen mener By og Land Danmark at lovforslagets afsnit
4 er mangelfuldt. Muligheden for at påklage lokalplaner i kystnærhedszonen
indeholder heller ikke nær den samme beskyttelse af kystlandskaberne, som
ministerens nuværende pligt til at gøre indsigelse.
Planloven medvirker til, at byggeri og anlæg placeres de rigtige steder, og med
respekt for vores fælles værdier og historie. Planloven beskytter også landbrugets
og andre erhvervsinteresser og sikrer dem mulighed for udvikling ved bl.a. at
hindre eller reducere risikoen for miljøkonflikter. Ulig hvad der luftes i den
offentlige debat, så sikrer planloven mulighed for bæredygtig udvikling til glæde
for almenvellet og erhvervslivet. By og Land Danmark stiller sig derfor undrende
overfor denne udvanding af planloven, som kan sikre en bæredygtig udvikling i
Danmark.
Kulturarven i kommuneplanlægningen
Regeringens fireårige oversigter over nationale interesser i
kommuneplanlægningen er helt centrale for regeringens varetagelse af
sammenfattende, nationale landsplanmæssige interesser i Danmark. I
kommuneplanerne realiseres disse landsplanmæssige interesser og det statslige
tilsyn med kommuneplanlægningen er en afgørende forudsætning for, at de
nationale interesser i kommuneplanlægningen slår igennem. Landsforeningens
fokus i forhold til de nationale interesser i kommuneplanen er selvfølgelig især
rettet mod afs. 3 ”Kulturarv og landskab”.
Under pkt. 3.3.1. anføres, at Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med følgende:
”Kommunerne skal ved planlægning for bebyggelse og anlæg i sammenhæng
med kulturarv af national og international betydning, værdifulde kulturmiljøer og
kulturhistoriske bevaringsværdier herunder fredede og bevaringsværdige
bygninger, beskyttede fortidsminder, kulturarvsarealer og sten- og jorddiger, sikre
den bymæssige eller landskabelige helhed.”
Landsforeningen er opmærksom på, at Slots- og kulturstyrelsen fortsat er ansvarlig
for dette tilsyn, og at styrelsen fremover er forpligtet til at gøre indsigelser overfor
kommuneplanforslag, der ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser disse hensyn, eller
direkte strider imod dem. Men det er dog sjældent, at man i kommuneplanerne
kan finde de detaljer, der kan gøre forskellen i en given sag. Det vil sjældent være
f.eks. bebyggelseprocenten i en kommuneplanramme, der afgør om et kulturmiljø
beskyttes i tilstrækkelig grad. Slots- og Kulturstyrelsen bør derfor fortsat have
indsigelsesret på lokalplaner, der kompromitterer væsentlige kulturarvsinteresser.
Bortfaldet af Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordinerende opgave, så alle
statslige interesser i forhold til det enkelte kommuneplanforslag ikke længere
fremstår samlet, men atomiseret, vil betyde en svækkelse af de landsplanpolitiske
interesser i en sammenhængende planlægning - også i forhold til kulturhistoriske
bevaringsværdier.
At der vil bortfalde op til 6 årsværk i Plan- og Landdistriktsstyrelsen i forbindelse
med ophør af den koordinerende opgave ses ikke at opveje den væsentlige
forringelse af planlægning på landsplan, som besparelsen kan resultere i.
Landsforeningen ser i det foreliggende forslag til ændring af planloven en helt klar
nedprioritering af regeringens mulighed for at varetage sammenfattende,
landsplanmæssige hensyn i Danmark, på et tidspunkt hvor der i særdeleshed er
brug for sammenhængende og bæredygtig planlægning.
Landsforeningen skal derfor opfordre til, at det foreliggende forslag om ændring af
Planloven trækkes tilbage.
Med venlig hilsen
Iben Bækkelund Jagd
formand
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Att.: Morten G. Christensen, morchr@plst.dk
J.nr.: 2024-3263
19. november 2024
Høringssvar vedrørende udkast til ændring af planloven og sommerhusloven
Generelle kommentarer
MERK har stor forståelse for de komplekse udfordringer som moderne detailhandel operer i. Særligt i
de danske middelalderbyer og historiske bymidter er de fysiske rammer ofte ikke er gearet til at
håndtere de krav, som detailhandel har behov for. Inde i disse byer er der ofte begrænsede
adgangsforhold og parkering ligesom der er trafikale- og logistikudfordringer for de erhvervsdrivende.
Samtidigt er der stadigt udvidende krav for butikkernes størrelse. Vi ser ligeledes, at dagligvarehandlen
flytter ud af byerne, ligesom finanscentre, lægehuse og offentlige tilbud flytter med. Samtidig står
detailhandlen i en tid præget af ændrede forbrugsmønstre og en stigende konkurrence fra e-handel og
globale salgsplatforme.
Det er med bymidternes alvorlige udfordringer som kontekst, at MERK udtrykker bekymring over
forslagene til, at ministeren for byer og landdistrikter ikke længere vil varetage indsigelsesbeføjelsen
samt at aflastningsområder uden for hovedstadsområdet vil udgå af de nationale interesser i
kommuneplanlægningen. Ud fra vores forståelse risikerer disse forslag at lettere tilladelserne til flere
aflastningscentre uden tilstrækkelige og kritiske beslutningslag, hvilket yderligere vil svække
bymidternes eksistensgrundlag.
MERK mener, at disse forslag risikerer at forværre detailhandlens eksisterende udfordringer og skabe
uoprettelig skade på bymidterne som sociale og økonomiske knudepunkter. Der er i stedet for brug en
nationale og helhedsorienteret indsats, som skal skabe og fastholde levende og attraktive byer. Vi
opfordrer derfor til, at nedenstående bekymringer tages alvorligt i den videre behandling af forslaget.
Vigtigheden af ministeren for byer og landdistrikter som tovholder
Beslutninger om aflastningsområders placering og udformning har ofte konsekvenser, der rækker langt
ud over den enkelte kommunes grænser. Denne påvirkning er f.eks. nabokommuners detailhandel og
bymidternes vitalitet, hvor særligt bymidternes fremtid som samlingssteder er på spil. En
decentralisering af beslutningskompetencen strider efter vores mening også direkte imod erklærede
politiske ambitioner og reelle forhold om at sikre attraktive og levende byer uden for landets storbyer.
Vi er derfor bekymret for, at denne ændring ikke alene accelerer problemerne, men også skaber nye.
Bestemmelsen aflastningsområder er af national interesse
Vi er sympatiske overfor forslagets ambition ved at nedskære arbejdsomfanget ved, at
aflastningsområder udgår af den nationale interesse i kommuneplanlægningen. Dette ændrer dog ikke
på, at aflastningsområder i særdeleshed er af national interesse.
MERK mener, at planlægningen af aflastningsområder kræver en helhedsorienteret og national tilgang
for at sikre sammenhængskraft, balancerede lokale og regionale hensyn. Det kræves også en
vurdering af konsekvenserne for det omkringliggende erhvervsliv, turisme og kultur – både lokalt,
regionalt og nationalt. MERK er derfor af den holdning, at dette forhold i forslaget ikke alene bør
fjernes, men at der bør formuleres en helhedsorienteret, national tilgang til aflastningsområder.
På denne måde kan der sikres, at hvis nye aflastningscentre tillades, at disse rent faktisk understøtter
sammenhængskraften, balancerer lokale og regionale hensyn og bidrager til en bæredygtig udvikling af
hele landets handelsstruktur – ikke blot en enkelte kommune.
Decentralisering af beslutningskompetencen kan ydermere skabe en ulige konkurrencesituation
mellem kommunerne, hvor kortsigtede økonomiske interesser prioriteres frem for langsigtede
strategiske og bæredygtige hensyn.
Bredere perspektiver for bymidterne og kommunernes økonomiske grundlag
Hvad angår de økonomiske konsekvenser af den foreslåede ændring af planlovens § 29, stk. 1
bemærker vi, at udkastet efter vores mening fejlagtigt vurderer de økonomiske konsekvenser for staten
og kommunerne som værende entydige positive. Vi mener ikke, at der er taget der højde for de
økonomiske konsekvenser, som aflastningscentre kan have for bymidter, når flere etableres sådan
som lovforslaget kan bevirke. Aflastningscentre kan nemlig have en signifikant negative påvirkning på
kommuners økonomi, da handlen ikke blot forøges ved etablingen af nye områder. I stedet mener
MERK, at der mistes dele af det økonomiske grundlag, da aflastningsområder eroderer og ikke
genskaber de værdiskabende aktiviteter, som levende bymidter er grundlag for. Bymidternes historiske
handelsliv er nemlig afgørende for turisme, kultur og sociale aktiviteter, der er signifikant økonomiske
aspekter. På længere sigt svækker dette kommunernes skattegrundlag, da levende bymidter er
afgørende for tilflytning og fastholdelse af borgere.
Dette høringssvar er udarbejdet af brancheforeningen MERK i koordination med Skobranchen.dk og
netværket Danske Handelsbyer. MERK repræsenterer mere end 700 virksomheder inden for
livsstilsbranchen, mens Skobranchen.dk arbejder for danske skobutikker og brands. Danske
Handelsbyer er et netværk af 64 handelsbyer, der arbejder for at fremtidssikre levende, bymidter.
Sammen ønsker vi at fremhæve vores bekymringer for de foreslåede ændringer i lovgivningen, særligt i
relation til aflastningscentre.
MERK står naturligvis til rådighed for yderligere spørgsmål eller uddybning af vores kommentarer.
Med venlig hilsen
Nikolai Klausen
Direktør, MERK
Dato: 20. november 2024
Sags ID: SAG-2024-04331
Dok. ID: 3511263
E-mail: LAHN@kl.dk
Direkte: 3370 3343
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3
Høringssvar til høring af udkast til lovforslag om ændring af
planloven og sommerhusloven
KL takker for det fremsendte udkast til lovforslag om ændring af lov om
planlægning (planloven) og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og
fritidsformål mv. og campering mv. (sommerhusloven).
KL kan konstatere, at forslaget udspringer af et politisk prioriteret ønske
om, at sparre 1.000 årsværk i den statslige administration og de efterføl-
gende forslag til statsligt bortfald af opgaver. KL konstaterer samtidig, at
reduktionen af de statslige årsværk skal bidrage til at finansiere den bor-
gernære velfærd i kommunerne og regioner og anvendes til et løft af de
lokale velfærdsindsatser.
Generelle bemærkninger
KL finder det generelt positivt, at staten har et kritisk blik på, om opgaver,
som staten varetager, fortsat skal prioriteres. KL mener samtidig, at op-
gavebortfaldet skal ses i en større sammenhæng med den øvrige forvalt-
ning, både på statsligt og kommunalt niveau. Derfor bør et frafald af en
opgave hos en myndighed ikke blot betyde, at opgaven flyttes til andre
myndigheder. Dette synes umiddelbart at være tilfældet, når Plan- og
Landdistriktsstyrelsen fremadrettet vil undlade af koordinere statens dia-
log med kommunerne. Det er efter KL’s opfattelse ikke et reelt opgave-
bortfald, men i værste fald en opgaveudvidelse.
Specifikke bemærkninger
Indsigelser mod lokalplaner
KL finder det positivt, at opgavebortfaldet i staten omfatter det statslige
tilsyn med de nationale interesser i planlægningen, for så vidt angår lo-
kalplanplanlægningen. Det er KL´s vurdering, at kommunerne har den
nødvendige viden til, at varetage de forskellige planhensyn. Samtidig er
det en kommunal interesse, at sikre de lokale værdier, eksempelvis de
kulturhistoriske værdier. Det findes derfor positivt at kommunerne i højere
grad kan undgå administrative drøftelser med staten omkring kommuner-
nes planlægning.
Samtidig kan KL konstatere, at bortfaldet ikke omfatter indsigelser fra for-
svarsministerens og transportministerens områder. Dette finder KL bekla-
geligt, da By-, Land- og Kirkeministeriets opgørelse over indsigelser mod
Dato: 20. november 2024
Sags ID: SAG-2024-04331
Dok. ID: 3511263
E-mail: LAHN@kl.dk
Direkte: 3370 3343
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 3
lokalplaner1 viser at indsigelser hovedsageligt er netop fra disse to mini-
sterier. KL anerkender samtidig, at der i forbindelse med indsigelser også
er et forberedende arbejde i de enkelte styrelser og ministerier, som ikke
nødvendigvis fører til en indsigelser, og at dette arbejde selvfølgelig vil
være sparet.
Grønt Danmarks kort og aflastningsområder
KL finder det positivt, at der med forslaget lægges op til, at aflastnings-
områder uden for hovedstadsområdet og Grønt Danmarks kort udgår af
de nationale interesser i kommuneplanlægningen.
KL bemærker i den forbindelse, at det generelt er vanskeligt at finde de
konkrete hjemler til, hvilke konkrete plantemaer og planopmærksomheder
der omfattes af tilsynet med de nationale interesser. Således konstateres
det også, at ophøret af Grønt Danmarks kort og aflastningsområder uden
for hovedstadsområdet som en del af de nationale interesser ikke giver
anledning til en egentlig ændring af lovens paragraffer. Herved synes den
egentlige definition af, hvad der omfattes af de nationale interesser at
blive foretaget på et mere administrativt niveau.
Koordinering af indsigelser mod kommuneplaner
Med forslaget fjernes Plan- og Landdistriktsstyrelsens opgave med, at
koordinere statslige indsigelser mod kommuneplanerne. Dette vurderer
KL vil få en væsentlig negativ betydning for kommunerne i form af øgede
administrative opgaver.
Flere kommuner har samstemmende og gentagne gange påpeget det
særdeles uhensigtsmæssige i, at de nationale interesser ikke varetages
samlet af Ministeren for Byer og landdistrikter på vegne af alle mini-
stre. KL opfordrer således til, at den statslig koordination i forhold til vare-
tagelse af de nationale interesser i planlægningen styrkes og ikke svæk-
kes.
Den fysiske planlægning har en vigtig rolle i forhold til at løse de store
udfordringer, der følger af klimaforandringerne samt natur- og biodiversi-
tetskrisen. Disse udfordringer medfører et stadig større pres på arealan-
vendelsen, og planlægningen bør derfor i højere grad understøtte hel-
hedsorienterede løsninger. Kommunerne oplever allerede i dag, at det er
en udfordring, at det statslige plantilsyn har et alt for ensidig fokus på
særinteresser fra de enkelte sektorministerier, hvilket betyder, at det er
svært for kommunerne at planlægge for nødvendige forandringer, hvor
der skal skabes plads til mere skov, biodiversitet, lavbundsarealer, VE-
anlæg mv. Det er således KL’s vurdering, at der snarere er behov for
bedre koordinering af statslige prioriteter.
KL stiller desuden spørgsmål ved, om det reelt vil medføre en besparelse
i staten, da det vil betyde, at hvert sektorministerium selvstændigt skal
komme med indsigelser. Besparelsen i By-, Land- og Kirkeministeriet kan
således føre til merarbejde andre steder.
1
By-, Land- og Kirkeministeriet, Oversigt over anvendelse af planlovens § 29 i
2021/2022- Opdateret maj 2024.
Dato: 20. november 2024
Sags ID: SAG-2024-04331
Dok. ID: 3511263
E-mail: LAHN@kl.dk
Direkte: 3370 3343
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 3
Bortfald af Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordinerende rolle vil med-
føre brug af ekstra tid og ressourcer i kommunerne, da kommunerne skal
kommunikerer direkte med de enkelte ministerier. Desuden bliver kom-
munen ansvarlig for at koordinere og løse udfordringer i forbindelse med
evt. modsatrettede nationale interesser. Dette forekommer helt urimeligt
og særdeles uhensigtsmæssigt. Desuden er der også risiko for, at pro-
cessen trækker ud fordi, det ikke er tydeligt, hvem der fra national
side har ansvaret - især ved indsigelser, der berører flere styrelser eller
ligger i grænsefladen mellem flere. F.eks. i forhold til kysterne, hvor både
Kystdirektoratet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har interesser; i for-
hold til kystnærhedszonen, hvor Styrelsen for grøn arealomlægning og
vandmiljø har ansvaret for den landskabelige vurdering, mens Plan- og
Landdistriktsstyrelsen har ansvaret for byudvikling afhængig af kystland-
skabets landskabelige værdi eller i forhold til husdyrbrug, hvor både plan-
lov og husdyrbrugslov spiller ind.
KL vil derfor opfordre til, at forslag ændres til et styrket ansvar for koordi-
nation af statens tilsyn med de nationale interesser i planlægningen frem-
for en fjernelse af opgaven i Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Økonomisk høring
Som bemærket ovenfor vurderer KL, at forslaget vil medfører flere opga-
ver i kommunerne (og andre styrelser) som vil have en væsentligt økono-
misk betydning som ikke kan opvejes af de mindre besparelser kommu-
nerne måtte oplever ved en delvis fjernelse af statens mulighed for indsi-
gelser mod lokalplaner, Grønt Danmarks kort og aflastningsområder
uden for hovedstaden.
Høringssvaret fremsendes med forbehold for politisk behandling i KL.
Med venlig hilsen
Lars Hedegaard Nielsen
Specialkonsulent
Økonomiforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Høring af forslag til ændring af planloven og
sommerhusloven
Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og Teknik- og Mil-
jøforvaltning har modtaget høring af forslag til lov om
ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast
ejendom til ferie- og fritidsformål mv. og campering mv.
udsendt den 23. oktober 2024 af Plan- og Landdistriktssty-
relsen.
Forvaltningerne har gennemgået høringsmaterialet og har
ingen bemærkninger til materialet.
Venlig hilsen
Mads Monrad
Kontorchef
28-10-2024
Sagsnummer I F2
2024 - 21607
Dokumentnummer i F2
164909
Sagsnummer eDoc
Åbnings- og telefontider
Mandag 10.00-17.00
Tirsdag-fredag 10.00-13.30
Returadresse:
Land By og Kultur, Plan
Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing
Sagsbehandler
Marie Bjørnholdt Andresen
Direkte telefon
99 74 10 63
E-post
marie.andresen@rksk.dk
Dato
31. oktober 2024
Sagsnummer
24-023299
Svar på høring om ændringer af Planloven og Sommerhusloven
Ringkøbing-Skjern Kommune (RKSK) har modtaget høring om forslag til ændring af Planloven (PL)
samt Lov om udlejning af fastejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og camping m.v.
(Sommerhusloven) (SL).
RKSK har læst lovforslaget med stor interesse og glæder sig over de nye muligheder for smidigere
planlægning.
Administrationen har dog følgende nedenstående bemærkninger.
1. Ændring vedr. aflastningscentre i hovedstadsområdet eller Grønt Danmarkskort
I høringsbrevets andet afsnit under baggrund står følgende:
”Samtidig foreslås det, at aflastningsområder uden for hovedstadsområdet og Grønt Danmarkskort vil
udgå af de nationale interesser i kommuneplanlægningen.”
Af det fremsendte lovforslag fremgår der ikke nogle ændringer i Planloven af ”tilsynsforpligtigelsen”
for staten, hvad angår aflastningsområde udenfor hovedstadsområdet og Grønt Danmarkskort. RKSK
stiller sig derfor undrende overfor, hvad der menes i høringsbrevet.
Endelig er det RKSK´s holdning at ændringer i de nationale interesser til kommuneplanlægningen
samtidig med at de 98 kommuner gennemfører kommuneplanrevisioner er yderst uhensigtsmæssig.
RKSK vil derfor opfordre til, at såfremt der er mangler i lovforslaget, at det så afventer gennemførelsen
af kommuneplanrevisionerne i kommunerne og at et sådant planforslag sendes i høring igen, da det jo
netop ikke er beskrevet i det fremsendte lovforslag.
2. Afskaffelse af mulighed for styrelser mod at gøre indsigelse mod lokalplaner -
undtagen Transportministiet og Forsvarsministeriet
Af høringsbrevet fremgår det alene, at PLST ikke længere skal koordinere svar fra staten til
kommuneplanændringer. Der fremgår ikke at styrelsers generelle indsigelsesmulighed mod
lokalplaner afskaffes som det fremgår af lovforslaget, idet § 29, stk. 2 afskaffes.
3. Ønske om oversigt over styrelsers interessevaretagelse samt koordinering med
Plandata
Når PLST´s koordinerende rolle indskrænkes, er det yderst vigtigt, at Plandata´s høringsportal med de
statslige myndigheder opdateres og at der sikres oversigt over, hvilke styrelser, der varetager hvilke
interesser.
Side 2 af 2
Med de mange skiftende styrelser og omorganiseringer, er det vanskeligt for kommunerne at følge
med i hvilke ministerier, der varetager hvilke beføjelser.
Dertil kommer, at der mangler oprydning i de styrelser som automatisk får planforslag i høring via
Plandata. Disse har kommunerne ikke selv mulighed for at ændre, hvilket også giver mening, da det jo
er fælles for alle de 98 kommuner.
Venlig hilsen
Marie Bjørnholdt Andresen
Planlægger
Hovednummer Postadresse
Tlf.: 87 53 50 00
syddjurs@syddjurs.dk Lundbergsvej 2
www.syddjurs.dk 8400 Ebeltoft
Side 1 af 2
Sagsnr.: 24/30309
Kontaktperson:
Mette Willaing Zeuthen
Plan og Udvikling
Administrativt høringssvar
Høring over forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning
af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.
Dette høringssvar vedrører udelukkende forhold vedrørende lov om planlægning.
Administrationen i Syddjurs vil gerne forholde sig til ønsket om at forenkle den statslige
administration gennem nedskæring med 1.000 årsværk ved at bemærke, at en tilpasning
af statens tilsyn har indflydelse på kommunernes muligheder for at lave en
helhedsorienteret planlægning, idet kommunen får ansvaret for at have kontakten med de
enkelte styrelser. Dermed sker der ikke en helhedsorienteret planlægning fra statens
side:
1: Administration efter planloven bliver udfordret
Ifølge planlovens formål skal vi forene de samfundsmæssige interesser i planlægningen.
I det forhold har det nuværende plantilsyn en væsentlig rolle i at forene de nationale
interesser og indgå i dialog med kommunerne, når vi har planer i forslag. Ved at lægge
ansvaret ud på de enkelte styrelser udgår den samlende part, og ansvaret for at forene
de samfundsmæssige interesser virker til kun at pålægge kommunerne og ikke Staten.
Samtidig øges mængden af administration hos de enkelte styrelser og kommunerne.
2: Dialog om varetagelse af nationale målsætninger bliver begrænsede
Staten er pålagt en række egne og EU-vedtagne målsætninger om blandt andet
udviklingen af natur. Ved at Grønt Danmarkskort udgår af de nationale interesser virker
det til, at de nationale målsætninger alene er pålagt kommunerne. Med udgangspunkt i
Punkt. 1 virker muligheden for samarbejde om at opnå de statslige mål stærkt
begrænsede.
3: Svækket planproces der kan føre til flere opsættende klager i planklagenævnet
I en almindelig lokalplanplanproces indgår kommunerne i dialog med de statslige
interessenter for at afklare eventuelle uoverensstemmelser og tvister, inden planen bliver
vedtaget. Ved at fratage indsigelsesretten kan dialogen blive afmattet og risikerer at
medføre flere opsættende klager i planklagenævnet. Potentielt kan det påføre
planklagenævnet flere arbejdsopgaver og forsinke realiseringen af den kommunalt
vedtagne planlægning.
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Plan og Udvikling, Syddjurs Kommune
Plan og Myndighed
Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
T: 88 72 64 00
E: post@sonderborg.dk
W: sonderborgkommune.dk
15-11-2024
24/25618
Høringssvar fra Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune har modtaget høringen angående ændringer i
planloven og sommerhusloven med formål om at reducere 1.000 årsværk i
den statslige administration. Sønderborg Kommune har følgende
høringsbemærkninger.
Der bør være en generel opmærksomhed på, at besparelserne i den statslige
administration risikerer at resultere i øget arbejdsmængde hos kommunerne.
Lovforslaget lægger op til, at ministeren for byer og landdistrikter ikke længere
skal varetage de nationale interesser i kommuneplanlægningen på vegne af
samtlige statslige myndigheder. Indsigelsesbeføjelsen vil i stedet skulle
varetages af de enkelte sektorministre. Sønderborg Kommune har en
bekymring for, at dette vil resultere i øget arbejdsmængde hos kommunerne,
der så selv skal koordinere med flere ministerier. Der er ligeledes en risiko for,
at der vil mangle sammenhæng i prioriteringer på tværs af
beskyttelseshensyn. Med et stadig stigende pres på Danmarks
arealressourcer er det i stigende grad vigtigt, at der sikres sammenhæng på
tværs, når der skal ske afvejning af beskyttelse og benyttelse.
I lovforslaget lægges desuden op til, at aflastningsområder uden for
hovedstadsområdet samt Grønt Danmarkskort skal udgå af de nationale
interesser i kommuneplanlægningen. Sønderborg Kommune har især en
bekymring i forhold til ændringen for aflastningsområderne, idet vores
oplevelse er, at kommunerne er under et stærkt pres fra investorer i
aflastningsområderne. Udvidelser af aflastningsområder kan have en
væsentlig negativ betydning for livet i bymidterne, og vi mener derfor, at
aflastningsområderne hører til blandt de nationale interesser. Visheden om at
ministeriet kigger kommunernes planlægning igennem på dette punkt, har
givet kommunerne et stærkt forhandlingskort overfor investorerne. Vi frygter at
presset fra investorerne vil resultere i at flere sager påklages, og dermed at
arbejdsbyrden bliver skubbet til klagenævnet. Desuden vil det give større
risiko for ressourcespild hos kommune og investor, hvis sager i højere grad
først endeligt afklares i klagenævn.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagsnr. 2024-3263
Side 2
Sønderborg Kommune er opmærksomme på at redegørelseskravene for
udvidelse af aflastningsområder fortsat er gældende. Sønderborg Kommune
har jævnligt brugt styrelsen som sparringspartner i sager om
aflastningsområder, fordi redegørelseskravet er komplekst. Vi gør
opmærksom på, at dette behov fortsat vil være gældende.
Venlig hilsen
Marie Grove Ingildsen
Kommuneplanlægger
Telefon 27905169
mgjo@sonderborg.dk
BY, MILJØ OG KLIMA
BYPLAN OG BYG
Amager Landevej 76, 2770 Kastrup
lmh.tf@taarnby.dk
Plan- og Landdistriktsstyrelsen 19. november 2024
Vores ref.: 01.02.05-G01-
24-587438
Direkte nr.: +4532471532
Medarbejder: lmh.tf
Høringssvar over forslag til lov om ændring af lov om planloven
Tårnby Kommune har modtaget høring over forslag til lov om planloven og har følgende
bemærkninger.
Indsigelse på vegne af samtlige myndigheder, planlovens § 29, stk. 1 og 2
Tårnby Kommune ser en udfordring i at opgavebortfaldet for By-, Land- og Kirkeministeriet, der angår
beføjelsen til at fremsætte indsigelse over for forslag til kommuneplanlægning, der ikke er i
overensstemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlægningen, ikke længere vil blive
varetaget af ministeren for byer og landdistrikter på vegne af samtlige statslige myndigheder, idet
indsigelsesbeføjelsen i stedet vil skulle varetages af de enkelte sektorministre.
Ved at opgaven ikke længere samles under ét ministerium vurderer Tårnby Kommune, at det dels vil
mindske muligheden for at se helhedsorienteret på den nationale udvikling, dels vil medføre at de
enkelte kommuner i større omfang skal afsætte ressourcer til at kvalitetssikre sammenhæng mellem
planlægningen i såvel den enkelte kommune som mellem kommunerne. At den koordinerende rolle
hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen frafalder vurderes at have både en negativ økonomisk konsekvens
for de enkelte kommuner og for den nationale planlægning og de nationale interesser.
Med forslaget ophæves § 29, stk. 2 og dermed By-, Land- og Kirkeministeriets pligt til at sikre, at
forslag til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen udenfor udviklingsområderne er i
overensstemmelse med bestemmelserne i lovens § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 4. samtidig
indsættes det at ”Forsvarsministeren og transportministeren kan fremsætte indsigelse mod et
lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som hver af disse ministre varetager”. Tårnby Kommune
vurderer, at denne ophævelse kan medføre mindre nationalt opsyn og sikring af nationale interesser
for arealer i kystnærhedszonen udenfor udviklingsområderne og at ’kan fremsætte’ kan skabe mindre
opsyn.
Grønt Danmarkskort
By-, Land- og Kirkeministeriet vurderer, at forslaget om at Grønt Danmarkskort skal udgå af de
nationale interesser i kommuneplanlægningen vil få positive økonomiske konsekvenser for
kommunerne. Tårnby Kommune ser dog en udfordring ved at Grønt Danmarkskort ikke længere skal
indgå i kommuneplanlægningen som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj til brug i
prioritering af kommende naturindsatser. Samtidig vurderes det, at det ikke taler ind i det grønne
trepartsforlig med en massiv omlægning af det danske areal.
BY, MILJØ OG KLIMA
2
Venlig hilsen
Line Haslev
Planmedarbejder
/ Betina Grimm
Centerchef
Høringssvar fra Varde Kommune angående ”Lov om ændring af lov
om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie og
fritidsformål mv. og campering mv.”
Punkt 1:
Der gennemføres en sproglig ændring af §29, stk. 1, pkt.1. fra ”Ministeren
for byer og landdistrikter” til ”en minister.” Ændringen betyder, at den
koordinerende rolle som ministeren for By- og Landdistrikter ved Plan- og
Landdistriktsstyrelsen på nuværende tidspunkt har, ophæves. Ændringen
gælder i forhold til kommuneplanrevision og kommuneplantillæg.
Fremover vil de enkelte sektorministre være ansvarlige for selv at
fremsende indsigelser mod forslag til kommuneplan til den pågældende
kommune.
Grundet denne ændring er det vigtigt for kommunerne at vide, hvem der
skal forhandles med som erstatning for ministeren for By- og
Landdistrikter, når der skal gennemføres det, der tidligere hed ”5-ugers
mødet” i forbindelse med høringen af forslag til kommuneplanen.
Alternativt opfordres der til udarbejdelse af en overskuelig procedure for
håndtering af dette.
Hvis ikke der er afklaring omkring dette, vil det medføre et betydeligt
ekstra resurseforbrug ved den enkelte kommune, da kommunen fremover
skal i dialog med de enkelte sektorministerier og kan risikere, at indsigelser
er i strid med hinanden.
Da §28, stk. 1 ikke ændres i forhold til sidste sætning ”Forslaget kan
herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de
nødvendige ændringer,” opfatter Varde Kommune lovændringens ordlyd
således, at det i sådanne tilfælde vil være kommunernes ansvar at skabe
enighed mellem forskellige sektorministerier.
Hvad gør kommunerne, hvis der ikke kan findes grundlag for forhandling
mellem to ministerier? Der bør være klarhed omkring, hvem der i så fald
skal agere mægler mellem de respektive ministerier.
Punkt 2:
Varde Kommune læser forslaget til ændring af lov om planlægning således,
at det ved lokalplanforslag fremover kun er Forsvarsministeren og
Transportministeren, der kan fremsende indsigelser ud fra de særlige
hensyn (med veto-virkning), som hver af disse ministre varetager.
Det betyder, at der fremover, uanset hvor en kommune har et
lokalplanforslag i høring, kun er muligt at modtage indsigelser med
vetovirkning fra hhv. forsvaret og transportministeriet.
De øvrige ministerier kan fortsat fremsende bemærkninger, men disse har
ikke længere vetovirkning.
Plan og GIS
Bytoften 2, 6800 Varde
79946458
20. november 2024
Henrik Rasmussen
Direkte tlf.: 79946458
Postadresse:
Varde Kommune
Bytoften 2, 6800 Varde
Det forstås derudover som om, at alt med kystnærhedszonen, ift.
lokalplanlægning, udgår.
I og med at øvrige lovgivning ikke ændres, vil det, efter vedtagelse af
loven, alene være kommunernes ansvar, at den til enhver tid gældende
lovgivning overholdes på disse områder. Det vil sige, at dobbeltinstans
funktionen forsvinder, og at der vil påhvile kommunerne et styrket ansvar.
Punkt 3:
Såfremt Grønt Danmarkskort og Aflastningsområder udgår af de nationale
interesser og såfremt øvrig lovgivning ikke ændres, forstår Varde Kommune
det således, at det fremover alene er kommunernes ansvar, at gældende
lovgivning overholdes. Det vil sige, at dobbeltinstans funktionen forsvinder,
og at der hermed vil påhvile kommunerne et styrket ansvar.
Samlet for punkt 2 og 3:
For punkt 2 og 3 gælder generelt, at der kan forventes et ekstra
resurseforbrug ved den enkelte kommune, da den enkelte kommune
fremover i udpræget grad vil ansvarlig for håndhævning af gældende
lovgivning.
Med venlig hilsen
Henrik Rasmussen
Planlægger
E herg@varde.dk
AALBORG STIFT
Stiftsøvrigheden
Sag nr. 2024 - 35478 / Akt. nr. 3219941
Thulebakken 1 .
9000 Aalborg - Tlf.: 98 18 80 88
www.aalborg.stift.dk – E-post: kmaal@km.dk
MJOH
Dato: 20. november 2024
Til Plan- og Landdistriktsstyrelsen
(sendt via e-mail til: morchr@plst.dk)
Høringssvar på forslag om lov om ændring af lov om planlægning
Ved brev af 23. oktober 2024 har Plan- og Landdistriktsstyrelsen fremsendt høring om udkast til lov om
ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål mv. og
campering mv.
I forbindelse med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2025 har regeringen
tilkendegivet, at den i 2025 vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration. Reduktionen
muliggøres ved et politisk prioriteret opgavebortfald. Med lovforslaget foreslås bortfald af opgaver inden
for planlovens område.
Nærværende høringssvar fremsættes på vegne af alle stiftsøvrigheder i Danmark og vedrører alene den del
af forslaget, som berører stiftsøvrighedens område og kompetencer.
Stiftsøvrighederne i Danmark er, i forhold til planloven, decentrale statslige myndigheder under By-, Land
og Kirkeministeriet. I forhold til plansager er det stiftsøvrighedernes opgave at føre tilsyn med kirker og
kirkegårde og sikre beskyttelsen af kirkeområdernes nærmeste omgivelser mod skæmmende bebyggelser
og lignende.
I planloven § 29, stk. 3, har stiftsøvrighederne en selvstændig indsigelsesret i forhold til lokalplaner. Denne
selvstændige indsigelsesret er en konsekvens af de væsentlige kulturhistoriske interesser, der er knyttet til
at bevare kirkerne som markante kendingsmærker i landskabet. Hovedparten af de 2350 kirker er
middelalderkirker.
Folkekirkens kirker har siden middelalderen været placeret synligt og som markante bygningsværker i
landskabet. Denne synlighed er til stadighed vigtig for Danmarks historie, for fortællingen om
kristendommens indførelse i Danmark, og om Danmark som et kristent land. Kirkernes fortsatte frie
placering i landskabet er således af essentiel og uvurderlig betydning for kirkerne som kulturhistoriske
markører i Danmark.
I 1994 blev monumentområdet i Jelling optaget på Unescos verdensarvsliste. Det blev begrundet med, at
monumenterne i Jelling for mere end 1000 år siden blev skab for at vise eftertiden, at her samledes landet
til et rige, at her optræder navnet Danmark for første gang og her blev kristendommen den officielle
religion i Danmark. Her præsenteredes den kongeslægt, hvis efterkommere har siddet på den danske trone
lige siden. Her står symbolet på grundlæggelsen af den danske nation, og her markeredes ændringen fra et
nordisk hedensk samfund til en europæisk kristen civilisation.
En bevarelse af monumentområdet har i begrundelsen stor kulturhistorisk betydning, og det samme har en
bevarelse af alle folkekirkens kirker som markante kendingsmærker i landskabet. Sidstnævnte har endda en
daglig og praktisk kulturhistorisk betydning for danskerne, da kirkernes nuværende frie placering i
landskabet er med til at minde befolkning om, danskernes kristne baggrund og kristendommens betydning i
det danske samfund.
Stiftsøvrighedernes bemærkninger til de enkelte forslag til ændring af planloven er som følger:
Ad lovforslagets § 1 nr. 3 - ændring af § 28, stk. 2 i planloven:
Ændringen i denne bestemmelse er en konsekvens af lovforslagets ændring af planlovens § 29, stk. 3.
Set som en isoleret bestemmelse har stiftsøvrighederne ingen bemærkninger til denne bestemmelse. Vi har
dog bemærkninger til ophævelsen af § 29, stk. 3.
Ad lovforslagets § 1, nr. 4 - ændring af § 29, stk. 1 i planloven:
Lovforslaget giver mulighed for at ændre i den nuværende lovgivning, så det fremover ikke vil være
ministeren for byer og landdistrikter (by-, land- og kirkeministeren), der på vegne af samtlige statslige
myndigheder skal fremsætte indsigelser mod en kommuneplan eller til et kommuneplantillæg. I stedet skal
opgaven varetages af de enkelte sektorministre.
Dette ændringsforslag giver anledning til enkelte bemærkninger.
Indsigelsesbeføjelsen efter § 29, stk. 1, vil som i dag blive varetaget på baggrund af den seneste
offentliggjorte oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen og den tematiske inddeling af
de nationale interesser med tilhørende angivelse af de statslige myndigheder, der har ansvar for de
forskellige temaer, jf. 2a i lov om planlægning. Af den gældende oversigt fremgår det, at kulturarv og
landskab er en national interesse. Som markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet er kirkerne
indiskutabelt en national interesse. Sektormyndighed på kirkerne og kirkernes omgivelser er By-, Land- og
Kirkeministeriet og stiftsøvrighederne.
Det fremgår af oversigten over nationale interesser, at det statslige tilsyn med kommuneplaner og
kommuneplantillæg skal sikre, at planlægningen er i overensstemmelse med de nationale interesser,
herunder om planforslaget indeholder tilstrækkelige oplysninger til at foretage denne vurdering.
Det samlede lovforslag lægger op til, at der fremadrettet alene kan fremsættes indsigelser mod
kommuneplaner og kommuneplantillæg fra statslige myndigheder dog med undtagelse for
forsvarsministeren og transportministeren.
På baggrund af folkekirkens særlige stilling i samfundet og stiftsøvrighedernes særlige opgave i forhold til at
beskyttelse kirken som kulturarv og kulturhistorisk monument, finder stiftsøvrighederne afgrænsningen til
forsvarsministeren og transportministeren uforståelig.
Stiftsøvrighederne understreger, at det vil være endog meget vanskeligt at varetage tilsynet med den
kommunale planlægning tilfredsstillende alene i forhold til kommuneplaner og kommuneplantillæg. Det
anbefales derfor, at den selvstændige indsigelsesret, i forhold til lokalplaner opretholdes, på samme måde
som Forsvarsministeriet og Transportministeriet.
Det fremgår af planloven, at kommunalbestyrelsen i kommuneplanen fastlægger de overordnede mål,
retningslinjer og rammer for kommunens udvikling. Efterfølgende regulerer lokalplaner den konkrete og
mere præcise anvendelse af typisk mindre områder. Ligeledes er lokalplaner den eneste plantype, der er
direkte bindende for grundejere.
Stiftsøvrigheden har noteret sig, at der hidtil ikke har været tilstrækkelige oplysninger i kommuneplaner og
kommuneplantillæg til at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt kommunalbestyrelsens overordnede
planer vil påvirke kirkerne som national interesse. Derfor er det nødvendigt at have fagligt fokus på
indholdet i lokalplanerne for de enkelte områder, der er udlagt i kommuneplanen. Det er først i
lokalplanen, at stiftsøvrigheden kan konstatere, om der vil ske en negativ påvirke kirkerne og de kirkenære
omgivelser.
Hvis lovændringen gennemføres, er kommunerne fremover nødt til at øge detaljeringsgraden i
kommuneplanen og i kommuneplantillæg så der er tilstrækkelige oplysninger til at foretage et korrekt tilsyn
med den kommunale planlægning. Allerede når en kommuneplan sendes i høring, vil det være nødvendigt
at offentliggøre og fastlægge flere detailoplysninger, allerede når en kommuneplan sendes i høring.
Hvis kommunerne ikke gør det, forventer stiftsøvrighederne, at der bliver behov for at anmode by-, land-
og kirkeministeren om at fremsætte indsigelser mod flere kommuneplaner og kommuneplantillæg, end der
er i dag, også for at sikre den vigtige dialog med kommunerne om den kommunale planlægning.
Det er stiftsøvrighedernes klare opfattelse og erfaring, at adgangen til at nedlægge veto mod lokalplanen,
skærper kommunernes interesse for at indgå i en meningsfuld dialog. Der er muligt at by udvikle i
områderne omkring kirkerne uden, at det går ud over oplevelsen af kirken som markant kendingsmærke i
landskabet, men i praksis sikres foreningen af hensyn bedst ved at bevare stiftsøvrighedernes adgang til at
nedlægge veto.
Stiftsøvrighederne har ingen bemærkninger til, at kompetencen til at fremsætte indsigelser mod en
kommuneplan eller et kommuneplantillæg ændres fra by-, land- og kirkeministeren til de enkelte
sektorministre.
Ligeledes er der ingen bemærkninger til den sproglige justering af bestemmelsen i § 29, stk. 1, 1. pkt., eller
til afskaffelsen af den koordinerende rolle hos Plan- og Landdistriktsstyrelsen med hensyn til bemærkninger
fra andre statslige sektormyndigheder i de enkelte plansager.
Ad lovforslagets § 1, nr. 5 - ændring i § 29, stk. 2 og 3 i planloven:
Stiftsøvrigheden har ingen bemærkninger til ophævelsen af § 29, stk. 2. Samlet set kan stiftsøvrighederne
dog ikke tilslutte sig forslaget om at afskaffe § 29, stk. 3, da det vil medføre en væsentlig forringelse for
stiftsøvrighederne til at udføre opgaven med at sikre kirkerne og de kirkenære omgivelser mod
skæmmende bebyggelse og lignende, og dermed sikre kirkerne som en vigtig del af den danske kulturarv.
Lovforslaget lægger op til, at bestemmelserne i planlovens § 29, stk. 2 og 3 – om indsigelser (med
vetovirkning) fra de enkelte sektorministre og stiftsøvrigheden mod lokalplanforslag – ophæves, men at der
dog opretholdes en uændret indsigelsesret for forsvarsministeren og transportministeren.
Der ændres umiddelbart ikke på, at lokalplaner fortsat skal fremsættes i offentlig høring, og de berørte
statslige myndigheder, herunder stiftsøvrigheden, fortsat kan gå i dialog med kommunerne om den
påtænkte planlægning og fremsætte indsigelser, dog ikke længere med vetovirkning.
Der er uoverensstemmelse mellem det udtrykkelig anførte herom i sidste afsnit på side 10, og det anførte
om bortfald af tilsynsopgaven i andet sidste afsnit til nr. 5 under bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
Det er som beskrevet essentielt, at stiftsøvrigheden fortsat har den almindelige adgang til at gøre indsigelse
mod forslag til lokalplaner i de tilfælde, hvor stiftsøvrigheden skønner, at lokalplansforslag ikke tager
tilstrækkeligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, der knytter sig til oplevelsen af kirkerne som
markante bygninger i landskabet.
Stiftsøvrighedens skøn er et såkaldt fagskøn og beror på indhentede faglige vurderinger af statens og
folkekirkens konsulenter, herunder Nationalmuseet, De Kongelige Bygningsinspektører og
kirkegårdskonsulenterne (som alle har en landskabsarkitektonisk baggrund). Det er stiftsøvrighedens
vurdering, at landets kommuner ikke i almindelighed er i besiddelse af tilstrækkelig kulturhistorisk
fagkompetence til at kunne vurdere de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til de enkelte kirker. Her
har kommunerne brug for stiftsøvrighederne og de vurderinger som stiftsøvrighedens konsulenter kan
bidrage med.
Af bemærkninger til udkastet fremgår det, at forslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser
for kommunerne, da der må forventes færre statslige indsigelser (med vetovirkning) mod
lokalplanlægningen, men antallet af indsigelser fra stiftsøvrighederne har allerede været stødt faldende
siden ændring af planloven i 2017.
Den seneste offentliggjorte statistik over indsigelser for perioden 1. januar 2023 til og med 31. december
2023 viser, at der er fremsat indsigelser mod 11 af de i alt 742 offentliggjorte lokalplaner. Det svarer til ca.
1,5 %. Stiftsøvrighederne har fremsat 3 af de i alt 11 indsigelser. Forsvarsministeriet har fremsat 2 og
Transportministeriet har fremsat 6.
Stiftsøvrighederne har noteret sig, at Forsvarsministeriet og Transportministeriet opretholder deres
selvstændige indsigelsesret ud fra varetagelsen af deres særlige hensyn. Med henvisning til de nationale
kulturhistoriske interesser, der er knyttet til bevarelse af oplevelsen af kirkerne som markante
kendingsmærker i landskabet og stiftsøvrighedernes særlige opgave i forhold til beskyttelsen af kirken som
kulturarv og kulturhistorisk monument, opfordrer vi på den baggrund til, at vi i lighed med
forsvarsministeren og transportministeren, opretholder vores selvstændige indsigelsesret med
vetovirkning. Dette kombineret med en adgang til fortsat behandling efter reglen i planlovens § 28, stk. 2,
hvis der ikke kan opnås enighed mellem kommunen og stiftsøvrigheden.
Stiftsøvrighederne har vedvarende arbejdet for at skabe god og konstruktiv dialog med kommunerne forud
for offentliggørelsen af lokalplanforslag for på den måde at løse eventuelle udfordringer og misforståelser
og dermed undgå at skulle gøre indsigelse mod en lokalplan. Det er stiftsøvrighedernes vurdering, at
kommunerne også har en positiv opfattelse af dialogerne.
Det er til gengæld tvivlsomt, om kommunerne vil have samme incitament til dialog, hvis stiftsøvrighedens
indsigelsesret i forhold til lokalplaner ophæves.
Endelig skal det bemærkes, at forslaget om at bevare indsigelsesretten med vetovirkning ikke vil få
betydning for regeringens ambition om at reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration.
Stiftsøvrighederne sekretariatsbetjenes af stiftsadministrationerne, der finansieres af folkekirkens
fællesfond og dermed af folkekirken selv via landskirkeskatten. Det har derfor ingen økonomisk betydning
for staten at ophæve eller bevare stiftsøvrighedens indsigelsesret.
På vegne af alle stiftsøvrigheder i Danmark.
Med venlig hilsen
Thomas Reinholdt Rasmussen
Biskop over Aalborg Stift
1/4
Dok. 24/14943-1 Offentlig/Public
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
DK-7000 Fredericia
+45 70 10 22 44
info@energinet.dk
CVR-nr. 28 98 06 71
Dato:
4. november 2024
Forfatter:
CXP/CXP
NOTAT
ENERGINETS HØRINGSVAR TIL ÆNDRING AF LOV OM
PLANLÆGNING
Energinet takker Plan- og Landdistriktsstyrelsen for muligheden for at afgive bemærkninger til
forslag til lov om ændring af lov om planlægning.
Energinet har bemærkninger til § 1, punkt 4 og 5 i udkastet til lovforslaget om ændring af plan-
loven, hvorefter der foretages følgende ændringer til § 29, stk. 1, 1. pkt. og § 29, stk. 2 og 3:
”4. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »Ministeren for byer og landdistrikter« til: »En minister«, og
»vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og land-
skabsbevarelse« ændres til: »vækst, erhvervsudvikling, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, kli-
mabeskyttelse, bevarelse af kulturarv og landskaber«.
5. § 29, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Forsvarsministeren og transportmi-
nisteren kan fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som hver af
disse ministre varetager.«”
1. Energinets bemærkninger til lovforslagets § 1, punkt 4
Efter § 29, stk. 1 i den nugældende lovbekendtgørelse nr. 572 af 29/05/2024 om planlægning
skal ministeren for byer og landdistrikter fremsætte indsigelse over for et forslag til kommune-
plan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med de nationale inte-
resser.
Hensynet til nationale og regionale anlæg, herunder eksisterende og fremtidige gas- og eltrans-
missionsanlæg, udgør en national interesse efter afsnit 4.5 i ”Oversigt over nationale interesser
i kommuneplanlægning 2023”, jf. planlovens § 2a. Hensynet er af central betydning for den
hidtidige og kommende tilstedeværelse af Energinets transmissionsanlæg, ligesom hensynet
spiller en væsentlig rolle i at sikre forsyningssikkerheden i det nationale gas- og elnet. Energinet
har på den baggrund en væsentlig interesse i administrationen af indsigelsesmulighederne i
forbindelse med kommunernes fremsættelse af planforslag.
2/4
Dok.24/14943-1 Offentlig/Public
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, punkt 4, vil ovenstående beføjelse overgå til
de enkelte sektormyndigheder, hvilket vil betyde, at kommunerne vil skulle gennemføre indivi-
duelle og decentraliserede forløb for hver enkelt indsigelse med hvert enkelt sektormyndighed
i stedet for en centraliseret og koordineret proces ved Plan- og Landdistriktsstyrelsen, som hid-
til har varetaget den koordinerende rolle for alle indsigelsesanmodninger mod planforslag på
kommunalplansniveau.
Energinet vurderer, at den foreslåede ændring vil medføre et øget ressourceforbrug ved kom-
munerne og sektormyndighederne i forbindelse med en indsigelse, ligesom det vil tage tid at få
fastlagt en ny proces ved kommunerne og ved de enkelte ministerier. Hvis den foreslåede æn-
dring gennemføres, er det således essentielt, at der sikres de nødvendige ressourcer til at drive
en indsigelsesproces ved den enkelte sektormyndighed.
Herudover gør Energinet opmærksom på, at lovændringen står til at træde i kraft d. 1. marts
2025, hvilket er midt i den forstående kommuneplanrevision for de fleste af kommunerne. De
enkelte sektormyndigheder vil således skulle have sikret ressourcer og fastlagt processen for
behandlingen af eventuelle indsigelser forinden. Af hensyn til en glidende implementering af
en ny indsigelsesproces, vil det være hensigtsmæssigt, hvis den nye indsigelsesproces først
træder i kraft efter den forestående kommuneplansrevision og derved tidligst i 2. kvartal 2026.
Uagtet ovenstående bør der indsættes en overgangsbestemmelse i lovforslaget, så sager der er
påbegyndt ved Plan- og Landdistriktsstyrelsen ikke midtvejs i sagsprocessen skal overgå til sek-
tormyndighederne. En overgangsbestemmelse skal også regulere alle de vedtagne kommune-
planrammer, der endnu ikke er fuldt udnyttede med vedtagne lokalplaner.
2. Energinets bemærkninger til lovforslagets § 1, punkt 5
Efter § 29, stk. 3 i den nugældende lov om planlægning kan en minister fremsætte indsigelse
mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren varetager.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, punkt 5 vil Energistyrelsens mulighed for at
fremsætte indsigelser på lokalplansniveau bortfalde. Konkret vil ændringen betyde, at Energi-
styrelsen, på vegne af Energinet, ikke fremadrettet vil have mulighed for at nedlægge veto mod
et lokalplanforslag, der ikke varetager hensynet til eksisterende eller fremtidige gas- og eltrans-
missionsanlæg.
På baggrund af massive udbygninger af vedvarende energi i Danmark undergår energisystemet
i øjeblikket en hastig og markant udbygning for at sikre en fortsat robusthed samt en høj og
grøn forsyningssikkerhed. På baggrund af den markante udbygning vil vedvarende energi og
den tilhørende infrastruktur optage mere og mere areal i de enkelte kommuner. Energinet ar-
bejder for at sikre et effektivt og sammenhængende infrastruktursystem og skabe solidt funda-
ment for en effektiv omstilling af el- og gassystemet, hvilket bl.a. indebærer, at arealkonflikter
med Energinets eksisterende anlæg og kommende anlæg identificeres og dernæst håndteres
med planlægningsmyndigheden.
For at Energinet kan opfylde sit formål og sikre et effektivt og sammenhængende infrastruktur-
system for eksisterende og fremtidige gas- og eltransmissionsanlæg, er det af væsentlig betyd-
ning, at Energinet, eller Energistyrelsen har en indsigelsesmulighed på lokalplanniveau, så en
eventuel arealkonflikt med et gas- og eltransmissionsanlæg med sikkerhed kan blokeres, hvis
en konflikt ikke kan løses gennem dialog.
3/4
Dok.24/14943-1 Offentlig/Public
Energinet skal således kraftigt opfodre til, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen af hensyn til den
fortsatte sikring af forsyningssikkerheden og af hensyn til Energinets anlæg som kritisk infra-
struktur, tager den foreslåede bestemmelse i lovændringens § 29, stk. 2 op til revurdering, så
klima-, energi- og forsyningsministeren fortsat, og på lige fod med transportministeren og for-
svarsministeren, kan fremsætte indsigelser mod et lokalplanforslag, der ikke er i overensstem-
melse med den nationale interesse efter afsnit 4.5 i ”Oversigt over nationale interesser i kom-
muneplanlægning” fra 2023.
2.1 Energinets praksis
Energinet foretager i dag en systematisk screening af alle planforslag, som overlapper - eller
ligger tæt på vores gas- og eltransmissionsanlæg for at kortlægge eventuelle arealkonflikter og
sikre person-, anlægs- og forsyningssikkerheden.
I langt de fleste tilfælde vil en arealkonflikt først kunne ses, når der foreligger et lokalplanfor-
slag. Det er i lokalplanforslaget at den mere præcise planlægning af området fremgår, herun-
der vejadgange, byggefelter, beplantning og høje genstande, som typisk kan konflikte med et
gas- eller elanlæg. Bestemmelserne i en kommuneplanramme vil ofte være for overordnede og
generelt formulerede til, at det kan ses, om der kommer en reel konflikt med gas- eller elanlæg
i området. Ved bortfald af indsigelsesmuligheden på lokalplanniveau, vil Energinet fremadret-
tet være nødsaget til at indføre en mere restriktiv og indgribende praksis på kommuneplanni-
veau, hvis det skal sikres, at hensynet til gas- og elanlæg varetages tilstrækkeligt. Hvis en ny
kommuneplanramme overlapper observationszonen for et gasanlæg eller interesseområdet
omkring et elanlæg eller blokerer for fremtidige udbygningsplaner, vil Energinet ikke længere
kunne vente til lokalplansstadiet for at se, om der er taget tilstrækkeligt hensyn til anlægget. I
stedet vil det skulle sikres, at hensynet varetages på kommunalplansniveau, fx ved at få et ram-
meområde indskrænket, så det ikke overlapper et gas- eller elanlæg eller ved at udtage en spe-
cifik anvendelse, der kan være i konflikt med Energinets anlæg.
Det er således Energinets vurdering, at bortfaldet af planlovens § 29, stk. 3 vil føre til flere ind-
sigelsesanmodninger efter § 29, stk. 1. Dette vil skabe merarbejde til både kommunerne, Ener-
gistyrelsen og Energinet. Ændringen vil ligeledes medføre en uhensigtsmæssig og indgribende
praksis, som kan begrænse kommunernes arealplanlægning i et unødvendigt omfang.
Den forslåede ændring af planlovens § 29, vil herudover underminere cirkulære nr. 183 af
26/11/1984 om lokalplanforslag og zonelovsansøgninger vedrørende arealer indenfor 200 me-
ters afstand på hver side af transmissionsledningerne for olie og naturgas.
Efter cirkulæret skal kommunerne underrette Energistyrelsen1
om lokalplanforslag, der åbner
mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer inden for 200 me-
ter fra transmissionsledningerne for olie og naturgas. Ved etablering af gastransmissionslednin-
ger tilpasses ledningens konstruktion efter omgivelserne og befolkningstætheden i et område
inden for 200 m. I det omfang der ændres eller placeret bebyggelse inden for arealet på 200
m, kan det blive nødvendigt at ændre i konstruktionen af ledningen af sikkerhedsmæssige hen-
syn i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser, som f.eks. udskiftning af eksisterende rør
til kraftigere rør. En ændring af en ledning vil indebære væsentlige økonomiske omkostninger,
hvorfor cirkulæret fremhæver Energistyrelsens mulighed for at fremsætte indsigelser mod lo-
kalplanforslag inden for arealet på 200 m i henhold til den daværende kommuneplanlovs § 26.
1
I praksis underretter kommunerne Energinet.
4/4
Dok.24/14943-1 Offentlig/Public
Bortfalder Energistyrelsens mulighed for at fremsætte indsigelse, jf. planlovens § 29, stk. 3, så
bortfalder Energinets mulighed for at forhindre ny eller ændret bebyggelse i nærhed af
gastransmissionsledninger, hvilket kan og på sigt vil medføre væsentlige økonomiske omkost-
ninger for Energinet og dermed gasforbrugerne.
Det skal herudover bemærkes, at et brinttransmissionssystem vil blive reguleret efter de
samme sikkerhedshensyn som transmissionsledninger for gas, hvorfor der vil skulle udstedes et
cirkulære, som udpeger et areal på hver side af transmissionsledningen for brint. Den foreslå-
ede lovændring vil således også få konsekvenser for eventuelt forestående brinttransmissions-
system.
2.2 Energinets forbyggende tiltag mod indsigelser
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 440 af 03/05/2024 om planlægning for lokalplanpligtige sol-
celleanlæg i det åbne land, at den kommune planlægning for solcelleanlæg bør tage hensyn til,
at solcelleanlægget ikke hindrer udbygning af eksisterende el og gastransmissionsanlæg, her-
under højspændingsstationer.
Energinet har på baggrund af bekendtgørelsen fået udstillet en opmærksomhedszone på 500
meter omkring Energinets stationer i landzone på PlanData.dk, under sin egen midlertidige
fane ”Højspændingsstationer (Energinet)”, indtil det kommer under fanen ”Nationale interes-
ser” ved næste forventelige revidering af oversigten i 2025.
Opmærksomhedszonen er indført på baggrund af følgende betragtninger:
• Indføring af store mængder havmøllestrøm til eltransmissionsnettet på land forud-
sætter massive udbygninger af Energinets stationer.
• Placering af energianlæg tæt på højspændingsstationer (solcelleparker, vindmøller,
datacentre, Power-to-X-anlæg etc.). Stationerne skal udbygges for at tilslutte disse
nye anlæg til elnettet.
• Behov for at udbygge transmissionsnettet for at flytte de ændrede mængder strøm-
produktion og -forbrug.
• Arealsammentækning - vi kæmper om den samme plads.
Med opmærksomhedszonen ønsker Energinet at blive inddraget i en tidlig dialog med kommu-
nerne, når de igangsætter planlægning for særligt energiprojekter inden for opmærksomheds-
zonen og derigennem forebygge uheldige situationer vedr. arealkonflikter, hvor statslig indsi-
gelse mod kommunale planer for projekter er nødsaget, hvis der ikke levnes nødvendig plads til
den overordnede elinfrastruktur efter planlovens § 29, stk. 3. Samtidig skabes der forhåbentlig
et samarbejde om energiplanlægning som helhed, der både rummer det enkelte energiprojekt
og understøtter, at fremtidige projekter i den grønne omstilling kan realiseres.
En ophævelse af indsigelsesmuligheden, vil medføre at effekten af opmærksomhedszonen for
Energinets stationer vil blive væsentlig udvandet, da Energinet ikke gennem opmærksomheds-
zonen eller bekendtgørelse nr. 440 af 03/05/2024 opnår en indsigelsesret overfor lokalplan-
pligtige solcelleanlæg. En vigtig del af opmærksomhedszonen som effektivt dialogværktøj med
henblik på tidlig, samordnet planlægning er netop, at der er risiko for en indsigelse senere i
processen. På den baggrund er der er alt andet lige stærkere incitament til tidlig dialog og sam-
ordnet planlægning, når der er mulighed for at gøre indsigelse med vetovirkning.
Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I a@aarch.dk | www.aarch.dk
Dato: 19/11 - 2024
Side 1 af 4
J.nr. 054/1-12
MO
Høringssvar
Hermed Arkitektskolen Aarhus’ høringssvar til dele af den foreslåe-
de ændring af planloven som sendt i høring d. 23/10 - 2024. Nærvæ-
rende høringssvar forholder sig til lempelser af statens tilsyn med
lokalplaner i kystnærhedszoner hhv. kommuners detailhandelsplan-
lægning og Grønt Danmarkskort.
Statens tilsyn med lokalplaner i kystnærhedszoner
Under nuværende lovgivning, skal ministeren (styrelsen) gøre ind-
sigelse med lokalplaner, hvis de vurderes i strid med de særlige na-
tionale interesser i kystnærhedszonen, jf. §29, stk. 2.
§29, stk. 2 blev formuleret i forbindelse med kommunalreformen.
Baggrunden var, at den daværende regering valgte at se bort fra
strukturkommisionens1
anbefalinger om et regionalt planlægnings-
niveau. Kommunerne fik den primære planlægningsrolle men til-
gengæld fik ministeren nu ikke blot en ret, men også en pligt til at
gøre indsigelser mod planforslag der ikke var i overensstemmelse
med overordnede interesser. Særligt med kystnærhedszonen, skulle
ministeren også gøre indsigelse mod lokalplaner. Antageligvis fordi
man ikke kan vurdere en landskabelig konsekvens uden at se på
hvordan de bebyggelsesregulerende bestemmelser og bestemmel-
ser for ubebyggede arealer er udformet konkret. Når nu det regio-
nale planlægningsled bortfaldt, kunne man dog i det mindste føre
tilsyn med vore kystområder. Det var altså en del af de politisk-ad-
ministrative afvejninger, at der blev givet lidt til det over-kommunale
planlægningsniveau, nu hvor den kommunale planlægning blev så
dominerende.
1 Hér særligt Milljøministeriets sektorkapitel i bind III – kapitel 38
HØRINGSSVAR
STATENS ROLLE I PLANSYSTEMET
Plan- og
Landdistriktsstyrelsen
morchr@plst.dk
sagsnr. 2024-3263.
Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I a@aarch.dk | www.aarch.dk
Dato: 19/11 - 2024
Side 2 af 4
J.nr. 054/1-12
MO
Landskabsarkitekt-fagligt giver det bedst mening, at statens tilsyn
med kystnærhedszonen ligger både på kommune- og lokalplanni-
veau. På kommuneplanniveau kan man sige om et udviklingsområ-
de er hensigtsmæssigt i de helt store skalatrin, men hvis projektet
som der lokalplanlægges for er skæmmende eller virker domine-
rende i den konkrete udformning, fanges det jo ikke fremover, og
de landskabelige konsekvenser kan sagtens være i den store ska-
la - særligt i vige, bugter, sund, bælter og fjorde, hvor der er kig
på tværs af kysten. Man kan selvfølgelig sætte sin lid til at der ved
kommunerne findes den nødvendige faglighed til at sikre dette, men
for det første er det bestemt ikke givet, at der findes den nødvendi-
ge landskabsarkitektoniske faglighed ved de berørte kommuner, og
for det andet er det heller ikke givet, at de politikere der vedtager
lokalplanen vil følge en landskabsarkitektonisk anbefaling hvis land-
skabskompetencerne er til stede i det administrative led.
Et væsentligt formelt problem synes også at være, at hvis ikke staten
må føre tilsyn med lokalplaner, hvem skal så gøre indsigelse hvis
den ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, altså over-
holdelse af rammestyringsprincippet? Fuld prøvelse ved Planklage-
nævnet vil med sikkerhed være væsentligt dyrere at gennemføre,
end et tilsyn fra styrelsen. En prøvelse ved domstolene vil heller ikke
just være effektivt. Endelig er det væsentligt at nævne, at den blotte
tilstedeværelse af et statsligt tilsyn tillige har den bivirkning, at den
kan luge de værste arkitektoniske vildskud væk på forhånd. Summa
summarum - den særstilling som beskyttelsen af kystnærhedszo-
nen har, vil blive udvandet som følge af den foreslåede ændring.
I kommunalreformen blev den statslige planlægning netop styrket
nogle få, men udvalgte steder fordi den danske kystlandskber bør
nyde en særlig beskyttelse i et plansystem med kommunen som pri-
mær planlægger. Det bør også gælde fremover.
Statens tilsyn med den kommunale detailhandelsplanlægning
I forbindelse med nærværende forslag til ændring af planloven, er
foreslået en kreativ omformulering af §29, stk. 1, 1. pkt. På overfla-
den, er det de samme emner der er ’nationale interesser’ og den
substatielle ændring kan udelukkende forstås, hvis man læser nær-
værende lovbemærkninger.
Det nye er, at aflastningsområder uden for hovedstadsområder, nu
ikke længere er en del af de nationale interesser, og dermed heller
ikke noget ministeren kan eller bør føre tilsyn med. Dette vil jeg på
det kraftigste anbefale imod. Den tidligere ændring af planloven i
2017 indeholdt en liberalisering af detailhandelsbestemmelserne
og særligt genintroduktionen af aflastningscentrene er dybt betæn-
kelige dels i byskala, hvor bymidterne bliver udfordret af en funk-
tionsspredning, og dels i den regionale skala, hvor et aflastnings-
Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I a@aarch.dk | www.aarch.dk
Dato: 19/11 - 2024
Side 3 af 4
J.nr. 054/1-12
MO
center i en by kan igangsætte en tvær-kommunal konkurrence om
handelsomsætning i overlappende handelsoplande - særligt for de
varekategorier der ligger ud over dagligvarerne. Hvis én kommune
etablerer et aflastningscenter, kan der være pres på den næste for
at gøre det samme - også selvom man så går på kompromis med
midtbyhandelen.
Detailhandelsplanlægning er i sin grundsubstans både lokal og
regional. Hvis vi som samfund har et ønske om mere levende og
økonomisk bæredygtige bymidter, ville det være mere relevant at
tilpasse lovgivningen til dette. Hvis funktionstømning af bymidterne
anses som et problem, må løsningen være at ændre den lovgivning
der for nuværende muliggør decentraliseing af detailhandelen. Af-
lastningscentre har regional indvirkning - derfor bør tilsynet være
over-kommunalt.
Det nævnes i kommentarerne, at konsekvenserne af et foreslået
aflastningscenter stadig skal dokumenteres, hvilket selvfølgelig er
korrekt. Sagen er dog, at der stadig ikke er grænser hvor hvad der er
en rimelig konsekvens. Hvis man kan gennemføre planlægning for
et aflastningscenter i Brande, som allerede er sket, vil man i sagens
natur kunne gøre det rigtig mange steder. I stedet for at lempe på
dette område, burde man i stedet undersøge hvad konsekvenserne
af aflastningscentrene er både tvær-kommunalt og i forhold til by-
midterne. Hvis omkostningerne for bymidterne viser sig for store
kan man så overveje justeringer i detailhandelsbestemmelserne. At
lukke øjnene for kommunernes planlægning for aflastningscentre
virker som et fejlskøn, og konsekverne af etablering af aflastnings-
centre er i mange tilfælde irreversible.
Statens tilsyn med den Grønt Danmarkskort
Af lovforslaget fremgår, at Grønt Danmarkskort heller ikke længe-
re skal være en del af det statslige tilsyn. Grønt Danmarkskort blev
etableret netop for at potentiel natur og økologiske forbindelser
skulle udpeges med en sammenhæng på tværs af kommuner. I sin
grundsubstans altså en erkendelse af at det er nogle naturinteres-
ser der går på tværs af kommunerne. At det tvær-kommunale tilsyn
nu bortfalder virker i den grad ironisk. Selv den tvær-kommunale
’alignment’ mellem kommuneplanretningslinjerne og kortbilagene
i den grad lader vente på sig, er det ikke et argument om at droppe
arbejdet.Tvært imod. Når kommunerne ikke har et incitament til at
koordinere natur-retningslinjer, må staten tage arbejdet på sig og
gøre indsigelse. Arbejdet med udpegning af potentiel natur på tværs
af kommuner burde i stedet opprioriteres især i lyset af den netop
vedtagne aftale i forlængelse af ’grøn trepart’. Hvis ikke Grønt Dan-
markskort erstattes af anden tvær-regional planlægning virker det
helt ude af trit med de vældige opgaver vi står over for i dansk land-
skabsplanlægning.
Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I a@aarch.dk | www.aarch.dk
Dato: 19/11 - 2024
Side 4 af 4
J.nr. 054/1-12
MO
Afsluttende kommentarer
Hele præmissen for stukturreformens planlovsreform i midt 90’erne
var, at en aktiv statslig planlægningsindsats var særdelig vigtigt.
Særligt i lyset af at reformen stik imod strukturkommisionens an-
befalinger nedlagde det regionale planniveau. Staten skulle føre
dialogen og tilsynet gennem decentrale miljøcentre for at sikre
tvær-kommunale, regionale- og nationale interesser. Selvom effek-
ten af nærværende lovforslag selvfølgelig ikke er så stor som struk-
turreformen, nedlæggelsen af miljøcentrene eller 2017-reformen, er
det endnu et skridt mod en kommunal planlægningsautonomi og en
afvikling af tilsynet med kommunerne.
Det statslige tilsyn med den kommunale planlægning er ad åre skå-
ret ned og lovforslaget er blot endnu et skridt i denne retning. Det er
dog stadig uhensigtsmæssigt, idet der i realiteten er brug for mere
tvær-kommunal planlægning - særligt i lyset af stadig større mobi-
litet og et stadigt stigende pres på arealressourcen. Den regiona-
le planlægning har det primære problem, at den ikke længere har
nogle institutionelle fortalere. Det betyder dog ikke at den regionale
planlægning har mistet sin relevans.Tværtimod – den er mere rele-
vant end nogensinde.
Selvom det kan virke prætentiøst, vil jeg vil afslutningsvist citere
Strukturkommisionens (2004) bind III, s. 292, hvor vi sidste gang kan
ane Miljøministeriets officielle understregning af, hvor vigtig den re-
gionale planlægning er:
Befolkningens daglige mobilitet er stærkt voksende. Antallet af men-
nesker, der har arbejde uden for den kommune, de bor i, er forøget
med 20 pct. på blot syv år. Også daglige indkøb foregår i stigende
omfang på tværs af kommunegrænser, blandt andet som følge af
de etablerede storcentre. Hermed bliver den fysiske planlægning
af erhvervs- og boligarealer, centerområder, trafikarealer mv. i den
ene kommune i betydeligt omfang påvirket af, hvad der foregår på
området i andre kommuner. En fælles fysisk planlægning for kom-
muner med betydelig daglig interaktion vil derfor blive yderligere
aktualiseret i de kommende år.
de bedste hilsner
Martin Odgaard, arkitekt, ph.d.
Lektor i by- og landskabsplanlægning


Vedlagt oversendes forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om
udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpas-
ning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og visse undta-
gelser fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge af opgave-
bortfald), høringsnotat og høringssvar.
Lovforslaget var i offentlig høring fra den 23. oktober 2024 til den 20. november
2024.
Med venlig hilsen
Morten Dahlin
Ministeren for byer og land-
distrikter
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
e-post km@km.dk
Akt nr.: 454266
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til ministeriet
Dato: 18.12.2024
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
1240 København K
Offentligt
L 116 - Bilag 1
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25


Notat
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om ud-
lejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpas-
ning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og visse undta-
gelser fra krav om tilladelse ved erhvervelse af fast ejendom som følge af opgave-
bortfald)
Indholdsfortegnelse
1. Høringen
1.1 Høringssvarene
2. Bemærkninger til lovforslaget
2.1 Generelt vedr. prioritering af opgaver i staten
2.2 Ændring af beføjelsen til at fremsætte indsigelse over for forslag til kom-
muneplanlægning, der ikke er i overensstemmelse med de nationale inte-
resser i kommuneplanlægningen
2.3 Aflastningsområder uden for hovedstadsområdet udgår som national inte-
resse i kommuneplanlægningen
2.4 Grønt Danmarkskort udgår som national interesse i kommuneplanlægnin-
gen
2.5 Begrænsning af det statslige tilsyn med lokalplanlægning
2.6 Undtagelse af grundejerforeninger fra kravet om tilladelse efter sommer-
huslovens § 8, stk. 1.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
Dato: 29. november 2024
Sagsnr. 2024-10003
Offentligt
L 116 - Bilag 1
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25
Notat
Side 2
1. Høringen
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast
ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (Tilpasning af det statslige tilsyn
med kommunernes fysiske planlægning og visse undtagelser fra krav om tilladelse ved er-
hvervelse af fast ejendom som følge af opgavebortfald) har i perioden fra den 23. oktober
2024 til den 20. november 2024 (28 dage) været sendt i høring hos en række myndigheder
og organisationer m.v. Lovforslaget blev i samme periode offentliggjort på Høringsportalen.
I vedlagte bilag 1 følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
1.1. Høringssvarene
I dette høringsnotat er de modtagne høringssvar gengivet i hovedtræk sammen med By-,
Land- og Kirkeministeriets bemærkninger til svarene. For en fuld gengivelse af høringssva-
rene henvises til de enkelte svar i vedlagte bilag 2.
2. Bemærkninger til lovforslaget
2.1. Generelt vedr. prioritering af opgaver i staten
KL, MERK og Dansk Industri Turisme, Kultur & Oplevelser (DITKO) finder det generelt positivt,
at staten har et kritisk blik på, om opgaver, som staten varetager, fortsat skal prioriteres. I
en tid med mangel på arbejdskraft er det særligt vigtigt, at der er fokus på at frigøre arbejds-
tid til kerneopgaven.
DITKO opfordrer til løbende at genbesøge og monitorere lovforslagets betydning for opret-
holdelsen af den rette balance mellem beskyttelse og benyttelse af kultur- og naturinteres-
ser, som er afgørende for turisme- og oplevelsesindustrien.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
De ovennævnte bemærkninger fra høringsparter giver ikke anledning til ændringer af lov-
forslaget.
2.2. Ændring af beføjelsen til at fremsætte indsigelse over for forslag
til kommuneplanlægning, der ikke er i overensstemmelse med de
nationale interesser i kommuneplanlægningen
Dansk Erhverv støtter op om, at de enkelte sektorministre får beføjelse til at fremsætte ind-
sigelse over for et forslag til kommuneplanlægning, frem for at indsigelser skal koordineres
med ministeren for byer og landdistrikter, forudsat at hver minister kun kan fremsætte ind-
sigelser relevante for eget ressort. Ligeledes støtter DITKO generelt en decentralisering af
indsigelseskompetencen til de respektive sektorministre, da dette kan fremme en mere fo-
kuseret og relevant indsigelse i forhold til planforslag.
Feriehusudlejernes Brancheforening er ligeledes positiv over for lovforslaget, der vil give
kommunerne øget lokal selvbestemmelse. Det er foreningens opfattelse, at kommunernes
og de enkelte fagministeriers gennemgang af kommuneplanlægningen vil være tilstrækkelig.
Notat
Side 3
KL anfører, at det er en udfordring, at det statslige plantilsyn har et alt for ensidigt fokus på
særinteresser fra de enkelte sektorministerier, hvilket betyder, at det er svært for kommu-
nerne at planlægge for nødvendige forandringer, hvor der skal skabes plads til mere skov,
biodiversitet, lavbundsarealer, VE-anlæg mv. KL opfordrer derfor til, at den statslig koordi-
nation i forhold til varetagelse af de nationale interesser i planlægningen styrkes og ikke
svækkes, som det er tilfældet med dette initiativ.
Landbrug & Fødevarer og Sønderborg Kommune bemærker, at der er risiko for uensartet
varetagelse af indsigelsesretten på tværs af sektorministerier, hvis indsigelsesbeføjelsen skal
varetages af de enkelte sektorministre. Historiske Huse, Sommerhusejernes Landsforening,
By og Land Danmark, Tårnby Kommune og Syddjurs Kommune mener ligeledes, at initiativet
vil svække den samlende tværgående varetagelse af nationale interesser.
Foreningen af Byplanlæggere bemærker, at initiativet vil skabe en uensartet håndtering af
statslige interesser på tværs af kommunerne og kan føre til, at områder med nationale inte-
resser bliver påvirket af snævre lokaløkonomiske hensyn frem for helhedsorienterede løs-
ninger.
Varde Kommune ønsker klarhed om, hvem der skal forhandles med som erstatning for mini-
steren for byer og landdistrikter. Hvis ikke der er afklaring omkring processen, vil det medføre
et betydeligt ekstra resurseforbrug i den enkelte kommune, da kommunen fremover skal i
dialog med de enkelte sektorministerier og kan risikere, at indsigelser er i strid med hinan-
den. Landbrug & Fødevarer mener i samme retning, at initiativet vil kunne føre til uklarhed
om, hvem der har indsigelsesbeføjelsen, og at opgaven derfor kan ”falde mellem to stole”.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at det gøres klart, hvilken minister der har indsigelses-
retten, og at de enkelte sektorministerier er sikret ressourcer til at varetage indsigelsesret-
ten. Ringkøbing-Skjern Kommune bemærker, at når Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordi-
nerende rolle indskrænkes, er det yderst vigtigt med opdaterede oplysninger om de statslige
myndigheder, der varetager de forskellige nationale interesser.
KL mener, at der reelt ikke vil være tale om opgavebortfald, når Plan- og Landdistriktsstyrel-
sen fremadrettet vil undlade af koordinere statens dialog med kommunerne, idet initiativet
vil medføre flere opgaver i kommunerne og i øvrige ministerier. Initiativet vil betyde, at kom-
munerne fremover skal kommunikere direkte med de enkelte ministerier. Desuden bliver
kommunen ansvarlig for at koordinere og løse udfordringer i forbindelse med evt. modsat-
rettede nationale interesser. Tilsvarende har Bornholms Regionskommune, Tårnby Kom-
mune og Sønderborg Kommune en bekymring for, at initiativet vil resultere i øget arbejds-
mængde hos kommunerne, der så selv skal koordinere med flere ministerier, herunder i for-
hold til modstridende nationale interesser.
Energinet vurderer ligeledes, at den foreslåede ændring vil medføre et øget ressourcefor-
brug hos kommunerne og sektormyndighederne i forbindelse med en indsigelse, ligesom det
vil tage tid at få fastlagt en ny proces i kommunerne og de enkelte ministerier. Hvis den fo-
reslåede ændring gennemføres, er det således essentielt, at der sikres de nødvendige res-
sourcer til at drive en indsigelsesproces hos den enkelte sektormyndighed. Af hensyn til en
glidende implementering af en ny indsigelsesproces, vil det være hensigtsmæssigt, hvis den
nye indsigelsesproces først træder i kraft efter den forestående kommuneplansrevision og
derved tidligst i 2. kvartal 2026, og at der indsættes en overgangsbestemmelse i lovforslaget,
så sager, der er påbegyndt i Plan- og Landdistriktsstyrelsen, ikke midtvejs i sagsprocessen
skal overgå til sektormyndighederne.
Notat
Side 4
Danske Havne fremhæver vigtigheden af, at sektorministrene skal fremsætte indsigelser
med vetovirkning, når der opdages konflikt i forhold til de nationale interesser, medmindre
disse kan dokumenteres at være af helt underordnet karakter i forhold til havnenes udvikling.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der I regeringens oplæg til politisk prioriteret opga-
vebortfald indgår en række opgavetyper på de forskellige ministerområder, herunder By-,
Land- og Kirkeministeriets område, at udøvelsen af det statslige tilsyn med de nationale inte-
resser i kommunernes fysiske planlægning efter planloven er en forholdsvis ressourcekræ-
vende opgave for bl.a. By-, Land- og Kirkeministeriet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen), og at
der efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering kan gennemføres en ressourcebesparende
tilpasning af denne tilsynsopgave.
Af udkastet fremgår tillige, at den foreslåede ændring vedrørende beføjelsen til at fremsætte
indsigelse over for forslag til kommuneplanlægning, der ikke er i overensstemmelse med de
nationale interesser i kommuneplanlægningen, vil have positive økonomiske konsekvenser
for Plan- og Landdistriktsstyrelsen, hvis koordinerende rolle vil ophøre, at denne ændring vil
kunne have begrænsede negative økonomiske konsekvenser for de øvrige sektorministerier,
idet de enkelte statslige myndigheder fremover vil have ansvaret for udøvelse af indsigelses-
beføjelsen og håndtering af processkridtene i forbindelse hermed, og at ændringen ikke eller
kun i meget ringe grad vurderes at have negative økonomiske konsekvenser for kommunerne
som følge af, at Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordinerende rolle vil ophøre.
Desuden fremgår det af udkastet, at indsigelsesbeføjelsen som i dag vil blive varetaget på
baggrund af den senest offentliggjorte oversigt over nationale interesser i kommuneplanlæg-
ningen og den heri indeholdte tematiske inddeling af de nationale interesser med tilhørende
angivelse af de statslige myndigheder, der har ansvaret for de forskellige temaer, og at over-
sigten vil blive opdateret på baggrund af de ændringer, der er indeholdt i lovforslaget.
Det fremgår også af udkastet, at dette ikke indeholder overgangsbestemmelser, og at bl.a.
den foreslåede ændring vedrørende beføjelsen til at fremsætte indsigelse over for forslag til
kommuneplanlægning, der ikke er i overensstemmelse med de nationale interesser i kommu-
neplanlægningen, også vil finde anvendelse i fortsat verserende sager om allerede offentlig-
gjorte planforslag.
De ovennævnte bemærkninger fra høringsparter giver ikke anledning til ændringer af lov-
forslaget.
2.3. Aflastningsområder uden for hovedstadsområdet udgår som nati-
onal interesse i kommuneplanlægningen
KL finder det positivt, at der med forslaget lægges op til, at aflastningsområder uden for ho-
vedstadsområdet udgår af de nationale interesser i kommuneplanlægningen.
Landdistrikternes Fællesråd stiller sig undrende over for, at kommunernes mulighed for ud-
lægning af aflastningsområder forbedres, da det er rådets indtryk, at regeringen ønsker at
bevare handelslivet i bymidterne. Lovforslaget er endnu et skridt i den forkerte retning, der
vil medvirke til at tømme bymidterne for butiksliv. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer
derfor til, at initiativet udgår. Lignende betragtninger har De Samvirkende Købmænd, MERK,
Historiske Huse, Sønderborg Kommune, By og Land Danmark og HK Handel.
Notat
Side 5
Arkitektskolen Aarhus og MERK fraråder også initiativet. Aflastningscentrene er betænkelige
i byskala, hvor de udfordrer bymidterne med en funktionsspredning, og i regional skala, hvor
de kan igangsætte en tværkommunal konkurrence om handelsomsætning i overlappende
handelsoplande. Hvis én kommune etablerer et aflastningscenter, kan der være pres på den
næste for at gøre det samme – også selvom man så går på kompromis med midtbyhandelen.
Da aflastningscentrene har denne regional indvirkning, bør tilsynet være over-kommunalt.
MERK efterlyser supplerende en helhedsorienteret, national tilgang til aflastningsområder,
hvorved det sikres, at nye aflastningscentre kun tillades, hvis disse rent faktisk understøtter
sammenhængskraften, balancerer lokale og regionale hensyn og bidrager til en bæredygtig
udvikling af hele landets handelsstruktur – ikke blot en enkelte kommune.
Landdistrikternes Fællesråd og De Samvirkende Købmænd mener, at der skal indføres et stop
for etablering nye aflastningsområder.
De Samvirkende Købmænd opfordrer til, at der skabes klarhed om antal og omfang af udlagte
aflastningsområder, inden man fremsætter nærværende lovforslag. Afskaffes statens indsi-
gelsesret, som foreslået, er der en stor og overhængende risiko for, at kommunerne udlæg-
ger endnu flere aflastningsområder, og at der ikke tages regionale hensyn ved udlægningen
heraf, men at det alene bliver kommunernes kamp ”alle mod alle”, så investorer kan spille
kommunerne ud mod hinanden. Arkitektskolen Aarhus anbefaler i samme retning, at det
generelt undersøges, hvilke konsekvenser aflastningscentrene har både tvær-kommunalt og
i forhold til bymidterne.
MERK mener ikke, at der i lovforslaget er taget der højde for de økonomiske konsekvenser,
som aflastningscentre kan have for bymidter, når flere etableres sådan som lovforslaget kan
bevirke. Aflastningscentre kan ifølge MERK have en signifikant negativ påvirkning på kom-
muners økonomi, da handlen ikke blot forøges ved etableringen af nye områder.
De Samvirkende Købmænd mener, at indsigelsesmuligheden har haft en effekt på kommu-
nerne i forhold til at overholde formalia og udarbejde en fyldestgørende redegørelse for, at
der er et tilstrækkeligt kundegrundlag for etablering af et aflastningsområde med flere bu-
tikker.
Varde Kommune forstår initiativet således, at det fremover alene er kommunernes ansvar,
at gældende lovgivning overholdes. Det vil sige, at dobbeltinstans funktionen forsvinder, og
at der hermed vil påhvile kommunerne et styrket ansvar.
Ringkøbing-Skjern Kommune finder det uhensigtsmæssigt, at de nationale interesser til kom-
muneplanlægningen ændres samtidig med, at de 98 kommuner gennemfører kommune-
planrevisioner.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der I regeringens oplæg til politisk prioriteret opga-
vebortfald indgår en række opgavetyper på de forskellige ministerområder, herunder By-,
Land- og Kirkeministeriets område, at udøvelsen af det statslige tilsyn med de nationale inte-
resser i kommunernes fysiske planlægning efter planloven er en forholdsvis ressourcekræ-
vende opgave for bl.a. By-, Land- og Kirkeministeriet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen), og at
der efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering kan gennemføres en ressourcebesparende
tilpasning af denne tilsynsopgave.
Notat
Side 6
Af udkastet fremgår også, at den foreslåede ændring vedrørende aflastningsområder uden
for hovedstadsområdet, der vil udgå af de nationale interesser i kommuneplanlægningen, vil
have positive økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne, idet der forventeligt vil
være færre planforslag med relevans for det berørte tilsynsområde, der i dag varetages af
By-, Land- og Kirkeministeriet.
Udkastet indeholder ikke forslag om materielle ændringer af planlovens regler om kommu-
nernes planlægning for aflastningsområder.
De ovennævnte bemærkninger fra høringsparter giver ikke anledning til ændringer af lov-
forslaget.
2.4. Grønt Danmarkskort udgår som national interesse i kommune-
planlægningen
KL finder det positivt, at der med forslaget lægges op til, at Grønt Danmarkskort udgår af de
nationale interesser i kommuneplanlægningen.
Foreningen af Byplanlæggere bemærker, at ændringen rejser alvorlige bekymringer om,
hvordan staten fremover vil sikre en sammenhængende indsats for biodiversitet og beskyt-
telse af naturområder på tværs af kommunegrænser. By og Land Danmark er ligeledes kritisk
over for initiativet.
Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at initiativet ikke gennemføres og peger på, at
formålet med den netop vedtagne politiske aftale om Grøn Trepart er at finde langsigtede
løsninger på landbrugssektorens klima- og naturudfordringer og på fremtidens forvaltning af
areal, natur og drikkevandsressourcer, og at netop placeringen og udformningen af fremti-
dens natur derfor bl.a. i lyset heraf i høj grad er en national interesse. Tilsvarende undres
Bornholms Regionskommune, Tårnby Kommune og Arkitektskolen Aarhus over initiativet i
lyset af aftalen om Grøn Trepart, hvor Grønt Danmarkskort netop kunne spille ind i planlæg-
ningen af udtagning af landbrugsjord samt skovrejsning mm.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker endvidere, at plantilsynet som følge af forelø-
bige indsigelser har haft afgørende betydning for indholdet af den kommunale planlægning
for så vidt angår Grønt Danmarkskort, også selv om der ikke foreligger endelige indsigelser.
Et lavt antal endelige statslige indsigelser er dermed ikke en indikator for væsentligheden af
det statslige plantilsyn.
Varde Kommune forstår initiativet således, at det fremover alene er kommunernes ansvar,
at gældende lovgivning overholdes. Det vil sige, at dobbeltinstans funktionen forsvinder, og
at der hermed vil påhvile kommunerne et styrket ansvar. Ligeledes bemærker Syddjurs Kom-
mune, at de nationale målsætninger om bl.a. udviklingen af natur alene er pålagt kommu-
nerne.
DITKO bemærker, at en afskrivning af Grønt Danmarkskort som national interesse stiller nye
krav til balancen mellem på den ene side at udvikle anlæg til gavn for turistområder og på
den anden side at beskytte attraktive naturområder, som begge er vigtige parametre for til-
trækning af turister. Det kan ikke udelukkes, at det med fraværet af Grønt Danmarkskort som
national interesse bliver sværere at vurdere de nationale konsekvenser af tværkommunale
Notat
Side 7
planlægningsindsatser med betydning for de pågældende områders attraktionsværdi. I sid-
ste ende kan dette få indflydelse på muligheden for at kunne give adgang til større naturare-
aler, som i sig selv har tiltrækningskraft for inden- og udenlandske turister.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der I regeringens oplæg til politisk prioriteret opga-
vebortfald indgår en række opgavetyper på de forskellige ministerområder, herunder By-,
Land- og Kirkeministeriets område, at udøvelsen af det statslige tilsyn med de nationale inte-
resser i kommunernes fysiske planlægning efter planloven er en forholdsvis ressourcekræ-
vende opgave for bl.a. By-, Land- og Kirkeministeriet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen), og at
der efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering kan gennemføres en ressourcebesparende
tilpasning af denne tilsynsopgave.
Af udkastet fremgår også, at den foreslåede ændring vedrørende Grønt Danmarkskort, der
vil udgå af de nationale interesser i kommuneplanlægningen, vil have positive økonomiske
konsekvenser for staten og kommunerne, idet der forventeligt vil være færre planforslag med
relevans for det berørte tilsynsområde, der i dag varetages af Ministeriet for Grøn Trepart.
Udkastet indeholder ikke forslag om materielle ændringer af planlovens regler om kommu-
nernes planlægning for Grønt Danmarkskort.
De ovennævnte bemærkninger fra høringsparter giver ikke anledning til ændringer af lov-
forslaget.
2.5. Begrænsning af det statslige tilsyn med lokalplanlægning
KL finder det positivt, at opgavebortfaldet i staten omfatter det statslige tilsyn med de nati-
onale interesser i planlægningen, for så vidt angår lokalplanplanlægningen. Det er KL´s vur-
dering, at kommunerne har den nødvendige viden til at varetage de forskellige planhensyn.
Samtidig er det en kommunal interesse at sikre de lokale værdier, eksempelvis de kulturhi-
storiske værdier. KL finder det dog beklageligt, at bortfaldet ikke omfatter indsigelser fra for-
svarsministeren og transportministeren, da det hovedsageligt er fra disse to ministerier, der
gøres indsigelse mod lokalplaner.
Dansk Erhverv støtter op om, at kirkernes særlige vetoret fjernes. Det giver flere og bedre
muligheder for, at udviklerne kan opstille vedvarende energi på land. Kirkernes særlige ve-
toret er en risikofaktor, som kan være med til, at vindmølleprojekter opgives tidligt i proces-
sen, fordi der kan herske usikkerhed om, hvorvidt en given minister vil stille sig på kirkens
side. Dansk Erhverv påpeger samtidig de udfordringer, der ligger i Forsvarets indsigelsesmu-
ligheder, og opfordrer til en tidligere inddragelse af Forsvaret samt større gennemsigtighed
omkring Forsvarets fremtidige behov.
Modsat bemærker Foreningen af Byplanlæggere, at fjernelsen af kravet om statslig indsi-
gelse i sager, hvor lokalplanforslag strider mod statslige interesser, vil underminere en hel-
hedsorienteret planlægning, som tager højde for nationale og internationale forpligtelser,
såsom EU's naturbeskyttelsesdirektiver. Betragtninger i samme retning har Sommerhusejer-
nes Landsforening. By og Land Danmark er ligeledes kritiske over for initiativet.
Initiativet vil ifølge Foreningen af Byplanlæggere efterlade kystområderne uden den tidligere
garanterede nationale beskyttelse. Ved at overlade ansvaret alene til kommunalpolitikerne
Notat
Side 8
risikerer man en fragmenteret og utilstrækkelig beskyttelse, der tilgodeser lokale økonomi-
ske interesser og kan skade de fælles værdier på lang sigt. Historiske Huse mener ligeledes,
at initiativet kan føre til byggeri i kystnærhedszonen, der uden koordinering og landskabs-
analyse risikerer at blive placeret tilfældigt og forstyrrende i det unikke kystmiljø. Tårnby
Kommune vurderer, at initiativet kan medføre mindre nationalt opsyn og sikring af nationale
interesser for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne
Arkitektskolen Aarhus bemærker, at det landskabsarkitekt-fagligt bedst giver mening, at sta-
tens tilsyn med kystnærhedszonen ligger på både kommune- og lokalplanniveau. På kommu-
neplanniveau kan man sige, om et udviklingsområde er hensigtsmæssigt i de helt store ska-
latrin, men hvis et påtænkt lokalplanlagt projekt er skæmmende eller virker dominerende i
den konkrete udformning, fanges det ikke fremover. Det er ikke givet, at der findes den nød-
vendige landskabsarkitektoniske faglighed i kommunerne, eller at kommunalpolitikerne vil
følge en landskabsarkitektonisk anbefaling i de tilfælde, hvor landskabskompetencerne er til
stede. Hvis staten ikke fører tilsyn med lokalplaner, vil der heller ikke blive gjort indsigelse,
hvis en lokalplan ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at indsigelsesforpligtelsen i planlovens § 29,
stk. 2, alene vil blive aktuel for lokalplaner, som reelt vil udgøre et problem for netop den
nationale balance mellem ønsket om mere byggeri og anlæg på den ene side og hensynet til
kystens natur og landskaber på den anden. Forpligtelsen gælder dermed ikke, hvis der ikke
er sådanne helt særlige interesser på spil. Lovforslaget må derfor ifølge Danmarks Naturfred-
ningsforening anses for værende i strid med regeringens egne interesser, og i strid med den
grundlæggende respekt for kystens natur og landskaber som har været lagt til grund for de
seneste mange års justeringer af kystnærhedszonen.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at muligheden for at gøre indsigelse mod lo-
kalplaner, som strider mod nationale interesser, spiller en væsentlig og betydende rolle for
indholdet af lokalplanlægningen. Dels har muligheden en præventiv effekt i den kommunale
lokalplanlægning som betyder, at reglerne og de nationale interesser tages alvorligt i udar-
bejdelsen af planerne, for at undgå en statslig indsigelse med vetoret. Og dels betyder det,
at kommunerne i mange tilfælde indgår i faglige dialoger med staten i forbindelse med ud-
arbejdelsen af planerne. Det medfører en hensigtsmæssig tilpasning af planerne, så statslige
interesser i planlægningen sikres, og en statslig indsigelse helt undgås. Der foregår således
et betydeligt dialogarbejde mellem stat og kommuner, hvor statens rådgivende rolle er af
betydning for kvaliteten i den kommunale lokalplanlægning, og sikringen af de nationale in-
teresser.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker endvidere, at selvom indsigelsespligten for så
vidt angår kommuneplaner og kommuneplantillæg opretholdes, er det i mange tilfælde først
med lokalplanlægningen, at planerne bliver så konkrete, at det reelt kan vurderes, om og
hvordan de udgør et problem for eksempelvis beskyttede arter og naturtyper, for vandmil-
jøet eller grundvandet m.v.
Tilsvarende bemærker Stiftsøvrigheden for Aalborg Stift på vegne af alle stiftsøvrigheder, at
der hidtil ikke har været tilstrækkelige oplysninger i kommuneplaner og kommuneplantillæg
til at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt kommunalbestyrelsens overordnede planer
vil påvirke kirkerne som national interesse. Det vil derfor være meget vanskeligt at varetage
tilsynet med den kommunale planlægning tilfredsstillende alene i forhold til kommuneplaner
og kommuneplantillæg. Stiftsøvrighederne kan derfor ikke tilslutte sig den foreslåede æn-
dring af planlovens § 29, stk. 3, og det anbefales, at stiftsøvrighedens selvstændige indsigel-
sesret i forhold til lokalplaner opretholdes.
Notat
Side 9
DITKO bemærker, at en ophævelse af statslige indsigelser med vetovirkning fra stiftsøvrighe-
der og nationalparkfonde fortsat skal kunne sikre en sund balance mellem beskyttelse og
benyttelse af kultur- og naturarv, som er essentielt for udvikling af turisme- og oplevelsesin-
dustrien. DITKO bakker op om, at forsvarsministeren og transportministeren fortsat skal
kunne fremsætte indsigelser med vetovirkning og opfordrer til, at der fremadrettet sikres
mekanismer, som i fraværet af stiftsøvrighedernes og nationalparkfondenes veto oprethol-
der ovennævnte balance mellem beskyttelse og benyttelse til gavn for turisme- og kulturli-
vet.
By og Land Danmark bemærker ligeledes, at det er sjældent, at man i kommuneplanerne kan
finde de detaljer, der kan gøre forskellen i en given sag, hvorfor Slots- og Kulturstyrelsen
ifølge foreningen bør bevare indsigelsesretten over for lokalplaner, der kompromitterer væ-
sentlige kulturarvsinteresser.
Energinet bemærker, at Energinet arbejder for at sikre et effektivt og sammenhængende
infrastruktursystem og skabe solidt fundament for en effektiv omstilling af el- og gassyste-
met, hvilket bl.a. indebærer, at arealkonflikter med Energinets eksisterende anlæg og kom-
mende anlæg identificeres og dernæst håndteres med planlægningsmyndigheden. For at
Energinet kan opfylde sit formål og sikre et effektivt og sammenhængende infrastruktur-sy-
stem for eksisterende og fremtidige gas- og eltransmissionsanlæg, er det af væsentlig betyd-
ning, at Energistyrelsen har en indsigelsesmulighed på lokalplanniveau, så en eventuel are-
alkonflikt med et gas- og eltransmissionsanlæg med sikkerhed kan blokeres, hvis en konflikt
ikke kan løses gennem dialog. Energinet opfordrer derfor kraftigt til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fortsat, og på lige fod med transportministeren og forsvarsministeren,
kan fremsætte indsigelser mod et lokalplanforslag.
Alle stiftsøvrigheder bemærker, at det er den klare opfattelse og erfaring, at adgangen til at
nedlægge veto mod lokalplanforslag skærper kommunernes interesse for at indgå i en me-
ningsfuld dialog. Ligeledes mener Syddjurs Kommune, at man med initiativet vil afmatte di-
alogen om statslige interesser, hvilket potentielt kan føre til flere klagesager og forsinkelser
af realiseringen af kommunalt vedtagen planlægning.
Varde Kommune forstår initiativet således, at det fremover alene er kommunernes ansvar,
at gældende lovgivning overholdes. Det vil sige, at dobbeltinstans funktionen forsvinder, og
at der hermed vil påhvile kommunerne et styrket ansvar.
Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at den manglende hensyntagen til de natio-
nale interesser, som initiativet kan medføre, kun i begrænset omfang løftes gennem klage-
nævnene. Det skyldes, at klageadgangen over lokalplaner netop kun gælder i henhold til ret-
lige forhold, som primært drejer sig om procedurer og rammer. Klageadgangen omfatter som
udgangspunkt ikke faglige skøn og vurderinger, som i stedet er lagt i det statslige plantilsyn.
Hvis staten således fjerner det statslige plantilsyn i forbindelse med lokalplanlægningen, bør
det ifølge Danmarks Naturfredningsforening samtidigt føre til en justering af klagereglerne,
så lokalplaner fremover kan påklages til fuld prøvelse. I samme retning bemærker By og Land
Danmark, at muligheden for at påklage lokalplaner i kystnærhedszonen ikke indeholder nær
den samme beskyttelse af kystlandskaberne, som ministerens nuværende pligt til at gøre
indsigelse.
Notat
Side 10
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til lovforslag, at der I regeringens oplæg til politisk prioriteret opga-
vebortfald indgår en række opgavetyper på de forskellige ministerområder, herunder By-,
Land- og Kirkeministeriets område, at udøvelsen af det statslige tilsyn med de nationale inte-
resser i kommunernes fysiske planlægning efter planloven er en forholdsvis ressourcekræ-
vende opgave for bl.a. By-, Land- og Kirkeministeriet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen), og at
der efter By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering kan gennemføres en ressourcebesparende
tilpasning af denne tilsynsopgave.
Af udkastet fremgår også, at de foreslåede ændringer vedrørende begrænsning af det stats-
lige tilsyn med kommunernes lokalplanlægning vil have positive økonomiske konsekvenser
for staten, bortset fra Forsvarsministeriets og Transportministeriets områder, og at disse æn-
dringer endvidere vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet
der må forventes færre statslige indsigelser (med vetovirkning) mod lokalplanlægningen.
På baggrund af høringssvarene fra bl.a. Foreningen af Byplanlæggere, Energinet, Danmarks
Naturfredningsforening, stiftsøvrighederne og DITKO er de foreslåede ændringer af planlo-
vens § 29, stk. 3, og § 29 c udgået af lovforslaget. Dermed vil adgangen for henholdsvis den
enkelte minister og stiftsøvrigheden (§ 29, stk. 3) samt nationalparkfondene (§ 29 c) til at
fremsætte indsigelse med vetovirkning mod lokalplanforslag blive videreført tillige med fri-
heden til at vurdere, hvordan udøvelsen af tilsynet med kommunernes lokalplanlægning til-
rettelægges mest hensigtsmæssigt.
De ovennævnte bemærkninger fra høringsparter giver ikke i øvrigt anledning til ændringer af
lovforslaget.
2.6. Undtagelse af grundejerforeninger fra kravet om tilladelse efter
sommerhuslovens § 8, stk. 1.
DITKO støtter forslaget om at undtage grundejerforeningers erhvervelse af ubebyggede fæl-
lesarealer fra tilladelseskravet. Dette vil forenkle processerne og reducere administrative
byrder for grundejerforeninger. DITKO ser positivt på, at denne ændring er en kodifikation
af gældende praksis og vurderer, at det vil kunne bidrage til en smidigere og mere effektiv
administration. DITKO anbefaler endvidere, at det bør undersøges, om forslaget kan udvides
til også at omfatte flere aktører som eksempelvis sammenslutninger og private institutioner,
som med forslaget stilles uændret ift. tilladelseskravet. Dette kan eksempelvis komme frivil-
lige foreninger med hyppige anvendelse af ubebyggede fællesarealer til gode.
By-, Land- og Kirkeministeriets bemærkninger:
De ovennævnte bemærkninger fra høringsparten giver ikke anledning til ændringer af lov-
forslaget.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i offentlig høring, indeholder det fremsatte
lovforslag følgende indholdsmæssige ændringer:
Lovforslaget er blevet ændret, således at de foreslåede ændringer af planlovens § 29, stk. 3,
og § 29 c er udgået af lovforslaget.
Notat
Side 11
Herudover er der foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.
Notat
Side 12
Bilag 1 - Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Nedenfor følger en oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Ud for hver høringspart er det ved afkrydsning angivet, om der er modtaget høringssvar, og
om høringsparten i givet fald har haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.
Oversigten omfatter herudover interessenter, som ikke er blandt de hørte myndigheder, or-
ganisationer m.v., men på egen foranledning har sendt bemærkninger til udkastet til lov-
forslag. Sådanne interessenter er i oversigten markeret med *.
Høringspart Hørings-
svar mod-
taget
Bemærk-
ninger
Ingen be-
mærknin-
ger
Ønsker
ikke at af-
give hø-
ringssvar
Foreninger og organisationer
3F – Fagligt Fælles Forbund
92-gruppen
abf Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation
Akademikerne
Akademirådet
Arkitektforeningen
Asfaltindustrien
Biogas Danmark
BL – Danmarks almene Boliger
Byggeskadefonden
Byggesocietetet
Bygherreforeningen
Bygningskultur Ringsted
Bæredygtigt Landbrug
Camping Outdoor Danmark
CO-industri (Centralorganisatio-
nen af industriansatte i Danmark)
COOP
COWI
Cyklistforbundet
Danmarks Fiskeriforening PO
Danmarks Frie AutoCampere
Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Naturfredningsfor-
ening
X X
Dansk Affaldsforening
Notat
Side 13
Dansk Blindesamfund
Dansk Byplanlaboratorium
Dansk Camping Union
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Entomologisk Forening
Dansk Erhverv X X
Dansk Fjernvarme
Dansk Fåreavl
Dansk Industri X X
Dansk Journalistforbund
Dansk Ungdoms Fællesråd - DUF
Danmarks Jægerforbund
Dansk Kyst- og Naturturisme
Dansk Metal
Dansk Miljøteknologi
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Sejlunion
Dansk Solcelleforening
Dansk Standard
Dansk Træinformation
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Destinationer
Danske Handicaporganisationer
Danske Havne X X
Danske Juletræer - træer & grønt
Danske Kloakmestre X X
Danske Landskabsarkitekter
Danske Maritime
Danske Shipping- og Havnevirk-
somheder
Danske Tegl
Danske Udlejere
DANVA - Dansk Vand- og Spilde-
vandsforening
De Samvirkende Købmænd X X
Det Centrale Handicapråd
Det Danske Spejderkorps
Det finansielle ankenævn
DGI
DHI
DK-CAMP
Notat
Side 14
Dommerforeningen
Drivkraft Danmark
DTL Danske Vognmænd
Ejendom Danmark
Elretur
Erhvervsflyvningens Sammen-
slutning
X X
Erhvervslejernes Landsorganisa-
tion
FAB – Foreningen af byplanlæg-
gere
X X
F-Camping
Feriehusudlejernes Branchefor-
ening
X X
Finans Danmark
Forbrugerrådet Tænk
Forbundet Arkitekter og Desig-
nere (FAOD)
Foreningen af Lystbådehavne i
Danmark
Foreningen af miljø-, plan- og na-
turmedarbejdere i det offentlige
(EnviNa)
Foreningen af Rådgivende Ingeni-
ører
X X
Friluftsrådet
FSR - Danske Revisorer
Fritidshusejernes Landsorganisa-
tion
Gammel Estrup - Danmarks Her-
regårdsmuseum
Gavnø Slot
Grakom – Kommunikationsindu-
strien
Green Power Denmark
Grundejernes Investeringsfond
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og
Velfærdsråd
Hedeselskabet
Historiske Huse X X
HK Handel X X
HOFOR
HORESTA
Notat
Side 15
Klimabevægelsen
Kolonihaveforbundet
Komiteen Bæredygtig Kystkultur
Kommunalteknisk Chefforening
Landbrug & Fødevarer X X
Landdistrikternes Fællesråd X X
Landinspektørforeningen
Landsforeningen for Bygnings- og
Landskabskultur
X X
Landsforeningen Landsbyerne i
Danmark
Landsforeningen Praktisk Øko-
logi
Lederne Søfart
Maskinmestrenes Forening
Mejeriforeningen
MERK X X
Metroselskabet og Hovedstadens
Letbane
X X
Moesgaard Museum
Movia
NOAH Friends of the Earth Den-
mark
Nuuday A/S
RealDania
Rådet for Større Bade- og Vand-
sikkerhed
Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Sammenslutningen af Danske
Småøer
SMVdanmark
Sommerhusejernes Landsfor-
ening
X X
Sund & Bælt
TDC Net A/S
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Tele Industrien
Vikingeskibsmuseet
Økologisk Landsforening
Ørsted
Regioner, kommuner, kommunale organisationer og fællesskaber
Danske Regioner
Notat
Side 16
Kommunernes Landsforening X X
Region Nordjylland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Assens Kommune
Ballerup Kommune
Billund Kommune
Bornholms Kommune X X
Brøndby Kommune
Brønderslev Kommune
Dragør Kommune
Egedal Kommune
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Favrskov Kommune
Faxe Kommune
Fredensborg Kommune
Fredericia Kommune
Frederiksberg Kommune
Frederikshavn Kommune
Frederikssund Kommune
Furesø Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Greve Kommune
Gribskov Kommune
Guldborgsund Kommune
Haderslev Kommune
Halsnæs Kommune
Hedensted Kommune
Helsingør Kommune
Herlev Kommune
Herning Kommune
Hillerød Kommune
Hjørring Kommune
Holbæk Kommune
Notat
Side 17
Holstebro Kommune
Horsens Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Hørsholm Kommune
Ikast-Brande Kommune
Ishøj Kommune
Jammerbugt Kommune
Kalundborg Kommune
Kerteminde Kommune
Kolding Kommune
Københavns Kommune X X
Køge Kommune
Langeland Kommune
Lejre Kommune
Lemvig Kommune
Lolland Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Læsø Kommune
Mariagerfjord Kommune
Middelfart Kommune
Morsø Kommune
Norddjurs Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Næstved Kommune
Odder Kommune
Odense Kommune
Odsherred Kommune
Randers Kommune
Rebild Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune X X
Ringsted Kommune
Roskilde Kommune
Rudersdal Kommune
Rødovre Kommune
Samsø Kommune
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Slagelse Kommune
Solrød Kommune
Notat
Side 18
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Struer Kommune
Svendborg Kommune
Syddjurs Kommune X X
Sønderborg Kommune X X
Thisted Kommune
Tønder Kommune
Tårnby Kommune X X
Vallensbæk Kommune
Varde Kommune X X
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Viborg Kommune
Vordingborg Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
Aalborg Kommune
Århus Kommune
Stiftsøvrighederne
Københavns Stift X X
Helsingør Stift X X
Roskilde Stift X X
Lolland-Falsters Stift X X
Fyens Stift X X
Aalborg Stift X X
Viborg Stift X X
Aarhus Stift X X
Ribe Stift X X
Haderslev Stift X X
Nationalparker
Nationalpark Kongernes Nord-
sjælland
Nationalpark Mols Bjerge
Nationalpark Skjoldungernes
Land
Nationalpark Thy
Notat
Side 19
Nationalpark Vadehavet
Selvstændige statslige virksomheder
DSB X X
Energinet Eltransmission A/S
Energinet Gastransmission A/S
Energinet Myndighedsenheden X X
Uddannelses/forskningsinstitutioner
Aalborg Universitet
Aalborg Universitet - Institut for
Kemi og Biovidenskab
Aalborg Universitet - Institut for
Planlægning
Aalborg Universitet - Build Insti-
tut for byggeri, By og Miljø
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet – Institut for
Miljøvidenskab
Aarhus Universitet - Professor
emerita Ellen Margrethe Basse
Arkitektskolen i Århus X X
Danmarks Tekniske Universitet
Københavns Universitet - Institut
for Geovidenskab og Naturfor-
valtning
Københavns Universitet - Institut
for Fødevare- og Ressourceøko-
nomi
Københavns Universitet - Profes-
sor Helle Tegner Anker
Syddansk Universitet
GEUS - De Nationale Geologiske
Undersøgelser for Danmark og
Grønland


Offentligt
L 116 - Bilag 1
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2024-25