L 100 - svar på spm. 3 om ministeren vil bekræfte, at mindstestraffen for butikstyveri og hæleri med lovforslaget fastsættes til bøde på blot 1.000 kr.?
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende L 100.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l100/bilag/0/2958154.pdf
Side 1/4 Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. november 2024. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF). Peter Hummelgaard / Maria Carlsson Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 18. december 2024 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Malthe Krusell Krarup Sagsnr.: 2024-15102 Dok.: 3537962 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 100 - endeligt svar på spørgsmål 3 Retsudvalget 2024-25 Side 2/4 Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod borgernær kriminalitet) (L 100): ”Vil ministeren bekræfte, at mindstestraffen for butikstyveri og hæleri med lovforslaget fastsættes til bøde på blot 1.000 kr., og at en sådan bødestraf ikke vil medføre udelukkelse eller karenstid for udlændinges optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter bilag 2 i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, og vil ministeren i bekræftende fald fremsætte eller yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der fastsætter mindstestraffen til bøde på 3.000 kr. med bemærkninger om, at kriminelle udlændinge, der straffes for tyveri og hæleri, ikke skal kunne få indfødsret uden udelukkelse eller karenstid?” Svar: 1. Det er afgørende for regeringen, at vi værner om danskernes tryghed. Det må ikke være sådan, at lokale forretninger gang på gang udsættes for tyverier til stor gene og utryghed for både butiksejere, ansatte og kunder – og med store økonomiske omkostninger for detailhandlen og forbrugerne. Regeringen lancerede den 1. februar 2024 udspillet ”Sammen om en tryggere hverdag”, der bl.a. skal sætte hårdere ind over for butikstyveri og gøre det sværere at være butikstyv i Danmark. Regeringen har den 13. november 2024 fremsat nærværende lovforslag, som skal gennemføre de initiativer fra udspillet, der kræver lovændring. Med lovforslaget lægges der bl.a. op til at hæve straffen for butikstyveri og hæleri, så der som udgangspunkt altid udmåles en bøde på mindst 1.000 kr. i førstegangstilfælde, og det samtidig sikres, at bøden for butikstyveri altid overstiger værdien af det stjålne. Derudover hæves bødetaksterne i gentagelsestilfælde. Jeg mener, at det giver rigtig god mening, at vi med den foreslåede lovændring sætter hårdere ind over for butikstyveri – bl.a. ved at sikre, at bødestraffen for butikstyveri altid overstiger værdien af det stjålne. Med lovforslaget er der efter min opfattelse fundet et mere passende niveau for bødestraffen for bl.a. butikstyveri, og jeg ønsker på den baggrund ikke at fremsætte et ændringsforslag, der indebærer, at mindstestraffen for butikstyveri fastsættes til bøde på 3.000 kr. Side 3/4 Betingelserne for, at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, herunder vandelskravet, fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, der udmønter den seneste aftale om indfødsret af 20. april 2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Det følger af cirkulæreskrivelsen bl.a., at bøder på 3.000 kr. og derover (eller 20 dagbøder og derover for overtrædelse af straffeloven) er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i fire år og seks måneder fra afgørelsestidspunktet i Det Centrale Kriminalregister. For visse lovovertrædelser gælder andre karensperioder. Det fremgår endvidere af cirkulæreskrivelsens § 19, at ansøgere, der f.eks. er idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Indfødsretsområdet hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet, og drøftelser af vandelskravet i indfødsretssager vil kunne ske som led i forhandlinger om indfødsret. 2. Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag, som forhøjer mindstebøden fra 1.000 kr. til 3.000 kr. og forhøjer de øvrige bødetakster med et tilsvarende beløb. Da de bødetakster, der er lagt op til, fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil det ønskede kunne gennemføres ved, at et flertal i Folketingets Retsudvalg lader følgende passage optage i udvalgets betænkning over lovforslaget: ”Flertallet finder, at de bødetakster, der fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 3, skal forhøjes, så der anvendes følgende takster: Værdi af det stjålne (udsalgspris) Nye bødetakster (førstegangstilfælde) < 1.000 kr. Bøde svarende til det dobbelte af det stjålnes værdi, dog mindst 3.000 kr. Beløbet oprundes til det nærmeste beløb deleligt med 100 kr. 1.000 kr. – 1.499 kr. 4.500 kr. 1.500 kr. – 2.999 kr. 6.000 kr. 3.000 kr. – 3.999 kr. 7.000 kr. 4.000 kr. – 4.999 kr. 8.000 kr. Side 4/4 5.000 kr. – 5.999 kr. 9.000 kr. 6.000 kr. – 6.999 kr. 10.000 kr. 7.000 kr. – 7.999 kr. 11.000 kr. ”