IFU alm. del - svar på spm. 49 om et afslag på dispensation i sag nr. 2 på dispensationsliste 10, lov II 2024/2025 vil stride mod Danmarks forpligtelser efter Handicapkonventionen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: IFU alm. del (Spørgsmål 49)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Peder Hvelplund
IFU alm. del - svar på spm. 49.pdf
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/ifu/bilag/0/2957506.pdf
Ministeren Side 1/4 17. december 2024 Udlændinge- og Integrationsministeriet Indfødsret Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2024 - 18563 Akt-id 2895720 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 5. december 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 49 (Alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmini- steren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 49: Vil ministeren vurdere, om et afslag på dispensation i sag nr. 2 på dispensationsliste 10, lov II 2024/2025 (IFU alm. del – bilag 38) vil stride mod Danmarks forpligtelser i forhold til Handicapkonventionen eller øvrige internationale forpligtelser? Svar: 1. Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov (naturalisation). Det er således Folketinget, der ved lov tildeler dansk ind- fødsret. Beslutningen om, hvorvidt en ansøger skal meddeles dispensation fra betingelser i cirkulæreskrivelsen, træffes af Folketingets Indfødsretsudvalg. Det betyder, at det er Indfødsretsudvalget, der foretager den retlige vurdering af sagen. Det fremgår af præmisserne til Højesterets dom af 13. september 2013 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, s. 3328-3336) bl.a., at Danmark har påtaget sig en række folkeretlige forpligtelser, som forudsættes efterlevet ved Folketingets udø- velse af skønnet over, om dansk statsborgerskab skal meddeles en ansøger. Folketinget forudsættes således at efterleve Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention af 13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap (handicapkonventionen), i forbindelse med behandling af sager om med- delelse af dansk indfødsret. 2. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at handicapkon- ventionen forpligter medlemsstaterne til at sikre, at handicappede personer kan nyde rettigheder på lige fod med andre, uanset at de pågældende har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som hindrer de på- gældende i at opfylde en eller flere betingelser for erhvervelse af dansk indfødsret. Offentligt IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 49 Indfødsretsudvalget 2024-25 Side 2/4 Handicapkonventionens artikel 5 indeholder således et generelt forbud mod en- hver form for diskrimination af personer med langvarige funktionsnedsættelser, og artikel 18 forpligter medlemsstaterne til bl.a. at anerkende retten for personer med handicap til statsborgerskab på lige fod med andre. Handicapkonventionens artikel 5 og 18 indeholder alene en ret for personer med handicap, der er omfattet af konventionen, til på lige fod med andre at erhverve statsborgerskab. De omfattede personer har derimod ikke et retskrav på erhver- velse af statsborgerskab. Handicapkonventionen er ikke til hinder for, at der i forbindelse med en ansøgning om dansk indfødsret som udgangspunkt kan stilles de samme betingelser over for personer, der er omfattet af konventionen, som der stilles over for personer, der ikke er omfattet af konventionen. De betingelser, der stilles, må dog ikke udgøre diskrimination i forhold til personer omfattet af konventionen. I det omfang en person er omfattet af handicapkonventionens anvendelsesområde, og betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation – sammen- holdt med handicappet – udgør en barriere for, at den pågældende kan opnå stats- borgerret, skal der være mulighed for dispensation fra disse betingelser. Det bemærkes endvidere, at en ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsret, ved domstolene kan få prøvet, om folkeretlige forpligtelser, herunder handicapkonventionen, er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse. 3. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan desuden oplyse, at det fremgår af § 24, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, at det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøge- ren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannel- sernes Prøve i Dansk 3 eller en af de i bilag 3.a angivne prøver, jf. dog stk. 2. Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 2, at det for ansøgere, der opfylder selvforsørgelseskravet i § 23, stk. 1, jf. dog § 23, stk. 3, og som i forbindelse med fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets meddelelse i de seneste 9 år ikke har modtaget den i § 23, stk. 1, nævnte offentlige hjælp i en periode på sammenlagt mere end 3 måneder, er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 2 eller en af de i bilag 3.b angivne prø- ver. Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 3, at det herudover er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumen- terer kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie ved bevis for at have bestået Indfødsretsprøven af 2021, jf. dog § 33, stk. 7, og bilag 4. Side 3/4 Det fremgår videre af cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 4 og 5, at en ansøgning kan forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på dispensation fra kra- vet om dokumentation for bestået Prøve i Dansk 3 eller Prøve i Dansk 2 (hvis ansø- geren er omfattet af det lempede sprogkrav i medfør af cirkulæreskrivelsens 24, stk. 2) samt Indfødsretsprøven af 2021, hvor ganske særlige forhold taler herfor. De krav, der skal være opfyldt, for at Udlændinge- og Integrationsministeriet kan forelægge en sådan ansøgning for Folketingets Indfødsretsudvalg, fremgår af cirku- læreskrivelsens § 24, stk. 4-7. 4. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om den konkrete sag, som spørgs- målet vedrører, oplyse, at ansøgeren ikke opfylder kravet om danskkundskaber og kravet om en bestået indfødsretsprøve, jf. cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 1 og 3. Det fremgår af sagen, at ansøgeren ikke har bestået danskuddannelsernes . Ansøgeren har efter det oplyste ikke forsøgt at tage (gå op til) eller . Det fremgår videre af sagen, at ansøgeren ikke har deltaget i Danskuddannelse 3, Danskuddan- nelse 2 eller Danskuddannelse 1. Ansøgeren har efter det oplyste heller ikke forsøgt at tage (gå op til) Indfødsrets- prøven af 2021 eller en indfødsretsprøve ved prøvetermin juni 2016 til og med prø- vetermin juni 2021. Det fremgår af de lægelige oplysninger i sagen bl.a., at ansøgeren lider af mental retardering. Det fremgår endvidere, at ansøgeren på grund af sin diagnose og ce- rebrale niveau ikke er i stand til at gennemføre en indfødsretsprøve, og at ansøge- ren endvidere ikke er i stand til at gennemføre Prøve i Dansk 3, 2 eller 1, heller ikke med særlig støtte eller hjælpemidler. Det fremgår desuden, at ansøgeren ikke er i stand til at forsøge at tage Prøve i Dansk 3, 2, eller 1 inden for 5 år, og at hun heller ikke er i stand til det ved brug af hjælpemidler eller ved fritagelse for en eller flere delprøver. Det fremgår herudover, ansøgeren ikke er stand til at deltage i Danskud- dannelse 3, 2, 1 eller i et særligt tilrettelagt danskundervisningstilbud tilpasset hen- des forudsætninger. Det fremgår endelig af de lægelige oplysninger i sagen, at an- søgerens tilstand er medfødt, at der er ikke noget behandlingstilbud, og at behand- lingsmulighederne er udtømte. 5. Det er en forudsætning for at kunne foretage den i spørgsmålet anmodede vur- dering, at der tages stilling til, hvilke faktiske oplysninger der kan lægges til grund i sagen. Hvis Folketingets Indfødsretsudvalg på baggrund af en samlet vurdering af alle de lægelige oplysninger i sagen lægger til grund, at ansøgeren har en langvarig funkti- onsnedsættelse, der forhindrer ansøgeren i at opfylde kravet om dokumentation for danskkundskaber og en bestået indfødsretsprøve, herunder ved prøveaflæg- gelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler, og hvis det endvidere lægges Side 4/4 til grund, at den langvarige funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den mang- lende deltagelse i danskundervisning som de manglende prøveforsøg, vil et afslag på indfødsret i den konkrete sag være i strid med Danmarks forpligtelser i henhold til handicapkonventionen. Kaare Dybvad Bek / Christine V. Johansen