Fremsat den 18. december 2024 af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)

Fremsat den 18. december 2024 af ministeren for byer og landdistrikter (Morten Dahlin)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om planlægning og lov om udlejning af fast ejendom til
ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.
(Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes fysiske planlægning og undtagelse fra krav om tilladelse ved erhvervelse
af fast ejendom som følge af opgavebortfald)
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29.
maj 2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
1. I § 28, stk. 2, ændres »§ 29, stk. 3, §§ 29 a og 29 c« til: »§
29, stk. 2, §§ 29 a eller 29 c«.
2. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »Ministeren for byer og
landdistrikter« til: »En minister«, og »vækst og erhvervsud-
vikling, natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kultur-
arvs- og landskabsbevarelse« ændres til: »vækst, erhvervs-
udvikling, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, klimabeskyt-
telse, bevarelse af kulturarv og landskaber«.
3. § 29, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 2
I lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og
fritidsformål m.v. og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 400 af 12. april 2024, foretages følgende ændring:
1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kræves ikke til grundejerfor-
eningers erhvervelse af ubebyggede fællesarealer til brug for
foreningens medlemmer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. marts 2025.
Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2024-25
By-, Land- og Kirkemin.,
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, j.nr. 2024-3263
CD000347
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget følger op på aftalen mellem regeringen (So-
cialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-
keparti og Radikale Venstre om finansloven for 2025, hvoraf
det fremgår, at aftaleparterne er enige om at gennemføre
politisk prioriteret opgavebortfald svarende til godt 1.000
årsværk i 2025.
Formålet med lovforslaget er på den baggrund at sikre bedre
ressourceudnyttelse og begrænse administrationen på By-,
Land- og Kirkeministeriets område.
Lovforslaget indeholder et forslag om, at beføjelsen til at
fremsætte indsigelse over for forslag til kommuneplanlæg-
ning, der ikke er i overensstemmelse med de nationale in-
teresser i kommuneplanlægningen, ikke længere vil blive
varetaget af ministeren for byer og landdistrikter på vegne
af samtlige statslige myndigheder, idet indsigelsesbeføjel-
sen i stedet vil skulle varetages af de enkelte sektormini-
stre. Samtidig foreslås det, at aflastningsområder uden for
hovedstadsområdet og Grønt Danmarkskort vil udgå af de
nationale interesser i kommuneplanlægningen.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om, at ministe-
ren for byer og landdistrikter ikke længere vil have pligt til
fremsætte indsigelser (med vetovirkning) mod lokalplanfor-
slag for arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsom-
råderne.
Lovforslaget indeholder endelig et forslag om at undtage
grundejerforeninger fra kravet om tilladelse efter § 8, stk. 1,
i lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål
m.v. og campering m.v. (sommerhusloven) ved foreningens
erhvervelse af ubebyggede fællesarealer til brug for dens
medlemmer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Tilpasning af det statslige tilsyn med kommunernes
fysiske planlægning
2.1.1. Gældende ret
Det følger af lov om planlægning (planloven), at kommu-
nalbestyrelsen i kommuneplanen fastlægger de overordnede
mål, retningslinjer og rammer for kommunens udvikling –
f.eks. udlægning af nye områder til bolig- eller erhvervsfor-
mål. Lokalplaner regulerer den konkrete og mere præcise
anvendelse af typisk mindre områder og er den eneste plan-
type, der er direkte bindende for grundejere.
Planlovens kapitel 6 indeholder bl.a. en række bestemmelser
om tilvejebringelse af kommune- og lokalplanlægning.
I planlovens § 24 findes bestemmelser om kommunalbesty-
relsens offentliggørelse af vedtagne planforslag med hen-
blik på muligheden for at fremsætte indsigelser m.v. heri-
mod. Efter § 24, stk. 3, fastsætter kommunalbestyrelsen en
frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v.
mod planforslaget. § 24, stk. 4-7, indeholder forskellige
undtagelser til udgangspunktet om en høringsfrist på 8 uger.
Samtidig med offentliggørelsen efter planlovens § 24 sendes
et planforslag til ministeren for byer og landdistrikter og
øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis
interesser berøres af forslaget, og til den berørte national-
parkfond oprettet efter lov om nationalparker, jf. lovens §
25, stk. 1.
Planlovens §§ 29-29 c indeholder bestemmelser, der regule-
rer offentlige myndigheders adgang eller pligt til at fremsæt-
te indsigelser over for offentliggjorte planforslag.
Efter planlovens § 29, stk. 1, skal ministeren for byer og
landdistrikter fremsætte indsigelse over for et forslag til
kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke
er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende
vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kli-
mabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til
nationale og regionale anlæg, regler og beslutninger efter
planlovens § 3 eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i
lov om statsligt udpegede energiparker. Pligten gælder dog
ikke, hvis forholdet er af underordnet betydning.
Ministeren for byer og landdistrikter varetager indsigelses-
beføjelsen efter § 29, stk. 1, på vegne af samtlige statslige
myndigheder.
Af bemærkningerne til § 29, stk. 1, fremgår bl.a., at vækst
og erhvervsudvikling i hele landet er en national interes-
se. Den nationale interesse i at fastholde produktions- og
landbrugserhverv og sikre investeringer i Danmark fordrer,
at produktionserhvervenes vækstbetingelser, herunder sik-
ring af mulighederne for fortsat drift af allerede etablerede
produktionsanlæg, indarbejdes i den kommunale planlæg-
ning.
Hensigten med at betone vækst og erhvervsudvikling som
en national interesse er navnlig at sikre, at der i den kom-
2
munale planlægning fokuseres på vilkårene for produktions-
erhverv, udnyttelse og beskyttelse af landets ressourcer og
de primære erhvervs vilkår. Hensigten er desuden, at mini-
steren for byer og landdistrikter kan fremsætte indsigelse,
når den kommunale planlægning har væsentlig betydning
for beskæftigelse og den økonomiske udvikling i landet
som helhed eller betydning for et område af landet. Det er
bl.a. en national interesse at sikre, at kommuneplanen ved
udlæg af aflastningsområder indeholder en fyldestgørende
redegørelse for, at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag for
etablering af et aflastningsområde med flere butikker, jf.
herved planlovens § 5 n, stk. 1, og § 11 e, stk. 5.
Det fremgår videre af bemærkningerne til § 29, stk. 1, at
natur- og miljøbeskyttelseshensyn også er en national inte-
resse. Der skal tages hensyn hertil i den fysiske planlægning
for at sikre, at arealanvendelsen er i balance med hensyn til
natur og miljø, herunder menneskers levevilkår og bevarel-
sen af dyre- og plantelivet. Indsigelse mod den kommunale
planlægning kan f.eks. være nødvendigt i tilfælde, hvor det
drejer sig om at sikre natur- eller miljøhensyn, der følger
af EU-lovgivning, andre internationale forpligtelser eller af
national lovgivning, som f.eks. vedrører bevarelsen af natu-
ren med dens bestande af vilde dyr og planter og deres
levesteder (biodiversitet), herunder områder udpeget i Grønt
Danmarkskort. Indsigelse kan være nødvendigt for at vare-
tage beskyttelseshensyn, der skal sikres på tværs af kommu-
negrænser, eller som har betydning for en hensigtsmæssig
udnyttelse af landets ressourcer på lang sigt, jf. Folketingsti-
dende 2016-17, tillæg A, L 121 som fremsat, side 76.
Af planlovens § 29, stk. 2, fremgår, at ministeren for byer
og landdistrikter skal fremsætte indsigelse mod forslag til
lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen uden for udvik-
lingsområderne, hvis planforslaget er i strid med bestemmel-
serne i lovens § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk.
4. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet
betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i
kystområderne, jf. lovens § 1.
Efter planlovens § 29, stk. 3, kan en minister fremsætte
indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn,
som ministeren varetager. Retten til at fremsætte indsigelse
gælder også for stiftsøvrigheden – dog ikke i sager om
lokalplanforslag, der muliggør opstilling af solceller eller
vindmøller uden for nærmere angivne afstande til en kirke.
Det fremgår af bemærkningerne til § 29, stk. 3, at adgan-
gen til at fremsætte indsigelse mod lokalplanforslag som
udgangspunkt tilhører den pågældende minister, hvilket skal
sikre, at de forhold, der gøres indsigelse mod, er af væsent-
lig national interesse, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg
A, L 121 som fremsat, side 77.
Den enkelte minister og stiftsøvrigheden har frihed til at
vurdere, hvordan udøvelsen af tilsynet efter § 29, stk.
3, med kommunernes lokalplanlægning tilrettelægges mest
hensigtsmæssigt.
Indsigelsesbestemmelserne i planlovens § 29 skal ses i sam-
menhæng med lovens § 2 a, hvorefter ministeren for byer
og landdistrikter hvert fjerde år offentliggør en oversigt
over nationale interesser i kommuneplanlægningen, herun-
der de interesser, der er fastlagt i medfør af planloven og
lovgivningen i øvrigt. Oversigten indeholder således en kon-
kretisering af de nationale interesser i kommuneplanlægnin-
gen. Den seneste oversigt er offentliggjort i juli 2023.
Oversigten efter § 2 a er ikke udtømmende, men udgør et
sammenfattende billede af de nationale interesser i kommu-
neplanlægningen på offentliggørelsestidspunktet – der efter
omstændighederne kan føre til statslige indsigelser i de en-
kelte plansager. Oversigten indeholder bl.a. en tematisk ind-
deling af de nationale interesser i kommuneplanlægningen
med tilhørende angivelse af de statslige myndigheder, der
har ansvaret for de forskellige temaer.
Om proceduren for det statslige tilsyn med kommuneplan-
lægningen fremgår det af oversigten, at de relevante stats-
lige myndigheder i forbindelse med den offentlige høring
over planforslag vurderer, om planlægningen er i overens-
stemmelse med de nationale interesser, herunder om plan-
forslaget indeholder tilstrækkelige oplysninger til at foretage
denne vurdering. Hvis dette ikke er tilfældet, vil de statslige
myndigheder inden for høringsperioden som oftest gå i dia-
log med kommunen med henblik på, at planlægningen brin-
ges i overensstemmelse med de nationale interesser. Hvis
dette ikke er muligt, skal Plan- og Landdistriktsstyrelsen
(på vegne af ministeren for byer og landdistrikter) fremsæt-
te indsigelse, medmindre forholdet er af underordnet betyd-
ning, jf. planlovens § 29, stk. 1.
Det fremgår endvidere af oversigten, at Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen også i øvrigt varetager en koordinerende rol-
le med hensyn til håndtering af bemærkninger fra andre
statslige sektormyndigheder i de enkelte plansager. I rela-
tion til dele af proceduren for forslag til kommuneplaner er
det f.eks. beskrevet, at styrelsen koordinerer bemærkninger
fra sektormyndigheder i et samlet notat, der sendes til kom-
munen, at styrelsen deltager i et efterfølgende møde med
kommunen og relevante sektormyndigheder, og at styrelsen
dernæst sender et opdateret notat med referat og eventuelt
aftalte ændringer til kommunen.
Med hensyn til statslige indsigelser mod forslag til kommu-
neplanlægning for opstilling af vindmøller og solceller i
landskaber, der kan karakteriseres som herregårdslandskaber
eller godslandskaber, gælder en særlig ordning.
Af planlovens § 11 b, stk. 5, følger således, at kommunalbe-
styrelsen uanset kommuneplanretningslinjer efter § 11 a, stk.
1, nr. 16 – for sikring af landskabelige bevaringsværdier og
beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder
større, sammenhængende landskaber – kan fastsætte rammer
for opstilling af vindmøller og solceller i landskaber, der
kan karakteriseres som herregårdslandskaber eller godsland-
skaber. Dette gælder dog som udgangspunkt ikke, hvis det
3
pågældende landskab kan karakteriseres som et herregårds-
landskab eller godslandskab af en særlig kvalitet.
Ifølge bemærkningerne til § 11 b, stk. 5, kan der som ud-
gangspunkt ikke fremsættes indsigelse efter planlovens § 29,
stk. 1, mod forslag til kommuneplanlægning for vindmøller
eller solceller i landskaber, der kan karakteriseres som herre-
gårds- eller godslandskaber, med henvisning til varetagelse
af nationale interesser i at bevare sådanne landskabelige
værdier. Ministeren for byer og landdistrikter vil dog efter
omstændighederne fremsætte indsigelse mod et planforslag,
hvis det pågældende område kan karakteriseres som et her-
regårdslandskab eller godslandskab af en særlig kvalitet. En
eventuel indsigelse fra ministeren for byer og landdistrikter
mod et planforslag sker efter indstilling fra ministeren for
grøn trepart, der vurderer, om der er tale om et herregårds-
landskab eller godslandskab af en særlig kvalitet. Ministeren
for byer og landdistrikter har kompetencen til at afveje den
nationale interesse i bevarelse af et herregårdslandskab eller
godslandskab af en særlig kvalitet over for den nationale
interesse i udbygning af vedvarende energi, jf. Folketingsti-
dende 2022-23 (2. samling), tillæg A, L 36 som fremsat,
side 7.
Regionsrådet kan ifølge planlovens § 29 a, stk. 1, gøre ind-
sigelse over for forslag til kommuneplaner og ændringer
af kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med den
regionale råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer.
Det fremgår af planlovens § 29 b, stk. 1, at en kommunal-
bestyrelse kan fremsætte indsigelse mod en nabokommunes
planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kom-
munens udvikling. Efter § 29 b, stk. 2, kan en kommunal-
bestyrelse i hovedstadsområdet fremsætte indsigelse over
for planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet,
hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens ud-
vikling. Uafklarede spørgsmål efter § 29 b, stk. 1 og 2, kan
af parterne indbringes for ministeren for byer og landdistrik-
ter, der træffer afgørelse, jf. § 29 b, stk. 3.
Det fremgår af planlovens § 29 c, at den berørte national-
parkfond kan fremsætte indsigelse over for et planforslag,
hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens
udvikling. Bestemmelsen omfatter såvel forslag til kommu-
neplanlægning som forslag til lokalplanlægning og giver
en berørt nationalparkfond samme muligheder for at gøre
indsigelse over for planforslag, der har væsentlig betydning
for nationalparkens udvikling, som planloven i øvrigt giver
berørte myndigheder.
Efter planlovens § 28, stk. 1, kan et planforslag ikke vedta-
ges endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29, 29
a, 29 b eller 29 c har modsat sig dette skriftligt over for
kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 24, stk.
3-7, eller § 27, stk. 2. Forslaget kan herefter først vedtages,
når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendi-
ge ændringer. Bestemmelsen i § 28, stk. 1, er således udtryk
for den vetovirkning, der er forbundet med indsigelser efter
§§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c.
Hvis de involverede myndigheder ikke kan nå til enighed i
sager, hvor der er gjort indsigelse (med vetovirkning) efter
planlovens § 29, stk. 3, §§ 29 a og 29 c, kan spørgsmålet
indbringes for ministeren for byer og landdistrikter, jf. lo-
vens § 28, stk. 2.
2.1.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
I regeringens oplæg til politisk prioriteret opgavebortfald
indgår en række opgavetyper på de forskellige ministerom-
råder, herunder på By-, Land- og Kirkeministeriets område.
Udøvelsen af det statslige tilsyn med de nationale interesser
i kommunernes fysiske planlægning efter planloven, dvs.
kommuneplanlægning og lokalplanlægning, er en forholds-
vis ressourcekrævende opgave for bl.a. By-, Land- og Kir-
keministeriet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen).
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der kan
gennemføres en ressourcebesparende tilpasning af denne til-
synsopgave.
Der foreslås på den baggrund en ændring af planlovens §
29, stk. 1, 1. pkt., hvorefter beføjelsen til at fremsætte indsi-
gelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer til
en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med de
nationale interesser i kommuneplanlægningen, ikke længere
vil blive varetaget af ministeren for byer og landdistrikter
på vegne af samtlige statslige myndigheder, men i stedet vil
skulle varetages af de enkelte sektorministre. Som i dag vil
pligten til at fremsætte indsigelse ikke gælde, hvis forholdet
er af underordnet betydning, jf. planlovens § 29, stk. 1, 2.
pkt.
Den foreslåede ændring vedrører alene ansvaret for frem-
sættelse af indsigelser efter planlovens § 29, stk. 1, og
Plan- og Landdistriktsstyrelsens (på vegne af ministeren for
byer og landdistrikter) koordinerende rolle i forbindelse her-
med. Fremover vil de enkelte statslige myndigheder have
ansvaret for udøvelse af indsigelsesbeføjelsen og håndtering
af processkridtene i forbindelse hermed.
Den foreslåede ændring vil i øvrigt indebære, at ministeren
for byer og landdistrikter ikke længere vil udarbejde og til-
sende Folketinget en årlig oversigt over statslige indsigelser
mod kommunernes planlægning efter planloven.
Der foreslås samtidig en ændring af planlovens § 29, stk.
1, 1. pkt., hvorefter den overordnede tematisering af (dele
af) de nationale interesser i kommuneplanlægningen med
formuleringen ”vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljø-
beskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbeva-
relse” vil blive ændret til ”vækst, erhvervsudvikling, natur-
beskyttelse, miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, bevarelse af
kulturarv og landskaber”.
Den foreslåede ændring har i sig selv karakter af sproglig
justering af bestemmelsen i § 29, stk. 1, 1. pkt. I relation
4
til den indholdsmæssige rækkevidde af indsigelsesbeføjel-
sen, herunder forståelsen af udtrykket nationale interesser,
bemærkes det imidlertid, at henholdsvis aflastningsområder
uden for hovedstadsområdet (vækst og erhvervsudvikling)
og Grønt Danmarkskort (naturbeskyttelse) ikke længere vil
indgå i de nationale interesser i kommuneplanlægningen. I
tilknytning hertil bemærkes det også, at der inden for hoved-
stadsområdet er fastlagt og afgrænset en række aflastnings-
områder, jf. herved planlovens § 3, stk. 1, og § 5 m, stk. 4,
samt § 4 i bekendtgørelse nr. 1488 af 11. december 2018 om
landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet, og
at de nationale interesser i kommuneplanlægningen uændret
vil omfatte bekendtgørelser fastsat efter landsplanbeføjelser-
ne i planlovens § 3 (landsplandirektiver).
Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke vil indebære
materielle ændringer af planlovens regler om kommunernes
planlægning for aflastningsområder og Grønt Danmarkskort,
jf. bl.a. § 5 n og § 11 a.
Indsigelsesbeføjelsen efter § 29, stk. 1, vil som i dag blive
varetaget på baggrund af den senest offentliggjorte oversigt
over nationale interesser i kommuneplanlægningen og den
heri indeholdte tematiske inddeling af de nationale interes-
ser med tilhørende angivelse af de statslige myndigheder,
der har ansvaret for de forskellige temaer, jf. lovens § 2
a. Oversigten vil blive opdateret på baggrund af de ændrin-
ger, der er indeholdt i lovforslaget.
Det bemærkes endvidere, at den særlige ordning vedrørende
statslige indsigelser mod forslag til kommuneplanlægning
for opstilling af vindmøller og solceller i landskaber, der
kan karakteriseres som herregårdslandskaber eller godsland-
skaber – og den hermed forbundne kompetencefordeling
mellem ministeren for byer og landdistrikter og ministeren
for grøn trepart – vil blive videreført uændret.
Det foreslås dernæst, at bestemmelsen i planlovens § 29,
stk. 2 – om indsigelser (med vetovirkning) fra ministeren
for byer og landdistrikter mod lokalplanforslag for arealer
i kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne – ophæ-
ves. Ministeren for byer og landdistrikter vil dermed ikke
længere have pligt til at fremsætte indsigelse (med vetovirk-
ning) mod sådanne lokalplanforslag.
Som i dag vil ministeren for byer og landdistrikter kunne
fremsætte indsigelse med vetovirkning efter planlovens §
29, stk. 3, der vil blive § 29, stk. 2, mod lokalplanforslag ud
fra de særlige hensyn, som ministeren varetager, herunder
de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Mini-
steren vil som hidtil have frihed til at vurdere, hvordan
udøvelsen af tilsynet med kommunernes lokalplanlægning
tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke vil indebære
materielle ændringer af planlovens regler om kommunernes
planlægning i kystområderne.
Endvidere foreslås der en konsekvensændring af bestemmel-
sen i planlovens § 28, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 og bemærkninger-
ne hertil.
2.2. Undtagelse fra kravet om tilladelse efter sommer-
huslovens § 8
2.2.1. Gældende ret
Sommerhusloven indeholder bl.a. regler om selskabers og
foreningers erhvervelse af fast ejendom.
Efter sommerhuslovens § 8 må selskaber, foreninger og
andre sammenslutninger, private institutioner, stiftelser og
legater ikke erhverve fast ejendom uden tilladelse fra mini-
steren for byer og landdistrikter, medmindre ejendommen
skal anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed.
Bestemmelsens anvendelsesområde er negativt afgrænset,
idet den omfatter al fast ejendom, medmindre ejendommen
anvendes til helårsbeboelse eller i erhvervsøjemed. Bestem-
melsen omfatter derfor også grundejerforeningers erhvervel-
se af fællesarealer til brug for foreningens medlemmer.
Kompetencen til at meddele tilladelser efter sommerhuslo-
vens § 8 er delegeret til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 470 af 8. maj 2023
om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Plan- og
Landdistriktsstyrelsen.
Tilladelseskravet giver mulighed for, at Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen kan foretage en konkret vurdering af, om en
erhvervelse kan tillades under hensyn til sommerhuslovens
baggrund og formål, herunder det overordnede hensyn til
at begrænse presset på landets rekreative arealer. Herudover
medvirker bestemmelsen til at imødegå muligheder for om-
gåelse af regler om erhvervelse af fast ejendom i lov om
erhvervelse af fast ejendom.
Bestemmelsen i sommerhuslovens § 8 har til stadighed væ-
ret administreret restriktivt. Juridiske personer får således
efter gældende praksis normalt ikke tilladelse til at erhverve
fast ejendom, medmindre denne erhverves med henblik på
anvendelse på en måde, der vil kunne tillades efter lovens §
2, jf. § 1, om erhvervsmæssig udlejning m.v., eller hvor den
påtænkte anvendelse ikke er omfattet af tilladelseskravet i
lovens § 1.
Efter fast praksis meddeles der tilladelse til, at grundejerfor-
eninger kan erhverve fællesarealer til brug for foreningens
medlemmer. Det kan f.eks. dreje sig om fælles parkerings-
arealer eller rekreative arealer.
2.2.2. By-, Land- og Kirkeministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at der vil
være forenklingspotentiale i, at den konkrete sagsbehandling
i sager om tilladelse til grundejerforeningers erhvervelse af
ubebyggede fællesarealer til brug for foreningens medlem-
5
mer afløses af en generel regulering, der undtager denne
sagstype fra tilladelseskravet i sommerhuslovens § 8.
Det foreslås derfor, at der i lovens § 8 indsættes et nyt stk.
2, hvorefter grundejerforeninger, der ønsker at erhverve ube-
byggede fællesarealer til brug for foreningens medlemmer,
undtages fra tilladelseskravet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at sager om grundejer-
foreningers erhvervelse af ubebyggede fællesarealer til brug
for foreningens medlemmer, som der efter gældende praksis
meddeles tilladelse til, undtages fra kravet om tilladelse. Det
er By-, Land- og Kirkeministeriets vurdering, at den foreslå-
ede ændring vil ligge inden for de formål, som sommerhus-
loven varetager.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkninger-
ne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Af regeringens initiativ om statsligt opgavebortfald følger
det, at der på By-, Land- og Kirkeministeriets område skal
ske bortfald af opgaver svarende til 6 årsværk. Lovforslaget
vil udmønte de dele af opgavebortfaldet inden for planlo-
vens og sommerhuslovens områder, der forudsætter lovæn-
dring.
Den ene del af den foreslåede ændring af planlovens § 29,
stk. 1 – hvorefter beføjelsen til at fremsætte indsigelse over
for forslag til kommuneplanlægning, der ikke er i overens-
stemmelse med de nationale interesser i kommuneplanlæg-
ningen, ikke længere vil blive varetaget af ministeren for
byer og landdistrikter på vegne af samtlige statslige myn-
digheder – vil have positive økonomiske konsekvenser for
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, idet styrelsens koordineren-
de rolle vil ophøre.
Initiativet vil kunne have begrænsede negative økonomiske
konsekvenser for de øvrige sektorministerier, idet de enkelte
statslige myndigheder fremover vil have ansvaret for udø-
velse af indsigelsesbeføjelsen og håndtering af processkrid-
tene i forbindelse hermed.
Initiativet vurderes ikke eller kun i meget ringe grad at have
negative økonomiske konsekvenser for kommunerne som
følge af, at Plan- og Landdistriktsstyrelsens koordinerende
rolle vil ophøre.
Initiativet vil ikke have økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
Den anden del af den foreslåede ændring af planlovens § 29,
stk. 1 – hvorefter aflastningsområder uden for hovedstads-
området og Grønt Danmarkskort vil udgå af de nationale
interesser i kommuneplanlægningen – vil have positive øko-
nomiske konsekvenser for staten og kommunerne, idet der
forventeligt vil være færre planforslag med relevans for de
berørte tilsynsområder, der i dag varetages af henholdsvis
By-, Land- og Kirkeministeriet og Ministeriet for Grøn Tre-
part.
Initiativet vil ikke have økonomiske konsekvenser for regio-
nerne.
Den foreslåede ophævelse af planlovens § 29, stk. 2, vil
have positive økonomiske konsekvenser for staten, idet æn-
dringen vil medføre, at en mindre del af det statslige tilsyn
med kommunernes lokalplanlægning ophører.
Forslaget vurderes endvidere at have positive økonomiske
konsekvenser for kommunerne, idet der må forventes færre
statslige indsigelser (med vetovirkning) mod lokalplanlæg-
ningen.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for regionerne.
Den foreslåede ændring af sommerhusloven vil have min-
dre positive økonomiske konsekvenser for Plan- og Landdi-
striktsstyrelsen, idet der ikke vil skulle meddeles tilladelse
til grundejerforeningers erhvervelse af ubebyggede fælles-
arealer til brug for foreningens medlemmer.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har i 2022 og 2023 truffet af-
gørelse i henholdsvis ca. 225 og 250 sager om grundejerfor-
eninger m.v. Sagerne angår typisk fællesarealer som f.eks.
parkeringsarealer, grønne fællesarealer, vejarealer. Sager af
denne karakter er af begrænset kompleksitet og fordrer der-
for i dag en meget begrænset ressourceanvendelse.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for kommuner og regioner.
Lovforslaget medfører ikke implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner eller regioner.
By-, Land- og Kirkeministeriet har vurderet, at principperne
for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lov-
forslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede undtagelse fra tilladelseskravet i sommer-
huslovens § 8 vil medføre en forenkling af processen for
grundejerforeningers erhvervelse af fællesarealer til brug for
foreningens medlemmer.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
6
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. oktober
2024 til den 20. november 2024 (28 dage) været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Alle kommuner og KL, alle regioner og Danske Regioner,
alle stifter, alle nationalparker, 3F – Fagligt Fælles Forbund,
92-gruppen, abf Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen-
tation, Akademikerne, Akademirådet, Arkitektforeningen,
Asfaltindustrien, Biogas Danmark, BL – Danmarks almene
Boliger, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherrefor-
eningen, Bygningskultur Ringsted, Bæredygtigt Landbrug,
Camping Outdoor Danmark, CO-industri (Centralorganisati-
onen af industriansatte i Danmark), COOP, COWI, Cyklist-
forbundet, Danmarks Fiskeriforening PO, Danmarks Frie
AutoCampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Natur-
fredningsforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Blinde-
samfund, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Uni-
on, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Entomologisk
Forening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Fåre-
avl, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Ung-
doms Fællesråd - DUF, Danmarks Jægerforbund, Dansk
Kyst- og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Miljøteknolo-
gi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk
Solcelleforening, Dansk Standard, Dansk Træinformation,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Destinationer, Danske Handicaporganisationer, Danske Hav-
ne, Danske Juletræer - træer & grønt, Danske Kloakme-
stre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Maritime, Dan-
ske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tegl, Dan-
ske Udlejere, DANVA - Dansk Vand- og Spildevandsfor-
ening, De Samvirkende Købmænd, Det Centrale Handica-
pråd, Det Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn,
DGI, DHI, DK-CAMP, Dommerforeningen, Drivkraft Dan-
mark, DTL Danske Vognmænd, Ejendom Danmark, Elre-
tur, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes
Landsorganisation, FAB – Foreningen af byplanlæggere, F-
Camping, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Dan-
mark, Forbrugerrådet Tænk, Forbundet Arkitekter og De-
signere (FAOD), Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,
Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det of-
fentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører,
Friluftsrådet, FSR - Danske Revisorer, Fritidshusejernes
Landsorganisation, Gammel Estrup - Danmarks Herregårds-
museum, Gavnø Slot, Grakom – Kommunikationsindustri-
en, Green Power Denmark, Grundejernes Investeringsfond,
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, Hedeselska-
bet, Historiske Huse, HOFOR, HORESTA, Klimabevægel-
sen, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkul-
tur, Kommunalteknisk Chefforening, Landbrug & Fødeva-
rer, Landdistrikternes Fællesråd, Landinspektørforeningen,
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Lands-
foreningen Landsbyerne i Danmark, Landsforeningen Prak-
tisk Økologi, Lederne Søfart, Maskinmestrenes Forening,
Mejeriforeningen, Metroselskabet og Hovedstadens Letba-
ne, Moesgaard Museum, Movia, NOAH Friends of the
Earth Denmark, Nuuday A/S, RealDania, Rådet for Større
Bade- og Vandsikkerhed, Rådet for Bæredygtigt Byggeri,
Sammenslutningen af Danske Småøer, SMVdanmark, Som-
merhusejernes Landsforening, Sund & Bælt, TDC Net A/S,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tele Industrien, Vikingeskibsmu-
seet, Økologisk Landsforening, Ørsted, Danske Regioner,
Kommunernes Landsforening, DSB, Energinet Eltransmis-
sion A/S, Energinet Gastransmission A/S, Energinet Myn-
dighedsenheden, Aalborg Universitet, Aalborg Universitet
- Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet
- Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - Build Insti-
tut for byggeri, By og Miljø, Aarhus Universitet, Aarhus
Universitet – Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
- Professor emerita Ellen Margrethe Basse, Arkitektskolen
i Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Uni-
versitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Kø-
benhavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceø-
konomi, Københavns Universitet - Professor Helle Tegner
Anker, Syddansk Universitet og GEUS - De Nationale Geo-
logiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
7
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget vil samlet set medfø-
re positive økonomiske konsekvenser
for staten.
For By-, Land- og Kirkeministeriet vil
lovforslaget medføre opgavebortfald,
der svarer til en del af de 6 årsværk,
der følger af regeringens initiativ om
statsligt opgavebortfald.
Lovforslaget vil samlet set have ingen
eller begrænsede positive økonomiske
konsekvenser for kommunerne.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget vil forenkle processen
for grundejerforeningers erhvervelse
af ubebyggede fællesarealer.
Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekven-
ser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsret-
tet EU-regulering (der i relevant om-
fang også gælder ved implemente-
ring af ikke-erhvervsrettet EU-regu-
lering) (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter § 28, stk. 1, i lov om planlægning (planloven) kan
et planforslag ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed
efter reglerne i §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c har modsat sig
dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen inden udløbet
af fristen efter § 24, stk. 3-7, eller § 27, stk. 2. Forslaget kan
herefter først vedtages, når der er opnået enighed mellem
parterne om de nødvendige ændringer.
Hvis de involverede myndigheder ikke kan nå til enighed i
sager, hvor der er gjort indsigelse efter § 29, stk. 3, §§ 29 a
8
og 29 c, kan spørgsmålet indbringes for ministeren for byer
og landdistrikter, jf. planlovens § 28, stk. 2.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der foreslås en ændring af § 28, stk. 2, hvorefter ”§ 29, stk.
3, §§ 29 a og 29 c” ændres til ”§ 29, stk. 2, §§ 29 a eller 29
c”.
Det vil herefter følge af § 28, stk. 2, at hvis de involverede
myndigheder ikke kan nå til enighed i sager, hvor der er
gjort indsigelse efter § 29, stk. 2, §§ 29 a eller 29 c, kan
spørgsmålet indbringes for ministeren for byer og landdi-
strikter.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
ophævelse af planlovens § 29, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
3. Hertil kommer en grammatisk korrektion ved ændring af
”og” til ”eller”.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter planlovens § 29, stk. 1, 1. pkt., skal ministeren for byer
og landdistrikter fremsætte indsigelse over for et forslag til
kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke
er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende
vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kli-
mabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til
nationale og regionale anlæg, regler og beslutninger efter §
3 eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov om statsligt
udpegede energiparker. Pligten gælder dog ikke, hvis forhol-
det er af underordnet betydning, jf. § 29, stk. 1, 2. pkt.
Indsigelsesbeføjelsen efter § 29, stk. 1, varetages af ministe-
ren for byer og landdistrikter på vegne af samtlige statslige
myndigheder.
Af bemærkningerne til § 29, stk. 1, fremgår bl.a., at vækst
og erhvervsudvikling i hele landet er en national interes-
se. Det er bl.a. en national interesse at sikre, at kommu-
neplanen ved udlæg af aflastningsområder indeholder en
fyldestgørende redegørelse for, at der er et tilstrækkeligt
kundegrundlag for etablering af et aflastningsområde med
flere butikker, jf. herved planlovens § 5 n, stk. 1, og § 11 e,
stk. 5. Det fremgår videre, at natur- og miljøbeskyttelseshen-
syn er en national interesse. Indsigelse mod den kommunale
planlægning kan f.eks. være nødvendigt i tilfælde, hvor det
drejer sig om at sikre natur- eller miljøhensyn, der følger
af EU-lovgivning, andre internationale forpligtelser eller af
national lovgivning, som f.eks. vedrører bevarelsen af natu-
ren med dens bestande af vilde dyr og planter og deres
levesteder (biodiversitet), herunder områder udpeget i Grønt
Danmarkskort, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L
121 som fremsat, side 76.
Bestemmelsen i planlovens § 29, stk. 1, skal ses i sammen-
hæng med lovens § 2 a, hvorefter ministeren for byer og
landdistrikter hvert fjerde år offentliggør en oversigt over
nationale interesser i kommuneplanlægningen, herunder de
interesser, der er fastlagt i medfør af planloven og lovgiv-
ningen i øvrigt. Den seneste oversigt er offentliggjort i juli
2023.
Oversigten efter § 2 a er ikke udtømmende, men udgør et
sammenfattende billede af de nationale interesser i kommu-
neplanlægningen på offentliggørelsestidspunktet – der efter
omstændighederne kan føre til statslige indsigelser i de en-
kelte plansager. Oversigten indeholder bl.a. en tematisk ind-
deling af de nationale interesser i kommuneplanlægningen
med tilhørende angivelse af de statslige myndigheder, der
har ansvaret for de forskellige temaer.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der foreslås en ændring af § 29, stk. 1, 1. pkt., hvorefter
”Ministeren for byer og landdistrikter” ændres til ”En minis-
ter”, og ”vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyt-
telse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse”
ændres til ”vækst, erhvervsudvikling, naturbeskyttelse, mil-
jøbeskyttelse, klimabeskyttelse, bevarelse af kulturarv og
landskaber”.
Det vil herefter følge af § 29, stk. 1, 1. pkt., at en minis-
ter skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kom-
muneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke er
i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende
vækst, erhvervsudvikling, naturbeskyttelse, miljøbeskyttel-
se, klimabeskyttelse, bevarelse af kulturarv og landskaber,
hensyn til nationale og regionale anlæg, regler og beslutnin-
ger efter § 3 eller regler udstedt i medfør af § 3, stk. 1, i lov
om statsligt udpegede energiparker.
Den foreslåede ændring vil for det første medføre, at indsi-
gelsesbeføjelsen efter § 29, stk. 1, ikke længere vil blive
varetaget af ministeren for byer og landdistrikter på vegne
af samtlige statslige myndigheder, men i stedet vil skulle
varetages af de enkelte sektorministre. Som i dag vil pligten
til at fremsætte indsigelse ikke gælde, hvis forholdet er af
underordnet betydning, jf. § 29, stk. 1, 2. pkt.
Denne del af den foreslåede ændring vedrører alene ansva-
ret for fremsættelse af indsigelser efter § 29, stk. 1, og
Plan- og Landdistriktsstyrelsens (på vegne af ministeren for
byer og landdistrikter) koordinerende rolle i forbindelse her-
med. Fremover vil de enkelte statslige myndigheder have
ansvaret for udøvelse af indsigelsesbeføjelsen og håndtering
af processkridtene i forbindelse hermed.
Den anden del af den foreslåede ændring har i sig selv
karakter af sproglig justering af bestemmelsen i § 29, stk.
1, 1. pkt. I relation til den indholdsmæssige rækkevidde
af indsigelsesbeføjelsen, herunder forståelsen af udtrykket
nationale interesser, bemærkes det imidlertid, at henholdsvis
aflastningsområder uden for hovedstadsområdet (vækst og
erhvervsudvikling) og Grønt Danmarkskort (naturbeskyttel-
9
se) ikke længere vil indgå i de nationale interesser i kommu-
neplanlægningen. I tilknytning hertil bemærkes det også, at
der inden for hovedstadsområdet er fastlagt og afgrænset en
række aflastningsområder, jf. herved planlovens § 3, stk. 1,
og § 5 m, stk. 4, samt § 4 i bekendtgørelse nr. 1488 af 11.
december 2018 om landsplandirektiv for detailhandel i ho-
vedstadsområdet, og at de nationale interesser i kommune-
planlægningen uændret vil omfatte bekendtgørelser fastsat
efter landsplanbeføjelserne i planlovens § 3 (landsplandirek-
tiver).
Indsigelsesbeføjelsen efter § 29, stk. 1, vil som i dag blive
varetaget på baggrund af den senest offentliggjorte oversigt
over nationale interesser i kommuneplanlægningen og den
heri indeholdte tematiske inddeling af de nationale interes-
ser med tilhørende angivelse af de statslige myndigheder,
der har ansvaret for de forskellige temaer, jf. lovens § 2
a. Oversigten vil blive opdateret på baggrund af de ændrin-
ger, der er indeholdt i lovforslaget.
Den særlige ordning vedrørende statslige indsigelser mod
forslag til kommuneplanlægning for opstilling af vindmøl-
ler og solceller i landskaber, der kan karakteriseres som
herregårdslandskaber eller godslandskaber – og den hermed
forbundne kompetencefordeling mellem ministeren for byer
og landdistrikter og ministeren for grøn trepart – vil blive
videreført uændret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af planlovens § 29, stk. 2, at ministeren for
byer og landdistrikter skal fremsætte indsigelse mod forslag
til lokalplaner for arealer i kystnærhedszonen uden for ud-
viklingsområderne, hvis planforslaget er i strid med bestem-
melserne i § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk.
4. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet
betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i
kystområderne, jf. § 1.
Ifølge planlovens § 28, stk. 1, kan et planforslag ikke ved-
tages endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i §§ 29,
29 a, 29 b eller 29 c har modsat sig dette skriftligt over
for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter §
24, stk. 3-7, eller § 27, stk. 2. Forslaget kan herefter først
vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de
nødvendige ændringer.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt.
2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at § 29, stk. 2, ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 29, stk. 2, vil medføre, at
ministeren for byer og landdistrikter ikke længere vil have
pligt til at fremsætte indsigelse – med vetovirkning, jf. plan-
lovens § 28, stk. 1 – mod forslag til lokalplaner for arealer i
kystnærhedszonen uden for udviklingsområderne, hvis plan-
forslaget er i strid med bestemmelserne i planlovens § 5 a,
stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 4.
Som i dag vil ministeren for byer og landdistrikter kunne
fremsætte indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3, der vil
blive stk. 2 – med vetovirkning, jf. lovens § 28, stk. 1 –
mod lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministe-
ren varetager, herunder de nationale planlægningsinteresser i
kystområderne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 8, stk. 1, i lov om udlejning af fast ejen-
dom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., at
selskaber, foreninger og andre sammenslutninger, private
institutioner, stiftelser og legater ikke må erhverve fast ejen-
dom uden ministeren for byer og landdistrikters tilladelse,
medmindre ejendommen skal anvendes til helårsbeboelse
eller i erhvervsøjemed.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 8, hvorefter tilladelse
efter stk. 1 ikke kræves til grundejerforeningers erhvervelse
af ubebyggede fællesarealer til brug for foreningens med-
lemmer.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at grundejerfor-
eninger kan erhverve ubebyggede fællesarealer til brug for
foreningens medlemmer uden at skulle indhente tilladelse
dertil fra ministeren for byer og landdistrikter i medfør af
lovens § 8, stk. 1.
Ved en grundejerforening skal forstås en forening for ejere
af grunde i et nærmere bestemt geografisk område. Det vil
være det klare udgangspunkt, at der på de medlemsejede
grunde allerede er – eller vil blive opført – bygninger, der
benyttes som helårsbolig eller til ferie- og fritidsformål. Fra-
vigelsen fra udgangspunktet vil f.eks. kunne være, hvis en
begrænset andel af medlemmerne af en grundejerforening
benytter deres grunde til andre formål end helårsbolig eller
til ferie- og fritidsformål, f.eks. som grønne arealer.
Grundejerforeningens formål vil være at varetage medlem-
mernes interesser i forbindelse med de ejendomme, der hø-
rer under foreningens område samt evt. at varetage etable-
ring, drift og vedligehold m.v. af fællesanlæg og fællesarea-
ler for foreningens medlemmer.
Den foreslåede undtagelse fra tilladelseskravet vedrører ube-
byggede fællesarealer. Ved ubebyggede fællesarealer skal
forstås f.eks. fælles vejarealer, grønne arealer, andre friarea-
ler eller parkeringsarealer. Ubebyggede arealer vil også kun-
ne omfatte arealer med byggeri med ringe værdi og begræn-
10
set omfang som f.eks. redskabsskure eller skure til affalds-
sortering.
Det vil endvidere være en forudsætning for, at erhvervelsen
er undtaget fra tilladelseskravet, at arealet erhverves med
henblik på, at foreningen stiller dette til rådighed for for-
eningen og dens medlemmer. Det vil være grundejerforenin-
gens påtænkte anvendelse på erhvervelsestidspunktet, der
er betydende for, om erhvervelsen er omfattet af undtagel-
sen. Hvis anvendelsen af arealet ønskes ændret på et senere
tidspunkt, vil dette efter omstændighederne forudsætte en
tilladelse efter lovens § 2, jf. § 1, stk. 1, jf. § 1, stk. 4, om
erhvervsmæssig udlejning m.v.
Af lovens § 8, stk. 2, der med dette lovforslag vil blive
stk. 3, følger det, at ved anmeldelse til tinglysning af et
dokument om erhvervelse af fast ejendom, skal dette, når
erhververen er et selskab m.v. som nævnt i stk. 1, være led-
saget af en tilladelse efter stk. 1 eller indeholde erhververens
erklæring om, at betingelserne for at erhverve ejendommen
uden sådan tilladelse er opfyldt. Det følger endvidere af
bestemmelsen, at ministeren for byer og landdistrikter fast-
sætter regler om erklæringens indhold.
En grundejerforening, der erhverver fællesarealer til brug
for foreningens medlemmer, og som efter den foreslåede
§ 8, stk. 2, vil blive undtaget fra tilladelseskravet i § 8,
stk. 1, vil også i medfør af den gældende § 8, stk. 2, der
vil blive stk. 3, i forbindelse med tinglysning skulle afgive
erklæring om, at betingelserne for at erhverve ejendommen
uden sådan tilladelse er opfyldt.
Der er ved bekendtgørelse nr. 182 af 29. marts 1973 om
dokumentation og indberetningspligt ved tinglysning af do-
kumenter vedrørende fast ejendom for selskaber m.fl. fastsat
nærmere regler om erklæring efter lovens § 8, stk. 2. Det
er forventningen, at denne bekendtgørelse vil skulle konse-
kvensændres som følge af det foreslåede nye § 8, stk. 2. Tin-
glysningsrettens prøvelse i forbindelse med tinglysning af
adkomst til en ejendom vil bestå i at konstatere, at rette
erklæring er afgivet. Erklæring vil blive givet under straffe-
ansvar, jf. bekendtgørelsens § 2.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2025.
Lovforslaget indeholder ingen overgangsbestemmelser. Det-
te indebærer, at de foreslåede ændringer af planlovens § 28,
stk. 2, og § 29, jf. lovforslagets § 1, også vil finde anvendel-
se i sager om planforslag, der er offentliggjort før lovens
ikrafttrædelse den 1. marts 2025 og ikke er færdigbehandlet
senest den 28. februar 2025. Sager om sådanne planforslag
vil skulle færdigbehandles efter de foreslåede ændringer af
§ 28, stk. 2, og § 29 – i det omfang disse ændringer er
relevante i de enkelte sager.
For den foreslåede ændring af sommerhuslovens § 8, jf.
lovforslagets § 2, indebærer det, at undtagelsen fra tilladel-
seskravet også vil omfatte verserende sager om grundejer-
foreningers ansøgning om tilladelse til erhvervelse af ube-
byggede fællesarealer. For en del af disse sager vil der være
tinglyst skøde på arealet med frist for tilladelse fra Plan- og
Landdistriktsstyrelsen. For disse sager vil styrelsens afgørel-
se om, at erhvervelsen ikke kræver tilladelse, kunne frem-
sendes som dokumentation til tinglysningsretten, hvorefter
skødet vil kunne lyses endeligt.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da hverken
planloven eller sommerhusloven gælder for Færøerne eller
Grønland, jf. planlovens § 70 og sommerhuslovens § 13,
og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for
Færøerne eller Grønland.
11
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29.
maj 2024, som ændret ved § 18 i lov nr. 614 af 11. juni
2024, foretages følgende ændringer:
§ 28. ---
Stk. 2. Kan de involverede myndigheder ikke nå til enighed i
sager, hvor der er gjort indsigelse efter § 29, stk. 3, §§ 29 a
og 29 c, kan spørgsmålet indbringes for ministeren for byer
og landdistrikter.
1. I § 28, stk. 2, ændres »§ 29, stk. 3, §§ 29 a og 29 c« til: »§
29, stk. 2, §§ 29 a eller 29 c«.
§ 29. Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte
indsigelse over for et forslag til kommuneplan og ændringer
til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med
nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling,
natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kulturarvs- og
landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg,
regler og beslutninger efter § 3 eller regler udstedt i medfør
af § 3, stk. 1, i lov om statsligt udpegede energiparker. Plig-
ten gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet betyd-
ning.
Stk. 2. Ministeren for byer og landdistrikter skal fremsætte
indsigelse mod forslag til lokalplaner for arealer i kystnær-
hedszonen uden for udviklingsområderne, hvis plan-forsla-
get er i strid med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1, § 5 b, § 11
f eller § 16, stk. 4. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er
af underordnet betydning i forhold til de nationale planlæg-
ningsinteresser i kystområderne, jf. § 1.
2. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »Ministeren for byer og
landdistrikter« til: »En minister«, og »vækst og erhvervsud-
vikling, natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyttelse, kultur-
arvs- og landskabsbevarelse« ændres til: »vækst, erhvervs-
udvikling, naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, klimabeskyt-
telse, bevarelse af kulturarv og landskaber«.
3. § 29, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 2
I lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål
m.v. og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 12.
april 2024, foretages følgende ændring:
§ 8 ---
Stk. 2 og 3. ---
1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Tilladelse efter stk. 1 kræves ikke til grundejerfor-
eningers erhvervelse af ubebyggede fællesarealer til brug for
foreningens medlemmer.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
12