Fremsat den 18. december 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 18. december 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Entreprenørstop på byggepladser og forhøjelse af bødeniveau)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af
16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1540 af 12.
december 2023 og lov nr. 629 af 11. juni 2024, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, nr. 5, ændres »vejtransport og« til »vejtrans-
port,«.
2. I § 2, stk. 3, nr. 6, ændres »materiale.« til: »materiale og«.
3. I § 2, stk. 3, indsættes som nr. 7:
»7) § 77 a om entreprenørers pligt til at standse entrepre-
nørerens og underentreprenørers arbejde på byggeplad-
sen.«.
4. Efter § 77 indsættes:
»§ 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde en entreprenør, der
har indgået aftale med en bygherre om udførelse af arbejde
på en byggeplads, at standse alt arbejde, der er omfattet
af entreprenørens aftale med bygherren, uanset om arbejdet
udføres af entreprenøren eller af underentreprenører (entre-
prenørstop), jf. dog stk. 3 og 4, når
1) Arbejdstilsynet har intensiveret sit tilsyn med bygge-
pladsen i ca. 4 uger og forinden skriftligt har meddelt
entreprenøren om dette,
2) entreprenøren og mindst en underentreprenør eller
mindst to underentreprenører på byggepladsen, i den
periode hvor Arbejdstilsynet har intensiveret sit tilsyn,
jf. nr. 1, har fået flere påbud fra Arbejdstilsynet om
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om forhold,
der skal bringes i orden straks på grund af betydelig fa-
re for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed,
jf. § 77, stk. 1,
3) der ud fra overtrædelsernes karakter og antallet af
påbud vurderes at være nærliggende risiko for, at på-
buddene til entreprenøren og underentreprenørerne, jf.
§ 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige til at sikre den nød-
vendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og
sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen,
4) Arbejdstilsynet under det intensiverede tilsyn har
varslet entreprenøren skriftligt om risikoen for et påbud
om entreprenørstop, og
5) Arbejdsstilsynet inden for ca. en uge efter varslet har
afgivet yderligere påbud efter § 77, stk. 1, til entrepre-
nøren eller en underentreprenør.
Stk. 2. Entreprenøren skal orientere underentreprenørerne
om Arbejdstilsynets varsel efter stk. 1, nr. 4, og om Arbejds-
tilsynets påbud om at standse arbejdet efter stk. 1.
Stk. 3. Uanset et påbud meddelt efter stk. 1 er det tilladt at
udføre arbejde, der tjener til at efterkomme påbud efter § 77,
stk. 1, der skal efterkommes straks, og som er afgivet forud
for eller samtidig med påbuddet efter stk. 1.
Stk. 4. Uanset et påbud meddelt efter stk. 1 kan Arbejds-
tilsynet efter anmodning fra entreprenøren, når væsentlige
samfundsmæssige hensyn taler for det, eller i andre enkelt-
stående tilfælde, meddele tilladelse til, at dele af arbejdet
på byggepladsen kan udføres. Det er en betingelse for, at Ar-
bejdstilsynet kan meddele tilladelse til at udføre arbejdet, at
det kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-
ligt.
Stk. 5. Entreprenøren skal efter at have modtaget et påbud
efter stk. 1 skriftligt meddele Arbejdstilsynet, hvordan der
er rettet op på de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund
for påbuddet efter stk. 1. Det skal fremgå af meddelelsen,
hvordan entreprenøren og underentreprenørerne vil samar-
bejde om at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige
arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byg-
gepladsen.
Stk. 6. Arbejdstilsynet foretager snarest muligt og senest
dagen efter modtagelsen af en meddelelse efter stk. 5 en
gennemgang af byggepladsen med entreprenøren. Efter gen-
Lovforslag nr. L 115 Folketinget 2024-25
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 2024-56057
BE010123
nemgangen meddeler Arbejdstilsynet entreprenøren snarest
muligt, om arbejdet på byggepladsen kan genoptages.
Stk. 7. Entreprenøren og underentreprenørerne kan først
genoptage arbejdet på byggepladsen, når Arbejdstilsynet har
givet meddelelse til entreprenøren herom.
Stk. 8. Stk. 1-7 gælder også, hvis bygherren selv er entre-
prenør, der udfører arbejde på byggepladsen.«.
5. I § 81, stk. 3, 2. pkt., indsættes »efter § 77, stk. 2 og 3,«:
»og § 77 a,«.
6. I § 82, stk. 1, ændres »som« til: »der«.
7. I § 82, stk. 1, nr. 3, indsættes »efter § 77«: » ,§ 77 a«.
8. I § 82, stk. 5, nr. 4, udgår: »pågældende«.
9. I § 83, stk. 1, 1. pkt., ændres »arbejdsgiveren« til: »ar-
bejdsgiver«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-5 og 7, træder i kraft den 1. januar 2026.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Arbejdstilsynets mulighed for at afgive påbud om entreprenørstop
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Forhøjede bøder ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Grundbøde ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
2.2.1.2. Højere bøde i gentagelsestilfælde
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Forhøjelse af grundbøden ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven
2.2.3.2. Bødeskærpelse i gentagelsestilfælde
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale, som re-
geringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik
den 23. maj 2024 om en styrket indsats mod social dum-
ping. I aftalen forudsættes det bl.a., at et sikkert og sundt
arbejdsmiljø skal være et grundvilkår på det danske arbejds-
marked.
Der er enkelte byggepladser, hvor virksomhederne, trods
Arbejdstilsynets gentagne tilsynsbesøg og påbud, bliver ved
med at overtræde arbejdsmiljøreglerne med fare for de an-
sattes sikkerhed og sundhed. Aftalepartierne er enige om,
3
at der skal indføres mulighed for et entreprenørstop, som
indebærer, at Arbejdstilsynet kan standse alt arbejde hos en-
treprenøren og dennes underentreprenører på en byggeplads,
hvor Arbejdstilsynet gentagne gange har afgivet påbud til
flere virksomheder om alvorlige overtrædelser af arbejds-
miljølovgivningen med fare for de ansattes sikkerhed og
sundhed. Videre er der enighed om, at der skal indføres et
intensiveret tilsyn, som indebærer hyppigere besøg fra Ar-
bejdstilsynet på byggepladser, der har mange overtrædelser
af arbejdsmiljølovgivningen.
Det foreslås at ændre arbejdsmiljøloven således, at der ind-
føres regler om, at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde skal
kunne give påbud om, at den eller de entreprenører, der har
indgået aftale med bygherren om arbejde på byggepladsen,
skal stoppe deres eget og underentreprenørernes arbejde på
byggepladsen (entreprenørstop). Påbuddet om entreprenør-
stop på byggepladsen skal kunne gives, hvor entreprenøren
selv eller underentreprenørerne gentagne gange har fået på-
bud fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af arbejdsmiljølov-
givningen med betydelig fare for de ansattes eller andres
sikkerhed og sundhed på byggepladsen.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet forud for et påbud om entre-
prenørstop skal have intensiveret sit tilsyn med overholdelse
af reglerne på byggepladsen, og at Arbejdstilsynet giver
entreprenøren meddelelse, når Arbejdstilsynets tilsyn med
byggepladsen bliver intensiveret.
Arbejdstilsynets vurdering af, hvornår og hvordan tilsynet
med en byggeplads intensiveres, vil ske administrativt og
uden lovændring. En intensivering af tilsynet betyder, at Ar-
bejdstilsynet vil gennemføre hyppige kontrolbesøg på byg-
gepladsen, hvor entreprenører og underentreprenører vedva-
rende begår alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgiv-
ningen.
Det foreslås videre, at hvis Arbejdstilsynet under det inten-
siverede tilsyn på en byggeplads afgiver et vist antal påbud
til flere virksomheder om alvorlige overtrædelser i forbin-
delse med arbejdet, skal tilsynet kunne give et skriftligt
varsel til entreprenøren, der har indgået aftale med bygher-
ren, om risikoen for et påbud om entreprenørstop. Hvis de
alvorlige overtrædelser på byggepladsen fortsætter hos virk-
somhederne efter varslet, skal Arbejdstilsynet kunne afgive
påbud om entreprenørstop.
Indførelse af den foreslåede lovbestemmelse skal være et
supplement til de håndhævelsesmuligheder, som Arbejdstil-
synet har til rådighed efter de allerede gældende regler i
arbejdsmiljøloven, og skal være et yderligere incitament for
virksomhederne på byggepladserne til at prioritere arbejds-
miljøet.
Det fremgår videre af den politiske aftale, at der ønskes
indført en ny bøde til entreprenører, der ikke efterkommer
et påbud om entreprenørstop, ligesom der ønskes en gene-
rel forhøjelse af bødeniveauet for virksomheder, der begår
alvorlige arbejdsmiljøovertrædelser.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Arbejdstilsynets mulighed for at afgive påbud om
entreprenørstop
2.1.1. Gældende ret
Arbejdsmiljøloven indeholder ikke regler, der forpligter en-
treprenører i forhold til deres underentreprenørers arbejde på
en byggeplads.
Entreprenører og underentreprenører, der er arbejdsgivere
eller selvstændige uden ansatte efter arbejdsmiljøloven, skal
opfylde de pligter, der gælder i loven for det konkrete arbej-
de på byggepladsen, som arbejdsgivere eller selvstændige
uden ansatte er ansvarlige for.
En entreprenør på en byggeplads vil som udgangspunkt
være en virksomhed, der påtager sig at udføre bygge- og
anlægsarbejde for en bygherre. Entreprenøren vil i nogle til-
fælde selv udføre hele eller dele af arbejdet. I andre tilfælde
vil entreprenøren indgå aftaler med underentreprenører om
at udføre hele arbejdet eller de dele af arbejdet på bygge-
pladsen, som entreprenøren ikke selv udfører.
En underentreprenør på en byggeplads vil som udgangs-
punkt være en virksomhed, der påtager sig udførelsen af
en del af et bygge- og anlægsarbejde for en entreprenør.
En bygherre er den fysiske eller juridiske person, der beta-
ler for, at et bygge- og anlægsarbejde projekteres og udfø-
res. Det kan f.eks. være enkeltpersoner eller enkeltmands-
virksomheder, selskaber, offentlige og private institutioner
samt organisationer og foreninger.
Bygherren indgår aftaler med entreprenører om udførelsen
af bygge- eller anlægsarbejde på en byggeplads. Efter de
almindelige aftaleregler, der gælder i forhold til indgåelse
af aftaler i byggeriet, kan entreprenører indgå aftaler med
underentreprenører om udførelsen af alle eller dele af de ar-
bejdsopgaver, som de har indgået aftale med bygherren om
at udføre. Underentreprenørerne har mulighed for at indgå
aftaler med andre underentreprenører. Det er således som
udgangspunkt generelt tilladt for entreprenører at antage un-
derentreprenører, og dette udgangspunkt kan kun fraviges af
bygherren ved særlig aftale.
I medfør af § 77, stk. 1, i arbejdsmiljøloven kan Arbejdstil-
synet træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven
eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven. Arbejds-
tilsynet kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden
straks, f.eks. ved standsning af arbejdet, eller inden en frist.
Strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, som påbyder modtageren at
bringe forholdet i orden straks, vil f.eks. kunne bringes i
anvendelse, hvis der foreligger en betydelig fare for ansat-
tes eller andres sikkerhed og sundhed i en konkret situa-
tion. Det gælder også, hvis der foreligger en overhængende,
betydelig fare for ansattes eller andres sikkerhed og sundhed
som nødvendiggør, at faren straks imødegås ved effektive
4
foranstaltninger. Det kan f.eks. være, at de tilstedeværende
øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen, at standse brugen af
en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret
konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpe-
middel eller et stof eller et materiale, eller at arbejde i øvrigt
standses.
Derudover vil strakspåbud i medfør af § 77, stk. 1, også
kunne anvendes, hvis Arbejdstilsynet har konstateret en
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og formålet med
afgørelsen forspildes, hvis der ikke træffes foranstaltninger
straks, eller hvis et påbud faktisk kan efterkommes med det
samme eller inden for en kortere periode.
Arbejdstilsynet afgiver strakspåbud efter lovens § 77, stk.
1, over for de enkelte virksomheder, som er ansvarlige for
det konkrete arbejde på arbejdsstedet. De fleste af de straks-
påbud, som Arbejdstilsynet giver, bliver givet til arbejdsgi-
vere. Arbejdstilsynet giver også strakspåbud til selvstændige
uden ansatte i det omfang, det arbejde, der bliver udført
af den selvstændige, er omfattet af arbejdsmiljøloven, jf.
lovens § 2, stk. 3.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale fra maj 2024 ”Aftale om
en styrket indsats mod social dumping”, at der skal indføres
mulighed for, at Arbejdstilsynet kan standse arbejdet for en-
treprenører og deres underentreprenører på en byggeplads,
hvor Arbejdstilsynet gentagne gange har afgivet påbud om
alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen med fa-
re for de ansattes sikkerhed og sundhed.
Arbejdstilsynet kan efter de gældende arbejdsmiljøregler af-
give påbud over for de enkelte virksomheder, der overtræder
arbejdsmiljølovgivningen, når tilsynet konstaterer alvorlige
overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet
kan påbyde, at forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved
standsning af arbejdsprocesser, hvor personer i konkrete si-
tuationer er i betydelig fare. Imidlertid er det Arbejdstilsy-
nets erfaring, at disse former for reaktioner på visse bygge-
pladser ikke er tilstrækkelige til at stoppe virksomhedernes
gentagne overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Virksomheders gentagne overtrædelser af arbejdsmiljølov-
givningen, hvor der er betydelig fare for de ansattes eller
andres sikkerhed og sundhed, er særligt problematisk, hvor
flere virksomheder arbejder på byggepladsen samtidig, og
hvor virksomhedernes overtrædelser kan medføre, at også
andre end virksomhedens egne ansatte bliver bragt i farlige
situationer.
På byggepladser, der beskæftiger flere virksomheder, kan
ansvaret for arbejdsmiljøet på hele byggepladsen efter
gældende arbejdsmiljøregler ikke placeres hos ét ansvars-
subjekt, og ingen har derfor ansvaret for at sikre arbejdsmil-
jøet på hele eller større dele af byggepladsen, når virksom-
hederne på pladsen over en periode begår alvorlige arbejds-
miljøovertrædelser.
Hvis virksomhederne på en byggeplads i en periode har fået
et vist antal påbud fra Arbejdstilsynet om overtrædelser af
arbejdsmiljøreglerne om forhold, der skal bringes i orden
straks på grund af betydelig fare for de ansattes og andres
sikkerhed og sundhed, vurderes det, at der er behov for, at
ansvaret for at standse alt arbejdet på byggepladsen kan pla-
ceres hos ét ansvarssubjekt, så der kan rettes op på arbejds-
miljøforholdene på hele eller større dele af byggepladsen.
Et nyt middel til, at Arbejdstilsynet mere effektivt kan gribe
ind over for arbejdet på byggepladsen i de få og særlige
tilfælde, hvor der i en periode er gentagne alvorlige over-
trædelser af arbejdsmiljølovgivningen, skal bidrage til at
forhindre, at der sker alvorlige arbejdsulykker og sundheds-
skadelige påvirkninger på byggepladserne.
Entreprenører, der indgår aftale med en bygherre om bygge-
og anlægsarbejde på en byggeplads, har ikke et arbejdsmil-
jøansvar for det bygge- og anlægsarbejde, der udføres på
byggepladsen af underentreprenørerne.
Entreprenøren, der har indgået aftale med en bygherre om
bygge- og anlægsarbejde på en byggeplads, har dog en in-
teresse i at sikre fremdrift i byggeprocessen og vil derfor
via kontakten både til bygherren og underentreprenører ha-
ve adgang til at påvirke arbejdsmiljøindsatsen på hele eller
større dele af byggepladsen. Entreprenøren kan derigennem
bidrage til at forhindre og forebygge, at der sker alvorlige
arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byg-
gepladsen.
Risikoen for forsinkelse af bygge- og anlægsprojektet som
følge af et stop for arbejdet på hele eller større dele af byg-
gepladsen med deraf følgende økonomiske konsekvenser
forventes at kunne have en præventiv effekt i relation til
arbejdsmiljøarbejdet.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i arbejdsmiljøloven indføres hjemmel til,
at Arbejdstilsynet skal kunne påbyde en entreprenør, der har
indgået aftale med bygherren om arbejde på en byggeplads,
at standse alt arbejde, der er omfattet af entreprenørens afta-
le med bygherren, uanset om arbejdet udføres af entreprenø-
ren selv eller af underentreprenører (entreprenørstop).
Formålet med påbud om entreprenørstop er at give Arbejds-
tilsynet en ekstra håndhævelsesmulighed for mere effektivt
at kunne gribe ind i de særlige tilfælde, hvor der på byg-
gepladser i en sammenhængende periode gentagne gange
sker overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, hvor Ar-
bejdstilsynet har afgivet adskillige påbud til virksomhederne
pga. overtrædelser med betydelig fare for de ansattes eller
andres sikkerhed eller sundhed.
Et påbud om entreprenørstop vil også skulle omfatte det
arbejde, der udføres af underentreprenører, der ikke har
fået påbud af Arbejdstilsynet om overtrædelse af arbejds-
miljølovgivningen på byggepladsen under et intensiveret
tilsyn. Ligesom påbuddet vil skulle omfatte arbejde, som
5
entreprenøren selv udfører, selvom denne ikke har fået på-
bud af Arbejdstilsynet om overtrædelse af arbejdsmiljølov-
givningen på byggepladsen under et intensiveret tilsyn.
Et påbud om entreprenørstop forudsætter, at Arbejdstilsynet
har intensiveret sit tilsyn med byggepladsen i ca. 4 uger og
forinden skriftligt har meddelt entreprenøren dette.
Arbejdstilsynets beslutning om at intensivere sit tilsyn med
virksomhederne på byggepladsen vil ske på baggrund af
en konkret vurdering af arbejdsmiljøet på pladsen. Det vil
især indgå, at Arbejdstilsynet på byggepladsen i en forudgå-
ende sammenhængende periode gentagne gange har afgivet
påbud om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen med
betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller
sundhed i forbindelse med arbejdet.
Et påbud om entreprenørstop vil videre forudsætte, at mi-
nimum to virksomheder på byggepladsen, i den periode
hvor Arbejdstilsynet har intensiveret sit tilsyn, får påbud
fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af arbejdsmiljølovgiv-
ningen. Det er alene påbud om forhold, der skal bringes i
orden straks på grund af betydelig fare for de ansattes eller
andres sikkerhed eller sundhed, jf. arbejdsmiljølovens § 77,
stk. 1, som kan danne grundlag for et påbud om entreprenør-
stop. Det kan f.eks. være påbud, hvor der er nedstyrtningsfa-
re fra et stillads, fordi det mangler rækværk, eller hvor en
maskine mangler afskærmning.
Et påbud om entreprenørstop vil videre forudsætte, at der ud
fra overtrædelsernes karakter og antallet af påbud, som Ar-
bejdstilsynet har afgivet til virksomhederne på byggeplad-
sen, vurderes at være nærliggende risiko for, at påbuddene,
jf. § 77, stk. 1, til entreprenøren og underentreprenørerne
ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggel-
se af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirk-
ninger på byggepladsen.
Arbejdstilsynet vil for at kunne give påbud om entreprenør-
stop under det intensiverede tilsyn skulle have varslet entre-
prenøren skriftligt om risikoen for et påbud om entreprenør-
stop.
Antallet af påbud, der skal til for, at Arbejdstilsynet kan
afgive skriftligt varsel til entreprenøren om risikoen for
et påbud om entreprenørstop, vil afhænge af antallet af be-
skæftigede på byggepladsen og af byggepladsens organise-
ring. Det betyder, at der tages højde for forskellen i aktivite-
ten på små og store byggepladser og den måde, som arbejdet
på byggepladsen er organiseret.
På byggepladser, hvor bygherren har indgået aftale med én
enkelt entreprenør om udførelsen af arbejde på byggeplad-
sen, vil et påbud om entreprenørstop omfatte alt arbejdet,
herunder entreprenørens eget arbejde og alle underentrepre-
nørernes arbejde på byggepladsen. På byggepladser, hvor
bygherre har aftale med flere entreprenører vil et påbud om
entreprenørstop kun omfatte den entreprenør og de underen-
treprenører, der er omfattet af denne entreprenørs aftale med
bygherren.
Efter Arbejdstilsynets varsel til entreprenøren, vil et påbud
om entreprenørstop forudsætte, at Arbejdsstilsynet inden for
ca. en uge efter varslet har afgivet yderligere påbud efter §
77, stk. 1, til entreprenøren eller en underentreprenør.
Det ligger i forslaget, at Arbejdstilsynet ca. en uge efter
varslet kan give påbud om entreprenørstop, når Arbejdstilsy-
net vurderer, at der ud fra overtrædelsernes karakter og an-
tallet af påbud er en nærliggende risiko for, at påbuddene, jf.
§ 77, stk. 1, til entreprenøren og underentreprenørerne ikke
er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggelse af
alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger
på byggepladsen.
Entreprenøren forpligtes til at orientere underentreprenører-
ne om Arbejdstilsynets varsel om risiko for entreprenørstop,
og om Arbejdstilsynets påbud om entreprenørstop.
Uanset, at der bliver afgivet et påbud om entreprenørstop vil
det være tilladt at udføre arbejde, der tjener til at efterkom-
me påbuddene efter § 77, stk. 1, som er afgivet forud for el-
ler samtidig med påbuddet om entreprenørstop. Det betyder,
at der på byggepladsen fortsat vil kunne udføres arbejde,
der tjener til at løse de materielle arbejdsmiljøproblemer,
som Arbejdstilsynet har givet strakspåbud om over for ar-
bejdsgiverne og de selvstændige uden ansatte på byggeplad-
sen. Materielle arbejdsmiljøproblemer er overtrædelser, der
indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det
kan f.eks. være svejsning uden brug af udsugning eller ar-
bejde i højden uden sikring mod faren for nedstyrtning.
Uanset, at der er afgivet et påbud om entreprenørstop vil Ar-
bejdstilsynet undtagelsesvis, når væsentlige samfundsmæs-
sige hensyn taler for det, eller i andre enkeltstående tilfælde,
kunne meddele tilladelse til, at dele af arbejdet på bygge-
pladsen kan udføres, men kun hvis det kan ske sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Entreprenøren skal efter at have modtaget et påbud om en-
treprenørstop skriftligt meddele Arbejdstilsynet, hvordan der
er rettet op på de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund
for påbuddet om entreprenørstop, og hvordan samarbejdet
mellem virksomhederne på byggepladsen sikrer den nød-
vendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og sund-
hedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.
Arbejdstilsynet vil snarest muligt og senest dagen efter
modtagelsen af meddelelsen fra entreprenøren, foretage en
gennemgang af byggepladsen med entreprenøren. Arbejds-
tilsynet vil snarest muligt efter gennemgangen meddele en-
treprenøren, om arbejdet på byggepladsen må genoptages.
En genoptagelse af arbejdet på byggepladsen vil forudsæt-
te, at Arbejdstilsynet har givet meddelelse til entreprenøren
herom.
Hvis bygherren selv er entreprenør, der udfører arbejde på
byggepladsen, vil reglerne om entreprenørstop finde anven-
delse overfor bygherren.
6
Forløbet frem mod et påbud om entreprenørstop vil således
indebære, at:
1. Arbejdstilsynet intensiverer sit tilsyn med arbejdet på
byggepladsen i ca. 4 uger, og forinden har givet entre-
prenøren meddelelse herom.
2. Mindst to virksomheder på byggepladsen under det
intensiverede tilsyn får påbud fra Arbejdstilsynet
pga. overtrædelser med betydelig fare for de ansattes
eller andres sikkerhed eller sundhed, og der er nærlig-
gende risiko for, at påbuddene ikke er tilstrækkelige
til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige
arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på
byggepladsen.
3. Arbejdstilsynet giver skriftligt varsel til entreprenøren
om risiko for et påbud om entreprenørstop.
4. Arbejdstilsynet afgiver yderligere påbud pga. betydelig
fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed
inden for ca. 1 uge efter varslet.
5. Arbejdstilsynet giver påbud om entreprenørstop.
Et påbud om entreprenørstop vil være en afgørelse i for-
valtningslovens forstand. Det betyder, at et påbud om entre-
prenørstop vil kunne påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet
efter arbejdsmiljølovens § 81.
Arbejdstilsynets eksisterende adgang til at give påbud til
virksomheder for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen,
jf. lovens § 77, stk. 1, vil fortsat gælde uændret ved siden
af den nye hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan give påbud
om entreprenørstop. Det vil indebære, at entreprenører og
underentreprenører, der også er arbejdsgivere, fortsat vil væ-
re ansvarlige for arbejdsmiljøet for deres egne ansatte. Det
betyder også, at de enkelte virksomheder, herunder arbejds-
givere og selvstændige uden ansatte, der modtager påbud fra
Arbejdstilsynet, fortsat vil være ansvarlige for at efterkom-
me påbud og tilbagemelde om efterkommelse til Arbejds-
tilsynet om de enkelte påbud om overtrædelse af arbejds-
miljølovgivningen, som de modtager fra Arbejdstilsynet i
forbindelse med arbejdet på den pågældende byggeplads.
2.2. Forhøjede bøder ved materielle overtrædelser af ar-
bejdsmiljøloven
2.2.1. Gældende ret
Overtrædelser af arbejdsmiljøloven kan straffes med bøde
eller fængsel. I praksis er sanktionen for overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen bøde. Der har endnu ikke været
idømt frihedsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgiv-
ningen.
En bøde til en arbejdsgiver for materielle overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen består af en »grundbøde«, som er
på 24.600 kr. eller 44.600 kr. afhængig af overtrædelsens
grovhed, jf. arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, eller § 83,
stk. 1. Materielle overtrædelser er overtrædelser, der inde-
bærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det kan
f.eks. være svejsning uden brug af udsugning eller arbejde i
højden uden sikring mod faren for nedstyrtning.
Arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, fastslår, hvilke overtrædel-
ser, der er strafbare. Det er en betingelse for strafansvaret
efter § 82, stk. 1, at der er handlet uagtsomt eller forsæt-
ligt. Det følger af straffelovens § 19. For arbejdsgivere er
det dog tilstrækkeligt, at en eller flere af de ansatte har
handlet forsætligt eller uagtsomt, jf. § 83, stk. 1, 2. pkt.
Ifølge arbejdsmiljølovens § 86, 1. pkt., kan der pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter regler-
ne i straffelovens 5. kapitel. Arbejdsgivere i personligt eje-
de virksomheder er som udgangspunkt ikke omfattet af
selskabsansvaret efter arbejdsmiljølovens § 86, 1. pkt., og
straffelovens kapitel 5. For disse arbejdsgivere gælder ar-
bejdsmiljølovens § 83, stk. 1.
Reglerne for strafudmålingen i § 82 finder anvendelse uan-
set om arbejdsgiveren udgør en juridisk person eller en per-
sonligt ejet virksomhed.
Niveauet for grundbøden fremgår af lov nr. 1554 af 27.
december 2019. Det følger af lovbemærkningerne til § 1,
nr. 36 og nr. 39, jf. Folketingstidende 2019-20, A L 65, som
fremsat, afsnit 2.7.4.1.
Grundbøden forhøjes med et tillæg på 2 gange grundbø-
debeløbet, når overtrædelsen har medført en ulykke med
alvorlige personskade eller døden til følge, jf. § 82, stk.
2. Herefter kan bøden forhøjes yderligere med 10.000 kr.,
hvis der ved overtrædelsen er skærpende omstændigheder,
jf. § 82, stk. 4. Bøden kan herefter forhøjes yderligere med
20.000 kr., hvis der ved overtrædelsen er særligt skærpende
omstændigheder, jf. § 82, stk. 4-5.
Ved den særligt skærpende omstændighed om gentagelse,
jf. § 82, stk. 5, nr. 4, forhøjes straffen yderligere, dvs. ud
over de 20.000 kr., for hver gang virksomheden inden for
en 4 års periode tidligere er straffet flere gange for en grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
For arbejdsgivere betyder det, at bøden ved gentagelse for-
højes yderligere med 10.000 kr. for hver gang, arbejdsgive-
ren inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange
for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Hvis
der er to tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 30.000
kr. Hvis der er tre tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt
40.000 kr. Hvis der er fire tidligere straffe, forhøjes bøden
med i alt 50.000 kr., og tilsvarende progression, hvis der er
fem eller flere tidligere straffe.
Endelig sker der herefter differentiering af den samlede bø-
de på baggrund af virksomhedens størrelse, dvs. antal ansat-
te, jf. § 82, stk. 6.
2.2.1.1. Grundbøde ved materielle overtrædelser af arbejds-
miljøloven
Grundbøden for materielle overtrædelser efter arbejdsmiljø-
7
lovens § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1, fastsættes ud fra overtræ-
delsens grovhed. Bødestørrelserne for grundbøden er forud-
sat i lovbemærkningerne til lov nr. 1554 af 27. december
2019. Det følger af lovbemærkningerne til § 1, nr. 36 og
nr. 39, jf. Folketingstidende 2019-20, A L 65, som fremsat.
Materielle overtrædelser er overtrædelser, der indebærer en
direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det kan f.eks. væ-
re svejsning uden brug af udsugning eller arbejde i højden
uden sikring mod faren for nedstyrtning.
For materielle overtrædelser udmåles for arbejdsgivere som
udgangspunkt en grundbøde på 24.600 kr. efter § 82, stk. 1
og § 83, stk. 1.
Visse materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen
er karakteriseret ved, at overtrædelsen har en sådan grovhed,
at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige ska-
devirkning generelt er større end ved almindelige materielle
overtrædelser. Der kan f.eks. være tale om nedbrydningsar-
bejde uden rette sikkerhedsudstyr, udgravningsarbejde uden
tilstrækkelig sikring mod jordsammenstyrtning og arbejde,
hvor der er eksplosionsfare, kvælningsfare, forgiftningsfare
eller fare for ætsning. I disse sager er udgangspunktet efter
retspraksis en grundbøde på 44.600 kr. efter § 82, stk. 1 og
§ 83, stk. 1.
2.2.1.2. Højere bøde i gentagelsestilfælde
Det fremgår af § 82, stk. 5, nr. 4, at det skal betragtes som
en særligt skærpende omstændighed, at den pågældende fy-
siske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet
for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Be-
stemmelsen blev indført ved lov nr. 1869 af 29. december
2015, og ændret ved lov nr. 1554 af 27. december 2019.
Det er i forbindelse med indførelsen af den omhandlede
bestemmelse forudsat, at enhver tidligere grov overtrædelse,
der har medført en straf for overtrædelse af arbejdsmiljølov-
givningen inden for 4 år forud for gerningstidspunktet for
den aktuelle overtrædelse, tillægges gentagelsesvirkning ved
bødens udmåling. Den tidligere sag skal således være afgjort
ved bødevedtagelse eller endelig dom inden for 4 år forud
for gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse.
Det er uden betydning, om de tidligere straffe vedrører
samme, lignende eller helt andre overtrædelser af arbejds-
miljølovgivningen. Det afgørende er, at både den tidligere
lovovertrædelse og den aktuelle lovovertrædelse kan karak-
teriseres som en grov overtrædelse.
Perioden på 4 år var en del af en politisk aftale fra 26.
marts 2015, fordi der fra politisk side var ønske om at
forkorte perioden under hensyn til, at enhver tidligere grov
overtrædelse, der har medført en afgjort straffesag, ville bli-
ve omfattet af § 82, stk. 5, nr. 4. Det er med indførelsen af
bestemmelsen, forudsat, at den overtrædelse, der aktuelt er
til pådømmelse, ligeledes er en grov overtrædelse.
Ved grove overtrædelser efter § 82, stk. 5, nr. 4, forstås de
sager, hvor der rejses direkte straffesager uden forudgående
påbud. Det følger af bemærkningerne til § 1, nr. 7, jf. Folke-
tingstidende 2015-16, A, L 31, som fremsat, side 13f, hvor
også er angivet følgende eksempler på typiske områder for
direkte straffesager uden foregående påbud:
– fare for nedstyrtning, fare for gennemstyrtning,
– manglende afstivning ved opstilling af betonelementer,
– fare for sammenstyrtning og sammenskridning ved jord-
arbejde,
– arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikker-
hedsforanstaltninger,
– arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke
er truffet foranstaltninger til at hindre fare for klemning,
– berøring med de bevægelige maskindele eller andre far-
lige situationer, hvis der er foretaget indgreb i det tekni-
ske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af
funktion,
– uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammen-
skridning,
– uforsvarligt personløft,
– fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplo-
sion og
– unges ulovlige arbejde.
Grove overtrædelser efter § 82, stk. 5, nr. 4, omhandler
typisk overtrædelse af reglerne i § 38, stk. 1, om arbejdets
udførelse, § 42, stk. 1, om arbejdsstedets indretning, § 45,
stk. 1, om tekniske hjælpemidler m.v., § 48, stk. 1, om
stoffer og materialer, eller kap. 10 om unges arbejde.
Juridisk enhed skal som hidtil forstås i overensstemmelse
med lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).
§ 82, stk. 5, nr. 4, finder ikke anvendelse ved manglende
efterkommelse af udstedte påbud. Det følger af lovbemærk-
ningerne til § 1, nr. 7, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L
31, som fremsat.
I de tilfælde, som ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens
§ 82, stk. 5, nr. 4, vil det efter den almindelige regel i
straffelovens § 81, nr. 1, kunne indgå som en skærpende
omstændighed ved straffens fastsættelse, at pågældende tid-
ligere er straffet af betydning.
Ved lov nr. lov nr. 1554 af 27. december 2019 blev § 82,
stk. 5, nr. 4, ændret, hvorefter straffen forhøjes yderligere
for hver gang en arbejdsgiver eller andre, der har pligter
efter arbejdsmiljøloven, inden for en 4 års periode tidligere
er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejds-
miljølovgivningen.
For arbejdsgivere betyder det, at bøden forhøjes yderligere
med 10.000 kr. for hver gang, arbejdsgiveren inden for 4
års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Det betyder, at hvis der er én tidligere straf inden for 4 års
perioden, forhøjes bøden med 20.000 kr.
8
Hvis der er to tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt
30.000 kr.: 20.000 kr. plus forhøjelsen på 10.000 kr. Hvis
der er tre tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 40.000
kr.: 20.000 kr. plus en forhøjelse på 20.000 kr. Hvis der er
fire tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 50.000 kr.:
20.000 kr. plus 30.000 kr.
En tilsvarende progression gælder, hvis der er fem eller flere
tidligere straffe.
Eksempel på bødeberegning ved 1 tidligere straf:
Grundbøde, jf. § 82, stk. 1: 24.600 kr.
Skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 4, nr. 1 10.000 kr.
Særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 4 (1 tidligere straf) 20.000 kr.
Differentiering, jf. 82, stk. 6 (50 %) 27.300 kr.
Beregnet bøde for det aktuelle forhold 81.900 kr.
Eksempel på bødeberegning ved 2 tidligere straffe:
Grundbøde, jf. § 82, stk. 1: 24.600 kr.
Skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 4, nr. 2 10.000 kr.
Særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 4 (2 tidligere straffe) 30.000 kr.
Differentiering, jf. 82, stk. 6 (50 %) 32.300 kr.
Beregnet bøde for det aktuelle forhold 96.900 kr.
Eksempel på bødeberegning ved 3 tidligere straffe:
Grundbøde, jf. § 82, stk. 1: 24.600 kr.
Skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 4, nr. 2 10.000 kr.
Særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 4 (3 tidligere straffe) 40.000 kr.
Differentiering, jf. 82, stk. 6 (50 %) 37.300 kr.
Beregnet bøde for det aktuelle forhold 111.900 kr.
Det er med ændringen af § 82, stk. 4, nr. 5 i lov nr. 1554
af 27. december 2019 i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring
i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5. Det følger
af lovbemærkningerne til § 1, nr. 38, jf. Folketingstidende
2019-20, A L 65, som fremsat.
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at der ønskes en generel
forhøjelse af bødeniveauet for virksomheder, der begår al-
vorlige arbejdsmiljøovertrædelser.
Der lægges op til at forhøje bøden ved alvorlige overtrædel-
ser af arbejdsmiljøloven på to områder.
For det første ved at forhøje grundbøden for materielle over-
trædelser af arbejdsmiljøloven. Derved opnås en generel
forhøjelse af bødeniveauet i alle sager, hvor overtrædelsen
indebærer en direkte risiko for sikkerheden eller sundheden
9
ifm. arbejdet, uanset om overtrædelsen har medført en ulyk-
ke.
Det nuværende bødeniveau for grundbøden for materielle
overtrædelser forhøjes med 50 pct. Niveauet for grundbøden
til arbejdsgivere for materielle overtrædelser af arbejdsmil-
jølovgivningen er i dag på 24.600 kr. eller 44.600 kr. afhæn-
gig af overtrædelsens grovhed. Med forhøjelsen på 50 pct.
forhøjes grundbøden fra 24.600 kr. til 36.900 kr. og fra
44.600 kr. til 66.900 kr.
For det andet ved at forhøje bøder for overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen yderligere, når arbejdsgiveren in-
den for 4 år tidligere er straffet for grove overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen (gentagelse). Derved sker en yder-
ligere forhøjelse, når arbejdsgiveren tidligere har fået en
bøde for overtrædelse af reglerne og derfor tidligere har haft
alvorlige brud på arbejdsmiljøloven.
Den nuværende forhøjelse af bøden pga. gentagelse ved én
tidligere straf forhøjes med 50 pct. Det betyder, at bøden
ved gentagelse forhøjes fra 20.000 til 30.000 kr., når der er
1 tidligere straf for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølov-
givningen.
Bøden ved flere tidligere straffe forhøjes med 100 pct. fra
10.000 til 20.000 kr. for hver tidligere straf, når der er mere
end én tidligere straf for en grov overtrædelse af arbejdsmil-
jølovgivningen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1, ændres med hen-
blik på at forhøje strafniveauet for materielle overtrædelser
af arbejdsmiljøloven. Der henvises til afsnit 2.2.3.1.
Det foreslås at ændre i bestemmelsen om den særligt skær-
pende omstændighed om gentagelsesvirkning, jf. § 82, stk.
5, nr. 4, med henblik på at forhøje strafniveauet. Der henvi-
ses til afsnit 2.2.3.2.
Det forudsættes, at bødeniveauet for forhøjelser efter § 82,
stk. 2, hvor grundbøden forhøjes med et tillæg på 2 gange
grundbødebeløbet, når overtrædelsen har medført en ulykke
med alvorlige personskade eller døden til følge, fortsat skal
bevares.
Videre forudsættes det, at bødeniveauet på 10.000 kr. for
forhøjelser, hvis der er skærpende omstændigheder, jf. §
82, stk. 4, fortsat skal bevares. Ligeledes forudsættes det,
at bødeniveauet på 20.000 kr. for forhøjelser ved særligt
skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 1-3, fortsat
skal bevares.
Endelig forudsættes det, at bødeniveauet for forhøjelser efter
§ 82, stk. 6, om differentiering efter virksomhedsstørrelse
fortsat skal bevares. Dermed vil det fortsat være den sam-
lede bøde med eventuelle forhøjelser på grund af alvorlig
personskade eller død samt forhøjelse ved skærpende og
særligt skærpende omstændigheder, der bliver forhøjet med
50 pct. for mellemstore virksomheder (9-34 ansatte), med
75 pct. for store virksomheder (35-99 ansatte) og med 100
pct. for meget store virksomheder (100 eller flere ansatte).
Arbejdstilsynets adgang til at anvende administrativt bøde-
forlæg for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vil føl-
ge af allerede gældende regler på området.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
2.2.3.1. Forhøjelse af grundbøden ved materielle overtrædel-
ser af arbejdsmiljøloven
Det foreslås, at § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1, ændres med hen-
blik på at forhøje strafniveauet for materielle overtrædelser
af arbejdsmiljøloven.
For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet
for grundbøden for materielle overtrædelser, som arbejdsgi-
veren er ansvarlig for, forhøjes henholdsvis fra 24.600 kr.
til 36.900 kr. og fra 44.600 kr. til 66.900 kr. Det vil være
overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende
for om grundbøden skal være 36.900 kr. eller 66.900 kr.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 36.900 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der
indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det-
te svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag
udgør 24.600 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen
af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 66.900 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin-
gen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv
eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er stør-
re end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette sva-
rer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør
44.600 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i
afsnit 2.2.1.1.
Tabel 1 og 2 nedenfor illustrerer, hvordan forhøjelsen af
grundbøden på 50 pct. får indvirkning på bødeniveauet for
arbejdsgivere, der er ansvarlige for materielle overtrædelser
af arbejdsmiljøloven (fordelt på virksomhedsstørrelse). Ta-
bellerne er angivet med nuværende grundbøder og den fore-
slåede forhøjelse af grundbøden.
Når grundbøden forhøjes kan der ske en yderligere for-
højelse af bøden afhængig af sagens konkrete omstændig-
heder. Den afledte effekt er illustreret ved tabel 1 og 2,
hvor det fremgår, hvordan forhøjelsen af grundbøden kan få
betydning for den samlede bøde.
Tabel 1 viser bødeniveau for arbejdsgivere for forskellige
10
størrelser af virksomheder i sager, hvor der er sket en over-
trædelse med både alvorlig personskade, en skærpende om-
stændighed, og en særligt skærpende omstændighed, hvor
grundbøden er 24.600 kr. (nuværende) og 36.900 kr. (fore-
slået).
Tabel 1
Bødeniveau for arbejdsgivere for forskellige størrelser af virksomheder i sager, hvor der er sket en overtrædelse med både alvorlig personskade, en skærpende omstændighed, og en særligt
skærpende omstændighed, hvor grundbøden er 24.600 kr. (nuværende) og 36.900 kr. (foreslået).
0-9 ansatte 0-9 ansatte 10-34 ansatte 10-34 ansatte 35-99 ansatte 35-99 ansatte 100 eller flere
ansatte
100 eller flere
ansatte
Nuværende Foreslået Nuværende Foreslået Nuværende Foreslået Nuværende Foreslået
Grundbøde 24.600 36.900 24.600 36.900 24.600 36.900 24.600 36.900
Alvorlig personska-
de/død
49.200 73.8000 49.200 73.8000 49.200 73.8000 49.200 73.8000
Pr. skærpende omstæn-
dighed
10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000
Pr. særligt skærpende
omstændighed*
20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000
Differentiering - - 51.900 70.350 77.850 105.525 103.800 140.700
I alt 103.800 140.700 155.700 211.050 181.650 246.225 207.600 281.400
Anm. : * Angår særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 1, 2 eller 3.
Kilde: Arbejdstilsynet .
Tabel 2 viser bødeniveau for arbejdsgivere for forskellige
størrelser af virksomheder i sager, hvor der er sket en over-
trædelse med både alvorlig personskade, en skærpende om-
stændighed, og en særligt skærpende omstændighed, hvor
grundbøden er 44.600 kr. (nuværende) og 66.900 kr. (fore-
slået).
Tabel 2
Bødeniveau for arbejdsgivere for forskellige størrelser af virksomheder i sager, hvor der er sket en overtrædelse med både alvorlig personskade, en skærpende omstændighed, og en særligt
skærpende omstændighed, hvor grundbøden er 44.600 kr. (nuværende) og 66.900 kr. (foreslået)
0-9 ansatte 0-9 ansatte 10-34 ansatte 10-34 ansatte 35-99 ansatte 35-99 ansatte 100 eller flere
ansatte
100 eller flere
ansatte
Nuværende Foreslået Nuværende Foreslået Nuværende Foreslået Nuværende Foreslået
Grundbøde 44.600 66.900 44.600 66.900 44.600 66.900 44.600 66.900
Alvorlig personska-
de/død
89.200 133.800 89.200 133.800 89.200 133.800 89.200 133.800
Pr. skærpende omstæn-
dighed
10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000 10.000
Pr. særligt skærpende
omstændighed*
20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000
Differentiering - - 81.900 115.350 122.850 173.025 163.800 230.700
I alt 163.800 230.700 245.700 346.050 286.650 403.725 327.600 461.400
Anm. : * Angår særligt skærpende omstændighed, jf. § 82, stk. 5, nr. 1, 2 eller 3.
Kilde: Arbejdstilsynet
11
2.2.3.2. Bødeskærpelse i gentagelsestilfælde
Det foreslås, at arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, æn-
dres, og det forudsættes herved, at straffen forhøjes yder-
ligere, når den pågældende fysiske eller juridiske person
inden for 4 år tidligere er straffet en eller flere gange for
grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
For arbejdsgivere forudsættes det med lovforslaget, at bøden
forhøjes med 30.000 kr. ved én tidligere straf indenfor 4 års
perioden. Bøden forhøjes yderligere med 20.000 kr. for hver
gang, arbejdsgiveren inden for 4 års perioden tidligere er
straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljø-
lovgivningen.
Det betyder, at forhøjelsen af bøden pga. gentagelse, vil
udgøre 30.000 kr., når arbejdsgiveren inden for 4 år tidligere
er straffet for én grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgiv-
ningen. Forhøjelsen af bøden pga. gentagelse vil udgøre
50.000 kr. (30.000 + 20.000 kr.) når arbejdsgiveren inden
for 4 år tidligere er straffet for to grove overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen, og forhøjelsen af bøden pga. gen-
tagelse vil udgøre 70.000 kr. (30.000 kr. + 2 x 20.000 kr.),
når arbejdsgiveren inden for 4 år tidligere er straffet for tre
grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen osv.
Det betyder, at hvis der er to tidligere straffe forhøjes bøden
med i alt 50.000 kr. (30.000 + 20.000). Hvis der er tre
tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 70.000 kr. (30.000
+ 40.000) Hvis der er fire tidligere straffe, forhøjes bøden
med i alt 90.000 kr. (30.000 + 60.000).
Der sigtes mod tilsvarende progression, hvis der er fem eller
flere tidligere straffe.
Eksempel på bødeberegning ved 1 tidligere straf:
Grundbøde, jf. § 82, stk. 1: 36.900 kr.
Skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 4, nr. 1 10.000 kr.
Særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 4 (1 tidligere straf) 30.000 kr.
Differentiering, jf. 82, stk. 6 (50 %) 38.450 kr.
Beregnet bøde for det aktuelle forhold 115.350 kr.
Eksempel på bødeberegning ved 2 tidligere straffe:
Grundbøde, jf. § 82, stk. 1: 36.900 kr.
Skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 4, nr. 2 10.000 kr.
Særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 4 (2 tidligere straffe) 50.000 kr.
Differentiering, jf. 82, stk. 6 (50 %) 48.450 kr.
Beregnet bøde for det aktuelle forhold 145.350 kr.
Eksempel på bødeberegning ved 3 tidligere straffe:
Grundbøde, jf. § 82, stk. 1: 36.900 kr.
Skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 4, nr. 2 10.000 kr.
Særligt skærpende omstændigheder, jf. § 82, stk. 5, nr. 4 (3 tidligere straffe) 70.000 kr.
Differentiering, jf. 82, stk. 6 (50 %) 58.450 kr.
Beregnet bøde for det aktuelle forhold 175.350 kr.
12
Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring
i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Der er ved aftalen om styrket indsats mod social dumping
afsat 10,8 mio. kr. i 2024, 12,8 mio. kr. i 2025, 17,8 mio.
kr. i 2026, 19,7 mio. kr. i 2027 og 19,2 mio. kr. (alle be-
løb i 2024-pl) årligt derefter til intensiveret tilsyn med virk-
somheder med mange overtrædelser og entreprenørstop ved
mange gentagne alvorlige overtrædelser. Lovforslaget med-
fører behov for it-udvikling i Arbejdstilsynet. Udgifterne
hertil afholdes inden for den samlede ramme til intensiveret
tilsyn og entreprenørstop. Herudover vurderes lovforslaget
at have begrænsende økonomiske konsekvenser for politiet,
anklagemyndigheden og domstolene, som håndteres inden
for myndighedernes eksisterende økonomiske rammer.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare regler,
da lovforslaget er udformet med en klar beskrivelse af hvad
der skal til for, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om en-
treprenørstop, og hvilke forpligtelser entreprenøren, der har
indgået aftale med bygherren om udførelse af arbejde på en
byggepladsen har forud for og efter et entreprenørstop.
I forbindelse med princip 2 om digital kommunikation, vur-
deres det, at krav om obligatorisk digital kommunikation
ikke er hensigtsmæssigt at indføre, da påbud om entrepre-
nørstop i praksis kun at ville blive anvendt i få tilfælde. Ar-
bejdstilsynets tilsyn forud for et påbud om entreprenørstop
vil ske som led i det nuværende tilsyn med overholdelse af
arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsgange og kommunikation
er derfor allerede i videst muligt omfang automatiseret og
digital, f.eks. med autogenerering af breve og skabeloner
til afgørelse. Det skyldes, at Arbejdstilsynets sagsgange i
forbindelse med tilsyn og afgørelser efter arbejdsmiljøloven
allerede er digitale.
I forbindelse med princip 3 om automatisk sagsbehandling,
vurderes det, at påbud om entreprenørstop kræver udøvelse
af et fagligt skøn. Automatisk sagsbehandling anses derfor
ikke for at være relevant for dette lovforslag.
I forhold til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering
vurderes det, at lovforslaget ikke giver anledning til særlige
opmærksomhedspunkter i forhold til en tryg og sikker hånd-
tering af virksomhedernes data.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vur-
deres ikke at give anledning til særlige bemærkninger for
forslaget.
Forslaget forventes ikke at medføre implementeringskonse-
kvenser for regionerne og kommunerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget om indførelse af regler, hvor Arbejdstilsynet kan
påbyde en entreprenør, der har indgået aftale med en byg-
herre om arbejde på en byggeplads, at sørge for at standse
sit eget og underentreprenørernes arbejde på byggepladsen
(entreprenørstop), vurderes i praksis kun at ville blive an-
vendt i få tilfælde. Reglerne anvendes i særlige tilfælde,
hvor virksomhederne på byggepladsen på trods af Arbejds-
tilsynets gentagne tilsynsbesøg og påbud, bliver ved med
at overtræde arbejdsmiljøreglerne med fare for de ansattes
sikkerhed og sundhed. Hvis arbejdsmiljølovgivningen over-
holdes af virksomhederne på byggepladsen, vil reglerne om
entreprenørstop ikke finde anvendelse, og reglerne vil derfor
ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser.
I de få tilfælde, hvor reglerne om entreprenørstop finder
anvendelse, kan der være underentreprenører eller entrepre-
nøren selv, der skal standse arbejdet, selv om de ikke har
overtrådt arbejdsmiljølovgivningen.
Vurderingen af de økonomiske og administrative konse-
kvenser er vanskelig at kvalificere. Det skyldes for det første
manglende data om bygge- og anlægsprojekter i Danmark
opdelt efter hvor mange entreprenører, der er involveret i
forskellige typer bygge- og anlægsprojekter samt hvor man-
ge beskæftigede de enkelte projekter involverer. For det
andet vil den aktuelle økonomiske situation for de enkelte
virksomheder på byggepladsen variere betydeligt ved et på-
bud om entreprenørstop. De økonomiske konsekvenser af
et entreprenørstop vil afhænge af, hvilke byggepladser, der
omfattes af et entreprenørstop, og hvornår i byggeriet det
sker. De økonomiske konsekvenser vil bl.a. være påvirket
af, hvor mange entreprenører og beskæftigede, der er omfat-
tet af entreprenørstop, størrelsen af det pågældende byggeri,
karakteren af opgaven, organiseringen af byggeriet, hvilken
fase, byggeriet er i, når entreprenørstoppet afgives, og hvor
lang tid det tager at rette op på arbejdsmiljøforholdene på
byggepladsen under et entreprenørstop. Særligt kritiske fa-
ser i byggeprocessen er bl.a. tæt på afleveringstidspunktet
for færdiggørelse af bygge- eller anlægsprojektet. De økono-
miske konsekvenser kan i konkrete tilfælde være betydelige
for en eller flere virksomheder på byggepladsen. I andre
tilfælde vil de økonomiske konsekvenser være mindre bety-
delige.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser
for borgerne.
13
6. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekven-
ser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. september
2024 til den 25. oktober 2024 (28 dage) været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejds-
miljøklagenævnet, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljørådgi-
verne, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet,
Bygherreforeningen, Bygningsstyrelsen, Centralorganisatio-
nernes Fællesudvalg, Danmarks Frie Fagforening, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske Re-
gioner, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver- og In-
teresseorganisation i Danmark, Dommerforeningen, Dom-
merfuldmægtigforeningen, Erhvervsstyrelsens Område for
Bedre Regulering (OBR), Fagbevægelsens Hovedorganisa-
tion (FH), Fagligt Fælles Forbund, Finansrådet, Finans-
tilsynet, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,
KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægel-
se, Københavns Byret, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Lederne, Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen, Offentligt Ansattes Organisationer,
Producentforeningen, Præsidenten for Vestre Landsret, Præ-
sidenten for Østre Landsret, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen,
SMVdanmark og Trafikstyrelsen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Der er afsat 10,8 mio. kr. i 2024, 12,8 mio.
kr. i 2025, 17,8 mio. kr. i 2026, 19,7 mio.
kr. i 2027 og 19,2 mio. kr. årligt derefter
til, at Arbejdstilsynet kan gennemføre in-
tensiveret tilsyn med virksomheder med
mange afgørelser og entreprenørstop ved
mange gentagne alvorlige overtrædelser.
Lovforslaget vurderes at have begrænsen-
de økonomiske konsekvenser for politiet,
anklagemyndigheden og domstolene, som
håndteres inden for disse myndigheders
eksisterende økonomiske rammer.
Implementeringskonse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Lovforslaget medfører behov for it-udvik-
ling i Arbejdstilsynet. Udgifterne hertil af-
holdes inden for den samlede ramme til
intensiveret tilsyn og entreprenørstop.
Lovforslaget forventes ikke at medføre im-
plementeringskonsekvenser for regionerne
og kommunerne.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Der kan være merudgifter for erhvervsli-
vet, hvis der afgives påbud om entrepre-
nørstop. Udgifterne er svære at kvalificere,
14
da de afhænger af bl.a. det ramte antal
beskæftigede, størrelsen på byggeriet, tids-
punkt i byggeproces mv. Entreprenørstop
forventes i praksis kun anvendt i få tilfæl-
de.
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Ingen Meget begrænsede administrative konse-
kvenser.
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.
Er i strid med de princip-
per for implementering
af erhvervsrettet EU-re-
gulering/Går videre end
minimumskrav i EU-re-
gulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 5, at § 58
om vejtransport også gælder for arbejde, der ikke udføres
for en arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en
arbejdsgiver som nævnt i § 2, stk. 2.
Det foreslås, at ændre § 2, stk. 3, nr. 5, således at »vejtrans-
port og« ændres til: »vejtransport,«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der ind-
sættes et nyt nr. 7. Ændringen vil medføre, at der kan ind-
sættes et nyt nummer i oplistningen af, hvilke bestemmelser,
der finder anvendelse efter § 2, stk. 3.
Til nr. 2
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 6, at
kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt
materiale også gælder for arbejde, der ikke udføres for en
arbejdsgiver, og for det arbejde, der udføres for en arbejds-
giver som nævnt i § 2, stk. 2.
Det foreslås at ændre § 2, stk. 3, nr. 6, således, at »kapitel
8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt materia-
le.« ændres til: »kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af
asbestholdigt materiale og«.
Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der ind-
sættes et nyt nr. 7. Ændringen vil medføre, at der kan ind-
sættes et nyt nummer i oplistningen af, hvilke bestemmelser,
der finder anvendelse efter § 2, stk. 3.
Til nr. 3
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 1-6, at
en række af lovens bestemmelser gælder for arbejde, der
ikke udføres for en arbejdsgiver. Det kaldes også lovens
udvidede område.
Det betyder, at de oplistede bestemmelser i § 2, stk. 3,
gælder, når det f.eks. er arbejdsgiveren selv, en selvstændig
uden ansatte, eller en privatperson, der udfører arbejdet.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 3, indsættes et nr. 7, hvoref-
ter entreprenørers pligt til at standse entreprenørerens og
underentreprenørers arbejde på byggepladsen efter påbud
efter § 77 a (entreprenørstop) omfattes af lovens udvidede
område.
Det betyder, at der vil kunne gives påbud efter § 77 a til
15
en entreprenør, selv om denne ikke er arbejdsgiver, og at
strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, fra Arbejdstilsynet til entrepre-
nører eller underentreprenører, der ikke er arbejdsgivere,
kan indgå som grundlag for Arbejdstilsynets påbud efter
§ 77 a om entreprenørstop.
Til nr. 4
Efter gældende arbejdsmiljøregler kan Arbejdstilsynet ikke
afgive påbud til entreprenører om deres underentreprenørers
arbejde på en byggeplads.
Det foreslås i 77 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet kan påbyde en
entreprenør, der har indgået aftale med bygherren om udfø-
relse af arbejde på en byggeplads, at standse alt arbejde, der
er omfattet af entreprenørens aftale med bygherren, uanset
om arbejdet udføres af entreprenøren eller af underentrepre-
nører (entreprenørstop), jf. dog stk. 3 og 4.
Det vil betyde, at entreprenøren efter et påbud efter § 77 a,
skal sørge for at standse såvel sit eget arbejde som alle
underentreprenørers arbejde på byggepladsen. Påbuddet om
entreprenørstop vil gælde i forhold til alle underentreprenø-
rer uanset hvor langt nede i kæden af underentreprenører, de
pågældende underentreprenører befinder sig.
Påbuddet om entreprenørstop vil også gælde for arbejde, der
udføres af underentreprenører, der ikke forud for eller i for-
bindelse med påbuddet om entreprenørstop har fået påbud af
Arbejdstilsynet, jf. arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, på byg-
gepladsen. Tilsvarende vil påbuddet om entreprenørstop og-
så gælde for entreprenørens eget arbejdet på byggepladsen,
selvom entreprenøren ikke forud for eller i forbindelse med
påbuddet om entreprenørstop har fået påbud af Arbejdstilsy-
net, jf. arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, på byggepladsen.
Arbejde, der skal standses som følge af entreprenørstoppet,
vil typisk være bygge- og anlægsarbejde, men kan også væ-
re andet arbejde, f.eks. arbejde som udføres af en landmåler.
Arbejdstilsynet vil kunne afgive et påbud om entreprenør-
stop, når forudsætningerne i § 77 a, stk. 1, nr. 1-5, er opfyld-
te.
Et påbud om entreprenørstop vil være en afgørelse i forvalt-
ningslovens forstand.
Det betyder, at et påbud om entreprenørstop vil kunne på-
klages til Arbejdsmiljøklagenævnet efter arbejdsmiljølovens
§ 81.
Det foreslås i 77 a, stk. 1, nr. 1, at Arbejdstilsynet kan
afgive påbud om entreprenørstop, når Arbejdstilsynet har
intensiveret sit tilsyn med byggepladsen i ca. 4 uger og
forinden skriftligt har meddelt entreprenøren om dette.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et påbud om en-
treprenørstop forudsætter, at Arbejdstilsynet har intensiveret
sit tilsyn med arbejdet på byggepladsen i ca. 4 uger.
En intensivering af tilsynet vil betyde, at Arbejdstilsynet
gennemfører hyppige tilsynsbesøg på byggepladsen med
henblik på at følge virksomhederne på byggepladsen tæt,
herunder særligt dem, der vedvarende begår alvorlige over-
trædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdstilsynet vil intensivere sit tilsyn på byggepladsen i
ca. 4 uger. Ved ca. 4 uger skal forstås 28 dage fra Arbejdstil-
synet har afgivet meddelelse til entreprenøren om intensive-
ring af tilsynet på byggepladsen, og op til 3 dage før eller 3
dage efter de 28 dage.
Det vil betyde, at Arbejdstilsynet kan afgive varsel til entre-
prenøren om entreprenørstop nogle dage inden eller nogle
dage efter, at der er gået 28 dage fra Arbejdstilsynet har
afgivet meddelelse til entreprenøren om intensivering af til-
synet på byggepladsen.
Hvis Arbejdstilsynet ikke har fundet grundlag for at afgive
varsel om påbud om entreprenørstop senest 31 dage efter, at
Arbejdstilsynet har afgivet meddelelse til entreprenøren om
intensivering af tilsynet på byggepladsen, vil Arbejdstilsynet
afslutte sin intensivering af tilsynet.
Arbejdstilsynet vil underrette entreprenøren, når byggeplad-
sen ikke længere er under intensiveret tilsyn. Arbejdstilsy-
net vil samtidig orientere bygherren, når byggepladsen ikke
længere er under intensiveret tilsyn.
Arbejdstilsynets skriftlige meddelelse til entreprenøren for-
ud for Arbejdstilsynets intensivering af tilsynet med virk-
somhederne på byggepladsen vil skulle indeholde oplysnin-
ger om baggrunden for intensiveringen af tilsynet, og at
yderligere alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin-
gen på byggepladsen vil kunne medføre et varsel om risiko
for et entreprenørstop.
På byggepladser, hvor der er flere entreprenører, der har
indgået aftale med bygherren om arbejde på en byggeplads,
vil Arbejdstilsynet give den skriftlige meddelelse til disse
entreprenører. Det kan f.eks. være på byggepladser, der er
organiseret med fagentrepriser.
Arbejdstilsynet vil, samtidig med meddelelsen til entrepre-
nøren, orientere bygherren om, at tilsynet vil intensivere sit
tilsyn med virksomhederne på byggepladsen.
Det foreslås i § 77 a, stk. 1, nr. 2, at Arbejdstilsynet kan af-
give påbud om entreprenørstop, når entreprenøren og mindst
en underentreprenør eller mindst to underentreprenører på
byggepladsen, i den periode, hvor Arbejdstilsynet har inten-
siveret sit tilsyn, jf. nr. 1, har fået flere påbud fra Arbejds-
tilsynet om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen om
forhold, der skal bringes i orden straks på grund af betydelig
fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf.
§ 77, stk. 1,
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et påbud om
entreprenørstop forudsætter, at mindst to virksomheder, der
udfører arbejde på byggepladsen har fået påbud fra Arbejds-
tilsynet om forhold, der skal bringes i orden straks på grund
16
af betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller
sundhed, jf. § 77, stk. 1. De mindst to virksomheder kan
være entreprenøren selv og én underentreprenør. Det kan
også være mindst to underentreprenører.
Den foreslåede bestemmelse vil videre medføre, at de påbud
efter § 77, stk. 1, der skal indgå som grundlag for et påbud
om entreprenørstop, er strakspåbud til de enkelte virksomhe-
der på byggepladsen om overtrædelser, som nødvendiggør,
at faren straks imødegås ved effektive foranstaltninger. Det
vil sige strakspåbud, hvor der ved overtrædelsen er betyde-
lig fare for ansattes eller andres sikkerhed og sundhed.
Flere påbud efter § 77, stk. 1, som grundlag for et påbud
om entreprenørstop, vil betyde, at Arbjdstilsynet samlet set
skal have afgivet flere påbud til virksomhederne, der udfører
arbejde i perioden for Arbejdstilsynets intensiverede tilsyn
på byggepladsen. Det betyder, at flere påbud efter § 77, stk.
1, enten kan være afgivet til to virksomheder, der udfører
arbejde på byggepladsen eller være afgivet til flere virksom-
heder, som hver især har fået påbud efter § 77, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne nedenfor til nr. 3
om betydningen af antallet af påbud efter § 77, stk. 1, som
grundlag for et påbud om entreprenørstop.
Det foreslås i § 77 a, stk. 1, nr. 3, at Arbejdstilsynet kan
afgive påbud om entreprenørstop, når der ud fra overtrædel-
sernes karakter og antallet af påbud vurderes at være nærlig-
gende risiko for, at påbuddene til entreprenøren og underen-
treprenørerne, jf. § 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige til at
sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulyk-
ker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at antallet af på-
bud om overtrædelser til de enkelte virksomheder på bygge-
pladsen, har betydning for, hvornår der er grundlag for, at
Arbejdstilsynet kan afgive påbud om entreprenørstop, her-
under også for hvornår Arbejdstilsynet afgiver varsel om en-
treprenørstop til entreprenøren. Der henvises til de specielle
bemærkninger til § 77 a, stk. 1, nr. 4 om Arbejdstilsynets
varsel til entreprenøren forud for et muligt påbud om entre-
prenørstop.
Antallet af strakspåbud, efter § 77, stk. 1, der skal til for,
at Arbejdstilsynet varsler entreprenøren om entreprenørstop,
vil afhænge af antallet af beskæftigede på byggepladsen og
af byggepladsens organisering. Derved vil der blive taget
højde for forskellen i aktiviteterne på små og store bygge-
pladser og den måde, som arbejdet på byggepladserne er or-
ganiseret, herunder om bygherren har indgået aftale med en
eller flere entreprenører om udførelse af arbejde på bygge-
pladsen. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 77
a, stk. 1, nr. 4, om Arbejdstilsynets varsel til entreprenøren
forud for et muligt påbud om entreprenørstop.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at ka-
rakteren af overtrædelserne i påbuddene til de enkelte virk-
somheder på byggepladsen har betydning for, hvornår Ar-
bejdstilsynet afgiver varsel om entreprenørstop til entrepre-
nøren.
De overtrædelser, der indgår i det samlede grundlag for
varsel om entreprenørstop, er overtrædelser af arbejdsmiljø-
lovgivningen om forhold, der skal bringes i orden straks på
grund af betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed
eller sundhed. De konkrete omstændigheder bag de enkelte
overtrædelser kan variere, og de vil blive tillagt betydning
for, hvor mange påbud der skal være afgivet for, at Arbejds-
tilsynet varsler entreprenøren om entreprenørstop.
Nogle strakspåbud, efter § 77, stk. 1, vedrører overtrædel-
ser af arbejdsmiljølovgivningen, der indebærer en betydelig
fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed. Andre påbud
vedrører overtrædelser, der derudover har en sådan grov-
hed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mu-
lige skadevirkning generelt er meget stor. Det kan f.eks.
være nedbrydningsarbejde uden det rette sikkerhedsudstyr,
udgravningsarbejde uden tilstrækkelig sikring mod jordsam-
menstyrtning og arbejde, hvor der er eksplosionsfare, kvæl-
ningsfare, forgiftningsfare eller fare for ætsning. Nogle på-
bud afgives vedrørende overtrædelser, hvor der er sket en
alvorlig arbejdsulykke. Andre påbud vedrører overtrædelser,
hvor der alene har været en fare for skade på liv eller
helbred. Nogle påbud vedrører overtrædelser, der alene har
betydning for en enkelt virksomhed eller en enkelt ansat
på byggepladsen. Andre påbud vedrører overtrædelser, der
har betydning for sikkerheden eller sundheden for flere virk-
somheder eller flere ansatte.
Det foreslås i § 77 a, stk. 1, nr. 4, at Arbejdstilsynet kan
afgive påbud om entreprenørstop, når Arbejdstilsynet under
det intensiverede tilsyn har varslet entreprenøren skriftligt
om risikoen for et påbud om entreprenørstop.
Den foreslåede bestemmelse vil sammenholdt med bestem-
melsen i stk. 1, nr. 3, medføre, at antallet af strakspåbud
efter § 77, stk. 1, fra Arbejdstilsynet til virsomhederne, der
udfører arbejde på byggepladsen, vil have betydning for, om
Arbejdstilsynet vil kunne give varsel om entreprenørstop til
entreprenøren.
Det forudsættes, at antallet af påbud, jf. § 77, stk. 1, til
virksomhederne forud for et varsel om påbud om entrepre-
nørstop til entreprenøren, vil skulle være i størrelsesorden
ca. 5-15 påbud. Påbuddene skal være afgivet til minimum to
virksomheder, jf. bemærrkningerne til § 77 a, stk. 1, nr. 2
ovenfor.
På mindre byggepladser, hvor der er færre beskæftigede (50
beskæftigede eller derunder) vil antallet af påbud, jf. § 77,
stk. 1, forud for et varsel om entreprenørstop være i den
lavere ende af ca. 5-15 påbud. Det vil gælde tilsvarende for
byggepladser, der er organiseret ved, at bygherren har indgå-
et aftaler med flere entreprenører om udførelsen af arbejdet
på byggepladsen (fagentrepriser).
På større byggepladser, hvor der er mange beskæftigede
(over 50 beskæftigede), vil antallet af påbud, jf. § 77, stk. 1,
17
forud for et varsel om entreprenørstop være i den højere
ende af ca. 5-15 påbud. Det vil gælde tilsvarende for byg-
gepladser, der er organiseret ved, at bygherren har indgået
aftale med en enkelt entreprenør om udførelsen af arbejdet
på byggepladsen (f.eks. hoved- og totalentrepriser).
Den foreslåede bestemmelse vil sammenholdt med bestem-
melsen i stk. 1, nr. 3, medføre, at karakteren af strakspåbud
efter § 77, stk. 1, har betydning for, om Arbejdstilsynet vil
kunne give varsel om entreprenørstop, og jo flere af de ca.
5-15 afgivne påbud, hvor overtrædelsen har en sådan grov-
hed, at faren for skade på liv eller helbred eller den mulige
skadevirkning generelt er meget stor, eller hvor overtrædel-
sen har medført en alvorlig arbejdsulykke eller hvor over-
trædelsen har betydning for sikkerheden eller sundheden for
flere virksomheder eller flere ansatte, desto færre påbud i
spændet på de ca. 5-15 skal der til for, at Arbejdstilsynet
vurderer, at der vil være grundlag for at afgive et varsel om
entreprenørstop.
Arbejdstilsynet vil afgive varsel ud fra en samlet vurdering
af, om der ud fra karakteren af overtrædelserne og antallet
af påbud, jf. § 77, stk. 1, til de enkelte virksomheder på byg-
gepladsen vil være en nærliggende risiko for, at påbuddene
til entreprenøren og underentreprenørerne ikke er tilstrække-
lige til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige
arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byg-
gepladsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Arbejdstilsynet
skriftligt varsler entreprenøren, der har indgået aftale med
en bygherre om arbejde på en byggeplads, inden tilsynet
afgiver påbud om entreprenørstop.
Det skriftlige varsel til entreprenøren vil indeholde oplys-
ning om, at såfremt der sker yderligere overtrædelser, vil
Arbejdstilsynet kunne give påbud om entreprenørstop. Ar-
bejdstilsynet vil samtidig orientere bygherren om varslet til
entreprenøren.
Arbejdstilsynet underretter entreprenøren, når varslet om
entreprenørstop ophæves, og intensiveringen af tilsynet af-
sluttes. Arbejdstilsynet vil samtidig orientere bygherren, når
varslet til entreprenøren ophæves og intensiveringen af tilsy-
net afsluttes.
Det foreslås i § 77 a, stk. 1, nr. 5, at Arbejdstilsynet kan
afgive påbud om entreprenørstop, når Arbejdstilsynet inden
for ca. en uge efter varslet har afgivet yderligere strakspå-
bud, jf. § 77, stk. 1, til entreprenøren eller en underentrepre-
nør.
Den foreslåede bestemmelse vil sammenholdt med bestem-
melsen i stk. 1, nr. 3, medføre, at antallet af strakspåbud
efter § 77, stk. 1, fra Arbejdstilsynet til virksomhederne, der
udfører arbejde på byggepladsen, vil have betydning for, om
Arbejdstilsynet vil kunne afgive påbud om entreprenørstop.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet kan give påbud om en-
treprenørstop, hvis der efter varslet, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 4,
afgives yderligere ca. 2-5 strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, i
forbindelse med ca. 1-2 tilsynsbesøg inden for ca. 1 uge.
Ved ca. en uge skal forstås 7 dage fra Arbejdstilsynet har
afgivet varsel om risiko for entreprenørstop til entreprenøren
og op til 2 dage før eller 2 dage efter de 7 dage.
Det vil betyde, at Arbejdstilsynet kan afgive påbud om en-
treprenørstop til entreprenøren 2 dage inden eller 2 dage
efter, at der er gået 7 dage fra Arbejdstilsynet har afgivet
varsel om entreprenørstop til entreprenøren.
Karakteren af påbuddene har betydning for, om Arbejdstil-
synet afgiver påbud om entreprenørstop. Det betyder f.eks.,
at jo flere af de ca. 2-5 strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, efter
varslet, der har en sådan grovhed, at faren for skade på
liv eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er
meget stor, eller hvor overtrædelsen har medført en alvorlig
arbejdsulykke eller hvor overtrædelsen har betydning for
sikkerheden eller sundheden for flere virksomheder eller
flere ansatte, desto færre påbud i spændet på de ca. 2-5
strakspåbud skal der til for, at Arbejdstilsynet vil vurdere, at
der vil være grundlag for at afgive et entreprenørstop.
Arbejdstilsynet vil foretage en samlet vurdering af overtræ-
delserne i alle de strakspåbud med overhængende og/eller
betydelig fare, der er afgivet til de enkelte virksomheder
på byggepladsen, under det intensiverede tilsyn, når det
skal vurderes, om der vil være en nærliggende risiko for,
at strakspåbuddene efter § 77, stk. 1, ikke er tilstrækkelige
til at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejds-
ulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byggeplad-
sen. Dette indebærer bl.a., at det ikke vil være en betingelse
for, at Arbejdstilsynet kan give påbud om entreprenørstop,
at de ca. 2-5 strakspåbud, der er afgivet efter varslet, er
rettet mod flere virksomheder, når blot der i det samlede
vurderingsgrundlag indgår påbud om overtrædelser til entre-
prenøren selv og mindst en underentreprenør eller mindst to
af underentreprenørerne på byggepladsen.
Hvis Arbejdstilsynet ikke har fundet grundlag for at afgive
påbud om entreprenørstop senest 9 dage efter, at Arbejdstil-
synet har afgivet varsel om entreprenørstop til entreprenø-
ren, vil Arbejdstilsynet afslutte sin intensivering af tilsynet.
Arbejdstilsynet vil underrette entreprenøren, når byggeplad-
sen ikke længere er under intensiveret tilsyn. Arbejdstilsy-
net vil samtidig orientere bygherren, når byggepladsen ikke
længere er under intensiveret tilsyn.
Det foreslås i § 77 a, stk. 2, at entreprenøren skal orientere
underentreprenørerne om Arbejdstilsynets varsel efter stk. 1,
nr. 4, og om Arbejdstilsynets påbud om at standse arbejdet
efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det påhviler
entreprenøren, der har indgået aftale med bygherren om ud-
førelse af arbejde på byggepladsen, at orientere underentre-
prenørerne på byggepladsen om Arbejdstilsynets varsel og
om Arbejdstilsynets påbud om entreprenørstop. Det betyder,
18
at det er entreprenøren, og ikke Arbejdstilsynet, der skal
orientere underentreprenørerne på byggepladsen om, at Ar-
bejdstilsynet har givet varsel om entreprenørstop og påbud
om entreprenørstop.
Der vil ikke gælde formkrav til, hvordan entreprenøren skal
orientere underentreprenørerne.
Det foreslås i § 77 a, stk. 3, at det uanset påbud om entre-
prenørstop vil være tilladt at udføre arbejde, der tjener til
at efterkomme påbud efter § 77, stk. 1, der skal efterkom-
mes straks, og som er afgivet forud for eller samtidig med
påbuddet om entreprenørstop.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at arbejde på byg-
gepladsen, som tjener til at efterkomme påbud fra Arbejds-
tilsynet, gerne må udføres, selvom der er givet påbud til en-
treprenøren om at standse alt arbejde på byggepladsen. Det
vil dog alene gælde arbejde, der tjener til at efterkomme
påbud til entreprenøren eller underentreprenørerne, hvor fri-
sten for at efterkomme påbuddene er sat til straks af Ar-
bejdstilsynet.
Strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, som påbyder entreprenøren
eller underentreprenøren at bringe forholdet i orden straks,
hvor der foreligger en betydelig fare for ansattes eller andres
sikkerhed og sundhed i en konkret situation, vil kunne ud-
bedres under et entreprenørstop.
Strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, til entreprenøren eller underen-
treprenøren, hvor der foreligger en overhængende, betydelig
fare for ansattes eller andres sikkerhed og sundhed som
nødvendiggør, at faren straks imødegås ved effektive foran-
staltninger, vil kunne udbedres under et entreprenørstop.
Også strakspåbud, jf. § 77, stk. 1, til entreprenøren eller un-
derentreprenøren om at bringe forholdet i orden straks, fordi
formålet med afgørelsen forspildes, hvis der ikke træffes
foranstaltninger straks, eller fordi et påbud faktisk kan efter-
kommes med det samme eller inden for en kortere periode,
vil kunne udbedres under et entreprenørstop.
Det arbejde, der fortsat vil kunne udføres, er arbejde, der
tjener til at løse de materielle arbejdsmiljøproblemer, som
Arbejdstilsynet har givet påbud om over for arbejdsgiverne
og de selvstændige uden ansatte på byggepladsen. Materiel-
le arbejdsmiljøproblemer er overtrædelser, der indebærer en
direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det kan f.eks. væ-
re svejsning uden brug af udsugning eller arbejde i højden
uden sikring mod faren for nedstyrtning.
Når arbejdsmiljøproblemet er udbedret, og strakspåbuddet
er efterkommet, f.eks. ved, at der er blevet sat rækværk
op på stilladset til sikring mod nedstyrtning, så vil videre
arbejde, i dette tilfælde fra stilladset, ikke kunne pågå under
entreprenørstoppet.
Det foreslås i § 77 a, stk. 4, at Arbejdstilsynet uanset påbud
om entreprenørstop, efter anmodning fra entreprenøren, når
væsentlige samfundsmæssige hensyn taler for det, eller i
andre enkeltstående tilfælde under helt særlige omstændig-
heder kan meddele tilladelse til, at dele af arbejdet på byg-
gepladsen kan udføres. Det er en betingelse for, at Arbejds-
tilsynet kan meddele tilladelse til at udføre arbejdet, at det
kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at væsentlige sam-
fundsmæssige hensyn kan begrunde, at Arbejdstilsynet efter
anmodning fra entreprenøren kan meddele tilladelse til, at
dele af arbejdet kan udføres, selvom der er afgivet påbud
om entreprenørstop. Det kan f.eks. være behovet for færdig-
gørelsen af en bro eller et vejstykke, hvor der i modsat fald
vil være store konsekvenser for offentligheden.
Den foreslåede bestemmelse vil videre betyde, at der i en-
keltstående tilfælde kan være forhold, der kan begrunde,
at Arbejdstilsynet efter anmodning fra entreprenøren kan
meddele tilladelse til, at dele af arbejdet kan udføres, selvom
der er afgivet påbud om entreprenørstop. Det kan f.eks.
være igangsatte større opgaver med betonstøbning, hvor det
vil medføre væsentlige arbejdsmiljømæssige problemer, hvis
arbejdet skal standses midt i processen. Enkeltstående tilfæl-
de kan også være krav i anden lovgivning, der medfører
uopsætteligt arbejde på byggepladsen. Der er således ifølge
bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) krav
om at sikre, at der ikke sker svigt af konstruktioner på egen
grund eller på nabogrunde (§ 162), og krav om at gennem-
føre brandværnsforanstaltninger, herunder for at varetage
risiko for brandspredning til bygninger på anden grund (§
163). Arbejdstilsynet vil ved sådanne krav i anden lovgiv-
ning kunne meddele tilladelse til, at uopsætteligt arbejde på
byggepladsen, vil kunne pågå under entreprenørstoppet. Det
kan også handle om f.eks. modtagelse af byggevarer eller
andre leverancer på byggepladser, hvor det vil kunne give
arbejdsmæssige herunder arbejdsmiljømæssige problemer,
hvis leverancerne til byggepladsen må afvises. Det kan og-
så handle om arbejde, der er nødvendigt til sikring af, at
bygninger, udstyr og materialer ikke forgår eller beskadiges
f.eks. som følge af vejrliget eller f.eks. modtagelse af bygge-
varer.
Det forudsættes, at § 77 a, stk. 4, vil have et snævert an-
vendelsesområde og kun vil finde anvendelse rent undtagel-
sesvist. I almindelighed vil økonomiske hensyn ikke kunne
medføre, at der kan opnås tilladelse til, at enkelte dele af det
påbudsramte arbejde kan udføres under et entreprenørstop.
Det foreslås i § 77 a, stk. 5, at entreprenøren, efter at ha-
ve modtaget et påbud efter stk. 1, skriftligt skal meddele
Arbejdstilsynet, hvordan der er rettet op på de arbejdsmil-
jøproblemer, der ligger til grund for påbuddet efter stk. 1,
og at det skal fremgå af meddelelsen, hvordan entreprenø-
ren og underentreprenørerne vil samarbejde om at sikre
den nødvendige forebyggelse af alvorlige arbejdsulykker og
sundhedsskadelige påvirkninger på byggepladsen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det i en skrift-
lig tilbagemelding fra entreprenøren til Arbejdstilsynet skal
fremgå, hvordan der er rettet op på de arbejdsmiljøforhold,
19
der gav anledning til påbuddet om entreprenørstop. Det vil
herudover skulle fremgå af tilbagemeldingen, hvad entrepre-
nøren har drøftet med underentreprenørerne i forhold til
samarbejdet om at overholde arbejdsmiljølovgivningen på
byggepladsen, og hvad de måtte være blevet enige om.
Det foreslås i § 77 a, stk. 6, at Arbejdstilsynet snarest mu-
ligt og senest dagen efter modtagelsen af entreprenørens
meddelelse efter stk. 5 foretager en gennemgang af bygge-
pladsen med entreprenøren Efter gennemgangen meddeler
Arbejdstilsynet entreprenøren snarest muligt, om arbejdet på
byggepladsen kan genoptages.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Arbejdstilsynet
vil skulle foretage en gennemgang af arbejdet på byggeplad-
sen snarest muligt, og senest dagen efter modtagelsen af
entreprenørens meddelelse efter stk. 5. Det betyder samtidig,
at såfremt Arbejdstilsynet modtager entreprenørens medde-
lelse relativt tidligt på dagen, vil Arbejdstilsynets gennem-
gang kunne foregå samme dag, som Arbejdstilsynet modta-
ger meddelelsen fra entreprenøren.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at entreprenøren
skal deltage i gennemgangen sammen med Arbejdstilsy-
net. Arbejdstilsynet vil også tilbyde bygherren at deltage i
Arbejdstilsynets gennemgang.
Arbejdstilsynets giver meddelelse til entreprenøren, når ar-
bejdet på byggepladsen kan genoptages. Bygherren vil også
blive orienteret, når arbejdet på byggepladsen kan genopta-
ges.
Arbejdstilsynet giver meddelelse om, at arbejdet kan genop-
tages, når Arbejdstilsynet har konstateret, at forholdene på
byggepladsen er bragt i orden. Det vil som altovervejende
hovedregel ske samme dag, hvor der er foretaget gennem-
gang af byggepladsen.
Det foreslås i § 77 a, stk. 7, at entreprenøren og underentre-
prenørerne først kan genoptage arbejdet på byggepladsen,
når Arbejdstilsynet har givet meddelelse til entreprenøren
herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det påhviler
entreprenøren, der har fået påbud om entreprenørstop at
sørge for, at standsningen af arbejdet opretholdes ift. eget
og underentreprenørernes arbejde, indtil Arbejdstilsynet i
forbindelse med et tilsynsbesøg har givet meddelelse til
entreprenøren om, at arbejdet på byggepladsen kan genopta-
ges. Entreprenøren skal herunder sørge for, at også underen-
treprenører, der ikke har overtrådt arbejdsmiljøreglerne ikke
genoptager deres arbejde på byggepladsen før Arbejdstilsy-
net har givet meddelelse om at arbejdet på byggepladsen kan
genoptages.
Visse typer af arbejde vil lovligt kunne udføres under et
entreprenørstop. Det vil gælde arbejde, der er omfattet af
stk. 3 og stk. 4. Der henvises til bemærkningerne til disse
bestemmelser.
Hvis entreprenøren eller underentreprenørerne udfører arbej-
de i strid med påbuddet om at standse arbejdet, kan entre-
prenøren straffes med bøde. Der henvises til bemærkninger-
ne til ændringen i straffebestemmelsens § 82, stk. 1, nr. 3, jf.
nr. 7, under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Det foreslås i § 77 a, stk. 8, at § 77 a, stk. 1-7 også gælder,
hvis bygherren selv er entreprenør, der udfører arbejde på
byggepladsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at når bygherre
selv udfører arbejde som entreprenør på sin byggeplads,
vil bygherren efter bestemmelsen i § 77 a, stk. 1-7, i sin
egenskab af entreprenør kunne få påbud om entreprenørstop.
Det betyder, at hvis bygherren selv er total-, hoved- eller
fagentreprenør på en byggeplads, så vil bygherren som en-
treprenør kunne få de forpligtelser, der følger af reglerne om
entreprenørstop.
Arbejdet, der vil skulle standses, er arbejde bygherren selv
måtte udføre på byggepladsen, og arbejde som måtte blive
udført af underentreprenører.
Det vil være de konkrete aftaleforhold mellem bygherren og
den eller de øvrige entreprenører og underentreprenører på
byggepladsen, der vil være bestemmende for, om bygherren
betragtes som entreprenør eller underentreprenør på bygge-
pladsen.
Til nr. 5
Ifølge arbejdsmiljølovens § 81, stk. 1, kan klage over en
afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmil-
jøloven eller i henhold til en EU-forordning vedrørende for-
hold omfattet af arbejdsmiljøloven indbringes for Arbejds-
miljøklagenævnet.
Det fremgår af den gældende § 81, stk. 3, at rettidig klage
har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets
afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager
over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal
bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2,
og 3, har ikke opsættende virkning.
Det foreslås, at der i § 81, stk. 3, 2. pkt., indsættes en henvis-
ning til § 77 a.
Den foreslåede tilføjelse vil indebære, at klage over påbud
om entreprenørstop ikke vil have opsættende virkning.
Formålet med entreprenørstoppet er at standse alt arbejde,
entreprenøren har indgået aftale om med bygherren, indtil
de konstaterede arbejdsmiljøproblemer er løst, og indtil en-
treprenøren har oplyst, hvordan denne og underentreprenø-
rerne vil samarbejde om at sikre den nødvendige forebyg-
gelse af alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige på-
virkninger på byggepladsen.
Dette formål vil ikke kunne opnås, hvis en klage over et på-
bud om entreprenørstop skal tillægges opsættende virkning.
20
Det vil betyde, at entreprenøren, der har modtaget Arbejds-
tilsynets påbud om entreprenørstop, skal sørge for at efter-
komme entreprenørstoppet, selvom der er klaget over på-
buddet. Herved begrænses muligheden for at udskyde efter-
kommelse af entreprenørstoppet påbuddet ved at indgive
klage over den.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82,
stk. 1, kan der straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år. Bestemmelsen gælder over for den, der
1) overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven,
eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger
vedrørende forhold omfattet af loven,
2) lader arbejde udføre i strid med lovens kapitel 9 og 10,
leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører
arbejde i strid med kapitel 9,
3) ikke efterkommer påbud efter lovens § 77, eller
4) undlader at meddele oplysninger efter lovens § 22, stk.
2.
Med lovforslaget foreslås det at ændre »som« til »der« i
arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som
har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materi-
elle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle
overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes.
For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet
for grundbøden forhøjes fra 24.600 kr. til 36.900 kr. og fra
44.600 kr. til 66.900 kr. Det vil fortsat være overtrædelsens
grovhed, der forudsættes at være afgørende for, om grund-
bøden skal være 36.900 kr. eller 66.900 kr. efter § 82, stk. 1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 36.900 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der
indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det-
te svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag
udgør 24.600 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen
af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 66.900 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin-
gen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv
eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er stør-
re end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette sva-
rer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør
44.600 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i
afsnit 2.2.1.1.
Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 1, alene
tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedrørende
materielle overtrædelser efter stk. 1.
Der er dog ikke tilsigtet en ændring af det gældende bødeni-
veau over for ansatte.
Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser for-
udsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til nr. 7
Det fremgår af § 82, stk. 1, nr. 3, i arbejdsmiljøloven, at den
som ikke efterkommer påbud efter § 77 kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år.
Det foreslås i § 82, stk. 1, nr. 3, at § 77 a tilføjes i bestem-
melsen, så entreprenøren, der har fået påbud af Arbejdstilsy-
net om entreprenørstop, kan straffes, hvis entreprenøren ikke
efterkommer påbuddet.
Ved påbud efter § 77 a pålægges entreprenøren en pligt til at
standse alt arbejde, der er omfattet af entreprenørens aftale
med bygherren, uanset om arbejdet udføres af entreprenøren
eller af underentreprenører.
Hvis Arbejdstilsynet i den periode hvor der er påbudt entre-
prenørstop konstaterer, at der udføres arbejde af entreprenø-
ren eller af en eller flere underentreprenører i strid med
påbuddet om entreprenørstop, vil det være entreprenørens
ansvar. Det betyder, at det er entreprenøren, der skal træffe
de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdet på
byggepladsen er standset i overensstemmelse med entrepre-
nørstoppet.
Det forudsættes, at entreprenøren sikrer, at arbejdet forbliver
standset under entreprenørstoppet, hvilket bl.a. indebærer,
at entreprenøreren skal føre en effektiv kontrol med, at der
ikke udføres arbejde i strid med entreprenørstoppet.
Det betyder, at entreprenøren, der har fået påbud om entre-
prenørstop, kan straffes med bøde, hvis entreprenøren selv
eller en underentreprenør udfører arbejde på byggepladsen i
strid med påbuddet om entreprenørstop.
Bødeniveauet for ikke at efterkomme påbuddet forudsættes
at være 100.000 kr. Bødeniveauet forudsættes at skulle have
en afskrækkende virkning, sådan at det ikke skal kunne be-
tale sig for entreprenøren at undlade at reagere på påbuddet
om entreprenørstop, og at entreprenøren ikke på et senere
tidspunkt igen undlader at efterkomme et påbud om entre-
prenørstop.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
21
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Der er med ændringen af § 82, stk. 1, nr. 3, ikke tilsigtet en
ændring af anvendelsesområdet eller bødeniveauet for sager
om manglende efterkommelse af påbud efter § 77.
Til nr. 8
Det fremgår af § 82, stk. 5, nr. 4, at det skal betragtes som
en særligt skærpende omstændighed, når den fysiske eller
juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en
grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Med lovforslaget foreslås det at »pågældende« udgår i ar-
bejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, uden
indholdsmæssig betydning. Ændringen har alene til formål
at give mulighed for i bemærkningerne at angive nærmere
retningslinjer om straffeniveauet, når den fysiske eller juri-
diske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Med ændringen er det forudsat, at straffen forhøjes yderli-
gere, når den fysiske eller juridiske person inden for 4 år
tidligere er straffet en eller flere gange for grov overtrædelse
af arbejdsmiljølovgivningen.
For arbejdsgivere forudsættes det med lovforslaget, at bøden
forhøjes med 30.000 kr. ved én tidligere straf indenfor 4 års
perioden. Bøden forhøjes yderligere med 20.000 kr. for hver
gang, arbejdsgiveren inden for 4 års perioden tidligere er
straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljø-
lovgivningen.
Det betyder, at hvis der er to tidligere straffe forhøjes bøden
med i alt 50.000 kr. (30.000 + 20.000). Hvis der er tre
tidligere straffe, forhøjes bøden med i alt 70.000 kr. (30.000
+ 40.000) Hvis der er fire tidligere straffe, forhøjes bøden
med i alt 90.000 kr. (30.000 + 60.00).
Der sigtes mod tilsvarende progression, hvis der er fem eller
flere tidligere straffe.
Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring
i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.
Der henvises til beskrivelsen om anvendelsesområdet under
gældende ret i afsnit 2.2.1.
Til nr. 9
Efter § 83, stk. 1, kan der for overtrædelser af nærmere
angivne bestemmelser i arbejdsmiljøloven pålægges en ar-
bejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan til-
regnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom.
Med lovforslaget foreslås det at ændre »arbejdsgiveren« til
»en arbejdsgiver« i arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1.
Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som
har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at
angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materi-
elle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle
overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes.
Det betyder, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden
for arbejdsgivere forhøjes fra 24.600 kr. til 36.900 kr. og fra
44.600 kr. til 66.900 kr. Det vil fortsat være overtrædelsens
grovhed, der forudsættes at være afgørende for, om grund-
bøden skal være 36.900 kr. eller 66.900 kr. efter § 83, stk. 1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 36.900 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der
indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det-
te svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag
udgør 24.600 kr. Der henvises til eksemplerne i beskrivelsen
af gældende ret i afsnit 2.2.1.1.
Anvendelsesområdet for en grundbøde på 66.900 kr. forud-
sættes at omfatte de overtrædelser af arbejdsmiljølovgivnin-
gen, der har en sådan grovhed, at faren for skade på liv
eller helbred eller den mulige skadevirkning generelt er stør-
re end ved almindelige materielle overtrædelser. Dette sva-
rer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør
44.600 kr. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i
afsnit 2.2.1.1.
Der er med lovforslaget om ændring af § 83, stk. 1 alene
tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet vedr. materi-
elle overtrædelser efter stk. 1. Der er ikke tilsigtet nogen
ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser for-
udsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2025, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1-5 og 7 om entreprenørstop,
træder i kraft 1. januar 2026.
Det betyder, at indførelse af reglerne om entreprenørstop, jf.
ny § 77 a, samt § 2, stk. 3, nr. 1, § 81, stk. 3, og § 82, stk. 1,
nr. 3, foreslås, at træde i kraft 1. januar 2026.
Derved får virksomhederne og byggebranchen mulighed for
22
at indrette sig efter de nye regler i en periode efter lovens
vedtagelse og før reglerne træder i kraft.
Arbejdsmiljøloven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
jf. lov om arbejdsmiljø § 90. Det betyder, at denne lov ikke
gælder for Færøerne og Grønland og vil heller ikke kunne
sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
23
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16.
november 2021, som ændret ved lov nr. 1540 af 12. decem-
ber 2023 og lov nr. 629 af 11. juni 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 2. --
Stk. 2. --
Stk. 3. For arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, og
for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i
stk. 2, gælder dog følgende bestemmelser:
1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted,
§ 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygher-
rens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter
hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om byg-
herrer m.v.,
2) §§ 38 og 39 om arbejdets udførelse, for så vidt angår det
arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 41 om
farligt arbejde og § 41 a om erhvervsmæssige kvalifikationer
fra udlandet,
3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) §§ 48-49 c om stoffer og materialer,
5) § 58 om vejtransport og 1. I § 2, stk. 3, nr. 5, ændres »vejtransport og« til »vejtrans-
port,«.
6) Kapitel 8 a om autorisation til nedrivning af asbestholdigt
materiale.
2. I § 2, stk. 3, nr. 6, ændres »materiale.« til: »materiale og«.
3. I § 2, stk. 3, indsættes som nr. 7:
»7) § 77 a om entreprenørers pligt til at standse entreprenø-
rens og underentreprenørers arbejde på byggepladsen.«
4. Efter § 77 indsættes:
»§ 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde en entreprenør, der
har indgået aftale med en bygherre om udførelse af arbejde
på en byggeplads, at standse alt arbejde, der er omfattet
af entreprenørens aftale med bygherren, uanset om arbejdet
udføres af entreprenøren eller af underentreprenører (entre-
prenørstop), jf. dog stk. 3 og 4, når
24
1) Arbejdstilsynet har intensivere sit tilsyn med byggeplad-
sen i ca. 4 uger og forinden skriftligt har meddelt entrepre-
nøren om dette,
2) entreprenøren og mindst en underentreprenør eller mindst
to underentreprenører på byggepladsen, i den periode, hvor
Arbejdstilsynet har intensiveret sit tilsynet, jf. nr. 1, har
fået flere påbud fra Arbejdstilsynet om overtrædelse af ar-
bejdsmiljølovgivningen om forhold, der skal bringes i orden
straks på grund af betydelig fare for de ansattes eller andres
sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 1, og
3) der ud fra overtrædelsernes karakter og antallet af påbud
vurderes at være nærliggende risiko for, at påbuddene til
entreprenøren og underentreprenørerne, jf. § 77, stk. 1, ikke
er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige forebyggelse af
alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger
på byggepladsen.
4) Arbejdstilsynet under det intensiverede tilsyn har varslet
entreprenøren skriftligt om risikoen for et påbud om entre-
prenørstop, og
5) Arbejdsstilsynet inden for ca. en uge efter varslet har
afgivet yderligere påbud efter § 77, stk. 1, til entreprenøren
eller en underentreprenør.
Stk. 2. Entreprenøren skal orientere underentreprenørerne
om Arbejdstilsynets varsel efter stk. 1, nr. 4, og om Arbejds-
tilsynets påbud om at standse arbejdet efter stk. 1.
Stk. 3. Uanset et påbud meddelt efter stk. 1 er det tilladt at
udføre arbejde, der tjener til at efterkomme påbud efter § 77,
stk. 1, der skal efterkommes straks, og som er afgivet forud
for eller samtidig med påbuddet efter stk. 1.
Stk. 4. Uanset påbud meddelt efter stk. 1 kan Arbejdstilsy-
net efter anmodning fra entreprenøren, når væsentlige sam-
fundsmæssige hensyn taler for det, eller i andre enkeltstå-
ende tilfælde, meddele tilladelse til, at dele af arbejdet på
byggepladsen kan udføres. Det er en betingelse for, at Ar-
bejdstilsynet kan meddele tilladelse til at udføre arbejdet,
at det kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-
ligt.
Stk. 5. Entreprenøren skal efter at have modtaget et påbud
efter stk. 1 skriftligt meddele Arbejdstilsynet, hvordan der
er rettet op på de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund
for påbuddet efter stk. 1. Det skal fremgå af meddelelsen,
hvordan entreprenøren og underentreprenørerne vil samar-
bejde om at sikre den nødvendige forebyggelse af alvorlige
arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger på byg-
gepladsen.
Stk. 6. Arbejdstilsynet foretager snarest muligt og senest
dagen efter modtagelsen af en meddelelse efter stk. 5 en
gennemgang af byggepladsen med entreprenøren. Efter gen-
25
nemgangen meddeler Arbejdstilsynet entreprenøren snarest
muligt, om arbejdet på byggepladsen kan genoptages.
Stk. 7. Entreprenøren og underentreprenørerne kan først gen-
optage arbejdet på byggepladsen, når Arbejdstilsynet har
givet meddelelse til entreprenøren herom.
Stk. 8. Stk. 1-7 gælder også, hvis bygherren selv er entrepre-
nør, der udfører arbejde på byggepladsen.«
§ 81. --
Stk. 1. --
Stk. 2. --
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Ar-
bejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet
bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter
§ 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser
efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.
5. I § 81, stk. 3, 2. pkt., indsættes »efter § 77, stk. 2 og 3,«:
»og § 77 a,«.
Stk. 4. --
Stk. 5. --
Stk. 6. --
Stk. 7. --
§ 82. --
Stk. 1. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den,
som
6. I § 82, stk. 1, ændres »som« til: »der«.
1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, §
19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23, §§ 25-34,
§ 37, stk. 1 og 6, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1,
§ 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 4, § 76, stk. 1, eller
de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende
forhold omfattet af denne lov,
2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder
eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i
strid med kapitel 9,
3) ikke efterkommer påbud efter § 77 eller 7. I § 82, stk. 1, nr. 3, indsættes »efter § 77«: »,§ 77 a«.
4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.
Stk. 4. --
Stk. 5. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstæn-
dighed,
26
1) at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig
personskade eller døden til følge, jf. stk. 2,
2) at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller
helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 4, nr. 1,
3) at der for flere personer er sket skade på liv eller helbred
eller opstået fare herfor, eller
4) at den pågældende fysiske eller juridiske person inden
for 4 år tidligere er straffet en eller flere gange for grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
8. I § 82, stk. 5, nr. 4, udgår: »pågældende«.
Stk. 6. --
Stk. 7. --
Stk. 8. --
Stk. 9. --
§ 83. –
Stk. 1. For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1,
§ 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, stk. 1, nr. 2
og 3, kan der pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selvom
overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsæt-
lig eller uagtsom, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse for
bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere
til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som
sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
9. I § 83, stk. 1, 1. pkt., ændres »arbejdsgiveren« til: »ar-
bejdsgiver«
Stk. 2. --
Stk. 3. --
27