SUU alm. del - supplerende svar på spm. 690 om de norske erfaringer med, at behandlingspsykiatrien er en integreret del af sygehusene organisatorisk og ledelsesmæssigt

Som opfølgning på svar af 25. september 2024 på SUU alm. del – spørgsmål 690-692
orienteres Folketingets Sundhedsudvalg hermed om, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har indhentet oplysninger fra den danske ambassade i Norge.
Spørgsmålene vedrører Norges erfaringer med at integrere behandlingspsykiatrien i
det samlede sygehusvæsen, den norske regerings målsætning om at give patienter
med langvarige psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer ret til en koordinator
samt den norske ordning om medicinfri behandling.
Ad. alm. del. spørgsmål 690 om Norges erfaringer med, at behandlingspsykiatrien er
en integreret del af sygehusene organisatorisk og ledelsesmæssigt
Efter skriftlig korrespondance med det norske Helse- og omsorgsdepartement kan
ambassaden oplyse følgende:
”Psykisk sundhedsvæsen (psykisk sundhed i den specialiserede sundhedstjeneste) er
formelt en del af hospitalerne og organiseret under fire regionale
sundhedsforetagender (de regionale helsefortak). Psykisk sundhedsvæsen består af
døgnafdelinger på hospitalerne for visse grupper (alderspsykiatri, psykose,
døgnbehandling ved spiseforstyrrelser m.v.), og derudover er der opbygget
distriktspsykiatriske tilbud for både voksne og børn, hvor man både tilbyder ambulant
behandling og de fleste steder også døgnbehandling. Der er omkring 80 børne- og
ungdomspsykiatriske klinikker og omkring 70 distriktspsykiatriske klinikker for
voksne.
Der er varierende grad af organisatorisk og ledelsesmæssigt samarbejde mellem
psykiatrien, rusmiddelbehandling og somatikken. Dette er ved at ændre sig. Årsagen
er blandt andet erkendelsen af, at patienter med psykiske lidelser og
rusmiddelproblemer har en betydeligt lavere levealder end resten af befolkningen, og
at dette i høj grad skyldes somatiske sygdomme. En del patienter har derfor behov
for udredning og behandling af både somatiske sygdomme, psykiske lidelser og
rusmiddelproblemer. Ved bygning af nye hospitaler m.v. forsøger man i højere grad
at integrere tilbuddene. De fleste steder har man valgt at opretholde særskilte
specialiserede enheder for mennesker med psykiske lidelser, men samtidig forbedres
tilgængeligheden til andre tjenester.
Ministeriet har ikke et vidensbaseret overblik over fordele og ulemper ved
organisatorisk og ledelsesmæssig integration. Nationale sundhedsmyndigheder har
gennem mange år givet anbefalinger/retningslinjer om helhedsorienteret udredning
og behandling. Sundhedsregionerne har ansvaret for at tilbyde tilbud, der er
dimensioneret i forhold til befolkningsgrundlaget. Ministeriet stiller krav til
hospitalerne gennem årlige opgavedokumenter, men der gives ikke retningslinjer for,
hvordan de skal organisere deres tilbud. Sundhedsforetagenderne skal løse deres
opgave inden for deres rammer.
Folketingets Sundhedsudvalg
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: Vælg dato
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: embj
Sagsnr.:2024 - 10663
Dok. nr.: 244142
. / .
Offentligt
SUU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 690
Sundhedsudvalget 2023-24
Side 2
Ministeriet vil dog fremhæve nogle udfordringer, der kan være relevante uanset
organisation. Erfaringsmæssigt har det været vanskeligt at opnå en tilstrækkelig
prioritering af mental sundhed og afhængighed frem for somatik. Psykisk sundhed og
misbrugsbehandling er højt prioriterede områder for regeringen, og de regionale
sundhedsforetagender har fået til opgave at styrke disse områder. Sundheds- og
omsorgsministeren har stillet krav til de regionale sundhedsforetagender om, at
væksten i ressourceanvendelsen til psykiatrien skal være højere end væksten i de
generelle bevillinger til hospitalerne. Derudover har han anmodet om, at
døgnaktivitet, døgnkapacitet og ambulant aktivitet skal være højere i 2024 end i
2023.
Øget fokus på psykiatrien har formentlig også medvirket til, at alle de regionale
sundhedsforetagender har valgt at ansætte egne ledere/professionelle med
ekspertise inden for psykiatri i ledelsen. Dette har også bidraget positivt, som
ministeriet oplever.”
Ad. alm. del. spørgsmål 691 om den norske regerings målsætning om at sikre
patienter med langvarige psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer ret til en
koordinator,
Efter skriftlig korrespondance med det norske Helse- og omsorgsdepartement kan
ambassaden oplyse følgende:
”Patientgrupper med komplekse behov, som har behov for ydelser fra både
kommune og hospital, bliver ikke tilstrækkeligt varetaget. Overgangene mellem
serviceniveauer svigter, og kommuner og sundhedsforetagender taler ikke nok
sammen. Der er gjort flere forsøg på at standardisere og formalisere koordinering og
samarbejde, men det er stadig for få af disse patienter, der får udpeget en
koordinator eller en individuel plan. Regeringen vil derfor nu starte arbejdet med at
forenkle de lovpligtige koordineringsordninger, så de kommer både patienter,
pårørende og personale til gode 1
.”
Jeg kan hertil bemærke, at de norske erfaringer understreger, at koordinationen af
indsatser for mennesker med psykisk lidelse og samtidig misbrug er både vigtig og
kompleks. Også i Danmark kan mennesker, der har brug for behandling af både en
psykisk lidelse og et misbrug, opleve at hjælpen er usammenhængende og
utilstrækkelig. Med aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2024
blev regeringen derfor enige med KL og Danske Regioner om rammerne for et
regionalt integreret dobbeltdiagnosetilbud til mennesker, som både har en psykisk
lidelse og et behandlingskrævende misbrug. Målgruppen for tilbuddet er beskrevet i
en faglig visitationsretningslinje, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i
samarbejde med Social- og Boligstyrelsen. Tilbuddet er påbegyndt d. 1. september
2024 og indfases trinvist frem mod fuld indfasning i 2027.
Ad. alm. del. spørgsmål 692 om den norske ordning om patienters ret til/mulighed for
medicinfri behandling
1 For yderligere uddybning se punkt 4.2.4 i Nasjonal helse- og samhandlingsplan 2024-2027. Meld. St. 9
(2023–2024) - regjeringen.no
Side 3
Efter skriftlig korrespondance med det norske Helse- og omsorgsdepartement kan
ambassaden oplyse følgende:
”Ministeriet mener, at det er vigtigt, at der findes et medicinfrit alternativ til den
traditionelle, medicinstøttede behandling af psykiske udfordringer. Derfor gav vi i
2015 de regionale sundhedsforetagender en opgave om at etablere tilbud om
medicinfri behandling i psykiatrien. Tilbuddet blev etableret i alle sundhedsregioner i
2017 2
.
Sundhedsforetagender har løst opgaven på forskellig vis. Udover regionale
sengeafdelinger er der eksempler på, at tilbuddet er integreret i den ordinære
struktur og/eller med konsultationsteams, der bidrager til at udbrede viden om
medicinfri behandling i hele virksomheden og til samarbejdspartner som
kommunerne.
Kompetansesenter for Brukererfaring og Tjenesteutvikling (KBT) har to gange
vurderet tilbuddet og konstateret, at det stort set har levet op til brugernes
forventninger med hensyn til at få hjælp til at nedtrappe eller afslutte behandling
med psykofarmaka 3
. Samtidig oplever mange, at tilbuddet er svært tilgængeligt
og/eller at behandlere kan være skeptiske over for patientens ønske om medicinfri
behandling.
Det fremgår af Optrappingsplanen for psykisk sundhed (2023-2033)4
, at medicinfri
behandlingstilbud er et vigtigt bidrag til øget selvmestring og reduktion af
unødvendig brug af psykofarmaka. Tilbuddet har en naturlig plads i et moderne,
patientrettet psykisk sundhedsvæsen.”
Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for behandling
med psykofarmaka af voksne, børn og unge med psykiske lidelser og
adfærdsforstyrrelser, som jeg kan henholde mig til. I vejledningen beskrives det bl.a.,
at lægen før opstart af behandling med psykofarmaka i samarbejde med patienten
altid grundigt skal vurdere, om der bør iværksættes ikke-medikamentel behandling,
herunder type, omfang, varighed m.v.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
2 Medikamentfrie tilbud i psykisk helsevern - oppfølging av oppdrag 2015 - regjeringen.no
3 Fersk rapport fra vår evaluering av medisinfrie tilbud - KBT
4 Opptrappingsplan for psykisk helse. Meld. St. 23 (2022–2023)