URU alm. del - svar på spm. 26 om. hvad ministeren vil gøre for at sikre, at ingen danske universiteter er involveret i aktiviteter, der bidrager til opretholdelsen af Israels ulovlige besættelse af og bosættelser i de palæstinensiske områder
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 26)
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Trine Pertou Mach
URU alm. del - svar på spm. 26.docx
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/uru/bilag/0/2958385.pdf
Ministeren Side 1/1 Udenrigsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 26. november 2024 har udvalget efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL) stillet mig følgende spørgsmål: Alm. del spørgsmål Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at ingen danske universiteter er involveret i aktiviteter, der bidrager til opretholdelsen af Israels ulovlige besættelse af og bo- sættelser i de palæstinensiske områder? Spørgsmålet stilles i lyset af den ved- tagne resolution i FN’s Generalforsamling den 18. september 2024 om Israels ulovlige besættelse af de palæstinensiske områder og Den Internationale Dom- stols vejledende vurdering den 19. juli 2024 om konsekvenserne af Israels besæt- telse af de palæstinensiske områder. Svar Danmarks generelle tilgang til uddannelses- og forskningssamarbejde med Israel er, at der udelukkende samarbejdes med israelske institutioner, der befinder sig i Israel, baseret på grænserne fra før 1967, og dermed ikke i ulovlige bosættelser på Vestbredden, herunder Østjerusalem. Dette er i overensstemmelse med den territorialklausul, som indgår i det aftalegrundlag, der ligger til grund for EU’s sam- arbejde med Israel under rammeprogrammet for forskning og innovation. Uddannelses- og Forskningsministeriet opfordrer endvidere danske universiteter til ikke at samarbejde med israelske institutioner om eller deltage i uddannelses- og forskningsaktiviteter, der helt eller delvist finder sted uden for det israelske om- råde. Disse aktiviteter omfatter eksempelvis at sende studerende dertil, at deltage i konferencer, workshops og lignende. Med venlig hilsen Christina Egelund 18. december 2024 Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40-42 1260 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 531278 Offentligt URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26 Udenrigsudvalget 2024-25